Aktuelt 3. kvartal 2024

---

* Oprydning på Rønland

Bjarne Hansen, Thyborøn skriver her om de komplicerede forhold, der hersker mellem det tidligere Cheminova, det nuværende FMC, Miljøstyrelsen og Region Midtjylland:

---

“Afværge og oprydning på Rønland er to helt forskellige ting, som ikke må blandes sammen. For så bliver billedet sløret.

Miljøstyrelsen kan jo ikke opretholde et påbud over for FMC, når Regionen selv har ophævet påbuddet i 2016. Da påbuddet bliver ophævet, overgår opgaven med at styre forureningen på Rønland til Jordforureningsloven, der forvaltes af Region Midtjylland.

Det er egentlig meget logisk, men kan meget nemt gøres kompliceret:

Der er et påbud fra Vestre Landsret dommen 1981/82. Det går ud på, at Cheminova skal fjerne forureningen på øst Rønland (Svovldepoterne).

Det er det påbud, som Regional Udvikling i 2016 ophævede over for Forskningsfonden/Auriga/Cheminova.

Men det er også det påbud, som gør, at kravet fra Miljøstyrelsen til Cheminova kunne opretholdes. Og det kan det ikke længere, når Regionen har ophævet påbuddet. Miljøstyrelsen kan derfor juridisk ikke gøre noget.

Herefter overgår opgaven med oprensning af Rønland til den, der forvalter Jordforureningsloven, og det er Region Midtjylland.

For at købe sig tid og forsøge at fralægge sig ansvaret, lægger Regionen sag an mod Miljøstyrelsen, men det er for sent. FMC har ikke noget med forureningen på Rønland at gøre længere, og derfor kan MST ikke gøre noget. 

Region Midtjylland sidder nu selv i den fælde, man aktiverede i 2016.”

---

* Afværge på Rønland

Bjarne Hansen fortsætter:

“Afværge-foranstaltningen er en helt anden historie.

Uafhængig af påbuddet i 1981 er afværgeforanstaltningerne på Rønland etableret i 1983 med fire krydsdræn på Øst Rønland. En frivillig ordning mellem Cheminova og det daværende Ringkøbing Amt.

Det er en frivillig aftale mellem myndighederne og Cheminova om at “vende” grundvands-udsivningen til Limfjorden, så ikke giften i og omkring Svovldepoterne og hele Rønland med skulle slå livet ihjel i Nissum Bredning.

Aftalen er som sagt frivillig. Ud over, at den er etableret i samme tidsperiode (1983) og afværge er igang sat af Cheminova for at forhindre giften i svovldepoterne i at trænge ud i Limfjorden, så har de to ting ikke noget med hinanden at gøre.

Heller ikke her ligger der nogen juridisk binding over for FMC. De kan når som helst indstille afværgen, hvis ikke Miljøstyrelsen eller Regionen opfører sig ordentligt.

Det er en meget ubehagelig situation for myndighederne at sidde i, men de har selv været årsag til det. FMC kan nu køre myndighederne rundt i manegen efter godtbefindende. Det er jo en frivillig aftale.

Kravet om fjernelse af forureningen på Rønland er nu væk, men de frivillige afværge-foranstaltninger forsætter FMC Cheminova med. Det er nu mere et spørgsmål om, hvorvidt Region Midtjylland egentlig magter opgaven med at holde forureningen inde på Rønland og få den renset op og ledt ud i Vesterhavet, som det sker i dag.

At påstå de har styr på forureningen på Rønland, er direkte usandt. Der siver hver dag gift ud i Nissum Bredning, men tilsyneladende ikke mere, end Regionen mener er forsvarligt.

Og det er nok her, hele problemet ligger.

Med venlig hilsen,

Bjarne Hansen

---

* Lige lovlig “historisk”…

Mange politikere har det med at overgøre egne handlinger og beslutninger. 

Den seneste aftale fra Den Grønne Trepart er et godt eksempel. Den kaldte medlemmerne nemlig selv og ganske ubeskedent for “historisk” – som mere og mere af det, der kommer fra Borgen.

Men det er farligt at kalde noget historisk. Det kræver tid, et vist format og synlige resultater. Da medlemmerne af Den Grønne Trepart i sidste uge og efter et halvt års forhandlinger kunne præsentere den længe ventede aftale, som skal omstille dansk landbrug over de kommende år, kunne de ikke dy sig for at kalde den ”historisk”. 

Alle folkevalgte vil tilsyneladende gerne være med til at skrive historie, som de så efterfølgende selv vælger at kalde historisk. Den ære tilfalder ellers normalt eftertiden, der har haft lidt bedre tid til at bedømme de reelle resultater. End dem, der selv har lavet aftalen – endda før den overhovedet er trådt i kraft.

Dagbladet Information har kigget efter i skåltalerne fra de involverede partier og politikere i Den Grønne Trepart og fundet følgende eksempler: 

Det var således en “historisk aftale” lavet på baggrund af et “historisk kompromis”, som omfattede en “historisk arealomlægning”, og som ville blive et “nyt kapitel i dansk landbrugshistorie”. Skatteministeren skruede ekstra op for retorikken og kaldte ligefrem aftalen for “verdenshistorisk”.

Ret skal dog være ret, for Danmark blev skam det første land i verden til at indføre en CO2-afgift i landbruget. Ligesom vi var først med verdens første miljølov i 1973. Men kritikerne af aftalen har også ret, når de kalder afgiften alt for lille til at kunne betyde noget reelt. For lille til at kunne medføre nogen egentlig omstilling af landbruget. 

Dagbladet Information runder sin gennemgang af med, at aftalen med Den Grønne Trepart nok har været en stor begivenhed i dansk klimapolitik. I hvert fald for de direkte involverede. At den som den første aftale af sin slags nok har været historisk. Men desværre ikke historisk nok til at gøre nogen reel forskel.

