Aktuelt 4. kvartal 2003

* 2003: Miljøafviklingens år

2003 kom med den nye regering og den nye miljøminister til at stå i miljøafviklingens tegn. Alt det, tidligere regeringer – det være sig borgerlige eller socialdemokratiske – havde bygget op omkring miljøet, gik den nye regering ufortrødent i gang med at bryde ned igen. Alt, der havde blot en snert af Svend Auken, skulle ødelægges. Præcis som talebanstyret bortsprængte uvurderlige gamle kulturmindesmærker – blot fordi de stammede fra en anden religion end deres egen…

2003 blev ganske vist året, hvor de første mulige danske nationalparker blev udpeget. Det lød jo fint, men var i realiteten ikke andet end ord. Således udpegede man Mols Bjerge, som i forvejen er fredet og ejet af staten. Det tilhørende Helgenæs, som ikke er fredet, droppede man, da to lokale Venstre-landmænd ikke syntes om ideen. Som dermed var ganske lig med status quo. Nul visioner og intet vundet for naturen.

2003 blev i høj grad året, hvor det kunne svare sig at være gode venner med miljøministeren. Han delte rundhåndet ud af statens midler til kolleger og politiske forligspartnere – i så høj grad, at Folketingets ombudsmand efterfølgende måtte give ham en næse for disse uregelmæssigheder, der blandt andet omfattede økonomisk støtte til miljøministerens egen tidligere arbejdsplads, hvorfra han pt. har orlov.

Miljøministeren fik også en kold skulder, da han forsøgte at tage både Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Friluftsrådet som gidsler i sine planer om endnu flere sommerhuse langs de smukke danske kyster. Begge organisationer trak sig ud af ethvert samarbejde, da miljøministerens skjulte dagsorden gik op for dem.

Friluftsrådet gik endda et skridt videre, da det trak sit tilsagn om 20 millioner kroner til etableringen af pilotprojekter for nye nationalparker tilbage. Miljøministeren ville gerne have de mange penge, men rådet måtte ikke være med til at bestemme. Således blev ikke et eneste af Friluftsrådets forslag til nye pilotprojekter taget med i ministerens nye liste, og rådet valgte derfor at stå af.

2003 blev året, hvor Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU) rapporter om iltsvind i de danske farvande blev evalueret af et internationalt ekspertpanel, som fandt dem sagligt og fagligt velfunderede. Alligevel blev 2003 et skidt år for DMU, der skal reduceres med så mange arbejdspladser, at DMU’s daværende direktør følte sig nødsaget til at kvitte et ellers godt betalt job. Han kunne simpelthen ikke forsvare de store besparelser på miljøområdet.

Til gengæld blev DMU’s nye ledelse efterfølgende så fromme som et lam, da de pludselig – til medarbejdernes store overraskelse og bestyrtelse – erklærede, at vandmiljø-handlingsplanerne havde levet op til målsætningerne. Det var der nemlig ingen andre, der kunne se, og da slet ikke amterne, som har problemerne direkte inde på livet. DMU’s nye skønmaleri var imidlertid Gefundenes Fressen for Venstre, der hermed havde det bedst tænkelige udgangspunkt for udarbejdelsen af den nye vandmiljøplan III – med minimale nye krav til landbruget…

Så galt som for DMU gik det ikke for Institut for Miljøvurdering (IMV), der ikke skal spare. IMV fik i stedet tildelt ekstra millioner, så de kan ansætte flere medarbejdere og udarbejde flere “anderledes” rapporter af den slags, som i årets løb fik en sønderlemmende kritik af et internationalt ekspertpanel. Det fik IMV’s leder også – af Udvalget for Vurdering af Videnskabelig Uredelighed (UVVU), som ganske vist frikendte lederen for “objektiv uredelighed”, men som samtidig kendte hans forskning i “klar strid med normerne for god videnskabelig skik.”

Dette forargede Venstres videnskabsminister så meget, at han underkendte UVVU’s redegørelse. Hvilket af IMV straks blev opfattet som en klar frifindelse. Imidlertid blev UVVU blot kritiseret for den juridiske sagsbehandling, og det er nu op til UVVU, om man vil henlægge sagen eller komme med en ny vurdering, der er mere konkret og specifik. Hvilket ikke burde blive noget problem. Et problem kan dog være, at en stor del af UVVU’s videnskabelige medlemmer er udskiftet siden dommen – i lighed med IMV’s bestyrelse, der har oplevet en sand forskerflugt i årets løb. Ingen forskere vil sidde i bestyrelsen for et politisk udtænkt miljøinstitut som IMV. De er vant til at lade sagligheden og fagligheden råde – ikke tilfældige politske synspunkter.

Hele sagen er jo desværre politisk betændt, idet IMV er Venstres eget projekt. Enhver kritik af IMV derfor vil blive affejet per automatik. Eneste taber i denne sag bliver miljøet. Hver gang. Alt er tilsyneladende tilladt for den nye regering, hvis blot det kan muliggøre regeringens valgløfte om lavere skatter. Målet helliger midlet, som allerede apostlen Paulus udtrykte det…

Men 2003 bød også på positive ting – rejser, blandt andet. Ikke så mange som tidligere, men alligevel. Det blev til tre korte smutture til Bornholm, hvor det var laksene, der måtte stå for skud. Det blev ikke til mange – helt præcis 5 styk, hvoraf den største vejede 8,5 kg. Til gengæld blev der en DR TV udsendelse ud af det ene besøg.

Det var også tilfældet i september, hvor turen gik til Bahamas efter bonefish – igen med Danmarks Radio, som skulle producere en udsendelse om netop bonefish på Bahamas. Fiskeriet gik fint, omend fiskene ikke var så store, som de ellers ofte er i denne del af verden. Men vi fik fine optagelser i kassen, heriblandt nogle flotte undervandssekvenser. Den færdigredigerede udsendelse går – sammen med yderligere tre fiskeudsendelser, som vi lavede i løbet af 2003 – i æteren til april næste år.

Faste læsere af denne side vil naturligvis blive holdt orienteret om de nøjagtige sendetidspunkter. Udsendelserne vil omhandle 1) Havørreder på højskole (Samsø); 2) Trolling-laks på Bornholm; 3) Skjernå-laksen og endelig 4) Bonefish på Bahamas.

Sommeren bød også på en testtur til Grønland, som altid har haft en stor plads i mit hjerte. Dels fordi det var Grønland, min allerførste større udlandsrejse gik til – i 1974. Og dels fordi jeg i flere år havde svigerfamilie på den store ø i nord og derfor har tilbragt mange måneder deroppe med fiskestang og fotoapparat. Vi fangede ganske vist masser af fjeldørreder igen i år, men ingen større end 2 kg. Dette på grund af det intensive netfiskeri, som er et alvorligt problem for den fisketurisme, Grønland netop har så hårdt brug for.

