Aktuelt 1. kvartal 2021

Ny fiskebog på vej fra forlaget Turbine

Den nåede desværre ikke julehandelen i 2020 – det sørgede Coronaen effektivt for – men den er hos landets boghandlere til april 2021.

Læs mere om bogen her.


* Grødeskæring – igen efter 13 år…

Vorgod Å er et af de større tilløb til den lakseførende Skjern Å. I tretten år har man friholdt Vorgod Å for grødeskæring – af hensyn til vandmiljøet og fiskebestanden her.

Men det skal være slut nu, mener man i Ringkøbing-Skjern kommune, der ellers i stigende grad har nydt godt af de indtægter, som det “nye” laksefiskeri i vandsystemet har bragt med sig. Nu vil kommunen genoptage grødeskæringen, der uundgåeligt vil gøre skade på dyr og planter i åen.

Kommunen har netop barslet med et nyt regulativ til “vedligeholdelse” af den lille Vorgod Å, som hvert år kaster mange laks af sig til såvel lokale som besøgende sportsfiskere.

Står det til Ringkøbing-Skjern kommune, skal der atter skæres grøde i åen – efter tretten års fritagelse, hvor åen har fundet sin egen naturlige balance. Sit eget løb gennem landskabet. Og det til trods for nyere undersøgelser, som klart dokumenterer, at grødeskæring ofte er begyndelsen til en ond cirkel:

Ved at skære grøden regelmæssigt, favoriserer man nemlig de hurtigt voksende vandplanter på beskostning af de mindre hurtigt voksende, men i regelen for vandmiljøet mere værdifulde arter. Det er i regelen den hurtigt voksende pindsvineknop, som favoriserers ved grødeskæring, og med den starter i regelen en ond cirkel, der blot kræver endnu hyppigere grødeskæring. 

Pindsvineknop vokser eksplosivt, når den får mulighed for det – langt hurtigere end de øvrige arter. Og den har i modsætning til disse ikke meget godt at byde vandløbet og dets fisk på. Tilsyneladende tror man i Ringkøbing-Skjern kommune, at man kan få i både pose og sæk: En optimal vandafledning for landbruguet og en lukrativ fisketurisme.

Alle erfaringer viser imidlertid, at det kan man ikke. Danmarks Sportsfiskerforbund har derfor protesteret mod det nye regulativ for Vorgod Å. Det første af sikkert flere.

14. januar 2021

* Milliard-indtjening til dansk landbrug

Den årlige gennemgang af dansk landbrugs økonomi viser, at landbruget forventes at gå ud af 2020 med et positivt resultat, der kun er overgået af 2012. Det er svinepesten, der sikrer den økonomiske optur for den danske svineproduktion. Når svinene dør i udlandet, går prisen på danske svin automatisk op.

2020 vil ellers for mange blive husket som Corona-krisens år. Men det til trods ser det samlet set ud til at blive et godt økonomisk år for dansk landbrug.

Det kan forskerne bag den nye rapport “Landbrugets Økonomi 2020” fra Institut for Fødevareøkonomi og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet. De konkluderer, at nettorestindkomsten for landbrugssektoren bliver på 22,4 mia. kr. Det er den næsthøjeste i nyere tid, kun overgået af 2012.

Dette kommer efter 2019, der også var et godt år med en nettorestindkomst på 19,3 mia. kr., mens gennemsnittet for de foregående år (2010 til 2019) har været på 16,8 mia. kr.

Corona-krisen har skabt betydelige problemer for restauranter, caféer, catering og lignende virksomheder. Landbruget og fødevareindustrien forventes derimod ikke at være ligeså hårdt påvirkede af krisen. 

Det skyldes, at forbruget af basale nødvendighedsvarer ikke bliver væsentligt reduceret under en krise som coronapandemien. Generelt er både udbud og efterspørgsel således forblevet relativ konstant.