Aftalen er dog historisk i endnu en forstand: At dansk landbrug endnu engang er lykkedes med at lueforgylde sig selv. Trods afgiften. For som tidligere justits- og forsvarsminister Hans Engell (K) så nøgternt konstaterede på TV2:

---

“Det er ikke så slemt at skulle betale CO2-afgift ved fordøren, når der samtidig læsses guldbarrer af ved bagdøren.”

---

En ganske præcis formulering, der fint forklarer, hvorfor dansk landbrug så overraskende hurtigt faldt til patten og istemte aftalen. Ja, ligefrem berømmede den. Allerede da vidste vi, at den var slået fejl for både klima og miljø.

Aftalen kommer nemlig ikke til at koste landbruget nævneværdigt. Selv en sej økologisk storbonde som Sven Brodersen fra Gram Slot – med mængder af sunde, methan-bøvsende malkekøer i stalde og på marker – frygter ikke afgiften. Det sagde han til TV2.

Ifølge Verdensbanken er produktionen af animalsk baserede fødevarer ellers alene ansvarlig for næsten 60 procent af de samlede drivhusgasudledninger. 

Den millionstore danske svineproduktionen yder her et markant og negativt bidrag til både atmosfæren og vandmiljøet. 

Og den bliver der helt som forventet ikke pillet ved.

13. juli 2024

* Axelborg-aftalen

Aftalen fra Den Grønne Trepart var ventet med spænding. Der var lagt op til krig på høtyve og hestevogne, bål, brand og traktorer på Rådhuspladsen igen-igen.

Men så galt gik det som bekendt ikke. Landbruget fik det endnu engang, som de ville have det. Danmark fik en CO2-afgift, der ikke koster landbruget nævneværdigt. Indtægterne fra afgiften føres nemlig blot tilbage til landbruget igen – på sindrig vis. 

Den slags kan vi bare i vort lille landbrugsland, hvor der er flere lobbyister i Bruxelles, end der er landmænd i Danmark. Aftalen med Den Grønne Trepart kan læses i en beskeden rapport på 43 sider, som indeholder mange frihedsgrader. Her nogle mere eller mindre sammenhængende udpluk:

I Danmark skal i alt 250.000 hektar landbrugsareal omlægges til skov, og i alt 140.000 hektar lavbundsjord skal tages ud af landbrugsdrift.

Det kan lyde af meget, men er det ikke. For skovenes vedkommende vil det blot betyde, at det samlede skovareal vil stige fra 14 til 19 procent af det samlede areal. Udbredelsen af lavbundsjord vil vokse med 3 procent.

Der etableres en ny fond på 40 milliarder kroner til blandt andet opkøb af jord og etablering af ny skov. Den sidste skal dels indfange og optage CO2 fra atmosfæren – dels sikre renere drikkevand under skovområderne.

Dette ud fra devisen, at jo mere skov desto mindre sprøjtegift. Hvis altså skovene dyrkes uden gift. Det gør de desværre langt fra altid. Jævnfør forskellen på økologiske og konventionelle juletræer. Så her er virkelig noget at holde et vågent øje med.

Der indføres nu for første gang en CO2-afgift, som er endt på beskedne 300 kroner per ton CO2 i 2030, stigende til 750 kroner per ton i 2035. Samtidig indføres et markant fradrag på 60 procent af afgiften. 

Reelt er afgiften således kun på 40 procent af det aftalte. Det vedtagne bundfradrag er derfor så højt, at danske landmænd reelt kun skal betale 120 kroner per ton CO2 i 2030 og 300 kroner i 2035. 

Tænketanken Kraka spår, at det høje bundfradrag vil gøre det lettere for kvægbrugere at fortsætte med den klimaskadelige kvægavl. Kraka havde derfor hellere set, at der slet ikke var noget bundfradrag.

Der er således generel enighed blandt eksperter om, at den nu præsenterede CO2-afgift ikke vil sikre den ellers nødvendige omstilling af landbruget – væk fra den massive animalske produktion, vi har i dag. Af millioner og atter millioner af slagtesvin. Med tilsvarende store gyllemængder udledt til vandmiljøet.

Der indføres samtidig en særlig CO2-afgift på kulstofrige lavbundsjorde på 40 kroner per ton allerede fra 2028. Denne afgift skal få flere lodsejere til at indgå i nye projekter, så lavbundsjordene hurtigst muligt kan tages ud af drift. Inden de er afgasset helt af sig selv, og chancen for at score lette klimapoint derfor er spildt.

De griner af os i dansk landbrug. Med fuld rette. Ejendomsretten til Danmarks jord er i dag koncentreret på ganske få hænder, der er vor tids herremænd.

Antallet af selvstændige landmænd med heltidslandbrug i selveje er ifølge Danmarks Statistik faldet fra 12.300 i 2010 til blot 7.500 i 2020. Hertil lidt flere landmænd på deltid. Og tallet falder stadig.

Efter mange år med massive støtteordninger har dansk landbrugsjord aldrig været dyrere. Og de nødvendige tilbagekøb aldrig kostet mere. Et aldeles selvskabt problem.

Danske bønder bliver stadig færre og stadig rigere. Derfor griner de af os. Hele vejen ned i banken.

13. juli 2024

* Ikke i mål med Vandrammedirektivet

Miljøminister Magnus Heunicke erkender nu, at Danmark ikke på alle områder når i mål med Vandrammedirektivet fra 2000.

Men så har vi jo også kun haft et lille kvart århundrede til at nå målet. Snart 25 år. Og gjort uhyre lidt for at nå det. Takket være dansk landbrugs velkendte fodslæben og Landbrugspakken fra Lars Løkke i 2016. Den pakke trak for alvor tæppet væk under vandmiljøet med sine øgede gødningsmængder.

