Aktuelt 2. kvartal 2018

Contents
  1. Opfordring fra Bæredygtigt Landbrug
  2. “Præcisionspiloterne” kommer
  3. Satellitstyret gødning
  4. Bombemål
  5. Cirkulær Bioøkonomi
  6. Bæredygtig Biomasse
  7. Vejrudsigten på Vestjysk
  8. 130 tons Cheminova-affald prøverenses
  9. DanGødning og LilleBælt
  10. Levende Hav mod havbrugene
  11. Mangfoldighed af fisk i fjorde
  12. “Full Metal Jacket”
  13. Pukkellaksen overtager Finnmarken
  14. Millioner af opdrætslaks forsvundet
  15. 4 millioner stenbidere til lakseopdræt
  16. Opdrætslaks i luftfart
  17. Problematisk laksefoder
  18. 1-års dag for protestbål på Glatved Strand
  19. “Landbrugets fem på hinanden følgende forsvarsværker”
  20. Ny fiskebro for alle
  21. ”Biology and Ecology of Pike”
  22. 20 års videnskab bag geddebog
  23. Fjorddød og Havsnød
  24. Tangeværkets vilde varmevekslerdrømme
  25. – WAT ist BAT???
  26. Socialdemokratiet har set lyset…
  27. Tilbage til Miljøets Mørke Middelalder
  28. New Zealand gør det igen
  29. Landmand “ommøblerer” Lundeborg Bæk
  30. DN’s ønsker til den nye miljøminister
  31. Fordobling af bævere i Nordsjælland 
  32. Biomasse hindrer energiomstilling
  33. Biomasse bør udfases i 2040
  34. Skovfældning underminerer klima-indsats
  35. Ikke-bæredygtig biomasse
  36. Exit miljøminister
  37. Enter miljøminister
  38. Quinoloner på dagsordenen
  39. EU-nej til neonikotinoider
  40. Slut med automatiske dispensationer
  41. Retten til forurening for Retten
  42. Bayer og Monsanto fusionerer
  43. Økomilliard til omlægning
  44. 39 økologiske initiativer
  45. Jammer fra Jammerbugt
  46. Ulven kommer
  47. Til bunds med Sea Shepherd
  48. Til vejrs med EarthNow
  49. Havbrug i internationalt farvand
  50. Plastnedbrydende enzym fundet
  51. “Gyllegrever og Kvotekonger”
  52. Fåreflokken…
  53. Totalforbud mod trawl i Øresund
  54. Danmarks Fiskeriforening skeptisk
  55. Kuttere mister kvoter
  56. Bedre kontrol med kuttere
  57. Mere om Skumle Skimmelsvampe 
  58. Svin og grise
  59. 37 ansøgninger om nye havbrug
  60. Gjerding ny præsident for DN
  61. De blå er helt vildt grønne…
  62. Koks i kvælstoftallene
  63. Til grin – for svin
  64. Den lange, men planlagte nedtur
  65. Animal Farm på Christiansborg
  66. – Slut med Fuckin’ Frackin’…

* Opfordring fra Bæredygtigt Landbrug

Sakset fra et af Bæredygtigt Landbrugs seneste nyhedsbreve til medlemmerne:

“Hvorfor skal en enkelt sektor tilgodeses på bekostning af andre? Hvorfor skal landbruget splittes på urigtige udsagn? Det er politik, når det er værst.

Kollegaer, benyt tilskud, hvis det er en fordel for jer – selvom det samfundsmæssigt er helt forkasteligt.

Med det ragnarok, vi nu har på tilskudsområdet, mener jeg, det vil være en fordel, hvis man fjerner erhvervets produktionsmæssige skatter og afgifter og DEREFTER fjerner samtlige tilskud. Det vil være en lettelse for os alle.”  Citat slut. 

Det var da en rigtigt god idé. Lad os fjerne alle tilskud til landbrugserhvervet, og lad os så se, hvem der overlever længst: De økologiske, som producerer det, flere og flere ønsker. Eller pesticidlandbruget, som får mindre og mindre opbakning fra befolkningen, men som forurener mere og mere med deres massive foderproduktion.

Det er jo økologerne, der selv tjener deres penge lige nu. Og kemilandbruget, der er totalt afhængigt af støtten. Som ikke kan selv.

21. juni 2018

* “Præcisionspiloterne” kommer

Nej, det har ikke noget med hverken Top Gun eller de nye Joint Strike Fighter F35 kampfly fra Lockheed Martin at gøre. Det er langt mere jordnært – meget bogstavlig talt. 

En af landbrugets rådgivningsorganisationer, LMO, tager nu initiativ til at starte en helt ny netværksgruppe for landmænd med fokus på og mulighed for at udføre præcisionsjordbrug. Det skriver LMO i en pressemeddelelse.

– Der bliver talt rigtig meget om præcisionsjordbrug. Meningen med denne gruppe er at få ført nogle af ideerne ud i livet og opsamle og udveksle erfaringer fra praksis. Vi er endnu ikke klar over, hvad der er optimalt at gøre indenfor dette område, og for at blive klogere skal det nye netværk af landmænd være med til at afprøve forskellige muligheder, siger Daniel Rosenkilde Damhus, der planteavlsrådgiver og LMO’s tovholder på projektet.

Igennem de senere år har Landbrug & Fødevarer presset på for at få godkendt flere virkemidler på dyrkningsfladen, der kan benyttes som alternativer til de pligtige efterafgrøder, og som kan indgå i den kommende målrettede regulering.

Præcisionsjordbrug kan være et godt alternativ til efterafgrøder ud fra den betragtning, at der både kan være en miljøeffekt og god bundlinje i at optimere tildeling af gødning i marken via anvendelse af GPS-teknologi.

– Hvis landmændene gennem præcisionsjordbrug kan fastslå, hvor meget gødning afgrøder præcist har brug for og dermed optimere tildelingen af gødning i marken, vil det give gevinst for både landmændene og miljø.

Og det må vi så bare håbe passer. Èn ting er i hvert fald sikker: Det bliver sværere at holde styr på de samlede udledninger til vandmiljøet.

21. juni 2018

* Satellitstyret gødning

Projektet med det nye netværk er led i LMO’s strategi om at kunne hjælpe landmænd med at anvende digitale teknologier til at monitorere, indsamle og analysere data om forhold i marken.

– Netværket er en spændende mulighed for at opsamle den nyeste viden for den enkelte landmand, som deltager i gruppen.

– Derudover er de første landmænd med præcisionsjordbrug med til at præge området fremadrettet. Det er et krav for deltagelse i gruppen, at landmændene som minimum har fungerende udstyr til og planer om at graduere en del af gødningsmængden i løbet af foråret 2018, siger Daniel Rosenkilde Damhus.

– Ideen med præcisionslandbrug er jo også at hæve udbyttet i marken. Når vi bruger satellit-målinger til at bestemme afgrødens kondition i marken og omfordeler kvælstof fra gode til dårligere områder i marken, hæves udbyttet for hele marken.

– Der ligger en gevinst her på 100-200 kr. pr hektar og i nogle tilfælde mere. Derudover er der sidegevinster i form af mindre risiko for lejesæd og dermed mindre behov for vækstregulering, slutter han.

21. juni 2018

* Bombemål

  • Graduering af udsæd
  • Graduering af vækstregulering
  • Sparring omkring tekniske løsninger
  • Inspiration og netværk med andre frontløbere på området
  • Mulighed for On-farm forsøg f.eks. med vækstregulering GPS-strategi.
  • Håndtering af data, hvordan håndteres tildelingskort, udbyttekort mv. så arbejdet kan dokumenteres og bruges i det videre arbejde.
  • Faglig optimering af gødningstildeling i alle områder på marken vha. satellit- og sensor målinger i løbet af vækstsæsonen.

21. juni 2018

* Cirkulær Bioøkonomi

Landbrug & Fødevarer satser på den såkaldte “cirkulære bioøkonomi”. Derfor peger erhvervsorganisationen nu på otte indsatsområder, der skal sættes ind på for at sikre den position.

Karen Hækkerup, der er administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, sagde følgende til LandbrugsAvisen:

– Den danske fødevareklynge har en unik styrkeposition, der er oplagt at bygge videre på, når vi taler om cirkulær bioøkonomi. Vores medlemmer har altid tænkt i praktiske og effektive løsninger til recirkulering og fuld udnyttelse af ressourcerne. Derfor går vi nu aktivt ud og peger på otte områder, hvor der skal sættes aktivt ind for at bevare Danmarks nuværende position på området.

Ifølge Karen Hækkerup er det vigtigt, at fødevareklyngens styrkeposition ikke bliver taget for givet. Det kræver gode produktionsvilkår og et hjemmemarked at eksperimentere på:

– Hvis vi udnytter vores nuværende position rigtigt, kan den skabe basis for helt nye forretningsområder med meget stort potentiale for landmænd og fødevarevirksomheder, og dermed for hele Danmark. Til gavn for vækst, velfærd, arbejdspladser, eksportmuligheder og løsninger af globale miljø- og klimaudfordringer, siger Karen Hækkerup.

Et studie fra Ellen MacArthur Foundation underbygger Karen Hækkerups pointer. Studiet viser nemlig, at der er potentiale til at forøge det danske bruttonationalprodukt med op til 1,4 procent og skabe 11.000 jobs i 2035.

– Der er ingen tvivl om, at forbruget af fossile brændstoffer og bortskaffelse af affald er blandt de helt store udfordringer for klima og miljø. Vi kan dog i langt højere grad anvende biologiske råvarer, men det er samtidig en stor global udfordring at producere fødevarer og samtidig biomasse nok til at opfylde det stigende globale behov, siger Karen Hækkerup.

FN’s verdensmål stiller da også skarpt på forbruget af naturressourcerne, og cirkulær bioøkonomi er et godt eksempel på, hvordan fødevareklyngen kan sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling.

– Det handler i høj grad om effektiv ressourceudnyttelse og om at bruge de teknologier, der øger udbyttet og sikrer høj udnyttelse af foder, gødning og alle andre ressourcer i produktionen. Og så handler det om at udnytte restprodukterne fra produktionen til højværdiprodukter og energi. Eksempelvis når valle – et restprodukt fra osteproduktion – bliver til værdifuldt mælkepulver, siger Karen Hækkerup.

Det er et område, hvor den danske fødevareklynge – netop qua fødevareklyngens tradition for innovation og samarbejde på tværs af værdikæderne – har et unikt udgangspunkt.

21. juni 2018

* Bæredygtig Biomasse

Landbrug & Fødevarer påpeger også, at der skal produceres mere bæredygtig biomasse – eksempelvis ved en øget produktion af græs og bedre udnyttelse af halm.

– Potentialet er stort. Det viser den ”10 millioner tons plan”, som forskere fra universiteter og Ørsted har udviklet, men nu er der behov for en plan for at effektuere den vision, siger direktør Karen Hækkerup.

Landbrug & Fødevarer ser også gerne en styrket indsats for recirkulering af næringsstoffer. Det kræver blandt andet et øget fokus på grænseværdier for uønskede stoffer, som for eksempel mikroplast. Det skal også være muligt at bruge biogødning som råstof til handelsgødning. 

Landbrug & Fødevarer ser også meget gerne en øget forskning i metoder til at udvinde højværdiprodukter af biorestprodukter, for selvom langt de fleste rester udnyttes i dag, er det typisk for langt nede i værdikæden.

En af anbefalingerne fra Landbrug & Fødevarer handler om effektiv udnyttelse af vand. Fødevareproduktion kræver meget vand, og det er nødvendigt at få mere genbrug af vandet og at arbejde med udvikling og implementering af mere vandeffektive afgrøder.

– Generelt ønsker vi, at det sikres, at alt organisk affald kan anvendes til energi og næringsstofferne recirkuleres. Og derfor skal madspild også elimineres i størst muligt omfang, siger Karen Hækkerup.

Udvikling af viden og videndeling generelt skal ifølge Landbrug & Fødevarers udspil øges markant. Viden om cirkulær bioøkonomi skal altså integreres i relevante uddannelser indenfor eksempelvis natur- og samfundsvidenskab. Der bør også forskes i eksempelvis bioraffinering, nye materialer og dyrkningssystemer, der optimerer biomasseproduktionen og sikrer maksimal udnyttelse af næringsstofferne.

– Vi ønsker også, at der sker en regeltilpasning i EU-lovgivningen. Det skal simpelthen være lettere at implementere cirkulære løsninger. Her må Danmark meget gerne gå forrest. Det kan eksempelvis være i en indsats for udvikling af nye standarder, så innovative danske løsninger kan blive udbredt til resten af verden, slutter Karen Hækkerup.

21. juni 2018


* Vejrudsigten på Vestjysk

Når sneen smelter, er det forår.

Når hornfisk og makrel går til kysten, er det sommer.

Når blankålen trækker, er det blevet efterår.

Og når Venstre begynder at interessere sig for Natur og Miljø,

– ja, så er der snart valg!

Klogt sagt af

Bjarne Hansen, Thyborøn, Høfde 42


* 130 tons Cheminova-affald prøverenses

Den af Aarhus Universitet (AU) ejede kemikalievirksomhed Cheminova deponerede sammen med Landbrugsministeriet op gennem 1950’erne og 1960’erne i tonsvis af giftigt affald på stranden – ret ud for Høfde 42 på den lange og smalle Harboøre Tange, der adskiller Vesterhavet og Limfjorden.

Kampen har siden bølget frem og tilbage. Aarhus Universitet frasolgte for ikke så længe siden den yderst profitable virksomhed, men har nægtet at bruge blot én eneste krone af det store overskud på at rydde op efter sig selv. – Det er vi ikke juridisk forpligtede til, lød den lakoniske melding fra AU.

Det var den lokale fisker Aage Hansen – bedre kendt som “Rav-Aage” – der først rettede fokus på det enorme svineri med gift deponeret i undergrunden. Og det er sønnen Bjarne Hansen, som har ført kampen videre – under faderens positive motto: “Det ender godt”. Og det ser lige nu ud til måske snart at blive tilfældet:

Høfde 42

Nu er to firmaer nemlig gået i gang med en prøverensning af den forgiftede jord. De har fået statslige forskningsmidler til at teste, om de ved hjælp af forskellige metoder kan rense jorden for de giftige kemikalier.

De to firmaer er henholdsvis danske Krüger A/S og finske Fortum Waste Solutions A/S fra Nyborg. Sidstnævnte er det gamle Kommunekemi, der først blev solgt til finske Ekokem og nu senest til et andet finsk miljøselskab – den nuværende ejer Fortum.

I det ene forsøg skal rensningen ske, ved at man varmer jorden op til over 300 grader. Det skal få den kviksølvholdige del af jorden til at fordampe.

I det andet forsøg skal jorden renses med væske under tryk, så man på den måde vil søge at “skrubbe” de giftige kemikalier ud, så de kan fjernes.

