Aktuelt 4. kvartal 2017

* Borgermøde om Tange Sø

Den 26. oktober klokken 19.00 i Langå Kulturhus, Bredgade 4, 8870 Langå. Tema for aftenen:

– Skal søen tømmes, så Danmarks længste vandløb Gudenåen atter kan flyde frit – efter snart 100 år i vandkraftens lænker?

Pressemeddelelse

* Et ringe resultat

– Et ringe resultat. Det er de ord, som Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening (DF), bruger om de nye fiskekvoter i Østersøen. Det er særligt de uforandrede kvoter på den vestlige torsk, der blev drastisk reduceret sidste år, som går formanden på.

– Torsk er det vigtigste for vores fiskere i det område. Det er frygtelig frustrerende at se, at man fastsætter kvoter, der er lavere end den biologiske anbefaling, siger Svend-Erik Andersen. Her henviser formanden til den seneste rapport fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, der rådgiver EU i forhold til fiskebestandene. Det er EU-landenes fiskeriministre, som tirsdag morgen er blevet enige om nye fiskekvoter i Østersøen for 2018 efter 20 timers forhandlinger.

Danmarks nye fiskeriminister, Karen Ellemann (V), ville have højere torskekvote i den vestlige Østersø. Det vandt ikke gehør i ministerrådet. I kvoten indgår der også en såkaldt “lukkeperiode”, hvor det kun er mindre fartøjer, der må fiske efter torsk på udvalgte steder i februar og marts, forklarer Svend-Erik Andersen:

Det er midt i højsæsonen. Man kan ikke fange fiskene, når det er lettest. Og foruden en reduceret indtjening skal man kæmpe dobbelt så hårdt for den. Sidste år var der en kompensation fra staten. Men EU-bestemmelser gør det ikke muligt i samme form. Vi vil nu tage fat i ministeren og se på mulighederne, siger han.

EU-Kommissionen foreslog også et forbud mod at fange ål. Men det afviste ministrene. De foretrækker en fælleseuropæisk løsning. “Danske fiskere har fulgt den genopretningsplan, der har været for ål. Det er der mange lande, der ikke har,” siger formanden.

Det er langt fra alle enige i. Derfor advarer Greenpeace i en skriftlig kommentar:

– Det er virkelig alarmerende, at EU’s fiskeriministre ikke kunne nå til enighed nu om at stoppe ålefiskeriet i Østersøen, og det kan meget vel være det endelige dødsstød til en i forvejen kritisk truet bestand, siger havansvarlig Magnus Eckeskog. Han finder det “helt uansvarligt”, at Danmark kæmpede for en øget torskekvote

– Selv om kvoten for torsk i den vestlige Østersø sidste år blev reduceret med 56 procent, så er det ikke gået den rigtige vej for torsken. Gydebiomassen er faldet, og bestanden bliver mindre og mindre, mener Magnus Eckeskog.

21. oktober 2017

* Tunfangst en dårlig forretning

De 190 blåfinnede tun, som notbåden MS Hillersøy fangede vest for Ona i midten af ​​september sidste år, svarede til næsten 40 tons fisk. Se notitsen herunder. Den enorme fangst blev dog alt andet end et økonomisk løft for fiskerne.

Ifølge dette års udgave af bladet Søulykkesrapport, er en enkelt blåfinnet tun tidligere solgt for flere millioner kroner, og verdensrekorden, som blev etableret i januar 2013, var en kæmpefisk, der gik til utrolige 10 millioner norske kroner. Det skete på Tsukiji fiskemarkedet i Tokyo, hvor sushi næsten er en nationalspise. Men faktisk fik fiskerne ombord på MS Hillersøy kun 2,5 millioner norske kroner for deres 39,5 tons tunfisk.

En så stor fangst af blåfinnet tun burde ellers have indbragt fiskerne den højeste timeløn nogensinde, men det gjorde den ikke:

– Markedet var for dårligt forberedt. Ingen troede på, at vi ville lykkes med projektet. Selvfølgelig blev der ikke lavet et forudgående salg, da ingen var forberedt på, hvad der ville ske. Og ingen havde markedsført den fantastiske kvalitet, vi pludselig kunne bringe i land. Når 190 blåfinnede tunfisk pludselig oversvømmer markedet, fra et land, der er helt ukendt i netop denne kontekst, så bliver mængden til sidst et problem. Vi burde have fanget 25 tunfisk – ikke 190 på én gang, beretter Skipper Tore Hillersøy.

