Aktuelt 1. halvår 2014

Contents
  1. Færøerne overgiver sig
  2. Millionbøder til tyvfiskere
  3. – Kom en tiger i tanken…
  4. Østersøen skal holde vejret – i 100 år
  5. – Fiskeri eller sandsugning?
  6. Levende Hav i Køge Havn
  7. Fiskeaffald for millioner
  8. Fiskeolie for millioner
  9. LAG-midler til Karup Å
  10. Klager fra Horsens Fjord
  11. Vandløb stander i våde
  12. Virkelighedsfjern minister
  13. Åer med engsøer
  14. Sportsfisk skal have særstatus
  15. Flere anmelder ulovligt fiskeri
  16. Hajer og dykkere
  17. Hajer og klima
  18. Dødeligt norsk lakseopdræt
  19. Politiet rykker ud
  20. Landbrugsstøtte tilbagebetales
  21. Ministeren trækker i land
  22. Put and Take skal forbydes
  23. Dildo i norsk torskemave
  24. Smøl med vandplaner
  25. Regeringen gider bare ikke den natur…
  26. Svin dræber tre uskyldige danskere
  27. 3.000 liter gylle ud i Voer Å
  28. Dan the Seatrout Man
  29. Blus på åleforskningen
  30. Ålen ud af butikkerne
  31. Hajangreb i tiltagende
  32. Koralrev på retur
  33. Korallerne blegner
  34. Iltsvind i Østersøen
  35. Havål i Øresund
  36. Randzoner halveres
  37. Muslinger til økofoder
  38. Det vælter ved Vilholt
  39. Ejermand søges
  40. Hver 4. sandart ender i en skarvmave
  41. Hver 4. aborre ender i en skarvmave
  42. Til forsvar for hajerne
  43. Trawlerne væk fra Lillebælt!
  44. Egå Engsø specielt
  45. Engsøer generelt
  46. Hjerteknuser fra Limfjorden
  47. Drab på dræbergopler
  48. Flere muslinger – bedre miljø
  49. Vadehavet på vej
  50. Røde rejer til danske fiskere
  51. Ål i dybe maver
  52. Dan the Mussel Man…
  53. Færøsk laksevirus slår til igen
  54. Millioner til vandløbene
  55.  Ida Auken fredede Tangeværket…
  56. – Skal sælerne skydes?
  57. Fisk efter fugl
  58. Sandsugning i Øresund
  59. Uvis effekt af stenrev
  60. Tidligt stenbideri
  61. Droner, der dræber…
  62. 2.477 gydelaks i Skjernå
  63. 1.236 gydelaks i Storåen
  64. Økologik for fritgående høns
  65. For to kroner tang…
  66. Frygtsomme og forfrosne sej
  67. Nationalpark Skjern Å igen-igen
  68. Et forladt trawl
  69.  Kunstig formering af ål
  70. Odense Fjord fri for garn?
  71. Hajer for had
  72. Jagtens Hus til 60 millioner vedtaget
  73. 25% stemte imod Jagtens Hus
  74. Det Vilde Vesten
  75. Kolding Å brillierer
  76. Nationalparker på godt eller ondt
  77. Nytårskur i Miljøministeriet
  78. Rækken af miljøministre

* Færøerne overgiver sig

Det holdt ikke. De rebelske færinger er faldet til patten. Efter ti måneders opsætsighed, der kunne have kostet færingerne dyrt – i form af tabte indtægter fra salg af færøske fisk til lande i EU. Sild fra færøerne kan nemlig snart finde vej til kølediske i EU igen, idet krigen om sildekvoter nærmer sig en foreløbig afslutning.

»Det er med stor glæde, at jeg i dag kan meddele, at EU og Færøerne på politisk plan er enedes om at aflyse deres sildestrid«, skriver fiskerikommisær Maria Damanaki i en pressemeddelelse.
Sildekrigen brød ud i august 2013, da Færøerne nægtede at rette sig efter EU’s kvoter for sildefiskeri i det nordatlantiske farvand.

Efter ti måneders forhandlinger mellem Torshavn og Bruxelles, har færøerne valgt at bøje sig for EU’s regler. Mener kommissionen i hvert fald. Færingerne er ikke helt enige i.

»Det er ikke sådan, vi ser på det. Vi har haft dialog med Bruxelles i rimeligt lang tid, og vi har fundet en aftale, som er gældende for i år og kun i år, som begge parter kan leve med«, siger Færøernes fiskeriminister, Jacob Vestergaard, til Politiken.

EU-kommissionen startede krigen, fordi Færøerne brød ud af et fiskerifællesskab med Island, Norge, Rusland og EU med deres egne kvoter, som var over tre gange så store. Det mente EU, ikke var bæredygtigt.

Det fik pegefingrene i kommissionen til at løfte sig, og efter mange advarsler stoppede EU i august 2013 al import af færørske sild og forbød skibe fra Færøerne at lægge til i EU-havne.

»Ifølge aftalen, jeg har indgået med den færøske fiskeriminiter, Jacob Vestergaard, vil Færørene sætte en stopper for deres ubæredygtige fiskeri af antlantoskandisk sild i det nordøstlige atlanterhav«, skriver Damanaki i pressemeddelelsen.

Kommissionen arbejder til gengæld for at ophæve de strenge handelsrestriktioner, Færøerne er underlagt. Det er endnu ikke offentliggjort, hvor store kvoterne skal være, fordi aftalen skal vedtages formelt i Torshavn og Bruxelles.

»Efter lange og intensive forhandlinger er jeg nu glad for, at vi snart kan regne sildestriden som fortid«, skriver fiskerikommissæren som afslutning på sin pressemeddelelse.

Den udlægning genkender Jacob Vestergaard som den anden part i aftalen ikke. Han lægger gentagne gange vægt på, at der ikke er tale om en langsigtet enighed om kvoterne.

»Det, vi har lavet, er ikke en aftale om noget som helst. Det er kun en diskussion om, hvad den færøske sildekvote skal være for 2014«, siger han.

På trods af, at fiskeriministeren er skeptisk over for den foreløbige fred i sildekrigen, er han tilfreds med den aftale, han har indgået med EU-kommissionen i dag, som betyder, færørske sild igen kan sendes til Europa.

»Vi eksporterer varer til hele verden, og i den her periode har vi kunnet eksportere til Kina, Rusland og sågar USA, så det påvirker os, men ikke så meget, at vi ikke kan arbejde og fiske. Men vi vil selvfølgelig have normaliseret forholdet til vores naboer«, siger Jacob Vestergaard.

Selv om fiskeriministeren ikke mener, de hårde handelsrestriktioner fra EU har haft store konsekvenser for færøsk fiskeri, ville han helst have undgået en konflikt med landets naboer i det europæiske fællesskab.

»Det vil man helst undgå, men det kan være nødvendigt, og det har det været. Det har nogle omkostninger, men det har været nødvendigt«, siger Jacob Vestergaard.

Han er utilfreds med, at kommissionen har brugt et importforbud som våben, men er glad for, at de er nået frem til en foreløbig løsning.

»Det er en aftale om, hvordan kvoterne skal være for 2014, og så må vi se til næste år. Vi har jo stadig en sildestrid«, siger Jacob Vestergaard.

Siger du det, fordi du tror, det bliver svært at blive enige om næste års kvoter?
»Ja, det vil selvfølgelig blive svært. Det er en udfordring, og den tager vi gerne«, siger han.

26. juni 2014

Steen Ulnits

* Millionbøder til tyvfiskere

To mænd fra Baltimore County i det østlige USA kan stå overfor bøder på op mod en million dollars. I USA tager man nemlig tyvfiskeri alvorligt, og de to mænd fra Baltimore blev taget for ulovligt at have fanget og forsøgt at sælge et kvart ton striped bass – en uhyre populær sportsfisk på den amerikanske østkyst.

Det ulovlige fiskeri skete ved mundingen af Patapsco River, hvor de blev taget på fersk gerning:

– De to tilfangetagne, Terry Myrick og John Messenger, har overskredet deres fangstkvote, udtaler Joe Offer fra Maryland Natural Resources Police.

– Og de blev taget i at forsøge at sælge den ulovlige fangst til markedspris. Der er specielle restriktioner for dette lokalområde, da der er her, alle lokale striped bass gyder og vokser op.

– Det er skræmmende, da de begge er professionelle fiskere, der burde vide bedre. Og netop derfor står de over for bøder på op mod 400.000 US dollars. Bødens størrelse skyldes, at enhver ulovligt fanget fisk i Maryland udløser en bøde på op mod 2.500 US dollars. Og de to tyvfiskere havde overskredet deres tilladte fangstkvote med hele 532 pounds –  knap et kvart ton.

– Ulovligt fiskeri som dette svarer til at give ærlige fiskere et par på skrinet, sagde Robert Brown, formand for de lokale fiskeres organisation. Tre år tidligere fandt politiet 13 millioner tons ulovlige fisk i lokale tyvfiskeres garn, og siden da har man skærpet reglerne og hævet bøderne.

Det storstilede tyvfiskeri ødelagde efterfølgende alt for de ærlige garnfiskere og truede mange på deres levebrød. Året efter blev fangstkvoterne nedsat til 10 %, men det var stadig ikke nok. Året efter blve de yderligere reduceret til 5 %, og i år er man helt nede på 2,5 %, fortæller Robert Brown.

Endnu et godt eksempel på, at man i Guds eget og cowbojdernes land tager tingene meget alvorligt. Her nøjes man ikke med at give bøder. Her konfiskerer man konsekvent også den bil og/eller båd, der har været brugt til forbrydelsen. Og så løber det hurtiugt op.

Man tager samtidig moderne teknik i brug i tilgift til den traditionelle kontrol og afpatruljering af vandområderne. Således bruger man i vid udstrækning sonar til at lokalisere de undersøiske garn. Præcis som de moderne tyvfiskere i dag bruger GPS til at genfinde deres ulovligt satte garn. De skilter jo ikke med dem ved at sætte bøjer på…

Nogle gange kunne man ønske sig amerikanske tilstande indført i Danmark. Men også kun nogle gange…

26. juni 2014

Steen Ulnits

* – Kom en tiger i tanken…

Sådan løs et slogan fra Shell i min barndom, og nu har det fået fornyet aktualitet – hvis man erstatter tanken med båden…

Kina er som bekendt verdens folkerigeste land, og selv om man ikke normalt forbinder kinesere med lystfiskeri, så er forbindelsen der alligevel og har været der i endog meget lang tid. Således var Kungfutse (kendt internationalt som Confucius) en lærer, politiker, forfatter og filosof, der levede i Kina et halvt årtusinde før vor tidsregning. Han var en tænksom mand, der tænkte bedst, når han var ude ved vandet. Og allerbedst, når han havde en fiskestang i hånden!

Det siges da også, at Kungfutse var manden bag ordsproget om, at “de dage, der tilbringes ved fiskevandet, de fratrækkes ikke ens afmålte levetid”.

Kort sagt: Hvis man fisker hele tiden, kan man blive tudsegammel. Måske endda så gammel som en anden celeber person fra verdenshistorien, nemlig Methusalem, der ifølge Biblen – og hvem, vover tvivle på rigtigheden af indholdet her – blev 969 år gammel. Han kom derfor i datidens Guiness Book of Records som verdens ældste menneske…

Anyway, det var endnu et sidespring fra tigeren i tanken. Og de kinesiske lystfiskere, som der i dag er ganske mange af. Således også i den nordvestlige Heilongjiang provins, hvor to kinesere for nylig var ude med snøren. Fiskevandet var Ussuri floden, som løber gennem et ganske øde område i Den Kinesiske Folkerepublik. Et af de sjældne steder, hvor man kan opleve at være alene på vandet.

Mens de to sad og fiskede fra deres både, så de pludselig noget stort svømme over floden. De troede først, det var en hjort, men ved nærmere eftersyn viste det sig at være noget så eksklusivt som vild sibirisk tiger. Tigeren fik også øje på dem og svømmede målrettet hen mod båden. Den udstrødte et rigtigt tigerbrøl og fik sågar poterne op på rælingen.

Den ene af de to skrækslagne fiskere – Zhang Mingyu ifølge China News Service – havde dog åndsnærværelse nok til at slå tigeren gentagne gange i hovedet med sin fiskestang. Så mange gange og så hårdt, at den til sidst opgav at borde båden og slap grebet – efterladende to dybt rystede kinesiske lystfiskere, der næppe længere tror på gamle Kungfutses ordsprog om et langt liv for lystfiskere.

Eller måske tror de på det netop nu. De to kinesere overlevede jo episoden og kan tage på fisketur igen!

Historien fortæller dog ikke noget om, hvorvidt de har været ude med snøren siden…

26. juni 2014

Steen Ulnits

* Østersøen skal holde vejret – i 100 år

Der kan let gå 100 år, inden Østersøen for alvor kommer til at trække vejret frit igen. Iltsvindet er ganske enkelt så stort efter mange års udvaskning af næringsstoffer, at det ikke kan gøres hurtigere.

Det siger professor i havvidenskab Jakob Carstensen fra Århus Universitet. Derfor er han også glad for, at landene omkring Østersøen nu er blevet enige om at lave en handlingsplan for få vendt udviklingen for det gispende hav.

Op mod 70.000 kvadratkilometer Østersø lider nemlig af alvorligt iltsvind – også i de øvre vandlag. Det er halvanden gange Danmarks samlede areal. Og det svarer til, at 20-30 procent af Østersøen er ramt af iltsvind. Den største synder er udvaskning af kvælstof og fosfor fra ikke mindst landbruget. Den langsomme vandudskiftning gennem Øresund, Storebælt og Lillebælt gør ikke situationen bedre.

– Der er meget stor forskel på, hvor alvorligt landene omkring Østersøen tager problemerne. Men selv hvis alle landene nu følger den plan, de er blevet enige om, kommer der til at gå op mod 100 år, inden vi er tilbage ved de forhold, der var i Østersøen for bare 40-50 år siden, siger Jakob Carstensen. Og allerede dengang var iltsvindet i Østersøen i fuld gang. Iltsvind er nemlig ikke noget nyt fænomen. Det nye er, at det har bredt sig uhyre meget i de seneste årtier.

Selv hvis alle lande gør en helt ekstraordinær indsats for at mindske udledningen af kvælstof og fosfor, kan forholdene ikke ændres meget hurtigere, fordi vandet i Østersøen kun bliver skiftet meget langsomt ud sammenlignet med mange andre havområder. De danske sunde og bælter tjener til afledning af alt det ferskvand, som hele tiden strømmer ud i Østersøen via åer, floder og elve i Finland, Rusland, Estland, Letland, Lithauen og Polen.

– Ikke mindst derfor er aftalen mellem Østersølandene meget vigtig, siger Jakob Carstensen.

19. juni 2014

Steen Ulnits

* – Fiskeri eller sandsugning?

“Det er for let at sige, at det er råstofindvindingens skyld, at fiskeriet er gået tilbage”.

Meldingen kommer fra Jan F. Nicolaisen. Han er projektleder i firmaet Orbicon, og har været med til at foretage adskillige af de miljøundersøgelser, som ligger til grund for Naturstyrelsens godkendelser af råstofindvinding i de danske farvande. Og så er han uddannet marinbiolog med 3.000 dyk i danske farvande i logbogen.

”En masse undersøgelser viser, at det, der har den største påvirkning af fiskeriet – det er fiskerne. Greenpeace påviste for nogle år siden, at alle vanddybder i Kattegat over 25 meter, altså samtlige kvadratmeter, blev trawlet igennem to gange om året – så intensivt er fiskeriet.”

”Gillelejefiskerne har i årevis trawlet i Øresund, hvis de kunne slippe af sted med det. De er blevet nappet af den svenske fiskerikontrol gang på gang, så det kan da godt være at man ikke må, men alligevel er det sket gang på gang på gang.”

Jan F. Nicolaisen fortæller, at der ikke laves konkrete fiskeundersøgelser i de potentielle råstofindvindingszoner, men at Orbicon konkluderer på baggrund af egne undersøgelser, samt på baggrund af de enorme undersøgelser, der er blevet lavet i forbindelse med bygningen af Øresundsbroen, Storebæltsbroen, havvindmølleparkerne og Femern Bælt.

”Det, der har den største indflydelse på fiskene og fiskeriet – det er fiskerne. Fiskerne har aldrig nogensinde nogen fornemmelse af, at deres fiskeri har nogen betydning for fiskene,” siger Jan F. Nicolaisen og fortsætter:

”Det er jo ikke for sjov, at fiskeriet i perioder er blevet stoppet forskellige steder, når torske-, silde- og makrelbestandene er blevet fisket sønder og sammen. Og det er udelukkede på grund af fiskeriet – og det gælder også 100 procent i Øresund.”

Jan Nikolaisen fortæller, at han lige har lavet undersøgelser i Køge Bugt, og at de hele tiden så store stimer med sild og tobis og brisling i råstofindvindingszonerne.

”Fiskerne glemmer for eksempel at fortælle, at stenbiderfiskeriet har været fuldstændig forrygende i år i Øresund – det fortæller fiskerne selv uofficielt. Jeg ved også fra lystfiskerskibene fra Helsingør, at de ligger og fisker i de gamle sugehuller, fordi der er der torsk at fange,” siger Jan Nikolaisen og tilføjer:

”Selvfølgelig er der en form for impact af indvindingen – men at sige, at det har ødelagt fiskeriet i Øresund – det hænger simpelthen ikke sammen.”

”Naturligvis har det en effekt, hvor du graver – der kommer et ar i havbunden, akkurat som der kommer et ar på landjorden. Men fokus fra Naturstyrelsens side er, at man accepterer en ændring i indvindingsområderne i havet – akkurat som man gør på land. Men man accepterer ikke, at sårbare arealer i tilstødende områder lider skade – og den skade på de tilstødende områder har vi ikke kunnet se.”

19. juni 2014

Steen Ulnits

* Levende Hav i Køge Havn

For den tidligere erhvervsfisker Knud Andersen, der har færøsk blod rullende i årerne, gælder det om at få budskabet ud til så mange som muligt. Det gør han med sit skib M/S Anton, der for nylig lagde til kaj i Køge Havn.

Budskabet i foreningen Levende Hav, som han er formand for, er at redde havet fra et natur- og miljøskadeligt erhvervsfiskeri på kun få hænder og sikre levevejen for mange små fiskere både lokalt og internationalt.

Her til lands har foreningen lige nu specifikt kurs mod en mærkeordning:

– Vi ønsker at få en mærkeordning, så forbrugerne kan vælge at købe fisk fra et naturskånsomt og klimavenligt fiskeri, som beskytter mangfoldigheden i havet, siger Knud Andersen og beskriver fjenden som det industrialiserede, kapitaliserede erhvervsfiskeri med brutale fangstredskaber.

På de opstillede plancher ved siden af den tidligere fiskekutter M/S Anton, den flotte havfrue og hendes syv døtre, viser han, hvad der menes med brutale redskaber contra de mere skånsomme, der benyttes af små erhvervsfiskere.

Det drejer sig som om trawl, der ifølge Knud ribber havbunden for alt liv, og om gigantiske garnkasser, der ikke rører bunden, men »kan fange hele fiskestammer«.

Der er også beregninger over, hvor meget mere dieselolie, der bruges for at trække de tunge trawl, og hvor forholdsvis lille en andel af udbyttet, der kommer mandskabet til gode.

Knud var selv lille erhvervsfisker og skipper på fiskekutteren M/S Anton fra 1978 til 2001, hvor den blev købt af Levende Hav. Men allerede fra midten af 1980’erne blev den en gang imellem – med Knuds ord – »brugt som talerstol for et renere og mere levende hav i evig opposition til Danmarks Fiskeriforening«.

Lige nu er M/S Anton på rundtur med sit budskab til danske havnebyer – med puljestøtte fra Miljøstyrelsen. I skrivende stund er der sat kurs mod Bornholm.

19. juni 2014

Steen Ulnits

* Fiskeaffald for millioner

Mens man i Norge spinder guld på at udnytte fiskeaffald, så hælder vi hvert år fiskehoveder og indvolde i havet for millioner.

Ifølge tal fra Fødevareministeriet skaber udnyttelsen af såkaldt “marine biprodukter” en værdi på 1,4 milliarder kroner årligt i Norge. I Danmark har vi derimod tradition for at smide indvolde fra torsk og rødspætter, der renses til søs, direkte ud til mågerne. Sammen med fraskæret fra de fisk, der renses på land, bliver det her i Danmark til ca. 14.000 tons fiskeaffald om året.

– Danmark har sovet lidt i timen. Norge og Island er langt foran os i de satsninger her, siger Poul Ole Nielsen. Han er leder af projektet Trash2cash, der er et samarbejde mellem virksomheder, kommuner og forskning om at sikre, at vi bliver bedre til at udnytte det dyrebare fiskeaffald og får det omsat til kroner og ører.

