Aktuelt 2. kvartal 2019

* Standpunkt, til man er blevet klogere…

Socialdemokratiet skiftede for nylig standpunkt. Som alle kloge mennesker jo gør, når de er blevet endnu klogere på noget.

Efter mere end to års klar opbakning til regeringens planlagte, nye og stærkt forurenende havbrug skiftede partiet således den havbrugsglade fiskeriordfører Simon Kollerup (S) ud med den mere miljøglade miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (S).

Denne meldte klart ud, at Socialdemokratiet ikke længere støtter op om de planlagte forurenende havbrug:

“Punkt ét er, at der har været en række sager, hvor havbrug har gjort sig uheldigt bemærkede. Det har primært været Hjarnø Havbrug, der har gjort sig skyldig i voldsom overproduktion. En undersøgelse har efterfølgende vist, at der er generelle udfordringer med tilladelser i branchen.”

“Punkt to er, at kvælstofudledningen i det danske vandmiljø ikke er faldet som forventet. Det viser tallene i den seneste rapport fra Novana (nationalt overvågningsprogram for vandmiljø og natur, red.). Dermed er der ikke plads til, at havbrug-sektoren tilfører endnu mere”.

Sådan og såvidt Christian Rabjerg Madsen (S). Man har et standpunkt, til man tager et nyt. Selv et helt parti kan heldigvis blive klogere.

14. april 2019

* Den Lille (måske selvforskyldte) Istid

Det er ingen nyhed, men den er måske alligevel mere aktuel end nogensinde. 

Historisk interesserede kender til Den Lille Istid, der hærgede Europa i årene 1500-1750. En amerikansk forskergruppe foreslog tilbage i 2012, at den europæiske Lille Istid opstod på grund af genvoksning i Den Nye Verden. Altså Amerika. Det rapporterer PhysOrg.com. 

Et hold bestående af geologiske og miljøvidenskabelige forskere fra Stanford University havde studeret de konsekvenser, som tidlig europæisk udforskning havde på den Nye Verden. De mente at have fundet beviser for, at den europæiske kolde periode fra 1500 til 1750 skyldtes et pludseligt fald i antallet af naturligt hjemmehørende indfødte kort tid efter, at de første opdagelsesrejsende ankom til Amerika.

Denne forskning blev første gang publiceret i 2008. Holdet bag teorien har nu præsenteret deres resultater for Geological Society of America. Forskerne mener, at den indfødte befolknings tilbagegang skyldtes indførelsen af ​​tidligere ukendte sygdomme fra Europa.

Denne tilbagegang førte til en hurtig genvoksning af Amerika, hvilket igen betød en pludselig stigning i mængden af ​​kuldioxid, der blev trukket ud af luften. Det medførte, at atmosfæren ikke kunne holde på så meget varme, hvilket resulterede i en koldere luftdækning af Europa.

14. april 2019

* Klima-talknuserne

Holdet, hvis leder er klimaforskeren Richard Nevle, kom til ovenstående konklusion efter at have analyseret trækulsrester i jord- og søsedimenter efterladt af tidlige amerikanske indbyggere, da de brændte skovene for at gøre plads til landbrugsjord. 

Forskerne fandt ud af, at begyndende for cirka 500 år siden gik akkumuleringen af kulstof i stå samtidig med de indfødte folkeslags pludselige tilbagegang. 

Nevle og hans forskerteam fik nu deres regnemaskiner frem og gik i gang med at knuse tallene. De skønner, at for en befolkning på 40 til 80 millioner indfødte mennesker ville den samlede mængde afskovet jord sandsynligvis have udgjort noget tilsvarende størrelsen af ​​Californien. 

Og da de fleste estimater tyder på, at næsten 90 procent af de oprindelige folk døde eller blev dræbt efter europæernes ankomst, betød det, at det meste af den pågældende jord voksede til i skov igen. At så mange nygamle træer pludselig dukker op, næsten som ud af ingenting, kunne have resulteret i et tab på 2 til 17 milliarder tons kuldioxid fra luften.

