Aktuelt 1. kvartal 2022

* Exit Exxon

Hver dag året rundt arbejder miljøorganisationen Greenpeace på at grave historier frem, der tjener offentlighedens interesse, men som magtfulde virksomheder helst vil holde skjult. 

Det kan være både tidskrævende og møjsommeligt at efterforske regeringer og virksomheder. Det kan også være skræmmende, når kæmpe milliardvirksomheder nogle gange truer med sagsanlæg. 

I juni blev oliegiganten Exxon for alvor fanget med de kulsorte fingre i klejnekassen. Det skete, da Greenpeace offentliggjorde optagelser, taget med skjult kamera af en lobbyist fra Exxon. 

For rullende kamera praler lobbyisten med, hvordan Exxon har undermineret afgørende klimalovgivning ved at påvirke amerikanske politikere. Blandt andet var Exxon med til at standse præsident Joe Bidens lovforslag om mere vedvarende energi. 

Greenpeace’s afsløring udløste et politisk jordskælv, der stadig har efterdønninger i dag. For første gang i historien blev Exxon og andre oliegiganter grillet af amerikanske lovgivere under ed i kongressen i Washington for at miskreditere og benægte afgørende klimalovgivning. 

I kølvandet på Greenpeace’s afsløring har stribevis af banker og pensionsfonde trukket deres investeringer ud af Exxon. Herhjemme har Danske Invest senest meldt sig i klubben af selskaber, som bl.a. tæller PFA, Velliv, Pensiondanmark, Akademikerpension og Sampension, der har valgt at ekskludere Exxon. 

14. januar 2022

* Kvotekong Kjeldsen dømt

I december 2021 kunne Greenpeace juble over, at organisationens flere år gamle afsløring af den danske kvotekonge Henning Kjeldsen førte til en historisk og vigtig dom. 

Dommen er et resultat af research tilbage fra 2015, hvor Greenpeace kunne afsløre, at Henning Kjeldsen brugte sin familie og venner som stråmænd for at få kontrol med et langt større antal fiskekvoter, end han havde ret til ifølge loven. 

Henning Kjeldsen havde på den måde snydt sig til kvoter for næsten en milliard kroner og var blevet Danmarks rigeste fisker. 

Afsløringen og dommen er særlig vigtig, fordi det er det naturskånsomme, danske kystfiskeri og Danmarks nødlidende havmiljø, der har betalt prisen for Henning Kjeldsens og andre kvotekongers massive opkøb af fiskekvoter. 

Henning Kjeldsen er i dag kendt skyldig og skal betale over 200 millioner kroner. Dømt for præcis det, man afslørede ham i: Stråmandsvirksomhed. 

Stort tillykke til Greenpeace, som da også er behørigt stolte af resultatet.

14. januar 2022


Du kan læse meget mere om denne spektakulære sag her: 

Kvoter, kroner, konger og kroner


* Klimagrisen skal direkte i Landsretten

Kødgiganten Danish Crown er kommet rigtig galt afsted med sin misvisende kampagne om den danske industrigris, der er “mere klimavenlig, end du tror”, og som sågar har fået det tvivlsomme prædikat “klimakontrolleret gris”.

De tre grønne organisationer er Klimabevægelsen, Den Grønne Studenterbevægelse og Dansk Vegetarisk Forening. De tog sammen klimagrisen på ordet og lagde sagen på bordet. De tre organisationer anlagde således samlet et søgsmål imod Danish Crown for at overtræde markedsføringsloven.

Danish Crowns danske hovedkvarter ligger i kødbyen Randers. Og her har retten netop afgjort, at sagen ikke skal fortsætte ved byretten, men skal direkte i Venstre Landsret. Retten har sikkert været påvirket af, at Danish Crowns danske hovedkvarter netop ligger i Randers.

Advokat Marc Malmbak Stounberg, der som advokat fører sagen på vegne af de nævnte tre organisationer, er rigtig godt tilfreds med denne udvikling:

“I min optik er det helt oplagt, at sagen er principiel, da der ikke tidligere har været ført sager om greenwashing ved de danske domstole. Sagen vil formentlig få stor betydning for forbrugernes fremtidige beskyttelse mod vildledende udsagn om klima i markedsføring.”

14. januar 2022

* Nye NOVANA-tal om iltsvind

Aarhus Universitet og GEUS har på en konference arrangeret af Miljøstyrelsen præsenteret hovedresultaterne af overvågningen af natur og vandmiljø i 2020.

