Aktuelt 2. kvartal 2020

* Jyllands-Posten, 22. maj

Annonce i Jyllands-Posten, den 22. maj. Klik for at større billede:



* Føderalt fiskeopdræt

Corona-virussens hærgen verden over har haft mange negative konsekvenser. Direkte såvel som indirekte. Dels direkte i form af dødsfald og økonomisk recession. Dels indirekte i form af manglende kontrol med forurenende virksomheder eller hensyntagen til miljøet. Med Coronaen som undskyldning har man droppet den ellers regelmæssige kontrol.

Den amerikanske præsident Donald Trump er et andet godt eksempel. Han fejlede fatalt i kampen mod Coronaen. Trods ellers et forspring på en hel måned i forhold til den øvrige verden.

Men med en hidtil uset kombination af inkompetence, uvidenhed, ligegyldighed og tåbelighed lykkedes det alligevel Trump at opnå en amerikansk dødsrate, der pt. er mere end 2,5 gange højere end den danske. Og som bare stiger støt.

Nu, hvor han snart skal i valgkamp igen, har Trump derfor desperat brug for at aflede opmærksomheden fra de i skrivende stund flere end 75.000 amerikanske Corona-dødsfald. Han har brug for at udvise den handlekraft, han ikke havde eller viste i kampen mod Covid-19. 

Det har han valgt at gøre ved at give tilladelse til et udvidet og stærkt forurenende føderalt fiskeopdræt i amerikansk forbundsfarvand. Det helt rigtige træk, når nu alle de amerikanske vestkyststater allerede har forbudt forurenende lakseopdræt i deres statslige vandområder.

En pendant til herhjemme, hvor kommunerne også kun selv bestemmer én sømil ud fra kystlinjen. Herfra er det staten, der overtager styringen.

Trump gør det samme i USA: Han tillader et udvidet fiskeopdræt i forbundsfarvand, mens vestkyststaterne fra Californien i syd over Oregon og Washington til Alaska i nord for længst har forbudt lakseopdræt i de kystnære statslige farvande.

Planerne om et udvidet fiskeopdræt omfatter også skaldyr. Mange amerikanere lider nemlig af den vrangforstilling, som også hersker på vor side af Atlanten: At muslinger renser vandet. Men de bliver klogere:

Muslinger forurener kraftigt, hvor farmene ligger. Effekten er naturligvis mindre mærkbar og synlig langt ude til havs end tæt inde under land.

21. maj 2020

* Nyt kæmpestort naturreservat

I hjertet af de nordvestlige territorier har Łutsël K’e Dene First Nation stammen ledet oprettelsen af ​​et af de største beskyttede naturområder i Canada. Det er tre gange større end Yellowstone National Park og dækker området langs den østlige bred af Great Slave Lake.  

Tårnhøje klipper stiger op af vandet, og brede bølger af urgammel nåleskov giver plads til strækninger af tundra, hvor rensdyr, moskusokse, elg og titusinder af fugle holder til.  En mosaik af søer og vådområder giver rent vand i hele regionen.

Sidste august underskrev Łutsël K’e Dene First Nation stammen en aftale med Canadas regering og regeringen for de nordvestlige territorier om permanent beskyttelse af 2,5 millioner hektar af disse levende landområder. 

Området, på indiansk kaldet Thaidene Nëné, er et oprindeligt beskyttet område.  Dele af det betegnes også som en nationalpark, territorialpark og naturbeskyttelsesområde.  Alle 2,5 millioner hektar af det administreres nu af Łutsël K’e Dene First Nation.

Det nye beskyttede område viser, hvad der kan opnås, når oprindelige beboere tager føringen med hensyn til naturbevaring: De største, mest ambitiøse forslag til at bevare landområder i Canada kommer nu fra oprindelige befolkninger og har skabt en model for en verden af ​​nyt land-   og vandmandskab.

21. maj 2020

* Dansk samarbejde med norsk slagtebåd

Den danske regering har nu involveret sig i sagen om slagtebåden “Norwegian Gannet”, der sejler i direkte rutefart mellem norske havbrug i Nordsøen og den danske fiskerihavn Hirtshals. Laksene slagtes undervejs og gøres klar til forpakning og videre distribution ned gennem Europa.

Den igangværende retssag mellem staten og rederiet Hav Line har fået betydelig opmærksomhed i danske aviser.  For nylig bragte dagbladet Børsen således hele to sider om sagen. Det ser nu ud til, at den danske regering rækker ud mod Norge.

 – Jeg vil bare have en mindelig løsning mellem gode nordiske naboer. Uden at gå nærmere ind på hvordan, er jeg overbevist om, at det burde være muligt, sagde den danske fødevareminister Mogens Jensen (S) til Børsen.

Under et møde med Hirtshals Havn og rederiet Hav Line orienterede Mogens Jensen sig om sagen, som han snart vil tage op med sin norske kollega.

Danmark importerede norske laks for 3,8 milliarder kroner sidste år. Kun Polen importerede flere laks end Danmark i 2019.

Rederiet Hav Line har dispensation fra kvalitetsforskrifterne, sektion 17, der vedrører de såkaldte “produktionsfisk”. Det er laks med sår, mangler og deformiteter, man ikke ønsker forbrugerne skal se. Dispensationen gælder indtil 1. juli.  Indtil da kan produktionsfiskene sorteres på pakkeriet i Hirtshals, før de returneres til Norge til forarbejdning.

– Derefter fokuserer jeg selvfølgelig på, om vi kan få en løsning på plads til 1. juli eller så hurtigt som muligt derefter, fortæller Mogens Jensen til avisen.

Den norske fiskeriminister Odd Emil Ingebrigtsen (H) har ikke ønsket at kommentere sagen, der netop nu behandles i Bergen Tingrett. De norske myndigheder understreger dog, at sagen på ingen måde handler om norske laks og de såkaldte produktionsfisks udseende. Ejheller kvalitetshensyn. 

Faktum er og bliver dog, at deforme eller syge produktionsfisk kan være ganske forfærdelige at se på. Et syn, der i hvert fald ikke vil gavne norsk lakseopdræts ry, rygte eller renommé.

Der er også usikkerhed omkring slagteriaffaldet fra det sejlende norske lakseslagteri. 

– Dumpes det i Skagerak undervejs til Hirtshals?

21. maj 2020

* Flere fisker sig gennem krisen

Danskerne er blevet flittige brugere af naturen efter, at COVID-19 har lukket store dele af Danmark ned. 

Salget af lystfiskertegn viser samme tendens. I årets to første forårsmåneder, marts og april, er der indløst over 20 procent flere lystfiskertegn sammenlignet med samme periode sidste år.

Vil man prøve kræfter med fiskestangen, så er der gode muligheder for det i de statslige naturområder, hvor der i mange søer og vandløb er frit fiskeri. 

– Det er både sjovt og spændende at tage ud og fiske. Det kan godt være, at der ikke er garanti for bid hver gang, men der er altid garanti for frisk luft og gode naturoplevelser. Mange finder ud i naturen i denne tid, og jeg håber, at endnu flere får øjnene op for de mange muligheder, vores fælles natur rummer for både at fiske, vandre, cykle, sove i telt og meget mere, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

Miljøministeren opfordrer til, at man søger inspiration til den næste, eller for nogen måske den første, fisketur på hjemmesiden udinaturen.dk. Her finder man en oversigt over statens mange frie fiskesteder og de kommunale steder med frit fiskeri. Man skal dog stadig huske at holde afstand til andre og finde et andet sted at fiske, hvis der er for mange mennesker, når man kommer frem. 

Børn og unge under 18 år og folkepensionister fisker helt gratis på statens frie fiskesteder. Alle andre skal huske at købe et fisketegn, som koster 40 kr. for én dag, 130 kr. for én uge og 185 kr. for et helt år.

–  Jeg sætter stor pris på at bo i et land, hvor vi værner om vores natur og har fri adgang til at gå ud og nyde den rigtig mange steder. Og det varmer mit hjerte som minister for både fødevarer og fiskeri, at man kan prøvesmage en lille bid af naturen, hvis man har held med fiskestangen, siger Mogens Jensen.

Cirka en fjerdedel af Danmarks søer og vandløb ligger i de statslige naturområder, der forvaltes af Naturstyrelsen. Nogle søer er blandt de mest beskyttede naturarealer, der findes i Danmark, mens andre i høj grad benyttes til friluftsformål. Det gælder primært for de større søer.

