Aktuelt 1. kvartal 2018

* To be or not to be – kvotekonge

Lars Løkke (V) afviser i samråd at kende kvotekonger, men statsministeren kender alligevel storfiskeren John-Anker Hametner, der har indsamlet 1,2 mio. kr. til Løkkefonden, særdeles godt. Så godt, at denne lånte Løkke sit dejlige Skagenshus i en hel uge uden betaling.

Men så er han jo heller ikke “kvotekonger”, men blot “kvotekonge”, som en politisk kommentator så snusfornuftigt bemærkede. Løkke var blevet spurgt, om han kendte nærmere til kvotekonger (flertal), hvilket han indigneret havde afvist. Med den mulige begrundelse, at han kun kender til én kvotekonge…

Spørgsmålet, der blev stillet i et ministersamråd, var i så fald så upræcist formuleret, at Løkke kunne svare nej til kendskabet – uden at lyve under ministeransvar…

Storfiskeren fra Thyborøn afviser selv at være en kvotekonge, og han kræver samtidig et dementi for påstanden og betegnelsen:

– Jeg er bare en fisker, og jeg vil have, at I dementerer, at jeg er en kvotekonge, sagde han for nylig til Ekstra Bladet.

Men DF’s fiskeriordfører Ib Poulsen, som bestemt ikke er en af John-Anker Hametners personligt gode venner, ryster på hovedet over, at Hametner ikke skulle være kvotekonge:

– Selvfølgelig er han en kvotekonge. Det er jo absurd Venstre-spin at prøve at få det til at se ud som om, at John-Anker ikke skulle være kvotekonge. Manden er blandt de allerstørste, når man ser på hvilke kvotekonger, der lander de fleste fisk inden for IOK, siger DF-ordføreren.

“Kvotekonge” er ikke en beskyttet titel. Men ifølge en frisk analyse fra Fiskeristyrelsen er John-Anker Hametner en af landets allerstørste ejere af de omdiskuterede IOK-kvoter. Thyborønfiskeren ejer nemlig alene 4,2 procent af samtlige danske kvoter for sild, makrel og industrifisk.

Det placerede ham i oktober 2017 – ifølge styrelsen under fiskeriminister Karen Ellemann (V) – på en 8. plads over de største ejere af IOK-kvoter, hvor kvotekongerne sidder tungt på garnet. Året før var han nummer seks på listen, men man skal helt ud på decimalerne for at se forskel på nummer tre og nummer otte blandt landets førende kvotekonger.

Socialdemokraternes fiskeriordfører Simon Kollerup mener også, at der er fuld dækning for at betegne Thyborøn-fiskeren som kvotekonge:

– Vi har indført en meget klar grænse for, hvornår de særligt skrappe krav, som rammer kvotekongerne, træder i kraft. Det er særligt for kvotebesiddere med mere end én procent af IOK-kvoterne, som repræsenterer en meget stor værdi: Og den ligger han, så vidt jeg er oplyst om, langt over. Både på sit ejerskab og på sine faktiske landinger, siger Kollerup til EkstraBladet.

14. februar 2018

* Kvotekongernes Top Ti

Herunder en liste over de ti erhvervsfiskere, som i oktober 2017 ejede den største andel af de danske IOK-kvoter:

  1. Henning Kjeldsen: 12,1 %
  2. Gullak Arngrimsson Madsen: 8,7 %
  3. Leif Johansson: 4,7 %
  4. Bo Johansson: 4,7 %
  5. Fridalvur Tingskard: 4,3 %
  6. Fridi Magnusen: 4,3 %
  7. Roi Magnusen: 4,3 %
  8. John-Anker Hametner: 4,2 %
  9. Niels Arne Hounisen: 3,6 %
  10. Asger Flemming Pedersen: 3,4 %

Kilde: Landbrugs og Fiskeristyrelsen

14. februar 2018

* Undsagt af sine egne

For nylig var sagen om statsministerens relation til storfiskere og de skaldte “kvotekonger” emne i Debatten på DR2.

Med i programmet var blandt andre Kurt Madsen, der er formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening.

Kurt Madsen var selv til stede på et meget omtalt møde mellem Lars Løkke Rasmussen og en række storfiskere, herunder John-Anker Hametner Larsen, tilbage i januar 2016.

– Du var med til mødet med Lars Løkke. Var det den private udgave af Lars Løkke, eller var det statsminister Lars Løkke, I havde der? Sådan spurgte programvært Clement Kjersgaard (CK):

– Det var svært at sige, hvad han var, men det var Lars Løkke, der var der, det er helt sikkert. Men faktum er, at vi gav Lars Løkke en orientering om det problem, vi synes, vi havde, i anledning af, at han var i byen, svarede Kurt Madsen.

Mødet fandt sted umiddelbart inden en nytårskur i LøkkeFonden, hvor flere af fiskerne også deltog.

CK: – Havde I fået det møde med statsministeren om eftermiddagen, hvis ikke der havde været det torskegilde bagefter?

– Nej. Det tror jeg ikke på. Det er et sammenfald af, at når vi hører, at statsministeren kommer til Thyborøn – det er jo ikke noget, der sker hver dag – så forsøger vi selvfølgelig også at få et møde med ham, da vi lige nøjagtigt har det her problem. Og det får vi så en times tid til.

CK: – Så man kan sige, at det faktum, at I bidrager til LøkkeFonden og er en del af middagen efterfølgende, det giver jer faktisk det møde med statsministeren?

– Ja. Det er sådan, jeg ser det, svarede Kurt Madsen.

Hermed distancerede formanden for Thyborøn Havns Fiskeriforening sig fra statsministerens egen udlægning af forholdet mellem jobbet som statsminister og tidligere formand for Løkke-fonden.

Lars Løkke Rasmussen selv evner desværre ikke at skille de to personer og funktioner fra hinanden.

14. februar 2018

* Ny rekord for eksport af fisk og skaldyr

Aldrig før har den danske eksport af fisk og skaldyr været så høj, som den var i de første elleve måneder af 2017.

De udenlandske forbrugere er vilde med danske rejer, torsk, laks, ørred og fiskemel. Faktisk så vilde, at eksporten af fisk og skaldyr slår rekord for de første elleve måneder af 2017. Det viser en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer.

– Eksportvæksten trækkes især af Asien, hvor der er økonomisk fremgang og en hastigt voksende middelklasse, der i stigende grad efterspørger mere eksklusive fødevarer og naturligvis en høj fødevaresikkerhed, siger Frank Øland, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer.

Fødevareklyngens eksport af fisk og skaldyr (inkl. biprodukter) nåede op på 24,6 mia. kr. i 2017. Det er en stigning på 2,7 pct. i forhold til samme periode i 2016.

Det er især tyskerne, der køber stort ind af danske fisk og skaldyr. I de første elleve måneder af 2017 aftog Tyskland således alene 27 pct. af den danske eksport af fisk og skaldyr til EU.