– Meget af det danske fiskeaffald bruges i dag til dyrefoder, men ifølge Poul Ole Nielsen ville det med stor sandsynlighed kunne bruges til projekter, hvor det har en langt højere værdi.

Han fik selv for ikke så længe siden en henvendelse fra en kineser, der gerne ville bestille to 40-fods containere med torskemaver, men den bestilling måtte han desværre lade gå videre til Norge.

– Der findes et stort asiatisk marked for torskemaver og svømmeblærer. I Norge bliver fiskefraskæret sorteret, fordi man kan afsætte det som råvarer. Når man i Norge, hvor lønningerne er meget høje, prioriterer at sortere fiskeaffaldet manuelt, så kan man regne med, at der er store summer at hente, siger Poul Ole Nielsen.

12. juni  2014

Steen Ulnits

* Fiskeolie for millioner

Fiskeolie efterspørges i hele verden, og prisen er derfor høj. I Danmark importerer vi blandt andet fiskeolie fra Chile, og det er det rene galimatias, for vi kan selv producere en fiskeolie, der er af langt højere kvalitet, siger Poul Ole Nielsen fra projektet Trash2cash.

– Vi samarbejder med en producent af fiskekonserves, der som en del af projektet fremstiller fiskeolie af fraskær fra produktionen. Det er en virkelig god olie, og den bliver i dag brugt til dyrefoder. Imens spiser vi selv importeret fiskeolie af væsentlig dårligere kvalitet. Den olie skal vi selvfølgelig finde ud af at bruge til menneskers forbrug, siger Poul Ole Nielsen.

Fødevareminister Dan Jørgensen bakker op. Han er overbevist om, at vi kan blive bedre til at dyrke vores mad i havet og lave tangskove, muslingemarker og fiskefarme uden at gå på kompromis med biodiversitet og bæredygtighed. Han er indstillet på at bakke op om den såkaldte blå økonomi.

– Jeg kommer helt sikkert til at arbejde benhårdt på, at vi udnytter de potentialer, vi har i havet, langt bedre. Men det handler ikke kun om mad. Det handler også om at skabe vækst og arbejdspladser og om at komme forrest i den globale konkurrence, siger Dan Jørgensen.

Ifølge ministeren har regeringen nedsat et panel, der skal undersøge mulighederne for at tjene penge på at udnytte havets ressourcer bedre.

12. juni  2014

Steen Ulnits

* LAG-midler til Karup Å

Lystfiskere ved Karup Å har fået LAG-midler til at sikre åen som et af verdens bedste steder at være havørred.

Geografisk og klimatisk er Danmark et sandt smørhul for havørreder af arten Salmo trutta. Nordjyske Karup Å siges at være et af verdens fem bedste steder at fiske efter dem, men bestanden må for en stor dels vedkommende vedligeholdes ved udsætninger.

Det er de ofte omstridte eller i hvert fald omdiskuterede LAG-midler fra EU, der nu sikrer gennemførelsen af et stort projekt med gydebanker til havørrederne i netop Karup Å.

– Vi har fået knap 100.000 kroner fra LAG, og det er en femtedel af det samlede budget, siger formand Schneider Philipsen fra Lodsejerforeningen for Skive-Karup Å. Med etableringen af 12 nye gydebanker håber lystfiskerne, at fiskebestanden fremover kan klare sig selv.

– Udsætningen er foregået i mange år, og den håber vi at kunne undgå på den naturlige måde, siger Schneider Philipsen fra Lodsejerforeningen for Skive-Karup Å.

De nye gydebanker blev indviet ved en festlighed den 7. juni.

Fakta om LAG: LAG står for Lokale AktionsGrupper. De delvist EU-finanserede midler kan gå til alt fra kunstudstillinger, forbedrede internetforbindelser og udekøkkener til lokale spejderekorps. Midlerne skal skabe vækst og liv i landområderne.

Der er således intet usædvanligt i, at LAG-midler går til miljø- og turismerelaterede projekter som ovennævnte. Senest har Randers Kommune finansieret en kortlægning af de rekreative fiskemuligheder på Randers Fjord med netop LAG-midler. Så det er bare om at få gang i ansøgningerne!

Det er en forudsætning, at de foreninger og virksomheder, der modtager pengene, selv gennemfører projekterne og betaler for dem, før de kan ansøge om at få de bevilligede LAG-midler udbetalt.

12. juni  2014

Steen Ulnits

* Klager fra Horsens Fjord

Et nyt havbrug ved Endelave vil forurene Horsens Fjord med tonsvis af slam. Det mener politikerne i Horsens, som derfor klager til Natur- og Miljøklagenævnet.

– Vi føler, at Miljøstyrelsen holder os for nar. Styrelsen har givet Horsens påbud om at rense fjorden, og nu giver de så selv tilladelse til en stor forurening, siger formanden for teknik- og miljøudvalget i Horsens, Ole Pilgaard Andersen fra Dansk Folkeparti.

Politikerne i Horsens har brugt mange penge og kræfter på at gøre fjorden renere – blandt andet med et nyt renseanlæg på Endelave.

Produktionen af ørreder i havbruget vil give 88 tons kvælstof og over 9 tons fosfor om året, og derfor vil firmaet bag planen, Hjarnø Havbrug, lave muslingebrug og tangbrug for at kompensere for forureningen.

Men Ole Pilgaard Andersen mener, at de kommer til at ligge så langt fra havbruget, at de ikke løser problemet for Horsens Fjord. Han mener, at havbrug skal producere i store anlæg på land.

– Det er nok en dyrere løsning, men det er fremtiden. Det er i hvert fald ikke fremtiden at svine vores have til med havbrug – ikke når vi ønsker en bedre vandkvalitet på længere sigt, siger han.

Miljøstyrelsen gav grønt lys for havbruget i begyndelsen af maj, men Horsens-politikerne håber, at deres klage til Natur- og Miljøklagenævnet får opsættende virkning.

Det kommer bag på ejeren af det nye havbrug, Anders Pedersen fra Hjarnø Havbrug, for han gik i gang få dage efter Miljøstyrelsens tilladelse.

– Da vi fik tilladelsen i begyndelsen af maj, så lagde vi jo ankre, net og bure på plads, og nu producerer vi altså fisk derude, siger Anders Pedersen. Han kan slet ikke forstå politikernes modstand mod det nye havbrug og nægter at tro på, at hans nye virksomhed vil forurene Horsens fjord.

– Vi fjerner jo kvælstoffet fra den kystnære zone, hvor det er et problem, og så udleder vi det ude syd for Endelave, hvor det render lige ud i Storebæltstrømmen. Her løber der i forvejen 200.000 tons kvælstof igennem, siger han

5. juni  2014

Steen Ulnits

* Vandløb stander i våde

Naturstyrelsen er ifølge flere eksperter uhyre optimistisk i sit skøn over, hvor mange åer der har vandmiljøet i orden. Det betyder, at regningen bliver langt højere end hidtil oplyst til Folketinget.

Som følge af EU-regler og egne vandplaner skal Danmark i de kommende år bruge milliarder på at sørge for, at både smådyr, fisk og planter har det godt i 19.000 kilometer vandløb.

Når det kommer til knap 15.000 kilometer, har Naturstyrelsen kun data for et eller to af de tre parametre, som kvaliteten måles på.

Her skønner styrelsen, at hvis for eksempel smådyr er i god tilstand, og status for fisk og planter er ukendt, så har de det nok også godt. På den måde når styrelsen frem til, at 38 procent har god tilstand for både smådyr, fisk og planter.

»Men det er en omvendt Murphys lov. Og desværre temmelig optimistisk i forhold til virkeligheden«, siger Flemming Gertz, landskonsulent i Videncentret for Landbrug, og henviser til, at i de 1.954 kilometer, hvor Naturstyrelsen rent faktisk har data for alle tre parametre, har både smådyr, fisk og planter det kun godt i 231 kilometer vandløb. Altså kun 12 procent.

Også dansk vandløbsforsknings grand old man, biolog Bent Lauge Madsen, mener, at den er gal med tallene:

»Naturstyrelsen overvurderer helt klart, hvor mange vandløb der er i god tilstand – men det er svært at sætte procentsats på«.

Bent Lauge Madsen tilføjer, at »styrelsen ikke kan klandres for, at vandplanerne sejler«, men at talforvirringen primært skyldes VK-regeringens nedskæringer på miljøovervågningen i 00’erne.

5. juni  2014

Steen Ulnits

* Virkelighedsfjern minister

Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, der er enig i kritikken af regeringens overvurdering af vandløbene, kræver derfor flere midler til området:

»Her og nu vil vi bede miljøministeren om en forklaring på, hvorfor der er så stor forskel på Naturstyrelsens vurdering af situationen og den vurdering, uafhængige eksperter når frem til«, siger han.

Venstres miljøordfører, Henrik Høegh, er også kritisk og kalder miljøminister Kirsten Brosbøl (S) »virkelighedsfjern«.

Kirsten Brosbøl siger i et skriftligt svar til Politiken, at der ikke er noget i EU’s vandrammedirektiv, der forhindrer, at Naturstyrelsen bruger denne opgørelsesmetode. Men hun erkender også, at »når vi får ny viden – og det gør vi løbende – vil billedet ændre sig«.

»Og det vil uden tvivl betyde, at flere vandløb ikke vil være i god tilstand, og at udfordringen med at sikre god tilstand dermed også bliver større«, skriver hun.

Brosbøl har netop afsat knap 700 millioner kroner til at få god tilstand i 1.600-2.200 kilometer vandløb inden 2021.

Kommunerne vil naturligt nok begynde med dem, der er nemmest at få i god tilstand. Det betyder, at prisen per kilometer vil blive højere for de resterende vandløb, der skal være på plads inden 2027.

»Så samlet taler vi om et milliardbeløb, der kan blive tocifret«, siger Flemming Gertz fra Videncenter for Landbrug.

5. juni  2014

Steen Ulnits

* Åer med engsøer

I tre af Aarhus Kommunes vigtigste vandløb er havørrederne stort set forsvundet i løbet af de seneste 10 år. Etableringen af engsøerne ved Årslev (ved Århus Å) og Egå (ved Egåen) har ødelagt havørredernes muligheder for at nå helskindet fra gydepladserne oppe i åen og til opvækstpladserne ude i havet.

Trods nedlæggelse af dambrug, fjernelse af opstemninger, udlægning af grus og retablering af rørlagte og udrettede bække for at forbedre vandkvaliteten og levemulighederne for fiskene, er det gået stik modsat.

Hvis der ikke gribes ind, kan de naturlige bestande af havørred betragtes som forsvundet fuldstændig fra Aarhus Å, Lyngbygård Å og Egå. Det fremgår af to rapporter fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer i Silkeborg.

“Under den nuværende situation kan der ikke opretholdes selvproducerende havørredbestande i Aarhus Å og Lyngbygård Å,” hedder det i rapporten ”Smolttabet i Årslev Engsø”.

Rapporten ”Egå Engsø – tab af havørredsmolt i en Vandmiljøplan II-sø” konkluderer tilsvarende, “at der ikke længere er grundlag for at opretholde en selvproducerende havørredbestand i Egå”.

Problemet er de kunstige søer Årslev Engsø og Egå Engsø. Begge er skabt med det formål at forbedre vandkvaliteten, så der ledes mindre kvælstof og fosfor ud i Aarhus Bugt.

Når det derimod gælder havørredernes levemuligheder, er livskvaliteten imidlertid stærkt forringet. Kort fortalt kan fiskene ikke finde vej, når de skal igennem engsøerne.

Ynglen – kaldet smolt – bliver ædt af især gedder, fiskehejrer og skarver, når de vandrer ud mod havet, så der efterhånden kommer færre voksne havørreder tilbage til det vandløb, de kom fra, for at gyde og sikre bestandens fremtid.

Ørredsmolt fra Aarhus Å reduceres med ca. 90 pct. på deres vej gennem Årslev Engsø og Brabrand Sø, mens smolt fra Lyngbygård Å reduceres knap så meget. I Egå Engsø forsvinder 83 pct. af smolten.

Det skortede ellers ikke på viden og advarsler, da søerne blev anlagt. Det var velkendt og beskrevet flere gange i 1990’erne, at menneskeskabte søer kan medføre store tab af ørred- og laksesmolt på deres vej mod havet, og på det lokale plan råbte ikke mindst lystfisker og tidligere udvalgsformand i Danmarks Sportsfiskerforbund Benny Stanley op.

– Men i Aarhus Amt og Aarhus Kommune troede man ikke tro på, at det ville gå så galt. Svaret var, at fiskene kunne finde vej med en strømrende midt i søen. Men sådan en sander til, hvis den ikke regelmæssigt renses op, lyder det fra Benny Stanley i dag. For ham og andre er der kun én mulig løsning: Et åløb udenom, der forhindrer smolt og ørred i at komme ind i engsøerne.

Teknik- og miljørådmand Kristian Würtz afviser ikke, at et omløbsstryg kan blive løsningen. Foreløbig har han aftalt med kommunens grønne råd at lave en forundersøgelse af, hvad der kan gøres.

I den lille Kol Å ved Kalø går man med lignende tanker om at etablere en engsø længst ude ved vigen. Her er det Marsk Stigs ørreder, der i så fald vil uddø. Turistbranchen må træde i karakter og stoppe dette vanvid, der ellers vil medføre store tab for branchen.

Det er landbruget selv, der må reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor fra deres overgødede marker. Og ikke samfundet, der endnu engang skal rydde op efter dem.

Læs mere i artiklen “Fra ørredå til geddesø“, der stammer fra 2005. Problemstillingen er således langt fra ny.

29. maj  2014

Steen Ulnits

* Sportsfisk skal have særstatus

Det er langt om længe ved at gå op for flere og flere:

Værdifulde sportsfisk som laks og havørred med flere andre skal friholdes for erhvervsfiskeri for i stedet at styrke turismen.

Værdifulde fiskearter som laks, havørred, sandart, gedde og aborre skal have særstatus som “sportsfiske-arter”, som erhvervsfiskere skal holde sig fra. Sådan har det været i Nordamerika og New Zealand med flere andre steder i snart mange år, hvilket du kan læse mere om på mit website www.videncenterforsportsfiskeri.dk.

Det mener nu også Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) – med henvisning til, at det rekreative fiskeri omsætter for omkring tre milliarder kroner årligt. Hvilket er mere end golfsporten omsætter for i Danmark, og det viser sportsfiskeriets enorme samfundsøkonomiske potentiale.

– Vi kan se, at det er en meget bedre ressourceudnyttelse, hvis fiskearter som laks, havørred og gedde kan fiskes bæredygtigt i det rekreative fiskeri i stedet for, at der erhvervsfiskes på dem, siger Verner W. Hansen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund

Forbundets forslag betyder i praksis, der skal indføres et totalt omsætningsforbud for de pågældende arter, og at de derfor ikke kan sælges af erhvervs- og bierhvervsfiskere.

Desuden skal der tages specielt hensyn til sportsfiskene i forvaltningen af fiskeriet, som det eksempelvis er sket i Odense Fjord. Her har man med en ny bekendtgørelse netop forbudt bierhvervsfiskeriet for at beskytte den værdifulde havørred.

– Ser vi eksempelvis på vores absolut mest populære sportsfisk i dag, havørreden, så regner vi med, at den vilde bestand højst udgør 33 procent af det potentiale, der ligger i Danmark, siger fiskeribiolog i DSF, Kaare Ebert.

– Kan vi fjerne erhvervsfiskeriet visse steder, vil vi hurtigt se en vækst i nogle af de sårbare bestande.

Også bestandene af gedder, aborrer og sandart er presset af overfiskeri i søer og kystnære områder, hvor der erhvervsfiskes. Med fokus på kystturismen i Danmark udgør det rekreative fiskeri et stort potentiale ikke mindst i de økonomisk sårbare yderområder, der også kaldes Udkantsdanmark.

29. maj  2014

Steen Ulnits

* Flere anmelder ulovligt fiskeri

Lystfiskere hjælper i stigende grad Fiskerikontrollen med at bekæmpe ulovligt garnfiskeri. Det gør de blandt ved at ringe til anmeldelsestelefonen hos Fiskerikontrollen. Nummeret er 72 18 56 09.

Fra 2012 til 2013 steg antallet af anmeldelser af de ulovlige net med 23 procent, og den almindelige lystfisker er en stor hjælp for kontrollørerne, fortæller vicefiskeriinspektør Claus Wille.

  • I 2012 modtog Fiskerikontrollen 578 anmeldelser.
  • I 2013 modtog Fiskerikontrollen 710 anmeldelser.

– I første omgang er det en stor hjælp til vores kontrolarbejde. Vi har 7.300 kilometer kystlinje, og vi har ikke mulighed for at være overalt – og da slet ikke på en gang.

– Så hvis vi kan få nogle ekstra øjne, der går og holder øje derude, så er det en hjælp til, hvor vi kan prioritere vores indsats, siger vicefiskeriinspektøren.

Kolding Sportsfiskerforening er én af de mange foreninger, der selv holder opsyn og kontakter Fiskerikontrollen, når de ser ulovlige garn og ruser.

For at gøre opsynet bedre, valgte de for et par år siden at købe en speedbåd, så de ulovlige net i åmundingen bedre kunne opdages og stedfæstes, fortæller foreningens formand, Torben Lindholst.

– Vi investerede 50.000 kroner i en båd, så vi kunne komme ud og se nøjagtigt  hvor de var. Så vi kunne give væsentlig bedre meldinger til Fiskerikontrollen for at begrænse ulovlighederne, siger Torben Lindholst.

Sportsfiskerforeningens indsats på fiskevandene har båret frugt, og i dag er der mindre piratfiskeri.

For et par år siden var Kolding Fjord så plaget af ulovligt fiskeri, at det gik ud over bestanden i Kolding Å og de populære fiskesøer, Harte-Donssøerne.

Men ifølge Fiskerikontrollens afdeling i Fredericia, der dækker en stor del af den jyske østkyst, så er Kolding Fjord ikke længere et særligt indsatsområde.

– Det er gået i en positiv retning. Vi har ikke konstateret så mange ulovligheder, som vi gjorde tidligere, og det har fået os til at vurdere, at der er andre områder, som det er nødvendigt at kigge på i stedet for Kolding Fjord, siger Claus Wille fra Fiskerikontrollen.

Han afviser dog, at det er ensbetydende med, at der er frit spil for piratfiskere i Kolding Fjord.

– Det er det bestemt ikke, for det er jo ikke ensbetydende med, at vi ikke laver kontrol i Kolding Fjord. Vi vedligeholder og laver vores rutinemæssige kontroller, som vi gør i alle andre fjorde. Fjordene er vigtige motorveje, når ørrederne skal op i åerne og gyde. Så vi ved godt, at dem skal vi holde fri for de ulovlige garn, slutter Claus Wille.

29. maj  2014

Steen Ulnits

* Hajer og dykkere

En af de måske væsentligste årsager til stigningen i antallet af hajangreb verden over er sportsdykkernes såkaldte ”cage diving”. Det er en aktivitet, som i de seneste år er blevet sat i system af dykkerklubber verden over, hvor der findes store og potentielt farlige hajarter.

Dykkerne kravler her ned i store stålbure, der er sikre mod hajangreb, og herfra lokker man hajerne til ved aktiv fodring. Hajerne vænner sig til, at der ofte er letfanget føde netop dér, og samtidig oplever de, at mennesker ikke er farlige – tværtimod.

Det bliver de først, når hajerne har taget den forkerte bid – typisk i området nær foderpladsen. Og typisk er badegæster eller dykkerne her ikke pakket ind i et beskyttende stålbur…

Den slags skal jo batte i statistikken. Hajforskere har derfor analyseret tilgængelige data for at se, om tallene er forudsigelige. Det er de nemlig meget ofte. Således kan man på Hawaii notere en klar stigning i antallet af hajangreb i takt med ankomsten af store gravide tigerhajer i oktober. De indvandrer fra nordvest – et vandringsmønster, der gentager sig hvert eneste år.

Tigerhajen er en af tre store hajarter, som resulterer i flest fatale angreb på mennesker. De to andre er den store hvide haj og den kompakte tyrehaj. De er alle massive hajer med store trekantede tænder, som er både spidse og skarpe på siderne. De er derfor i stand til at flænse store lunser kød af selv hvaler, som er langt større end dem selv.

Angreb på mennesker ender derfor ofte dødeligt, når en af de tre store hajer er involveret. Ofrene forbløder helt enkelt, inden de kan bringes til behandling.

