Aktuelt 1. kvartal 2019

* Opgravning af Gudenåen

Det overraskede mange, at et flertal i Randers Byråd for nylig stemte for, at Gudenåen skal oprenses nedstrøms Nørreåens udløb.

Overraskende, da der ikke er juridisk krav om, at Randers kommune skal bekoste en sådan oprensning. Overraskende, da en oprensning slet ikke vil ændre på afstrømningen.

Læs selv, hvad kommunaldirektør Jens Lyngborg Heslop skriver som svar til et par overraskede byrådsmedlemmer:


“Til byrådets medlemmer

Byrådsmedlem Kasper Fuhr Christensen har spurgt til lovligheden i at undlade at fjerne sedimenter ved Nørreåens udløb. Byrådsmedlem Henrik Leth har i samme forbindelse spurgt til udgifterne forbundet med ekstern bistand til diverse beregninger.

Reguleringen af Nørreåen og Gudenåen er fastsat i dels et regulativ og dels vandløbslovgivningen. Randers Kommune overholder vandløbsloven, idet vandløbsregulativet for Nørre Å indeholder krav til vandløbsskikkelse samt til vedligeholdelsen af åen. 

Beregningsmetoden for vandføringen i åen, der er lagt til grund i regulativet, vil ikke være overholdt, såfremt sedimentet ikke fjernes. Det skyldes, at den beregningsmetode, der er valgt, baserer sig på en teoretisk geoteknisk profil, hvor bundkoten ikke må overskrides, hvilket pt. sker på det pågældende sted.

Regulativets bestemmelser er retningslinjer for kommunens administration af kontrol med og vedligeholdelse af Nørre Å, hvorfor det er op til  kommunen at vurdere, hvorvidt og i hvilket omfang der skal iværksættes konkrete vedligeholdelsesforanstaltninger.

Forvaltningen har i forbindelse med vurderingen af, om åen bør oprenses, indhentet eksterne faglige beregninger, der dokumenterer, at den teoretiske vandføringsevne i åen er overholdt i overensstemmelse med vandløbslovens krav. De eksterne vurderinger viser således, at oprensning af sediment vil være uden betydning for åens teoretiske vandføringsevne. Det vil ikke gøre en forskel for risikoen for oversvømmelser og forhøjet vandstand.

Det er derfor forvaltningens opfattelse, at det ikke vil være i strid med loven at undlade oprensning af Nørre Å under de foreliggende omstændigheder, da vurderingen er, at vandføringsevnen i Nørre Å vil være uændret.

I forlængelse af sagen om sedimentfjernelse i Nørreå, har byrådsmedlem Henrik Leth spurgt til udgifterne til de eksterne undersøgelser af hydraulik og vandafstrømning i Nørreåen/Gudenåen.

I 2017-18 har kommunen haft en udgift på ca. 187.000 kr. til hydrauliske undersøgelser inkl. opmålingen og beregninger. Heraf er ca. ½-delen direkte begrundet i den igangværende dialog med Nørreålavet omkring vandafledningen og sedimentfjernelsen.

Resten af udgiften er til undersøgelser og beregninger, der også skal bruges til den igangværende revision af regulativet for Gudenåen og til udarbejdelsen af en vandløbsmodel sammen med de andre Gudenå- kommuner

Venlig hilsen
Jens Lyngborg Heslop

Direktør
Randers Kommune

Udvikling, Miljø og Teknik”


En sådan opgravning af Gudenåen vil naturligvis være et voldsomt indgreb i vandmiljøet i Danmarks længste vandløb. Dertil helt nyttesløst ifølge ovenstående svarskrivelse. 

Det passer heller ikke ret godt ind i Randers kommunes planer for Naturpark Randers, at man starter med en ødelæggende oprensning af kommunens suverænt fornemste aktiv – arvesølvet Gudenåen.

Den sag kommer vi til at høre mere om.

14. februar  2019

* BNBO: Drikkevandet…

Vi kan lige så godt vænne os til endnu en forkortelse i dagligdagen, nemlig “BNBO”.

I en pressemeddelelse fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer skriver formanden, minkavler Martil Merrild, følgende om de såkaldte “BNBO” områder:

“Politikerne ønsker ud fra et forsigtighedsprincip at lave sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder (BNBO’er), og når det ikke kunne være anderledes, så mener Landbrug & Fødevarer, at der er grund til at rose politikerne for, at det med dagens aftale slås fast, at landmænd skal gives fuld og hel erstatning for restriktioner i de boringsnære beskyttelsesområder.

Det er vigtigt, at der er kommet en bred politisk aftale mellem Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF, som sikrer stabilitet og ro på området for pesticider.

Grundlæggende mener Landbrug & Fødevarer, at grundvandet er velbeskyttet allerede med den restriktive godkendelse af pesticider og de eksisterende 25 meters beskyttelseszoner omkring alle vandboringer.

– Når politikerne ud fra et forsigtighedsprincip alligevel ønsker at lave sprøjtefrie BNBO, har det været et kardinalpunkt for os, at landmændene bliver behandlet ordentligt og erstattet fuldt og helt for alle værdimæssige tab som følge af et sprøjteforbud i BNBO. Der er tale om et dybt indgreb i den private ejendomsret, slutter Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Landbrug & Fødevarer har igennem hele processen kæmpet for at fjerne eller sænke den efter deres opfattelse konkurrenceforvridende pesticidafgift, som årligt koster landbruget omkring 600 millioner kroner. 

Det skuffer derfor L&F, at politikerne endnu en gang har valgt ikke at lytte til deres ønske.

Det skuffer sikkert også kollegerne i vore nabolande, at danske landmænd skal have penge for ikke at forurene drikkevandet. Undersøgelser har nemlig klarlagt, at man i Sverige, Holland og tre delstater i Tyskland beskytter drikkevandet med simple forbud mod sprøjtning i de boringsnære områder. Det skriver mediet gylle.dk

Ingen af disse lande betaler således deres landmænd for at beskytte drikkevandet. Den danske kompensation må således betragtes som konkurrenceforvridende og havner sikkert snart for EU-domstolen.

14. februar  2019

* Fuld kompensation

Formand Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer glæder sig over, at der i forbindelse med etablering af de boringsnære beskyttelsesområder – de såkaldte BNBO’er – bliver tale om frivillige aftaler mellem lodsejere, vandforsyninger og kommuner. I hvert fald i første omgang.

Det er vigtigt, at der hurtigt kommer en god konstruktiv dialog, hvor man finder de bedste lokalforankrede løsninger til gavn for alle parter. For eksempel flytning af boringer, opkøb af arealer eller omlægning til natur.

– Politikerne har givet os til udgangen af 2022, og derfor er det strengt nødvendigt, at vandforsyningerne og kommunerne hurtigst muligt indkalder de berørte landmænd til møder, siger Martin Merrild.

– Det er aftalt, at omkostningerne til BNBO-indsatserne skal dækkes over vandtaksten, og at der lokalt kan samarbejdes mellem flere vandforsyninger, så virksomheder, landmænd og andre vandforbrugere ikke bliver unødig hårdt ramt.

Med andre ord: Det konventionelle kemilandbrug skal nu have penge for ikke at forurene det danske grundvand yderligere. De kan vælge at sælge deres jord, omlægge til giftfri økologisk drift, braklægge eller plante skov. Altsammen betalt af danske skatteydere.

Under alle omstændigheder godt, at der nu langt om længe fokuseres på at holde yderligere gift væk fra vore drikkevandsreserver. 

Der er tale om fuld erstatning på markedsvilkår, hvor der skal laves en konkret vurdering af den hidtige anvendelse af arealet, markedsprisen og omfanget af de restriktioner, der bliver lavet på arealet.

Kompensation vil ske via vandtaksten. Derudover er der mulighed for at indgå frivillige aftaler. Den brede politiske aftale lægger op til, at kommunerne skal vurdere alle BNBO’er på landbrugsjord og andre arealer, hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssigt formål. 

Kommunerne bliver bedt om at gå i gang med det samme. Der er afsat 51 mio. kr. til den nye aftale.