– Det er positivt, at vi kan slå nye rekorder og fortsætte den eksportfremgang, vi har oplevet over de senere år. Det er især trukket af væksten i Kina, men også på nærmarkederne er der sket en fremgang, siger Poul Meldgaard Jensen, direktør i Danish Seafood Association.

Eksporten af fisk og skaldyr står nu for 16,1 pct. af den samlede eksport fra fødevareklyngen.

– Vi eksporterer 90 pct. af de fisk, vi fanger i Danmark. Det hænger dels sammen med, at udlandet kender os for vores høje kvalitet og bæredygtighed, men også, at vi rent beliggenhedsmæssigt befinder os i nærheden af de europæiske markeder, så vi kan eksportere ferske køleprodukter i stedet for f.eks. frost, siger Niels Wichmann, adm. direktør i Danmarks Fiskeriforening.

Måske vi danskere selv skulle spise nogle flere af de fisk, som danske fiskere fanger i danske farvande. Friske fisk modsat de syge tamlaks fra Norge, som desværre dominerer på mange danskeres fiskemenu…

14. februar 2018

* Franske fiskere tager pulsen

Fiskere blokerede for nylig havnen i Calais i protest mod pulsfiskeri. Det skriver FiskeriTidende.

Torsdag morgen lagde en række franske fiskefartøjer fra den franske by Boulogne-sur-Mer sig således i vejen for trafikken ind og ud af havnen i Calais, der er hovedfærdselsåre til Frankrig.

Protesten skete imod det hollandske pulsfiskeri (fiskeri med strømførende trawl), som et flertal i Europa-Parlamentet i sidste uge ellers stemte nej til. De franske fiskere er utilfredse med, at hollandske fiskere med deres pulsfiskeri allerede har skadet fiskebestandene:

– Hollænderne har ødelagt havet. Der er ikke flere fisk tilbage at fiske efter, udtalte fisker Christian Dubois fra Calais til France24.

Protesten og spærringen betød blandt andet, at færgefarten fra Dover til Calais, hvor også det danske selskab DFDS sejler, blev indstillet, mens aktionen varede.

Også i Boulogne-Sur-Mer var der protester. Således lagde to franske trawlere sig i vejen for de hollandske ved den lossekaj, hvor deres fangster skulle landes, skriver France24. Samtidig blokerede fiskere vejen til havnen.

Den store fokus på det nye elektriske pulsfiskeri har også fået en række kokke og supermarkedskæden Carrefour til at tage afstand fra fiskeriet. Carrefour tillader således ikke fisk fanget med pulstrawl i deres eget varemærke. Og flere end 200 franske kokke boykotter nu fisk fanget med pulstrawl.

I forbindelse med protestaktionen har de franske fiskere krævet en kompensation for skader på fiskebestandene på 30.000 euro per fiskefartøj. Det svarer til en lille kvart million danske kroner per skib.

Det er blandt andet NGO-organisationen Bloom, der har været førende i kampagnen mod pulsfiskeri. Bloom skriver blandt andet, at de ”giver en stemme til de stemmeløse og har et mål om at sikre menneskeheden en fremtid, hvor børn kan få føde og fiskere har jobs”.

Organisationen erklærede sig derfor som sejrherre, da afstemningen i Europa-Parlamentet endte med et flertal imod pulsfiskeri.

Men selvom Europa-Parlamentet stemte nej til pulsfiskeri, så er det desværre ikke blevet forbudt endnu. Hertil kræves nemlig også, at Parlamentet opnår enighed med både EU-Kommissionen og Ministerrådet om en beslutning.

Ifølge the Guardian blev fiskeri med strøm forbudt tilbage i 1998, men i 2006 fik hollandske fiskere dispensation til på forsøgsbasis at fiske med strøm på deres trawl.

I starten var det kun få fartøjer, men i dag har 84 hollandske fartøjer dispensation til pulsfiskeri. Flere fartøjer fra andre medlemsstater også har adgang til pulsfiskeri, herunder 12 på britisk fiskelicens.

I Danmark har ingen fiskefartøjer så vidt vides ret til at fiske med de kontroversielle pulstrawl.

14. februar 2018

* Kunstig ø skal hjælpe miljøet

Danmark er på vej til at få en ny, stor ø på størrelse med ti fodboldbaner.

Det er staten, som vil bygge øen midt ude i Flade Sø i Thy – som en del af et større miljøprojekt, der skal begrænse forureningen med kvælstof til Limfjorden. Øen vil også blive en perfekt yngleplads for sjældne fuglearter, lover Naturstyrelsen.

Miljøprojektet går ud på at lede vandet fra Hvidbjerg Å ind gennem Flade Sø. Dermed genskabes en særdeles effektiv udgave af naturens eget renseanlæg. Man må i den forbindelse håbe, at søens nuværende vandkvalitet er taget i ed og ikke forringes af hensyn til landbruget.

– Bakterier i vandet omdanner forurenende nitrat til kvælstof i luftform, som forsvinder op i atmosfæren, forklarer projektleder Henrik Schjødt Kristensen fra Naturstyrelsen Thy til DR P4 Midt & Vest.

Det storstilede projekt i Thy er et af i alt 39 nye vådområde-projekter over hele landet, der skal fjerne 150 ton kvælstof. Projektet i Thy står alene for over halvdelen, nemlig 79 ton.

Prisen er 17,3 millioner kroner. Samlet har staten sat 187 millioner kroner af til de 39 projekter. Pengene er en udløber af regeringens Fødevare- og Landbrugspakke.

Projektet adskiller sig også fra andre vådområde-projekter ved, at ingen landbrugsjord skal oversvømmes. Og ved, at man længe har planlagt et gigantisk Månegris-projekt i området op til Nationalpark Thy Bjerge.

Kan vel være, at der er en nær sammenhæng hermed…

7. februar 2018

* 24 kunstige søer

24 kunstige søer nær den midtjyske by Lemming har gennem et år været under nøje observation af forskere fra Aarhus Universitet. Det skriver Videnskab.dk.

De mange timers eksperimenter med søerne har givet forskerne et unikt indblik i, hvor meget metangas en sø udleder over en længere periode.

Næst efter CO2 er metangas den største synder i forhold til global opvarmning, men det er også den drivhusgas, der er mest usikkerhed om. Man ved nemlig ikke, hvor meget metangas der kommer fra søerne.

– Der er ikke andre studier i verden, der har målt søer på den her måde og over så lang tid, og det er meget vigtigt, når vi skal beregne, hvor meget søer påvirker global opvarmning i fremtiden, siger Thomas Alexander Davidson, der er hovedforfatter på det nye studie.

Med disse beregninger kan man fremover med større sikkerhed forudsige, hvordan søernes økosystemer agerer, og dermed også, hvor stor en trussel søerne udgør for global opvarmning, siger Thomas Alexander Davidson, seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Det nye studie er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

7. februar 2018

* Selvforstærkende drivhuseffekt

Ved at indsamle data over en periode på et helt år ved forskerne nu, hvor meget methan de 24 små forsøgssøer udleder. Men de ved også, hvor meget varme og hvor meget næring der skal til for at påvirke processerne, så der udledes endnu større mængder metangas, end der gør i forvejen.

