Forfatterarkiv: Steen

Indholdsfortegnelse (B)

SU logo

 

Biologi

Med over 1.000 artikler og langt over 3.000 notitser at vælge imellem på ulnits.dk, kan det hele godt blive lidt uoverskueligt. Man kan naturligvis altid bruge søgefeltet øverst oppe til højre på siden, men hvad nu hvis man ikke lige ved, hvad man skal søge efter – hvad der findes af tilgængeligt på siden?

Jeg har funderet lidt over problemet og er nået frem til en løsning, der gerne skulle gøre det hele lidt mere overskueligt. Hver af de store hovedkategorier vil i den forbindelse altid have en artikel allerøverst, hvoraf fremgår hvilke underkategorier der kan søges i, og hvilke artikler disse indeholder.

Under “Biologi” drejer det sig i første omgang om nedenstående underkategorier, der alle dækker specialiserede områder inden for biologien. Alle andre biologiske emner finder du under hovedkategorien “Biologi”, hvor nedenstående også er listet – i den kronologiske rækkefølge, de er tilføjet.

Jeg kan desværre ikke garantere, at denne katalogisering er fuldstændig eller altid vil være opdateret. Men jeg lover at gøre mit bedste!

NB: Bemærk, at der er mange, mange flere artikler på www.ulnits.dk, end du umiddelbart kan se af oversigterne. Skulle alle 1.000+ artikler listes, ville det hele blive totalt uoverskueligt.

Brug altid søgefuntionen i øverste højre hjørne, hvis du leder efter noget bestemt.


* Astronomi og rumfart


* Biomanipulation


* Dambrug


* Danske Sportsfisk


* De mest læste…


* Fisken, Vandet & Verden


* Fiskepladser

* Fiskepleje


* Fossile og biobrændstoffer


* Garndøden


* Gudenåen


* Havbrug


* Invasive arter


* Klima


* Miljøgifte


* Muslinger


* Månedens Fiskeri

* Ti Bedste…


* Truede arter


* UV-jagt


* Vandkraft


Bemærk igen, at der er rigtig mange flere artikler end de her listede. Det er blot de senest publicerede.

Skulle alle de godt 1.000+ artikler på www.ulnits.dk listes individuelt, ville det hele blive totalt uoverskueligt.

Søg derfor – og du skal finde!

© 2020 Steen Ulnits

Indholdsfortegnelse


Fotoreportager

Med snart 1.100 artikler og langt over 3.000 notitser at vælge imellem på ulnits.dk, kan det hele godt blive lidt uoverskueligt.

Nogle artikler udgøres primært af fotos i stedet for tekst. Artikler af denne type har jeg valgt at samle under kategorien “Fotoreportager. De vil også være at finde under andre kategorier, hvis de også hører naturligt under disse. Med tiden vil der komme under-inddelinger, hvis det giver bedre oversigt.

Bemærk, at der er mange, mange flere artikler på www.ulnits.dk, end du umiddelbart kan se af oversigterne. Skulle alle 1.000+ artikler listes, ville det hele blive totalt uoverskueligt. 

Brug altid søgefuntionen i øverste højre hjørne, hvis du leder efter noget bestemt.


 

Læsø: Sandet og Saltets Ø

Langt ude i Kattegat, hvor det nærmer sig Skagerak, ligger den lille Læsø. Den bliver ind imellem kaldt “Tredje Revle”, da den består af sand, som hele tiden vokser.


Selv om den er lille, har Læsø alligevel to havne: Vesterø Havn, hvor færgen lægger til. Og Østerby havn (her), hvor lystbådene holder til.


Nej, den er ikke lånt fra Disneyland. Det er blot en ganske lille fiskerbåd, som lever af at sætte garn og tejner. Hummeren er Læsøs røde guld.


Læsø er kendt for sine fine og børnevenlige sandstrande, store lyngmarker og smukke solnedgange. Her ses de to sidstnævnte.


Lyngen stortrives på Læsø, der engang var dækket af egeskov. Men hugst af træ til skibsbygning og saltsydning fik til sidst bugt med skoven.


Stairway to Heaven it ain’t. Med nedstigning til en af Læsøs mange fine badestrande. Her er vandet så lavt, at forældre og børn kan tumle frit.


Læsøs solnedgange er kendte og smukke som dem, man kender fra Skagen. Her er der intet til at forstyrre lyset over havet.


Overalt ryger det fra de mange skorstene, der pryder både små og store bygninger. Der fyres for alvor op under saltkarrene!


Der tændes op med importeret brænde fra fastlandet, så saltet kan sydes på god, gammeldags vis. Det sikrer smagen.


Ind imellem stiger Saltets Ånd op af karrene og lader sig se af de tilstedeværende. Det kræver sin mand og stor viden at syde salt.


Det opsamlede salt fra sydekarrene opbevares og tørres i luftige kurve, inden det til sidst kan vejes, emballeres og sendes ud i den store verden.


Den røde farve skyldes de mange mineraler, som saltvandet indeholder. Nogle skal undgås, da de ellers giver saltet en bitter smag.


Close-up af Læsø Sydesalt, når det er finest og klar til forbrugerne. Disse tæller gourmeter og feinschmeckere over den ganske verden.


Syd for Læsø ligger store lavvandede områder, hvor man kan færdes ved ebbe. Herude pumper man koncentreret saltvand op til sydning.


Små øer stikker op af det lave vand. Her finder man store tuer anlagt af gule engmyrer, som med deres appelsinsmag udgør en delikatesse.


Mellem tuerne af gule engmyrer finder man smukke blomster som denne, der kan tåle regelmæssig oversvømmelse med saltvand.


Fra gammel tid har fiskeri været en af de største indtægtskilder på Læsø. Der er ikke mange fisk tilbage efter årtiers fiskeri med bundtrawl.


Hummer er Læsøs Guld. Værdifulde og velsmagende. Da torsken stort set er borte, har hummeren kun få naturlige fjender.


Uventet, men velkommen gæst ved morgenbordet på Læsø


© 2022 Tekst & fotos: Steen Ulnits


Vi er i fuld gang med at ødelægge det hav, som har brødfødt os gennem årtusinder. Vi forurener det med åbne havbrug, hvor alt spildevand fra opdrætsfiskene løber direkte ud gennem netmaskerne. Ud i hav og fjord. Og vi påstår at rense forureningen med muslinger, som kun gør ondt værre ved at koncentrere forureningen.

Debatbogen “HAVmisBRUG” fortæller om de problemer, som fiskeopdræt i dambrug og havbrug medfører. Den fokuserer ligeledes indgående på de misforståede muslinger, som samler forureningen fra et stort vandområde på et lille under og omkring anlæggene.

Området påføres hermed en ny lokal forurening, som ikke var der før. Og som kan måles i form af metertykke iltslugende slamlag under muslingerne. Men heller ikke nok med det:

Ved iltsvind frigøres nyt kvælstof fra bundslammet.

Læs anmeldelserne her.


2022, Forlaget Turbine, ISBN 978-874-0660-760 

424 sider, softcover, 4-farve

Pris kr. 249,95


 

Queen of England

God Save Queen Elizabeth II

Så gik det desværre ikke længere. Efter 70 imponerende år som dronning af England døde Englands og hele verdens Dronning Elizabeth. Elsket af millioner og med endnu flere Commonwealth undersåtter under sig.

Dødsfaldet kom ikke uventet. Født i 1926 var Dronningen jo blevet 96 og havde skrantet noget på det sidste. Dertil aflyst flere arrangementer, hvilket var yderst usædvanligt for den lille, men stærke og pligttro dronning. 

Hun var derfor taget op til sit elskede Balmoral Castle i Skotland, hvor hun allerhelst ville være. Hun tog ikke, som ellers er normen, til London for at modtage den afgående premiereminister. Boris Johnson måtte i stedet tage turen nordpå til Balmoral og nåede det lige akkurat. Hvad hans efterfølger Liz Truss også gjorde.

De mange ministre

Dronning Elizabeth var regent fra 1952 til 2022. I sin 70 år lange periode som regent nåede hun gennem hele 15 engelske og 12 canadiske premierministre. Fra efterkrigstidens Winston Churchill, der genrejste England efter sejren over despoten Hitler, og som siden blev den unge dronnings åndelige leder. 

Til Boris Johnson, der lige akkurat nåede til Balmoral inden dronningens død – for selv at sige farvel og tak for jobbet som folkevalgt leder af England. Inden da havde Boris Johnson jo nået og formået at trække sit land ud af det Europæiske Fællesskab.

Hvad Dronningen mente om Boris’ Brexit, vil for altid stå hen i det uvisse. Den slags har dronninger nemlig ingen officielle meninger om. Hverken i England eller i Danmark, hvor hendes Cousin Daisy, vor Dronning Margrethe, normalt også holder sine meninger for sig selv.

Dronningens sidste rejse

Verden over er der en enorm interesse for den engelske dronnings død og hendes sidste rejse. Det kan flyovervågningssitet Flightradar24 vidne om:

Da den demokratiske politiker Nancy Pelosi, som er Speaker of the House i den amerikanske kongres, for nylig trodsede de kinesiske advarsler og fløj direkte til Taiwan, blev hendes flyrejse fulgt af ikke færre end 2,2 millioner mennesker.

Men da ZZ177 lettede fra skotske Edinburg, med dronningens afsjælede legeme ombord, brød Flightradar24 næsten sammen. 6 millioner royalt interesserede prøvede at logge på dronningens sidste rejse til begravelsen i den engelske hovedstad. 

Da flyet landede i London, havde næsten 4,8 millioner royalister fulgt flyet på dets vej sydover. Knap 300.000 fulgte med på den tilhørende YouTube livestream.

Selv efter sin død forblev Dronning Elizabeth et folkeeje.


* Queen of England

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

“Queen of England got a number

And they tell me she don’t go nowhere without it

Get in trouble, call the number

And you never hear another word about it”

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Queen of England / Snapshot / Roger Glover / 2002


R.I.P. Dronning Elizabeth. Sangen komponerede Deep Purple bassist Roger Glover tyve år før hendes død. Jeg håber, hun har nummeret med sig. Eller har givet det videre til kongesønnen, der nok skal få brug for det.

Jeg savner den engelske dronning mere, end jeg troede jeg ville. Der er bare noget ved søde gamle damer, som springer faldskærm med 007 James Bond, flyver i egen ZZ177 og udveksler sandwich-erfaringer med Bjørnen Paddington. En stabil klippe i en tumultarisk verden. Endda med engelsk humor.

Dronning Elizabeth var noget helt specielt. I sine unge dage holdt hun således af selv at fiske laks i skotske River Dee, der jo løber gennem yndlingsgodset Balmoral’s store besiddelser. 

Naturligvis fiskede hun med flue og fluestang. Andet gør man ikke på de kanter. Det er helt enkelt forbudt. Lokale folk vil vide, at det også var dronningen selv, som lærte den unge Prince Charles at fiske laks i den gudesmukke River Dee.

Royal Deeside

Jeg fik historien fortalt, da vi for en del år siden skulle lave et DR TV-program om “Jægeren, Fiskeren og Falkoneren” – med Isaac Walton’s “The Compleat Angler” som forbilledet. Vi fiskede på forskellige beats af den selvsamme River Dee, som både dronningen og prinsen fiskede i. 

Vor guide var den lokale apoteker, som leverede kongelig medicin til Balmoral. Han var en ældre gentleman og diskretionen selv. Men undervejs og i godt selskab med lidt single malt slap der selvfølgelig nogle fine anekdoter ud om slottet, dronningen og prinsen. Historier, jeg skatter højt, men holder for mig selv.

Det manglede da bare. Det var jo netop apotekeren, der guidede mig til min Dee-laks i TV-programmet. Taget på en lille hårvinget Mitchell, bundet af farmaceuten selv.

– Well done, Sir, sagde han, da laksen lå sikkert i nettet og kameraerne stadig rullede. Vist den eneste gang, nogen har tiltalt mig med “Sir”.

Men det kunne jeg nok godt vænne mig til.


Long Live King Charles III

Det var et kolossalt ansvar, der pludselig hvilede på Prince Charles kongelige skuldre, da hans moder nys forlod ham og denne verden. Fra Prins af Wales til Konge af England. Med alt hvad dertil hører af rigdomme, forpligtelser og fortrædeligheder.

Selv har jeg aldrig set endsige mødt Prince Charles. Men jeg har været tæt på. Meget tæt på endda. Tilbage i 1990’erne fiskede jeg regelmæssigt laks i norske Lærdal. En lille og smuk elv, som det norske kongehus altid har dyrket. En elv, som ganske vist er reguleret til vandkraft, men som ikke lider syndeligt under det. 

Prins i Mørket

Faktisk sikrer reguleringen, at elven altid er klarvandet – selv ved flom. Det nød jeg godt af en aften først i august, hvor det var min tur til at fiske på den nederste del af vort vald, hvor det stødte op til naboen. Det var ved at mørkne, da en fin laks tog min flue midt i den hårdeste strøm.

Det lykkedes mig til sidst at tvinge den ud af hovedstrømmen og ind i den oversvømmede skov, hvor den lod sig lande mellem træerne efter en kaotisk fight. 6 sølvblanke kilo frisk fra Nordatlanten.

Da jeg bar laksen op gennem krattet, noterede jeg en masse aktivitet oppe på vejen. Lygter glimtede, og der var et mylder af mennesker. Ganske usædvanligt på denne tid af døgnet. Hvad skete der dog?

Dagen efter kunne jeg i avisen læse, at den lokale matador og skibsreder havde haft fornemt besøg. Af ingen ringere end Prince Charles, der var fast medlem af det private jetset. De havde fisket laks i elven nedstrøms vort vald, men ikke fanget noget. Til gengæld havde hele området vrimlet af Men in Black, der passede ekstra godt på den royale gæst…

For dyrt…

Prince Charles holdt af at fiske laks og gør det måske stadig. Både hjemme på Royal Deeside og ude i det store udland. I en årrække fiskede han hver sommer i den islandske Grimsá, som er blandt de mest kendte lakseelve på vulkanøen. Det lå derfor lige til højrebenet for grundlæggeren af North Atlantic Salmon Fund, min gode ven islændingen Orri Vigfusson, som desværre ikke er iblandt os længere, at kontakte HRH Prince Charles. 

Kontakten lykkedes, og prins Charles hjalp velvilligt Orri med at sprede det gode budskab og samle penge ind til fortsat opkøb af lakserettigheder i Nrdatlanten. Senere droppede prins Charles dog det årlige besøg ved Grimsá. Adspurgt om årsagen svarede prinsen med et smil den engelske fiskepresse, at fiskeriet var blevet for dyrt…

Han kunne som tronarving til det engelske kongehus have købt hele vulkanøen med tilhørende ishav og alle 100 lakseelve, med et greb i lommen. Hvis det altså havde været til salg.

Det svære liv som prins

Selv om man er født med indtil flere gigantiske sølvskeer i munden, har det langt fra altid været let at være Prince of Wales. Forventningerne var store og vanskelige at leve op til. 

Som bosat i Aarhus i mange år, tæt på Marselisborg, har jeg flere gange oplevet vor egen kronprins i tilsvarende vanskeligheder med at finde ind til rollen som tronarving. Såre menneskeligt og meget forståeligt.

Måske derfor begyndte Prince Charles tidligt at tale med sine planter. De gad lytte, hvad dronning Elizabeth tilsyneladende ikke altid gjorde. Til gengæld blev Charles af folket gjort til grin for sine dybsindige snakke med de økologiske planter. Ja, faktisk var han vel en rendyrket Klimatosse, førend begrebet overhovedet blev opfundet. For øvrigt her i Danmark.

Dronning Elizabeth var en streng, men retfærdig moder, melder historien. Og Charles måtte tidligt skabe sig sin egen identitet. Det lå i kortene, at han ville blive godt oppe i årene, før tronen og kronen blev hans.

Bentley on Biofuel

Giftermålet med Diana var vist et fornuftsægteskab, der primært skulle sikre den engelske arvefølge. Og det gik da også galt, da først de to sønner var sat i verden og prinsens gamle kærlighed Camilla Parker Bowles entrede scenen.

The rest is history. Lady Di døde i en tragisk bilulykke, og Prince Charles blev gift med sin Camilla. Nu er han King Charles III, der nok skal blive en rigtig god konge for sit land. 

Han har jo allerede haft 73 år til at rase ud i som prins. Og hans Bentley’en kører allerede på biobrændsel. 

– Det ender godt, som Bjarne Hansen altid siger.

© 2022 Steen Ulnits

Garmin Epix 2

Jeg er i dag på min femte version af Garmin’s sportsure med strømbesparende skærm af den lidt kedelige og farveløse transflektive slags.

Langt om længe har Garmin nu taget et stort skridt ind i fremtiden – med farvestrålende og knivskarpe AMOLED-skærme. Og batteritiden på en enkelt opladning er stadig imponerende: Flere dage.

Garmnin’s spring ind i fremtiden er sket med Epix 2 modelen. “2” fordi der faktisk var en   model “1” for nogle år siden, som var forud for sin tid, og som derfor ikke slog an. Men det afholder ikke Garmin fra at prøve igen – med en kraftigt opdateret Epix 2, der forener det bedste fra den berømte og bedstsælgende Fenix-serie.

 

De mange knapper…

Alle Garmins topmodeller bygger på det samme system af fem trykknapper. Så uanset om man har et ældre Fenix, et nyere Quatix eller det helt nye Epix, så føler man sig straks hjemme og kan uden videre betjene det allermeste.

Garmin har i Quatix bygget oven på Fenix med nye maritime funktioner. Med input via de fem trykknapper. I Epix er dette grundlag uforandret, men udbygget med to markante hvis ikke ligefrem banebrydende tilføjelser:

Man kan stadig betjene uret med trykknapperne, hvis der er brug for det – i tilfælde af våde fingre og tykke handsker. I tilgift kan man nu bruge touch-funktion på den trykfølsomme skærm, der nu ikke længere er af den strømbesparende transflektive slags, som ellers kendes fra de fleste Fenix.modeller. Den er nu erstattet af en knivskarp AMOLED-skærm, der registrerer touch input.

Havde jeg haft nedenstående vejledning fra Garmin, da jeg første gang gik ombord i mit nye Fenix 5X, ville jeg have været sparet for mange frustrationer. Jeg kom lige fra et tidligt Apple Watch, som dengang ikke fungerede ret godt. Men som dog havde en intuitiv touch-skærm, der var til at finde ud af.

Faktisk blev jeg så frustreret over over de fem Fenix-knapper, at jeg for en stund helt droppede uret.  Jeg for hurtigt vild i de allerede dengang utallige funktioner. Derfor nedenstående korte gennemgang af knapperne og deres grundlæggende funktioner:


1) Øverste knap til venstre: Bruges til at starte uret op med samt tænde og slukke for det indbyggede skærmlys. Bruges ligeledes til at dykke direkte ind i urets mange kontrolfunktioner.

2) Midterste knap til venstre: Bruges til at scrolle opad gennem urets såkaldte “widget” funktioner, der oplister mange nyttige data om vejr, vind og vandstand. Bruges også til at scrolle i hovedmenuen.

3) Nederste knap til venstre: Bruges til at scrolle nedad gennem widgets og menu. Bruges samtidig som dedikeret knap til betjening af musik, hvis man har uploadet musiknumre eller spillelister fra sin computer.

4) Øverste knap til højre: Bruges til at browse i listen af aktiviter samt til at starte og stoppe samme. Bruges ligeledes til at vælge en funktion. Endelig så fungerer denne knap også som “Man Over Board” (MOB), til registrering af aktuel position.

5) Nederste knap til højre: Bruges til at gå tilbage til den foregående skærm. Bruges også til at pause løbende funktioner og målinger. Endelig kan man altid gå tilbage til hovedskærmen ved at trykke og holde.


Vel mødt ombord. Selv har jeg efterhånden vænnet mig til, at nogle funktioner på det nye Epix 2 fungerer bedst med de klassiske trykknapper. Mens andre – specielt kortfunktionen – bare flyver afsted med touch. Hvilket den bestemt ikke gør med knapper. Den virker pludselig oldnordisk.

Garmin’s sportsure bliver man rigtig glad for, når man først lige har lært dem at kende. Og så holder de i adskillige år herefter. Vælger man modeller med hærdet safirglas, bliver de gamle uden en ridse. Også selv om resten af uret får synlige skrammer. Til gengæld slører safirglas billedet en smule, hvilket kan have betydning, når man bruger detaljerede (sø)kort. Ellers ikke.

Garmin Epix (2)

Alle, der har eller har haft et såkaldt “sportsur”, kender til amerikanske Garmin. Og en stor procentdel af aktive Garmin-brugere har eller har haft et Fenix-ur på håndleddet.

Det er store og tunge ure med den karakteristiske transreflektive skærm, som har det bedst i direkte sollys. Som bruger minimalt med strøm, og som senest har fået selskab af et indbygget solpanel til løbende opladning i sollys, mens man bruger uret.

Faktisk er solpanelet i dag så effektivt, at man kan klare sig hele året uden anden opladning – hvis man vel at mærke er white hunter i Afrika eller bonefish-guide i Karibien. På vore breddegrader, hvor solens skinner langt mindre, og hvor vi i reglen gemmer vore ure bag lag af varmende tøj, er solpanelet mere en tvivlsom gimmick end en praktisk funktion.

Det sagt, så er vi flere, der ikke synes om den blegrøde ring, som udgør solpanelet. Som begræder, at snart sagt alle de store Garmin-modeller i dag som standard er udstyret med dette solpanel. En undtagelse er dog topmodellen Tactix 7, der er model stor – som en fenix 7X – men helt uden solpanel.

Garmin er kendt for sin brug af uhyre strømbesparende transflektive skærme. Det er skærme, som er “Always On” uden at bruge nævneværdigt med strøm. Det er også skærme med en ringe opløsning og meget få farver. Dertil en ringe kontrast sammenlignet med konventionelle skærme.

Amoled eller transflektiv?

Sammenligner man kun transflektive skærme med andre transflektive skærme, ser billedet ganske godt ud. Men kaster man pludselig den nye Garmin Epix med Amoled farveskærm ind i ringen, bliver der oprør. Så meget bedre ser den ud. Så kedelig bliver skærmen på en Fenix pludselig at se på.

En 1,3 tommers transflektiv skærm på den midterste model i fenix-serien, størrelsen 7, har en skærmopløsning på 260 x 260 pixels. Disse fordelt på en 33 mm bred skærm. Det svarer til 67.600 pixels eller 

En 1,3 tommers Amoled skærm på den enlige og tilsvarende størrelse Epix 2, har til sammenligning en skærmopløsning på 416 x 416 pixels. Disse også fordelt på en 33 tommer bred skærm. Det svarer til 173.056 pixels eller 326 ppi.

Altså over det, som Apple’s Steve Jobs i de tidlige iPhone-år kaldte for “Retina display”. Han mente dengang, at alt over 300 ppi alligevel ikke kunne skelnes med det blotte øje og derfor var unødvendigt.

I dag er vi blevet lidt mere krævende, men for et Smartwatch gælder det stadig, at alt over 300 ppi er unødvendigt overkill, der blot dræner batteriet det hurtigere.

Farveskærmen på en Epix 2 har således toenhalv gange så mange pixels at præsentere end den transflektive skærm på et tilsvarende stort Fenix 7. Toenhalv gange så mange detaljer at kigge ind i.

Men ikke nok med det. Den transflektive Always On skærm på Fenix 7 urene byder på sølle 64 farver. Alene derfor ser skærmen noget simpel ud ved betragtning. Til sammenligning tilbyder Amled skærmen på Epix 2 ikke færre end 65.000 farver. Mere end ét tusinde gange flere.


Fenix 7:

200 ppi

1,3 tommer

260 x 260 pixels

67.600 pixels totalt


Epix 2:

326 ppi

1,3 tommer

416 x 416 pixels

173.056 pixels totalt


Kombinerer man den langt højere opløsning med de mange flere farver og en meget bedre kontrast, da er det svært at vælge andet end Epix skærmens Amoled teknologi. Der er så mange flere detaljer og så megen ekstra information at hente hér. Hvis det da ikke lige var for strømforbruget og batterilevetiden.

Indtil for nylig har det været en accepteret kendsgerning, at traditionelle farveskærme bruger for meget strøm til at være brugbare på skærme på produkter, der skal kunne holde strøm i flere dage. Tag blot Apple’s på alle andre områder fantastiske Apple Watches, der kræver daglig opladning for at fungere.

Det har nu aldrig været noget problem for undertegnede, der troligt sætter såvel iPhone som Apple Watch til opladning hver eneste nat. Jeg holder skam af dem, men ikke så meget at jeg også sover med dem.

En sjælden gang har jeg glemt min oplader derhjemme, og da er helvede løs. Derfor har jeg ekstra opladere gemt rundt omkring. Men til daglig er det intet problem. De lader blot op, mens jeg også selv gør det.

Enter Garmin Amoled

Det ser ud til, at vi fremover må revidere vor opfattelse af farveskærme og deres strømforbrug.Og årsagen hertil er Garmin’s nye Epix med flere modeller, som byder på farveskærm i stedet for transflektiv skærm.

 

 

 

Aktuelt 3. kvartal 2022

Contents
  1. “Smellvacker” sild, der sælger…
  2. God Save Queen Elizabeth II
  3. Queen of England
  4. In her Majesty’s Service
  5. Long Live King Charles III
  6. Ålegræs og genetik
  7. Manglende mangfoldighed
  8. De Frie Grønne Alternative
  9. Klimaråd, klimanøl og klimakrise
  10. EL: Faste bevillinger til Klimarådet
  11. Flere kysttorsk end længe
  12. Sangen om Sangild – II
  13. De tre tredjedele
  14. “Kulturbanker”
  15. Iltsvind og nye næringssalte
  16. Sagen om Hjarnø Havbrug genoptages
  17. Udplantning af ålegræs
  18. Læserbrev fra Bjarne Hansen, Høfde 42
  19. Sangen om Sangild
  20. EU-pres på Danmark
  21. Iltsvindssituationen netop nu
  22. Limfjorden balancerer på en knivsæg
  23. PFOS og PFAS
  24. Klima-lavbundsprojekter fremmes
  25. Klima-lavbundsjorde binder CO2
  26. 4% brak udskydes ikke
  27. “Nordsøen” stævner ud – i Nordsøen
  28. Fakta om “Nordsøen”
  29. Departementschef fritaget for tjeneste
  30. Misligholdelse af EU’s krav til drikkevandet
  31. Skydepenge for skarv
  32. Fiskeriministeren træder i karakter
  33. Skærpet bødestraf for ulovligt fiskeri
  34. Fakta om fiskerikontrollen
  35. Slam i Venøsund
  36. Floder af Tørst
  37. Paul Watson forlader Sea Shepherd
  38. 17 millioner mink til 19 milliarder kroner
  39. Spildt eller forspildt?
  40. Måger og mink
  41. Kjeld Hansen om mink i Danmark
  42. Rio not so Grande
  43. Minivådområder sakket langt bagud
  44. Ny regulering af beskyttede havområder
  45. Grøn omstilling af fiskeri og akvakultur
  46. Kameraovervågning og trawlforbud
  47. Aarhus Bugt truet fra alle sider
  48. Grindsted og ALS
  49. Utrygge borgere i Grindsted
  50. Slut med at dyrke paragraf 3-områder
  51. Giftige torsk fra Københavns Havn
  52. Ålegræs og genetik
  53. Manglende mangfoldighed
  54. De Frie Grønne Alternative
  55. Klimaråd, klimanøl og klimakrise
  56. EL: Faste bevillinger til Klimarådet
  57. Flere kysttorsk end længe
  58. Sangen om Sangild – II
  59. De tre tredjedele
  60. “Kulturbanker”
  61. Iltsvind og nye næringssalte
  62. Sagen om Hjarnø Havbrug genoptages
  63. Udplantning af ålegræs
  64. Læserbrev fra Bjarne Hansen, Høfde 42
  65. Sangen om Sangild
  66. EU-pres på Danmark
  67. Iltsvindssituationen netop nu
  68. Limfjorden balancerer på en knivsæg
  69. PFOS og PFAS
  70. Klima-lavbundsprojekter fremmes
  71. Klima-lavbundsjorde binder CO2
  72. 4% brak udskydes ikke
  73. “Nordsøen” stævner ud – i Nordsøen
  74. Fakta om “Nordsøen”
  75. Departementschef fritaget for tjeneste
  76. Misligholdelse af EU’s krav til drikkevandet
  77. Skydepenge for skarv
  78. Fiskeriministeren træder i karakter
  79. Skærpet bødestraf for ulovligt fiskeri
  80. Fakta om fiskerikontrollen
  81. Slam i Venøsund
  82. Floder af Tørst
  83. Paul Watson forlader Sea Shepherd
  84. 17 millioner mink til 19 milliarder kroner
  85. Spildt eller forspildt?
  86. Måger og mink
  87. Kjeld Hansen om mink i Danmark
  88. Rio not so Grande
  89. Minivådområder sakket langt bagud
  90. Ny regulering af beskyttede havområder
  91. Grøn omstilling af fiskeri og akvakultur
  92. Kameraovervågning og trawlforbud
  93. Aarhus Bugt truet fra alle sider
  94. Grindsted og ALS
  95. Utrygge borgere i Grindsted
  96. Slut med at dyrke paragraf 3-områder
  97. Giftige torsk fra Københavns Havn

* “Smellvacker” sild, der sælger…

Det statslige norske Sjømatrådet – den marine norske pendant til vor danske Fødevarestyrelse – skyr ingen midler for at fremme norske opdrætslaks i det store udland. Denne gang er de dog gået for langt. Det erkender de sågar selv.

