Aktuelt 1. kvartal 2010

Contents
  1. Overgaard under målet
  2. Den nye fødevareminister i modvind
  3. Dansk økohvede til dansk økobrød!
  4. 44 millioner i uberettiget EU-støtte
  5. 2.000 landmænd skal tilbagebetale EU-støtte
  6. Cepos købt af amerikanske olieinteresser
  7. Steen Gade ind i vindmøllesagen
  8. Grønland: 57 nye fiskearter fundet
  9. Tyvagtig kaskelothval filmet
  10. Hajmalle på rov i Nordsjælland
  11. Venstre: Vandplanerne er urealistiske
  12. Bekymring ved Limfjorden – ikke for…
  13. Tidligere miljøminister: OK at dyrke energiafgrøder…
  14. Landbrugsformand: OK at brænde kornet af…
  15. Svinestanken stiger
  16. Rødlistede tun må sejle deres egen sø
  17. Skærpede krav til landmænd
  18. Én milliard mere til landbruget…
  19. Tidligere miljøminister ikke savnet
  20. Ny miljøminister: Fra madpakker til miljø
  21. CUBA revisited!
  22. Stadigt større landbrugsmaskiner…
  23. SF: Gravtale over landbrugslov
  24. S: Træk i håndbremsen!
  25. Regionerne vil overtage miljøkontrollen
  26. Fiskerikontrollen i Sønderborg igen-igen
  27. Fossilfund afslører havmonster på 16 meter!
  28. Gylletankene er fyldt op til randen
  29. New Zealand: Nej tak til industri-landbrug
  30. Danskerne er imod storlandbrug
  31. Gigantgopler sænker fiskekutter
  32. Strafbart at hugge et hul i isen uden tilladelse
  33. Skærpede sanktioner mod oppløjning af naturområder
  34. Vandværker køber landbrugsjord
  35. Penge for ikke at forurene…
  36. Fluefisker-weekend i Randers
  37. Græs er guf for klimaet
  38. Igen misbrug af afgiftsfri diesel
  39. Kommunerne vil selv uddele miljøbøder
  40. Vandmiljøplan III uden virkning
  41. Brasilien: Godt nyt på klimafronten
  42. Så er der vand på Månen!
  43. Down under goes under…
  44. USA: Baghjul til Bush

* Overgaard under målet

20.000 tons gipsaffald er siden 2005 blevet deponeret ulovligt på Overgaards marker helt ud til Mariager Fjord. For øvrigt sammen med utallige tons offentligt kloakslam fra rensningsanlæg landet over. Godset har fået penge for at modtage det hele og pløje det ned i deres i forvejen hårdt gødskede kornmarker – med det resultat, at Overgaard i dag er en af de suverænt største forurenere af Mariager Fjord med kvælstof – udvasket fra de inddæmmede marker.

Gipsaffaldet kommer fra det prisbelønnede (?) firma “Gips Recycling”, der betegner affaldet som “helt ufarligt”. Enhver kan ved selvsyn konstatere, at det næppe holder i retten. Det hvide gipsaffald er således fyldt med rester af plast og glasfiber, som i hvert fald ikke er noget uskadeligt “kalktilskud” til den magre jord. Glasfiber indeholder epoxy i hærderen, og epoxy er aldeles giftigt. For blot at nævne lidt af indholdet. Og man behøver ikke lede for at finde de nævnte sager. De ligger fuldt synlige og i god mængde.

Randers Kommune tøver imidlertid med at politianmelde Overgaard, indtil man har fået analyseret prøver af affaldet. Trods den kendsgerning, at godset aldrig har fået tilladelse til deponeringen.

Jeg er selv tidligere to gange blevet bortvist fra Overgaards private, kilometerlange og snorlige veje, når jeg ville ned til fjorden for at fiske uden for dæmningerne. Her kan man kaste lige ud i sejlrenden og komme i kontakt med de mange havørreder, der trækker ind og ud af fjorden – fra eller til Kastbjerg og Villestrup Åer.

Dengang troede jeg blot, at emsige skovarbejdere ville håndhæve den private ejendomsret for den rige godsejer Brask Thomsen, som købte Overgaard tilbage i 1984. I dag kan jeg forestille mig, at de allerede dengang ikke havde rent mel i posen – siden man nu ikke måtte færdes på de øde markveje herude, hvor Mariager Fjord møder Kattegat…

Miljøkontrollen forsvandt som frygtet og forventet med amterne, der havde det overordnede miljøtilsyn og den fornødne kompetance på området. I dag ligger tilsynet hos kommunerne, der hverken har tid, kompetance eller penge til at føre den fornødne kontrol. Det har regeringen effektivt sørget for. De meterhøje og tonstunge bunker af affald er ellers svære at overse…

Danmarks 16 amter blev oprettet i 1970 og nedlagt igen i 2006 – erstattet af 98 storkommuner og 5 nye regioner. Siden da og med den nuværende regerings stiltiende velsignelse har der været frit slav for landbrug og industri til svineri af den slags, som vi nu ser afsløret på Overgaard.