Det skuffer sikkert kollegerne i vore nabolande, at danske landmænd skal have penge for ikke at forurene drikkevandet. Undersøgelser har nemlig klarlagt, at man i Sverige, Holland og tre delstater i Tyskland beskytter drikkevandet med simple forbud mod sprøjtning i de boringsnære områder. Det skriver mediet gylle.dk

Ingen af disse lande betaler således deres landmænd for at beskytte drikkevandet. Den danske kompensation må således betragtes som konkurrenceforvridende og havner sikkert snart for EU-domstolen.

14. februar  2019

* SF: Mindre landbrug og færre husdyr

Dansk landbrug skal gøres mere klimavenligt. Det vil ikke kun være til gavn for klimaet, men også gøre erhvervet mere konkurrencedygtigt på længere sigt.

Det mener i hvert fald Socialistisk Folkeparti (SF), der i et nyt udspil kommer med en stribe forslag til reducering af landbrugets CO2-udledning. Det skriver Dagbladet Information.

I regeringens klimaudspil fra oktober blev landbruget stort set fritaget fra at bidrage til reduktionen af Danmarks samlede udledninger.

– Landbruget er en lavthængende frugt, som regeringen slet ikke tager fat på. Det skal vi i gang med, siger formand for SF, Pia Olsen Dyhr, til Information om udspillet “En ægte klimaindsats i landbruget.”

Landbruget står for omkring en femtedel af Danmarks samlede CO2-udledning, hvoraf husdyrproduktionen tegner sig for godt 60 procent. SF regner dog landbruget for at være ansvarlig for helt op til 30 procent af Danmarks udledninger, idet partiet også medregner energirelaterede CO2-udslip og kulstofstab.

Udspillet består af ni konkrete forslag, der ifølge SF vil nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser med op til 25 procent i 2030 sammenlignet med i dag.

De enkeltforslag, som vil få den største effekt, går på at mindske landbrugsarealet og nedbringe antallet af husdyr. SF foreslår at stoppe dyrkning af de 65.000 hektar mest klimabelastende jorde – svarende til syv procent af Danmarks samlede landbrugsareal. Antallet af husdyr forventes at blive reduceret i takt med landbrugsarealet.

– Der er flere gode elementer i at tage jorde ud af dyrkning. Det ene er, at det er sårbar jord med høj klimabelastning. Det andet er, at vi så også stopper dræning og gødskning. Og det er godt for miljøet og naturen, da kvælstofsudledningen ved søer og vandløb falder. På den måde er det et lækkert Kinder-æg, siger Pia Olsen Dyhr.

14. februar  2019

* OK fra Økologisk Råd

Dagbladet Information har bedt professor i jordbrug Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet og Leif Bach Jørgensen fra Det Økologiske Råd vurdere udspillet fra SF:

– Det er et godt, konkret og realiserbart udspil, SF kommer med. Regeringens udspil, som friholder landbruget, er dybt kritisabelt. Vi skal i gang med klimaindsatsen, og landbruget har en stor del af ansvaret, siger Leif Bach Jørgensen.

Jørgen E. Olesen mener endda, at udspillet er et klogt indspark til debatten, hvis man sammenligner med nogle af de andre politiske udspil, der er kommet:

– Der er mange gode tanker i udspillet. Der står også, at noget mere må gøres forskningsmæssigt og innovationsmæssigt. Det er jeg fuldstændig enig i, siger han.

Han understreger dog, at man altid skal være påpasselig, når man regner på, hvor stor en CO2-reduktion enkelte tiltag vil resultere i.

SF’s forslag om at udtage jorde fra dyrkning og mindske antallet af husdyr forventes at reducere Danmarks udledninger med hhv. 1,85 mio. og 450.000 ton CO2 frem mod 2030. 

I stedet skal nogle af markerne omdannes til skov og vild natur. SF ønsker at rejse 100.000 hektar ny skov om året, hvilket ifølge partiet vil reducere Danmarks udledninger med 180.000 ton CO2 frem mod 2030.

Jørgen E. Olesen advarer dog om, at forslaget om at mindske landbrugsarealet og nedbringe husdyrproduktionen kan have en skadende effekt på landbruget.

– Hvis der kommer færre dyr og mindre areal, så vil en del af produktionen blot flytte til udlandet, hvor der er er mindre effektiv teknologi og dermed højere udledninger, slutter Jørgen E. Olesen.

14. februar  2019

* Ulvehegn virker

Der er blevet færre ulve i Danmark, og de ellers meget omdiskuterede ulvehegn ser nu ud til at virke.

Det viser et nyt notat fra Miljøstyrelsen, der gør status over de kontroversielle ulves adfærd i 2018. I begyndelsen af året vurderede styrelsen, at ni ulve befandt sig i Danmark. Det er nu faldet til fem. Om forskellen så er udvandret frivilligt eller skudt ulovligt som ulven ved Ulfborg, vides ikke.

“Pt. er det vurderingen at der befinder sig to til tre ulve i Vestjylland, én ulv i Nordjylland og én ulv på Djursland,” skriver Miljøstyrelsen.

Ifølge de nye tal angreb danske ulve 28 gange lam, får eller kalve sidste år – med størstedelen af angrebene i foråret. Det er en lille stigning sammenlignet med 2017, hvor 24 angreb fandt sted.

Til gengæld er det ikke en eneste gang i 2018 lykkedes en ulv at angribe et husdyr, som har været beskyttet bag et korrekt opsat og monteret ulvehegn.

Enkelte gange har ulve angrebet husdyr bag hegn, men disse hegn har siden vist sig at være i stykker. I dag er langt de fleste kilometer ulvehegn blevet kvalitetssikrede og har fået en elektronisk alarm, som advarer om fejl på hegnet.

”Vi kan konkludere, at hegnet har en positiv effekt,” siger Lasse Jensen, der er planlægger i Miljøstyrelsen.

Læs mere om ulven i Danmark her.

7. februar  2019

* Mystisk myggesvind

Nu gik det ellers lige så godt ved den smukke Hald Sø – se notitsen her.

Og så ikke alligevel. For få år siden sværmede mere end 15 milliarder dansemyg hvert år rundt over Hald Sø ved Viborg.

Nu er myggene stort set væk – og det vækker bekymring hos bådfolk og fiskere ved Hald Sø. Ifølge Viborg Folkeblad er de manglende myggesværme nemlig udtryk for, at den økologiske balance i søen ikke er, som den skal være.

Normalt er sværmene af dansemyg ved Hald Sø så intense, at luften farves sort som røgskyer. Dette ikke mindst i maj måned: 

– De op til 15 milliarder myggelaver, der lever på bunden af søen, inden de bliver til flyvende væsner, er endog meget vigtige for vandmiljøet, da de æder de alger, der synker til bunds. Bliver disse ikke spist, lægger de sig på søens bund, og det er ikke godt for noget, siger Jens Christensen fra Hald Søs Bådelaug til Viborg Folkeblad.

En dykker har derfor været nede på bunden af søen. Hans video-optagelser viser, at der stort set ingen myggelarver er tilbage.

– Flere steder var der dannet et såkaldt ligklæde, oplyser Jens Christensen til avisen.

Ligklædet består af hvide svovlbakterier, som indikerer et iltsvind. Det er ellers mest kendt fra saltvand, der har et mange gange større indhold af svovl end ferskvand.

Jens Christensen mener, at det iltningsanlæg, der siden midten af 1980’erne har givet Hald Sø kunstigt åndedræt, ikke fungerer optimalt, og at anlægget i øvrigt ikke er blevet passet ordentligt:

– Siden kommunalreformen er anlægget ikke blevet vedligeholdt ordentligt af Viborg Kommune. Det er klart, at man ikke bare kan lade det køre videre uden at tjekke de slanger, der ligger på søbunden, slutter han.

7. februar  2019

* Wesenberg-Lund pris uddelt

Fiskeplejekonsulent Jan Nielsen, DTU Aqua har fået Wesenberg-Lund Prisen for sin mangeårige indsats for danske vandløb. Det skriver fiskepleje.dk.