Det viser sig, at disse processer har en selvforstærkende effekt, og det er ret påfaldende, mener forskerne bag studiet. For når klimaet i verden ser ud til at blive varmere på grund af global opvarmning, så risikerer vi at se en ond spiral, hvor mere varme leder til endnu større udledning af metangas.

På bunden af alle søer dannes der naturligt metangas af nedbrudt organisk materiale. Og på baggrund af tidligere forskning i søer, ved man, at lavvandede søer udleder markant mere metan sammenlignet med dybe søer, fordi der sker flere processer i det dybe vand, som hindrer gasserne i at nå op til vandoverfladen.

For at lave forsøgene, har forskerne oprettet 24 kunstige lavvandede søer, fordi de er lettere at måle på og eksperimentere med end rigtige søer. Disse målinger kan bruges til at gisne om, hvordan rigtige søer opfører sig.

Forskerne har lavet søerne, så de minder om rigtige søer med den rette temperatur og næringsindhold som for eksempel søerne i de jyske marker. Men med de kunstige søer kan forskerne lettere justere temperaturen med varmeapparater og tilføre mere næring i form af fosfor og kvælstof.

For eksempel prøvede forskerne sig frem ved at skrue 2-3 grader op i nogle søer og 4-5 grader op i andre søer. De kunne da se, at mere varme satte gang i en selvforstærkende effekt af udledningen af metangasser.

7. februar 2018

* Tyskland vil forbyde glyphosat

Tysklands to største partier, Kristendemokraterne CDU/CSU og Socialdemokratiet SPD, har efter flere måneders forhandlinger opnået enighed om et nyt regeringsgrundlag. Ifølge mediet Deutsche Welle går den nye regering ind for at forbyde giftstoffet glyphosat.

Det fremgår dog endnu ikke hvornår og under hvilke vilkår, skriver LandbrugsAvisen. Frankrigs præsident Emmanuel Macron har tidligere meldt ud, at Frankrig vil forbyde glyphosat – dog under forudsætning af, at der først skal findes alternativer til aktivstoffet. Der er således ikke fastsat nogen dato for udfasningen.

De tyske kristendemokrater, anført af bundeskansler Angela Merkel, beholder landbrugsministerposten, skriver en række tyske medier. Det var ellers kristendemokraten Christian Schmidt (CSU), der blev tungen på vægtskålen, da EU-landene i november forlængede aktivstoffet glyphosats godkendelse med yderligere fem år.

Det fik de konventionelle industrilandmænd til at ånde lettet op, men skabte indenrigspolitisk ballade, da Schmidt indrømmede at have truffet beslutningen alene. Socialdemokratiet og Kristendemokraterne var på daværende tidspunkt i regeringsforhandlinger, hvor det var uafklaret, hvordan en kommende regering ville forholde sig til glyphosat.

Det tyske socialdemokrati står til at få miljøministerposten. Deutsche Welle oplyser, at den nye regering også er imod GMO-afgrøder. Heriblandt dem, der netop er udviklet til at være resistente over for glyphosaten i sprøjtegiften RoundUp.

Regeringsgrundlaget skal til en urafstemning pr. brev hos SPD’s 463.723 medlemmer, før regeringen kan træde i kraft. Udfaldet af urafstemningen offentliggøres først i weekenden 3. marts, skriver Ritzau.

7. februar 2018

* Miljøstyrelsen flytter ud – eller ind

Regeringen kundgjorde for nylig, at den forhadte Miljøstyrelse skal flyttes ud – eller ind. Eller hvad man nu vælger at kalde det på Christiansborg. Den skal i hvert fald væk fra København, hvor kun et fåtal af Esben Lunde Larsens mest betroede medarbejdere får lov at blive. Langt de fleste udstationeres permanent i Odense.

Men det er bestemt ikke første gang, at regeringen flytter rundt på Miljø- og Fødevareministeriets styrelser. Her fortæller de selv:

– NaturErhvervstyrelsen er allerede flyttet til Sønderjylland og hedder nu Landbrugsstyrelsen. Halvdelen af den daværende Naturstyrelse blev flyttet til Randbøl i Midtjylland, mens den anden halvdel først blev organiseret som Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning for sidenhen at blive fusioneret med den gamle Miljøstyrelse.

Sidste forår flyttede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) omkring 50 medarbejdere fra Miljøstyrelsen til departementet. Og i denne omgang udflytning skal op til 150 mennesker flyttes fra Miljøstyrelsen og ind til Slotsholmen.

Dertil kan lægges, at der er lavet en helt ny klagestruktur på miljø-, natur- og planområdet, og klagenævnene er blevet flyttet til Viborg. Endelig er ansvaret for planloven flyttet til Erhvervsministeriet.

En stribe af de medarbejdere, der nu skal flytte til Odense, blev så sent som sidste år – da den nye Miljøstyrelse blev etableret – rykket fra den ene ende af København til den anden. Huset i Haraldsgade på Østerbro er stadig i gang med en større renovering, der skulle sikre gode forhold for de nye medarbejdere, som nu bliver rykket til Odense.

Dygtigt og strategisk gjort af Lars Løkke og hans miljøfjendske lakajer i landbruget. En opsplitning og udflytning af Miljøstyrelsen garanterer nemlig en funktionsudygtig Miljøstyrelse i de næste mange år. Uanset udfaldet af næste valg. Præcis som da amterne blev nedlagt i 2007.

For øvrigt under selvsamme Lars Løkkes ledelse…

7. februar 2018

* Forskere til Fals

“For det konkrete forløb rejser tvivl om, hvorvidt man kan stole på udtalelserne fra universitetsforskerne, når de har været under så stort pres fra ledelsen”.

Det skriver Berlingskes ihærdige gravegruppe, der har gransket de mange mails og SMS’er, der fløj frem og tilbage mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen, da udregningerne bag Landbrugspakken i forgangne efterår kom under fornyet beskydning.

Rigtig trist, at der nu kan rejses tvivl om forskningen på mit gamle universitet. Cheminova var et slag i ansigtet på os håbefulde biologistuderende tilbage i 1980’erne. Tænk, at det rent faktisk var os selv, der ejede det svineri. Og da universitetet solgte ud af sine giftaktier, blev udbyttet så gigantisk, at man sagtens alene havde kunne betale for oprensningen. Men det ville man ikke. – Det var Aarhus Universitet ikke juridisk forpligtet til, lød forklaringen…

Og nu sælger ledelsen på Århus Universitet så ud igen – denne gang af det allerdyreste arvesølv, nemlig den faglige troværdighed. Uden den er forskningen en død sild. Helt uden vægt og værdi. Eller international anseelse, for den sags skyld. Ren selv-kastraktion for en institution, der lever at at fremskaffe og formidle faglig viden.