Gennemsnitsprisen på den 190 blåfinnede tun sluttede lige under 81 kroner kiloet. Året før var prisen i Hovden 100-200 kroner. I gennemsnit opnåede hver af de 190 tunfisk blot en pris på godt 13.000 kroner. Det er ganske langt fra verdensrekorden på 10 millioner.

En fragtpris på 70 kroner kiloet gjorde det japanske marked, der oprindeligt var tiltænkt en stor del af de fangede fisk, urentabelt for de norske notfiskere. Selv de fisk, der gik til Spanien, var ikke særligt profitable. De ender nu på dåse. De største penge var faktisk at finde på det norske sushi hjemmemarked samt tilsvarende markeder i London og Paris.

– I de to sæsoner, vi har fisket efter tun, har der været udgifter til 1,2 millioner, næsten halvdelen af ​​indkomsten ved salg af fangsten. Fiskeri indebærer store omkostninger, herunder til en EU-inspektør ombord. Vi føler, at vi har gjort en indsats for nyt fiskeri i Norge, med eller uden støtte. Det er selvfølgelig fint at have været med til at give landet en reel fornyelse af fiskeriet, men det skal naturligvis være et rentabelt fiskeri. Der er mange ting, som skal gøres anderledes i fremtiden, slutter Hillersøy.

Info: Den tunkvote, som MS Hillersøy fiskede på, er en vigtig del af et forsøgsfiskeri, hvor målet er at identificere tunbestandene i nordiske farvande. Et tilsvarende forsøgsfiskeri, men med stang og line i stedet for not, er også blevet drevet i Danmark. Formålet var her at fange, mærke og genudsætte tunfisk for via senere genfangst at kunne dokumentere fiskenes oprindelse. Og dermed muligvis kunne etablere et bæredygtigt fiskeri efter dem.

Det danske testfiskeri indbragte 18 tun, som blev mærket og genudsat.

Fire af dem blev fanget i dansk farvand.

21. oktober 2017

* Trump og truslerne

Det har taget lidt tid at komme i gang med de lovede ødelæggelser, men nu er Trump så vidt. Der skulle lige skiftes talsmænd, ministre og embedsmænd nogle gange, inden han var klar. Tilbage er så blot enkelte whistle blowers, der efter at have modtaget en fyreseddel er gået til medierne med deres viden om klimaet og meninger om Trump.

Trump

Helt konkret har den amerikanske præsident Donald Trump nu skrevet under på de papirer, der skal sætte gang i videreførelsen af de to kontroversielle olierørledninger – henholdsvis Keystone XL og Dakota Access, hvoraf sidstnævnte går ret gennem indiansk territorium og er omtalt tidligere her på siden. Man må forudse yderligere konfrontationer mellem indianere og myndigheder, når det endelige arbejde går i gang.

Trump praler nu også med, at han har aflyst en del programmer fra den amerikanske miljøstyrelse – Environmental Protection Agency (EPA). Alt, der har det mindste med klima og global opvarmning at gøre,  er bandlyst og aflyst. Alt, der er vedtaget under præsident Barack Obama, ryger næsten automatisk i papirkurven og indstilles. USA stander i våde…

Trumps aggressive handlinger mod mennesker og miljø har affødt mange protester. Dette i form af læserbreve og demonstrationer, hvor de i USA konstant ulmende problemer med racediskrimination og våbenlovgivning er brudt ud i lys lue.

Senest har amerikanske musikere som rapperen Eminem også kastet sig ud i protester. Hør og se blot her:

http://ulnits.dk/biologi/confounds-the-science/

21. oktober 2017

* Negativ CO2-emission

Climeworks og Reykjavik Energy har startet det første kraftværk nogensinde, der bekræftes at kunne levere “negative emissioner”. Det vil sige, at det fjerner mere CO2, end det slipper ud.

Den geotermiske station i Hellsheidi, Island bruger et Climeworks modul og værkets egen varme til at indfange CO2 direkte fra luften via filtre, binde det til vand og sende det ned under jorden, hvor det vil mineraliseres til harmløse carbonater.

I lighed med naturligt dannede kulstofaflejringer som kul, olie og gas bør den indfangede CO2 her forblive låst væk i mange millioner år, om ikke milliarder. Og fordi de basaltlag, der er brug for til deponeringen, er relativt almindelige, vil det være muligt at etablere negative udledningsanlæg mange andre steder rundt om i verden.