21. maj 2020

* Fakta om frit fiskeri

Salget af lystfiskertegn er steget med 8.000 stk. i årets to første forårsmåneder marts og april i forhold til sidste år. Der blev solgt 37.668 årstegn i marts og april 2019 og 45.869 årstegn i marts og april 2020.

Alle personer over 18 år og indtil folkepensionsalderen skal altid indløse fisketegn inden fisketuren. Men hvis forældre kun hjælper børn under 18 år med agning, udkast, indspinning og så videre, og ikke selv bruger en fiskestang, så behøver de ikke selv have fisketegn.

Et fisketegn koster 185 kr. for et år, 130 kr. for én uge og 40 kr. for én dag. Køb fisketegn på www.fisketegn.dk

Midlerne fra salget af lystfiskertegn bruges blandt andet til pleje af fiskebestande, udsætning af fisk, til restaurering af vandløb og til forskning. På den måde kan vi også fiske mange år ud i fremtiden.

Der gælder andre regler, hvis man vil fiske på steder, der er ejet af private lodsejere. Her skal man ofte også tilkøbe et særligt fiskekort. Det fremgår typisk af lodsejerens hjemmeside eller den lokale sportsfiskerforening.

Find statens frie fiskesteder og mange andre gode fiskesteder i naturen på websitet www.udinaturen.dk

Læs reglerne for fiskeri på statens frie fiskesteder på websitet https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/aktiviteter/lystfiskeri-og-fisketegn/ 

21. maj 2020

* Forskning og fisketegn 

Der har på det seneste været en del debat om brugen af de omkring 40 millioner kroner, der hvert år kommer ind via salg af det obligatoriske fisketegn. Hvis man set bort fra de vestjyske lakseåer, så fanges der landet over færre fisk end tidligere. Det opleves tydeligt de steder, hvor man har reduceret eller helt droppet de tidligere fiskeudsætninger.

Hvis du vil vide mere om, hvordan DTU Aqua forvalter vore fisketegnsmidler, så tag gerne et kig på disse tre debatartikler, der for nyligt har været bragt på webstedet www.fiskogfri.dkDe kommer godt rundt om problematikken. Måske forstår du efterfølgende, hvorfor du ikke rigtig fanger noget længere:

Fiskepleje på Afveje – 1/3: “Fisketegnet

Fiskepleje på Afveje – 2/3: “Virkeligheden efter Wilhjelm

Fiskepleje på Afveje – 3/3: “Den lokale Modstand mod Miljøet

21. maj 2020

* Kæmpelaks fra Bornholm

Selv om Østersøens fiskebestande er under hårdt pres, så vokser østersølaksen stadig rigtig godt. Det har vi fået to gode eksempler på i dette forår.

Allan Nørgaard fangede sidst i april en laks på imponerende 21,1 kg. Den kunne have indbragt sin fanger 100.000 kroner, hvis Coronaen ikke havde aflyst årets Trolling Master Bornholm. Og han ellers havde haft held til at fange den under konkurrencen.

Sidste år vejede vinderfisken 19,4 kilo, og vinderen fik som førstepræmie en check på 100.000 kroner. Allan Nørgaard fortæller til Bornholms Tidende, at han nok ikke havde sejlet og fisket på den måde og i det område, hvis der havde været konkurrence. Han fik laksen på krogen uden for Svaneke, en halv time før de havde planlagt at afslutte deres fisketur.

I over 20 år er han taget til Bornholm i en uge hvert forår for at fiske. I år boede de i et sommerhus i Tejn, som de havde lejet for at være med i Trolling Master. Men selvom at der ikke blev noget Trolling Master Bornholm i år, har Allan og hans Team Salar valgt at beholde deres deltagernummer til næste års konkurrence. De er klar som aldrig før!

Læs meget mere om Østersøen i artiklen her.

14. maj 2020

* Rekordlaks fra Hanø Bugten

I mellemtiden gik en endnu større østersølaks til biddet. Pierre Ivansson fortæller til Fisk & Fri, at han var taget ud på den sydsvenske Hanø Bugt, hvor Mørrumsåen muntert ud.

Det foregik i strålende vejr med perfekte vindforhold. Pierre havde blot fisket i fem minutter, da det huggede hårdt helt oppe i overfladen. Det blev til en vild fight på omkring en time, hvor alt var totalt kaos. Storlaksen fik nemlig filtret sig ind i tre liner undervejs.

Pierre var alene på båden, hvilket naturligvis komplicerede landingen noget. Han måtte da også forsøge sig tre gange, inden den enorme laks lå sikkert i nettet. Det var ikke første gang, han havde haft en gigant laks på krogen, men de var alle stukket af igen. Denne her sad imidlertid solidt på krogen og havnede sikkert i nettet.

Pierre har trollingfisket i området siden de gode gamle dage i slutningen af firserne, hvor laksene var mere talrige. Giganten fra Østersøen vejede 26,5 kg – pudsigt nok præcis samme størrelse som Dinesens rekordlaks fra Skjern Å i Vestjylland. 

Denne enorme fisk er så vidt vides den klart største laks, der er taget i Østersøen i år.

Læs meget mere om Østersøen i artiklen her.

14. maj 2020

* Uddeling af kystfiskertillæg

Det lokale og kystnære fiskeri spiller en stor rolle mange steder i Danmark, økonomisk såvel som kulturhistorisk. 

Mange samfund er bygget op omkring mindre havne, hvis fartøjer driver et traditionsrigt, håndværksmæssigt og kystnært fiskeri. Havne, hvor man kan købe friske fisk på kajen. Folketinget vedtog derfor for nogen tid siden at uddele et såkaldt “kystfiskertillæg”, der skal være med til at holde liv i de små havne.

Parterne bag denne aftale ønsker at sikre og videreudvikle dette fiskeri med et øget fokus på anvendelse af skånsomme fangstmetoder, der beskytter havmiljøet bedst muligt, samt at tilskynde til, at ordningen medvirker til at understøtte et løbende generationsskifte i fiskeriet. Det meddeler Fiskeristyrelsen.

Aftalen om yderligere styrkelse af kystfiskeriet skal ses i sammenhæng med et bredt politisk ønske om at styrke de mindre havne samt fremme en udvikling i fiskeriet mod mere bæredygtighed og et mere naturskånsomt fiskeri. Sådan som det bl.a. også kommer til udtryk i beslutningen om at etablere en mærkningsordning for naturskånsomt fiskeri.

Fiskeristyrelsen har den 26. marts 2020 uddelt kystfiskertillæg til de berettigede fartøjsejere og udsendt justeret såkaldt FKA-tilladelse licensliste nr. 1000 indeholdende det tildelte kystfiskertillæg. Kystfiskertillæget for torsk i Skagerrak 3an, blev uddelt den 30. marts 2020.

I alt er 193 fartøjer tilmeldt begge kystfiskerordninger, hvor 101 fartøjer har tilkendegivet, at de udelukkende fisker med skånsomme redskaber. Fordelingen på de to kystfiskerordninger er som følger:

1) Den tidsbegrænsede kystfiskerordning, der løber frem til 31. december 2022. Her er 123 fartøjer tilmeldt.

2) Den tidsubegrænsede kystfiskerordning. Her er der tilmeldt 70 fartøjer.

Fartøjsejere, der senest den 30. juni 2020 har landet 1/3 af fartøjets årsmængder inkl. kystfiskertillæg og tildelinger fra Fiskefonden for hver kvote, kan ansøge om yderligere 1/3 af kystfiskertillægget tildelt fartøjet jf. §81 i reguleringsbekendtgørelsen. 

Ansøgning kan indsendes, når mængden er opfisket – dog senest 1. juli 2020. Ansøgningen skal sendes til kystfisk@fiskeristyrelsen.dk

Synd bare, at der snart ingen fisk er tilbage til det kystnære fiskeri. Det har forurening, trawlfiskeri og muslingeskrab desværre for længst sørget for.

14. maj 2020

* Fiskeri, støj og forurening

En lang række faktorer kan påvirke de kritisk truede marsvin i Østersøen. Danmarks Naturfredningsforening lister i flæng:

Mangel på føde: Marsvinet lever blandt andet af torsk, sild og brisling. Men disse bestande er under pres, hvilket gælder især torskebestanden.

