Aktuelt 3. kvartal 2019

* Havbrug uden placeringstilladelser

Kammeradvokaten har gennemgået sagerne om placeringstilladelser til de danske havbrug. Flere havbrug har ingen placeringstilladelse overhovedet, og andre har mangelfulde tilladelser. Miljøministeren vil have styr på området hurtigst muligt.

Første del af den grundige gennemgang af de danske havbrug ligger nu klar. Kammeradvokaten har gennemgået sagerne om placeringstilladelse til samtlige 19 eksisterende havbrug.  

Kammeradvokaten konkluderer, at seks havbrug slet ikke har en placeringstilladelse. De øvrige 13 havbrug har placeringstilladelser, som er meddelt uden forudgående habitatvurdering. Der er således konstateret væsentlige mangler i tilladelserne til de 19 eksisterende havbrug. Miljøstyrelsen skal nu lovliggøre forholdene ved sagsbehandling af de enkelte sager.

Placeringstilladelsen udgør det planmæssige grundlag for at drive havbrug. Tilladelsen har således til formål at sikre, at havbrugenes placering sker under fornødent hensyn til andre interesser på havet, såsom fiskeri, sejlads og naturbeskyttelse. 

– Det er uacceptabelt, at så mange havbrug har fået placeringstilladelse, uden at konsekvenserne for vores Natura 2000-områder har været kendte. Havbrugsproduktion må ikke ske på bekostning af naturen, og det skal nu undersøges for hvert enkelt havbrug, hvad konsekvenserne er, siger miljøminister Lea Wermelin.  

– Jeg synes, det er dybt utilfredsstillende, at der ikke har været styr på tilladelserne til havbrugene. Jeg har derfor bedt om en redegørelse for, hvordan det kunne ske. Det er vigtigt for mig som minister, at der nu kommer styr på området. Nu skal der ryddes op én gang for alle. Der skal være klarhed for erhvervet, de relevante organisationer og alle andre, siger miljøministeren. 

Miljø- og Fødevareministeriet fortsætter den igangværende grundige gennemgang af hele havbrugsområdet, hvor der bl.a. også ses på, om administrationen og tilsynet med havbrugene fungerer godt nok. 

Den samlede afrapportering af den grundige gennemgang af havbrugsområdet forventes klar i løbet af efteråret 2019.

Lidt spooky er det dog, at der i pressemeddelelsen fra Miljøstyrelsen tales om “lovliggørelse” af ulovlighederne.

– Hvad mon det betyder…?

14. juli 2019

* Uddrag fra regeringsgrundlaget

Der står mange fine ting at læse i det 18 sider lange nye regeringsgrundlag. Som miljømand hæfter jeg mig særligt ved følgende:

“Bekæmpe plastikforurening og sikre bedre beskyttelse af drikkevand. Højere afgifter på plastik samt en plastikhandlingsplan skal bidrage til at reducere plastikforbruget og sikre færre emballagetyper. For at mindske skadelige kemikalier i hverdagen genindføres afgiften på skadelige stoffer som PVC, ftalater og PVC-folier. 

Der gennemføres en kortlægning af udfordringerne i forhold til Danmarks grundvand som udgangspunkt for en samlet indsats, der skal sikre bedre beskyttelse af drikkevandet og nedbringe brugen af sprøjtegifte. Det skal blandt andet ske ved mere bynær skov samt ved at undersøge muligheden for at forbyde sprøjtning og gødskning i beskyttede naturområder (§3-arealer). 

Det skal sikres, at den målrettede regulering fungerer, så udledningen af kvælstof nedbringes mærkbart. Regeringen vil fremlægge en plan for implementering og efterlevelse af EU’s vandrammedirektiv. Endvidere er det en prioritet at håndtere og rense de store generationsforureninger.”

Nu gælder det så bare om at indfrie ambitionerne. Det skal blive spændende at følge. Ikke mindst for landbruget, der sikkert snart igen sadler deres traktorer op – på vej mod Rådhuspladsen. 

