Aktuelt 2. kvartal 2017

* “Frankenfish”

Der diskuteres havbrug i de indre danske farvande som aldrig før…

Men fisk er ikke bare fisk, og fiskearter er ikke bare fiskearter. Selv om man måske skulle tro det.

Velkommen i stedet til de genetiske fiskelaboratoriers fagre nye og transgene verden, hvor teknologien bag Monsanto’s genmodificerede afgrøder og RoundUp pesticider bare er så yesteryear.

Velkommen til de nye Frankenfish, som ikke bare er fremelsket via traditionelt avls- og udviklingsarbejde. Men som er designet og fremstillet ved avanceret DNA-manipulation: De transgenetiske fisk.

Kort sagt: Velkommen til AquaBounty’s nye triploide, 3-arters Frankenlaks:

http://ulnits.dk/biologi/frankenfish/

28. april 2017

* “Kompenserende tiltag”

Der har været megen fokus på Venstre-regeringens planlagte nye havbrug i den seneste tid.

Selve opdrættet af regnbueørreder er en velkendt beskæftigelse, som ikke rejser mange tvivlsspørgsmål. Det har været praktiseret i årtier, og vi kender derfor til virkningerne:

Tamfisk undslipper hvert år i tusindvis, når netburene beskadiges. Eskapisterne søger efterfølgende op i vandløbene for at gyde – ofte de samme steder som de lokale hav- og bækørreder.

På samme måde kender vi til det undgåelige foderspild og de ligeledes uundgåelige ekskrementer fra de mange fisk i netburene. Forurening, som desværre ikke kan undgås fra åbne netbure, hvor forureningen straks passerer gennem netmaskerne. For øvrigt sammen med de giftige kemikalier, der bruges til at holde nettene fri for begroning med alger. Og medicinen til sygdomsbehandling.

Langt mere tvivlsom er dyrkningen af muslinger og tang som “kompenserende foranstaltninger” – som aktiviteter, der kan fjerne det kvælstof og fosfor, som fiskeopdrættet uundgåeligt tilfører vandmiljøet.

Man har et enkelt mønsteropdræt af muslinger fra Skive Fjord i Limfjorden. Her hersker der ideelle temperatur- og saltforhold, og her er der rigeligt med næringsstoffer, så muslingerne kan vokse hurtigt.

Problemet er blot, at man ikke har dokumenterede eksempler på effektive og pålidelige muslingeopdræt ude på åbent hav, hvor havbrugene jo planlægges placeret. De værdier, man lægger til grund for den kompenserende rensning, stammer således fra den lukkede Skive Fjord, som på alle måder er forskellig fra de steder, hvor der er brug for nye muslingeopdræt – i det åbne Kattegat.

Dyrkning af tang er hurtigt overstået. Der produceres så lidt og så upålideligt, at det må anses for en komplet urealistisk form for “kompenserende foranstaltning”. Anlæggene skal være så kolossale, at de vil hindre skibsfarten i de indre danske farvande. Muslingefarmene skal ligeledes være så store, at de vil være til gene for trafik på vandet, hvis de skal kunne fjerne kvælstof nok.

28. april 2017

* “Det økologiske råderum”

Til en såkaldt eksperthøring hører naturligvis eksperter. Men nu skal de jo heller ikke være alt for meget eksperter, for så går det jo galt. Det oplevede Venstre nemlig, da professor Stiig Markager fra Århus Universitet effektivt underminerede den kreative bogføring i Landbrugspakkens nitratregnskab. Så ham kan de ikke lide i Venstre.

Rød Blok havde ellers til eksperthøringen anbefalet og bedt om netop Stiig Markager, som er en af landets absolut førende forskere inden for marin biologi – dertil internationalt anerkendt på sit fagområde. Og Markager havde allerde sagt ja til at stille op til høringen – som ekspert i netop marin biologi, hvor han har 20 års erfaring.

Men det ville Blå Blok ikke vide af. Efter Landbrugspakkens skibbrud var Stiig Markager kommet i så bad standing, at man ikke ønskede at se ham på Christiansborg. Nogen officiel forklaring herpå har man ikke kunnet eller villet give. I stedet faldt valget på en anden kompetent og anerkendt forsker, nemlig Jens Borum fra afdelingen for Ferskvandsbiologi på Københavns Universitet.

Et interessant valg, idet havbrug jo intet har med ferskvandsbiologi at gøre. Men forskerne har nok ikke stået i kø for at sige sandheden, der nemt kunne bringe også dem i bad standing og koste fremtidige forskningsbevillinger fra – selvsamme regering, der ikke ville vide af Stiig Markager…

Men intet ondt om Jens Borum, der sagde tingene, som de var: At enhver form for opdrlæt af fisk og skaldyr uundgåeligt medfører en lokal forurening direkte under opdrætsanlægget. En forurening, man ikke kan kompensere for med selv nok så store anlæg til dyrkning af muslinger eller tang. Et slamlag, som ikke kan fjernes, og som ødelægger miljøet lokalt.

Med 117 ud af 119 vandområder, der ikke lever op til målsætningerne, eksisterer der helt enkelt ikke noget økologisk råderum til nye havbrug. Det er et råderum, som udelukkende eksisterer i Venstres fantasi. Et råderum, som er opfundet specielt til vennerne i fiskeopdrættet.

28. april 2017

* Juristerne

Ida Auken bad under eksperthøringen om garanti for, at Danmark ikke vil havne i samme situation med de nye havbrug, som tilfældet jo blev med Landbrugspakken: At EU vil underkende dele af lovgivningen med risiko for, at der efterfølgende vil blive rejst sag mod Danmark.