Men der er penge i skidtet. Ifølge dagspressen har Overgaard modtaget kr. 135,- pr tons gipsaffald, som er modtaget til deponering og nedgravning i kornmarkerne. Små 3 millioner kroner har Overgaard således modtaget for at grave gips, plast og glasfiber ned i godsets inddæmmede jorder helt ned til landets smukkeste fjord.

Gaar den, så går den. Men den gik altså ikke – længere…

Randers, 23. marts 2010

Steen Ulnits

* Den nye fødevareminister i modvind

Vor nye fødevareminister Henrik Høeg er selv en aktiv landmand. Det anslås således, at fødevareministeren modtager i omegnen af en halv millioner kroner i årlig landbrugsstøtte fra EU. Naturligvis oven i sin millionstore ministerløn.

Dette gør ham i følge flere folketingsmedlemmer på venstrefløjen inhabil som netop fødevareminister. Noget, statsministeren naturligvis ikke er enig i. Men der er næppe tvivl om, at Henrik Høeg nok skal varetage netop fødevareproducenternes interesser…

Det er noget mere tvivlsomt, om han så også vil eller magter at varetage forbrugernes interesser. I hvert fald har statsministeren allerede nu måttet irettesætte sin nye fødevareminster og sige, at det ikke er heldigt, når en minister optræder i reklamer for private virksomheder.

Senest har Henrik Høegh således optrådt i flere reklamer for – af alle – supermarkedskæden Super Best. Netop Super Best gjorde sig for nylig bemærket for gennemgribende svindel med både for gammel fiskefars og sammenblanding af fars fra lam og gris. Men måske det harmonerer fint med ministerens egen hang til rød salami, som han for nylig har udtalt til pressen?

Henrik Høegh dokumenterede – som noget af det første, han overhovedet gjorde – for åben skærm, at han ikke kan se forskel på en laks og en torsk. Meget betryggende, når vi har med en fødevareminister at gøre.

– Måske han heller ikke kan se forskel på lam og gris, ko eller so? Og derfor ikke havde problemer med at reklamere for Super Best?

Svaret blæser i vinden…

Randers, 23. marts 2010

Steen Ulnits

* Dansk økohvede til dansk økobrød!

På det seneste har det konventionelle danske industrilandbrug klaget over, at de ikke med en reduceret kvælstofgødning kan producere hvede, som er godt nok til bagning af brød.

Industrilandmændene påpeger, at danske bagerier allerede nu må importere op mod to tredjedele af deres hvede fra udlandet for at få tilstrækkelig kvalitet. For bare få år siden kunne vi selv levere de samme to tredjedele. Årsagen ligger i, at landmændene ikke længere må gøde løs, men nu også skal fokusere på den skadelige udvaskning af kvælstof til vandmiljøet.

Økologisk Landsforening mener imidlertid, at det sagtens kan lade sig gøre at dyrke hvede af høj bagekvalitet i Danmark – og samtidig skåne miljøet. Det kræver blot et bedre landmandskab end nu – og økologisk drift af produktionen:

“Det hele er et spørgsmål om det rigtige sædskifte og de rigtige sorter. Problemet opstår, når man dyrker hvede på den samme mark år efter år, for så er man nødt til at gøde mere og mere for at holde de høje udbytter,” siger Anders Lund, formand for Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening.

Ifølge ham er fokus i hele kæden lige fra sortsudvikling over landmandens mark til møllerne og brødfabrikkerne lagt for meget på kvantitet.

“I stedet bør man have fokus på kvaliteten. Sædskifte giver bedre kvalitet og det samme gør forskellige hvedesorter, som ikke kun er fremavlet til at levere store udbytter, men også en god bagekvalitet. Men udviklingen af de sorter står stille, når hele kæden kun fokuserer på kvantitet,” siger Anders Lund.

Han peger på, at de økologiske planteavlere har kvalitetskorn på lager, som møller og brødfabrikker hellere end gerne må købe, så de er fri for at køre til Tyskland eller længere væk efter det.

“Hvis møller og brødfabrikker får øjnene op for det store potentiale og uudnyttede marked for økologisk kvalitetsbrød i detailhandlen, så kan vi levere det korn, der skal til. Vi savner dem som aktive medspillere i at produktudvikle nye spændende, økologiske kvalitetsbrød til forbrugerne,” siger Anders Lund i en pressemeddelelse.