Gydegrus af den rigtige størrelse, passende strømforhold og fravær af spærringer. Det er nogle af ingredienserne i opskriften på et godt gydevandløb for ørreder. 

Den og andre opskrifter til at sikre vandløb naturlige fiskebestande har fiskeplejekonsulent Jan Nielsen videreformidlet til kommuner, lystfiskerforeninger og andre interesserede gennem mange år. 

Den indsats fik han Wesenberg-Lund Prisen for den 28. januar 2019. Overrækkelsen af prisen fandt sted på det 7. Ferskvandssymposium, som blev afholdt på Syddansk Universitet.

– Jan er en fremragende formidler og hans begejstring smitter. Han holder kurser, han skriver bøger og artikler, han laver film. I sporene efter ham er bæk efter bæk forvandlet fra triste, livløse render til klukkende naturperler.

Det sagde danske vandløbs grand old man, Bent Lauge Madsen, i sin tale ved prisoverrækkelsen, hvor han også fremhævede det videnskabelige fundament for Jan Nielsens arbejde: 

– Jan og hans kolleger er garanterne for, at vi ikke handler i blinde. Indsatsen bygger på et solidt fagligt og forskningsbaseret grundlag, skabt gennem 130 års evidensbaserede fiskeundersøgelser ved DTU Aqua.


Info: Wesenberg-Lund Prisen er en prestigefyldt pris på det ferskvandsbiologiske område. Den er tidligere givet til to fyrtårne på området, biologen Bent Lauge Madsen (2014) og professor i ferskvandsbiologi Kaj Sand Jensen (2016)

Wesenberg-Lund Prisen hædrer en person, som ”selvstændigt og vedvarende har virket til fremme af viden og formidling om organismerne knyttet til de ferske vande og de ferske vandes opførsel og hensigtsmæssige forvaltning”. Prisen består af æren og et indrammet bevis. 

Prisen er opkaldt efter professor Carl Wesenberg-Lund (1867-1955), som grundlagde det første ferskvandsbiologiske laboratorium i Norden ved Furesøen i 1897. Han var også den første professor i ferskvandsbiologi ved Københavns Universitet.

* Danskerne bakker op om fredningerne

Der er for en gangs skyld godt nyt for den trængte danske natur:

Torsdag den 24. januar 2019 blev Dansk Folkepartis beslutningsforslag om at fratage Danmarks Naturfredningsforening retten til selvstændigt at foreslå fredninger nemlig behandlet i Folketingssalen. 

Det afstedkom en lang debat, hvor alle folketingets partier undtagen Dansk Folkeparti afviste forslaget, der pudsigt nok er blevet kaldt meget lidt dansk.

Siden midten af december har der således været en bred folkelig opbakning til det store flertal i Folketinget, der nu afviser Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Næsten 33.000 skrev under på et nej til at forringe naturbeskyttelsen.

Alle 17 grønne natur- og miljøorganisationer i Danmark har bakket op om Danmark Naturfredningsforenings ret til at rejse fredninger, og på en råkold januardag mødte borgere fra hele landet talstærkt op til fejring af 41 fredninger rejst af DN.

Det er et klart signal om, hvor stor opbakningen er til de danske fredninger. Det sender også et klart signal til den danske befolkning om, hvad Dansk Folkeparti grundlæggende mener om natur og naturbeskyttelse. 

Rart at vide her op til valget, hvor ellers sorte partier har det med at iklæde sig det grønne valgdress.

7. februar  2019

* Slut med Brakvands Cup

Efter seks år med Dansk Brakvands Cup i Stege Nor er det nu forbi. Det skriver det sjællandske nyhedsmedie sn.dk.

Arrangørerne fra Møn Trolling trækker nemlig stikket til et ellers yderst populært stævne. Og årsagen er ligetil: Der er ganske enkelt ikke nok gedder at komme efter:

– Bestyrelsen for Møn Trolling har besluttet, at det ikke er forsvarligt, at holde konkurrence på de få store gedder, der er tilbage, forklarer Helmuth Johansen.

Et elendigt koldt og stormfuldt vejr for to år siden lagde en dæmper på festlighederne ved Brakvands Cuppen sidste år – med færre deltagere og færre sponsorater. Men ellers har opbakningen ikke fejlet noget gennem årene.

– Det har været et fantastisk arrangement med kæmpepræmier på over 300.000 kroner de sidste par år. Et enkelt år brød vores hjemmeside sammen, da tilmeldingen åbnede, fordi der havde været 111.000 inde på siden på en time, fortæller Helmuth Johansen.

Nedgangen i antallet af gedder har været en kendsgerning i mange år. Siden 70’erne har græssende køer og dræningen af enge ødelagt forholdene for gedderne, der gyder på oversvømmede enge.

– Helt galt gik det i 2016, hvor en storm fra nord pressede saltvand herned. Det kunne gedderne ikke klare. De lå i tusindvis rundt om på markerne og var døde. Det er dem, vi nu mangler, forklarer Helmuth Johansen til sn.dk.

Han håber, at de forskellige tiltag, som blandt andet Vordingborg Kommune har gang i med etablering af såkaldte “geddefabrikker” og genslyngning af vandløb kan få vendt udviklingen og få bestanden op igen. 

Det sydsjællandske geddefiskeri blev kraftigt promoveret af turistorganisationen Fishing Zealand. Trods ellers rigeligt med advarsler om faren ved at brandskatte en i forvejen stærkt truet fiskebestand. 

Lystfiskermagasinet Fisk & Fri bragte senest en stor artikel om den uundgåelige dødelighed ved Catch & Release fiskeriet efter brakvandsgedder. I artiklen når man frem til, at op mod 7.000 gedder er afgået ved døden efter fangst og genudsætning. Altså alene på grund af det intensive lystfiskeri.

Videnskabelige studier viser, at dødeligheden ved C&R efter gedder ligger på 7,2 %. Det er betydeligt mindre end dødeligheden hos eksempelvis laksefisk, der ikke er nær så robuste. Læs mere her:

https://www.fiskogfri.dk/c-r-dode-gedder-i-tusindvis/?fbclid=IwAR0dJuKkADTNAtaP3sdw3ajZBCH9fQeBOonUApNwhx6_gyzRJaNLGw0Okx0

7. februar  2019

* Vildsvinehegnet

I dag blev så det første spadestik til det meget omdiskuterede vildsvinehegn taget.

Formålet med hegnet er at holde vildsvin ude af Danmark, da svinene kan bære den frygtede sygdom afrikansk svinepest.

  • Det kommende vildsvinehegn vil være et kraftigt stålmåttehegn, som er halvanden meter højt og går en halv meter ned under jorden.
  • På strækninger langs grænsevandløb og grøfter kan hegnshøjden reduceres, fordi der kan opnås en voldgravseffekt foran hegnet.
  • Der vil være permanente åbninger i hegnet, hvor der nu er Schengen grænseovergange, og hvor der er større krydsende vandløb. 
  • Der bliver i alt 20 permanente åbninger i forbindelse med vandløb og Schengen overgange på den knapt 70 kilometer lange strækning.
  • Ved øvrige overgange langs grænsen indsættes der låger eller færiste. Der opsættes som minimum en låge for hver kilometer.
  • Mellem lågerne etableres trin i hegnet, så man kan passere henover det.
  • For de mindre dyr etableres for hver 100 meter en 20×20 cm åbning i hegnet.

Så må man bare håbe, at de frygtede vildsvin holder sig væk fra grænseovergangene og undlader at svømme over Flensborg Fjord eller krydse Rudbøl Sø. Og ikke hopper over hegnet, som man har set dem gøre det på video.

Ejheller kommer i kontakt med smittebærende insekter, der næppe bremses af hegnet. Eller svinetransportører, der ikke desinficerer korrekt eller medbringer madvarer over grænsen. Etc. 

Listen bliver sikkert længere.

28. januar  2019

* DN: Stop angrebet på de små vandløb

– Regeringen fortsætter sine bestræbelser på at fjerne beskyttelsen fra 1.000 kilometer vandløb. Det vil jeg advare stærkt mod, siger Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening. 

