- Historisk Dyr og Dårlig Trepart
- Formuen er fordoblet på fem år:
- Dyrt at slippe for Dyr
- Nul mere Nøl
- Seneste tal fra Kolindsund
- DSH Recycling nu også konkurs
- Nej til naturfredning
- 🇩🇰 Tillykke til Paul Watson 🇩🇰
- – Grønland republikansk delstat i USA?
- Grønland til salg – igen?
- “Project 2025”
- 887 sider om USA’s fremtid
- Japansk valg om hvaler
- Hvalfangsten bliver igen vigtig
- Fornyet Fangst af Finhvaler – på Island
- Watson måske på vej til Danmark
- Ny bog af justitsministeren om vold
- Den Gamle Dame og Ålegræsset
- Demonstration på Christiansborg
- Kære Landbrug & Fødevarer!
- Tvivl om Den Grønne Trepart
- Kan trumfe “historisk dum“ aftale igennem
- – Hvad er det, der sker?
- Penge til Nordic Waste
- Et helt nyt selskab
- To millioner kroner til ny undersøgelse
- Brixtofte skandalen i Farum kommune
- Uønskede gæster på besøg
- Aflivning af ubudne gæster
- Oprydning til en kvart milliard kroner
- 30 år til afbetaling af 266 millioner
- Én ulykke kommer sjældent alene
- Den Grønne Treparts Sorte Fallit
- Tørre tal om våd jord
- Fem havbrug eller 2.000 hektar jord
- Paul Watson fortsat fængslet
- Watson søger fransk asyl
- Blev havnen hans skæbne?
- En vittighed til 40 milliarder
- Borgmestre mod kvælstof
- Greenpeace søger nye veje
- Vor nye medarbejder
- Rekordstor bøde til miljøorganisation
- En dommer taler ud
- Greenpeace anker dommen
- Miljøets Magnus topper atter
- Godt nyt – fra Skotland…
- I dybden med årets iltsvind
- Særligt om Limfjorden
- Overmætning med ilt
- “En planlagt katastrofe”
- Fængsling af Paul Watson forlænget igen
- Moderaternes bus kører igen-igen
- Medstifter trækker nødbremsen
- Landbrugspakkens og Fedtemøgets Fader
- “Det danske vandmiljø har det hamrende godt”
- Det Store Svigt
- Den danske hvalfangst
- Spørgsmål til Justitsministeren
- Justitsministeriets svar
- Rigsmødet 2024
- ⌘ Storpolitik om kæmpehvaler ⌘
* Historisk Dyr og Dårlig Trepart
Parter og partier bag den allerede nu herostratisk berømte og ikke mindst selvberømmede Grønne Trepart ligger allerede nu i slagsmål om de økonomiske rammer for aftalen.
Tænketanken Kraka har udregnet den samlede pris til at løbe op i mere end 60 milliarder kroner – næsten 50% mere end de godt 40 milliarder, der hidtil har stået på afregningen for Den Grønne Trepart. EU skyder knap 5 milliarder i projektet, der så efterlader en regning på 56 milliarder kroner.
Den Grønne Trepart vil dermed koste hver eneste dansker 9.360 kroner eller 440 kroner om året. Det lyder ikke af meget, hvis ellers landbruget leverer varen og ikke blot griner hele vejen ned til banken.
Kraka kritiserer nemlig også, at landbruget er sluppet for billigt, at klimaafgiften er for lav, og at der ingen garanti er for, at de mange frivillige aftaler også bliver overholdt. Historien skræmmer. I den grad.
Klimabevægelsen påpeger samtidig, at Klimarådet i en ny rapport om Danmarks endnu ikke fastsatte klimamål for 2035 anslår prisen for at reducere udslippet med 90 procent til 45 milliarder kroner.
Ifølge Klimabevægelsen kunne Danmark derfor få “verdens førende klimamål” – i stedet for en trepartsaftale, som “ikke er pengene værd”.
Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet har været aktiv i kvælstofdebatten i mere end tyve år, men indtil nu talt for døve øren – trods ellers EU’s bindende Vandrammedirektiv fra 2000. Markager har beregnet, at der skal udtages 400.000 til 800.000 hektar landbrugsjord for at nå målene i EU’s Vandrammedirektiv.
Den Grønne Trepart endte på knap 400.000 hektar. Og Stiig Markager er citeret for at være “58% tilfreds” med aftalen. Hvis ellers den bliver til noget. Et simpelt regnestykke efterlader så 42%, der kan få lov at blæse i vinden og vandet. Det er tæt på fifty-fifty – hvis ellers alt går vel.
Og det kommer det næppe til. Siden Landbrugspakken er der hældt oceaner af nyt kvælstof ud i vandmiljøet, hvor det har puljet sig i massive depoter på bunden – klar til nye iltsvind, uanset hvor meget vi stopper fremtidige udledninger.
Temperaturen er samtidig steget og med den også nedbøren og iltsvindet. Udvaskningen fra landbruget ligeså. Vi er bagud fra start og mister løbende mere og mere terræn.
Det bliver derfor næppe i vor levetid, vi igen kan opleve klart vand uden bræmmer af opskyllet og slimet fedtemøg langs vore kyster.
Der skal langt større tiltag end Treparten til, hvis der skal ændres på den nuværende tilstand.
Den Grønne Trepart er DOA – Dead on Arrival.
Sad but True. Too Little – too Late.
7. december 2024
* Formuen er fordoblet på fem år:
“Landmænd har i snit 17 millioner på bogen“
Overskrift i LandbrugsAvisen
* Dyrt at slippe for Dyr
Den opreklamerede Grønne Trepart, som Alternativets Torsten Gejl hurtigt omdøbte til den Sorte Syvpart, er stadig i opstartsfasen. Man kan som menigmand godt komme alvorligt i tvivl om, hvad de involverede parter egentlig er blevet enige om.
Landbruget, som ifølge Treparten skal omlægge 400.000 hektar landbrugsjord til skov og natur, har allerede slået sig alvorligt i tøjret. Det har de gjort med en udmelding om, at “landbruget skal kompenseres fuldt ud”.
Hvis ikke landbruget får “fuld og hel erstatning” for den forringelse af jordpriserne, som en strammere kvælstofregulering vil medføre, vil det ifølge landbruget selv være i strid med den grundlovssikrede private ejendomsret. Hvorfor de naturligvis skal kompenseres fuldt ud for tab af fremtidig indtjening. I al fremtid.
Formand for interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, Peter Kiær, mener, at regeringen bør give landmændene (hans egne medlemmer) en garanti for økonomisk kompensation for det uundgåelige værditab, som Trepartens strammere krav til kvælstofudledningen vil medføre.
Trepartsminister Jeppe Bruus rystede på hovedet af dette krav, da han deltog i Landbrug & Fødevarers seneste delegeretmøde i Herning.
Man fornemmer, at en ny minksag er under opsejling – med mange nye milliarder smidt ud af vinduet som kompensation for et erhverv under afvikling. Et landbrug, vi selv har betalt for at ødelægge land og vand.
Med en milliard støttekroner i tilskud hver eneste måned året rundt.
Det er dumt. Det er dansk.
7. december 2024
* Nul mere Nøl
“Landbruget har haft 20 til 25 år til at vise, hvor langt de kunne komme ad frivillighedens vej. Det var ikke langt. Men med den brede grønne trepartsaftale er alle undskyldninger for nøl nu væk”
Connie Hedegaard i Altinget
* Seneste tal fra Kolindsund
Debatten raser lige nu om det tørlagte Kolindsund på Djursland og den løbende forurening med kvælstof fra de overgødede marker.
Etableringen af Den Grønne Trepart har fået debatten om Sundet til at blusse op igen. En debat, der døde midlertidigt med nedlæggelsen af Århus Amt, som allerede dengang havde planer om en “vådlægning” af det drænede landbrugsområde.
I tørre tal ser situationen lige nu sådan ud:
I dag udledes der hvert år omkring 856 ton kvælstof til vandmiljøet omkring Djursland. For at leve op til Vandrammedirektivet fra EU skal denne udledning reduceres med 182 ton om året.
Det problem kan løses ved at genskabe Kolind Sø, så vand og land her bedre kan holde på kvælstoffet. Så det ikke fremover vaskes direkte fra de overgødede marker og ud i det Kattegat, der lige nu gisper efter vejret.
Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet har senest regnet på tallene. Han siger til magasinet Natur og Miljø, at en genskabelse af søen eller en “vådlægning” af Sundet alene vil kunne spare vandmiljøet for 300 ton udvasket kvælstof om året.
Det er således et stort potentiale for kvælstoffjernelse, der gemmer sig inde på de tørlagte marker, der er flade som en pandekage.
Læs meget mere herom i artiklen herunder.
7. december 2024
* DSH Recycling nu også konkurs
Selskabet DSH Recycling, der er søsterselskab til Nordic Waste, og som ejer jordskredsgrunden i Ølst ved Randers, er gået konkurs. Det er ingen nyhed længere, men skete tirsdag den 19. november ved Retten i Randers.
Selskabet har siden 23. februar 2024 været i rekonstruktion, som det hedder, når man prøver at redde stumperne. Når man undersøger, om man kan fortsætte driften af virksomheden. Men det står ifølge Børsen nu klart, at det ikke kan reddes. Det er fødsel til tiden – konkurs efter næsten eksakt 9 måneder under rekonstruktion.
Dermed lider DSH Recycling samme skæbne, som også overgik Nordic Waste i begyndelsen af 2024. Efter nogle hektiske dage med Danmarkshistoriens største jordskred i Ølst Bakker syd for Randers måtte kommunens stolthed og den ellers højt profilerede “jordforbedringsvirksomhed” Nordic Waste trække stikket, lukke, slukke og stikke halen mellem benene.
DSH Recycling er ejet af moderselskabet DSH Environment, som milliardær Torben Østergaard-Nielsen driver sammen med sine to døtre Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer.
I marts vurderede Kammeradvokaten, som er statens advokat og betalte juridiske rådgiver, at det tilbageværende DSH Recycling kunne eller kan drages til ansvar for den regning på godt 300 millioner kroner, som Randers Kommune sidder tilbage med efter årets gigantiske oprydningsarbejde.
Randers Kommune mente, at DSH Recycling var medansvarlig i jordskredet og dermed også skulle betale en del af regningen for oprydningen efter jordskreddet.
Selskabet var uenig i den afgørelse og sagsøgte efterfølgende kommunen. Det bedste forsvar er som bekendt et angreb.
7. december 2024
* Nej til naturfredning
Men nu ser det altså ud til, at også det løb er kørt. At det bliver de uskyldige skatteborgere i Randers Kommune, som sidder tilbage med sorteper og en kæmperegning for oprydningen.
Inden konkursen kom DSH Recycling ellers med et godt Lars Larsen tilbud til dig og mig. I form af et tilbud til Randers Kommune om overtagelse af hele fabriksgrunden. Kvit og Frit. Med forurening og det hele. Et tilbud, som Randers Kommune nok klogeligt takkede nej til. Som man også skulle have gjort, da Nordic Waste søgte om miljøgodkendelse tilbage i 2018.
Ølst Bakker kunne ellers være blevet fredet for nogle år siden. Som et af de højeste punkter i det østjyske landskab. Med den mulighed forpassede Randers og Faurskov kommuner. Begge valgte de at udlægge de smukke bakker til industriel virksomhed i stedet. Med det velkendte resultat, vi kender alt for godt i dag. Nordic Waste er væk, men Leca-produktionen fortsætter.
Der foreligger i dag udførligt materiale om, hvad Ølst Bakker kunne være blevet til, hvis ellers man havde valgt at frede bakkerne i stedet for at tillade råstofudvinding. Udførlige planer om en omfattende retablering af hele området. Det er trist at tænke på, hvad grådighed og kortsyn har betydet og kostet samfundet.
Den kommende statslige advokatundersøgelse vil forhåbentlig afdække, hvordan i alverden Randers Kommune kunne give Nordic Waste en så mangelfuld godkendelse, som tilfældet var.
7. december 2024
* 🇩🇰 Tillykke til Paul Watson 🇩🇰
Som nogle måske vil have bemærket, så er denne uges “Ulnits Aktuelt” et par dage forsinket. Eller rettere udsat.
Jeg ville nemlig vente til i dag den 2. december, som er en dobbelt mærkedag. Dels er det miljøaktivist og hvalforkæmper Paul Watson’s 74 års fødselsdag, som han desværre må fejre i dansk fangenskab i sin fængselscelle på “Anstalten” i Nuuk Godthåb Grønland.
Og dels er den 2. december samtidig datoen for det seneste retsmøde i sagen om den mulige udlevering af den amerikansk-kanadiske hvalforkæmper og fødselar til hvalfangernationen Japan. En speget affære, som vor danske justitsminister Peter Hummelgaard (S) derfor har skubbet foran sig i længst mulig tid.
Sagen ligger nu på ministerens bord på Christiansborg efter flere retsmøder i Grønland. Det seneste afholdt i dag, hvor det blev besluttet at opretholde fængslingen af Paul Watson endnu engang. Dagens fødselsdagsgave blev end ikke, at han fik sine to små drenge at se igen. Efter mere end 100 dage i fængsel. Kun udsigten til yderligere to uger i dansk fangenskab.
Men der er måske håb forude. Denne gang blev fængslingen blot forlænget til den 18. december, hvilket ret beset er et fremskridt. Efter hele fire måneder i et dansk fængsel. Samtidig oplyser Watson’s nuværende danske forsvarer over for Ritzau, at justitsministeriet har lovet en endelig afklaring inden fjorten dage.
Ministeriet har i den forbindelse sendt Japan nogle afklarende spørgsmål, der forhåbentlig kan af bringe denne pinlige sag til afslutning inden Jul. Det forlyder, at sagen drejer sig om de tidligere nævnte videoklip fra konfrontationen mellem et Sea Shepherd fartøj og et japansk hvalfangerskib. Hvorvidt de kan være manipulerede.
Men hvorfor det skulle tage mere end fire måneder at komme så vidt, er vist uforståeligt for de fleste.
Vi ved dog, at justitsminister Peter Hummelgaard nu har afsluttet arbejdet med sin seneste bog om vold i hans eget barndomshjem. Og at ministeren derfor kan have en særlig forståelse for Paul Watson’s to små drenge, der har lidt unødigt de seneste fire måneder – med deres far i et dansk fængsel.
Det er jo også vold mod børn – omend psykisk og ikke fysisk. Altsammen for at have hindret ulovlig japansk hvalfangst i Antarktis. Noget, der burde have udløst en medalje i stedet. En hvalfangst, som selveste Den Internationale Domstol i Haag dømte ulovlig.
En sørgelig sag for Danmark, hvor vi jo ellers bryster os af at være forkæmpere for menneskerettigheder.
2. december 2024
* – Grønland republikansk delstat i USA?
Statsminister Mette Frederiksen kom for noge år siden lidt skævt ind på daværende US præsident Donald Trump, da denne spurgte ind til et muligt salg af Grønland.
Han blev sågar lidt fornærmet over afslaget og sagde, at Mette Frederiksen var “a nasty woman” efter hendes svar på hans naturligvis høflige forespørgsel. Hun kaldte ved den lejlighed spørgsmålet for “absurd”.
Egentlig var forespørgslen ikke så underlig endda. I hvert fald ikke set gennem amerikanske briller. De Forenede Stater havde jo tidligere købt Alaska af Rusland og Dansk Vestindien af Danmark. Så hvorfor ikke også Grønland, der jo som verdens største ø ville være en fjer i hatten på enhver amerikansk præsident?
Og så ligger Grønland jo også en hel del nærmere USA end Danmark. Men i virkeligheden endnu tættere på Canada, der jo er den reelle nabo og dermed mere retmæssige ejer, hvis man nu vælger at anlægge den vinkel.
Mette Frederiksens høflige svar til Donald Trump lød, at noget sådant var Danmark ikke interesseret i. Det var jo heller ikke noget, Danmark alene kunne afgøre. Der var lige rigsfællesskabet og et grønlandsk hjemmestyre at tage hensyn til. Som jo i så fald måtte spørges først.