Givet anført eller i hvert fald opildnet af Ubærligt Landbrug, som jo dikterede den ulyksalige Landbrugspakke til daværende fødevareminister og selv landmand Eva Kjer Hansen (V). Og som nu truer med at trække de forskere i retten, som allerede dengang forudså den ventende miljøkatastrofe. 

Sandheden er nemlig mere end ilde hørt hos Ubærligt Landbrug. Den er decideret uønsket. 

14. juli 2019

* “Et globalt grønt foregangsland”

Dagbladet Information er et af de desværre uhyre få medier, som tager miljøet alvorligt og har gjort det i flere år. Også længe før der gik klima i den. På Information er man derfor udelt begejstrede over den nye regering:

“Danmark bliver nu det, som økoaktivister, grønne idealister, klimademonstranter, strejkende skoleelever, bekymrede borgere, engagerede iagttagere og vi på denne avis har drømt om, håbet på og irriterende insisterende efterlyst: 

Et globalt grønt foregangsland.«

Sådan indleder chefredaktør Rune Lykkeberg sin leder i torsdagens udgave af Information om det grønne systemskifte, der er en realitet med regeringsaftalen og den nye regering, der ventes præsenteret torsdag.

Men, tilføjer Lykkeberg, »det, der skaber begejstring for en ny begyndelse, giver også anledning til økonomisk bekymring. For hvor er den nytænkning, som finansierer investeringerne på nye præmisser, og hvordan vil de realisere ordene om økonomisk ansvarlighed? 

Mette Frederiksen har således fået en stærk politisk platform til et smukt politisk projekt. Men hun savner et økonomisk overbevisende fundament. Det venter vi på.”

Dagbladet Information: Et rigtig godt sted for alle, der søger – information!

14. juli 2019

* Aarhus fører an – igen

Landets næststørste by Aarhus tager nu atter førertrøjen, når det gælder klima og miljø. Først vedtog byrådet – til dansk landbrugs store fortrydelse – et forbud mod brugen af sprøjtemidler over byens grundvandsreserver. Landbruget klagede, men tabte i retten.

Det gav bystyret blod på tanden. I Aarhus byråd har et flertal bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet nu stemt for en ny og samlet fødevarepolitik, som er mere klimavenlig end den nuværende.

Den mere klimavenlige politik skal bygge på tre piller:

Inden 2024 skal Aarhus reducere klimaaftrykket fra de indkøbte varer med en fjerdedel, reducere madspildet med en tredjedel i produktionskøkkenerne, og endelig øge mængden af klimavenlige fødevarer i indkøbsaftalerne – blandt andet ved en større mængde af plantebaseret kost frem for kødbaseret.

Men ikke nok med det. Planen er nemlig også, at der skal afsættes penge til en medarbejder, som skal tage ud til køkkener og andre relevante afdelinger – for at hjælpe til med at implementere de nye regler.

Hos Greenpeace er man også begejstrede over Aarhus kommunes initiativ:

– Danskerne hører til de mest kødspisende i verden, og kommunerne er en helt afgørende motor til at sænke det høje kødforbrug til fordel for mere plantebaseret mad. Aarhus baner nu vej for mange andre kommuner, som vi håber også vil tage den afgørende klimahandling, der begynder i køkkenerne.

Det siger klima- og energirådgiver Tarjei Haaland i en pressemeddelelse.

Det er den vej, det går. De eneste, der endnu ikke har fattet det, er dansk giftlandbrug. Men så får de jo også 10 milliarder om året i landbrugsstøtte. De udgør en gigantisk sovepude, som vi snart skal til at rykke ved.

14. juli 2019 

* Slut med ålefiskeri på Arresø

Ved årsskiftet er det slut med erhvervsfiskeri på Danmarks største sø. Naturstyrelsen Nordsjælland har besluttet ikke at forlænge kontrakten med den fiskerfamlie fra Gilleleje, der ellers gennem de seneste 30 år har levet af at fiske især sandart og ål i søen.

– Et af de bærende elementer i kontrakten er ålefiskeriet. Og vores vurdering er, at når den europæiske ålebestand har det dårligt, og søen samtidig bliver nationalpark, så synes vi ikke, fiskeriet kan opretholdes, siger specialkonsulent Jan Kidholm Christensen fra Naturstyrelsen. 