Ingen beskyttelsesområder: I den danske del af Østersøen er der ikke udpeget særlige beskyttelsesområder, hvor bestanden kan få plads og fred til retablere sig.

Forurening med miljøgifte: Østersø-bestanden af marsvin har markant højere niveauer af miljøgiften PCB end Bælthavs- og Nordsø-bestanden af marsvin. PCB kan påvirke marsvinets helbred og reproduktion.

Død som bifangst: Bifangst af marsvin er en betydelig trussel mod bestanden. Da bifangst ikke overvåges effektivt, findes der ingen aktuel opgørelse over, hvor mange marsvin der drukner i fiskenet i Østersøen.

Støj fra skibe: Støjen fra skibsfarten påvirker marsvinets evne til at navigere og søge føde negativt.

14. maj 2020

* Fakta om marsvinet

  • Marsvinet er den eneste hval i de indre danske farvande.
  • Marsvinet er en såkaldt tandhval – modsat de store bardehvaler.
  • Marsvinet har en kropsvægt på 55-65 kilo og en kropslængde op til 1,8 meter
  • Marsvinet lever i salte og brakke havområder, hvilket vil sige stort set overalt i de danske farvande – indre som ydre.
  • Marsvinet er almindeligt forekommende i Storebælt, Lillebælt, Skagerrak, Kattegat og Nordsøen. Østersø-bestanden, der tæller omkring 500 marsvin, er kritisk truet.
  • Marsvinet æder primært torsk- og sildefisk, men også blæksprutter og krebsdyr ædes gerne, hvor de forekommer.
  • Marsvinet “kælver” i maj eller juni måned efter en drægtighedsperiode på omkring 11 måneder. Kalven vejer omkring 10 kilo ved fødslen, og den dier hos moderen i knap et års tid.
  • Marsvinet kan blive op til 15 år gammelt. Det er totalfredet og beskyttet gennem EU’s habitatdirektiv.
  • Marsvinet er fredet og beskyttet gennem EU’s habitatdirektiv.

14. maj 2020

* EU-plan for Biodiversitet

Så er der muligvis rigtig godt nyt på vej fra EU:

Et udkast til EU-planen for Biodiversitet 2030 lægger nemlig angiveligt op til, at EU-arealet med økologisk landbrug skal mere end tredobles og forbruget af pesticider efterfølgende halveres.

Et forslag om, at en fjerdedel af EU’s landbrugsareal skal dyrkes økologisk, indgår ifølge anonyme kilder i det seneste udkast til EU’s Plan for Biodiversitet 2030, som ventes offentligjort senere i denne måned.

Det fremgår af en artikel i det britiske landbrugsmedie Farmers Weekly omtalt i Fagmediet Økologisk. Ifølge Farmers Weekly er der i udkastet også lagt op til en målsætning om at halvere forbruget af pesticider.

Den endelige version af Planen for Biodiversitet ventes i følge Farmers Weekly offentliggjort enten 20. eller 29. maj.

Ifølge mediet er der i udkastet også lagt op til, at mindst 10 pct. af landbrugsarealet skal genetableres som arealer med særlig høj biodiversitet.

I EU som helhed dyrkes omkring 7,8 pct. af landbrugsarealet i dag økologisk med Østrigs Salzburg-region som den absolutte topscorer. Her er mere end halvdelen af landbrugsarealet angivet som økologisk, skriver Farmers Weekly.

Der er på nuværende tidspunkt er tale om et udkast til biodiversitetsplan, så det er ikke sikkert, at tiltagene og målsætningerne kommer med i den endelige version. Det understreger Fagmediet Økologisk. Det konventionelle giftlandbrug er økonomisk stærkt og stærkt imod omlægning til økologi. 

– Forskning viser, at biodiversiteten på økologiske marker er 30 pct. højere end på konventionelle marker, men økologien får kritik for at optage mere plads grundet lavere udbytter, slutter Fagmediet Økologisk.

14. maj 2020


* Google’s “Pixel” mobiler

Google er mest kendt for sin altdominerende søgemaskine og sine mange GoogleAds. Mindre kendt er indtil videre, at Google også producerer sine helt egne mobiler – under navnet “Pixel”. 

Vi kigger her nærmere på to modeller i hver sin ende af prisspektret: Den billige Pixel 3a og den dyre Pixel 4XL. Begge er desværre ikke alment tilgængelige på det danske marked, hvor Google’s hardware produkter ikke markedsføres officielt. De kan dog fås gennem et fåtal forhandlere, der på egen hånd importerer Google mobiler til Danmark.

“Pixel” er spændende mobiler, som på flere måder gør tingene anderledes end alle de andre Android mobiler. Og så kommer de med meget fornemme og lysstærke kameraer ombord. Dette sagt af en dedikeret Apple-bruger.

Læs testen af de to Pixel mobiler fra Google her.


* EU strammer op

Nye EU regler kræver, at fiskefartøjer, der deltager i fiskeri efter bestande omfattet af en flerårig plan, skal melde deres ankomst til havn.

Det er således i reguleringsbekendtgørelsens § 21 fastsat, at alle fartøjer uanset længde, der fører logbog, skal melde ankomst til havn, når fartøjet medbringer arter omfattet af en flerårig forvaltningsplan. Eksempelvis torsk.

Arter, som er omfattet af flerårige planer, er defineret i reguleringsbekendtgørelsens § 13, nr. 1. Hvis nogen skulle have lyst til et kig og et overblik.

Der er generelt ingen nedre grænse på mængden. Er der eksemplevis logbogsført fangst af 30 kilo torsk fra Nordsøen, Skagerrak eller Kattegat, skal der foretages melding om ankomst.

For fartøjer, der medbringer fangst af industrifisk, sild, makrel eller hestemakrel gælder ligeledes ingen nedre kilo grænse for, hvornår der skal foretages melding om ankomst til havn.

For fartøjer, der medbringer fangst af torsk fra Østersøen, skal meldingen foretages, hvis der er mere end 300 kilo torsk om bord.

For fartøjer, der medbringer fangst af pelagiske arter fra Østersøen, skal meldingen foretages, hvis der er 2.000 kilo eller derover om bord.

For fartøjer, der medbringer fangst af laks, skal meldingen foretages, hvis der er 10 stk. eller derover om bord.

For fartøjer, der ilandbringer ål, skal meldingen afgives, når der ilandbringes 100 kilo eller der over pr. kalenderdøgn.

Så fremover må kuglerammen frem, når man skal finde ud af, hvorvidt ankomst til havn skal meldes eller ej. Der skal tælles, måles og vejes. Nogle kan måske fristes til at discarde fangst – smide fisk overbord – for at holde sig under den lovpligtige grænse for at melde ankomst til havn.

Det vil kun videoovervågning kunne hindre.

7. maj 2020

* Marsvinet truet

Danmarks eneste hval i de indre danske farvande – det lille pelsløse, men særdeles godt polstrede marsvin – er truet i Østersøen. Men der er hverken strategi eller konkrete planer for, hvordan vor lille tandhval skal beskyttes i danske farvande.

Marsvinet er, på trods af at dele navn med en gnaver, en hval på op til 65 kilo. I de fleste danske farvande er marsvinet almindeligt, men i Østersøen omkring Bornholm er marsvinet kritisk truet.

Da marsvinet er fredet og beskyttet gennem EU’s Habitatdirektiv, er vi faktisk forpligtiget til at passe på den lille hval.

For ti år siden udpegede Danmark derfor 16 særlige beskyttelsesområder til marsvin. Men ikke et eneste af dem ligger i Østersøen, hvor marsvinet har allermest brug for vores hjælp. Ifølge den seneste optælling er der kun omkring 500 marsvin tilbage i hele Østersøen. Og kun omkring 88 af dem er fødedygtige hunner, ifølge CCB (Coalition Clean Baltic).

Selvom Danmark har udpeget 16 områder til beskyttelse af marsvin, så er der endnu ingen konkrete planer for, hvordan leveforholdene for de små hvaler skal forbedres her. Beskyttelsesområderne er indtil videre kun streger på et kort.

At Danmark ingen konkrete planer har for at hjælpe marsvinene skyldes blandt andet, at status og trusler mod marsvin i de forskellige områder i de danske farvande, kun er overfladisk beskrevet – hvis overhovedet.