Miljøministeren skal derfor nu i dialog med EU om, hvordan vi kommer det sidste stykke af vejen. Selv om både statsminister og miljøminister jo ellers længe fastholdt, at vi nok skulle nå målene.

Det gjorde vi så bare ikke. Helt som forventet af alle os andre, der med et halvt øje kunne se det absurde i påstanden. Vi nåede kun med nød og næppe, og på en rigtig god dag med medvind på cykelstien, de første to tredjedele af kravene om “god økologisk tilstand” i alle vandområder.

Regeringen kommer derfor til at spørge om lov i Bruxelles til endnu en dansk udsættelse. Og landbruget kan desværre ikke forventes at bidrage nævneværdigt til indfrielse af den danske målsætning om 70 procent reduktion af CO2-udslippet inden 2030.

Da regeringen etablerede Den Grønne Trepart i 2023, var beskeden ellers klar nok: Fokus skulle være CO2-afgiften på landbruget, men den opnåede afgift på sølle én krone per halve kilogram kød i 2030 er mildest talt ikke et imponerende resultat. 

Kødproducenterne er naturligvis begejstrede. En så lukrativ aftale havde ingen turdet håbe på. Specielt da ikke, når Danmarks Naturfredningsforening skulle sidde med ved bordet og tage medansvar for aftalen. Men det takkede DN alligevel ja til. Med en ikke ringe dødsdrift.

Vi andre kan dog glæde os over, at såvel CO2-udslippet til atmosfæren som kvælstofudslippet til vandmiljøet vil falde støt i takt med, at landbrugsjord tages ud af drift. Hvis det altså sker. Jo mindre jord vi dyrker, desto bedre miljø får vi. Så enkelt er det.

Det kommer desværre til at tage lang tid. Længere tid, end vi har. De hidtidige aftaler om udtagning af jord har jo ikke haft den ønskede effekt. Det skal derfor blive mere end spændende at følge med i realiseringen af Trepartens store visioner om kommende jordudtagning.

Vandmiljø og indsatsbehov i forhold til kvælstof skulle ikke have været en del af Treparten. Men sikkert på baggrund af dette års massive iltsvind og de enorme mængder af slimet fedtemøg langs danske strande voksede kvælstofdelen alligevel betragteligt. 

Og godt det samme. Den indgåede Trepartsaftale gælder kun den nuværende regeringsperiode med det nuværende flertal i Folketinget. Og det kan hurtigt ændre sig. Aftalen skal konfirmeres efter et kommende valg. 

Ellers er den aldeles uden virkning og bliver dermed endnu en methanbøvs i en kostald. Eller endnu et gylleudslip på en frossen barmark. Og det er vi mange, der godt kan frygte vil blive tilfældet. Læs gerne denne artikel om:

⌘ “Landbrugets fem forsvarsværker” ⌘

I tilfælde af en fiasko vil Danmarks Naturfredningsforenings deltagelse i Treparten vende tilbage som en livsfarlig boomerang. Som et selvmål i absolut verdensklasse, der kan koste mange medlemmer.

Måtte det ikke blive tilfældet.

13. juli 2024

* Hvem og hvad er “Den Grønne Trepart”

“Den Grønne Trepart” er et helt nyt begreb i dansk politik. En nyskabelse på godt og ondt. En kunstig konstruktion skabt til formålet. En smart måde at splitte modstanden mod landbruget på.

Den Grønne Trepart er en såkaldt “regerings-initiativeret samarbejdsgruppe”, der blev oprettet i december 2023 med det formål at finde langsigtede og bæredygtige løsninger på landbrugets klima- og naturudfordringer. 

Treparten består af regeringen samt repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Desuden deltager tænketanken Concito som en særskilt videnspart. Natur og miljø har således ikke fået megen plads i Treparten

Formålet med den Grønne Trepart er at sikre, at Danmark når sine klimamål for 2030. Dette ved at implementere løsninger, der både fremmer grøn teknologi og beskytter natur og drikkevand. Det indebærer blandt andet indførelse af en CO2-afgift og omlægning af eksisterende landbrugsarealer til mere naturlige enge og ådale.

Søren Søndergaard, som er formand for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer og selv svineproducent, er indtil videre rigtig godt tilfreds med aftalen:

---

“Vi afværgede katastrofen for en beskatning af de biologiske processer. Det kan vi være stolte af. Den grønne trepart endte med et resultat, så der fortsat er en fremtid for husdyrproduktion i Danmark.”

---

Det sagde han i en tale på Dyrskuet i Herning. Der var og er således ingen planer om stop for gylle- og svineproduktionen fra den side. Den fortsætter ufortrødent.

Arbejdet i den Grønne Trepart skulle være afsluttet senest i juni 2024. Det skulle resultere i “brede og langsigtede løsninger, der balancerer landbrugets konkurrenceevne med miljømæssige og klimamæssige hensyn.”

Ingen nem opgave at løse. Hvis overhovedet mulig. Ikke mindst for den stærkt underrepræsenterede Danmarks Naturfredningsforening, der desværre lod sig tage som villigt gidsel i Treparten.

Fremtiden vil vise, om det var klogt. Om vi når i mål med aftalen eller blot ender med endnu en lang næse og en gigantisk begmand til “naturfrederne”, som DN lidt nedsættende er blevet kaldt.

Papiret er allerede døbt “Axelborg-aftalen”, da den hele vejen igennem har været styret af landbruget fra netop Axelborg. Lars Trier Mogensen har i Dagbladet Information kaldt aftalen en “magtmanifestation af en midterregering”, som ingen vælgere ønskede.

“Trepart” rimer da også på både “Tricks” og “Trakasserier”. Dansk Fedtemøg ApS kan ånde lettet op. Der bliver ikke mangel på nærende kvælstof i den nærmeste fremtid.