Som altid er der en bagside af medaljen. Hellsheidi opsamlingssystemet er stadig et forsøg, og de 50 tons CO2, som det vil kunne indfange om året, kan ikke udligne mange årtiers misbrug af fossile brændstoffer.

Der er også spørgsmålet om at reducere omkostningerne ved indfangning af CO2. Selvom Climeworks forbedrer effektiviteten på sit system til kun at bruge $100 for hvert metrisk ton CO2, det fjerner, så skal der stadig bruges hundredvis af millioner dollars (hvis ikke milliarder) hvert år for at nå den målestok, der skal til for at gøre en forskel.

Det vil kræve, at alverdens lande ikke blot respekterer klimavidenskaben, men også sørger for at bruge betydelige dele af deres budgetter på den nye indfangstteknologi.

Og her kniber det gevaldigt med entusiasmen.

21. oktober 2017

* Kulkraften taber terræn

Trump-administrationen kan naturligvis håbe på, at den kan vende kulkraftens tilbagegang ved at nedlægge Clean Power Plan og andre miljøvenlige bestræbelser. Men heldigvis ser det ikke godt ud for disse negative og bagstræberiske bestræbelser.

Energikoncernen Luminant har således annonceret planer om at lukke tre store kulværker i Texas (i Freestone, Milam og Titus) mellem januar og februar 2018. Afbrydelserne vil tilsammen fjerne 4.200 MW strøm fra nettet – nok til mere end 4 millioner boliger. Nyheden øger de forventede kraftværkslukninger i 2018 til sammenlagt over 13.600 MW. Det er 79 procent mere end forventet. Det er ikke rekordhøjt (næsten 18.000MW gik offline i 2015), men det er klart, at tendensen går i retning af flere lukninger, ikke færre.

Luminant er ikke bange for at tale om årsagerne til de planlagte lukninger, som desværre vil medføre, at omkring 950 mennesker mister deres job. De bebrejder et “overudnyttet” marked for vedvarende energi, men peger også på lave priser for naturgas – eksempelvis skifergas hentet op ved den kontroversielle “fracking” proces. Luminant’s kulværker har ikke leveret det nødvendige overskud i et godt stykke tid, og intet tyder på, at markedet er ved at vende.

Disse seneste lukninger illustrerer de problemer, som Det Hvide Hus står overfor med sine planer om at udfordre “krigen mod kul” – som EPA-overhovedet Scott Pruitt kalder det – ved at fjerne love og regler fra Obama-æraen. Beslutningen om at afskaffe Clean Power Plan kan ganske vist have mindsket presset for at reducere CO2-udslippet, men det betyder nu mindre, om det ikke længere er økonomisk rentabelt at køre et givet kulværk – uanset emissionsniveau.

Kort sagt: Den seneste tendens tyder på, at kul kan være på en irreversibel nedtur, og at ren energiteknologi som sol og vind stadig er fremtiden.

Uanset hvor meget Trump så måtte hade det…

21. oktober 2017

* Rekordaborrer

Jeg var desværre nødt til at aflyse sæsonslut ved Skjernå i dag. Af private årsager. Laksegrejet stod ellers klar i entréen.

Heldigvis fik jeg mulighed for i stedet at tilbringe et par hurtige timer sammen med Jørgen Skårup fra aborre.dk i hans båd på Randers Fjord.

Heldigvis, for vi sad pludselig midt i et rent Bonanza af overstore brakvandsaborrer. En halv snes over kiloet havnede således på dæk – de fire største over 1,5 kg!

IMG_8580

Jeg slog min egen PR to gange – med fisk på henholdsvis 1,610 og 1,720 kg. Jørgen fik de fleste – jeg de to største – i løbet af blot en times tid. Alle kom de ud igen efter et hurtigt foto.

En fantastisk tur, vi aldrig vil glemme. Aborrer er bare vidunderlige…

14. oktober 2017

* Tagging Tuna

Al Anderson, der er skipper på en Big Game båd fra Point Judith, Rhode Island i USA, deltager i NOAA Fisheries Cooperative Tagging Programme. Det er et program, som uddeler gratis tags til fiskere, der så kan bidrage til vores videnskabelige forståelse af fisk. En af de fisk, Al Anderson mærkede, en blåfinnet tun, blev for nylig genindtaget efter 16 år i det fri. I programmets historie havde kun to genvundne fisk været frihed så længe.