Vi følger spændt resultaterne af de to virksomheders anstrengelser. Harboøre Tange fortjener bedre end hidtil. De fastboende og sommerens mange turister ligeledes. Indtil videre har lokale myndigheder blot nøjedes med at fjerne advarselsskiltene…

Det er anslået, at det vil koste i omegnen af en kvart milliard kroner – 250 millioner – at rydde op efter svineriet fra Cheminova.

14. juni 2018

* DanGødning og LilleBælt

Baseret på modeller fra Dansk Hydraulisk Institut (DHI) har Fredericia Kommune langt om længe konkluderet, at de 2.750 tons kvælstof – hvis ikke mere – der løb ud i Lillebælt ved havnebranden, ikke har gjort nævneværdig skade på havmiljøet. En interessant konklusion, som vist ingen lokale fiskere er enige i.

Firmaet DanGødning, der er ejet af dansk landbrug, ser hermed ud til at undgå en truende millionerstatning, der ellers var udsigt til. Det var DanGødnings overfyldte tanke – klar til Landbrugspakkens (u)lyksaligheder – som sprang læk på havnen. DanGødning, som blev frikendt for ansvar også her, da der var en svejsefejl på tankene…

Det er pudsigt nok selvsamme DHI, der formedelst rigtig mange statsmidler også har sagt god for, at der fremover og i tilgift må udledes 800 tons ekstra kvælstof til Kattegat fra nye planlagte havbrug. Det betyder heller ikke nævneværdigt, lyder det fra såvel DHI som Dansk Akvakultur.

Kombinerer man udvaskningsmodellerne fra Aarhus Universitet (AU) med strømningsmodellerne fra Dansk Hydraulisk Institut (DHI), er der tilsyneladende intet øvre loft for, hvor meget kvælstof der fremover kan udledes i danske farvande. Alt er muligt.

Det er rigtig smart og vældig praktisk. For eksporten. For regeringen. For dansk landbrug og for dansk havbrug. But not so smart for vandmiljøet.

Efter os kommer syndfloden…

14. juni 2018

* Levende Hav mod havbrugene

Landsforeningen Levende Hav indleder nu med det gode skib ”M/S Anton” en landsomfattende underskrift-indsamling mod regeringens planlagte og forurenende havbrug.

Kampagnen starter på Folkemødet på Bornholm fra den 13. til den 17. juni. Her lægger kutteren til kaj i Allinge med skipper Knud Andersen ved roret.

Præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, og borgmester Jan Petersen fra Norddjurs Kommune vil være om bord og tale dunder mod havbrugene.

Efter Folkemødet går turen tilbage til hjembyen Bønnerup på Norddjursland – med stop undervejs i København, Helsingør, Ebeltoft, Sønderborg, Fredericia, Bogense og Ballen. 

NTH logo - hvid - lille

Den lokale miljøorganisation i Syddjurs Kommune, BLAK – opkaldt efter en stor og sort sten ud for Jernhatten på Djurslands kyst tæt ved de ansøgte havbrug – allerede indsamlet 12.000 underskrifter mod havbrug. 

Det er denne aktion, der nu intensiveres på en række fronter. Der vil således blive indsamlet underskrifter på hele Djursland og andre steder i landet i løbet af sommeren, blandt andet fra de mange tusinde turister. 

Vor nye og tilsyneladende mere demokratiske miljøminister Jakob Ellemann-Jensen modtager gerne underskrifter fra borgerne. I stik modsætning til forgængeren, Esben Lunde Larsen, der jo bare ikke ville…

– Havbrug vil true miljøet, kysterne og badestrandene og dermed det vigtige turisterhverv på Djursland med over 2.000 ansatte, siger formanden for miljøorganisationen, Nina Bjarup Vetter. 

Der planlægges samtidig et stort folkemøde i efteråret i Grenå med kendte kunstnere og frivillige organisationer. 

De to kommuner på Djursland, Norddjurs og Syddjurs, vil ligeledes arrangere et stort møde mod havbrug. De er allerede i kontakt med kommunerne i Århus, Randers og på Samsø. Også Halsnæs og Gribskov på Sjælland er med, da de kan blive berørt af planlagte havbrug ud for Gilleleje.

Endelig er der rettet henvendelse til Horsens og Hedensted kommuner, der begge længe har haft havbrug på Lillebælt. Desværre uden den fornødne kontrol, har det vist sig.

Læs meget mere om den landsdækkende aktion og se hele sejlplanen for M/S Anton på: 

http://ulnits.dk/biologi/levende-hav-mod-forurenende-havbrug/

14. juni 2018

* Mangfoldighed af fisk i fjorde

DTU Aqua har indsamlet data fra 22 kystnære fiskeområder fordelt over hele Danmark.

Fangster herfra viser, at der er fundet hele 35 forskellige fiskearter i Roskilde Fjord og Isefjord. Og forskerne er sikre på, at der findes endnu flere arter i de to fjorde:

– Det her er jo kun dem, vi har kunnet fange i garn og ruse. Vi ved fra observationer fra fiskere og dødfundne fisk, at også sjældne arter som sværdfisk, klumpfisk og tun er observeret i fjorden.

Det fortæller biolog Mads Christoffersen, som er medforfatter på rapporten, til sn.dk. Han ser to forklaringer på den store artsrigdom:

– Roskilde Fjord og Isefjord er i relativt god stand sammenlignet med vores andre fjorde. Var alle vores fjorde som dem, så var vi som land godt hjulpet, siger han.

Den anden forklaring er, at fjordene er brakvandsfjorde, og derfor kan der leve både ferskvandsfisk og saltvandsfisk i fjorden. Præcis som i den lange Randers Fjord, hvor Gudenåens ferske vand blander sig med Kattegats salte. 

Det giver naturligvis mulighed for en højere artsdiversitet end gennemsnittet, men siger i sig selv ikke noget om vandmiljøet eller kvaliteten heraf. Det er blot en kvantitativ parameter, som det så fint hedder. Ikke en kvalitativ.

Kun området Nordlige Kattegat og Læsø har flere arter end Roskilde Fjord og Isefjord. Her blev der i undersøgelsen fanget 42 forskellige fiskearter.

14. juni 2018

* “Full Metal Jacket”

Artiklen “Ulven er kommet” har længe ligget i Top Ti blandt indlæg her på ulnits.dk.

Den er nu opdateret med de seneste hændelser i sagen: Om en tidligere udenrigsministers opfordringer til nedskydning og nedgravning. Om det efterfølgende far og søn ulvedrab i Ulfborg, der blev optaget på video. Og nu senest om Facebook-gruppen “Ulvefrit Danmark”.

Her giver en kendt og navngiven riffelinstruktør i en lokal jagtforening udførlige anvisninger på, hvordan man bedst skyder en totalfredet ulv med ulovlig og fuldkappet riffelammunition, så den lever og lider længst muligt – så den ved egen hjælp kan fjerne sig længst muligt fra gerningsstedet, inden den dør. Renlivet dyremishandling.

Læs også om de kvaler, alt dette siden har påført såvel den lokale jagtforening som det landsdækkende Jægerforbund. Artig læsning om et middelalderligt Kronjylland, man ikke troede eksisterede anno 2018…

http://www.ulnits.dk/ulven-er-kommet/

14. juni 2018

* Pukkellaksen overtager Finnmarken

Der skete som tidligere nævnt på denne side – og i denne artikel om stillehavslaks – en sand invasion af pukkellaks på atlanterhavslaksens nordnorske gydepladser sidste efterår.

Nu er det så blevet bekræftet, at de gydte æg har overlevet og udviklet sig til store mængder yngel, der vandrer ud i havet netop nu. Dette bekræfter Fylkesmannen i Finnmark på sin hjemmeside.

Pukkellaksen er opført på artsdatabasens sortliste over fremmede arter – i kategorien “høj risiko”. 2017 var et år med usædvanligt mange pukkellaks, og kortlægninger viste, at Finnmarkens vandløb i sensommeren måtte lægge ryg til rigtig mange pukkellaks på gydepladserne.

For at få et indtryk af, i hvilket omfang pukkelaksen har haft held til at producere afkom i Finnmark i 2018, har Fylkesmannen støttet et projekt, der i øjeblikket udføres af selskabet Nature Services i Norden. De kortlagde gydningen tilbage i 2017. I begyndelsen af ​​maj 2018 er de så vendt tilbage og har undersøgt, i hvilket omfang æggene fra pukkelaksene er klækket. Til formålet har de elektrofisket flere elve og indfanget yngelen i finmasket ketchere.

I alle vandløb, hvor isforholdene gjorde det muligt at nå frem, blev der fundet betydelige mængder yngel af pukkellaks. Disse blev fundet sammen med æg fra atlanterhavslaks, der endnu ikke var udklækket. På samme steder var der også ældre yngel af atlanterhavslaks. 

Mens atlanterhavslaksens yngel forbliver i floden i op mod 4-5 år, vandrer pukkellaksens yngel ud i havet allerede første år. Pukkellaksen, som vandrer ud i havet fra Finnmark-distriktet i de kommende uger, vil vokse hurtigt i den kommende sæson. De, der overlever havvandringen, vender tilbage i 2019 for at gyde. 

I de fleste tilfælde vil atlanterhavslaksen finde tilbage til sit eksakte fødested, når den skal gyde. Pukkellaksen derimod vil kunne sprede sig til helt andre floder, når den vender tilbage til kysten. Der er derfor stor spænding omkring mængden af ​​pukkellaks, der vil vandre  op i Finmarkens elve i sommeren 2019.

Da der var langt færre pukkellaks, som ynglede i 2016, forventer vi ikke et stort afkast i år. Men nogle vil der naturligvis komme. Også i Rusland, hvor denne art blev udsat til 90’erne, er der færre pukkellaks i lige år, skriver Fylkesmannen.

7. juni 2018

* Millioner af opdrætslaks forsvundet

Flere end 13,6 millioner laks og ørreder er i årets første tre måneder døde eller forsvundet i de opdrætsbure, som den norske lakse- og ørredindustri benytter sig af. Svindet er 30 pct. højere end sidste år, og det vækker bekymring.

Ifølge DN.no er svindet i den norske opdrætsindustri i årets første tre måneder vokset 30 pct. i forhold til 2017, og det vækker bekymring. Nye tal fra Fiskeridirektoratet viser således, at 13,6 millioner opdrætsfisk forsvandt alene i årets første tre måneder.

Sidste år døde i alt 53 millioner laks, før fiskene var klar til at blive slagtet, og fiskeriminister Per Sandberg kalder udviklingen med højere svind og dødelighed for “uheldig”. Både de lidende fisk og for opdrætterne, der rammes økonomisk. Ministeren har derfor inviteret forskellige dele af brancen til et møde, hvor laksedødeligheden er eneste punkt på dagsordenen.

– I slutningen af 80’erne kæmpede industrien med sygdomme. Den gang formåede forskning, forvaltning og industri at samarbejde om at udvikle gode vacciner. Samarbejdet var på det tidspunkt afgørende, og det er frugterne af det, vi høster i dag. Det viser, at det nytter, siger Per Sandberg og fortsætter:

Dødeligheden de første måneder i havet er faldet. Det viser, at industriens fokus på at skabe en robust smolt begynder at bære frugt. Samtidig ser jeg med uro, at der er en markant øget risiko for dødelighed og reduceret velfærd i produktionerne.

7. juni 2018

* 4 millioner stenbidere til lakseopdræt

Det norske firma Norwegian Livestock Service har tredoblet sit årsresultat. Firmaet producerer små stenbidere til lakseopdrættet, hvor de skal bekæmpe havlusene på biologisk vis. Ved helt enkelt at æde dem.

Mens resultatet i 2016 udgjorde 8,4 millioner kroner før skat, resulterede 2017 i totalt 26,3 millioner kroner for stenbiderproducenten fra Flekkefjord, skriver Dagens Næringsliv.

– Vi var meget heldige med produktionen, især i sidste halvdel af 2017, hvor vi kunne færdig-producere nogle af de fisk, som faktisk var planlagt til 2018. I tillæg hertil havde vi mange fisk i begyndelsen af 2017, og dermed opnåede vi en god produktion lige fra årets begyndelse, siger direktør Skarpenes fra Norwegian Livestock Service.

I alt solgte selskabet 3,9 millioner stenbidere i 2017. Selskapet leverer kun til Lerøy Seafood Group, som ejer 51 procent af aktierne i Norwegian Livestock Service.

7. juni 2018

* Opdrætslaks i luftfart

Hele verden er ved at være smittet med den norske laksesyge. Og de ved det godt selv – i hver fald nogle forstandige nordmænd.

I rapporten “Den rosa klimabløffen – kan en bærekraftig laks flys til Kina?” (Det lyserøde klimabluff – kan en bæredygtig laks flyves til Kina?) har organisationen “Framtiden i våre hender” set på, hvordan den norske lakseindustri egentlig forholder sig til klimaspørgsmålet.

Branchen ser sig selv som en del af klimatruslen, men ingen har hidtil interesseret sig for området med det højeste klimaaftryk af dem alle – flytransporten af norske laks til markederne i Nordamerika og Asien – primært USA og Kina.

Omkring hver sjette laks, der i dag produceres i Norge, sælges og spises nemlig på disse to fjerne markeder. Organisationen finder det derfor opsigtsvækkende, at ingen hidtil har beskæftiget sig med den klimabelastning, som lufttransporten af norske opdrætslaks uundgåeligt udgør. Ikke mindst set i lyset af, hvilken vækst i opdrættet man planlægger netop her.

Rapporten “Den rosa klimabløffen” har kigget på konsekvenserne, dersom vækstplanerne skulle blive en realitet. Fødevareorganisationen “Norges Sjømatråd” anslår, at potentialet for eksport til Kina alene ligger på 150.000 tons årligt – inden år 2025. Og det vil i sig selv medføre et CO2-udslip på mindst 800.000 tons om året.

Hvis eksporten til lande som Japan, Sydkorea og Vietnam vokser i takt med fiskeriminister Per Sandbergs forhåbninger, bliver det i stedet til et årligt udslip på næsten 2 millioner tons (2.000.000). Og det svarer til CO2-udslippet fra 1 million benzinbiler. Eller 50% mere end det samlede CO2-udslip fra al indenrigsflyvning i Norge.

Det bliver klimaprisen for at sælge fersk laks fra Norge til hele verden.

7. juni 2018

* Problematisk laksefoder

I tillæg til klimaproblematikken beskrevet ovenfor, så fokuserer rapporten “Den rosa klimabløffen” også på det bæredygtige i fiskefoderet.

Organisationen “Framtiden i våre hender” har tidligere beskæftiget sig med det problematiske i det massive forbrug af brasiliansk soya til laksefoderet – soya, som stammer fra genmodificerede (GMO) planter, der er dyrket med Roundup eller tilsvarende Monsanto-producerede pesticider.