De fleste hajangreb er imidlertid ikke forårsaget af disse tre store hajarter. De fleste angreb skyldes de langt mindre og mere talrige hvidtippede og sorttippede revhajer, som lever ud for Floridas kyster. Til gengæld er angreb fra disse hajer kun sjældent fatale.

22. maj  2014

Steen Ulnits

* Hajer og klima

Også vejret og de globale klimaforandringer spiller ind på antallet af hajangreb. Det samme gør ændringer i de store havstrømme og deres forløb.

– Har der været stormvejr, har der kun været få mennesker ved og på vandet, hvilket naturligvis resulterer i færre angreb. På samme måde holder dårlilgt vejr ofte hajernes normale byttedyr væk fra kysten, og det gør hajerne så også. De skal jo have noget at spise.

På samme måde har den globale opvarmning mange steder fået de selvsamme byttedyr til at trænge længere nordpå, og det gør hajerne naturligvis også. Vi må derfor påregne flere hajangreb på nordligere breddegrader – i takt med den globale opvarmning.

Dette sætter øget fokus på den store hvide haj, som egentlig foretrækker det køligere vand i  den tempererede zone frem for troperne og subtroperne. Den hvide haj er en truet art, og i takt med, at den bevæger sig længere nordpå, stiger også dens dødelighed – på grund af øget kontakt med mennesker i mere befolkede områder.

Flere hajer giver flere hajangreb, hvilket enkelte steder allerede har medført, at man bevidst søger at tynde ud i den allerede tynde bestand. Det er sket i både Australien og Sydafrika. En praksis, der på sigt er til stor skade for bestanden af hvide hajer.

22. maj  2014

Steen Ulnits

* Dødeligt norsk lakseopdræt

Det norske Dagbladet.no har gennemgået de registrerede dødstal i de norsk ejede, men chilensk baserede lakseopdræt Marine Harvest og Cermaqeide Mainstream i perioden 2005-2009. I løbet af disse fire år er ikke færre end 12 chilenske medarbejdere omkommet i de to norskejede lakseopdrætskoncerner – seks i hver koncern.

Tre af dødsfallene i Marine Harvest skete i 2005 – middelbart før virksomheden i 2006 blev overtaget af den norske milliardær John Frederiksen. Mindst ét af disse dødsfald har medført et retsligt efterspil, da enken efter en af de omkomne fabriksarbejdere har anlagt sag mod Marine Harvest.

Hvor mange dykkere, der er omkommet før 2005, findes der ingen statistikker over. Men Dagbladet har tidligere skrevet om dødsfald i 2001 hos det norsk statsejede Mainstream Chile.

De chilenske myndigheder har efterfølgende kritiseret manglende sikkerhedsforanstaltninger samt afdækket systemfejl i samme. De lokale arbejdstilsyn i opdrætyscentrene Puerto Montt og Chiloé har i flere år forsøgt at få selskaberne til at indføre og praktisere bedre rutiner for dykkerne.

Marine Harvest siger, at de nu har gjort noget ved sagen:

– For lang tid siden konkluderede vi, at det ikke var muligt at opnå tilstrækkeligt god sikkerhed, med mindre vi ansatte egne dykkere. Og det har vi gjort nu, fortæller kommunikationsdirektør Jørgen Christiansen i Marine Harvest til Dagbladet.

Han fortæller, at Marine Harvest havde problemer med at få lejede dykkerselskaber til at overholde reglerne for, hvor længe de måtte dykke og hvor dybt de måtte gå. De pressede deres ansatte ud over grænserne. Løsningen har været at ansætte egne dykkere, som man har fuld kontrol over.

22. maj  2014

Steen Ulnits

* Politiet rykker ud

Utroligt, men sandt. I en tid, hvor man knap nok kan få politiet til at rykke ud, hvis man har haft indbrud i sit eget hjem, da kommer så denne lille solstrålehistorie:

Forleden onsdag aften kl. 19.36 modtog politiet en anmeldelse om, at flere personer fiskede ulovligt i Karlstrup Kalkgrav, der i parentes er et velkendt Put and Take vand med klart vand og fine fisk. Et lille åndehul for lystfiskere i det tæt befolkede Nordsjælland.

Politiet rykkede ud og fik fat i en 18-årig mand fra Glostrup og en 21-årig mand fra Albertslund, som begge fiskede ulovligt. De blev sigtet for dette, og politiet beslaglagde deres fiske-udstyr som bevis og med henblik på senere konfiskation og destruktion. Politiet traf også andre unge fra Albertslund, som blev oplyst om gældende regler for ophold i området.

De to sigtede kan forvente at høre nærmere fra politiet, når deres sager på et tidspunkt skal afgøres i retten. Der givet vil afslutte den med en mindre bødestraf.

Fantastisk blot, at politiet overhovedet rykkede ud til noget så banalt og ufarligt som ulovligt fiskeri.

Men så var det jo også til at overskue…

15. maj  2014

Steen Ulnits

* Landbrugsstøtte tilbagebetales

Den danske stat burde have været strengere med at indføre EU-krav og skrappere til at kontrollere udbetalingen af landbrugsstøtte i en række tilfælde fra 2007 til 2010.

Det konkluderer EU-Kommissionen i en ny beslutning, som koster Danmark en samlet underkendelse på i alt 45,6 mio. kr. De penge skal nu betales tilbage til EU-Kommissionen.

EU-direktør Sarah Børner fra NaturErhvervstyrelsen under Fødevareministeriet ser på underkendelsen med stor alvor, selvom Danmark set over en længere periode fra 2002 til 2014 har haft færre underkendelser end gennemsnittet i EU.

”Enhver underkendelse er én for meget. Vi gennemfører løbende tiltag for at undgå nye underkendelser. Det er skatteborgernes penge, og derfor er det meget vigtigt, at de kan stole på, at pengene bliver brugt korrekt,” siger hun.

Med et beløb på 38 mio. kr. skyldes størstedelen af beløbet, at EU vurderer, at Danmark tilbage i 2008 manglede at indføre en række krav til god landbrugs-og miljømæssig stand (de såkaldte GLM-krav) for danske landbrugsjorde.

Siden 2008 har NaturErhvervstyrelsen løbende justeret og indført GLM-krav i Danmark for at modvirke, at der ville komme nye underkendelser. Senest er et EU-krav om regler for jorderosion indført. Samtidig er kontrollen med udbetalingen af støttekroner skærpet.

De sidste knap 8 mio.kr. skyldes, at EU vurderer, at Danmark ikke har haft tilstrækkelig kontrol med støttekroner til producentorganisationer indenfor frugt og grønt mellem 2007 og 2009.

Fakta

Alle EU-lande modtager løbende underkendelser. Danmark har i årene 2002 til 2014 fået underkendelser for 1,14 procent af støttekronerne, mens gennemsnittet i EU ligger på 1,40 procent.

Den nye beslutning betyder, at Danmark skal betale 45,6 mio. kr. tilbage.

EU-Kommissionen offentliggør typisk underkendelser tre gange årligt. Aktuelt har EU-Kommissionen 4. april besluttet underkendelser for samlet 2,5 mia. kr.  

Største tilbagebetaler i den aktuelle beslutning er Frankrig, som skal tilbagebetale hele 1,9 mia. kr. på grund af uberettigede brug af betalingsrettigheder fra den nationale reserve.

15. maj  2014

Steen Ulnits

* Ministeren trækker i land

I Dyreetisk Rod lever man i en ganske anden verden end denne, når man seriøst kan komme med anbefalinger som i foregående notits. Faktisk lever man på en helt anden planet.

Det gør heldigvis ikke vor fødevareminister Karen Hækkerup (S). Hun har benene placeret solidt på denne Jord. Hun har læst anbefalingerne fra Dyreetisk Rod, men melder nu ud, at hun ingen planer har om at lukke danske Put and Take søer.

– Det er vigtigt, at vi både forholder os til fiskenes ve og vel, danskernes ret til en fisketur med familien og ikke mindst de mange turistmillioner, som lystfiskeri i Danmark genererer til statskassen.

– Når det er sagt, så kan jeg ikke forestille mig, at det kommer på tale at forbyde Put and Take eller skabe et bureaukratisk kørekort for lystfiskeri, skriver Karen Hækkerup i en mail til Ritzau.
Der er med andre ord ikke lagt op til en decideret fiskeriprøve, som når jægerne tager deres obligatoriske jagttegn.

Dyreetisk Rod skriver i sin rapport, at det er ønskeligt, at de enkelte fiskere bliver mere bevidste om det gode lystfiskeri. Hvad det så end måtte være for en størrelse. – Måske noget i retning af “godt landmandskab”?

Rodet foreslår, at man eventuelt i forbindelse med erhvervelsen af fiskekortet bliver tvunget til at forholde sig til nogle spørgsmål om fiskeri og aflivning af fisk, men lægger heller ikke op til egentlige kurser eller adgangsprøver.

Det Dyreetiske Rod er sat i søen for at rådgive fødevareministeren i sager om etiske hensyn, og for nylig kom de så med en større rapport på området for lystfiskeri. Måske de i stedet burde kigge på dyrevelfærden i københavnske zoologiske haver? Eller svinetransporter til Tyskland?

15. maj  2014

Steen Ulnits

* Put and Take skal forbydes

Det skal ikke længere være tilladt at fiske i de mange Put and Take søer rundt om i Danmark.

Anbefalingen kommer fra et flertal i Det Dyreetiske Råd, som rådgiver fødevareministeren i sager om etiske hensyn. Anbefalingen er en af konklusionerne i en større rapport fra rådet, der blev offentliggjort for nylig.

– Det er problematisk at opdrætte dyr alene med det formål at tilgodese en hobby, når vi ved, at det påfører dyrene ulemper. Når man laver en Put and Take sø, udsættes fiskene for en række ulemper.

Først skal den fanges ind af dambruget, så skal den transporteres, sættes i søen, og så skal den fanges med krog. Derved forlænger man processen, så fiskene påføres en ekstra belastning for at tilfredsstille vores hobby. Og det, mener et flertal i rådet, er etisk uforsvarligt, siger formanden for Dyreetisk Råd, Bengt Holst, til Ritzau.

Han understreger, at en af de klare forudsætninger for rådets udtalelse er, at forskning i smerte og velfærd hos fisk efterlader på nuværende tidspunkt en del ubesvarede spørgsmål.

– Spørgsmålet er ikke længere, om fisk kan føle smerte, men hvordan de oplever smerten – om de oplever det ligesom os mennesker. Det Dyreetiske Råd er opmærksom på den forskningsmæssige usikkerhed og mener, at tvivlen bør komme fiskene til gode, siger Bengt Holst.

Et flertal i rådet anbefaler ligeledes, at den viden og de anbefalinger, der er omkring fiskeri, bliver mere udbredt – eksempelvis via kampagner. Flertallet erkender dog også, at kampagner og frivillige kurser nok ikke har tilstrækkelig effekt.

De anbefaler derfor, at der bliver lavet en barriere med relevante spørgsmål, som man skal forholde sig til, før man kan erhverve fisketegn og fiskekort. Men hvis ikke det er tilstrækkeligt, mener flertallet af medlemmerne i rådet, at obligatoriske kurser og prøver i offentligt regi alligevel bør overvejes.

Bengt Holst håber, at rapporten kan sætte skub i en nødvendig diskussion om behandlingen af fisk, der ofte gemmes bag pattedyr:

– I første omgang er rapporten til debat. Vi håber, at den kan lukke op for en debat, der er væsentlig. Vi tænker alt for ofte “Ej, det er jo bare en fisk”. Men det er netop denne indstilling, vi skal væk fra, siger Bengt Holst.

– Men hvem er det nu lige, denne Bengt Holst er? Det er såmænd den selvsamme formand for Københavns Zoo, der inviterede til en offentlig slagtning af giraffen Magnus, da denne ikke længere levede op til Bengt Holsts forventninger til en stakkels giraf, der var så uheldig at blive født i Zoologisk Have…

Patetisk ynk fra en patetisk mand i et patetisk dyrefængsel på stenbroen. Luk det råd og fyr den mand, inden han afliver og parterer flere vilde dyr holdt i fangenskab.

8. maj  2014

Steen Ulnits

* Dildo i norsk torskemave

Den 64-årige nordmand Bjørn Frilund fra Eidsbygda i det nordlige Norge har gjort en bemærkelsesværdig fangst: En torsk på fem-seks kilo med intet mindre end en dildo i maven. Det skriver Åndalsnes Avis.

– Først fjernede jeg et par hele sild. Men så mærkede jeg, der lå mere inde i maven, foræller Bjørn Frilund til Åndalsnes Avis. Bjørn måtte blinke en ekstra gang og se efter to gange, før han troede på, hvad torsken havde slugt.

Hvor og hvornår, det frække stykke massageudstyr er endt i torsken, er umuligt at vide. Men Bjørn Frilund forestiller sig, at både torsk og dildo kommer nordfra. Måske Barentshavet.

– Det kan være, det er en frustreret kone, der har kastet sin dildo over bord fra et skib, gætter han.

Bjørn Frilund hæfter sig blandt andet ved, at der ikke var batterier i dildoen. Men om dildoen var i stykker, før den blev kastet, tør han ikke spå om. Fiskeren slår da også fast, at alt er muligt.

Bjørn har erfaret, at torsk kan være særligt glubske i gydetiden. I form og farve kunne dildoen godt ligne en lille blæksprutte. Og, hvis den tilmed har bevæget sig som et byttedyr på vej mod havets bund, kan torsken have troet, det var mad.

Torsken blev efterfølgende fileteret og foræret væk. For Bjørn Frilund betyder oplevelsen, at han nu vil opsøge sit held i højere grad.

– Chancen for at vinde i lotto er nok større. Så jeg har lavet en lottokupon, slutter den heldige fisker.

8. maj  2014

Steen Ulnits

* Smøl med vandplaner

Miljøministeriet kritiseres nu skarpt for forsinkede vandplaner. En mangelfuld styring betyder, at vandplanerne er forsinket i ikke mindre end fem år.

Sådan lyder konklusionen fra Statsrevisorerne, som udtaler kritik af Miljøministeriet for fortsat ikke at have fået gennemført vandplanerne. For det kan i sidste ende gå ud over miljøet – vandplanerne skal nemlig sikre renere vand i danske søer, fjorde og åer.

– Statsrevisorerne kritiserer skarpt Miljøministeriets planlægning og styring af første generation af vandplaner, lyder den skriftlige udmelding fra Statsrevisorerne. Ifølge Statsrevisorerne betyder den mangelfulde styring i Miljøministeriet, at der er stor risiko for, at målet om en god tilstand i alle danske vandområder ikke nås i 2015.

De nuværende forslag til vandplaner kom første gang i offentlig høring i 2010, og siden fulgte en supplerende høring i 2011. I december 2012 afgjorde Natur- og Miljøklagenævnet dog, at den supplerende høring havde været for kort, og derfor var planerne ugyldige. De blev sendt i ny offentlig høring igen den 21. juni 2013.

8. maj  2014

Steen Ulnits

* Regeringen gider bare ikke den natur…

Fem nedskæringer på 10 år har givet Naturstyrelsen kniven for struben.

For nyligt blev det således annonceret, at Naturstyrelsen skal gennemgå en ny sparerunde. Den femte runde på ti år. Denne gang skal styrelsen spare 70 mio. kr. årligt. En ny stor afskedigelsesrunde er på vej, skriver Nordjyske.

»Det er ganske voldsomt, da Naturstyrelsens budget i forvejen er skåret helt i bund. Staten er nu i færd med fuldstændig at dræne Naturstyrelsen for såvel ekspertise som medarbejdere,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Hun frygter, at det vil få store konsekvenser for den danske natur:

»Blandt andet ser det ud til, at sparerunden vil give overvågningen af vores natur et ødelæggende knæk, og det er meget alvorligt, for hvis ikke vi bruger penge på at se, hvordan bestandene af dyr og planter har det i den danske natur, kan vi jo ikke tage temperaturen på naturen, men må i stedet famle i blinde,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen til Nordjyske.

Efter at Henrik Sass Larsen er vendt tilbage fra rockerverdenen, er der for alvor blevet fokus på vækst og arbejdspladser. Den danske natur har helt fået fingeren i jagten på stemmer og arbejdspladser. Dette i så høj grad, at selv Lars Løkke helt har tabt pusten og måttet tage på endnu er partibetalt ferie med familien…

1. maj  2014

Steen Ulnits

* Svin dræber tre uskyldige danskere

Tre danskere er døde af antibiotikaresistente stafylokok-bakterier fra grise. Det fortæller en overlæge ifølge Fagbladet Ingeniørens netmedie, ing.dk.

Det er første gang, at det kommer frem, at MRSA-infektioner har kostet menneskeliv. Hidtil har det blot været kendt, at det har ført til smitte. Oplysningen er kommet frem i en retssag, hvor overlægen er indkaldt som vidne.

»Fra mit eget hospital har jeg kendskab til en patient, der sidste år døde af en MRSA-infektion fra svin. Da jeg rapporterede dødsfaldet, spurgte jeg Statens Serum Institut, om der havde været andre tilfælde. Og det var der, et i 2012 og igen et året efter,« sagde overlæge på Odense Universitetshospital og professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos.

For Poul Bækbo, der er dyrlæge og afdelingschef i afdelingen for veterinær, forskning og udvikling, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer, er det nyt, at der er tre dødsfald som følge af MRSA.

»Det er selvfølgelig bekymrende, og det bekræfter, at vi skal tage MRSA alvorligt og fortsætte arbejdet med at begrænse smitten. MRSA er et problem i hele verden, som vi også kæmper med i Danmark. Det betyder også, at vi ikke kan komme smitten til livs i Danmark alene, når mennesker og dyr rejser mellem lande.«

»Vi har tæt dialog med myndighederne om MRSA. Både Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen. Blandt andet har vi støttet, at der etableres en rådgivningstjeneste, hvor mennesker, der arbejder i landbruget, kan søge rådgivning om, hvilke forholdsregler man skal tage, hvis man arbejder med svineproduktion,« forklarer han.

»Ligeledes har vi sat gang i et forskningsprojekt med blandt andet Københavns Universitet og Statens Serum Institut, hvor målet er at begrænse smittefaren fra besætningerne og ud i det omgivende samfund«.

I retssagen, hvor overlægen er indkaldt som vidne, er der rejst tiltale mod journalisterne Kjeld Hansen og Nils Jørgen Mulvad. De offentliggjorde i oktober 2010 adresser på 12 svinebesætninger, hvor der var infektioner med MRSA-bakterier. De offentliggjorde også navnene på et ægtepar, der var ejere af en inficeret svinefarm og og smittede med MRSA.

De to journalister, der risikerer en bødestraf, mener, at sagen var i offentlighedens interesse, og at de derfor i henhold til Medieansvarsloven skal frifindes.

Siden 2009 er antallet af smittede danskere med MRSA næsten fordoblet, viste en rapport i september sidste år fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Det er i orden, at svin dræber svinefarmere. Det må være en erhvervsrisiko, man som svinefarmer frivilligt har påtaget sig. Men det er ikke i orden, at dansk svineproduktion nu tager livet af uskyldige danskere. Det er helt enkelt noget – svineri.

1. maj  2014

Steen Ulnits

* 3.000 liter gylle ud i Voer Å

En gyllevogn væltede tidligere i eftermiddag og 3.000 liter gylle løb ud i nordjyske Voer Å, der utallige gange tidligere er blevet udsat for forurening.

»Maskinføreren er uheldig, og på skråningen vælter gyllevognen, og der løber cirka 3.000 liter gylle ud,« siger Klaus Andersen, indsatsleder ved beredskabet i Brønderslev Kommune til Nordjyske. Gyllen løb ud i Voer Å, men det var ikke muligt for brandfolkene at inddæmme og opsamle gyllen.

»Der er meget stor vandgennemstrømning i åen, og derfor var gyllen væk, da vi kom til stedet,« forklarer Klaus Andersen. Brandfolkene tømte den tilbageværende gylle ud af den væltede gyllevogn, og ved 14 tiden var Falck i gang med at rejse gyllevognen op igen.

Grundet den store vandgennemstrømning i åen vurderer indsatslederen, at gylleforureningen ikke får nogen konsekvenser for vandmiljøet i åen. Må vi da håbe.

Det er tilsyneladende ikke nok at installere gyllealarmer på gylletankene. Når man sætter uuddannede idioter til at køre rundt med gyllen på de danske landeveje.

1. maj  2014

Steen Ulnits

* Dan the Seatrout Man

Ret skal være ret, og der er heldigvis også godt at sige om fødevareminister Dan Jørgensen – bare ikke på muslingefronten, hvor han jo styrer målrettet mod den totale udryddelse. Nu handler det imidlertid om havørreder – helt præcis på Fyn, hvorfra Dan Jørgensen jo selv stammer.