Regeringens planer om at ophæve beskyttelsen af 1.000 km vandløb er et direkte angreb på vores natur, som, hvis det føres ud i livet, vil sætte naturen yderligere tilbage.

Det er samtidigt et angreb mod den folkelige deltagelse, regeringen ønskede fra alle interessenter, og som resulterede i, at frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening sammen med andre har brugt et utal af timer på at undersøge naturpotentialet i Danmarks små vandløb.

Det er en kæmpeindsats fra civilsamfundet, regeringen nu synes at skrotte.

De små vandløb er fiskenes fødestuer og børnehaver. Her kan fiskene gyde, og det er her, at de små fisk vokser op bag sten, planter og under brinker. Nogle steder vil vandløbene stadig være beskyttet af naturbeskyttelsesloven som såkaldt paragraf 3-natur. Også selvom de med regeringens plan nu bliver undtaget fra vandrammedirektivets mål om at opnå god økologisk tilstand.

Men uden et miljømål om god tilstand er det en svag beskyttelse, og rigtig mange af de små vandløb vil være prisgivet til kun at tjene til afvanding af landbrugsarealer. Så kan de uddybes, udrettes og rørlægges.

Det er naturligvis først og fremmest uacceptabelt i forhold til vores natur og efter Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse også i strid med EU’s vandrammedirektiv. Jeg vil gerne her understrege, at vi ikke opgiver kampen for vandløbene.

Vi gik alene ind i de lokale vandråd, der skulle vurdere, om et vandløb skulle miste beskyttelsen, for at begrænse skaderne, og vi har kæmpet benhårdt i vandrådene for at gøre skaden så lille så muligt.

Men kriterierne for, hvorvidt et vandløb skulle miste beskyttelsen, var på forhånd helt skæve, og vandrådene blev sat på en utaknemmelig opgave. Kriterierne blev nemlig fastsat politisk af den tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, og han gav mulighed for at fjerne beskyttelsen fra små vandløb under en temmelig stejl hældning (3 promille) og som ikke allerede var i god økologisk stand.

Det er altså op ad bakke i et fladt land som Danmark, og resultatet måtte jo blive, at der blev åbnet op for en useriøs fjernelse af rigtig mange vandløb. For selvom et vandløb har en lav hældning – også under 1 promille – så kan der nemt opnås god økologisk tilstand. Derfor undrer jeg mig over, at den nuværende minister vælger at fortsætte linjen.

28. januar  2019

* Vandrådene: Fra anbefalinger til skraldespand

– Det undrer mig også i den grad, at regeringen ovenikøbet har valgt at skrotte en masse af de anbefalinger, som vandrådene er kommet med.

I Ringkøbing Skjern Kommune kom et enigt vandråd frem til, at tre af de vandløb, som Miljøstyrelsen havde karakteriseret som kunstige, dokumenteret er naturlige og havde god tilstand målt på smådyr. Derfor bør Tilløb til Feldbæk, Bæk ved Lilleby og Sinkær Bæk indgå i vandplanerne. Alligevel står de til at blive taget ud.

I Nordfyns kommune kom Bogense Bybæk under lup, selvom den med et opland større end 10 kvadratkilometer slet ikke burde være i spil. Vandrådet anbefalede at tage en del af vandløbet ud af vandplanerne og bevare resten, nemlig den nedre del med godt fald og hvor der er vilde ørreder. Alligevel står Bogense Bybæk nu til at miste sin beskyttelse.

På Bornholm udtages alle de syv vandløb, der var i spil. Det sker selvom enige vandråd og Regionskommunen havde anbefalet at få dem ind i vandplanerne, og selvom der ikke her var dyrkningsinteresser, som talte imod.

Det er en enorm mangel på respekt for vandrådenes og kommunernes indsats.

Der er noget fjendsk over de seneste års håndtering af vores vandløb, og det var derfor med god grund, at landets mange grønne ildsjæle reagerede voldsomt over den daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens udtryk ”de forhadte vandløb”.

Jeg er bekymret for vores fiskebestande og vandløb og vil indtrængende opfordre regeringen til at genoverveje en beslutning, der skader naturen og undergraver en proces, hvor landmænd og naturorganisationer mange steder har fundet hinanden.

Jeg håber derfor, at regeringen nu besinder sig og dropper angrebet på vores små vandløb, slutter Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening. 

28. januar  2019

* DN: Ulvedrab bør koste jagttegn

Det er fuldstændig uhørt, at man kan beholde sit jagttegn, selvom man har skudt et totalfredet dyr, mener Danmarks Naturfredningsforening, der ønsker en stramning af reglerne.

Spørgsmålet er aktuelt efter en 66-årig mand blev dømt skyldig i at have skudt og dræbt en ulv i Ulfborg i Vestjylland tilbage i april måned. Manden er blevet idømt 40 dages betinget fængsel og fik konfiskeret sin riffel, men har altså ikke mistet sit jagttegn.

Det er uacceptabelt mener Danmarks Naturfredningsforening, der efterspørger en ændring af reglerne på området:

– Vi skal holde fast i, at det at have et jagttegn er en meget stor tillidserklæring fra samfundet. Når man udviser så uhyggelig en disrespekt for de regler, som skal beskytte særlige dyrearter, skal det have konsekvenser, siger Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Hun mener, at miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) bør stramme reglerne i Jagt- og Vildtforvaltningsloven, så en jæger automatisk fratages sit jagttegn, hvis han bliver dømt for at skyde et fredet dyr.

Også i Danmarks Ornitologiske Forening (DOF) er man kritiske over for de nuværende regler på området:

– Det er jo vanvittigt, at vi bor i et land, hvor man ikke dømmer en mand til også at aflevere sit jagttegn, når man laver sådan noget svineri, siger ornitologernes formand, Egon Østergaard til DR.

28. januar  2019

* Forskel på folk og fæ

Det er ikke mere end nogle få uger siden, at to jægere i Vestjylland blev dømt for at skyde et krondyr efter solnedgang, hvilket er ulovligt. De to fik en bøde og frakendelse af jagttegnet i to år.

Men i sagen om ulvedrabet blev der altså ikke tale om en frakendelse af jagttegnet.

– Når man får frakendt sit jagttegn for at skyde krondyr, som immervæk ikke er et fredet dyr, mener jeg, det er helt ude af proportioner, at man ikke mister sit jagttegn, når man skyder et fredet dyr, siger Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening.

I sagen om ulvedrabet har Danmarks Jægerforbund siden valgt at eksludere den 66-årige mand som medlem. Maria Reumert Gjerding roser Jægerforbundet for beslutningen. 

Hun understreger, at dommen på 40 dages betinget fængsel (altså ingen fængselsstraf) for overlagt drab på et fredet dyr – hvor strafferammen ellers er på 2 års fængsel – rejser en diskussion om, hvorvidt fredede dyr overhovedet er beskyttede i Danmark:

– Det stiller et stort spørgsmålstegn ved, om vores fredede dyr reelt er beskyttet i Danmark, siger Naturfredningsforeningens præsident, Maria Reumert Gjerding.

Ifølge jagt- og forvaltningsloven §54 stk. 2 og 3 kan straffen være op til to års fængsel under skærpende omstændigheder.

Ulven blev fredet i 1992 gennem EU’s Habitatdirektiv, fordi der var så få ulve, at der var fare for, at de ville forsvinde helt. I dag i Danmark er der stadig kun meget få ulve, hvorfor nedskydningen den 16. april 2018 må ses som af relativ stor betydning i forhold til mængden af ulve.

Både anklager og forsvarer har anket byrettens dom, så nu skal sagen også for landsretten. Det sker i Viborg den 26.-27. februar.

Læs mere om ulvesagen her.

28. januar  2019

* Bæveren Bare Bedst

– I retten, i hvert fald. Lodsejer Find Andersen-Fruedahl fra Møborg mellem Lemvig og Holstebro får nemlig ikke erstatning for de skader, som udsatte bævere har forvoldt på hans ejendom.