Altsammen blot for at tækkes vor manglende miljøminister og retfærdiggøre hans kamikaze-agtige angreb på det danske vandmiljø. I samme øjeblik Esben Lunde Larsen lancerede sine planer om at sende den statsbetjenende forskning i udbud, lagde ledelsen for Aarhus Universitet sig fladt ned og udarbejdede en helt ny model, som pudsigt nok reducerede kvælstofudvaskningen fra landbruget rigtig meget. – Just what the doctor ordered…

Altsammen for truslen om at miste usle 400 millioner kroner om året.

For på langt sigt bliver prisen langt større…

– Skam jer, Aarhus Universitet.

28. januar 2018

* Havmiljøet fik det værre i 2016

Miljøtilstanden i det danske vandmiljø blev markant forringet i 2016. Det viser Aarhus Universitets årlige overvågning af vandmiljøet – den såkaldte NOVANA-rapport – der netop er kommet.

Der blev målt langt flere alger i vandet og iltindholdet i vandet var markant lavere end foregående år. Ifølge miljøpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Thyge Nygaard, er den nye rapport bekymrende læsning:

– Vi ser nu, hvordan de senere års stigende kvælstofudledning er begyndt at slå igennem. Den positive udvikling i havmiljøet, som var begyndt at vise sig efter mange års målrettet indsats med at begrænse udledningen af næringsstoffer, er nu stagneret eller udviklingen er direkte negativ. Det er bekymrende læsning, siger Thyge Nygaard.

Kvaliteten af havmiljøet bliver blandt andet målt på udbredelsens af ålegræs, og her er den positive udvikling ifølge rapporten stagneret eller i tilbagegang i inderfjorde, yderfjorde og kystvande. Trods jubelmeldinger om fremgang på enkelte udvalgte lokaliteter. Samtidig er mængden af planteplankton (klorofyl) markant højere i 2016 sammenlignet med 2012-15.

Ifølge Thyge Nygaard er tallene for 2016 bekymrende set i forhold til, at Landbrugspakken har åbnet op for en øget udledning af kvælstof fra landbruget:

– Havmiljøet balancerer på en knivsæg. Hvis den øgede mængde kvælstof, som landbrugspakken vil forårsage, falder sammen med store mængder nedbør og en varm sommer uden meget vind, så er der store chancer for udbredt iltsvind i et omfang, der vil sætte kvaliteten af havmiljøet årtier tilbage, og reelt være et tab af de mange milliarder, som samfundet har brugt på at reducere udledningen af kvælstof, siger Thyge Nygaard.

I 2016 blev der samtidig målt et rekordlavt iltindhold, der var det tredje laveste siden starten af 1980’erne.

Ifølge NOVANA-rapporten var iltsvindet karakteriseret af at starte udsædvanligt tidligt og slutte usædvanligt sent. Desuden har en stigende kvælstofudledning i 2015 og gødningsulykken på havnen i Fredericia, hvor op imod 4.000 tons kvælstof endte i havet, været medvirkende til at øge iltsvindet.

Tallene for kvælstofudledningen for 2016 er endnu ikke offentliggjort, men forventes ifølge Miljø- og Fødevareministeriet at blive offentliggjort april 2018.

Timingen og tilstanden for det danske havmiljø er således det helt rigtige til en udvidelse af fiskeopdrættet i og forureningen af Kattegat…

28. januar 2018

* Målrettet miljøregulering af landbruget

Det har længe været et ønske i dansk landbrug, at gødningsforbruget reguleres efter lokale forhold i stedet for som hidtil på samme måde over hele landet – uanset om det er sandet jord i Vestjylland, fed østjysk lerjord, nær udsatte vandområder eller andet.

Nu har regeringen og Dansk Folkeparti i et smalt forlig vedtaget en ny og forhåbentlig mere målrettet miljøregulering, som skal tillade landmænd på såkaldte “robuste” jorde at bruge mere kvælstof og således øge både produktion og indtjening.

Virkemidler, som danske landmænd fremover kan bruge til at nedbringe kvælstofudledningen med, omfatter følgende:

  • Efterafgrøder
  • Reduktion af gødningskvote
  • Tidlig såning
  • Mellemafgrøder 
  • Energiafgrøder
  • Braklægning 
  • Afbrænding af fiberfraktion

Målrettet regulering skal supplere den allerede eksisterende danske kvælstofregulering, herunder blandt andet de kollektive virkemidler, som blev aftalt med Fødevare- og landbrugspakken.

I alt forventes aftalen om målrettet regulering at reducere den mængde kvælstof, der ender i vandmiljøet, med 1.167 tons kvælstof i 2019 stigende til 3.500 tons kvælstof i 2021.

Uden at være ekspert på området er det dog nemt at konkludere én ting: Det bliver totalt umuligt at holde styr på de omkring 3.000 forskellige landbrugsområder, der skal gødes og kontrolleres individuelt. Det kan kun medføre én ting: Endnu mere kvælstof til vandmiljøet.

Som en del af aftalen om målrettet regulering er der afsat 90 mio. kr. til en grøn pulje, som skal understøtte kvælstof-, natur- og klimatiltag. Socialdemokratiet er utilfreds med, at de ikke kom med i det smalle forlig. De var dog som eneste parti i oppositionen inviteret med til forhandlingerne.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.

28. januar 2018

* Fyn og Jylland skal regulere

Især jyske og fynske landmænd får mulighed for at være med, når ordningen med målrettet regulering af kvælstof træder i kraft i 2019. Det skriver LandbrugsAvisen.

Det er nemlig primært Fyn og Jylland, der skal reducere udledningen af kvælstof fra rodzonen, så Danmark kan nå sine miljømål. Det er her, landmænd mod kompensation kan spille ind med nye målrettede virkemidler.

Virkemidlerne er eksempelvis efterafgrøder, tidlig såning, brak og nedsat kvælstofkvote. Og målet med ordningen er på 74 procent af landbrugsarealet at nedsætte udvaskningen fra rodzonen med 6-6,5 kg N (kvælstof) pr. hektar.

Det svarer ifølge Søren Kolind Hvid, landskonsulent i Seges, til, at landmænd ud over de obligatoriske efterafgrøder dyrker 384.000 hektar ekstra efterafgrøder. Hvis hele indsatsen altså skal ske med efterafgrøder.

Hvis man hellere vil bruge mindre kvælstof til markerne, svarer det til en reduktion af kvælstofkvoten med cirka 30 kg N pr. hektar – eller gødskning som før Landbrugspakken tillod mere gødning. Kompensationen for målrettet regulering er 529 kr. pr. hektar efterafgrøder eller tiltag, der svarer dertil.

Det er frivilligt, om man går ind i en ordningen med målrettede efterafgrøder. Men hvis ikke tilstrækkeligt mange landmænd gør det, kommer der obligatoriske krav uden kompensation.

28. januar 2018

* Ulovlige garn i Skælskør

Fiskeridirektorat Østs afdeling i Ringsted konstaterede for nylig, at der blev drevet et omfattende ulovligt garnfiskeri i Skælskør Fjord. Det fortæller det sjællandske nyhedsmedie sn.dk.