Her har man i mange år arbejdet med projektet “Havørredeldorado Fyns Amt”, som startede i 1990 og siden blev omdøbt til det mere mundrette “Havørred Fyn”, da amterne som bekendt blev nedlagt.

Det er en god forretning, når en ørred ender sit liv på en lystfiskerkrog. Nye beregninger viser nemlig, at en stangfanget havørred er lig med 4.300 kroner i samfundskassen. Fødevareminister Dan Jørgensen har derfor lavet en ny bekendtgørelse, som forbyder fiskeri med ørredgarn flere steder på Fyn, så der bliver flere fisk til lystfiskerne.

Flere ørreder skal lokke lystfiskerne til øen, siger Dan Jørgensen:

– Hvis der er nogle få garnfiskere, som ødelægger det for mange andre, så må man gøre, som vi nu gør. Vi regulerer sådan, at hele Fyn kan få gavn af de store indtægter, der kan komme på turisme, når der er flere fisk.

Turismeerhvervet har noget godt at se frem til, hvis det gennem bekendtgørelsen lykkes at lokke flere lystfiskere til. Hvert år trækker ørrederne omkring 64.000 overnatninger til Fyn, og det anslås altså, at det giver en samfundsøkonomisk gevinst på 4.300 kroner, hver gang en ørred fiskes op.

Bekendtgørelsen gælder udover i Odense Fjord også flere steder på Ærø og Langeland. Men heller ikke på Fyn vokser træerne ind i himlen. Halvdelen af året vil det således stadig være tilladt at fiske med skrubbegarn i for eksempel Odense Inderfjord.

Men det er under alle omstændigheder et stort skridt i den rigtige retning, og forhåbentlig følger andre steder trop i den kommende tid – på Jylland og Sjælland, hvor garnproblemerne lokalt er mindst lige så store som på Fyn.

24. april  2014

Steen Ulnits

* Blus på åleforskningen

Siden 1979 er forårstemperaturen i Sargassohavet steget mellem 3 og 4 grader. Det siger den danske havbiolog og seniorforsker, Peter Munk, der er togtleder på den danske åleekspedition 2014 – og som har forskningsskibet ’Dana’ som omdrejningspunkt lige nu.

’Dana’, der er på kurs fra Bermuda mod Azorerne, har gennemført forskning i Sargassohavet i snart 6 uger. Og det er den mest gennemgribende og brede videnskabelige undersøgelse af Sargassohavet, siden tyske forskere lavede storstilet forskning i området tilbage i 1979.

I 1983 sendte amerikanerne en ekspedition til det cirka 1 million kvadratkilometer store område af Atlanten. Det er 1.000 gange 1.000 km! I 2007 var danskerne til stede med Galathea-ekspeditionen – og i 2011 vendte tyskerne tilbage. Og nu er så danskerne – i øvrigt sammen med tyskerne – tilbage i Sargassohavet for at undersøge den europæiske åls livssituation.

»Man skal altid være varsom med at drage store, hastige konklusioner ud af de undersøgelser, vi foretager på en ekspedition som denne, men alt tyder på, at temperaturen i Sargassohavet er steget en del bare siden 1979«, lyder det fra togtleder Peter Munk.

Han har sammenlignet temperaturforholdene på de fem ekspeditioner i nyere tid. Og der er tale om temperaturmålinger på de samme lokationer i Sargassohavet, på de samme dybder – og på samme tidspunkt af året.

Sammenligningerne viser, at temperaturen i Sargassohavet er steget et sted mellem 3 og 4 grader – hvilket er noget mere end de 2 grader, temperaturen er steget i Nordatlanten.

»Hvad dette betyder specifikt for eksempelvis ålelarverne, er det svært at sige noget om nu. Men når vandet varmes op, ændrer hele fysikken i havet sig«, siger Peter Munk.

»Gennem vores fangst af ålelarver kan vi se, at larverne – sammenlignet med tidligere fangster – har flyttet sig lidt længere mod nord. Men ikke til de temperaturforhold, der var gældende, da tyskerne indsamlede mange ålelarver i 1979«.

»Som sagt er det for tidligt at konkludere noget, men der er ingen tvivl om, at der er sket ændringer i havet«, siger den danske seniorforsker.

Stigningen i vandtemperaturen i Nordatlanten har betydet en voksende andel af gopler, af vandmænd.

»Det er nærliggende at tro, at det samme er ved at ske i Sargassohavet«, siger den italienske gopleforsker, Priscilla Licandro, der arbejder på et havforskningscenter i den engelske by Plymouth – og som også er om bord på ’Dana’.

»Vi artsbestemmer og tæller alt det goplemateriale, vi får op af havet, således at vi gennem en regnemodel kan nå frem til omfanget«.

’Dana’ ankommer til Azorerne i løbet af onsdag – og efter et par dage fortsætter skibet nord over, gennem den engelske kanal og videre til hjemhavnen i Hirtshals.

»Hele vejen vil der blive foretaget prøver, og at vi håber at kunne få nogle glasål i nettet, som kan fortælle os, hvor længe de har været undervejs fra Sargassohavet«, siger togtleder Peter Munk.

24. april 2014

Steen Ulnits

* Ålen ud af butikkerne

Så længe der har været påske, pinse og julefrokoster, har der været røget ål med røræg og purløg på de danske borde. Men i de kommende dage vil påskefrokosterne i Odense, Aarhus, Køge og alle landets andre byer tælle færre røgede ål end nogensinde tidligere.

Og billedet synes ikke at ændre sig for åleelskerne i de kommende år. For i supermarkedskæden Coop, der omfatter Irma, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Fakta – i alt 1.200 butikker spredt over hele landet – har man ikke tænkt sig at komme hverken røget eller fersk ål i kølediskene, så længe ålen er en truet fisk.

Det siger Irma-butikkernes ansvarlighedschef, Signe D. Frese, der også er Coops miljø- og klimachef.

»Bestanden af ål er meget truet, ja, det er måske den mest truede fiskeart. Og det er en situation, vi ikke ønsker at bidrage til«, siger Signe D. Frese til Politiken.

Coop begyndte at fjerne ålen fra kølediskene i marts 2012, og Irmas ansvarlighedschef oplyser, at ålen ikke vender tilbage som en salgsvare, før der kan gives garanti for en bæredygtig fangst.

»Vi har fulgt godt med i de senere års åleforskning, og ikke før det kan dokumenteres, at ålebestanden igen er i vækst, vil vi bringe den tilbage i kølediskene«, siger hun. Coops beslutning om ikke at sælge ål er ikke resultatet af et pres fra forbrugerne, men er sket på eget initiativ.

Om bord på det danske forskningsskib ’Dana’, der i øjeblikket befinder sig i Sargassohavet mellem Bermuda og Azorerne for at få rede på den truede åls livssituation – og for at finde ud af, hvad der skal til for at skabe en bestand i fangenskab – forstår havbiolog og professor Torkel Gissel godt supermarkedernes holdning.

Men samtidig advarer professor Gissel – og det samme gør den store dansk-internationale åleekspeditions togtleder, seniorforsker og havbiolog Peter Munk – mod et totalt fiskeforbud af ål. Også selv om bestanden er gået tilbage med over 90 procent i de seneste 30-40 år.

»Man kan sige, at der vil være en vis fornuft i at frede ålen 100 procent i nogle år. Så kan vi se, hvilke konsekvenser det har for bestanden«, siger Torkel Gissel.

»Jeg synes dog, det skal gøres med måde. Dels vil et fuldstændigt forbud mod fangst slå en hel branche ihjel, dels vil man bremse drivkraften i at skabe en kommerciel interesse for et ’kunstigt’ opdræt af ål i dambrug«.

Professoren mener, at så længe der er et marked – et salg af ål, som lige nu er begrænset til fiskeforretninger og ’rastepladssalg’ ved kysterne – vil der også være personer, der vil investere i opdræt.

»På sigt kan vi forhåbentlig få skabt den ideelle situation: et salg af ål uden at belaste naturen. Det er blandt andet et af de primære mål for denne ekspedition, nemlig et indblik i ålelarvernes ernæringssituation, så vi kan få dem til at overleve i fangenskab. Det kan vi ikke i dag«.

Seniorforsker Peter Munk understreger, at reguleringen af ålefangsten også er et udtryk for politik.

»Der tages ikke kun hensyn til ålene, men også til den branche og kultur, der er forbundet med ålene, så derfor skal der indgås forskellige kompromiser. Og derfor er et fuldstændigt forbud mod ålefangst næppe aktuelt«, siger han.

Torkel Gissel hører i øvrigt til dem, der ikke længere spiser ål:

»Men får vi held med at skabe dambrugsål, vil jeg spise røget ål igen«.

24. april  2014

Steen Ulnits

* Hajangreb i tiltagende

Antallet af hajangreb tiltager i disse år, og der er tilsyneladende flere faktorer i spil. De færreste har noget med hajerne at gøre – langt de fleste er menneskeskabte.

Statistikkerne peger ofte i flere forskellige retninger. En rapport fra University of Florida viser således, at hajangreb på verdensplan var skyld i 10 dødsfald blandt mennesker i 2013, og at dette antal er højere end gennemsnittet for perioden 2003-2012. I USA var der til gengæld kun et enkelt dødeligt angreb samt 47 registrerede angreb, hvilket var lavere end året før, hvor man registrerede 54.

Generelt er antallet af hajangreb dog steget år for år siden sidste århundrede – til trods for en markant tilbagegang i selve antallet af hajer. Stigningen har efter alt at dømme både økonomiske og sociale årsager:

En dårlig økonomi medfører normalt nedgang i antallet af hajangreb, mens en god økonomi forårsager stigninger. Er der mange penge i omløb, er der også mange aktiviteter i og på vandet – med flere hajangreb til følge. Er økonomien omvendt trængt, sparer folk på pengene og færdes tilsvarende mindre på vandet. Et såre simpelt forhold, der afspejles direkte i antallet af hajangreb.

I takt med, at vor mobilitet øges, stiger også frekvensen af møder mellem hajer og mennesker. Det ses tydeligt i nye turistområder som Reunion Island, Papua New Guinea, Madagascar, Solomon Islands og Diego Garcia i det Indiske Ocean – områder, der tidligere havde få eller ingen dokumenterede hajangreb.

Sidstnævnte sted har man ikke registreret hajangreb overhovedet før 2013, hvor de første turister dukkede op.

17. april  2014

Steen Ulnits

* Koralrev på retur

Havbiologer dyrker nu koraller ved Seychellerne i det Indiske Ocean som led i et omfattende restaureringsprojekt. I 1998 døde omkring 90 procent af korallerne i området efter en såkaldt El Niño, hvor havtemperaturen steg i en længere periode.

Verden over kæmper de sårbare og smukke koralrev for at tilpasse sig et havmiljø i forandring. Det handler om mange forskellige årsager, blandt andet et mere surt havmiljø,  overfiskning og fiskeri med brug af dynamit. Det forklarer den danske havbiolog Sofie Clauson-Kaas, som har arbejdet med restaurering af koralrev ved Seychellerne.

Koraller tilhører rækken af polypdyr, ligesom søanemoner og vandmænd gør det.

Når koraller bygger rev, sker det ved, at de udskiller et fælles kalciumkarbonatskelet, som mange koraller deler.

Når indholdet af CO2 i atmosfæren stiger, optager havet en stor del af CO2-gassen:

– Når CO2 kommer ned i vandet, får man blandt andet dannet kulsyre, og det gør, at pH falder, forklarer Sofie Clauson-Kaas.

– Når pH falder i havet, bliver der mindre tilgængelighed af karbonat, som er virkelig vigtigt for, at korallerne kan danne deres kalkskeletter, siger hun.

Havets pH-værdi er allerede faldet, og man forventer, at den vil falde yderligere de næste 50 år. Når det sker, vil det ikke kun have betydning for korallernes tilgang til karbonat, men yderligere nedbryde de skeletter, som allerede er der i forvejen.

– Ligesom når man får kalk på badeværelset. Man dupper lidt eddikesyre på og opløser på den måde kalken for at få en skinnende ren vandhane. Det er det samme, der sker i havet, forklarer Sofie Clauson-Kaas.

Når der kommer mere syre i havet, er det ikke kun korallerne, der er i fare, men alle skaldannende dyr som muslinger, rejer og så videre.

– Så selvom man ikke tror på, at temperaturen stiger på grund af udledning af drivhusgasser, så er der stadig et ret godt incitament til at reducere udledningen af CO2, hvis man vil have håb om, at vi stadig har koralrev om 30-50 år, pointerer Sofie Clauson-Kaas – og slår fast, at dét er perspektivet.

17. april  2014

Steen Ulnits

* Korallerne blegner

Rundt omkring i troperne kan man opleve, at koraller blegner:

– Det, der giver koraller farve, er en lille alge, som korallen lever sammen med, fortæller den danske havbiolog Sofie Clauson-Kaas. Algen laver sukkerstoffer via fotosyntese, som den deler med korallen, og korallen giver til gengæld algen nogle næringsstoffer og beskyttelse ved at lade den bo i kalkskelettet. På den måde er de to organismer afhængige af hinanden.

Når lufttemperaturen stiger, følger havets temperatur med, og det skaber allerede nu problemer for koraller.

– Koraller lever indenfor et temperaturområde mellem 18 til 30 grader, fortæller Sofie Clauson-Kaas. Hvis havtemperaturen kommer over 30 grader i mere end 10 uger, betyder det, at den lille alge dør.

– Og når den dør, så mister korallen først og fremmest sin farve, så den bliver helt hvid og afbleget, siger havbiologen. Hvis korallen ikke formår at få fat i nogle nye alger, så dør den også selv.

Også lokale forandringer truer de sårbare koraller. Overfiskeri betyder, at der vil vokse tang op, som normalt ville blive spist af fisk. Korallerne er afhængige af sollys, så hvis tangen vokser op og overskygger korallerne, vil korallerne dø.

Udvaskning af næringsstoffer fra landbrug betyder ligeledes, at tang har en fordel og vinder kampen om en plads i solen. De langsomt voksende koraller kan derfor kun overleve i et havmiljø, som er fattigt på næring.

– Udover overfiskeri med konventionelle redskaber har man andre steder, især i Sydøstasien, brugt dynamitfiskeri, hvor man kaster en stang dynamit ud, som sender en trykbølge gennem vandet, fortæller Sofie Clauson-Kaas.

– Det lammer de fleste fisk, som flyder op til overfladen. Det er meget handy for fiskeren, men hvis man kigger på, hvad der sker nedenunder, så ender man med at have en havbund, der ligger øde hen, siger hun. Ikke kun fiskene dør. Det gør også koralrevet.

Det ser svært ud i forhold til at få reduceret CO2-udledningen, mener Sofie Clauson-Kaas:

– Men kampen er ikke tabt endnu. Koraller kan godt tilpasse sig, men det er en langsommelig proces, og det er en proces, de i hvert fald ikke klarer, hvis de også skal kæmpe med alle mulige andre trusler.

Sofie Clauson-Kaas mener, at man først og fremmest kan hjælpe korallerne ved at lave beskyttede områder, hvor man sørger for, at korallerne får fred.

17. april  2014

Steen Ulnits

* Iltsvind i Østersøen

Østersøen mangler ilt, og en række forskere slår nu alarm. Dårlige iltforhold ved havbunden slår dyr og planter ihjel.

– Det er jo en ren og skær ørken, vi har lavet dernede, hvor der stort set ikke findes noget liv. Der findes kun bakterier, siger professor Jacob Carstensen fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Han står sammen med forskere fra universiteterne i Aarhus, Lund og Stockholm bag en ny analyse, der viser, at næringsstoffer fra land er hovedårsagen til problemet.

– Det kommer hovedsageligt fra spildevand og fra landbruget, hvor man jo har brugt meget mere gødning over de sidste 100 år, siger han til DR Nyheder. Analysen lukker dermed flere års diskussioner om hovedårsagen til iltsvind i Østersøen.

Iltsvind ved havbunden påvirker hele økosystemet, og kan derfor også gå ud over fisk, der lever tættere på overfladen.

– I det her tilfælde, så ryger alt næring bare ned til bakterierne på bunden og bliver ikke omsat videre oppe i fødekæden, fortæller Jacob Carstensen. Der er brug for handling nu, hvis den negative udvikling skal bremses, siger han.

For selvom alle landene omkring Østersøen har forpligtet sig til at reducere udledningen af næringsstoffer, går det ifølge forskeren mindre godt med at leve op til de smukke intentioner:

– Der skal gøres noget – og helst nu. Man skal overholde de forpligtelser, man tidligere har påtaget sig, men som for en del landes vedkommende stadigvæk ikke er blevet realiseret, siger Jacob Carstensen.

Analysen af iltforholdene i Østersøen blev bragt i det anerkendte amerikanske tidskrift Proceedings of the National Academy of Sciences

Mangel på ilt har de sidste 100 år udviklet sig til et omfattende problem i Østersøen. I år 1900 var ca. 5.000 km2 ramt af iltsvind, men det område er i dag vokset til det tolvdobbelte –  nemlig 60.000 km2, svarende til halvanden gange Danmarks størrelse.

10. april  2014

Steen Ulnits

* Havål i Øresund

Ved 7-tiden en mandag morgen var den lokale fisker Max Christensen fra Vedbæk Havn ved at røgte sit garn, som han plejede, da han pludselig spottede noget mærkeligt.

– Først troede vi, det var et marsvin, og så da den kom mere til syne, troede vi, det var en lange, fortæller Max Christensen.

Da han først fik fisken ombord på båden, vidste han godt, at han havde fanget noget helt specielt. I nettet var røget en havål, eller en Conger conger, som den hedder på latin. Det er første gang, at den er fanget i Øresund.

– Jeg har aldrig set havålen i Øresund før. Den har været herinde tidligere, men den er bare ikke blevet konstateret i de senere år. Vandet i Øresund er simpelthen for lavt til, at havålen kan trives, fortæller Jens Peder Jeppesen, der er akvariechef og marinebiolog ved Øresundsakvariet i Helsingør. Han mener, at det har været stormvejr, der har lokket havålen ind i Øresund.

– Jeg kunne forestille mig, at ålen er kommet ind i Øresund efter stormen Bodil, som har trykket fiskene ind både fra Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og ind i de indre danske farvande, siger Jens Peder Jeppesen.

Havålen, som Max Christensen fangede, vejede knap 22 kilo og målte 1,65 meter. Den har nu fået et nyt hjem i Øresundsakvariet i Helsingør.

10. april  2014

Steen Ulnits

* Randzoner halveres

Der ser ud til at være godt nyt på vej på randzonefronten – hvis man altså er landmand. Er man mere til natur og miljø, er det til gengæld triste nyheder.

Ifølge TV2 er regeringen og de borgerlige nemligved at enes om at reducere arealet med randzoner. Det står der i et aftaleudkast vedrørende »Vækstplan for fødevarer,« som TV 2 har læst. Parterne er angiveligt ved at lægge sidste hånd på aftalen.

Landmændene har været stærkt utilfredse med randzoneloven, som betyder, at landmanden hverken må gøde eller bruge sprøjtegift i et bælte på 10 meter langs vandløb og søer. Målet var, at det skulle etableres 50.000 hektar randzoner.

Men i et aftaleudkast om en ny vækstplan for fødevarer, som TV2 er kommet i besiddelse af, fremgår det, at arealet af randzoner vil blive halveret til 25.000 hektar.

Regeringen og de borgerlige mødtes for nylig i Erhvervs- og Vækstministeriet. Parterne præsenterede efterfølgende en aftale om den nye vækstplan for landbruget.

Ak ja. Endnu et tilbageslag for den danske natur. Og skønne spildte kræfter fra Anne-Mette Gjerskov, der som tidligere fødevareminister kæmpede en brav kamp for miljøet og mod landbruget for at få randzonerne igennem.

Mere blå politik fra en regering, der før valgte sagde, den var rød…

10. april  2014

Steen Ulnits

* Muslinger til økofoder

Muslinger fungerer aldeles fremragende som naturens eget rensningsanlæg. Det er resultatet af tre års forsøg med opdræt af miljømuslinger i Limfjorden.

Muslingerne er 50-100 procent mere effektive end forventet. Det betyder, at man kan opfylde hele målet for at fjerne kvælstof i Limfjorden ved at bruge tre-fire procent af fjordens samlede areal til opdræt af miljømuslinger, siger projektleder og direktør Jens Kjerulf Petersen fra Dansk Skaldyrcenter.

– Dermed kan miljømuslinger være et godt alternativt redskab til at opfylde vandplanerne, siger han.