Det har Vestre Landsret netop afgjort, og retten stadfæstede dermed en tidligere dom ved byretten i Holstebro.

– Jeg er skuffet. Vi havde håbet, at vi ville vinde, men jeg vidste godt, at det var usandsynligt, fordi det er den lille mand mod den store overmagt, sagde Find Andersen-Fruedahl til DR P4 Midt & Vest.

Han ejer 13 hektar jord ved Møborg, som han har plantet til med sitkagran, fyr og rødbøg. Men bæverne respekterer ikke ejendomsretten. Ifølge lodsejeren selv har bæverne fældet tusindvis af træer og forårsaget store oversvømmelser på matriklen. 

Derfor havde han som minimum krævet 300.000 kroner af Miljøstyrelsen, der er myndighed på området. Bæverne stammer fra Tyskland, hvorfra de blev hentet og udsat af Skov- og Naturstyrelsen for nu 20 år siden. I øvrigt under protester fra mange sider. 

Mange frygtede dengang, at bævernes velkendte opstemninger ville hindre laksefiskenes adgang til deres livsvigtige gydepladser eller ødelægge strømforholdene.

Det er tilsyneladende ikke sket – i hvert fald ikke i det omfang, man frygtede for 20 år siden.

28. januar  2019

* Nej til havbrug på Island

“Jeg udfordrer Islands regering til at skabe en politik for etablering af en bæredygtig fiskeopdrætsindustri, der er i harmoni med naturen. Dette mål kan kun opnås gennem brug af lukkede systemer, enten i havet eller på land.

Åbne havbrug med netbure er uholdbare. Fisk undslipper uundgåeligt og udfordrer de vilde bestandes integritet. Parasitter, forurening og affald lukkes også direkte ud i det omgivende vandmiljø. Fiskeopdræt i åbne netbure vil irreparabelt beskadige Islands økosystemer samt landets hidtil uberørte image og omdømme.

Island har en god mulighed for at udnytte sine naturressourcer og den nyeste teknologi til at skabe en stærk fiskeopdrætsindustri, som landet kan være stolt af og samtidig fremme enheden inden for landet.

Regeringen skal standse udstedelsen af ​​alle nye licenser til fiskeopdræt åbne netbure samtidig med, at industrien opfordres til at udvikle bæredygtige alternative opdrætsmetoder. Dette vil kunne opnås gennem økonomiske incitamenter såsom rabat på offentlige afgifter.

Jeg opfordrer hermed regeringen og Islands parlament til at indarbejde disse foranstaltninger i den lov om fiskeri, der vil blive præsenteret i dette parlamentsår.”


Såvidt de gæve islændinge og deres råb om hjælp. De unikke bestande af vilde atlanterhavslaks, som har gjort Island kendt blandt fiskere verden over, er nu truet af det selvsamme fiskeopdræt, som allerede har trukket tæppet væk under vildlaksene i ikke mindst Norge.

Du afgiver din stemme her: https://amotistraumnum.is/en/petition/

21. januar  2019

* Yderligere to vandkraftværker nedlægges

Land- og miljødomstolen i Östersund har netop godkendt Nordanstig kommunes ansøgning om nedlæggelse af to vandkraftværker i Gnarpsån. Arbejdet med nedlukning kan nu påbegyndes, og mange kilometer fri passage for vandringsfiskene vil blive genskabt i de kommende år. Det fortæller Sveriges Radio.

Kommunen Nordanstig har vedtaget en meget ambitiøs vision om at genskabe alle naturlige vandløb i kommunen til gavn for biodiversitet, sportfiskeri og turisme. En vigtig del af det langsigtede arbejde med at nå denne vision er, at kommunen får fjernet kraftværkerne i Gnarpsån. Og kommunen har netop modtaget et ja på deres ansøgning om afvikling.

Man kan nu påbegynde arbejdet med nedlukning, hvilket blandt andet betyder at kontrollere, hvordan grundvandet påvirkes af reduktionen af ​​kraftværkerne. Først i sommeren 2020 kan nedlukningerne starte.

Når to kraftværker med tilhørende damme snart nedlægges, vil der blive genskabt omkring fire kilometer strømvand mellem værkerne. Det betyder, at de nu udtørrede elvstrækninger atter fyldes med vand, og at der her genskabes omkring 50.000 kvadratmeter produktiv strømvandsbiotop, som især vil gavne Gnarpsåens havørredbestand.

I alt vil der være fri passage til omkring 100 km strømvand i afvandingsområdet opstrøms, når kraftværkerne er lukket ned. Andre arter, der vil nyde gavn af projektet, er stalling, flodlampret, perlemusling og flodkrebs.

Købene af kraftværkerne er delvis finansieret af tilskud fra Svenske Naturforvaltningens Miljøvalgsfond, men også sportsfiskernes egen kampagne “Ge fan i våra vatten” har bidraget til købene.

21. januar  2019

* Slut med gammel fredning?

Det gavner ikke torskebestanden, at et område i Kattegat lukkes for alt fiskeri hele året, skriver Frederiksborg Amts Avis.

I nu 10 år har fiskere fra Danmark og Sverige haft totalt forbud mod at fiske i et område af Kattegat, som mod syd ligger kun tre sømil fra Gilleleje. Forbuddet er indført med det formål at beskytte torsken, som netop gyder i dette område. 

Gennem de 10 år har torskebestanden fået det bedre, men i dag har det ingen gavnlig effekt på torskebestanden, at fiskerne helt udelukkes fra området. Det mener i hvert fald sektionsleder Marie Storr-Poulsen, DTU-Aqua.

Forbuddet har især ramt fiskere fra Gilleleje, som tidligere kunne hente store mængder af jomfruhummere i området, der kaldes Zone 3. I dag må hummerfiskerne søge til andre områder af Kattegat, hvor de samtidig får store mængder torsk i trawlet som bifangst.

– Vores undersøgelser viser, at det lukkede område alle årene har været stort set fri for torsk i de to sidste kvartaler, mens der de seneste år er kommet flere og flere torsk i gydeperioden først på året. Derfor giver det fortsat god mening at holde området lukket for fiskeri i gydeperioden, men resten af året har forbuddet ingen positiv virkning på bestanden, siger Marie Storr-Paulsen.

Danmarks Fiskeriforenings chefbiolog Michael Andersen mener, at 10 års jubilæet bør bruges til at ophæve det totale forbud mod fiskeri i Zone 3. Undersøgelserne viser, at forbuddet reelt skader torskebestanden i Kattegat, mener han.

– I og med, at fiskerne tvinges til at fange deres hummer andre steder, så har forbuddet en direkte negativ virkning på torskebestanden. I flere og flere af de fangstområder, som de må søge til, får de også større mængder af torsk i trawlet, end de vil få, hvis de må fiske hummer i Zone 3. Vi ved også, at de tyske fiskere, som ikke er ramt af forbuddet, aldrig lander torsk, som de har fået ind som bifangst i dette område.

– Den bedste måde at redde torsken på er at regulere på fangstkvoterne. Det gjorde man eksempelvis i perioden 2013-2015, hvor den samlede kvote for danske og svenske fiskere i Kattegat var helt nede på omkring 100 ton om året. Det er den periode, man nu kan se resultatet af. I år er kvoten på 567 tons, og den kan efter vores mening godt øges uden at skade torskebestanden, siger Michael Andersen.

Den nuværende kvote er på samme niveau som for ti år siden, da forbuddet trådte i kraft. Inden den danske og svenske regering blev enige om at forbyde fiskeri i området, var torskekvoten for hele Kattegat i en periode helt oppe på 7.000 ton om året, fremgår det af Frederiksborg Amts Avis.

Men desværre ikke et ord om den negative effekt af bundtrawl efter jomfruhummer – på havbund og vandmiljø. Måske regeringen har trykket de gæve fiskeforskere lidt på maven i dette spørgsmål. Vor egen regering modsætter sig jo konsekvent, når tyske og svenske miljømyndigheder ønsker at frede deres egne – tyske og svenske – havområder mod skadelige danske bundtrawl.