Sjømatrådet har nemlig entreret med en “smellevacker” ung pige, som allerede en kendt profil fra internettet. Budgettet for kampagnen er stort, som alting er i det norske fiskeopdræt: 30 millioner norske kroner. Og navnet på pigen er Yaya, eller Urassaya Sperbund. Hun er halvt norsk, halvt thailandsk og kendt som fotomodel, programvært og influencer.

Yaya promoter også flere store kosmetik-mærker, hvilket der ikke er noget usædvanligt i. Problemet er udelukkende, at Yaya af Sjømatrådet er blevet lanceret som “smellvacker”. Denne betegnelse og markedsføring har affødt flere kritiske røster fra ikke mindst kvindeside. Sjømatrådet har da også selv erkendt, at de her er gået for vidt i deres iver efter at markedsføre den norske burlaks i udlandet.

Planen var og er efter alt at dømme stadig, at Yaya skal markedsføre de storforurenende norske burlaks i Thailand og Sydkorea. Præcis som IKEA allerede markedsfører selvsamme miljøskadende norske burlaks i det sultende Indien. Man må tage sig til hovedet i disse sult- og klimatider.

Man må i hvert fald håbe, at Yaya tager sig godt betalt for dette brandudsalg. Og at hun ikke ved, hvad det er for et produkt, hun lægger navn til, og hvilke skadelige effekter det har på både miljø og klima.

Vi andre må antage, at Sjømatrådet selv synes, at Urassaya er en “smellvacker sild, der sælger”…

28. september 2022

* God Save Queen Elizabeth II

Så gik den desværre ikke længere. Efter 70 imponerende år som dronning af England døde Englands og hele verdens Dronning Elizabeth. Elsket af millioner og med endnu flere Commonwealth undersåtter under sig.

Dødsfaldet kom ikke uventet. Født i 1926 var Dronningen jo blevet 96 og havde skrantet noget på det sidste. Dertil aflyst flere arrangementer, hvilket var yderst usædvanligt for den lille, men stærke og pligttro dronning. 

Hun var derfor taget op til sit elskede Balmoral Castle i Skotland, hvor hun allerhelst tilbragte sin tid. Hun tog ikke, som ellers er normen, til London for at modtage den afgående premiereminister. Boris Johnson måtte i stedet tage turen nordpå til Balmoral og nåede det lige akkurat. Hvad hans efterfølger Liz Truss også gjorde.

De mange ministre

Dronning Elizabeth var regent fra 1952 til 2022. I sin 70 år lange periode som regent nåede hun gennem hele 15 engelske og 12 canadiske premierministre. Fra efterkrigstidens Winston Churchill, der genrejste England efter sejren over despoten Hitler, og som siden blev den unge dronnings åndelige leder. 

Til Boris Johnson, der lige akkurat nåede til Balmoral inden dronningens død – for selv at sige farvel og tak for jobbet som folkevalgt leder af England. Inden da havde Boris Johnson jo nået og formået at trække sit land ud af det Europæiske Fællesskab.

Hvad Dronningen mente om Boris’ Brexit, vil for altid stå hen i det uvisse. Den slags har dronninger nemlig ingen officielle meninger om. Hverken i England eller i Danmark, hvor hendes kusine Daisy, vor dronning Margrethe, normalt også holder sine meninger for sig selv.

Dronningens sidste rejse

Verden over er der en enorm interesse for den engelske dronnings død og hendes sidste rejse. Det kan flyovervågningssitet Flightradar24 vidne om:

Da den demokratiske Nancy Pelosi, som er Speaker of the House i den amerikanske kongres, for nylig trodsede de kinesiske advarsler og fløj direkte til Taiwan, blev hendes flyrejse fulgt af ikke mindre end 2,2 millioner mennesker.

Men da ZZ177 lettede fra skotske Edinburg, med dronningens afsjælede legeme ombord, brød Flightradar24 næsten sammen. 6 millioner royalt interesserede prøvede at logge på dronningens sidste rejse til begravelsen i den engelske hovedstad. 

Da flyet landede i London, havde næsten 4,8 millioner royalister fulgt flyet på dets vej sydover. Knap 300.000 fulgte med på den tilhørende YouTube livestream.

Selv efter sin død forblev Dronning Elizabeth et folkeeje.

28. september 2022


* Queen of England

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

“Queen of England got a number

And they tell me she don’t go nowhere without it

Get in trouble, call the number

And you never hear another word about it”

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Queen of England / Snapshot / Roger Glover / 2002


* In her Majesty’s Service

Ovenstående sang skrev Deep Purple bassisten Roger Glover tyve år før hendes død. Jeg håber, hun har nummeret med sig. Eller har givet det videre til sønnen, der også nok skal få brug for det.

Jeg savner selv den engelske dronning mere, end jeg havde regnet med. Der er bare noget ved søde gamle damer, som klæder sig i skriggrønne gevandter. Som springer faldskærm med James Bond og udveksler sandwich med Bjørnen Paddington. Som udgør et fast holdepunkt i en ustabil verden fuld af uforudsigelige kriser, der ankommer i en tilsyneladende endeløs række.

Dronning Elizabeth var noget helt specielt. I sine unge dage holdt hun således af selv at fiske laks i skotske River Dee, der jo løber gennem yndlingsgodset Balmoral’s store besiddelser. 

Naturligvis fiskede hun med flue og fluestang. Andet gør man ikke på de kanter. Det er helt enkelt forbudt. Lokale folk vil vide, at det også var dronningen selv, som lærte den unge Prince Charles at fiske laks i den smukke River Dee.

Jeg fik historien fortalt, da vi skulle lave et DR TV-program om “Jægeren, Fiskeren og Falkoneren” – med Isaac Walton’s “The Compleat Angler” som forbilledet. Vi fiskede på forskellige beats af den selvsamme River Dee, som både dronningen og prinsen fiskede i. 

Vor guide var den lokale apoteker, som leverede kongelig medicin til Balmoral. Han var en ældre gentleman og diskretionen selv. Men undervejs og i godt selskab med lidt single malt slap der selvfølgelig nogle fine anekdoter ud om slottet, dronningen og prinsen. Historier, jeg skatter højt, men holder for mig selv.

Det manglede da bare. Det var jo netop apotekeren, der guidede mig til min Dee-laks i TV-programmet. Taget på en lille hårvinget Mitchell, bundet af farmaceuten selv.

– Well done, Sir, sagde han, da laksen lå sikkert i nettet og kameraerne stadig rullede. Den eneste gang, nogen har tiltalt mig med “Sir”. Det kunne man sikkert godt vænne sig til…

28. september 2022

* Long Live King Charles III

Det var et kolossalt ansvar, der pludselig hvilede på Prince Charles kongelige skuldre, da hans moder nys forlod ham og denne verden. Fra Prins af Wales til Konge af England. Med alt hvad dertil hører af rigdomme, forpligtelser og fortrædeligheder.

Selv har jeg aldrig set endsige mødt Prince Charles. Men jeg har været tæt på. Meget tæt på endda. Tilbage i 1990’erne fiskede jeg regelmæssigt laks i norske Lærdal. En lille og smuk elv, som det norske kongehus altid har dyrket. En elv, som ganske vist er reguleret til vandkraft, men som ikke lider syndeligt under det. 

Prins i Mørket

Faktisk sikrer reguleringen, at elven altid er klarvandet – selv ved flom. Det nød jeg godt af en aften først i august, hvor det var min tur til at fiske på den nederste del af vort vald, hvor det stødte op til naboen. Det var ved at mørkne, da en fin laks tog min flue midt i den hårdeste strøm.

Det lykkedes mig til sidst at tvinge den ud af hovedstrømmen og ind i den oversvømmede skov, hvor den lod sig lande mellem træerne efter en kaotisk fight. 6 sølvblanke kilo frisk fra Nordatlanten.

Da jeg bar laksen op gennem krattet, noterede jeg en masse aktivitet oppe på vejen. Lygter glimtede, og der var et mylder af mennesker. Ganske usædvanligt på denne tid af døgnet. Hvad skete der dog?

Dagen efter kunne jeg i den lokalavisen læse, at den lokale skibsreder havde haft fornemt besøg. Af ingen ringere end Prince Charles, der var fast medlem af det private jetset. De havde fisket laks i elven nedstrøms vort vald, men ikke fanget noget. Til gengæld havde hele området vrimlet af Men in Black, der passede ekstra godt på den royale gæst…

For dyrt…

Prince Charles holdt af at fiske laks – både hjemme i River Dee og ude i det store udland. I en årrække fiskede han hver sommer i den islandske Grimsá, og det lå derfor lige til højrebenet for grundlæggeren af North Atlantic Salmon Fund, min gode ven islændingen Orri Vigfusson, at kontakte HRH Prince Charles. 

Kontakten lykkedes, og prins Charles hjalp velvilligt Orri med at sprede det gode budskab og samle penge ind til fortsat opkøb af lakserettigheder i Nrdatlanten. Senere droppede prins Charles dog det årlige besøg ved Grimsá. Adspurgt om årsagen svarede prinsen med et smil fiskepressen, at fiskeriet var blevet for dyrt…

Han kunne som tronarving til det engelske kongehus have købt hele vulkanøen med tilhørende ishav og alle 100 lakseelve, med et greb i lommen. Hvis det altså havde været til salg.

Selv om man er født med indtil flere gigantiske sølvskeer i munden, har det langt fra altid været let at være Prince of Wales. Forventningerne var store og vanskelige at leve op til. 

Det svære liv som prins

Som bosat i Aarhus i mange år, tæt på Marselisborg, har jeg flere gange oplevet vor egen kronprins i tilsvarende vanskeligheder med at finde ind til rollen som tronarving. Med “Blitz” som det foretrukne sted til at afreagere. Såre menneskeligt og meget forståeligt.

Måske derfor begyndte Prince Charles tidligt at tale med sine planter. De gad lytte, hvad dronningemoderen ikke altid gjorde. Til gengæld blev Charles gjort til grin for sine miljøbevidste plantesnakke. Ja, faktisk var han vel en rendyrket Klimatosse, førend begrebet overhovedet blev opfundet. Respekt for det. 

Dronning Elizabeth var streng, men retfærdig, melder historien. Og Charles måtte tidligt skabe sig sin egen identitet. Det lå i kortene, at han ville blive godt oppe i årene, før tronen og kronen blev hans. Hvis nogensinde.

Giftermålet med Diana var vist et fornuftsægteskab, der primært skulle sikre den engelske arvefølge. Og det gik da også helt galt, da først de to sønner var sat i verden og prinsens gamle kærlighed Camilla Parker Bowles entrede scenen.

The rest is history. Lady Di døde i en tragisk bilulykke med sin egyptiske sheik, og Prince Charles blev gift med sin Camilla. Nu er han King Charles III, der nok skal blive en god konge for sit land. 

Han har jo allerede haft 73 år til at rase ud i som prins.

28. september 2022

* Ålegræs og genetik

Det danske ålegræs har det skidt – det amerikanske ligeledes. Begge er de jo atlantiske, og begge hører de til i stærkt befolkede områder med alt, hvad dertil hører af forurening og anden dårligdom. Klimaforandring og stigende temperaturer har også bidraget til ålegræssets tilbagegang.

I den vidtstrakte Cheaspeake Bay – det største estuarie på østkysten af USA ud for regeringsbyen Washington – har ålegræsset længe haft det skidt. Flere end 150 større vandsystemer tømmer deres forurenede vand ud i bugten, der måler mere end 300 km fra nord til syd. Med en samlet og kringlet kystlinje på imponerende 18.700 km.

Derfor har man i mange år udplantet ålegræs som erstatning for det, der er forsvundet på grund af forurening. Det startede med Virginia Institute of Marine Science (VIMS), som i 1978 påbegyndte de første forsøg med genindførelse af ålegræs. Først ved såning med frø og siden med udplantning af stiklinger. 

Millioner af stiklinger er gennem årene udplantet af ivrige skolebørn, som herved lærte mere om vand og miljø, end de nogensinde ville kunne hjemme i klasseværelset. 

Senest er man derfor også begyndt at udplante ålegræs herhjemme, hvor de nye planter imidlertid fremover må konkurrere om pladsen med regeringens mange planlagte muslingeskrabere. Ålegræs og muslingeskrab er nemlig to aldeles uforenelige størrelser. 

Ålegræsset er en sart plante, som hverken tåler skygge, skrab eller forurening. Ved iltsvind vil giftig svovlbrinte sive op til ålegræssets vækstpunkt, som ligger umiddelbart over bunden, og dræbe dette. De lange stængler knækker derfor af, tages af strømmen og driver i land.

Nu har svenske forskere så fundet endnu en mulig grund til ålegræssets tilbagegang: Manglende genetisk variation.

21. september 2022

* Manglende mangfoldighed

Ålegræsset Zostera marina er som udgangspunkt en landlig græsart, der i tidernes morgen har koloniseret det lave kystvand. 

Ålegræsset stammer oprindelig fra Stillehavet, hvor det stadig er udbredt på mange forskellige lokaliteter. Her vokser det sig op til 3 meter langt, hvor vort hjemlige græs sjældent bliver længere end det halve.

Fra Stillehavet indvandrede ålegræsset til Atlanterhavet via Arktis, som i perioder har været varmt nok til, at ålegræsset har kunnet overleve her og sprede sig til Atlanterhavet.

Imidlertid var det kun et fåtal genetiske varianter, som kunne tåle de barske vilkår og skiftende istider under denne indvandring. Vore dages atlantiske ålegræs udviser derfor ikke nær samme genetiske variation som det oprindelige ålegræs i Stillehavet. 

Den manglende genetiske variation i vort hjemlige ålegræs gør det mere sårbart over for ændringer i klima, saltholdighed og lysintensitet. Vort hjemlige ålegræs er kort sagt en sart sag sammenlignet med modergræsset i Stillehavet. Og derfor har græsset det svært på vore breddegrader.

Det har taget forskere i begge verdenshave 15 år at kortlægge ålegræssets DNA. I dag kan de på Göteborgs Universitet konkludere, at det er den manglende genetiske mangfoldighed mere end miljøet, der er afgørende for ålegræssets udbredelse og (mis)trivsel.

Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidskrift “Proceedings of the National Academy of Sciences”. Til daglig forkortet PNAS.

21. september 2022

* De Frie Grønne Alternative

Det er snart ikke til at finde ud af eller følge med i længere:

Hvem er Frie? Hvem er Grønne? Og hvem er Alternative? Nogle er snart det ene. Snart det andet. Andre dernæst noget helt tredje.

Men alle påstår de, at de kæmper for miljøet og er de grønneste af hele flokken. Og alle frygter de stemmespild som små partier under spærregrænsen.

Nu har Grøn Alliance, som rummer det hedengangne Veganerparti, imidlertid indvilliget i en sammenlægning med resterne af grundlægger Uffe Elbæks Alternativ. Elbæk er tilbage i politik, men bedyrer selv, at han ikke stiller op til det snart kommende folketingsvalg. Forvirringen bare vokser.

Ene mand på den Alternative skanse inden for murene er lige nu MF Torsten Gejl, som har mere travlt end nogensinde. Som ene mand sidder med alle partiets ordførerskaber. 

Det er også Gejl, der nu har ansvaret for, at partiet ikke laver et gigantisk selvmål som ved sidste valg, hvor partiet i ramme alvor opstillede en storforurenende havbruger. En hjerneblødning af de helt store, som kostede partiets daværende frontfigur Christian Poll hans politiske liv. Og som gav hashtagget #exitpoll en helt ny mening.

Frie Grønne, hvor Uffe Elbæk indtil for ganske nylig slog sine folder, ønsker ikke at slå pjalterne sammen med Alternativet. De er tilsyneladende mere mellemøstlige og indvandrerorienterede end egentlig grønne, og det har nu fået Elbæk til at tage sit gode tøj og gå.

Det kunne derfor se ud, som om den grønne del af dansk politik hellere vil skyde sig selv i foden end få samme fod inden for murene ved det kommende valg. 

Trist for miljøet. Men godt for de etablerede partier, som klapper i deres små hænder.

21. september 2022

* Klimaråd, klimanøl og klimakrise

Danmark har i flere år ført sig frem som en af de grønneste og fremmeste klimanationer i verden. Vi har sågar en klimaminister, Dan Jørgensen (S), omend han ikke altid er gået i klimaets tjeneste. Helle ikke som tidligere fødevareminister.

Lige nu går det ikke ret godt med at nå regeringens ellers fornemme målsætning om en 70% reduktion af klimagasser. De gasser, der bidrager til den globale opvarmning – med CO2 som den største og methan som den stærkest virkende.

En af Dagbladet Informations dygtige journalister blev alligevel overrasket, da han under sit arbejde med regeringens forslag til den nye finanslov faldt over et ildevarslende klimabilag. Af det fremgår nemlig, at Klimarådet vil blive beskåret til en tredjedel af det hidtidige budget fra 2024 og frem.

Det hænger jo ikke ret godt sammen med regeringens store klimaambitioner. Og Klimarådet mener da også selv, at man i så fald ikke længere kan leve op til de krav, som Folketinget løbende stiller Rådet. Man vil også få svært ved at fastholde kompetent arbejdskraft, hvis der er usikkerhed om den fremtidige finansiering.


“Set i bagklogskabens lys skulle vi i forståelsespapiret have formuleret det skarpere, at vejen til de 70 procent skulle have været leveret i den her valgperiode. 

Og vi skulle på forhånd have konkretiseret metoderne i højere grad.”

Mai Willadsen, Enhedslisten,

Dagbladet Information


21. september 2022

* EL: Faste bevillinger til Klimarådet

Enhedslisten kræver nu, at der omgående findes penge til Klimarådet. At der afsættes en fast årlig pulje penge til Klimarådet i stedet for midlertidige bevillinger, der kan justeres op og ned af skiftende ministre. Det samme gør også Socialistisk Folkeparti og de Radikale.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) vil dog ikke love noget. Han er i lighed med forgængere som Lars Christian Lilleholt (V) ikke vild med Klimarådet, hvis arbejde jo netop er at forholde sig kritisk til effekten af miljøpolitiske tiltag fra regeringen.

To år i træk har Klimarådet desværre måttet konkludere, at regeringen endnu ikke har præsenteret tiltag, der kan sandsynliggøre regeringens eget mål om en 70% reduktion af klimagasser i 2030.

Derved har de tilsyneladende påkaldt sig klimaministerens vrede, og derfor er de tilsyneladende blevet barberet ned til en trist tredjedel i finanslovsforslaget.

Klimarådet har siden 2020 årligt modtaget i omegnen af 25 millioner kroner til sit arbejde. Et beløb, der ifølge finanslovforslaget skal falde til 9,3 millioner i 2024, 9,1 million i 2025 og 8,9 millioner kroner i 2026. Ikke særlig klima-ambitiøst, forekommer det. 

Flere politikere har da også påpeget, at der mangler armslængde i dansk politik. At kritiserede og misfornøjede ministre ikke på denne måde skal kunne justere bevillinger til det uvildige Klimaråd op og ned.

Som det lige nu ser ud til, at klimaminister Dan Jørgensen (S) forsøger.

21. september 2022

* Flere kysttorsk end længe

I Sydnorge. Desværre ikke i Danmark. 

Der er efterhånden langt mellem de gode nyheder, men her kommer endelig én af slagsen: Norske lystfiskere kan her i 2022 berette om en kraftigt forøget bestand af kysttorsk på Sørlandet. 

– Der er betydeligt flere torsk i år, siger engelske Ryan Marchese, som er professionel fiskeguide i Kristiansand og på havet med kunder en stor del af året.

Han mærkede allerede fremgangen sidste år, men i år har ekkoloddet tegnet både større og flere fisk. Hans kunder har ligeledes fanget flere fisk end tidligere. De fleste er småtorsk på 30-35 cm, men også godt med fisk på 1,5-3 kg, alt afhængig af lokaliteten.

– Det virker, som om hele bestanden har fået et løft. Kystnært finder vi ofte torsk på 20-45 cm i ganske store flokke, mens vi længere ude mod åbent hav finder mange fisk på op 50-60 cm.

Min gamle kollega Ryan ved ikke, hvad fremgangen skyldes. Om det er øget tilgang af føde, ændrede strømforhold, stigende temperaturer eller andet. 

Rapporten “Krafttak for kysttorsken”, som Havforskningsinstituttet (HI) publicerede sidste år, viste imidlertid, at der fandtes unge individer af torsk på alle undersøgte områder i den ydre Oslofjord, og at en ny stærk årgang rekrutteredes til indre Skagerrak.

Samme rapport fortalte også, at torsk med dagens fiskeriforvaltning kun har ringe chancer for at vokse sig fangststore. Det vil sige større end det norske mindstemål på 40 cm.

Evan Moland, som er en af forfatterne bag rapporten, foreslår nu, at lystfiskere som Ryan går i front. Han mener således, at lystfiskerne frivilligt bør genudsætte alle torsk under 60 cm. Trods det lovbefalede mindstemål på 40 cm, som fortsat gælder erhvervsfiskerne.

Der bør ligeledes fokuseres på de totalfredede områder og trawlfrie zoner, som “Krafttak for kysttorsken” også anbefaler.

14. september 2022

* Sangen om Sangild – II

I sidste uge fokuserede vi på Leif Egholm Pedersens flere år gamle kamp med Silkeborg Kommune om Sangild Dambrug og dettes manglende tilladelse til vandindvinding fra Haller Å.

I mellemtiden er der kommet svar henvendelsen. Silkeborg Kommune skriver således:

“Der er flere årsager til, at Sangild Dambrugs vandindvindingstilladelse ikke er blevet fornyet. Én årsag er, at kommunen – rent juridisk – ikke kan meddele en ny indvindingstilladelse uden samtidig at revurdere virksomhedens miljøgodkendelse. 

For at kunne revurdere dambrugets miljøgodkendelse – og dermed også meddele en ny vandindvindingstilladelse – er kommunen afhængig af, at dambruget først sender oplysninger til os. Teknik- og Miljøafdelingen har i 2013 og i 2017 påbudt virksomheden at sende sådanne oplysninger til kommunen. 

På begge tidspunkter accepterede kommunen dog efterfølgende, at virksomheden ikke sendte de nødvendige oplysninger – først fordi der var usikkerhed om reglerne og dernæst fordi dambrugsejeren ønskede at sælge virksomheden. 

Udover det juridiske har det også betydning for den manglende vandindvindingstilladelse til Sangild Dambrug, at der har været mangel på ressourcer i Teknik- og Miljøafdelingen. 

Som følge af den store vækst i kommunen og deraf følgende behov for lokalplaner, byggetilladelser mm har afdelingen igennem de seneste år måttet nedprioritere opgaverne på andre områder, herunder sagsbehandling vedrørende dambrug. 

Vi har dog i år besluttet, at der snarest skal bringes orden på myndighedstilladelserne til Sangild Dambrug. Teknik- og Miljøafdelingen har således 31. august 2022 sendt et påbudsvarsel til dambruget om at sende nødvendige oplysninger til os.”

Citat slut. Underskrevet af biolog Martin Andersen og Natur- og Miljøchef Morten Horsfeldt Jespersen, begge Silkeborg Kommune.

Utroligt, at der skulle gå så lang tid uden de lovpligtige tilladelser. Men godt, at der nu tilsyneladende kommer skred i tingene. Silkeborg Kommune har ambitioner om at blive “Danmarks Vildeste Kommune”. Fri passage for vandrefiskene ved Sangild Dambrug vil være et vigtigt skridt på vejen.

Vi følger naturligvis op på sagen her på siden.

14. september 2022

* De tre tredjedele

Svar til flere – på både Twitter og Facebook:

Der er adskillige forbehold, som bør tages i forbindelse med etableringen af nye muslingeanlæg. Dette gælder specielt de store industrielle Smartfarms med deres mange kilometer plastrør og net.

Ethvert muslingeopdræt  – om det så er de ekstensive linemuslinger – koncentrerer forureningen fra et stort vandområde og forurener derfor lokalt. Næringsstoffer, der ellers naturligt ville være ført bort af strømmen, tilbageholdes nu af de mange muslinger.

Kun en tredjedel af de optagne næringssalte kan fjernes ved høst fra anlæg. Og kun ved høst – ikke blot ved dyrkning, som mange tror. Muslingerne skal fjernes, hvis der også skal fjernes kvælstof.

En anden tredjedel passerer gennem muslingerne og recirkuleres til omgivelserne i delvis fordøjet og derfor endnu mere bio-tilgængelig form. Klar til flere nye alger. Man taler her om muslingernes “mørketal”, da man kun vanskeligt kan sætte tal på merforureningen heraf.

Den sidste tredjedel deponeres som organisk forurening under eller omkring anlæggene – i form af ekskrementer, hvis nedbrydning sker under forbrug af ilt. En lokal organisk forurening, som ikke var der før muslingeopdrættet.

I lukkede fjordområder dækkes bunden under anlæggene af sort iltfrit slam med et “liglagen” af hvide svovlbakterier ovenpå. I strømstærkt farvand fortyndes den uundgåelige forurening og flyttes  til nye områder. 

14. september 2022

* “Kulturbanker”

“Kulturbanker” er navnet på nye vandområder, som er udlagt til senere muslingeskrab. Det er områder, som har til formål dels at at bortskaffe overskydende yngel fra urentable Smartfarms – dels gøde jorden til et fremtidigt muslingeskrab.

Denne yngel eller “spat” udlægges på nye kulturbanker, hvor de kan vokse sig spisestore i løbet af et par år. Disse “kulturbanker” anlægges udelukkende for senere at blive skrabt, når muslingerne har vokset sig store nok. Bunden ødelægges uundgåeligt herved – fuldstændig som ved almindeligt muslingeskrab.