Selve mekanismen er, at muslingerne spiser den planteplankton, der lever af næringsstofferne i fjorden. Når muslingerne høstes, fjernes næringsstofferne på den måde fra fjorden og bringes tilbage på land, forklarer  Jens Kjerulf Petersen.

De høstede muslinger skal ikke bruges til menneskeføde, men derimod tegner de lovende som foder til husdyr. Det siger lektor Jan Værum Nørgaard fra Aarhus Universitet, som har været med i projektet.

– Det er ofte svært at sammensætte den rette foderblanding til små økologiske dyr, og her kan vi bruge muslingerne, siger han.

3. april  2014

Steen Ulnits

* Det vælter ved Vilholt

DTU Aqua har nu i fem år undersøgt ørredbestanden i Gudenåen omkring Vilholt Mølle, efter at Naturstyrelsen tilbage i 2008 fjernede en opstemning ved møllen. Ved undersøgelserne i august 2013 blev der atter fundet mange ørreder.

Det viser, at man kan skabe god natur og store ørredbestande, hvis man fjerner opstemninger i store vandløb i stedet for ”kun” at bygge stejle stenstryg som fiskepassage ved bevarede opstemninger. Fjernelse af opstemninger giver også fri op- og nedstrøms passage i stedet for det tab af vandrefisk på op- og nedstrøms vandringer, der altid er omkring opstemninger.

Da der var en opstemning ved Vilholt og unaturligt dybt vand ved Voervadsbro, blev der stort set aldrig fundet ørredyngel ved Voervadsbro. Men nu har der hvert år efter fjernelsen af opstemningen været 4-10 ørreder for hver meter af Gudenåen. Det skyldes, at søørrederne fra Mossø nu kan gyde på de genskabte, lavvandede  stryg ved Voervadsbro.

Det er lidt overraskende, at ørredbestanden også er blevet meget større nedstrøms Vilholt Mølle. Bestanden er næsten tredoblet fra ca. 2 ørreder pr. meter vandløb til 5-6 ørreder pr. meter vandløb. Det tilskrives et øget antal gydefisk, primært fordi fiskene fra de første store årgange ved Voervadsbro nu er kønsmodne.

Overordnet set er der nu ca. 6 ørreder for hver eneste meter af Gudenåen på en kilometerlang strækning, hvor der tidligere manglede ørreder eller var en langt mindre bestand. Det svarer til 6.000 ørreder pr. km af Gudenåen.

3. april  2014

Steen Ulnits

* Ejermand søges

For nylig var fiskerikontrollen ude for at checke folk, som fisker langs den nordjyske østkyst.

Midt på formiddagen nåede fiskerikontrollørerne frem til havnen i Øster Hurup, hvor de så en enkelt fisker, der var i gang med at afvaske sin båd efter en tur på havet. På bådebroen stod en sækkevogn samt tre baljer med garn og en kurv, der indeholdte nyfangede fisk, en død and samt en kaffekop.

Fiskeren var fra byen og kendte ikke til noget af det, som stod på bådebroen. Havnens tilskuere havde et lille smil på læben, men de kunne eller ville ikke hjælpe med at identificere ejermanden til garnene og fangsten.

Da det ikke var muligt for fiskerikontrollørerne at finde ejeren, blev garn, fisk og and betragtet som hittegods. Det blev taget med i kontrolbilen og transporteret til NaturErhvervstyrelsens afdeling i Randers. Her blev garnene opmålt, og det gav måske en forklaring på, hvorfor ingen havde lyst til at fortælle, at det var deres garn.

De ni konfiskerede garn havde en samlet længde på 465 meter. Det er kun tilladt for fritidsfiskere at fiske med højest tre garn og med en garnlængde på højest 135 meter. Desuden var højden på tre af garnene over den tilladte højde på 1,5 meter.

Vicefiskeriinspektør Claus Wille fra NaturErhvervstyrelsens afdeling i Randers var tilfreds med dagens fund, også selv om det ikke lykkedes at finde ejermanden. – Garnene er væk fra havet og skader dermed ikke fiskebestandene, påpegede han.

Sagen er meldt til Østjyllands politi, som naturligvis gerne vil tale med ejeren af garnene. Derefter vil sagen blive fulgt op med et bødekrav fra NaturErhvervstyrelsen.

Hvis alle garnene har været brugt til fiskeriet, vil det resultere i en bøde i omegnen af 5.000 kr., konfiskation af seks af de ni garn samt en frakendelse af retten til fiskeri i 6-12 måneder.

Chancen for at finde frem til ejermanden er dog mindre end den berømte nål i høstakken…

3. april  2014

Steen Ulnits

* Hver 4. sandart ender i en skarvmave

I forbindelse med undersøgelser i Viborg Søerne i 2008 mærkede DTU Aqua 104 sandarter, hvoraf minimum 25 – cirka hver fjerde mærkede fisk – blev ædt af skarver i løbet af det efterfølgende år.

Sandarterne var blot 15-19 cm lange, og som sådan var de ikke repræsentative for den samlede bestand. Samtidig ser sandartbestanden i Viborg Søerne ud til at svinge en del fra år til år, i hvert fald blandt de mindste individer. Det har derfor været umuligt at gentage undersøgelserne.

Der blev også udsat dambrugsørreder på 20-25 cm i Viborg Søerne, og i juni 2008 mærkede man 380 af disse. I perioden frem til og med oktober 2009 genfandt man mærker fra 25 % af ørrederne omkring skarvens opholdssteder.

Tallene er baseret på blot et enkelt år, og man skal derfor være forsigtig med at drage for bastante konklusioner omkring disse arter. Men uanset, så peger undersøgelsen fra Viborg Søerne samlet på, at rovfisk som aborrer, muligvis også sandart, er mere udsatte for at blive ædt sammenlignet med skaller og brasen.

Det viste sig vanskeligt at fange tilstrækkeligt med gedder i Viborg Søerne, men en sideløbende undersøgelse i den nærliggende Loldrup Sø bekræftede, at også gedder har relativ høj risiko for at blive ædt.

Her mærkede DTU Aqua i 2006, 2008 og 2009 i alt 96 gedder på 14-40 cm, og i de efterfølgende år fandt man mærker fra 30 % af disse. Det var overraskende – for skarven vil normalt jage i åbent vand – mens de mindste gedder i en sø ofte gemmer sig omkring vandplanterne langs søens bred.

26. marts  2014

Steen Ulnits

* Hver 4. aborre ender i en skarvmave

Skarven gæster oftere og oftere de danske søer, hvor man kan se dem jage både enkeltvis og i flokke. Deres tilstedeværelse giver ofte anledning til spørgsmål, om hvilke arter og hvilke størrelser af fisk skarven mon æder.

DTU Aqua har derfor i en årrække fulgt skarvens indhug i fiskebestandene i Viborg Søerne. Undersøgelsen havde især fokus på aborrer, skaller og brasen. Omdrejningspunktet var en sideløbende undersøgelse af fiskenes adfærd, hvor man havde mærket hundredvis af fisk i Viborg Søerne med specielle mærker.

Ved et tilfælde opdagede man, at ganske mange af mærkerne dukkede op på skarvens opholdssteder i området omkring Viborg Søerne. Derved kunne man give et solidt bud på, hvor stor en andel af en fiskebestand skarven spiser hvert år.

Undersøgelsen viste, at især aborrer var udsatte for at blive spist, og i løbet af de tre år undersøgelsen foregik, blev i gennemsnit 26 % af aborrerne – mellem 20 og 600 g – spist årligt. For skalle og brasen var det blot 15 % årligt.

Der er ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor aborren er mere udsat end andre fisk. Det bedste bud er, at aborren som rovfisk reagerer langsommere og er mindre årvågen overfor prædation end andre fisk. For eksempel er skaller kendt for at være hurtige til at flygte, hvis de er i risiko for at blive spist.

På skarvens rastepladser kan man finde de pit-mærker, som fiskene var mærkede med. DTU Aqua’s undersøgelser viser, at man genfinder omkring 80 % af mærkerne.

26. marts  2014

Steen Ulnits

* Til forsvar for hajerne

Myndighederne i det vestlige Australien er begyndt at sætte fælder op, der skal indfange større hajer. Det sker efter den senere tids øgning i antallet af hajangreb på mennesker.

Men ikke alle er lige tilfredse med myndighedernes beslutning om at decimere de store hajer. Tusindvis af demonstranter samlede sig for nylig over hele Australien i protest mod en kontroversiel beslutning om at tillade en udrensning af større hajer i den vestlige del af landet for at undgå flere potentielt dødelige hajangreb.

Indtil videre har kun en enkelt haj måttet lade livet som følge af beslutningen om, at hajer på over tre meters længde må slås ihjel. Det gælder både hvidhajer, tyrehajer og tigerhajer. Myndighederne har sat fælder med lokkemad op til formålet.

Udrensningen af hajer sker efter seks dødelige hajangreb i løbet af de seneste to år, heraf de fleste i staten Western Australia, hvor beslutningen er gennemført.

Omkring 2.000 mennesker samlede sig på stranden Manly i Sydney, mens omkring 6.000 mennesker mødte op på Cottesloe Beach i Perth. I Perth låste en 19-årig aktivist sig fast til en af de både, der bliver brugt til at overvåge og opsætte hajkroge ud for byens kyst, fortæller den australske tv-station ABC News.

I Sydney siger Anthony Joyce, der sidste år selv blev angrebet af en haj, men overlevede, at han førhen bakkede op om at rense ud blandt de store hajer. Men efter at have lavet omfattende research om emnet har han ombestemt sig.

– Antallet af hajer, som de vil slå ihjel, vil ikke gøre en forskel i det store hele, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP til journalister. Joyce mener i stedet, at regeringen bør sørge for, at der bliver undervist om hajer i skolerne.

Kort efter blev to tigerhajer fanget i myndighedernes fælder. Men da de var under tre meter lange, blev de sluppet fri igen.

26. marts  2014

Steen Ulnits

* Trawlerne væk fra Lillebælt!

Trawlene skal væk fra Lillebælt. Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der igen arbejder på at omdanne Lillebælt til en nationalpark.

Trawlene ødelægger livet i havbunden og derfor skal de forbydes. mener lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia, Karsten Enggaard.

– Alle de undersøgelser, som vi kender til, der foretaget i danske farvande, viser, at trawlfiskeriet er medskyldig i dårlige fiskebestande, siger han.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening, så kan det komme mange til gode at lave et forbud:

– Hvis vi i stedet for trawlfiskeri har kystfiskeri og bundgarnsfiskeri, så får vi flere fisk, både til glæde for erhvervsfiskerne og lystfiskerne, siger han.

Men det er de lokale fiskere langt fra enige i. Formanden for Bælternes Fiskeriforening, Allan Buch, mener at et forbud mod trawlfiskeri både er upassende og useriøst:

– Det er begrænset, hvor mange fiskere, der er tilbage. Og de fiskere, som så er tilbage, er jo en del af den smule helhed omkring ervhervsfiskeriet i Lillebælt. Derfor vil vi være meget kede af at begynde med at få de tanker igen, siger han.

I sidste ende er det op til politikerne at afgøre, om trawl-fiskeriet skal forbydes i Lillebælt. Et forbud i Øresund blev gennemført allerede i 30erne. Ikke af hensyn til fiskebestanden, men den tætte skibstrafik på Sundet.

Pudsigt, hvordan tingene går i ring. Tilbage i 2000 fik jeg i opdrag af Middelfart Kommune og Fyns Amt at udfærdige en rapport om fuldstændig det samme emne. Rapporten fik titlen “Fisketurisme i Lillebælt” med undertitlen “En analyse af de økonomiske muligheder ved prioritering af det rekreative fiskeri i den nordlige del af Lillebælt”.

Rapporten er genudgivet i henholdsvis 2005 og 2012 – begge gange med fokus på det skadelige og økonomisk uhensigtsmæssige i trawlfiskeriet på Lillebælt.

Konklusionen i 2000 var lige så klar, som den er i dag: Det er et tåbeligt spild af ressurser at lade en lille håndfuld trawlere ødelægge fiskemulighederne for det rekreative fiskeri i samme område:

“De selvsamme fisk, som i dag danner grundlag for 14 fuldtidsjobs i fiskerierhvervet, kunne fremover skabe mere end 3 gange så mange arbejdspladser, hvis de i stedet udnyttedes i det rekreative fiskeri.”

I kroner og ører 4,1 million kroner fra fiskerieerhvervet mod 70 millioner fra turistbranchen. En forskel, der er til at tage og føle på. Og en forskel, der resulterede i trusler om fysisk vold, hvis jeg efterfølgende viste mig på de kanter…

Interesserede kan gratis downloade rapporten fra Dansk Videncenter for Sportsfiskeri her.

19. marts  2014

Steen Ulnits

* Egå Engsø specielt

Som en del af vandmiljøplan II blev Egå Engsø i efteråret 2006 anlagt i den nedre del af Egå-vandsystemet. Søen ligger nord for Århus og har et areal på ca.100 ha.

Ungfisk af havørred, også kaldet smolt, fra det opstrøms liggende vandløbssystem skal migrere igennem Egå Engsø på deres vej mod havet. Fra mange undersøgelser ved man, at det er forbundet med store tab, når smolt skal bevæge sig gennem søer på deres vej mod havet.

Havørreden er af stor betydning for det rekreative fiskeri i Danmark. I nærværende undersøgelse blev det derfor undersøgt, hvilken betydning den nydannede Egå Engsø har på udtrækket af smolt fra Egåsystemet.

I 2005 og 2006, inden søen blev dannet, blev der lavet to undersøgelser af smoltudtrækket gennem området, hvor søen senere blev dannet. Efterfølgende i årene 2007, 2009, 2010 og 2011 blev der også lavet undersøgelser af smolttabet i søen.

Undersøgelserne viser, at der intet smolttab var i området, før søen blev anlagt. I årene 2009-2011, efter at søen var blevet anlagt, var tabet i søen i gennemsnit 83,4 % pr. år. Dermed har Egå Engsø betydet, at der ikke længere er grundlag for at opretholde en selvreproducerende havørredbestand i Egå.

Det er muligt at gennemføre en løsning, som vil tilgodese havørredsmoltene i Egå. En sådan løsning vil dog gå på kompromis med kvælstofreduktionen i Egå Engsø, idet den vil kræve, at en stor del af Egåens vand ledes uden om engsøen, der således ikke vil kunne fjerne kvælstof i samme grad som nu.

19. marts  2014

Steen Ulnits

* Engsøer generelt

Som en del af vandmiljøplan II og III har man siden slutningen af 1990’erne skabt en række nye indskudte søer i mange danske vandløb, typisk i de nedre dele af vandsystemerne, for at reducere kvælstofudledningen til havet.

Der anlægges stadig vådområder rundt om i landet, idet regeringen i 2009 besluttede, at der frem mod 2015 skal etableres nye vådområder i Danmark for godt en milliard kroner. Vådområdeindsatsen er en del af Grøn Omstilling, som er ét af de målrettede landbrugsrelaterede virkemidler til at opfylde EU’s vandrammedirektiv.

Formålet med vedtagelsen af samlelovforslaget om Grøn Vækst i 2011 var bl.a. at finde en balance mellem hensynet til naturen og hensynet til landbrugserhvervet.

Og det kommer altid til at gå ud over de naturlige ørredbestande…

19. marts  2014

Steen Ulnits

* Hjerteknuser fra Limfjorden

Op til hver femte hjertemusling i Limfjorden kan være inficeret med snylterlarven Monorchis parvus, der kastrerer muslingerne. Det skriver videnskab.dk.

Antallet af inficerede muslinger er usædvanlig højt, og det hele bliver mere mystisk af, at ingen kan regne ud, hvor parasitterne kommer fra. De lever normalt i tarmsystemet hos den almindelige havrude, hvorfra de kommer ud og inficerer hjertemuslinger, der igen bliver spist af en havrude. På denne måde kan parasittens cyklus fortsætte.

Men der lever ikke havruder i Limfjorden – og det har der ikke gjort siden stenalderen for 6.000 år siden, fortæller lektor ved Bioscience på Aarhus Universitet, K. Thomas Jensen, som har gjort den forunderlige opdagelse.

– Det er et mysterium. Genetisk er parasitten fuldstændig identisk med nogle tilsvarende, vi kender fra Sydeuropa. Derfra ved vi, at der skal være en slutvært, som spiser muslingen, og det skal være en fisk – typisk en havrude, siger K. Thomas Jensen.

Forskerne har arrangeret togter ud i Limfjorden for at finde beviser på, at havruden er vendt tilbage. Men uden held. Heller ikke andre fisk, som Monorchis parvus kan bruge som vært, var til stede i et antal, der kunne forklare den høje infektionsrate.

– Helt små hjertemuslinger kan i Limfjorden være fødeemne for blandt andre Sort kutling, Tretrådet havkvabbe eller Almindelig ulk.

– Men der er ikke oplagte fiskearter i fjorden, der kan spise større hjertemuslinger, som dem vi har fundet inficeret. En fisk skal nemlig have et godt ’knuseapparat’, før den kan smadre en hjertemusling, fortæller K. Thomas Jensen. Og derfor er det meget mærkeligt, at op til 20 procent af muslingerne er inficeret.

– Når man finder så høj en hyppighed, plejer det at betyde, at der er en stor tæthed af snylterens værter – både fisk og muslinger. Men i Limjorden er der ikke fisk, der kan spise hjertemuslinger, i større koncentrationer.

– Hverken vi eller fiskerne har i hvert fald kunnet finde dem. Vi leder efter en slutvært, et rovdyr, der spiser hjertemuslinger. Vores vildeste hypotese er, at parasitten bruger søstjerner som slutvært. Det er et af de eneste rovdyr på de dybder i Limfjorden, der er til stede i stort antal og som spiser hjertemuslinger.

– Men søstjerner er så forskellige fra fisk, at det virkelig ville være overraskende. De to dyr har forskellige mave-tarm systemer, og vi kender ikke – mig bekendt – til tilsvarende værtsskifter, siger K. Thomas Jensen.

Nok er det ikke lykkedes marineforskerne at fange havruder i Limfjorden. Men det ville faktisk give god mening, hvis fisken var der.

Den globale opvarmning har nemlig fået havtemperaturen til at stige. Og når vandet bliver varmere, dukker flere sydlige arter op i de nordlige farvande.

– Der var lidt varmere i stenalderen. Kommer vi op på de samme temperaturer igen, vil vi sikkert kunne begynde at fange havruder.

– Sådan er det typisk med fisk: De justerer deres udbredelsesområder i takt med temperaturændringer. Havrude er derfor en af de arter, vi kan forvente at se i fremover.

– Men når vi ikke har fanget nogen, er de nok ikke den slutvært, vi leder efter, siger K. Thomas Jensen.

12. marts  2014

Steen Ulnits

* Drab på dræbergopler

Efter seks års ravage i Limfjorden er den invasive art, dræbergoplen, langt om længe på retur.

Dræbergoplen har nemlig fået selskab af sin eneste rigtige fjende i naturen, der bærer det mindre drabelige navn melongoplen. Melongoplen er nemlig specielt tilpasset til at æde dræbergopler. Det forklarer marinebiolog Hans Ulrik Riisgård fra Marinbiologisk Forskningscenter ved Syddansk Universitet.

– Vi har spejdet efter den, siden vi observerede dræbergoplen for første gang for snart seks år siden, og nu følges de endelig ad, siger han.

De to typer gopler stammer fra Sydamerika og er sandsynligvis kommet hertil i ballastvandet på fragtskibe. Den første klynge af melongopler blev observeret før nytår, mens dræbergoplen siden 2007 har huseret i Limfjorden og ødelagt dele af det skrøbelige økosystem.

Marinebiologer håber, at melongoplen nu vil begrænse antallet af dræbergopler og glæder sig over, at vi dermed er blevet to dyrearter rigere i Danmark.

12. marts  2014

Steen Ulnits

* Flere muslinger – bedre miljø

4-6 muslingefarme i Skive Fjord vil kunne forbedre sigtdybden med 12 centimeter, og det er mere, end der kan opnås ved en reduktion på 50 procent i udledningen af kvælstof fra land. Muslingerne fjerner næringsstoffer, når de høstes, og de filtrerer løbende vandet for organisk stof.

Det viser resultater fra det strategiske forskningsprojekt MUMIHUS, som for nylig er blevet offentliggjort af Aarhus Universitet.

– Det er meget interessante konklusioner, som i høj grad understøtter, hvad Videncentret for Landbrug har argumenteret gennem en årrække. Nemlig at miljøtilstanden i marine områder kan forbedres på mange måder, og at det er fagligt forkert ensidigt at satse på at reducere kvælstofudledningen, som det har været gjort i årtier, siger Flemming Gertz, der er ekspert i vandmiljø og landskonsulent i Videncentret for Landbrug.