21. januar  2019

* Svigtende opgang i Mørrumsåen

Det er ikke kun i den danske Gudenå, at opgangen af laksefisk er svigtende i disse tider. Det er også tilfældet i den sydsvenske Mørrumså.

Opgangen af laksefisk (laks og havørreder) i Mörrumsån blev således optalt sidste år. Kun 306 laksefisk blev der talt i fisketrappen på Mariebergs kraftværk. Et mere normalt antal ligger mellem 1.500 og 2.000 laks og havørreder, skriver Blekinge Läns Avis. 

Henric Persson, som til daglig er fiskerimedarbejder på Mörrums Kronolaxfiske, siger, at den ringe opgang sandsynligvis skyldes sidste års kombination af udbredte sygdomme, en svag årgang, lav vandføring og meget høje vandtemperaturer i Mørrumsån.

Alligevel håber Henric Persson på et godt sommer- og efterårsfiskeri i 2019. På en opgang, der er markant større end sidste år. Og en vandføring, der vil være markant højere. Samt en lavere vandtemperatur, der resulterer i færre sygdomme.

Vi krydser fingre og håber det bedste.

21. januar  2019

* Vandplejeformand takker af

Landbrugspakken gør det muligt og lovligt at grave vandløbene dybere og fjerne grøden, så landmændenes marker kan afvandes hurtigere.

– Det vil ødelægge skjule- og gydesteder for fisk og andre dyr samt smadre vandløbene, udtalte Søren Knabe, formand for Vandpleje Fyn, der er en interesseorganisation for lystfiskere, miljøfolk og andre med interesse for vandmiljø.

Søren Knabe slog tilbage i 2016 over for TV2 Fyn fast, at årtiers opbygning af det fynske havørredeventyr, der har tiltrukket masser af lystfiskerturister, meget hurtigt kan gå i stå:

– Det rygtes lynhurtigt, hvis der ikke længere er så mange fisk, og så bliver turisterne væk, sagde Søren Knabe. Han mente, at regeringen udelukkende har lyttet til organisationen Bæredygtigt Landbrug.

Fast forward to 2018, hvor regeringen stadig ihærdigt kæmper for at få trukket 1.000 km mindre vandløb ud af Vandplanerne. Ud af beskyttelse, så de kan opgraves, oprenses eller rørlægges og dermed reduceres til afvandingskanaler for landbruget.

Selvsamme Søren Knabe har netop meldt ud på Facebook, at han takker af som formand for Vandpleje Fyn. Efter 12 år som dynamisk formand og foregangsmand. 

Det forstår man og mange vandplejefolk med ham landet over så udmærket. Én ting er at bruge sin fritid til et godt formål i miljøets tjeneste. Anden anden, at myndigheder og regering samtidig direkte modarbejder ens frivillige indsats for at genskabe liv i de små, men for fiskene livsvigtige vandløb. 

Søren Knabe siger det ikke så direkte, og heldigvis fortsætter han som menigt grusbandemedlem. Han har gennem 12 år i vandløbenes tjeneste samlet masser af værdifulde erfaringer, som vil kunne bruges til det fremtidige vandplejearbejde. 

Under alle omstændigheder skal der lyde en stor tak til Søren Knabe efter 12 år i vandmiljøets tjeneste. Det er næsten halvdelen af Havørred Fyn projektets levetid. 

Havørredeldorado Fyns Amt, der med amternes nedlæggelse skiftede navn til det mere mundrette Havørred Fyn, nåede lige at fejre sit 25 års jubilæum, inden den nuværende regering begyndte sin i bogstaveligste forstand undergravende virksomhed. 

Læs hele historien om 25 år i havørredens tjeneste her: I jubilæumsartiklen “Fisken på Disken”.

21. januar  2019

* EU: Mutagenese er GMO

EU- domstolen har dømt: Organismer frembragt ved nye såkaldte mutagenese-teknikker er at betegne som GMO’er. Det afgjorde domstolen i forgangne sommer. 

EU-Domstolens afgørelse om en række nye mutagenese-teknikker medfører, at organismer frembragt med de nye metoder skal betragtes som GMO’er. Altså genmodificerede organismer. Organismer frembragt med de nye forædlingsteknikker må derfor kun markedsføres, når de på forhånd er godkendt efter EU’s fulde GMO-lovgivning.

Landbrugsafgrøder frembragt med nye mutagenese-teknikker skal derfor risikovurderes. Det medfører, at landbrugsafgrøder frembragt med de nye mutagenese-teknikker (eksempelvis CRISPR-Cas) kun kan dyrkes i EU efter en forudgående godkendelse til dyrkning som GMO. Sådanne nye landbrugsafgrøder skal derfor underlægges en risikovurdering, der undersøger, om afgrøderne har en negativ effekt på mennesker og natur.

EU-Kommissionen og EU’s medlemsstater har nu fokus på at gennemføre EU-domstolens afgørelse. Derfor skal medlemsstaterne sikre, at forsøgsudsætninger med planter frembragt med de nye mutagenese-teknikker samt forsøg med indesluttet anvendelse skal håndteres efter GMO-lovgivningen.

Det betyder desuden, at sorter med genetiske ændringer, som er fremkommet ved anvendelse af de nye mutagenese-teknikker, først kan optages på de nationale sortslister  efter forudgående GMO-godkendelse.

EU-Domstolens afgørelse giver nogle udfordringer, hvad angår kontrol af produkter og udsæd indeholdende eller bestående af GMO’er frembragt med de nye mutagenese-teknikker. 

EU-Kommissionen, Landbrugsstyrelsen og de øvrige medlemsstater arbejder derfor nu på en løsning af, hvordan medlemsstaterne i fremtiden kan kontrollere handel med og dyrkning af GMO’er frembragt med de nye mutagenese-teknikker. Landbrugsstyrelsen vil orientere om denne løsning, når den foreligger.

“Mutagenese” er betegnelse for proces, hvor man udsætter organismer for kemiske stoffer, der fremskynder eller igangsætter mutering – en ændring i organismens oprindelige DNA.

Dette i modsætning til traditionel GMO, hvor man aktivt går ind og ændrer på genmaterialet – ved at indsætte eller fjerne DNA-sekvenser.

14. januar  2019

* Forsker: Havene vil fortsætte med at stige

Selvom den globale opvarmning er begrænset til en 1,5 graders temperaturstigning, vil havniveauerne fortsætte med at stige i lang tid fremover. Det siger forskere til Sveriges Radio.

Hvor hurtigt vi lykkes med at bremse den gennemsnitlige temperaturstigning bliver nu afgørende for, hvor dramatiske konsekvenserne bliver på lang sigt. Det udtaler klimaforsker Alexander Nauels, der er specialist i havniveauer, fra tanketanken Climate Analytics i Berlin.

For hver femårs-periode vi venter med at reducere drivhusgasemissionerne, vil Middelhavsområdet stige med yderligere 20 centimeter.

I en undersøgelse, han har foretaget sammen med sine kolleger, hævder de, at de for første gang kan påvise sammenhængene mellem vores handlinger i dag og konsekvenserne på langt sigt.

– Havstigningen er en meget langsommere proces og tager længere tid at stoppe end den globale opvarmning. Derfor vil oceanerne fortsætte med at udvide, selvom drivhusgasemissionerne er faldet, siger Alexander Nauels.

– I år 2300 vil Middelhavsområdet være steget med mindst en meter. Sandsynligvis mere. Det er en abstrakt tidsperiode, som er bestemt af, hvordan vi handler konkret i dag, forklarer han på en klimakonference om øen Langeoog ud for den tyske Nordsø-kyst.

Der er allerede virkninger af klimaændringer i dag. Den største bekymring er drikkevandsforsyningen, der er truet af både saltvand, som presses ind, når havet stiger, og af den massive nedbør.

– I de senere år har vi bemærket, at det regner mere og i længere perioder, siger Maike Recktenwald. Hun lever af turismen på øen, hvor familien har boet i fire generationer.