NOVANA-rapporterne giver en status for Danmarks natur og miljø baseret på data indsamlet til og med 2020. NOVANA rapporterne foreligger nu i udkast. En af konklusionerne er, at der fortsat kommer for mange næringsstoffer ud i havet, hvor de fører til algeopblomstring, iltsvind, bundvending og fiskedød.

Aarhus Universitet har opgjort udledningen af kvælstof til havet i 2020 til 57.000 tons. Når man tager højde for årets nedbør og afstrømning, blev der udledt 51.000 tons kvælstof til de danske kystområder.

Det er et fald i forhold til det våde år 2019, hvor udledningen på 67.000 tons til ekstraordinær stor, blandt andet fordi kvælstof blev ophobet i jorden efter den tørre sommer i 2018, og fordi der var ekstraordinært meget nedbør i slutningen af 2019.

Landbruget står for hovedparten af udledningen af kvælstof til havet. Rensningsanlæg og andre såkaldte punktkilders andel af den samlede kvælstofafstrømning til kystvandene udgør cirka 10 procent.

Iltsvindsarealet i september 2020 var markant forøget i forhold til 2019 og på niveau med det udbredte iltsvind i 2016. I det sydlige Lillebælt er varigheden af iltsvindet siden midten af 1980’erne øget fra tre måneder til over fem måneder, mens iltsvindet i Øresundsområdet i samme periode har været uændret.

Resultaterne viser, at der over hele perioden fra 1990 til 2020 er sket et fald i algemængden og algevæksten. Men at der siden 2012 har der været en støt stigende tendens.

14. januar 2022

* NOVANA om grundvand og drikkevand

Som led grundvands­overvågningener er der gennemført overvågning for pesticider i grundvandet på 533 målesteder i 2020.

Der er påvist pesticider i 72 procent af disse, og der er registreret en over­skridelse af grænseværdien i 39 procent af de undersøgte målesteder. Der er påvist pesticider i 51 procent af drikkevandsboringerne, der blev undersøgt i 2020, og der er registreret en overskridelse af grænseværdien i knap 15 procent af de undersøgte boringer. Det er en stigning i forhold til 2019.

GEUS vurderer, at de højere fundprocenter i 2020 skyldes hyppigere fund af stoffer, der kun i få år har været en del af overvågningsprogrammet. Samt at der i 2020 er tale om operationel overvågning, hvor der kun prøvetages på lokaliteter med risiko for, at krav til grundvandskvaliteten overskrides.

De altovervejende fund og overskridelser stammer fra pesticider, der i dag enten er forbudte eller reguleret.

Grundvandsovervågningen viser, at middelværdien af nitratindholdet i iltet grundvand for 7. år i træk ligger under kravværdien på 50 mg/l med let faldende tendens, ligesom der fortsat ses relativt få og løbende færre målesteder med meget høje nitratkoncentrationer.

Tallene for 2020 bekræfter billedet fra de senere års rapporter. Tilstanden i danske vandløb er forbedret i perioden 1999-2020. Sandsynligheden for at danske vandløb opnår målopfyldelse for det økologiske kvalitetselement “Dansk Vandløbs Fauna Indeks” er opgjort til 68 procent i 2020. I 1999 var tallet 36 procent.

Generelt er der forbedringer i søerne set over hele perioden fra 1989, hvor de største forbedringer er sket i begyndelsen af perioden og i de mest belastede søer. Der er dog en tendens til en stigning i fosfor og især i kvælstof siden 2015.

14. januar 2022

* – Hvem er de egentlig?

For nylig havde to af Dansk Akvakulturs fremtrædende medlemmer en kronik i Dagbladet Politiken. Her formaner de danske politikere til ikke at lade Lakse-Norge løbe med både den sorte Nordsø-olie og det lyserøde lakseguld.

Journalist Flemming Seiersen fra Ørsted på Djursland har længe været engageret i kampen mod de forurenende havbrug, som nær havde ramt Kattegats kyster for nogle få år siden. Han har denne kommentar til lovprisningen af flere nye havbrug:


“Tit er det ligegyldigt, hvad der bliver sagt. Vigtigere er det, hvem der siger det.