Smartfarms er skrøbelige og følsomme overfor islæg og isgang. Flere rør har revet sig løs og er drevet væk. Muslingeanlæg fylder samtidig rigtig meget. Det ene Smartfarm-anlæg ved Venø Sund i Limfjorden rækker således 3,2 km fra nord til syd. 

Dette ene Smartfarm-anlæg indeholder ikke mindre end 38 km plastrør, som høstes maskinelt. Med uundgåeligt tab af både mikroplast og makroplast. Mikroplast i form af partikler slidt af rør og net under drift og høst. Makroplast i form af rør og net, som har revet sig løs og er blevet taget af strømmen. Ingen ved, hvor meget der allerede ligger på bunden rundt omkring.

Regeringen har i udkastet til sin nye havplan udlagt knap 5.000 km2 til muslingeopdræt og kulturbanker. Det svarer næsten til arealet af Fyn og Lolland-Falster tilsammen. Heriblandt også Isefjorden, som nu er Next Stop for forurenende Smartfarms.

Dette areal er tiltænkt muslingeopdræt, muslingeskrab og etablering af nye kulturbanker til nyt muslingeskrab. Med dertil hørende ødelæggelser.

14. september 2022

* Iltsvind og nye næringssalte

Iltsvind fra den af kulturmuslingerne tilførte forurening kan frigive yderligere næringssalte fra bunden. Næringssalte, som ellers var bundet og uskadeliggjort her. Ved iltsvind sker der en proces, som kan frigive gammelt kvælstof, der ellers var deponeret sikkert i bundslammet.

Denne påførte nye lokalforurening fra linemuslinger og Smartfarms er næppe i overensstemmelse med EU’s Vandrammedirektiv, der ikke tillader nogen ny lokal forurening. Vandrammedirektivet tillader heller ikke, at man forurener ét sted og fjerner kvælstof og fosfor et andet. Forureningen skal altid fjernes direkte ved kilden.

EU tillader ikke, at man eksempelvis forurener  i åbent Kattegat med nye havbrug. Og siden fjerner næringsstoffer med muslingeanlæg i eksempelvis Mariager Fjord. Det så vi under havbrugskampen ud for Djursland, hvor den borgerlige regering ellers planlagde netop det.

Den klart negative effekt af intensive muslingefarme ses indtil videre tydeligst i Skive Fjord. Her findes der et stort antal muslingefarme, som har ligget her i flere år. Med slamlag på op mod tre meter målt under farmene.

I Skive Fjord er vandet uklart det meste af tiden, og såvel ålegræs som oprindelige muslingebanker er allerede væk eller i kraftig tilbagegang. 

I den tilstødende Lovns Bredning, hvor der ikke findes muslingefarme, er vandet derimod klart og ålegræsset frodigt. Det kan enhver konstatere ved selvsyn.

Dette endda til trods for, at Bredningen er et endnu mere lukket farvand end den tilstødende Skive Fjord. 

14. september 2022

* Sagen om Hjarnø Havbrug genoptages

Den langsommelige retssag mod Hjarnø Havbrug og dets ejer, med et konfiskationskrav på ikke mindre end 190 millioner kroner, er nu på skinner igen.

Dermed er der nu håb om en snarlig afgørelse i retssagen mod Hjarnø Havbrug og ejeren bag ved Retten i Horsens. Retssagen begyndte i februar sidste år, men har ad flere omgange været udskudt. Først på grund af forsvundet bevismateriale, hvilket i sig selv er en både spændende og skræmmende historie. Og senest som følge af sygdom hos den anklagede havbruger.

Men nu kører sagen efter alt at dømme igen. I hvert fald er den berammet til genoptagelse den 4. oktober, hvor Retten i Horsens har afsat seks retsdage til forhåbentlig afslutning af den spektakulære sag.

Den drejer sig om 190 millioner ulovligt tjente kroner, der kræves konfiskeret af anklagemyndigheden. Samt 77 berømte ringbind med originalt bevismateriale, der på mystisk vis forsvandt sporløst fra Politiets varetægt. Fjernet af hvem ved ingen eller kun gerningsmanden/-mændene. 77 ringbind fylder ganske meget – i omegnen af fire hyldemeter.

Det er aldrig sket før, og forsvindingsnummeret tvang retten til helt nye afvejninger af bevismateriale. Det drejede sig pludselig om, hvorvidt et reduceret antal koncentrerede sagsmapper med kopier kunne bruges som erstatning for de originale, men nu sporløst forsvundne 77 ringbind.

Forsvaret var naturligvis hurtigt ude med krav om, at sagen jo så måtte sløjfes helt. For uden bevismateriale ingen sag. Ellers er retssikkerheden jo truet. Forsvaret ankede derfor straks sagen til Landsretten, som til alt held vurderede, at sagen godt kunne fortsætte – nu blot med et dusin ringbind fyldt med kopier som grundlag.

En spektakulær retssag uden sidestykke i Danmarkshistorien er nu forhåbentlig på vej mod sin afslutning.

7. september 2022

* Udplantning af ålegræs

Det danske ålegræs med det latinske artsnavn Zostera marina har det rigtig skidt her anno 2022. Fortidens kilometerstore ålegræsbælter er reduceret til små pletter rundt omkring på det lave vand.

I de gode gamle dage. Før vandet blev uklart af alger fra forurening med næringssalte fra land og by. Før ålegræsset blev angrebet af sygdom og revet bort af muslingeskrabere. Dengang dækkede ålegræsset de indre danske farvande på dybder helt ned til 15 meter.

Det gør ålegræsset ikke mere. I dag skal man være heldig at finde det på blot 5 meter vand. I lukkede fjorde endda sjældent dybere end 3 meter. De mange næringssalte fra landbrug og vandbrug (havbrug og dambrug) giver grobund for milliarder af alger, som skygger for lyset og kvæler ålegræsset. Inden de dør og synker til bunds, hvor de forbruger ilten i vandet.

Udplantning af nyt ålegræs til retablering af forsvundet ålegræs er ikke noget nyt. Det har man gjort i USA i flere årtier – med centrum i den store Chesapeake Bay på østkysten. Her har skoleklasser i årtier hjulpet det skrantende ålegræs på vej med udplantning af nye skud. En fysisk aktivitet med såvel et sundt pædagogisk sigte som et praktisk og nyttigt formål.

Senest har vi så taget den gode idé op herhjemme. Først i Horsens Fjord og senest i Aarhus Bugt, hvor frivillige fra Kaløvig i juli gik i gang med udplantningerne. Her blev små stiklinger af ålegræs monteret på søm med et stykke ståltråd til fastholdelse af græsset efter udplantning.

Stiklingerne udplantedes siden af dykkere på 1,5 -2,5 meter vand. Søm og ståltråd ruster hurtigt væk i det salte vand, hvorefter stiklingen forhåbentlig har fået fæste. 

Projektet, der går under navnet “Kysthjælper”, kører nu på tredje år. Det er velvilligt sponseret af VELUX-fonden, og alene i år er der udplantet flere end 12.000 stiklinger forskellige steder i landet.

Frivillige fra Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening samt lokale dykkerklubber har leveret arbejdskraften til det prisværdige initiativ. Forhåbentlig sker arbejdet ikke på nogle af de 5.000 km2 fjord- og havbund, som erhvervsminister Simon Kollerup (S) har udlagt til forurenende muslingeopdræt med efterfølgende ødelæggende muslingeskrab.

Fakta: Ålegræsset er en flerårig plante, som ofte kaldes bændeltang. Dette selv om den ikke er beslægtet med tang i vandet, men med græsser på land.

Ålegræsset er en sart plante, som ikke tåler iltsvind og bundvendinger. Sker det, vil giftig svovlbrinte sive op til græssets vækstpunkt, som ligger umiddelbart over bunden, og dræbe dette. De lange stængler knækker derfor af, tages af strømmen og driver i land.

I gamle dage brugte man ilanddrevet ålegræs til at tække tage. Et billigt materiale, der imidlertid kunne holde i op til 200 år, inden det måtte skiftes. På Læsø kan man stadig se godt 30 huse med oprindelige tangtage, der er op til to meter tykke.

Hvor man tækker sine huse med et stråtag, tænger man sine huse med et tangtag.

7. september 2022


* Læserbrev fra Bjarne Hansen, Høfde 42

Angående punkt 22 på Region Midtjyllands regionsrådsmøde den 24. august:

“Der er ikke nogen lov, som forbyder mig at springe ud fra Rundetårnet. Men min sunde fornuft siger mig, at det ikke er nogen god beslutning at træffe, hvis jeg gør det. 

Det samme gælder alle andre beslutninger og love. De bør krydres med en vis mængde sund fornuft. 

Hvis vores miljølove – eksempelvis jordforureningsloven – giver tilladelse til at deponere eller efterlade noget af det værst tænkelige gift vi har, i strandkanten ud til Vesterhavet og nær et af vores eftertragtede ferieområder, som vores regionsrådspolitikere vil have det.  

Så kan jeg dermed konstatere, at der ikke alene noget galt med loven, men også de politikere, som forvalter den. Der mangles sund fornuft. 

Det er jo det, som sker, når regionsrådsformand Anders Kühnau og formand for Regional Udvikling Bent Graversen siger, at de følger loven om jordforurening.

Den siger, at hvis blot giften er gravet 2-3½ m ned i sandet, udgør det ingen trussel (vurdering) for mennesker og dyr længere. Uagtet, at giften ligger nedgravet i strandkanten ud til et dybhav, hvis vandstand stiger kontinuerligt, og hvor kysten eroderes i hver storm. Men hvad med fiskene og det økosystem, som udgør havet omkring os?

Det må jo så være en regional politisk vurdering, at konsekvensen af denne vurdering først viser sig først, når giften igen kommer til syne ude på 2½ m vand – ikke engang uden for høfderne. På det tidspunkt står skaden ikke til at ændre, og det ved begge politikere.  

Det må derfor være med fuldt overlæg, at de to politikere (i regionsrådet) træffer denne beslutning og samtidig siger, at de har loven på deres side. 

Med venlig hilsen,

Bjarne Hansen 

Thyborøn”


* Sangen om Sangild

Leif Egholm Pedersen er pensioneret læge samt “a man with a mission”. Han har således et godt øje til den lille Haller Å, der løber gennem Silkeborg Kommune.

Den 5. august 2022 fik han på mail fra biolog Martin Andersen og som svar på sin forespørgsel at vide, at Sangild Dambrugs seneste vandindvindingstilladelse fra Haller Å var gældende til 1. juli 2015. Den var således udløbet for 7 år siden.

På hans efterfølgende spørgsmål om, hvordan man i så mange år har kunnet drive og fortsat driver Sangild Dambrug uden en vandindvindingstilladelse, svarede Martin Andersen telefonisk, “at Silkeborg Kommune skam havde planer om tiltag vedrørende dette til iværksættelse enten senere i år eller næste år”.

Leif Egholm Pedersen bad herefter om svar på følgende spørgsmål:

– Hvordan kan Silkeborg Kommune som myndighed tillade, at et dambrug i årevis tager vand ind fra åen velvidende, at dambruget ingen gyldig vandindvindingstilladelse har?

Svaret blæser indtil videre i vinden, som den har gjort nu i flere år. Til fortsat skade for den lille Haller Å, der ellers er udpeget som et højt målsat gyde- og opvækstvandløb for laksefisk, hvilket kræver en god økologisk tilstand og fri passage for vandrefiskene.

Kommunen har tilbudt Sangild Dambrug en erstatning på 1,3 millioner kroner, mens dambruget vil have 12,6 millioner kroner. Forskellen er så markant, at parterne i sagens natur har svært ved at nå hinanden.

Her kunne Silkeborg Kommune lære noget af Nordjyllands Amt, som efter det store iltsvind på Mariager Fjord i 1997 gik i gang med at opkøbe de både spærrende og forurenende dambrug langs især Villestrup Å. 

Det koster at have tilladt forurening i årevis.

7. september 2022

* EU-pres på Danmark

Med en helt ny lov om naturgenopretning vil EU presse Danmark til en større indsats for naturen. Den nye lov siger nemlig, at 20 procent af EU’s areal skal være naturgenoprettet i 2030. Og i 2050 skal den europæiske natur være i gunstig bevaringsstatus.

It’s a long way, hvis Danmark skal nå dette mål. Danmark er som bekendt et landbrugsland, hvor op mod to tredjedele af det samlede areal er under plov. Den nye lov er således den vigtigste for naturen, siden Habitatdirektivet blev indført i 1992.

I Danmarks Naturfredningsforening (DN) er man derfor glade for den nye lov. DN’s præsident udtaler i den anledning følgende til pressen:

– Sammen med klimakrisen er biodiversitetskrisen den største globale udfordring menneskeheden står i. Selvom kommissionens forslag rummer plads til forbedringer, kan det blive banebrydende for naturindsatsen i Danmark og EU.

Vi ser den nye EU-lov som en mulighed for et gennembrud for flere naturbaserede løsninger i klimakampen, hvor vi er tvunget til at samtænke løsningerne til klima- og biodiversitetskrisen.

Og der er virkelig brug for radikalt nye tiltag, hvis det skal lykkes. Danmark er nemlig indehaver af den tvivlsomme ære at have Europas mindste andel af beskyttet natur. Samt et af de største arealer af intensivt dyrket land.

Biodiversiteten i Danmark er forfærdende lav og skriger på flere arter og mere variation.

7. september 2022

* Iltsvindssituationen netop nu

Flemming Højgaard Madsen rapporterer fra Limfjorden:

“Nu er snellen stukket, og aftrækkeren sidder meget løst. Skuddet kan falde når som helst.

Nu da fiskene og bunddyrene er gasset og frataget ilten, mangler muslingerne. De er i stand til at klappe skallerne sammen, så længe de har kræfter i lukkemusklen. I gennemsnit holder de økonomiske arter ud i 400 timer (ca. 16 dage).

Blåmuslinger, hjertemuslinger og østers er generelt de eneste levende organismer tilbage i Limfjorden, der er penge i. Den dag disse muslinger dør, bliver det gjort noget alvorligt ved næringsberigelsen af fjorden. Ikke før. ”Muslingeriet” med skrabning, yngelbanker og dyrkning af usædvanlig mange muslinger i vandsøjlen, røres der ikke ved. Herom senere.

I 2018 ville Jens Østergård tage mig med ud på fjorden for at sætte kasteruser i ålegræsset nær Valsted ved Nibe. Vi sejlede først ud til erhvervsfisker Olav Petersen i nærheden af Staun. Her fik jeg taget nogle gode billeder af både Olav og hans kasteruser plus pæleruser.

Ålegræsset var begyndt at drive ind i raden på pæleruserne. Når svovlbrinte fra svovlbakteriernes nedbrydning af den store mængde organisk stof opsamles i ålegræssets vækstpunkt i sedimentoverfladen, dør disse vækstpunkter. De rådner, og plantens blade flyder op i overfladen.

Vi havde inden sejladsen haft nøjagtigt det samme varme solrige og stille vejr, som vi nu har haft i 14 dage. Olav var nervøs for fiskene og ålegræsset. Han mente, at hele processen med iltsvind og bundvendinger ville starte den næste dag. På vejen hjem filmede vi røde belægninger af purpursvovlbakterier i store pletter mellem ålegræs, og et væld af frit svømmende grønalger i forrådnelse (algesuppedasen).

Der kom efterfølgende en smule blæst, så situationen stilnede lidt af. Den 10. august kom så en frelsende engel i form af en højst usædvanlig storm på denne årstid. Den ramte især Limfjorden, og pist var vandet pisket op med ilt. Aviser og fjernsyn viste en kurve over de vindhastigheder, der var blevet målt i Rønbjerg tæt på Løgstør. Kurven kan du finde på internettet.”

28. august 2022

* Limfjorden balancerer på en knivsæg

“Det kan ikke passe, at Limfjordens økologiske system skal balancere på en knivskarp æg, bare fordi landbruget skal af med gyllen fra et alt for stort husdyrbrug og et overskud af kunstgødning fra planteavlen. En stor mængde af næringsstofferne kommer fra importerede foderstoffer. For at maksimere (det skrantende) landbrugs afkast, bruges det i overdosis. At bruge importeret kunstgødning og foderstoffer er at berige oplandet med næringsstoffer, der ikke naturligt hører til området.

Hvem hitter på hvad? Landmanden eller foderstof- og gødningsfirmaerne? Det skulle vel ikke være sådan, at landmanden – der er nødt til at tage det grønne bevis på en landbrugsskole – lærer om den økonomisk bedste mængde, og ikke om den økologiske? Hvad sker der i EU, som udbetaler milliarder af euro til landbruget? Landmanden bliver generelt ikke rigere, men hvem gør så?

Limfjorden med dens store opland er et komplekst problem, vi ikke har været i stand til at løse. Limfjorden får det ikke bedre og bedre med tiden trods mange tiltag. Tværtimod. Dette til forskel fra flere andre indre farvande. Og landbruget øser gennem deres GUDP-fond millioner af skattepenge ud til fantasiprojekter, der lovprises i høje toner for at kunne ”kompensere” for landbrugets udledning af forurenet grundvand.

Selv vore universiteter er klar over den trafik og deltager gerne. Når pengene i kassen klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer. Politikerne holder sig til ”videnskaben” og slipper af den vej for yderligere tiltale.

De, der skraber muslinger på bunden af Limfjorden, holder meget lav profil i øjeblikket. De er nemlig også medskyldige i iltsvindet. Når man fjerner filtratorerne med de bundslæbende redskaber (muslingerne, børsteormene, sandorm og f.eks. søanemoner), øges bakteriernes aktivitet, og lugten af rådne æg breder sig.

I går og i dag har miljøundersøgelsesskiber “Frigg” målt bl.a. iltindhold i Limfjorden på de sædvanlige (få) stationer. Skibet har ikke forladt Limfjorden endnu. Det ligger i Skive Havn. På fredag kommer der et nyt iltsvindskort på Miljøstyrelsens hjemmeside. Der er ingen tvivl om, at situationen er forværret yderligere i forhold til sidste fredags oversigt, og der er ingen udsigt til, at en frelsende engel vil tage en flyvetur over vandet og piske ilt i det.

Mange hilsner fra Flemming Højgaard Madsen

PS: En snelle er en ekstra aftrækker på f.eks. en jagtriffel. Der sidder altså to aftrækkere. Når man har trykket på snellen, sidder den egentlige aftrækker ”meget løs”. Den mindste påvirkning udløser slagstiften, og skuddet går. Dette øger træfsikkerheden.”

28. august 2022

* PFOS og PFAS

Folketingsmedlemmerne Rasmus Nordqvist (SF), Carl Valentin (SF) og Karsten Filsø (SF) stillede den 23. juni miljøminister Lea Wermelin (S) følgende spørgsmål, der fik nummeret 1134:

”Vil ministeren bede Miljøstyrelsen undersøge, hvilke stoffer der ligesom PFAS kan koncentreres fra havvand og transporteres tilbage til land? F.eks. ved anvendelse af computeranalyser (QSAR og lignende) af stoffer med tilsvarende kemiske struktur og kemisk-fysiske egenskaber, der ligner egenskaberne for PFAS.” 

Spørgsmålet blev forelagt Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

“DCE har for Miljøstyrelsen udarbejdet notat af 11. august 2022 om PFAS i havskum, jf. ovenstående bidrag til svar på spørgsmål nr. 1130. Det fremgår af notatet, at PFAS-stoffer besidder særlige fysisk-kemiske egenskaber, og at det bl.a. er på grund af disse egenskaber, at de fire undersøgte PFAS (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS) kan optages og fastholdes i et mikrolag på havets overflade og i havskum. De bagvedliggende mekanismer kendes dog ikke fuldt ud. Miljøstyrelsen finder ikke umiddelbart, at der med den nuværende viden er fagligt belæg for at igangsætte undersøgelser af, om andre stoffer, som ikke besidder PFAS-stoffernes egenskaber, kan optages og fastholdes i havskum. 

Modelværktøjer som QSAR er generelt vigtige i myndighedernes arbejde med at opdage nye miljø- og sundhedsproblematiske stoffer. De nuværende QSAR-modeller har dog vist sig ikke at være særligt egnede for PFAS, fordi disse stoffer på mange måder opfører sig anderledes end andre organiske stoffer. Modellernes forudsigelse af struktur-aktivitetssammenhænge fra andre stoffer til PFAS eller omvendt er derfor behæftet med stor usikkerhed, og selv inden for gruppen af PFAS er det meget usikkert, om den begrænsede eksisterende viden om stoffernes fordeling til havskum og den øverste havoverflade for de få undersøgte PFAS kan bruges til at forudsige spredningsveje for de mange tusinde andre PFAS-forbindelser.” 

Miljøminister Lea Wermelin vil på denne baggrund bede Miljøstyrelsen følge området nøje og bringe ny viden i spil, når den bliver tilgængelig. 

28. august 2022

* Klima-lavbundsprojekter fremmes

Naturstyrelsen har indgået en rammeaftale med fire rådgivende ingeniørfirmaer. Aftalen skal være med til at sikre en god fremdrift og proces i styrelsens klima-lavbundsprojekter.

Der er fuld fart på udtagning af tørverige lavbundsjorder landet over. Det gavner klimaet og projekterne er med til at opfylde den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.

Inden udgangen af 2026 forventer Naturstyrelsen at have sat gang i 55–60 projekter i tilgift til de projekter, der allerede er i gang. Det samlede areal  forventes at blive i omegnen af 18.500 hektar med klima-lavbundsprojekter.

Når Naturstyrelsen sammen med private lodsejere og kommuner finder et lavbundsområde, der kan udtages af landbrugsdrift, går en lang række undersøgelser i gang. Det skal blandt andet undersøges, om det rent teknisk kan lade sig gøre, og om den eller de pågældende lodsejere ønsker at være med.

– Udtagning af jord er en del af de danske klimamål, og med et budget på godt 2,4 mia. kroner over de næste år, er det en opgave, der står højt på vores arbejdsplan. Derfor er jeg også glad for, at vi med det nye rammeudbud kan trække på god ekstern teknisk ekspertise til at løse opgaverne, siger vicedirektør i Naturstyrelsen Signe Nepper Larsen i en pressemeddelelse, der fortsætter:

28. august 202

* Klima-lavbundsjorde binder CO2

“Mange landbrugsjorder er drænet, og når et vådområde drænes, omsættes det organiske materiale i jordbunden, eksempelvis tørv, og der udledes store mængder CO2. Når man genetablere vådområdet, stopper omsætningen af tørv, og der opbygges atter biologisk materiale som binder CO2.

Derudover styrkes biodiversiteten, når man omlægger fra et areal fra landbrugsdrift til naturområde. For at opnå en høj klima-effekt skal afvandingen ophøre, og derved bliver den nuværende landbrugsjord igen til våd natur efter typisk 50 -100 års afvanding.

I mellemtiden kan jorden have ”sat sig” og der er måske kommet veje, diger, huse, ledninger, vindmøller og andet til på arealet. Tekniske forundersøgelser, som udføres af de rådgivende ingeniørfirmaer, skal afklare, hvordan et projektområde kan afgrænses, så det ikke utilsigtet påvirker de nabolodsejere, som fortsat driver landbrug, eller de tekniske anlæg, som nu ligger i landskabet.

Samtidig skal ejeren af jorden være klar til enten at modtage en erstatning for tinglysning af en vådområdedeklaration på arealet, at sælge arealet til staten eller at være med på at bytte egen jord med et andet areal. Lidt ligesom jordfrdelingen omkring  genslyngningen af Skjern Å.

Ovennævnte rammeaftale om rådgivning gør Naturstyrelsen i stand til hurtigere og nemmere at få den nødvendige tekniske og biologiske rådgivning, så man kan komme i mål med den store indsats om udtagning af tusindvis af hektar.

På baggrund af en samlet vurdering af de indkomne bud har Naturstyrelsen vagt at tildele rammeaftalen til WSP Danmark A/S, COWI A/S, Rambøll Danmark A/S og EnviDan A/S.”

28. august 2022

* 4% brak udskydes ikke

Hvis det står til EU, så udskydes den ellers planlagte braklægning af fire procent af landbrugsarealet til 2024. Måske længere, dersom krigen og fødevaremangelen fortsætter.

Det er Ruslands ulovlige og uprovokerede invasion af Ukraine, der har skabt en midlertidig mangel på især korn. Ukraine er – ironisk nok sammen med den russiske aggressor – blandt verdens største producenter og eksportører af især hvede.

Dansk landbrug oplever derfor lige nu rekordhøje priser og en indtjening i særklasse. Landbruget er derfor ikke indstillet på at braklægge de oprindelige fire procent af landbrugsarealet. Som det ellers var planlagt af hensyn til klima og miljø.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) var selv positivt indstillet. Han ville gerne udskyde kravet om fire procent brak til 2024, hvis han kunne få alle partier i forliget bag landbrugsaftalen med. 

Men det lykkedes ham ikke. Det lykkedes således ikke Blå Blok og dansk landbrug at skyde braklægningen til hjørne, så den rekordstore indtjening i landbruget kunne fortsætte.

Det ville være “hovedløs gerning”, lød det fra Danmarks Naturfredningsforening og regeringens støttepartier, der alle var og er imod en udskydning af den planlagte braklægning.

I mellemtiden havde Rasmus Prehn luftet kætterske tanker om, at den kommende kornproduktion i så fald skulle gå til menneskeføde – eksempelvis brød til Afrikas sultende befolkning. Og ikke foder til millionerne af svin i danske stalde.

Det ville Venstre slet ikke diskutere. Medlem af Folketingets Fødevareudvalg, Erling Bonnesen (V), så på TV næsten dårlig ud ved tanken om, at kornet skulle ende som menneskeføde i Afrika og ikke svinefoder i Danmark.

Kravene om braklægning er en del af den kommende EU landbrugsreform, som skal træde i kraft ved udgangen af dette år.

21. august 2022

* “Nordsøen” stævner ud – i Nordsøen

Fiskeristyrelsens nye fiskerikontrolskib ”Nordsøen” er nu færdigbygget og blev navngivet i Skagen den 24. august 2022. Den 27. er der åbent skib for alle interesserede.

”Nordsøen” afløser det eksisterende kontrolskib ”Vestkysten” og bliver styrelsens hidtil største skib. Nybygningen bliver således spydspidsen for styrelsens kontrol med fiskeriet i Nordsøen og Skagerrak, fortæller Fiskeristyrelsen i en pressemeddelelse.

Det nye kontrolskib vil spille en central rolle i forhold til at håndhæve fiskerireglerne i Nordsøen og Skagerrak. Samtidig har fødevareminister Rasmus Prehn (S) bebudet, at straffen for ulovligt fiskeri skal hæves, og at der i højere grad skal konfiskeres redskaber i forbindelse med ulovligt fiskeri.


”Med vores nye kontrolskib får vi et moderne og toptunet fartøj, der vil bidrage til at sikre kontrollen til søs i danske farvande i mange år frem. “Nordsøen” skal afløse kontrolskibet “Vestkysten”, som siden 1987 har varetaget kontrollen i Nordsøen og Skagerrak. 

Vores dygtige mandskab ser meget frem til at overtage det nye skib, som både er større og hurtigere end “Vestkysten” og udstyret med de nyeste systemer ift. bl.a. overvågning og dokumentation af overtrædelser.”

Direktør i Fiskeristyrelsen, Nanna Møller


”Nordsøen” er bygget af Hvide Sande Shipyard Steel & Service, som vandt opgaven i et EU-udbud i 2020. ”Nordsøen” er konstrueret med høje krav til sø- og manøvredygtighed og er som det første danske fiskerikontrolskib forberedt til at kunne håndtere droner, der letter og lander fra skibet.

Nybygningen opfylder de strengeste krav til udledning af skadelige stoffer, og der er ved bygningen lagt vægt på at vælge miljø- og klimarigtige løsninger til køle- og batterisystemer.