13. juli 2024

* Kommentarer til aftalen

Begejstringen vil imidlertid ingen ende tage blandt medlemmerne af Treparten. Dem, der selv har frembragt den nye “historiske aftale”.

Såvel interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer som fødevareminister og selv gårdejer Jacob Jensen (V) er mere end tilfredse med resultatet. 

Alene derfor ved vi, at landbruget også denne gang er sluppet alt for let om ved den nødvendige omstilling. Ude i den virkelige verden – her og nu og i dyngerne af fedtemøg over de boblende iltsvind – ser man mere nuanceret på tingene:

---

“Ja, nu fik de også lige narret Danmarks Naturfrednings Forening (DNF) til at blåstemple en omgang varm luft og øregas. DNF troede måske naivt, at det gav medlemmer at blive “udvalgt” af regeringen til at repræsentere de grønne organisationer i Danmark. 

Det er vist et skud i foden med et haglgevær for DNF. Nu har de mistet al troværdighed, og Lars Løkke Rasmussen griner hele vejen til banken. Sjældent har han lavet et så gennemført blufnummer, som i den grad også splitter oppositionen. De gode græder, og de onde ler!”

Peter Fischer Mikkelsen på Facebook

---

Det var jo selvsamme Lars Løkke Rasmussen, som tilbage i 2016 og som statsminister for Venstre lancerede den skandaløse Landbrugspakke, der gav landbruget lov til at bruge endnu mere gødning end hidtil. Som gør, at vi i dag sidder i fedtemøg til halsen.

“Fedtemøgets Fader” er han derfor venligt blevet døbt på webmediet Gylle.dk

Samme Løkke sidder nu i den midterregering, som ingen vælgere har valgt – i det nye parti Moderaterne, som han selv har stiftet – og styrer atter slagets gang.

Statsminister Frederiksen tør ikke gå i clinch med landbruget, der jo truede hende med en rigsretssag efter minkskandalen og de forsvundne SMS’er, der gav hende tilnavnet “Slette-Mette”. Hun foretrækker derfor en ufarlig photo op med Zelinsky i cockpittet på en F-16 bound for Ukraine.

Men nu skal der ikke mere gødning på markerne. Nu skal der i stedet “leveres guldbarrer ved bagdøren”, som tidligere justitsminister Hans Engell så rammende udtrykker det.

Kampagneleder Christian Fromberg fra miljøorganisationen Greenpeace er også klar i spyttet. Han kalder aftalen for ”et slattent kompromis og en kniv i ryggen på havmiljøet”.

Klar tale fra en organisation, der ikke selv er fedtet ind i dansk miljøpolitik og landbrugets milliardstore tilskud. 12 milliarder skattekroner om året.

Præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN) Maria Reumert Gjerding forsvarer dog sin og DN’s deltagelse i Treparten, som nu endegyldigt har opgivet at nå kravene fra Vandrammedirektivet:

---

“Det er ikke frivillige aftaler på den måde, man har gjort det gennem mange år. Vi har besluttet et ret hårdt reguleringstryk i 2027, som i sig selv vil bringe hovedparten af vandområderne i mål.”

---

Det siger Maria Reumert Gjerding i hvert fald til Altinget. Vi andre venter spændt på de konkrete resultater.

Der er tyve navngivne fjorde at holde øje med. Tyve døende fjorde.

I tilgift til dem, der allerede er døde.

13. juli 2024

* Ny uvildig advokatundersøgelse

Randers Kommune var meget hurtig på aftrækkeren, da man i foråret 2024 stod over for Danmarkshistoriens største jordskred, som man selv havde været med til at udløse. På grund af manglende kontrol med aktiviteterne hos Nordic Waste. 

Randers Kommune skyndte sig derfor at bestille og betale en advokatundersøgelse, der ikke overraskende frikendte kommunen for enhver skyld i det katastrofale og kostbare jordskred ved Nordic Waste i Ølst Bakker syd for Randers.

Kommunens indsats var til et 7-tal, lød det efterfølgende fra kommunen selv. Desværre fremgik det ikke på hvilken karakterskala.

I mellemtiden er der kommet rigtig mange oplysninger frem, som viser, at Randers Kommune næppe har levet op til sin pligt som tilsynsmyndighed omkring en risikofyldt listevirksomhed som netop Nordic Waste, der jo modtog og angiveligt behandlede giftig jord fra hele landet. Heriblandt sågar PFOS-affald.

Det har miljøminister Magnus Heunicke (S) nu taget konsekvensen af. Han har i en opfølgning på sagen netop meddelt, at regeringen iværksætter en uvildig advokatundersøgelse af Randers Kommune i forbindelse med jordskredet ved Nordic Waste. Som svar på kommunens egen ikke uvildige advokatundersøgelse.

Den nye undersøgelse skal se på, om kommunens myndighedsbehandling har medført fejl eller forsømmelser. Der vil blive arbejdet videre med et kommissorium for undersøgelsen, så opgaven kan sendes i udbud.

Liberal Alliances Ole Birk Olesen var som den første ude med kravet om en sådan uvildig undersøgelse. Dette mens alle pile stadig entydigt pegede på mangemilliardær Torben Østergaard Nielsen som den store skurk i fortællingen. Det gjorde regeringens samlede pegefinger i hvert fald.

Faktisk var statsminister Mette Frederiksen (S), justitsminister Peter Hummelgaard (S) og miljøminister Magnus Heunicke (S) næppe kommet ud af de lange gummistøvler efter deres TV-transmitterede mediestunt i mudderet ved Ølst, inden Birk Olesen (LA) spillede ud med kravet om en uvildig undersøgelse.

Den uvildige advokatundersøgelse skal blandt andet se på kommunens tildeling af tvivlsomme miljøgodkendelser til Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S samt kommunens efterfølgende tilsyn med de samme to virksomheder. Eller mangel på samme.