– Store dele af foderet kommer fra råvarer, der også kan bruges til menneskeføde, samtidig med at laksen sælges som luksusmad verden over. Det er vanskeligt at se det bæredygtige heri, anfører Anja Bakken Riise fra Framtiden i våre hender.

Organisationen mener, at den norske regering og de norske havbrugere fremover må satse langt mere på udvikling af alternative proteinkilder, så den norske produktion af luksuslaks ikke går ud over den direkte produktion af fødevarer til sultende mennesker i fattige lande.

– At sende ferske fødevarer med fly til hele verden kan aldrig blive bæredygtigt i et klimaperspektiv. Skal vækstambitionerne opfyldes, må fremtidig transport af laks ske med skib i stedet, slutter Anja Bakken Riise.

7. juni 2018


* 1-års dag for protestbål på Glatved Strand

Den 3. juni markerede 1-årsdagen for den første protestafbrænding mod regeringens planlagte havbrug ud for Djurslands kyster. Hver eneste uge året igennem tændte Carsten Kent Strandberg et lys eller rettere et bål i protest mod de havbrug, der nu truer med at ødelægge hans barndoms fiskepladser.

Blak - Bål - Glatved - 3. juni 2018

53 bål blev det til – ofte i drivende regn eller isnende kulde – i løbet af de forgangne 53 uger. Ofte var Carsten alene på stranden, men hans stille protest blev alligevel bemærket.

På årsdagen troppede TV2 Østjyland således op og lavede et indslag om den vedholdende bålbrænder. Havbrugsbandet “Havlyd” spillede op med deres protestsang.

Klik på billedet og se mere fra det velbesøgte arrangement.

3. juni 2018


* Landbrugets fem på hinanden følgende forsvarsværker”

1) Der er ikke noget problem.
2) Hvis der er et problem, er det ikke vores skyld.
3) Hvis det er vores skyld, kan det ikke være anderledes.
4) Hvis det kan være anderledes, er det forbrugernes ansvar
5) Vi vil have fuld erstatning!

Formuleret af en træt direktør for Miljøstyrelsen ved introduktionen af den første vandmiljø-handlingsplan i 1985. Og gentaget, da Mariager Fjord afgik ved døden i 1997.

Her i 2018 er det desværre nøjagtig lige så aktuelt som i 1985 og 1997. Landbruget vil stadig ikke påtage sig ansvar for noget som helst.

Og da sket ikke dets egne handlinger.

28. maj 2018


* Ny fiskebro for alle

Nu får lystfiskere i kørestol eller med gangbesvær bedre muligheder for at kaste snøren i vandet. Snart indvies en ny fiskebro med en særlig opbygning ved Aarhus Å.

En ny bro kan blive det nye udflugtssted for fiskeglade aarhusianere i kørestol. På Søskovvej i Brabrand har Teknik og Miljø i samarbejde med Tilgængelighedspuljen og Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere (ØLF) etableret en fiskebro med en indretning, der gør den tilgængelig for folk med gangbesvær eller i kørestol. 

Dermed kan flere få naturoplevelsen ved at fiske ved Aarhus Å, der på denne strækning er offentligt fiskested. Så kom og vær med til den officielle indvielse af fiskebroen ved P-pladsen på Søskovvej i Brabrand. Det sker:

Onsdag den 30. maj kl. 14.00

Formand for Aarhus Byråds Tekniske Udvalg, Keld Hvalsø, får ordet, og efterfølgende vil Arne Bager, formand for Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere, sige et par ord, inden broen indvies. Alle er velkomne.

Der er kun få P-pladser på Søskovvej, så kom helst på cykel eller gå dertil.

Efterfølgende må vi håbe, at der også er afsat midler til vedligehold.

28. maj 2018

* ”Biology and Ecology of Pike”

Det er cirka 20 år siden, der sidst blev skrevet en bog, som samler den forskningsmæssige viden om gedden – en fisk, der spiller en central rolle i økosystemerne i søer, åer og dele af Østersøen, og som er mål for mange lystfiskeres anstrengelser med stang og line.

Nu har lektor Christian Skov, DTU Aqua udgivet bogen ”Biology and Ecology of Pike” på det amerikanske forlag CRC Press sammen med sin svenske kollega professor P. Anders Nilsson fra Lunds og Karlstad Universiteter.

– Gedden er en vildt fascinerende fisk, som gennem tiden har haft et mytisk skær omkring sig. Samtidig er den en meget vigtig fisk i det rekreative fiskeri i hele dens udbredelsesområde og ikke mindst i Danmark. 

Som et led i DTU Aquas forvaltningsberedskab for det rekreative fiskeri er det naturligt, at vi tager teten omkring at få opsamlet og sammenfattet den nuværende viden om geddens biologi og forvaltning, siger Christian Skov.

Resultatet er en 420 siders bog med 14 kapitler skrevet af mere end 30 forfattere. Blandt kapitel-forfatterne er foruden Christian Skov også Lene Jacobsen og Dorte Bekkevold fra DTU Aqua. I alt bidrager DTU Aqua med 6 af de 14 kapitler.

Målgruppen for bogen er primært forskere og studerende, men også dedikerede lystfiskere kan få glæde af den.

28. maj 2018

* 20 års videnskab bag geddebog

“Biology and Ecology of Pike” tager primært udgangspunkt i de seneste 20 års videnskabelige udgivelser og beskriver gedden på individ- og bestandsniveau samt dens samspil med økosystemet. 

Desuden beskæftiger en betydelig del af bogen sig med, hvordan gedden bedst forvaltes, f.eks. gennem forbedringer af dens levesteder i de økosystemer, hvor bestandene er udfordret.

Som noget nyt i forhold til tidligere værker om gedden, så handler et af kapitlerne specifikt om, hvordan man bedst forvalter lystfiskeri efter gedde. 

Kapitlet har et betydeligt omfang og afspejler både, at rekreativt fiskeri i dag er en vigtig fritidsaktivitet for mange mennesker, og at gedden i den forbindelse er en skattet fisk, som skal forvaltes på et videnskabeligt grundlag for at sikre bæredygtige bestande.

Lige så afholdt gedden er i de områder, hvor den hører hjemme naturligt, lige så hadet er den i områder, hvor den er indført, f.eks. i en række amerikanske stater. Her betragtes den som en invasiv art svarende til, hvordan vi i Danmark ser på f.eks. sortmundet kutling og signalkrebs. Et af bogen kapitler præsenterer dette problem, og hvad man indtil nu har gjort for at løse det.

“Biology and Ecology of Pike” får næppe den store udbredelse blandt almindelige lystfiskere med interesse for gedder. Den koster nemlig den nette sum af £121, hvilket med dagens kurs er 1.030 danske kroner.

28. maj 2018

* Fjorddød og Havsnød

“Der har aldrig eksisteret noget “miljømæssigt råderum” til mere forurening eller flere havbrug. Det er opfundet af regeringen ved at flytte rundt på forureningen i det internationale Helcom samarbejde.

Regeringen mener, at fordi man har renset mere i kystnære farvande end krævet – formedelst over 9 milliarder skattekroner brugt på spildevandsrensning – så kan man nu svine tilsvarende mere ude på åbent Kattegat. 

Også selv om 117 ud af 119 områder herude stadig ikke lever op til Vandramme-direktivets krav om “god økologisk tilstand”.

Det mener Helcom ikke, man kan gøre, men det er den danske regering fløjtende ligeglad med. Det har vor manglende miljøminister sagt ligeud. Der skal forurenes mere af et fåtal i forvejen velhavende danske og japanske havbrugere.

843 tons ekstra kvælstof er således nu på vej til de indre danske farvande og det Kattegat, der i forvejen gisper efter vejret. Og havbrugsvennerne skal naturligvis have det helt gratis. Ingen rensning. Ingen oprydning.

I tilfældet Mariager Fjord, så har kommunerne her brugt millioner på spildevandsrensning, opkøb og nedlæggelse af forurenende dambrug, fjernelse af vandringshindringer, etablering af vådområder med mere. 

Med det resultat, at der i dag tilføres fjorden væsentligt mindre kvælstof fra vandløbene end i 1997, hvor fjorden døde af iltsvind. Og at der nu er et langt større antal ørreder i fjord og tilløb. 

En blomstrende fisketurisme med fokus på fjordens ørreder lokker i dag lystfiskere til fra nær og fjern og lægger herved mange penge i den lokale økonomi. Til stor glæde for turisterhvervet. 

Disse samfundsskabte indtægter trues nu af endnu en potientiel fjorddød. Ingen turister lader sig jo lokke af slimede alger, boblende mudderbund og svovlbrinte, der river i næsen. 

De følger løbende udviklingen i dagspressen og på internettet – klar til at aflyse deres sommerhuseleje, guide-bookinger, kajakleje med meget mere, i samme sekund et eventuelt nyt iltsvind sætter ind. 

Desværre har landbruget langs den smukke fjord ikke bidraget tilsvarende til vandmiljøet. I 1997 beregnede Nordjyllands Amt, at 77% af al kvælstof til fjorden stammede fra landbruget. 

I dag er amterne nedlagt og miljødata spredt for alle vinde. Vi kan således meget bekvemt ikke længere se, hvad landbruget har gjort eller ikke gjort for at reducere deres forurening af fjorden. 

Men vi kan klart se, at de slet ikke har gjort nok. Og vi ved, at regeringens Landbrugspakke, som jo blev vedtaget på et i forvejen kendt og urigtigt grundlag, blot vil tillade yderligere gødning og endnu større udvaskning til vandmiljøet. 

Endelig ved vi jo nu, at de anvendte tal og beregningsmetoder fra Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet slet ikke holder vand. De viser udledninger, der er op til 20% lavere end virkeligheden. 

Vi kan således kun konstatere, at vore folkevalgte politikere ikke har været sig deres ansvar over for miljøet voksent. Eller blot er flintrende ligeglade. 

Efter os kommer som bekendt syndfloden.”

Indlæg i Randers Amtsavis

28. maj 2018

* Tangeværkets vilde varmevekslerdrømme

I snart 100 år har det omdiskuterede Tangeværk leveret strøm fra sine turbiner. 

Dette i en opstemning, der deler landets længste vandløb, Gudenåen, i to skarpt adskilte dele. Vandrefisk kan ikke eller kun vanskeligt passere opstemningen, der samtidig har ødelagt Gudenå-laksens vigtigste gydepladser. De ligger i dag på bunden af Tange Sø – dækket af et tykt slamlag.

Tangeværkets berettigelse har siden starten været produktion af elektricitet via vandkraft. Produktionen er dog minimal set med vore dages øjne, og i de seneste mange år har værket kun kunnet løbe rundt på grund af millionstore statslige tilskud.

Tangeværkets dage er ved at være talte, men værkets ledelse kæmper hårdt for sin fortsatte eksistens. EU’s Vandrammedirektiv banker på døren og kræver en snarlig afgørelse.

Som det er i dag, lever Gudenåen ikke op til direktivets krav om en “god økologisk tilstand”. Det sørger det kunstige vandmagasin med det misvisende navn Tange Sø alene for. Der er her ikke fri passage for vandrefiskene. Hverken op- eller nedstrøms. 

Nu har Tangeværket så barslet med en ny idé til forlængelse af pinen. Nu vil man i stedet for strøm fra turbinerne forsyne den nært beliggende Bjerringbro by med fjernvarme fra varmepumper, der installeres i de gamle turbinekamre.

Den varmeenergi, som varmepumpeanlægget afsætter i fjernvarmekredsen, fås fra vandet fra Tange Sø. Det er den energi, som varmevekslerne i Tangeværkets turbinekamre skal trække ud af vandet. I princippet helt som i de velkendte jordvarmeanlæg.

Energi fra vandet i Tange sø bliver i turbinekamrene overført til varmepumpen, idet vandets temperatur får kølemidlet i de installerede fordampermoduler til at koge. Ved almindeligt atmosfæretryk koger vand ved 100 °C. Ved at vælge CO2 som cirkulerende medie vil dette bringes til kogning selv ved en temperatur, som ligger væsentligt under søvandets. 

Når CO2 koger, skifter det fase fra væske til damp. Dette faseskift optager derved energien fra vandet. Vekslerne er opbygget af rustfri plader, og hvert vekslermodul er sammensat af en række pladepar for vandets fri passage. CO2 på væskeform strømmer ind i bunden af pladeparret og forlader det igen i toppen som damp.

Den fordampede kuldioxid afleverer nu sin varme til ammoniak (NH3) i en såkaldt mellemveksler, hvorefter varmen fra NH3 bruges i en varmepumpe, der leverer varmt vand til fjernvarmeanlægget.

Tangeværket har allerede fået tilladelse til at starte et forsøgsanlæg op – af den altid velvilligt indstillede Viborg kommune. Varmen fra det påtænkte fuldskalaanlæg skal siden i en 7,5 km lang rørledning ledes til fjernvarmeanlægget i Bjerringbro.

Men én ting er sikker: Et sådant anlæg opfylder heller ikke de krav, som Vandrammedirektivet stiller. Det fastholder blot status quo.

28. maj 2018

* – WAT ist BAT???

Det fyger om ørerne på os med forkortelser i disse teknologiske tider. To af de lidt sjovere er “WAT” og “BAT“, som er uhyre relevante netop nu, hvor tilladelser til nye storforurenende havbrug på Kattegat gavmildt uddeles af regeringen til dens i forvejen velbeslåede havbrugsvenner.

Åbne havbrug af den planlagte type hører nemlig til “WAT” kategorien, hvis forkortelse står for “Worst Available Technology” – den værst tænkelige teknologi, som forurener mest.

Dette var blandt andet grundlaget for de svenske myndigheders dom over tre svenske opdrætsanlæg – med krav om nedlæggelse af driften. Begrundelsen var, at der i dag findes langt bedre og mindre forurenende teknologi til fiskeopdræt. At det eksisterende opdræt netop hører til den storforurenende og lavteknologiske “WAT” kategori.

Omvendt så hører det landbaserede fiskeopdræt i lukkede, recirkulerede systemer med rensning af den begrænsede mængde spildevand til den højteknologiske “BAT” kategori, hvis forkortelse står for “Best Available Technology” – den bedste og mest skånsomme teknologi.

Den svenske domstols argument for at forbyde de eksisterende opdræt var netop, at der i dag findes langt bedre metoder end den nu anvendte – de åbne netbure. Og præcis det samme gør sig gældende i den netop verserende hjemlige havbrugsdebat.

– Hvorfor i alverden svine et i forvejen forurenet Kattegat yderligere til, når man nu sagtens kan opdrætte de selvsamme fisk forureningsfrit inde på land?