De seneste år har den enlige erhvervsfiskerbåd landet tre-fem ton ål årligt, samt sandart, der også er en værdifuld spisefisk. Men fangsten af sandart varierer meget fra år til år, fortæller Jan Kidholm Christensen. Sandarten er kendt for at være en rovfisk, hvis årgange svinger utroligt meget. 

– Vi laver ikke noget nyt udbud. De fiskere, som har kontrakten nu, og som vi har været meget glade for at samarbejde med, har haft kontrakten gennem 30 år inklusive forlængelser. Og vi er pålagt, at vi skal teste markedet en gang imellem. Et eventuelt nyt udbud på sandart-fiskeriet kommer kun til at gælde i de gode år. Men som udgangspunkt så er der fra næste år kun lystfiskeri på søen, siger han.

Det må man i sandhed håbe, der også kun bliver i al fremtid. Der kommer aldrig noget godt ud af at erhvervsfiske på danske søer. At fjerne kommercielt værdifulde rovfisk som aborre og sandart er kun med til at forringe søernes økosystem. Det er kendt fra adskillige søer. 

Men der har været erhvervsfiskeri på Arresø gennem århundreder, så stoppet har ført til diskussion i lokalområdet.

14. juli 2019

* Dansk TV om forurenende havbrug

Sidste efterår var jeg en ganske aktiv foredragsholder med havbrug som emne. Og med et fyldt forsamlingshus på Anholt som den nok mest eksotiske lokalitet. 

Derudover deltog jeg i en yderst velbesøgt konference på havnen i Aarhus om fremtiden for Aarhus Bugt. Arrangeret af en bekymret byrådsgruppe fra Konservativt Folkeparti. De var ikke helt trygge ved, hvad deres konservative folketingsgruppe havde skrevet under på, da de stemte for flere forurenende havbrug i Kattegat.

Mit emne på konferencen var havbrug og disses konsekvenser for vandmiljøet.

Den lokale ITV-station var på pletten og optog hele konferencen. De indbød efterfølgende til to programmer med rent fokus på havbrug og disses indvirkning på omgivelserne – nationalt såvel som internationalt. De skulle indgå i serien “Miljømagasinet”.

De to programmer har nu været sendt og genudsendt flere gange, og nu ligger de permanent på ITV’s Vimeo-kanal. Du kan se de to halvtimes programmer på nedenstående links – når det passer dig: 

https://vimeo.com/338240825

https://vimeo.com/339487508

Stor tak til ITV for at tage problemet alvorligt før de fleste andre medier. Og for at følge op på temaet, der jo har udgjort en overhængende fare for vandmiljøet i hele Østjylland, siden regeringen – med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti – vedtog lov L111 om flere forurenende havbrug i de i forvejen hårdt belastede indre danske farvande. 

Kort før valget tog Socialdemokratiet heldigvis afstand fra loven, selv om de vilde og våde vækstplaner for danske havbrug var kommet fra ingen andre end socialdemokraten Dan Jørgensen, da denne i 2014 var fødevareminister. På et foruroligende uoplyst grundlag. Trods ellers mange advarsler om risikoen.

Nu er Dan Jørgensen så blevet klima-, energi- og forsyningsminister. Så selv om Dans hjerte givet banker for sagen, så må vi nok hellere holde et ekstra vågent øje med ham. Sporene skræmmer – ikke så lidt.

7. juli 2019

* Glyphosat-resistens…

Det måtte jo komme og var kun et spørgsmål om tid:

Engelske forskere har netop opdaget tidlige tegn på udvikling af resistens imod ukrudtsmidlet glyphosat – i planten agerrævehale, som er en fladbladet græsart, der ikke er velset blandt planteavlere.

Resultaterne kommer fra et nyt advarselssystem, som er udviklet på og af Rothamsted Research, der er af Englands førende forsøgsstationer. Målet med systemet er at identificere ukrudtspopulationer, der er tæt på at være resistente – før det er for sent.

Lederen af undersøgelsen, Dr. David Comont, fortæller:

– Flere engelske agerrævehale-populationer har risiko for at udvikle resistens over for glyphosat, som ellers er det sidste forsvarsværn mod rævehale-epidemien.