For yderligere at styrke deres argument henviser de til, at kerneprøver taget fra isen i Antarktis har luftbobler i sig, der viser en reduktion af kuldioxid med 6 til 10 ppm (parts per million) mellem år 1525 og begyndelsen af ​​1600’erne.

Selvfølgelig er det ikke så firkantet, at mennesker alene forårsagede den lille istid, hvilket andre forskere klogt nok påpeger. Begivenheder som vulkanudbrud, sollys eller endda koldere havstrømme kan også have været på spil. 

Men teorien er helt sikkert spændende. Den peger på, at menneskelige aktiviteter – også  dem, der måtte være helt uventede – muligvis og i så fald ganske pludseligt kan være årsagen til alvorlige globale klimaforandringer.

14. april 2019

* Deforme aborrer i sure søer

Deforme aborrer i Rakkuris søer får nu fornyet fokus. Fænomenet er kendt fra hundredvis af søer på den svenske vestkyst – som aborrer med “pukkel”.

Repræsentanter for den svenske regering blev tilbage i 2002 orienteret om, at miljømålsætningerne udelukkende drejede sig om forsuringen på den svenske vestkyst. Den kommunale økolog i Falkenberg kunne ved den lejlighed fortælle, at mere end hver anden sø i kommunen var forsuret – altså med en pH-værdi under den naturlige og oprindeligt forekommende. Fænomenet skyldes svovlsur regn fra egen og andre landes industri. 

Ud over mere velkendte forsuringseffekter så medfører dette problemer med høje kviksølvniveauer i fisk samt forhøjede niveauer af metallerne aluminium, jern og mangan. Gravide kvinder anbefales ikke at spise fisk fra disse søer. Derudover kan reproduktion og vækst hos følsomme arter som eksempelvis ål, elritse, skalle og laks forringes. 

En anden kendt effekt rapporteret til regeringen var deformitet hos ​​aborrer i de forsurede søer. En forskergruppe ved IVL bestående af Hans Hultberg, Erik Nyholm og Ingemar Alenäs, undersøgte en række vestkystsøer ved testfiskeri.

Deforme aborrer med “pukkel” blev røntgenfotograferet og analyseret. Forskerne observerede, at mange ryghvirvler var deformeret, hvilket gav anledning til det unormale udseende. Foruden pukkelryggen havde de pågældende fisk også forstørrede øjne og undertiden forkortede underkæber. I referencesøer med normal pH manglede disse misdannelser helt. 

Den lokale økolog i Falkenberg søgte helbredelse for de syge aborrer og modtog EU-støtte til kalkning af nogle af de ramte søer. Alligevel er 100 vestkystsøer stadig forsurede. Dette viser opfølgningen på ​​miljømålene, der ikke opfylder kravet om “bare naturlig forsuring”.

Målet kunne let nås, dersom man fortsat kunne modtage EU-tilskud til kalkning af de forsurede vestkystsøer.

14. april 2019

* Dansk klimaindsats ringere end forventet

De samlede danske CO2-udledninger var i 2018 godt fem millioner ton højere, end regeringen selv havde forventet. Fortsætter vi denne kurs, skal Danmark syvdoble hastigheden i indsatsen efter 2030 for at nå vores klimamål. Det viser beregninger fra organisationen CARE. 

Det er nu et halvt år siden, at regeringen præsenterede sit klima- og luftudspil, der skulle sikre Danmark en grønnere fremtid. Men i dag står det værre til med den danske klimaindsats, end regeringen selv havde forudset. Det viser tal fra den foreløbige Energistatistik, som Energistyrelsen offentliggjorde torsdag i sidste uge.

Ifølge regeringens Basisfremskrivning 2018 skulle Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser i 2018 have været 46,4 millioner ton CO2. Men tallet var reelt 51,9 millioner ton CO2, viser den foreløbige Energistatistik.