Den blåfinnede tun vejede blot 14 pund, da Anderson fangede den i Mudhole øst / sydøst for Block Island i 1997. Da en Nova Scotia-fisker genfangede den i år, vejede den mere end 1.200 pounds. Knap 550 kg…

Anderson begyndte at mærke fisk 45 år siden, da han var kandidatstuderende i fiskerbiologi ved University of Rhode Island. Men spørger man ham i dag, hvorfor han mærker så mange fisk, så er forklaringen en lidt anden:

– Jeg er fisker, siger han. – Jeg vil vide, hvor fiskene går.

Forskerne vil også gerne vide det. Derfor giver NOAA fiskere mærker til at sætte i de fisk, de fanger og genudsætter – heriblandt langt vandrende arter som tunfisk, sejlfisk og marlin. Efter mærkning af en fisk sender de mærkenummeret til NOAA Fisheries sammen med dato, placering, længde og vægt. Hvis fisken genfanges, kan fiskeren læse tallet og sende det ind. Det gør det muligt for forskere at kortlægge migrationsmønstre samt anslå vækst og dødelighed for disse værdifulde arter.

Den blåfinnede tun svømmer langt og hurtigt. Anderson genfangede engang en tun fra Rhode Island, der var blevet mærket ti dage tidligere nær New Orleans. På den korte tid havde fisken svømmet mindst 1.600 miles. 2.500 km. Andre tunfisk, som Anderson har fanget og mærket, er blevet genfanget ud for Tyrkiet og Frankrig – på den stik modsatte side af Atlanterhavet.

Disse konventionelle tags giver snapshots af data, når fisken er mærket og igen, når den genfanges. For et mere detaljeret billede implementerer forskere også PSAT-pop-up-satellitarkivarkoder. Men så begynder det at blive dyrt.

14. oktober 2017

* 190 tunfisk på én gang

Mens vi glæder os over, at der atter er tun i de danske farvande, kan vi passende tage et kig tilbage til næsten samme tid sidste år. Til den 17. september 2016, beskrevet i dagbladet VG:

Besætningen på MS “Hillersøy” fik sig den dag en voldsom overraskelse, da de fiskede vest for Ona. I den store not svømmede nemlig ikke færre end 190 blåfinnede tun på mellem 170 og 300 kilo. Knap 40 tons fisk.

– Det ville ingen ende tage. Rensning af så mange og så store fisk er et enormt arbejde, fortalte skipper Tore Hillersøy på snurpenotbåden MS “Hillersøy.”

Besætningen på syv mand lå i deres skib vest for Ona og Romsdal, da de gjorde en fangst, de aldrig vil glemme. Fredag ved 18-tiden gik der nemlig 190 blåfinnede tun i deres not – på én gang.

– I første omgang troede vi ikke, at der var så mange fisk. Der så ud til at være blot 25 fisk i noten. Men da vi fik noten op på siden af ​​båden, ville det ingen ende tage. Vi var først færdige med at rense i de tidlige morgentimer. Det var ret specielt, sagde Hillersøy, der kommer fra Bulandet i Sogn og Fjordane.

Lørdag forsøgte besætningen at få noget søvn, men det ringede konstant fra medierne, der ville have kommentarer:

– Jeg bliver ellevild bare ved at tænke på det, sagde Hillerøy grinende. For sådan en fangst er ikke hverdagskost. Hillerøy har ganske vist oplevet lignende, men der var omkring 30 år siden.

I marts modtog 2014 MS “Hillersøy” den første norske kvote for blåfinnet tun i årtier. Besætningen havde også en japaner ombord, som lærte besætningen til at sikre den bedste kvalitet på de fangede fisk.

Men i 2014 gik fiskeri helt i stå. Besætningen fangede ikke en eneste tun i fire uger. Det var et stort tab for Hillerøy og besætning. I 2015 var der dog andre både, som fik tun ombord, men ikke Hillersøy:

– Det er ikke så mange gange, at vi har været involveret i noget lignende. Måske er vi nu ved starten af ​​en ny æra. Og vi aner simpelthen ikke, hvad de mange tun vil bringe indtægter. Det afhænger af, hvad markedet vil betale, sagde Hillersøy.

Tun vejer fra 170 til 300 kg og blive sat på markedet som sushi. Her er tun meget populær og indbringer høje priser på især det japanske marked.

14. oktober 2017

* Ingen yderligere grødeskæring i Simested Å

Det har Miljø- og Fødevareklagenævnet afgjort. Dermed får Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Botanisk Forening og Danmarks Sportsfiskerforbund medhold i sagen.