– At 4-6 muslingefarme er mere effektivt end en 50 procents reduktion af kvælstofudledningen, er en stærk indikation af, at farmene kan blive et meget effektivt og billigt middel til at forbedre miljøtilstanden i de danske fjorde. Samtidig tyder meget på, at muslingerne er velegnet som foder til delvis erstatning af fiskemel i foder til grise, siger Flemming Gertz.

Natur- og Landbrugskommissionen har i et notat anbefalet, at indsatsen for et bedre vandmiljø målrettes tilstanden i de enkelte vandområder, og der lægges især vægt på behovet for marine virkemidler, som for eksempel restaurering af ålegræsbede og etablering af stenrev.

– De nye resultater demonstrerer klart, at der er mange, meget perspektivrige muligheder for at forbedre vandmiljøet, uden samtidigt at fratage landbruget muligheden for at tilføre jorden tilstrækkeligt med næringsstoffer til at sikre en effektiv produktion, siger Flemming Gertz.

Muslingeopdræt er ikke egnet alle steder, men potentielt i fjorde, hvor algeproduktionen er tilstrækkelig stor til, at muslingerne så at sige har mad nok, og vandudskiftningen er tilstrækkelig. Det gælder i en lang række af de danske fjordsystemer.

Men når muslinger nu er så vigtige for miljøet, hvorfor giver man så tilladelse til ødelæggende skrabning af dem – endog i Natura 2000 områder?

Det er hjernedød for viderekomne.

12. marts  2014

Steen Ulnits

* Vadehavet på vej

I forventning om, at den danske del af Vadehavet bliver en del af UNESCO’s Verdensarv til sommer, har Danmark, Tyskland og holland underskrevet den første, fælles strategi for, hvordan vadehavsregionen kan markedsføres over for forbrugere og potentielle turister fra hele verden, og hvordan turismeerhvervet kan udvikles bæredygtigt.

Aftalen blev indgået på ministerkonferencen i det trilaterale samarbejde om Vadehavet, der i denne uge holdes i Tønder under danske formandskab.

Danmark har været formand for Vadehavssamarbejdet siden 2010, hvor den største opgave var at samle opbakning til at søge UNESCO om at gøre den danske del af Vadehavet til en del af Verdensarven, som det allerede er tilfældet i Tyskland og Holland. Det lykkedes, og det forventes, at UNESCO tager stilling til den danske ansøgning i slutningen af juni i år.

– Det vil selvfølgelig bringe samarbejdet om Vadehavet op på et nyt niveau, at vi i fællesskab kan markedsføre det og værne om det som en del af verdensarven. Det flugter helt med den danske regerings ønske om at skabe bæredygtig vækst, siger afdelingschef i Miljøministeriet, Mikkel Aarø-Hansen, der skrev aftalen under på vegne af den nytiltrådte miljøminister, Kirsten Brosbøl (S).

Ud over en aftale om bæredygtig turisme, blev landene enige om en række delaftaler om blandt andet en strategi for klimatilpasning og principper for bæredygtigt fiskeri.

Med en samlet udpegning af Vadehavet som UNESCO Verdensarv vil Vadehavet træde ind i det fornemme selskab af verdens allermest unikke naturområder. Hvert år raster 10-12 millioner fugle i Vadehavet for at tanke deres fedtdepoter op på rejsen til fra de arktiske yngleområder og vinterkvartererne langs den vestafrikanske kyst.

På konferencen underskrev en lang række interessenter omkring Vadehavet en samarbejdsaftale for den fremtidige forvaltning og overvågning af fuglebestandene langs den øst-atlantiske trækrute hele vejen fra Afrika i syd til Vadehavet.

I forvejen er den danske del af Vadehavet udnævnt til nationalpark. Det skete i 2010 – efter massive lokale protester fra lokale landmænd. Det var da Danmarks tredje nationalpark – kærligt betegnet som “landets største, fladeste og vådeste”.

Det faktum vil en eventuel inddragelse i Verdens Naturarv næppe ændre på!

5. marts  2014

Steen Ulnits

* Røde rejer til danske fiskere

Der er 12 danske rejekuttere, der tilsammen fisker 2400 tons rejer i Skagerrak. Men de 30-40 mand, der knokler med at hive delikatesserne – 2400 tons svarer til ca. 50 millioner rejecocktails – op af havet, skal måske til at lede efter noget andet arbejde.

Ihvertfald hvis det står til Verdensnaturfonden WWF, der i Sverige netop har offentliggjort den årlige Fiskeguide for 2014. Og for første gang er Skagerak-rejen havnet i den røde kategori – den, hvis arter forbrugerne bør undgå:

– Vores mål er, at der kun er bæredygtige fiskeprodukter i handlen. Og at vi nu bliver nødt til at fravælge friske rejer fredag aften, viser at svensk firskeriforvaltning er gået galt i Skagerak.

– Det er mærkeligt, når man tænker på at Sverige gerne vil være en foregangsland, når det gælder bæredygtigt fiskeri, forklarer Håkan Wirtén, generalsekretær i WWF Sverige.

Den danske WWF afdeling offentliggør først deres fiskeanbefalinger til april, men forventningen er at man følger svenskerne. I Skagen raser Carl Jesper Hermansen, Formand for Fiskeriforeningen, over advarslen.

– Det værste er, at vi danske fiskere faktisk fisker bæredygtigt, når man spørger ICES – den internationale organisation for udnyttelsen af verdenshavene.

– Men de svenske fiskere smider en stor del af deres rejer ud igen, fordi de kun vil have de største med hjem. Og det er derfor, WWF nu advarer, siger Hermansen til Nationen.

5. marts  2014

Steen Ulnits

* Ål i dybe maver

Den europæiske ål er i tilbagegang, og over hele verden kæmper forskere med at kortlægge dens livscyklus for at kunne hjælpe den til fremgang.

Et europæisk overvågningsprojekt har forsynet en gruppe ål med dataloggers før den store rejse over Atlanterhavet, og nu har biolog og lektor Magnus Wahlberg fra Syddansk Universitet og kolleger fra blandt andet DTU fået en overraskende melding fra dataloggerne:

– Det viser sig, at ål bliver jaget og ædt af hvaler. Det sker på overraskende dybt vand, hvor vi ellers ville tro, at ålene var i sikkerhed, siger han.

Til dato har der kun været beskrevet et eneste tilfælde i den videnskabelige litteratur af en hval med en fortæret ål i maven, så disse store havpattedyr hører normalt ikke med i diskussionen, når man taler om ålens naturlige fjender.

– Vi ved ikke præcist hvilke hvaler, der er tale om, men et godt bud er grindehvalen, siger Magnus Wahlberg.

At forskerne nu besidder denne viden skyldes tre begivenheder i Nordatlanten i 2009 og 2010. 156 ål var blevet forsynet med dataloggers og sendt afsted på deres rejse over Atlanten. Tre af de taggede ål nåede aldrig frem, men endte deres liv i bugen på et større dyr.

I disse buge fortsatte loggerne med at registrere data, og da de efter et stykke tid blev udskilt af deres nye værtsdyr, drev de i land, blev fundet af forbipasserende og returneret til forskerne.

Loggerne kunne fortælle, at de på omkring 600 meters dybde pludselig blev omgivet af et varmere miljø end det kolde nordatlantiske vand, som omgav ålene. Temperaturen steg pludseligt fra 10 grader til 36 grader Celsius og indikerede dermed, at loggerne nu befandt sig inden i et større, dybt dykkende havpattedyr. Og temperaturen fortsatte med at gå op og ned:

– Vi forestiller os, at hver gang det nye værtsdyr fik et nyt og koldt bytte ned i maven, ja så faldt temperaturen, siger Magnus Wahlberg.

– Sæler dykker ikke så dybt. Derimod passer dykkemønstrene med, at det kunne være grindehvaler, forklarer han.

– Måske er det helt almindeligt, at hvaler jager ål på dybt vand, og at vi så bare aldrig har set det før. Denne viden kan være vigtig for at forstå, hvordan de marine dybvands-økosystemer er skruet sammen, siger Magnus Wahlberg.

De tre taggede ål blev søsat fra henholdsvis Irland og Frankrig. Mellem 25 og 256 dage senere skyllede senderne op på kysten ud for Bindal i Norge og Isle of Coll ud for Skotland.

5. marts  2014

Steen Ulnits

* Dan the Mussel Man…

EU-Kommissionen har netop afvist danske klager over muslingeskrab i Natura 2000-områder. Fiskeriet er bæredygtigt, lyder det fra den nye fødevareminister Dan Jørgensen (S), som danske miljøfolk ellers havde store forventninger til.

Den lange lange næse fra EU er endt hos Danmarks Naturfredningsforening (DN), efter at DN gentagne gange har klaget over, at danske muslingefiskere skraber i beskyttede såkaldte Natura 2000-områder.

DN klagede første gang i 2008 og forventede et forbud mod fiskeriet. Det skader ifølge naturforeningen havmiljøet, fordi redskaberne trækkes hen over bunden og ødelægger livet på bunden, ligesom ålegræsset i mange tilfælde tager skade.

Europa-Kommissionen reagerede på klagen med to skrivelser til den danske regering, hvoraf det fremgik, at kommissionen blandt andet fandt det uklart, hvordan Danmark måler og overvåger muslingeskrabets påvirkning på havmiljøet. Det oplyser specialkonsulent i Naturerhvervstyrelsen, Anja Gadgård Boye.

Men i juni i år fremsatte regeringen en helt ny muslingepolitik i samarbejde med Dansk Fiskeriforening og Verdensnaturfonden WWF, som har fastlagt en model for den maksimalt acceptable samlede påvirkning af økosystemet. Muslingepolitiken lægger op til, at påvirkningen skal reduceres fra 15 til 13 procent over en 4-årig periode. Og det har øjensynligt stillet Europa-Kommissionen tilfreds.

Ifølge Dan Jørgensen er Europa-Kommissionens afvisning af klagen et bevis på, at Danmark både kan tage hensyn til naturen og skabe eksportindtægter og arbejdspladser.

– Det er glædeligt, at millioner af danske muslinger fortsat kan eksporteres til middagsbordene i lande som Frankrig, Holland og Belgien, hvor man sætter stor pris på danske kvalitetsmuslinger, siger Dan Jørgensen.

Muslingeskrab i Natura 2000-områder kræver dog en lang række forholdsregler, som f.eks at fiskerne ikke må ødelægge stenrev eller skrabe på områder med ålegræs. Hvordan det så ellers skulle kunne lade sig gøre i praksis. Det har ingen endnu kunnet fortælle.

Fiskeriet har været genstand for stor debat både i lokalområder omkring Limfjorden og i Nordvestsjælland samt i forskerkredse. Flere forskere peger på, at muslingeskrab ligefrem kan være en medvirkende forklaring på, hvorfor det endnu halter med de positive gevinster ved vandmiljøplanerne, selvom landbruget og industrien markant har nedbragt udledningen af næringsstoffer.

Imens breder skuffelsen sig så over den nye miljøminister til flere og flere mennesker. Mens han stadig sad i EU-parlamentet, talte han altid dyrernes og miljøets sag. Not so any more. Nu er han blevet hentet hjem til Danmark og gjort til miljøminister. Og som noget af det første erklærede han frejdigt, at Danmark naturligvis skal kunne øge produktionen af slagtesvin, som i dag er oppe på 30 millioner om året.

Dette uden at der er fundet en løsning på, hvordan man kommer af med de enorme mængder gylle fra grisene. Dan Jørgensen har vist sig at være en fæl skuffelse for miljøet, men til stor glæde for erhverv som landbrug og fiskeri.

Dan Jørgensen er således et perfekt match til den siddende blå regering.

26. februar 2014

Steen Ulnits

* Færøsk laksevirus slår til igen

De færøske veterinærmyndighederne er ved at isolere havbrug ejet af Færøernes største lakseproducent.

Søndag aften fandt man nemlig den farlige virus ISA i et lakse-havbrug ejet af Bakkafrost på Færøerne. ISA er også fundet i havbrug ved Lofoten. En virus, der kan have ødelæggende konsekvenser for den færøske lakseindustri.

Myndighederne og industrien håber på, at man har opdaget laksevirusset i tide. I begyndelsen af 2000 var en epidemi med samme virus nemlig tæt på at udrydde den færøske laks, som i dag er Færøernes største eksportvare.

Man håber på, at man ved hurtig handling og samarbejde mellem myndigheder og industri og ved hurtig isolation af havbrug, hvor der er fundet vira, kan forhindre et udbrud. Inficerede laks bliver angrebet på blodlegemerne og forårsager svær anæmi, og til sidst dør fisken.

Virussen kan have ødelæggende konsekvenser for branchen, men er uden fare for mennesker. Det er ikke første gang, virussen er fundet i færøske havbrug. I begyndelsen af 2000 var virusset ISA tæt på at udslette en stor del af laksebestanden, men det lykkes at få bestanden på fode igen.

Fra naturens hånd har der aldrig været laks på Færøerne. De er bragt hertil af engagerede færøske lystfiskere, som hentede de første laks til Færøerne fra Island. I dag findes der således en selvreproducerende bestand af laks i Saksun og Leynar på Strømø samt i Sand på Sandø. I Saksun og på Sandø har den indførte laks decimeret en ellers fornem naturlig havørredbestand.

Meldingen om sygdom i opdrætslaksen fik straks Bakkafrosts aktier på Oslo Børs til at falde med mere end fem procent point.

– Var der nogen, som sagde svinepest…?

26. februar 2014

Steen Ulnits

* Millioner til vandløbene

I 2014 bliver der åbnet for to ansøgningsrunder til kommunale projekter, der vedrører vandløbsrestaurering. Det meddeler NaturErhvervstyrelsen.

Når ansøgningsrunderne åbner, kan kommuner søge om tilskud til at forundersøge og gennemføre fjernelse af spærringer, åbning af rørlagte strækninger og udlægning af gydegrus. NaturErhvervstyrelsen forventer, at den første ansøgningsrunde vil løbe fra 1. april, og den anden runde fra 15. maj til 15. juni.

Der er afsat ialt 390 mio. kr. vandløbsrestaurering fra 2010 til 2015. Midlerne kommer delvis via Finansloven – altså danske penge – og delvis i form af EU midler. Kommunerne får godt 60 mio. kr. til at undersøge indsatser i vandløb som genåbning af rørlagte vandløb og udlægning af gydegrus.

Formålet med projekterne er at forbedre levestederne for dyre- og planteliv i vandløb, samtidig med at vandmiljøet forbedres. NaturErhvervstyrelsen administrerer ordningen i samarbejde med Naturstyrelsen.

26. februar 2014

Steen Ulnits

*  Ida Auken fredede Tangeværket…

Med et forslag til en lov, der skal ophæve en anden lov, skabes nu endnu en særlov for Tangeværket. Der er tale om forvirringspolitik af højeste karat. Det mener i hvert fald Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), der for nylig har afgivet sit høringssvar til Miljøminister Ida Aukens forslag om igen at frede Tangeværket.

I korte træk har miljøministeren fremsat et forslag, der skal ophæve “Loven om Udnyttelse af Vandkraften i Gudenaa”, der stammer tilbage fra 1918.

Men det kan blive dyrt for skatteborgerne og miljøet. Konsekvensen af lovforslaget kan nemlig blive en ny særlov, hvor staten får afhændet ansvaret for Tangeværket til Viborg Kommune, der så kan tildele Tangeværket en vandinvindingstilladelse, som typisk vil gælde i op til 10 år. Endvidere vil Tangeværket være berettiget til kompensation for at stoppe driften, såfremt vandplanerne dikterer det. Altså et skarpt skud i foden for det øvrige samfund og for vandmiljøet.

Den nuværende lov fra 1918, der udløber primo 2014, åbner netop ikke op for kompensation til Tangeværket, blot fordi driften stoppes. DSF mener derfor, at miljøministeren bør udvise rettidig omhu og spare skatteborgerne for mange millioner kroner ved blot at tildele en ny, kort 2-årig koncessionsforlængelse frem til vandplanperiode II, der skal implementeres i 2015.

Det vil også give ro og mulighed for at få finansieringen på plads af de 100 mio kr, det koster at lave et biologisk forsvarligt, langt omløbsstryg. Og det er netop denne miljørigtige løsning, DSF ønsker. Den vil komme alle i lokalsamfundet og hele Danmark til gode. Tange Sø bevares, og der skabes en fri Gudenå, som sikrer masser af fisk og ren natur i et kæmpe opland langs Danmarks længste å.

Desværre har Ida Auken vist sig ikke at være miljøets mand/kvinde. Hun har vist sig at være præcis lige så upålidelig som resten af SF. Som lover en masse før valget, og siden  gør det stik modsatte eller bare ingenting.

Det siger jeg med den dybeste beklagelse, da jeg selv er gammel SF’er. Eller har været. Der må nye boller på den miljøsuppe…

19. februar 2014

Steen Ulnits

* – Skal sælerne skydes?

For første gang i nyere tid er et flertal på Christiansborg parat til at regulere antallet af sæler i de danske farvande. Det skal ske for at hjælpe den danske fiskeindustri, som i flere måneder har klaget over, hvordan sælerne æder sig ind på danske fiskeres levebrød.

Ordførere fra Venstre, Socialdemokratiet og Radikale Venstre mener nu, at der bør være en form for begrænsning af dyrene, der de seneste år har oplevet eksplosiv fremgang både i Østersøen og i Nordsøen. Såvel de store gråsæler som de mindre spættede sæler er storspisere af fisk som torsk. Desuden bider de fiskenet i stykker, fordi de bruger dem som tagselvbord.

– Vi skal have en bestand på et bæredygtigt niveau, så der både er plads til sæler og fiskere, siger Venstres fiskeriordfører, Thomas Danielsen. Ligesom sine kolleger i det Radikale Venstre og Socialdemokratiet erkender han, at det er et ømtåleligt område, fordi sæler har en særlig status i naturbeskyttelse.

– Vi mennesker tager nok nogle gange og putter hovedet under armen, fordi sæler er så nuttede. Men det er lidt ligesom mariehøns: De er søde lige til det punkt, hvor der er for mange og de bider. Vi skal være mere realistiske og se på, hvad der er bedst for alle, både mennesker og natur. Naturen tager ikke skade af, at man bruger dens frugter, siger Lone Loklindt (R), der også er formand for Miljøudvalget.

19. februar 2014

Steen Ulnits

* Fisk efter fugl

Fugle, der dykker ned i vandet og fanger fisk, er velkendte og ofte dokumenteret på foto og film. Men er det omvendte – fisk, der springer op og fanger en fugl i flugten – nu også almindeligt?

Ja, det er. Det viser i hvert fald et nyt studie fra North-West University i Potchefstroom, Sydafrika, og beviset kan sågar ses på YouTube. Vi skal til Afrika, hvor den sakstandede tigerfisk (Hydrocynus vittatus) huserer. Disse rovfisk lever kun i søer og vandløb i Afrika og kan her vokse sig op til en meter lange.

Der har floreret anekdoter om dette fænomen siden 1940’erne, men ifølge Nature News var forskerne ikke overbevist om deres ægthed, før de ved selvsyn oplevede det.

Endnu mere overraskende for forskerne var det, at det sågar er et ganske hyppigt fænomen. De observerede således helt op til 20 succesfulde angreb fra tigerfiskene om dagen! Det fremgår af deres rapport, som er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Fish Biology.

Tigerfiskene går efter almindelige landsvaler, som flyver lavt hen over vandet for at fange insekter. Landsvalerne er kendte for deres hurtighed og reaktionsevne i luften, men tigerfiskene har udviklet effektive angrebsmetoder imod dem.

Nogle af angrebene blev sat ind ved at jagte fuglen fra vandet efterfulgt af et dødeligt spring ud af det, mens andre fugle endte deres dage med et direkte angreb fra dybere vand.

19. februar 2014

Steen Ulnits

* Sandsugning i Øresund

“…Hvis man stiksuger sand op fra havbunden, efterlader det huller med iltsvind, hvor intet liv kan leve. Og hvis man slæbesuger, kan man risikere at ødelægge de områder, hvor fiskene gyder, da de kræver, at områderne ikke ændrer sig for meget…”

Ordene stammer fra Hanne Lyng Winter, der er havbiolog hos Greenpeace. Protester fra borgere og erhvervsfiskere har nu midlertidigt standset en planlagt sandsugning ud for Vedbæk havn.

Nu hvor den planlagte sandsugning er sat i bero, har entreprenørfirmaet NCC i stedet påbegyndt sandsugning på Disken, hvor ødelæggelserne er godt i gang. Det er en reel og konkret trussel mod stedets unikke biodiversitet. Disken er levested og yngleplads for en en masse arter og huser mindre og følsomme populationer at sundets sjældnere fisk. Bl.a. fladfiskene slethvar og tunge stortrives på den fine muslingebund.