Det er i mellemtiden også kommet frem, at der har været nære personlige kontakter mellem Randers Kommune og Nordic Waste. Ifølge Roger Buch på Radio 4 lidt for nære:

---

“Det her tegner et billede, hvor man er blevet lidt for kammeratlig. Det virker som om, at der er en meget tæt relation. Det fremstår lidt kollegialt, og som om at vi er på samme side, og det er man jo på ingen måde. Kommunen er kontrolmyndighed.”

---

For at opnå det fulde billede af sagen skal undersøgelsen omfatte perioden fra marts 2017, hvor DSH Recycling A/S ansøgte om miljøgodkendelse, og frem til december 2023, hvor Nordic Waste A/S udsendte en pressemeddelelse om, at jordskredet var i gang. 

Ejerne, som omfattede en af Danmarks rigeste mænd, Torben Østergaard Nielsen, lod virksomheden gå konkurs først i 2024, hvor man forlod pladsen og venligt overlod hele oprydningsarbejdet til Randers Kommune.

Virksomheden, der skulle have stillet økonomisk sikkerhed for oprydningen efter egen forurening, eksisterede således ikke længere. Dette til trods for, at de tidligere ejere rådede og stadig råder over en milliardformue.

Den fordanskede udgave af Miljøskadeloven havde spillet fallit.

6. juli 2024

* Randers Kommune må låne 375 millioner kroner

Ifølge miljøminister Magnus Heunicke (S) har regeringen netop besluttet at give dispensation til et lån på 375 mio. kroner til Randers Kommune – i tillæg til det statslige tilskud på knap 150 mio. kroner, som et bredt flertal i Folketinget i marts blev enige om at give kommunen, da jord og mudder stadig skred i Øst Bakker.

Lånet på op til 375 mio. kroner skal hjælpe Randers Kommune med de udgifter, der fortsat er forbundet med at afværge og genoprette skaderne efter jordskredet i Ølst. Lånedispensationen vil blive nedsat med det beløb, som kommunen eventuelt kan få tilbage fra konkursboet.

Miljøministeriet har tidligere givet kommunen et tilskud på knap 150 mio. kroner til kommunens udgifter med at afværge fare for miljøskade på beskyttede arter samt vandmiljøet – som følge af jordskredet ved landsbyen Ølst.

I tilgift har der været statslige udgifter på ca. 50 mio. kroner, idet Miljøstyrelsen i en kortere periode overtog myndighedsansvaret for indsatsen. Mod behørig betaling. Jordskredet ved Nordic Waste kommer således til at koste langt over en halv milliard kroner, men vil så også resultere i en ny og forhåbentlig bedre Alling Å.

Kammeradvokaten arbejder stadig med at finde mulige midler til oprydning og genopretning. Dels fra ejerne af konkursboet, hvilket ikke tegner lyst. Der er nærmest ingen aktiver tilbage at gøre udlæg i. Og dels via et muligt “gældsgennembrud”, der i så fald kan holde ejerne personligt ansvarlige – trods ellers den selvbegærede konkurs. 

Endelig har man kig på to af de lokale rådgivningsfirmaer, der undersøgte de geotekniske forhold inden det store jordskred. Som rådgav Nordic Waste og dermed muligvis har gjort sig medansvarlige.

Er det tilfældet, kan kommunen gøre krav mod dem og deres forsikringsselskaber. Hvis de altså er tilstrækkeligt forsikret og ikke når at begære sig selv konkurs inden da. Vi er jo blevet meget klogere på rigtig mange ting i dette forår…

Miljøminister Magnus Heunicke har i en pressemeddelelse følgende kommentar til sagen om Danmarkshistoriens største og mest katastrofale jordskred:

---

”Vi skal til bunds i sagen om, hvad der gik forud for jordskredet i Ølst, så vi sikrer, det ikke sker igen. Vi skal have undersøgt, om kommunen har levet op til deres myndighedsansvar. Samtidig skal der laves en grundig gennemgang af lovgivningen, så vi sikrer, at reglerne virker, som de skal. 

Med dispensationen til lånet giver regeringen en hjælpende hånd til Randers Kommune og til det arbejde, der fortsat pågår med at afværge og genoprette skaderne efter jordskredet i Ølst. Som jeg har sagt tidligere, er regeringen klar til at drage alle nødvendige konsekvenser af Nordic Waste-sagen.

Det arbejde fortsætter vi med de beslutninger, der er truffet i dag.”

---

Miljøministeren fortalte samtidig, at man nu har fået fastlagt rammerne for en nærmere undersøgelse af Miljøskadeloven, som jo med det berømte danske forbehold blev vedtaget i en specielt tillempet og forarmet dansk udgave. 

Dette trods adskillige advarsler om indbyggede faldgruber, der desværre og til fulde har vist sig rigtige i sagen om Nordic Waste.

Den danske udgave af loven er ikke det papir værd, den måtte være trykt på.

6. juli 2024

* Backlash til borgmester

Berlingske Media kunne i foråret fortælle, at Randers’ borgmester Torben Hansen (S) selv havde en nøglerolle, da den nu omdiskuterede Miljøskadelov blev til i Danmark. Det skete den 22. maj 2008, hvor den nuværende lov blev vedtaget i Folketinget.

To juridiske eksperter advarede allerede dengang mod den danske udgave af EU’s Miljøskadelov. Det var professor Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet og professor Peter Pagh fra Københavns Universitet. De advarede begge om, at det danske retsforbehold ville svække loven betragteligt. Alligevel blev loven vedtaget.

I 2008 sad Randers’ nuværende borgmester Torben Hansen (S) i Folketinget som miljøordfører for Socialdemokratiet, da Folketinget vedtog den danske udgave af Miljøskadeloven. Dette med de indbyggede danske forbehold, som ikke gælder i resten af EU. Det var konsekvenserne af disse, som Basse og Pagh dengang advarede imod, men altså forgæves.