Under kontrolforretningen, som det så malende hedder i fagsproget, blev der taget 18 stk. nedgarn i bevaring, med en samlet længde på cirka 900 meter. De var alle placeret inden for den garnfri 100 meter zone, der gælder hele året.

De fem stræk af to-tre garn, som var sat fra strandkanten og ud, var afmærket med store plasticdunke. Det sidste stræk, på  seks garn, var afmærket med én enkelt vager.

– Garnene, der stod fra strandkanten og ud, var uden identifikation. Og det formodes, at der er tale om “tyvfiskeri”, hvor fisken skulle omsættes mod vederlag. I garnene var der kun to burørreder. Vi er meget sikre på, at garnene var udsat, umiddelbart inden vi ankom til Noret. Ørrederne blev genudsat, fortæller Henrik Nilsen, vicefiskeriinspektør i Fiskeristyrelsen, til sn.dk.

En noget mystisk fremgangsmåde, hvis Fiskeridirektoratet genudsætter regnbueørreder af fremmed herkomst, som slet ikke må være i frivand? De burde have været ilandbragt og destrueret her.

Hvis ejeren findes, kan han se frem til en bøde på 12.500 kroner, ét års frakendelse af retten til at drive lyst- og fritidsfiskeri samt konfiskation af de involverede 18 garn.

28. januar 2018

* DNA-mærkning af motorer

Udlejningsbåde lever et udsat liv. Eksempelvis har de det med at få deres påhængsmotorer stjålet.

Båd nr. 38-1 i Helsingør Nordhavn blev for nylig den første af Fiskeringens havgående både, som fik sat en spritny påhængsmotor på.

Der er tale om en 20 hk. Suzuki motor, som er forsynet med automatchoker og derudover er stort set lydløs. En dejlig og dyr motor, som mange gerne så på hækken af deres båd. Også dem, der ikke er de retmæssige ejere…

Søsætningen og jomfrusejladsen foregik en bitterlig kold formiddag den 15. januar, hvor facilitetschefen og en lokal bådpasser stod for den praktiske del, mens formanden dokumenterede det hele minutiøst.

Til stede var ligeledes en repræsentant fra firmaet SelectaDNA, som Fiskeringen er gået i samarbejde med omkring mærkning af Fiskeringens både og motorer med syntetisk DNA-væske, som indeholder en unik kode indlejret i bittesmå microdots.

Mærkningen, som er usynlig og ikke kan fjernes, sker for at gøre det så uattraktivt og svært for en eventuel tyv at omsætte motoren. Skulle motoren blive stjålet og genfundet, vil Fiskeringen altid kunne identificere den som tilhørende Fiskeringen.

Mærkningen er naturligvis påført flere steder på motoren og båden. Alle Fiskeringens både og motorer vil blive mærket med syntetisk DNA. Både, motorer og andet værdifuldt udstyr, der ligeledes mærkes, opdateres i en international database, som politiet i over 40 lande kan søge i.

Allerede lørdag den 20. januar 2018 bliver næste nye DNA-mærkede motor indviet på båd nr. 33-2 i Rungsted Havn.

– Det bliver en fest, lover Fiskeringen.

21. januar 2018

* BL Down Under

Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede Jørgensen har taget sig tid og råd til en lille smuttur til Australien, hvor klimaet jo er varmere end på lystslottet hjemme i Frankrig eller godset i Nordjylland. Det gør Fuglede sig nogle interessante overvejelser omkring i BL’s seneste nyhedsbrev:


“Det er en fornøjelse at se landevejene fyldt med 4 hjuls-trukne pickupper med dobbeltkabine og 6 eller 8 cylinder-motorer. 

Australien er en nation på hjul, hvor hovedformålet på vejene er at komme hurtigst muligt fra A til B. Bilerne bliver brugt til at flytte får, siloer og skærebord samt at trække kæmpestore trailere, hvor alt kan proppes på. 

Australierne ved, at det intet betyder, om de har en cylinder mere eller mindre i bilen eller en elbil for den sags skyld – en enkelt bushfire er meget mere miljøbelastende.”


Umiddelbart er der jo ikke meget bæredygtigt i den udtalelse, som er hentet fra BL seneste nyhedsbrev. Men så har BL jo også en helt anden opfattelse af begrebet “bæredygtighed” end de fleste.

21. januar 2018

* (U)vennerne og Vejen

I det seneste nyhedsbrev fra Bæredygtigt Landbrug kan man læse følgende:


“Ordinær generalforsamling bliver holdt den 1. marts på Bygholm landbrugsskole, hvor vi som sædvanlig starter op med en snitte, socialt samvær samt et indlæg eller tre. 

Og der vil naturligvis være både politikere og samarbejdspartnere tilstede på generalforsamlingen.

Fødevare- og miljøministeren har som forventeligt meldt afbud. Det er jo nemmere at tale med nogen, man er enig med, end med BL, der påpeger fejl og mangler. 

I dagevis muntrede ministeren sig med L&F på roadshow rundt i landet, ligesom han havde god tid på L&F’s delegeretmøde. Men der blev han jo også klappet både ind og ud. 

Det er rart med gode venner, så man sammen kan sejle udenom problemerne uden at løse dem. Nu er ministeren og L&F tilbage i den gode gamle skure, hvor man som venner aftaler sandheden og viger udenom diverse opgaver.”


Det lyder jo ikke så vennesælt. Regelmæssige læsere og seere vil givet kunne huske, hvordan BL’s advokat tidligere åbenlyst ydmygede Esben Lunde Larsen, så denne til sidst måtte tage sit gode tøj og forlade forsamlingen – i utide.

Den slags ønsker ministeren naturligvis ikke en gentagelse af, så han er søgt over i L&F’s trygge favn, hvor Karen Hækkerup (tidligere S) passer anderledes godt på ham.

21. januar 2018

* Kort BL Nyt

Nedenstående notitser stammer ligeledes fra Bæredygtigt Landbrugs seneste nyhedsbrev:


Miljøministeriet drukner Danmark

Poul Vejby-Sørensen: Vandløbsloven er gennem mange år blevet – og bliver stadig – manipuleret og misfortolket i Miljøministeriet, herunder ikke mindst i Miljøstyrelsen.

Ådalene skal ikke forsumpe 

Men vore marker skal ikke bruges til parkeringspladser for vand. Ådalene skal ikke forsumpe. Vandløbene skal kunne lede vandet væk – helt ud til havet, og dræn skal være over vandspejl.

Vand skal kunne komme væk

Vore vandløb må have passende dimensioner, så de kan bortlede vandet, skriver BL’s næstformand ovenpå Jyllands-Postens forsidebasker.

Vandråd – igen en narresut

Arbejdet i vandrådene er ubrugeligt, skriver Erik Ugilt Hansen. Hvordan ministeren forholder sig til de illoyale, ledende grupper i Miljøministeriet og på DCE bliver spændende at følge…

I vand til knæene

Vandløbene skal vedligeholdes, for ellers gror de til, insisterer Venstres miljøordfører Erling Bonnesen.