Den er en af ​​ti familier i forskellige lande, som har sagsøgt EU for ikke at sikre borgernes grundlæggende rettigheder – via et for lavt klimamål.

14. januar  2019

* Overkill ved Storåen

Min gamle studiekammerat Flemming Kofoed går nu i rette med sin gamle arbejdsplads gennem næsten 30 år.

Byrådet i Holstebro er netop ved at godkende dæmninger, som skal sikre Holstebro mod fremtidige oversvømmelser. Projekter, der vil koste op mod 30 millioner kroner, som lokale skatteborgere skal betale. 

Disse planer har udløst kritik fra Flemming Kofoed, der i 27 år var biolog i Holstebro Kommune og her holdt øje med oversvømmelser fra Storåen, der løber gennem byen. Læs mere om tidligere oversvømmelser her.

– Der er kun behov for en højere dæmning ved Ringvejen, som kan holde én million kubikmeter ekstra vand tilbage for at sikre byen. Og ikke de 4,5 millioner, som man regner med, siger Flemming Kofoed, som har kigget beregninger og rapporter efter i sømmene, til Holstebro-Struer Dagbladet. 

– Problemet er, at man bruger tal fra 2002 for Storåens vandføringsevne. Siden er åen lavet bredere og dybere gennem midtbyen byen med nye spunsvægge. Og sand i Storåen vest for byen er fjernet, så der kan strømme mere vand, siger Flemming Kofoed.

Ved oversvømmelsen i 2015 strømmede der 60 kubikmeter vand i Storåen hvert sekund.

– Det gav store ødelæggelser i Musikteatret, men kun fordi en fejlkonstrueret nødudgang brød sammen. Og i dag er nødudgangen fjernet, konstaterer Flemming Kofoed.

Han erkender dog, at kolonihaver øst for centrum blev oversvømmet i 2015.

– Men det kan man klare ved at færdiggøre den uddybning af Storåen efter den store oversvømmelse i 1970, som mangler det østlige stykke. Ved at sænke cykelstier langs åen på flere strækninger gennem byen, kan man øge kapaciteten yderligere, når vandet står højt, siger Flemming Kofoed.

– Alt dette kan gøres for nok fire-fem millioner kroner – hvor en dæmning over Storåen vil koste op mod 30 millioner, siger Flemming Kofoed..

14. januar  2019

* Konkrete planer for Storåen

De planlagte foranstaltninger ved Storåen er følgende:

  • En dæmning med slusesporte i Storåen syd for motorvejsbroen skal kunne tilbageholde 3 millioner kubikmeter vand. 
  • En ny og højere dæmning i Vandkraftsøen foran det nuværende skal kunne holde 1,55 millioner kubikmeter vand ekstra, når vandstanden forinden sænkes med 25 centimeter. 

Der er i miljøvurderingen taget højde for, at klimaændringer fører til mere regn end i dag. 

De nye dæmninger skal kunne klare en hundredårshændelse (som teoretisk sker én gang på 100 år). Men ikke en tusindårshændelse som den i 1970, hvor vandet stod 3,8 meter over det normale – og der strømmede 105 kubikmeter/sekund i Storåen gennem byen. 

Dengang stod vandet 1,2 til 1,3 meter højere end ved oversvømmelserne i 2007, 2011 og 2015, og det berørte 740 ejendomme i byen.

Læs den store artikel om Storåen her.

14. januar  2019

* Helet å ved Hald Sø

Mange kender den midtjyske Hald Sø som en af Jyllands smukkeste. 

Er man lystfisker, ved man sikkert, at søen huser en bestand af de i Danmark sjældne søørreder. Er man biolog, vil man vide, at Hald Sø har ligger i respirator i nogle år – for at komme iltsvindet i søens bundvand til livs efter mange års organisk forurening.

Hvad nok færre ved, så har der siden middelalderen været en impassabel spærring i søens afløb til Gudenåen. Dette i form af det lille vandløb Non Mølleå. Denne spærring er nu blevet fjernet, så der er igen fri passage mellem søen og Gudenåen.

– Det er et cirka 850 meter nyt vandløb, der er baseret på nogle af de gamle kanaler fra det dambrug, som engang lå her, fortæller biolog ved Viborg Kommune, Rolf Christiansen til TV Midtvest. Han var oprindelig biolog i Viborg Amt og har nu i en årrække været det i Viborg Kommune. Han har derfor fulgt Hald Sø igennem lang tid og kan fortælle meget om den:

– Det er en genskabelse af en naturlig Hald Sø, men det påvirker ikke vandkvaliteten i søen. Det er kun fiskebestandene, der kan have glæde af det her projekt.

– Fiskebestanden i Hald Sø har været isoleret. Hvis der indtræder en katastrofe for bestanden sådan et sted, så kan den risikere at uddø. Men hvis bestanden bliver større ved at have en passage til nogle andre områder, så vil den blive meget mere robust overfor miljøkatastrofer, forklarer Rolf Christansen.

– Der er sket en stor nedskæring af de nærringsstoftilførsler, der tidligere blev ført til Hald Sø. Dels ved kloakeringen af Dollerup og dels ved opkøb og nedlæggelse af nogle dambrug. I den forbindelse med det har man så etableret en iltning af søen, så man i dag har en meget høj vandkvalitet.

Før dambruget var det en vandmølle, der dannede proppen. Men vandmøller holdt efter krigen op med at være rentable. Så omdannede man møllen til et dambrug, som man efter mange år lukkede på grund af dets massive forurening af vandmiljøet. Siden har naturen ventet på at blive genskabt til fordel for blandt andet fisk i søen.

Projektet har kostet cirka 700.000 kroner at gennemføre. Pengene kommer fra staten og EU. Der er endnu en enkelt spærring tilbage, før der er helt fri passage ud til Randers Fjord fra Hald Sø. Det er ved Rindsholm Mølle. Her håber man nu, at man senere også kan få åbnet op.

Next Stop er så den store spærring ved Tangeværket og den kunstige Tange Sø, ikke at forglemme.

14. januar  2019

* Massesøgsmål efter masseudslip

Så er den gal igen med verdens største fiskeopdrætter, norske Marine Harvest, som netop nu og måske netop derfor er ved at skifte navn til “Movi”:

I juli flygtede nemlig omkring 690.000 fisk fra Marine Harvests Punta Redonda-anlæg i Chile. Ifølge det chilenske fiskeridirektorat, Sernapesca, blev kun 38.000 fisk genfanget efter udslippet. 

Ifølge den chilenske lov skal mindst ti procent af undslupne fisk fanges igen inden for 30 dage. Da dette ikke skete, selv efter at selskabet havde fået forlænget fristen med yderligere 30 dage, forventes der strenge regeringsreaktioner. Der tales om både bøder og mulig inddragelse af en licens.

Nu har i alt 257 fiskere så sagsøgt Marine Harvest efter udslippet. De kræver omkring 32 millioner kroner (2,6 millioner chilenske pesos) som kompensation. Fiskerne kræver blandt andet at vide præcis, hvad der er sket i forbindelse med flugten, og hvad konsekvenserne er for økosystemet.

Da de fleste fiskere ikke tilhører nogen organisation, stilles kravene i individuelle civile søgsmål. Fiskerne er repræsenteret af advokatfirmaet Lagos og Compañía de Valparaíso, skriver den chilenske avis El Llanquihue.

At tænke sig: Næsten 700.000 tamlaks i ét enkelt udslip. Det kan ikke undgå at have en voldsomt negativ effekt på det omgivende vandmiljø. Den lille trekvarte million undslupne laks skal have noget at spise hver eneste dag, og det kan jo kun tages fra det lokale økosystem og de vildfisk, der lever her. 

Den skadelige effekt på miljøet er således uundgåelig. Et kvart tusinde erhvervsfiskere klager derfor nu over skaderne fra trekvart million undslupne tamlaks. 