De to jurister, der var blevet bedt om at levere en juridisk vurdering af havbrugssituationen i henhold til EU’s Vandrammedirektivet, kunne desværre ikke møde op. Uvist af hvilken årsag. De fremsendte i stedet en skriftlig udtalelse, hvoraf den mest interessante og relevante del givet var følgende:

Citat:

“I en konkret sag (eller i forbindelse med udpegning af områder) vil det være tilstanden (og miljømålene) i det enkelte område, der er afgørende – og der må foretages en vurdering af, om den øgede belastning i det pågældende område kan medføre en forringelse eller forhindre opnåelse af de fastsatte miljømål. Er det tilfældet, kan projektet som udgangspunkt ikke tillades – uanset om man kan regne sig frem til et samlet miljømæssigt råderum eller ej.” 

Citat slut.

Den korte udgave heraf er, at man ikke kan rense med muslinger inde i Mariager Fjord, hvis forureningen sker ude i åbent Kattegat. Som regeringen ellers havde ønsket, håbet, troet eller i sin vildeste fantasi forestillet sig. Der skal renses op, hvor der forurenes.

Det er nok det bedste, der er kommet ud af “eksperthøringen”.

28. april 2017

* Parasitterne

Anders Koed, som er vicedirektør i DTU Aqua, berettede i sidste del af høringen om faren for havlus i forbindelse med de planlagte havbrug i Kattegat. Han fortalte om de gigantiske problemer, som norske havbrug har med disse “lakselus”, der optræder i milliontal i og omkring lakseopdrættene.

Det er parasitter, der koster millioner af kroner i bekæmpelse og brug af miljøskadelige kemiske midler, som lusene desværre hurtigt bliver resistente overfor. Parasitter, som truer de udtrækkende unglaks på livet, og som allerede har lagt hele havørredbestande øde.

Anders Koed konkluderede, at der med de eksisterende temperaturer og saliniteter i Kattegat er en klar risiko for, at vi kan opleve graverende problemer med havlus også her. Vi har allerede set spredte eksempler på udbrud af havlus i de indre danske farvande, og med nye havbrug vil risikoen for endnu flere udbrud blive overhængende.

Det skal blive spændende at se, om eksperthøringen vil ændre på de forudindtagede meninger, som længe har eksisteret internt i regeringen. Dette ikke mindst hos miljøminister Esben Lunde Larsen (V) og  hans partifælle Jacob Jensen. Sidstnævnte sidder jo på en lønnet bestyrelsespost i det japansk ejede havbrug Musholm, som er blandt ansøgerne til de planlagte havbrug.

Det kan man da kalde at sætte ræven til at vogte høns…

28. april 2017

* Ny MRSA-rekord i 2016

Antallet af nysmittede danskere med svineindustriens antibiotika-resistente stafylokokker, MRSACC398, satte ny rekord i 2016 – med mindst 1.288 konstaterede smittebærere.

Endvidere var svinesmitten årsag til endnu et dødsfald i 4. kvartal af 2016, hvor blodforgiftning med svine-MRSA dræbte en patient. Dermed er antallet af svine-MRSA dræbte ifølge Statens Serum Institut oppe på syv personer. Opgørelsen er dateret den 7. februar 2017.

Statens Serum Institut har gentagne gange indrømmet, at MRSA-statistikken ikke afspejler smittens spredning i befolkningen, men politisk anvendes statistikken gang på gang til propagandaformål, skriver gylle.dk. Senest har sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) sågar påstået, at vores initiativer mod MRSA virker, i en udtalelse til landbrugsavisen.dk:

– Husdyr-MRSA er en meget lille del af infektionerne med resistente stafylokokker i Danmark, og det er et udtryk for, at vi er lykkedes med de initiativer, vi har iværksat……

– Hvor mange nysmittede skal vi ned på, før det er en succes? Kigger man bredt på antallet af dødsfald på grund af resistente stafylokokker, så er der kun seks døde siden 2009 som følge af husdyr-MRSA, påstod ministeren. Som om det ikke er seks for mange, selv om tallet nu er oppe på syv???

Hermed bringer Ellen Trane Nørby sig på linje med sine forgængere fra modsat (?) politisk hold, Mette Gjerskov og Dan Jørgensen, begge Socialdemokratiet.

– Vi vasker vore hænder og lukker vore øjne, lyder parolen…

28. april 2017


* B&P kystfluekursus Gl. Avernæs

Endnu få ledige pladser på kystfluekurset den 1.-5. maj 2017

Pris kr. 5.995,-

Prisen inkluderer undervisning i fluekast, fluebinding og praktisk fluefiskeri ved kysten, overnatning på enkeltværelse, morgenmad og kaffe på thermo, frokostbuffet, eftermiddagskaffe med kage samt 2 retters middag og aftenkaffe.

Du kan naturligvis fiske alt det, du orker, under opholdet!

Se udførligt kursusprogram her

Hekla-Travel-Logo


* Skjern Å: Kontrol med guiding

Set i lyset af de spørgsmål, der har rejst sig, den problematik, der er opstået og den polemik, der for tiden pågår omkring kommerciel guiding og virksomhed på foreningsvand, har Lystfiskerforeningen af 1926 valgt at forsøge at skabe en løsning, på vore fiskevande ved Skjern Å, Karup Å og ved Storåen, som vi tror vil tilfredsstille både turistprojekt, guider, lodsejere og lystfiskerforening.

“Pressemeddelelse:

Lystfiskerforeningen af 1926 indfører guidekort og regler for guiding

Lystfiskerforeningen af 1926 har i mange år, som en service for blandt andet nye medlemmer og lystfiskerturister, stillet frivillig og gratis guidning til rådighed. Det vil foreningen forsat gøre i vidt omfang.