Så hvem er det, der skriver kronikken den 5. januar her i Politiken om skamrosning af havbrug? Forfatternes navne er ganske vist Johan Wedel Nielsen, havbiolog og Karl Iver Dahl-Madsen, civilingeniør.

Når jeg slår dem op, forstår jeg bedre deres fuldtonede lovprisning af havbrugene. Johan Wedel Nielsen lever bl.a. af havbrugene med produktion af yngel og levende fiskefoder til havbrugene, skriver han på sin hjemmeside.

Karl Iver Dahl-Madsen er udvikler af aquakultur – altså bl.a. havbrug – for det japanske-ejede havbrug, Musholm A/S på Vestsjælland og generelt for hele aquakultur-industrien.

Så forstår jeg jo bedre deres lovprisning af havbrug, og at de foreslår 150 nye havbrug  omkring Bornholm med” titusinder af nye, gode jobs i regionen”.

For at forstå værdien er, hvad der bliver skrevet, bør Politiken derfor varedeklarere, hvem det er, der siger hvad i debatindlæg og kronikker. Altså, hvilken tilknytning, de har til emnet.

Kun på den måde har læserne mulighed for at bedømme udsagnene.

Det vil sige kildekritik.”


Det ser ud til, at branchen nu er i færd med at trappe op og fylde såvel danske politikere som danske skatteydere med ny misvisende information om fiskeopdrættet og dets fortræffeligheder. Sikkert ansporet af de svindende kvoter for ikke mindst torsk i Østersøen. Og oven på det forsmædelige nederlag, som opdrætsbranchen led tilbage i august 2019.

Det var dengang, miljøminister Lea Wermelin (S) vendte tommelfingeren nedaf for flere forurenende havbrug. Nu prøver branchen så igen.

Vi må håbe, at miljøministeren holder stand – og ord.

7. januar 2022


* Fiskeopdrættet er blevet et demokratisk problem

“Vi havde længe et lille håb om, at politikere, administration og bureaukrati ville tøjle opdrætsbranchen, men det er ikke sket.  

I stedet er de norske myndigheder og den norske administration blevet mere og mere viklet ind i akvakulturindustrien. Regeringer udnævner fiskeriministre med aktieposter i akvakulturvirksomheder.  

Fødevarestyrelsen fungerer som industriens lobbyister i Bruxelles, og industrien er undtaget fra miljøreglerne og kan dumpe medicin, der er katastrofal for krebsdyr og plankton, direkte i havet.  

Anbefalinger fra vildlakseforskningen udvandes og omsættes til utilstrækkelige “handlingsplaner”, hvor det eneste, der ikke tages stilling til, er de reelle trusler.

 Akvakulturindustrien er blevet et demokratisk problem.”

Citat slut


* Den norske vildlaks rødlistet

Ovenstående citat stammer fra organisationen Oppstrøms og er dateret den 24. november sidste år. Eksakt én måned før juleaften. Men det var ikke nogen julegave, der her blev pakket ud.

Det var i stedet et oprop til norske folk og fiskere om, at de havde sovet alt for godt og alt for længe. Imens milliarderne fra salget af opdrættede tamlaks over hele verden rullede ind i de norske lakseopdrætteres og politikeres lommer, gled den stolte norske vildlaks langsomt, men sikkert i afgrunden – på vej mod udryddelse.

Sandheden, som vi her i udlandet har kunnet se den i mange år, er nu ved også at gå op for nordmændene selv. Norske politikere og ministre har investeret så stort i den lukrative opdrætsbranche, at den norske vildlaks nu er blevet rødlistet – truet på livet af millionerne af norske tamlaks.

Vore norske venner troede længe, at de kunne blæse og have mel i munden samtidig. Det kunne de bare ikke. Tamlaksen er blevet en trussel mod vildlaksen. Og fiskeopdrættet dermed et demokratisk problem.

De sidste to årtier af norsk vildlaksepolitik viser, at den norske administration tager sit udgangspunkt i magt og ikke viden. Den seneste rødlistning af vildlaksen er det endegyldige bevis herpå. Og når vi ikke længere kan have tillid til den magt, vi har givet til vore folkevalgte, da står vi alene tilbage med den magt, vi har som forbrugere.

Indtil akvakulturindustrien lukker sine åbne netbure, spiser vi ikke længere norsk opdrættet laks. Sådan lyder opfordringen fra Oppstrøms. Der dog undtager de få producenter, som allerede producerer mere bæredygtigt i lukkede anlæg på land. 