7. januar  2019

* LULUCF: Varmluft-kreditten…

Ifølge regeringens klimaplan vil Danmark frem til 2030 kunne reducere udslippene af drivhusgasser med 26 mio. ton inden for de “ikke-kvotebelagte sektorer”, som er landbrug, transport og energieffektivitet i bygningsmassen. Det skriver Dagbladet Information.

En meget stor del af de danske reduktioner (12,9 mio. ton CO2) findes ved at indregne såkaldte LULUCF-kreditter. Det er en forkortelse for Land Use, Land Use Change and Forestry.

Kreditterne gives for forventede CO2-reduktioner som følge af ændringer i arealanvendelse, høstudbytter og klima. Danmark får særligt store kreditter, fordi der er tale om et intensivt opdyrket land med en stor fødevareeksport.

Ændringerne over tid måles i forhold til en basisperiode, som EU har bestemt er årene fra 2005-2009. Det betyder, at hvis kulstofbalancen fra den samlede land- og skovbrugssektor frem til 2030 er bedre, end den var i tidsrummet 2005-2009, kan det indregnes som bidrag til at nå Danmarks samlede reduktioner. – Luftigt? – Kompliceret?

Den valgte basisperiode er en fordel for Danmark, da særligt 2006 og 2007 var år med et meget lille optag af CO2 i markerne på grund af høj varme og lavt høstudbytte. Ændringer fremover måles i forhold til basisperioden og vil derfor komme til at se særligt gode ud for Danmark, især hvis det er køligere end i 2006-07.

Udfordringen er, at effekten af CO2-optag i jorden er meget usikker. Optaget kan svinge rigtigt meget fra år til år. Alene vejret spiller en meget afgørende rolle. Hvis det bliver til regnfulde og kølige somre i de kommende år, er der en større sandsynlighed for, at Danmarks udledning her vil falde.

7. januar  2019

* Naturstyrelsen beskæres med 20 millioner

Fra og med den 1. januar 2019 har Naturstyrelsen kun 16 lokale enheder. Enhederne i Østsjælland og Midtjylland er nedlagt som led i en besparelsesrunde. Samtidig har 30 medarbejdere taget imod tilbud om frivillig fratrædelse.

Med nytårsklokkerne gik Naturstyrelsen fra at have 18 til 16 enheder rundt i hele landet. Enhederne Østsjælland og Midtjylland er blevet nedlagt, og medarbejderne er rykket sammen med deres kollegaer på de omkringliggende enheder.

Tilpasningen af Naturstyrelsen organisation sker, fordi der i de kommende år mangler 20 mio. kroner årligt for at få økonomien til at hænge sammen.

– Det er aldrig sjovt at skulle skrumpe en organisation. Vores ændringer kommer til at have betydning for mange af vores ansatte, hvor en del skifter arbejdssted, får nye arealer, som de skal lære at kende, mens 30 frivilligt har valgt at tage imod den fratrædelse, som vi tilbød. Vi har taget ændringerne meget alvorligt og forsøgt at køre en så god proces som muligt og tage flest mulige hensyn til vores ansatte, siger direktør i Naturstyrelsen Peter Ilsøe.

I alt rykker 61 medarbejdere fra én enhed til en anden. Størstedelen flytter fra de to nedlagte enheder til Vestjylland og Hovedstaden, som bliver større. Samtidig omfordeles 94 af Naturstyrelsens arealer, så det fremover er en anden enhed, som forvalter arealet. Formålet med at omfordele knap 28.452 hektar er, at enhederne så fremover følger kommunegrænserne bedre end i dag.

– Naturstyrelsen vil fortsat være at finde i hele landet. Danskerne vil fortsat møde folk i grønt tøj i skovene, på hederne og de andre naturområder, som vi forvalter. Vi bliver færre enheder, men vi har stadig et stort lokalkendskab – og det vil vi fortsat være kendt for, siger Peter Ilsøe i en pressemeddelelse.

Over de kommende år skal der desuden udliciteres opgaver – heriblandt skovdrift – svarende til cirka 70 årsværk. Med ændringerne vil Naturstyrelsen have reduceret sin samlede medarbejderstab med cirka 100 ansatte i 2021.

7. januar  2019

* Én tunfisk til 28 millioner kroner

Årets første fangede tun er altid et eftertragtet bytte i Japans millionstore hovedstad Tokyo, hvor antallet er sushi-barer er imponerende.

Så stor er efterspørgslen på tunfisk, at årets første af slagsen netop er blevet solgt for – hold nu fast – 28 millioner kroner. I Japan er det lidt af en tradition at betale næsten skamløst høje priser for årets første tunfisk. De skal nok blive spist – og betalt.

Årets første blåfinnede tun blev nemlig budt op på en rekordstor pris på årets marked. Den vejede 278 kg og blev solgt for 333,6 millioner yen, hvilket svarer til 28 millioner kroner.

Det betyder også, at en gammel rekord er faldet. Prisen for årets tun er godt en fordobling af den tidligere rekord på 155 millioner yen, der blev sat i 2013. Den høje pris afspejler, at tunen er ved at være en mangelvare. Den købte tun tilhører en stærkt truet art, nemlig den blåfinnede tun, som vi også har herhjemme.

Køberen, der hjembragte den usædvanligt dyre fisk, er restaurantejeren og den selvudråbte tunkonge Kiyoshi Kimura.

– Det er den bedst tænkelige tun. Jeg var heldig at købe en lækker, superfrisk tun, sagde Kimura til den fremmødte presse. Han indrømmede dog, at prisen blev noget højere, end han havde forestillet sig.

Det legendariske fiskemarked Tsukiji i Tokyo, der åbnede i 1935, blev flyttet til nye lokaler i 2018, da det gamle marked blev ramt af ildebrand og var plaget af dårlig hygiejne.

Og det ser bestemt ikke ud til, at efterspørgslen på friske tunfisk er mindre fra det nye fiskemarked. Den danske interesse for at fange dem er samtidig voksende.

Med de priser er det ikke nemt at være tunfisk.

7. januar  2019

* Forsvindende lille salg af elbiler

Statsminister Lars Løkke blev grebet af den grønne stemning, da hans sorte regering for nylig lancerede sin klimaplan. – Med én million el, brint eller hybridbiler som målet. 

Og ganske vist blev salget af elbiler fordoblet i 2018. Desværre blev der samtidig solgt 46 fossilbiler – drevet af benzin eller diesel – for hver enkelt elbil. Fossilbiler, som nu også skal fases ud, førend regeringens luftige klimamål kan nås. 

Man kan sige meget dårligt om Norge og nationens ufatteligt mange og vanvittigt forurenende havbrug. Men når det gælder reel omstilling til en mere klimavenlig biltransport, er nordmændene lysår foran os danskere:

I Norge blev der således i 2018 solgt 31 eldrevne biler for hver 100 solgte bil. Altså en knap tredjedel af det totale bilsalg. I Danmark udgør elbilerne blot to procent. 

Så der er desværre lysår til Løkkes klimaløfter om én million el, brint eller hybridbiler. 

Det ku’ vær’ så godt, men så var det faktisk skidt…

7. januar  2019

* Dato for ankesag om ulvedrab

Der ses med spænding frem til ankesagen mod den 66-årige jæger fra vestjyske Ulfborg, som i forgangne sensommer blev idømt 40 dages betinget fængsel for drab på en ulv ved Ulfborg. Hans riffel blev konfiskeret, men han fik lov til at beholde bilen, der blev skudt fra, samt sit jagttegn.

Ankesagen finder sted i Vestre Landsret i Viborg, som har afsat to retsdage til sagen. Det er den 26. og 27. februar, hvor domstolen skal tage stilling til en anke fra såvel anklager som forsvarer. Anklagede går efter en ren frifindelse, mens anklageren går efter en skærpelse af dommen.

Anklagede påstår, at der var tale om en hybrid mellem en hund og en ulv. Altså ingen ægte ulv. I så fald er det dræbte dyr ikke fredet.

DNA-analyserne er dog utvetydige og kan sågar bestemme den dræbte ulvs familie-herkomst.

Danmarks Jægerforbund valgte for nylig at ekskludere den 66-årige jæger som medlem.

7. januar  2019