– Fordi der ligger så mange millioner lettjente kroner gemt i profit til de heldige få, der af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vil få tildelt en gratis industrigrund på søterritoriet – med fri og uhæmmet forureningsret til vort fælles bade- og fiskevand…

21. maj 2018

nprf

* Socialdemokratiet har set lyset…

…siger de i hvert fald selv, og det er jo skønt at høre. Det har nemlig været rigtig svært at se forskel på miljøpolitikken fra Venstre og Socialdemokratiet det sidste lange stykke tid…

Og hvis det så bare er andet end endnu en gang tidligt valgflæsk á la det, som Venstre allerede har serveret. Alle partier kappes jo om at være grønnest i disse snart valgdage – efter at have brugt de foregående år på målrettet at maltraktere natur og miljø i Danmark.

Men Socialdemokratiet, der jo sammen med regeringen og Dansk Folkeparti stemte for flere forurenende havbrug i Kattegat, skal da have chancen for at rette op på fejltagelserne. For selvom der endnu hverken er sat dato eller beløb på, skal man ifølge dem selv ikke være et sekund i tvivl: 

– Hvis Socialdemokratiet vinder magten, kommer der en hurtig og ambitiøs naturindsats. Det siger nemlig partiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen om partiets helt nye naturudspil.

Og det er bestemt ikke småproblemer, som landets største parti har sat sig for at løse. Naturdelen af Socialdemokratiets grønne udspil, der blev præsenteret for nylig, skal ifølge Altinget sikre, at udtryk som ”biodiversitetskrisen” og ”den sjette massedød” i fremtiden tages ud af det faste vokabularium hos landets miljøpolitikere, som det så rørende hedder.

For nærværende skal netop naturkrisen tages langt mere alvorligt end hidtil, lyder det fra Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen. Så det går op for befolkningen, hvor stort problemet er…

Vi må så håbe, at det samtidig også går op for Socialdemokratiet selv, at de i vækstens hellige og altødelæggende navn aldrig skulle haves stemt for flere havbrug i det Kattegat, hvis vandmiljø allerede gisper efter vejret.

Det var jo en socialdemokratisk hjerneblødning af de historiske store og potentielt fatale.  Vinder partiet ikke regeringsmagten ved det forestående valg, har vi her en af de soleklare årsager. Så er det aldeles selvforskyldt.

Desværre står der ikke ét eneste ord om vandmiljøet i partiets nye Naturudspil…

21. maj 2018

* Tilbage til Miljøets Mørke Middelalder

Vandkvaliteten i Kattegat er væsentligt dårligere end de mål, som EU har fastsat. Den ringe vandkvalitet skyldes store tilførsler af kvælstof fra blandt andre Danmark selv, men også de øvrige Østersølande. Det udledte kvælstof resulterer i algevækst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød. 

Alligevel besluttede et folketingsflertal i juni 2017 at tillade en merudledning fra havbrug på 843 tons kvælstof. Udledningen fra de nuværende havbrug var i 2016 på 327 tons, og den ekstra udledning fra havbrug vil øge deres udledning 3,5 gange. Den samlede belastning af danske havområder med kvælstof fra havbrug vil samtidig vokse fra 5 pct. til 15 pct.

Vi har gennem de seneste årtier kunnet se en gradvis forbedring af vandkvaliteten i de indre danske farvande. Dette takket være investeringer på 9 mia. kr. i byernes rensningsanlæg i perioden 1987-96 siden indførelsen af den første Vandmiljø-handlingsplan. Den, der som bekendt blev udløst af netop døde hummere fra Kattegat. De kom på TV og satte for alvor skub i udviklingen. 

Nu vil et folketingsflertal så lade otte store nye havbrug høste gevinsten af denne store miljøindsats. Direktør Brian Thomsen fra interesseorganisationen Dansk Akvakultur mener ikke overraskende, at disse havbrug slet ikke vil påvirke vandkvaliteten. Han henviser til Dansk Hydraulisk Instituts (DHI) beregninger. 

Men DHI drives på helt almindelige kommercielle vilkår og leverer derfor rapporter som bestilt og betalt. Præcis som tilfældet var med Copenhagen Business School (CBS) og deres tvivlsomme rapporter om dansk landbrug. DHI’s resultater er derfor primært at betragte som partsindlæg og ikke nødvendigvis sandheden eller bare dele af den. 

En 10 pct. forøgelse af den samlede belastning med kvælstof af de danske havområder vil naturligvis kunne mærkes i havmiljøet. Uanset hvad Dansk Akvakultur så end måtte påstå. De fleste af os er jo efterhånden blevet klar over, at Jorden ikke er flad, og at Månen ikke består af grøn ost. Den kvælstofudledning, som regeringen nu gratis vil give til havbrugene, vil skatteborgerne inde på land efterfølgende komme til at betale. I mange år fremover.

For vi er jo slet ikke i mål med rensningen af Kattegat, som efter årtiers udledninger stadig har det rigtig skidt. Hvor 117 ud af 119 områder stadig ikke lever op til de krav om “god økologisk tilstand”, som Vandramme-direktivet stiller. Der skal stadig investeres milliarder af skattekroner i fortsat rensning af spildevandet.

Folketingsflertallet baserede lovgivningen om otte store nye havbrug på et hypotetisk håb om, at det vil være muligt at opsamle udledningerne fra de nye havbrug ved et “kompenserende opdræt af muslinger”. I virkeligheden er det hidtil ikke lykkedes at opsamle nævneværdige mængder i åbent hav – trods store investeringer gennem flere år i egnede områder ved Snaptun og i Storebælt. Faktisk har man ingen erfaringer overhovedet fra Kattegat.

Myndighederne famler derfor i blinde, når kravene til disse muslingebrug skal fastlægges. Hvis nye havbrug tillades på dette grundlag, vil det være en falliterklæring for dansk miljøpolitik. Endnu en af slagsen.

21. maj 2018

* New Zealand gør det igen

New Zealand tog for snart en del år siden teten, da man helt fjernede landbrugsstøtten. 

– Lad falde, hvad ej stå kan, lød det på bedste Asterix-vis fra politisk side. Og det allermeste blev faktisk stående. Bevares. De landbrug, som allerede balancerede på kanten til den økonomiske baggrund, gled ud i glemslen og måtte lukke biksen. Men de fleste andre strammede op, hvor det var nødvendigt, og blev til endnu bedre forretninger end tidligere.

Den new zealandske regering rumler nu med planer om at gøre kunststykket om igen. Den vil begrænse antallet af malkekvæg for at sænke udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Den new zealandske regering har således planer om at fastsætte en grænse for antallet af malkekøer pr. hektar. Det skriver new zealandske Dairy Industry Newsletter.

Miljøminister David Parker siger, at antallet af køer vil blive baseret på grænserne for næringsstoffer – altså mængden af næringsstof, der kan gå tabt fra en gård til et vandløb.

– Antallet af køer har allerede toppet og er på vej ned, men i nogle områder er antallet af køer pr. hektar højere, end miljøet kan klare, siger han.

Den økonomiske virkning af indgrebet er endnu ikke blevet vurderet. Men som tidligere bliver der ingen kompensation til landmændene. Så meget er vist.

Til netavisen RuralNews siger David Parker, at landmænd, som forurener vandmiljøet, skader New Zealands image og giver de virksomheder, der eksporterer fødevarer, problemer med afsætningen.

En høj betaling for landets fødevareprodukter er nemlig i høj grad baseret på, at forbrugerne opfatter New Zealand som “clean and green”, altså ren og grøn. Og på det punkt må der ikke være den mindste vaklen i geledderne, mener ministeren.

– Jeg er ikke som sådan mod malkebrug, men det står temmelig klart, at stigende mængder sedimenter og næringsstoffer i vores vandløb skyldes et intensivt landbrug, og her indtager malkebrugene en nøglerolle, siger han.

Han tilføjer, at han i fremtiden ser en del af den vigtige landbrugsregion South Canterbury skifte fra mælkeproduktion til planteavl og grønsagsproduktion, og at dette vil være “skønt for nationen”.

De nyeste tal viser, at der er i alt 4,8 mio. køer i New Zealand – i gennemsnit tre køer pr. hektar. Vi, der har besøgt New Zealand flere gange, vil vide, at miljøministeren har ganske ret i sine bekymringer. Landbruget er også i New Zealand ved at tage overhånd. Både hvad køer og får angår. Og det går også ud over turismen.

Men heldigvis så har de jo en miljøminister i New Zealand. Én, der kan råbe vagt i gevær, når miljøet er truet fra landbrugsside.

Tænk, om vi også havde en sådan herhjemme…

21. maj 2018

* Landmand “ommøblerer” Lundeborg Bæk

En landmand ved Lundeborg er idømt 10.000 kroner i bøde for at have udgravet og ændret på Lundeborg Bæk og et tilstødende vandløb. Dertil kommer ugentlige tvangsbøder, indtil han retablerer vandløbene. Det skriver Fyns Amts Avis. 

Landmand Axel Frederik Juul blev ved Retten i Svendborg idømt bøden for ikke at have fulgt Svendborg Kommunes påbud om at retablere, hvad han har ændret ved Lundeborg Bæk og et tilstødende mindre vandløb.

Problemerne startede tilbage i 2014, hvor landmanden gravede grus og sten op af de to vandløb på en strækning over godt en halv kilometer. Han gjorde vandløbene dybere, bredere og lavede fald. Derudover regulerede han hældningen på brinkerne. Resultatet var, at både bækkenes skikkelse og vandføringsevne blev ændret, og det er klart ulovligt.

Leder af Svendborg Kommunes Natur og Miljø-afdeling Birgitte Frederiksen fortæller, at det var en tilfældighed, der fik kommunen på sporet af ødelæggelserne, som for en dels vedkommende er sket i et skovområde.

– En medarbejder var på besøg i anden anledning og opdagede så, hvad der var sket med vandløbene. Der var tale om meget mere end blot den vedligeholdelse, som landmanden jo har pligten til. 

Det her var en ulovlig regulering, og derfor gav vi i foråret 2015 et påbud om, at vandløbene skulle retableres. Vi var i dialog med ham om, hvordan det skulle gøres, og han lavede noget af det. Men slet ikke det hele.

På et tidspunkt i august samme år var fristen overskredet. Vi udsatte den to gange – først til september og så til december. Derpå meldte vi sagen til politiet. Det sker meget sjældent. Vi vil helst løse sagen i en god dialog, siger Birgitte Frederiksen.

Konsekvensen af ommøbleringen af Lundeborg Bæk er set i et miljøperspektiv ret alvorlig. Ifølge Birgitte Frederiksen vil sådan et gravearbejde resultere i en større fosforudledning, og alt efter årstiden vil det være mere eller mindre skadeligt for dyrelivet i bækken.

Hun forventer dog, at Axel Frederik Juul med byretsdommen nu vil få genskabt vandløbet, så tæt på det oprindelige som muligt, så naturen kan vende tilbage.

– Kommunen skal føre tilsyn med arbejdet undervejs, og jeg regner da med, at det nu bliver gjort, siger Birgitte Frederiksen.

Axel Frederik Juul har af byretten fået en ny frist til 1. juli 2018. Overholder han heller ikke den, vil der falde tvangsbøder på 2.000 kroner hver uge, indtil arbejdet er udført.

Landmanden ønsker ikke at tale om sagen med Fyns Amts Avis, og hans advokat er efter flere henvendelser heller ikke vendt tilbage. Sagens anklager oplyser, at den dømte har valgt at anke sagen til landsretten med påstand om frifindelse.

21. maj 2018

* DN’s ønsker til den nye miljøminister

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har sendt en ønskeseddel til den nybagte miljøminister. Herunder er ønskerne til Jacob Ellemann-Jensen (V), der i lighed med sin forgænger også er fødevareminister.

Men som i modsætning til sin landbrugsorienterede forgænger har lovet, at han vil sætte miljøet foran fødevarerne. Indtil videre er han dog ufortrødent fortsat i Esben Lunde Larsens beskidte fodspor og har tilladt flere forurenende havbrug i Kattegat.

Men her er i hvert fald DN’s ønsker til den nye miljøminister:


Vand: Fokus på økologi, sprøjtefri zoner dér, hvor grundvandet dannes, og naturligvis en stærk pesticidhandlingsplan.

Naturperler: Et stærkt fokus på de danske naturperler. Kysterne skal sikres mod byggeri. Nationalparkerne skal have et langt større naturfokus og indhold. Naturperler skal fredes for at sikre biodiversitet, landskaber og for at binde naturen sammen.

Biodiversitet: Mål for naturen, mere urørt skov, fastholdelse af Natura 2000-områder, beskyttelse af vandløb og fjorde, at få udarbejdet en plan for at sikre de truede arter, og så skal Danmark have lagt en plan for de danske havområder.

Naturressourcer: Vi skal have en produktion og et forbrug, der er ikke er til skade for natur og miljø. Vi skal bruge naturressourcerne med større omtanke, og vi skal genbruge langt bedre og mere. Derfor skal der øget fokus på cirkulær økonomi.


Vor nye miljøminister Jacob Ellemann-Jensen understregede ved sin indsættelse, at han ville “sætte miljøet før fødevarerne”. Indtil videre har han desværre kun sikret, at vennerne i dansk havbrug får lov til en massivt forøget forurening af det Kattegat, der i forvejen gisper efter vejret. 

Men det var jo bare forventeligt. I et parti med endog meget tætte relationer til havbrugserhvervet og fiskerierhvervets kvotekonger. Og i en familie med en far, der for åben skærm opfordrer til illegal nedskydning og nedgravning af totalfredede ulve. 

Det bliver op ad bakke for DN’s Maria Gjerding. 

14. maj 2018

* Fordobling af bævere i Nordsjælland 

Antallet af bævere i Nordsjælland er fordoblet – fra 24 dyr til omkring 50. Det viser Naturstyrelsens seneste bævertælling, ifølge Frederiksborg Amts Avis.

Naturstyrelsens nylige bævertælling viste, at bæverbestanden i området fra Holløse Bredning i Nord til Pøleåen ved Hillerød i syd er i klar fremgang:

– Vi har talt, at der er cirka 13 territorier med bo og lignende med bævere, siger skovrider Jens Bjerregaard.

– Dette tal skal man, ifølge erfaringer fra blandt andet Tyskland, gange med cirka 3,6. Så det er altså omkring 45-50 bævere. Sidste år sagde vi omkring 40. Så bæverne i Nordsjælland er i vækst. Vi er absolut tilfredse med tallet. Vi var færre observatører, så det kan godt have påvirket tallet, men det er et godt estimat, siger Bjerregaard.

Naturstyrelsen har hidtil afholdt to årlige tællinger, men er nu gået ned på en enkelt.