Dejligt, at Landbrugspakkens Lyksaligheder har polstret økonomien i dansk landbrug – når der nu skal ryddes op efter svineriet.

14. januar 2021

* Sorte Bokse på Øresund 

Fra den 1. februar 2021 skal mindre trawlere have monteret udstyr, der muliggør elektronisk overvågning – hvis de vil fiske i Kilen i det nordlige Øresund. Det meddeler Fiskeristyrelsen. Dermed styrkes fiskerikontrollens mulighed for kontrol af ulovligt fiskeri i særligt sårbare områder. 

Hidtil har det været vanskeligt for fiskerikontrollen at holde øje med, om reglerne for trawlfiskeri i Øresund overholdes. Det skyldes særligt, at mindre trawlere ikke er forpligtet til at anvende satellitovervågning, når de fisker i Øresund.

Derfor indføres der nu krav om, at mindre trawlere skal installere en såkaldt Black Box, hvis de vil fiske i Øresund. Et krav, som i forvejen er gældende for fartøjer, der fisker muslinger og østers i blandt andet Limfjorden og langs Jyllands Østkyst.

Den nye Black Box-løsning giver hermed fiskerikontrollen helt nye muligheder for at holde øje med, om trawlfiskeriet foregår efter reglerne. Helt konkret opsamler og lagrer den sorte boks data om trawlernes aktiviteter. Det gælder oplysninger om fartøjets position, kurs og fart, samt hvornår fartøjet anvender sine redskaber.

Derudover skal spil og tromle (udstyr på trawlere) forsynes med en sensor, der registrerer, hvornår udstyret anvendes, og herefter automatisk sender de registrerede data til Fiskeristyrelsen. Det skal ske én gang i døgnet. Udgiften til anskaffelse og installation af udstyret afholdes af fiskerne selv og er et krav for, at disse overhovedet må fiske i Kilen.

Tiltaget gælder for trawlfartøjer med en længde på under 12 meter, som fisker i den nordlige del af ICES-underområde 23 – også kaldet Kilen i Øresund. En trawler defineres i denne sammenhæng som et fartøj, der er udstyret med enten en trawltromle, wirespil eller davider til trawlskovle. 

Kravet om elektronisk overvågning i Øresund fremgår af § 30 i den ændrede reguleringsbekendtgørelse nr. 2087 af 10/12/2020 for erhvervsmæssigt fiskeri, som træder i kraft den 1. januar 2021. Selve kravet om installation af Black Box og andet udstyr håndhæves dog først fra den 1. februar 2021.

Det nye krav har ikke betydning for trawlere over 12 meter, der allerede i dag overvåges elektronisk med såkaldt VMS-teknologi (Vessel Monitoring System) via satellit.

14. januar 2021

* Julegaven til naturen, der mangler alt 

I den nye natur- og biodiversitetspakke er der afsat 888 mio. kr. til udlæg af urørt skov, etablering af nye naturnationalparker og udarbejdelse af en strategi for forvaltning af truede arter.

For de afsatte midler vil det være muligt at nå et samlet areal på knap 75.000 hektar urørt skov og etablering af skønsmæssigt 13 nye naturnationalparker, så der samlet set vil være op til 15 naturnationalparker i Danmark.

75.000 hektar urørte skove i julegave fra regeringen kan synes af meget. Men det skal ses i forhold til et samlet skovareal på 625.600 hektar.

Og det skal ses i forhold til det dyrkede landbrugsareal på 2.600.000 hektar, hvor biodiversiteten er helt i bund. Da batter den nye Naturpakkes 75.000 hektar urørte skove ikke meget. Blot 3 pct. 

Men det er naturligvis langt bedre end ingenting. Og et godt første skridt på vejen mod mere og bedre natur i Danmark. Efter mange års ørkenvandring med naturfjendske borgerlige regeringer.