Randers, 23. marts 2010

Steen Ulnits

* 44 millioner i uberettiget EU-støtte

De danske myndigheder får nu en regning på lidt over 44 mio. kr. fra Bruxelles. For EU kradser sin landbrugsstøtte ind igen, hvis medlemslandene sjusker med kontrollen af midlerne, og det har desværre været tilfældet.

Dermed er Danmark næsten på niveau med Tyskland, der skal betale lidt over 50 mio. kr. Men landenes størrelser taget i betragtning er vi flere gange dygtigere end tyskerne til at få udbetalt uberettiget landbrugsstøtte. Vores anden EU-nabo, Sverige, kan nøjes med en regning på 27 mio. kr.

Vi ligger dog i den gode ende, hvad svindel med landbrugsstøtten angår. En række andre medlemslande hænger på væsentligt større regninger. Polen og Spanien indtager anden- og tredjepladsen med regninger på henholdsvis 690 og 356 mio. kr.

På en suveræn førsteplads ligger grækerne, der i forvejen balancerer på fallittens rand. EU kræver, at Grækenland betaler, hvad der svarer til 930 mio. kr. tilbage, fordi de blandt andet ikke har kontrolleret støtten til bomuldproducenter tilstrækkeligt. 

Randers, 23. marts 2010

Steen Ulnits

* 2.000 landmænd skal tilbagebetale EU-støtte

Et par tusinde danske landmænd og andre jordejere har tilsyneladende fået landbrugsstøtte fra EU, som de ikke er berettiget til.

Nye foto taget fra fly har afsløret, at arealer, som har fået EU-støtte, ikke har været støtteberettiget, fordi de ikke er landbrugsarealer, men derimod dækket af blandt andet søer, skove eller bygninger. Det skriver Jyllands-Posten.

Derfor skal Fødevareministeriet nu kontrollere godt 2.000 ansøgninger for fejlagtig udbetaling af landbrugsstøtte efter det såkaldte markbloksystem.

“Det indebærer, at der i 2005 i et vist omfang er tildelt betalingsrettigheder og udbetalt støtte for et for stort areal og som følge deraf i de efterfølgende år er udbetalt støtte på et forkert grundlag. Fødevareerhverv har indledt et arbejde med at genberegne cirka 2.000 ansøgninger om udbetaling af landbrugsstøtte,” skriver Rigsrevisionen i et notat om revisionen af EU-midler, der blev offentliggjort for nylig.

I Fødevareerhverv, der administrerer de danske udbetalinger af EUs landbrugsstøtte, oplyser direktør Arent B. Josefsen, at de godt 2.000 støttemodtagere i nær fremtid får et høringsbrev, hvor de bliver bedt om at forklare sig.

Randers, 19. marts 2010

Steen Ulnits

* Cepos købt af amerikanske olieinteresser

Det var den magtfulde amerikanske kul- og olieindustri, der bestilte og betalte den liberale tænketank Cepos’ kritiske rapport om dansk vindkraft, skriver ing.dk. Rapporten fra september 2009 hævder, at den danske vindmøllemodel ikke fungerer og ikke hænger sammen økonomisk. Cepos rejste rundt med budskabet i USA, hvor rapporten angiveligt blev godt modtaget.

Herhjemme har 14 energieksperter og forskere fra universiteterne imidlertid stemplet rapportens beregninger som misvisende og ukorrekte.

Nu viser det sig så – ifølge Ingeniørens Netavis – at Cepos fik pengene til rapporten fra Institute for Energy Research (IER), som er tænketank for USA’s kul- og olielobby. Cepos-direktør Martin Ågerup bekræfter over for ing.dk, at rapporten er bestilt og betalt af IER. Men han er ikke klar over, hvor IER får sine penge fra.

“Jeg ved ikke, hvem der støtter dem. Det interesserer ikke mig. De kontakter mig, og så laver vi rapporten,” siger Martin Ågerup. Der åbenbart er den eneste, som ikke ved, hvor pengene kommer fra. Men som ingen betænkeligheder overhovedet havde ved at modtage dem…

Socialdemokraternes miljø- og klimaordfører, Mette Gjerskov, kalder det i en kommentar urovækkende, at Cepos betales af USA’s olieindustri for at lave “en underlødig undersøgelse” af den danske vindmølleindsats.

“Det tenderer jo landsskadelig virksomhed, når Cepos rejser rundt i USA med falske påstande om vindmøller og på den måde skader den danske vindmølleeksport,” siger hun.

Energiminister Lykke Friis (V) har i et svar til Folketinget taget afstand fra Cepos-rapporten. Den giver et fortegnet billede af vindkraften, mener ministeren. Hun afstår dog fra at vurdere, om den liberale tænketank Cepos har skadet danske eksportinteresser.