”Nordsøen” vil sejle med en fast besætning på 9 personer, men kan rumme en besætning på op til 14 personer. Skibets hovedopgave er fiskerikontrol i Nordsøen og Skagerrak, men indgår også i det generelle redningsberedskab. Desuden vil ”Nordsøen” deltage i internationale kontrolopgaver i Nordatlanten.

De illegale hollandske bomtrawlere går en hård fremtid i møde.

21. august 2022

* Fakta om “Nordsøen”

  • ”Nordsøen” er 64 meter langt, 11 meter bredt og kan skyde en topfart på op til 18 knob.
  • ”Nordsøen” vil årligt udføre omkring 250 boardinger af fiskeskibe som led i arbejdet med at kontrollere, om fiskerireglerne overholdes.
  • Hvide Sande Shipyard Steel & Service vandt opgaven med bygningen af ”Nordsøen” på baggrund af et EU-udbud i juni 2020 i konkurrence med fem andre værfter.
  • Prisen for bygningen af ”Nordsøen” er ca. 175 mio. kr., som hovedsageligt finansieres af tilskudsmidler fra Den Europæiske Hav- og Fiskeriudviklingsfond (EHFF).

21. august 2022

* Departementschef fritaget for tjeneste

Så gik den ikke længere. Departementschef i Miljøministeriet Henrik Studsgaard er blevet fritaget fra tjeneste. Det har miljøminister Lea Wermelin (S) besluttet efter indstilling fra Kompetence- og Medarbejderstyrelsen. 

Henrik Studsgaard er hjemsendt som departementschef for Miljøministeriet. Hjemsendelsen skyldes hans “væsentlige rolle” i den ulovlige beslutning om at aflive samtlige mink i Danmark. En berømt eller nærmere berygtet beslutning, som blev truffet af regeringen i november 2020, da Covid-mutationer hos mink syntes ude af kontrol.

Allerede før sommerferien i år fik Henrik Studsgaard alvorlig kritik i den længe ventede beretning fra Minkkommissionen. Specielt hans deltagelse i et møde i regeringens Koordinationsudvalg, hvor han ikke rejste spørgsmålet om gyldig lovhjemmel til  beslutningen om af aflive de mange millioner mink.

Under sin afhøring i Minkkommissionen sagde Henrik Studsgaard således, at spørgsmålet om gyldig lovhjemmel ikke var “top of mind” for ham på det nævnte møde. Men ifølge Minkkommissionen havde han som leder af ministeriet “pligt til at sikre sig, at hjemmel til aflivning af alle mink og til udbetaling af tempobonus var blevet undersøgt og bekræftet”

Denne og andre undladelser fik Kommissionen til at nå følgende konklusion: 

“Henrik Studsgaard har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger ham draget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf.”

Nu har Medarbejder- og Kompetencestyrelsen så anbefalet, at der indledes en disciplinærforfølgning af departementschef Studsgaard. Han skal på mere almindeligt dansk gennem et tjenstligt forhør.

En anbefaling, miljøminister Lea Wermelin har valgt at følge.

21. august 2022

* Misligholdelse af EU’s krav til drikkevandet

Ovennævnte og nu hjemsendte departementschef Henrik Studsgaard har tidligere gjort sig uheldigt bemærket i miljøspørgsmål.

Det skete, da han som departementschef i det nu hedengangne Miljø- og Fødevareministerium stod på mål for den danske misligholdelse af EU’s krav til drikkevandet. Han havde ikke informeret kommunerne om de ellers klokkeklare EU bestemmelser. Til benefice for landbruget.

Flere begræd derfor, at Studsgaard fulgte med over i Miljøministeriet, da dette blev adskilt fra Fødevareministeriet. At dette ministerium og den nye miljøminister fremover skulle trækkes med hans spegede fortid, hvad beskyttelsen af det danske drikkevand angik.

Enkelte medarbejdere spekulerede sågar i, at han nok var placeret i Miljøministeriet med vilje – for at sikre, at der ikke gik alt for meget miljø i det genoprettede ministerium. Til mulig skade for det landbrug, hvis interesser han tidligere havde varetaget så godt som departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet.

Nu er Henrik Studsgaard så hjemsendt på grund af sin rolle i en anden og nyere sag: Minkskandalen. Det ser således ud til, at miljøets ministerium i hvert fald midlertidigt slipper for ham som departementschef.

Interesserede kan læse mere om drikkevandet i min debatbog “HAVmisBRUG” fra Forlaget Turbine. Det er kapitlet med overskriften “Et Satanisk Mesterværk”, som slutter med disse nærmest profetiske ord:

“Det skal blive interessant at følge hans fremtid i ministeriet”

Det skal det virkelig. Fortsættelse følger.

21. august 202

* Skydepenge for skarv

I Danmark taler vi meget om de mange skarver og de endnu flere fisk, som de sorte fugle spiser – hver eneste dag året rundt. Vi “regulerer” ganske vist lidt reder ind imellem, og man kan da også søge om tilladelse til lokalt at “regulere” bestanden med våben i hånd.

I Sverige er de også godt trætte af den totalfredede skarv, som jo er under EU’s beskyttende vinger. Skarven har derfor bredt sig i et omfang, så befolkningen flere steder føler de lokale fiskebestande truet. Dette gælder i Stockholms Län først og fremmest ål og aborrer.

Problemet har i de seneste år vokset sig så stort, at man nu med udgangspunkt i den stockholmske skærgård har påbegyndt en såkaldt “beskyttelsesjagt” på skarv. En jagt, der ikke skal beskytte skarven, men de fiskearter, som skarven nu truer. Ved at reducere bestanden af skarv. En jagt, der organiseres og finansieres af sammenslutningen “Sveriges Organiserede Fiskeguider”, der føler sig truet på levebrødet.

De udbetaler nu af egen fiskeplejefond 20 kroner per nedlagt skarv. Og henviser i den forbindelse til myndighedernes passivitet i sagen.

Er man fiskeguide og råder over egen båd, som kan bruges til jagten, modtager man 2.500 kroner i kompensation. Der er tale om små beløb, men organisationen håber, at det vil sætte skub i jagten – og vække myndighederne til dåd.

Også i Sverige er den fredede skarv ikke så lidt af en varm kartoffel. Efter fredningen er antallet eksploderet, og det samme er presset på de fiskebestande, som skal fylde de mange skarvmaver. Typisk med 400 gram fisk om dagen, året rundt.

Det bliver til en hel del tons på årsbasis. Fisk, der jo så efterfølgende mangler som naturlig føde for de naturlige rovfisk. Hvilket fiskerne naturligvis ikke er tilfredse med.

Fuglevennerne synes derimod, at det er helt OK – også selv om skarven efter alt at dømme er en invasiv art. Fuglene i luften kan alle jo se, men fiskene i vandet kan ingen hverken se eller have ondt af.

De må derfor sulte i ubemærket stilhed, mens skarverne æder deres føde fra dem og skider træerne i deres egne kolonier ihjel.

Læs gerne den svenske forsker Christer Olburs indlæg fra 2017.

14. august 2022

* Fiskeriministeren træder i karakter

Fiskeriminister Rasmus Prehn vil hæve bødestraffen for ulovligt fiskeri i de danske farvande. Det siger han i en dugfrisk pressemeddelelse. Samtidig vil ministeren styrke fiskerikontrollens mulighed for at konfiskere ulovlige fiskeredskaber.

Politianmeldelse samt en bødestraf på 400.000 kroner. Det er, hvad der foreløbigt forventes i det seneste tilfælde i en række af sager, hvor hollandske bomtrawlere er taget i at fiske ulovligt i de danske farvande. Alene i 2022 har fiskerikontrollen konstateret 24 overtrædelser, som alle er begået af hollandske bomtrawlere.

Fiskeriminister Rasmus Prehn skærpede i september 2021 kontrollen med fiskeriet i Skagerrak og Nordsøen. Men med det store antal overtrædelser bare i år er der ifølge ministeren behov for at undersøge, om der kan tages endnu skrappere midler i brug. Derfor vil Rasmus Prehn nu se på muligheden for at hæve bødestraffen for ulovligt fiskeri og forbedre muligheden for også at konfiskere fiskernes udstyr:

”Jeg bliver ærligt talt rasende, når jeg hører, at hollandske bomtrawlere gang på gang bliver taget på fersk gerning i systematisk at overtræde fiskerireglerne. På trods af skærpelse af kontrollen, politianmeldelser og en udsigt til høje bøder, så fortsætter de her sager med at komme, og det viser med al tydelighed, at der er behov for handling.

Mit budskab er klart: Bøderne skal op og ulovlige redskaber skal konfiskeres. Jeg har nu bedt mit ministerium om at undersøge, hvor langt vi kan gå med at hæve bøderne for ulovligt fiskeri og skærpe muligheden for at konfiskere fiskeriredskaber ved lovovertrædelser.

Det er fuldstændig uacceptabelt, at hollænderne sejler herop og ødelægger vores havbund og snyder på vægtskålen, når kvoterne skal gøres op. Det skal stoppes, og derfor skal vi se på, om vi kan tage skrappere midler i brug.”

14. august 2022

* Skærpet bødestraf for ulovligt fiskeri

Fiskeriministeriet afsøger nu de juridiske muligheder for at skærpe bødestraffen for ulovligt fiskeri.

Sagerne i år kommer efter Rasmus Prehn i september 2021 skærpede kontrollen med fartøjernes AIS-signal. AIS-signalet fortæller, hvor fartøjet befinder sig, og hvor hurtigt det sejler. Ud af de 24 registrerede overtrædelser er 19 karakteriseret som alvorlige. Det vil sige, at de er sket ved brug af ulovlige fiskeredskaber, slukket AIS-signal eller fiskeri i forbudsområder.

Henrik Bandholm, kontorchef for Fiskeristyrelsens Regionale Kontrol Vest, som fiskerikontrolskibet Vestkysten hører under, siger:

”Ved at intensivere kontrollen af fartøjer, som manipulerer med deres overvågningsudstyr, har vi succes med at afsløre andre grove overtrædelser af reglerne. 

Inden for de seneste to måneder har vi konstateret tre alvorlige tilfælde, hvor fartøjer har fisket med ulovlige inderposer eller har fisket i sårbare områder, hvor store bomtrawlere ikke må fiske. 

Vi vil fortsætte med at have fokus på reglerne om overvågning, da det kan være en indikation på, at der er noget skjule. Det gør vi for at bidrage til at sikre, at der også er fisk at fange for morgendagens fiskere.”

Størstedelen af de 24 sager er endnu ikke afsluttet, men afventer endelig sagsbehandling i Fiskeristyrelsen og eventuel overdragelse til politiet.

14. august 2022

* Fakta om fiskerikontrollen

  • Myndighederne ser nu på en mulig skærpelse af bødestraffen for ulovligt fiskeri. Og samtidig undersøges det, om myndighederne i højere grad kan konfiskere det ulovlige fiskeudstyr.
  • Fiskeristyrelsen oplyser, at der i 2022 er registreret 24 overtrædelser af hollandske bomtrawlere i dansk farvand. 19 ud af de 24 sager kan betegnes som alvorlige overtrædelser af fiskerireglerne.
  • Kontrollen med bomtrawlere i Nordsøen og Skagerrak er mere end fordoblet i perioden fra 2016 til 2019.  I den efterfølgende periode har Fiskeristyrelsen arbejdet med at indføre nye og mere effektive kontroltiltag.
  • Den 1. september 2021 blev der indført såkaldte kontrolpunkter til søs, som giver kontrollen mulighed for at tvinge fartøjer til at sejle til en bestemt position for at udføre kontrol og boarding.
  • Alle fartøjer over 15 meter skal have AIS-udstyr installeret. Udstyret fortæller, hvor fartøjet befinder sig, og hvor hurtigt det sejler. Nogle fartøjer slukker bevidst for deres AIS-signal for at skjule ulovligt fiskeri.
  • Til efteråret forventes også en evaluering af forsøget med droneovervågning, som på sigt kan blive et supplement til den eksisterende kontrol.

AIS er en forkortelse for “Automatic Identification System”. Det er et VHF-baseret navigationsredskab, som gør det muligt at spore skibe med systemet tændt. Man kan således spore og følge alle skibe i et farvand og dermed undgå påsejlinger i dårlig eller ingen sigtbarhed.

AIS kan også bruges til at følge fiskebåde, som typisk ikke må fiske i bestemte områder. Det er naturligvis fristende at slukke for bådens AIS-system, hvis man vil fiske ulovligt i de pågældende områder. Fiskerikontrollen fortæller, at fiskebåde ikke sjældent slukker for deres AIS, når de vil fiske ulovligt.

AIS er spøgende blevet kaldt “fiskernes fodlænke”, da det jo virker lidt på samme måde.

14. august 2022

* Slam i Venøsund

Har man fulgt lidt med i debatten om erhvervsminister Simon Kollerup (S) og hans Hasarderede Havplan, hvor muslinger skal spille hovedrollen, så vil man også vide dette:

For at imødegå kritikken af de massivt forurenende muslingefarme, som allerede har brolagt Skive Fjord med et flere meter tykt slamlag på bunden, gennemførte Hedeselskabets datteselskab Blå Biomasse sammen med det canadiske konsulentfirma WSP og Københavns Universitet en nu velkendt undersøgelse. 

Den skulle med udgangspunkt i Blå Biomasses flere kvadratkilometer store Smartfarm ved Venøsund dokumentere, at muslingeopdræt slet ikke forurener, men i virkeligheden gavner vandmiljøet. Undersøgelsen blev udført for GUDP-midler fra landbruget og af lektor Bent Vismann fra Københavns Universitet.

Rapporten blev straks undsagt af flere forskere uden adgang til millionerne af lette tilskudskroner. Nogle klagede ligefrem til Vismanns arbejdsplads over useriøs forskning. Rapporten lignede i betænkelig grad bestilt arbejde, som skulle bane vejen for en sand eksplosion af nye muslingefarme og nye kulturbanker til øget muslingeskrab. Trods ellers velkendte negative konsekvenser for miljøet.

Skønmaleriet i rapporten gik så vidt som til, at Blå Biomasses smartfarm ved Venøsund i Limfjorden ikke blot slet ikke forurener. Nej, den ligefrem gavner vandmiljøet. Rapporten blev derfor kolporteret af såvel WSP som Hedeselskabet og Blå Biomasse, der alle lovpriste de nye muligheder, som rapporten åbnede op for: Flere lokalt forurenende muslingefarme.

Træerne voksede imidlertid ikke ind i himlen. Heller ikke på bunden af Limfjorden. End ikke i den mest strømstærke del af Venøsund. Her skulle der ellers være rigeligt med strøm til at fjerne den sidste rest af tvivl om muslingernes gøren og ikke mindst efterladen.

Dugfriske undervandsoptagelser optagelser har imidlertid vist, at der tilsyneadende allerede er et halv meter tykt slamlag på bunden i udkanten af smartfarmen her. Trods en ellers stærk og til tider ligefrem rivende strøm. Og trods den kendsgerning, at farmen kun har haft få år til at forurene i. 

Dette i modsætning til Skive Fjord, hvor man har dyrket muslinger i tyve år, og hvor der nu er målt et næsten tre meter tykt sort slamlag med hvidt liglagen af svovlbakterier over nær anlæggene.

Så galt er det endnu ikke gået i Venøsund, men tag selv et kig på videoen her:

https://youtu.be/0PMiXtkAtLI

14. august 2022

* Floder af Tørst

Kloden brænder, og alverdens floder tørster efter vand. 

Længere nede på denne side kan du læse om Rio Grande, som slet ikke er så Grande længere. Her gælder det en anden af verdens store floder, nemlig the mighty Colorado River, der munder ud i Sea of Cortez midt mellem Californien og Mexico.

De fleste kender nok Colorado River, som på sin mere end 2.000 km lange vej mod Stillehavet danner det ikoniske U-sving, som alle turister bare skal se og fotografere. Som viser, hvordan den store flod gennem årtusinder har gravet sig ned i klippelandskabet. 

Er man til drengestreger af de større, vil man vide, at Colorado River også er hjemsted for et af verdens allerstørste vandkraftværker: The Hoover Dam opkaldt efter præsident Herbert Hoover, som satte gang i projektet. Som altid, når det gælder USA, er alting bare stort eller størst. Et par nøgletal:

Dæmningen er mere end 200 meter høj og knap 400 meter lang. Lake Mead, som er navnet på den opstemmede vandkraftsø bag dæmningen, er en af verdens største kunstige søer. Den dækker knap 700 km² og har en kystlinje på næsten 900 km. Tange Sø ved vor hjemlige Gudenå er til sammenligning  blot 10 km lang. 

De 17 vandkraftgeneratorer ved Hoover Dam producerer årligt 2.080 MW elektrisk energi. Konstruktionen af dæmningen begyndte i 1931 og blev færdiggjort fem år senere – i 1936. Da havde Tangeværket allerede kørt i mere end 10 år. Og da var Gudenå-laksen allerede uddød.

Og lige nu er der så lidt vand tilbage i Rio Colorado, at der snart ikke er nok til en fortsat elproduktion i de gamle turbiner. Landbruget tager i dag omkring 80% af floden til vanding, hvilket man kan nikke genkendende til mange andre steder i verden.

Vandmangelen er sket gradvis i takt med udbygningen af land og by langs den store flod. Så den er ikke kommet bag på nogen. En lokal embedsmand har derfor sammenfattet lang tids negativ udvikling i denne ene sætning:

“Som at se en togulykke ske i slow motion”

7. august 2022

* Paul Watson forlader Sea Shepherd

Grundlæggeren af den til tider militante miljøorganisation Sea Shepherd, den karismatiske Capt. Paul Watson med det store hvide hår og skæg, har trukket sig fra den lukrative nordamerikanske afdeling af organisationen. Eller rettere: Han er blevet sat uden for døren af sin egen bestyrelse.

Paul Watson, som i 1977 forlod Greenpeace for at danne den mere udfarende organisation Sea Shepherd, begrunder bruddet med stigende uenighed om struktur og arbejdsmåde i Sea Shepherd Conservation Society (USA).

Han fortæller i en pressemeddelelse, at han selv blev sat af bestyrelsen og hans nære samarbejdspartnere fyret fra deres arbejde. Bestyrelsen ville ikke lytte til hans råd eller forslag til nye kampagner. Kun bruge ham som lønnet kransekagefigur.

Ifølge Paul Watson vil den nuværende bestyrelse omdanne Sea Shepherd Conservation Society (USA) til en tandløs organisation, hvis flåde udelukkende skal udføre videnskabelig research. 

Slut med de store kampagner mod eksempelvis ulovlig hvalfangst, der gav Sea Shepherd deres helt egen TV-serie på Animal Planet – med titlen “Whale Wars”. En serie, der have premiere i 2008, og som nærmest eksplosivt boostede hele verdens kendskab til Sea Shepherd som udfarende miljøorganisation af den mere militante slags.

Paul Watson trækker sig ikke fra Sea Shepherd Global – kun Sea Shepherd Conservation Society (USA), som hidtil har været en guldgrube med millionstore donationer fra miljøbevidste rigmænd og verdenskendte skuespillere.

Hvad de så vil stille op uden grundlægger Paul Watson er ikke godt at vide. Det er besnærende at drage en parallel til Steve Jobs, der i sin tid også blev afsat af bestyrelsen i det selskab, han egenhændigt havde grundlagt – computergiganten Apple.

Det skal blive spændende, om Paul Watson vil vende lige så stærkt tilbage, som Steve Jobs gjorde det. I et styrket Sea Shepherd.

7. august 2022

* 17 millioner mink til 19 milliarder kroner

Sommeren er over os, men den er næsten ikke til at mærke. Så koldt er det.

Det er også koldt på toppen af Christiansborg. Alligevel sveder man i regeringskontorerne. Mest nok statsminister Mette Frederiksen (S), der ser et snarligt valg i øjnene. Et valg, der vil stå i minkenes tegn, hvis ellers det står til oppositionen.

Regeringen klarede Corona-krisen forbilledligt – i hvert fald taget i betragtning, at ingen før havde prøvet kræfter med den helt nye og stedse muterende Covid-19 virus. Det lykkedes at få befolkningen gennem i hvert fald tre runder af vaccine, inden der faldt ro over feltet og Coronaen var under kontrol. Det er klart godkendt herfra.

Desværre bidrog minkavlerne aktivt til smittens spredning. De ville ikke lade sig teste, og der blev fusket med de obligatoriske prøver af mink. Ja, man indrømmede sågår på TV, at man helt havde snydt med kontrollen – trods risikoen for yderligere smittespredning i befolkningen og endnu flere dødsfald.

Det hele resulterede som bekendt i aflivning af 17 millioner mink, hvoraf de fleste blev gravet ned i det sandede Vestjylland. Alt for tæt på sårbart badevand i en sandet sø. De berørte minkavlere, hvoraf mange i følge Danske Bank allerede nærmede sig en fallit, kunne nu kræve erstatning. Trods ellers deres usolidariske og direkte sundhedsskadelige opførsel under selve krisen. 

Denne erstatning blev opgjort til 19 milliarder kroner – mere end 1.000 kroner per mink. Det er bedre end noget gyldent håndtryk, nogen trofast medarbejder kunne have fået med sig ud i arbejdsløsheden.

Historien om Jason og det Gyldne Skind dukker uvilkårligt op i tankerne.

7. august 2022

* Spildt eller forspildt?

Regeringen skal nu afgøre med sig selv, om de mange milliarder allerede er spildt. Eller om chancen for at skåne såvel mink som miljø skal forspildes.

Det vil de være, dersom minkavlen – guderne forbyde det – genoptages. I så fald vil Danmark atter indtage pladsen som en af de tilbagestående nationer, der stadig tillader, at man opdrætter dyr blot for at flå pelsen af dem.

For øvrigt en aktivitet, der strider mod den nye dyreværnslov fra sidste år. En lov, der ikke tillader hold af mink i små bure som de hidtidige. I et nation, hvor dyrevelfærd er en by i Rusland, om det så gælder svin eller mink, der begge skal tælles i millioner. Journalist Ditte Giese på Politiken holder sig ikke tilbage, men siger det lige ud:

“At Danmark har tilhørt eliten inden for dyrplageri i form af minkavl har i årevis været en skamplet på landet.”

Nabolande som England, Frankrig, Holland, Norge og Tyskland har for længst forbudt minkavl. Det samme har man gjort i Makedonien, Serbien og Tjekkiet. Skal Danmark virkelig være blandt de sidste primitive barbarer i Europa?

Det spørgsmål kan nok få såvel fødevareminister Rasmus Prehn (S) som statsminister Mette Frederiksen (S) til at svede i den hidtil udeblevne sommervarme. Underligt for øvrigt, at minkavl er underlagt Fødevareministeriet.

For mig bekendt er der da ingen, som spiser mink herhjemme? 

Og Kina aftager så vidt vides kun pelsen?

7. august 2022

* Måger og mink

Det er ikke kun minkavlerne, som savner deres mink. Det samme gør sølvmågerne i specielt Vestjylland og langs Limfjorden. Her har mågerne gennem årtier vænnet sig til at stjæle fiskefoder fra områdets mange åbne minkfarme. Dette i så høj grad, at de ikke længere magter at finde anden føde selv.

Aflivningen af mink har nu resulteret i få eller slet ingen unger i mågerederne. Fødemangelen er i følge Dansk Ornitologisk Forening (DOF) så slem, at mågerne flere steder har måttet slå sig på kannibalisme. De æder egne æg og unger i tilgift til andres. Ikke af lyst, men af ren og skær sult.

Fra flere af de store kolonier rapporteres der, at så godt som ingen mågeunger er kommet på vingerne. De er døde af sult eller blevet ædt som æg eller spæde unger. Kun kolonier, der er beliggende i nærheden af lossepladser eller industrier med slagteriaffald klarer sig så nogenlunde.

Tidligere levede mange måger af det friske fiskeaffald, der blev smidt i havet fra fiskebådene. I dag er det forbudt at smide uønsket bifangst ud, og det mærker mågerne som nogle af de første. 

Specielt galt står det til med de landbaserede sølvmåger, der lever som skraldemænd på de landlige lossepladser. Sildemågerne klarer sig bedre. De søger i højere grad til havs og finder føde herude.

Danmarks sølvmåger må til at finde deres føde selv.

7. august 2022


* Kjeld Hansen om mink i Danmark

Journalist og gårdejer Kjeld Hansen har følgende kommentar til den verserende sag om fremtidig minkavl i Danmark:

“Nedlukningen af den danske minkindustri har uomtvisteligt stor betydning for folkesundheden, fordi vi ikke længere behøver at frygte for minksmitte med nye covid-varianter fra de små pelsdyr. 

Oven i den gevinst høster vi også to andre fordele: Forureningen med sundhedsskadelig ammoniak kommer under kontrol, samtidig med at de unaturligt store bestande af rovgriske måger skæres ned.”

Citatet stammer fra Jyllands/Posten den 27.7. 2022. Hertil kan så føjes, at vi uden en kommende minkproduktion helt automatisk også overholder den nye dyrebeskyttelseslov.


* Rio not so Grande

De fleste raske drenge herhjemme har nok hørt om amerikanske Rio Grande, før de stiftede bekendtskab med danske Storåen – selv om navnene betyder det samme: Den Store Å.

Danske Rio Grande er godt 100 km lang. Den løber gennem Vestjylland, inden den passerer Nissum Fjord på sin vej mod Vesterhavet ved Thorsminde.

Nordamerikanske Rio Grande er en lille smule større. Den starter sit lange løb i bjergene i delstaten Colorado, inden den godt 3.000 km senere løber ud i den Mexicanske Golf.

At danske drenge tidligt har stiftet bekendtskab med Rio Grande skyldes det simple faktum, at floden på en mere end 2,000 km lang strækning danner grænse mellem USA og Mexico. 

Havde man som cowboy i 1800-tallet røvet en bank i USA, gjaldt det om hurtigst muligt at nå over Rio Grande og ind i Mexico. Her kunne ingen US Marshall nå én længere. 

Her kunne man som exileret bankrøver i ro og mag nyde sit bytte, den mexicanske tequila og de mange sorthårede skønheder. Med nyrøvede grønne dollarsedler godt gemt under madrassen.

Den mægtige Rio Grande er imidlertid ikke så Grande længere. Klimaforandringer og længere tids tørke har nu medført, at Rio Grande er ved at tørre ud flere steder. 

Det er tilfældet ved den næsten millionstore by Albuquerque i delstaten New Mexico, hvor den intense varme er indbyggernes største problem. Indtil nu i hvert fald. 

Nu mangler der nemlig vand i en grad, så Rio Grande flere steder er ved at tørre ud. Kommer der ikke snart regn, står man med den største tørke i næsten et halvt århundrede.

Vandet i Albuquerque må nu rationeres, hvis ikke Rio Grande skal tørlægges på flere strækninger. Og det er jo ikke ligefrem en Grande fremtid at se i øjnene.

Med mindre man da har planer om at røve en bank og krydse floden. Da kan man flere steder næsten gå tørskoet over. 

29. juli 2022

* Minivådområder sakket langt bagud

Miljøstyrelsen udarbejder hvert halve år en status over udviklingen på de såkaldte “kollektive virkemidler”, hvad reduktionen af kvælstofudledning angår.

Den seneste rapport viser, at det går rigtig skidt med etablering af de mange minivådområder, som blev brugt til at retfærdiggøre Landbrugspakken i 2015. Opfundet af landbruget selv, men fra starten kritiseret fra miljøside for at være teoretiske projekter.

De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at skeptikerne desværre havde helt ret. I 2015 lancerede Esben Lunde Larsen (V) med Landbrugspakken planer om, at nye minivådområder skulle aflaste vandmiljøet med 900 ton kvælstof inden 2021. 