2004 står for døren – med masser af nye fisketure og nye oplevelser ude ved vandet. For min del skal 2004 blive et år, hvor jeg fisker langt mere herhjemme, end jeg fik gjort i 2003. Det er mit eget store nytårsforsæt her på tærsklen til årsskiftet, og det er der sikkert mange andre danske lystfiskere, som kan tilslutte sig.

– Godt nyt fiskeår og tak for det gamle!

31. december 2003

© Steen Ulnits

* Rusland overvejer Kyoto

Mens USA med præsident George Bush Junior i spidsen for længst har undsagt den Kyoto-aftale om reduktion i udslippet af CO2, som andre civiliserede lande har skrevet under på, så venter verden nu i spænding på Ruslands svar. Hvis ikke Rusland vil ratificere aftalen, så falder hele Kyoto-projektet på gulvet.

Der er hidtil kommet meget modstridende meldinger fra Rusland, men ifølge den seneste så “tror Rusland på aftalens værdi og støtter den”. Tidligere har meldingen lydt på, at tiltrædelse af Kyoto-aftalen ville hæmme Ruslands udvikling, og at landet derfor ikke ville ratificere aftalen.

Under alle omstændigheder ligger bolden nu lige for fødderne af præsident Putin. Ved at tiltræde aftalen kan han sende en helflugter lige i hovedet på præsident Bush og demonstrere over for verden, at Rusland i dag er en fremsynet nation, der ikke længere lever i samme energislugende stenalder som USA.

Et passende “tak for sidst” efter kontroverserne omkring Irak-invasionen, som Rusland jo var imod.

14. december 2003

© Steen Ulnits

* DN undsiger miljøministeren

Miljøafviklingsminister Hans. Chr. Schmidt har måttet inkassere endnu et nederlag i sin kamp for at få plastret de sidste ubebyggede danske kyster til med nye sommerhuse. Dels har han ikke flertal for noget sådant i Folketinget, hvor både oppositionen og Dansk Folkeparti er modstandere af planerne.

Og senest har Danmarks største interesseorganisation, Danmarks Naturfredningsforening (DN), undsagt ministeren og meddelt ham, at de ikke ønsker at deltage i det sommerhusmøde, som ministeren ellers havde inviteret dem til. På samme måde har Friluftsrådet takket nej til mødet, der skulle legalisere udbygningen og samtidig tage de to organisationer som gidsel over for befolkningen.

Baggrunden for dette nej tak til mødet skyldes, at de to organisationer ikke er trygge ved ministerens udspil. Således frygter de, at miljøafviklingsministeren – trods forsikringer om det modsatte – alligevel vil tillade nybyggeri inden for kystnærhedszonen.

Da der stadig ligger flere tusinde ubebyggede grunde i sommerhusområderne, kan DN og Friluftsrådet ikke se fornuften i at udstykke nye og dermed belaste kystområdernes følsomme natur yderligere.

14. december 2003

© Steen Ulnits

* Friluftsrådet undsiger miljøministeren

Friluftsrådet, som råder over store pengemidler til gavn for den danske befolkning og dens udendørsinteresser, har nu trukket dets tilsagn om støtte til oprettelsen af nye danske nationalparker tilbage.

Oprindelig havde Friluftsrådet lovet ministeren at stille med 20 millioner kroner til etablering af fremtidige nationalparker i specielt bevaringsværdige områder. Dengang udtalte ministeren, at han uden dette tilskud ikke havde midler til at etablere flere end 2-3 nye nationalparker. Friluftsrådet stillede derfor med yderligere 20 millioner kroner, så der kunne etableres flere rekreative områder i tilknytning til nye nationalparker.

Miljøministeren udpegede efterfølgende fem områder til kommende pilotprojekter: Mols Bjerge, Møns Klint, Lille Vildmose, Klithederne i Thy samt Esrum Sø med Grib Skov. Ikke et eneste af disse områder var blandt de i alt 11 muligheder, som Friluftsrådet selv kom med foreslag til. Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var dog ministerens indædte modstand mod at udpege den nu retablerede Skjernå som en mulig kommende nationalpark.

Friluftsrådets dirketør, Jan Eriksen: “Derfor føler vi, at vi åbenbart kun er med til at betale for musikken, men ingen indflydelse har på melodierne”.

Følgelig trak Friluftsrådet sit tilsagn om et tilskud på 20 millioner kroner tilbage.

14. december 2003

© Steen Ulnits

* Miljøeksperter rygende uenige

“Miljøeksperterne er rygende uenige om, hvordan det danske vandmiljø har det. Før offentliggørelsen af et omfattende oplæg til den kommende Vandmiljøplan III torsdag er amterne meget tæt på at anklage Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning for at lave et urealistisk skønmaleri.”

Sådan skriver Morgenavisen Jyllands-Posten om det verbale slagsmål, der er i gang her op til den nye vandmiljø-handlingsplan. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) gav sammen med Danmarks JordbrugsForskning for nylig bolden op ved at udsende en glad erklæring om miljøets positive tilstand efter de første to vandmiljø-handlingsplaner. Således konkluderede de to institutter, at målene stort set var nået.

Imidlertid var flere af konklusionerne nået på grundlag af endog meget optimistiske beregninger og håbefule fremskrivninger. De to institutter nåede på denne måde frem til, at også landbruget stort set havde nået målsætningen, nemlig en 50% reduktion af kvælstofudledningen.

Ude i amterne kan man imidlertid slet ikke genkende en sådan udvikling. Således udtalte Harley Bundgaard Madsen fra Fyns Amt følgende til Jyllands-Posten:

Vi har målt udledningen af kvælstof til vandløb og søer i mange år og har siden midten af 1980’erne registreret en reduktion i udledningerne fra landbruget på 25-30 pct. Selv hvis effekten i vandløb og søer sker med en vis forsinkelse – der vil hos os måske gå et par år – skal der nærmest ske mirakler, hvis vi skal kunne registrere en reduktion på 48 pct. i løbet af de næste få år. Derfor er det svært at genkende tallene fra DMU og Danmarks JordbrugsForskning”, siger Harley Bundgaard Madsen.