Det hele startede med, at Rebild Kommune og Mariagerfjord havde besluttet at ændre vedligeholdelsen af 2,2 kilometer af Simested Å – med det formål at forbedre afvandingen fra landbrugets marker. I forvejen bliver åen grødeskåret én gang om året med en motor-le. Men kommunen ville give lov til to årlige skæringer og samtidig gøre brug af en for naturen mere hårdhændet maskinel metode.

Kommunerne har selv vurderet, at der kan forventes en række negative konsekvenser i vandløbet. Og at der er risiko for en egentlig tilstandsændring af selve vandløbet, der har mål om at opnå god økologisk tilstand.

Miljø- og Fødevareklagenævnet mener dog ikke, at der er særlige omstændigheder, som kan retfærdiggøre den øgede grødeskæring og har derfor afvist kommunens plan:

– Nævnet har særlig lagt vægt på, at afgørelsen alene er båret af hensyn til en landbrugsmæssig og økonomisk interesse i at forbedre afvandingen i området, samt at den ekstra grødeskæring og indførsel af mulighed for maskinel skæring kan medføre negative påvirkninger af vandløbets tilstand, lyder begrundelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Danmarks Naturfredningsforening udtrykker i sit nyhedsbrev også tilfredshed med afgørelsen, der bliver betegnet som ”skelsættende”.

I Rebild Kommune er det særligt Venstre-folk, der har kæmpet for at få fjernet mere grøde i Simested Å. En af dem er Thomas Simoni Thomsen, der er medlem af kommunens teknik- og miljøudvalg. Han er ikke tilfreds med afgørelsen:

– Det er ærgerligt, for der er nogle lodsejere, der ikke kan få afvandet deres jord, siger Thomas Simoni Thomsen og beretter om en samtale sidste fredag med en landmand et andet sted i Rebild Kommune, som for første gang i 52 år ikke kan høste på sin jord:

– Det er alvor. Det er ekspropriation ind ad bagdøren, hvis man ikke kan få lov til at dyrke sin jord, siger han og afviser i øvrigt, at naturen vil lide nogen synderlig skade af mere grødeskæring.

– Vi tror ikke på, at vi ikke kan gøre noget, uden at noget tager skade. Naturen tilpasser sig de forhold, den bliver budt. Den stopper ikke med at ændre sig. Grædeskæring skader i nuet. Selvfølgelig påvirker grødeskæring. Det gør al aktivitet. Men man kan sagtens både afvande og have fisk i åen.

– Vi har ikke tanker om at overskride loven, så vi er nødt til at efterleve det, der er besluttet. Men vi kommer til at kæmpe videre for at lave den grødeskæring, som vi mener er nødvendig i andre vandløb. Det vil vi bestemt ikke stoppe med, siger Thomas Simoni Thomsen.

Lad os håbe, at denne kendelse vil danne præcedens ved andre vandløb, hvor der påtænkes øget grødeskæring. Landbruget ligger, som de selv har redt – efter årtiers afvandinger af lavtliggende vådområder.

14. oktober 2017

* Månegris-projektet ApolloThy strandet

Den gamle og spektakulære, men stærkt saneringsmodne landbrugsejendom Egebaksande er blevet solgt, men til anden side end forventet. ApolloThy er det ene af to Månegris-stalde, som for knap et år siden vandt udbuddet om tilsammen 14 mio. kr. støttekroner fra GUDP-puljen.

På Egebaksande i Thy var der allerede en miljøgodkendelse til en helt ny stald med 9.500 stipladser. Men salget af ejendommen fra Nykredit – der havde overtaget konkursejendommen – til landmand Niels Jørgen Pedersen gik i vasken på grund af nogle uenigheder. Derfor skulle en ny køber findes.

I mellemtiden havde lokale klaget over miljøgodkendelsen, så nye investorer – som ellers var interesserede i ApolloThy-projektet – var tilbageholdne. Gården ligger trods alt klods op af Nationalpark Thy.

På grund af udflytningen af klagenævnet – nu kaldet Miljø- og Fødevareklagenævnet – tog det lang tid at få behandlet klagen. Måneden efter, i juli, fik ApolloThy i store træk medhold, men det var for sent. Nu er Egebaksande så solgt til anden side.