Spændende, hvad svaret bliver, hvis Trump spørger igen. Og denne gang lægger lidt mere tryk på de rette steder. Mere end sidste gang, hvor han endnu var lidt usikker i rollen som præsident. Denne gang har han jo hele det amerikanske folk lovformeligt bag sig. Det havde han ikke sidst.
Siden sidst har Danmark også bygget nye lufthavne på Grønland, så kineserne ikke skulle få foden inden for og få det fodfæste i Arktis, de ikke har, men meget gerne vil have.
De må nu i stedet bede Rusland om at give gamle kinesiske landområder tilbage.
2. december 2024
* Grønland til salg – igen?
Donald Trump blev jo ved forrige valg vraget af det amerikanske folk og erstattet af den nuværende præsident Joe Biden. Spørgsmålet om salg af Grønland gik derfor i sin mor igen. Grønland var tilsyneladende ikke noget, der stod lige så højt på Bidens ønskeseddel som på Trumps.
Fire år senere er Trump så på banen igen, hvilket også gælder de amerikanske tanker om eller sågar planer for overtagelse af Grønland. Disse spøger nu igen og er denne gang endda kommet så langt, at den republikanske politiker Mike Collins netop har publiceret et helt nyt landkort.
Her er verdens største ø reduceret til en republikansk delstat. Omend den allerstørste af slagsen. Nu under navnet “Project 2029”, som er en opfølger til det storstilede “Project 2025”. Nu sigtes der efter at knytte Grønland tættere på USA – muligvis via massive økonomiske tilskud tværs over Davisstrædet.
Med sandsynlig endelig overtagelse, når Grønland engang får sin fulde selvstændighed. Da mister regeringen et par af sine i dag så vigtige nordatlantiske mandater. Og derfor har Grønland nu mere magt end nogensinde.
Siden sidst har Danmark bygget nye lufthavne på Grønland, så kineserne ikke skulle få foden inden for på Grønland. De havde ellers tilbudt at finansiere de nye lufthavne, hvis blot de måtte eje dem. Og så ellers importere 4.000+ kinesere til at udføre arbejdet. Et skræmmende tanke på en ø med blot 55.000 indbyggere fordelt på nogle få byer.
Men det ville amerikanerne ikke have. I huj og hast fik Danmark derfor skrabt en masse penge sammen til at bygge nogle nye lufthavne med landingsbaner, der kunne håndtere internationale flyvninger med fastvingede fly. Slut med de rødhvide Sikorsky helikoptere, der tidligere forbandt de mindre byer og bygder.
Det tager tid, og det er ikke gratis at bygge lufthavne i et klippeland som Grønland, hvor man må sprænge sig vej gennem landskabet. Den 28. november var det dog så vidt, at man kunne åbne den nye store lufthavn i Nuuk, hvor miljøforkæmper Paul Watson sidder fængslet.
Der var champagne i glasset. Måske Anstalten i Nuuk, hvor Watson nu har siddet fængslet i mere end fire måneder, kan blive en fremtidig turistattraktrion på Grønland?
Antallet af underskrifter på den internationale protestskrivelse mod fængslingen af Paul Watson har netop rundet de 215.000. Det er mange potentielle turister.
2. december 2024
* “Project 2025”
Project 2025 blev lanceret af det republikanske parti allerede i 2023 – i form af en 887 sider lang plan for den fremtidige konservative administration af Guds Eget Land. Udarbejdet af The Heritage Foundation, som er en ærkekonservativ amerikansk tænketank grundlagt i 1973.
I Project 2025 har et halvt hundrede højreorienterede organisationer nedfældet den amerikanske drøm, som de ser den. Project 2025 er en alenlang række af konkrete forslag til tiltag, der kan fremme konservatismen i USA. Et imponerende stykke arbejde drevet af en overvældende trang til at bringe USA tilbage på den rette højreorienterede kurs.
Desværre nåede demokraterne ikke at præsentere Project 2025 og dets konsekvenser for det amerikanske folk under valgkampen. Så havde mange nok stemt anderledes. Tiden var ikke med demokraterne, og tiden var ikke til det. Kamala Harris fik kun tre måneder til at forberede sin kampagne. Mod fire fulde år til Trump.
Det skulle gå galt, og det gik galt. Allerede i dagene umiddelbart efter valget havde mange fortrudt, hvem og hvad de havde stemt på. De anede det helt enkelt ikke, så Trump havde let spil.
Ikke engang præsidenten selv har læst kampskriftet, der i dag ellers godt kunne bære hans navn. Det siger han i hvert fald selv. Så meget læsestof kunne han ikke kapere. Næppe heller mange andre. Selv har jeg også kun skimmet teksten igennem – primært med miljøbrillerne på.
The Heritage Foundation havde til gengæld ingen problemer med at finde forfattere til de 887 sider. Den tænketank råder over rigtig mange kloge og mestendels ultrakonservative hoveder.
Sammen kunne de fint formulere de 887 tætskrevne sider i Project 2025.
2. december 2024
* 887 sider om USA’s fremtid
Project 2025 er drejebogen for en fremtid i USA under Donald Trump. 887 sider med udførlige anvisninger på, hvordan man skal gribe regeringsmagten an.
887 tætskrevne sider er en overvældende mængde læsestof. Heldigvis behøver man ikke at læse alle sider for at forstå, hvor USA er på vej hen under en republikansk ledelse.
Ikke overraskende er det tidligere præsident Ronald Reagan, som er det store forbillede for de konservative kræfter i Project 2025. Og det frie arbejdsmarked, som er målet. Staten og fagforeningerne er det store hadeobjekt. Derfor elsker Elon Musk tankerne bag. Han hader fagforeninger mere end noget andet.
Tager man miljøbrillerne på, er det også skræmmende læsning. Project 2025 tager nemlig over, hvor Donald Trump begyndte i 2016 og slap i 2020. Project 2025 vil gerne gøre det destruktive arbejde, som Trump dengang påbegyndte, færdigt. Project 2029 ligeså.
Mørk læsning fra et land, der engang var hele verdens lys. Og mærkelig læsning, når man tænker på, at Elon Musk er den moderne elbils fader. Og at Donald Trump lover udvidet olieboring. Det hænger ikke sammen med sund fornuft, men giver god mening, hvis blot man går målrettet efter magten.
Læs gerne i artiklen herunder, hvad Trump opnåede af ulykker i sin første regeringsperiode. Dygtigt gjort og aldeles under demokraternes radar. Nu under oliemottoet “Drill, baby, drill”, som ellers hører et andet og mere oliehungrende århundrede til. Og nu endda med elbilsproducenten Musk som megasponsor.
Det er der ingen logik i – andet end magtens. Både Trump og Musk vil gøre alt for magtens skyld og egen vinding. Det vil vi se i de kommende fire år.
Moral og etik er desværre byer i Rusland. So to speak…
2. december 2024
* Japansk valg om hvaler
Verdens fjerdestørste økonomi gik søndag den 27. oktober til valg.
Det er Den Opgående Sols Land, der her er tale om. Japan, hvis mere end 100 millioner vælgere gik til stemmeurnerne den sidste søndag i oktober.
Umiddelbart efter valget stod det klart, at landets regerende parti siden 2012 havde mistet flertallet i det japanske underhus.
Det drejer sig om det stærkt konservative parti Liberaldemokraterne (LDP), som sammen med alliancepartiet Komeito har styret Japan gennem nogle tumultariske år med jordskælv, tsunamier og eftervirkninger af atomulykken ved Fukushima.
LDP kom til magten umiddelbart efter ulykken i 2011. Ulykken afslørede en konstruktion af værket, som ikke kunne håndtere jordskælv på op til 9 på Richter-skalaen. Ejheller den ti meter høje flodbølge, der tre timer efter skælvet skyllede ind over den japanske østkyst og ødelagde alt.
Jordskælvet ødelagde i første omgang de elledninger, der forsynede kraftværket med livsvigtig strøm.
Lidt senere kom så flodbølgen og oversvømmede de nødgeneratorer, som var startet op for at køle reaktorerne ned.
Til sidst var trykket i atomreaktoren så højt, at værket eksploderer og lækkede store mængder radioaktivt stof til luften over og havet omkring Fukushima.
Den nuværende japanske regering opstod i kølvandet på denne katastrofe, som stadig plager store land- og vandområder i regionen. De mange myndighedssvigt, som efterfølgende dukkede op i medierne, tvang den siddende regering til at gå af.
Atombomberne over Nagasaki og Hiroshima under Anden Verdenskrig sad forståeligt nok stadig dybt i den japanske befolkning.
Og der blev akut mangel på fødevarer efter katastrofen.
22. november 2024
* Hvalfangsten bliver igen vigtig
Efter atombomberne over Nagasaki og Hiroshima var der mere brug for sunde og uforurenede fødevarer end længe. Et behov, der blussede op igen efter atomulykken i Fukushima.
Og det er akkurat i denne periode, at den japanske hvalfangst igen blusser op – nu i internationalt farvand omkring Antarktis, hvis rige forekomster af det lille krebsdyr krill udgør føde for mange hvaler.
Og det er netop i disse år, at miljøorganisationen Sea Shepherd – grundlagt af nu velkendte Paul Watson – gør sin entre i de samme farvande.
Watson’s formål var klart og veldefineret: At forhindre den ulovlige japanske hvalfangst i internationalt farvand ved Antarktis.
Det førte til fysiske konfrontationer, som er dokumenteret i TV-serien “Whale Wars” på kanalen Animal Planet. En serie, der siden er set af millioner af seere verden over.
Én bestemt af de fysiske konfrontationer skete i 2010 og førte til, at Japan i 2012 anmodede Interpol om at efterlyse Paul Watson, der var kaptajn på det pågældende Sea Shepherd skib. Angiveligt for at have påført et af de japanske besætningsmedlemmer fysisk skade.
Japan reaktiverede anmodningen til Interpol og fik med hjælp fra Danmark og Færøerne politiet til at anholde Paul Watson i Nuuk på Grønland den 21. juli i år. Watson sidder fortsat fængslet, mens den danske regering arbejder på en mulig udlevering til de japanske myndigheder.
Læs hele den 14 år gamle og ganske kulørte forhistorie her:
* Fornyet Fangst af Finhvaler – på Island
Efter den danske anholdelse af miljøaktivisten Paul Watson på Grønland vejrede den internationale hvalfangst morgenluft. Ikke blot har japanerne selv søsat et spritnyt og kæmpestort fabriksskib til genoptagelse af hvalfangsten, der tilsyneladende står over for en renæssance. Pris: 47 millioner dollars.
Danmark er via Færøerne i forvejen en af verdens store hvalfangernationer. Det blev med al ønskelig tydelighed dokumenteret af det færøske drab på ikke mindre end 1.428 delfiner på én gang i 2021. De lokale grindeformænd undskyldte sig efter blodrusen med, at de kun troede, der var 200 delfiner i flokken…
Senest har så Island også vejret morgenluft. I hvert fald har den islandske skipper Kristjan Loftsson netop anmodet om en ubegrænset licens til at fange finhvaler – verden næststørste hval, kun overgået af blåhvalen, der med sine op til 200 tons er verdens suverænt største pattedyr.
Loftsson er selv økonomisk sponsor af det islandske Uafhængighedsparti, som pt. sidder på Fødevareministeriet.
Vi kan derfor nok antage, at han har gode chancer for at få den ønskede tilladelse til at fange de 80 tons tunge finhvaler, som også japanerne er ude efter.
Selv om ingen længere har brug for de mange tons hvalkød..
I mellemtiden har antallet af internationale protester mod den danske anholdelse af Captain Paul Watson rundet de første 200.000 underskrifter. Det er gået hurtigt siden de fortsatte fængslinger. Alene i den sidste måned er der således kommet 50.000 nye underskrifter til.
Island havde ellers indskrænket sin hvalfangst blot 24 hvaler sidste år, efter at have fanget 148 eksemplarer året før. Nu ser det ud til, at de fælles japanske, danske og færøske anstrengelser for at genoptage hvalfangsten også vil gavne de nordiske samarbejde og den islandske hvalfangst.
Island, som ellers i de seneste år har brystet sig med hvalsafarier, økoturisme, jomfruelig natur og rent vand, har senest også lukket lakseopdrættet ind i varmen – med al den forurening, sygdom og anden dårligdom, det uundgåeligt medfører.
Og nu vil vulkanøen så også have mere blod på hænderne. Men det er svært at blæse og have hvalblod i munden samtidig. Det giver en dårlig smag.
http://ulnits.dk/biologi/hvalfangst-til-danmark/
22. november 2024
* Watson måske på vej til Danmark
Paul Watson håber nu på, at en mulig ny japansk regering efter valget vil frafalde det gamle krav fra 2012 om udlevering til Japan. Bliver han udleveret, vil det sandsynligvis udløse 15 års fængsel til den nu 73-årige Watson, der er far til to små drenge.
Grønlands Politi er nu færdige med deres undersøgelser af sagen og anmodningen fra Interpol. Watson har siddet fængslet i mere end tre måneder uden at kunne fremvise eget bevismateriale for sin uskyld og manglende medvirken i de fysiske konfrontationer ved Antarktis.
Sagen forlader nu Grønland, hvilket mange grønlændere er glade for. Det var nemlig ikke deres sag, som de pludselig fik påført. Det var Færøernes, Islands, Danmarks og Japans. En sag, som har resulteret i international badwill fra miljøinteresserede borgere over hele verden.
Netop disse kunne jo være potentielle turister på Grønland, der netop har fået nye lufthavne og står klar til at modtage nye turister. Antallet af internationale protester mod fængslingen af Paul Watson har netop rundet de 200.000, og tallet stiger stadig.
Justitsministeriet har i et svar til Enhedslistens folketingsmedlem Søren Egge Rasmussen forklaret, at den danske anholdelse af Paul Watson i Grønland skete efter et tip fra Færøernes Politi. Den var således ikke foranlediget af danske myndigheder, der blot efterfølgende måtte tage sagen op.
Færingerne har intet med Antarktis og illegal japansk hvalfangst hernede at gøre.
De er derimod trætte af Sea Shepherd’s og Paul Watsons gentagne chikane af den lovlige fangst af grindehvaler og delfiner i færøsk farvand.
Det tip fik efterfølgende en sikkert velmenende dansk turistvirksomhed på Grønland til at advisere færøsk politi om Paul Watsons ankomst til Nuuk. Nordisk samarbejde på højeste internationale plan.
Med de pikante detaljer, at den omdiskuterede japanske hvalfangst i internationalt farvand ved Antarktisk allerede i 2014 blev kendt ulovlig af Den Internationale Domstol i Haag. Og at den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen jo som bekendt er færøsk gift.
Færøerne gjorde sig i 2021 uheldigt bemærket internationalt, da de i én enkelt fangst aflivede ikke mindre end 1.428 delfiner. Et næsten ufatteligt stort antal hvaler, som hver især vejer mellem 100 og 200 kg.
– Hvad skulle færingerne dog bruge så mange tons delfinkød til? Det var jo ikke engang sundt, men fyldt med tungmetaller og miljøgifte, som også grindehvalerne er det.
Der er således mange ting og interesser på spil i denne sag, som Danmark uforvarende er blevet trukket ind i eller frivilligt har ladet sig trække ind i. Det kan vi ikke vide. Grønlands Politi har under alle omstændigheder sendt resultatet af deres undersøgelser til Rigsadvokaten i Danmark, som vil sende sin konklusion videre til Justitsministeriet.
Herefter er det ifølge DR op til Justitsministeriet at træffe en afgørelse. Skulle justitsminister Hummelgaard vælge at udlevere Paul Watson til Japan, vil Watson kunne appellere sagen og komme for en dansk domstol. I Danmark.
Det kan under alle omstændigheder have lange udsigter, førend Watson kan få sin familie at se igen. Han risikerer nu en dansk jul bag grønlandske tremmer.
Næste retsmøde er den 2. december, som er Paul Watson’s 74 års fødselsdag.