Det samme siger man i både Vejle Amt og Ringkøbing Amt. Professor Kaj Sand Jensen fra Ferskvandsbiologisk Laboratorium ved Københavns Universitet siger til Jyllands-Posten, at han ganske enkelt ikke kan få tallene fra de to statsinstitutioner til at hænge sammen:

“De siger, at målet er nået, men det kan man først se om nogle år. Deres tal bygger nemlig på beregninger og prognoser, som er behæftet med meget stor usikkerhed, og hvis effekt først kan vurderes sikkert om nogle år. Desuden nævner DMU og Danmarks JordbrugsForskning selv i rapporten, at der er en stor manko, de ikke kan gøre rede for”, udtaler professoren.

Således mangler man for perioden fra midt i 1980’erne og frem til i dag at redegøre for op mod én million tons kvælstof. Dette skal sættes i relation til den årlige udvaskning fra dansk landbrug på omkring 168.000 tons.

Ifølge Jyllands-Posten hersker der en voldsom uenighed blandt miljøeksperterne hos DMU, hvor mange er skeptiske overfor ledelsens skråsikre konklusion om, at vandmiljøplanerne nu er opfyldt.

Politikere og embedsmænd samles i dag på Christiansborg for at høre en flok miljøeksperter fremlægge deres oplæg til Vandmiljøplan III.

11. december 2003

© Steen Ulnits

* Pressemeddelelse: Fiskeri-aktionen

I dag går de europæiske fiskere til modstand mod EU kommissionens forslag til kvoter og regler for 2004.

I Danmark mødes fiskerne i Thorsminde til stormøde om situationen i dansk fiskeri, som kommer ud af 2003 med et underskud på 1 mia. (ca. 30 %) i forhold til sidste og forrige år. Fiskerne er vrede, men også opgivende og mange sætter spørgsmålstegn ved om det nytter noget, at protestere mod det der foregår i Bruxelles.

Protesterer fiskerne mod EU’s og de nationale regeringers førte fiskeripolitik, så giver protesten mening. Men en protest mod EU kommissionens forslag til kvoter og regler for 2004 giver ikke meget mening, fordi kvoterne og reglerne kun har haft en minimal betydning for fiskeriets store økonomiske nedtur i 2003.

Udviklingen har for fiskebestandene i Østersøen været relativt stabil. Langt værre ser det ud for de vigtigste arter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat:

Torsk: Der er fanget ca. 6000 tons færre og det et tab på ca. 150 mill kr. Dertil kommer et tab på priserne på torsk, som har været mindre i 2003 end i 2002, så tabet er ca. 200.000 kr. Men fiskerne har stillet sig tilfreds med samme kvoter på torsk i 2004, som de havde i 2003, og det er også forslaget fra EU. Så det kan ikke være den økonomiske værdi af torsken i 2004, som plager fiskerne.

Rødspætte: Der er fanget ca. 20.000 tons i 2003, og det gjorde man også i 2002. Nu vil EU beskære kvoterne med ca. 30 % i gennemsnit for de 3 farvande. I 2003 var kvoterne 30.000 tons, men der blev kun fanget 20.000 tons, så en beskæring på 30 % (som i øvrigt sikkert kommer betydelig længere ned under 20 % efter at ministrene har haft rådsmøde) får ikke nogen økonomisk betydning i 2004.

Jomfruhummer: Der er fanget ca. 500 tons færre hummer i 2003 end i 2002. Men værdien af jomfruhummer er faldet betydeligt i 2003. I Kommissionens forslag er der flere hummere i 2004, så det kan heller ikke være derfra fiskerne henter deres vrede.

Industrifisk: Der er det gået rigtig galt i 2003 med 350.000 tons tobis og 60.000 tons færre sperling. Industrifiskernehar haft et tab på op mod * mia. kroner i 2003. Men industrifiskerne har ikke kunnet fange fisken i havet. De har haft frit fiskeri, men fisken har svigtet. I kommissionens forslag er der reduktioner i kvoterne, men det er intet i forhold til de reelle fangsttal, så det kan heller ikke være fra industrifiskeriet, at fiskerne henter deres vrede.

Fiskerne har mistet op mod 30 % af deres indtægter i 2003 i forhold til tidligere år, men bortset fra ganske få områder (under 10 %) er det ikke kvoter og regler som skal have skylden. Tabet er udtryk for de faktiske forhold i havet og på markedet. Fisken forsvinder og prisen på fisken, har af mange forskellige grunde i 2003, ikke kunnet kompensere for de færre fisk.

Desuagtet demonstrerer de europæiske fiskerne i dag. Men det er ikke så meget en protest mod kvoter og regler, som det er en protest mod EU’s fiskeripolitik, som ikke har kunnet sikre fiskerne et fornuftigt fiskeri og fremtid.

Siden 1983 har fiskerne været underlagt en fiskeripolitik, som har givet mia. af EURO i støtte til opbygningen af en meget effektiv fiskeflåde, samtidig med at EU har givet mia. i støtte til ophugningen af tusinder af fiskerkuttere, men lige meget hjælper det.

Situationen er kun blevet værre og værre år for år. Og uanset fiskernes demonstrationer i dag, vil situationen blive værre de kommende år, for det er fisken i havet og på fiskeauktionen, som svigter fiskerne.

Landsforeningen Levende Hav

10. december 2003

* En verdensomsejling under havet

Jules Verne skrev i sin tid klassikeren “En verdensomsejling under havet”. Nu har en 70 kg tung fisk fra Antarktis gjort turen efter og er blevet fanget helt oppe i Arktis – nærmere betegnet i et trawl på dybt vand ud for Vestgrønland.

Fisken var en patagonisk tandfisk – en meget værdifuld dybhavs- og koldtvandsfisk, som tidligere er blevet omtalt på denne side. Senest i forbindelse med ulovligt trawlfiskeri ud for Australien. Den nyfangede patagoniske tandfisk havde gennemført en imponerende rejse gennem havet på flere tusinde kilometer. Mest imponerende er nok, at den undervejs mellem polerne har passeret varme tropiske havområder.

Forskere mener, at denne rejse er muliggjort af en meget dybtliggende koldtvandshavstrøm, som forbinder Sydatlanten med Nordatlanten. En havstrøm, som er dårligt kortlagt, men som kan forklare forekomsten af identiske eller nært beslægtede fiskearter ved de to poler.

I takt med overfiskning og svindende fiskebestande på lavere vand trækker erhvervsfiskerne ud på stedse dybere vand med stedse større trawl for at fange de sidste rester af gamle fiskebestande eller opsøge nye. Det er denne udvikling, som i de seneste år har bragt mange sjældne dybhavsfisk op til overfladen – fisk, som man hidtil kun har anet eksistensen af.