I den danske udgave af EU’s Miljøskadelov er det således muligt at løbe fra ansvaret ved at erklære sig selv eller sit firma konkurs, som det netop er sket i sagen om Nordic Waste. Og kan forureneren ikke stille økonomisk sikkerhed for oprydningen eller vælger at gå konkurs, da ryger Sorteper direkte tilbage til den lokale myndighed. Som i tilfældet med Nordic Waste er Randers Kommune.

På et indkaldt pressemøde den 24. april i år måtte borgmester Torben Hansen og kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt derfor krybe til korset og erkende, at det så sort ud for Randers Kommune. De måtte fortælle pressen, at Randers Kommune kommer til at mangle i omegnen af 375 millioner kroner i de kommende år. 

Dette på grund af de massive omkostninger til oprydning og katastrofeafværgning i forbindelse med jordskredet ved Nordic Waste. Dem havde kommunen i sagens natur ikke budgetteret med. Dette til trods for, at man selv havde været med til at skabe problemerne – via manglende eller mangelfuld kontrol med aktiviteterne på fabriksgrunden.

Kommunen havde hele tiden troet eller i hvert fald håbet på, at man i sidste ende ville blive reddet af netop Miljøskadeloven. At den kunne redde kastanjerne ud af ilden for den nødstedte kommune, der med tvivlsomme tilladelser til Nordic Waste og den manglende kontrol havde skudt sig selv grundigt i foden.

Men dér havde man gjort regning uden vært. Ved i 2008 at have vedtaget en forarmet dansk udgave af den lov, der ellers gælder fuldgyldigt i resten af EU. 

Den kunne ikke bruges i Danmark, så derfor må Randers Kommune nu låne til dagen og vejen. 375 millioner kroner.

Randers bliver i så fald det nye Farum – i mange år fremover.

6. juli 2024

---

* Slut med 50 års aborrekonkurrence

Randers Sportsfisker Klub aflyser sin traditionsrige aborrekonkurrence.

Det er med stor beklagelse, at Randers Sportsfisker Klub (RSK) har besluttet at aflyse den årlige aborrekonkurrence, som har været en fast tradition i over 50 år ved Gudenåen og Randers Fjord.

I næsten alle årerne har man kunne beundre den gode stamme af aborrer, som der fandtes i området. Det var en særlig bestand af brakvandsaborrer, der bliver klækket oppe i Gudenåen og senere vandrer ud i inderfjorden og tager for sig af de mange føde-emner og af og til stikker snuden op i Gudenåen igen. Fiskene vokser hurtigt og bliver større end de aborrer, der bliver i ferskvand.

Desværre er de gode tider forbi. Vi har i de senere år observeret et markant fald i både antallet og størrelsen af aborrer til konkurrencen. Faktisk har vi de sidste to år ikke engang kunnet uddele halvdelen af de 13 præmier på grund af mangel på fangster. Lokale fiskere rapporterer da også om en total mangel på store aborrer, og det afspejler sig nu tydeligt, da lystfiskere nu næsten er helt fraværende langs havnekajen og åen.

Butikkerne, der sælger fiskegrej, melder også om et fald i salget af udstyr til aborrefiskeri.

Nu er punktet nået hvor vi ikke længere kan forsvare at fiske efter en fisk, der stort ikke er til stede længere. Efter nøje overvejelse ser bestyrelsen i RSK sig derfor nødsaget til at aflyse årets konkurrence.

Den mest markante årsag til aborrens forsvinden er den store bestand af skarver, som har reduceret fiskebestandene drastisk. Ifølge forskningen fra DTU Aqua er det kombinationen af den store mængde skarver og den heraf faldende bestand af byttefisk, der har skabt den nuværende situation.

RSK erkender behovet for handling både fra os selv og fra myndighederne for at forbedre situationen.

Vi planlægger handling på flere niveauer. Lokalt vil vi samarbejde med relevante parter for at opnå tilladelse til skarvforvaltning i området omkring Randers.

Denne tilladelse skal implementeres gennem konkrete aftaler med lokale aktører om en effektiv, men skånsom indsats. Nationalt arbejder vi via Danmarks Sportsfisker Forbund (DSF) for bedre forvaltningsmuligheder, og på EU-niveau gennem den Europæiske paraplyorganisation EAA for en fælles forvaltningsplan for skarv.

Vi ønsker, at vores børn og kommende generationer skal kunne opleve glæden ved at fiske aborrer ved åen. Men det kræver handling nu, for i øjeblikket er fiskeriet i området nærmest som at fiske i et “dødt hav.”

På bestyrelsens vegne,

Jan Hyllested

Formand for Randers Sportsfisker Klub

---

* Vild med vækst, men ingen fisk

Ovenstående er trist nyt fra en hæderkronet fiskeklub i Østjylland, som er hårdt presset fra alle sider. Foreningen har nemlig sit vigtigste fiskevand i netop den Alling Å, som jordskredet ved Nordic Waste har ramt hårdest muligt. Faktisk eksisterer dele af Alling Å slet ikke i øjeblikket.

De mange skarver langs å og fjord i Østjylland lægger naturligvis hårdt pres på de i forvejen hårdt pressede fiskebestande. Men som vi ved fra åbent hav, hvor alt for mange sæler får skylden for alt for få fisk, så er skarverne kun en del af forklaringen. Omend en betragtelig del. Forurening og overfiskeri er andre forklaringer.

Gudenåen er Danmarks længste vandløb og afvander som sådan store urbaniserede områder med byer og industri. Undervejs får åen tilført så mange miljøfremmede stoffer, som man slet ikke kender konsekvenserne af, at de kan være en væsentligt bidragende forklaring på den svigtende fiskebestand.