Der er ganske vist godkendt planer for minivådområde-projekter til en årlig reduktion af godt 200 tons. Men her i 2022 må Miljøstyrelsen imidlertid konstatere, at landbruget blot har nået 20 tons. En sølle tiendedel af det lovede.

For de større vådområder er det heldigvis gået lidt bedre. Med Landbrugspakken aftalte den borgerlige regering, at der skulle etableres vådområder, som hvert år skulle aflaste vandmiljøet med 1.250 tons kvælstof. Af dem mangler der stadig “kun” 375 tons af det lovede.

Miljøstyrelsen fortæller afslutningsvis, at der pt. er ansøgte projekter for 65 tons, godkendte projekter for 1.162 tons og afsluttede projekter for 96 tons.

Vi må desværre konkludere, at Landbrugspakken har levet op til alle spådomme om varm luft og luftkasteller – i form af højere gødningsforbrug og stigende udvaskning af skadeligt kvælstof til vandmiljøet.

Den samlede danske udledning skal reduceres fra de nuværende 60.000 tons om året til mindre end 40.000 tons, hvis danske vådområder nogensinde skal komme i “god økologisk tilstand”.

Der er således længere end langt til dansk opfyldelse af EU’s Vandrammedirektiv. Det skal ske inden 2028.

29. juli 2022

* Ny regulering af beskyttede havområder

I såvel den danske som den svenske del af Kattegat er der pr. 11. juli i år indført ny fiskeriregulering for at beskytte havmiljøet.

Fiskeristyrelsen fortæller, at EU-Kommissionen netop har vedtaget en såkaldt “delegeret forordning”. Dette som udløber af, at Danmark, Sverige og Tyskland har sendt en fælles henstilling til EU-Kommissionen om beskyttelse af Natura 2000- og havstrategiområder i Kattegat. 

Forordningen er den 21. juni offentliggjort i EU-tidende. Den medfører, at der i dansk farvand indføres forbud mod at fiske med bundslæbende redskaber i seks havstrategiområder og ét Natura 2000-område. Dette for at beskytte havbunden og bundmiljøet.

De danske havstrategiområder blev udpeget i 2016 efter en grundig “interessentinddragelse”, som det så fint hedder. Der blev i den forbindelse taget hensyn til fiskeriinteresser for at begrænse de økonomiske konsekvenser af begrænsningerne. 

I svensk farvand indføres der fiskeribegrænsninger i fire beskyttede områder. I en del af de svenske områder indføres der forbud mod alt fiskeri. I andre dele tillades fiskeri med håndredskaber, tejner efter skaldyr og pelagiske flydetrawl. 

Det vil indtil slutningen af 2024 fortsat være muligt at fiske med garn, hvis man altså vælger at deltage i et nationalt kameraovervågningssprojekt.

Af kontrolhensyn indføres der rundt om de danske havstrategiområder en zone på fire sømil. Her skal fartøjer, der fisker med bundslæbende redskaber, være udstyret med et fungerende AIS-positionssystem klasse A. 

AIS viser, hvor fiskefartøjerne aktuelt befinder sig. I svensk farvand indføres krav om AIS for alle fiskefartøjer i et større sammenhængende område.

Så må vi blot håbe, at fiskerne også tænder for det.

29. juli 2022

* Grøn omstilling af fiskeri og akvakultur

Den 20. juni afholdt Fiskeristyrelsen en idé-workshop for arbejdet med at udvikle nye ordninger inden for grøn omstilling af fiskeri og akvakultur.

Fiskeristyrelsen fortæller, at det skete med tilslutning fra akvakultursektoren, fiskeriets producentorganisationer, fiskeriforeninger, interesseorganisationer og diverse vidensinstitutioner.

I det kommende program for Hav-, Fiskeri og Akvakultur (forkortet EHFAF 2021-2027) er grøn omstilling af fiskeri og akvakultur et vigtigt indsatsområde. Der bliver tildelt 46 millioner kroner årligt til grøn omstilling under programmet, som skal fremme klima- og miljøforbedrende løsninger i både fiskeri- og akvakulturerhvervet.

”Vi er meget glade for at se så mange deltagere fra både fiskeriets producentorganisationer, fiskeriforeninger, akvakultursektoren, interesseorganisationer og vidensinstitutioner i dag. 

Vi har brug for sparring med hele erhvervet for at udvikle gode og relevante ordninger. Ordningerne skal være attraktive for fiskeri- og akvakulturerhvervet samtidig med, at de skal fremme den grønne omstilling af dansk fiskeri og akvakultur” 

Det siger Marie Louise Flach de Neergaard, kontorchef for Hav- og Fiskeritilskud hos Fiskeristyrelsen, i en pressemeddelelse. Den store interesse skyldes nok primært de 46 millioner tilskudskroner.

29. juli 2022

* Kameraovervågning og trawlforbud

Danske fiskere har som bekendt ikke været glade for at skulle kameraovervåges, når de fisker. Hvad de så end måtte have at skjule. Kameraovervågning vil være et indgreb i deres frihed, mener de.

Men miljøorganisationen Greenpeace kan nu fortælle, at den new zealandske regering netop har godkendt installationen af kameraer på ikke færre end 300 kommercielle fiskefartøjer. 

Organisationen har i årevis presset på for brugen af kameraer til overvågning. Dette for at sikre, at fiskerne overholder fangstbegrænsningerne og rapporterer om bifangst af eksempelvis havfugle, sæler, delfiner og større hvaler. 

Men det har kostet flid og knofedt at nå så vidt. Flere end 30.000 mennesker måtte således skrive under på opfordringen fra Greenpeace til at installere kameraer på tværs af hele New Zealands kommercielle fiskerflåde. 

– Indsamling af underskrifter og folkeligt pres virker stadig, slutter Greenpeace, der samtidig glæder sig over, at miljøskadende bundtrawl nu også er forbudt på Doggerbanke i Nordsøen.

Greenpeace fortæller, at det var en af foreningens fredelige aktioner i 2020, der fik den britiske regering til at tage kravet om et trawlforbud på den store Doggerbanke alvorligt. Hatten af for både regering og Greenpeace.

29. juli 2022

* Aarhus Bugt truet fra alle sider

De destruktive kræfter er for alvor på spil i disse tider. Og det drejer sig ikke kun om Lynetteholmen ved København. Det drejer sig også om østjyske Aarhus.

Først skal Aarhus Havn nemlig udbygges, så man (næsten) kan gå tørskoet helt til Mols. Uden tanke for risikoen ved en mindsket gennemstrømning som den, der forhåbentlig kan stoppe Lynetteholmen i Øresund.

Og dernæst skal Aarhus Bugt, Kalø Vig og Knebel Vig plastres til med forurenende muslingefarme, der vil blokere for sejlads og anden rekreativ brug af farvandet ud for Danmarks næststørste by.

Der skal samtidig skrabes muslinger i hidtil uset omfang, hvis det står til erhvervsminister Simon Kollerups (S) første udkast til en ny havplan. Udarbejdet sammen med canadiske WSP.

Endelig skal giftigt havneslam fra Aarhus dumpes ud for gode badestrande syd for byen. Kamufleret som harmløst affald, der ikke vil skade miljøet. Dette baseret på antikverede undersøgelser andetsteds fra.

Det slam, der ikke planlægges dumpet syd for Aarhus, skal bruges til at fylde Hjelm Dyb op med. Ret ud for Djursland, hvor også den tidligere regerings planlagte havbrug skulle have forurenet vandet.

Som om man manglede gift herude – efter årtier med giftigt spildevand fra BASF og De Danske Spritfabrikker i Grenå.

De kalder det udvikling. Vi kalder det afvikling. 

Det er: Idioti på allerhøjeste plan.

22. juli 2022

* Grindsted og ALS

Efter kritik fra flere forskere og nye fund af den dødelige nervesygdom ALS har politikerne i Region Syddanmark givet sig. 

Regionsrådet, som ellers tidligere valgte at lukke den betændte sag ned, har nu måttet vedtage tre nye undersøgelser af samme Grindsted-forurening. De nye undersøgelser skal se nærmere på de lokales sygdomme og den mulige sammenhæng med generationsforureningen fra Grindstedværket.

Udløsende faktor for de nye undersøgelser var dels faglig kritik af den såkaldte Grindsted-rapport, der udkom i 2020 – dels faktuelle fund af nye sygdomstilfælde i lokalområdet. De nye fund har ledt til en ny anbefaling fra forskergruppen, der udfærdigede Grindsted-rapporten.

Region Syddanmark havde ellers besluttet at droppe en yderligere undersøgelse, som Grindsted-rapporten havde anbefalet. Den var ikke nødvendig, mente Regionsrådet dengang.

Hans Sanderson, som er seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, står bag oplægget til en af de nye undersøgelser.

– Nu skal vi have svar på, hvilke stoffer der er i forureningen, hvilke sygdomme de kan føre til, hvilke aldersgrupper som er ramt, eksponeringsveje og så videre. Det var jo ikke noget, man fik svar på med den første Grindsted-undersøgelse, siger Sanderson til Dagbladet Information.

Han har tidligere kritiseret, at Grindsted-rapporten oprindeligt af Region Syddanmark blev brugt til at afslutte sagen. Da rapporten udkom i 2020, havde regionsrådsformand Stephanie Lose nemlig følgende slutreplik:

“Det en lettelse, at vi nu kan dokumentere, at det generelt er sikkert at bo og færdes i Grindsted”.

22. juli 2022

* Utrygge borgere i Grindsted

Well, det var det så ikke helt alligevel: “Sikkert at bo og færdes i Grindsted”.

Usikkerheden omkring de mulige konsekvenser af forureningen fra Grindstedværket, der først stoppede i 1970’erne, var for stor, og den lokale usikkerhed og utilfredshed støt stigende.

Denne usikkerhed har nu ført til, at der er igangsat en såkaldt “registerbaseret undersøgelse” på SDU, den nævnte Grindsted-rapport.

Dens konklusion havde dog intet hold i virkeligheden. Ifølge flere eksperter havde rapporten store begrænsninger, men viste alligevel bekymrende fund af alvorlige sygdomme som ALS, der kan skyldes kemisk forurening. 

Region Syddanmark har også i Information fået kritik for formidlingen af rapporten og for at handle egenrådigt i Grindsted-sagen.

I Grindsted-rapporten fra 2020 vurderede forskerne nemlig kun, hvorvidt de fundne resultater var statistisk signifikante – altså ikke tilfældige. Men datagrundlaget var for ringe og flere af de undersøgte sygdomme for sjældne til, at der kunne opnås statistisk signifikans på undersøgelsen.

Det problem skal den nye undersøgelse tage højde for. Den vil forholde sig til, om forskellen i sygdomsforekomsten mellem Grindsted og andre byer er relevant, uanset statistisk signifikans. Altså en kvalitativ vurdering i stedet for en kvantitativ. 

Herudover skal der foretages en såkaldt risikoundersøgelse. Den skal afdække, om borgere, der nu bor i Grindsted, til daglig er eksponeret for stoffer fra forureningen. Og om det er i et sådant omfang, der kan udgøre en risiko for folkesundheden.

Hans Sanderson fra Aarhus Universitet regner dog ikke med, at sagen om Grindsted-forureningens sundhedsmæssige konsekvenser bliver afsluttet med de nye undersøgelser:

Som oftest er det sådan, at når man for alvor begynder at lede efter noget, så dukker der nye oplysninger op, som afføder nye spørgsmål, siger han afslutningsvis til Dagbladet Information.

Jeg er ikke sikker på, at det sidste punktum er sat i den her sag.

Det er vi andre bestemt heller ikke.

Nu med PFOS og PFAS.

22. juli 2022

* Slut med at dyrke paragraf 3-områder

Nu skal det være slut med at dyrke de såkaldte paragraf 3-områder. Formålet er at reducere udledningen af især kvælstof til omgivelserne. 

I Miljøstyrelsen regner man med, at forbuddet mod at dyrke paragraf 3-engene bliver en klar gevinst for biodiversiteten.

– Når den intensive landbrugsdrift stopper, venter vi at se nye arter rykke ind. Mange af vores sjældne og trængte planter, insekter, padder og fugle er knyttet til de våde enge, de vil på sigt få flere levesteder, siger kontorchef Helle Pilsgaard, Miljøstyrelsen.

Der er i dag registreret 147.000 hektar enge og strandenge. Heraf har 37.000 hektar ifølge Miljøstyrelsen været pløjet, sprøjtet eller gødsket.

Forbuddet mod fortsat dyrkning af paragraf 3-enge trådte i kraft den 1. juli. Herefter er det forbudt at gødske, sprøjte eller omlægge dyrkningen i disse områder. Dog må arealerne fortsat afgræsses som hidtil. Med mulighed for at søge dispensation til fortsat drift.

Det nye forbud gennemføres som en erstatningsfri regulering, der ikke udløser kompensation til de berørte landmænd.


Info: Ifølge Miljøstyrelsen er omkring 10% af Danmarks areal omfattet af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Omfattede arealer udgøres af søer og vandløb, ferske enge og strandenge samt heder og overdrev.

For at være omfattet af loven, skal søer være større end 100 m2, mens arealer på landjorden skal være større end 2.500 m2.

22. juli 2022

* Giftige torsk fra Københavns Havn

Hvis man som jeg har boet i Aarhus i næsten tyve år, da vil man allerede kende til bagsiden ved en driftig industrihavn: Det giftige bundslam og de giftige fisk.

Giften stammer fra mange forskellige kilder. Det kan være tungmetaller i bundmalingen, som skal hindre algevækst på skibene og bremse deres fremdrift. Med tin og kobber som to almindeligste stoffer. 

Det kan også være kviksølv, der for Aarhus’ vedkommende primært stammer fra bejdsning af såsæd. Primært fra Korn- og Foderstof Kompagniet, som lå ved Aarhus Havn i årene 1896- 2002.

Under alle omstændigheder havner disse giftstoffer før eller siden i havneslammet, og herfra går stofferne videre til bundfisk som ål, fladfisk – og torsk.

Nu er myndighederne i København så blevet opmærksomme på samme problem. De nye fiskemuligheder i Københavns Havn har glædet mange københavnere, som her har fundet et lille åndehul på stenbroen, hvor de kan svinge fiskestangen.

Fundet af kviksølv i havnens torsk truede på et tidspunkt med at udløse et generelt forbud mod lystfiskeri havnen. Kontorchef i Fødevarestyrelsen Henrik Dammand Nielsen udtalte i den forbindelse følgende i en pressemeddelelse:

– EU har sænket grænsen for det maksimale kviksølvindhold fra 0,5 til 0,3 milligram pr. kg. torsk efter en ny vurdering af de sundhedsskadelige effekter af kviksølv. Kviksølv påvirker udviklingen af nerve- og hjerneceller og udgør derfor en særskilt risiko for børn og fostre, fordi hjernen udvikler sig hurtigt i de tidlige leveår.

Det frygtede generelle fiskeforbud blev dog ændret til forbud mod hjemtagning af torsk. Fra og med den 1. juli har lystfiskerne således skullet genudsætte alle torsk, de måtte fange i Københavns Havn. Fundet af kviksølv over grænseværdierne i torsk får dog ingen indflydelse på aktiviteter som eksempelvis svømning. Den foregår jo i det øverste vandlag, som ikke er forurenet med kviksølv.

I den forbindelse er Københavns Havn  bedre stillet end Aarhus Havn. Sidstnævnte lider under forurenet vand fra Aarhus Å, der udmunder inderst i havnen. Forsøg på at fjerne coli-bakterier med filtrerende blåmuslinger er desværre slået fejl, og man kan derfor ikke svømme i Aarhus Havn, som man kan det i Københavns.

22. juli 2022

28. september 2022

* Ålegræs og genetik

Det danske ålegræs har det skidt – det amerikanske ligeledes. Begge er de jo atlantiske, og begge hører de til i stærkt befolkede områder med alt, hvad dertil hører af forurening og anden dårligdom. Klimaforandring og stigende temperaturer har også bidraget til ålegræssets tilbagegang.

I den vidtstrakte Cheaspeake Bay – det største estuarie på østkysten af USA ud for regeringsbyen Washington – har ålegræsset længe haft det skidt. Flere end 150 større vandsystemer tømmer deres forurenede vand ud i bugten, der måler mere end 300 km fra nord til syd. Med en samlet og kringlet kystlinje på imponerende 18.700 km.

Derfor har man i mange år udplantet ålegræs som erstatning for det, der er forsvundet på grund af forurening. Det startede med Virginia Institute of Marine Science (VIMS), som i 1978 påbegyndte de første forsøg med genindførelse af ålegræs. Først ved såning med frø og siden med udplantning af stiklinger. 

Millioner af stiklinger er gennem årene udplantet af ivrige skolebørn, som herved lærte mere om vand og miljø, end de nogensinde ville kunne hjemme i klasseværelset. 

Senest er man derfor også begyndt at udplante ålegræs herhjemme, hvor de nye planter imidlertid fremover må konkurrere om pladsen med regeringens mange planlagte muslingeskrabere. Ålegræs og muslingeskrab er nemlig to aldeles uforenelige størrelser. 

Ålegræsset er en sart plante, som hverken tåler skygge, skrab eller forurening. Ved iltsvind vil giftig svovlbrinte sive op til ålegræssets vækstpunkt, som ligger umiddelbart over bunden, og dræbe dette. De lange stængler knækker derfor af, tages af strømmen og driver i land.

Nu har svenske forskere så fundet endnu en mulig grund til ålegræssets tilbagegang: Manglende genetisk variation.

21. september 2022

* Manglende mangfoldighed

Ålegræsset Zostera marina er som udgangspunkt en landlig græsart, der i tidernes morgen har koloniseret det lave kystvand. 

Ålegræsset stammer oprindelig fra Stillehavet, hvor det stadig er udbredt på mange forskellige lokaliteter. Her vokser det sig op til 3 meter langt, hvor vort hjemlige græs sjældent bliver længere end det halve.

Fra Stillehavet indvandrede ålegræsset til Atlanterhavet via Arktis, som i perioder har været varmt nok til, at ålegræsset har kunnet overleve her og sprede sig til Atlanterhavet.

Imidlertid var det kun et fåtal genetiske varianter, som kunne tåle de barske vilkår og skiftende istider under denne indvandring. Vore dages atlantiske ålegræs udviser derfor ikke nær samme genetiske variation som det oprindelige ålegræs i Stillehavet. 

Den manglende genetiske variation i vort hjemlige ålegræs gør det mere sårbart over for ændringer i klima, saltholdighed og lysintensitet. Vort hjemlige ålegræs er kort sagt en sart sag sammenlignet med modergræsset i Stillehavet. Og derfor har græsset det svært på vore breddegrader.

Det har taget forskere i begge verdenshave 15 år at kortlægge ålegræssets DNA. I dag kan de på Göteborgs Universitet konkludere, at det er den manglende genetiske mangfoldighed mere end miljøet, der er afgørende for ålegræssets udbredelse og (mis)trivsel.

Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidskrift “Proceedings of the National Academy of Sciences”. Til daglig forkortet PNAS.

21. september 2022

* De Frie Grønne Alternative

Det er snart ikke til at finde ud af eller følge med i længere:

Hvem er Frie? Hvem er Grønne? Og hvem er Alternative? Nogle er snart det ene. Snart det andet. Andre dernæst noget helt tredje.

Men alle påstår de, at de kæmper for miljøet og er de grønneste af hele flokken. Og alle frygter de stemmespild som små partier under spærregrænsen.

Nu har Grøn Alliance, som rummer det hedengangne Veganerparti, imidlertid indvilliget i en sammenlægning med resterne af grundlægger Uffe Elbæks Alternativ. Elbæk er tilbage i politik, men bedyrer selv, at han ikke stiller op til det snart kommende folketingsvalg. Forvirringen bare vokser.

Ene mand på den Alternative skanse inden for murene er lige nu MF Torsten Gejl, som har mere travlt end nogensinde. Som ene mand sidder med alle partiets ordførerskaber. 

Det er også Gejl, der nu har ansvaret for, at partiet ikke laver et gigantisk selvmål som ved sidste valg, hvor partiet i ramme alvor opstillede en storforurenende havbruger. En hjerneblødning af de helt store, som kostede partiets daværende frontfigur Christian Poll hans politiske liv. Og som gav hashtagget #exitpoll en helt ny mening.

Frie Grønne, hvor Uffe Elbæk indtil for ganske nylig slog sine folder, ønsker ikke at slå pjalterne sammen med Alternativet. De er tilsyneladende mere mellemøstlige og indvandrerorienterede end egentlig grønne, og det har nu fået Elbæk til at tage sit gode tøj og gå.

Det kunne derfor se ud, som om den grønne del af dansk politik hellere vil skyde sig selv i foden end få samme fod inden for murene ved det kommende valg. 

Trist for miljøet. Men godt for de etablerede partier, som klapper i deres små hænder.

21. september 2022

* Klimaråd, klimanøl og klimakrise

Danmark har i flere år ført sig frem som en af de grønneste og fremmeste klimanationer i verden. Vi har sågar en klimaminister, Dan Jørgensen (S), omend han ikke altid er gået i klimaets tjeneste. Helle ikke som tidligere fødevareminister.

Lige nu går det ikke ret godt med at nå regeringens ellers fornemme målsætning om en 70% reduktion af klimagasser. De gasser, der bidrager til den globale opvarmning – med CO2 som den største og methan som den stærkest virkende.

En af Dagbladet Informations dygtige journalister blev alligevel overrasket, da han under sit arbejde med regeringens forslag til den nye finanslov faldt over et ildevarslende klimabilag. Af det fremgår nemlig, at Klimarådet vil blive beskåret til en tredjedel af det hidtidige budget fra 2024 og frem.

Det hænger jo ikke ret godt sammen med regeringens store klimaambitioner. Og Klimarådet mener da også selv, at man i så fald ikke længere kan leve op til de krav, som Folketinget løbende stiller Rådet. Man vil også få svært ved at fastholde kompetent arbejdskraft, hvis der er usikkerhed om den fremtidige finansiering.


“Set i bagklogskabens lys skulle vi i forståelsespapiret have formuleret det skarpere, at vejen til de 70 procent skulle have været leveret i den her valgperiode. 

Og vi skulle på forhånd have konkretiseret metoderne i højere grad.”

Mai Willadsen, Enhedslisten,

Dagbladet Information


21. september 2022

* EL: Faste bevillinger til Klimarådet

Enhedslisten kræver nu, at der omgående findes penge til Klimarådet. At der afsættes en fast årlig pulje penge til Klimarådet i stedet for midlertidige bevillinger, der kan justeres op og ned af skiftende ministre. Det samme gør også Socialistisk Folkeparti og de Radikale.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) vil dog ikke love noget. Han er i lighed med forgængere som Lars Christian Lilleholt (V) ikke vild med Klimarådet, hvis arbejde jo netop er at forholde sig kritisk til effekten af miljøpolitiske tiltag fra regeringen.

To år i træk har Klimarådet desværre måttet konkludere, at regeringen endnu ikke har præsenteret tiltag, der kan sandsynliggøre regeringens eget mål om en 70% reduktion af klimagasser i 2030.

Derved har de tilsyneladende påkaldt sig klimaministerens vrede, og derfor er de tilsyneladende blevet barberet ned til en trist tredjedel i finanslovsforslaget.

Klimarådet har siden 2020 årligt modtaget i omegnen af 25 millioner kroner til sit arbejde. Et beløb, der ifølge finanslovforslaget skal falde til 9,3 millioner i 2024, 9,1 million i 2025 og 8,9 millioner kroner i 2026. Ikke særlig klima-ambitiøst, forekommer det. 

Flere politikere har da også påpeget, at der mangler armslængde i dansk politik. At kritiserede og misfornøjede ministre ikke på denne måde skal kunne justere bevillinger til det uvildige Klimaråd op og ned.

Som det lige nu ser ud til, at klimaminister Dan Jørgensen (S) forsøger.

21. september 2022

* Flere kysttorsk end længe

I Sydnorge. Desværre ikke i Danmark. 

Der er efterhånden langt mellem de gode nyheder, men her kommer endelig én af slagsen: Norske lystfiskere kan her i 2022 berette om en kraftigt forøget bestand af kysttorsk på Sørlandet. 

– Der er betydeligt flere torsk i år, siger engelske Ryan Marchese, som er professionel fiskeguide i Kristiansand og på havet med kunder en stor del af året.

Han mærkede allerede fremgangen sidste år, men i år har ekkoloddet tegnet både større og flere fisk. Hans kunder har ligeledes fanget flere fisk end tidligere. De fleste er småtorsk på 30-35 cm, men også godt med fisk på 1,5-3 kg, alt afhængig af lokaliteten.

– Det virker, som om hele bestanden har fået et løft. Kystnært finder vi ofte torsk på 20-45 cm i ganske store flokke, mens vi længere ude mod åbent hav finder mange fisk på op 50-60 cm.

Min gamle kollega Ryan ved ikke, hvad fremgangen skyldes. Om det er øget tilgang af føde, ændrede strømforhold, stigende temperaturer eller andet. 

Rapporten “Krafttak for kysttorsken”, som Havforskningsinstituttet (HI) publicerede sidste år, viste imidlertid, at der fandtes unge individer af torsk på alle undersøgte områder i den ydre Oslofjord, og at en ny stærk årgang rekrutteredes til indre Skagerrak.

Samme rapport fortalte også, at torsk med dagens fiskeriforvaltning kun har ringe chancer for at vokse sig fangststore. Det vil sige større end det norske mindstemål på 40 cm.

Evan Moland, som er en af forfatterne bag rapporten, foreslår nu, at lystfiskere som Ryan går i front. Han mener således, at lystfiskerne frivilligt bør genudsætte alle torsk under 60 cm. Trods det lovbefalede mindstemål på 40 cm, som fortsat gælder erhvervsfiskerne.

Der bør ligeledes fokuseres på de totalfredede områder og trawlfrie zoner, som “Krafttak for kysttorsken” også anbefaler.

14. september 2022

* Sangen om Sangild – II

I sidste uge fokuserede vi på Leif Egholm Pedersens flere år gamle kamp med Silkeborg Kommune om Sangild Dambrug og dettes manglende tilladelse til vandindvinding fra Haller Å.

I mellemtiden er der kommet svar henvendelsen. Silkeborg Kommune skriver således:

“Der er flere årsager til, at Sangild Dambrugs vandindvindingstilladelse ikke er blevet fornyet. Én årsag er, at kommunen – rent juridisk – ikke kan meddele en ny indvindingstilladelse uden samtidig at revurdere virksomhedens miljøgodkendelse. 

For at kunne revurdere dambrugets miljøgodkendelse – og dermed også meddele en ny vandindvindingstilladelse – er kommunen afhængig af, at dambruget først sender oplysninger til os. Teknik- og Miljøafdelingen har i 2013 og i 2017 påbudt virksomheden at sende sådanne oplysninger til kommunen. 

På begge tidspunkter accepterede kommunen dog efterfølgende, at virksomheden ikke sendte de nødvendige oplysninger – først fordi der var usikkerhed om reglerne og dernæst fordi dambrugsejeren ønskede at sælge virksomheden. 

Udover det juridiske har det også betydning for den manglende vandindvindingstilladelse til Sangild Dambrug, at der har været mangel på ressourcer i Teknik- og Miljøafdelingen. 

Som følge af den store vækst i kommunen og deraf følgende behov for lokalplaner, byggetilladelser mm har afdelingen igennem de seneste år måttet nedprioritere opgaverne på andre områder, herunder sagsbehandling vedrørende dambrug. 

Vi har dog i år besluttet, at der snarest skal bringes orden på myndighedstilladelserne til Sangild Dambrug. Teknik- og Miljøafdelingen har således 31. august 2022 sendt et påbudsvarsel til dambruget om at sende nødvendige oplysninger til os.”