Desværre kunne der ikke blive ret meget til det stærkt forarmede danske vandmiljø. Landmiljøet løb med næsten alle millionerne. Det er jo til lands, man lettest og mest synligt kan gøre noget for naturen. 

Den nye natur- og biodiversitetspakke tilgodeser således det stærkt trængte havmiljø med sølle 10 millioner kroner, som der skal købes sten og laves stenrev for.

Ti millioner bedre end ingenting. Men en bogstavelig dråbe i havet.

14. januar 2021

* De Hellige Køer på Helgenæs

Den dramatiske historie om bissende kvæg og en hund i snor på det smukke Helgenæs – samt kvinden, der nær havde mistet livet efter et møde med dem – er nu opdateret med nye oplysninger og fotos.

Læs historien bag dramaet, førend du selv tager ud til halvøen, der byder på smuk udsigt til øerne Hjelm, Samsø og Tunø.

14. januar 2021

* Om Gallere og Godtfolk

Lokale Thomas Harbo har kommenteret på Danmarks Naturfredningsforenings beslutning om ikke at lade Foreningen til Fjernelse af Tange Sø være med i den arbejdsgruppe, der skal komme med et oplæg til Gudenåens fremtid – med eller uden Tange Sø. Han skriver – med direkte adresse til miljøminister Lea Wermelin (S) – følgende:

“Hvis nogle mennesker vil finde ud af om det regner, så kigger de ud i haven – eller går udenfor. Andre Googler det, og diskuterer om det er støvregn, tåge eller dis. 

Engang imellem ville det være dejligt, hvis logik og evnen til at beslutte sig var til stede. I forbindelse med Tange sø har politikere udvist så meget berøringsangst, at man undrer sig over, at de har ladet sig folkevælge til at tage beslutninger. 

Vi er vidne til en “Never ending Story” – hvor politikere, embedsmænd, biologer, forskere og andre beskæftiges i årtier med at lave beslutningsgrundlag. 

Men hvad nytter et beslutningsgrundlag, når ingen tager beslutninger. Det er problematisk, at de der skal oplyses ikke forstår indholdet. Dette afsløres gang på gang, når afslørende udtalelser illustrerer, at grænsen af deres egen inkompetence trækkes tidligere, end hvad man burde kunne forvente. 

At Asterix og Obelix (Jarlen & Pihlen) har formået at lobbiere så voldsomt, at naturvidenskabelige fakta viger for lokale særinteresser, er rystende. At EU’s Vandrammedirektiv tolkes og tilsidesættes af landsbyens politikere er ikke overraskende.

Men at ministeren i “Rom” lader Gallerne prøve at holde modstandere bort fra beslutninger og lader pennen føre, når kommisorier skrives – det vidner om, at demokratiet er under pres.”

Thomas Harbo


* Tillykke til USA med den nye præsident

Et stort velkommen til den nye amerikanske præsident Joe Biden og hans vicepræsident Kamala Harris.

Det nye makkerpar har fået en god start efter det første voldelige, netop overståede, men heldigvis mislykkede kupforsøg i USA i nyere tid.

Et vanvittigt forsøg, der kostede fem mennesker livet.

På det fredelige plan er det heldigvis gået langt bedre.

Ikke blot erobrede demokraterne ved valget i november sidste år præsidentposten med et solidt flertal på 7 millioner vælgere.

De har netop også vundet to vigtige pladser i Senatet, så demokraterne nu har flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus.

Det skulle give Biden-Harris teamet rigtigt gode muligheder for at få gennemført den politik, de ønsker, og som USA har brug for i fremtiden.

Dette vil ikke mindst være til glæde for miljøet, som har haft det rigtig hårdt under den tidligere præsident.

Godt Corona-frit Nytår til alle!


* Tre danske professorer om “miljø-muslinger”

I det forgangne år har der været megen debat om det hensigtsmæssige i brugen af lokalt forurenende “miljø-muslinger” til mulig kvælstoffjernelse fra landbrug og vandbrug.