Disse dybhavsfisk fanges ofte på undersøiske højderygge, hvor de hidtil har kunnet leve i fred på grund af de store havdybder. Men ikke længere. Denne udvikling har gjort det nødvendigt med særfredninger af bestemte havområder. Norge var foregangsland med fredningen af Tisler Revet ude i Norskehavet, og Skotland har senest fulgt trop et stort og mindst 4.500 år gammelt koldtvandskoralrev på 1.000 meters dybde – Darwin Mounds også kaldet.

Fredningerne er kommet på grundlag af foruroligende undersøgelser, som har vist, at blot en enkelt gennemtrawling af sådanne følsomme områder kan halvere antallet af forekommende arter. Samtidig har man konstateret, at skader efter gennemtrawling af disse områder stadig er uændrede efter 50 år.

8. december 2003

© Steen Ulnits

* “Medicinudledninger skal stoppes”

– Det er en trussel mod menneskers sundhed og den danske natur, som skal stoppes øjeblikkeligt, siger det socialdemokratiske medlem af Folketingets miljøudvalg Torben Hansen, i en kommentar til en netop offentliggjort rapport fra Ribe amt. Rapporten viser, at mellem 50 og 60% af den antibiotika, der bruges i danske dambrug, løber direkte ud i vandløbene – ud til vildfiskene og den frie natur.

Dambrugene er en meget stor kilde til forurening af vores vandløb med udledninger af hjælpestoffer, kobber, formalin, medicinrester, antibiotika mm. og det det giver kuldegysninger når den yderste konsekvens er at mennesker ikke kan behandles for sygdomme og der kan udvikles allergi. Samtidig giver det også store miljømæssige skader i vandløbene nedenfor dambrugene.

Socialdemokratiet vil derfor snarest kalde miljøministeren i samråd i Folketingets miljøudvalg for at få stoppet denne sundhedsskadelige udledning.

– Socialdemokratiet vil nu lægge pres på ministeren for at sikre, at disse udledninger stoppes. Vi må desværre konstatere, at det er en af ministerens selvskabte plager, da miljøministeren af helt uforståelige årsager og uden tanke på mennesker og miljø i foråret 2002 udsatte kravene til landets dambrugere til 1. april 2005. Allerede den gang blinkede advarselslamperne. Nu må det altså stoppe!

Sådan slutter Torben Hansen, der samtidig understreger, at forholdene jo er de samme, uanset hvilket amt dambruget ligger i.

I den forbindelse er det værd at nævne, at Miljøstyrelsen i 1994 opgjorde dansk fiskeopdræts samlede forbrug af forurenende stoffer til årligt 145 tons formalin, 9 tons kobbersulfat samt 3 tons antibiotika

Med sådanne tal i baghovedet kan man kun betegne Hans Christian Schmidt som “miljøafviklingsminister” og dambrugserhvervets førstemand.

Interesserede kan læse mere om problematikken i min nyeste bog “Fisken, Vandet og Verden”, som er omtalt ovenfor.

28. november 2003

© Steen Ulnits

* “Løsagtig miljøvurdering”

“I statsministerens åbningstale slog han fast, at han ville fokusere på “virkeligheden frem for løsagtige teorier”.

Skal man vurdere miljøminister Hans Christian Schmidt og Bjørn Lomborgs Institut for Miljøvurdering (IMV) på denne skala, står det klart, at instituttet er tættere på løsagtige teorier end på virkeligheden. Tidligere på året, da IMV’s bestyrelse bad et eksternt ekspert panel om at bedømme IMV’s rapporter, konkluderede panelet, at de ikke var trygge ved alle konklusionerne i IMV’s rapporter.

På trods af disse alvorlige anmærkninger om IMV’s arbejde, fortsætter miljøministeren, bl.a. efter statsministerens personlige indgriben sidste år, med at finansiere Lomborgs institut, samtidig med der skæres kraftigt i en ellers vel anset institution som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Minus 24,9 % på driftsbevillingerne fra 2003 -2007.

DMU er også blevet undersøgt af et eksternt panel, og konklusionen må siges at tilhøre den anden ende af skalaen. DMU’s arbejde får topkarakterer for bredden og den høje kvalitet. Men med de øgede besparelser på finansloven frem til og med 2007, mener det eksterne panel, at det bliver meget svært at opretholde den høje kvalitet i forskningen.

Hvis miljøministeren fulgte Foghs råd om at fokusere på virkeligheden frem for løsagtige teorier, så burde han stoppe besparelserne på det gode arbejde, som DMU foretager. Pengene til finansiering af DMU´s fortsatte aktivitetsniveau kunne med fordel hentes fra bevillingerne, som går til Lomborgs IMV. Det ville kvalificere de miljøpolitiske beslutninger i Danmark og sikre “virkeligheden frem for løsagtige teorier”.

Således skriver folketingsmedlem fra Randers Torben Hansen (S), der samtidig er medlem af Folketingets miljøudvalg, i en pressemeddelelse. Han sidder nemlig på første række, når miljøafviklingsminister Hans Christian Schmidt svinger sparekniven over miljøarbejdet og samtidig begunstiger venner, kolleger, partifæller og forligspartnere økonomisk. I så høj grad, at sagen nu undersøges af Folketingets ombudsmand.

22. november 2003

© Steen Ulnits

* Miljøministeren granskes af ombudsmanden

Hans Gammeltoft Hansen, Folketingets ombudsmand, har nu af eget initiativ taget sagen om miljøminister Hans Christian Schmidts habilitet op til overvejelse.

Ombudsmanden finder, at der er grund til at så tvivl om, hvorvidt miljøministeren handlede i overensstemmelse med reglerne om habilitet, da han dels tildelte sin gamle skole i Vojens et tilskud fra den såkaldte “velfærdspulje” – dels bad Skov- og Naturstyrelsen købe en skovejendom, som selvsamme skole siden kunne leje. Dette til trods for, at Skov- og Naturstyrelsen anbefalede, at man først frasolgte et hus på ejendommen, så prisen kunne komme ned. En anbefaling, som miljøministeren siden personligt underkendte.

“Det fremgår af sagen, at ministeren aktivt deltog i sagens behandling, ligesom noget tyder på, at sagen som følge af ministerens involvering muligvis er blevet behandlet mere gunstigt end lignende projekter”.

Sådan udtrykker Folketingets ombudsmand sin umiddelbare opfattelse af sagen og beder nu om yderligere oplysninger fra miljøministeren. Således vil han gerne vide, hvorfor andre parter ikke er blevet orienteret om muligheden for at søge penge fra selvsamme pulje.

Dette glæder naturligvis oppositionen, som længe har krævet sagen undersøgt – gerne af ombudsmanden. Det Radikale Folkepartis miljøordfører Elsebeth Gerner Nielsen formulerer det således:

“Det er jeg meget glad for. Sagen er et eksempel på, hvad der sker, når magten stiger folk til hovedet. Fra oppositionens side har vi gjort alt for at få sagen belyst, men det er svært, når ministeren sidder med så sikkert et flertal af venner, som selv har fået del i puljen”.