Ovenstående giver et ganske godt indtryk af, hvad der rører sig i Bæredygtigt Landbrug. Og en vis forståelse af de stridigheder, der er mellem Bæredygtigt Landbrug og konkurrenten Landbrug & Fødevarer, som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen altså hellere hænger ud med.

21. januar 2018

* Løkke låner kvotekonges Skagenshus

Så er den gal igen med statsminister Lars Løkke. Denne gang drejer det sig om et gratis sommerhusophold i Skagen.

Socialdemokratiets fiskeriordfører, Simon Kollerup, mener, at Lars Løkke på et tidligere samråd gav udtryk for, at “han dårligt nok kendte kvotekongerne.” Samme indtryk fik Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen. Statsministeren havde indigneret benægtet noget nærmere bekendtskab med de omstridte kvotekonger.

Men Lars Løkke kendte åbenbart alligevel kvotekongen Hametner godt nok til, at denne gav ham en uges gratis sommerferie i sit sommerhus i Skagen. Det fortæller EkstraBladet i en stort opsat artikel, der sågar også har SMS’er mellem avisens journalist og Hametner, hvis Skagenshus Lars Løkke lånte vederlagsfrit i sommeren 2016.

Lars Løkke afviser, at dette kan have haft nogen som helst betydning for Venstres kritiserede nølen med at sætte ind over for netop kvotekongerne. Som bekendt gjorde Løkkes højre hånd Lunde alt, der stod i hans magt for at lade kvotekongerne fortsætte med deres kreative opkøb af fiskekvoter.

Faktisk gjorde Lunde så meget for Løkke, at Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen med flere til sidst krævede Lundes afgang, hvis de fortsat skulle være parlamentarisk grundlag for VLAK-regeringen.

Og dermed blev Esben Lunde Larsen frataget sin post som fiskeriminister. Af Lars Løkke Rasmussen, der jo heldigvis ikke vil være statsminister for enhver pris…

Læs artiklen om kvotekongerne her.

21. januar 2018

* Lad åerne brede sig

Vandet står højt i det meste af Danmark disse uger. Årsagen skal findes i en stigende mængde nedbør og en deraf følgende stigende grundvandstand mange steder.

Nogen vil grave sig ud af problemet ved at gøre åerne bredere og dybere. Men det nytter ikke, mener Danmarks Naturfredningsforening (DN), som anbefaler en løsning, der samtidig kaster en række natur-, klima- og miljøgevinster af sig.

– Det er til stor gene for landbruget, at markerne står under vand. Det nytter bare ikke at tro, at vi kan grave os ud af problemerne, da det bare flytter vandet videre til naboen og i sidste ende flytter vandet ned til byerne, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DN.

Foreningen peger på, at ådalene, der i dag dyrkes på trods af ringe dyrkningsværdi, kan rumme en stor del af løsningen på problemet med de stigende mængder vand:

– Ådale er som skabt til at holde vandet tilbage, når vandløbene løber over sine bredder. I dag er ådalene dog typisk opdyrket, men hvis man lader ådalene gøre deres arbejde, så holder det ikke alene på vandet. Det vil også give betydelige klima – miljø og naturgevinster, siger Bisschop-Larsen, der peger på, at det vil være samfundsøkonomisk fornuft i nogle steder at opkøbe jord fra landmændene og lade vandet brede sig her.

Den samme anbefaling har blandt andre Natur og Landbrugskommissionen og tænketanken Concito været ude med. Her går anbefalingen på de klimagevinster, der kan opnås, mens Landbrug & Fødevarer sammen med Jægerforbundet har anbefalet at ekstensivere landbrugsdriften i ådale af hensyn til naturen.

Ligesom Danmarks Naturfredningsforening peger landbruget også på, at der kan opnås miljøgevinster ved at lade ådalene tilbageholde vandet. Ved at tillade ådalene igen at fungere som vandreservoirer fjernes således åvandets næringsstoffer og naturen får også mere plads og bedre sammenhæng ved.

– Vi anbefaler derfor, at politikerne nu ikke går i panik og griber til hovsaløsninger, der alene vil sende vandet nedstrøms til byerne. Lad os få en helhedsplan for, hvordan vi vender udfordringen med de øgede vandmængder til en langtidsholdbar klimasikring, der samtidig rummer gevinster for natur, miljø og klima, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Foreningen anerkender, at udtagning af landbrugsjorder ikke er gratis. Foreningen understreger dog, at der dels er der jo tale om jord med en ret ringe værdi, og dels må det være en fælles samfundsopgave at finde midlerne til det – især når det giver god samfundsøkonomisk mening.

Midlerne kan for eksempel findes i nogle af de mange strukturfonde, der alligevel skal anvendes til mere klimarettede formål, lyder rådet fra DN.

Læs gerne artiklen “Dig a Little Deeper, Dear“, hvis du vil vide mere om problemstillingen og baggrunden for den.

14. januar 2018

* Natura 2000 områder indskrænkes

28.000 ha beskyttet natur skal sløjfes, men ingen kan levere faktuelle begrundelser for hvorfor. Tværtimod kan Danmarks Naturfredningsforening (DN) afdække, at flere af de udpegede områder ligger i deciderede fuglebeskyttelsesområder

Af et høringssvar fra DN fremgår det, at den planlagte beskæring af de danske Natura 2000 områder rummer adskillige problemer, der vil svække naturen og den danske naturindsats yderligere.

28.000 ha beskyttet natur tages ud, mens kun 5.000 ha nyt areal kommer ind i Natura 2000 netværket. Det svarer til, at knap 10 procent af det samlede Natura 2000 areal sløjfes.

– Vi henstiller til, at Miljø- og fødevareministeren efter høringsrunden redegør for det faglige belæg, der måtte være for at udtage 23.000 hektar af de EU-beskyttede områder. 

– Vores natur er i en alarmerende ringe tilstand og vi har brug for mere plads til natur og dermed flere og større Natura 2000 områder, ikke færre og mindre. Vi ser store dele af udtagningen som problematisk i forhold til EU-retten, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Der er i meget omfattende omfang udtaget landbrugsarealer i fuglebeskyttelsesområder, hvor rastende trækfugle anvender arealerne under trækket. Således ryger der lunser af flere af de områder, der oprindeligt netop er udpeget på grund af deres betydning for rastende fugle. Det gælder for eksempel områder langs Vadehavet.

Når der foreligger en endelig politisk beslutning om en afgrænsning af de danske Natura 2000 områder, vil DN gå til EU Kommissionen.

14. januar 2018

* DN vil gå til EU

Det har i forbindelse med høringsrunden ikke været muligt for offentligheden at få indsigt i de konkrete faglige vurderinger for udtagningen af Nature 2000 arealer. Målet har været at tage så megen landbrugsjord ud som muligt, uanset om den enkelte ejer eller kommune har ønsket det eller ej.