Lystfiskerforeningen af 1926, kan dog også, under visse forudsætninger, acceptere kommerciel guiding ved vort fiskevand:

Kommerciel guiding på fiskevand under Lystfiskerforeningen af 1926’s forudsætter, at guiden er tilknyttet og godkendt af Lystfiskerforeningen af 1926, samt i besiddelse af et guidekort der udstedes af Lystfiskerforeningen af 1926.

Guidekortet udstedes af bestyrelsen for Lystfiskerforeningen af 1926 på følgende betingelser:

Guiding kan finde sted, på strækninger hvor foreningen sælger dagkort til deltagerne – eller på medlemsstykker, under forudsætning af at deltagerne er medlem af foreningen.

Bestyrelsen skal før hver guiding eller kursus orienteres om tid, sted samt antal deltagere. Bestyrelsen skal give den endelige tilladelse til arrangementet.

Tilladelse til guiding og kursusvirksomhed gives i tæt samarbejde med lodsejere og eventuelle andre samarbejdspartnere.

Der vil blive taget lokale hensyn i forhold til fiskepresset ved åen – (crowding effekt).

Der vil blive taget hensyn til særlige behov for beskyttelse af vildlaks, havørred og naturen i bestemte områder, lodsejerønsker, adgangsforhold og jagtperioder

Guidekortet vil være pålagt et gebyr.  (Den endelige prisstruktur er endnu ikke fastsat af bestyrelsen)

Det enkelte guide-arrangement vil være pålagt et gebyr. (Den endelige prisstruktur er endnu ikke fastsat af bestyrelsen)

Lystfiskerforeningen af 1926 er en nonprofit-organisation, hvorfor guide- og deltagergebyr fra kommerciel virksomhed ubeskåret vil blive anvendt til vandpleje.

Ansøgning om tilknytning til forening og udstedelse af guidekort skal fremsendes foreningens formand, Tonni Kjær Jensen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Lystfiskerforeningen af 1926″


* Chatonella igen-igen

Landets kystfiskere oplever i denne tid, at det ellers klare kystvand mange steder er brunt og uklart af alger. Det er Chatonella-algen, som atter er blomstret op. En såkaldt “10/10” alge, der kræver lav temperatur og lav saltholdighed kombineret med rigeligt med kvælstof.

Der spekuleres derfor i, om det mon stadig kan være sidste års store brand og udslip fra Fredericia havn, der spiller ind. Om der mon stadig kan være kvælstof tilbage fra dette udslip. Om det stadig cirkulerer rundt i de indre danske farvande. Svaret blæser i vinden og strømmen, men netto skulle udstrømningen for længst have fjernet det overskydende kvælstof fra de indre danske farvande.

http://ulnits.dk/aktuelt/aktuelt-2-kvartal-2016/#gigantisk-miljoekatastrofe-ved-lillebaelt

Men uanset om dette er tilfældet eller ej, så kommer det ikke til at påvirke Landbrugspakkens allerede stærkt omdiskuterede kvælstofregnskab, at branden i februar sidste år sendte mindst 4.000 tons kvælstof ud i Lillebælt efter kollaps af en gødningsbeholder på havnen.

Det fastslog miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen allerede sidste år i et svar til den radikale miljøordfører Ida Auken.

Af ministersvaret fremgik, at mens det samlede kvælstofregnskab, som indgår i Fødevare- og landbrugspakken og i vandområdeplanerne, er baseret på “kontinuerlige og primært diffuse udledninger”, så er der med gødningsulykken tale om “en midlertidig og enkeltstående udledning”.

– Eventuelle påvirkninger af miljøet skal håndteres særskilt, og udledningen giver derfor ikke anledning til at håndtere det samlede kvælstofregnskab for Fødevare- og landbrugspakken, fastslog ministeren.

Med andre ord: De 4.000 tons ekstra udledt kvælstof skal ikke holde landbruget tilbage fra som planlagt at gøde mere end hidtil…

Der er næppe tvivl om, at nye havbrug og mere udledt kvælstof vil øge forekomsten og hyppigheden af Chatonella-blomst. At det vil gøre kystvandet mere uklart oftere og i længere tid. Samt have en negativ virkning på den ønskede fisketurisme ved vore kyster.

Man skal vist være også havbruger selv – med udsigt til en stor og nem indtjening – for at få øje på det “miljømæssige råderum”, som regeringen har opfundet til formålet og vennerne inden for fiskeopdrættet. Vi har allerede iltsvind og fiskedød i Kattegat. Og det vil vi bare få mere af med flere havbrug og mere forurening.

Det er vist kun Venstre og vennerne, som tror, at man både kan blæse og have mel i munden. At man på én og samme tid kan fremme fisketurismen og så svine de samme kystvande til med nye havbrug.

Sådan virker verden ikke, Venstre.

21. april 2017

* – Landbrugspakkens skyld?

Danmarks Naturfredningsforening har tidligere spekuleret i, at Landbrugspakken var en indirekte årsag til gødningsulykken.

Under overskriften “Var nye gødningsregler skyld i silobrand i Fredericia?” stillede landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Lisbeth Ogstrup i april spørgsmålstegn ved, “om den ekstra mængde gødning til landbruget bliver opbevaret forsvarligt.”

DN anbefalede samtidig, at der genindføres reducerede gødningsnormer i området omkring Lillebælt, “så ikke vandmiljøet risikerer at tage endnu mere skade.”

Ida Auken havde også bedt om en redegørelse for “de initiativer, der er taget med henblik på at sikre værdier i Dan Gødning – som ejer den kollapsede gødningstank – til at honorere et eventuelt erstatningskrav som følge af ulykken på Fredericia Havn”.