⌘ Link til DTU Aqua’s rapport om skarven ⌘

Desværre er det nu mere end ti år siden, at Miljøstyrelsen foretog den sidste undersøgelse over disse miljøfremmede stoffers effekt på vore fiskebestande. Med den følsomme og levendefødende ålekvabbe som et af omdrejningspunkterne.

Vi har tidligere spurgt ind til, om der ikke snart skal laves en opfølgende undersøgelse, men det har styrelsen svaret nej til. Hvad skulle de dog bruge en sådan undersøgelse til? Tilsyneladende vil man helst ikke vide, hvordan det står til i dag, hvor styrelsen hellere vil arbejde på at øge tilladelserne til forurening for store virksomheder som Cheminova.

Masser af trist nyt i en tid, hvor først det norske laksefiskeri blev lukket ned på grund af manglende opgang i elvene. Igen forårsaget af flere forskellige faktorer i samspil. Og nu senest også det danske i Vestjylland, som ellers længe har været det enlige lyspunkt i en mørk tid for miljøet.

Vi er virkelig på vej ud over afgrunden – på første klasse og desværre uden returbillet. Den Vilde Vækst har længe været ude af kontrol, og det må så koste vandmiljøet livet. En pris, vi tilsyneladende er villige til at ofre til en ukontrolleret vækst.

I den forbindelse hjælper det intet at opsætte selv nok så mange officielle brune skilte med inskriptionen “Naturpark Randers Fjord”. Det bliver der ikke mere natur eller færre tungmetaller af. 

Det kan kun stikke borgerne blår i øjnene.

6. juli 2024

* Dårligt nyt fra Randers Havn

Randers Kommune, som via sin manglende kontrol med jordforbedringsvirksomheden Nordic Waste selv har bidraget til det katastrofale jordskred i Ølst Bakker, planlægger nu også at forringe vandmiljøet i Randers Fjord.

I forvejen har man ødelagt Alling Å og Grund Fjord, så der nu må bekostes et trecifret millionbeløb på retablering af land og vand i området. Senest har kommunen så oven i købet besluttet sig for at deponere store mængder af giftig jord fra Nordic Waste på kommunens egen “jordtip” ved Randers Havn. Lige ned til Gudenåen og Randers Fjord.

Herved kan Randers Kommune spare nogle få millioner kroner, som ellers ville ryge ud af kommunekassen. Dette ved at deponere forurenet jord, som retteligen burde renses helt herhjemme, hvilket vil være meget dyrt for kommunen. Eller sejles til udlandet til billigere og sikker deponi i den norske klippegrund. Jævnfør tidligere notits.

Det sidste vil naturligvis også koste penge, men samtidig skåne vandmiljøet i Randers Fjord for alskens filterrester, tungmetaller og miljøgifte fra fabriksgrunden. Den planlagte deponi af giftig jord fra Nordic Waste på Randers Havn virker således forhastet og aldeles uigennemtænkt. I hvert fald set med miljøets øjne.

Men måske nok i god overensstemmelse med, hvad Havets Minister og Miljøets Magnus forventes at tillade – hvis han altså kommer ind over sagen. Han har jo travlt med sin egen Miljøstyrelse, der målrettet går efter at øge eksisterende tilladelser til forurening. Dette jævnfør Danmarks Radios grundige afdækning af styrelsens metode med at “regne baglæns” for at nå i mål med tilladelser til øget forurening.

Østbroens Peter Møller Kjeldsen fra Randers Byråd og Randers Havn udtrykker herunder betænkning ved, at man ikke aner, hvad der er i den pågældende jord: Den forurenede jord, som pt. befinder sig på Forsvarets arealer i Tirstrup, hvor den ikke må være. Den jord, som nu påtænkes flyttet til og deponeret ret ned til Randers Fjord.

Erfaringen viser desværre, at jo flere miljøskadelige stoffer, man analyserer den forurenede Nordic Waste jord for, desto flere nye finder man. Og jo mere man flytter rundt på bunkerne, desto mindre ved man om indholdet, der efterhånden er grundigt rodet sammen af al den transport.

Begrænsede dele af jorden er indtil videre analyseret for et begrænset antal stoffer – sikkert i fuld bevidsthed om, hvad der måtte gemme sig af årtiers ukendte miljøsynder i jord, mudder og slam fra fabriksgrunden ved Nordic Waste.

Hvad man ikke ved, har man som bekendt ikke ondt af.

Ud i fjorden med det.

1. juli 2024

* Østbroen trækker sig

Peter Møller Kjeldsen er byrådsmedlem for Østbroen i Randers Kommune, uddannet civilingeniør fra AAU og erhvervsforsker/Ph.d. fra DTU.

Han har således noget at have sine forbehold i, når han mener, at ukendt affaldsjord fra Nordic Waste ikke bør deponeres ved Randers Havn. Det er Randers Kommune, der har bedt sin egen havn om at søge en udvidet miljøtilladelse. Som kommunen derfor ventes at give havnen. Uanset konsekvenserne for vandmiljøet.

Men her Peter Møller Kjeldsens egne ord:

---

“Jeg har valgt at træde ud af bestyrelsen for Randers Havn med virkning fra dags dato.

Baggrunden er, at et flertal i Randers Havns bestyrelse idag har truffet endelig beslutning om, at Randers Havn skal ansøge Randers Kommune om en ny miljøgodkendelse. Der er tale om en beslutning, der ligger i forlængelse af Randers Byråds beslutning i forbindelse med punkt 209 på byrådsmødet d. 21/5-24. 

Sagen drejer sig om håndtering af jord fra Nordic Waste, som midlertidigt har været placeret på en karteringsplads i Tirstrup, og nu ønskes nyttigtgjort med en ansøgning om ny miljøgodkendelse for jordtippen på Randers Havn.