22. november 2024
* Ny bog af justitsministeren om vold
Meget apropos så er justitsminister Hummelgaard netop barslet med en ny bog om sin egen voldelige barndom. Et vigtigt emne for alle danskere – børn som voksne. En bog, som derfor bør læses af alle med børn og forældre.
Måske det er den, justitsministeren har haft travlt med at få færdig til julesalget og den efterfølgende pressedækning? Måske derfor, Paul Watson gang på gang har fået forlænget sin varetægtsfængsling? Måske der nu kan komme en afgørelse i sagen?
Miljøforkæmper og hvalaktivist Watson har i hvert fald fået sin fængsling forlænget endnu engang – denne gang til den 2. december, som faktisk er Watson’s 74 års fødselsdag. To små drenge venter utålmodigt på at se deres far efter mere end 100 dage. Retsprocessen er således også en slags vold mod dem.
Det er vor danske justistminister Peter Hummelgaard, der skal afgøre, om Watson i stedet skal udleveres til retsforfølgelse i hvalfangernationen Japan.
Hans nye bog udkommer den 26. november.
Titlen er endnu ukendt.
22. november 2024
* Den Gamle Dame og Ålegræsset
I min grønne ungdom som blå ulveunge ved Køge Bugt lærte vi, at man altid skal gøre dagens gode gerning. At man naturligvis skulle hjælpe gamle damer over vejen, når de altså havde brug for det. Og det havde de ikke altid.
De seneste år har der været megen fokus på udplantning af ålegræs til biotopforbedring og fiskepleje. Der har været stor velvilje hos lokalbefolkningen og mange penge at hente hos de store fonde, der gerne ville af med pengene til et godt formål. Og det troede man længe, at udplantning af ålegræs var.
For at indgå “Wild West tilstande”, som en af landets ålegræsforskere udtrykte det, samledes 28 forskere til en såkaldt “konsensuskonference” i Odense om ålegræs og udplantning af samme.
Konsensus var, at det intet nytter at udplante ålegræs, så længe vandkvaliteten er så ringe, som den er i dag. De nye skud bliver straks overbegroet med fedtemøg og kvalt.
– Men det er slet ikke så let, som det ofte bliver udtrykt. Det er nemt at ødelægge store arealer med ålegræs, men det er svært at finde egnede arealer, hvor man kan få udplantet ålegræs til at overleve.
Professor Mogens Flindt fra Biologisk Institut ved Syddansk Universitet.
– Det er helt afgørende, at vi meget hurtigt får en markant indsats på land. En aktiv udplantning af ålegræs på egnede lokaliteter, hvor der samtidig er langt til naturlige ålegræsbede, kan måske hjælpe den naturlige ålegræsspredning på vej, men kan slet ikke redde vores havmiljø.
Professor Karen Timmermann fra Institut for Akvatiske Ressourcer ved Danmarks Tekniske Universitet.
– Det er vigtigt, at man meget grundigt vurderer, om de naturlige ålegræsenge kan holde til denne høst, og at der er en omhyggelig opfølgning på aktiviteterne rundt om i landet. Vi mangler ganske enkelt resultater, der viser, om udplantet ålegræs i det hele taget overlever gennem flere år.
Professor Kaj Sand-Jensen fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet.
Vi må konkludere, at mange gerne vil hjælpe Den Gamle Dame over vejen. Nogle også inkassere rare fondsmidler ved Kasse 1, når de passerer Start.
Vi må desværre også konstatere, at det hele ikke nytter noget. Den Gamle Dame har ikke længere noget at komme efter på den anden side.
Det har Dansk Landbrug og Løkkes Landbrugspakke fra 2016 sørget grundigt for.
Læs gerne hele artiklen her: “Den Gamle Dame og Ålegræsset”
15. november 2024
* Demonstration på Christiansborg
I morgen lørdag er der indkaldt til demonstration mod Den Grønne Trepart og dens konsekvenser for det danske vandmljø.
Treparten er ikke, hvad vi er blevet stillet i udsigt og miljøet har brug for. Faktisk risikerer vi at blive ringere stillet, end vi allerede er. Selv om det næsten ikke kan blive værre.
Alt imens får Dansk Landbrug yderligere fire milliarder til at rydde op efter sig selv. I tilgift til de 12 milliarder, de allerede får for at ødelægge vandmiljøet. Hvert eneste år.
De tolv arrangører er:
- Andelsgaarde
- Bedsteforældrenes Klimaaktion
- Danmarks Jægerforbund
- Danmarks Sportsfiskerforbund
- Den Grønne Ungdomsbevægelse
- Foreningen for et godt hav- og strandmiljø i As Vig og omegn
- Frederikssund Klimaforening
- Gl. Rye Miljøudvalg
- Greenpeace
- Klimabevægelsen i Danmark
- Landsforeningen mod Svinefabrikker
- NOAH
Bemærk, at Danmarks Naturfredningsforening ikke er med. DN er jo gået med i Treparten og er dermed blandt medlemmerne i Den Sorte Syvpart, som denne demonstration netop retter sig imod.
En lidt usædvanlig situation, DN her har bragt sig i.
Tid: Lørdag den 16. november klokken 12.00
Sted: Christiansborg Slotsplads
15. november 2024
* Kære Landbrug & Fødevarer!
“Se jer selv i øjnene, og stil jer selv det spørgsmål, om I vil være ansvarlige for, at I i første omgang dræbte de danske farvande og bagefter negligerede jeres ansvar for at genoprette dem igen.”
Hørt til delegeretmøde på Herning Kongrescenter
Refereret i Altinget
* Tvivl om Den Grønne Trepart
Den højt besungne aftale om Den Grønne Trepart er blevet kaldt “historisk” – i hvert fald af de parter, der selv deltog i den.
Nu viser det sig imidlertid, at den i stedet kan blive “historisk kort” – hvis ikke parterne finder et nyt fælles fodslag. For statsministeren er det nu eller aldrig. Kan der ikke landes en aftale om Den Grønne Trepart nu, sker det aldrig, udtaler hun fornærmet.
Aftalen ser i hvert fald ud til at blive “historisk dårlig”, hvis den vedtages i sin nuværende form. Dog naturligvis ikke for landbruget, som står til at modtage fire nye milliarder i tilskud – oven i de tolv, man allerede modtager i støtte hvert år.
Men historisk dårlig for miljøet, der ifølge de seneste oplysninger rent faktisk vil få det ringere med end uden Den Grønne Trepart. Regeringen lagde jo ud med som det allerførste at beskære aftalen, inden den endnu var implementeret. Så kvælstofreduktionerne blev mindre end ellers planlagt.
Den Grønne Trepart blev født i juni og skulle efter planerne udgøre “et langsigtet grundlag for omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen.”
Den er endnu ikke vedtaget i Folketinget, og den vil løbende skulle genbesøges og genbehandles og genvurderes. Den er løsere end løs og baserer sig som den famøse Landbrugspakke fra Lars Løkkes og Esben Lundes regeringstid i vid udstrækning på frivillige aftaler.
Det er aftaler, der ifølge Rigsrevisionen ikke er nogen kontrol med. Aftaler, som alle erfaringer viser ikke virker. Halvdelen af de kontrollerede projekter omkring efterafgrøder viste således, at der ikke var plantet som aftalt og betalt for. Aftaler, som derfor aldrig kommer til at løse de selvskabte problemer for vandmiljøet. Tværtimod.
Ubegribeligt, at Danmarks Naturfredningsforening (DN) vil og tør være med på den galej. Det er farligt at tage den slags medansvar – uanset hvor gerne man end vil sidde med ved forhandlingsbordet og være en vigtig spiller.
Ærgerligt, DN valgte at spille med på det forkerte hold.
15. november 2024
* Kan trumfe “historisk dum“ aftale igennem
Regeringen kan vælge at trumfe aftalen igennem i sin nuværende form – det har den flertallet til.
Deltagerne i Treparten har nemlig meldt ud, at der ikke kan ændres på noget substantielt i aftalen. Uanset om den så viser sig at være baseret på falske forudsætninger, som Landbrugspakken jo også var. Endda i den grad. Uden dog at præcisere, hvad “substantielt” er og står for.
Alligevel har Mette Frederiksen (S) valgt at kalde aftalen for både “historisk”, “fantastisk” og “unik”. Nok primært fordi hun selv har været med til at opfinde og lancere den – sammen med sine tro væbnere Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen – Landbrugspakkens og Fedtemøgets Fædre.
Historisk er den da også for landbruget, som endnu engang står til at score kassen uden selv at spytte en krone i bøssen. I form af fire nye støttemilliarder til implementering af Treparten. Det har tænketanken Concito regnet sig frem til, og ingen har så vidt vides modsagt dem.
Men aftalen er katastrofalt dårlig for vandmiljøet, der ifølge flere forskere skal have fjernet langt mere kvælstof, end den uambitiøse plan lægger op til. Hvis altså vandmiljøet nogensinde skal få det bedre og kunne leve op til kravene fra EU.
Det bør landbruget naturligvis selv betale for. Skulle man tro. Det er jo dem, der næsten alene har skabt alle problemerne. Og dem, der undervejs har scoret kassen i hidtil uhørt grad. Og de har pengene til at betale:
LandbrugsAvisen har netop pralet med, at danske bønder har det bedre end nogensinde – med gennemsnitligt 17 millioner kroner på kontoen for den enkelte landmand. Tjent ved at overgøde og ødelægge det danske vandmiljø.
Og nu skal de så have flere penge for alligevel ikke at reducere forureningen. I stedet for at betale for oprydningen efter eget overforbrug. Det er dansk, og det er dumt. “Historisk dumt” for nu at blive i politikernes egen terminologi.
Man tager sig til hovedet og river sig i håret. Bønderne har i den grad krammet på Slette-Mette og fordrejet hovedet på DN’s Gjerding.
15. november 2024
* – Hvad er det, der sker?
Miljøkorsridder Bjarne Hansen fra Thyborøn skriver om det utroligt langsommelige oprydningsarbejde ved Høfde 42 på Harboøre Tange:
“Når vi ikke protesterer mod det, som foregår ved Høfde 42-depotet i dag, samtykker vi til, at der lukkes en stor del af giften ud i havet.
Det er ikke fordi, jeg tror, at protesten vil hjælpe, men mere fordi, vi ikke stiltiende kan se på, at giften og kviksølvet forsvinder ud i havmiljøet, hvor det optages i fisk, skaldyr og badevand for derefter at kunne spores i os mennesker.
Dét, som foregår mellem regionen og regeringen omkring generationsforureningerne på Harboøre Tange, minder mest af alt om aftalt spil. Taktikken synes at være, at man forsøger at henlede opmærksomheden på alt mulig andet end at få fjernet giften.
I avisen d. 4. november 2024 kan man læse, at Arkil og Regional Udvikling giver Miljøstyrelsen skylden for en mulig kommende forsinkelse af forsøgsprojektet, selvom de selv har brugt snart fire år på forberedelserne – det er næsten for åbenlyst.
Og ikke et ord om, hvad der skal ske med den forurening, som bliver efterladt i sandet og havet til de kommende generationer.
Jeg har via den tidligere regering forsøgt at få Cheminovas forureninger oprenset til en grad, der kan være acceptabel – og det har den tidligere regering også godtaget – men det er den nuværende regering tilsyneladende ligeglad med.
Tidligere skrevne aftaler om graden af oprydning har den nuværende regering negligeret, og kører nu videre efter deres gamle hensigter; nemlig at fjerne lidt af forureningen og lukke resten ud i havet.
Regional Udvikling er dygtige til at føre sine vælgere bag lyset, men Arkil dur ikke til at lyve, og det vil gøre processen interessant at følge – hvis der overhovedet kommer nogen proces. I øjeblikket har De sendt bolden videre til Miljøstyrelsen, hvor ansvaret for øst-Rønland også ligger.
Jeg mangler i den grad en presse, som kan/vil se gennem dette spil og vil belyse det for offentligheden.
Bjarne Hansen, miljøforkæmper
Thyborøn”
8. november 2024
* Penge til Nordic Waste
I hvert fald til (nogle af) de kreditorer, som i slutningen af 2023 og begyndelsen af 2024 var med til at rydde op efter Danmarkshistoriens største og desværre helt selvforskyldte jordskred.
Den 11. december 2023 meddelte Nordic Waste som bekendt i en pressemeddelelse, at der var sket “et betydeligt jordskred” med omfattende skader på fabriksgrunden. Bygningerne skred i et hidtil aldrig set og sket omfang.
Den 12. december anmeldte vi så Nordic Waste til Østjyllands Politi. “Vi” er i den forbindelse min nabo Henrik Leth og undertegnede. Bygningerne var da begyndt at skride så meget, at det både kunne høres og ses ude fra Gammel Århusvej. Og vi kunne umiddelbart se, at forurenet vand fra fabriksgrunden nu løb direkte ud i Alling Å.
Den 16. januar, en god måneds tid efter vor politianmeldelse, var jordskreddet nået så langt, at vejen syd og nord for Nordic Waste måtte afspærres. De skridende jordmasser var da på vej ind over Gammel Århusvej og truede sågar med at nå landsbyen Ølst.
Den 19. januar opgav Nordic Waste så at tøjle de skridende jordmasser og de væltende bygninger. Mandskab og ledelse forlod grunden og overlod herefter ansvaret til Randers Kommune. Ejerne af Nordic Waste lod virksomheden gå konkurs.
Den 21. januar kom der så påbud fra miljøminister Magnus Heunicke. Nordic Waste skulle stille økonomisk sikkerhed for oprydningen. I den forbindelse havde Folketinget afsat 205 millioner kroner som garanti for oprydningen.
Påbuddet kom imidlertid to dage for sent, da selskabet jo allerede var gået konkurs den 19. januar. Hvorfor det kom så sent, at det var for sent, har vi stadig ikke fået nogen forklaring på. I Miljøministeriet rider man tilsyneladende ikke samme dag, man sadler.
Familien Østergaard Nielsen, der ejede og stadig ejer Nordic Waste, var således løbet af pladsen og fra ansvaret i tide. I hvert fald rent juridisk. Moralsk er et sjældent anvendt ord i juridiske kredse. Det kan ikke rigtig bruges til noget.
Men inden da havde familien nået at oprette et helt nyt selskab. Det kan Økonomisk Ugebrev nu fortælle.
8. november 2024
* Et helt nyt selskab
Det var Selskabet af 12. januar 2024 ApS, som også er ejet af Østergaard Nielsen. Formålet med dette selskab var officelt “at kunne betale kreditorer, som har hjulpet Nordic Waste med afværgeindsatsen i december.”
I forbindelse med konkursen stillede ikke mindre end 142 selskaber op med krav om tilgodehavender. Otte måneder senere var der imidlertid kun anmeldt 79 krav i konkursboet, hvilket undrede en af sagens tre kuratorer. Det var jo blot halvdelen af de oprindelige krav.
Senere har det så vist sig, at familien Østergard Nielsen alene havde besluttet, hvilke kreditorer der skulle have dækket deres tilgodehavende. Og hvilke der ikke skulle. Det fremgår intetsteds, hvorfor nogle kreditorer har fået indfriet deres tilgodehavender, mens andre ikke har.
Det er ellers god skik og kutyme at oplyse noget sådant, siger en af boets tre kuratorer, Boris Frederiksen fra advokatfirmaet Poul Schmith, til Økonomisk Ugebrev. Hvis man altså vil “have orden i penalhuset”, som kurator Frederiksen så smukt udtrykker det. Så alle parter ved, hvem der har fået hvad.
Det fremgår heller ikke noget sted, om medlemmerne i Ølst Borgerforening har fået udbetalt nogle af de 50 millioner kroner, de var blevet stillet i udsigt som kompensation. Til dækning af styrtdykkende huspriser og manglende fremtidige muligheder for at tage lån i deres huse.
Omgivet af giftig jord på alle sider har de hidtil så idylliske landsbyhuse i Ølst mistet værdi og er nu blevet noget nær usælgelige.