Udledningerne var således 5,5 millioner ton CO2 højere end i basisfremskrivningen, der er en vurdering af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser frem mod 2030 uden yderligere energi- og klimatiltag. Samme billede viste sig i 2017.

– Det er ikke tilfredsstillende, siger klimaminister Christian Chr. Lilleholt (V), der dog mener, at man skal se på det lange seje træk, hvor vi arbejder mod klimaneutralitet i 2050…

Det virker på en eller anden måde som noget, man har hørt før?

14. april 2019

* Kæmpebøder for tyvfiskeri

Det kan blive rigtig dyrt at tyvfiske en laks. I hvert fald i Finland. Landet er nemlig i færd med at slå endnu hårdere ned på tyvfiskere, end man tidligere har gjort.

Det finske parlament har således netop vedtaget en ændring af fiskeriloven, hvilket betyder, at den person, der fanger og afliver en truet fisk, skal erstatte værdien af ​​statens fisk. Det fortæller Finlands Fiskeriforvaltning i en pressemeddelelse.

Det betyder, at det fremover kan blive endog meget dyrt for tyvfiskere. Beregnet ud fra de nye takster kan prisen på en truet indsølaks således være over 7.000 euro. Det svarer til mere end 50.000 danske kroner.

Finland investerer i dag store pengesummer i restaurering og beskyttelse af truede fiskebestande. Fiskeriforvalterne har længe været frustrerede over, at de, der er blevet taget i have fanget truede fiskearter, hidtil er sluppet fra det næsten uden straf.

– Dette er en rigtig god ting for vores arbejde med at redde den ekstremt truede indsølaks i Saimaa, siger Päivi Kiiskinen fra Nord Karelens Fiskeriforvaltningscenter.

– Ifølge den nye trusselsvurdering, der blev offentliggjort i sidste uge, er mange af vores vandrefisk stadig akut eller stærkt truede, siger han i pressemeddelelsen.

Man kunne ønske sig, at noget tilsvarende ville blive indført også herhjemme, men det har nok lange udsigter. Herhjemme har vi mere travlt med at udnytte de truede arter end med at beskytte dem. Det er der desværre mangfoldige eksempler på.

7. april 2019

* Forhistorisk biomanipulator

Engang blev den betragtet som en “affaldsfisk”. Nu ser den ud til at kunne være fisken,  der kan afslutte invasionen af ​​den asiatisk karpe i Great Lakes, USA.

Associated Press fortæller, at den forhistorisk udseende og kæmpestore alligator gar i årtier blev efterstræbt af lystfiskere og jægere, indtil den blev erklæret uddød i de fleste nordamerikanske stater for næsten 50 år siden.

Men arten har holdt sig i live omkring den Mexikanske Golf og i Mississippi-flodens mange bifloder i det sydlige USA. Her blev den fortsat betragtet som en slags skraldespandsfisk, man ikke efterstræbte for kødets skyld – kun for fiskens imponerende størrelse. Nu rettes der imidlertid fornyet interesse mod den som det potentielle svar på problemerne med den invasive ​​asiatiske karpe.

Great Lakes regionen har gennem flere år oplevet en stærkt voksende bestand af asiatiske karper, der helt har forandret økosystemet. Den forekommer i så store mængder, at den gerne hopper helt ud af vandet og ofte op i forbipasserende både, når disse sejler forbi og har skræmt fiskene.

Nu skal der så gøres en målrettet indsats for at genindføre alligator gar’en fra flere stater, fra Tennessee til Illinois. Man håber på, at den store rovfisk vil kunne nedbringe den irriterende bestand af asiatiske karper.

Uanset hvordan dette økologiske eksperiment måtte spænde af, så er det på tide, at den kæmpestore alligator gar får den plads i solen, som den fortjener. Som en forhistorisk biomanipulator!

Se billeder af monsterfisken her.