7. januar 2022

* Boykot lakseindustrien

Oppstrøms opfordrer derfor alle til åben boykot af den norske lakseindustri, som truer med at ødelægge alt i sit kølvand. Det være sig vandmiljøet og vildlaksen. I Norge, Chile og andre steder i verden. Vi opfordrer derfor alle til at boykotte norske opdrætslaks, hvor det er muligt. Indtil videre er “vi” følgende personer og organisationer:

  • George Monbiot, forfatter, journalist og miljøverner
  • Gert Nygårdshaug, forfatter
  • Carl Safina, forfatter, marinbiolog og professor ved Stony Brook University
  • Shabana Rehman, forfatter og kunstner
  • Lars Lenth, forfatter
  • Bjørn Tomren, musiker
  • Gunnar Staalesen, forfatter
  • Torbjørn Ekelund, forfatter og redaktør
  • Vegard Heggem, vildlaksebonde
  • Lars Nilssen, filmskaber
  • Henriette Steenstrup, skuespiller
  •  Jan Vardøen, filmregissør
  • Niels Christian Geelmuyden, forfatter
  • Stig Inge Bjørnebye, sportsdirektør og laksefisker
  • Tom Stalsberg, forfatter og redaktør på 4-4-3 Gatelagsmagasinet
  • Dylan Tomine, forfatter
  • Dagfinn Nordbø, tekstforfatter
  • Frank Tønnesen, visesanger
  • Andres Diaz, musiker og fluefisker
  • Andre Eriksen, skuespiller og multikunstner
  • Even Aas-Eng, mediegründer og investor
  • Elisabeth Schanche, professor i psykologi ved UiB
  •  Jon Vøllestad, psykologspecialist og førsteamanuensis ved UiB
  • René Zografos, forfatter og journalist
  • Kjetil Grutle, vokalist i Enslaved
  • Håvard Stubø, musiker
  • Cato Bekkevold, musiker og sportsfisker
  • Morten Harangen, fluefiskeforfatter og foredragsholder
  • Børge Lund, tegneserieforfatter
  • Ruben Oddekalv, Norges Miljøvernforbund
  • Ellen Andreassen, skuespiller 
  • Einar Selvik, komponist og musiker i Wardruna
  • Gitte Sætre, kunstner
  • Inger-Marit Saastad, billedkunstner
  •  John Audun Hauge, skulptør
  • Kay Arne Kirkebø, billedkunstner
  • Marianne Molid, billedkunstner
  • Maria Råkil, musiker
  • Anne Katrine Senstad, kunstner
  • Asgeir Alvestad, sportsfisker og blogger
  • Bendik Lillebø Furubotn, fluefisker og prosjektleder
  • Regine Emilie Mathisen, manager det norske fluefiskerlandshold
  • Erlend Vivelid Nilssen, daglig leder af Veig
  • Henrik Stensig, daglig leder M`labs.
  • Synne Trippestad Berg, fluefisker og ingeniør
  • Hardanger Villfisklag
  • Arild Alvsåker, Steinsdalen Grunneigarlag
  • Emil Blattmann, grundlægger
  • Reidar Staalesen, kommunestyrerepresentant for AP
  • Bjørnar Neteland, grundlægger og filmskaper
  •  Jørgen Platou Willumsen, billedkunstner
  • Joakim Andreassen, grundlægger og fotojournalist
  •  Jostein Henriksen, skribent og redaktør
  • Natur og Ungdom
  • Martin Lee Müller, filosof og forfatter
  • Tommy Reinås, fylkestingsrepræsentant i Trøndelag
  • Steen Ulnits, biolog, fotograf og forfatter

Du kan støtte sagen ved at abonnere her:

https://opstrms.com/abonnement-pa-oppstroms/

For blot NOK 39,- om måneden får du adgang til alt indhold på sitet.

7. januar 2022

* “Spærringer af særlig karakter”

De nye Vandområdeplaner blev sendt i høring sent sidste år. Det oplyste Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Det skulle være sket allerede for et år siden, men landbrugsforhandlingerne på Christiansborg trak som bekendt ud. Først ultimo 2021 var miljøminister Lea Wermelin (S) derfor klar med udkastet til vandområdeplanerne for 2021-2027.

