Savfisk

Savfisk

Et uhyggeligt udseende, men aldeles lyslevende og nu udryddelsestruet levn fra fortiden…

Er der en fisk, som lever op til sit navn på de allerfleste sprog, så er det savfisken. Et lyslevende, omend nu udryddelsestruet levn fra fortiden. En underlig mellemting mellem en haj og en rokke – kæmpestor og så forsynet med en fantastisk sav fortil!

Savfisken er en bruskfisk i lighed med haj og rokke – en fisk, som tidligt i sin udvikling valgte brusk frem for ben til sit skelet. En konstruktion, som gjorde den både let og meget smidig og samtidig overflødiggjorde de tungere benfisks svømmeblære.

Men så ophører lighederne også. Savfisken har fået sit navn efter det store og savtakkede sværd, den bærer forrest på hovedet. På begge sider er det forsynet med lange og sylespidse pigge, man skal holde fingrene langt fra.

Dette gælder ikke mindst den største af de seks arter af slægtenPristidae, som kan blive op mod 7 meter lang og veje op mod 2 tons. Der er dog ingen fuldt dokumenterede eksemplar i denne størrelsesorden, da disse giganter desværre hører fortiden til. Men den er god nok!

Trods sit barske udseende er savfisken en ganske fredelig fisk, der primært bruger saven til at rode i bunden med, når den søger føde – sekundært som forsvarsredskab. Den slår da vildt om sig med saven, hvilket altid sikrer den stor respekt!

Sværdet bruges til at bedøve, dræbe eller spidde byttet med. Det er uhyre følsomt og forsynet med utallige elektroreceptorer, som registrerer selv det spædeste levende liv – så den kan dræbe det! Her ser man det tydelige slægtskab med både hajer og rokker, som også er godt besat med elektroreceptorer. Lugtesansen er formidabel, men synet så som så. Man kan ikke få det hele...

Mere rokke end haj

Savfisken kaldes på dansk ofte savrokke, da den er nærmere beslægtet med rokker end med hajer – trods den langstrakte krop. Slægtskabet med rokkerne afsløres dels af de store brystfinner, som savrokkerne bruger til at ligge på bunden med – dels af gællespalterne, der i lighed med rokkernes sidder på undersiden af kroppen. Hajernes er som bekendt placeret på siderne.

Sawfish-plate

Savfiskene findes i alle tropiske farvande, hvor de meget ofte fanges i brakke mundingsområder. National Geographic indlemmede for nylig savfisken i en serie om udryddelsestruede monsterfisk, for savfisken har det ikke godt.

Det skyldes i et vist omfang dens sværd eller sav, som er en attraktiv handelsvare – på lige fod med elefenben og leopardskind. Men det skyldes i endnu højere grad menneskabte opstemninger, der hindrer fiskenes naturlige og livsnødvendige vandring mellem fersk- og saltvand.

Læg hertil, at savfisken er en hyppig, omend aldeles uønsket bifangst i garn. Savfisken er nemlig fredet de fleste steder – dertil meget besværlig at få ud af garnmaskerne.

Savfisken er i dag totalfredet i USA og Australien – ifølge Convention on International Trade in Endangered Species (CITES), Appendix I – hvorfor den i dag officielt og formelt “kun” trues af garnfiskeri. Her er den en aldeles uønsket bifangst, da dens sværd totalt raserer garnene. Men hvad hjælper det, at den totalfredede savfisk skal genudsættes – hvis den allerede har taget skade af opholdet i garnmaskerne?

Langt værre er på sigt nok den ødelæggelse, der løbende sker af dens levesteder – de estaurine områder, hvor ferskvand møder saltvand. Her lever savfiskene på lavt vand med blød bund, og her vandrer de regelmæssigt og uden problemer mellem salt og fersk vand – noget, flere bruskfisk evner. En vandring, som flere steder er ødelagt på grund af menneskeskabte vandringshindringer – opstemninger, damme etc.

Levende unger

Savfisk føder levende unger, der allerede ved fødslen har et fuldt udviklet sværd. Fødselen muliggøres af, at ungerne er indkapslet i en sej hinde, som pakker det sylespidse sværd ind, så det ikke kan skade moderen.

Ungerne vokser meget hurtigt og tilbringer den første tid i det estaurine mundingsområde, hvor vandet er brakt. Ved en vis størrelse drager de på langfart i åbent hav, hvor mange af dem desværre ender i et garn. De voksne og gydemodne fisk vender siden tilbage til floden, hvor fødselen sker.

Savfisk kan blive meget store. Den største stangfangede fisk vejede 590 kg og blev taget i Texas tilbage i 1940. Gamle beretninger fortæller imidlertid om langt større fisk – med flere udokumenterede savfisk på over 2 tons!

Så store fisk findes dog næppe i dag, hvor få fisk overlever til at blive så gamle. Det skal garnfiskeriet nok sørge for…

© 2011 Steen Ulnits