Citat slut. Underskrevet af biolog Martin Andersen og Natur- og Miljøchef Morten Horsfeldt Jespersen, begge Silkeborg Kommune.

Utroligt, at der skulle gå så lang tid uden de lovpligtige tilladelser. Men godt, at der nu tilsyneladende kommer skred i tingene. Silkeborg Kommune har ambitioner om at blive “Danmarks Vildeste Kommune”. Fri passage for vandrefiskene ved Sangild Dambrug vil være et vigtigt skridt på vejen.

Vi følger naturligvis op på sagen her på siden.

14. september 2022

* De tre tredjedele

Svar til flere – på både Twitter og Facebook:

Der er adskillige forbehold, som bør tages i forbindelse med etableringen af nye muslingeanlæg. Dette gælder specielt de store industrielle Smartfarms med deres mange kilometer plastrør og net.

Ethvert muslingeopdræt  – om det så er de ekstensive linemuslinger – koncentrerer forureningen fra et stort vandområde og forurener derfor lokalt. Næringsstoffer, der ellers naturligt ville være ført bort af strømmen, tilbageholdes nu af de mange muslinger.

Kun en tredjedel af de optagne næringssalte kan fjernes ved høst fra anlæg. Og kun ved høst – ikke blot ved dyrkning, som mange tror. Muslingerne skal fjernes, hvis der også skal fjernes kvælstof.

En anden tredjedel passerer gennem muslingerne og recirkuleres til omgivelserne i delvis fordøjet og derfor endnu mere bio-tilgængelig form. Klar til flere nye alger. Man taler her om muslingernes “mørketal”, da man kun vanskeligt kan sætte tal på merforureningen heraf.

Den sidste tredjedel deponeres som organisk forurening under eller omkring anlæggene – i form af ekskrementer, hvis nedbrydning sker under forbrug af ilt. En lokal organisk forurening, som ikke var der før muslingeopdrættet.

I lukkede fjordområder dækkes bunden under anlæggene af sort iltfrit slam med et “liglagen” af hvide svovlbakterier ovenpå. I strømstærkt farvand fortyndes den uundgåelige forurening og flyttes  til nye områder. 

14. september 2022

* “Kulturbanker”

“Kulturbanker” er navnet på nye vandområder, som er udlagt til senere muslingeskrab. Det er områder, som har til formål dels at at bortskaffe overskydende yngel fra urentable Smartfarms – dels gøde jorden til et fremtidigt muslingeskrab.

Denne yngel eller “spat” udlægges på nye kulturbanker, hvor de kan vokse sig spisestore i løbet af et par år. Disse “kulturbanker” anlægges udelukkende for senere at blive skrabt, når muslingerne har vokset sig store nok. Bunden ødelægges uundgåeligt herved – fuldstændig som ved almindeligt muslingeskrab.

Smartfarms er skrøbelige og følsomme overfor islæg og isgang. Flere rør har revet sig løs og er drevet væk. Muslingeanlæg fylder samtidig rigtig meget. Det ene Smartfarm-anlæg ved Venø Sund i Limfjorden rækker således 3,2 km fra nord til syd. 

Dette ene Smartfarm-anlæg indeholder ikke mindre end 38 km plastrør, som høstes maskinelt. Med uundgåeligt tab af både mikroplast og makroplast. Mikroplast i form af partikler slidt af rør og net under drift og høst. Makroplast i form af rør og net, som har revet sig løs og er blevet taget af strømmen. Ingen ved, hvor meget der allerede ligger på bunden rundt omkring.

Regeringen har i udkastet til sin nye havplan udlagt knap 5.000 km2 til muslingeopdræt og kulturbanker. Det svarer næsten til arealet af Fyn og Lolland-Falster tilsammen. Heriblandt også Isefjorden, som nu er Next Stop for forurenende Smartfarms.

Dette areal er tiltænkt muslingeopdræt, muslingeskrab og etablering af nye kulturbanker til nyt muslingeskrab. Med dertil hørende ødelæggelser.

14. september 2022

* Iltsvind og nye næringssalte

Iltsvind fra den af kulturmuslingerne tilførte forurening kan frigive yderligere næringssalte fra bunden. Næringssalte, som ellers var bundet og uskadeliggjort her. Ved iltsvind sker der en proces, som kan frigive gammelt kvælstof, der ellers var deponeret sikkert i bundslammet.

Denne påførte nye lokalforurening fra linemuslinger og Smartfarms er næppe i overensstemmelse med EU’s Vandrammedirektiv, der ikke tillader nogen ny lokal forurening. Vandrammedirektivet tillader heller ikke, at man forurener ét sted og fjerner kvælstof og fosfor et andet. Forureningen skal altid fjernes direkte ved kilden.

EU tillader ikke, at man eksempelvis forurener  i åbent Kattegat med nye havbrug. Og siden fjerner næringsstoffer med muslingeanlæg i eksempelvis Mariager Fjord. Det så vi under havbrugskampen ud for Djursland, hvor den borgerlige regering ellers planlagde netop det.

Den klart negative effekt af intensive muslingefarme ses indtil videre tydeligst i Skive Fjord. Her findes der et stort antal muslingefarme, som har ligget her i flere år. Med slamlag på op mod tre meter målt under farmene.

I Skive Fjord er vandet uklart det meste af tiden, og såvel ålegræs som oprindelige muslingebanker er allerede væk eller i kraftig tilbagegang. 

I den tilstødende Lovns Bredning, hvor der ikke findes muslingefarme, er vandet derimod klart og ålegræsset frodigt. Det kan enhver konstatere ved selvsyn.

Dette endda til trods for, at Bredningen er et endnu mere lukket farvand end den tilstødende Skive Fjord. 

14. september 2022

* Sagen om Hjarnø Havbrug genoptages

Den langsommelige retssag mod Hjarnø Havbrug og dets ejer, med et konfiskationskrav på ikke mindre end 190 millioner kroner, er nu på skinner igen.

Dermed er der nu håb om en snarlig afgørelse i retssagen mod Hjarnø Havbrug og ejeren bag ved Retten i Horsens. Retssagen begyndte i februar sidste år, men har ad flere omgange været udskudt. Først på grund af forsvundet bevismateriale, hvilket i sig selv er en både spændende og skræmmende historie. Og senest som følge af sygdom hos den anklagede havbruger.

Men nu kører sagen efter alt at dømme igen. I hvert fald er den berammet til genoptagelse den 4. oktober, hvor Retten i Horsens har afsat seks retsdage til forhåbentlig afslutning af den spektakulære sag.

Den drejer sig om 190 millioner ulovligt tjente kroner, der kræves konfiskeret af anklagemyndigheden. Samt 77 berømte ringbind med originalt bevismateriale, der på mystisk vis forsvandt sporløst fra Politiets varetægt. Fjernet af hvem ved ingen eller kun gerningsmanden/-mændene. 77 ringbind fylder ganske meget – i omegnen af fire hyldemeter.

Det er aldrig sket før, og forsvindingsnummeret tvang retten til helt nye afvejninger af bevismateriale. Det drejede sig pludselig om, hvorvidt et reduceret antal koncentrerede sagsmapper med kopier kunne bruges som erstatning for de originale, men nu sporløst forsvundne 77 ringbind.

Forsvaret var naturligvis hurtigt ude med krav om, at sagen jo så måtte sløjfes helt. For uden bevismateriale ingen sag. Ellers er retssikkerheden jo truet. Forsvaret ankede derfor straks sagen til Landsretten, som til alt held vurderede, at sagen godt kunne fortsætte – nu blot med et dusin ringbind fyldt med kopier som grundlag.

En spektakulær retssag uden sidestykke i Danmarkshistorien er nu forhåbentlig på vej mod sin afslutning.

7. september 2022

* Udplantning af ålegræs

Det danske ålegræs med det latinske artsnavn Zostera marina har det rigtig skidt her anno 2022. Fortidens kilometerstore ålegræsbælter er reduceret til små pletter rundt omkring på det lave vand.

I de gode gamle dage. Før vandet blev uklart af alger fra forurening med næringssalte fra land og by. Før ålegræsset blev angrebet af sygdom og revet bort af muslingeskrabere. Dengang dækkede ålegræsset de indre danske farvande på dybder helt ned til 15 meter.

Det gør ålegræsset ikke mere. I dag skal man være heldig at finde det på blot 5 meter vand. I lukkede fjorde endda sjældent dybere end 3 meter. De mange næringssalte fra landbrug og vandbrug (havbrug og dambrug) giver grobund for milliarder af alger, som skygger for lyset og kvæler ålegræsset. Inden de dør og synker til bunds, hvor de forbruger ilten i vandet.

Udplantning af nyt ålegræs til retablering af forsvundet ålegræs er ikke noget nyt. Det har man gjort i USA i flere årtier – med centrum i den store Chesapeake Bay på østkysten. Her har skoleklasser i årtier hjulpet det skrantende ålegræs på vej med udplantning af nye skud. En fysisk aktivitet med såvel et sundt pædagogisk sigte som et praktisk og nyttigt formål.

Senest har vi så taget den gode idé op herhjemme. Først i Horsens Fjord og senest i Aarhus Bugt, hvor frivillige fra Kaløvig i juli gik i gang med udplantningerne. Her blev små stiklinger af ålegræs monteret på søm med et stykke ståltråd til fastholdelse af græsset efter udplantning.

Stiklingerne udplantedes siden af dykkere på 1,5 -2,5 meter vand. Søm og ståltråd ruster hurtigt væk i det salte vand, hvorefter stiklingen forhåbentlig har fået fæste. 

Projektet, der går under navnet “Kysthjælper”, kører nu på tredje år. Det er velvilligt sponseret af VELUX-fonden, og alene i år er der udplantet flere end 12.000 stiklinger forskellige steder i landet.

Frivillige fra Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening samt lokale dykkerklubber har leveret arbejdskraften til det prisværdige initiativ. Forhåbentlig sker arbejdet ikke på nogle af de 5.000 km2 fjord- og havbund, som erhvervsminister Simon Kollerup (S) har udlagt til forurenende muslingeopdræt med efterfølgende ødelæggende muslingeskrab.

Fakta: Ålegræsset er en flerårig plante, som ofte kaldes bændeltang. Dette selv om den ikke er beslægtet med tang i vandet, men med græsser på land.

Ålegræsset er en sart plante, som ikke tåler iltsvind og bundvendinger. Sker det, vil giftig svovlbrinte sive op til græssets vækstpunkt, som ligger umiddelbart over bunden, og dræbe dette. De lange stængler knækker derfor af, tages af strømmen og driver i land.

I gamle dage brugte man ilanddrevet ålegræs til at tække tage. Et billigt materiale, der imidlertid kunne holde i op til 200 år, inden det måtte skiftes. På Læsø kan man stadig se godt 30 huse med oprindelige tangtage, der er op til to meter tykke.

Hvor man tækker sine huse med et stråtag, tænger man sine huse med et tangtag.

7. september 2022


* Læserbrev fra Bjarne Hansen, Høfde 42

Angående punkt 22 på Region Midtjyllands regionsrådsmøde den 24. august:

“Der er ikke nogen lov, som forbyder mig at springe ud fra Rundetårnet. Men min sunde fornuft siger mig, at det ikke er nogen god beslutning at træffe, hvis jeg gør det. 

Det samme gælder alle andre beslutninger og love. De bør krydres med en vis mængde sund fornuft. 

Hvis vores miljølove – eksempelvis jordforureningsloven – giver tilladelse til at deponere eller efterlade noget af det værst tænkelige gift vi har, i strandkanten ud til Vesterhavet og nær et af vores eftertragtede ferieområder, som vores regionsrådspolitikere vil have det.  

Så kan jeg dermed konstatere, at der ikke alene noget galt med loven, men også de politikere, som forvalter den. Der mangles sund fornuft. 

Det er jo det, som sker, når regionsrådsformand Anders Kühnau og formand for Regional Udvikling Bent Graversen siger, at de følger loven om jordforurening.

Den siger, at hvis blot giften er gravet 2-3½ m ned i sandet, udgør det ingen trussel (vurdering) for mennesker og dyr længere. Uagtet, at giften ligger nedgravet i strandkanten ud til et dybhav, hvis vandstand stiger kontinuerligt, og hvor kysten eroderes i hver storm. Men hvad med fiskene og det økosystem, som udgør havet omkring os?

Det må jo så være en regional politisk vurdering, at konsekvensen af denne vurdering først viser sig først, når giften igen kommer til syne ude på 2½ m vand – ikke engang uden for høfderne. På det tidspunkt står skaden ikke til at ændre, og det ved begge politikere.  

Det må derfor være med fuldt overlæg, at de to politikere (i regionsrådet) træffer denne beslutning og samtidig siger, at de har loven på deres side. 

Med venlig hilsen,

Bjarne Hansen 

Thyborøn”


* Sangen om Sangild

Leif Egholm Pedersen er pensioneret læge samt “a man with a mission”. Han har således et godt øje til den lille Haller Å, der løber gennem Silkeborg Kommune.

Den 5. august 2022 fik han på mail fra biolog Martin Andersen og som svar på sin forespørgsel at vide, at Sangild Dambrugs seneste vandindvindingstilladelse fra Haller Å var gældende til 1. juli 2015. Den var således udløbet for 7 år siden.

På hans efterfølgende spørgsmål om, hvordan man i så mange år har kunnet drive og fortsat driver Sangild Dambrug uden en vandindvindingstilladelse, svarede Martin Andersen telefonisk, “at Silkeborg Kommune skam havde planer om tiltag vedrørende dette til iværksættelse enten senere i år eller næste år”.

Leif Egholm Pedersen bad herefter om svar på følgende spørgsmål:

– Hvordan kan Silkeborg Kommune som myndighed tillade, at et dambrug i årevis tager vand ind fra åen velvidende, at dambruget ingen gyldig vandindvindingstilladelse har?

Svaret blæser indtil videre i vinden, som den har gjort nu i flere år. Til fortsat skade for den lille Haller Å, der ellers er udpeget som et højt målsat gyde- og opvækstvandløb for laksefisk, hvilket kræver en god økologisk tilstand og fri passage for vandrefiskene.

Kommunen har tilbudt Sangild Dambrug en erstatning på 1,3 millioner kroner, mens dambruget vil have 12,6 millioner kroner. Forskellen er så markant, at parterne i sagens natur har svært ved at nå hinanden.

Her kunne Silkeborg Kommune lære noget af Nordjyllands Amt, som efter det store iltsvind på Mariager Fjord i 1997 gik i gang med at opkøbe de både spærrende og forurenende dambrug langs især Villestrup Å. 

Det koster at have tilladt forurening i årevis.

7. september 2022

* EU-pres på Danmark

Med en helt ny lov om naturgenopretning vil EU presse Danmark til en større indsats for naturen. Den nye lov siger nemlig, at 20 procent af EU’s areal skal være naturgenoprettet i 2030. Og i 2050 skal den europæiske natur være i gunstig bevaringsstatus.

It’s a long way, hvis Danmark skal nå dette mål. Danmark er som bekendt et landbrugsland, hvor op mod to tredjedele af det samlede areal er under plov. Den nye lov er således den vigtigste for naturen, siden Habitatdirektivet blev indført i 1992.

I Danmarks Naturfredningsforening (DN) er man derfor glade for den nye lov. DN’s præsident udtaler i den anledning følgende til pressen:

– Sammen med klimakrisen er biodiversitetskrisen den største globale udfordring menneskeheden står i. Selvom kommissionens forslag rummer plads til forbedringer, kan det blive banebrydende for naturindsatsen i Danmark og EU.

Vi ser den nye EU-lov som en mulighed for et gennembrud for flere naturbaserede løsninger i klimakampen, hvor vi er tvunget til at samtænke løsningerne til klima- og biodiversitetskrisen.

Og der er virkelig brug for radikalt nye tiltag, hvis det skal lykkes. Danmark er nemlig indehaver af den tvivlsomme ære at have Europas mindste andel af beskyttet natur. Samt et af de største arealer af intensivt dyrket land.

Biodiversiteten i Danmark er forfærdende lav og skriger på flere arter og mere variation.

7. september 2022

* Iltsvindssituationen netop nu

Flemming Højgaard Madsen rapporterer fra Limfjorden:

“Nu er snellen stukket, og aftrækkeren sidder meget løst. Skuddet kan falde når som helst.

Nu da fiskene og bunddyrene er gasset og frataget ilten, mangler muslingerne. De er i stand til at klappe skallerne sammen, så længe de har kræfter i lukkemusklen. I gennemsnit holder de økonomiske arter ud i 400 timer (ca. 16 dage).

Blåmuslinger, hjertemuslinger og østers er generelt de eneste levende organismer tilbage i Limfjorden, der er penge i. Den dag disse muslinger dør, bliver det gjort noget alvorligt ved næringsberigelsen af fjorden. Ikke før. ”Muslingeriet” med skrabning, yngelbanker og dyrkning af usædvanlig mange muslinger i vandsøjlen, røres der ikke ved. Herom senere.

I 2018 ville Jens Østergård tage mig med ud på fjorden for at sætte kasteruser i ålegræsset nær Valsted ved Nibe. Vi sejlede først ud til erhvervsfisker Olav Petersen i nærheden af Staun. Her fik jeg taget nogle gode billeder af både Olav og hans kasteruser plus pæleruser.

Ålegræsset var begyndt at drive ind i raden på pæleruserne. Når svovlbrinte fra svovlbakteriernes nedbrydning af den store mængde organisk stof opsamles i ålegræssets vækstpunkt i sedimentoverfladen, dør disse vækstpunkter. De rådner, og plantens blade flyder op i overfladen.

Vi havde inden sejladsen haft nøjagtigt det samme varme solrige og stille vejr, som vi nu har haft i 14 dage. Olav var nervøs for fiskene og ålegræsset. Han mente, at hele processen med iltsvind og bundvendinger ville starte den næste dag. På vejen hjem filmede vi røde belægninger af purpursvovlbakterier i store pletter mellem ålegræs, og et væld af frit svømmende grønalger i forrådnelse (algesuppedasen).

Der kom efterfølgende en smule blæst, så situationen stilnede lidt af. Den 10. august kom så en frelsende engel i form af en højst usædvanlig storm på denne årstid. Den ramte især Limfjorden, og pist var vandet pisket op med ilt. Aviser og fjernsyn viste en kurve over de vindhastigheder, der var blevet målt i Rønbjerg tæt på Løgstør. Kurven kan du finde på internettet.”

28. august 2022

* Limfjorden balancerer på en knivsæg

“Det kan ikke passe, at Limfjordens økologiske system skal balancere på en knivskarp æg, bare fordi landbruget skal af med gyllen fra et alt for stort husdyrbrug og et overskud af kunstgødning fra planteavlen. En stor mængde af næringsstofferne kommer fra importerede foderstoffer. For at maksimere (det skrantende) landbrugs afkast, bruges det i overdosis. At bruge importeret kunstgødning og foderstoffer er at berige oplandet med næringsstoffer, der ikke naturligt hører til området.

Hvem hitter på hvad? Landmanden eller foderstof- og gødningsfirmaerne? Det skulle vel ikke være sådan, at landmanden – der er nødt til at tage det grønne bevis på en landbrugsskole – lærer om den økonomisk bedste mængde, og ikke om den økologiske? Hvad sker der i EU, som udbetaler milliarder af euro til landbruget? Landmanden bliver generelt ikke rigere, men hvem gør så?

Limfjorden med dens store opland er et komplekst problem, vi ikke har været i stand til at løse. Limfjorden får det ikke bedre og bedre med tiden trods mange tiltag. Tværtimod. Dette til forskel fra flere andre indre farvande. Og landbruget øser gennem deres GUDP-fond millioner af skattepenge ud til fantasiprojekter, der lovprises i høje toner for at kunne ”kompensere” for landbrugets udledning af forurenet grundvand.

Selv vore universiteter er klar over den trafik og deltager gerne. Når pengene i kassen klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer. Politikerne holder sig til ”videnskaben” og slipper af den vej for yderligere tiltale.

De, der skraber muslinger på bunden af Limfjorden, holder meget lav profil i øjeblikket. De er nemlig også medskyldige i iltsvindet. Når man fjerner filtratorerne med de bundslæbende redskaber (muslingerne, børsteormene, sandorm og f.eks. søanemoner), øges bakteriernes aktivitet, og lugten af rådne æg breder sig.

I går og i dag har miljøundersøgelsesskiber “Frigg” målt bl.a. iltindhold i Limfjorden på de sædvanlige (få) stationer. Skibet har ikke forladt Limfjorden endnu. Det ligger i Skive Havn. På fredag kommer der et nyt iltsvindskort på Miljøstyrelsens hjemmeside. Der er ingen tvivl om, at situationen er forværret yderligere i forhold til sidste fredags oversigt, og der er ingen udsigt til, at en frelsende engel vil tage en flyvetur over vandet og piske ilt i det.

Mange hilsner fra Flemming Højgaard Madsen

PS: En snelle er en ekstra aftrækker på f.eks. en jagtriffel. Der sidder altså to aftrækkere. Når man har trykket på snellen, sidder den egentlige aftrækker ”meget løs”. Den mindste påvirkning udløser slagstiften, og skuddet går. Dette øger træfsikkerheden.”

28. august 2022

* PFOS og PFAS

Folketingsmedlemmerne Rasmus Nordqvist (SF), Carl Valentin (SF) og Karsten Filsø (SF) stillede den 23. juni miljøminister Lea Wermelin (S) følgende spørgsmål, der fik nummeret 1134:

”Vil ministeren bede Miljøstyrelsen undersøge, hvilke stoffer der ligesom PFAS kan koncentreres fra havvand og transporteres tilbage til land? F.eks. ved anvendelse af computeranalyser (QSAR og lignende) af stoffer med tilsvarende kemiske struktur og kemisk-fysiske egenskaber, der ligner egenskaberne for PFAS.” 

Spørgsmålet blev forelagt Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

“DCE har for Miljøstyrelsen udarbejdet notat af 11. august 2022 om PFAS i havskum, jf. ovenstående bidrag til svar på spørgsmål nr. 1130. Det fremgår af notatet, at PFAS-stoffer besidder særlige fysisk-kemiske egenskaber, og at det bl.a. er på grund af disse egenskaber, at de fire undersøgte PFAS (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS) kan optages og fastholdes i et mikrolag på havets overflade og i havskum. De bagvedliggende mekanismer kendes dog ikke fuldt ud. Miljøstyrelsen finder ikke umiddelbart, at der med den nuværende viden er fagligt belæg for at igangsætte undersøgelser af, om andre stoffer, som ikke besidder PFAS-stoffernes egenskaber, kan optages og fastholdes i havskum. 

Modelværktøjer som QSAR er generelt vigtige i myndighedernes arbejde med at opdage nye miljø- og sundhedsproblematiske stoffer. De nuværende QSAR-modeller har dog vist sig ikke at være særligt egnede for PFAS, fordi disse stoffer på mange måder opfører sig anderledes end andre organiske stoffer. Modellernes forudsigelse af struktur-aktivitetssammenhænge fra andre stoffer til PFAS eller omvendt er derfor behæftet med stor usikkerhed, og selv inden for gruppen af PFAS er det meget usikkert, om den begrænsede eksisterende viden om stoffernes fordeling til havskum og den øverste havoverflade for de få undersøgte PFAS kan bruges til at forudsige spredningsveje for de mange tusinde andre PFAS-forbindelser.” 

Miljøminister Lea Wermelin vil på denne baggrund bede Miljøstyrelsen følge området nøje og bringe ny viden i spil, når den bliver tilgængelig. 

28. august 2022

* Klima-lavbundsprojekter fremmes

Naturstyrelsen har indgået en rammeaftale med fire rådgivende ingeniørfirmaer. Aftalen skal være med til at sikre en god fremdrift og proces i styrelsens klima-lavbundsprojekter.

Der er fuld fart på udtagning af tørverige lavbundsjorder landet over. Det gavner klimaet og projekterne er med til at opfylde den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.

Inden udgangen af 2026 forventer Naturstyrelsen at have sat gang i 55–60 projekter i tilgift til de projekter, der allerede er i gang. Det samlede areal  forventes at blive i omegnen af 18.500 hektar med klima-lavbundsprojekter.

Når Naturstyrelsen sammen med private lodsejere og kommuner finder et lavbundsområde, der kan udtages af landbrugsdrift, går en lang række undersøgelser i gang. Det skal blandt andet undersøges, om det rent teknisk kan lade sig gøre, og om den eller de pågældende lodsejere ønsker at være med.

– Udtagning af jord er en del af de danske klimamål, og med et budget på godt 2,4 mia. kroner over de næste år, er det en opgave, der står højt på vores arbejdsplan. Derfor er jeg også glad for, at vi med det nye rammeudbud kan trække på god ekstern teknisk ekspertise til at løse opgaverne, siger vicedirektør i Naturstyrelsen Signe Nepper Larsen i en pressemeddelelse, der fortsætter:

28. august 202

* Klima-lavbundsjorde binder CO2

“Mange landbrugsjorder er drænet, og når et vådområde drænes, omsættes det organiske materiale i jordbunden, eksempelvis tørv, og der udledes store mængder CO2. Når man genetablere vådområdet, stopper omsætningen af tørv, og der opbygges atter biologisk materiale som binder CO2.

Derudover styrkes biodiversiteten, når man omlægger fra et areal fra landbrugsdrift til naturområde. For at opnå en høj klima-effekt skal afvandingen ophøre, og derved bliver den nuværende landbrugsjord igen til våd natur efter typisk 50 -100 års afvanding.

I mellemtiden kan jorden have ”sat sig” og der er måske kommet veje, diger, huse, ledninger, vindmøller og andet til på arealet. Tekniske forundersøgelser, som udføres af de rådgivende ingeniørfirmaer, skal afklare, hvordan et projektområde kan afgrænses, så det ikke utilsigtet påvirker de nabolodsejere, som fortsat driver landbrug, eller de tekniske anlæg, som nu ligger i landskabet.

Samtidig skal ejeren af jorden være klar til enten at modtage en erstatning for tinglysning af en vådområdedeklaration på arealet, at sælge arealet til staten eller at være med på at bytte egen jord med et andet areal. Lidt ligesom jordfrdelingen omkring  genslyngningen af Skjern Å.

Ovennævnte rammeaftale om rådgivning gør Naturstyrelsen i stand til hurtigere og nemmere at få den nødvendige tekniske og biologiske rådgivning, så man kan komme i mål med den store indsats om udtagning af tusindvis af hektar.

På baggrund af en samlet vurdering af de indkomne bud har Naturstyrelsen vagt at tildele rammeaftalen til WSP Danmark A/S, COWI A/S, Rambøll Danmark A/S og EnviDan A/S.”

28. august 2022

* 4% brak udskydes ikke

Hvis det står til EU, så udskydes den ellers planlagte braklægning af fire procent af landbrugsarealet til 2024. Måske længere, dersom krigen og fødevaremangelen fortsætter.

Det er Ruslands ulovlige og uprovokerede invasion af Ukraine, der har skabt en midlertidig mangel på især korn. Ukraine er – ironisk nok sammen med den russiske aggressor – blandt verdens største producenter og eksportører af især hvede.

Dansk landbrug oplever derfor lige nu rekordhøje priser og en indtjening i særklasse. Landbruget er derfor ikke indstillet på at braklægge de oprindelige fire procent af landbrugsarealet. Som det ellers var planlagt af hensyn til klima og miljø.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) var selv positivt indstillet. Han ville gerne udskyde kravet om fire procent brak til 2024, hvis han kunne få alle partier i forliget bag landbrugsaftalen med. 