I svaret oplyste ministeren, at Miljøstyrelsen vurderer, om gødningsulykken skal behandles efter reglerne i miljøskadeloven, sådan som Fredericia Kommune har anbefalet.

Hvis Miljøstyrelsen tilslutter sig kommunens vurdering, “vil kvælstofudledningen fremadrettet blive behandlet efter reglerne i miljøskadeloven,” hedder det i svaret.

– Dan Gødning A/S vil i den forbindelse skulle stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser efter miljøskadeloven, herunder til foretagelse af eventuelle yderligere undersøgelser samt forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger, udtalte ministeren.

Hvad dette så konkret kommer til at betyde, er endnu uklart.

21. april 2017

* Tre små landbrug kom marcherende…

– Hvad sker der, hvis afviklingen af danske heltidslandbrug fortsætter i samme takt som i de seneste 30 år?

I så fald er der kun ét stort landbrug tilbage om seks år!

Den såkaldte strukturudvikling er ved at tage livet af landbrugserhvervet, som vi har kendt det. Som landbrugsøkonomen, seniorrådgiver Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, siger det til Dagbladet Information:

– Landmændene forgår, men landbrugsproduktionen består.

Andre landbrugsøkonomer taler om erhvervets dødsspiral og om landmændenes trædemølle.

Faktum er følgende: I midten af sidste århundrede var der 200.000 danske landbrug. I 1973 var der 120.000 tilbage, heraf godt 80.000 heltidsbedrifter. I 1993 var antallet af heltidsbedrifter faldet til ca. 30.000 og et årti senere til ca. 20.000. Når 2016 er gået, forventes der at være blot 10.000 heltidsbrug tilbage.

– Der er ikke tegn på, at kurven knækker foreløbig. Der er faktisk tale om en meget lineær udvikling, hvor bedrifterne år for år bliver færre og færre og parallelt hermed større og større, siger Henning Otte Hansen.

– Udviklingen mod færre og færre brug foregår med søvngængeragtig sikkerhed, og det rejser spørgsmålet, hvad det ender med.

– Ender det med ét stort brug, spørger en anden økonom med indsigt i landbrugets strukturudvikling, lektor Mogens Ove Madsen, Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

Hvis man antager, at udviklingen fremover følger en lineær trend som i tiden efter 1985, så vil der forsvinde næsten tre heltidsbedrifter hver dag, og så vil heltidslandbruget i 2022 teoretisk være koncentreret på én gigantisk bedrift. Det viser en simpel fremskrivning, Information har foretaget på baggrund af historiske data fra Danmarks Statistik.

Mogens Ove Madsen når i en anden lineær fremskrivning frem til, at kun ét fuldtidsbrug om 20 år sidder på al dyrket landbrugsjord i Danmark.

Fremskrivningerne kan baseres på forskellige forudsætninger, men de illustrerer, hvor dramatisk hastigt afviklingen foregår. Hvor det præcis ender, ved ingen.

– Men det ender i hvert fald med noget, som man politisk bliver nødt til at tage stilling til, siger Mogens Ove Madsen.

21. april 2017

* “Asymptotisk mod nul”

– Man siger, at kurven bevæger sig asymptotisk mod nul, men det er overdrevet at sige, at det ender med nul. Der vil altid være et vist antal heltidsbedrifter tilbage, for man må gå ud fra, at stordriftsfordelene på et eller andet tidspunkt vil være udtømt.

Det vurderer landbrugsøkonom, lektor Alex Dubgaard, Sektion for Miljø og Naturressourcer på Københavns Universitet.

– Gennemsnitslandmændene er i en dødsspiral og har været det hele tiden, siger en anden landbrugsøkonom, Jan Holm Ingemann fra Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

– Man kan ikke helt bruge linealen til at forudsige udviklingen, men det er rigtigt, at kurven gradvist bevæger sig nærmere nul. Fortsætter den nuværende strategi og politik, vil vi om et par årtier have pænt under 1.000 landbrug, mener Jan Holm Ingemann.

– På sigt vil kurven flade ud, vurderer Henning Otte Hansen da også over for Dagbladet Information.

– Foreløbig er der dog ikke tegn på, at man har nået en sådan overgrænse for størrelsen af landbrug, at der begynder at opstå direkte stordriftsmæssige ulemper. De teknologiske drivkræfter forudsætter fortsat stadig større ejendomme, for at man kan producere med lavest mulige omkostninger.

Som Mogens Ove Madsen anfører: – Man køber ikke en dyr malkerobot til 20 køer.

Henning Otte Hansen mener, at disse drivkræfter i form af nye maskiner og ny teknologi er betydeligt mere bestemmende for strukturudviklingen end de økonomiske og politiske rammevilkår.

Han kalder fremtidens danske landbrug for “big business”, forstået som et erhverv bestående af meget store spillere: Landbrugsvirksomheder, der bliver større, mere industrialiserede, mere specialiserede og stadig mere forretningsorienterede:

– Allerede i dag har vi næsten en 80:20-regel, hvor de 20 pct. største bedrifter står for 80 pct. af landbrugsproduktionen.

21. april 2017

* Tørre tal, der tæller

Hvor en gennemsnitsbedrift midt i sidste århundrede var på 15 hektar, var den vokset til 30 hektar i begyndelsen af 1970’erne. Herfra er den vokset videre til 160 hektar, som er den nuværende gennemsnitsstørrelse for et heltidsbrug.

Landbrugsøkonom Henning Otte Hansen, som arbejder på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, forventer over for Dagbladet Information en knap fordobling af dette gennemsnitsareal til 300 hektar i 2030.