– For at kunne passe bedre på marsvinene kræver det jo, at man kender de konkrete trusler i de enkelte områder og laver konkrete foranstaltninger for at reducere truslerne. Det gør man ikke, og dermed er de udpegede områder i de danske farvande kun streger på et kort uden reel beskyttelse, siger havmiljørådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Aimi Hamberg.

7. maj 2020

* DN vil redde marsvinet

– Hvis vi skal vende udviklingen og forbedre forholdene for marsvin i Østersøen indebærer det, at der skal udpeges konkrete beskyttelsesområder og foranstaltninger, der kan give bestanden plads og fred til at komme sig. Derudover skal risikoen for bifangst minimeres, siger DN.

For de 16 områder, som allerede er udpeget, må forvaltningsplanerne beskrive status og potentielle trusler i de enkelte områder. Derefter kan der indføres konkrete foranstaltninger, der reducerer truslerne mod marsvin.

Danmarks Naturfredningsforening er således bekymret, når danske og udenlandske fiskere fisker intensivt i Natura 2000-området “Skagens Gren og Skagerrak”:

– Begge områder er blandt andet udpeget for at beskytte Nordsøens bestand af marsvin. Men der mangle konkrete foranstaltninger, og derfor har vi grund til at være bekymrede for, at marsvinet ender som bifangst i garnfiskeriet, flygter fra støjen af de store trawlere, eller finder nye græsgange, fordi føden fiskes væk, forklarer Cathrine Pedersen Schirmer, der er havpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Danmarks Naturfredningsforening arbejder målrettet for, at aktiviteter, som påvirker marsvinet negativt, skal reguleres i de beskyttede områder, som allerede er udpeget for marsvinet.

7. maj 2020 

* Retablering af beskyttet vandløb

Randers Kommune har i forbindelse med vandløbstilsyn med Hedebæk nord for Værum den 16. april 2020 konstateret, at der er over en ca. 670 m strækning er foretaget en meget hårdhændet opgravning af det offentlige vandløb. Vandløbet er målsat til god økologisk tilstand i Vandområdeplanen og er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3.

Det kunne ud fra besigtigelsen ses, at der var fjernet store mængder materiale fra hhv. vandløbssiderne og bunden. Materialet bestod hovedsageligt af sten og grus. Opgravninger som ændrer vandløbets vandføring så væsentligt og ændrer bundkoter samt sideanlæg, karakteriseres i forhold til vandløbsloven som en ulovlig regulering.

Randers Kommune har på baggrund af den konstaterede oprensning kontaktet begge lodsejere, som har jord langs den opgravede strækning og varslet, at der vil blive fremsendt påbud om retablering af vandløbet. Den ene lodsejer har vedkendt, at han har bestilt oprensningen af vandløbet hos en entreprenør.

Ifølge lovgivningen er det til enhver tid ejer eller bruger af ejendommene langs vandløbet, som skal berigtige ulovlige forhold, selvom de i realiteten ikke har haft noget med det ulovlige forhold at gøre. Derfor skal Randers Kommune sende påbud til begge lodsejere. Det forventes, at den lodsejer, som har udført opgravningen, vil blive meldt til politiet.

Den berørte vandløbsstrækning vil nu blive opmålt i forhold til at undersøge omfanget at bortgravet materiale, samt som grundlag for udarbejdelse af påbud.

7. maj 2020

* Hul i hovedet og hul i hegnet

Så er den gal igen ved grænsen, hvor der påny er gået hul på det hovedløse hegn…

På en cirka 150 meter lang strækning er svinehegnet mellem Tyskland og Danmark blevet udsat for hærværk. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

“Hærværket har fundet sted på en cirka 150 meter lang strækning i Kollund Skov i Kruså (ved Kobbermøllen og ud mod Flensborg Fjord), hvor vildsvinehegnet var klippet op og lagt på jorden”, skriver politiet i en meddelelse.

Da hærværket bogstaveligt talt er sket på grænsen og er på grænsen af det tilladelige, efterforsker dansk politi hændelsen i samarbejde med tysk politi. 

Hvilket imponerende spild af tid og penge, dette svinehegn fra Venstre og Vennernes svineglade vælgere har vist sig at være.

7. maj 2020

* – Stop svinene!

Døgnet rundt er der larm fra tonstunge lastbiler og hylende svin. Stanken er ofte så slem, at man ikke kan gå udenfor en dør. Vasketøjet må tørres indendøre. Sådan ser hverdagen ud for naboer til svinefabrikker mange steder i Danmark.

I sidste måned, lige inden Corona-krisen satte det meste andet i vores samfund på standby, mødtes naboer til svinefabrikker fra hele landet i Aarhus, hvor de stiftede Landsforeningen mod Svinefabrikker.

Miljøorganisationen Greenpeace var med til arrangere mødet og fortæller i denne video historien om, hvorfor og hvordan den nye forening blev til:

https://youtu.be/aFMxP25F3QI

Foreningen håber, du vil være med til at bakke op om den nye forening ved at se videoen og dele den med folk, du kender – på mail, YouTube, Messenger, Facebook, LinkedIn eller andet. Alt tæller i kampen mod flere svin og mere forurening. 

Du kan også vise din opbakning ved at melde dig ind i foreningen, eller ved at opfordre nogen du kender til at melde sig ind – det koster kun 50 kr om året i kontingent, og man kan sagtens være medlem uden selv at være nabo til en svinefabrik.

Overalt i landet skyder flere og flere svinefabrikker frem. Danmark producerer årligt 31 millioner svin, og det er med til at gøre Danmark til verdens største producent af kød i verden per indbygger. 

Hovedparten af produktionen går til eksport, men prisen betales af Danmark i form af et voldsomt pres på vores natur og miljø, dårlig dyrevelfærd og lokalsamfund, der føler sig fuldstændig magtesløse.

Der har aldrig været større behov for at samle alle de mennesker, der rundt om i landet kæmper mod den måde, svineindustrien udvikler sig. Det var inspirerende at være med i Aarhus og opleve deltagernes energi og kampgejst.

Den skinner tydeligt igennem i videoen, som forhåbentlig også kan opildne flest mulige til mest mulig modstand mod flere svin.

30+ millioner er allerede alt, alt for mange til lille Danmark.

28. april 2020

* 40 år med Juletræet

Min egen lille opfindelse – fluen “Juletræet” – nærmer sig sin 40 års fødselsdag. Det helt eksakte fødselstidspunkt er lidt usikkert, men det var engang omkring 1980. Den pryder i hvert fald forsiden på min bog “Fluebinding 4” med undertitlen “Syntetiske materialer”, der blev udgivet på Skarv Naturforlag i 1986. Allerede da som en populær flue.

Juletræet var en af de allerførste fluer, der blev bundet udelukkende af syntetiske materialer – nemlig Flashabou på flettet rørform. Og den blev hurtigt populær til ikke mindst det dengang spirende kystfluefiskeri efter havørred. En dansk specialitet, som i løbet af nogle årtier blev udviklet til noget nær videnskab – med fokus på havørredens biologi og dens foretrukne fødeemner.

Nu er man så selv blevet en oldtimer og Juletræet en klassiker, der også er kendt i udlandet. Man ser den ofte beskrevet og bundet forkert, men norske Jan Håvard Krohn har ikke fået opskriften i den gale hals. Den er aldeles korrekt og kan ses her med norsk kommentar og en flot dansk Juletræs-ørred anno 2020:

Juletræet anno 2020


21. april 2020 

* 2.000 skarver skal skydes

Amtsstyrelsen i Stockholm Amt har givet tilladelse til såkaldt “beskyttelsesjagt” på skarver mellem den 1. april 2020 og den 31. marts 2021. I alt kan 1.900 skarver nedlægges i amtet for at reducere skader på udsatte fiskebestande. Der blev søgt om tilladelse til nedlæggelse af 2.300 skarver.

Tidligere tilladelser til beskyttelsesjagt er ikke blevet udnyttet fuldt ud, og derfor mener amtsstyrelsen ikke, at der er grund til at give beskyttelsesjagt på det fulde antal.  I stedet er antallet begrænset til den samme kvote som sidste år, nemlig 1.900 skarver.  Hver nedskudt skarv skal indberettes uden forsinkelse på amtsstyrelsens website.