De første bævere blev under stor bevågenhed sat ud ved Holløse Bredning i 2009 og ved Arresøen i 2010. Siden 2009 er der af i alt tre omgange udsat 24 bævere – som altså nu har formeret sig til det dobbelte.

Gribskov Kommune var sammen med Hillerød og Halsnæs inviteret med på Naturstyrelsens tællinger, hvor Naturstyrelsens egne folk og “venner af huset” også deltager.

Man sætter bævere ud i naturen for at genskabe det varierede miljø, som var engang, men ikke er længere.

14. maj 2018 

* Biomasse hindrer energiomstilling

Det nuværende høje forbrug af biomasse i danske kraftvarmeværker er kortsigtet og skader den grønne omstilling. Derfor bør Danmark skrue ned for biomassen, mener Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Der bliver i disse år udbygget massivt med biomasseværker i Danmark. Årsagen er den, at biomasse er afgiftsfritaget sammenlignet med andre brændsler, og at det betragtes som CO2-neutralt. Og så den falske forestilling om, at det samtidig er gavnligt for miljøet. 

Det er da også delvist rigtigt, for det er jo et første skridt i den rigtige retning – i udfasningen af de skadelige fossile brændstoffer som kul, olie og gas. Og derfor bliver biomasse i høj grad brugt til at fortrænge fossile brændsler som kul i kraftvarmeproduktionen. 

Men den stigende afbrænding af træ er problematisk, mener Danmarks Naturfredningsforening, der opfordrer regeringen til med en ny energiaftale at skrue ned for biomassen. Det siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding:

– Problemet er, at biomasse står i vejen for nogle reelle vedvarende løsninger, som eksempelvis vind eller sol, siger Reumert Gjerding.

Danmarks Naturfredningsforening frygter, at udbygningen af biomasseanlæg vil låse energisystemet fast, så det bliver svært at omstille til reel vedvarende energi. Hvis det ikke sker, vil det blive svært at nå FN’s klimamål om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader, hvilket Danmark har forpligtiget sig til.

14. maj 2018

* Biomasse bør udfases i 2040

Danmarks Naturfredningsforening foreslår derfor i et nyt energipolitisk udspil, at biomasse allerede i 2040 bør være udfaset helt fra det danske energisystem. Derudover bør der laves delmål for, hvor meget vedvarende energi som sol og vind skal fylde i energiforsyningen frem mod 2040.

Vi ærgrer os over, at man netop nu i stor stil bygger nye biomassefyrede kraftværksblokke på decentrale værker. Det er logisk, at branchen vælger dette skifte fra kul til biomasse, da det både flugter med den aktuelle energipolitik og giver mening for aktionærerne. 

– Men for klimaet giver det desværre ikke mening. De nye biomasse-værker vil stå i 25-40 år, før de er udtjente, og vil i størstedelen af denne periode blokere for overgangen til rigtigt vedvarende energi, siger DN’s Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

– Vi har allerede alternativer, der er billigere og bedre end biomasse, og som ikke medfører de samme udfordringer for klima, natur og biodiversitet.

Varmepumper i energiforsyningen er allerede i dag et reelt alternativ til biomasse på decentrale værker. Energien til varmepumper kan komme fra vedvarende energi som vind eller sol, men også fra overskudsvarme fra industri.

Inden for få år vil varmepumper også være et reelt alternativ for store kraftvarmeværker. Dette er bl.a. underbygget af energisystemforskerne fra Aalborg Universitet.

På Nordjyllandsværket har man eksempelvis annonceret, at man så vidt muligt ønsker at springe biomassen over og gå direkte til “rigtigt vedvarende energi” inden 2030.

14. maj 2018

* Skovfældning underminerer klima-indsats

FN’s klimapanel har for nyligt igen understreget, at der i fremtiden vil blive brug for såkaldt negative CO2-emissioner. Det betyder med andre ord, at der er brug for direkte at suge CO2 ud af atmosfæren. Her er skovene det vigtigste og billigste virkemiddel, og derfor nytter det ikke at fælde træerne og bruge flis som biobrændsel.

Ifølge fremskrivninger fra EU-kommissionen vil optag og lager af CO2 i bl.a. de europæiske skove næsten halveres frem mod 2050. Samtidig viser tal fra industrien, at efterspørgslen på træpiller er mere end tredoblet siden 2016.

– Den øgede biomasseafbrænding er katastrofal for klimaindsatsen. Hvis den fortsætter, så vil det gøre det umuligt at nå målet om at holde den globale temperaturstigning under to grader. Derfor er det fuldstændig afgørende, at der bliver sat fokus på at nedbringe forbruget af træ i vores energisystem, siger Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening og fortsætter:

– Den samlede masse af træ, der kan optage CO2, bør stige, men i stedet ser vi nu, at efterspørgslen efter biomasse stiger eksplosivt. Det hænger simpelthen ikke sammen. Vi vil gerne appellere til, at man i den kommende energiaftale understøtter en så hurtig udfasning af biomasse som muligt.

En udfasning kan støttes med kloge afgifter, udviklings- og demonstrationsstøtte til store varmepumper, skærpede krav til biomassecertificering mv.

14. maj 2018


* Ikke-bæredygtig biomasse

Der hersker en del forvirring omkring brugen af biobrændsel som eksempelvis træflis.

Mange tror per automatik, at træflis er et klimavenligt brændsel. Men skal brugen af træflis være klimaneutral, så må der plantes nyt træ i samme takt, som der afbrændes træflis. Helst mere. 

Med den øgede brug af biobrændsel er der dels et øget pres på vore vigtige skove og deres betydning for biodiversiteten – dels en netto stigende CO2-udledning fra afbrændingen.

Biomassens største betydning for klimaet ligger i udbygning af skovene, hvis træer netop fjerner CO2 fra atmosfæren og indbygger den vigtige klimagas i deres biomasse.


* Exit miljøminister

Vor manglende miljøminister Esben Lunde Larsen (V) meldte pludselig ud, at han ikke stiller op til næste Folketingsvalg. Han meldte også ud, at han heller ikke er miljøminister længere. I stedet er posten overtaget af Jacob Ellemann-Jensen (V), som er søn af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V).

Udskiftningerne skal nok ses i lyset af, at Esben Lunde Larsen var den næstmindst populære af samtlige regeringens ministre. Og den suverænt mest upopulære. Hans totale mangel på interesse for vandmiljøet og store kærlighed til landbruget, som han selv er opvokset i, fik ham til aldeles at glemme sit ansvar og posten som miljøminister.

Ikke at det på nogen måde generede landbrugspartiet Venstre. Snarere tværtimod. Men regeringspartiet Venstre måtte erkende – via meningsmålingerne – at det ikke gik så godt med håndteringen af miljøet. At danskerne var blevet noget urolige over og utilfredse med den totale favorisering af landbruget på evig bekostning af miljøet.

Verdensnaturfonden WWF opsummerede den afgåede miljøministers gerninger nogenlunde således: 

– Under Esben Lunde Larsen har vi for eksempel fået tilladt jagt på vilde dyr i deres yngletid. Vi har åbnet op for flere storforurenende havbrug samt fjernet de randzoner, der skulle beskytte åer og søer. Esben Lunde Larsen har kamufleret sandheden og skjult de rigtige kvælstoftal i Landbrugspakken. Han har gjort landmændene til formænd for nationalparkerne og beskyttet fiskeriets stenrige kvotekonger.

Det blev til sidst for meget, og derfor valgte statsministeren i stedet at indsætte Jacob Ellemann-Jensen (V), hvis joviale facon mange holder af. Men hvis rygte på miljøområdet desværre heller ikke var uplettet. Således brugte Ellemann junior 25 års miljøarbejde i Havørred Fyn (se tidligere artikel) til at blive valgt ind i Folketinget. Uden selv at have haft det mindste med det store miljøarbejde at gøre. 

Læs mere om Esben Lunde Larsen i artiklen “Esbens Eftermæle“.

7. maj 2018

* Enter miljøminister

Vel inde i Folketinget kvitterede Jacob Ellemann-Jensen så for tilliden med – som Venstres nye politiske ordfører – at lancere den forhadte Landbrugspakke, som målrettet søger at trække tæppet væk under de mindre, men uhyre vigtige gydevandløb i Danmark.

Dem ønsker landbruget ud af lovmæssig beskyttelse, så de fremover kan renses og graves op efter landbrugets behov. Naturligvis til stor skade for ørredbestandene i dem. Som de fleste læsere af disse sider nok ved, så er det de små vandløb, som mange steder er de største producenter af ørreder.

Sammen med den tidligere miljøminister Esben Lunde Larsen, Danmarks Sportsfiskerforbund og turistorganisationen Fishing Zealand plus et par andre aktører forsøgte Jacob Ellemann-Jensen sidste forår at afstikke kursen for fremtidens fisketurisme i Danmark – i en lille, lukket kreds.

Der var kun inviteret repræsentanter fra nogle ganske få procent af Danmarks lystfiskere. De foreninger og organisationer, der selv bad om at være med til at præge dansk lystfiskeris fremtid, blev høfligt afvist.

Der var skam sket en omhyggelig udvælgelse af mødedeltagerne inden da, lød det venlige afslag, som ikke just var præget af noget demokratisk sindelag fra arrangørernes side.

Ét år senere er stadig ikke kommet et referat fra den lukkede konference. Den forhadte guideuddannelse er dog tilsyneladende nedlagt. Dette efter at guiding blev forbudt ved berømte fiskevande som Vejle Å, Skjernå og Storå. Man havde lige glemt at spørge de lokale først.

Ellemann juniors far sidder stadig i Dansk Laksefond sammen med den tidligere indehaver af det japansk ejede Musholm havbrug, der på et tidspunkt af de lokale miljømyndigheder blev udnævnt til at være den “største enkeltforurener af Storebælt”. Selvsamme Musholm er ikke uventet også blandt ansøgerne til de planlagte nye havbrug – til gratis forurening af Kattegat. 

Så det bliver nu Ellemann juniors sandsynlige opgave at trumfe de allerede planlagte forurenende havbrug igennem i det Kattegat, der allerede gisper efter vejret. Hvor 117 ud af 119 lokaliteter stadig ikke lever op til miljømålene i EU’s Vandrammedirektiv.

Dette naturligvis under skyldig hensyntagen til partifællen Jacob Jensen (V), der – ud over at sidde i Folketinget som Venstres finansordfører – også har en lønnet bestyrelsespost i selvsamme Musholm havbrug, der nu søger om tilladelse til udvidelse af produktionen og forureningen længere oppe i Kattegat.

Vor nye miljøminister har dog allerede undsagt den gamle og udtalt, at for ham kommer miljøet før fødevarerne. Han har ligeledes måttet undsige sin egen far, der jo for åben skærm opfordrede til, at man nedskød og efterfølgende nedgravede den totalfredede ulv i den jyske muld.

Det skal således blive rigtigt spændende at følge den nye miljø- og fødevareminister – i tiden op til det kommende Folketingsvalg. At se, om miljøet virkelig kommer før fødevarerne.

I så fald bliver der jo ingen nye forurenende havbrug.

7. maj 2018

* Quinoloner på dagsordenen

Flashback: Der var forvirring til det sidste i Folketingssalen, da lovforslag 111 om kompenserende maritime virkemidler sidste år skulle 3. behandles og endte med at blive vedtaget.

Alternativets ordfører på området, Christian Poll, mente nemlig, at helt nye oplysninger i P1 Morgen omkring brugen af quinoloner – et bredspektret antibiotika, som i stor stil bruges til at behandle fisk i havbrug for sygdomme – måtte medføre, at sagen blev sendt tilbage til udvalget for yderligere behandling.

Men med næsten det snævrest mulige flertal – 54 stemmer imod og 51 for – så blev Polls forslag desværre forkastet, og loven om flere forurenende havbrug i Kattegat blev efterfølgende vedtaget med et klart flertal – med stemmerne 81 for og 22 imod. Regeringen plus Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet med.

Det bredspektrede antibiotika, som Christian Poll ville have undersøgt nærmere, og som også Enhedslisten Maria Reumert Gjerding nævnte i sin tale ved 3. behandlingen af L111, er i følge Hans Jørn Kolmos, professor og overlæge ved Odense Universitetshospital, til fare for folkesundheden:

– Den største mængde af den her antibiotika kommer ikke i fiskene, men havner i stedet på bunden, hvor det bliver optaget i snegle og meget andet. Her lever der også bakterier, som er farlige for mennesker, og hvis de bliver resistente overfor antibiotika, så kan vi ikke behandle folk, som bliver syge med de her bakterier, udtalte Hans Jørn Kolmos til P1 Morgen.

Netop quinoloner er på både EU’s og WHO’s liste over stoffer, som man skal være særlig kritisk overfor at bruge. Fiskeindustrien i Danmark brugte i følge P1 Morgen over 1.000 kg af stoffet sidste år, mens landbruget blot brugte omkring 4 kg. Ét helt ton antibiotika.

– Når havbrugene får lov til at bruge de her stoffer, så ligger der også en miljøvurdering forude for brugen, og vi kan ikke genkende de her problemer, som bliver beskrevet. Men jeg er ikke enig i, at forbruget af de her stoffer er steget, men der kan komme udsving afhængigt af årene.

Sådan lød det ikke overraskende fra Brian Thomsen, direktør for brancheorganisationen Dansk Akvakultur, til P1 Morgen. Ham har vi siden fået mange “usande påstande” fra, når det planlagte svineri i Kattegat skulle retfærdiggøres. 

Vi må endnu engang konstatere, at der i Folketinget er et overvældende flertal for at sætte folkesundheden over styr – så en lille håndfuld havbrugere kan blive endnu rigere. Selv i Socialdemokratiet er man begejstrede for denne omfordeling af goderne i det danske velfærdssamfund, som er under systematisk nedbrydning i disse år.

7. maj 2018

* EU-nej til neonikotinoider

På trods af dansk modstand valgte EU for ganske nylig at stille sig på biernes side og forbyde sprøjtegiftene neonikotinoider.

Et flertal af EU’s medlemslande blev fredag enige om at forbyde insekticiderne, der går under navnet neonikotinoider eller i folkemunde bare neonics.

Det er et af verdens mest anvendte sprøjtegifte, men på grund af den fare, neonics udgør for både vilde bier og honningbier, bliver brugen af dem forbudt indenfor de næste seks måneder.

– Det er en sejr for naturen, fordi det altid er svært at få naturens behov sat over landbrugserhvervets. Men her har langt de fleste EU-lande heldigvis valgt at tage biernes parti, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

En rapport fra EU’s agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, fastslår, at neonikotinoider udgør en fare for biers liv, og fremover må neonics derfor kun anvendes i lukkede systemer såsom drivhuse. Reelt har sprøjtegiftene været forbudt siden 2013.