Nedenstående udtalelser om muslingeopdræt er venligst lånt fra Miljøforeningen BLAK’s nylige helsides annonce i Jyllands-Posten:


Hans Jørn Kolmos, der er professor ved Syddansk Universitet, er nervøs for effekten:

“De antibiotika, man bruger i havbrug, synker ned og optages i muslinger og skaldyr under og i nærheden af havbrugene. Det på trods af, at især muslinger ellers skulle være med til at reducere forureningen fra havbrugene.”

Citat slut. Skaldyrene optager ikke bare antibiotika. De er også hjemsted for en række bakterier, som kan give infektioner hos mennesker, bl.a. Vibrio vulnificus og beslægtede arter, som under ét kaldes for havkolera-bakterier. 

Jo flere muslinger der opdrættes, desto flere havkolera-bakterier risikerer man. De overvintrer nemlig i muslinger og skaldyr.


Stiig Markager, der er professor ved Aarhus Universitet, er ligeledes skeptisk over for millionerne af muslinger:

“For mig at se er der tre problemer:

 Det bliver en sovepude, så vi ikke får begrænset udledningerne fra land. Det vil omdanne vores fjorde til renseanlæg for landbruget.

Lokalt under bruget vil der deponeres organisk stof, inklusive næringsstoffer, som eller ville være eksporteret ud af fjorden.

De fylder rigtig meget.”


Jens Borum, der er professor ved Københavns Universitet, supplerer:

“Ifølge min vurdering er det fagligt uansvarligt at lave anlæg til muslingedyrkning i et i forvejen stærkt belastet område med lav vandudskiftning som Skive Fjord. 

Argumentet om, at muslingerne forbedrer miljøet for området som helhed på trods af de stærkt forringede bundforhold under anlægget, er særdeles problematisk.”


7. januar 2021

* Og én svensk professor om samme muslinger

På den anden side af Øresund har forskerne længe beskæftiget sig med blåmuslinger og deres mulige virkning på vandmiljøet.

Nils Kautsky er professor ved Stockholms Universitet og har i flere år forsket i muslinger og deres effekt på vandmiljøet:

“Hvis målet (med muslingeopdræt, red.) er at leve op til regionale vandplaner eller sågar Helcom-redningsplanen, da bliver de tekniske udfordringer hurtigt enorme. Den nødvendige målestok for at opnå næringsstofnedsættelse vil nødvendigvis blive massiv og kan meget vel ændre hele Østersøens næringssaltbalance.

Det være sig udveksling mellem kystnære næringsstoffer og næringsstoffer langt til havs, iltforhold, bentiske og pelagiske dyre- og plantesamfund, planktonsammensætning, fødekæder, fiskebestande og så videre. Der mangler erfaringer fra opdræt i så stor målestok, og ekstrapolering fra eksisterende viden er ikke mulig.”


Citat slut. Svensk forskning viser, at der for hvert tons kvælstof og fosfor fjernet ved høst af muslinger deponeres en lige så stor mængde næringsstoffer på bunden under og omkring muslingefarmene – i form af ekskrementer fra de mange millioner muslingerne. En helt ny lokal forurening, som ikke var der før.

Det er tvivlsomt, om EU’s Vandrammedirektiv overhovedet tillader en sådan ny forurening fra muslingefarme. Men Fiskeristyrelsen deler trods dette fortsat og rundhåndet ud af nye tilladelser til muslingefarme eller videreførelse af gamle – uden overhovedet at have nogen faglig indsigt i vandmiljøet, hvor muslingefarmene placeres.

Dette er ikke betryggende, da moderne forskning jo klart dokumenterer, at de såkaldte “miljø-muslinger” forurener massivt, hvor farmene ligger. Populært sagt indsamler og koncentrerer de forureningen fra et meget stort vandområde og deponerer forureningen herfra på et meget lille område under og omkring farmene.