Skarver i Stockholms Amt omfatter to underarter, som imidlertid kan være vanskelige at adskille fra hinanden. Ikke mindst i luften. Derfor omfatter tilladelsen jagt på begge underarter.

Amtsstyrelsen anslår, at der vil være mellem 32.000 og 36.000 skarver i Stockholms skærgård i løbet af sommeren.  Og styrelsen mener, at beslutningen om beskyttelsesjagt ikke gør det vanskeligt at opretholde en gunstig bevaringsstatus for skarvebestanden. Tilladelsen er således helt i tråd med den nye forvaltningsplan for skarv i Stockholms skærgård.

Målsætningerne med forslaget er flere – blandt andet at reducere alvorlige skader på fiskebestande, fiskeredskaber og skovproduktion forårsaget af skarv. Etablering af nye skarvekolonier skal så vidt muligt forhindres – specielt i nærheden af ​​bevaringsområder for fisk og i umiddelbar nærhed af ​​boliger for mennesker.

Der er også ansøgt om tilladelsen til såkaldt “ægbehandling” – pensling af æg på reder – i en række skarvekolonier. Denne ansøgning behandles i en særskilt sag, skriver amtsstyrelsen i sit svar.

28. april 2020

* Bedre kontrol med det rekreative fiskeri

EU ønsker en bedre kontrol med det rekreative fiskeris fangster langs EU’s kyster. En obligatorisk registrering af alle fiskere og fiskebåde diskuteres.

Det kommercielle fiskeri i Europa er på mange måder begrænset til truede bestande af arter, der ofte er overfisket. Men da EU-landene nu forhandler om nye regler for at holde styr på fiskeriet, er der også kommet fokus på det rekreative fiskeri i havet og langs kysten. 

Den diskuterede registrering gælder dog kun søterritoriet. Altså havet. Søer og vandløb er ikke omfattet. Her er det et langt stykke hen ad vejen den private ejendomsret, der afstikker reglerne for brug af vand og fisk.

Forhandlingerne var baseret på et forslag, som EU-Kommissionen fremlagde tilbage i 2018. Forslaget gik ud på, at medlemsstaterne skulle forpligtes til at have “et system til overvågning af deltagere i rekreativt fiskeri” og til at indsamle oplysninger om de rekreative fangster.

Derudover blev der foreslået registrering af fartøjer, som anvendes til fiskeri efter de arter, EU allerede aktivt forsøger at redde med bevarelsesforanstaltninger. Dette inkluderer blandt andet torsk i Østersøen og havbars på den svenske vestkyst. Men flere arter kan komme på tale.

– Europa-Kommissionen har vist stigende interesse for at regulere det rekreative fiskeri og træffe beslutninger om forvaltningsforanstaltninger, fortæller Håkan Carlstrand fra Havs- och Vattenmyndigheten.

28. april 2020 

* Sverige imod registrering

Sveriges holdning i de igangværende EU-forhandlinger er, at EU kun i særlige tilfælde bør regulere det rekreative fiskeri:

– Med hensyn til forslag om rekreativt fiskeri er regeringen imod generelle bestemmelser for rekreativt fiskeri på EU-niveau, da forvaltningen af ​​rekreativt fiskeri primært er ansvaret for hver medlemsstat, skriver Simon Andersson, pressesekretær for landdistriktsminister Jennie Nilsson, i en mail til nyhedsbureauet TT.

Ikke alle deler dog denne opfattelse. I et aktuelt forslag i EU-forhandlingerne er registreringen af ​​det rekreative fiskeri erstattet med kravet om, at medlemsstaterne indsamler data om størrelsen af ​de rekreative ​fangster. Dog er kravet om registrering af alle fartøjer, der fisker efter arter med bevarelsesforanstaltninger, stadig gældende.

– Det ville det betyde, at hvis jeg padler ud i en kajak og fanger en torsk, så bliver jeg nødt til at registrere mit fartøj, siger Glenn Douglas, fiskerikonsulent i Sportfiskarna, som har over 60.000 medlemmer. – I EU forstår de ikke, hvor mange mennesker der er i Sverige, som ejer en lille båd, de selv fisker fra.

Efter hans vurdering ønsker EU primært at få et bedre overblik over charterbåde med lystfiskere, der eksempelvis fanger tun i Middelhavet. Lignende foretagender findes i Øresund og på den svenske vestkyst, hvor der lystfiskes efter torsk. En god idé, mener han:

– Men skab herefter en kategori specielt for “charterbåde”, hvor virksomheder, der tager gæster ud på havet, bliver tvunget til at rapportere deres fangster, slutter Glenn Douglas. Det vil der være mere fornuft i. 

– Måske vi i Danmark også skal have en registrering af vore fartøjer? Vi har det allerede på Gudenåen, hvor rekreative både skal sejle med registreringsnummer fuldt synligt.

28. april 2020 

* – Don’t drink the water!

Det er efterhånden mange år siden, at vandet fra denne brønd på min barndomsegn kunne drikkes. Det er i dag fyldt med nitrat og pesticider fra det berømmede danske landbrug. Dagens opsang kunne passende være denne fra Deep Purple bassist Roger Glover. Bemærk årstallet under sangen…


“Don’t Drink The Water”

—————————-

I don’t mind if you don’t care

about your house or what you wear

but these times affect us all

whether you hop or fly or crawl.

—————————-

Don’t drink the water

it’s bad for you

Don’t drink the water

it’s sad for you can’t drink it anymore.

—————————-

There’s a way to make it clean

it doesn’t have to be a dream

what was once can be again

I know how but I don’t know when.

—————————-

Don’t drink the water

it’s bad for you

Don’t drink the water

it’s sad for you can’t drink it anymore.


No Solution / Butterfly Ball / Roger Glover / 1974


* Dansk øko-forbrug nummer ét

Nye, globale økologital viser, at Danmark fortsat har det største øko-forbrug i verden. Men som noget nyt ligger de danske forbrugere også nummer ét, når det kommer til forbrug per indbygger. Tallene viser nødvendigheden af at holde fokus på at udvikle økologien, mener interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.

De danske forbrugere er således fortsat dem, der handler flest økologiske varer. Den økologiske markedsandel i detailhandlen nåede i 2018 op på hele 11,5 procent. Det viser nye tal fra den internationale rapport “The World of Organic Agriculture”, der netop er blevet offentliggjort på dette års BioFach i Nürnberg i Tyskland.

Kirsten Lund Jensen, der er økologichef hos Landbrug & Fødevarer, siger:

– Tallene viser med al tydelighed, at det er nødvendigt med fokus på at udvikle økologien, så vi fortsat kan udbygge vores position som den nation i verden, hvor flest køber økologiske varer.

Rapporten, der bliver udgivet af Research Institute of Organic Agriculture (FIBL) og IFOAM – Organics International, viser også, at USA er det suverænt største øko-marked i verden med en omsætning på 303 milliarder danske kroner i 2018. Og at det samlede økologiske fødevaresalg steg med 5 procent i 2018 til omkring 725 milliarder danske kroner. 

21. april 2020   

* Danmark fortsat verdensmestre

Tallene viser også, at de danske forbrugere – sammen med forbrugerne i Schweiz – nu deler førstepladsen, når det kommer til det største forbrug af økologi i detailsalget omregnet i kroner og ører per person. 

Hver dansker og schweizer købte således økologi for omkring 2.325 kr. i detailhandlen i 2018 ifølge rapporten. I Schweiz udgjorde den økologiske markedsandelen 9,9 procent, mens Sverige havde den tredjehøjeste andel med 9,6 procent.

Det er de dyre fødevarer i ikke-EU landet Schweiz, der er stærkt medvirkende til det, fordi øko-markedsandelen i detailhandlen “kun” var 9,9 procent, hvilket er betydeligt lavere end den danske. 

– Hos Landbrug & Fødevarer forventer vi, at den danske markedsandel er steget til omkring 12-12,5 procent i 2019, fordi vi forventer et øget økologisalg i detailhandlen på ca. 10 procent, lyder det fra Landbrug & Fødevarer.

21. april 2020   

* Verdens hidtil største øko-areal

Tallene i den nye rapport viser også, at det samlede økologiske areal verden over steg til 71,5 millioner hektar i 2018 – svarende til en fordobling i de seneste ti år. Det er samtidig et areal, der svarer til mere end 26 gange Danmarks samlede landbrugsareal.