Der er nu startet en underskriftindsamling, som man kan bidrage til her: http://www.skrivunder.net/stop_odelaggelse_af_disken_i_oresund

12. februar 2014

Steen Ulnits

* Uvis effekt af stenrev

Stenrev bliver ikke det nye mirakelmiddel mod iltsvind i de danske farvande, som mange ellers havde ønsket, når arbejdet med nye vandplaner går i gang.

En ny rapport fra Dansk Hydraulisk Institut (DHI) anslår, at sten i vandet kun meget få steder kan løse problemerne med næringsstoffer og iltsvind. Ifølge DHI er der kun fire-fem steder i Danmark, hvor betingelserne for stenrev – blandt andet fast havbund og tilstrækkeligt lys – er til stede. Det findes ifølge rapporten kun i Limfjorden samt et par af de østjyske fjorde.

– Jeg havde håbet, at stenrev var et af de nye virkemidler, der i større grad kunne hjælpe landbruget med at reducere forureningen af næringsstoffer. Men det viser sig desværre ikke at være tilfældet, og det er jeg meget ærgerlig over, siger miljøminister Ida Auken.

I en anden rapport fra Limfjordsrådet vurderes det samtidigt, at det vil tage en årrække og en stor millioninvestering at finde ud af, om stenrevene overhovedet har en effekt. Rådet peger på, at resultaterne kan ligge klar i 2018, hvis man allerede nu begynder et pilotprojekt i Limfjorden til 21 millioner kroner.

– Jeg ved, at flere end jeg har håbet på, at vi kunne bruge stenrev allerede i de kommende vandplaner. Men nu har vi et bud på, hvilke fjorde der kan have gavn af stenrev, og hvor meget det vil koste at få viden om revenes mulige virkning. Det vil jeg meget gerne bringe ind i dialogen med landbruget, forskerne og andre parter om, hvordan vi får de bedste vandplaner fremover, siger Ida Auken.

I teorien kan et stenrev virke som en iltfabrik, der giver liv til død havbund. Ved at smide store mængder sten på bunden, skaber man grobund for en skov af alger, der lever på stenene. Princippet er, at algerne producerer ilt, som forhindrer, at kvælstof frigives fra havbunden. Når algerne gror, opsuger de samtidig næringsstoffer. Men det er dog endnu ikke bevist, om og i hvilken grad stenrevene virker i praksis.

Når det er sagt, så har stenrev stadig rigtig mange positive virkninger på miljøet. Blot ikke når det gælder bekæmpelse af iltsvind. Til gengæld byder de mange sten på miljøer, som både fisk, planter og smådyr savner efter års intensivt stenfiskeri i de indre danske farvande.

Så de kunstige stenrev er definitivt ikke dømt ude – selv om visse politikere givet vil bruge ovenstående som argument for ikke at etablere flere stenrev…

12. februar 2014

Steen Ulnits

* Tidligt stenbideri

En af årets allerførste forårsbebudere er ved at ankomme til de danske kyster. Nemlig stenbideren.

Den ligner mest af alt en fladtrykt håndbold med en sugekop på undersiden og finner fordelt rundt på kroppen. En meget underligt udseende fisk, siger Michael Hansen, havbiolog og naturvejleder på Øresundsakvariet til P1 Morgen.

– Den er meget lidt fiskeagtig at kigge på i virkeligheden. Først dukker hannerne op og siden følger hunnerne, forklarer Michael Hansen.

– Det gør de for at blive klar til at gyde hen i foråret. Og det er ganske let at kende forskel på kønnene, når det drejer sig om stenbidere. De har nemlig hver sin farve. Mens hannerne er kraftigt røde i farven, er hunnerne turkisblå. De røde stenbider-hanner melder allerede deres ankomst nu, for at finde de bedste gydepladser langs kysterne.

Og når vi så rammer det spædeste forår, hvor februar går over i marts, lægger hunnen sine æg på en sten eller et andet hårdt underlag. Herefter lægger hannen sig over æggene, gyder sin sæd udover, for så at suge sig fast på stenen.

Der sidder hannen så og vogter over æggene i de to måneder, det tager at klække dem. En praksis, der har givet den særegne fisk sit særegne navn. Og den suger sig grundigt fast, fortæller Michael Hansen:

– Man har målt, at der skal et 12 kilos træk til at for at hive hannen fri!

Herefter forsvinder stenbiderne ud på dybt vand igen. Man ved ikke så meget om, hvor de svømmer hen, men de er overraskende gode til at bevæge sig langt væk. Og overraskende gode svømmere.

Deres udseende giver ikke ligefrem indtryk af, at de er elitesvømmere, men alligevel holder de til oppe i vandmasserne, snarere end på havbunden. Man kender således til eksempler på stenbidere, der er fanget 500 meter over havbunden – langt oppe i havet omkring Grønland. Men generelt er vores viden om deres færden meget begrænset.

Til gengæld smager de ganske godt, hvis man fanger dem. Vi kender særligt til den lyserøde stenbiderrogn, som er en kostbar delikatesse, men de voksne fisk kan også spises. Dog skal man holde sig til hannerne, som han anbefaler at ryge eller stege. Koger man det derimod, bliver kødet gele-agtigt og smager grimt. Så lad være med det!

12. februar 2014

Steen Ulnits

* Droner, der dræber…

– og dokumenterer. De fleste forbinder nok ordet droner med fjernstyrede amerikanske minifly bevæbnet med bomber. Flyvende missiler på vej mod terrorister i Afghanistans øde bjergområder.

Men droner kan bruges til andet, mere og bedre end det. Droner kan nemlig meget mere end at dræbe terrorister. Droner kan med fordel bruges til overvågning af vidtstrakte land- eller vandområder, som er utilgængelige på anden vis. De fjernstyrede droner kommer vidt omkring og kan affotografere ønskede lokaliteter, som ikke kan nås fra landjorden – eksempelvis tropiske regnskove, som er truet af illegal skovhugst.

Brugen af droner til fredelige formål startede på Borneo tilbage i 2004. Her brugte man metoden til at overvåge store skovområder, hvor man tidligere måtte ty til kostbare helikopterflyvninger. Nu kunne man nøjes med at sende en billlig og ubemandet drone afsted, som så kunne bringe den ønskede dokumentation med sig tilbage eller – lidt senere i udviklingen – sende dem trådløst tilbage til basen. På denne måde kunne man spare rigtig mange penge.

Droner var dog stadig ganske dyre, og det endelige gennembrud kom først i 2011, hvor de første økodroner så dagens lys – til den favorable stykpris af knap 11.000 danske kroner. Nu kunne man pludselig sende droner afsted i et antal, der tidligere havde været utænkeligt, og hermed fik man et langt større og bedre dokumentationsmateriale til rådighed.

I dag bruger man således små ubemandede droner til overvågning af alt fra smeltende is i Arktis til truede regnskove i troperne. Man overvåger koralrev i Stillehavet og tundra i Sibirien. Man moniterer algeblomst, vegetation og jordbundstyper. Uhyre effektivt har det vist sig at bruge droner i jagten på krybskytter, som har sigtet indstillet på de sidste næsehorn i verden. Af hornet laves pulver, der sælges som kostbart afrodisaikum (elskovsmiddel) til sexhungrende asiater med potensproblemer.

Og faktisk er lille Danmark med helt fremme på sidste beat. Således har den danske droneproducent SkyWatch leveret droner til jagt på krybskytter i flere afrikanske nationalparker, hvor både elefanter og næsehorn er truede arter. I Asien prøver man tilsvarende at beskytte de sidste tigre mod udryddelse.

Droner bruges også i stigende omfang i landbruget, hvor kortlægning af landbrugsjord flere steder har halveret brugen af giftige pesticider, som jo har det med at ende i grundvandet.

Så droner kan så sandelig andet og mere end at dræbe!

5. februar 2014

Steen Ulnits

* 2.477 gydelaks i Skjernå

DTU Aqua undersøgte i efteråret 2013 laksebestanden i Skjern Å. Undersøgelsen viste, at der trak 2.477 laks ind i Skjern Å for at gyde. Mængden af laks er dermed reduceret i forhold til undersøgelsen i 2011, hvor der blev beregnet en opgang på 4.176 laks.

Der er fra flere sider ydet en stor indsats for at genskabe en bestand af laks i Danmarks næststørste vandløb, Skjern Å. Indsatsen har været koncentreret omkring tre initiativer, nemlig at udsætte laks, forbedre gyde- og livsbetingelser i vandsystemet og forvalte fiskeriet bæredygtigt.

Igennem mange år er der i Skjern Å udsat ½-års og 1-års laks, i alt ca. 150.000 stk. årligt. Parallelt med udsætningerne har kommunerne, Naturstyrelsen og lystfiskerforeningerne arbejdet på at skabe bedre levebetingelser for laks og andre fiskearter. Det har blandt andet omfattet at forbedre gyde- og passagemulighederne i udvalgte tilløb til Skjern Å. Formålet med denne indsats er, at laksebestanden på sigt skal kunne klare sig selv uden udsætninger.

For at kunne følge udviklingen i den naturlige bestand er det en forudsætning, at man kan skelne mellem laks, der er udsat, og laks, der er naturlig produceret. Dette er baggrunden for, at man igennem en årrække har mærket alle de laks, der er udsat som ungfisk i Skjern Å.

Mærkningen af laksene består i, at man bortklipper fedtfinnen, inden laksene bliver udsat i vandløbene. Når laksene vender tilbage til vandløbene, er det muligt at vurdere, om laksen stammer fra udsætning, idet de udsatte laks mangler fedtfinnen. Hos de opgangslaks, der blev fanget i forbindelse med DTU Aquas undersøgelse i Skjern Å i 2013, stammede 23 % fra udsætning af unglaks.

De laks, som opholder sig en hel vinter i havet, kaldes grilse. I Skjern Å har grilsene udgjort en stor andel af den samlede fangst hos lystfiskerne, og det samme er registreret i Storå, hvor bestanden også er undersøgt i 2013. Andelen af grilse i 2013 er den største andel, der er registreret i forhold til de foregående fem fiskesæsoner.

Resultaterne tyder på, at der har været et lavt udtræk af smolt i 2010 og 2011, men at antallet af grilse fundet i denne undersøgelse giver forventninger om bedre opgang i 2014.

Fra den 25/11 til den 16/12 blev der elfisket efter moderfisk i Skjern Ås hovedløb samt i tilløbene Holtum Å, Omme Å, Vorgod Å, Rind Å og Von Å. Her blev der i alt fanget 281 laks, og blandt dem var 57 % hanner. De fangede moderfisk havde en middelstørrelse på 74 cm – den mindste var 48 cm, og den største 122 cm.

Gydebestanden er beregnet som den totale opgang af laks fratrukket det antal laks, som lystfiskerne hjemtog i sæsonen 2013. Der blev hjemtaget 254 laks fra Skjern Å i 2013.

For at bestanden af laks kan blive større er det en forudsætning, at gydefiskene får adgang til flere gyde- og opvækstområder i Skjern Å-vandsystem.

Reglerne for lystfiskeri i de vestjyske vandsystemer er blevet evalueret i samarbejde med de fiskeriberettigede ved åerne. På den baggrund er der i 2014 trådt nye regler i kraft for fiskeri i Skjern Å. Information om reglerne finder man i den bekendtgørelse, som er gældende fra og med 1. januar 2014.

Undersøgelsen af laksebestanden i Skjern Å er udført i samarbejde med de lokale lystfiskerforeninger og Danmarks Center for Vildlaks.

Læs mere om fisk og fiskeri i Skjern Å i min e-bog af samme navn.

5. februar 2014

Steen Ulnits

* 1.236 gydelaks i Storåen

Det viser en ny undersøgelse fra DTU Aqua. Mængden af laks er dermed stort set på samme niveau som ved en tilsvarende undersøgelse i 2010.

Igennem mange år er der i Storå udsat ½-års og 1-års laks, i alt ca. 50.000 stk. årligt. Parallelt med udsætningerne har kommunerne, Naturstyrelsen og lystfiskerforeningerne arbejdet på at skabe bedre levebetingelser for laks og andre fiskearter. Det har blandt andet omfattet at forbedre passagemulighederne i udvalgte tilløb til Storåen. Formålet med denne indsats er, at laksebestanden på sigt skal kunne klare sig selv uden udsætninger.

For at kunne følge udviklingen i den naturlige bestand er det en forudsætning, at man kan skelne mellem laks, der er udsat, og laks, der er naturlig produceret. Dette er baggrunden for, at man igennem en årrække har mærket alle de unglaks, der er udsat i Storå.

Mærkningen af laksene består i, at man bortklipper fedtfinnen, inden laksene bliver udsat i vandløbene. Når laksene vender tilbage til vandløbene, er det så muligt at vurdere, om laksene stammer fra udsætning. De udsatte laks mangler nemlig stadig fedtfinnen. Hos de opgangslaks, der blev fanget i forbindelse med undersøgelsen, stammede 28 % fra udsætning af unglaks.

De laks, der blot opholder sig en enkelt vinter i havet, kaldes grilse. I Storå har grilsene udgjort en stor andel af den samlede fangst hos lystfiskerne, og det samme er set i Skjern Å. Andelen af grilse i 2013 er den største andel, der er registreret i forhold til de foregående fem fiskesæsoner.

Der blev elfisket efter moderfisk den 16., 23. og 24. november i hovedløbet, hvor i alt 311 laks blev fanget, og blandt dem var 49 % hanner. De fangede moderfisk havde en middelstørrelse på 75 cm. Den mindste var 50 cm og den største 112 cm.

Gydebestanden er beregnet som den totale opgang af laks fratrukket det antal laks (112 stk.) som lystfiskerne hjemtog i sæsonen 2013, og det antal laks, der blev fanget i fælden inden den dato, hvor foreningerne opfiskede moderfisk til opdræt.

For at bestanden af laks kan blive større, er det en forudsætning, at gydefiskene får adgang til flere gyde- og opvækstområder i Storå-vandsystem. I Storå-systemet er to tredjedele af det samlede gyde- og opvækstområde placeret opstrøms den opstemmede Storå ved Holstebro Vandkraftværk, som i dag udgør en effektiv spærring for både optrækkende gydefisk og nedtrækkende ungfisk.

Reglerne for lystfiskeri i de vestjyske vandsystemer er blevet evalueret i samarbejde med de fiskeriberettigede – klubber og lodsejere. På den baggrund er der i 2014 indført nye regler for fiskeri i Storå.

Information om reglerne finder man i den bekendtgørelse, som er gældende fra og med 1. januar 2014.

5. februar 2014

Steen Ulnits

* Økologik for fritgående høns

Det er ikke nemt at være økologisk landmand i dag. Det synes de i hvert fald ikke selv. Økologisk Landsforening efterspørger derfor Landbrug & Fødevarers opbakning til at få forbedret økologiske producenters forhold.

– Debatten handler om, at de økologiske landmænds produktionsforhold er blevet undergravet af flere udfordringer. Udfordringer, som der findes løsninger på, hvis svaret fra politikere, detailhandelen og andre aktører ikke blot er den trækken på skuldrene, som Landbrug & Fødevarer har givet udtryk for.

Det siger formand i Økologisk Landsforening, Per Kølster. Han henviser til en artikel i LandbrugsAvisen, hvor Martin Merrild siger, at den økologiske produktion må indrette sig efter efterspørgslen. Som al anden produktion.

– Merrild mener, at at økologiske mælkeproducenter bare kan lægge tilbage til konventionel drift efter behov. Men debatten om tilbagelægning fra økologisk til konventionel drift handler ikke om økologens frie valg til at producere det ene frem for det andet. Den handler om, at de økologiske landmænds produktionsforhold er blevet undergravet af flere udfordringer, siger Per Kølster.

Han peger på den tyske støtte til biogas, som får landmænd især i Jylland til at plante majs, så jordpriserne drives i vejret. Det er således ikke majs til mad, de dyrker, men majs til brændstof. Altså det forkætrede førstegenerations biobrændsel.

– Det, vi ser i øjeblikket, har meget lidt med frie markedskræfter at gøre. Den sønderjyske situation forårsages af tysk politisk beslutning om energiproduktion og -pris. Det er et politisk skabt problem, som kræver en politisk løsning. Heller ikke detailhandelens ensidige brug af mælk som slagvare har meget med fri og fair konkurrence at gøre. Forbrugerne kan ikke gennemskue det, når billig mælk lokker dem ind i butikken, og tabet på mælk lægges over på andre varer, siger Per Kølster.

Han påpeger, at Økologisk Landsforening har erfaring med at sparke døre ind, når økologiske landmænds interesser skal fremmes. Men han erkender også, at påvirkning af tysk lovgivning er et af de mere ambitiøse initiativer i foreningens aktionsplan for mere økologisk drift.

Det kan han have rigtig meget ret i…

29. januar 2014

Steen Ulnits

* For to kroner tang…

– kan man få et helt kilogram af den våde vare!

Fiskerne på Omø i Storebælt er nu klar til i stedet for fisk at lande tang, som kan blive et af fremtidens varme krydderier. De godt 150 beboere og ikke mindst den lille snes erhvervsfiskere på Omø i Storebælt satser nemlig på tang som levebrød i fremtiden.

Den lange bredbladede sukkertang har i årevis været en kilde til irritation for fiskerne, fordi den fylder garnere op, så der ikke er plads til fiskene. Men nu skal et projekt søsat af Slagelse Kommune sætte bifangsten af især sukkertang i system og gøre det til en indtægtskilde for fiskerne. I pulverform kan tangen bruges som smagsforstærker i mad, og den kan også erstatte soja i dyrefoder.

Og det kan der gå hen at være ganske gode penge i. Ifølge biolog Claus Falconi fra konsulentfirmaet Gemba Seaffod, der leder projektet, kan et gram tørret og pulveriseret sukkertang indbringe helt op til to kroner.

Allerede nu er man derfor i gang med at indrette tørrerum til tangen på havnen på Omø, og til foråret skulle de første sendinger sukkertang kunne udskibes fra Omø.

– Nu skal se om vi kan få udviklet det og måske lave nogle forsøg med også at ryge tangen. Nu skal vi skal have lavet tørrerummet færdig, så vi kan komme i gang i løbet af foråret, siger Allan Rasmussen, der er erhvervsfisker på Omø til P4 Sjælland.

Og han støttes af sin kollega Jon Kryger:

– Hvis der er så meget godt i tangen, så kan man jo bruge det til alt muligt. Så er det ikke noget problem at fiske mere, og man vil ikke tage det så tungt, hvis man har sådan et ton tang i nettet, siger Kryger, der er fjerde generations fisker på Omø til P4 Sjælland.

29. januar 2014

Steen Ulnits

* Frygtsomme og forfrosne sej

Kulden blev fatal for en stime småsej, der blev fanget i isen ud for den lille norske ø Lovund mellem Trondheim og Narvik.

7-8 minusgrader og kraftig vind gjorde, at den våge, hvor fiskene var fanget, frøs til is i løbet af kort tid. Fiskene var tilsyneladende drevet mod land af en sulten skarv, og de kunne ikke nå at komme ud igen, inden det var for sent – inden vandet var frosset til is. Det fortæller den forbipasserende Ingolf Kristiansen til NRK Nordland.

– Jeg har aldrig set noget lignende, siger Ingolf Kristiansen. En ekspert fortæller dog til det norske medie, at fiskenes opførsel ikke er så opsigtsvækkende endda. Det er rent instinkt for at undgå angreb fra rovdyr.

– Vi ved, at hvaler skræmmer sild ind mod land. Så det er ikke utænkeligt, at det er det, der er sket for denne stime af sej, siger Aril Skotte, som er leder ved Havforskningsinstituttet. Skarven har så hjulpet dem det sidste stykke. Sejstimen var bare uheldig at ryge lige i dybfryseren.

– Men måske det var et barmhjertigt alternativ til en tur i en sulten skarvmave efter et drag med det spidse næb?

29. januar 2014

Steen Ulnits

* Nationalpark Skjern Å igen-igen

Det nye byråd i Ringkøbing-Skjern Kommune vil i 2014 endnu engang drøfte mulighederne for en Nationalpark Skjern Å. Det gav de hinanden håndslag på ved konstitueringen efter kommunalvalget.

Venstres mange bønder har ellers hidtil kategorisk afslået at tage sagen op igen lokalt, men nu har partiet ikke længere flertal:

– Det, at et politisk parti ikke længere bare kan trumfe deres beslutning igennem, giver jo en helt anden politisk situation, siger byrådsmedlem i Ringkøbing-Skjern Kommune, Bente Kronborg fra Dansk Folkeparti.