Randers, 19. marts 2010

Steen Ulnits

* Steen Gade ind i vindmøllesagen

Formanden for Folketingets miljøudvalg, Steen Gade (SF), fremskynder nu sagen om testcenteret for vindmøller i Østerild Klitplantage i Nordthy.

Egentlig skal Folketingets miljøudvalg først gå ind i sagen ved den formelle førstebehandling af lovforslaget, men formanden har allerede nu indsamlet kritik fra lodsejere og organisationer, som er utilfredse med placeringen.

“Det er et af de største indgreb i naturen herhjemme i årtier, så det er vigtigt, at det får en grundig behandling,” siger Steen Gade til DR Midt&Vest. Regeringen foreslår, at testcentret skal ligge midt i et stort fredskovområde, hvilket har vakt harme i det nordjyske. For at få plads til de 250 meter høje havvindmøller (inde på land!) skal et fredskovområde på 12 kvadratkilometer fældes.

De lokale beboere protesterer over, at det skal ske i umiddelbar nærhed af den nye Nationalpark Thy. Dels fordi de naturligvis er glade for den nuværende skov, og dels fordi de store vindmøller vil kunne ses på 50 km’s afstand!

Danmarks Naturfredningsforening protesterer ligeledes og foreslår, at man i stedet inddrager allerede anvendte landbrugsområder, som alligevel er ruineret, hvad dyr og planter angår. Ringkøbing Skjern kommune har meldt ud, at de gerne lægger jord til. De har alligevel allerede en masse mindre vindmøller.

Den idé huer imidlertid ikke Venstre bønderne. Vor nye miljøminister Karen Ellemann har i hvert fald meldt ud, at hun gerne hører andre forslag, men at ingen endnu har kunnet matche Thy.

Randers, 19. marts 2010

Steen Ulnits

* Grønland: 57 nye fiskearter fundet

Øget fiskeri på dybt vand kombineret med stigende havtemperaturer er formentlig årsag til, at Grønland kan glæde sig over en stribe nye fiskearter.

Siden den sidste optælling i 1992 er hele 57 arter kommet til. Det viser en ny opgørelse foretaget af fiskekurator Peter Rask Møller fra Zoologisk Museum i København i samarbejde med danske og grønlandske forskere. Dermed er der nu i alt 269 kendte fiskearter i grønlandske farvande.

Mange af de nye fisk er formentligt trukket nordpå pga. global opvarmning.

“Vi er forsigtige med at annoncere, at de mange nye arter skyldes klimaændringer, men der er dog cirka fem nye arter, som sandsynligvis er kommet til på grund af øgede temperaturer. Det drejer sig om laksesild, hvilling, blåkæft, havtaske og snippe – alle arter der også forekommer i danske farvande,” siger Peter Rask Møller i en pressemeddelelse.

De 57 nye grønlandske fiskearter er “nye” på forskellige måder. De 47 af arterne er kendte arter på verdensplan, men er nye i grønlandske farvande. Til gengæld er 10 arter fuldstændig nye og ikke tidligere beskrevet af videnskaben.

Kun fem af arterne er arktiske – det vil sige, at de kun forekommer i det kolde vand nord for de undersøiske højderygge, der løber mellem Canada og Grønland og Grønland og Island. Resten er arter, der trives bedst i lidt lunere vand.

Langt de fleste nye arter er dybhavsfisk, der lever fra omkring 400 meters dybde og nedefter. De gælder for eksempel to nye hajarter islandsk kattehaj og portugisisk fløjlshaj. Årsagen til, at disse arter dukker op nu, kan skyldes øget dybhavsfiskeri foretaget af både forskningsskibe og erhvervsfiskere.

Peter Rask Møller tør ikke spå om, hvorvidt de nye arter vil bide sig fast og med tiden blive talrige nok til, at de kan befiskes.

Randers, 12. marts 2010

Steen Ulnits

* Tyvagtig kaskelothval filmet

I årevis har erhvervsfiskere i Alaska beklaget sig over, at hvalerne stjæler deres fiskefangst. Men det endelige bevis manglede. Et hold af forskere monterede derfor et videokamera på en fiskeline, der blev lagt ud med agnede kroge.

Og der var bid med det samme! Kameraet fangede nemlig hurtigt en stor kaskelothval på fersk gerning i at stjæle fisk fra kroglinen. Det er de første optagelser nogensinde af en kaskelothval, der spiser i den fri natur.

Videoen viser blandt andet, hvordan hvalen sporer sig ind på byttet ved hjælp af sonar, og hvordan den formår at ruske fisken fri fra linen uden at efterlade nogen spor i form af bidemærker.