Hvis det ender med resistens, kan det få store konsekvenser for landmænd, forbrugere og miljøet – i form af faldende afgrødeudbytter og stigende priser. Mener altså Dr. Comont.

En tidligere undersøgelse viser, at hvis glyphosat ikke længere virker, vil produktionen af korn og raps falde 10-12 pct., hvilket vil koste engelske landmænd over 500 millioner pund om året.

Men når det opdages meget tidligt, kan resistens i marken stadig undgås med “mere intelligent” brug af ukrudtsmidler og andre bekæmpelsesmetoder. 

Senest har en engelsk landmand taget sagen i egen hånd og genoptaget en gammel, men længe forbudt ukrudtsbekæmpelsesmetode: Markafbrænding. Ingen brug af kemi – kun åben ild med efterfølgende nedpløjning.

Glyphosat er et af de få ukrudtsmidler, som rævehale ikke allerede er resistent over for. 

Derfor er de engelske landmænds glyphosat-forbrug i dag otte gange så stort som for 30 år siden. Til glæde for ikke mindst producenten Monsanto, der hvert år indkasserer milliarder på produktet. Ifølge Dr. Comont er det stigningen i landbrugets forbrug, der er skyld i begyndende resistens:

– Vi har ikke fundet bevis for et højt resistensniveau over for glyphosat endnu. Men vi fandt, at følsomheden for glyphosat var reduceret i flere populationer. Og det var netop populationer fra de marker, hvor glyphosat har været brugt meget. Så hvis vi fortsætter med det samme forbrug, er det kun et spørgsmål om tid, før der udvikles resistens.

7. juli 2019

* Sea Shepherd indstiller sigtet på havbrug

I sommer satser Sea Shepherd’s Virus Hunter IV kampagne ombord på skibet R / V Martin Sheen på at lukke havbrug med åbne netbure i den canadiske provins British Columbia.  Den canadiske provins er sidste højborg i det nordvestlige Stillehav, som tillader denne totalforurenende opdrætsform.

Det største problem med lakseopdræt i åbne netbure er sygdomme og parasitter, som florerer i de åbne netbure.  Anlæggene må kun have 3 lus per fisk, men undersøgelser viser, at der i øjeblikket er op til 50 pr. fisk.  

Dette har en direkte indflydelse på de vilde ungfisk af stillehavslaks.  Disse ungfisk er ikke i stand til forsvare sig mod havlusene, og desværre kan blot en enkelt parasit være dødelig.

Den 11. juni gik Sea Shepherd sammen med medlemmer af stammen Tla-o-qui-aht First Nation om bord på to havbrug med opdræt af laks i åbne netbure. Med sig havde de kameraer, så de kunne lave dokumenterende optagelser under overfladen.

Disse optagelser viste fisk med åbne sår, infektioner og diverse sygdomme.  Alexandra Morton, en uafhængig biolog med specielt fokus på havbrugenes skadelige virkninger på bestanden af vilde laks, kalder optagelserne “en af ​​mange rygende pistoler”.

Virus Hunter IV’s mission er at beskytte hele økosystemet – ikke kun laksene. Vildlaksenes blotte tilstedeværelse indikerer blot et godt miljø. Laks er nemlig en nøgleart i det nordvestlige Stillehav. Hele økosystemet er afhængigt af laksenes overlevelse.  

Det er derfor, at Sea Shepherd’s “Virus Hunter” kampagne arbejder målrettet på at lukke netop de åbne havbrug helt ned. De har ingen berettigelse, gavner nogle ganske få mennesker, men skader rigtig meget for rigtig mange. 

Heriblandt de indfødte indianere, som har fået inddraget deres oprindelige områder til forurenede havbrug – med regeringens velsignelse.

7. juli 2019

* Mossø mangler ørreder

Mossø indgår i det 150 km lange Gudenå-system og er samtidig Jyllands suverænt største og dybeste sø – dertil en af de få, som huser en naturlig bestand af søørreder. 

Ørredbestanden i tilløbene til Mossø har derfor længe været undersøgt grundigt – specielt siden fjernelsen af opstemningen ved Vilholt Mølle, der spærrede for opgangen af søørreder fra Mossø.