Miljøministeriet oplyser, at planerne er sendt i seks måneders høring frem til juni 2022. Det forlyder, at regeringen foreslår initiativer for knap 5,4 milliarder kroner i planerne og en række konkrete indsatser i arbejdet med at sikre et bedre vandmiljø.

Det drejer sig eksempelvis om restaurering af vandløb og søer, forbedret spildevandsrensning for ukloakerede ejendomme og færre overløb af spildevand fra offentlige anlæg samt mindre udledning af kvælstof og fosfor.

Desværre tiltag så utilstrækkelige, at hverken Danmarks Naturfredningsforening eller Danmarks Sportsfiskerforbund, begge med indsigelsesret i miljøsager, finder dem tilstrækkelige for overholdelse af Vandrammedirektivet fra EU.

En række større spærringer har samtidig en karakter, som af hensyn til økonomi, kulturarvshensyn eller “betydelige øvrige interesser, herunder specifikke landskabelige eller rekreative interesser”, gør det vanskeligt at fastlægge en eventuel indsats. Det fremgår også af pressemeddelelsen fra Miljøstyrelsen.

Kommuner og vandråd har derfor i deres arbejde forud for vandområdeplanerne 2021-2027 ikke haft mulighed for at foreslå indsatser for følgende fire spærringer, hvoraf de to første er de største og landskendte:

Tangeværket ved Gudenåen og Holstebro vandkraftsø i Storåen samt de to mindre lokaliteter Sulkendrup Mølle og Lillemølle.

7. januar 2022

* Gudenåen skudt til hjørne igen-igen

Ovennævnte fire spærringer skal derfor håndteres på anden vis, og i det tilfælde, at der vurderes at være behov for at udføre restaureringsprojekter eller afværgeforanstaltninger, vil der skulle findes særskilt finansiering for dette.

Sådanne vurderinger vil skulle indgå som konkrete elementer i de ovenfor nævnte udviklingsinitiativer frem mod 2024, ligesom der kan blive behov for vurderinger i forhold til kulturarvshensyn, jf. nedenfor.

Særligt for Tangeværket har en arbejdsgruppe, med inddragelse af lokale interessenter og med faglig støtte fra Miljøministeriet, vurderet en række løsningsforslag for spærringen. Arbejdsgruppen har i den forbindelse forholdt sig til forslagene ift. direktivfastsatte krav og rekreative og landskabelige interesser mv. 

Arbejdsgruppen opnåede ikke enighed om en fælles indstilling til Miljøministeriet, og kunne derfor ikke anbefale et konkret restaureringsprojekt for Tangeværket og den berørte del af Gudenåen. Der er derfor ikke fastlagt en konkret indsats rettet mod spærringen ved Tangeværket i vandområdeplanen. 

Udbyttet af arbejdsgruppens arbejde, herunder gruppens vurderinger af de eksisterende løsningsforslag, vil blive inddraget i ovenstående udviklingsinitiativer frem mod 2024, hvor der vil blive taget stilling til det resterende indsatsbehov i forhold til de vandløbsstrækninger, som ikke er omfattet af de besluttede indsatser. 

I det videre arbejde vil der indgå vurderinger af, i hvilket omfang problemstillingen skal søges løst alene for at sikre målopfyldelse ift. vandrammedirektivet, eller om der kan udarbejdes en løsning, som tilgodeser yderligere hensyn, herunder miljø, landskabelige eller rekreative interesser eller klimasikring.

Der er med andre og mere letforståelige ord ikke afsat midler til en tømning af Tange Sø og retablering af Gudenåen. Sagen er hermed sparket til hjørne endnu engang. Men det vil snart vise sig, hvem der er den egentlige miljøminister i Danmark:

Venstres Kristian Pihl Lorentzen eller Socialdemokratiets Lea Wermelin.

Venstres ildsprudende veterantog har indtil videre ført sig frem på TV Midtvest, som var han miljøministeren. Lea Wermelin selv har ikke villet på skærmen med en udtalelse. Måske hun er trådt tilbage.

Indtil videre er afgørelsen udskudt i endnu tre år. Miljøministeren håber måske, at det da ikke vil være hende, der skal træffe den omstridte afgørelse. Men at en ny borgerlig regering vil gøre det beskidte arbejde for hende. Med Sølvpihlen som miljøminister.

Alternativt har hun tre år mere til at spare op til en tømning af Tange Sø. For tømt det bliver den. Før eller siden.

7. januar 2022