De er ikke dumme, de hvaler, og fiskene skal være dem vel undt!

Randers, 12. marts 2010

Steen Ulnits

* Hajmalle på rov i Nordsjælland

Det viser sig nu, at en opdrættet hajmalle fra Sydøstasien er ved at fjerne levebrødet fra nordsjællandske erhvervsfiskere.

Hajmallen, med det latinske fornavn Pangasius, sælges blandt andet i supermarkeder som fiskefileter til meget få penge, og det er med til at presse prisen for dansk fangede rødspætter og skrubber

Danske Fiskeres Producent Organisation (PO) har foretaget en laboratorieanalyse af hajmallen:

– Den bliver importeret i stor stil til Europa, selv om undersøgelsen konkluderer, at fisken er væsentlig ringere end dem, vi fanger i vores danske farvande, understreger formand for PO, Kurt Madsen.

Undersøgelsen viser, at Pangasius i halvdelen af prøverne havde en bismag af klor, indeholder 24 procent færre af de sunde omega-3 fedtsyrer, og at 40 procent af de testede fisk indeholdt spor af den potentielt dødbringende virus Listeria moncytogenes, hvilket ingen af de testede rødspætter havde spor af.

I supermarkedskæden Coop kender Informationsdirektør Jens Juul Nielsen intet til laboratorietesten. Han kan i stedet glæde sig over en udvikling i salget af den opdrættede hajmalle, som er eksploderet det seneste år.

– Det er den frosne fisk, som har den største vækst i vores butikker, og det er en udvikling, som ikke ser ud til at stoppe, siger han om salget.

I Hundested har erhvervsfisker og formand for Hundested Havn Børge Larsen efter mange års kamp endelig måtte sande, at det ikke længere nytter at kæmpe mod den asiatiske hajmalle. Han er i stedet gået over til at fiske muslinger for en jysk fabrik.

– Det blev for meget at arbejde 12-14 timer om dagen uden at tjene penge, lyder forklaringen fra formanden, der har set et fald i prisen for rødspætter på cirka 30 procent det seneste års tid.

Randers, 12. marts 2010

Steen Ulnits

* Venstre: Vandplanerne er urealistiske

En hel stribe medlemmer af Venstres egen folketingsgruppe rejser nu en stærk kritik af de vandplaner, som miljøministeren har sendt i høring.

Blandt kritikerne er Jens Vibjerg, Henrik Høegh, Jens Kirk og Tina Nedergaard, som i følge Altinget alle har store betænkeligheder ved vandplanernes foreslåede virkemidler – ikke mindst når det gælder forslaget om kvælstofkvoter. De mener, virkemidlerne er forkerte og at de vil skade landbruget.

“Derfor skal vi finde nogle virkemidler, som både tilgodeser landbruget og begrænser udvaskningen af kvælstof,” siger bl.a. Jens Vibjerg til netavisen.

En anden kritiker er Venstres tidligere fødevareordfører og nuværende fødevareminister Henrik Høegh. Han er stærkt kritisk overfor vandplanernes oplæg til, at halvdelen af den målsatte reduktion af kvælstofudvaskningen på i alt 19.000 tons om året skal ske ved hjælp af kvælstofkvoter.

“Det er helt urealistisk at gennemføre vandplanerne på den måde, som det nu er beskrevet. I nogle områder vil det totalt dræbe planteproduktionen. Derfor må vi finde andre virkemidler til at reducere kvælstof-udvaskningen,” siger Henrik Høegh. Han peger overfor Altinget peger på, at vådområder og energipil skal erstatte kvote-systemet som virkemidler. Genialt – når landbruget netop har pløjet en stor del af tidligere braklagte vådområder op for at dyrke dem igen…

Også Jens Kirk (V) afviser, at kvotemodellen kan bruges.

“Landbruget har ikke råd. Der er for lidt vækst i planerne, og der er jo ikke en eneste landmand, som i øjeblikket har en krone på kontoen,” siger han til Altinget.

Han mener desuden, at afregningspriserne på biomasse skal forhøjes, så det bliver mere attraktivt at dyrke energi-afgrøder.

Randers, 8. marts 2010

Steen Ulnits

* Bekymring ved Limfjorden – ikke for…

Vandplanerne stiller forskellige krav til de forskellige vandoplande. Et af de steder, der stilles størst krav til, er Limfjordsområdet, hvor udvaskningen af kvælstof skal reduceres med 46 procent.

Det fik i sidste uge i Altinget flere borgmestre til at slå alarm. De frygter, at kravene vil gøre det umuligt at drive landbrug omkring Limfjorden.

Samme bekymring har Venstres finansordfører, Tina Nedergaard, der er valgt i Nordjylland.

“Det ser meget voldsomt i Nordjylland. Men planerne er kun i høring, og jeg har vanskeligt ved at forestille mig, at det bliver gennemført, som det ligger,” siger hun.

Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, understreger, at vandplanerne netop skal i høring, for at man kan tage højde for indvendinger fra kommuner, landbrug og andre parter.

“Viser det sig, at man ved Limfjorden eller på Fyn ikke kan drive landbrug, så er det en interessant tilbagemelding, som vi må diskutere, for det er meningen, at man fortsat skal kunne drive landbrug på konkurrencedygtige vilkår,” siger han til Altinget.

Han understreger, at målet om at reducere 19.000 tons kvælstof om året står fast, men at virkemidlerne kan diskuteres. Det gælder også kvælstof-kvotesystemet.

Regeringen har således ingen planer om at redde Limfjorden fra kvælningsdøden – hvis det på nogen måde kan genere landbruget…

Randers, 8. marts 2010

Steen Ulnits

* Tidligere miljøminister: OK at dyrke energiafgrøder…

I dag er de decentrale kraftvarmeværker forpligtede til at aftage naturgas, men står det til tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen, skal den regel snart ændres. Det er nemlig kun er et spørgsmål om tid, inden Danmark er løbet tør for naturgas i Nordsøen.

“Her er det oplagt at give bedre forhold til biomasse. Det kan både gøre den lokale kraftvarmeproduktion mere klimavenlig, og det kan forbedre økonomien på værkerne og hos de skovejere eller landmænd, der leverer biomassen,” sagde den tidligere miljøminister til Berlingske Tidende.

Derfor vil Troels Lund Poulsen foreslå en ophævelse af aftagerpligten for naturgas, når de indledende forhandlinger til det nye energiforlig starter.
Hans forslag bliver hilst velkomment hos Dansk Fjernvarme, der organiserer de danske kraftvarmeværker.

“Det er klart, at hvis man løser de decentrale kraftvarmeværker fra deres aftagerpligt, så vil det gøre systemet mere fleksibelt, og man vil kunne udbrede brugen af biomasse,” siger direktøren i Dansk Fjernvarme, Jørgen G. Jørgensen.

Han vurderer, at omkring 100 helt små kraftvarmeværker vil have gavn af et sådant tiltag, men at det vil tage en længere årrække, før alle de decentrale kraftvarmeværker er klar til at fyre med biomasse.

Randers, 8. marts 2010

Steen Ulnits

* Landbrugsformand: OK at brænde kornet af…

De lave kornpriser gør, at mange anvender korn som brændsel i stedet for til fødevarer, og det ser Formanden for Dansk Planteproduktion, Torben Hansen, ikke noget problem i:

“Det er paradoksalt, at mange tager afstand fra at fyre med korn, mens det anses for at være helt i orden at anvende store arealer af skov eller energipil, som også afbrændes,” siger han til Jyllands-Posten.

Det koster med den nuværende kornpris kun to kroner at erstatte en liter olie, og det er så billigt, at Torben Hansen mener, at det bedre kan betale sig at fyre med kornet end at købe fyringsolie. Og over for Jyllands-Posten afviser han, at landbruget har bevæget sig ud på et etisk skråplan.

“Realiteten er, at overskudsproduktionen i vores del af verden alligevel ikke ender hos de sultende. Det, der virkelig kan hjælpe u-landene, er højere priser på landbrugsvarer. Det ville gøre det lønsomt at investere i udviklingen af ulandenes landbrug,” siger han.

Han bakkes op af international chef i Folkekirkens Nødhjælp, Christian Friis Bach, i Jyllands-Posten:

“I forhold til klimaproblemerne er det en udmærket løsning, og det forværrer ikke problemerne for de sultende i ulandene. Når prisen er lav, er det bedre at bruge kornet som brændsel end at sende det til Afrika,” siger han.

Christian Friis Bach henviser til 1990erne, hvor en stor del af den vestlige verdens overskudsproduktion blev sendt til Afrika. Det var med til at smadre den lokale landbrugsproduktion og ødelagde mulighederne for, at Afrikas landbrug udviklede sig.

“Hvis vi vil hjælpe de sultende i ulandene, skal vi støtte udviklingen af deres eget landbrug. Det korn, der skal spises i Afrika, skal produceres i Afrika,” fastslår han.

Christian Friis Bach mener, at der er stor potentiale for at øge landbrugsproduktionen i Afrika. I dag er kornudbyttet 1,5 ton pr. hektar, mens potentialet er seks til syv ton.