Danmark har aldrig tilladt at sprøjte med neonics, men har i tre år i træk givet dispensation til at bejdse først og fremmest rapsfrø med neonics, inden de bliver sået i efteråret. Modsat EFSA vurderer Miljøstyrelsen i Danmark, at den danske anvendelse af sprøjtegiftene ikke udgør en risiko for bier.

Danmark stemte derfor sammen med Tjekkiet og Rumænien som de eneste imod et forbud fredag. Et rigtig fint selskab at være i. Specielt da når vi vel i forvejen har noget nær verdensrekord i at give dispensation til brug af ellers forbudte sprøjtegifte…

7. maj 2018

* Slut med automatiske dispensationer

– Også de danske bier skal selvfølgelig have maksimal beskyttelse. Vi vil nu arbejde for, at Danmark følger EU-forbuddet og ikke per automatik bruger muligheden for dispensation, så dagens afstemning bliver et endeligt farvel til neonikotinoiderne.

Det siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening. I efteråret samlede DN derfor over 20.000 underskrifter imod “bidræberne”, som neonikotinoiderne populært også kaldes. 

Kemilandbrugets ligegyldighed over for de vingede bestøvere skyldes et langt stykke hen ad vejen, at deres egne primære afgrøder – beregnet til foderbrug – er selvbestøvende eller vindbestøvede. De behøver således ikke at blive bestøvet af bier. Så pyt med alle de andre planter. De må klare sig selv.

Neokontinoiderne dræber ikke bierne direkte, men de påvirker biernes modstandsdygtighed over for sygdomsangreb. De gør samtidig bierne desorienterede, så de ikke kan finde tilbage til deres stader.

Både honningbier og vilde bier forsvinder, og seneste vinter døde hver femte bifamilie, viser tal fra Danmarks Biavlerforening. Det er fjerde år i træk, at vinterdødeligheden stiger.

I Danmark er tre ud af 29 danske humlebi-arter allerede uddøde, mens yderligere ni arter er truede.

7. maj 2018

*

Retten til forurening for Retten

Samfundets ret til at beskytte grundvandet mod landbrugets forurening bliver kernen i kommende historisk retssag. Det skriver sn.dk.

For første gang nogensinde skal landmændenes brug af sprøjtemidler på markerne således afprøves i en retssal. Og det kan få stor betydning for, hvordan kommunerne i hele landet beskytter drikkevandet fremover.

Egedal Kommune nordvest for København er bannerfører i en kamp, der trækker tråde til en række andre kommuner. Kommunen forbød i 2016 som den første brug af sprøjtemidler på 67 hektar jord nær en vandboring ved landsbyen Søsum. Det skete for at beskytte grundvandet.

Landmandsorganisationen Landbrug & Fødevarer klagede på vegne af ni lokale landmænd over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Men kort før jul i 2017 gav nævnet kommunen ret. Det har Landbrug & Fødevarer nu besluttet at få afprøvet i retten.

– Sagen er uhyre principiel. Kommunens påbud til landmændene hviler på frygt og er ikke fagligt i orden, og det kan få uhyggelige konsekvenser for andre sager rundt i landet, siger viceformand Lars Hvidtfeldt fra Landbrug & Fødevarer.

Landbruget har lignende klagesager ved Miljø- og Fødevareklagenævnet kørende i Sønderborg, Aalborg og Aarhus. Også andre kommuner overvejer en markant hårdere kurs mod sprøjtemidler af hensyn til det rene drikkevand.

– Det er helt rimeligt, at danskerne kræver rent drikkevand. Men de stoffer, der er fundet i grundvandet, handler om fortidens synder. I dag har vi en effektiv godkendelse fra Miljøstyrelsen af de bekæmpelsesmidler, som landbruget bruger, siger Lars Hvidtfeldt.

Det kalder seniorrådgiver Walter Brüsch fra Danmarks Naturfredningsforening det rene volapyk. Han har som geolog og statens ekspert i 30 år hos GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) beskæftiget sig med pesticiders påvirkning af grundvandet:

– Vi bliver ved med at finde stoffer i grundvandet, der i løbet af de seneste 10-30 år har bevæget sig derned. Det samme vil selvfølgelig ske om nogle år med de stoffer, der lige nu er godkendt, siger Brüsch.

– Det kan ikke være rigtigt at vores børn og børnebørn fortsat skal slås med de samme problemer i fremtiden, siger han.

28. april 2018

* Bayer og Monsanto fusionerer

Så skete det, der ikke måtte ske: Verdens to største giftproducenter fusionerer og sætter sig hermed på verdensherredømmet. Med EU’s og danske Margrethe Vestagers velsignelse.

Der var store forventninger til fremtiden, da Werner Baumann fra den tyske kemigigant Bayer og Hugh Grant fra den amerikanske frø- og giftgigant Monsanto i september 2016 mødtes for at drøfte den største fusion nogensinde mellem to agrokemiske selskaber.

– Sammen vil vi skabe og forme fremtiden for landbruget, sagde tyske Werner Baumann.

– Vi tror på, at denne sammenlægning med Bayer repræsenterer den mest uimodståelige værdi for vore aktionærer, supplerede amerikanske Hugh Grant.

Monsanto’s topchef selv fik sidste år en lønforhøjelse på 64 procent – til 19,5 millioner dollar – og har nu sikkert udsigt til yderligere millioner i lønposen. Det er nærmest ufattelige store summer, der tjenes i giftbranchen. Milliarder af dollar og euro. 

Smilene var i hvert fald store i Bayers hovedkvarter i Leverkusen og hos Monsanto i St. Louis, da EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager efter trekvart års granskning sagde god for fusionen og accepterede Bayers opkøb af Monsanto for 66 milliarder dollar.

Set udefra en ganske uforståelig beslutning, som blot gør det endnu sværere for EU at håndtere giftproducenterne.

Nu, hvor ejerskabet er flyttet til Europa, vil det om muligt blive endnu sværere end hidtil at bremse Monsanto’s glyphosat – aktivstoffet i plantegiften RoundUp. Selv den franske præsident Macron vil fremover måske se mildere på glyphosat, når giften ikke længere er på rene amerikanske hænder.

28. april 2018

* Økomilliard til omlægning

For nylig præsenterede Dansk Folkeparti sammen med regeringen en vækstplan, der skal sætte fart på dansk økologi. Den indebærer blandt andet 1,1 milliarder kroner til økologisk omlægning.

Der er fart på salget af økologiske produkter, og udlandet har for alvor fået øjnene op for produkterne. Med det in mente offentliggjorde Dansk Folkeparti og regeringen for nylig en vækstplan for dansk økologi, hvor 39 tiltag vil styrke Danmarks økologiske position. Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.

Et af de bærende elementer i den nye plan er, at der i 2018 og 2019 skal afsættes knap 1,1 milliarder kroner til at støtte konventionelle landmænd, der vil omlægge til økologisk produktion.

Interessen for at omlægge til økologi har været kraftigt stigende i de seneste år, og aftalen mellem regeringen og DF sikrer nu en finansiering af søgning til omlægning til økologi på niveau med den gennemsnitlige søgning i 2015-2017.

Det forventes, at omlægningstøtten vil øge det økologiske areal i Danmark med 67.200 hektar til i alt 305.000 hektar. Det er et landbrugsareal, som er større end hele Fyn.

– Økologien stormer frem, og aldrig har økologi fyldt så meget i indkøbskurvene, i køleskabene og på tallerkenerne hos danskerne. Og aldrig har interessen for at omlægge til økologi hos danske landmænd været større, siger Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen.

– De seneste to år har regeringen givet økonomisk støtte til, at et areal, der svarer til omkring 150 fodboldbaner, hver eneste dag bliver omlagt fra konventionel landbrugsjord til økologisk, siger han.

– Med en vækstplan for dansk økologi og en garanti for, at der er penge til at fortsætte omlægningen til økologi hos danske landmænd, vil regeringen udbygge Danmarks position som en af verdens førende økologinationer.

28. april 2018

* 39 økologiske initiativer

For at udvikle økologien besluttede regeringen og Dansk Folkeparti med Fødevare- og landbrugspakken, at der skulle nedsættes et økologisk erhvervsteam, som skal komme med anbefalinger til, hvordan den økologiske sektor kan blive stærkere.

Det er anbefalingerne fra det økologiske erhvervsteam, der nu munder ud i en vækstplan med 39 konkrete initiativer.

Hovedelementerne i vækstplanen er blandt andet, at det skal være lettere at være økolog; at der bliver investeret i forskning og udvikling i økologi; at der kommer krav til natur og klima i økologien, og at økologerne får bedre adgang til gødning og en styrket eksport.

– Danmark står stærkt på det økologiske marked, men vi må ikke gå i stå. Vækstplanen skal være med til at styrke den danske førerposition. En af de store udfordringer for, at økologien kan vokse sig stærkere og udvikle sig, er mangel på gødning til de økologiske marker, siger Esben Lunde Larsen og fortsætter:

– Her kan en løsning være at gøre det lettere at bruge madaffald fra byerne som gødning. Det kan løfte økologien, og det kan bidrage til en mere cirkulær økologi.

Midlerne til Økologisk Arealtilskud finansieres via det danske Landdistriktsprogram, der er medfinansieret af EU.

– Omlægningstilskuddet tjener til at minimere den økonomiske risiko i omstillingsperioden, og det bør også gælde for landmænd, der foretager en gradvis omlægning eller senere udvider produktionen, siger Karen Hækkerup, direktør i Landbrug & Fødevarer. Hun bakkes op af Helle Borup Friberg, som er administrerende direktør i Økologisk Landsforening.

Søndag den 15. april kunne interesserede danskere igen komme ud og opleve øko-køernes begejstring over at blive lukket ud på græs efter en lang vinter i stalden. 72 økologiske gårde over hele landet holdt da den årlige Økodag.

Den officielle åbning fandt sted på gården Hagens Mølle i Midtjylland, hvor tv- og radiovært Anders Lund Madsen, åbnede stalddørene og kommenterede “køernes kåde forårsdans”, som det så smukt lød i invitationen.

28. april 2018

* Jammer fra Jammerbugt

Vi oplever netop nu en usædvanlig stigning i grundvandstanden i den nordjyske Jammerbugt kommune. Det skriver LandbrugsAvisen. 

Vandet er i fuld gang med at oversvømme de nordjyske marker, og det er ikke kun landbruget, der lider og klager over den megen regn, som er faldet i det seneste halve års tid. Også en række sommerhusejere lider.

Det mærkes tydeligt i Jammerbugt kommune, hvor den blandt andet er gal nord for Blokhus, siger Henrik Damsgaard, afdelingsleder i Vand- og Natur i kommunen, til DR Nordjylland.

Nogle af de steder, kommunen jævnligt måler grundvandsstanden, er vandet steget med 70 cm indenfor det seneste halve år.

– Så stor en stigning er altså ikke noget, vi har set før. Det skal ikke stige ret meget højere, så står der direkte blankt vand på jordoverfladen, siger Henrik Damsgaard.

Rye Å bidrager mere og mere til problemerne. Derfor bliver der de to næste år i regi af Limfjordsrådet lavet forundersøgelser i tre nordjyske kommuner med henblik på at etablere nye vådområder ved Nordjyllands eneste større vandsystem.

Som bekendt hævede Nordjylland sig af havet, da isen efter sidste istid trak sig tilbage og lettede på trykket. Store dele af landet nord for Limfjorden er derfor lavtliggende, tidligere havbund.

28. april 2018


* Ulven kommer

Hysteriet breder sig i lille Danmark.

Resistente MRSA bakterier fra svinefabrikkerne er mange gange farligere end selv den farligste ulv. De dræber nemlig mennesker. Indtil videre endda flere.

Men MRSA bakterierne må alligevel godt være her. Det må ulven derimod ikke. Den dræber nemlig får.

Det er svært at se logikken.

www.twitter.com/steenulnits


* Til bunds med Sea Shepherd

Dyreværns- og miljøorganisationen Sea Shepherd brugte her i den forgangne vinter tre måneder på at kortlægge havbunden i det trawlfredede Øresund.

De havde dykkere nede, som på video kunne dokumentere det omfattende ulovlige fiskeri, der alligevel regelmæssigt foregår. I et ellers fredet område. I torskenes gydetid. I et område, der ligger tæt på land, og som derfor burde være let at overvåge for Fiskerikontrollen.

Det ulovlige fiskeri sker sågar med tunge trawl, der ikke bare fanger fredede gydefisk, men som samtidig også ødelægger havbunden. Og det sker med spøgelsesgarn, der bare fisker videre, når de er blevet efterladt på bunden.

– Fiskerikontrollen? Tjaeh. De har åbenbart andet og bedre at bruge deres sparsomme ressurser til. Se selv Sea Shepherds optagelser såvel over som under vandet:

21. april 2018

* Til vejrs med EarthNow

At udforske planet Jorden fra sit eget hjem er ikke noget nyt. Google Earth har længe haft noget nær monopol på dette og gjort det let for alle med adgang til computer eller smartphone.

Men hvis du i stedet for at se ofte forældede stills af dit eget hus og din egen carport hellere vil udforske hele planet Jorden i realtid, hvad gør du så?

Ifølge netmediet Engadget hedder løsningen “EarthNow”. Rumfoto-firmaet EarthNow ønsker nemlig at etablere en konstellation af satellitter hele vejen rundt om Jorden, der kan streame live video overalt fra planeten – med en latenstid på blot et enkelt sekund eller to. 

Tjenesten er rettet mod “højværdi virksomheder og regeringer” og kan give disse værdifuld information om stormovervågning, væbnede konflikter, naturkatastrofer og ulovligt fiskeri – for blot at nævne nogle få muligheder. 

Og det er ikke noget luftkastel. EarthNow har allerede støtte fra Bill Gates, Airbus, SoftBank og Intellectual Ventures.

Det er også nødvendigt, da det vil blive et meget dyrt projekt. Ifølge en pressemeddelelse er “hver eneste satellit udstyret med en hidtil uset mængde computerkraft, herunder flere CPU-kerner end alle andre kommercielle satellitter tilsammen.” 

Videobearbejdning og -komprimering er strømforbrugende, og satellitterne har en ret begrænset strømforsyning. Så det vil være en ganske stor udfordring at finde ud af, hvordan man får det hele til spille sammen – samtidig med at kvaliteten er høj og latenstiden lav.

Europæiske Airbus vil være ansvarlig for at producere de faktiske satellitter i sine Toulouse, Frankrig og Florida, USA faciliteter. Det står endnu ikke helt klart, hvor mange der vil blive bygget. 

Det beløb, der allerede er investeret i virksomheden, er heller ikke kendt. Men i betragtning af investorernes stamtavle vil det sandsynligvis være en temmelig betragteligt. EarthNow er endnu i så tidligt et stadie, at der ikke er nogen konkret tidslinje for projektet. 

Men i betragtning af den opbakning, det allerede har, så ser vi givet de første resultater inden for de næste 2-3 år.