– Det er en udvikling, der viser, at økologisk produktion har et stort potentiale. I Landbrug & Fødevarer forventer vi, at ca. 13 procent af dansk landbrugsareal drives økologisk i 2020, og vi har skarpt fokus på, at danske landmænd og virksomheder skal være i front markedsmæssigt og fagligt. 

– Med den udvikling vi ser, er det helt afgørende, at dansk økologi også i fremtiden kan klare sig godt i konkurrencen på et globalt marked, hvor der er rigtig mange dygtige spillere, siger Kirsten Lund Jensen.

Derfor glæder det også Landbrug & Fødevarer, at omkring 40 danske økologivirksomheder lige nu deltager i et eksportfremstød på BioFach i Nürnberg i Tyskland sammen med Økologisk Landsforening og eksportnetværket Bio Aus Dänemark. 

I maj måned arrangerer Landbrug & Fødevarer et lignende eksportfremstød i forhold til det kinesiske marked, nemlig BioFach Shanghai.

21. april 2020   

* EU-Kommissionen advarer

Den 5. marts i år kunne man læse i Berlingske Tidende, at Europa-Kommissionen nu igen kræver information om nye tiltag fra den danske regering for at sikre vandmiljøet i Danmark – mod fortsat kvælstofforurening fra landbruget. 

EU-Kommissionen er bekymret for vandkvaliteten i Danmark og har været det, lige siden den forrige regering vedtog Landbrugspakken. EU har derfor hejst et rødt advarselsflag over for den danske regering. Det kan ende med en retssag, frygter eksperter, som kalder EU-advarslen “alvorlig”. Samt krav om stop for eller sågar tilbagebetaling af uretmæssig landbrugsstøtte.

I december sidste år var det Statsrevisorerne, som kritiserede, at Miljø- og Fødevareministeriets overvågning af grundvandet og forvaltning af dispensationer til pesticidmidler har været særdeles mangelfuld.                                                                                               

Det er således usikkert, om ministeriets overvågning sikrer, at der gribes ind, hvis “niveauet af pesticider nærmer sig grænseværdien for summen af pesticider i grundvandet.” Hvad der så ellers helt præcist ligger i denne noget snørklede formulering.

Ministeriet havde endvidere givet dispensationer til pesticidmidler uden at vise sikker anvendelse i forhold til grundvandet. Dette udgør en risiko for forurening af miljø og grundvand og kan have konsekvenser for borgernes sundhed. Mente altså først statsrevisorerne. Og nu også EU. 

Men vi mangler stadig at se handling fra regeringen, der tilsyneladende og indtil videre lader sig trække rundt i manegen af dansk landbrug.  

21. april 2020                                            

* “Havfarm 1” på jomfrusejlads

Norske Nordlaks er netop kommet med en statusopdatering på sit gigantiske, meget omtalte og omdiskuterede “Havfarm” projekt. 

I midten af ​​marts lå projektets indtil videre første fartøj, “Havfarm 1”, således klar ved kajen på Yantai værftet i det østlige Kina. I skrivende stund er fartøjet bugseret ud på åbent hav for her at gennemgå et sæt prøver inden justering og tilpasning på værftet, før transport til Nordnorge og endelig ibrugtagen her.

På trods af de velkendte udfordringer med Corona-virus i Kina er der sket store fremskridt på værftet i Kina i det snart forgangne forår. Selvom der stadig vil være meget arbejde med klargøring til at tage ​​fisk ombord, når “Havfarm 1” ankommer til Norge, så konstaterer Nordlaks, at man nu nærmer sig tiden til endelig ibrugtagen.

Den 385 meter lange “Havfarm 1” vejer 33.000 tons og kan indeholde to millioner laks. Skibet forventes at være på plads i nordnorske Hadsel, der ligger midt mellem Bodø og Tromsø, engang i løbet af den kommende sommer. 

Navnet lader formode, at en “Havfarm 2” er i støbeskeen. Måske nummer 3, 4 og flere med, hvis 1’eren bliver den ønskede succes. Fantasien sætter efterhånden ingen grænser for det norske lakseopdræt, hvor the sky ikke længere synes at være the limit. Men hvor tilgængeligt foder på et eller andet tidspunkt i den nærmeste fremtid bliver det.

Gigantisk er i den forbindelse et beskedent ord.

21. april 2020


* Muslinger i medierne

NejtilHavbrug:

http://www.nejtilhavbrug.dk/13_uheldige_om….html

http://www.nejtilhavbrug.dk/Muslinger__Historikken.html

http://www.nejtilhavbrug.dk/Muslinger__Forureningen.html

http://www.nejtilhavbrug.dk/Muslinger__Pengene.html

 

Altinget:

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/debat-laeg-ikke-vandmiljoeets-skaebne-i-haenderne-paa-muslingefarmere

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/debat-de-danske-fjorde-skal-ikke-agere-rensningsanlaeg-for-landbruget

 

Nordjyske:

https://nordjyske.dk/nyheder/nordjylland/miljoeminister-er-aaben-overfor-flere-muslingefarme-i-limfjorden-der-er-behov-for-at-goere-mere-ved-kvaelstofregningen/

https://nordjyske.dk/nyheder/nordjylland/sanne-og-sven-er-bekymrede-indenfor-naer-fremtid-kan-milliarder-af-muslinger-enten-redde-nordjyske-fjorde-eller-draebe-dem/

 

Mariagerfjord kommune:

Gækkebrevet


* 100 år med Naturfredningsloven

Miljøforkæmper Bjarne Hansen fra Thyborøn (kendt fra Høfde 42 / Cheminova) sender i den anledning følgende fødselsdagshilsen til Danmarks Naturfredningsforening – under overskriften “Man bliver klogere med alderen”:


“Tillykke til Naturfredningsloven, med de 100 år.

Jeg har måske overvurderet Danmarks Naturfredningsforenings (DN) evne til at engagere og involvere sig i miljøsager, her ikke mindst generationsforureninger som f.eks. Cheminovas forurening på Harboøre Tange.   

Jeg har haft en eller anden indbildt tro på, at alt som skader og dræber naturen var inden for DN´s rækkevide – det er det jo ikke absolut – DN er til rådighed for naturfredning, som udgør fundamentet i i Danmarks Naturfredningsforening.

Når jeg kikker tilbage i historien kan jeg godt se dilemmaet. Når folk tror de tjener miljøet ved et medlemskab af DN, så tager de måske fejl. 

DN er ikke kendt for deres store engagement i miljøsager, men for deres arbejde for fredningen af vores natur. Med tiden er de to begreber smeltet sammen – eller sagt på en anden måde har naturen ædt miljøet.

Det har i mange år været et dilemma for DN, at kampen FOR naturen kræver en samarbejde med politikerne og nu også landbrugs organisationerne – hvorimod kampen for miljøet kræver en MOD arbejdelse af politiker og landbruget.

Resultatet ses ofte på de sociale medier, hvor man ser DN, Landbruget og Miljøpolitikker blive fotograferet hånd i hånd – en utænkelig situation ved forureninger, som generations forureninger.

Tillykke med de 100 år til Naturfredningsloven – vi håber DN engang bliver så voksen, at de også tør kære sig for miljøet.

Med venlig hilsen,

Bjarne Hansen”


Citat slut.

Jeg har selv i en del år befundet mig i selvsamme vildfarelse. Jeg har også troet, at begrebet “miljø” da efterhånden og som en moderne selvfølge ville komme ind under Danmarks Naturfredningsforenings (DN) beskyttende vinger. For uden et godt miljø ingen sund natur. Så enkelt er det jo. 

Men det er desværre ikke sket. Det er vi flere og flere, der har fundet ud af på den hårde måde. Når vi gentagne gange har set DN belejligt sno sig uden om ubehagelige konfrontationer, der dels kunne koste dem politisk goodwill – dels muligvis også lokale medlemmer.

Som Bjarne så rigtigt og rammende siger: “Når folk tror de tjener miljøet ved et medlemskab af DN, så tager de måske fejl.” Vil man miljøet det godt, skal man gå helt andre steder hen end til DN. Det står desværre lysende klart her i 2020.

Men tillykke med naturfredningerne og de første 100 år. De er bestemt guld værd i et lille land som Danmark, der jo næsten er uden tilbageværende natur.