Risikostyring i lyset af Nordic Waste sagen udgør et kardinalpunkt for mig. Formålet med ansøgningen om en ny miljøgodkendelse er, at jord fra Nordic Waste, der med den eksisterende miljøgodkendelse ikke kan placeres i Randers Havns jordtip, med den nye miljøgodkendelse skal kunne placeres i jordtippen. 

Der er således tale om en de facto lempelse i forhold til modtagelse af jord fra Nordic Waste, som jeg ikke ønsker at være med til – til trods for konkrete vurderinger fra hhv. Cowi og Dansk Miljørådgivning (DMR) vedr. potentielle konsekvenser fra udsivning af hhv. barium og nikkel i Randers Fjord.

Jeg drager derfor konsekvensen af den beslutning, som et flertal i bestyrelsen idag har truffet, og træder således ud af Randers Havns bestyrelse med virkning fra dags dato.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke havnedirektøren og mine nu tidligere kollegaer i havnebestyrelsen for et godt og spændende samarbejde.”

---

Peter Møller Kjeldsen er det hidtil eneste bestyrelsesmedlem, der undsiger havnens ansøgning og kommunens forventede godkendelse af deponi fra Nordic Waste – direkte ned til Randers Fjord. Respekt for det.

Fra jordtippen er der åben forbindelse til fjorden via Kristrup Landkanal og et større system af kanaler og grøfter. Hvorfra er der igen er fri bane til udvaskning af giftige og miljøfremmede stoffer til fjorden – ikke mindst ved højvande. Det kan bare ikke undgås i et åbent system.

Og det er ikke nogen gratis beslutning, Peter Møller Kjeldsen har truffet om at træde ud af bestyrelsen for Randers Havn. Hermed takker han nemlig personligt nej til et årligt honorar på 25.000 kroner som menigt bestyrelsesmedlem. 

Til sammenligning modtager bestyrelsesformand Daniel Madié (K) årligt 50.000 kroner for sit arbejde, mens næstformand Anker Boje (S) får 40.000 kroner.

Dette ifølge ChatGPT.

1. juli 2024

* Godt Nyt fra Aarhus Havn

Længere sydpå i Hovedlandet er der anderledes godt sommernyt.

De gode nyheder på havnefronten stammer fra Aarhus, der netop har måttet droppe planerne om en storstilet udvidelse af containerhavnen. Det ville have medført massive udgravninger, jordflytninger og klapning af giftigt havneslam i Bugten. De store planer viste sig ikke at ligge inden for lovens rammer.

I seks samfulde år har man ellers i Aarhus debatteret den planlagte udvidelse af havnen, som er en af Europas største og mest aktive containerhavne – med de problemer for infrastrukturen, det uundgåeligt medfører. Trafikalt kaos i myldretiden, forringet luftkvalitet og anden dårligdom.

Den planlagte havneudvidelse omfatter eller omfattede et areal på ikke mindre end 84 hektar og ville have haft både visuel og fysisk effekt på Byen ved Bugten. Udvidelsen skulle ske over 30 år, men så langt har kommuner ikke lov at planlægge ud i fremtiden. 12 år er det maksimale. Det er i hvert fald kommunens egen begrundelse for at sætte planerne i bero.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) beklager, at kommunen indtil videre har måttet skrinlægge planerne. Det er dog ikke sket frivilligt, men efter års massive borgerprotester og demonstrationer. Helt eksakt skyldes stoppet en afgørelse fra det såkaldte “Planklagenævn”, der har underkendt plangrundlaget for den påtænkte havneudvidelse.

Der er blevet indgivet ni klager over lokalplanen og ikke mindst den miljørapport, som Aarhus Kommune har været pligtig til udarbejde i forbindelse med havneudvidelsen. Den har mildest talt været mangelfuld – selv med kommunens egne ord:

”Det er beklageligt, at klagenævnet har fundet anledning til at underkende plangrundlaget for udvidelsen af Yderhavnen. I afgørelsen peger nævnet på flere punkter, hvor plangrundlaget ikke lever til fulde op til kravene, og det vil vi nu sætte os detaljeret ind i.

Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt sige yderligere om, hvad afgørelsen kommer til at betyde for selve projektet ud over, at plangrundlaget ikke er gyldigt på nuværende tidspunkt,” udtaler kontorchef Torben Simonsen fra Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune.

Så nu venter kommunen med yderligere tiltag til efter det kommende kommunalvalg. Det efterfølgende byråd skal da igen tage stilling.

1. juli 2024

* En lidt anden udlægning

Stoppet for den planlagte havneudvidelse er naturligvis en gigantisk bét for den altid vækstglade Aarhus Kommune.

Men stoppet er et livgivende pust til den hårdt trængte Aarhus Bugt, som indtil videre slipper for en miljømæssig katastrofe med kæmpemæssige gravearbejder, bortfjernelse af livsvigtige ålegræsbælter og klapning af giftigt havneslam.

Kommunalforsker Roger Buch, som arbejder i Aarhus og bor i Randers, har en lidt anden udlægning af stoppet for den gigantiske havneudvidelse. End den, borgmester Jacob Bundsgaard (S) officielt fremfører.

Med udgangspunkt i Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ser Roger Buch en helt anden sammenhæng. Ifølge ham handler det i stedet om det kommunalvalg, der skal finde sted i november 2025. Om knap halvandet år.

Lokalpolitikerne har set skriften, som den også stod på væggen efter det netop overståede valg til Europaparlamentet. Og med de seneste landspolitiske meningsmålinger har ikke mindst Socialdemokratiet hårdt brug for at forliges med de borgere og vælgere, partiet har hældt under bussen og undsagt i den nuværende og tidligere valgperiode.

I følge Roger Buch er de østjyske socialdemokrater helt klar over risikoen for at miste taburetter ved det kommende valg: