Aktuelt 1. kvartal 2002

* Grejnyt: “T3″ topper

Amerikanske Orvis er givet verdens største producent af fluegrej og har været på markedet lige siden 1856, hvor firmaet blev grundlagt i staten Vermont på den amerikanske østkyst. De snart 150 år på bagen har givet Orvis en kolossal ballast, når det gælder design og produktion af fluestænger.

Orvis har da også gennemløbet hele udviklingen af fluestænger fra splitcane over glasfiber til vore dages kulfiber. Og med deres seneste “T3″ serie af fluestænger har de lagt sig helt i front. Orvis har nemlig allieret sig med fly- og rumfartsindustrien og tilpasset såvel materialer som produktionsformer herfra til fremstilling af fluestænger.

Således bruger man nu de samme højmodulære kulfibre og de samme “nanokeramiske” bindemidler, som er udviklet til rotorbladene på de lydløse amerikanske Apache angrebshelikoptere. En dyr, men kompromisløs fremstilling, der virkelig har givet pote i form af fluestænger uden sidestykke. Jeg har haft lejlighed til at prøve en hel serie af slagsen under testfiskeri i sydengelske River Test og Itchen, og dommen var krystalklar:

Der findes ikke bedre fluestænger – uanset prisen. Som dog desværre regnes i tusinder af kroner. Således kommer de nye T3 stænger til at koste omkring DKK 6.000 herhjemme. De nye T3 stænger adskiller sig fra de gamle Trident stænger, som de afløser, på flere forskellige måder:

Af udseende, idet de nye stænger er monteret med hjulholdere, der kan få enhver grejfreaks hjerte til at slå et par slag ekstra. Kræs, hvis lige aldrig før er set. Og af funktion, idet T3 stængerne har en sejhed i aktionen, som kun kan skyldes den nye konstruktionsform. Det virker, som om der bliver ved med at være kræfter at hente, selv når man presser dem rigtig hårdt.

Der er to “stilarter” at vælge imellem: Saltvandsstængerne med blå finish, som ud over titaniumbelagte stangringe og overstore skydeøjer er monteret med Hi-Tec hjulholdere, som skal ses for at fattes. Og så ferskvandsstængerne, der ud over en grøn finish er forsynet med brune beviklinger og forgyldte stangringe. Læg hertil nye alurør, der i sig selv løfter T3 stængerne op på et stade for sig.

– Skal absolut ses og kastes!

21. marts 2002

© Steen Ulnits

* Grejnyt: Fra “TL” til “TLS”

Orvis har i det forgangne år investeret mere end 12 millioner kroner i udviklingen af en helt ny stangserie og helt nye fremstillingsfaciliteter i Vermont, USA.

Brugen af nye kulfibre med ekstremt høj modulus (stivhed) havde gjort det nødvendigt med nye fremstillingsmetoder, der kan håndtere de langt mindre tolerancer, der kræves nu. Jo stivere kulfibre (højere modulus) desto mindre tolerancer skal der arbejdes med.Det har resulteret i de ovennævnte nye “T3″ stænger, som på alle måder er “state of the art” inden for fluestænger.

Den gamle topserie “Trident TL” bliver fremover til “TLS”, som afløser den hidtidige “Silver Label” serie. I den forbindelse skal man mærke sig, at det er Trident TL klinger, der bliver rygraden i den nye “TLS” serie – blot uden dyrt hardware som titaniumbelagte slangeringe og uden det vibrationsdæmpende indlæg i håndtaget.

Prisen havner derfor nede i nærheden af den gamle “Silver Label”, hvilket gør de nye stænger til et røverkøb for kræsne fluefiskere, der gerne vil spare uden derfor at slække ret meget på de ultimative krav til kvaliteten.

Orvis er for øvrigt et godt eksempel på et kommercielt firma med en grøn profil. Orvis ved bedre end de fleste, at man som producent af fiskegrej er helt afhængig af et godt vandmiljø med sunde fiskebestande. Orvis donerer derfor hvert år 5% af sit overskud før skat til specifikke miljø-genopretningsprojekter af interesse for fluefiskere. Det er gennem årene blevet til mange millioner dollars.

21. marts 2002

© Steen Ulnits

* Surt at være sushi

…i hvert fald hvis man er en blåfinnet tunfisk på den røde liste…

I de seneste år er det for alvor kommet på mode at spise den japanske fiskeret “sushi”, der består at rå fisk på risbund. En ret, der i lighed med “sashimi” – rå fisk uden andet til – kræver absolut friske råvarer. Hvilket for øvrigt får enhver japaner med respekt for sig selv til at rynke på næsen af danske sushi-barer. – De fisk er ikke friske, lyder nemlig meldingen fra den kritiske japanske kvalitetskontrol…

Men det bekymrer ikke de nyomvendte fiskespisere i den vestlige verden, hvor jo ingen ved, hvordan rigtig sushi og sashimi skal smage. Men hvor man blot hopper med på modedillen og stiller op ved disken i de efterhånden ganske mange sushi-barer rundt omkring i storbyerne. Uvidende om eller ligeglade med, hvor råvarerne egentlig kommer fra.

Den virkelige taber er den blåfinnede tun, som med base i Middelhavet må lægge ryg til den nye maddille. Den selvsamme blåfinnede tun, som i første halvdel af sidste århundrede ofte nåede så langt nordpå som til Øresund. Hvor rekordfisken på 372 kg da også blev fanget.

Så store tun ses ikke mere. De fanges, førend de er nået ud af Middelhavet. Og med den nye sushi-dille ser det sortere ud end nogensinde for den blå tun, der længe har været på den røde liste over truede dyrearter. Velbekomme…

21. marts 2002

© Steen Ulnits

* Hvide hajer på lange vandringer

Den hvide haj er den største nulevende haj og en af verdens største fisk overhovedet. Nu har amerikanske fiskeribiologer fulgt seks hvidhajer, som blev fanget, mærket og genudsat ud for den nordamerikanske vestkyst.

Det viste sig overraskende, at den frygtede dræber, der har lagt krop og kæber til gyserfilmen “Jaws”, vandrer over meget store afstande i Stillehavet. Forskerne havde forventet, at hvidhajerne ville svømme til og fra de store sælkolonier, der udgør en stor del af hajernes daglige føde.

Men satellitmærkningerne viske overraskende nok, at hvidhajerne i stedet kan finde på at foretage meget lange vandringer langt til havs – tilsyneladende på må og få. Således tilbagelagde en af de mærkede hajer en 3.800 km lang strækning, da den forlod det kolde vand ud for Californiens kyst og vandrede helt ud til varmen ved Hawaii.

Noget tyder på, at det er vandtemperaturen, der står for i hvert fald en del af forklaringen på disse lange vandringer. Faktum var i hvert fald, at vandringen fra koldt mod varmt vand skete om vinteren. I modsætning til, hvad mange tror, er den store hvide haj ingen tropisk fisk. I stedet stortrives den i det kolde vand ud for California, hvor man har nogle af verdens største koncentrationer af den store hvide haj og lejlighedsvise menneskeæder.

21. marts 2002

© Steen Ulnits

* Stortorsk i Lillebælt

Torskene i Lillebælt plejer ikke at høre til de største. I regelen er man godt tilfreds, hvis man får fisk på 2-3 kg på krogen og med hjem.

Men i denne vinter er der fanget flere stortorsk end normalt. Og det er både lystfiskere og erhvervsfiskere, der har fået del i de store torsk, der vandrer ind i Lillebælt fra den vestlige Østersø. Lokale lystfiskere har indtil videre landet torsk på op til godt 15 kg, hvilket er tæt på den den gamle lystfiskerrekord, der er et par kilo større.

Erhvervsfiskerne, som i stort tal er rykket ind i Lillebælt fra Nordsøen med dens torskestop og minimale kvoter, har indtil videre landet torsk på op til godt 25 kg, hvilket er en voldsom størrelse for Lillebælt. Lokalt klager lystfiskerne imidlertid over, at alle fiskepladser er tomme, når de store trawlere først har været en tur igennem – når bunden er jævnet ud, stenene vendt og tangen rykket op med rode…

21. marts 2002

© Steen Ulnits

* Lomborg ned ad bakke

I Tyskland har man allerede fået det første billede af Bjørn Lomborgs visioner for miljøet. I et interview i dagbladet Der Spiegel foreslår Lomborg således i ramme alvor, at man overdækker lossepladser og bruger dem som skibakker…

Han er dog straks blevet undsagt af miljøminister Hans Chr. Schmidt, der bestemt ikke bryder sig om tanken. “Hvis Bjørn Lomborg er citeret korrekt, nemlig at det generelt er en god idé at deponere affald frem for at udnytte ressourcerne i affaldet, er jeg ikke enig i dette synspunkt”, siger ministeren.

Pudsigt, at tyskerne skulle blive de første til at høre et konkret bud på Lomborgs visioner for miljøet. Men typisk, at han bruger enhver lejlighed til at eksponere sig selv i medierne. Det er han dygtig til – meget dygtig endda. “Medieliderlighed” kalder man det også i fagsproget.

14. marts 2002

© Steen Ulnits

* Hormoner alligevel på dagsordenen

Virkeligheden er ved at gå op for den stadig nye borgerlige regering. Nu, hvor finansloven er på plads, er de nye ministre begyndt at slappe lidt mere af. Slut med bare per automatik at sige nej til alt, der koster penge.

Da de første rapporter om hunlige hormoner i kønsforstyrrede hanlige fisk dukkede op, mente miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) ikke, at det var noget problem, der burde undersøges nærmere. Men nu har han netop meldt ud, at problemet naturligvis må undersøges nærmere, hvis Miljøstyrelsen anbefaler det.

Nu skal det så blive spændende at se, om Bjørn Lomborg på det nye Institut for Miljøvurdering også synes, det er pengene værd at se nærmere på hormonerne. Eller om samfundet i stedet ville kunne tjene flere penge ved at bygge skibakker over gamle lossepladser…

14. marts 2002

© Steen Ulnits

* Danmarks Sportsfiskerforbund åbner op

På sin seneste kongres tog Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) hul på et helt nyt kapitel i forbundets efterhånden mangeårige virke. På kongressen vedtog man nemlig, at det fremover direkte skal være foreningerne, der lægger forbundets strategier og bestemmer vejen. I stedet for som hidtil repræsentanter for regionerne, der indirekte har vist vejen og taget beslutningerne. Nogte, der gennem årene er kommet mange kontroverser og en del mistede medlemmer ud af.

Den nye ledelsesform kan meget vel være afgørende for DSF’s fremtid som talerør for danske lyst- eller sportsfiskere – hvad man nu vælger at kalde sig selv. Indtil nu har der gentagne gange været rettet beskyldninger mod DSF om manglende demokrati og gennemskuelighed i beslutningerne. En tidligere udenrigskorrespondent ved Danmarks Radio gik endda så vidt som til at kalde DSF’s opbygning og arbejdsmåde for “pyramidalsk centralisme” á la det gamle Sovjetunionen.

Den tid bør være definitivt forbi med den nye åbenhed i ledelsen, som altså blev vedtaget på seneste DSF kongres. For skal man ud og organisere de alt for mange danske lystfiskere, der ikke er medlem af nogen forening eller noget landsdækkende forbund, så skal der åbenhed til. Åbenhed og vilje til at diskutere og acceptere konstruktiv kritik, når den fremføres.

Måtte den nye åbenhed slå igennem og gavne såvel DSF specielt som dansk lystfiskeri generelt.

14. marts 2002

© Steen Ulnits

* Millionen, der mangler

Opbakningen til det obligatoriske fisketegn er støt vigende. Således blev der i 1999 indbetalt 31.170.120 kroner – et beløb, der frem til 2001 er faldet til 30.129.608 kroner. Altså en tilbagegang på over en million kroner til fiskeplejen.

Man kan kun gisne om årsagerne til denne støtte tilbagegang, men en medvirkende årsag har givet været den megen omtale i medierne af fiskeplejemidlernes brug til forskerlønninger i stedet for regulær fiskepleje. Ikke mindst på Sjælland får lystfiskerne ikke meget ud af deres indbetalinger, da hovedparten af fiskeplejemidlerne går til de store vandløbssystemer i Jylland.

Det fremgår desværre ikke af tallene fra Fiskeridirektoratet, om tilbagegangen i indbetalingerne er jævnt fordelt over hele landet, eller om den er størst på øerne. Faktum er imidlertid, at flere fritidsfiskere og færre sportsfiskere spytter i kassen end hidtil.

Spændende skal det blive at følge indbetalingerne her i år 2002.

14. marts 2002

© Steen Ulnits

* Grejnyt: Fleece fra Fenwick

Amerikanske Fenwick, som ellers er mest kendt for sine fluestænger i den dyre ende af prisskalaen, er også til beklædning.

Når det er koldt og man skal udføre fysisk arbejde udendørs, er det vigtigt at klæde sig efter lag-på-lag princippet – med tyndt svedtransporterende undertøj inderst, isolerende varmelag i midten og så en åndbar, men vandtæt skal yderst. Så kan man både holde på varmen, når man står stille – og slippe af med overskydende varme, når man udfolder sig fysisk.

Meget passende har Fenwick nu lanceret et sæt fleece-tøj, der skal udgøre det varmende midterlag. Bukserne er forsynet med stropper i benene, så de ikke glider op i vadebukserne under fiskeri – et ellers ganske irriterende problem. Trøjen er forsynet med rund hals og forlænget ryg, så man ikke får et “stykke med bart” her.

Uden over det hele tager man så på kolde dage den nye fleece-jakke, der ligeledes er fremstillet af tyk og varmende fleece. En rigtig god kombination, som alle lystfiskere vil holde af.

7. marts 2002

© Steen Ulnits

* Grejnyt: Titanium-stænger fra Scierra

Firmaet Scierra er efterhånden ved at have et godt greb om især fluefiskere herhjemme. Scierra har fundet sig en solid niche midt mellem billigt og dyrt fluegrej og beklædning. Rigtig godt grej til absolut rimelige priser.

Scierra har til 2002-sæsonen lanceret en ny topserie, nemlig “Ti+”, der på avanceret vis kombinerer traditionel kulfiberteknologi med hypermoderne titaniumfibre.

Det er altid svært at få forskellige materialer til at arbejde sammen. Det opdagede man i sin tid, da man begyndte at forene kulfiber og boron i fluestænger. Det kunne lade sig gøre, men var for kostbart i fremstilling.

I de nye Scierra Ti+ stænger er det dog lykkedes at få titanium til at spille sammen med højmodulære kulfibre – uden at de derfor koster en formue. Der er tale om lette og velkastende stænger i et diskret og titaniumgråt design.

De nye Ti+ stænger er alle 4-delte for let transport og fås i forløbig ti modeller, heraf to 2-hånds. De leveres i beskyttende cordura-rør for sikker transport, og priserne begynder ved 2.499,-. Der er livstidsgaranti på alle Ti+ stænger.

7. marts 2002

© Steen Ulnits

* Grejnyt: Lette vadesko fra Orvis

Det er blevet mere og mere almindeligt, at vadende lystfiskere bruger de såkaldte “strømpewaders” med separate vadesko. Og det er der flere gode grunde til:

Dels er vadeskoene mere behagelige at gå langt i end faste støvler på et par waders. Og dels giver de et bedre greb på bunden under vadning i vanskeligt terræn. Endelig er det nemmere at pakke et par strømpewaders sammen end et par med faste støvler.

Amerikanske Orvis har til 2002 lanceret et par meget lette vadesko, hvor der gøres gennemført brug af nylon og polyurethan. Således vejer de nye “Ultralight” kun få gram over ét kilo, hvilket er mærkbart efter en lang dag på kysten, hvor man ofte går adskillige kilometer.

Vadeskoene er uhyre komfortable, da de er forsynet med en blød pløs af neopren under snørebåndene. En anden god detalje ved de nye vadesko er filtsålerne, som ikke blot er limet på. De er også dobbeltsyede, hvilket afhjælper det almindelige problem: At filtsålerne efterhånden begynder at slippe mellem sål og fod.

7. marts 2002

© Steen Ulnits

* Våd januar ved vandet…

Som mange premierefiskere vil have bemærket, så har januar i år været endog meget våd. Åerne har stået over deres bredder i lang tid – flere søer sågar også. Og det er ingen tilfældighed, idet dette års januar har været hele 55% vådere end normalt.

Ved Brabrand Sø, som jo gennemstrømmes af Århus Å, har vandet i mange dage stået så højt, at gangstier og cykelstier har været sat under vand. Hvilket ikke mindst Brabrand-stiens mange faste rulleskøjtere har begrædt.

Der er næppe tvivl om, at også vandmiljøet begræder den ekstraordinært store nedbør. Århus Bugten ikke mindst. Meget organisk stof vil ganske vist aflejre sig omkring søen, når vandet trækker sig tilbage. Men de store vandmængder vasker ekstraordinært megen kvælstof og fosfor ud i de indre danske farvande, som så resten af året med slås med algeblomst, iltsvind og bundvendinger…

Januar blev ikke kun våd – den blev også varm. Hvor gennemsnitstemperaturen normalt ligger på 0,0 grader Celsius, lå den i januar 2002 på hele 2,9 grader.

7. marts 2002

© Steen Ulnits

* Varm februar i landet…

Mens januar som nævnt blev langt vådere end normalt, så blev februar tilsvarende langt varmere end normalt. Hvor gennemsnitstemperaturen for februar normalt ligger på 0,0 grader Celsius, satte nys forgangne februar rekord med en gennemsnitstemperatur på ikke mindre end 4,2 grader.

Samtidig var temperatursvingningerne rekordstore. Månedens højeste temperatur blev således plus 13 grader, mens månedens laveste blev minus 12. En temperaturforskel på 25 grader i løbet af én og samme måned!

Den ekstraordinært varme februar giver ifølge meterologerne noget nær garanti for, at vinteren ikke slår igennem inden foråret – at marts nok skal arter sig og blive til årets første rigtige forårsmåned. Over vandet såvel som under.

Flere steder kan man konstatere, at alting er tidligere fremme end normalt. Nogle ting lader til at være en hel måned tidligere end sædvanligt, men alligevel kan meteorologerne fortælle, at foråret i snit kun har forskubbet sig en uges tid i de seneste årtier.

Som de fleste sikkert har bemærket, så blev ikke kun januar vådere end normalt. Således faldt der i februar tre gange så meget regn som normalt i Vest- og Nordjylland, hvilket har medført, at man mange steder stadig må ud på markerne for at lede efter åerne…

Til gengæld har en ny brugergruppe taget de nye vandområder til sig. Det var kanosejlerne, der sidst på måneden regelmæssigt sås sejle oppe på Brabrand-stien langs Brabrand Sø!

7. marts 2002

© Steen Ulnits

* Fiasko for Kyoto

Den amerikanske præsident George W. Bush Jr. har netop forelagt sin plan for USA’s fremtidige energiforsyning. Med den har De Forenede Stater endeligt brudt med Kyoto-aftalen fra 1997, hvor USA forpligtede sig til at stabilisere sit CO2-udslip på 1990-niveau.

Med den nye klimaplan undsiger Bush Kyoto og verdenssamfundet, men erklærer samtidig, at væksten i CO2-udslippet skal bremses, og at skadelige stoffer i den udsendte røg skal fjernes. Han undlader dog behændigt at sætte tal på, idet han frygter, at USA’s status som verdens eneste supermagt i så fald vil blive undermineret.

Den nye klimaplan byder på støtte til vindmøller i form af skattelettelser, hvilket den danske vindmølleindustri naturligvis jubler over. De sidder i forvejen på halvdelen af verdensmarkedet og følte sig for nylig svigtet af den hjemlige regering og dens stop for yderligere vindmølleparker.

Den danske stat, som snart overager formandsposten i EU, har i miljømæssig sammenhæng også store problemer at slås med. Den tidligere miljøminister Svend Auken forpligtede nemlig i 1998 den danske nation til at mindske sit CO2-udslip med hele 21% i forhold til udslippet i 1990.

Uheldigvis var udslippet i 1990 minimalt, idet man netop det år havde en ekstraordinært stor import af el fra atom- og vandkraft i Sverige – energi, som er CO2-fri. Og skal vi reducere med dette lave udslip som udgangspunkt, da vil det komme til at gøre ondt i Danmark.

Svend Auken foreslog derfor, at man taler om et “korrigeret” CO2-udslip, hvor man tager højde for den ekstraordinært store import af CO2-fri energi i 1990. Uheldigvis vil kollegerne i EU ikke vide af en sådan kreativ bogføring, hvilket har skabt problemer. Skal Danmark nemlig leve op til aftalen, som vi selv har indgået, kan det koste os op mod 2,5 milliarder kroner…

7. marts 2002

© Steen Ulnits

* Borgerligt kammerateri

Så lykkedes det alligevel Venstre af få udnævnt statistikeren Lomborg til leder for det nye Institut for Miljøvurdering. Eller Miljøøkonomisk Institut. Eller hvad det nu kommer til at hedde. Lomborg var den eneste ud af 16 ansøgere, som ikke havde nogen naturvidenskabelig baggrund. Og det var altså kvalifikation nok.

Selvsamme Venstre, som i hele valgkampen med rette har punket Socialdemokratiet for dets kammerateri og pampervælde. Hvor socialdemokrater, der nu tilfældigvis stod for tur til forfremmelse, fik de nye gode ben – uanset om kvalifikationerne så manglede.

Nu har Venstre så selv gjort nøjagtig det samme. På direkte opfordring af lektor Lomborg fra Institut for Statskundskab ved Århus Universitet besluttede den nye regering, at der skulle oprettes et helt nyt Institut for Miljøvurdering. Trods lukningen af masser af andre råd, nævn og institutter.

Regeringen besluttede, at det nye Institut for Miljøvurdering skulle have en bestyrelsesformand. Det blev en tidligere leder ved – selvsamme Institut for Statskundskab ved Århus Universitet. Han valgte så sin tidligere kæledægge og yndlingselev – Bjørn Lomborg – til jobbet. De øvrige i bestyrelsen var slet ikke udvalgt, så han kunne selv vælge…

– Velbekomme, siger jeg. Det socialdemokratiske pamperi blegner helt ved sammenligning med disse landbrugets mafiametoder, som kun er mulige, da regeringen – med støtte fra Dansk Folkeparti – har absolut flertal i Folketinget. I Folketingssalen blev der da også brugt ophidsede ord og vendinger som “svinestreg” og “absurd teater” om udnævnelsen.

Jeg kan ikke dy mig for at referere lidt fra den forudgående debat i dagspressen. Således udtalte en ansat ved Danmarks Naturfredningsforening, at det nye institut retteligen burde benævnes “Institut for Miljøafvikling”.

Tegneserien “Egoland” kommenterede i Politiken udnævnelsen med denne nye definition af dansk miljøpolitik: “Miljøpolitik blir nu et spørgsmål om hva slags svineri der bedst betaler sig”

Fra Roskilde Universitetscenter kom følgende svada, også i Politiken: “Med udnævnelsen af Bjørn Lomborg til direktør har regeringen ført sit opgør med ekspertvældet helt til bunds. Den regering gider simpelt hen ikke høre mere vrøvl fra folk, der ved, hvad de taler om…”

Men spændingen er ikke udløst endnu. Som den sande Rasmus Modsat Lomborg er, så kan han meget vel vælge at nå frem til konklusioner, der er stik modsat regeringens ønsker. Han skal bare først lige finde ud af, hvad regeringen egentlig mener – før han så mener det modsatte. I så fald er der håb forude for det danske miljø.

Vi mangler imidlertid stadig, at regeringen også udnævner en ny integrationsminister eller leder af Institut for Menneskerettigheder. Det må så nødvendigvis blive Mogens Glistrup.

28. februar 2002

© Steen Ulnits

* Ræven og gæssene…

Vor stadig nye miljøminister Hans Christian Schmidt har begået en helt ny genistreg: Han har nemlig sat landmændene ved Vadehavet til at varetage naturforvaltningen i det sønderjyske marskområde…

Hvis det ikke er at sætte ræven til at vogte gæs. De selvsamme landmænd, som i årevis har bekæmpet miljøtiltag fra myndighederne, skal nu selv til at vurdere, hvordan de bedst kan varetage naturens tarv og trang langs de vandløb, som munder ud i Vadehavet. De landmænd, hvis indædte modstand til dato har betydet, at sammenlagt 60 millioner kroner er spildt på diverse naturprojekter, der aldrig kom til at virke. Landmændene ønskede ikke de våde enge, som fuglene ville nyde godt af. Og de satte samtidig alt for mange køer og får på græs i det følsomme område.

Senest gik det så ud over de arealer ved Vidå og Brede Å, der af Skov- og Naturstyrelsen var udpeget som særligt vigtige habitatområder i EU-regi. Blandt andet på grund af den sjældne snæbel, som lever her. Denne udpegelse, som vakte megen harme blandt lokale landmænd, blev straks taget af bordet af den nye miljøminister. Som altså netop har nedsat et helt nyt udvalg til varetagelse af den særlige og sårbare vadehavsnatur.

I dette udvalg finder man tre repræsentanter for landbruget, to fra amterne, to fra kommunerne, én fra fiskerne, én fra jægerne, én fra Friluftsrådet og én fra Danmarks Naturfredningsforening. Hertil én fra erhvervsforeningen Kyst, Land og Fjord, som har været yderst aktive lobbyister i sagen omkring brugen af den danske del af vadehavsområdet. Samt én fra det tyske mindretal og yderligere to medlemmer, der udpeges af miljøministeren personligt.

Det vurderes nu, om dette nye udvalg i det hele taget lever op til EU’s regler om, at den fælles europæiske naturarv skal sikres med “videnskabelig og teknisk viden”. I det nye udvalg er det vist så som så med det videnskabelige…

28. februar 2002

© Steen Ulnits

* Ingen penge til naturgenopretning…

Skov- og Naturstyrelsen blev ramt hårdt af den nye regerings spareiver. Således skal styrelsen spare godt 50 millioner kroner i lønudgifter frem til 2005, hvilket betyder fyring af 150 medarbejdere.

Men ikke nok med det. Fremtidige naturrestaureringsprojekter lægges ligeledes på is, idet stort set samtlige midler i år skal gå til afslutningen af Skjernå-retableringen. Regeringen har alene afsat 70 millioner kroner til naturforvaltning i 2002, og af dem vil Skjernå kræve de fleste.

Miljøministeren lover dog, at der fra og med 2003 igen vil være frie midler til at sætte nye projekter i gang. Til skovrejsning, vandløbsrestaurering og andet.

28. februar 2002

© Steen Ulnits

* – Ingen løsning ved Tangeværket?

Sidste år blev der nedsat et udvalg under Skov- og Naturstyrelsen, som skulle se på de syv forskellige løsningsmodeller, der er fremsat til en retablering af Gudenåen ved Tangeværket og Tange Sø.

Løsningsmodellerne spænder lige fra et kort og aldeles ineffektivt omløb til sølle 15 millioner kroner – til etableringen af 12 kilometer ny å langs Tange Sø, hvilket i værste fald kan gå hen og koste mere, end selv Skjernå-projektet har gjort.

Den eksisterende laksetrappe ved værket fungerer i hydraulisk henseende, men laksene kan blot ikke finde den eller vil ikke bruge den, da der løber alt for lidt vand gennem den. Hertil kommer, at næsten alle nedtrækkende ungfisk af laks og havørreder går tabt i søen, hvor de ædes af gedder, sandarter og knuder.

Det nye udvalg under Skov- og Naturstyrelsen skulle være kommet med deres bud på en løsning af problemerne inden den 15. november sidste år. Inden udgangen af 2002 skulle Tangeværkets skæbne derfor have være endeligt afgjort og årtiers stridigheder bilagt.

Men som de fleste ved, kom der et valg i vejen. Og det nedsatte udvalg nåede ikke at komme med deres anbefaling i tide. Og den nye regering vil ikke bruge penge på miljøet. Og konflikten ved Tangeværket vil derfor fortsætte i endnu en årrække.

Imorgen har den nye miljøminister inviteret de implicerede parter til et møde ved Tange, hvor den stærkt stækkede Skov- og Naturstyrelse vil barsle med deres konklusion og anbefalinger for Gudenåens og Tangeværkets fremtid.

24. februar 2002

© Steen Ulnits

* Lomborg under luppen

Lektor Lomborg, der med base i Århus Universitet længe har spillet rollen som kageklovn og Rasmus Modsat, er nu selv sat under luppen. Og det i en tid, hvor den nye borgerlige regering vil oprette et nyt Miljøøkonomisk Institut – foreslået af Lomborg selv, der netop også har søgt stillingen som direktør for det…

Siden udgivelsen af sin første bog “Miljøets Sande Tilstand” og den efterfølgende engelske udgave har Lomborg været Dagbladet Politikens og erhvervslivets kæledægge og nye leder, som talte netop deres økonomiske sag. Lomborgs imponerende konklusioner var jo netop, at miljøet havde og har det fint – at der ingen grund er til fortsat at bruge penge på det, hvis man kan få mere for sine penge andetsteds.

Lomborg baserede sine opsigtsvækkende teorier og konklusioner på tal, som han selektivt havde plukket ud af store internationale undersøgelser – tal, som han siden lavede statistik på. Som mange sikkert ved, så findes der tre slags løgne: Hvide løgne, sorte løgne – og så statistik. Sidstnævnte kan man nemlig få til at vise, præcis hvad man ønsker – hvis man altså er kynisk nok og tilsidesætter enhver videnskabelig ansvarsfølelse.

Det er, hvad Lomborg i rigt mål har gjort. Og det er, hvad en enig verdenspresse nu anklager ham for. Således er hans bog og dens epokegørende konklusioner om verdens velvære blevet kritiseret sønder og sammen af verdens førende tidsskrifter på det naturvidenskabelige område. Alle anklager de ham for selektivt at have udvalgt de kilder, der kunne bekræfte hans allerede valgte konklusioner. Og for lige så selektivt at have udeladt de kilder, der kunne modbevise dem.

Lomborg er nu oppe mod så kompetente og internationalt anerkendte kræfter som tidsskrifterne Nature, Science og Scientific American, som kun publicerer artikler, der først er blevet endevendt og godkendt af anerkendte videnskabsfolk inden for de respektive forskningsområder. At få sine videnskabelige artikler trykt her, er enhver seriøs naturvidenskabsmands drøm.

Som bekendt er Lomborg blot en statistiker, der ikke har den mindste smule forstand på naturvidenskab. Som derfor kun kan lave statistik på tilfældige tal, som han selv har valgt ud. Og som derfor når frem til de konklusioner, han i forvejen havde udset sig. Imidlertid kræver det stor faglig indsigt i et bestemt område, førend man er i stand til overhovedet at lave forsvarlig statistik på netop det område. Og det har en lektor i statskundskab naturligvis ikke. Han ved det tilsyneladende bare ikke selv.

Alt dette har nu ført til en officiel klage over Lomborgs “videnskabelige uredelighed” fra en række prominente internationale forskere. Klagen blev i første omgang stilet til Århus Universitet, hvor Lomborg er ansat. Universitetet sendte imidlertrid aben derhen, hvor den hører til – til den statslige klageinstans og dermed den borgerlige regering, der påtænker at lade Lomborg blive direktør for det nye Miljøøkonomisk Institut…

Allerede Holberg vidste, hvordan det forholdt sig: “Et er søkort at forstå – et andet skib at føre.” Lomborg magter ingen af delene, men er – som professor Henning Sørensen for nylig skrev det i Politiken – intet andet end en “manipulerende opportunist”. Selvsamme professor sluttede sit indlæg med følgende:

“Han har gjort sig selv umulig i den internationale forskningsverden. Hvor længe kan han blive ved, før boblen også brister i det hjemlige miljø?”

24. februar 2002

© Steen Ulnits

* Frustrerede fiskere

De nye fiskekvoter for torsk har delt erhvervsfiskerne i to lejre. Danmarks Fiskeriforening (DF), der fortrinsvis repræsenterer de store højsøskibes interesser, er relativt godt tilfreds med de nye kvoter for torsk og rødspætter. Det kunne have gået meget værre, mener DF og hentyder hermed til Nordsøen, hvor torskekvoten sågar blev øget med 2%.

Men de mindre både, som er henvist til at fiske i de indre danske farvande, raser over de nye kvoter. De må nemlig leve med, at torskekvoten i Østersøen nedsættes med 29%, mens den i Kattegat reduceres med hele 55%. Tilsvarende beskæres kvoten for rødspætter i Kattegat med 32%.

– Det kan vi hverken leve af eller leve med, klager de kystnære fiskere omkring Grenå og Bønnerup ved Kattegat. De forstår heller ikke DF’s glæde over, at der stadig må fiskes jomfruhummer som hidtil i Kattegat. – Hvad nytter det, at vi må fange arter, som vi alligevel ikke kan få fat i, klager fiskerne.

22. februar 2002

© Steen Ulnits

* Frustrerede miljøfolk

EU holder sig indtil videre uden for det gode selskab af nationer, som har godkendt FN’s globale fiskeriaftale.

Det finder Verdensnaturfonden (WWF) pinligt, al den stund EU normalt gerne vil fremstå på den internationale scene som foregangsmand på miljøområdet. WWF håber, at EU i det mindste godkender FN-aftalen inden det store Rio + 10 topmøde i Johannesborg, Sydafrika til september 2002.

FN-aftalen skal sikre, at sårbare fiskearter som sværdfisk, tun og torsk ikke overfiskes. Noget, EU på overordnet plan sagtens kan tilslutte sig. Men internt kniber det noget mere med enigheden og miljøbevidstheden. Således har lande som Irland og Grækenland indtil videre protesteret mod at skrive under.

FN-aftalen omhandler primært fiskeri uden for de enkelte landes egne territorialfarvande.

22. februar 2002

© Steen Ulnits

* Tonsvis af tobiser…

…går hvert år i danske fiskeres redskaber langs den nordengelske og skotske østkyst. Så mange, at dette danske industrifiskeri nu beskyldes for at forvolde skade på lokale bestande af fugle og fisk.

Hvert år landes omkring 800.000 tons tobis i Nordsøen,, hvoraf danske industrifiskere lander op mod 75%. Specielt for dette fiskeri er, at der lokalt landes meget store mængder fisk.

Den samlede biomasse af tobis i Nordsøen ligger på omkring 2 millioner tons, hvoraf rovfiskene konsumerer mere end 2 millioner tons. Rovfuglene tager til sammenligning blot nogle få procent. Alt i alt fjernes der årligt omkring 3 millioner tons, hvilket betyder, at tobisen er overordentlig formeringsdygtig og i stand til årligt at producere godt halvanden gang sin egen biomasse.

Samlet set udgør det danske industrifiskeri efter tobis næppe noget problem for bestanden. Men lokalt kan det koncentrerede fiskeri gøre skade på fuglene. Det lader eksempelvis til at være tilfældet i den skotske Firth of Foray, hvor der på en enkelt kvadratkilometer havbund i perioder kan fanges op mod 24 tons tobiser!

Et så stort lokalt fiskepres har vist sig at påvirke forskellige havfugle og deres ynglesucces markant. Dette gælder naturligvis især de fugle, som primært eller udelukkende ernærer sig af tobiser. Det gælder fugle som havterne, topskarv og kjove, der udelukkende lever af tobis. Og det gælder fugle som ride, lomvie, alk og lunde, for hvem tobiser udgør mere end 75% af den daglige kost.

I begyndelsen af 1990’erne begyndte man for alvor at fiske tobis ud for skotske Firth of Foray, hvor fiskene stod uhyre koncentreret i perioden maj til juli. Fiskeriet toppede i 1993, hvor næsten 100.000 tons blev fanget i et lille område på 55 x 55 km eller 30 x 30 sømil.

Det rekordstore fiskeri fandt sted i netop den periode, hvor havfuglene er mest afhængige af netop tobisen. Og man kunne da også konstatere en rekordlav ynglesucces hos arterne lomvie, topskarv og ride selvsamme år.

Ynglesuccesen hos riden i Firth of Forth området er faldet så meget op gennem 90’erne, at den er truet med udryddelse. Sagkundskaben er generelt enige om at give industrifiskeriet skylden. Denne enighed resulterede sidste år i, at man helt lukkede for fiskeriet efter tobis i denne del af Skotland.

Fra flere sider har selvsamme industrifiskeri ud for det nordøstlige Storbritannien været beskyldt for at være medvirkende årsag til atlanterhavslaksens tilbagegang i samme område. De hidtidige undersøgelser har dog hverken kunnet be- eller afkræfte dette, men usandsynligt lyder det dog ikke – den stærke lokale koncentration af tobiser taget i betragtning.

Det danske industrifiskeri omsætter årligt for 2 milliarder kroner og beskæftiger 2.000 mennesker. Derfor sikkert den meget lange snor, som myndighederne hidtil har givet danske industrifiskere. Vi er den eneste større industrifiskernation i EU, og nu ser det langt om længe ud til, at de andre EU-lande har fået nok af det danske overfiskeri.

22. februar 2002

© Steen Ulnits

* Sandarter smovser i smolt

Det er efterhånden velkendt, at opstemmede kraftværkssøer er endog meget skadelige for bestanden af laks og havørred. Således ved man, at rovfisk og rovfugle i Tange Sø æder op mod 85% af de ungfisk, som passerer gennem søen på deres vej ned gennem Gudenåen mod Randers Fjord og Kattegat.

Gennem længere tid har biologerne været opmærksomme på, at sandarten i Gudenåen er en meget vigtig prædator på de nedtrækkende ungfisk. Nu har telemetriske undersøgelser med radiomærkede sandarter vist, at Gudenåens sandarter i løbet af året trækker meget omkring i systemet.

Således viser det sig, at der er tale om to forskellige årstidsbestemte vandringer: En nedstrøms fødevandring om efteråret og en opstrøms gydevandring om foråret. En iagttagelse, som ikke kommer bag på rutinerede Gudenå-fiskere, der for længst havde lagt to og to sammen og nået samme konklusion.

Det vigtige ved telemetriundersøgelsen er imidlertid, at hypotesen nu er dokumenteret. Og at undersøgelsen samtidig konkluderer, at der ikke kan skabes en havørredbestand i Gudenåen opstrøms Tange Sø – med mindre de nedtrækkende ungfisk sikres en passage uden om Tange Sø, og at de optrækkende gydefisk samtidig sikres fri passage ved Tangeværket.

Undersøgelsen er publiceret på det bedst tænkelige tidspunkt. Det er netop nu, der arbejdes på en permanent løsning af Gudenå/Tange Sø problematikken. Hatten af for det.

22. februar 2002

© Steen Ulnits

* Danske diger forstærkes

Den globale opvarmning medfører, at verdenshavene stiger – om det så skyldes drivhuseffekten eller ej. Faktum er, at verdenshavene bliver varmere og udvider sig – med uundgåelige vandsstandsstigninger til følge.

Forskerne har kunnet konstatere, at vandstanden i Nordatlanten i de sidste ti år i snit er steget med 3 mm om året. Det er omtrent dobbelt så meget som verdenshavene på globalt plan, hvilket vækker bekymring blandt de myndigheder, der har ansvaret for at bygge og vedligeholde diger langs den jyske vestkyst.

Allerede nu opfordres der således til, at kommende digearbejder sigter på at gøre eksisterende diger højere, end de er i dag. Interesserede kan læse mere om drivhuseffekten og dens konsekvenser i en stor artikel under “Fiskeribiologi”.

16. februar 2002

© Steen Ulnits

* – Danske kyster bebygges?

Lille Danmark har ikke mindre end 7.314 km kyststrækning, som kun i begrænset omfang er bebygget – ikke mindst takket være Planloven, der forbyder byggeri tættere end 300 meter fra stranden. Planloven indeholder også bestemmelser, der skal begrænse byggeriet i en zone op til 3 km fra stranden.

Danmark ligner derfor ikke Middelhavet, hvor store hoteller og boligkomplekser i mange år har ødelagt udseendet langs kysterne. Nu påtænker den nye miljøminister Hans Christian Schmidt imidlertid at lempe på disse betingelser, så det fremover vil blive muligt at bygge flere boliger og industrikomplekser tættere på vandet.

Vi må så håbe, at ministeren ved, hvad han gør – og at han kan styre lempelserne, så danske kyster ikke plastres til med liebhaverboliger for velhavere. For øvrigt har den byggeglade miljøminister senest også bebudet, at han gerne ser boligbyggeri i de danske skove…

Dansk Folkeparti har dog sagt klart nej til noget så tåbeligt.

16. februar 2002

© Steen Ulnits

* Fossilt færøsk fråds

I forbindelse med det færøske overfiskeri af egne fiskebestande er det passende at omtale et andet færøsk forbrugsfænomen: Fråds med fossilt brændstof.

Nye opgørelser viser nemlig, at Færøerne på nuværende tidspunkt har et så stort et forbrug af fossile brændstoffer – kul, olie og gas – at det efterfølgende CO2-udslip nu ligger så højt som godt 4 ton per indbygger. Det er et voldsomt tal, al den stund store industrilande som Tyskland, Rusland og Japan har et årligt CO2-udslip på 2,5-3 ton per indbygger.

Helt i top ligger naturligvis energifrådseren over alle energifrådsere – USA – med et årligt udslip på 5,5 ton per indbygger. Men nu haler de storforbrugende færinger altså ind på dem. Og skulle det lykkes at finde olie og naturgas i Nordsøen omkring Færøerne, vil det lokale forbrug sikkert stige yderligere…

16. februar 2002

© Steen Ulnits

* Færøske fangster firedoblet

I midten af 1990’erne havde den færøske fiskeflåde toldet så hårdt på fiskebestandene i færøske farvande, at fiskeriet kollapsede. Denne kollaps udløste en økonomisk krise i det færøske samfund, hvor huse, biler og både viste sig at være belånt til op over skorstenene. Dette trods store årlige bloktilskud fra Danmark.

I sidste ende resulterede alt dette i den berømte bankkrise, hvor den danske stat måtte gå ind og overtage den betændte færøske økonomi. Hvor færingerne siden følte sig godt og grundigt taget ved næsen, hvilket øgede nationalitetsfølelsen og styrkede trangen til løsrivelse og selvstændighed.

Men nu går fiskeriet godt igen – endda overmåde godt. Således satte færøske fiskere i 2001 for andet år rekord i fangster fra Nordatlanten. Værdien af den samlede fangst kom op i nærheden af 1,3 milliard kroner, hvilket er meget for en lille nation som Færøerne. I sammenligning med kriseårene midt i 90’erne er fangsterne nu firedoblet.

Gad blot vide, hvor længe fiskebestandene mon holder til det hårdhændede fiskeri. Som for øvrigt sker efter devisen, at “hvis jeg ikke fanger alle fiskene selv, så gør min nabo det bare”. Det sagde i hvert fald en færøsk fiskeskipper til TV for nogle år siden, da fiskeriet igen var ved at komme sig og der blev spurgt til risikoen til et nyt overfiskeri…

16. februar 2002

© Steen Ulnits

* Grejnyt: Mitchell 300X

Vi er mange, der husker det klassiske Mitchell 300 hjul fra den første spæde tid som spinnefiskere. Et hjul, hvis mange tandhjul gav en noget træg gang, men som til gengæld aldrig svigtede. Og et hjul, hvis rotor drejede modsat af alle andre, hvilket man lige skulle vænne sig til. Typisk fransk og anderledes.

Efter at have ligget underdrejet nogle år er Mitchell igen på banen – nu med et stort sortiment af topmoderne hjul til fiskeri i det nye årtusinde. Men Mitchell har ikke glemt, hvordan det hele startede – med 300-modellen, der tog verden med storm i efterkrigsårene, og som for alvor betød et gennembrud for det moderne spinnefiskeri med de dengang helt nye nylonliner.

Til i år har Mitchell således “relanceret” den gamle 300-model, men gjort det i et helt nyt design, der gør brug af de nyeste materialer og fornemt fransk design. Det nye hjul hedder nu “300X” og er yderst vellykket. Det er forsynet med et drev, der dels giver en blød gang – dels et perfekt lineoplæg. Hvilket igen sikrer lange og problemfri kast. Spoleskiftet er enkelt og hurtigt – Mitchell’s egen opfindelse, som sikrer billige spoler, der fylder meget lidt.

Den nye 300X fås i to udgaver: Den almindelige i sort med 5 kuglelejer. Samt luksusudgaven “Pro”, der har yderligere et kugleleje samt en finish ud over det sædvanlige. Således er alle metaldelene forgyldt og håndtaget af ædeltræ. Endvidere er spolen af såkaldt “Trilobe” konstruktion, hvilket sikrer en lavere friktion og dermed marginalt længere kast.

Prisen for de to udgaver er henholdsvis kr. 599,- og kr. 899,-. Et sikkert hit for frankofile fiskere! Klik for et kig!

8. februar 2002

© Steen Ulnits

* Fiskere fusker fortfarende

Som tidligere omtalt på denne side har industrifiskerne på vestkysten endog meget svært ved at se forskel på sild og brisling. Så meget, at hele fjorten fiskebåde for nogen tid siden blev taget med ulovlige bifangster af sild under brislingefiskeri.

Nu er den så gal igen. Således havde samtlige de industrifiskere, der kom i havn i Esbjerg for nogle uger siden, ulovlige bifangster af sild i lasten. Fiskerikontrollen, som ugen før havde noteret sig flere ulovligheder, traf derfor beslutning om, at samtlige både skulle kontrolleres, når de kom i havn. Med det triste resultat, at samtlige fiskere blev taget i ulovlighederne, som nødvendigvis må være helt bevidste. I hvert fald ville en fiskeskipper i Esbjerg ikke indrømme over for en TV journalist, at han ikke kunne kende forskel på sild og brisling. Hvilket da heller ikke er spor svært.

De tolv fiskebåde, som blev taget på fersk gerning ved seneste kontrol, har alle fået inddraget deres licens til industrifiskeri i en måned. Hvilket for øvrigt er i fin overensstemmelse med EU’s nye beskyttelsesforanstaltninger, der netop har til hensigt at “grounde” fiskerne på landjorden, så de ikke kan bedrive deres ulovligheder til vands. Det er efterhånden gået op for politikerne, at man åbenbart ikke kan forhindre fiskerne i at svindle med fangsterne, når først de er i båden og på vandet.

Samtidig har politimesteren i Køge netop benyttet sig af sin ret til at forlænge forældelsesfristen fra fem til ti år for de fiskere i Rødvig, som i januar 1997 blev idømt historiens største bøder og konfiskationer for ulovlilgt fiskeri. De har siden da afdraget på gælden, som andrager flere hundrede tusinde kroner for de dømte, der naturligvis havde håbet på at slippe af krogen efter fem år.

Men nu mener politimesteren altså, at de skal fortsætte betalingen af bøder og konfiskation i yderligere fem år.

8. februar 2002

© Steen Ulnits

* IGFA skal bruge over 50 millioner kroner

Den amerikanske organisation IGFA (International Game Fish Association), der fra starten kun havde som formål at registrere rekordstore fisk fanget af sportsfiskere verden over, har udvidet sine aktiviteter kraftigt i de seneste år. Så meget, at organisationen nu skal bruge mere end 50 millioner kroner over de næste fem år for at kunne realisere sine planer.

De mange penge skal blandt andet gå til uddannelse af ikke mindst unge sportsfiskere, så de kan drive deres hobby på etisk og moralsk forsvarlig vis. Pengene skal ligeledes bruges til at udbygge det nuværende Hall of Fame and Museum i Florida, USA – et allerede ganske imponerende bygningsværk, som ingen turist bør snyde sig selv for.

En tredje meget stor post på budgettet er projekter til bevarelse af marine fiskebestande – til bekæmpelse af erhvervsfiskeriet, hvor det går for hårdt til værks. Hvilket er stort set overalt…

6. februar 2002

© Steen Ulnits

* Ribe Vesterå igen på private hænder

Det vakte genlyd over hele landet, da Ribe Sportsfiskerforening (RSF) for nogle år siden lejede fiskeretten ved Ribe Vesterå af erhvervsfisker Mikkelsen, som ifølge gamle og gulnede papirer har retten til fiskeri i åen fra Ribe by og til kammerslusen ved Vadehavet. Dette formedelst 375.000 kroner årligt – et beløb, der siden blev sat markant ned.

RSF’ prisværdige initiativ betød, at fiskere fra hele landet nu fik mulighed for at komme i nærkontakt med Vadehavets sølvblanke kæmper – det være sig laks eller havørreder, hvoraf nogle vejer over 10 kg. Mange af disse dejlige fisk har endt deres dage i engene langs Vesteråen, og mange fiskere har efterfølgende sendt RSF en venlig tanke.

Men nu denne epoke altså slut. Erhvervsfisker Mikkelsen har atter overtaget fiskeriet og udbyder det nu på årskortbasis til interesserede fiskere. Der vil maksimalt blive solgt 375 årskort til interesserede, der til gengæld kan glæde sig over, at der ikke vil blive fisket med garn i Vesteråen. I hvert fald ikke i 2002, idet Mikkelsen har aftalt med Fiskeridirektoratet, at han i år holder sine garn inde på land.

Fiskestrækningen er udvidet, så der nu er hele 15 km å at fiske på – fra begge bredder. Fra kammerslusen og helt op til Skibbroen inde i Ribe by. Alt i alt 30 km vand, som familien Mikkelsen har rådet over siden 1928.

Interesserede kan se nærmere på www.dagkort.dk, hvor såvel dagkort som årskort kan købes. RSF håber på igen engang at kunne leje fiskeretten ved Vesteråen. Indtil da opfordrer man til, at interesserede melder sig ind i RSF, der selv råder over 50-60 km fiskevand ved åens øvre løb.

6. februar 2002

© Steen Ulnits

* Grøn nedtur efter sparerunde

Det er ikke nemt at være “grøn” i disse sparedage, hvor intet råd eller nævn kan vide sig sikker for regeringens skarpe sparekniv. For sparerunden er ikke mindst gået ud over det gamle og nu opsplittede Miljø- og Energiministerium, der bød på et hav af styrelser, råd og nævn.

Således vil der blive sparet over en milliard kroner alene i miljøbistand til U-lande og Østeuropa. Hertil kommer så lukningen eller nedlæggelsen af en lang række grønne organisationer eller kraftige reduktioner af statens tilskud til sammes drift. Ikke mindst lukningen af det ekspertbesatte Naturrådet har vakt harme mange steder. – Hvem skal så tale naturens sag? lyder det.

Mest markant vil nok lukningen af Den Grønne Fond være, idet denne fond hvert år giver store tilskud til organisationer som Grøn Information, Danmarks Naturfredningsforening, Regnskovsgruppen Nepenthes, Levende Hav, Økologisk Råd og NOAH med mange flere. Disse organisationer vil alle komme til at mangle penge til deres arbejde.

Måske den danske natur går en hård tid i møde under den nye borgerlige regering, der indtil videre i hvert fald har vist viljen til at spare…

6. februar 2002

© Steen Ulnits

* Olieovervågning ineffektiv

Med sin overvågning af de danske favrvande lykkedes det i hele 2001 kun Flyvevåbnet at identificere syv skibe og tre boreplatforme som “potentielle oliesyndere”. Og kun i et enkelt af disse ti tilfælde lykkedes det at fælde en forurener – i form af udstedelsen af et beskedent “administrativt bødeforlæg”, som det så smukt hedder.

Forsvarets luftovervågning har flere gange været til debat i såvel politikerkredse som i dagbladene. Hver gang er der blevet stillet spørgsmålstegn ved det rimelige og rentable i at lade forsvaret stå for denne overvågning – når man nu opnår så få og små resultater, som tilfældet er. Det har således været på tale at udlicitere overvågningen til private flyselskaber, som kan flyve mere for de samme penge.

Måske den nye borgerlige regering vil gøre alvor af disse efterhånden flere år gamle overvejelser. Det hænger jo fint i tråd med den borgerlige tankegang.

6. februar 2002

© Steen Ulnits

* Irland giver sig

Som tidligere nævnt på denne side har Irland længe haft et blakket ry som storfanger af vilde atlanterhavslaks på vej fra opvækstområderne i det nordlige Atlanterhav til gydepladserne på det europæiske kontinent. Mellem 200.000 og 400.000 laks er således årligt gået i de 700 km drivgarn, som irske laksefiskere har haft stående ud for den irske vestkyst.

Nu ser det imidlertid ud til, at Irland har taget den internationale kritik til sig. I hvert fald har den irske fiskeriminister netop bebudet, at Irland fremover vil fastsætte kvoter for dette fiskeri, og at man vil begrænse antallet af garnlicenser tilsvarende.

Det utrættelige arbejde, som den islandsk baserede North Atlantic Salmon Fund (NASF) nu i flere år har udført med Orri Vigfusson i spidsen, begynder nu at give resultat.

6. februar 2002

© Steen Ulnits

* Vand og vadehavsdiger

Så kom den varslede storm, der gav mindelser om julestormen i 1999, men som ikke blev nær så kraftig eller ødelæggende. Således kunne man – trods vindstød på 25-30 meter i sekundet – nøjes med almindeligt alarmberedskab i det flade vadehavsområde. Fårene kom op på digerne og menneskene i værste fald ind på skolerne.

Stormen gav en vandstand, der var fire meter højere end normalt. Til daglig ligger forskellen mellem højvande og lavvande på to meter, hvilket jo er nok til at drukne i – specielt ved fuldmåne og springflod. Hvad vi jo har netop nu.

Interesserede kan læse mere om Vadehavet og de store åer, der munder ud her, i min bog “Jyllands bedste Fiskevande” på Gyldendal. Her findes et stort kapitel på 45 sider om netop dette spændende og anderledes område.

29. januar 2002

© Steen Ulnits

* Vand og vindmøller

Det kom bag på vindmølleindustrien, at regeringen nu havde fået vindmøller nok og derfor satte en stopper for yderligere udbygning af hjemlige vindmølleparker. Det blev ikke mindst vindmølleeksminister Svend Auken så fornærmet over, at han beskyldte regeringen for aftalebrud.

Men regeringen holdt stand, hvilket har betydet, at planlagte havmølleparker ved Læsø, Omø og Gedser nu bliver lagt i mølposen. Vindmølleindustrien raser naturligvis over stoppet for nye vindmølleparker, men den øvrige industri bakker regeringen op. Industrien fremfører, at hele 20% af det danske elforbrug nu kommer fra vindmøller og mindre kraftvarmeværker, der alle får tilskud via elregningen. En andel, som vil stige støt i de kommende år. Og energi, der ikke produceres i fri konkurrence.

Også ornitologerne er glade over stoppet for vindmøller, som hvert år dræber mange fugle. Og den danske vindmølleindustri klarer såmænd nok at fastholde sin imponerende markedsandel på verdensplan – 50% – alligevel. Men klynkes det skal der jo, når man er dansker…

29. januar 2002

© Steen Ulnits

* Limfjorden lider

I gamle dage var der fisk i Limfjorden – så mange, at adskillige fjordfiskere kunne leve af fiskeriet.

Det kan de ikke længere. I dag er fiskene væk – til dels erstattet af hyppige iltsvind og bundvendinger, som nu forekommer i op mod 40% af fjorden. Det er en fordobling i løbet af to årtier.

I gamle dage fangede man primært ål, ålekvabber, rødspætter og skrubber. Siden 1990 er dette fiskeri på det nærmeste ophørt, og det er næppe kun iltsvindet, der står bag. I selvsamme periode er der nemlig sket en markant fremgang for rovdyr og rovfugle i og omkring Limfjorden.

Denne fremgang gælder især sæler og skarver. Sælbestanden talte i 1977 omkring 200 eksemplarer – et tal, der i 1988 var vokset til 700 sæler. I 1999 talte bestanden ikke færre end 1.800 individer. Altså tæt på en ti-dobling i løbet af 25 år. Sælen æder 2-4 kg fisk om dagen, hvilket på årsbasis svarer til 1.-2.000 tons Limfjordsfisk årligt.

Noget tilsvarende gør sig gældende for skarven, der som bekendt blev totalfredet i 1986. Skarvbestanden ved Limfjorden er mere end ti-doblet i ti-året 1990-2000. I dag er der således mere end 20.000 skarver, som søger deres føde i Limfjorden. Og da hver voksen skarv daglig konsumerer op mod et halvt kg fisk, forbruger skarven alene omkring 10 tons fisk – hver dag.

En tredje prædator, som især gør indhug på Limfjordens mindre bundfisk, er strandkrabben, der har været i stærk fremgang i de senere år. Dette er dog ikke dokumenteret numerisk, men baserer sig udelukkende på udtalelser fra lokale fiskere.

Alt i alt tegner der sig et dystert billede af bundfiskenes betingelser i Limfjorden. I det seneste årti har stedse hyppigere iltsvind og bundvendinger sammen med mangedoblede bestande af sæler, skarver og krabber reduceret et engang produktivt fiskevand til noget nær ingenting…

Meget relevant er der netop kommet en ny bog om Limfjorden og dens fiskere op gennem tiderne på markedet. Det er skolelærer Jens Østergaard fra Valsted ved Nibe, der har barslet med bogen “Jægere og fiskere ved Limfjorden i 100 år”. En bog, hvis 175 sider blandt meget andet kan fortælle om dengang, en fisker i Louns Bredning daglig kunne fylde sine hyttefade med 300 pund friske skrubber – hvilket han kunne så sent som op til 1960’erne.

Bogen rundes meget passende af med følgende bredside fra den ligeledes nordjyske naturjournalist Jan Skriver:

“Vi lod frikadellen vinde over fladfiskefileten. Vi lod ålen i stikken. Vi lod kornet bølge, hvor ålegræsset skulle have svajet. Vi lod Limfjordens lunger klappe sammen. Vi lod en rig kultur af fiskere og fangstmænd dø ud.” Amen og citat slut.

28. januar 2002

© Steen Ulnits

* Mærkning af marsvin

Marsvinet – vor mindste tandhval – er ofte i vælten. Både i overfladen, hvor vi kan glæde os over at se den, og ved bunden, hvor den ofte drukner i et garn.

Der er blevet spekuleret meget i bestandens størrelse, og buddene har svinget meget gennem årene. En optælling i 1994 indikerede en bestandsstørrelse på 100.000 individer. Senere undersøgelser viste, at flere tusinde marsvin årligt drukner i fiskernes garn.