Men det lykkedes ham ikke. Det lykkedes således ikke Blå Blok og dansk landbrug at skyde braklægningen til hjørne, så den rekordstore indtjening i landbruget kunne fortsætte.

Det ville være “hovedløs gerning”, lød det fra Danmarks Naturfredningsforening og regeringens støttepartier, der alle var og er imod en udskydning af den planlagte braklægning.

I mellemtiden havde Rasmus Prehn luftet kætterske tanker om, at den kommende kornproduktion i så fald skulle gå til menneskeføde – eksempelvis brød til Afrikas sultende befolkning. Og ikke foder til millionerne af svin i danske stalde.

Det ville Venstre slet ikke diskutere. Medlem af Folketingets Fødevareudvalg, Erling Bonnesen (V), så på TV næsten dårlig ud ved tanken om, at kornet skulle ende som menneskeføde i Afrika og ikke svinefoder i Danmark.

Kravene om braklægning er en del af den kommende EU landbrugsreform, som skal træde i kraft ved udgangen af dette år.

21. august 2022

* “Nordsøen” stævner ud – i Nordsøen

Fiskeristyrelsens nye fiskerikontrolskib ”Nordsøen” er nu færdigbygget og blev navngivet i Skagen den 24. august 2022. Den 27. er der åbent skib for alle interesserede.

”Nordsøen” afløser det eksisterende kontrolskib ”Vestkysten” og bliver styrelsens hidtil største skib. Nybygningen bliver således spydspidsen for styrelsens kontrol med fiskeriet i Nordsøen og Skagerrak, fortæller Fiskeristyrelsen i en pressemeddelelse.

Det nye kontrolskib vil spille en central rolle i forhold til at håndhæve fiskerireglerne i Nordsøen og Skagerrak. Samtidig har fødevareminister Rasmus Prehn (S) bebudet, at straffen for ulovligt fiskeri skal hæves, og at der i højere grad skal konfiskeres redskaber i forbindelse med ulovligt fiskeri.


”Med vores nye kontrolskib får vi et moderne og toptunet fartøj, der vil bidrage til at sikre kontrollen til søs i danske farvande i mange år frem. “Nordsøen” skal afløse kontrolskibet “Vestkysten”, som siden 1987 har varetaget kontrollen i Nordsøen og Skagerrak. 

Vores dygtige mandskab ser meget frem til at overtage det nye skib, som både er større og hurtigere end “Vestkysten” og udstyret med de nyeste systemer ift. bl.a. overvågning og dokumentation af overtrædelser.”

Direktør i Fiskeristyrelsen, Nanna Møller


”Nordsøen” er bygget af Hvide Sande Shipyard Steel & Service, som vandt opgaven i et EU-udbud i 2020. ”Nordsøen” er konstrueret med høje krav til sø- og manøvredygtighed og er som det første danske fiskerikontrolskib forberedt til at kunne håndtere droner, der letter og lander fra skibet.

Nybygningen opfylder de strengeste krav til udledning af skadelige stoffer, og der er ved bygningen lagt vægt på at vælge miljø- og klimarigtige løsninger til køle- og batterisystemer.

”Nordsøen” vil sejle med en fast besætning på 9 personer, men kan rumme en besætning på op til 14 personer. Skibets hovedopgave er fiskerikontrol i Nordsøen og Skagerrak, men indgår også i det generelle redningsberedskab. Desuden vil ”Nordsøen” deltage i internationale kontrolopgaver i Nordatlanten.

De illegale hollandske bomtrawlere går en hård fremtid i møde.

21. august 2022

* Fakta om “Nordsøen”

  • ”Nordsøen” er 64 meter langt, 11 meter bredt og kan skyde en topfart på op til 18 knob.
  • ”Nordsøen” vil årligt udføre omkring 250 boardinger af fiskeskibe som led i arbejdet med at kontrollere, om fiskerireglerne overholdes.
  • Hvide Sande Shipyard Steel & Service vandt opgaven med bygningen af ”Nordsøen” på baggrund af et EU-udbud i juni 2020 i konkurrence med fem andre værfter.
  • Prisen for bygningen af ”Nordsøen” er ca. 175 mio. kr., som hovedsageligt finansieres af tilskudsmidler fra Den Europæiske Hav- og Fiskeriudviklingsfond (EHFF).

21. august 2022

* Departementschef fritaget for tjeneste

Så gik den ikke længere. Departementschef i Miljøministeriet Henrik Studsgaard er blevet fritaget fra tjeneste. Det har miljøminister Lea Wermelin (S) besluttet efter indstilling fra Kompetence- og Medarbejderstyrelsen. 

Henrik Studsgaard er hjemsendt som departementschef for Miljøministeriet. Hjemsendelsen skyldes hans “væsentlige rolle” i den ulovlige beslutning om at aflive samtlige mink i Danmark. En berømt eller nærmere berygtet beslutning, som blev truffet af regeringen i november 2020, da Covid-mutationer hos mink syntes ude af kontrol.

Allerede før sommerferien i år fik Henrik Studsgaard alvorlig kritik i den længe ventede beretning fra Minkkommissionen. Specielt hans deltagelse i et møde i regeringens Koordinationsudvalg, hvor han ikke rejste spørgsmålet om gyldig lovhjemmel til  beslutningen om af aflive de mange millioner mink.

Under sin afhøring i Minkkommissionen sagde Henrik Studsgaard således, at spørgsmålet om gyldig lovhjemmel ikke var “top of mind” for ham på det nævnte møde. Men ifølge Minkkommissionen havde han som leder af ministeriet “pligt til at sikre sig, at hjemmel til aflivning af alle mink og til udbetaling af tempobonus var blevet undersøgt og bekræftet”

Denne og andre undladelser fik Kommissionen til at nå følgende konklusion: 

“Henrik Studsgaard har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger ham draget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf.”

Nu har Medarbejder- og Kompetencestyrelsen så anbefalet, at der indledes en disciplinærforfølgning af departementschef Studsgaard. Han skal på mere almindeligt dansk gennem et tjenstligt forhør.

En anbefaling, miljøminister Lea Wermelin har valgt at følge.

21. august 2022

* Misligholdelse af EU’s krav til drikkevandet

Ovennævnte og nu hjemsendte departementschef Henrik Studsgaard har tidligere gjort sig uheldigt bemærket i miljøspørgsmål.

Det skete, da han som departementschef i det nu hedengangne Miljø- og Fødevareministerium stod på mål for den danske misligholdelse af EU’s krav til drikkevandet. Han havde ikke informeret kommunerne om de ellers klokkeklare EU bestemmelser. Til benefice for landbruget.

Flere begræd derfor, at Studsgaard fulgte med over i Miljøministeriet, da dette blev adskilt fra Fødevareministeriet. At dette ministerium og den nye miljøminister fremover skulle trækkes med hans spegede fortid, hvad beskyttelsen af det danske drikkevand angik.

Enkelte medarbejdere spekulerede sågar i, at han nok var placeret i Miljøministeriet med vilje – for at sikre, at der ikke gik alt for meget miljø i det genoprettede ministerium. Til mulig skade for det landbrug, hvis interesser han tidligere havde varetaget så godt som departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet.

Nu er Henrik Studsgaard så hjemsendt på grund af sin rolle i en anden og nyere sag: Minkskandalen. Det ser således ud til, at miljøets ministerium i hvert fald midlertidigt slipper for ham som departementschef.

Interesserede kan læse mere om drikkevandet i min debatbog “HAVmisBRUG” fra Forlaget Turbine. Det er kapitlet med overskriften “Et Satanisk Mesterværk”, som slutter med disse nærmest profetiske ord:

“Det skal blive interessant at følge hans fremtid i ministeriet”

Det skal det virkelig. Fortsættelse følger.

21. august 202

* Skydepenge for skarv

I Danmark taler vi meget om de mange skarver og de endnu flere fisk, som de sorte fugle spiser – hver eneste dag året rundt. Vi “regulerer” ganske vist lidt reder ind imellem, og man kan da også søge om tilladelse til lokalt at “regulere” bestanden med våben i hånd.

I Sverige er de også godt trætte af den totalfredede skarv, som jo er under EU’s beskyttende vinger. Skarven har derfor bredt sig i et omfang, så befolkningen flere steder føler de lokale fiskebestande truet. Dette gælder i Stockholms Län først og fremmest ål og aborrer.

Problemet har i de seneste år vokset sig så stort, at man nu med udgangspunkt i den stockholmske skærgård har påbegyndt en såkaldt “beskyttelsesjagt” på skarv. En jagt, der ikke skal beskytte skarven, men de fiskearter, som skarven nu truer. Ved at reducere bestanden af skarv. En jagt, der organiseres og finansieres af sammenslutningen “Sveriges Organiserede Fiskeguider”, der føler sig truet på levebrødet.

De udbetaler nu af egen fiskeplejefond 20 kroner per nedlagt skarv. Og henviser i den forbindelse til myndighedernes passivitet i sagen.

Er man fiskeguide og råder over egen båd, som kan bruges til jagten, modtager man 2.500 kroner i kompensation. Der er tale om små beløb, men organisationen håber, at det vil sætte skub i jagten – og vække myndighederne til dåd.

Også i Sverige er den fredede skarv ikke så lidt af en varm kartoffel. Efter fredningen er antallet eksploderet, og det samme er presset på de fiskebestande, som skal fylde de mange skarvmaver. Typisk med 400 gram fisk om dagen, året rundt.

Det bliver til en hel del tons på årsbasis. Fisk, der jo så efterfølgende mangler som naturlig føde for de naturlige rovfisk. Hvilket fiskerne naturligvis ikke er tilfredse med.

Fuglevennerne synes derimod, at det er helt OK – også selv om skarven efter alt at dømme er en invasiv artFuglene i luften kan alle jo se, men fiskene i vandet kan ingen hverken se eller have ondt af.

De må derfor sulte i ubemærket stilhed, mens skarverne æder deres føde fra dem og skider træerne i deres egne kolonier ihjel.

Læs gerne den svenske forsker Christer Olburs indlæg fra 2017.

14. august 2022

* Fiskeriministeren træder i karakter

Fiskeriminister Rasmus Prehn vil hæve bødestraffen for ulovligt fiskeri i de danske farvande. Det siger han i en dugfrisk pressemeddelelse. Samtidig vil ministeren styrke fiskerikontrollens mulighed for at konfiskere ulovlige fiskeredskaber.

Politianmeldelse samt en bødestraf på 400.000 kroner. Det er, hvad der foreløbigt forventes i det seneste tilfælde i en række af sager, hvor hollandske bomtrawlere er taget i at fiske ulovligt i de danske farvande. Alene i 2022 har fiskerikontrollen konstateret 24 overtrædelser, som alle er begået af hollandske bomtrawlere.

Fiskeriminister Rasmus Prehn skærpede i september 2021 kontrollen med fiskeriet i Skagerrak og Nordsøen. Men med det store antal overtrædelser bare i år er der ifølge ministeren behov for at undersøge, om der kan tages endnu skrappere midler i brug. Derfor vil Rasmus Prehn nu se på muligheden for at hæve bødestraffen for ulovligt fiskeri og forbedre muligheden for også at konfiskere fiskernes udstyr:

”Jeg bliver ærligt talt rasende, når jeg hører, at hollandske bomtrawlere gang på gang bliver taget på fersk gerning i systematisk at overtræde fiskerireglerne. På trods af skærpelse af kontrollen, politianmeldelser og en udsigt til høje bøder, så fortsætter de her sager med at komme, og det viser med al tydelighed, at der er behov for handling.

Mit budskab er klart: Bøderne skal op og ulovlige redskaber skal konfiskeres. Jeg har nu bedt mit ministerium om at undersøge, hvor langt vi kan gå med at hæve bøderne for ulovligt fiskeri og skærpe muligheden for at konfiskere fiskeriredskaber ved lovovertrædelser.

Det er fuldstændig uacceptabelt, at hollænderne sejler herop og ødelægger vores havbund og snyder på vægtskålen, når kvoterne skal gøres op. Det skal stoppes, og derfor skal vi se på, om vi kan tage skrappere midler i brug.”

14. august 2022

* Skærpet bødestraf for ulovligt fiskeri

Fiskeriministeriet afsøger nu de juridiske muligheder for at skærpe bødestraffen for ulovligt fiskeri.

Sagerne i år kommer efter Rasmus Prehn i september 2021 skærpede kontrollen med fartøjernes AIS-signal. AIS-signalet fortæller, hvor fartøjet befinder sig, og hvor hurtigt det sejler. Ud af de 24 registrerede overtrædelser er 19 karakteriseret som alvorlige. Det vil sige, at de er sket ved brug af ulovlige fiskeredskaber, slukket AIS-signal eller fiskeri i forbudsområder.

Henrik Bandholm, kontorchef for Fiskeristyrelsens Regionale Kontrol Vest, som fiskerikontrolskibet Vestkysten hører under, siger:

”Ved at intensivere kontrollen af fartøjer, som manipulerer med deres overvågningsudstyr, har vi succes med at afsløre andre grove overtrædelser af reglerne. 

Inden for de seneste to måneder har vi konstateret tre alvorlige tilfælde, hvor fartøjer har fisket med ulovlige inderposer eller har fisket i sårbare områder, hvor store bomtrawlere ikke må fiske. 

Vi vil fortsætte med at have fokus på reglerne om overvågning, da det kan være en indikation på, at der er noget skjule. Det gør vi for at bidrage til at sikre, at der også er fisk at fange for morgendagens fiskere.”

Størstedelen af de 24 sager er endnu ikke afsluttet, men afventer endelig sagsbehandling i Fiskeristyrelsen og eventuel overdragelse til politiet.

14. august 2022

* Fakta om fiskerikontrollen

  • Myndighederne ser nu på en mulig skærpelse af bødestraffen for ulovligt fiskeri. Og samtidig undersøges det, om myndighederne i højere grad kan konfiskere det ulovlige fiskeudstyr.
  • Fiskeristyrelsen oplyser, at der i 2022 er registreret 24 overtrædelser af hollandske bomtrawlere i dansk farvand. 19 ud af de 24 sager kan betegnes som alvorlige overtrædelser af fiskerireglerne.
  • Kontrollen med bomtrawlere i Nordsøen og Skagerrak er mere end fordoblet i perioden fra 2016 til 2019.  I den efterfølgende periode har Fiskeristyrelsen arbejdet med at indføre nye og mere effektive kontroltiltag.
  • Den 1. september 2021 blev der indført såkaldte kontrolpunkter til søs, som giver kontrollen mulighed for at tvinge fartøjer til at sejle til en bestemt position for at udføre kontrol og boarding.
  • Alle fartøjer over 15 meter skal have AIS-udstyr installeret. Udstyret fortæller, hvor fartøjet befinder sig, og hvor hurtigt det sejler. Nogle fartøjer slukker bevidst for deres AIS-signal for at skjule ulovligt fiskeri.
  • Til efteråret forventes også en evaluering af forsøget med droneovervågning, som på sigt kan blive et supplement til den eksisterende kontrol.

AIS er en forkortelse for “Automatic Identification System”. Det er et VHF-baseret navigationsredskab, som gør det muligt at spore skibe med systemet tændt. Man kan således spore og følge alle skibe i et farvand og dermed undgå påsejlinger i dårlig eller ingen sigtbarhed.

AIS kan også bruges til at følge fiskebåde, som typisk ikke må fiske i bestemte områder. Det er naturligvis fristende at slukke for bådens AIS-system, hvis man vil fiske ulovligt i de pågældende områder. Fiskerikontrollen fortæller, at fiskebåde ikke sjældent slukker for deres AIS, når de vil fiske ulovligt.

AIS er spøgende blevet kaldt “fiskernes fodlænke”, da det jo virker lidt på samme måde.

14. august 2022

* Slam i Venøsund

Har man fulgt lidt med i debatten om erhvervsminister Simon Kollerup (S) og hans Hasarderede Havplan, hvor muslinger skal spille hovedrollen, så vil man også vide dette:

For at imødegå kritikken af de massivt forurenende muslingefarme, som allerede har brolagt Skive Fjord med et flere meter tykt slamlag på bunden, gennemførte Hedeselskabets datteselskab Blå Biomasse sammen med det canadiske konsulentfirma WSP og Københavns Universitet en nu velkendt undersøgelse. 

Den skulle med udgangspunkt i Blå Biomasses flere kvadratkilometer store Smartfarm ved Venøsund dokumentere, at muslingeopdræt slet ikke forurener, men i virkeligheden gavner vandmiljøet. Undersøgelsen blev udført for GUDP-midler fra landbruget og af lektor Bent Vismann fra Københavns Universitet.

Rapporten blev straks undsagt af flere forskere uden adgang til millionerne af lette tilskudskroner. Nogle klagede ligefrem til Vismanns arbejdsplads over useriøs forskning. Rapporten lignede i betænkelig grad bestilt arbejde, som skulle bane vejen for en sand eksplosion af nye muslingefarme og nye kulturbanker til øget muslingeskrab. Trods ellers velkendte negative konsekvenser for miljøet.

Skønmaleriet i rapporten gik så vidt som til, at Blå Biomasses smartfarm ved Venøsund i Limfjorden ikke blot slet ikke forurener. Nej, den ligefrem gavner vandmiljøet. Rapporten blev derfor kolporteret af såvel WSP som Hedeselskabet og Blå Biomasse, der alle lovpriste de nye muligheder, som rapporten åbnede op for: Flere lokalt forurenende muslingefarme.

Træerne voksede imidlertid ikke ind i himlen. Heller ikke på bunden af Limfjorden. End ikke i den mest strømstærke del af Venøsund. Her skulle der ellers være rigeligt med strøm til at fjerne den sidste rest af tvivl om muslingernes gøren og ikke mindst efterladen.

Dugfriske undervandsoptagelser optagelser har imidlertid vist, at der tilsyneadende allerede er et halv meter tykt slamlag på bunden i udkanten af smartfarmen her. Trods en ellers stærk og til tider ligefrem rivende strøm. Og trods den kendsgerning, at farmen kun har haft få år til at forurene i. 

Dette i modsætning til Skive Fjord, hvor man har dyrket muslinger i tyve år, og hvor der nu er målt et næsten tre meter tykt sort slamlag med hvidt liglagen af svovlbakterier over nær anlæggene.

Så galt er det endnu ikke gået i Venøsund, men tag selv et kig på videoen her:

https://youtu.be/0PMiXtkAtLI

14. august 2022

* Floder af Tørst

Kloden brænder, og alverdens floder tørster efter vand. 

Længere nede på denne side kan du læse om Rio Grande, som slet ikke er så Grande længere. Her gælder det en anden af verdens store floder, nemlig the mighty Colorado River, der munder ud i Sea of Cortez midt mellem Californien og Mexico.

De fleste kender nok Colorado River, som på sin mere end 2.000 km lange vej mod Stillehavet danner det ikoniske U-sving, som alle turister bare skal se og fotografere. Som viser, hvordan den store flod gennem årtusinder har gravet sig ned i klippelandskabet. 

Er man til drengestreger af de større, vil man vide, at Colorado River også er hjemsted for et af verdens allerstørste vandkraftværker: The Hoover Dam opkaldt efter præsident Herbert Hoover, som satte gang i projektet. Som altid, når det gælder USA, er alting bare stort eller størst. Et par nøgletal:

Dæmningen er mere end 200 meter høj og knap 400 meter lang. Lake Mead, som er navnet på den opstemmede vandkraftsø bag dæmningen, er en af verdens største kunstige søer. Den dækker knap 700 km² og har en kystlinje på næsten 900 km. Tange Sø ved vor hjemlige Gudenå er til sammenligning  blot 10 km lang. 

De 17 vandkraftgeneratorer ved Hoover Dam producerer årligt 2.080 MW elektrisk energi. Konstruktionen af dæmningen begyndte i 1931 og blev færdiggjort fem år senere – i 1936. Da havde Tangeværket allerede kørt i mere end 10 år. Og da var Gudenå-laksen allerede uddød.

Og lige nu er der så lidt vand tilbage i Rio Colorado, at der snart ikke er nok til en fortsat elproduktion i de gamle turbiner. Landbruget tager i dag omkring 80% af floden til vanding, hvilket man kan nikke genkendende til mange andre steder i verden.

Vandmangelen er sket gradvis i takt med udbygningen af land og by langs den store flod. Så den er ikke kommet bag på nogen. En lokal embedsmand har derfor sammenfattet lang tids negativ udvikling i denne ene sætning:

“Som at se en togulykke ske i slow motion”

7. august 2022

* Paul Watson forlader Sea Shepherd

Grundlæggeren af den til tider militante miljøorganisation Sea Shepherd, den karismatiske Capt. Paul Watson med det store hvide hår og skæg, har trukket sig fra den lukrative nordamerikanske afdeling af organisationen. Eller rettere: Han er blevet sat uden for døren af sin egen bestyrelse.

Paul Watson, som i 1977 forlod Greenpeace for at danne den mere udfarende organisation Sea Shepherd, begrunder bruddet med stigende uenighed om struktur og arbejdsmåde i Sea Shepherd Conservation Society (USA).

Han fortæller i en pressemeddelelse, at han selv blev sat af bestyrelsen og hans nære samarbejdspartnere fyret fra deres arbejde. Bestyrelsen ville ikke lytte til hans råd eller forslag til nye kampagner. Kun bruge ham som lønnet kransekagefigur.

Ifølge Paul Watson vil den nuværende bestyrelse omdanne Sea Shepherd Conservation Society (USA) til en tandløs organisation, hvis flåde udelukkende skal udføre videnskabelig research. 

Slut med de store kampagner mod eksempelvis ulovlig hvalfangst, der gav Sea Shepherd deres helt egen TV-serie på Animal Planet – med titlen “Whale Wars”. En serie, der have premiere i 2008, og som nærmest eksplosivt boostede hele verdens kendskab til Sea Shepherd som udfarende miljøorganisation af den mere militante slags.

Paul Watson trækker sig ikke fra Sea Shepherd Global – kun Sea Shepherd Conservation Society (USA), som hidtil har været en guldgrube med millionstore donationer fra miljøbevidste rigmænd og verdenskendte skuespillere.

Hvad de så vil stille op uden grundlægger Paul Watson er ikke godt at vide. Det er besnærende at drage en parallel til Steve Jobs, der i sin tid også blev afsat af bestyrelsen i det selskab, han egenhændigt havde grundlagt – computergiganten Apple.

Det skal blive spændende, om Paul Watson vil vende lige så stærkt tilbage, som Steve Jobs gjorde det. I et styrket Sea Shepherd.

7. august 2022

* 17 millioner mink til 19 milliarder kroner

Sommeren er over os, men den er næsten ikke til at mærke. Så koldt er det.

Det er også koldt på toppen af Christiansborg. Alligevel sveder man i regeringskontorerne. Mest nok statsminister Mette Frederiksen (S), der ser et snarligt valg i øjnene. Et valg, der vil stå i minkenes tegn, hvis ellers det står til oppositionen.

Regeringen klarede Corona-krisen forbilledligt – i hvert fald taget i betragtning, at ingen før havde prøvet kræfter med den helt nye og stedse muterende Covid-19 virus. Det lykkedes at få befolkningen gennem i hvert fald tre runder af vaccine, inden der faldt ro over feltet og Coronaen var under kontrol. Det er klart godkendt herfra.

Desværre bidrog minkavlerne aktivt til smittens spredning. De ville ikke lade sig teste, og der blev fusket med de obligatoriske prøver af mink. Ja, man indrømmede sågår på TV, at man helt havde snydt med kontrollen – trods risikoen for yderligere smittespredning i befolkningen og endnu flere dødsfald.

Det hele resulterede som bekendt i aflivning af 17 millioner mink, hvoraf de fleste blev gravet ned i det sandede Vestjylland. Alt for tæt på sårbart badevand i en sandet sø. De berørte minkavlere, hvoraf mange i følge Danske Bank allerede nærmede sig en fallit, kunne nu kræve erstatning. Trods ellers deres usolidariske og direkte sundhedsskadelige opførsel under selve krisen. 

Denne erstatning blev opgjort til 19 milliarder kroner – mere end 1.000 kroner per mink. Det er bedre end noget gyldent håndtryk, nogen trofast medarbejder kunne have fået med sig ud i arbejdsløsheden.

Historien om Jason og det Gyldne Skind dukker uvilkårligt op i tankerne.

7. august 2022

* Spildt eller forspildt?

Regeringen skal nu afgøre med sig selv, om de mange milliarder allerede er spildt. Eller om chancen for at skåne såvel mink som miljø skal forspildes.

Det vil de være, dersom minkavlen – guderne forbyde det – genoptages. I så fald vil Danmark atter indtage pladsen som en af de tilbagestående nationer, der stadig tillader, at man opdrætter dyr blot for at flå pelsen af dem.

For øvrigt en aktivitet, der strider mod den nye dyreværnslov fra sidste år. En lov, der ikke tillader hold af mink i små bure som de hidtidige. I et nation, hvor dyrevelfærd er en by i Rusland, om det så gælder svin eller mink, der begge skal tælles i millioner. Journalist Ditte Giese på Politiken holder sig ikke tilbage, men siger det lige ud:

“At Danmark har tilhørt eliten inden for dyrplageri i form af minkavl har i årevis været en skamplet på landet.”

Nabolande som England, Frankrig, Holland, Norge og Tyskland har for længst forbudt minkavl. Det samme har man gjort i Makedonien, Serbien og Tjekkiet. Skal Danmark virkelig være blandt de sidste primitive barbarer i Europa?

Det spørgsmål kan nok få såvel fødevareminister Rasmus Prehn (S) som statsminister Mette Frederiksen (S) til at svede i den hidtil udeblevne sommervarme. Underligt for øvrigt, at minkavl er underlagt Fødevareministeriet.

For mig bekendt er der da ingen, som spiser mink herhjemme? 

Og Kina aftager så vidt vides kun pelsen?

7. august 2022

* Måger og mink

Det er ikke kun minkavlerne, som savner deres mink. Det samme gør sølvmågerne i specielt Vestjylland og langs Limfjorden. Her har mågerne gennem årtier vænnet sig til at stjæle fiskefoder fra områdets mange åbne minkfarme. Dette i så høj grad, at de ikke længere magter at finde anden føde selv.

Aflivningen af mink har nu resulteret i få eller slet ingen unger i mågerederne. Fødemangelen er i følge Dansk Ornitologisk Forening (DOF) så slem, at mågerne flere steder har måttet slå sig på kannibalisme. De æder egne æg og unger i tilgift til andres. Ikke af lyst, men af ren og skær sult.

Fra flere af de store kolonier rapporteres der, at så godt som ingen mågeunger er kommet på vingerne. De er døde af sult eller blevet ædt som æg eller spæde unger. Kun kolonier, der er beliggende i nærheden af lossepladser eller industrier med slagteriaffald klarer sig så nogenlunde.

Tidligere levede mange måger af det friske fiskeaffald, der blev smidt i havet fra fiskebådene. I dag er det forbudt at smide uønsket bifangst ud, og det mærker mågerne som nogle af de første. 

Specielt galt står det til med de landbaserede sølvmåger, der lever som skraldemænd på de landlige lossepladser. Sildemågerne klarer sig bedre. De søger i højere grad til havs og finder føde herude.

Danmarks sølvmåger må til at finde deres føde selv.

7. august 2022


* Kjeld Hansen om mink i Danmark

Journalist og gårdejer Kjeld Hansen har følgende kommentar til den verserende sag om fremtidig minkavl i Danmark:

“Nedlukningen af den danske minkindustri har uomtvisteligt stor betydning for folkesundheden, fordi vi ikke længere behøver at frygte for minksmitte med nye covid-varianter fra de små pelsdyr. 

Oven i den gevinst høster vi også to andre fordele: Forureningen med sundhedsskadelig ammoniak kommer under kontrol, samtidig med at de unaturligt store bestande af rovgriske måger skæres ned.”