Randers, 8. marts 2010

Steen Ulnits

* Svinestanken stiger

Stanken fra produktionen af mange millioner danske slagtesvin bliver endnu værre for naboerne på landet med nye lovforslag, der baner vej for endnu større svinefarme. Det mener Det Økologiske Råd.

I et brev til tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen (V) opfordrer rådet ministeren til at komme beboerne på landet til hjælp.

“Naboer til svinefarme lever allerede i dag med voldsomme lugtgener, der tit langt overskrider lugtgenegrænserne,” siger Hans Nielsen, landbrugspolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd.

Rådet mener, at lugten forværres af bl.a. kommende ændringer af landbrugsloven, der både ophæver bopælspligten for landmanden og fjerner loftet på 500 dyreenheder per ejendom.

“Det giver mange flere dyr og flere lugtgener. Samtidig er der mindre motivation til at forbedre stanken, når landmand og familie ikke mere selv bor på gården, men hvor gården ejes af et investeringsselskab,” siger Hans Nielsen.

Formanden for Danske Svineproducenter, Henrik Mortensen, kalder det ikke overraskende en overreaktion:

“Flere undersøgelser viser, at de store brug har bedre styr på miljøet. I øvrigt er det svært at se kursen mod kæmpestore landbrug med den nuværende økonomi og miljøkrav,” siger han.

Det støttes af en ny opgørelse fra Videnscenter for Svineproduktion. Den viser, at der i hele landet højst kun kan presses godt 100 af de helt store svinebrug med 1.000 dyreenheder ind på grund af lugtkravene.

“Det er meget svært at finde egnede placeringer til de rigtigt store svinebrug, før vi finder lugtrensning, der er meget billigere end i dag,” siger chefkonsulent Bent Ib Hansen.

Uanset hvad så er der som altid god grund til at være opmærksom på landbrugets skalten og valten med det danske miljø. Her drejer det sig kun om penge og aldrig miljø.

Randers, 2. marts 2010

Steen Ulnits

* Rødlistede tun må sejle deres egen sø

Greenpeace kritiserer igen danske supermarkeder for ikke at tage ansvar for bæredygtigt fiskeri.

Tun er danskernes favoritfisk. I hvert fald er det den, der oftest ryger i indkøbskurven, når vi handler fisk. Det viser en undersøgelse fra fiskeproducenten Amanda Seafoods.

Men når man åbner en dåse tun, kan man ifølge Greenpeace lige så godt sætte tænderne i en albatros, havskildpadde eller truet haj. 

Miljøorganisationen mener ikke, at danske forbrugere har mulighed for at vide, om den tun, der sælges i supermarkederne, hører til truede arter eller er fanget med metoder, der går ud over andre truede dyr.

»Folk regner med, at de produkter, der sælges i danske supermarkeder, er i orden. Men hvad tun angår, bliver de oftest fanget så langt væk fra Danmark, at supermarkederne ikke aner, hvordan fangsten foregår,« siger marinbiolog Hanne Lyng Winter fra Greenpeace.

En stor del af den tun, der i dag sælges i Danmark, er gulfinnede tun. Bestanden er mange steder så hårdt presset, at Greenpeace har tilføjet den deres ‘røde liste’ over fiskearter, der er udsat for ubæredygtigt fiskeri.

»Fangstmetoderne især i Stillehavet er stærkt problematiske og så meget ude af kontrol, at vi anbefaler danske forbrugere helt at holde sig fra tun, medmindre supermarkedet kan bevise, at det er fra en bæredygtig fangst,« siger Hanne Lyng Winter.

Fødevarebranchen er ikke overraskende ueninge. Amanda Seafoods benytter blandt andet yellowfin tun i deres produkter. 

»Tun er en fantastisk fisk, og vi mener sagtens, at det kan produceres forsvarligt. Vi køber alt det bæredygtige tun, vi kan komme i nærheden af, og vi stiller stadigt strammere krav til vores leverandører,« siger administrerende direktør Jesper Kold Sørensen. Fiskeproducenten forsøger i stigende grad at benytte MSC-certificerede leverandører. MSC er et internationalt mærke, som stiller krav om bæredygtigt fiskeri.

»Men fiskerne har altid været frie folk, og det at skulle tilslutte sig sådan en ordning strider imod deres natur. Derfor tager det sin tid, før alle er med på vognen,« siger Jesper Kold Sørensen, der regner med, at alle produkter fra Amanda Seafoods om få år vil være MSC-certificerede.

Greenpeace har netop gjort status over danske supermarkeders bæredygtighed på fiskemarkedet. Selv om der er sket fremskridt siden sidste måling i januar 2008, får kun Lidl og Rema 1000 middelgode anmærkninger, men samtlige andre får en rød fisk for ikke at efterleve deres egen fiskepolitik – eller slet ikke have en. 