Ministeren har overfor Folketinget blankt afvist at udpege nye Natura 2000 naturtyper og arealer, der ikke er direkte forbundet med eksisterende Natura 2000 natur. Det sker, selvom formålet med Natura 2000 beskyttelsen netop er at beskytte naturtyper, der er i fare for at forsvinde.

Men i Danmark er disse naturtyper typisk ikke beliggende op til de eksisterende afgrænsninger af Natura 2000 områderne.

– Vi vil gøre Kommissionen opmærksomhed på den besynderlig øvelse, der på den ene side går på at justere områderne, og så på den anden side blankt afvise at udpege nye områder for de naturtyper, vi har udpeget for lidt af, siger Bisschop-Larsen, præsident for DN.

Da EU Kommissionen godkendte den oprindelige danske udpegning af Natura 2000 natur, skete det med udgangspunkt i de da tilgængelige oplysninger om udbredelsen af de respektive naturtyper.

Den viden er nu opdateret, og derfor er den danske udpegning i DN’s optik væsentligt under, hvad EU Kommissionen i dag kunne forventes at godkende. Ikke mindst set i sammenhæng med, at Danmark i forvejen ligger absolut i bund, når det gælder udpegning af Natura 2000 områder på land.

14. januar 2018

* Danmark har mindst beskyttet natur

Danmark er det land blandt samtlige EU medlemslande, der ifølge EU Kommissionens “Natura 2000 barometer” har udpeget den laveste andel af landarealet som Natura 2000 område: Sølle 8,3 procent. Det er mindre end halvdelen af gennemsnittet for alle EU landene, der ligger på 18,1 procent.

En justering af Natura 2000 områdernes afgrænsning bør derfor ikke alene være rettet mod udtagning af landbrugsarealer, men bør også have til formål at inkludere nye områder, der er en del af EU’s naturdirektiver, når det gælder arter og naturtyper.

14 procent af de danske Natura 2000 områder ligger i dag på landbrugsjorder. Her kan udpegningen i visse tilfælde være formålsløs i forhold til naturen:

– Vi er enige i, at nogle landbrugsarealer intet gør eller har potentiale til at kunne gøre noget positivt for naturen. Men omfanget af udtagningen og den diffuse begrundelse for udtagningen står på ingen måde mål med dette, men kolliderer tvært imod med hensigten med Natura 2000 – nemlig at få skabt et naturnetværk, der bevarer og styrker naturen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening.

Hun understreger, at et af naturens største problemer i dag er, at den mangler plads og sammenhæng. Her kunne regeringen have valgt at lade de 28.000 ha indgå i en langsigtet plan for hvor, og hvordan naturen i Danmark skal udvikle sig i årene fremover.

Men det gjorde den altså ikke.

14. januar 2018

* Bonefish Bare Bedst

Sådan kunne det lige så godt have lydt. På dansk, i hvert fald. På latin taler man om Albula vulpes – den blandt lystfiskere meget populære bonefish.

På amerikansk taler man nu om “Bonefish Restoration Research Project” (BRRP) – et imponerende initiativ sponsoreret af Bonefish & Tarpon Trust (BTT). Her har man med held fremkaldt gydning hos vilde bonefish og efterfølgende fået de befrugtede æg klækket til larver. Det er første gang, at dette er lykkedes for denne art, og derfor et stort skridt i organisationens bestræbelser på at opdrætte bonefish til udsætning på steder, hvor arten er i tilbagegang.

Projektet, der styres af Florida Atlantic University Harbor Branch Oceanographic Institute (FAU-HBOI), opnåede denne milepæl under felteksperimenter tidligere på måneden i Bahamas. Et team ledet af Dr. Jon Shenker fra Florida Institute of Technology og Dr. Paul Wills fra FAU-HBOI brugte hormoninjektioner til at fremkalde modne æg i en gydemoden hunfisk fanget i naturen.

Hunfisken blev strøget og æggene befrugtet af en ligeledes gydemoden han, der også var fanget i det fri. Altså begge vildfisk undfanget i den frie natur. Dette resulterede 24 timer senere i de første levende bonefish larver.

Det primære mål med det 5-årige program, der begyndte i midten af ​​2016, er at lære at opdrætte bonefish til udsætning, hvor det måtte være nødvendigt, og således bidrage til den igangværende restaureringsindsats i økosystemet omkring The Florida Keys.

Bonefish er nemlig en uhyre vigtig del af Floridas omfattende rejse- og turistindustri. Det skønnes, at bonefish, tarpon og andre arter på de lavvandede flats hvert år bidrager med mere end  465 millioner dollar til økonomien i Florida Keys.

Dette er et stort skridt fremad i vores forskning og udvikling af metoder til at opdrætte bonefish i fangenskab, udtaler BTT præsident Jim McDuffie og slutter:

– Vort team var i stand til at producere æg og larver fra vilde bonefish, der ikke havde gennemgået artens sædvanlige kønsmodning i naturen. I sidste ende vil succes i dette projekt give os endnu et redskab i værktøjskassen, når vi arbejder for at genoprette bestanden af bonefish i Florida Keys.

Sådan. Glædeligt nyt for enhver, der har stiftet bekendtskab med denne spændende sportfisk, som jager på de vidtstrakte flats i troperne og subtroperne.

14. januar 2018

* Landmænd vil bare giftsprøjte…

Egentlig utroligt, men det fremgår desværre med al ønskelig tydelighed af en dugfrisk pressemeddelelse fra organisationen Landbrug & Fødevarer.

Sagen om ni landmænd i Beder, der af Aarhus Kommune har fået forbud mod at bruge plantebeskyttelsesmidler på deres jord, ender nu i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Landbrug & Fødevarer har indbragt kommunens påbud til nævnet med den helt overordnede pointe, at afgørelsen er ulovlig og derfor skal ophæves:

– Aarhus Kommune har ikke løftet sin bevisbyrde for, at et forbud er nødvendigt for at sikre drikkevandsinteresserne i området ved Beder. Og det er et grundlæggende krav for at kunne ekspropriere, at det er nødvendigt, samt at alle andre mindre indgribende løsninger har været overvejet og er afvist. Det forklarer Charlotte Bigum Lynæs, som er chefjurist i Landbrug & Fødevarer.

Fagligt har Aarhus Kommune ikke godtgjort, hvor de fundne pesticider stammer fra. Og endnu mindre har kommunen regnet på, om forbuddet overhovedet vil have en miljømæssigt forbedrende virkning. Faktisk er der ikke fundet godkendte midler over grænseværdien, og de fund, der er gjort under grænseværdien, omfatter kun midler, der ikke anvendes på produktionsjord.

Der er endvidere tegn på, at niveauet for fund af pesticider er dalende – helt uden så indgribende afgørelser som forbud.

– Når der ikke er fundet midler, som i dag anvendes i landbruget over grænseværdien, er det svært at se, at der en fare at afværge. Forbuddet vil hverken gøre fra eller til, siger Charlotte Bigum Lynæs.