Afslutningsvis kunne man passende supplere Bjarnes overskrift “Man bliver klogere med alderen” med C.V. Jørgensens “men fattigere med tiden”

Begge dele passer på den danske natur.

14. april 2020

* “Uantagelige” tilskud til akvakulturen

I en helt ny rapport har Statsrevisorerne kigget nærmere på de ofte millionstore tilskud, som staten yder til akvakulturen – fortrinsvis finansieret af midler fra EU.

Og det ser mildest talt ikke hverken pænt, ordentligt eller antageligt ud. Faktisk siger statsrevisorerne direkte, at der meget vel kan være blevet udbetalt penge, som der slet ikke var hjemmel for:

“Vi har gennemgået 20 sager under ordningen “Investeringer i akvakultur”. Vi kan konstatere, at Udenrigsministeriet ikke har undersøgt ansøgernes antagelighed i overensstemmelse med forordningskravet i nogen af sagerne. 

Ministeriet har ikke undersøgt antagelighed for samtlige af ansøgervirksomhedens dambrug og/eller havbrug, på trods af at dette er et krav. På ingen sager i den gennemgåede stikprøve, hvor der er udbetalt tilskud, foreligger der et dokumenteret tjek af antagelighed i forbindelse med selve udbetalingen. 

Ministeriet kan derfor have givet tilsagn om tilskud og udbetalt tilskud til akvakulturvirksomheder, der ifølge EU-lovgivningen ikke opfylder grundbetingelsen for at få tilskud. Ministeriet har tilkendegivet, at der fremover vil blive gennemført et fuldt antagelighedstjek.”

Citat slut.

Kommunerne er tilsynsførende for dambrug og havbrug, som er placeret tættere end 1 sømil fra kysten. Miljøstyrelsen er tilsynsførende for havbrug placeret længere end 1 sømil fra kysten.

Ikke mindst kommunerne har ofte været lovlig tætte på havbrugene, hvis drift og forurening i mange tilfælde overhovedet ikke er blevet kontrolleret. Den Venstre-styrede Hedensted har været den suverænt mest omtalte kommune i denne forbindelse. 

14. april 2020

* “Pigs in Space”

Den Kinesiske Folkerepublik – i daglig tale blot Kina – har ikke haft det let i de seneste år. Først var der den afrikanske svinepest, som slog til i blandt andet dansk-ejede og kinesisk placerede svinefabrikker. Og så kom Coronaen som bekendt. 

Nu er genopbygningen af Kinas svinebestand imidlertid påbegyndt – med fransk assistance – efter at op mod 60 procent af landets svinebestand er gået til som følge af afrikansk svinepest.

Frankrig, der har gamle aner og interesser i Kina, har opbygget en luftbro, der skal fragte nye avlssvin fra Frankrig til Kina. De kommer flyvende ind som Pigs in Space fra The Muppet Show – omend nok ikke på første klasse.

Fra Frankrig er der alene i år allerede sendt 4.000 dyr til Kina i seks fly, og yderligere 12 fly fulde af grisebasser er på vej til Kina. Det fortæller AgriWatch, som også følger svinepriserne nøje. Er der afrikansk svinepest i Kina, er der glæde blandt svineavlere i Danmark. Så stiger verdensmarkedspriserne nemlig…

Indtil 2018 var Kina ellers verdens førende og største producent af svinekød med omkring 700 millioner slagtede svin om året. Det var før, den afrikanske svinepest kom til landet.

Kina har siden arbejdet hårdt på at få genopbygget bestanden og har nu altså fået intensiv assistance via den nye franske luftbro. 

“Pigs in Space” har herned fået en helt ny betydning.

14. april 2020

* Covid-19 og MRSA

Norske Aftenposten spekulerer over, hvorvidt overforbrug af antibiotika i landbrug og vandbrug og den heraf følgende resistens kan være forklaringen på de meget høje dødsrater for Corona i Spanien og Italien? 

Corona-patienter i respirator modtager nemlig ofte antibiotika, så man undgår bakterielle lungeinfektioner, der efterfølgende hurtigt kan udvikle sig til den egentlige dødsårsag. I stedet for Coronaen selv. Og da kan antibiotika-resistens jo snart blive livstruende eller ligefrem dødbringende.

Spanien og Italien er begge kendt for lemfældig omgang med livsvigtig antibiotika, så usandsynlig er forbindelsen ikke. Kina er heller ikke blandt dydsmønstrene. 

Og hvad med Danmark, hvor selvskabte multiresistente MRSA-bakterier florerer i svin og svinefarme?

14. april 2020

* Kritik af havbrugsforvaltningen

Utroligt, som det hjælper at få en ny regering. Læs Statsrevisorernes klare konklusion om, at hele akvakulturområdet generelt har sejlet og stadig gør det:

https://www.ft.dk/-/media/sites/statsrevisorerne/dokumenter/2018/beretning-1-2018-om-tilskud-paa-fiskeriomraadet.ashx

Specielt side 29 er interessant. Heraf fremgår nemlig, at der meget vel kan være blevet udbetalt tilskud til akvakulturen, der er i direkte modstrid med gældende EU regler:

At “udledning, emission eller tilførsel af et kvantum materialer til luft, jord eller vand, der kan forårsage betydelig skade på luftens, jordens eller vandets kvalitet samt på dyr eller planter”. Samt at “enhver adfærd, der medfører betydelig beskadigelse af levesteder inden for et beskyttet område kan medføre “uantagelighed”, når det gælder tildeling af tilskud.

Det første, tanken falder på her, er naturligvis de havbrug, der er placeret tæt på eller sågar inden for et beskyttet Natura 2000-område. Samt den påvirkning, som forureningen fra dem gennem snart mange år har haft på miljøet her. Og stadig har.

Det bliver svært for den danske stat at forklare EU, hvordan man kan tildele forurenende virksomheder tilskud i beskyttede områder.

14. april 2020

* Suunto 7 – nyt smartwatch med kort

Suunto 7 – nu med kort


* Covid-19 Laksepremiere

Der er som bekendt Corona-virus i luften over det ganske land. Vi står samtidig over for en tilstundende Laksepremiere, som traditionelt lokker mange mand af huse og ud til åerne, hvor der kan være mange fiskere på ganske lidt plads. En situation, som lystfiskerforeninger landet over tackler meget forskelligt. 

Er du i tvivl om, hvordan du gebærder dig på fisketuren i disse Corona-tider, har Danmarks Sportsfiskerforbund derfor samlet 6 generelle anbefalinger her, som er clearet med myndighederne:


  • Hold afstand. Hold mindst 2 meter afstand til andre – også selvom du er udendørs.
  • Hold god håndhygiejne. Vask hænder og sprit af. Tag håndsprit med i bilen og i jakkelommen.
  • Fisk lokalt. Undgå så vidt muligt at rejse langt i forbindelse med fisketure. Skal du rejse, så forsøg at pakke mad, udstyr, med videre hjemmefra, så du ikke behøver at købe ind ved destinationen. På den måde undgår du at sprede evt. smitte på tværs af landet.
  • Fisk så vidt muligt alene. Fisk så vidt muligt alene, eller evt. med andre fra din husstand.
  • Kør så vidt muligt alene. Fisker du med andre end dem fra din husstand, så sørg for transport enkeltvis.
  • Fisk ikke med særligt udsatte. Tag ikke på fisketur med ældre eller svage, da denne gruppe er særligt udsatte for at blive alvorligt syge, hvis de smittes med ny Coronavirus/COVID-19.

Vil man være på den sikre side, holder man sig naturligvis helt væk fra åerne. Det er jo ikke livsvigtigt at fiske laks. Man holder sig også rigtig langt væk fra eventuelt tilhørende forsamlinger, hvor der serveres snaps, gule ærter og andet godt – indendøre. 

Husk altid de lovbefalede to meter mellem medfiskerne. Og mellem snapsene. Samt forbudet mod forsamlinger større end ti personer. Vil man også tænke lidt på klimaet, miljøet, børn, børnebørn og deres fremtid, da udsætter man blot sin personlige Laksepremiere, indtil man atter må være mere end én enkelt person i hver bil.

Det er sund fornuft.

7. april 2020

* Laksepremiere forbeholdt medlemmer 

Hvis du havde glædet dig til årets Laksepremiere, er der muligvis kommet lidt grus i maskineriet. I hvert fald, hvis målet og fiskevandet er Gudenåen, hvor alle laks jo stammer fra kommunalt og statsligt betalte udsætninger af opdrættede laksesmolt. 