Det skal nu blive spændende at se, hvad Hans Gammeltoft Hansen når frem til i sine undersøgelser af miljøministerens habillitet i denne og andre sager, hvor det er venner og forligspartnere, der har fået tildelt penge fra velfærdspuljen – uden at denne har været annonceret.

1. november 2003

© Steen Ulnits

* Oddere til Sønderjylland

Odderen regnes nu ikke længere for udryddelsestruet i Danmark. Efter mange magre år, hvor biler og ruser har toldet hårdt på bestanden, ser den nu ud til at have stabiliseret sig og være for opadgående.

Nu har den sønderjyske natur så fået en hjælpende hånd i form af udsætning af først fire oddere ved Gelså i år 2000 og nu senest yderligere tre oddere ved Hostrup Sø. Det er Skov- og Naturstyrelsen, der står bag udsætningerne, som er sket i samarbejde med Sønderjyllands Amt og Hjemmeværnsdistrikt Sønderjylland. Sidstnævnte ejer nemlig hele det område – fra Tinglev Mose via Bjerndrup Mølleå og videre til Hostrup Sø – som bliver oddernes kommende hjem.

Ganske vist gennemskæres området af den sønderjyske motorvej, men det har man taget højde for med anlæggelsen af en faunapassage under den farlige trafikåre. Her er der således sket en underføring af åen, så odderne kan passere uden risiko for liv og lemmer. Netop vejbroer har gennem årene kostet mange oddere livet, når de måtte op af åen og krydse asfalten.

En anden hyppig dødsårsag har været drukning i ruser, hvorfor disse nu skal forsynes med stopriste, så odderne ikke kan komme ind i dem. Som toprovdyr er odderen en god indikator for et sundt miljø, så vi fiskere må hilse vor pelsklædte kollega velkommen tilbage!

1. november 2003

© Steen Ulnits

* Penge i australsk lystfiskeri

Også i Australien er lystfiskeri en folkefornøjelse af de større. Det viser en stor undersøgelse foretaget i perioden maj 1999 til april 2001. Undersøgelsen satte tal på antallet af lystfiskere, deres fangster og de penge, der blev brugt på fiskeriet. Her er nogle af nøgletallene:

3,36 mio. mennesker (19,5% af befolkningen over 5 år) fiskede mindst én gang årligt
67,6% af disse var ikke overraskende af hankøn
24,4% af samtlige husstande husede mindst én lystfisker
Der blev fisket i alt i 20,6 mio. dage eller 102,9 mio. timer
Hver lystfisker fiskede i snit 6,13 dage
Hver fisketur varede i snit 4,99 timer
76% af fiskeriet foregik i saltvand eller brakvand

Der blev høstet følgende fisk og skaldyr under fiskeriet:

60,4 mio. spisefisk
11,5 mio. agnfisk
6,1 mio. krebsdyr
1,8 mio. blæksprutter
7,3 mio. skaldyr

I alt spenderede australske lystfiskere 1,8 mia. australske dollars på deres hobby. Hver enkelt australsk lystfisker brugte i snit 552 australske dollars på sin hobby.

Det er således store pengesummer, der er i omløb, når australske lystfiskere svinger stangen i australske vande. Da forstår man bedre, at Rex Hunt kan have sit eget meget populære program om lystfiskeri i Australien på Discovery Channel. Der er penge i skidtet!

26. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Sæler, laks og andet godt fra havet

Den internationale organisation NASCO (North Atlantic Salmon Commision) afholdt 6. juni møde om atlanterhavslaksens fremtid. Der var flere emner på dagsordenen, blandt dem de efterhånden alt for mange sæler langs især Skotlands, men også Canadas kyster.

Det anslås, at den samlede sælbestand nu omfatter ikke færre end 10 millioner sæler, der alle skal have 2.3 kg fisk om dagen for at være mætte. I den forbindelse er det ikke ukendt, at sælerne følger laksene på deres vandring mod elevene – i visse tilfælde endda helt op i det ferske vand. Den voksende sælbestand kombineret med en dalende laksebestand er i sagens natur en meget uheldig udvikling, og flere forskere anser derfor afskydning af sælbestanden som bydende nødvendig.

Et andet spørgsmål var unglaksenes overlevelse ude i havet. Her fokuseres der dels på naturlige svingninger forårsaget af skiftende vandtemperaturer og deraf følgende udsving i fødemængden. Der fokuseres også på de mange unglaks, som hvert år havner i norske fiskeres silde- og makrelgarn.

Laksekvoten for Grønland er sat ned til 0 ton mens fiskeriet på Færøerne har været stoppet i et helt år, men nu er fastsat til 9 tons. Endelig har man bedt den irske regering om at begrænse det irske laksefiskeri med drivgarn. Dette med baggrund i, at en laks fanget på stang indbringer lokalsamfundet 400 euro – godt 3.000 kroner – hvilket er mere end 20 gange så meget, som den er værd i garnfanget tilstand.

26. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Sellafield stopper

Det engelske atomoparbejdningsanslæg Sellafield Thorp skal lukkes i år 2010. Til glæde for de mange miljøfolk verden over, som gennem årene har kæmpet for netop et sådant stop. Som det tidligere er fremgået af denne side, så har Sellafields forurening kunnet måles så langt fra Det Irske Hav, hvor anlægget ligger, som danske Kattegat, hvor affaldsstoffet Technetium-99 nu også forekommer i blæretangen.

Sellafield, hvis nyeste Thorp-del kostede næsten 20 milliarder kroner at opføre for blot ni år siden, vil fremover koncentrere sig om håndtering af atomaffald i stedet for at oparbejde brugt atombrændsel. En langt mindre risikabel aktivitet.

Sellafield vil dog indtil 2010 stadig levere brændsel til de gamle Magnox-reaktorer, der i dag leverer små 10% af al elektricitet i England. Når disse Magnox-reaktorer går på pension, lukker også Sellafield.

Altså rigtig godt nyt for alle atomkraftmodstandere!

19. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Rovfiskeri ved Antarktis

Nu er den atter gal nede ved Antarktis. Endnu engang er det den relativt sjældne patagoniske tandfisk, som er offeret, men denne gang er det fiskere fra Uruguay, der er i søgelyset som de kriminelle.

I hvert fald har de australske fiskerimyndigheder været på jagt efter det uruguayske skib “Viarsa”, der var set fiske efter den totalfredede tandfisk. I 21 døgn stod jagten på, siden man først spottede det ulovlige fiskeri i farvandet 4.000 km sydvest for Australien.