En af de landmænd, der nu er ramt af forbud, har tilbudt Aarhus Kommune at indgå en 5-årig aftale om pesticidfri drift. Men han har afvist en tidsubegrænset aftale, og det har kommunen ikke villet acceptere. Det er åbenlyst forkert praksis i forhold til lovgivningen, vurderer Charlotte Bigum Lynæs.

– Det er et ganske klart eksempel på, at man ikke vælger den mindst indgribende løsning, og det har kommunen altså pligt til, siger hun.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet har opsættende virkning, og indtil afgørelsen foreligger, formentlig om godt et år, kan landmændene altså sprøjte gift på deres marker som hidtil.

7. januar 2018

* Foghs Fem Forbandede År

Fem år efter, at Anders Fogh Rasmussen (V) ellers for åben skærm havde tordnet, at ”ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø” havde fået det ringere af VK-regeringens lempelige miljøpolitik, fik det grønne pludselig en helt anden, kærlig omfavnelse i slutningen af hans statsministerperiode. Det skriver Altinget.dk.

I taler på Københavns Universitet, ved Folketingets åbning og på Venstres landsmøde i Herning i 2008 slog Fogh tonen an til et af de mere bemærkelsesværdige skift i dansk politik. Slut med at rive Svend Aukens (S) miljøimperium ned. Nu var en ”ny grøn økonomi” vor tids ”store månelandingsprojekt”. Så flot blev det formuleret.

I Altingets januarmagasin, der indeholder et temanummer om klima og energi, fortæller den tidligere statsminister om årsagen til sit farveskift. Artig læsning om en mand, der ikke var bleg for at sende adskillige danske soldater i døden og efterfølgende selv blive generalsekretær for NATO.

Anbefales – hvis man altså vil forstå lidt af den tidligere statsministers og generalsekretærs uventede kolbøtte på miljøområdet. Det er ligeledes anbefalet læsning for det nuværende Venstre-regeringsparti, som desværre har fået et tilbagefald og er gået i landbrugets miljøfælde igen-igen.

7. januar 2018

* Krydsoverensstemmelse

Der er kommet en ny bekendtgørelse om den såkaldte “krydsoverensstemmelse” for landbruget. Et kompliceret EU-regelsæt, som dansk landbrug må leve med. Blandt meget andet fremgår følgende af den nye bekendtgørelse:

“Kravene om, at dyr og produkter fra fødevareproducerende dyr ikke må indeholde restkoncentrationer af lægemidler, udgår af den nye bekendtgørelse. Det drejer sig om krav 2.14, delkrav 3, 5 og 6. 

Hvis der bliver fundet restkoncentrationer i dyr eller produkter, vil det i stedet være en overtrædelse af delkrav 2, som beskriver dine forpligtelser til at dokumentere, at du ikke leverer dyr og produkter, der indeholder restkoncentrationer af lægemidler.”

Krydsoverensstemmelse (KO) betyder, at landbrugere, der modtager direkte støtte eller tilskud efter visse ordninger under landdistriktsprogrammet, skal overholde en række krav til miljø, sundhed og dyrevelfærd for at få udbetalt deres støtte/tilskud uden nedsættelse.

Formålet med KO er at skabe sammenhæng mellem overholdelse af de gældende regler om miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand og udbetalingen af støtte og derved fremme bæredygtig landbrugsproduktion.

KO skal altså medvirke til forbedrede natur– og miljøforhold, bedre fødevarehygiejne, øget dyrevelfærd og til, at landbrugsarealer, der er taget ud af drift, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand.

Tjaeh. Ordene er mange og meningen sikkert god nok.

Tillid er skam godt. Men kontrol bare bedre.

7. januar 2018

* Rekordindtjening til kvotekongerne

Danske fiskere har ikke grund til at klage. I hvert fald ikke de få tilbageværende, der i dag bærer den tvivlsomme titel “kvotekonge”. Deres indtjening er nemlig gået gennem loftet i 2017. Deres driftsresultat blev således ikke mindre end 1,2 milliarder kroner.

Det er desværre ikke den lille fisker, der har fået del i dette overraskende opsving og gigantiske overskud. Af det samlede resultat på 1,2 milliarder kroner er nemlig over halvdelen – 730 millioner kroner – tjent på branchens 30 største skibe. Dem, er ejes af en lille håndfuld stenrige fiskere – de såkaldte “kvotekonger”.

Der burde således også fremover være mulighed for store og stabile tilskud til Løkke Fonden fra den lille håndfuld kvotekonger. Fiskere, som er blevet stinkende rige af den førte kvotepolitik, der slet ikke har holdt sig inden for gældende lovgivning. Og hvis mangelfulde håndtering kostede Esben Lunde Larsen (V) posten som fiskeriminister.

Med et rekordstort driftsresultat på 1,2 milliarder kroner bliver der nok også fremover råd til gode frokoster af den slags, som er vist herover af EkstraBladet. “Torskegilder” af den rare slags. I gode venners lag.

7. januar 2018

* Rekordindtjening til lakseopdrætterne

Men ikke kun danske kvotekonger har haft rekordstor indtjening i 2017. Det har norske fiskere og fiskeopdrættere også.

I 2017 eksporterede Norge således ikke mindre end 2,6 millioner tons sea food til en værdi af 94,5 milliarder norske kroner. Det er således ikke pebernødder, vi her taler om.

Det er en stigning i værdi på 3 procent og en stigning i volumen på 7 procent i forhold til 2016, der også var et rekordår for norsk sea food. Regner man de enorme mængder om til antal måltider, når vi op på 36 millioner måltider. Hver dag. Året rundt.

72 procent af værdien stammede fra havbrug, mens de resterende 28 procent kom fra konventionelt fiskeri. Omregnet til volumen var fordelingen dog 60 procent fra fiskeri og 40 procent fra havbrug.

Norge har eksporteret 1 million ton fisk fra sine mange havbrug i 2017 – til en svimlende værdi af 67,7 milliarder kroner. Det er en værdiforøgelse på 3,6 procent ved den samme mængde som i 2016.

EU er et vigtigt eksportmarked for Norge, som eksporterede 1,6 millioner ton sea food til EU sidste år. To procent større mængde end året før, men grundet faldende priser har værdien været den samme.

Polen er den vigtigste EU-aftager af norsk sea food. Således aftog Polen sidste år 196.000 ton sea food til en værdi af 9 milliarder norske kroner. En del af denne import videreforarbejdes eller ompakkes – i enkelte tilfælde sågar illegalt som “økologisk laks” til salg i EU. Det har vi desværre set konkrete eksempler på her i Danmark.

Tilbage i 2010 udgjorde den ikke-forarbejdede produktion 66 procent. I 2017 er denne andel imidlertid vokset til 69 procent. Norge er således generelt gode til at producere, men dårlige til at forarbejde. Kun 17 procent af de eksporterede laks er således forarbejdet. 83 procent sendes afsted som hel fisk.

Så går det langt bedre med torskene, hvoraf hele 53 procent eksporteres som forarbejdet fisk.

7. januar 2018