Man har til dato ikke haft et ret stort kendskab til marsvinet, dets biologi, udbredelse og antal. Det har moderne teknologi nu ændret afgørende på. Nu er det nemlig muligt at forsyne fangne marsvin med sendere, som løbende er i kontakt med satellitter i omløb 850 km oppe over os.

Marsvinene fanges i bundgarn, som i modsætning til de almindelige nedgarn ikke kvæler dem, men blot holder dem indespærret. Dyrene får monteret en satellit-sender i rygfinnen og slippes løs efter endt måling og vejning.

Herefter kan forskerne løbende følge de mærkede marsvin på deres færden i de danske farvande. Indtil videre er i alt 35 marsvin udstyret med sådanne sendere. Nogle af dem er sågar i stand til at registrere dybden sammen med positionen. Disse data sendes op til satellitten, som så transmitterer videre til internettet, hvor forskerne kan logge sig på og aflæse data.

Datatransmissionen kan kun finde sted, når marsvinet er oppe i overfladen for at ånde. Og transmission kan kun ske, så længe batteriet holder.

Indtil videre har de mærkede marsvin givet interessante oplysninger om dyrenes vandringer og dyk. Således har det vist sig, at enkelte marsvin har dykket i op til 200 meters dybde. Og at andre har vandret op mod 1.200 km i løbet af bare en måned!

I takt med, at senderne bliver billigere og bedre, kan vi se frem til at bedre kendskab til denne lille hval og dens levevis.

28. januar 2002

© Steen Ulnits

* Dårlig sæson ved Skjernå

Sølle 68 registrerede laks blev det til ved den vestjyske Skjernå i 2001. Det er blot en tredjedel af fangsterne fra året før, og det spekuleres der naturligvis en del over i Vestjylland. Mulige forklaringer har man dog:

For det første blev der ikke sat ret mange laks ud i 1997 og 1998, hvilket i sig selv skulle give en 2001 sæson under middel. Og for det andet er der jo blevet rodet og regeret i det store åløb, som netop er blevet retableret af store gravkøer og lagt tilbage i sit oprindelige løb på en stor del af det nederste stykke ud mod Ringkøbing Fjord.

Elektrofiskeri viste dog, at det ikke stod helt galt til med opgangen. Således lykkedes det at opfange over 100 laks til videre avl – laks, hvis afkom ikke kun skal bruges til udsætning i Skjernå, men også i andre vestjyske vandløb.

21. januar 2002

© Steen Ulnits

* Fantastisk sæson ved Gudenå

Gudenåen havde i grel modsætning til Skjernå en regulær rekordsæson i 2001, hvor lystfiskerne i foreningerne langs åen alene fangede op mod 2.000 laks! Hertil skal så lægges de mange ikke registrerede fisk, og hermed havde Gudenåen for alvor placeret sig blandt Europas bedste laksevandløb.

Et løst overslag indikerer, at Gudenåen efter 2001 er rykket op på en 10. plads på den europæiske rangstige. En placering, der med sikkerhed vil medføre et stærkt stigende rykind af såvel danske som udenlandske laksefiskere i den kommende sæson. Som så meget vel kan vise sig at blive helt anderledes end den forgangne. Sådan er charmen jo ved alt laksefiskeri: Det er totalt uforudsigeligt!

Størstedelen af laksene blev fanget på det øvre løb nær Langå og Bjerringbro, men mange blev dog også landet længere nedstrøms mod Randers.

21. januar 2002

© Steen Ulnits

* So-so sæson ved Karup Å

Karup Å, som er Danmarks ubestridte havørredå nummer et, havde en so-so sæson i 2001. I hvert fald blev der ikke fanget særligt mange eller særligt store fisk ved den smukt slngede og meget attraktive å. Sammenligner man med rekordsæsonen 1998, blev 2001 et særdeles pauvert år – uvist af hvilken årsag.

Sæsonen blev således ikke præget af mange havørreder, men til gengæld var snitvægten høj. Således kunne man i Herning-foreningen konstatere, at de ti største havørreder i snit vejede over 9 kg! Og at hele tre fisk var over 10 kg!!

Til alt held manglede der ikke havørreder i åen, da man elektrofiskede efter sæsonslut. Således lykkedes det af fange op mod 200 flotte havørreder på få timers fiskeri. Ingen kæmper, man mange fine fisk på op til 7-8 kg. Et sikkert tegn på, at fiskene ikke havde svigtet åen i år – kun fiskerne, hvoraf selv lokale ofte måtte gå mange gang uden at mærke det mindste.Men det er de fleste fiskere nu efterhånden vant til ved Karup Å, hvor man dog ofte ser fiskene røre på sig i aftenskumringen. Karup kæmperne er notorisk svær at fange.

Desværre viste det sig ved elfiskeri ved Karup Elværk, at opstemningen her stadig ikke tillader fiskene at passere uhindret igennem til de mange fine gydepladser længere opstrøms. Således fangede man hele 111 havørreder umiddelbart nedstrøms elværket.

21. januar 2002

© Steen Ulnits

* Nye fluerekorder

Mutton snapper er en af de helt hotte fisk for fluefiskeren, der har de lavvandede Florida “flats” som fiskevand. Flere betragter den sågar som sværere at overliste end permit.

Set i det lys kan jeg kun glæde mig over mit eget held, da jeg under fiskeri i Belize for en halv snes år siden krogede og landede et eksemplar på 3 pund – lidt ved et slumpetræf og under fiskeri efter bonefish. Men man har jo lov at være heldig engang imellem!

Det var også den kvindelige fluefisker Kris Slayton, som var ude efter årets første tarpon, da hun fiskede Sugarloaf Key en solrig dag i april måned. Hun brugte derfor svært klasse 12 grej, der ikke helt matchede den uventede modstander – en mutton snapper på 7,5 lbs. (3,4 kg). Heller ikke selv om hun kun havde en 12 lbs. (5,5 kg) spids på forfanget.

Key West i Florida var tilsvarende skuepladsen, da fluefiskeren Martin Arostegui krogede og landede en tigerhaj på 76 lbs. (34,5 kg) på en 12 lbs. (5,5 kg) forfangsspids. Hermed satte han en ny lineklasserekord for denne akrobatiske hajart.

Fangsten skete i februar måned, hvor de lavvandede flats ud for Key West er som blæst for tarpon og bonefish. Men hvor de til gengæld invaderes af store hajer og barracudaer. Det forlyder ikke, hvor lang tid fighten med den nye verdensrekord tog.

Det vides derimod, at det tog Tony Hedley en time og et kvarter at lande en stribet marlin på 97 lbs. (44 kg) på en 4 lbs. (1,8 kg) forfangsspids. Tony brugte en makrelimitation (!) til at lokke den nye verdensrekord, som han lige så godt kunne have mistet på den sytrådstynde line.

Man kan undre sig over eller lade sig forarge af det amerikanske rekordræseri, der udsætter fiskene for unødigt lange fights. Det reducerer fiskene chance for at overleve markant, hvis de skal genudsættes.

Den stribede marlin blev fanget ud for Cabo San Lucas på sydspidsen af den Californiske Halvø. Et hot spot for fluefiskere med saltvand i blodet.

Interesserede kan læse mere herom i min kommende bog “Fiskerejser til Fjerne Lande”, som udkommer på Gyldendal til foråret. Udgivelsesdatoen er sat til 30. marts.

14. januar 2002

© Steen Ulnits

* Ny fluerekord

Den amerikanske jurastuderende Jim Holland satte den 13. maj 2001 en ny verdensrekord for fluefanget tarpon ud for Homosassa i Florida, USA.. Fisken vejede 202,5 lbs., hvilket svarer til godt 91,9 kg.

Hermed slog han den tidligere verdensrekord på 187,6 lbs., som Brian O’Keefe satte den 9. april 1992 under fiskeri ud for Sherbrot Island i Sierra Leone, Afrika. Sidstnævnte sted fisker man i uklart vand, hvorimod der sight-fiskes i krystalklart vand i Florida. Til sammenligning vejede verdens største stangfangede tarpon 283 lbs. og 4 oz (128,6 kg). Den blev ligeledes taget ud for Sherbrot Island i Sirerra Leone, men på spin og i 1991.

Jim Holland er en af de meget priviligerede ungersvende, som har haft en velhavende og dedikeret fisker som far. En far, hvis fiskekammerater talte kapaciteter som Chuck Eager (“Mænd af den rette Støbning”), Gary Loomis (ham med Loomis-stængerne), Steve Rajeff (mange gange verdensmester i fluekast) og legenden Stu Apte. Den slags hjælper jo, hvis man vil i verden frem…

Fisken blev taget efter 6 dages resultatløst fiskeri i den verdensberømte Homosassa Bay, hvor nogle af verdens ubestridt største tarpon samles i maj-juni for at gyde. Og hvor verdens mest dedikerede tarpon-fluefiskere ligeledes samles for at efterstræbe en ny verdensrekord.

De vidste, at de havde kroget en stor tarpon, men som fighten trak ud, virkede fisken større og større. Men først da landingen var umiddelbart forestående, anede de, at en ny rekord var inden for rækkevidde. En længde på 85 tommer (2 meter og 16 cm) og en imponerende livvidde på hele 47 tommer (1 meter og 19 cm) indikerede en ny verdensrekord, og derfor blev fisken aflivet og bragt i land. Noget, man kun gør med mulige rekordfisk på disse breddegrader. Normalt genudsættes alle fisk.

Det var også startskuddet til en masse polemik i fiskebladene om det rimelige i at aflive så stor en fisk – blot fordi den var en mulig rekord og dermed en egobooster af format. Debatten kører stadig…

14. januar 2002

© Steen Ulnits

* Flere Samsø-kurser

På grund af en støt stigende efterspørgsel har vi til 2002 udvidet antallet af ugekurser i kystfluefiskeri efter havørred på Samsø – med Højskolen som udgangspunkt.