Allerede i dag er de største danske landbrug dog 10 gange så store, over 3.000 hektar. Det svarer til godt 4.000 gange Parkens areal i København.

Antallet af svin og køer på gennemsnitsbedrifterne er tilsvarende gået op. Hvor der i 1950’erne på en typisk gård var en alsidig sammensætning med ca. 15 køer og 16 svin foruden høns, heste og planteavl, så er brugene nu stærkt specialiserede med 3.400 svin som gennemsnit for landets svinebedrifter og 165 køer pr. malkekvægbesætning.

Ifølge Henning Otte Hansens fremskrivninger har udviklingen retning mod 10.000 svin i en gennemsnitlig svinebedrift og 400 køer i en malkekobedrift i 2030.

Samtidig producerer den enkelte gris i dag 50 pct. flere pattegrise om året og den enkelte malkeko 50 pct. mere mælk, end den gjorde for tre årtier siden. Kun tre pct. af bedrifterne har i dag en alsidig produktion med både svin og køer.

Jens Hansen havde skam en bondegård. Engang. Det har han ikke længere. Han har fået sig en dyrefabrik. Eller er blevet jobsøgende.

21. april 2017

*


Storå: Nej tak til guiding

“Pressemeddelelse:

Efter henvendelser fra såvel lodsejere som foreningsmedlemmer har Holstebro og Omegns Fiskeriforening med omgående virkning besluttet, at der ikke tillades kommerciel guidning, hvor foreningen disponerer over fiskeretten.

Baggrund:

Flere kommercielle aktører bekendtgør, at de udfører guidning ved Storå, hvor fiskeriforeningen har dispositionsretten.

Det støder såvel lodsejere som foreningsmedlemmer, at den støtte, de har givet foreningen i forbindelse med genrejsningen af åen som et laksevand, skal kommercialiseres, og de har derfor opponeret mod dette.

Det er naturligvis vitalt for foreningen, at forholdet til lodsejerne er det bedst mulige.

Foreningen bryster sig af, at have en særlig ”Storå-ånd”, hvor medlemmerne gerne viser nye lystfiskere til rette ved åen.

Det sker typisk ved et tilfældigt møde, hvor man får sig en god snak.

I bestyrelsen er vi ofte blevet kontaktet af nye lystfiskere ved åen, der har ønsket at kvittere for den fine modtagelse, de synes, de har fået.

Den ånd vil vi gerne bevare og styrke.

Med venlig hilsen

Gunnar H. Pedersen

Holstebro og Omegns Fiskeriforening”


* Citat fra den jyske hede

“Hvis du gerne vil have fokus væk fra miljøet, skal du blot lave et turist-projekt, der giver økonomisk gevinst på kort sigt.”

Sagt af lystfisker og rugekassemester af Guds nåde, Lars “Lasse” Mikaelsen, Karup.

Ikke et ord om landbrugsminister Esben Lunde Larsens pludselige interesse for lystfiskeri…

Men netop i dag er ELL ude ved Svend Aukens genslyngede Skjern Å for om muligt at fiske lidt Påske-popularitet…

PS: Det har kostet 280 millioner kroner at få Skjern Å tilbage på sporet – tilbage i de gamle slyngninger. Trods hård lokal modstand fra – Venstre.

16. april 2017

* Vejle Å: Nej tak til guiding

I sit referat fra seneste strategimøde med fødevareminister Esben Lunde Larsen i Maribo skriver Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) følgende:

“Det er samtidig vigtigt, at de lokale lyst- og sportsfiskerforeninger indgår som helt centrale aktører, når man lokalt og regionalt arbejder med udvikling af lystfiskerturisme.”

Det havde man vist lige glemt at gøre her. Pudsigt nok var netop Vejle Sportsfiskerforening den første til at forbyde kommerciel guiding på foreningens vand. Pudsigt, idet Vejle Å løber ret for fødderne af Sportsfiskeriets Hus, hvor DSF har til huse.

I vedtægterne for Vejle Sportsfiskerforening står der nemlig følgende:

“Udnyttelse af foreningens fiskevand i privat kommercielt øjemed, som f.eks. guidede fisketure, kurser eller lignende, er som udgangspunkt ikke tilladt. Bestyrelsen kan give dispensation til et arrangement.”

Noget kunne tyde på, at DSF ikke er i så god kontakt med sine egne medlemsforeninger, som man nok burde være, inden man går ud og lover medlemmernes fiskevand væk til Esben Lunde Larsen.

Et af problemerne er jo lodsejerne. Når de ser, at deres lejere bringer betalende gæster med til åen, så vil lodsejerne naturligvis også have del i kagen. Og det kan de kun få ved at hæve prisen på fiskelejen. Og hvem er der lige til at betale det?

Foreningernes menige medlemmer. Dem, der ikke tjener penge på at guide gæstende fiskere. Og ingen andre. Med mindre man da indfører specielle guide-afgifter.

Sværere er det ikke at forstå.

14. april 2017

* Svejstrup Bæk går på Facebook

Denne side er dedikeret til den lille Svejstrup Bæk, der udmunder i den store Gudenå nær Randers Naturcenter.

I en tid, hvor de fleste større vandløb er reguleret og oprenset så hårdt, at de oprindelige gydemuligheder i regelen er borte, dér brillierer de små vandløb med deres mange gydepladser.

Et sådant vandløb er den fine lille Svejstrup Bæk. I denne gruppe beskæftiger vi os med, hvordan man bedst muligt kan bringe denne naturperle tilbage til dens oprindelige potentiale som producent af vilde ørreder.

Potentialet er der stadig. Allerede i dag kan man således opleve ørrederne gyde i bækken sidst eller først på året. Og gøre det i fornemt selskab af vandstær, isfugl og odder.

Så vel mødt ved Svejstrup Bæk!

Klik ind, Synes om, Del og følg arbejdet med at give fisk, dyr og planter bedre levebetingelser i den dejlige Svejstrup Bæk:

https://facebook.com/svejstrupbaek/

14. april 2017

* – Hvor mange fisk kunne vi have fået?

Hvor megen fiskepleje og hvor meget vandmiljø kunne man have fået for de 1,725 millioner kroner, som turismenetværket Fishing Zealand hvert år bruger til konsulenthonorarer, erhvervsklyngekoordinator, presseture, street fishing og anden markedsføring?

Det korte svar er 522.700 stykker udvandringsklare ørredsmolt. Mange flere, end de hvert år udsætter på Fyn. Eller 17 km nyrestaurerede gydevandløb. Eller en hvilken som helst kombination heraf. Hvert år.

Det lange svar kan du læse på Sportsfiskeakademiet.dk, som sammen med Dansk Videncenter for Sportsfiskeri har regnet på tallene.

Artig påskelæsning i en tid, hvor fødevareminister Esben Lunde Larsen har travlt med at gøre dansk lystfiskeri til en turistindustri:

http://sportsfiskeakademiet.dk/FZ_Regnestykket.html

Hvis du hellere vil læse samme artikel her på denne side:

http://ulnits.dk/biologi/fra-fiskepleje-til-fisketurisme/

14. april 2017

* 1,5 km ulovligt garn ved Reersø

Fiskeridirektorat Østs afdeling i Ringsted konstaterede for nylig, at der blev drevet et omfattende ulovligt garnfiskeri i Musholm Bugten ved Reersø. Under “kontrolforretningen”, som det professionelt hedder, blev der taget 16 stk. nedgarn i bevaring – med en længde i alt på cirka 1.500 meter. Det skriver sn.dk.

De to stræk, som gav henholdsvis 6 og 10 ulovligt satte garn, var afmærket forkert. Det første diskret med en lille rød kugle – det andet stræk med en blå dunk og et hvidt flamingoflåd.

– Garnene, der stod cirka 700 meter fra land, var uden identifikation. Vi formoder, at der er tale om »tyvfiskeri«, hvor fisken skulle omsættes mod vederlag. I garnene var der bandt andet rødspætter, pighvarrer og tunger, oplyser Henrik Nielsen, der er vicefiskeriinspektør i Regional Kontrol.

Det er overvejende sandsynligt, at der er tale om en fisker, der ikke er erhvervsfisker. Som erhvervsfisker ville man lovligt kunne have fisket med garnene, der var uden de lovbefalede mærker.

14. april 2017

* Kemisk udrensning af søer

Jeg har læst Marcus Krags store artikel om Esben Lunde Larsens påtænkte biomanipulation af – indtil videre – 24 stærkt forurenede danske søer. Det er i seneste nummer af Fisk & Fri, og det er stærkt foruroligende læsning.

At tænke sig: Vor miljøminister vil kemisk rense et antal danske søer, som land og by gennem årene har fyldt med næringssalte fra drænvand og spildevand. Tonsvis af ætsende aluminiumklorid skal kemisk fælde overskydende næringssalte – blot for kunstigt skabe klarere vand, så vi kan leve op til kravene fra EU. Skræmmende planer, som alle miljøbevidste lystfiskere må tage stærkt afstand fra.

Danmarks Sportsfiskerforbund, som i 1973 fik indsigelsesret i miljøsager, har desværre intet at indvende mod Esben Lunde Larsens påtænkte brug af biomanipulation og aluminiumklorid. Men så organiserer DSF jo også primært å-fiskere. Ikke sø-fiskere.

Vil man forstå problemstillingen bag, kan man læse artiklen i det seneste nummer af Fisk & Fri. Her kan man også læse Jens Bursells leder om samme emne. Endelig kan man læse de følgende to artikler, hvis man er interesseret i øget baggrundsviden:

http://ulnits.dk/biologi/biomanipulation-soerestaurering/

http://ulnits.dk/biologi/bio-manipulation-soerestaurering-2/

7. april 2017

* Lykke-Lars og Kvote-Kongen

Regeringens uvilje mod et opgør med fiskeriets såkaldte kvotekonger har bragt miljø- og fødevareminister Esben Lunde (V) ud i et stormvejr. Både Dansk Folkeparti og Rød Blok beskylder ham for at lyve for Folketinget.

Ekstra Bladet kan nu afsløre, at statsminister Lars Løkke Rasmussen er særdeles tæt på en af Vestkystens “kvotekonger” – en magtfuld og kapitalstærk fiskeskipper – som har indsamlet og doneret 809.000 kroner til Venstre-formandens fond.

Skibsreder og storfisker John-Anker Hametner Larsen oplyser, at han har otte store fisketrawlere – og ifølge TV Midtvest ejer han en række ejendomme i Thyborøn-området og købte i perioden 2015-2016 fiskekvoter for 110 millioner kroner.

Siden 2014 har John-Anker Hametner Larsen afholdt et årligt torskegilde i Thyborøn med det formål at indsamle penge til Løkkes fond, hvor statsministerens hustru, Sólrun, efter folketingsvalget blev formand. Alene ved årets torskegilde i januar kunne Thyborøns fiskematador overrække 362.000 kroner til Sólrun Løkke, skriver Fiskerbladet.

Til arrangementet var hele tre toppolitikere fra Venstre til stede: Statsminister Lars Løkke, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og det lokale folketingsmedlem Thomas Danielsen. Mere om sidstnævnte senere.

John-Anker Hametner Larsen har siden 2012 aktivt og personligt forsøgt at påvirke Lars Løkke og Venstres fiskeri- og kvotepolitik. I 2014 arrangerede han for første gang det såkaldte torskegilde for Lars Løkke på havnen i Thyborøn.

Ved mindst én lejlighed har Lars Løkke personligt modtaget en check, udstedt til Løkkefonden, fra det store danske skibsmæglerfirma Atlantic Shipping, der netop er specialister i handel med større fiskeskibe og fiskekvoter.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra statsministeren, der opholder sig i USA, via hans særlige rådgiver.

Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Ib Poulsen, fastslog onsdag over for Ekstra Bladet, at fødevareminister Esben Lunde har løjet ham lige op i ansigtet, når de har drøftet mulighederne for et opgør med kvotekongerne.

Fiskeriordføreren kender udmærket kvotekongen John-Anker Hametner fra Thyborøn, forklarer han.

– Han har været inde på min Facebook-profil og kritisere mig for det her. I stærke vendinger. Så jeg har faktisk været nødt til at blokere ham. Han skrev, at når jeg kommer til generalforsamling på Hanstholm Havn, så ville jeg nok blive smidt ud af byen. Noget i stil med, at jeg nok ikke ville nå bygrænsen, siger Ib Poulsen.

– Hvad siger du til, at John-Anker Hametner har indsamlet 809.000 kroner ind til Løkkes fond og dermed fået eksklusiv adgang til Venstres top?

– Det er godt, at man kan samle så mange penge ind til så godt et formål. Man kan så samtidig håbe, at det ikke influerer på de beslutninger, man træffer politisk, at man er tæt på nogle dele af erhvervslivet. Jeg håber, at man kan adskille de gode formål og så politikken, siger Ib Poulsen.

7. april 2017

* Lunde Larsen og Kvote-Løgnene

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde (V) har talt usandt for Folketinget, ifølge Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Det fremgår af et samrådsspørgsmål, som er blevet offentliggjort på Folketingets hjemmeside.

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor han har talt usandt og tilbageholdt vigtige oplysninger for Folketinget i sagen om stramning af reglerne i relation til kvotekoncentration (kvotekonger)’, skriver DF’s og rød bloks medlemmer af Miljø- og Fødevareudvalget i samrådsspørgsmålet.

Kvotekonger er få magtfulde og velhavende fiskere, som sidder på meget store fiskekvoter og dermed en i uforholdsmæssig stor del af fiskeriet. Dermed får få fiskere nærmest monopol, mens mindre fiskeskippere må opgive deres erhverv.

Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen – og et flertal i Miljø- og Fødevareudvalget – har gang på gang efterspurgt muligheder for at stramme op i forhold til de såkaldte kvotekonger, som ifølge Ib Poulsen benytter sig af “stråmænd” og “konefinter” til at kontrollere fiskekvoterne.

Men Esben Lunde har afvist, at man kunne gøre andet end at bede kvotekongerne om at udfylde nogle tro- og love-erklæringer om, at de ikke har reel kontrol over fiskeriet af de kvoter, som de kautionerer økonomisk for.

Nu viser dokumenter, som Berlingske har fået indsigt i, at embedsmændene har rådet til det stik modsatte – nemlig at der ikke ville være positive virkninger ved indgrebet…

7. april 2017

* Kvote-Konger og deres Koner

Seks partier i Folketinget anklager nu miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen for at have løjet for dem i en sag om fiskekvoter.

De seneste år er danske fiskekvoter endt på få hænder – hos de såkaldte kvotekonger. De næsten monopollignende tilstande har haft den konsekvens, at flere fiskere er blevet nødt til at forlade erhvervet, og havne er lukket, skriver Berlingske.

I december 2016 vedtog et politisk flertal uden om ministeren en ny fiskeripakke, der blandt andet skulle gøre op med kvote-koncentration.

Det var i forbindelse med disse forhandlinger, at miljø- og fødevareministeren – ifølge Dansk Folkeparti og rød blok – ikke informerede korrekt om mulighederne for at stramme kvote-reglerne. Og det på trods af gentagne forespørgsler fra flere partier:

Et politisk flertal udenom regeringen havde i den sammenhæng flere gange bedt miljø- og fødevareministeren om tiltag mod kvotekongerne.

Ministerens svar har været ét enkelt forslag om en såkaldt tro-og-love erklæring, hvor fiskeriets kvotekonger alene skal erklære, at de ikke omgår reglerne. At de ikke lader deres koner købe kvoter, som deres mænd efterfølgende kan bruge. På et tidspunkt er flere Kvote-Konger blevet så store, at de har truet deres banker med at flytte, hvis selvsamme banker yder lån til konkurrerende fiskere. Ren mafia, altså.

Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen er kommet i besiddelse af et dokument fra december 2015 udarbejdet af det der i dag hedder Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, som hører under Miljø- og Fødevareministeriet. I kataloget opridses der 16 konkrete forslag til et opgør med kvotekoncentrationen.

Ib Poulsen siger, at han flere gange har efterspurgt tiltag som dem, der findes i kataloget:

– Jeg mener helt bestemt, at ministeren har løjet over for mig i denne her sag. Jeg har spurgt direkte til de her ting. Og jeg har fået et direkte svar om at det kan man ikke levere på.

Ministeren selv afviser, at han skal have talt usandt:

– Jeg forstår ikke, hvis partierne skulle opleve, at jeg taler usandt. Jeg er ikke blevet forelagt Landbrugs- og Fiskeristyrelsens idékatalog med 16 idéer. Jeg er meget villig til at drøfte løsningerne med partierne bag fiskeripakken, siger han nu til Berlingske.

– Det er en alvorlig sag for Esben Lunde Larsen, vurderer politisk kommentator Hans Engell over for TV2 Nyhederne:

– Jeg kan ikke huske, hvornår et flertal af partier i Folketinget direkte har påstået, at en minister lyver. Normalt så udløser beskyldninger mod en minister om at lyve det røde kort. Dermed bliver det samråd, der kommer i Folketinget på fredag ganske vigtigt, siger han og fortsætter:

– Men sagen er også alvorlig, fordi den handler om hele samarbejdet mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Nu har det bevæget sig fra krise til krise. Først var det Thyra Frank, så var det Ole Birk Olesen og nu er det Esben Lunde.

Hans Engell forudser en hidsig debat mellem ministeren og folketingsflertallet til samrådet på fredag:

– Det, der bliver det helt afgørende i denne her sag, det er om Esben Lunde kan dokumentere eller sandsynliggøre, at han ikke har haft kendskab til, at der lå en liste af forslag fra hans system. 

– Hvis det pludselig kommer frem, at ministeren har haft det kendskab, så vil sagen gå helt op i det røde felt, mener Hans Engell.

7. april 2017

* MRSA-fri økogrise inficeres på slagterierne

Der kan være god grund til at kigge slagterierne efter i sømmene, mener overlæge Hans Jørn Kolmos. Han fremhæver, at MRSA ikke sidder i kødet, når grisene kommer ind til slagterier, men derimod på huden og i snuden.

Samtidig er kun seks procent af de økologiske grise ifølge den seneste kortlægning inficeret med MRSA. Fødevarestyrelsens undersøgelse af supermarkedernes kølediske viser derimod, at det gælder 32 procent kødet fra økologiske svin.

– Slagterierne er ikke særlig gode til at fjerne bakterierne. Tværtimod ser det ud til, at de bliver spredt i slagteprocessen, siger Hans Jørn Kolmos.

– Svinene smitter desværre hinanden hele vejen til slagtning, siger han.

Landbrugsorganisationen er desværre ikke spor bekymret over, at der er MRSA-bakterier i hver anden pakke med svinekød:

– Vi var helst foruden, men det er vigtigt at fastholde, at det ikke er et fødevaresikkerhedsproblem, understreger Jan Dahl.

Han afviser derfor også, at det er nødvendigt at gribe ind på slagterierne og sikre svinekød uden MRSA i kølediskene.

– Men vi er altid bekymrede, hvis det giver dansk kød et dårligt ry.

At det danske kød i Fødevarestyrelsen har højere forekomst af MRSA end det udenlandske, ser han som et udtryk for, at det er vanskeligt at sammenligne.

– Det kræver, at man udtager fuldstændigt standardiserede koteletter fra Danmark og Tyskland, eksemplificerer han og henviser til udenlandske undersøgelser, der viser lige så højt indhold af MRSA i kød.

Da Ingeniøren beder om at få dem tilsendt, bakker han dog ud på det udsagn. Det viser sig nemlig, at de pågældende undersøgelserne er gennemført, før svine-MRSA blev et udbredt problem.

7. april 2017

* Godtfolk og GPS

Retten i Helsingør har taget hul på en ny serie sager om ulovligt fiskeri i Kattegats zone 3. Det er det område, som ligger cirka tre sømil nord for Gilleleje, og hvor det i henhold til en beslutning truffet af den danske og den svenske regering i 2009 har været forbudt at fiske. Det skriver sn.dk, som citerer Frederiksborg Amts Avis.

Der blev i 2012 rejst anklage mod i alt 10 fiskeskippere, som lander deres fangster i Gilleleje Havn. Nogle af dem kom i søgelyset på grund af en aktion foranstaltet af miljøorganisationen Greenpeace, som placerede GPS-sendere på deres både. Andre kom i søgelyset, fordi deres fartøjer er over 15 meter lange og derfor har pligt til at føre elektronisk logbog – til at lade sig GPS-overvåge af fiskeriinspektoratet.

Nogle af sagerne blev appelleret til landsretten. De sager, der ikke nåede at blive berammet ved byretten inden landsrettens behandling, har siden ventet på at komme for byretten.

Den tiltalte fiskeskipper anklages for at have været inde i område 3 ni gange i løbet af 2010. Han tiltales også for ikke at have sin elektroniske logbog aktiveret ved et tilfælde i 2011.

Mandag indledes sagen mod en anden fiskeskipper. Anklagerne mod ham adskiller sig væsentligt fra alle de andre sager. De forhold, som han tiltales for, er alle begået flere år efter, at Greenpeace fik sat fokus på fiskeriet i zone 3, samt efter, at de første sager var færdigbehandlet i byretten.

Denne fisker tiltales for at have været på i alt tre fangstrejser ind i det forbudte område i sommeren 2013 samt en enkelt gang i maj 2014. Fiskeriinspektoratet har rejst sagen på baggrund af de signaler, som GPS-senderen på fiskerens kutter sender til inspektoratet. Han tiltales også for ikke at have aktiveret sin elektroniske logbog på i alt fire fiskedage i juli 2013 samt for at have fisket med trawl i samme område i september 2013.

At benytte trawl betragtes som en skærpende omstændighed, oplyser anklageren Rikke Hald, som har opgjort konfiskationskravet til 95.834 kroner. Dommene afsiges senere.

– Der vil senere komme andre sager for retten om fiskeri i zone 3. Der er dels sager, der var klar til at blive ført i 2012, og der er sager, der vedrører fiskeri efter den periode, siger Rikke Hald.

7. april 2017