7. april 2019

* Sprøjtegift til haven kræftfremkaldende

Et sikkert for mange haveejere overraskende tal: I 2017 blev der solgt 20 tons sprøjtegift alene til private. Aktivstoffet glyphosat, der findes i mange af disse sprøjtegifte, kan virke kræftfremkaldende. Det viser en helt ny undersøgelse.

Et nyt studie fra University of Washington viser, at kontakt med glyphosat, som er det mest anvendte aktivstof i ukrudtsmidler, kan øge risikoen for at få lymfekræft med op til 41 procent. På baggrund af de nye resultater er forskerne bag undersøgelsen nu sikre på, at stoffet har en risiko for at virke kræftfremkaldende:

– Vores analyse fokuserede på at levere det bedst mulige svar på spørgsmålet om, hvorvidt glyphosat er kræftfremkaldende eller ej. Resultatet af vores forskning har kun gjort mig mere overbevist om, at det er det.

Det fortæller Lianne Sheppard, professor ved University of Washingtons afdeling for Miljø- og Arbejdsmiljøvidenskab og Biostatistik, ifølge Ingeniøren i en pressemeddelelse.

Forskerne fra University of Washington’s analyse bestod i at gennemgå al relevant tidligere forskning vedrørende en eventuel kræftrisiko ved glyphosat. I undersøgelsen fokuserede forskerne især på de grupper af mennesker i hvert studie, der havde oplevet en høj grad af påvirkning ved kontakt med glyphosat.

Gennemgangen af tidligere forskning inkluderede studier udgivet mellem 2001 og 2018, herunder et studie med fokusgrupper på over 54.000 personer, der arbejder med sprøjtning af pesticider.

7. april 2019

* Regulering af privat giftforbrug

I 2017 udgjorde glyphosat 73 procent af den samlede mængde aktivstoffer i ukrudtsmidler til privat brug. Af dem blev der solgt ikke mindre end 20 tons herhjemme.

Fra 1. juli 2020 er det ikke længere tilladt at købe koncentrerede glyphosat-produkter som privatperson. Det er en del af en politisk aftale, der blev indgået i januar 2019. Aftalen betyder, at private generelt kun kan købe opblandede sprøjtegifte, der er klar til brug. Den ultrapopulære sprøjtegift RoundUp er således ikke blevet forbudt – kun aktivstoffet i koncentreret udgave.

I 2017 viste en EU-underskriftindsamling, at der er stor folkelig modstand mod landbrugets forbrug af glyphosat. Flere end 1 mio. europæere skrev dengang under på, at de ville have et forbud mod glyphosat i EU.

Den folkelige modstand kom efter, at undersøgelser fra WHO’s kræftforskningsinstitut viste en sammenhæng mellem brugen af glyphosat og fremkomsten af kræft. En sammenhæng, som blev og stadig bliver klart benægtet af den amerikanske producent Monsanto, der i mellemtiden har fusioneret med en anden giftgigant, nemlig tyske Bayer.

Desværre stemte Danmark dengang mod et generelt forbud mod glyphosat i hele EU. Det skete med Esben Lunde Larsen (V) ved roret.

7. april 2019

* DN: Bliv giftfri i haven

– Hvis du bruger sprøjtegift i haven, så rammer det ikke kun de planter, du vil fjerne, men har en indvirkning på hele økosystemet. Insekter, der lever i haven, og fugle, der spiser insekterne.

Giftfrie haver kan derfor være et helle for flere arter, mener Rikke Lundsgaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.

– I Danmark, hvor vi har meget opdyrket land, så kan haverne være et fristed, hvis der ikke bliver brugt sprøjtegift her, siger hun.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du bliver giftfri i din have og hvilke fordele det har, så kig forbi Giftfri Have. Lige nu har 15.268 haveejere erklæret sig giftfrie landet over.

Udover at holde haven giftfri, så er det også en god idé at have mere vild natur i haven. Det gavner planter og dyr. De nyder godt af et gammel træ, der får lov til at stå eller lidt længere græs.

Læs mere om, hvordan du skaber en vild naturhave til glæde for bier og blomster med flere her.

7. april 2019