Det vil give helt nye muligheder for overvågning af blandt andet piratfiskeri og ulovlig hvalfangst i hidtil utilgængelige egne af vor Blå Planet. End ovennævnte Øresund…

21. april 2018

* Havbrug i internationalt farvand

Et af argumenterne for at anlægge nye havbrug er altid de arbejdspladser, det skaber til lokalområdet. 

Sådan ser fremtidens fiskeopdræt imidlertid ikke ud, hvis det står til et chilensk firma. De er nemlig ved at udvikle det første førerløse fartøj til fiskeopdræt i internationalt farvand.

Erfarne fiskeopdrættere i Chile ligger netop nu i forhandlinger med internationale investorer om at udvikle førerløse fartøjer til fremtidens lakseopdræt. Med store indbyggede besparelser på mandskabssiden. Det fortæller netmediet iLaks.no.

Det chilenske opstartsselskab Ocean Arks Tech (OATECH) planlægger i første omgang to fartøjer, der kan producere knap 4.000 tons laks fordelt på fire og otte bure eller kar. Trimaranen kan flyttes til gode produktionsområder til lakseopdræt – eller blot undvige negative vandtemperaturer, algerblomster og storme.

– Dette fartøj er designet til lande, der ikke har lovgivningsmæssigt grundlag for fiskeopdræt nær kysten. Skibet kan operere i internationalt farvand, hvilket gør det muligt for offshore og bæredygtig akvakultur at bevæge sig rundt i dets naturlige element, siger Rodrigo Sánchez Raccaro, som er direktør og grundlægger af OATECH til iLaks.

Opdrætter Spioner Cristino Stange, der engang stod bag 70 procent af Chiles smoltproduktion, er en anden af ​​veteranerne. Rodrigo Fernandez, en marinearkitekt og ingeniør med mere end 15 års erfaring i opførelse af fartøjer til akvakultur og fiskeri, er også med i teamet.

– Vi har brugt al vores viden og erfaring i design, konstruktion og udvikling af dette fartøj, sagde Raccaro. Og dimensionerne er ganske imponerende: 

Fartøjerne er 170 meter lange og 60 meter brede, og de skal kunne klare bølger på op til syv meter. De har et diesel-elektrisk fremdriftssystem på 4.000 kW, men kan bugseres efter behov. Skibet kan sejle helt uden besætning i tre uger, men personale kan om nødvendigt transporteres. Det er således minimalt, hvad der kommer af nye arbejdspladser i forbindelse med driften af de nye fartøjer.

Der er plads til 450 tons foder ombord. Det betyder som nævnt, at skibene kan være på havet i tre uger uden yderligere forsyninger.

Uden mandskab, vel at mærke…

21. april 2018

* Plastnedbrydende enzym fundet

Der er forskere rundt omkring i verden, som har dedikeret deres forskning til at finde en løsning på den voksende plastforurening. Nu ser det så ud til, at en gruppe forskere rent faktisk har fundet et muligt svar. Og de snublede over det ved et tilfælde. 

Forskerne fandt, at de med nogle få kunstgreb kunne omdanne et muteret enzym fra en bakterie, der spiser plast, til i løbet af få dage at nedbryde den selvsamme plast, det ellers tager århundreder at nedbryde i havet.

Den overraskende opdagelse blev gjort, da forskere begyndte at undersøge strukturen af ​​en bakterie, der blev fundet på en affaldsplads i Japan. Bakterien producerede et enzym, som holdet studerede ved hjælp af Diamond Light Source, en intens stråle af røntgen 10 milliarder gange lysere end Solen. 

I starten lignede enzymet et, som er udviklet af mange slags bakterier til nedbrydning af cutin – en naturlig polymer anvendt af planter som beskyttende lag. Men efter lidt forsigtig manipulation forbedrede enzymet hurtigt sin evne til at spise polyethylenterephthalat (PET) – en type plastik, der anvendes i drikkeflasker.

Professor John McGeehan, som ledede forskningen fra University of Portsmouth, sagde til avisen The Guardian, at opdagelsen var “lidt af et chok”, men at den kunne få betydning for det voksende globale plastproblem. 

PET-flasker, der for øjeblikket går til genbrug, kan kun omdannes til fibre til tøj og tæpper. Det nye enzym vil i stedet kunne bruges til at bringe plast helt tilbage til dets oprindelige komponenter. 

– Det vil betyde, at vi ikke behøver at grave mere olie, og det vil i princippet reducere mængden af ​​plast i miljøet, sagde McGeehan.

Der findes eksempler på, at industrielle enzymer som dem, der anvendes i vaskemidler og biobrændstoffer, er blevet forbedret til at arbejde op til 1.000 gange hurtigere på få år. Professor McGeehan mener, at det samme kunne være muligt med det nye enzym: 

– Det giver os mulighed for at bruge al den teknologi, der anvendes i anden enzymudvikling og på få år udvikle et superhurtigt enzym. 

Ifølge holdet kunne potentielle fremtidige anvendelser for enzymet omfatte udsprøjtning i havet – over de enorme øer af flydende plast for at nedbryde materialet.

21. april 2018

* “Gyllegrever og Kvotekonger”

Roskilde har også brug for en anden regering. For det, Lars Løkke står for, rammer Roskilde ekstra hårdt. Det rammer Roskilde, når man skærer ned på uddannelse og forskning. Når man er i lommen på gyllegrever og kvotekonger, der dikterer miljøpolitikken. Og når man ødelægger velfungerende arbejdspladser og flytter dem ud af hovedstadsområdet.

Det sagde den tidligere potentielt kommende folketingskandidat i Roskilde, Niels Jespersen (S).

Det er imidlertid ikke kun Roskilde, som har brug for et nyt regime. Det har hele landet. Intet land er tjent med at være styret af “gyllegrever og kvotekonger”, som Niels Jespersen så rigtigt sagde.

Han klarede imidlertid ikke kampvalget mod Mette Gjerskov. Ærgerligt, for netop hun har en stor aktie i, at de resistente MRSA-svinebakterier ikke blev bremset i tide. Mette Gjerskov sov nemlig sødt på sin vagt, da en vigtig rapport om emnet passerede hen over hendes ministerielle skrivebord – med fatale udeladelser i teksten til følge.

Men Venstre var så godt tilfredse hermed, at de slet ikke klagede over dette ellers eklatante ministersvigt. Det passede dem nemlig rigtig fint.  Så de gode græd, mens de onde svinebønder bare lo…videre.

Og gyllegreverne og kvotekongerne behøver bestemt ikke frygte efter næste valg. Uanset udkommet.

Også da vil der være godt med gylle i luften. Og skidtfisk i posen.

21. april 2018

 


* Fåreflokken…

Socialdemokratiet har helt tabt sutten og hyler nu også med. De tør ikke andet end at følge fårene i Blå Flok. For der er jo snart folketingsvalg…

Nu skal ulvene indhegnes – hvor det før var fårene, der skulle bag hegn… Måske er det for at beskytte de totalfredede ulve mod skydegale vestjyder, der kører rundt i landskabet med skudklare våben i bilen?

Vi bliver snart nødt til at omdøbe Folketinget til Fåreflokken…

www.twitter.com/steenulnits


* Totalforbud mod trawl i Øresund

Efter de seneste ugers mediedækning af ulovligt trawlfiskeri på Øresund mødtes Folketingets fiskeriordførere for nylig for at drøfte, hvordan man kommer problemet til livs.

Allerede inden mødet sagde fiskeriminister Karen Ellemann til TV 2 Lorry, at hun vil se på, om man kan forbedre kontrollen. Nu foreslår SF så, at man totalt forbyder trawlfiskeri i hele Øresund, også i den nordlige del, der ellers hidtil har været eneste undtagelse i trawlforbuddet fra 1932.

Området kaldes for “Kilen” ligger nord for Ellekilde Hage og den svenske by Lerberget. Her må der trawles mere end tre sømil væk fra den danske kyst og fire sømil fra den svenske – uden for torskens gydesæson i februar og marts.

Kilen Øresund

Kort: © 2018 Greenpeace

Med et totalforbud for hele Øresund mener SF, at myndighederne får nemmere ved at kontrollere, om der trawles ulovligt:

– Hvis man skal overvåge et område og så har nogle steder, der er undtaget fra det, gør det ikke kontrollen nemmere. Så at vedtage et trawlforbud for hele Øresund vil både gøre kontrollen nemmere og gøre det nemmere at overholde reglerne, siger SF’s fiskeriordfører, Trine Torp.

Forslaget kommer i kølvandet på, at der forleden blev bragt dykkeroptagelser fra samme fredede område i Øresund, hvor dyreværnsorganisationen Sea Shepherd på video har dokumenteret friske spor fra ulovligt trawlfiskeri. SF’s forslag får opbakning fra Alternativet:

– Som udgangspunkt er vi positive over for det. Det er klart. Det kan være svært at kontrollere, for der er jo ikke nogle fysiske grænser ud over vurderinger. Derudover må vi sige, at trawlfiskeri belaster havbunden og økosystemet. Derfor ville det være en fordel at lukke hele zonen, siger partiets fiskeriordfører Roger Matthisen.

Video optaget af Greenpeace, hvor illegale fiskere kapper et ulovligt trawl for åben skærm:

14. april 2018

* Danmarks Fiskeriforening skeptisk

Foreløbig har SF’s Trine Torp udelukkende taget forslaget op med fiskeriordførerne. Hun ser dog ikke ud til at kunne samle et flertal for sit forslag. Socialdemokraterne vil afvente yderligere drøftelser, mens Dansk Folkeparti er ret imod:

– Det kan da være meget fristende at stoppe for trawlfiskeri i Kilen. Men vi har også en situation, hvor fiskeribranchen omkring Øresund er meget presset. Så derfor er jeg varsom med at gå ned af det spor, lyder det ikke overraskende fra Socialdemokratiets Simon Kollerup. Han går jo også varmt ind for flere forurenende havbrug.

Hans kollega Ib Poulsen fra Dansk Folkeparti eller heller ikke positiv over for et forbud:

– At forbyde fiskeri her, fordi der er nogen, der ikke kan finde ud af det, synes jeg grundlæggende er et forkert princip. Man skal ikke straffe andre, fordi der er nogen, der ikke kan finde ud af at fiske lovligt.

Hos Danmarks Fiskeriforening bliver forslaget heller ikke godt modtaget. Her tvivler man på, at en lukning for trawlfiskeri i Kilen vil styrke kontrollen af ulovligt fiskeri andre steder i Øresund.

– At flytte en grænse eller lukke et område fjerner jo ikke et problem. Det flytter bare grænsen for problemet. Skal man så også lukke grænsen mellem Øresund og Kattegat osv.? Det virker ikke gennemtænkt.

– Konsekvensen kan være, at hvis man tvinger fiskeriet væk fra et godt fiskeområde og ud til et sted, hvor der er mindre godt at fiske, skal man fiske meget mere for at fange den samme mængde. Så i virkeligheden vil det få en negativ miljøeffekt, siger chefbiolog ved Danmarks Fiskeriforening, Michael Andersen.

De mange år stort set uden trawlfiskeri i Øresund har medført et havmiljø med 30 til 50 gange så mange fisk som i Kattegat. Derfor frygter Trine Torp ikke for fiskernes fremtid, hvis SF’s forslag skulle blive en realitet:

– For det første er der jo andre steder at fiske end lige der. Samtidig er der jo mulighed for at omrigge en båd til andre fangstredskaber end bundtrawl. For det er et helt unikt havmiljø, der er i Øresund. At der ikke har været trawlet i så mange år har betydet, at der er en havbund fuld af liv. Også til gavn for fiskerne.

Debatten om trawlfiskeri i Øresund fortsætter den 18. april, hvor fiskeriminister Karen Ellemann er kaldt i samråd om sagen. Det fortæller TV2 Lorry.

14. april 2018

* Kuttere mister kvoter

To kuttere, der fisker fra Gilleleje havn, mister nu retten til at fiske i en måned, og de mister samtidig en tolvtedel af deres årskvote. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Fiskeristyrelsen er kommet med en administrativ sanktion mod de to kuttere, efter at miljøorganisationen Greenpeace i sidste måned anmeldte dem for ulovligt trawlfiskeri i den nordlige del af Øresund.

Greenpeace havde gennem februar måned fra kysten overvåget, hvordan de to kuttere i seks tilfælde ved højlys dag havde trawlet ude i forbudt område.

Fiskeriinspektør Arne Madsen fra Fiskeristyrelsen oplyser, at myndighederne i sager som denne vurderer, om det har størst præventiv virkning at anmelde sagen til politiet, hvilket kan udløse bødestraf – eller administrativt at fratage fiskerne fiskedage og kvote. De to kutterejere har nu 14 dage til at anke afgørelsen.

I Greenpeace glæder man sig over, at deres aktion nu har givet et konkret resultat:

– Først og fremmest er det godt, at sagen nu fører til en politisk diskussion af, hvordan der kan skabes en bedre kontrol med fiskeriet i Øresund. Forhåbentlig munder det ud i mere end blot en diskussion, siger kampagneleder og havansvarlig Magnus Eckeskog, Greenpeace.

Folketingets Fiskeriudvalg skal senere mødes for at diskutere mulighederne for bedre kontrol med ulovligt fiskeri.

14. april 2018

* Bedre kontrol med kuttere

De to kuttere, der i februar måned fiskede ulovligt i Øresund, blev ikke afsløret som et led i Fiskerikontrollens arbejde. Det skriver Frederiksborg Amts Avis. 

I stedet var det en målrettet aktion fra miljøorganisationen Greenpeace, der afdækkede seks episoder i februar, hvor de to kuttere fiskede på ulovlige positioner. Materialet blev overdraget til Fiskeristyrelsen, der nu med en administrativ sanktion har taget fiskedage og kvoter fra de to kuttere.

Sagen førte til, at der blev stillet en række spørgsmål til Fiskeri- og ligestillingsminister Karen Ellemann (V). Blandt andet spurgte de konservative, hvilke initiativer ministeren mener, der kan igangsættes for at sikre en styrket kontrol med ulovligt trawlfiskeri i Øresund, som dokumenteret af Greenpeace Danmark.

Karen Ellemann har svaret, at hun finder ulovligt fiskeri uacceptabelt, og at hun derfor gerne vil se på, om der er behov for at styrke kontrollen med fiskeriet i Øresund.

Kontrollen i Øresund har allerede høj prioritet, men der er en særlig udfordring med kontrol af mindre fartøjer med en længde på under 12 meter, idet disse fartøjer ikke er omfattet af krav om satellitovervågning (VMS). 

Derfor har jeg bedt Fiskeristyrelsen om at komme med forslag til, hvordan indsatsen i Øresund kan opprioriteres. Det gælder både den traditionelle kontrol til søs, men også hvordan vi kan styrke indsatsen fra land.