– Det gælder om at håndhæve vor suverænitet i dette område, siger de australske myndigheder som forsvar for den bekostelige jagt på det ulovligt fiskende skib fra Sydamerika. En jagt, der bragte skibene helt til Sydafrika, 3.300 km sydvest for Cape Town. Dårligt vejr i området gjorde det dog umuligt for australierne at borde “Viarsa”.

Den patagoniske tandfisk, der også går under navnet “chilensk havaborre”, er fredet i australsk farvand, men kan indbringe op til 50 australske dollars per kilo, da den er en delikatesse på mange restauranter verden over. Har “Viarsa” lasten fuld af chilenske havaborrer, kan lasten være op mod 22 millioner kroner værd, og så mange penge slipper de færreste uden sværdslag – uanset om de er ulovlige eller ej.

Ifølge National Environmental Trust i USA handles der kun 20% lovlige patagoniske tandfisk på verdensmarkedet. 80% er ulovlige. Endnu et godt eksempel på, at fiskerierhvervet er et af de steder, hvor kriminaliteten stortrives i vore dage. Da Fiskerikontrollen herhjemme for nogen tid siden undersøgte lasten på 22 danske fiskefartøjer i Hvide Sande, havde 14 af dem ulovlige fisk i lasten…

19. oktober 2003

© Steen Ulnits

* EU: Slut med drivgarn

EU har vedtaget et forslag, der skal reducere antallet af pattedyr – sæler og især hvaler – som ved en fejltagelse ender deres dage i et garn. Som lider en langsom druknedød i netmaskerne.

Med udgangen af 2006 skal al brug af drivgarn derfor være ophørt, og alle andre garntyper skal være forsynet med akustiske “ping’er”, der advarer dyrene om garnenes tilstedeværelse. Pt. regner man med, at omkring 7.000 marsvin årligt drukner i danske fiskeres garn. Det er et forhold, der – ganske vist ufrivilligt – placerer Danmark blandt de større hvalfangernationer.

For Østersøens vedkommende skal drivgarnenes længde med øjeblikkelig virkning reduceres til 2,5 km (!), og her som andre steder skal drivgarnsfiskeriet være helt ophørt pr. 1. januar 2007.

19. oktober 2003

© Steen Ulnits

* EU: Slut med trawl

I de seneste år har man flere steder i Nordatlanten opdaget såkaldte “koldtvands-koralrev” på store dybder. Dette har allerede fået Norge til at etablere landets første marine nationalpark, og nu er også Skotland på vej.

Her har EU nemlig indført et øjeblikkeligt totalforbud mod brugen af trawl og andre slæbende redskaber i et område kaldet “Darwin Mounds” beliggende 180 km nordvest for Skotland. Beslutningen bunder dels i EU’s gamle habitatdirektiv fra 1992, hvor medlemslandene forpligter sig til at beskytte truede arter i deres naturlige miljøer – dels i den nye Common Fisheries Policy (CFP) fra sidste år.

I begge tilfælde lød begrundelsen, at det pågældende koldtvands-koralrev var under umiddelbar risiko for at blive ødelagt af trawlfiskeriet. Derfor kunne CFP træde i kraft med øjeblikkelig virkning og i en 6 måneders periode. Det er herefter intentionen, at forbudet mod trawlfiskeri på Darwin Mounds skal gøres permanent.

Det truede koralrev skal efterfølgende have status af “Special Area of Conservation” (SAC), hvilket gør det ekstra højt prioriteret.

19. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Miljøminister: Naturpenge ikke tildelt efter de almindelige regler

Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) erkender nu i en redegørelse til Folketingets miljøudvalg, at han ikke fordelte pengene fra den omstridte “velfærdspulje” efter de generelle retningslinjer.

Pengene fra denne pulje gik til projekter, som var anbefalet af borgerlige miljøordførere fra partierne bag sidste års forlig. Ikke mindst projekter i miljøministerens hjemby, Vojens, og på hans tidligere arbejdsplads, Sommersted Skole, er blevet betænkt med midler fra denne pulje

Ifølge miljøministerens redegørelse har de borgerlige partiers miljøordførere været dybere involveret i bevillingen af penge til naturprojekter i deres hjembyer og valgkredse end hidtil oplyst. Miljøministeren har meddelt dette, efter at statsministeren fra Folketingets talerstol havde efterlyst opklarende information omkring fordelingen.

Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, har nu også bedt miljøministeren om en forklaring på anklagen om kammerateri. Socialdemokraternes medlem af miljøudvalget, Torben Hansen, siger, at han ikke vil drage nogen konsekvenser af redegørelsen, mens ombudsmanden ser på sagen.

En tydeligt nervøs miljøminister udtalte til TV, at han glædede sig til at kunne forklare sagens rette sammenhæng for offentligheden.Hans Christian Schmidt skal netop i dag i samråd i Folketingets miljøudvalg, hvor han skal forklare sig og forsvare sig mod anklagen for kammerateri.

10. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Miljøministeren fordelte selv støttepenge til vennerne

I et TV-interview for nylig fortalte miljøminister Hans Christian Schmidt (V), at det var Skov- og Naturstyrelsen, der havde fordelt midler fra den såkaldte velfærdspulje til ministerens venner, partifæller og regeringens forligspartnere.

Nu viser det sig så, at miljøminister Hans Christian Schmidt i en række sager om tildeling af midler fra Skov- og Naturstyrelsens særlige velfærdspulje selv har været inde og foretaget sagsbehandlingen. Ikke mindst i sagen om tildeling af midler til Sommersted Skole i Vojens, hvor ministeren fortsat er ansat som viceskoleinspektør – dog på orlov, så længe han er i Folketinget.

Dette fremgår af sagsakter, som dagbladet Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af. I et brev til Vojens’ borgmester, partifællen Nis Mikkelsen, skrev Hans Christian Schmidt blandt andet:

“Jeg er endvidere blevet oplyst, at Sommersted Skole har indsamlet et betydeligt beløb til indretning af “øko-basen”. Dette er jeg meget imponeret over, og jeg vil derfor også give et tilsagn om et tilskud på 50.000 kr. til realisering af “økobasen” fra regeringens “velfærdspulje”.

I et brev til partifællen Jens Vibjerg, der har videreekspederet en ansøgning om støtte til sin hjemkommune Give, skrev ministeren tilsvarende:

“Derfor vil jeg, såfremt begge projekter gennemføres, støtte disse med et tilskud på op til 100.000 kr. i 2004″.