Den nye ejer af Egebaksande er ifølge Thisted Dagblad Jørgen Holm Westergaard, som er adm. direktør i Energi Danmark – en koncern, som handler med el. Han ejer i forvejen naboejendommen, den store opformeringsbesætning Rosvang. Jørgen Holm Westergaard er selv opvokset i landbruget og han driver Rosvang sammen med sin søn, Viktor.

Egebaksande er helt speciel. Kaptajn Jagd byggede for over 150 år siden gården, der dengang var blandt de største i Thy. I dag er den voldsomt saneringsmoden.


Efterskrift: Der kommer hverken til at være månegrise eller andre grise på Godset Egebaksande. Det skriver Nordjyske.

Jørgen Holm Westergaard, der er den nye ejer af Egebaksande, har købt godset for at sikre foder til sin produktion af so-polte på den nærliggende gård Rosvang.

Jørgen Holm Westergaard ejer i forvejen Rosvang, den anden store gård på den tidligere søbund vest for Thisted. Sammen med sin søn Viktor, der er i gang med en landbrugsuddannelse, har han her opbygget en produktion af såkaldte polte – grise, der skal bruges til avl.

Også derfor er han ikke interesseret i en stor svinestald, få kilometer fra Rosvang, skriver LandbrugsAvisen:

– Vi har højeste sundhedsstatus. Så det er aldrig en fordel, hvis der er andre svineproduktioner tæt på, siger Jørgen Holm Westergaard til avisen.

Så naboerne til Egebaksande samt beboerne i Nationalpark Thy kan ånde lettet op. Men det var tæt på. Foruroligende tæt…

14. oktober 2017

* Jedsted Mølle maler ikke mere

For nylig blev de gamle bassiner i Jedsted Mølle Dambrug tømt for fisk. I det kommende år bygges dambruget fuldstændigt om, så det ikke længere får vand fra Kongeåen, men vand via dræn og boringer. Det vil betyde mindre vandforbrug og bedre passagemuligheder ved opstemningen.

For ejeren af Jedsted Mølle Dambrug – Snaptun Fisk Export A/S – er det en investering i den tunge vægtklasse. Det vil koste mellem 50 og 60 millioner kroner at ombygge det nuværende dambrug. Et ombygningsprojekt, som blev igangsat for en måneds tid siden og forventes færdiggjort næste sommer, oplyser Tim Petersen, direktør i Snaptun Fisk Export A/S til dknyt.dk.

– Det er en stor investering, men så får vi også en mere tidssvarende produktion. En produktion, som vi bliver i stand til at forøge samtidig med, at vi nedbringer vandforbruget til formentlig kun 1/20 del af det nuværende forbrug. I stedet for at få vand fra Kongeåen får vi i fremtiden vand fra dræn og boringer, og vandet vil blive genbrugt og renset både mekanisk og biologisk, oplyser Tim Petersen.

Den store ombygning af dambruget sker samtidig med, at Esbjerg Kommune gennemfører det naturgenopretningsprojekt, der skal ændre Kongeåens forløb – nord for det nuværende stemmeværk, der hidtil har reguleret for tilførslen af vand. Det vil give passage for gydende fisk og forventes at få stor betydning for fiskebestanden i åen.

– Vores ombygningsprojekt og naturgenopretningsprojektet gennemføres sideløbende. Det er både praktisk og økonomisk det klart mest gunstige for både os og kommunen, understreger Tim Petersen.

Jedsted Mølle Dambrug har hidtil haft en årsproduktion på cirka 400 tons regnbueørreder. Ørreder, som efterfølgende udsættes i de havdambrug, som Snaptun Fisk Export A/S også driver flere steder i Danmark. De 400 tons fra Jedsted svarer til et sted mellem 500.000 og 700.000 regnbueørreder.

– Med det nye moderne anlæg vil vi være i stand til at øge vores produktion betragteligt samtidig med, at der bliver tale om en produktion, som er mindre ressourcekrævende i form af blandt andet et langt mindre vandforbrug, siger Tim Petersen.

Der har været dambrug ved Jedsted Mølle siden 1904. Men møllen har også tjent som kornmølle, der har været brændevinsbrænderi, og fra 1910 til 1965 blev der også produceret el via mølledriften.

7. oktober 2017

* Muslingeskrabet starter igen-igen

Fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden åbnede igen mandag den 11. september 2017 efter at have været sommerlukket.