Citatet stammer fra Jyllands/Posten den 27.7. 2022. Hertil kan så føjes, at vi uden en kommende minkproduktion helt automatisk også overholder den nye dyrebeskyttelseslov.


* Rio not so Grande

De fleste raske drenge herhjemme har nok hørt om amerikanske Rio Grande, før de stiftede bekendtskab med danske Storåen – selv om navnene betyder det samme: Den Store Å.

Danske Rio Grande er godt 100 km lang. Den løber gennem Vestjylland, inden den passerer Nissum Fjord på sin vej mod Vesterhavet ved Thorsminde.

Nordamerikanske Rio Grande er en lille smule større. Den starter sit lange løb i bjergene i delstaten Colorado, inden den godt 3.000 km senere løber ud i den Mexicanske Golf.

At danske drenge tidligt har stiftet bekendtskab med Rio Grande skyldes det simple faktum, at floden på en mere end 2,000 km lang strækning danner grænse mellem USA og Mexico. 

Havde man som cowboy i 1800-tallet røvet en bank i USA, gjaldt det om hurtigst muligt at nå over Rio Grande og ind i Mexico. Her kunne ingen US Marshall nå én længere. 

Her kunne man som exileret bankrøver i ro og mag nyde sit bytte, den mexicanske tequila og de mange sorthårede skønheder. Med nyrøvede grønne dollarsedler godt gemt under madrassen.

Den mægtige Rio Grande er imidlertid ikke så Grande længere. Klimaforandringer og længere tids tørke har nu medført, at Rio Grande er ved at tørre ud flere steder. 

Det er tilfældet ved den næsten millionstore by Albuquerque i delstaten New Mexico, hvor den intense varme er indbyggernes største problem. Indtil nu i hvert fald. 

Nu mangler der nemlig vand i en grad, så Rio Grande flere steder er ved at tørre ud. Kommer der ikke snart regn, står man med den største tørke i næsten et halvt århundrede.

Vandet i Albuquerque må nu rationeres, hvis ikke Rio Grande skal tørlægges på flere strækninger. Og det er jo ikke ligefrem en Grande fremtid at se i øjnene.

Med mindre man da har planer om at røve en bank og krydse floden. Da kan man flere steder næsten gå tørskoet over. 

29. juli 2022

* Minivådområder sakket langt bagud

Miljøstyrelsen udarbejder hvert halve år en status over udviklingen på de såkaldte “kollektive virkemidler”, hvad reduktionen af kvælstofudledning angår.

Den seneste rapport viser, at det går rigtig skidt med etablering af de mange minivådområder, som blev brugt til at retfærdiggøre Landbrugspakken i 2015. Opfundet af landbruget selv, men fra starten kritiseret fra miljøside for at være teoretiske projekter.

De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at skeptikerne desværre havde helt ret. I 2015 lancerede Esben Lunde Larsen (V) med Landbrugspakken planer om, at nye minivådområder skulle aflaste vandmiljøet med 900 ton kvælstof inden 2021. 

Der er ganske vist godkendt planer for minivådområde-projekter til en årlig reduktion af godt 200 tons. Men her i 2022 må Miljøstyrelsen imidlertid konstatere, at landbruget blot har nået 20 tons. En sølle tiendedel af det lovede.

For de større vådområder er det heldigvis gået lidt bedre. Med Landbrugspakken aftalte den borgerlige regering, at der skulle etableres vådområder, som hvert år skulle aflaste vandmiljøet med 1.250 tons kvælstof. Af dem mangler der stadig “kun” 375 tons af det lovede.

Miljøstyrelsen fortæller afslutningsvis, at der pt. er ansøgte projekter for 65 tons, godkendte projekter for 1.162 tons og afsluttede projekter for 96 tons.

Vi må desværre konkludere, at Landbrugspakken har levet op til alle spådomme om varm luft og luftkasteller – i form af højere gødningsforbrug og stigende udvaskning af skadeligt kvælstof til vandmiljøet.

Den samlede danske udledning skal reduceres fra de nuværende 60.000 tons om året til mindre end 40.000 tons, hvis danske vådområder nogensinde skal komme i “god økologisk tilstand”.

Der er således længere end langt til dansk opfyldelse af EU’s Vandrammedirektiv. Det skal ske inden 2028.

29. juli 2022

* Ny regulering af beskyttede havområder

I såvel den danske som den svenske del af Kattegat er der pr. 11. juli i år indført ny fiskeriregulering for at beskytte havmiljøet.

Fiskeristyrelsen fortæller, at EU-Kommissionen netop har vedtaget en såkaldt “delegeret forordning”. Dette som udløber af, at Danmark, Sverige og Tyskland har sendt en fælles henstilling til EU-Kommissionen om beskyttelse af Natura 2000- og havstrategiområder i Kattegat. 

Forordningen er den 21. juni offentliggjort i EU-tidende. Den medfører, at der i dansk farvand indføres forbud mod at fiske med bundslæbende redskaber i seks havstrategiområder og ét Natura 2000-område. Dette for at beskytte havbunden og bundmiljøet.

De danske havstrategiområder blev udpeget i 2016 efter en grundig “interessentinddragelse”, som det så fint hedder. Der blev i den forbindelse taget hensyn til fiskeriinteresser for at begrænse de økonomiske konsekvenser af begrænsningerne. 

I svensk farvand indføres der fiskeribegrænsninger i fire beskyttede områder. I en del af de svenske områder indføres der forbud mod alt fiskeri. I andre dele tillades fiskeri med håndredskaber, tejner efter skaldyr og pelagiske flydetrawl. 

Det vil indtil slutningen af 2024 fortsat være muligt at fiske med garn, hvis man altså vælger at deltage i et nationalt kameraovervågningssprojekt.

Af kontrolhensyn indføres der rundt om de danske havstrategiområder en zone på fire sømil. Her skal fartøjer, der fisker med bundslæbende redskaber, være udstyret med et fungerende AIS-positionssystem klasse A. 

AIS viser, hvor fiskefartøjerne aktuelt befinder sig. I svensk farvand indføres krav om AIS for alle fiskefartøjer i et større sammenhængende område.

Så må vi blot håbe, at fiskerne også tænder for det.

29. juli 2022

* Grøn omstilling af fiskeri og akvakultur

Den 20. juni afholdt Fiskeristyrelsen en idé-workshop for arbejdet med at udvikle nye ordninger inden for grøn omstilling af fiskeri og akvakultur.

Fiskeristyrelsen fortæller, at det skete med tilslutning fra akvakultursektoren, fiskeriets producentorganisationer, fiskeriforeninger, interesseorganisationer og diverse vidensinstitutioner.

I det kommende program for Hav-, Fiskeri og Akvakultur (forkortet EHFAF 2021-2027) er grøn omstilling af fiskeri og akvakultur et vigtigt indsatsområde. Der bliver tildelt 46 millioner kroner årligt til grøn omstilling under programmet, som skal fremme klima- og miljøforbedrende løsninger i både fiskeri- og akvakulturerhvervet.

”Vi er meget glade for at se så mange deltagere fra både fiskeriets producentorganisationer, fiskeriforeninger, akvakultursektoren, interesseorganisationer og vidensinstitutioner i dag. 

Vi har brug for sparring med hele erhvervet for at udvikle gode og relevante ordninger. Ordningerne skal være attraktive for fiskeri- og akvakulturerhvervet samtidig med, at de skal fremme den grønne omstilling af dansk fiskeri og akvakultur” 

Det siger Marie Louise Flach de Neergaard, kontorchef for Hav- og Fiskeritilskud hos Fiskeristyrelsen, i en pressemeddelelse. Den store interesse skyldes nok primært de 46 millioner tilskudskroner.

29. juli 2022

* Kameraovervågning og trawlforbud

Danske fiskere har som bekendt ikke været glade for at skulle kameraovervåges, når de fisker. Hvad de så end måtte have at skjule. Kameraovervågning vil være et indgreb i deres frihed, mener de.

Men miljøorganisationen Greenpeace kan nu fortælle, at den new zealandske regering netop har godkendt installationen af kameraer på ikke færre end 300 kommercielle fiskefartøjer. 

Organisationen har i årevis presset på for brugen af kameraer til overvågning. Dette for at sikre, at fiskerne overholder fangstbegrænsningerne og rapporterer om bifangst af eksempelvis havfugle, sæler, delfiner og større hvaler. 

Men det har kostet flid og knofedt at nå så vidt. Flere end 30.000 mennesker måtte således skrive under på opfordringen fra Greenpeace til at installere kameraer på tværs af hele New Zealands kommercielle fiskerflåde. 

– Indsamling af underskrifter og folkeligt pres virker stadig, slutter Greenpeace, der samtidig glæder sig over, at miljøskadende bundtrawl nu også er forbudt på Doggerbanke i Nordsøen.

Greenpeace fortæller, at det var en af foreningens fredelige aktioner i 2020, der fik den britiske regering til at tage kravet om et trawlforbud på den store Doggerbanke alvorligt. Hatten af for både regering og Greenpeace.

29. juli 2022

* Aarhus Bugt truet fra alle sider

De destruktive kræfter er for alvor på spil i disse tider. Og det drejer sig ikke kun om Lynetteholmen ved København. Det drejer sig også om østjyske Aarhus.

Først skal Aarhus Havn nemlig udbygges, så man (næsten) kan gå tørskoet helt til Mols. Uden tanke for risikoen ved en mindsket gennemstrømning som den, der forhåbentlig kan stoppe Lynetteholmen i Øresund.

Og dernæst skal Aarhus Bugt, Kalø Vig og Knebel Vig plastres til med forurenende muslingefarme, der vil blokere for sejlads og anden rekreativ brug af farvandet ud for Danmarks næststørste by.

Der skal samtidig skrabes muslinger i hidtil uset omfang, hvis det står til erhvervsminister Simon Kollerups (S) første udkast til en ny havplan. Udarbejdet sammen med canadiske WSP.

Endelig skal giftigt havneslam fra Aarhus dumpes ud for gode badestrande syd for byen. Kamufleret som harmløst affald, der ikke vil skade miljøet. Dette baseret på antikverede undersøgelser andetsteds fra.

Det slam, der ikke planlægges dumpet syd for Aarhus, skal bruges til at fylde Hjelm Dyb op med. Ret ud for Djursland, hvor også den tidligere regerings planlagte havbrug skulle have forurenet vandet.

Som om man manglede gift herude – efter årtier med giftigt spildevand fra BASF og De Danske Spritfabrikker i Grenå.

De kalder det udvikling. Vi kalder det afvikling. 

Det er: Idioti på allerhøjeste plan.

22. juli 2022

* Grindsted og ALS

Efter kritik fra flere forskere og nye fund af den dødelige nervesygdom ALS har politikerne i Region Syddanmark givet sig. 

Regionsrådet, som ellers tidligere valgte at lukke den betændte sag ned, har nu måttet vedtage tre nye undersøgelser af samme Grindsted-forurening. De nye undersøgelser skal se nærmere på de lokales sygdomme og den mulige sammenhæng med generationsforureningen fra Grindstedværket.

Udløsende faktor for de nye undersøgelser var dels faglig kritik af den såkaldte Grindsted-rapport, der udkom i 2020 – dels faktuelle fund af nye sygdomstilfælde i lokalområdet. De nye fund har ledt til en ny anbefaling fra forskergruppen, der udfærdigede Grindsted-rapporten.

Region Syddanmark havde ellers besluttet at droppe en yderligere undersøgelse, som Grindsted-rapporten havde anbefalet. Den var ikke nødvendig, mente Regionsrådet dengang.

Hans Sanderson, som er seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, står bag oplægget til en af de nye undersøgelser.

– Nu skal vi have svar på, hvilke stoffer der er i forureningen, hvilke sygdomme de kan føre til, hvilke aldersgrupper som er ramt, eksponeringsveje og så videre. Det var jo ikke noget, man fik svar på med den første Grindsted-undersøgelse, siger Sanderson til Dagbladet Information.

Han har tidligere kritiseret, at Grindsted-rapporten oprindeligt af Region Syddanmark blev brugt til at afslutte sagen. Da rapporten udkom i 2020, havde regionsrådsformand Stephanie Lose nemlig følgende slutreplik:

“Det en lettelse, at vi nu kan dokumentere, at det generelt er sikkert at bo og færdes i Grindsted”.

22. juli 2022

* Utrygge borgere i Grindsted

Well, det var det så ikke helt alligevel: “Sikkert at bo og færdes i Grindsted”.

Usikkerheden omkring de mulige konsekvenser af forureningen fra Grindstedværket, der først stoppede i 1970’erne, var for stor, og den lokale usikkerhed og utilfredshed støt stigende.

Denne usikkerhed har nu ført til, at der er igangsat en såkaldt “registerbaseret undersøgelse” på SDU, den nævnte Grindsted-rapport.

Dens konklusion havde dog intet hold i virkeligheden. Ifølge flere eksperter havde rapporten store begrænsninger, men viste alligevel bekymrende fund af alvorlige sygdomme som ALS, der kan skyldes kemisk forurening. 

Region Syddanmark har også i Information fået kritik for formidlingen af rapporten og for at handle egenrådigt i Grindsted-sagen.

I Grindsted-rapporten fra 2020 vurderede forskerne nemlig kun, hvorvidt de fundne resultater var statistisk signifikante – altså ikke tilfældige. Men datagrundlaget var for ringe og flere af de undersøgte sygdomme for sjældne til, at der kunne opnås statistisk signifikans på undersøgelsen.

Det problem skal den nye undersøgelse tage højde for. Den vil forholde sig til, om forskellen i sygdomsforekomsten mellem Grindsted og andre byer er relevant, uanset statistisk signifikans. Altså en kvalitativ vurdering i stedet for en kvantitativ. 

Herudover skal der foretages en såkaldt risikoundersøgelse. Den skal afdække, om borgere, der nu bor i Grindsted, til daglig er eksponeret for stoffer fra forureningen. Og om det er i et sådant omfang, der kan udgøre en risiko for folkesundheden.

Hans Sanderson fra Aarhus Universitet regner dog ikke med, at sagen om Grindsted-forureningens sundhedsmæssige konsekvenser bliver afsluttet med de nye undersøgelser:

Som oftest er det sådan, at når man for alvor begynder at lede efter noget, så dukker der nye oplysninger op, som afføder nye spørgsmål, siger han afslutningsvis til Dagbladet Information.

Jeg er ikke sikker på, at det sidste punktum er sat i den her sag.

Det er vi andre bestemt heller ikke.

Nu med PFOS og PFAS.

22. juli 2022

* Slut med at dyrke paragraf 3-områder

Nu skal det være slut med at dyrke de såkaldte paragraf 3-områder. Formålet er at reducere udledningen af især kvælstof til omgivelserne. 

I Miljøstyrelsen regner man med, at forbuddet mod at dyrke paragraf 3-engene bliver en klar gevinst for biodiversiteten.

– Når den intensive landbrugsdrift stopper, venter vi at se nye arter rykke ind. Mange af vores sjældne og trængte planter, insekter, padder og fugle er knyttet til de våde enge, de vil på sigt få flere levesteder, siger kontorchef Helle Pilsgaard, Miljøstyrelsen.

Der er i dag registreret 147.000 hektar enge og strandenge. Heraf har 37.000 hektar ifølge Miljøstyrelsen været pløjet, sprøjtet eller gødsket.

Forbuddet mod fortsat dyrkning af paragraf 3-enge trådte i kraft den 1. juli. Herefter er det forbudt at gødske, sprøjte eller omlægge dyrkningen i disse områder. Dog må arealerne fortsat afgræsses som hidtil. Med mulighed for at søge dispensation til fortsat drift.

Det nye forbud gennemføres som en erstatningsfri regulering, der ikke udløser kompensation til de berørte landmænd.


Info: Ifølge Miljøstyrelsen er omkring 10% af Danmarks areal omfattet af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Omfattede arealer udgøres af søer og vandløb, ferske enge og strandenge samt heder og overdrev.

For at være omfattet af loven, skal søer være større end 100 m2, mens arealer på landjorden skal være større end 2.500 m2.

22. juli 2022

* Giftige torsk fra Københavns Havn

Hvis man som jeg har boet i Aarhus i næsten tyve år, da vil man allerede kende til bagsiden ved en driftig industrihavn: Det giftige bundslam og de giftige fisk.

Giften stammer fra mange forskellige kilder. Det kan være tungmetaller i bundmalingen, som skal hindre algevækst på skibene og bremse deres fremdrift. Med tin og kobber som to almindeligste stoffer. 

Det kan også være kviksølv, der for Aarhus’ vedkommende primært stammer fra bejdsning af såsæd. Primært fra Korn- og Foderstof Kompagniet, som lå ved Aarhus Havn i årene 1896- 2002.

Under alle omstændigheder havner disse giftstoffer før eller siden i havneslammet, og herfra går stofferne videre til bundfisk som ål, fladfisk – og torsk.

Nu er myndighederne i København så blevet opmærksomme på samme problem. De nye fiskemuligheder i Københavns Havn har glædet mange københavnere, som her har fundet et lille åndehul på stenbroen, hvor de kan svinge fiskestangen.

Fundet af kviksølv i havnens torsk truede på et tidspunkt med at udløse et generelt forbud mod lystfiskeri havnen. Kontorchef i Fødevarestyrelsen Henrik Dammand Nielsen udtalte i den forbindelse følgende i en pressemeddelelse:

– EU har sænket grænsen for det maksimale kviksølvindhold fra 0,5 til 0,3 milligram pr. kg. torsk efter en ny vurdering af de sundhedsskadelige effekter af kviksølv. Kviksølv påvirker udviklingen af nerve- og hjerneceller og udgør derfor en særskilt risiko for børn og fostre, fordi hjernen udvikler sig hurtigt i de tidlige leveår.

Det frygtede generelle fiskeforbud blev dog ændret til forbud mod hjemtagning af torsk. Fra og med den 1. juli har lystfiskerne således skullet genudsætte alle torsk, de måtte fange i Københavns Havn. Fundet af kviksølv over grænseværdierne i torsk får dog ingen indflydelse på aktiviteter som eksempelvis svømning. Den foregår jo i det øverste vandlag, som ikke er forurenet med kviksølv.

I den forbindelse er Københavns Havn  bedre stillet end Aarhus Havn. Sidstnævnte lider under forurenet vand fra Aarhus Å, der udmunder inderst i havnen. Forsøg på at fjerne coli-bakterier med filtrerende blåmuslinger er desværre slået fejl, og man kan derfor ikke svømme i Aarhus Havn, som man kan det i Københavns.

22. juli 2022

Hans Ø blev til Vores Ø

Grønlands flag

Hans Ø blev for nylig til Vores Ø. I hvert fald godt halvdelen af den lille 1,2 km2 store ø midt mellem Grønland og Canada, meget tæt på Nordpolen.

Hermed afsluttedes den snart 50 år gamle “Whiskey War” mellem vore to arktiske nationer. På aldeles fredelig vis og dermed ganske demonstrativt i en tid, hvor mørk russisk middelalder har sænket sig over et Europa, der ellers var på vej ud af mørket.

Tilnavnet “Whiskey War” kommer af den godmodige kappestrid om øen mellem Canada på den ene side og Grønland/Danmark på den anden. En kamp, der startede i 1973, hvor de to nationer fastlagde den kommende søgrænse imellem sig. Dengang glemte eller overså man helt enkelt den lille Hans Ø i det smalle Kennedy Stræde mellem de to lande.

Den forglemmelse vækker – i hvert fald hos nogle – minder om en tilsvarende hændelse, der fandt sted tilbage i 1658. Det skete, da vi sluttede fred med svenskerne – i hvert fald det første forsøg herpå – efter flere års blodige krige. Historien vil nemlig, at den danske forhandler dengang elegant fik skubbet sit ølkrus så langt ind på søkortet, at øen Anholt blev dækket og efterfølgende “glemt”…

Anholt om igen

Var det ikke sket, var Anholt nok blevet svensk. Faktum er nemlig, at Anholt geografisk set ligger en lillebitte smule tættere på Sverige end på Danmark. Så måske vi allerede dengang havde bedre styr på vort ølindtag end vore naboer i øst.

Men tilbage til den endnu mindre Hans Ø, som lige siden 1973 har levet en omskiftelig tilværelse. Således har Danmark og Canada nemlig skiftevis gjort krav på øen, placeret deres respektive flag og hævdet deres suverænitet. I al godmodighed, heldigvis. Vi skal være glade for, at naboen er Canada og ikke Rusland…

Krisen tilspidsedes i 2005, da den canadiske forsvarsminister entrede det lille klippeskær og tog et efterhånden vejrbidt og frønnet Dannebrog ned fra den primitive flagstang.

Det bekom ikke den danske stat, der straks indkaldte den canadiske ambassadør i København til en samtale under fire øjne i Udenrigsministeriet. Et dansk krigsskib blev sågar sendt afsted for at sætte trumf på.

The Whiskey War

Efterfølgende blev Danmark og Canada så enige om at være uenige om Hans Ø og dens tilknytningsforhold. De to nationer skiftedes til at besøge øen, og for ligesom at understrege det godmodige i kappestriden, efterlod de to nationer skiftevis en flaske canadisk whiskey og en flaske dansk akvavit på øen. Man er vel venner.

Der forlyder dog intet om, hvorvidt nogen nogensinde har turdet drikke af de henholdsvis gyldne og spritklare dråber. For tænk nu hvis…

Denne hyggelige udveksling af nationale drikkevarer – i folkemunde hurtigt døbt “The Whiskey War” – førte i 2018 til, at de to lande nedsatte en arbejdsgruppe mellem Canada, Danmark og Grønland. Blandt de danske deltagere var Udenrigsministeriet, Grønlands Selvstyre, Geodatastyrelsen, GEUS, DTU Space samt Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Intet mindre.

Efter tre års sikkert hårde forhandlinger lykkedes det så i november 2021 at nå frem til en løsning, som alle parter kunne være tilfredse med. Løsningen omfattede såvel den lille Hans Ø som et større havområde i Labradorhavet. De afsluttende forhandlinger fandt sted på neutral grund i Island.

Iskolde inuitter

Hans Ø havde nu aldrig været noget, der kunne bringe de lokale inuitter i affekt og ud af deres varme igloer. De så på striden med ophøjet ro, vel vidende at der jo var 350 km til nærmeste bebyggelse i Siorapaluk. Og plads har der jo aldrig været mangel på heroppe.

Hans Ø blev delt omtrent på midten, hvor der i forvejen er en naturlig kløft. Danmark fik hermed godt halvdelen af den karske klippeø – Canada en smule mindre.

Vigtigere er derimod opdelingen af et omstridt havområde i Labradorhavet. Her blev parterne enige om, at Danmark skulle have sit territorialfarvand udvidet med 40.000 km2, svarende til Jylland, Fyn og Sjælland – tilsammen. Ikke godt at vide, hvad der måtte gemme sig af naturrigdomme på eller i havbunden her.

Aftalen stadfæstede afslutningsvis, at verdens længste maritime grænse nu findes mellem Canada og Grønland – en grænse på i alt 3.882 helt igennem fredelige km.

Det kan vi da godt være lidt stolte af. Og Rusland lære rigtig meget af.

© 2022 Steen Ulnits

Indholdsfortegnelse (GG)

SU logo

Grej & Gadgets

Med 1.000+ artikler og langt over 3.000 notitser at vælge imellem på ulnits.dk, kan det hele godt blive lidt uoverskueligt. Man kan naturligvis altid bruge søgefeltet øverst oppe til højre på siden, men hvad nu hvis man ikke lige ved, hvad man skal søge efter – hvad der findes af tilgængeligt på siden?

Jeg har funderet lidt over tingene og er nået frem til en løsning, der gerne skulle gøre det hele lidt mere overskueligt. Hver af de store hovedkategorier vil i den forbindelse altid have en artikel allerøverst, hvoraf fremgår hvilke underkategorier der kan søges i, og hvilke artikler disse indeholder.

Under “Grej” drejer det sig i første omgang om underkategorien “Elektronik”, der de seneste år er kommet til at fylde mere og mere. Dette på grund af de uundværlige smartphones og smartwatches, der i stigende grad har vist sig nyttige for såvel lystfiskere som lystsejlere. Vi har jo i de allerseneste år oplevet smartphones, hvis indbyggede kameraer gør dem til seriøse alternativer til “rigtige” kameraer.

Alle andre grej-relaterede emner finder du stadig under hovedkategorien “Grej”, hvor nedenstående også er listet – i den kronologiske rækkefølge, de er tilføjet. Jeg kan desværre ikke garantere, at denne katalogisering er fuldstændig eller altid vil være opdateret. Men jeg lover at gøre mit bedste!

NB: Bemærk, at der er mange, mange flere artikler på www.ulnits.dk, end du umiddelbart kan se af oversigterne. Ældre end de her viste, som er de nyeste. Skulle alle 1.000+ artikler listes, ville det hele blive totalt uoverskueligt.

Brug altid søgefuntionen i øverste højre hjørne, hvis du leder efter noget bestemt.


* Smartphones og smartwatches:


* Kameraer til naturfoto og UV:


* Elektronik til bådfiskeri:


* Testsejlads af både og udstyr:


Bemærk igen, at der er rigtig mange flere artikler end de her listede. Det er blot de senest publicerede.

Skulle alle de godt 1.000+ artikler på www.ulnits.dk listes individuelt, ville det hele blive totalt uoverskueligt.

Søg derfor – og du skal finde!

© 2020 Steen Ulnits

Paven, patriarken og Putins alterdreng


Normalt hører man ikke meget til, hvad der foregår i de kirkelige inderkredse. Lige indtil nu:

Pave Frans, som jo er åndeligt overhoved for den katolske kirke, har netop haft et Zoom-møde med lederen af den russisk-ortodokse kirke, patriarken Kirill.

Paven valgte efterfølgende og ganske usædvanligt at give et kort referat af de to religiøse lederes virtuelle samtale, der uundgåeligt kom ind på den verserende krig i Ukraine:


– Jeg talte med Kirill i fyrre minutter, fortalte pave Frans til den italienske avis Corriere della Sera.

– De første tyve minutter holdt han et papir i hånden, hvorfra han læste alle de ting op, der skal retfærdiggøre krigen.

Jeg lyttede og sagde så til ham:

“Jeg forstår ikke noget af dette. Bror, vi er ikke statslige præster.”

Klar besked fra Pave Frans. Paven fortalte efterfølgende avisen, at han netop har aflyst et fysisk møde med den russiske patriark:

– Patriarken bør ikke forvandle sig til Putins alterdreng, tilføjede han i en usædvanligt skarp kommentar.


Samtalen understregede, at krigen i Ukraine nu også er begyndt at handle om religion. Det er ikke længere kun et spørgsmål om territorier på landjorden. Også mere himmelske værdier indgår nu.

Og Pave Frans er ikke den eneste, som synes, at patriarken for den russiske kirke er kommet lidt for tæt på Vladimir Putin.

En velsignet invasion

Den ukrainsk-ortodokse kirke har nu, langt om længe, valgt at lægge endelig afstand til den russisk-ortodokse kirke, man ellers hidtil har været underlagt.

Det er således velkendt, at den russisk-ortodokse kirke er blevet hovedrig under patriark Kirills ledelse. Med milliarder på kontoen.


At kirken boltrer sig som en anden oligark eller fisk i vandet under Putins beskyttende vinger. Købt og betalt med russiske rubler direkte fra statskassen.

Den russisk-ortodokse kirke har derfor også velsignet Ruslands invasion og uhyrlige sønderbombning af Ukraine. Som en helt nødvendig hellig krig.

Det manglede da bare. Man er vel rigtige venner.

Bare ikke med paven. Længere.

© 2022 Tekst & grafik:

Steen Ulnits