Miljøministeren gjorde samtidig opmærksom på, at han har bedt Skov- og Naturstyrelsen tage sig af det formelle arbejde med at give selve bevillingen.

På samme måde fremgår det af et brev fra statsskovrider Carsten Ørnsholt til overlærer Lars Hansen fra Sommersted Skole, at det er ministeren selv, der har givet tilsagn om tilskud til den ovennævnte økobase.

Endelig er det kommet frem, at ministeren har været endog meget lydhør over for en god kollega fra Sommersted Skole. Følgende er således ordlyden i én af to mails sendt i marts 2003 til miljøministeren fra overlærer Lars Hansen på Sommersted Skole, hvorfra Hans Chr. Schmidt som omtalt har orlov som viceskoleinspektør:

“Hej Hans. Du må undskylde, at jeg sådan skiver til dig på dit arbejde, for du har jo nok at lave i forhold til alle vi andre.

I mailen beskrives planerne om at erhverve og bruge en nærliggende skovejendom som økobase i skolens undervisning. Overlæreren beder i den forbindelse sin gamle kollega om økonomisk støtte til projektet med følgende ordlyd:

“Jeg håber også, at du synes, at projektet ser spændende ud og vil gøre din indflydelse gældende de steder, du har muligheder for det”.

Således slutter mailen fra kollegaen på Sommersted Skole. Efterfølgende købte miljøministeriet så ejendommen for 1,6 mio. kr., hvilket er hele 640.000 kr. over vurderingen. De søgte 50.000 støttekroner blev ligeledes bevilget.

Professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, er bekymret over udviklingen:

“Som jeg kender sagen, ser det meget mystisk ud, det der er foregået. På den anden side tror jeg, det er meget almindeligt at lave sådanne “cigarkasser” til forligspartierne, og det er selvfølgelig problematisk, hvis ingen er helt klar over, hvordan de anvendes og tildeles”, udtaler den københavnske professor til Jyllands-Posten.

8. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Miljøminister beskyldes for kammerateri

“Venstre ved du, hvor du har”, lyder partiets valgslogan, og det viser sig mere og mere at holde stik.

Først var der borgmester Brixtofte i Farum og hans ulovlige forbrug på repræsentationskontoen samt meget andet. Dernæst var der finansminister Thor Petersens manglende overholdelse af bopælspligt, etablering af stier for offentligheden på nyerhvervede ejendomme med mere. Som kom formanden for Århus Amts miljøudvalg, Erik Poulsen på banen, da han blev taget i at sprøjte ulovligt på sine marker. Dernæst var det Greves borgmester René Milo, der gik i Farums fodspor og har haft endog meget svært ved at se forskel på egne og kommunens penge.

Alle Venstre-politikere, der er blevet grebet med fingrene i klejnekassen – til fordel for dem selv eller venner og bekendte. Nu har Venstres miljøminister, Hans Christian Schmidt, også tilsluttet sig gruppen, der virkelig lever op til partiets andet slogan: “Venstre – Danmarks liberale parti”. Det liberale består desværre blot i, at man tilsyneladende lader hånt om lov og moral.

Miljøministeren beskyldes for at have tildelt kolleger, partifæller og forligspartnere midler fra den såkaldte “velfærdspulje”, hvis midler blandt andet skal bruges til at inddrage befolkningen mere i Skov- og Naturstyrelsens projekter. Det har således vist sig, at halvdelen af de 1,44 millioner, der er tildelt projekter uden for statens regi, er gået til områder, hvor forligspartiernes ordførere er valgt.

Tilsvarende har Sommersted Skole i Vojens, hvorfra Hans Christian Schmidt selv har orlov fra en stilling som viceskoleinspektør, fået tildelt 50.000 kr. fra puljen. Det samme har en anden skole i Vojens. Men ikke nok med det. Samtidig har Skov- og Naturstyrelsen nemlig for andre 1,6 millioner kroner købt en landejendom i Vojens og lejet den ud til – Sommersted Skole. Skolen vil bruge ejendommen som såkaldt “økobase” for undervisningen.

Disse forhold har vakt harme hos oppositionen, der nu beskylder Hans Christian Schmidt for kammerateri:

“Anders Fogh Rasmussen bebudede i en grundlovstale, at han ville tage et opgør med, hvad han kaldte »det socialdemokratiske kammerateri«. Men nu praktiserer regeringen jo selv kammerateri, og det er ikke første gang, det sker. Miljøministeren blander sig i et utal af konkrete sager, hvor han næsten altid træffer afgørelser til gavn for landbruget – uden at se på, at det ofte får konsekvenser for miljøet.” Det mener i hvert fald Pernille Blach Hansen, som er Socialdemokratiets miljøordfører.

Men kritikken af, at midlerne er gået til Hans Christian Schmidts hjemegn og politiske venner, afvises af ministeren selv. Han vil ikke ændre på den måde, som pengene fordeles på:

“Sådan som det er oplyst over for mig, har Skov- og Naturstyrelsen vurderet alle projekter og sagt, at de ligger fint inden for velfærdspengene. Det er lige, som det skal være,” sagde Hans Christian Schmidt til Ritzaus Bureau og vaskede dermed sine hænder.

6. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Gone Fishing I & II

Som faste læsere af disse sider vil vide, så har der været et par huller i den ugentlige opdatering af “Aktuelt” her i sommer og sensommer.

Forklaringen er naturligvis, at jeg har været bortrejst – for at svinge fluestangen. Først til Grønland i august, hvor det gjaldt fjeldørrederne i området omkring Nuuk/Godthåb. Det kommer der en stor billedreportage om ved næste større opdatering af www.ulnits.dk, som er nært forestående.

Dernæst et smut til Bahamas for sammen med DR TV at lave en reportage om fiskeriet efter bonefish “on the flats”. Vi fangede bonefish mellem bygerne og havde 9 timers råbånd med hjem – heraf nogle meget flotte undervandsoptagelser – nok til den halvtimes udsendelse, der går i luften engang til vinter.

For øvrigt som den sidste af de fire TV-programmer, vi har lavet her i 2003. Faste læsere af www.ulnits.dk vil som de første blive orienteret, når sendetidspunkterne er fastlagt.

6. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Amerikansk bøde for hajfiskeri i nationalpark

Den nordvestamerikanske marine nationalpark Monterey Bay National Marine Sanctuary oplevede for nylig lidt af et hajdrama. Det skete, da organisationen Pelagic Shark Research Foundation var ude for at filme store hvide hajer i dette farvand ud for den Californiske Halvø.

De havde skam fået lov til at filme i nationalparken, men tog sig da den frihed at lokke en stor hvid haj til angreb på en Hollywood-udgave af en stor pelssæl. Målet var naturligvis at få nogle gode skud i kassen og ud til de mange seere på landsdækkende kabelTV, som abbonnerer på “Air Jaws” fra Shark Entertainment Inc.