Ovenstående udtalelser er venligst lånt fra Miljøforeningen BLAK’s nylige helsides annonce i Jyllands-Posten den 24.11.2020. Klik herunder for et større billede af den pågældende annonce:

7. januar 2021



 

Læs meget mere om MUSLINGER her

 


* Gudenå-dalen svigtes af regeringen

“Under Tange sø ved Gudenåen ligger Danmarks måske mest unikke naturområde. Det blev dannet for 8.000 år siden men siden oversvømmet, da Tangeværket blev bygget i 1921. 

EU’s Vandrammedirektiv gør nu, at der skal træffes en beslutning. Skal Gudenåen reetableres eller skal Tange sø fortsat eksistere? 

Eksistensen af Tange sø og Tangeværket har bl.a. medført, at Gudenåen, Danmarks ikoniske og eneste flod, i dag af Miljømyndighederne vurderes at have ”en dårlig økologisk tilstand.”.

Miljøministeriet har derfor nedsat en arbejdsgruppe der skal fremkomme med et forslag til prioriteret løsning på problemet. Denne arbejdsgruppe er nedsat uden deltagelse af den nok stærkeste fortaler for en reetablering af Gudenåen, Foreningen til nedlæggelse af Tange sø.

Tidligere er det påvist, at Foreningen til bevarelse af Tange sø har fået Silkeborg kommune til at indmelde hele Silkeborg kommune i denne forening. Foreningens formand Jarl Gorridsen sad på dette tidspunkt som formand for kommunens Miljø- og Klimaudvalg. 

Nu har foreningen igen gjort sin indflydelse gældende, da Miljøministeriets arbejdsgruppe skulle nedsættes via Venstres Kristian Pihl Lorentzen (KPL), også mangeårigt medlem af foreningens bestyrelse.

Gennem en forespørgsel om aktindsigt er det nu kommet frem, at Kristian Pihl Lorentzen har været aktiv medvirkende til at holde Foreningen til nedlæggelse af Tange sø ude af denne arbejdsgruppe; et tiltag der selvfølgelig vil svække en fuldtonet stemme for at reetablere Gudenåen.

En bevarelse af Tange sø vil medføre, at den fremtidige biodiversitet vil svækkes kraftigt. Det vil medføre et dårligere miljø og en dårligere natur, og det vil medføre, at partierne modarbejder egne miljø- og naturmålsætninger. 

Så måske er den næste møjsag på vej til Miljøministeriets nye Departementschef Henrik Studsgaard, der også blev kendt for sin rolle i mink-skandalen. 

Sagen er nu påklaget til Ombudsmanden.”

7. januar 2021

* Udemokratisk skueproces omkring Tange Sø

Såvidt ovenstående pressemeddelelse fra Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø, som søgte aktindsigt i nedsættelsen af følgegruppen omkring fremtiden for Tange Sø. 

Miljøminister Lea Wermelin (S) overlod det til Danmarks Naturfredningsforening (DN) at udpege medlemmer til denne følgegruppe, hvilket resulterede i en bevidst udeladelse af Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø. I parentes den eneste erklærede tilhænger af en tømning af den kunstige vandkraftsø til fordel for en retablering af hele den gamle istidsådal, igennem hvilken Gudenåen naturligt løb.

Der blev givet afslag på aktindsigt i 16 ud af 32 akter. Pudsigt nok primært dem, hvor man diskuterede arbejdsgruppens sammensætning. Flere af dem akter, hvor Venstres Kristian Pihl Lorentzen fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø figurerer med navns nævnelse. Tilsyneladende har han haft stort held med at overbevise DN om, at kun søtilhængere skal med i gruppen.

Hvis dette fortsætter, er vi blot vidne til en udemokratisk skueproces, hvor Gudenåen er dødsdømt på forhånd. Til fordel for et kunstigt, opstemmet vandkraftmagasin, der ingen funktion har længere. Da vil Gudenåen blive reduceret til en kortere eller længere udgravet kanal langs den kunstigt anlagte Tange Sø.