Det senest tilkomne kursus ligger i uge 23 og starter den 2. juni – et tidspunkt, hvor fiskedagene kan blive lange, hvis det er det, man vil, og hvor der er fine muligheder for at dyrke det spændende natfiskeri.

De hidtidige kurser har kun henvendt sig til begyndere. Nyt for 2002 er derfor to kurser for viderekomne. Der tænkes ikke mindst på de mange, der allerede har været på kursus, men som nu gerne vil lidt videre. Eller dem, der blot har fisket flue fra kysten i nogle år, men som ikke rigtig føler, at de får nok ud af det.

Interesserede kan læse mere på webadressen www.samso.com/hojskolen, hvor man også kan melde sig til. Det er en god idé at være tidligt ude. Flere har tidligere år måttet gå forgæves. Man kan også ringe på telefon 86 59 04 11 for at høre nærmere.

Kursusleder er som sædvanlig forstander Ole Kæmpe, der selv er fluefisker – og indfødt samsing. Underviser er Steen Ulnits, der tidligere har boet på Samsø, og som har mere end 25 års erfaring med netop kystfluefiskeri.

De endelige tidspunkter for årets kurser er som følger:

Kursus I for begyndere: 21.4.-27.4.2002
Kursus II for viderekomne: 12.5.-18.5.2002
Kursus III for viderekomne: 2.6.-8.6.-2002
Kursus IV for begyndere: 6.10.-12.10.2002

7. januar 2002

© Steen Ulnits

* Fortsat fosfat fra landbruget

Der har længe været rimeligt styr på byers og industriens udledning af fosfor til vandmiljøet – primært på grund af kostbare rensningsanlæg til behandling af spildevandet.

Men landbruget er der stadig ikke styr på. Det konkluderer Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i en ny rapport om fosforbelastningen af det danske vandmiljø. Heraf fremgår det, at udvaskningen af kvælstof fra markerne nu går den rigtige vej, omend der stadig er langt til målet. Rapporten viser desværre også, at der ikke er sket nogen reduktion i udvaskningen af fosfor siden 1989.

Derfor er landbruget nu også den største kilde til forurening med fosfor – lige som man længe har været og stadig er den helt store synder, når det gælder udvaskningen af kvælstof. Og hvor det i havet er kvælstof, der normalt er den begrænsende faktor for algevæksten, så er det i søerne fosfor, der er den begrænsende faktor.

7. januar 2002

© Steen Ulnits

* Flere og flere drukner

Søsportens Sikkerhedsråd har dårligt nyt at melde: Flere og flere drukner i de danske farvande.

Efter at vi havde en rekordlav sæson i 2000, er antallet af druknede i 2001 steget dramatisk. Så meget, at man allerede sidst på året kunne melde om 28 druknede – mod kun 14 i hele 2000. Den gode sommer får skylden for den store stigning, og man frygter nu, at slutspurten blandt havjægere og torskefiskere skal få tallet for 2001 endnu højere op.

7. januar 2002

© Steen Ulnits

* Uddød vandplante genoplivet

En krævende vandplante med det poetiske navn “Stor Najade” har længe været anset for uddød i danske søer – sandsynligvis på grund af en forringet vandkvalitet.

Nu er der imidlertid fundet en lyslevende udgave på bunden af Maribo Søndersø i Storstrøms Amt. Biologerne undrer sig over artens tilbagevenden, men hælder til den den forklaring, at det er søens fisk, der har “genoplivet” vandplanten. De mener således, at det er søens brasen, der har gravet gamle frø fri af bundslammet – frø, som så efterfølgende er spiret.

Under alle omstændigheder glæder man sig nu over, at vandet tilsyneladende igen er så rent i Maribo Søerne, at den store najade kan trives. Søerne er nemlig blevet biomanipuleret gennem flere år. Pudsigt nok er biomanipulationen primært gået ud over selvsamme brasen, der nu formodes at stå bag “genoplivningen”!

7. januar 2002

© Steen Ulnits

* Vindmøller i Vadehavet

Vinden går ganske vist frisk over Limfjordens vande, men mindst lige så megen blæst er der nu ofte over det lavvandede Vadehav længst i syd mod den tyske grænse. Og nu er den så gal igen. Den megen vind på disse kanter har nemlig fået flere til at tænke i vindkraft og anlæg af store vindmølleparker langt ude i Vadehavet.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har netop gjort indsigelse mod planer om at opføre 100 nye vindmøller i den hollandske del af Vadehavet. Indsigelsen går på de mange fugle, som findes i netop det område, møllerne planlægges opsat i. Indsigelsen påpeger også, at en tilladelse til at opstille vindmøller vil være i strid med en aftale, som vi har indgået med Tyskland og Holland ved en regeringskonference i 1997.

Vadehavet kan hurtigt gå hen og blive fyldt med vindmøller, hvis der først kommer gang i tilladelserne. Således har firmaer og sammenslutninger i Tyskland ansøgt om tilladelse til opstilling af ikke færre end 3.100 vindmøller i den tyske del af Vadehavet…

Miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) har endnu ikke taget stilling til DN’s indsigelse.

7. januar 2002

© Steen Ulnits

* Skov- og Naturstyrelsen i uføre

I det hele taget er der god gang i debatten i det syd- og sønderjyske. Således har Skov- og Naturstyrelsen måttet sende sine habitat-planer for Vidå og Brede Å ud til en tredje høring, hvilket er uhørt (!) og ikke sket før.

Lokalt er der stor modstand mod udpegelsen af de sårbare områder langs Vidå og Brede Å, hvor næsten 2.000 km vandløb er udpeget som særligt beskyttelsesværdige. I juni væltede protesterne ind fra sønderjyske landmænd, som frygtede og stadig frygter konsekvenserne af en endelig udpegelse. De mange protester fik Skov- og Naturstyrelsen til at udsende et nyt forslag – denne gang kun omfattende 200 km vandløb!

Det nye forslag medførte i oktober endnu en bølge af protester fra lokalbefolkningen, og i december meddelte den nye miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) derfor, at habitat-planerne skal ud i en ny og tredje høringsfase.

Nu skal det så blive spændende at se, om EU vil acceptere de danske habitat-planer, som efterhånden er barberet ned til noget nær det rene ingenting.

7. januar 2002

© Steen Ulnits

* Fisketegnet svigtes yderligere

Af et notat fra Fiskeridirektoratet til alle landets fiskeriinspektorater fremgår det, at der pr. 10. december i år var indkommet kr. 624.086,19 mindre fra det obligatoriske fisketegn end på samme tidspunkt sidste år. Kr. 20.336.197,24 mod kr. 20.960.283,43 året før.

Af selvsamme notat fremgår videre, at der pr. 10. december i år var indkommet kr. 272.886,27 mere fra fritidsfiskernes garnlicens end på samme tidspunkt sidste år. Kr. 6.851.086,23 mod kr. 6.578.199,96 året før.

Af et notat fra Fiskeridirektoratet til alle landets fiskeriinspektorater fremgik det, at der pr. 8. oktober i år var indkommet kr. 509.918,25 mindre fra det obligatoriske fisketegn end på samme tidspunkt sidste år. Kr. 18.244.908,18 mod kr. 18.754.826,43 året før.

Af selvsamme notat fremgik det videre, at der pr. 8. oktober i år var indkommet kr. 177.211,27 mere fra fritidsfiskernes garnlicens end på samme tidspunkt sidste år. Kr. 6.663.586,23 mod kr. 6.486.374,96 året før.

Efterårets tendens er altså forstærket yderligere her sidst på året. Tydeligvis er opbakningen til fisketegnet svigtende – muligvis på grund af den megen debat om det rimelige i, at flere og flere millioner af fisketegnemidlerne går til forskerlønninger i stedet for fiskepleje.

Noget er rivende galt, og man må håbe, at den nye minister vil gribe ind og få tingene sat på plads igen, inden det er for sent.

31. december 2001

© Steen Ulnits

* Musholm og ministeren

Den nye miljøminister Hans Chr. Schmidt er nu gået aktivt ind i sagen om Musholm Lax, der har ønsket at udvide produktionen – og dermed også forureningen af Storebælt. Musholm Lax er allerede den største enkeltforurener af Storebælt, og det har ministeren tilsyneladende ment var tilstrækkeligt.

Vestsjællands Amtsråd havde ellers indstillet, at Musholm Lax kunne udvide produktionen og øge forureningen med 100 tons kvælstof indtil 2006. Ministeren har ladet Miljøministeriet informere amtsrådet om, at han “kun” vil tillade det halve, nemlig 50 tons kvælstof…

Mysteriet om Musholm fortsætter med garanti i årene fremover. – Stay tuned!

31. december 2001

© Steen Ulnits

* 2001 næstvarmeste år nogensinde…

Jordens temperatur stiger fortsat. 2001 bliver med stor sandsynlighed det næstvarmeste år, der nogensinde er registreret i de 150 år, forskerne har taget Jordens temperatur. 1998 er stadig indehaver af den absolutte varmerekord.

Forskerne ved Danmarks Meterologiske Institut (DMI) mener, at vi her i Danmark primært vil få problemer i form af stigende og mere voldsomme nedbørsmængder. Det vil i sidste ende betyde større udvaskning af næringssalte fra landbruget, hvilket igen vil have en negativ effekt på vandmiljøet. I det hele taget vil vejret blive mere voldsomt i takt med den globale opvarmning. Udsvingene i temperatur vil blive større, og storme vil optræde hyppigere end hidtil.

Jorden har nu haft en periode på godt 10.000 år med nogenlunde stabilt klima – siden ophør af den sidste istid. Nu har klimaet ændret sig radikalt på blot 100 år, og det kommer vi givet til at mærke meget mere til i fremtiden. Forskerne på DMI regner således med, at temperaturen på verdensplan vil stige med op mod 5-6 grader i de kommende 100 år.

Interesserede kan læse mere om drivhuseffekten i en stor artikel under “Fiskeribiologi”.

31. december 2001

© Steen Ulnits