Ministeren skal senere mødes med fiskeriordførerne for at se på, hvordan kontrollen kan styrkes og udvikles på lidt længere sigt. Eksempelvis med anvendelse af ny teknologi.

14. april 2018

* Mere om Skumle Skimmelsvampe 

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har været kaldt i samråd om de resistente skimmelsvampe, som er begyndt at plage sundhedssektoren. 

– Hvis der så er en lille usikkerhed om denne her sammenhæng, skal den så komme befolkningens sundhed til gode, eller skal den komme landbrugets brug af sprøjtemidler til gode?

Det spørgsmål blev stillet af de Radikales miljøordfører, Ida Auken. SF’s landbrugs- og miljøordfører, Trine Torp, efterlyste tilsvarende, om der ville blive taget initiativ til at ændre den danske godkendelsesordning, så svamperesistens fra azoler og andre stoffer bliver en del af den danske godkendelsesordning.

De to indkaldte ministre gjorde gang på gang klart, at det ikke giver mening at sætte mere konkret ind, før man har mere viden.

Vi har simpelthen ikke nok viden til at kunne sige endnu, hvor de forskellige typer kommer fra, og det skal vi have for eksakt at kunne handle, bemærkede sundhedsministeren. Uden dog at nævne noget om, hvorvidt man nogensinde ville få “nok viden”.

– Jeg er fuldstændig enig i, at der er behov for mere viden, men lige nu er det helt entydigt den danske befolknings sundhed, der bærer risikoen, sagde Maria Reumert Gjerding, miljø- og landbrugsordfører for Enhedslisten. Og snart kommende præsident for Danmarks Naturfredningsforening. 

Hun gjorde opmærksom på, at landbrugets afhængighed af de her sprøjtegifte skyldes nogle dyrkningsmetoder, som man godt kunne stille krav til, skulle laves om. Derfor var hun meget uforstående overfor, at regeringen ikke kigger kritisk på landbrugsproduktionen og indfører forbud mod de mest kritiske midler.

– Så det her handler jo om, at man holder hånden over en bestemt type landbrug, og man holder hånden over producenter af sprøjtegift, sagde Maria Reumert Gjerding under samrådet. Læs om optakten til samrådet om de resistente skimmelsvampe her:

http://ulnits.dk/aktuelt/aktuelt-1-kvartal-2018-2/#skumle-skimmelsvampe

14. april 2018


* Svin og grise

Tankevækkende, at danske borgere daglig gerne må udsættes for livstruende MRSA-bakterier fra svinefabrikkerne, der jo konstant producerer dem. 

Mens danske svin ikke må udsættes for en afrikansk svinepest, der slet ikke er her. 

Det har skiftende fødevareministre fra V og S bestemt. 

Ingen ved helt hvorfor…

www.twitter.com/steenulnits


* 37 ansøgninger om nye havbrug

Landbrugs- og havbrugsminister Esben Lunde Larsen (V) helmer ikke, førend både grundvand, overfladevand og havvand er forurenet helt til kanten af det tilladelige. Og måske lidt over.

Interessen for at etablere nye havbrug er som forventet stor – med 37 ansøgninger inde hos Miljøstyrelsen, da fristen udløb den 1. april. Heraf 35 nye. Og det var desværre ingen aprilsnar.

Den store interesse skyldes naturligvis de lettjente millioner, som Venstres havbrugsvenner kan plukke ved gratis at forurene det havvand, vi andre har betalt milliarder af skattekroner for at rense.

Esben Lunde Larsens partifælle Jacob Jensen (V) har gjort et godt stykke lobbyarbejde for det japansk-ejede Musholm havbrug, hvor han selv har en lønnet bestyrelsespost.

– Gad vide, hvad en miljøminister ville have sagt til det, hvis ellers vi havde haft sådan én herhjemme?

Læs gerne artiklen “HelCom – till Hell Comes

7. april 2018

* Gjerding ny præsident for DN

Et stort tillykke til Maria Reumert Gjerding med posten som den nye præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN). Og en stor tak til Ella Maria Bisschop-Larsen for tolv år på posten. De sidste to nok mere begivenhedsrige, end hun kunne have ønsket sig.

Vi må imidlertid skue fremad og sætte vor lid til et værdi- og miljømæssigt magtskifte ved det kommende folketingsvalg. Værre end det går lige nu, kan det næppe blive, og med Maria som den nye rorskvinde på miljøskibet er der grund til fortrøstning.

Maria har været den fremmeste modstander af de nye forurenende havbrug, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet gav mulighed for. Med hele 37 konkrete ansøgninger om nye forurenende brug liggende inde hos Miljøstyrelsen netop nu.

Maria Gjerding stillede lige fra starten af spørgsmålstegn ved det “miljømæssige råderum”, som regeringen havde opfundet til formålet, og som siden viste sig heller ikke at være der.

Derfor en varm velkomst herfra til Maria Reumert Gjerding. Støt op om hende og DN. Det kan blive redningen for dansk miljø og natur.

7. april 2018

* De blå er helt vildt grønne…

Vor manglende miljøminister Esben Lunde Larsen (V) fortæller i et debatindlæg i Horsens Folkeblad, hvor grønne de i virkeligheden er i Blå Blok. Mest naturligvis i Venstre. Og i hvert fald meget grønnere end dem i Rød Blok.

Dette skønmaleri måtte selvsagt ikke stå uimodsagt hen, så her var og er mit svar:

“Smukke, men tomme ord fra en miljøminister, der på Danmarks vegne i EU stemmer ja til glyphosat (RoundUp) og til fortsat brug af bi-skadende neonicotinoider. 

En miljøminister, for hvem natur er bølgende korn- og rapsmarker, der sprøjtes flere gange om året. 

En miljøminister, som ser stort på alarmerende undersøgelser over sammenhængen mellem kræft og nitrat i drikkevandet. Han vil i hvert fald ikke gøre noget. 

En miljøminister, som håber på en fordobling af den nuværende danske svineproduktion. Med dobbelt så megen gylle og endnu større spredning af resistente MRSA-bakterier. 

En miljøminister, som arbejder aktivt for endnu flere forurenende havbrug. Og som ser gennem fingre med allerede eksisterende havbrugs ulovligheder – tilfældigvis i denne avis’ lokalområde. 

Og endelig en miljøminister, som er en erklæret modstander af Danmarks Naturfredningsforening. 

Listen over den borgerlige regerings landsskadelige aktiviteter over for den danske natur er alenlang.

Til ministerens fordel taler dog, at Socialdemokratiets miljøpolitik efterhånden kan være svær at skelne fra Venstres.”

Læs hele indlægget i Horsens Folkeblad her.

7. april 2018

* Koks i kvælstoftallene

Der har i årevis været anvendt en forkert metode til at opgøre mængden af kvælstof i de danske åer og søer og i havmiljøet. Det slår Århus Universitet fast i to nye rapporter.

Fejlen betyder, at man i hvert fald siden 2010 har undervurderet mængden af kvælstof i de danske farvande med i gennemsnit 13 procent. For vandløb, hvor kvælstofudledningen fra bl.a. landbruget bliver målt, har udledningen været undervurderet med ca. 7 procent.

Det betyder reelt, at de senere års politiske beslutninger på området har været truffet på et helt forkert grundlag. Fejlen er sket på de miljølaboratorier, der laver prøverne for miljøstyrelsen. Her tog man tilbage i 2010 en ny og mere usikker analysemetode i brug, uden dog at oplyse styrelsen om det.

Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen siger i en skriftlig udtalelse til Altinget, at man nu vil se på resultaterne og vurdere behovet for yderligere analyser. Ella Maria Bisschop-Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) understreger i den forbindelse, at det er vigtigt, at sagen nu ikke bliver trukket i langdrag.

Udledningen af kvælstof fra landbruget måles som sagt i åmundingerne, og her har analyserne i gennemsnit været 7 procent for lave. Det svarer til knap 4.000 tons kvælstof, som der altså har været udledt ekstra i forhold til, hvad man forudsatte i Landbrugspakken.

Det betyder således, at der er behov for at sænke udledningen med 4.000 tons mere end forudsat i Landbrugspakken, og dermed er der altså brug for en markant stramning af tiltagene her.

– Det er en bombe under Landbrugspakkens kvælstofregnskab, der betyder, at situationen for vandmiljø og natur er langt værre end hidtil antaget. Og når overvågningen viser, at miljøtilstanden i havet er forværret de senere år, kræver det omgående handling, siger Ella Maria Bisschop-Larsen fra DN.

Den 14. marts skal miljøstyrelsen lave en teknisk redegørelse for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg om sagen.

7. april 2018

* Til grin – for svin

Tyskerne ryster på hovedet af Esben Lunde Larsens indre svinehegn, der skal beskytte danske tamsvin mod tyske vildsvin med mulig afrikansk svinepest. Har du lidt tyskkundskaber, så er dette citat fra Norddeutsche Rundfunk ganske sjovt:

“Während das Schwein Schwein hat, sind die wirklich armen Schweine die Dänen. Denn die müssen als Steuerzahler letztlich für die Schweinerei an der Grenze aufkommen.”

Teksten er lidt svær at oversætte fuldt ud – med tyske ordspil – men meningen er bestemt ikke til at tage fejl af: – Danske skatteborgere bliver helt til grin – for svin…

Senest har de 11.000 medlemmer af den tyske svineproducentorganisation ISD meldt klart ud, hvad de mener om Esben Lunde Larsens grosse Pläne:

”Et grænsehegn mellem Danmark og Tyskland med det formål at hindre spredningen af afrikansk svinepest er mere et slående eksempel på tom handlekraft, end det er en konstruktiv forebyggelse af sygdommen”

”Et planløst forsøg på at vise handlekraft, ja nærmest populisme.”

Sådan lyder den hårde dom fra ISD (Interessengemeinschaft der Schweinehalter Deutschlands). Her ved man af erfaring, at hegn er nyttesløse over for de snu og gravende vildsvin.

Så fra tysk svineavlerside er det altså er klart og rungende “Nein til Hegn”.

7. april 2018

* Den lange, men planlagte nedtur

Den nuværende suppedas for det danske miljø er ikke tilfældig. Den er nøje orkestreret og har været ganske længe undervejs:

Det startede med Anders Fogh Rasmussen, der opfandt Bjørn Lomborg til at forplumre miljødebatten. Miljøet havde fået alt for megen vind i sejlene, og landbruget begyndte at slå sig i tøjret.

Siden satte Fogh så Lars Løkke Rasmussen til at nedlægge amterne, der jo sad inde med årtiers viden om miljøet. Det havde amterne møjsommeligt monitoret og dokumenteret siden deres etablering i 1970. Og specielt da efter vedtagelsen af verdens første miljølov i 1973.

Den indsamlede viden blev spredt for alle vinde, da regionerne tog over i 2007, hvorefter det danske miljø reelt sejlede sin egen sø. Årtiers akkumulerede miljødata gik her de facto tabt for eftertiden.

Løkke satte efterfølgende Esben Lunde Larsen til, som miljøminister af navn, men ikke gavn, at demontere resterne af Miljøstyrelsen. Lunde splittede styrelsen op og flyttede den faglige indsigt ud i landet – til Odense. Den politiske del forblev i København.

Og wupti: – Here we are today. Med en Landbrugspakke, som er vedtaget med forkerte tal og mod bedre vidende. Baseret på løgn eller fejlagtige data fra forskere, der blev truet med at få frataget deres bevillinger. Hvis ikke de nåede de ønskede konklusioner.

Det eneste, der i dag afholder dansk landbrug fra at ødelægge såvel land som overfladevand, grundvand og havvand totalt, er EU og det Vandrammedirektiv, vi tilbage i 2000 forpligtede os til at overholde.

Danmark selv er på få årtier blevet en bananrepublik.

7. april 2018

* Animal Farm på Christiansborg

“George Orwells satiriske roman Animal Farm, som jeg altid har set som værende en udstilling af kommunismens dobbelte standarder, hvor svinene begynder at opføre sig som og ligne de mennesker, de smed ud fra gården, har denne regering og dets støtteparti gjort til en udstilling af alle ismer, ikke mindst den liberalisme, hvor egoismen trives, og hvor magtarrogancen på forbavsende kort tid blev overført fra ministerbilens sædevarme til kropstemperaturen på ikke mindst statsministeren selv.”

Citat slut. Laaang sætning, men sande og saftige sager spot on. Sætningen er taget fra en meget læseværdig artikel i Altinget, skrevet af vores allesammens løstgående missil i Bruxelles, Jens Rohde (RV).

Et yderst passende tillæg til ovenstående notits om, hvor galt det er gået med vort førhen så berømte danske demokrati.

Læs hele artiklen her.

7. april 2018

* – Slut med Fuckin’ Frackin’…

– som de så malerisk kalder den miljøskadelige udvinding af skifergas i Nordamerika.

Klima- og energiminister, Lars Chr. Lilleholt (V), meldte for ikke så længe siden ud, at regeringen vil stoppe al fremtidig efterforskning efter olie og gas på landjorden og i vores indre farvande.

I miljøorganisationen Greenpeace er man naturligvis begejstrede:

– Det er en kæmpe sejr, som mere end noget andet viser styrken i at stå sammen og kæmpe imod projekter, der sætter vores klima, miljø og natur over styr, lyder det.

I Nordjylland og senest på Lolland-Falster har lokale miljøgrupper bravt argumenteret og protesteret mod, at Danmark skulle lægge jord til efterforskning og udvinding af skifergas og olie, der truer grundvandet, folkesundheden og den lokale natur. På den måde lykkedes det at gøre de problematiske skifergasprojekter til et vigtigt politisk emne i Danmark.

En kold forårsmorgen for tre år siden lænkede to Greenpeace-folk sig fast til lågen til borepladsen, mens andre aktivister klatrede til tops i det franske selskab Totals boretårn uden for Dybvad i Nordjylland. Det skabte national opmærksomhed, og over 50.000 borgere skrev efterfølgende under på Greenpeace’s hjemmeside for at stoppe skifergas og fracking.

Den fælles sejr skal nu bruges til at øge presset på regeringen for at drage den fulde konsekvens af Paris-klimaaftalen og også stoppe ny efterforskning efter olie i Nordsøen samt begynde at lukke de eksisterende olie- og gasfelter som et afgørende led i den grønne omstilling af Danmark. Det kan ikke gå hurtigt nok.

Men se, om vi får regeringen og ikke mindst de Konservative med her. De sidste soler sig ganske vist i regeringens stop for fracking, men har længe levet højt på Nordsø-olien – via støtte fra Maersk, der jo hidtil har udvundet olien herude.

Se her, hvordan fracking foregår. Det er voldsomme sager. Og store kræfter, vi her slipper løs…

7. april 2018