DTU Aquas undersøgelser fra 2018 viser desværre, at antallet af gydevandrende søørreder i tilløbene til Mossø er faldet i forhold til 2017, hvor antallet allerede var både overraskende og foruroligende lavt.

DTU Aqua har i adskillige år fulgt forekomsten af ørredyngel fra gydning på udvalgte strækninger af Gudenåen ved Vilholt og Voervadsbro. Undersøgelserne har bl.a. dokumenteret, at fjernelsen af opstemningen ved Vilholt Mølle i 2008 resulterede i en særdeles stor bestand af ørredyngel – fordi der nu er fri passage forbi møllen til velegnede gydepladser for opgangsfisk fra søen.

Forventningen var derfor, at der også ville være en positiv udvikling i bestanden af søørreder. Men sådan er det ikke gået. Det viser DTU Aquas undersøgelser fra 2017 og 2018 af opgangen af søørreder til to af de vigtigste gydevandløb for søørreden i Mossø: Gudenåen selv og tilløbet Bjergskov Bæk.

DTU Aquas undersøgelse fra 2017 viste, at der i midten af november var meget få gydefisk i Gudenåens hovedløb på den 12,7 km lange strækning fra Vestbirk Vandkraftværk til udløbet i Mossø ved Kloster Mølle. Her blev bestanden af gydemodne søørreder over 40 cm beregnet til ca. 200 fisk, svarende til ca. 16 søørreder pr. km. 

Ved undersøgelsen i 2018 var der kun ca. 85 søørreder over 40 cm på den samme strækning, svarende til ca. 6,5 søørreder pr. km.

Hvis man indregner alle ørreder over 30 cm (både bækørreder og søørreder), var der i 2017 i alt ca. 300 ørreder på strækningen, svarende til ca. 24 ørreder pr. km. I 2018 var tallet ca. 130 ørreder, svarende til ca. 10 ørreder pr. km.

Til sammenligning blev gydebestanden i det produktive, men meget mindre havørredvandløb, Villestrup Å (et tilløb til Mariager Fjord), i november 2016 beregnet til ca. 250 voksne havørreder pr. km.

7. juli 2019

* Konservative sommerhuse i kystnatur

Erhvervsstyrelsen vil placere 12 sommerhusområder på steder i kystnærhedszonen udpeget til større sammenhængende naturområder – det såkaldte Grønne Danmarkskort. – Det er en ommer, mener Danmarks Naturfredningsforening, DN.

Erhvervsstyrelsen barsler lige nu med en plan, der skal gøre det muligt at placere 12 sommerhusområder på steder langs kysten, som i dag er udpeget til naturområder og en del af det såkaldte Grønne Danmarkskort. 

Det er tidligere erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), der hermed fortsætter de konservatives kulsorte miljøprofil. Og som håber at komme igennem med dette som det foreløbigt sidste konservative frontalangreb på dansk natur. 

Det drejer sig om områder, der af  kommunerne er udpeget som vigtige arealer, som skal være med til at skabe bedre natur og biodiversitet.

Områderne ligger samtidig inden for kystnærhedszonen, der beskytter landskabet fra vandkanten og 3.000 meter ind i landet mod unødvendigt byggeri.

Leder af lokale sager i Danmarks Naturfredningsforening, Nina Larsen Saarnak kalder udviklingen problematisk.

– Det er problematisk, at staten med den ene hånd pålægger kommunerne at udpege naturområder til det Grønne Danmarkskort, og med den anden hånd nu lægger op til at bygge sommerhusområder i dem. Vi håber, at den nye Erhvervsminister vil tage det her op til revision, for det er en ommer set fra naturens side, siger Nina Larsen Saarnak.

– Kritikken af planerne er desværre ikke enestående. Vi har netop haft et andet landsplandirektiv i høring, hvor der også af staten planlægges mere byggeri og byudvikling i kystnærhedszonen. Her lå hele 22 ud af 91 forslag til udviklingsområder helt eller delvist inden for Grønt Danmarkskort, slutter Nina Larsen Saarnak fra DN.

7. juli 2019