Muslingefiskerne i Limfjorden må i den kommende sæson skrabe 8.000 tons blåmuslinger i hver af Natura 2000-områderne Lovns Bredning og Løgstør Bredning. For at sikre at arealpåvirkningen ikke overskrider de fastsatte niveauer, følges fiskeriet som i forrige sæson tæt. Det skyldes, at der i 2015-2016 sæsonen var en højere arealpåvirkning i Løgstør Bredning end forudsat i beregningerne.

Kvoten er fastsat på baggrund af videnskabelig rådgivning fra DTU Aqua og høring af Udvalget for Muslingeproduktion. Forvaltning af muslingefiskeri i Natura 2000-områder sker i henhold til Muslingepolitikken fra 2013. Muslingepolitikken skal sikre den rette balance mellem muslingefiskeri og naturbeskyttelse.

Med politikken sættes der også fart på en grøn omstilling af erhvervet med incitamenter og fokus på at fremme andre former for muslingeproduktion end fiskeri. Eksempelvis opdræt på liner.

Men stadig ufatteligt, at der må skrabes muslinger i sårbare Natura 2000 områder. Nyt ålegræs får ikke en chance for at etablere sig i de områder, hvor der skrabes med tunge bundredskaber.

7. oktober 2017

* Ål trækker i langdrag

Danmark står med en svær sag, når det skal at overbevise de øvrige EU-lande om ikke at følge det forbud mod ålefiskeri i Østersøen, som EU-Kommissionen har spillet ud med. Det erfarede Altinget forud for et møde blandt EU’s fiskeriministre i Luxembourg mandag.

Regeringen frygter, at det bliver vanskeligt at rykke ved EU-Kommissionens forslag, der blandt andet indeholder et totalforbud mod ålefiskeri i Østersøen. Meldingen kommer, efter fiskeriminister Karen Ellemann (V) mandag mødtes med EU’s kommissær med ansvar for miljø, maritime anliggender og fiskeri, Karmenu Vella, i Strasbourg.

– Regeringen vil forholde sig meget kritisk til Kommissionens forslag, sagde Karen Ellemann (V) i en skriftlig kommentar til Altinget, da Kommissionen fremlagde sit forslag i september.

– Der er tale om en europæisk ålebestand, som siden 2009 har været reguleret i Danmark og i EU efter reglerne om genopretning af bestanden af europæisk ål. Vi mener derfor, at hvis der skal ske en regulering, så bør det ske i alle relevante farvande – og ikke kun i de regionale farvande, som for eksempel Østersøen, tilføjede hun.

Fredag skal ministeren søge mandat i Folketingets Europaudvalg. Her ventes hun at søge Folketingets opbakning til at gå imod Kommissionens linje på ål og torsk, når hun mandag rejser til Luxembourg for at blive enig med resten af EU’s fiskeriministre om fordelingen af fiskekvoterne i Østersøen.

Ålebestanden har siden slutningen af 1990’erne ligget på et historisk lavt niveau, og ifølge EU-Kommissionen er den europæiske ål i en “alarmerende alvorlig tilstand”. Derfor er et totalforbud mod både kommercielt fiskeri og lystfiskeri nu et nødvendigt skridt, hvis ålen skal bevares, lyder det fra Kommissionen.

– Vi mener, at det er alvorligt, men midlertidigt nødvendigt, at vi laver begrænsninger for at få en fordel på længere sigt, sagde Enrico Brivio, der er talsperson for EU-kommissær Karmenu Vella, i september til Altinget.

7. oktober 2017

IMG_8326

* Rekordstor eksport af økologiske varer

Landbrug & Fødevarer har fortsat store forventninger til eksporten af økologiske fødevarer. Det skriver L&F i en pressemeddelelse. Man estimerer, at eksporten i 2016 lander på omkring 2,3 mia. kr. Det svarer til en stigning på 13-15 pct. på blot et enkelt år.

Dansk eksport af økologiske fødevarer udgjorde i 2015 2 mia. kr., og den økologiske eksport til Tyskland udgjorde omkring 40 pct. af hele eksporten. Det gør Tyskland til Danmarks absolut vigtigste eksportmarked indenfor økologiske varer. Sverige er nr. to og Kina nr. tre. Mejerivarer, grisekød og grøntsager udgør hovedparten af den danske økologi-eksport.

I dagene 7.-11. oktober var Landbrug & Fødevarer derfor i Køln for at fremme eksportmulighederne sammen med en gruppe økologiske virksomheder. De havde en fælles, økologisk stand med ti virksomheder på Anuga, der er verdens største messe for økologiske og konventionelle fødevarer.