Det er de samme grunde, der får hendes byrådskollega Karsten Sørensen fra Socialdemokraterne til at tro på, at Nationalpark Skjern Å nu igen har en reel chance for at blive til noget. Men opgaven bliver svær:

– Vi skal ikke have nationalpark, hvis det blokerer landbruget, så det ikke kan udvikle sig. Men omvendt skal vi ikke have landbrug, hvis vi i stedet har brug for en nationalpark. Tingene til at gå hånd i hånd, og det må vi simpelthen finde en kompromisløsning på, siger Karsten Sørensen.

Ringkøbing-Skjerns borgmester, Venstres Iver Enevoldsen, vil slet ikke spå om noget som helst, før sagen har været drøftet i byrådet:

– Jeg har sagt indtil nu, at den afgrænsning vi kender, det er de forudsætninger, som mange parter har nikket ja til. Og nu må vi jo diskutere, hvis det er sådan, at vi skal til at ændre afgrænsningen, siger han.

Venstre ved du, hvor du har – altid på tværs i miljøsager. Det er næsten som med SF’s Ida Auken. Næsten…

22. januar 2014

Steen Ulnits

* Et forladt trawl

Et hold fiskerikontrollører fra Naturerhvervsstyrelsen i Roskilde var onsdag formiddag i deres gummibåd på vej ud til Omø for at foretage en landingskontrol, hvor fartøjer og logbøger blandt andet bliver kontrolleret. De gjorde da en uventet og noget speciel fangst:

Et herreløst og uidentificerbart trawl var af uforklarlige årsager blevet efterladt ud for Kirkehavn på Omø, og det er ikke et syn, som fiskerikontrollørerne møder hver dag.

– Det er første gang nogensinde, at vi har fundet et trawl på den måde. Der var ingen synlige fiskefartøjer i området, selv om trawlet indeholdt levende fisk, så noget kunne tyde på, at nogle erhvervsfiskere har set os komme over og har kappet linen. Eller nogen har advaret dem om, at vi var på vej. Rygterne går jo hurtigt på sådan en lille ø, så det er meget svært at komme uanmeldt, fortæller vicefiskerinspektør i NaturErhvervsstyrelsen, Henrik Nielsen.

Til trods for, at bjærgningen af redskabet foregik lige uden for havnen, er der endnu ingen der har meldt sig som ejermand til trawlet, og vicefiskeriinspektøren forventer sådan set heller ikke at få nogle henvendelser.

– Hvis ejermanden henvender sig, vil han blive anmeldt til politiet med krav om bøde på minimum 5.000 kroner, og han får heller ikke trawlet tilbage. Det konfiskerer vi nemlig, siger Henrik Nielsen.

Trawlet koster flere tusinde kroner i anskaffelse, men de ulovlige fiskere må have lagt to og to sammen og  være nået frem til, at det nok alligevel var det billigste at kappe trawlet og flygte fra gerningsstedet…

22. januar 2014

Steen Ulnits

*  Kunstig formering af ål

– Hvordan får man ålen til at overleve i fangenskab? – Og hvordan får man den til at gyde i bassiner? De spørgsmål håber forskere fra Hirtshals snart at kunne levere svaret på.

– Vi tror på, at vi med det her projekt kan løse de sidste gåder i ålens livscyklus, siger direktør i Nordsøen Forskerpark, Karl Henrik Laursen.

Forskningsprojektet fra Hirtshals strækker sig over tre et halv år, og målet er at få ålen til at gyde og overleve i fangenskab. På længere sigt håber direktøren fra Nordsøen Forskerpark, at ålen kan opdrættes til danske og udenlandske supermarkeder, så at ålen ikke længere skal fanges i naturen.

– Vi skal finde ud af, hvad rammerne skal være for at lave åleopdræt i fangenskab, siger Karl Henrik Laursen.

Hvis det lykkes at få ålen til at overleve i bassiner, kan det blive en god forretning for Danmark, vurderer direktør Karl Henrik Laursen.

– Det har stor værdi i forhold til kommercielt opdræt, hvor der er et dansk marked og et stort internationalt marked, siger han.

Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Nordsøen Forskerpark, Danmarks Tekniske universitet og flere private virksomheder. Højteknologifonden har støttet projektet med 15 millioner kr.

Det sker i konkurrence med mange andre forskere verden over, som i årevis har forsøgt at knække koden. Hidtil uden held. Så gad vide, om de gæve forskere i Nordsøen Forskerpark har spændende nyt oppe i ærmet. Eller blot prøver en ny måde at skaffe forskningsmidler på.

22. januar 2014

Steen Ulnits

* Odense Fjord fri for garn?

I tusindvis af ørredyngel er i disse dage på vej ud i de fynske vandløb til glæde for sportsfiskere og turisterhvervet. Men mange af ørrederne kan i stedet ende i fiskeres garn i Odense Fjord. Nu bliver garnene måske fobudt.

Bag udsætningen af ørredyngel står de fynske kommuner samlet i organisationen Havørred Fyn. Alene i de her uger bliver der udsat 330.000 stykker ørredyngel opdrættet hos Fyns Laksefisk. Hver lille ørred koster fire kroner at opdrætte, så i alt er der blevet udsat fisk for over 1,3 millioner kroner. Til gengæld lagde lystfiskerturister op mod 38 milloner kroner på Fyn og øerne sidste år.

– Det er kritisk for projektet Havørred Fyn, hvis mange af de fisk, der var tiltænkt lystfiskerne, i stedet bliver fisket af fritidsfiskerne i fjorden. Det siger Steen Møller (K), der er by- og kulturrådmand i Odense.

Den gældende bekendtgørelse, som fastlægger fredningebælterne omkring Fyn, løber til 2015. Men Naturerhvervssstyrelsen har nu valgt at sætte en proces igang, der åbner for en ændring af bekendtørelsen allerede i år.

Vandpleje Fyn håber på, at det vil resultere i et forbud på Odense Fjord, som efter deres mening fungerer som en flaskehals for ørreder opdrættet i vandløbene. Her kan netfiskerne med få net de rette steder fange rigtig mange ørreder.

– Vi går efter det, som er bedst for os. Vi har som sådan ikke noget imod netfiskerne. Vi har 7.000 kilometer åben kystlinje ved Danmark, hvor de kan sætte deres garn. Men vi er interesseret i, at de ikke må netfiske i sårbare områder, der virker som flaskehalse, siger Lars Henriksen fra Vandpleje Fyn.

Fritidsfiskerne mener naturligvis, at der kan være plads til alle:

– Man skal også have lov til at fiske med garn. Vi er lige så meget ude efter andre fisk end ørreder, siger Jørgen Pedersen fra Dansk Amatørfiskeriforenings Nordfyns afdeling.

Synd bare, at så mange garn sættes specifikt efter ørreder…

15. januar 2014

Steen Ulnits

* Hajer for had

Havet ud fra den vestaustralske by Perth ligner en takket skov af hajfinner, hvis man spørger fiskeriministeriet i delstaten Western Australia.

På to år har strandgæster mistet markant flere arme, fødder og liv til store hajer end normalt. Det truer turister og lokales sikkerhed, når de tager på stranden, og det vil myndighederne nu sætte en stopper for.

Problemet er så stort, at politikerne med en ny lov vil give penge til fiskere, der fanger og dræber hajer, som er mere end tre meter lange. Det skriver BBC.

Der lever mange forskellige hajarter ud for landets kyst, men det er primært tigerhajer, hvidhajer og tyrehajer, som vokser sig mere end tre meter lange.

Det betyder, at den fredning, der indtil nu har været på hvidhajen, ophæves. Hvidhajen menes nemlig at være den, der dræber oftest i bølgerne, og fredningen menes at være skyld i, at bestanden er steget voldsomt.

Hajdrabene er nu lovliggjort, og Australiens myndigheder vil ifølge BBC hjælpe fiskerne igang ved at lægge madding ud en kilometer fra stranden i udvalgte zoner. De australske myndigheder oplyser ikke, hvor meget de kommercielle fiskere tjener på hver haj, de fanger, men projektet er en del af en økonomisk pakke på 4,5 millioner kroner.

Tusindvis af mennesker har demonstreret imod loven, siden den første gang blev foreslået i 2012. Demonstrationerne er blevet gradvist større, jo tættere loven har været på indførelse, og tusindvis af mennesker har været samlet på strandene i Perth for at stoppe loven i at træde i kraft.

Andre demonstranter sagde til BBC, at de var parate til at gå i vandet og blokere for fiskerne, som kommer for at høste dræberhajerne, der pludselig er blevet mange penge værd.

– Uden hajer er der ingen fremtid for menneskeheden. Hajerne skaber balance i økosystemet, sagde en demonstrant til BBC.

15. januar 2014

Steen Ulnits

* Jagtens Hus til 60 millioner vedtaget

For nylig vedtog Danmarks Jægerforbunds repræsentantskab, at man vil bygge et nyt hovedkontor. Det er en omstridt beslutning, der har skabt stor debat blandt jægerne landet over. Beslutningen blev taget på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Fredericia Hallerne.

Det nye domicil skal ligge på Kalø ved Rønde på Djursland, og prisen kan komme op på i nærheden af 60 millioner kroner. Jægerforbundet har selv de 20 millioner kroner i kassen, mens man altså skal ud og låne op mod 40 millioner til at bygge det, som er døbt “Jagtens Hus”.

Kalø er blevet valgt af blandt andet økonomiske årsager, efter at flere andre lokaliteter også har været med i overvejelserne. Man regner med at gå i gang med byggeriet allerede i år, og det skal stå færdigt i andet halvår af 2015, oplyser forbundet. Danmarks Jægerforbund regner med, at man har betalt for Jagtens Hus om 20 år.

Forud for weekendens ekstraordinære repræsentantskabsmøde har debatten raset blandt jægerne. Mange har været sure over, at man vil bruge så mange penge på et nyt hus, og også geografien har været kritiseret.

– Tillykke DJ og her med min udmeldelse jeg vil ikke være med til at afbetale den store gæld på de lån der nu kommer, skriver Jan Leleu Feigh således på forbundet side på Facebook.

Mange har truet med at melde sig ud af Danmarks Jægerforbund, mens andre igen maner til besindighed.

– Alle de der besværer sig så inderligt over de kr. 60 mio. Altså… Vi er i DJ 97.000 medlemmer. Fordelt pr. snude udgør de kr. 60 mio. sølle kr. 618 pr. mand. Så er det skur betalt. Så få lige noget realitetssans med i alle følelserne om de “mannne penge”, lyder det fra Anders Rynkebjerg.

15. januar 2014

Steen Ulnits

* 25% stemte imod Jagtens Hus

Jagtens Hus blev vedtaget med 261 stemmer for – mens 90 stemte imod. Fire stemte blankt. Godt en fjerdedel af medlemmerne i repræsentantskabet er altså i mod den 60 millioner kroner store investering i et nyt domicil. Ingen ved, hvor stor modstanden så er ude blandt de menige jægere.

Et godt bud er, at den er større end de 25%. Måske endda en hel del større. Men det vil vise sig. Det vil også vise sig, om sagen kan splitte Danmarks Jægerforbund, der i dag fremstår som en sammenslutning af tre tidligere forbund, som indædt bekrigede hinanden.

– Jeg er ydmyg over for dem, der stemte nej, men jeg er taknemmelig over, at hovedbestyrelsen fik så klar en afgørelse af repræsentantskabet. Det var meget positivt efterfølgende at høre nejsigeres opfordring til sammenhold i fremtiden, sagde formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen, efter afstemningen.

Det er interessant, at jægerne netop nu skal i gang med at bygge et kæmpemæssigt Jagtens Hus. Interessant, idet Danmarks Sportsfiskerforbund netop er ved at lægge sidste hånd på et mere beskedent Lystfiskeriets Hus til 10 millioner kroner.

Også det er en investering, som har mødt stor modstand og fået mange til at stille spørgsmålstegn ved, om de 10 millioner medlemskroner nu også fremmer dansk lystfiskeri. Eller blot tilfredsstiller ambitionerne hos ledelsen af Danmarks Sportsfiskerforbund, der hvert år modtager millioner af kroner i støtte fra Friluftsrådet – millioner fra Tipsmidlerne. Trods en beskeden medlemsskare på 15-20.000 medlemmer.

15. januar 2014

Steen Ulnits

* Det Vilde Vesten

Mens fiskere med ulovlige ørredgarn og ruser midt inde i Limfjorden oftest bliver anmeldt af andre, så må Fiskerikontrollen være mere opsøgende længere mod vest. Det fortæller overkontrollør Lars Østergaard fra Fiskerikontrollen Vest:

– Vi lægger meget vægt på at være til stede og lytte til, hvad folk siger og fortæller. Det er den måde, vi indsamler informationer på.

Fiskerikontrollen Vest med hovedsæde i Nykøbing har skrevet 160-170 rapporter i løbet af 2013, og de har uddelt et tilsvarende antal bøder.

Inden for fiskeri er man ikke så tilbøjelig til at lave en anmeldelse, hvis man ser ulovlige ting, forklarer Lars Østergaard, og derfor må Fiskerikontrollen selv drage ud i de små lokalsamfund:

– Det er sådan det er. Vi må tage ud og bruge vores menneskekundskaber og lytte til, hvad folk lukker ud mellem sidebenene, siger han.

Selv om der ikke løber mange anonyme tips ind fra den vestlige del af Limfjorden, så fortæller Lars Østergaard, at de fleste redskabsfiskere opfører sig pænt:

– Det er en lille gruppe brodne kar, der har det med at dukke op igen og igen, siger han.

Det hedder ikke Det Vilde Vesten for ingenting…

8. januar 2014

Steen Ulnits

* Kolding Å brillierer

Så går det bedre i Østdanmark:

– Vi kan næsten ikke få armene ned, lyder det nemlig fra Kolding.

Det siger i hvert fald naturfagskonsulent i Kolding kommune, Jørn Chemnitz. Han kan nemlig berette om en fordobling af havørredbestanden i Vester Nebel Å, så den kommer op på omkring 15.000 fisk.

Åen blev for fem år siden omlagt, så løbet gik uden om Ferup Sø. Og det har ført til, at der nu både er flere og større havørreder i åen. Og effekten af omlægningen har ikke toppet endnu.

– Det er egentlig først til næste år vi forventer at de største havørreder vender tilbage efter en tur på fire-fem år i havet, fortæller Jørn Chemnitz.

Omlægningen af å-systemet kostede 4,2 mio. kr. Vester Nebel Å er det vigtigste tilløb til den i forvejen overordentligt produktive Kolding Å. Denne ganske lille å imponerer gang på gang med havøreder af en størrelse, der slet ikke svarer til åens. Således er der under elektrofiskeri fanget havørreder på op til 13 kg i det diminutive østdanske vandløb.

8. januar 2014

Steen Ulnits

* Nationalparker på godt eller ondt

Nationalparkerne har ingen dokumentation for, at de overhovedet forbedrer naturen.

Derfor har rigsrevisorerne udtalt kritik, fortæller rigsrevisor Kristian Jensen, som også er Venstre-folketingsmedlem fra Herning:

– Vi har udtalt kritik af, at de faglige og styrkelsesmæssige rammer for nationalparkerne ikke er tilstrækkelige til at sikre, at de på længere sigt både styrker og udvikler naturen. Og det skulle miljøministeriet have haft styr på allerede dengang, den første nationalpark i Thy blev oprettet.

Kristian Jensen ser gerne, at Miljøministeriet evaluerer nationalparkerne efter de første tre nationalparker.

– Jeg tror da på, at naturen har det godt i de danske nationalparker, men jeg vil gerne vide det. Derfor skal Miljøministeriet skabe de rigtige værktøjer til at måle det, og det har ministeriet lovet at gøre, siger Kristian Jensen.

Miljøministeriet planlægger selv at evaluere loven om nationalparker i 2018. Det skal blive spændende at følge, om vi får noget for vore penge – om nationalparkerne egentlig er til gavn for naturen.

I den stadig ganske nye Nationalpark Mols Bjerge planlægges der netop nu etablering af en ny engsø ved den lille Kol Å, der leverer havørreder til Kalø og Egens Vig. Ørreder, som stammer fra Marsk Stigs gamle besiddelser ved Møldrup Gods.

Etableringen af en sådan engsø skal ske med tilbageholdelse af næringssalte for øje – i sig selv en god ting. Problemet er blot, at havørredbestanden med stor sandsynlighed vil blive udraderet eller i hert fald decimeret, som det er sket flere andre steder efter etablering af engsøer.

Læs artiklen “Fra ørredå til geddesø” på www.ulnits.dk, hvis du vil vide mere om problemstillingen. Mere herom senere.

8. januar 2014

Steen Ulnits

* Nytårskur i Miljøministeriet

Én nuværende og flere tidligere miljøministre var til stede, da miljøminister Ida Auken den 6. januar i år afslørede Miljøministeriets nye ministervæg med portrætter af alle tidligere miljøministre. Portrætvæggen, der er blevet til på Ida Aukens initiativ, afsløredes ved en nytårskur i ministeriet.

Miljøministeriet har eksisteret i 42 år og har i den periode, som ministeriet selv skriver i en pressemeddelelse, “arbejdet for at sikre bedst mulige vilkår for vores natur og miljø.” “For at fejre dette og sine forgængere har nuværende miljøminister Ida Auken (SF) taget initiativ til at få lavet en billedvæg med portrætter af alle tidligere miljøministre.”

EU-Kommissær Connie Hedegaard (K) og Karen Ellemann (V) er blandt de tidligere miljøministre, der deltager i arrangementet.

Miljøministeriet blev oprettet i 1971 som Ministeriet til Forureningsbekæmpelse. Først i 1973, hvor Danmark barslede med verdens første miljølov, fik ministeriet sit nuværende navn.

Da Ida Auken trådte til som miljøminister, gik hun som det første i flyverskjul. Hun skulle på barsel, så andre måtte passe butikken. Da hun dernæst fik muligheden for at gøre noget endeligt ved Tangeværket og Gudenåen, gjorde hun som sine tidligere kolleger – udskød det i endnu nogle år…

Men da hun som den første miljøminister fandt på et etablere en mindevæg over tidligere miljøministre – på ministeriets runde (?) 42 års fødselsdag og så hun ikke selv skal gå i glemmebogen for manglende aktiviteteter for miljøet – skortede det bestemt bestemt ikke på handlekraft.

Præcis som med den øvrige regering. Man går til valg på et løfte om at gøre noget for naturen. Men gør så intet eller noget ganske andet, når man selv er kommet til magten. Uhyre patetisk, men såre politisk.

1. januar 2014

Steen Ulnits

* Rækken af miljøministre

Miljøministeriet har siden oprettelsen haft femten miljøministre – med Ida Auken som den sekstende i rækken. De 16 ministre er i kronologisk rækkefølge – med socialdemokraten Helge Nielsen som eneste dobbeltgænger:

 

1. Jens Kampmann (S)

2. Helge Nielsen (S)

3. Holger Hansen (V)

4. Helge Nielsen (S)

5. Svend Jakobsen (S)

6. Niels Matthiasen (S)

7. Ivar Nørgaard (S)

8. Erik Holst (S)

9. Chr. Christensen (KrF.) – sørgede for, at Skjernå blev genslynget, hvilket kostede 280 mio. kroner

10. Lone Dybkjær (Rad.) – mente det sikkert godt, men fik ikke rigtig udrettet noget

11. Per Stig Møller (Kons.) – mente det helt sikkert også godt, men havde nok en lidt for akademisk tilgang

12. Svend Auken (S) – sørgede for, at skarven blev fredet i Danmark – til ubodelig skade for mange fiskebestande

13. Hans Christian Schmidt (V) – sørgede for, at Bjørn Lomborg fik penge til at modarbejde miljøet

14. Connie Hedegaard (Kons.) – sørgede for, at der blev lavet en laksehandlingsplan til redning af den danske vildlaks

15. Troels Lund Poulsen (V) – bedre kendt som “Traktor Troels” eller “Troelex” – sørgede for, at han selv fik et nyt Rolex

16. Karen Ellemann (V) – sørgede på rekordtid selv for at få tilnavnet “Kemiske Karen”

17. Ida Auken (SF) – sørgede for selv at komme på miljøministeriets nye “Wall of Fame”.

– Eller burde det i stedet hedde “Wall of Shame”? Svaret blæser stadig i vinden. Det er desværre langt fra alle miljøministre, der brænder for miljøet. Det er ofte mere ministerbil, ministerløn og ministerpension, der trækker…

Nytårskuren finder sted i Miljøministeriet, Børsgade 4, 1215 København K mandag den 6. januar klokken 14. Alle er velkomne, indtil andet er bevist.

1. januar 2014

Steen Ulnits