Den statslige organisation fik nys om dette og idømte Pelagic Shark Research Foundation en bøde på ikke mindre end 21.000 US$ for dette brud på reglerne. Efter sigende havde Shark Entertainment betalt et større beløb til Pelagic Shark Research Foundation for retten til at filme i parken. Men ikke til at lave Hollywood action film med de hvide hajer…

6. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Norsk efterlønner på dansk restaurantbesøg

Den danske restaurant Rosdahls i Ålborg fik forleden fint og tungt besøg fra Norge. 240 kg vejede den 60-årige gæst, som kom fra Smøla nær Trondhjem. Her var den store helleflynder – for en sådan var det – gået til biddet på en langline sat i farvandet ud for den lille ø Smøla.

I vore hårdt fiskede dage er det sjældent, at en helleflynder får lov at blive så gammel. Faktisk bliver de fleste fanget, førend de er kønsmodne – hvilket de først er ved en længde af 1 meter. At blive 60 år, før man stifter bekendtskab med mennesket – det er en bedrift ud over det sædvanlige.

De fleste helleflyndere, som fanges på stang og line, vejer under 50 kg. Gode fisk vejer typisk 20-30 kg. De helt store helleflyndere fanges i regelen helt ude på fiskebankerne langt til havs – på dybder fra 100-300 meter og dermed uden for rækkevidden af normalt fiskegrej. Herude kan man fange fisk på helt op til 400 kg.

Den store helleflynder blev filetteret og grillet i forbindelse med et velgørenhedsarrangement på restauranten, så den har altså ikke levet forgæves!

6. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Tørre tal, der tæller…

Nogle gange er det tørre tal, der tæller – for at fremme forståelsen. Derfor kommer her et par stykker af slagsen:

  • Hver dag året rundt sættes der krogliner med knap 5 millioner kroge – én krog for hver dansker…
  • Hver dag året rundt sættes der knap 200.000 km langliner – nok til at nå Jorden rundt 5 gange…

Såvidt de tørre tal, der stammer fra International Game Fish Association (IGFA) i USA. Intet under, at ikke mindst tunfisk er på vej mod udryddelse.

2. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Torsk på tre måder

Læser man på bagsiden af girokortet til det obligatoriske fisketegn, vil man se, at der for torsken i de danske farvande gælder to forskellige mindstemål. Imidlertid er virkeligheden en anden, og i Fødevareministeriet ved den ene hånd åbenbart ikke helt, hvad den anden laver.

I hvert fald er det en kendsgerning, at der nu gælder hele tre mindstemål for torsken i de danske farvande:

  • Nordsøen og Skagerak: 40 cm
  • Østersøen og Bælterne: 38 cm
  • Kattegat og Limfjorden: 35 cm

I en tid, hvor torsken er hårdt presset fra alle sider, er det dybt godnat med en sådan opsplitning, som ingen alligevel kan finde ud af. Det eneste fornuftige ville i stedet være at fastlægge ét mindstemål for samtlige torsk i de indre såvel som de ydre danske farvande. Og det burde naturligvis være 40 cm – eller hvorfor ikke 50, når nu bestanden er så truet?

2. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Ø-mærkede ørreder…

Som tidligere adviseret på denne side, så er de første økologiske fisk nu på vej fra dambrugene og ud til forbrugerne. Fødevareministeren er nu klar med regler for det økologiske fiskeopdræt, der har været årsag til megen debat i de forløbne år.

Nu skal man ikke tro, at de økologiske fisk vil blive opfodret i rent vand med rent foder og uden brug af medicin. Nej, også fremover må der bruges antibiotika til “økologiske” fisk, men der må kun behandles én gang i løbet af fiskenes levetid. Samtidig må dambrugerne ikke længere bruge det kunstige farvestof astaxanthin i foderet, hvorfor fiskene vil blive blegere i kødet. Endelig vil der blive stillet specielle krav til dambrugenes vandkvalitet, foderbrug, bæredygtighed og kemikalieforbrug – hvad det så end vil udmønte sig i.

Foreløbig fire dambrug er i gang med en produktion af økologiske ørreder, som forventes at ville nå ud til forbrugerne i løbet af næste år.

2. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Kannibaler truet af udryddelse

At kannibaler er truet af udryddelse vidste nok de fleste, og næppe mange begræder denne kendsgerning. Men de færreste ved, at også kannibaler blandt fisk er truet af udryddelse. Det har norske undersøgelser netop kunnet konstatere.

Et hold norske fiskeforskere fra Norges Teknisk-Videnskapelige Universitet (NTVU) i Trondheim drog bevæbnet med gummibåd, garn og sværkalibrede pistoler til Svalbard for at studere fjeldørrederne i nogle store søer på Bjørnøya. En ø, som i perioder lever op til sit navn, når isbjørne går i land og gør tilværelsen spændende for lokalbefolkningen…

I de meget næringsfattige fjeldsøer på denne ø lever stort set kun fjeldørreder, hvoraf nogle kan blive overraskende store og nå vægte på flere kilo. Det overraskende ligger i, at fiskene kan vokse sig store i vande med meget lidt næring. Forklaringen ligger naturligvis i, at nogle fjeldørreder slår over på en mere nærende diæt af små fjeldørreder, som på en sparsom diæt af insekter næppe bliver meget større end 10-15 gram.

Disse kannibaler vokser hurtigt på deres artsfæller, men er få og lette at udfiske. NTVU’s undersøgelser på Bjørnøya viste, at der i en enkelt sø var en bestand på omkring 18.000 fjeldørreder. Af disse var der kun knap 50 kannibaler, der havde vokset sig til en “brugbar” størrelse. Disse tal var baseret på fangst af 1.941 fisk, som blev mærket, genudsat og for nogles vedkommende genfanget.

En tilsvarende undersøgelse fra en 40 hektar stor næringsfattig fjeldsø inde på fastlandet viste, at der ud af en samlet bestand på 30.000 fjeldørreder kun var 50 kannibaler. Flere kunne søen helt enkelt ikke producere føde (små fjeldørreder) nok til.

I lavlandssøer er der i regelen så megen dyreplankton, at en del af fjeldørrederne her kan vokse sig spisestore på en diæt af dafnier og hjuldyr med mere. Samt andre småfisk nok til at brødføde store fjeldørreder, som her ikke behøver at blive kannibaler.

Kannibalfisk bliver ganske vist store, men de er meget få og meget lette at udfiske.

2. oktober 2003

© Steen Ulnits