8. november 2024
* To millioner kroner til ny undersøgelse
Randers Kommune undersøgte som bekendt sig selv i forbindelse med kommunens håndtering af skandalen ved Nordic Waste. Konklusionen af den selvbetalte undersøgelse var helt som forventet, at Randers Kommune blev frikendt for ansvar.
Det var imidlertid ikke nogen uvildig advokatundersøgelse, der her blev præsenteret. Nu ønsker et flertal i kommunen derfor, at der lokalt foretages en helt ny og forhåbentlig mere uvildig undersøgelse af kommunens rolle i den komplicerede sag. Hvilken rolle ledelsen har spillet, og hvem der undervejs har vidst hvad.
Men også nationalt rettes søgelyset nu mod Randers Kommune. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance var som en af de allerførste ude med spørgsmålstegn ved kommunens egen frifindelse. Han ønskede sagens forløb og arbejdsgangen undersøgt grundigt, inden der blev bevilget skattekroner til oprydningsarbejdet.
Den socialdemokratiske del af SVM-regeringen havde tidligt besøgt kommunen og ved den lejlighed udtalt sin støtte til den socialdemokratiske borgmester Torben Hansen.
Efterfølgende voksede dog det politiske pres på regeringen, og Folketinget besluttede derfor, at Randers Kommunes egen rolle i sagen skulle undersøges.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) har nu lagt to millioner nye skattekroner på bordet. For dem vil han have gennemført en ny og uvildig advokatundersøgelse af Randers Kommune, der skal ligge færdig inden 1. maj.
Vinderen af udbuddet bliver ifølge Miljøets Magnus den, der “har det bedste forhold mellem pris og kvalitet”. Allerede her ligger der jo gode muligheder for at styre undersøgelsen og dens endelige indhold. Og i vore dage får man altså ikke meget for to millioner kroner i den juridiske bolchebutik.
Interesserede kan læse mere om den kommende undersøgelse på udbudsportalen.dk. Sidste frist for ansøgning er 18. november.
8. november 2024
* Brixtofte skandalen i Farum kommune
“Sagen førte til en omfattende politisk debat om kommunal økonomi, ansvar og kontrol. Brixtofte blev senere anklaget og dømt for økonomisk kriminalitet, og han blev afsat som borgmester i 2001.
Brixtofte-skandalen havde stor opmærksomhed i medierne og bidrog til at skærpe offentlighedens opmærksomhed på politisk ansvar og etik i lokalforvaltning.”
Opslag på ChatGPT
* Uønskede gæster på besøg
Norske Mowi, som er verdens suverænt største lakseopdrætter, har netop haft uønsket besøg af nogle af verdens største fisk.
Sidste år registrede Fiskeridirektoratet, at store tunfisk havde forvildet sig ind i flere norske laksefarme. Fisk af en størrelse, der uden problemer kan ødelægge liner og netmasker i anlæggene. Fisk, som derfor må fanges og aflives.
Allerede nu ser det ud til, at antallet af indbrud vil stige i 2024. I hvert fald har man allerede den første november i år registreret syv store tunfisk inden for netmaskerne i landets utallige laksefarme.
Seneste “indbrud” skyldtes ifølge direktoratet en 348 kg tung tunfisk, der havde forvildet sig ind i en laksefarm ved Pinnen uden for Flekkefjord i Sydnorge. På grund af dårligt vejr tog det hele fire dage at få den ud af farmen. Opdrætteren “Sulefisk” oplyser, at tunfisken ikke havde ædt af laksene under sit ophold i fangenskabet.
2023 blev med otte tunfisk det hidtidige rekordår for denne slags “indbrud” i de norske laksefarme. Fiskeridirektoratet mener, at også en niende tunfisk havde været på besøg. Det var blot lykkedes den af undslippe gennem et stort hul i netmaskerne. Et hul, den selv havde lavet eller sprængt.
Den norske statistik viser, at man registrerede det første indbrud i 2015, hvor der blot var et enkelt. Det samme var tilfældet i 2016 og 2017. Herefter steg antallet til tre i 2018 og fire i såvel 2019 som 2020 og 2021. 2022 bød på fem indbrud, og 2023 blev med hele otte indbrud det nye rekordår.
De fleste indbrud sker i oktober måned, hvor koncentrationen af tunfisk i farvandet omkring Sydnorge tydeligvis er størst.
Den blåfinnede tun var tidligere rødlistet, men ser nu ud til at være kommet stærkt tilbage. Den fødes i Middelhavet, hvorfra den på sine lange fødevandringer spreder sig til store områder af Nordsøen. Den er nu observeret så langt mod nord som sydspidsen af Svalbard.
8. november 2024
* Aflivning af ubudne gæster
Problemet med de indtrængende tunfisk er støt stigende og tages derfor alvorligt af det norske Fiskeridirektorat.
Direktoratet har i den forbindelse udarbejdet en vejledning til fangst og aflivning af de ubudne kæmpegæster i de flydende netbure. I denne vejledning kan man blandt andet læse, at brugen af et såkaldt “orkastnot” anbefales til indfangning og fastholdelse af de store og stærke fisk.
Direktoratet oplyser i vejledningen, at tunfisk i regelen opgiver deres kamp, når de er låst inde i noten. Når de ikke kan svømme længere og dermed heller ikke trække vejret. Aflivning skal ske med våben af kaliber som til storvildtjagt. Og skuddet skal rettes mod fiskens hjerne, så den øjeblikkeligt mister bevidstheden.
Der må ikke bruges harpun, som kan blive siddende i fisken. Risikoen for flugt ved anskydning er for stor, vurderer Fiskeridirektoratet.
8. november 2024
* Oprydning til en kvart milliard kroner
Så har vi fået regningen for Randers Kommunes vilde væksteventyr ved Nordic Waste i Ølst Bakker. Kommunen har netop fremsendt en opgørelse over hidtil afholdte udgifter i forbindelse med oprydningen: Godt 266 millioner kroner. Mere end en kvart milliard.
Det er TV2 Østjylland, som har søgt aktindsigt i de afholdte udgifter. Af kommunens opgørelse kan man læse, at nogle firmaer har tjent endog rigtig mange penge på hjælpearbejdet. Den enes død, den andens brød.
På en klar førsteplads finder vi Team Svanholm ApS, der har flyttet jord på pladsen, omlagt Alling Å til dens nye løb og håndteret spildevand fra og på fabriksgrunden. For det har de modtaget 135 millioner kroner – godt halvdelen af de samlede afholdte udgifter. Jordhåndteringen alene beløb sig til 80 millioner kroner.
Ejeren af og direktøren for Team Svanholm er Morten Svanholm Johnsen, der kan se frem til firmaets suverænt bedste regnskabsår nogensinde. Primært på grund af oprydningsarbejdet efter Nordic Waste. Da jordskreddet var på sit højeste, arbejdede Team Svanholm i døgndrift med at håndtere de skridende jordmasser.
Interessant er også Randers Havn, som jo i forvejen tjente millioner på at modtage og levere jord til selvsamme Nordic Waste. En kommunalt ejet virksomhed, som Randers Kommune derfor har et nært forhold til.
Nu har havnen så tjent knap syv millioner kroner på at flytte store mængder jord den modsatte vej. To skridt frem og to tilbage. Det store jordflytningscirkus med udbetaling ved kasse ét – til kommunen selv.
Herunder er listet 23 virksomheder, der alle har modtaget over én million kroner for deres tjenester under og efter Danmarkshistoriens største jordskred ved Nordic Waste:
Team Svanholm ApS – 135.377.873 kr.
Vils Entreprenørforretning A/S – 19.491.625 kr.
Nordjysk Grundvandsænkning og Brønd – 18.242.241 kr.
Kristian Rytter A/S – 12.597.919 kr.
RH Pumper A/S – 9.926.369 kr.
Romalt Maskinstation ApS – 8.148.177 kr.
COWI A/S – 7.170.139 kr.
Randers Havn – 6.810.000 kr.
Morten Knudsen Stål og Maskinteknik – 5.449.050 kr.
Vognmand Michael Døhr Johansson – 4.235.279 kr.
Silkeborg Genbrug og Affald A/S – 3.907.394 kr.
JBN Anlæg ApS – 3.490.478 kr.
Educated Water I/S – 3.202.214 kr.
Kristian Rytter Transport A/S – 2.899.860 kr.
Akut Miljø Service ApS – 2.609.407 kr.
Compsoil A/S – 2.399.370 kr.
JJ Grus A/S – 1.944.009 kr.
CS Security ApS – 1.874.504 kr.
HB El Service – 1.741.389 kr.
OK A.M.B.A. – 1.738.123 kr.
NYBO Management – 1.731.354 kr.
WSP Danmark A/S – 1.195.819 kr.
ViaCon A/S – 1.001.215 kr.
1. november 2024
* 30 år til afbetaling af 266 millioner
Skatteborgerne i Randers Kommune går nogle triste år i møde.
Regningen for oprydning efter væksteventyret ved Nordic Waste er nu gjort op til 266 millioner kroner, som ingen tilsyneladende vil betale for borgerne i Randers. Vi må efter alt at dømme selv til lommerne. Heldigvis har kommunen fået tilsagn om samlet at kunne låne 375 milioner kroner af staten.
Miljøminister Magnus Heunicke – ja, han er her skam endnu, selv om havet stadig er dødt – har netop meddelt, at der var tale om en ulykke, som formentlig kunne være undgået. Hvad alle, der har beskæftiget sig blot en lille smule med sagen, jo udmærket godt vidste.
Flere havde sågar advaret kommunen imod det kommende jordskred. Mundtligt såvel som skriftligt. Desværre uden held. Kommunen lyttede ikke eller gjorde i hvert fald intet for at bremse udviklingen.
“Sagen i Randers med Nordic Waste var en tragedie, men desværre en tragedie man formentlig godt kunne have undgået. Det skal vi til bunds i nu, så vi sikrer, at det ikke sker igen.”
Miljøminister Magnus Heunicke om Nordic Waste
Til det positive hører dog, at kommunen overhovedet kan låne så mange penge til oprydning efter en så tåbelig og selvforskyldt ulykke. Og at man efter alt at dømme kan få lov at afdrage pengene over hele 30 år – med fem afdragsfrie år.
Finder man sin store kugleramme frem, viser den, at det er en ekstraudgift på godt ti millioner kroner hvert eneste år det næste kvarte århundrede. Hvis vi nøjes med at indregne de 266 millioner kroner, kommunen hidtil har afholdt. Og så er der endda hverken medregnet renter eller renters rente. Måske et rentefrit statslån?
Hvis vi i stedet indregner det fulde lånebeløb på 375 millioner kroner og deler det ud på 25 år, skal der afdrages 15 millioner kroner om året – i 25 år. Heller ikke medregnet renter. I den forbindelse glæder SF’s Rosa Lykke Yde sig forståeligt nok over de første fem afdragsfrie år:
– Det kan forhåbentlig købe os lidt tid til at sikre, at skadevolder kommer til at betale. Jeg synes simpelthen ikke, det er Randers Kommune, der skal ende med at have den her udgift, siger hun til DR.
Vi må håbe, hun får ret. At de kommende to advokatundersøgelser ikke vil give kommunen så meget af ansvaret, at der ingen vej er uden om at betale regningen selv. Det var jo det, de i sin tid måtte gøre i Farum Kommune, hvor Brixtofte regerede og spenderede omkring årtusindskiftet. Med flere efterfølgende års forhøjede skatter til følge.
Det bliver i så fald en kold tid, Randers kommer til at leve i. Én, hvor især de unge og de gamle og de syge må gå rundt og fryse. De kommer til at undvære en masse goder, som man har i andre kommuner. Som man finder helt naturlige i et moderne samfund. Undervisning af de unge. Pleje af de gamle. Og omsorg til de syge.
Pinligt at være skatteborger i en kommune, der lader noget sådant ske. Og så ved vi endda ikke, hvad der eventuelt tilkommer af påløbne renter.
De fem afdragsfrie år er dog et lys i mørket. Det eneste.
1. november 2024
* Én ulykke kommer sjældent alene
For kort tid siden varslede kødgiganten Danish Crown, at den var nødt til at nedlægge 500 stillinger. Der skulle spares en halv milliard kroner på gigantens elleve afdelinger landet over.
Nu er der så kommet klarhed over, hvor besparelser og massefyringer kommer til at ske. To ud af tre afskedigelser er allerede sket på det kæmpemæssige hovedkvarter i Randers, som ellers var meget stolte af at have fået netop det til Kronjylland.
Her ryger nu mere end 300 medarbejdere og den skat, de hidtil har betalt til kommunen. Ikke rart i en tid, hvor denne stadig kæmper med konsekvenserne af Nordic Waste skandalen og oprydningen efter Danmarkshistoriens største og aldeles selvforskyldte jordskred.
Der er udelukkende tale om administrativt personale, som er blevet fyret. Funktionærer og ikke slagterimedarbejdere. Det fortæller administrerende direktør Niels Duedahl i en pressemeddelelse dateret den 11. oktober.
Han forklarer videre, at det er kombinationen af færre slagtegrise fra danske producenter og højere omkostninger, der har nødvendiggjort fyringsrunden. Så længe danske svineproducenter vælger at sende deres slagtegrise sydpå over grænsen for at spare penge, vil denne afvikling af danske slagterier givet fortsætte ufortrødent.
Hvis så bare den danske svineproduktion med tilhørende gyllemængder ville opleve en tilsvarende nedgang. Men det gør den ikke. Den øger blot produktionen, eksporterer kødet, beholder gyllen og hælder den ud i vort vandmiljø.
Det er derfor, vi lige nu står i fedtemøg til halsen. Det er ikke kun Lars Løkkes og Landbrugspakkens skyld. Det er jo regeringen og vore folkevalgte politikere, som har valgt dette Vildspor til Vækst.
1. november 2024
* Den Grønne Treparts Sorte Fallit
“Den Grønne Trepart ligner mere og mere en vittighed. Til 40 mia. Regeringens egne beregninger viser ifølge en professor og to grønne organisationer, at vandmiljøet bliver værre stillet med end uden Den Grønne Trepart.”
Noah Reddington på X (Twitter)
* Tørre tal om våd jord
Vor efterhånden landskendte professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet har for snart længe siden regnet sig frem til, at der skal udtages 600.000 hektar landbrugsjord, hvis vi skal leve op til kravene i Vandrammedirektivet fra 2000 om en god økologisk tilstand i vore farvande. Dette inden 2028.
SVM-regeringens eneste konkrete målsætning er lige nu, at en fjerdedel heraf skal være udtaget inden 2030. Altså 150.000 hektar. En sølle fjerdedel af det nødvendige areal, der skal udtages for at holde tilstrækkeligt med kvælstof tilbage fra vandmiljøet, som lider under algeblomst og iltsvind.
Regeringen satser på, at op mod 400.000 hektar vil være udtaget inden 2045. Altså to tredjedele af vejen – om 20 år. Hvis alt går vel, og det gør det jo ikke. Samtidig skal regeringen slås med et nyt og selvskabt problem, nemlig at Finansministeriet senest har anbefalet de kvælstofreducerende tiltag begrænset mest muligt – af økonomiske årsager.
Hvornår de sidste 200.000 hektar vil være udtaget af drift, tør vist ingen spå om. Herfra kan det dog hurtigt konkluderes, at det ikke bliver i vor levetid, vandmiljøet lever op til kravene. I det Vandrammedirektiv, vi ellers selv tilsluttede os tilbage i 2000. For snart et kvart århundrede siden.
En aldeles imponerende slendrian, som udelukkende skyldes manglende vilje til at gøre noget ved et selvskabt problem, der blot fik lov at vokse, mens landbruget igen-igen scorede kassen.
Hertil skal så lægges den øgede udvaskning fra den famøse Landbrugspakke, som Lars Løkke og Venstre indførte tilbage i 2016. Med øget gødningsforbrug, øget udvaskning til vandmiljøet og øget indtjening til de danske landbrug, der i dag i snit har rigtig godt med penge på bogen:
“Formuen er fordoblet på fem år:
Landmænd har i snit 17 millioner på bogen“
Overskrift i LandbrugsAvisen
Læg hertil, at der slet ikke er nogen kontrol med de frivillige aftaler, som landbruget hidtil har indgået om kvælstofreducerende tiltag. Det har Rigsrevisionen jo påpeget og kritiseret for ganske nylig. SVM-regeringen har skam taget kritikken til efterretning uden dog at gøre noget ved problemet.
Det bliver således ikke i vor tid, at vi eller vore børn atter kan bade i et rent hav. Et glitrende hav med klart vand og et levende liv, som vi havde det for blot et par årtier siden. Det er rent blændværk at tro, at Den Grønne Trepart skulle kunne bringe os i mål med det.
Med det nuværende tempo og de stigende temperaturer vil det sandsynligvis ikke vare årtier, men århundreder. Den Grønne Trepart er i den forbindelse ikke Fem Tanke Gylle værd.
1. november 2024
* Fem havbrug eller 2.000 hektar jord
Den Grønne Trepart, der ifølge Alternativets Torsten Gejl blot er en Sort Syvpart uden reel interesse for miljøet, kæmper lige nu for at begrænse udledningen af skadeligt kvælstof til vandmiljøet. I hvert fald på papiret.
Dette primært fra landbruget, som står for langt størsteparten af udledningerne. Ikke mindst Lars Løkkes Landbrugspakke fra 2016, med dens tiladelse til øget brug af gødning, satte for alvor gang i dødsspiralen.
Senest har der været afholdt møde i As Forsamlingshus, hvor man diskuterede de pågående planer om flytning og sammenlægning af eksisterende havbrug nær Horsens Fjord. Et område, der har været hårdt belastet af forurenende havbrug i et halvt århundrede.
Professor Stiig Markager fortalte på mødet, at de 40 tons kvælstof og 4,5 tons fosfor, som områdets fem havbrug årligt udleder, reelt svarer til 60 tons. Havbrugenes udledning er nemlig lokalt mere skadelig end landbrugets, der ganske vist samlet er langt større, men isoleret set ikke fylder nær så meget.
Landbrugets udledning er uorganisk og består af næringssalte, primært kvælstof. Samtidig foregår den primært i vinterhalvåret, hvor algevæksten er minimal. Havbrugene derimod udleder både kvælstof og fosfor i netop det kritiske sommerhalvår, hvor algevæksten er på sit højeste.
Kvælstofudledningen fra havbrug sker som organisk stof i form af foderrester og fækalier, der først forbruger ilt til forrådnelse og siden frigiver uorganisk kvælstof. Dette “nye” kvælstof kan så optages af planktonalger og føre til det næste iltforbrug ved deres endelige forrådnelse.
Organisk kvælstofudledning fra havbrug forbruger således langt mere ilt pr. kvælstofenhed, end uorganisk kvælstof fra spildevand og landbrug gør. Dette påpeget af Gunni Ærtebjerg, der tidligere arbejdede med problematikken hos Danmarks Miljøundersøgelser.
Det betyder, at der skal udtages 2.000 hektar landbrugsjord for at kompensere for udledningen fra områdets fem eksisterende havbrug. Og hvor skal man lige finde al den jord i en tid, hvor landmændene kæmper for at bevare deres nuværende dyrkning og fortsatte forurening?
“Så nu må politikerne gøre op med sig selv, om de vil fjerne 2.000 hektar landbrugsjord eller fem havbrug.”
Professor Stiig Markager, Aarhus Universitet
Sådan konkluderede professor Markager seancen i As Forsamlingshus. Han gjorde afslutningsvis opmærksom på, at hvis en kommende sammenlægning af havbrugene i As Vig vil betyde en øget udledning af blot ét kilo kvælstof, så kan det ifølge gældende lovgivning ikke lade sig gøre.
Så hårdt presset er økosystemet her.
1. november 2024
* Paul Watson fortsat fængslet
Verden har stadig ikke fået nogen officiel begrundelse, men den internationalt kendte hvalforkæmper og miljøaktivist fik for nylig sin fængsling forlænget i yderligere tre uger. Stadig uden begrundelse og fortsat uden mulighed for selv at fremvise dokumentation for sin uskyld.
Det er således stadig de fjorten år gamle japanske anklager, hele sagen er baseret på. Og ikke nogen faglig dokumentation, som ligger til grund til grund for anmodningen om udlevering af Watson til Japan. Anklager, der ifølge japansk lovgivning kan udløse op til 15 års fængsel til den 73-årige Watson, der pt. sidder i fængsel i Nuuk på Grønland.
Japanerne beskylder Watson for at have lagt hindringer i vejen for en ellers illegal hvalfangst i internationalt farvand ved Antarktis. Den danske anklager Mariam Khalil har ifølge den engelske avis The Independent nedlagt påstand om, at en stinkbombe blev kastet mod et japansk hvalfangerskib – med personskade for øje.
Men ifølge miljøorganisationen Sea Shepherd, som Watson dengang repræsenterede, blev stinkbomben blot kastet for at gøre den illegale hvalfangst ombord værdiløs.
Watson og hans danske advokater har anmodet om at vise videodokumentation fra hændelsen. Optagelser, som allerede har været vist på TV-kanalen Animal Planet – som del af serien “Whale Wars”.
Disse optagelser viser angiveligt, hvordan det japanske mandskab ombord på hvalfangerskibet sprøjtede peberspray mod Sea Shepherd. Men at dette blæste tilbage i hovedet på dem og forårsagede selvskade på et af besætningsmedlemmerne.
Hvorfor Landsretten i Nuuk så har afvist at se disse optagelser, får stå hen i det uvisse. Men Watson’s danske advokat Jonas Christoffersen har tidligere anbefalet Danmark at “tænke grundigt over, hvilken galej, man er hoppet på.”
Den danske dommer ved Grønlands Landsret i Nuuk, Stig Nørskov-Jensen, mener fortsat ikke, der er grund til at se bevismaterialet fra Paul Watson. Han har derfor valgt at forlænge fængslingen i endnu tre uger. Denne gang til den 13. november og endnu engang uden yderligere begrundelse.
Paul Watson’s danske advokat, som er dr. jur og tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder, har klaget over dette og anket dommen til den danske Højesteret. Han har tidligere sagt, at “Paul Watson blot er fem sekunder fra frifindelse”.
De fem sekunder, der vil tage at vise det forbudte videoklip.
26. oktober 2024
* Watson søger fransk asyl
Den franske præsident Macron har længe støttet Paul Watson og anbefalet den danske regering af løslade ham. Faktisk lige siden anholdelsen den 21. juli.
Dette som en af de mange internationalt kendte politikere, skuespillere, musikere og kendisser, der åbenlyst støtter Paul Watson og hans utrættelige kamp mod den japanske hvalfangst. Der for øvrigt netop har søsat et stort nyt fabriksskib til genoptaget hvalfangst.
Paul Watson har senest taget konsekvensen af den klare franske støtte og søgt om politisk asyl – i Frankrig. Et sådant politisk asyl vil være et godt signal til verdens hvalfangernationer om at indstille aktiviteterne, mener Watson.
Paul Watson har allersenest fået hjælp af den amerikanske ambassade, da han som amerikansk statsborger skulle brevstemme ved det kommende præsidentvalg. Vi kan ikke vide det, men vi kan nok godt formode, at han ikke stemte på Trump-Vance, men Harris-Walz. Ren spekulation, naturligvis.
Søndag den 27. oktober lagde mere end 100 millioner stemmeberettigede japanere vejen ind om de mange valgsteder i Den Opgående Sols Land. De hidtidige målinger peger på en markant tilbagegang for det nuværende regeringsparti, LDP.
Japanerne er tydeligvis trætte efter mange år med den samme sushi på tallerkenen og den samme saké i glassene. Trætte af et parti, der har leveret adskillige skandaler af den slags, som i gamle dage ville have udløst akut harakiri af ren skam.
Dengang en samurai var en rigtig mand med et rigtigt sværd i skæftet. Knivskarpt og håndsmedet, naturligvis. Efter de fineste japanske traditioner.
Vore dages samuraier tror ikke rigtigt på fremtiden længere. I hvert fald har japanerne droppet at få lige så mange børn som tidligere – med et kraftigt dalende befolkningstal til følge. Og en stærkt aldrende befolkning, der med rette kan kaldes en ældrebyrde.
Dertil et reduceret forbrug af – hvalkød. Som yngre japanere for længst har droppet, og som jo hele Watson-sagen drejer sig om. Det skal derfor blive spændende at se, om Japan på mandag vågner op til en ny og mere progressiv regering.
Om en ny regering også vil kræve Paul Watson udleveret fra Danmark til retsforfølgelse i Japan. Med 15 år bag japanske tremmer som det mulige eller nærmere sandsynlige resultat for at obstruere illegal japansk hvalfangst i internationalt farvand ved Antarktis.
Da Paul Watson blev anholdt af det danske politi i Nuuk den 21. juli i år, startede The Captain Paul Watson Foundation en indsamling af protester mod anholdelsen:
https://www.paulwatsonfoundation.org/freepaulwatson/
Den har i skrivende stund netop rundet 198.000 underskrifter og vokser stadig – med de første 200.000 som hastigt kommende mål.
26. oktober 2024
* Blev havnen hans skæbne?
Aarhus Kommunes indtil nu så populære borgmester Jacob Bundsgaard (S) har netop kastet håndklædet i ringen. Han vil ikke være borgmester længere.
Uden officiel grund og forudgående varsel har han netop trukket sig tilbage som borgmester i landets næststørste by – efter ellers tretten succesrige år på posten. Bundsgaard fik pludselig brug for grønnere græsgange end de røde, han hidtil havde dyrket fra borgmesterkontoret.
Jacob Bundsgaard har ellers i mange år været populær og vellidt i Smilets By. Så vellidt, at han ved kommunalvalget i 2017 fik næsten 40.000 personlige stemmer. Siden stivnede smilet dog lidt. Så meget, at han ved kommunalvalget i 2021 måtte nøjes med godt 23.000 personlige stemmer. Næsten en halvering.
Populariteten er dalet støt og så meget, at Bundsgaard ikke ønskede at se vælgerene i øjnene ved endnu et valg, der kunne være endt i ren nedtur. Men hvorfor dog. En pludselig afgang fra en høj og højtlønnet post plejer jo altid at have en god grund. Bundsgaard har selv bedyret, at det ikke er tilfældet denne gang. Slet ikke.
Det er dog langt fra alle lokale, der er enige i den forklaring. Den lokale miljøorganisation eller borgersammenslutning “Beskyt Aarhus Bugten” har et andet godt bud på den reelle årsag til borgmesterens afgang i utide:
At der lå andet og mere end blot behovet for frisk luft og nye lokaler bag den pludselige retræte. Der var i mellemtiden kommet en hel havn mellem borgerne og borgmesteren.
Den kommunalt ejede Aarhus Havn har ved samme lejlighed også fået ny formand. Den hidtidige var nemlig borgmesteren, der jo er skredet fra posten og i svinget. Bundsgaard havde længe bakset med vilde vækstdrømme om en kæmpestor containerhavn af internationalt format. I den lukkede Aarhus Bugt.
Socialdemokratiske vækstdrømme, som vi også kender dem fra nabobyen i nord – Randers – hvor drømmene om vild vækst desværre resulterede i giftskandalen om Nordic Waste og Danmarkshistoriens største jordskred. Samt en halv milliard stor regning for oprydning efter gildet, drømmen om storhed og 100.000 skatteborgere.
Men tilbage til naboen i syd, hvor drømmene om en stor havneudvidelse endegyldigt brast, da først Planklagenævnet, siden Trafikstyrelsen og til sidst også Miljøstyrelsen vendte tommelfingeren nedad for de vilde vækstdrømme. Kommunen havde ikke gjort sit arbejde godt nok, lød meldingen fra de offentlige instanser, der for en sjælden gangs skyld havde trukket i nødbremsen.
Dette er jo i sig selv et stort nederlag for Kommunen, men næppe stort nok til at sende selveste havneformanden og borgmesteren ud i kulden.
Ifølge organisationen “Beskyt Aarhus Bugten” var det i mellemtiden kommet frem, at selveste Maersk forinden havde informeret havnen om, at man godt kunne have udvidet kapaciteten på de eksisterende arealer.
Hvis det virkelig er tilfældet, var der jo slet ikke noget reelt behov for den kæmpemæssige havneudvidelse, som den lille østjyske storby ellers havde drømt om, søgt tilladelser til og plæderet for. Som Aarhus By derfor havde brugt rigtig mange unødige skattekroner på at gøre til virkelighed.
Den forklaring kunne i sig selv være grund nok til, at borgmester Bundsgaard trak stikket. At han søgte væk fra rampelyset og de mange forklaringsproblemer, der ventede og stadig venter forude.
Den forklaring hører vi givet meget mere til. Og den får Bundsgaards kun 32-årige efterfølger Anders Winnerskjold helt sikkert nok at gøre med. Heldigvis for ham dog til en millionstor gage.
Bundsgaard selv kan ifølge Se & Hør hæve 1,3 millioner kroner det første år efter sin frivillige afgang. Optjent efter tretten år på borgmesterposten.
26. oktober 2024
* En vittighed til 40 milliarder
Det skulle være så godt, men så var det faktisk skidt, står der i den gamle revyvise. Og det er tilsyneladende, hvad vi oplever lige nu.
Vi er midt i Den Grønne Treparts spæde ungdom, der blev kortere, end selv de sorteste skeptikere havde forudset. Alternativets Torsten Gejl var hurtig til at omdøbe Den Grønne Trepart til Den Sorte Syvpart, hvad den reelt altid har været. Hvor det grønne kom fra, kan vist ingen længere få øje på.
Den Grønne Trepart skulle ellers have reddet de sidste rester af liv i de indre danske farvande. Der var sat 40 milliarder af til projektet, der ikke mindst skulle købe landbrugsjord op til udtagning fra landbrugsdrift.
Dertil finansiere et nyt eventyr for pyrolyse – en helt ny teknologi, der endnu er på drømmeplanet. Men som skal kunne deponere kulstof permanent i landbrugsjorden i et omfang, så man kan fortsætte dyrkning som hidtil.
Altsammen for en forsvindende lille CO2-afgift, der endda skulle eller skal kanaliseres tilbage til landbruget på snedig vis. Med Hans Engells ord så er det jo til at leve med en afgift ved fordøren, når der læsses guldbarrer af ved bagdøren.
Aftalen i Den Grønne Trepart rummer ikke stof eller tiltag til den nødvendige omstilling fra konventionel dyrkning til såkaldt regenerativt landbrug, der er langtidsholdbart.
Intet om udfasning af vore dages gigantiske svineproduktion, massive brug af gylle og kunstgødning, sprøjtegifte og monokulturer. Ikke et ærligt tiltag i retning mod en øget biodiversitet.
Mange af tiltagene i Den Grønne Trepart er ikke andet end opdatering af tidligere aftaler, der pludselig indgår i den nye Trepart. Billige points, mildest talt. Lidt for billige. For hvor lang tid tager det ikke lige at rejse ny skov, der skal begrænse udledningen? Det bliver ikke i vor levetid, at vandmiljøet får det bedre af flere træer.
Senest har Rigsrevisorene så påpeget, at dansk landbrug end ikke har levet op til de “frivillige” aftaler, som er indgået lige siden Landbrugspakken fra 2016. Blandt andet om etablering af minivådområder og dyrkning af efterafgrøder til fastholdelse af kvælstof på markerne. Der har stort set ingen kontrol været med disse aktiviteter.
Dansk landbrug har desværre vist sig som en helt igennem utroværdig medspiller i Den Grønne Trepart. Men påpeger samtidig selv, at der nok skulle have været og fremover skal være offentlig kontrol med de frivillige tiltag. Ellers er det jo endnu engang ræven, der skal vogte hønsene. Og det kender vi jo kun alt for godt resultatet af.
Eneste “grønne” medspiller i den syvarmede Trepart er tilsyneladende Danmarks Naturfredningsforening (DN), der desværre lader til at have solgt ud af den sidste troværdighed – blot for at få lov til at være med i mummespillet.
DN, der frivilligt har ladet sig tage som gidsel i det helt store spil om Den Danske Natur, der opføres netop nu: “Kejserens Kostbare Klæder”. For nye er de ikke.
“En vittighed til 40 milliarder skattekroner” er stykket også blevet kaldt.
26. oktober 2024
* Borgmestre mod kvælstof
Mens SVM-koalitionen styrer målrettet mod afgrunden, maner flere S-borgmestre nu til besindelse. Regeringen vil via sin Sorte Syvpart nedprioritere den ellers absolut nødvendige indsats for at reducere udledningen af kvælende kvælstof fra landbruget til vandmiljøet.
Flere socialdemokratiske borgmestre er ikke med på ideen om at lade landbruget slippe billigere end hidtil foreslået. Det er selvklart de borgmestre, som allerede nu døjer med algeblomst, iltsvind, fiskedød og bundvendinger i deres respektive kommuner.
De er mildest talt bekymrede over, at trepartsminister Jeppe Bruus (S) tilsyneladende vil favorisere den model for kvælstofudledning, der endnu en gang vil lade landbruget slippe billigst og vandmiljøet lide endnu mere og endnu længere. Blot for at please bønderne i Venstre og Moderaterne.
Bruus vil angiveligt vælge den ud af tre foreslåede modeller, der mere eller mindre vil lade status for udledningerne være uændret. Trods ellers et vel dokumenteret behov for at gøre endnu mere. Det har regnedrengene i Finansministeriet nemlig konkluderet i deres ufattelige visdom.
Som om Finansministeriet lige pludselig har fået mere forstand på det danske vandmiljø end de milliarder af skattekroner, de til daglig forvalter. Og de forskere, der ved noget om det.
Michael Stegger, der i dag er borgmester i Syddjurs Kommune og tidligere førstemand i min lokale Dagli’Brugs på Mols, er bestemt ikke enig med regeringen i den prioritering. Han mener, at man klart skal gå videre med det såkaldte scenarie 1. At man skal hæve ambitionsniveauet så højt som overhovedet muligt.
Stegger er kritisk overfor, at regeringen i sit udspil lægger op til at bruge den laveste af de tre listede kvælstofindsatser, som skruer kvælstofreduktionerne i Djursland Øst ned til nul fra ellers 225 tons årligt:
“Mere fedtemøg end hidtil”
Det harmonerer overhovedet ikke med virkeligheden. Jeg snakker med lokale fiskere, som fortæller, at der ingen fisk er. Og jeg kan med egne øjne se, at der er mere fedtemøg i vore farvande end hidtil. Så virker det mærkeligt at påstå, at det hele er, som det skal være.
Michael Stegger, borgmester Syddjurs Kommune
Han støttes af sin partikollega Lone Jacobi, der er borgmester i Odder Kommune. Hun mener ikke, det giver mening at påstå, at der ikke længere er brug for at gøre noget i de nævnte områder. Hun påpeger, at der ikke er meget liv tilbage, og at mange af de udpegede fjorde endda er på miljøministerens såkaldte akutliste.
Borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd (S) kan fra sit skrivebord se direkte ud over det hårdt pressede Lillebælt, der gisper efter vejret. Han er heller ikke begejstret for SVM-regeringens seneste kvælstofudspil:
– Jeg håber ikke, det er rigtigt, at indsatsbehovet skal sænkes. Jeg har aldrig set et Lillebælt, der har haft det så svært som nu. I foråret kunne man se fedtemøg på havbunden, og vandet har for første gang ikke været klart på noget tidspunkt i løbet af sommeren.
Såvidt tre bekymrede borgmestre til Altinget. Statsminister Mette Frederiksen skal således ikke regne med opbakning til SVM-regeringens seneste knæfald for landbruget. Hun er tilsyneladende ligeglad med miljøet, så længe hun blot selv kan forblive statsminister.
26. oktober 2024
* Greenpeace søger nye veje
Og en helt ny medarbejder i en ny og anderledes jobannonce.
Miljøorganisationen Greenpeace har noteret sig, at tiden nu er en anden, og at det derfor også er tiden at vælge end anden vej end hidtil. Der skal kort sagt nye boller på suppen, hvis det skal lykkes at komme videre i kampen for et bedre miljø.
Modstandere af miljøet skal nu fremover smage deres egen medicin. Greenpeace Danmark søger derfor en ny chef-lobbyist fra Landbrug & Fødevarer. Det er en nyoprettet stilling, som er resultatet af, at Landbrug & Fødevarer endnu engang har vundet:
“I regeringens “grønne trepartsaftale” har de fået udvandet indsatsen for vores havmiljø, skaffet mange flere penge til landbruget og sikret sig en historisk lav klimaafgift.
De er magtfulde, dygtige og skrupelløse. Så efter mange års arbejde må vi erkende: “If you can’t beat them, hire them”.
Om den kommende medarbejder og hans eller hendes nye arbejdsområder skriver Greenpeace i notitsen herunder.
19. oktober 2024
* Vor nye medarbejder
Om dig:
“Du arbejder i Landbrug & Fødevarer.
Du kan spinne den mest kødproducerende og forurenende industri til et grønt foregangslandbrug. Du kan banke statistikker sammen, der viser, at landbruget udgør stort set hele dansk økonomi. Du kan kvæle vores fjorde i ekspertkommissioner og second opinions. Det kan du selvfølgelig også gøre i den grønne sags tjeneste.
Du har politisk tæft. Du kan sparke døre ind til det meste af magteliten og har et godt netværk i regeringen. Du ved, hvor partistøtten skal kanaliseres hen, og hvilke politikere der skal inviteres på informationsrejser. Du forstår at vride armen om på ministre.
Du er skrupelløst resultatorienteret og effektiv. Du kan køre modstanderen over i et forhandlingslokale. Og dine holdninger er lige så fleksible som din indstilling til sandheden.”
Om stillingen:
“Du kommer til at lede vores rejse med at udvikle en landbrugskampagne, der kan vinde et grønt og levedygtigt landbrug i Danmark. Vores mål er at blive lige så kyniske, dygtige og skrupelløse som vores modstander: Landbrug & Fødevarer.
Vores landbrugskampagne formår i dag ikke at hamle op med landbrugslobbyen. Vi har været for fokuserede på fakta og for naive i den offentlige debat. For fakta og døde fjorde er åbenlyst ikke nok. Derfor står Greenpeace foran et kurskifte, som du får til opgave at lede.
Det afgørende er, at du følger sagerne til dørs. Dine metoder er underordnede. Du får lige så frie rammer, som du har haft i Landbrug & Fødevarer til at sikre resultater – bare med det modsatte fortegn.
Du vil i den forbindelse få ansvaret for at udvikle en ny kommunikations- og public affairs-strategi.
Vi kan tilbyde:
- Meget lavere løn
- Markant færre ressourcer
- Et ønske om en lidt grønnere verden
19. oktober 2024
* Rekordstor bøde til miljøorganisation
Miljøorganisationen Greenpeace har haft et hårdt år, der kulminerede med en rekordstor bøde på 360.000 kroner. Dette for i marts 2022 at have protesteret mod tre tankskibe, der fyldt med russisk råolie var på vej gennem Langelandsbælt og Storebælt.
Den første aktion løb af stabelen ved, at fire kajakker placerede sig foran et af tankskibene, der måtte vige for at undgå påsejlling. Den anden aktion bestod af flere svømmere, som aktivt kastede sig i vandet foran et tankskib, der også måtte ændre kurs.
Den tredje aktion bestod i, at flere kajakker placerede sig mellem to tankskibe, der lastede råolie fra det ene til det andet skib i farvandet ud for Frederikshavn. I det fjerde tilfælde brugte man sejlskibet “Tanker Tracker” til at blokere aktiviteterne.
Greenpeace erkendte aktionerne i alle fire tilfælde, men krævede frifindelse med den begrundelse, at indtægterne fra salget af den russiske råolie skulle bruges til at finansiere invasionen af og krigen mod Ukraine.
Politiets anklager fandt ikke dette vigtigt eller vedkommende, men krævede i stedet, at dommen skulle være en bøde på ikke under 480.000.
Retten i Svendborg lagde vægt på og dømte Greenpeace for i alle tilfældene at have overtrådt Søsikkerhedsloven.
Retten lagde også vægt på, at det ikke var første gang, organisationen havde fået en dom for at lægge hindringer i vejen for skibsfarten.
Domme for tidligere miljøaktiviteter var således en skærpende omstændighed.
“Helt overordnet savner dommen proportionalitet.
Der var tale om en fredelig protest med nogle få kajakker, svømmere og et lille sejlskib, der i demonstration mod russisk olie var årsag til, at nogle olietankere kortvarigt måtte ændre kurs på åbent vand.
Det er skudt helt forbi målet, når retten straffer den handling med så abnormt stor en bøde.”
Sune Scheller, kampagnechef Greenpeace Danmark
19. oktober 2024
* En dommer taler ud
Der er flere tilsvarende sager, som den aktuelle umiddelbart kan sammenlignes med:
I november 2022 blev ti Greenpeace-aktivister således frifundet ved en britisk domstol, efter at de i maj samme år havde lænket sig til en anløbsbro og tvunget en olietanker til at vende om. Dommeren udtalte ved den lejlighed efterfølgende:
“I mine øjne er det mere den russiske krig, som kan beskrives som terrorisme. Som jeg ser det, er det losningen af olie, der er den potentielle forbrydelse.”
En sjældent personligt udtalelse fra en juridisk dommer. Men så er han jo også fra England, hvor russiske agenter tilbage i 2018 brugte nervegiften Novichok mod politiske modstandere i engelsk asyl.
I maj 2023 blev ni Greenpeace-aktivister på samme måde frikendt ved en finsk domstol, efter at de i april året før havde hindret et fragtskib i at losse russisk kul af ved et kraftværk i Helsinki.
Retten lagde her vægt på, at aktivisterne havde handlet ud fra en moralsk pligt; at protesten foregik fredeligt, og at skaden måtte anses som minimal. Aktivisternes klatreudstyr, som var blevet konfiskeret efter aktionen, blev sågar tilbageleveret.
Greenpeace har nu valgt at anke dommen, der ligger i forlængelse af den danske håndtering af sagen om udlevering af miljøaktivisten Paul Watson til Japan. Som illegalt har jaget hvaler ved Antarktisk – under dække af, at det er sket med “videnskabeligt formål”.
Watson har nu siddet fængslet i Nuuk på Grønland siden anholdelsen den 21. juli. Uden mulighed for selv at fremføre beviser for sin uskyld. Danmark har tilsyneladende strammet så meget op på sin retspraksis, at retssamfundet knager i fugerne.
Altsammen tilsyneladende for at please et Japan, der netop har genoptaget sin stærkt kritiserede hvalfangst, og som derfor har brug for en Watson bag tremmer.
Danmark er i så fald ikke længere den retsstat, vi kender, elsker og er vokset op i.
19. oktober 2024
* Greenpeace anker dommen
“Vi mener ikke, at vi har gjort noget ulovligt. Der er tale om fredelige protester, der er udført for at gøre opmærksom på vigtige samfundsmæssige forhold. Derfor er det også helt uhørt, at anklageren kræver en flerdobling af bødestraffen.
Skulle retten alligevel være enig med anklagemyndigheden i, at Greenpeace har overtrådt søfartsreglerne, så skal straffen under alle omstændigheder være proportional.”
Sune Scheller, kampagnechef Greenpeace Danmark
* Miljøets Magnus topper atter
Magnus Heunicke (S), der tidligere påkaldte sig Gudernes Vrede ved at udnævne sig selv til ”Havets Minister”, er på vej ind i varmen igen. For en kort stund blev han overhalet af undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) som landets mest populære minister.
Det hjalp imidlertid gevaldigt på populariteten, da partifællen Jeppe Bruus vred kvælstofhammeren ud af hånden på Heunicke og overtog det tunge arbejde med landbrug og miljø. Med ikke at bruge hammeren til noget som helst.
Nu kræver tre oppositionspartier så hammeren tilbage på bordet, selv om de desværre ikke har stemmer nok til at kræve det. Dansk demokrati er reelt sat ud af spillet med SVM-regeringens absolutte flertal.
Og alt imens soler Havets afgående Minister sig i en støt stigende popularitet. Han er nu en fri mand, der kan hæve en fuld ministerløn, selv om han er gået markant ned i arbejdstid. Ikke dårligt.
Heunicke er nu igen den mest populære minister i regeringen – med Lars Løkke på en helt suveræn og forventelig sidsteplads.
Dette ifølge Altinget, som løbende vurderer landets ministre og deres indsats – eller mangel på samme.
19. oktober 2024
Cirkusrevyen har belønnet Magnus Heunicke for hans comeback med følgende kærlige indslag i dette års revy:
“En ærlig minister, der kun lover, hvad han holder”
Bjarne Hansen, FjernGiften
* Godt nyt – fra Skotland…
Der er desværre intet godt nyt at berette fra hjemmefronten, hvad vandmiljøet angår. Godt derfor, at vi har engelske The Guardian.
Dette miljøorienterede medie kan nemlig fortælle, at man nu i Skotland vil prøve det, vi her i Danmark er mislykkedes med: At forbyde det skadelige fiskeri med tunge bundslæbende redskaber.
Den skotske regering har således netop foreslået, at der indføres forbud mod trawlfiskeri i de dele af landets kystvande, som huser noget af verdens rigeste marine fiskeliv samt store forekomster af vågehvaler, delfiner og marsvin med flere havpattedyr.
Målet med et forbud mod trawlfiskeri er at beskytte og genoprette beskadigede marine økosystemer langs de vidtstrakte skotske kyster.
Vi ved i dag, at denne fiskemetode ikke blot ødelægger havbunden rent fysisk. Den resulterer også i en massiv uønsket bifangst af andre arter end dem, man fisker målrettet efter. I flere tilfælde består fangsten mere af uønsket bifangst end ønsket fangst. De store trawl er ikke selektive, men tager alt.
Samtidig kan den uønskede bifangst ikke genudsættes, da den er ødelagt af opholdet i de tætpakkede trawlposer, hvor fiskene tilbringer lang tid under massivt pres. De fangede fisk indbringer derfor også langt lavere priser end fisk fanget med mere skånsomme metoder.
Men heller ikke nok med det. Ny forskning viser også, at trawlfiskeri i høj grad bidrager til øget emission af drivhusgasser fra havbunden. Forstyrrelse af bundsedimentet forårsaget af bundtrawl vurderes globalt at frigive mere kulstof end hele luftfartssektoren. Intet mindre.
Dette er ikke ukendt viden. Blot ikke noget, den nuværende danske SVM-regering tager højde for eller ønsker at tage hensyn til.
Læs meget mere om trawlfiskeri og drivhusgasser i denne artikel:
12. oktober 2024
* I dybden med årets iltsvind
Så kom Miljøstyrelsens månedsrapport for september over iltsvindet i de danske farvande. Du kan finde hele rapporten på adressen her:
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2024/N2024_53.pdf
Min gamle studiekammerat Flemming Højgaard Madsen er dykket i dybden med de nye nationale tal, selv om svovlbrinten fra de boblende iltsvind river i næsen:
“Bemærk, at der i rapporten findes et fornyet iltsvindskort for den sidste periode (29. august – 25. september 2024). Se side 5. Dette kort er væsentlig forandret fra det tidligere periodekort med iltmålinger dækkende 6. – 25. september 2024. Det gælder især Limfjorden.
Bemærk, hvordan der jongleres med målinger og deres periode. Se det “gamle” kort over perioden 6. – 25. september.
Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande udgjorde midt i september 11.000 km2, dvs. et areal større end Fyn og Sjælland tilsammen. Heraf var ca. en sjettedel påvirket af kraftigt iltsvind, svarende til arealet af Lolland-Falster.
Iltsvindets udbredelse i september 2024 var næsten 50 % større end i september 2023 og det hidtil næststørste registreret, kun overgået af iltsvindet i 2002.
Arealet i september i år var en faktor fire større end i august. Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande er steget markant siden 2010. I nogle områder var op til halvdelen af vandsøjlen påvirket af overvejende kraftigt iltsvind, og det berørte vandvolumen var i september 2024 godt 80 % større end i september 2023.
Figur 3 viser, at der i perioden 2010 til 2015 var stabile forhold, men efter Landbrugspakkens indførsel i 2015 stiger kurven kraftigt, – langt kraftigere end Miljø- og Landbrugsstyrelsen tør indrømme. Man er i stedet forfaldet til at jonglere med målinger og måletidspunkter.
Dette kamuflerer de reelle forhold.”
Flemming Højgaard Madsen
Flemming er biolog fra Aarhus Universitet, grundlægger af Cheminova-gruppen, medforfatter til bogen “Fisk kan ikke tale” og tidligere bestyrer af Marinbiologisk Station i Rønbjerg ved Limfjorden.
12. oktober 2024
* Særligt om Limfjorden
“Nedenstående stednavne er afsat på kortet side 22 i september-rapporten.
Sidst i august omrørte en sommerstorm vandsøjlen og forbedrede iltforholdene i Limfjorden. Men allerede først i september var iltsvindet genetableret og endda mere udbredt og mere intenst end inden sommerstormen. Der var kraftigt iltsvind på en lang række stationer, og i Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning, Løgstør Bredning og Thisted Bredning var der helt eller næsten helt iltfrit i bundvandet.
Kraftig blæst omkring den 10. september har atter forbedret iltforholdene i Limfjorden, men ved de efterfølgende målinger sidst i september var iltsvindet genetableret i næsten samme omfang som før blæsten.
Der var iltfrit eller næsten iltfrit i bundvandet i Lovns Bredning, Vilsund – Dragstrup Vig, Thisted Bredning, Sebber Lo og Halkær Bredning, men der var også kraftigt iltsvind i Løgstør Bredning og ved Hvalpsund. I Livø Bredning, Bjørnsholm Bugt og Risgårde Bredning var iltsvindet moderat.
I Skive Fjord skete der en markant forbedring af iltforholdene fra kraftigt iltsvind den 9. september til gode iltforhold den 20. september. Det skyldes omrøring af vandsøjlen kombineret med en stor iltproduktion som følge af en markant algevækst.
Udviklingen i september viser, at iltforholdene i Limfjorden er meget dynamiske. Det skyldes, at fjorden er forholdsvis lavvandet kombineret med, at bundvandet ofte udgør et tyndt lag. Limfjorden får tilført langt størstedelen af sit vand fra Nordsøen, hvor saltholdigheden er højere, og temperaturen i iltsvindssæsonen typisk er lavere end i fjorden.
Den højere saltholdighed og lavere temperatur øger vandets vægtfylde, og det tungere vand fra Nordsøen strømmer derfor ind i Limfjorden langs bunden. Tykkelsen af bundlaget er ofte kun en meter eller mindre, hvorfor ilten i laget hurtigt bliver opbrugt.
Da de fleste områder af fjorden er lavvandede, skal det ikke blæse ret meget for at opblande vandsøjlen og derved tilføre nyt ilt til bundvandet. Desuden er der en stor algevækst i fjorden, som kan give overmætning af ilt i dele af vandsøjlen, som følge af iltproduktionen knyttet til væksten.”
Flemming Højgaard Madsen
Flemming er biolog fra Aarhus Universitet, grundlægger af Cheminova-gruppen, medforfatter til bogen “Fisk kan ikke tale” og tidligere bestyrer af Marinbiologisk Station i Rønbjerg ved Limfjorden.
* Overmætning med ilt
“Bemærk sætningen med ordet “overmætning”. Dette fænomen kan forekomme på et solrigt tidspunk af dagen, men ikke om natten. Der skal være en markant algevækst, før det finder sted.
Det er ikke en generel situation, der gennemsnitlig dækker et døgn. For at forklare en iltkoncentration på 10,8 mg/liter, målt i Skive Fjords sydlige del og afsat på iltsvindskortet for perioden 6. – 25. september 2024, er denne overmætning benyttet.
Jeg tvivler på, at de, der normalt beskæftiger sig med tilstanden i Skive Fjord, tror på dette. Især ikke når der lige over for den iltrige målestation er stationer med kraftigt iltsvind.
Den 25. september fotograferede Niels Peter Kristensen fra Lundø døde fisk ud for Lundø Camping & Grill (ud mod Lovens Bredning), hvilket også er tæt på målestationen med den overmættede iltkoncentration.
Billeder af nogle af de døde fisk findes på side 15 i rapporten for september måned. TV MidtVest har også vist billeder – de findes i to artikler på deres hjemmeside.
Midt i september blev der registreret døde hummere, krabber og søstjerner i ruser på 5-6 meter vand i den centrale del af Løgstør Bredning. Sidst i september skyllede der døde fisk op på sydkysten af Lovns Bredning.
Der lugtede dårligt, og vandet var misfarvet, hvorfor den mest sandsynlige dødsårsag er frigivelse af giftig svovlbrinte i forbindelse med en bundvending efter længere tids iltsvind.
Det er helt tydeligt, at iltforholdene er bedst i Limfjordens “Hovedstrøm”, men katastrofal i “De indre bredninger”.
Flemming Højgaard Madsen
Flemming er biolog fra Aarhus Universitet, grundlægger af Cheminova-gruppen, medforfatter til bogen “Fisk kan ikke tale” og tidligere bestyrer af Marinbiologisk Station i Rønbjerg ved Limfjorden.
* “En planlagt katastrofe”
Det er, hvad professor i marin økologi ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, kalder årets iltsvind. De har været under opsejling siden 2000, hvor Danmark jo tilsluttede sig EU’s Vandrammedirektiv til sikring af en ”god økologisk tilstand” i alle vandområder.
Stiig Markager har påpeget dette i snart tyve år, men intet reelt er sket – ud over Lars Løkkes lancering af Landbrugspakken i 2016. Den muliggjorde brug af 20-30 % mere gødning, hvilket naturligvis bare gjorde allerede ondt meget værre.
Skiftende borgerlige regeringer har ikke turdet eller magtet at stille landbruget stolen for døren. Bønderne har derfor kunnet forurene ufortrødent videre – med oceaner af slimet fedtemøg skyllende ind på vore strande som det synlige resultat.
Senest har man så “opfundet” et helt nyt og aldrig tidligere set begreb, nemlig Den Grønne Trepart, som indtil videre har begavet dansk landbrug med yderligere fire milliarder støttekroner. I tilgift til de 12 milliarder, man i forvejen modtager – hvert år.
SVM-regeringen er endda lykkedes med at få Danmarks Naturfredningsforening lokket ind i folden som medansvarlig for den nye Trepart. Som eneste grønne organisation i Den Sorte Syvpart, som Den Grønne Trepart reelt er.
Og Dansk Landbrug griner endnu engang hele vejen hen til banken. Senest med en stort opsat overskrift i LandbrugsAvisen:
“Formuen er fordoblet på fem år:
Landmænd har i snit 17 millioner på bogen“
Så er det helt rigtige jo at give dem 4 milliarder mere om året, så de ufortrødent kan forurene videre. Så de kan investere i flere maskiner og bygge større svinefabrikker end hidtil. Så vi kan være helt sikre på, at der også vil være iltsvind ved bunden og fedtemøg på stranden de næste mange år.
Man må tage sig til hovedet og rive sig i håret. Hvis ellers der er noget tilbage…
12. oktober 2024
* Fængsling af Paul Watson forlænget igen
Det fjerde retsmøde i sagen om udlevering af den amerikansk-canadiske miljøforkæmper Paul Watson til retsforfølgelse i Japan er netop afsluttet. Her blev det besluttet at forlænge hans fængsling indtil den 23. oktober. Watson blev anholdt den 21. juli og vil til den tid have siddet i fængsel i 94 dage. Tre måneder.
Paul Watsons sagfører, den danske jurist og menneskerettighedsekspert Jonas Christoffersen, har fra første retsdag anmodet om at vise videodokumentation fra den hændelse, som Japan anklager Watson for.
Det er dokumentation, som flere gange tidligere har været vist på TV-kanalen Animal Planet i dramadokumentar-serien “Whale Wars”, der i flere år gjorde millioner af seere bekendt med den illegale japanske hvalfangst i det internationale farvand omkring Antarktis.
Jonas Christoffersen har tidligere udtalt, at Paul Watson hele tiden kun har været “fem sekunder fra en øjeblikkelig løsladelse”. Det er de fem sekunder, det tager at vise videoklippet fra Animal Planet.
Den danske dommer ved den Grønlands Landsret i Nuuk, Stig Nørskov-Jensen, har imidlertid pure afvist denne anmodning. Med følgende begrundelse, som er hentet på Paul Watson Foundation’s hjemmeside:
“In our view, the criteria for extradition have been met according to the accusations in the Japanese arrest warrant. Therefore, there is no point in analysing any documents.”
Stig Nørskov-Jensen, dommer ved Retten i Nuuk
“Efter vores mening er alle kriterier for en udlevering opfyldt med hensyn til anklagerne i den japanske arrestordre. Derfor er der ingen grund til at analysere dokumenter.”
En mildest talt besynderlig tilgang til begrebet retssikkerhed. Ikke at ville tillade en anklaget selv at føre beviser for sin uskyld. Og så endda i en sag om mulig udvisning til et land, hvis hårdhændede retssystem ofte kritiseres internationalt. Et land, Danmark oven i købet slet ikke har nogen udvekslingsaftale med.
Dommer Nørskov-Jensen er dansk af fødsel og taler ikke grønlandsk. Domsafgørelsen fra Paul Watson Foundation’s hjemmeside er gengivet på engelsk. Watsons advokat mener, at det er i strid med menneskeretttighederne at tilbageholde Watson og nægte at se hans forsvar mod beskyldningerne.
Jonas Christoffersen vil derfor straks appellere beslutningen til den grønlandske højesteret, der er den danske Højesteret. Dette med den begrundelse, at sagen efter alt at dømme er politisk motiveret og ikke juridisk funderet.
I mellemtiden er antallet af underskrifter mod anholdelsen og mulig udlevering til Japan steget eksplosivt på siden freepaulwatson.org
Antallet har passeret de 175.000, og pengedonationer strømmer ind fra hele verden.
Alt imens den japanske hvalfangst i Stillehavet ufortrødent fortsætter. De færøske grindedrab ligeledes.
5. oktober 2024
* Moderaternes bus kører igen-igen
Det er bestemt ikke kedeligt i dansk politik.
Faktisk er det så sjovt, at Lars Trier Mogensen, journalist på Information og fast mand på TV2 News, tidligere på året omdøbte Lars Løkke Rasmussens kaotiske parti Moderaterne til “Klovnebussen”.
Det var et begreb, der lynhurtigt fandt fodfæste i såvel pressen som den danske folkesjæl. Et begreb, som udløste flere satiretegninger af den slags, der allerede er gået over i historien. Udenrigsministeren bag rattet i ny klovnepåklædning viste sig nemlig at være et uhyre taknemmeligt offer for karikaturtegnere med en skarp streg.
I takt med, at skandalerne bare fortsatte internt i Moderaterne, gik partiets egen medstifter Jeppe Søe skridtet videre og opgraderede firmabilen til intet mindre end en “sexistisk klovnebus”. Og Søe havde adskilligt at have den nye version 2.0 i:
Først var det jo tidligere teaterchef Jon Stephensen, som i august 2023 måtte forlade partiet – efter en række upassende beskeder til unge partimedlemmer af det modsatte køn. Senere blev Stephensen sågar anklaget for at have terroriseret teaterbranchen samt angiveligt forfalsket en underskrift.
I november måtte så Mike Fonseca forlade partiet – grundet sit forhold til en 15-årig pige i 9. klasse. Ifølge partichef Lars Løkke Rasmussen var det et klokkeklart brud på partiets såkaldte “adfærdskodeks”, der ikke tillader medlemmer at have seksuelle relationer til personer under 18 år.
Men heller ikke nok med det:
5. oktober 2024
* Medstifter trækker nødbremsen
I september 2024 var det så selveste medstifter af Moderaterne Jeppe Søe, der valgte at forlade partiet – frivilligt og angiveligt på grund af dårlige arbejdsforhold i sekretariatet. En undersøgelse af forholdene her viste efterfølgende, at partiet slet ikke havde nogen reel arbejdsmiljørepræsentant, som loven ellers kræver.
BT kunne efterfølgende afsløre, at den pågældende person slet ikke var arbejdsmiljørepræsentant valgt af de ansatte, men direkte udpeget af partiledelsen. Han var samtidig Moderaternes økonomichef. Medarbejderne havde således ikke nogen lovpligtig arbejdsmiljørepræsentant.
Tidligere ansatte og nuværende medarbejdere forfattede en fem sider lang indberetning til Arbejdstilsynet, hvor de klagede over mobning og sexisme. Til sidst følte medstifter af Moderaterne Jeppe Søe sig nødsaget til at forlade partiet og den “sexistiske klovnbus”, som han lige nåede at omdøbe partiet til.
Partiledelsen i Moderaterne havde efterfølgende mistet tilliden til de ansatte i den politiske afdeling og gennemførte nu en række fyringer. Flere af dem ifølge dagspressen fagligt ubegrundede. Tre medarbejdere blev fyret på gråt papir, mens yderligere syv ansatte sagde ja til en frivillig fratrædelse. Chefen for den politiske afdeling valgte som Søe at gå frivilligt.
EkstraBladet har spurgt lektor Claus Elmholt, der forsker i ledelse på Aalborg Universitet, om Løkkes ledelsesmetoder:
“Med sin brutalitet har partileder Lars Løkke Rasmussen manifesteret ledelsesproblemerne i Moderaterne. Og samtidig har han vist omverdenen, at de ikke er løst. Det er fuldstændig brutalt, og det er meget opsigtsvækkende.”
“Tilgangen, hvor topledelsen ikke tager ansvar, ikke siger tydeligt undskyld og ikke tager deres del af ansvaret, bekræfter, at der er tale om et råt og brutalt arbejdsmiljø. Jeg kan ikke komme i tanke om tilsvarende skandaler, hvor man har gjort det på den måde.”
Claus Elmholt, lektor ved Aalborg Universitet
Så vidt lektor Elmholt. Men mytteriet stoppede ikke her. Moderaternes partisekretær Kirsten Munch Andersen smed efterfølgende også sit håndklæde i ringen og overlod posten til konstitueret partisekretær Morten Brautsch, der midlertidigt måtte forlade sit job som særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen i Udenrigsministeriet.
Hvilket imponerende kaos i Klovnebussen. Og intet under, at man kort efter kunne læse følgende overskrift Altinget:
“Ny måling: Vælgerne vælter ud af Løkkes bus”
Løkke selv kan trøste sig med, at der er to år til næste valg. Og at alting nok er glemt til den tid. Sådan plejer det jo at være.
5. oktober 2024
* Landbrugspakkens og Fedtemøgets Fader
Nu er dette ikke nogen politisk blog. Det er derimod en aldeles upartisk, men så meget mere miljøpolitisk én af slagsen. Jeg interesserer mig ikke meget for partipolitik – kun for miljøpolitik.
Det er imidlertid nødvendigt at kende baggrunden for den person, der stiftede Moderaterne. Som lancerede den Landbrugspakke, der nu har resulteret i danske strande fyldt op med slimet fedtemøg og danske fjordområder, der hvert eneste år lider af algeblomst, iltsvind, fiskedød og bundvendinger. En person, som derfor af websitet Gylle.dk har fået ærestitlen “Fedtemøgets Fader”.
Det var nemlig statsminister Lars Løkke Rasmussen (dengang V, i dag M), som med Landbrugspakken tilbage i 2016 gav danske landmænd lov til at bruge 20-30% mere gødning end hidtil.
Dette trods mange advarsler fra faglig side og den kendsgerning, at Danmark indtil da slet ikke havde formået at leve op til kravene om en “god økologisk tilstand” i danske vandområder. Noget, vi ellers havde forpligtet os til med EU’s Vandrammedirektiv tilbage i 2000.
Lars Løkke Rasmussen kom efterfølgende på kollisionskurs med sit eget parti og blev i 2019 vraget som leder af Venstre. I 2021 grundlagde han så sit nye protestparti “Moderaterne”, der skulle favne bredere end det tidligere Venstre.
Samtidig fralagde Løkke sig bekvemt ansvaret for den Landbrugspakke, han jo ellers selv havde lanceret. Han gav nu sit gamle parti Venstre hele skylden for, at landbruget ikke havde levet op til de aftalte forudsætninger i pakken.
Han glemte også helt, at det jo var netop ham, der havde aflivet amterne. Dem, som indtil 2007 havde været en besværlig, men effektiv garant for vandmiljøet. Besværlig for landbruget og Venstre, som var godt trætte af al den snak om vandmiljøet.
Det var også under løkkes regering, at daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) tillod et ødelæggende muslingeskrab langt ind i fjorde, som tidligere havde været friholdt for den hårdhændede behandling. Næppe nogen anden dansk politiker har som Løkke haft så megen negativ indflydelse på vandmiljøet i Danmark.
Trods sin politiske deroute efter Venstre lykkedes det alligevel Lars Løkke Rasmussen at kravle til tops igen. Denne gang godt hjulpet på vej af Socialdemokraternes Mette Frederiksen, hvis fatale håndtering af minkskandalen gav Venstre & Co de bedst mulige kort på hånden.
De luftede tanken om en mulig Rigsretssag som den, Inger Støjberg måtte igennem, og krævede hver en sten i sagen vendt. Hvis statsministeren ikke makkede ret.
5. oktober 2024
* “Det danske vandmiljø har det hamrende godt”
“Man burde i lovforslaget starte med at konstatere, at det danske vandmiljø har det hamrende godt. Vi har rent drikkevand, vi har stigende mængder drikkevand, vores vandløb får det bedre og bedre – og kystvandene har det sådan set også ganske godt.“
Morten Messerschmidt, MF, Dansk Folkeparti
Ovenstående sagt i en Folketingsdebat om ny lovgivning for vandmiljøet. Man må undre sig over, hvilken planet den gode mand mon kommer fra. Årets iltsvind i de danske farvande tegner til at blive større end sidste års, der allerede var rekordstore.
Morten Messerschmidt blev naturligvis hurtigt citeret af interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, for hvem den udtalelse jo var rent vand på møllen.
* Det Store Svigt
Og det gjorde hun så, Mette. Makkede ret. Til sidst var det statsministeren selv – nu bedre kendt som “Slette Mette” efter mystisk forsvinden af en række kritiske SMS’er i minkskandalen – som vendte. Ikke den berømte sidste sten, men på en tallerken.
Hun vendte nemlig ryggen til det røde flertal, som ellers havde båret hende igennem en hel valgperiode og ført Danmark nogle vigtige skridt i retning af et grønnere miljø.
I stedet lancerede hun den nuværende blåsorte SVM-regering. Trods ellers et rødt flertal blandt vælgerne for at fortsætte den så småt påbegyndte grønne kurs. Denne handling vil gå over i historien som “Det Store Svigt” – af vælgernes tillid og det danske vandmiljø.
For SVM-regeringen trak desværre Danmark langt ned i dyndet igen. Bogstavelig talt og helt som forventet. Droppet som det første blev det forbud mod den skadelige brug af bundslæbende redskaber – bundtrawl og muslingeskrab – som ellers stod på kanten til indførelse. Og den nye regering barslede som bekendt i 2024 med den allerede nu så berømte “Grønne Trepart”.
Esben Lunde Larsen (V) var i 2016 miljø- og fødevareminister for Lars Løkke Rasmussen og stod som sådan for den praktiske udarbejdelse af den forkætrede Landbrugspakke. Han valgte at drage i landflygtighed efter lanceringen af den, men fra sit skatteyderbetalte eksil hos Verdensbanken i Guds Eget Land forkynder han nu, at Danmark med Den Grønne Trepart har fundet en god model:
“Et interessant reguleringsinstrument, der sagtens kan bruges andre steder i verden. Danmark har fundet en vej til at nå klimamål samtidig med, at der stadig produceres mange fødevarer.”
Esben Lunde Larsen, tidligere miljø- og fødevareminister
Ikke alle var eller er enige med Esben Lunde Larsen. Den Grønne Trepart blev derfor hurtigt omdøbt til “Den Sorte Syvpart” – af Alternativets Torsten Gejl. Navngivet efter de syv organisationer, der havde udarbejdet planen. Danmarks Naturfredningsforening deltog endda aktivt i det nye fænomen i dansk politik – uvist hvorfor som eneste “grønne” deltager.
Kvælstofaftalen fra 2021 blev genbesøgt og genoplivet, hvad også Vejle Fjord blev. Den havde miljøorganisationerne ellers officielt begravet i foråret 2024. Under pomp og pragt og stor mediebevågenhed.
Regnedrengene i Finansministeriet havde i mellemtiden været tallene igennem en ekstra gang og var nu nået frem til, at Vejle Fjord slet ikke var så død alligevel. Den blev derfor gravet op igen og nu potentielt tildelt lempeligere vilkår for det omgivende landbrug.
Klovnebussen var atter spændt for den store gyllespreder. Som i 2016, da Løkke jo selv lancerede Landbrugspakken.
5. oktober 2024
* Den danske hvalfangst
Den dysfunktionelle SVM-regering, som statsministeren selv har kaldt “mærkelig”, havde imidlertid andre, flere og større ambitioner end blot at sprede mere gylle på markerne og forurene vandmiljøet yderligere med nitrat.
Sommeren 2024 bød nemlig på hidtil uhørte og aldeles uventede muligheder for på én gang at fremme dansk hvalfangst, styrke det nordiske samarbejde i Rigsfællesskabet og atter nyde de internationale mediers udelte opmærksomhed. Noget, mange danske toppolitikere sætter højere end virkeligheden.
Den helt store mulighed kom i forgangne sommer, da den amerikansk-canadiske hvalforkæmper og grundlægger af miljøorganisationen Sea Shepherd, Captain Paul Watson, lagde kursen ind om Nuuk på Grønland for at proviantere. Han var med sit skib på vej gennem Nordvestpassagen for at hindre japansk hvalfangst i Stillehavet.
Efter nogle års pause under internationalt pres havde japanerne nemlig bygget et spritnyt og kæmpestort fabriksskib til fornyet hvalfangst. Samtidig havde Japan givet sig selv tilladelse til fangst af mere end et halvt hundrede finhvaler – den næststørste af alle hvalerne, kun overgået af blåhvalen.
SVM-regeringen var ikke sen til at gribe den uventede mulighed. Her var en gigantisk mulighed for at udvise international handlekraft og sætte de besværlige miljøorganisationer eftertrykkeligt på plads. Der måtte statueres et eksempel til efterfølgelse, skræk og advarsel.
Det helt store magtapparat blev sat i gang. To af forsvarets orlogsskibe blev sendt til Grønland og en halv snes kampklædte danske politibetjente sat i flyveren med kurs mod Nuuk.
Captain Paul Watson skulle anholdes og om muligt udleveres til hvalfangernationen Japan, hvis illegale hvalfangst ved Antarktis Watson jo tidligere havde obstrueret. Han havde sågar fået TV-kanalen Animal Planet til at lave en hel serie dramadokumentarer om de illegale japanske aktiviteter i Sydhavet.
Det var serien “Whale Wars”, der i flere år har kørt på TV-skærme over hele verden. Som satte Japan og den illegale japanske hvalfangst i det dårligst tænkelige internationale lys. Så dårligt, at Japan fik Interpol til at udstede en såkaldt “Red Notice”, hvor man anmodede om anholdelse af Watson og udlevering af ham til retsforfølgelse i Japan.
Dette angiveligt på baggrund af hændelser, der skulle have fundet sted tilbage i 2010. Hændelser, der ifølge dansk lov maksimalt kan udløse bødestraf og derfor ikke føre til nogen udlevering. Og så har Danmark for øvrigt slet ikke nogen udvekslingsaftale med Japan, hvilket man tilsyneladende gerne vil have.
Japan reaktiverede derfor, fjorten år efter hændelsen ved Antarktis, anmodningen til Interpol. Nu med hjælp fra Danmark, Grønland og Færøerne, hvoraf sidstnævnte jo selv hører til verdens hvalfangernationer. De små øer i Nordatlanten er jo ofte i det internationale søgelys for deres blodige grindedrab.
Færøerne pådrog sig senest international vrede og opmærksomhed tilbage i 2021, hvor man slagtede ikke færre end 1.428 delfiner i én fangst. De lokale grindeformænd undskyldte sig efter blodrusen med, at de kun troede, der var 200 delfiner i flokken. Ikke syv gange så mange.
Vi ved ikke, hvilken rolle vor færøsk gifte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har spillet i sagen. Blot at miljøorganisationen Sea Shepherd er meget upopulær på Færøerne; at Paul Watson var en af organisationens grundlæggere, og at Lars Løkke som udenrigsminister var første mand til at kommentere på den japanske anmodning om udlevering.
Rigsfælleskabet stod sammen i nødens stund, og Paul Watson har netop fået forlænget sin fængsling på Anstalten i Nuuk Grønland i yderligere tre uger.
Det danske retsvæsen tager sig grundig tid – på Grønland.
Der er hvaler og delfiner, som skal fanges.
5. oktober 2024
* Spørgsmål til Justitsministeren
Sig nærmer dagen for det næste retsmøde i Nuuk om den mulige udlevering af miljøforkæmper Paul Watson til Japan.
Det sker den 2. oktober, hvor Watson håber langt om længe at få lov til at fremvise videodokumentation af sagsforløbet ved Antarktis tilbage i 2010 – optaget af og udsendt på TV-Kanalen Animal Planet som del af den populære “Whale Wars” serie.
Japanerne har for længst fået lov til at fremvise deres dokumentation for anmeldelsen. Hvorfor Paul Watson stadig ikke har haft samme mulighed, har hverken den grønlandske dommer givet eller hans danske advokat fået nogen forklaring på. Ud over behovet for at vinde tid i en presset situation.
Protesterne mod anholdelsen er væltet ind fra hele verden, hvilket underskrifterne også er. Således har alene den indsamling, som Captain Paul Watson Foundation har lanceret i den engelsktalende del af Europa, netop rundet 150.000 underskrifter. Og der er flere andre indsamlinger i andre sprogområder.
Den megen internationale omtale af den både komplicerede og pikante udleveringssag har fået MF for Enhedslisten Søren Egge Rasmussen til at stille Folketingets Retsudvalg følgende enkle spørgsmål, der udløste et ikke helt så enkelt svar:
Spørgsmål nr. 1287 fra Folketingets Retsudvalg
”Er det justitsministeren selv, der har taget initiativ til at anholde Paul Watson i Grønland, og hvis ikke hvem er det så?”
Stillet af Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten
* Justitsministeriets svar
Justitsministeriet har, til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 1287 fra Søren Egge Rasmussen, indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Grønlands Politi, som har oplyst, at Grønlands Politi den 12. juli 2024 modtog efterretninger fra Færøernes Politi om, at skibet John Paul DeJoria, som er tilknyttet Captain Paul Watson Foundation (CPWF), afsejlede fra Dublin for at sejle nordover gennem Nordvestpassagen mod Stillehavet.
Efterretningerne beroede på oplysninger på CPWF’s hjemmeside. Færøernes Politi oplyste samtidig, at Paul Watson var internationalt efterlyst ved en japansk domstol.
Selskabet Greenland Escape orienterede den 17. juli 2024 Grønlands Politi om, at skibet John Paul DeJoria planlagde et anløb i Nuuk den 21. juli med henblik på servicering af skibet, hvorefter det skulle afsejle igen den 22. juli mod Dutch Harbor.
Med orienteringen fulgte en besætningsliste, hvoraf det fremgik, at Paul Watson skulle være ombord. Den 18. juli 2024 fik Grønlands Politi af Rigspolitiet, som havde kommunikeret med NCB Tokyo (Japans Interpol-kontor), bekræftet, at Paul Watson var efterlyst ved en japansk domstol.
Sagen blev forelagt for Justitsministeriets departement den 18. juli 2024.
Justitsministeriet orienterede efterfølgende Grønlands Politi om, at ministeriet, som sagen forelå oplyst, vurderede, at der på daværende tidspunkt ikke var grundlag for på forhånd at afvise en eventuel anmodning om udlevering fra de japanske myndigheder.
Anholdelsen af Paul Watson blev foretaget den 21. juli 2024.”
Citat slut. Såvidt Justitsministeriet, der hermed kunne bekræfte, at man ikke selv havde taget initiativ til anholdelsen, førend Færøerne havde oplyst Japan om muligheden.
Den såkaldte Interpol “Red Notice” fra 2010 var for længst udløbet og blev så vidt oplyst først fornyet af Japan, da Færøerne havde orienteret dem om Paul Watsons forventede ankomst til Grønland.
Det vides ikke, hvorvidt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der selv er færøsk gift, har været aktivt engageret i processen. Vi ved blot, at han tidligt i sagen og som det første regeringsmedlem var ude med en kommentar om, at Danmark kun vanskeligt kunne undslå sig anmodningen fra Japan.
Firmaet “Greenland Escape”, der ifølge Justitsministeriet som de første orienterede Grønlands Politi om Paul Watsons forventede ankomst til Menneskenes Land, er selv baseret i Nuuk, hvor Watson lige nu sidder fængslet.
Greenland Escape beskæftiger sig blandt andet med high-end turisme på Grønland og har danskfødte Jesper Øraker som grundlægger og daglig leder. Læs mere på https://www.greenland-escape.com/our-story
Spændende, om anholdelsen af Paul Watson vil gavne eller skade den spirende grønlandske økoturisme. Samt Danmarks, Grønlands og Færøernes internationale omdømme.
28. september 2024
* Rigsmødet 2024
Den 26. og 27. august afholdt statsminister Mette Frederiksen (S) det årlige “Rigsmøde”, som i år fandt sted i Aalborg.
Her mødtes statsministeren med Grønlands formand for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede, og Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen. De tre diskuterede ifølge Altinget flere emner af fælles interesse for rigsfællesskabet, herunder den politiske og økonomiske situation samt aktuelle spørgsmål om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.
Officielt var øverste punkt på dagsordenen den fortløbende strid om udnævnelsen af en arktisk ambassadør for Danmark. Grønland havde her – som den nation i Danmark, der jo ligger suverænt længst mod nord – ønsket større indflydelse, men fik det ikke i denne omgang.
Formand for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede, udtrykte dog forhåbning om, at man senere på året kunne finde en løsning på problemet. Værre stod og står det stadig til med sagen om udlevering af den amerikansk-canadiske miljøaktivist og hvalforkæmper Paul Watson, hvor Danmark har bragt sig selv i en vanskelig situation.
Mens hele verden ser på og protesterne strømmer ind fra mange lande, holder Danmark Paul Watson fængslet i Nuuk for anden måned i træk. Dette på baggrund af en japansk anmodning om udlevering af Watson til hvalfangernationen Japan. Dette baseret på Japans udlægning af hændelser, der udspillede sig ved Antarktis tilbage i 2010.
Det hele er dokumenteret på video i serien “Whale Wars” fra TV-kanalen Animal Planet, der i flere år fulgte miljøorganisationen Sea Shepherd’s kamp mod japanske fiskeres illegale hvalfangst i internationalt farvand ved Antarktis.
Det er disse optagelser, som Watson og hans danske advokat af uransagelige årsager endnu ikke har fået lov til at fremlægge. Næste retsmøde i Nuuk er berammet til 2. oktober i år.
Som oplyst herover af Justitsministeriet var det Færøerne, der angav Watson, der nu risikerer udlevering til Japan.
28. september 2024
* ⌘ Storpolitik om kæmpehvaler ⌘
Læs hele den lange og komplicerede historie bag anholdelsen af Paul Watson ved at klikke på linket herover