Og da vil kampen for en retableret og frit strømmende Gudenå blot fortsætte ufortrødent i årene fremover. Sikkert i EU regi.

Det var vel næppe meningen?

7. januar 2021


 

Læs meget mere om GUDENÅEN her

 


* Gang i klima-lavbundsprojekterne

Med en bevilling på 329 mio. kroner kan Naturstyrelsen nu begynde at gennemføre klima-lavbundsprojekter, som skal bidrage til at reducere udledningen af CO2 fra lavbundsjorder.

Udledningen af skadelige drivhusgasser skal reduceres med 70 procent frem mod 2030. En del af løsningen er udtagning af lavbundsjorder, som sker ved at drænede landbrugsarealer tages ud af drift, og vandstanden hæves på arealerne. Til den opgave har Naturstyrelsen modtaget 329 mio. kroner, og arbejdet med at finde egnede arealer går i gang med det samme.

I Naturstyrelsen samarbejder man i forvejen med kommuner og landbrug om at løfte klimadagsordenen ved at genskabe store sammenhængende naturområder i hele landet. Så i arbejdet med klima-lavbundsprojekterne vil man styrke og bygge videre på de lokale samarbejdsrelationer, som styrelsens 16 lokale enheder allerede har opbygget. Det siger Inken Breum Larsen, der er naturprojektchef i Naturstyrelsen.

Indsatsen er helt frivillig for de danske landmænd. Mange af de jorder, som kan udtages, er svære at opretholde en dyrkning på – netop fordi de er tørveholdige og ligger lavt. Derfor er det også en god mulighed for landbruget at komme af med de ”dårlige” jorder. 

Indsatsen fordeler sig i flere spor. Naturstyrelsen står for en projektordning, hvor indsatsen med at finde egnede lavbundsjorder til udtagning går i gang med det samme. Derudover bliver der oprettet en ny tilskudsordning under Miljøstyrelsen, hvor kommuner, lodsejere og fonde kan søge om tilskud. Ordningerne vil supplere Landbrugsstyrelsens eksisterende lavbundsordning, der opretholdes som hidtil. 

Endelig er der afsat midler til at udvikle et nationalt potentiale- og screeningskort, så man løbende kan blive bedre til at finde de bedste jorder at udtage.

7. januar 2021

* Fakta om klima-lavbund

Formålet med klima-lavbundsprojekter er overordnet at opnå en reduktion af udledningen af CO2 fra lavbundsjorder og samtidig understøtte andre hensyn, særligt i forhold til natur, miljø og klimatilpasning samt adgang til naturområderne.

Selve klimaeffekten opstår, når jorden tilføres mindre ilt, fordi dyrkningen ophører og vandstanden hæves. Dermed sker nedbrydningen af jordens kulstofindhold langsommere – eller ophører helt, og der udledes færre drivhusgasser.

Midlerne til at udtage lavbundsjord er en del af en samlet bevilling på to mia. kroner, som blev afsat til at udtage lavbundsjord i perioden 2020-2029 på finansloven 2020. Ved finansloven for 2021 er der afsat yderligere 660 millioner.

Ved at udtage lavbundsjorderne skabes nye naturområder uden gødskning, sprøjtning og jordbehandling. Arealerne udtages permanent, og landmanden modtager derfor en kompensation for de tabte indtægter. Landmanden kan også indgå i en jordfordeling og evt. modtage erstatningsjord i Naturstyrelsens ordning.

I dag findes der en række ordninger som på forskellig vis giver mulighed for at udtage lavbundsjorder til gavn for klimaet, naturen og vandmiljøet.

Ordningerne retter alle mod udtagning af kulstofrige lavbundjorde, men med forskellige muligheder for tilskud og formål med de enkelte projekter.

7. januar 2021