Sarah C. S. Fuglsig, markedskonsulent hos Landbrug & Fødevarer:

– I Landbrug & Fødevarer har vi fokus på både nærmarkeder og de oversøiske markeder, men nabolandene udgør fortsat de største aftagerkanaler. Derfor er det vigtigt at være til stede på Anuga, hvor indkøbere fra både nær- og fjernmarkeder er til stede, så der kan sikres, plejes og opbygges nye kontakter til eksportmarkederne, så vi kan nå vores mål om, at økologi-eksporten når 3 mia. kr. i 2020.

Jens Nannerup, adm. direktør hos Gasa Odense:

Den danske økologiske grønsagsproduktion er stigende, og vi er i Danmark i den absolutte verdensklasse indenfor økologisk produktion. Hos GASA Odense har vi en række dygtige producenter, som i de senere år har påbegyndt en økologisk produktion, og som i fremtiden vil øge deres økologiske produktion endnu mere. Det giver os musklerne til at kunne udbygge de danske gartneres eksport. 

På Anuga 2017 forventer vi derfor at få vist en bred vifte af potentielle, tyske kunder, hvilke lækre og økologiske grøntsager, vi kan tilbyde fra Danmark. Vi forventer at få skabt kontakt til flere potentielle kunder både indenfor foodservice (dvs. cafeer, restauranter og storkøkkener, red.) og detailhandlen. Vi glæder os meget til nogle udbytterige dage.

Ufatteligt, at man ikke kan se skriften på væggen i dansk landbrug. At man ufortrødent fortsætter med gifte og kemikalier i tonsvis, mens flere og flere forbrugere vender denne form for landbrug ryggen.

Man forstår godt, hvorfor kemilandmænd som Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer og Flemming Fuglede fra Bæredygtigt Landbrug røg helt op i det røde felt, da Coop’s magasin Samvirke skrev åbent om pesticider i danske fødevarer. Lokummet brænder helt enkelt under de to giftsprøjtende og gyllespredende kemilandmænd.

Det er aldrig rart at stå på perronen “med bagagen endevendt”, som CV Jørgensen udtrykker det. Når det økologiske fødevaretog sætter dampen op mod fjerne horisonter, som er mere grønne end blå…

7. oktober 2017

22218527_1480304758673778_2329882033043807026_o

* Coop & Samvirke

Efterårets debat om økologiske og pesticidfri fødevarer kulminerede med en forside på medlemsbladet Samvirke, der tilsyneladende virkede stærkt provokerende på flere af landets førende kemilandmænd.

Sørgeligt, at vi alligevel ikke havde ytringsfrihed i Danmark:

– Vi havde planlagt annoncering af Øktober-kampagnen igen i denne uge, men har valgt at spare den væk, da kampagnen allerede har fået langt mere eksponering end forventet.

Det siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop, til Berlingske om den ellers planlagte, men nu afblæste øko-kampagne.

Det kan vel være, at han har ret. Forsiden og artiklen om pesticider i fødevarer i den seneste udgave af Samvirke slog virkelig igennem til det brede Danmark.

Men vi ved jo alle, at Coop har været under et massivt pres fra kemilandmændene i Landbrug & Fødevarer samt Bæredygtigt Landbrug. Og nu altså har givet efter for presset.

Ytringsfriheden var alligevel ikke bæredygtig, da det kom til stykket:

– Jeg har klart opfordret min kone til, at hun ikke længere skal handle i Coops butikker. Det er min egen spontane reaktion på kampagnen fra Coop, sagde Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

– Coop er gået langt, langt over stregen, og min klare opfordring er, at man skal boykotte kædens butikker, siger Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug.

Jeg synes, at ovenstående udtalelser må være den bedst tænkelige reklame for – Coop. Det er her, vi handler, når vi vil have sunde, giftfri fødevarer. Dem, Martin Merrild og Flemming Fuglede ikke evner at levere. De kæmper i stedet videre for retten til at bruge RoundUp…

Læs artiklen i Samvirke. Og bliv klogere. Heldigvis behøver man ikke være en gift quinde for at handle i Coop. Og undgå mere gift. Heldigvis har kvinder haft stemmeret siden 1915…

http://samvirke.dk/artikler/pesticider-det-fik-vi-ogsa-i-gar

Økologi er vejen frem.

7. oktober 2017

IMG_8319

IMG_8069

IMG_8068

IMG_8327

Næsten 500 likes på dette Facebook-opslag

Coop har fat i den lange øko-ende