Tangeværket ligger stadig og blokerer, og Gudenå-laksens sidste og vigtigste gydepladser ligger stadig på bunden af Tange Sø – dækket af et tykt slamlag. Gudenå-laksen uddøde endegyldigt efter etableringen af Tange Sø og Tangeværket i 1920’erne. Skal der stadig og alligevel være laks at fange, da må det gøres på kunstig vis – med kostbare udsætninger.

Men det er ikke alle steder, man har lyst til at dele disse fælles laks med andre end egne foreningsmedlemmer. Således skriver Bjerringbro Sportsfiskerforening (BSF) om årets premiere:


“Kære medlemmer 

Bestyrelsen har besluttet at suspenderer muligheden for at købe gæstekort og dagkort på ubestemt tid. 

Det sker for at tilsikre, at der ikke kommer mere pres på fiskevand og parkeringspladser, end vi kan stå inde for. Årsag er selvfølgelig COVID-19 situationen. 

Fiskeri på foreningens vand forbliver derfor forbeholdt medlemmer. Dagkort og gæstekort salget er suspenderet på ubestemt tid. 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen”


Der har været en hel del uenighed om det rimelige i denne beslutning. De fleste medlemmer i BSF, som blandt andet lejer sit fiskevand af Tangeværket, er naturligvis rigtig glade for denne beslutning, der favoriserer netop dem og deres fiskemuligheder.

Andre, som kommer udefra, og som også har været med til at betale laksegildet via fisketegn og kommuneskat, er naturligvis ikke lige så begejstrede som medlemmerne i BSF. Nogle finder det sågar usmageligt, at BSF bruger Corona virussen til at beskytte egne medlemmers fiskevand. Præcis som Venstres Jacob Jensen netop har gjort for at holde liv i lukningstruede og stærkt forurenende havbrug.

Turistbranchen mister ligeledes indtægter, da flere fisketurister udefra har måttet droppe deres deltagelse i forårets laksefiskeri. Og i den forbindelse aflyse bookede hytter og sommerhuse.

Her kunne man ønske sig, at BSF ville tilslutte sig samme ordning, som eksisterer længere nedstrøms i Langå Sportsfiskerforening. Her har man valgt ikke at favorisere egne medlemmer i Coronaens tegn. I stedet har man indført begrænsninger, der gælder såvel foreningens egne lokale medlemmer som dagkortfiskere udefra.

BSF meddeler, at medlemskab af foreningen nu koster 1.225,- om året. Men at der ikke er plads til flere medlemmer. Pt. er der sågar flere end 70 på ventelisten. Det har således lange udsigter, hvis man som ufrivillig betaler til laksegildet også skulle ønske selv at fange en af de kommunalt og statsligt finansierede Gudenå-laks.

BSF meddeler dog, at alle borgere i Viborg kommune kan løse et borgerkort på fiskekort.dk, som giver fiskeret til det meste af foreningens Zone 3. Det vil sige fra Sønderbro til omfartsbroen.

Borgerkortet giver ikke fiskeret til populære steder som eksempelvis Sandskredet, hvor en 18 kg’s blanklaks for nylig blev landet. Og hvor fiskepresset derfor efterfølgende har været rigtig stort.

7. april 2020

* Størrelsen på Søborg Sø

Naturstyrelsen har nu fastlagt størrelse og dybde på det, der bliver Nordsjællands fjerdestørste sø: Søborg Sø.

Naturstyrelsen har netop besluttet, at der arbejdes på, at dybden i Søborg Sø, også kaldet vandspejlskoten, bliver 1,0 meter over havets overflade. Det vil give en vanddækket flade på godt 300 hektar. I den tekniske rapport bliver der også undersøgt et scenarie med et vandspejl på helt op til kote 1,6.

Begge koter vil give et unikt naturområde. Når koten 1,0 m vælges frem for en højere kote, så er det, fordi der i så fald skal etableres færre anlæg bl.a. forhøjelser af diger og veje. Det vil betyde, at påvirkningen af naboejendommene vil være mindre, og ferskvandsspecialister vurderer samlet, at det vil give den bedste biodiversitet i det nye vandområde.

Landbrugsstyrelsen er fortsat i gang med jordfordeling i forhold til de sidste 35 lodsejere, der har jord i det kommende søareal. Landbrugsstyrelsen tager på grund af Corona-virus i øjeblikket ikke ud på besøg hos de enkelte lodsejere, men kan nås via telefon. Jordfordeling III afsluttes den 15. november 2020 og vil forhåbentlig være den sidste jordfordeling på Søborg Sø.

Naturstyrelsen arbejder i øjeblikket på udarbejdelse af Miljøkonsekvensrapporten, som Miljøstyrelsen er myndighed på. Rapporten skal beskrive miljøforhold såsom natur, landskab, anlæg mv. 

Det forventes, at rapporten kan sendes i offentlig høring efter sommerferien, og at der afholdes offentligt møde i efteråret 2020. Når de endelige myndighedsgodkendelser er klar, kan projektet realiseres.

7. april 2020

* Stor bøde for gylleudslip

En fynsk landmand blev i forrige uge dømt for i april sidste år at have forurenet en af Fyns reneste åer  og vigtigste gydevandløb, Stokkebækken, med gylle. Med et stort fiskedrab til følge.

Bøden lyder på 30.000 kroner, og det er et betydeligt større beløb end normalt i den slags sager, skriver Svendborg Netavis. Normalt er straffen en bøde på omkring 10.000 kroner.

Men her slutter sagen ikke. Svendborg Kommunen kræver i tilgift 50.000 kroner for kommunens indsats med at begrænse forureningen. Og Svendborg Sportsfiskerforening vil have 70.000 kroner som erstatning for de store skader, der skete på Stokkebækken, hvor foreningen har fiskerettighederne.

Landmanden og hans advokat overvejer nu, om dommen skal ankes.

7. april 2020

* Miljø-muslinger i Vejle Fjord

Vejle kommune er gået i gang med et spændende projekt, der gerne skulle skabe et bedre vandmiljø i den belastede Vejle Fjord. 

Der skal udlægges nye stenrev. Der skal udplantes ålegræs. Der skal opfiskes krabber. Og så skal der dyrkes muslinger til udlægning. 

Det skal blive spændende at følge ikke mindst muslingeopdrættet, som svenske og finske forskere fra Lund, Stockholm og Helsingfors Universiteter nemlig advarer imod. I hvert fald, når det gøres i stor skala. Læs mere i artiklerne her.

Muslinger lever af at filtrere vand fra et meget stort område. En tommelfingerregel inden for muslingeopdræt siger, at cirka en tredjedel af de opsamlede næringsstoffer fra det pågældende vandområde ender som forurening direkte under farmene. Forureningen koncentreres således netop her. 

De samme svenske og finske forskere påpeger også, at ingen kender de økologiske konsekvenser af et storstilet muslingeopdræt. Muslinger i store mængder er nemlig dygtige bio-ingeniører, der kan ændre på hele fødekæder og de indgående stofbalancer. 

Men de mange villige tilskudsmillioner gør det sikkert svært at sige nej tak til at være frivillige forsøgskaniner. Vejle Kommunes biologer lover dog at holde et vågent øje med de mange nye muslinger og forureningen fra dem i de næste fire år. 

Lokalt håber man så også, at kommunen vil stå for opsamling af de mange plastbøjer, der givet vil rive sig løs i perioder med blæst. Og efterfølgende drive i land. Det har vi set overalt, hvor der har været dyrket muslinger. 

Hedeselskabet står klar i kulissen med det store salgsapparat – i form af datterselskabet Blå Biomasse og en masse muslingeanlæg, man gerne vil sælge og efterfølgende drive i andre danske fjorde. Mod behørig betaling, naturligvis. 

Landbruget ser derfor interesseret med fra sidelinjen. Et storstilet muslingeopdræt vil kunne hindre, at de må begrænse deres nuværende forurening af de indre danske farvande med næringssalte.

Vore fjorde ender da med at være simple rensningsanlæg for landbruget. I hvert fald de fjorde og kommuner, der som Vejle har en Venstre-borgmester. 

Det har også Mariagerfjord Kommune, som er next in line til en omgang “miljø-muslinger”.

7. april 2020