I bunden af listen ligger Fakta, Kvickly, Brugsen og Irma. Løsningen på dette problem er ganske enkel: – Boykot de sidstnævnte og tving dem til at drive ansvarlig handel med bæredygtige fødevarer.

Randers, 2. marts 2010

Steen Ulnits

* Skærpede krav til landmænd

Miljøforvaltningen i Aabenraa Kommune mener, at kommunen hidtil ikke har stillet store nok krav til de landmænd, der søger om miljøgodkendelse.

Miljøforvaltningen mener ikke, at kommunen overholder EU’s habitatdirektiv i forhold til afstrømning til Vadehavet og spørger derfor kommunen i et notat, om forvaltningen ikke skal ændre praksis og skærpe kravene til landmændene, hvad angår fosfor og kvælstof. Det skriver dagbladet Politiken.

Miljøforvaltningen påpeger problemstillingen, efter at en række husdyrbrug har fået miljøgodkendelser, der siden blev anket af Miljøklagenævnet. Klagerne fik medhold, og sagerne blev sendt tilbage til kommunen.

Hidtil er 70 procent af miljøgodkendelserne blevet anket. Det vil ifølge Miljøforvaltningen kunne spare kommunen for resurser, hvis man overholdt habitatdirektivet ved første sagsbehandling. Landmændene vil så heller ikke skulle vente så længe på en endelig afgørelse.

Sagen var på dagsordenen i kommunens miljø- og teknikudvalg allerede den 3. december, men der er endnu ikke truffet nogen afgørelse.

Randers, 2. marts 2010

Steen Ulnits

* Én milliard mere til landbruget…

Regeringen ønsker at hjælpe det danske landbrug og anerkender erhvervets vanskelige situation. 

Derfor stiller regeringen med i alt én mia. kr. i årene 2011 og 2012 som kompensation for de nye byrder, som landbruget pålægges i forbindelse med indførelse af en ny pesticidafgift samt den nye kvælstofudledning, der er en del af Grøn Vækst. Kompensationen får landmændene gennem en halvering af jordskatterne.

“Det er desværre for tidligt at aflyse krisen. Derfor vil der i 2010 fortsat skulle tages initiativer, så sunde virksomheder ikke kommer til at dreje nøglen om. Vi skal understøtte den spirende vækst,” sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på sit pressemøde.

Ja, de landmænd har bare været heldige med regeringen, og den regering har vi andre bare ikke været heldige med. Og så er det med sikkerhed ikke sidste gang, at vi skal høre fra et ynkeligt landbrug, at de skal have endnu mere i støtte for at klare skærene – naturligvis uden at yde det mindste til et bedre miljø…

Randers, 25. februar 2010

Steen Ulnits

* Tidligere miljøminister ikke savnet

Socialdemokraterne er ikke spor kede af, at Troels Lund Poulsen (V) nu forsvinder som miljøminister.

“Det er åbenlyst, at hans hjerte ikke har banket for miljøet. Det har været en karrierepost, han har administreret, og nu er han så kommet videre,” siger miljøordfører Mette Gjerskov.

Landbruget har fyldt alt for meget i regeringens miljøpolitik, ikke mindst i Grøn Vækst-pakken, mener hun.

“Det bliver en stor udfordring for den ny minister, Karen Ellemann, for hun skal kæmpe mod hele landbrugstoppen, nu hvor Henrik Høegh hentes ind som fødevareminister,” siger Gjerskov med henvisning til Høeghs mangeårige baggrund i landbrugets organisationer.

“Vi bliver slæbt for EUs domstol for misrøgt af den danske natur, der er gift i drikkevandet, og Grøn Vækst er helt skæv,” siger S-ordføreren.

Hun betegner Karen Ellemann som en sympatisk og kvik politiker, der dog “tilsyneladende ikke er belastet af viden eller interesse for miljøområdet”.

“Jeg havde jo drømt om at få en minister, hvis hjerte bankede for det grønne miljø. Men det er måske for meget forlangt, at Venstres folketingsgruppe skulle kunne levere sådan én,” siger Mette Gjerskov.

Hun forudser dog, at den ny miljøministers embedsførelse i mindre grad bliver styret af spin end forgængerens – en henvisning til Troels Lund Poulsens lækkede “mediedrejebog”, der sagde, at én dårlig nyhed altid skal pakkes ind i to gode.

Jo, Troels Lund Poulsen var en rigtig politiker. Allerbedst var han, når fik fik lov at sidde i førerhuset på sin traktor.

Randers, 25. februar 2010

Steen Ulnits

* Ny miljøminister: Fra madpakker til miljø

“Det er ikke en landmand, der er kommet her i dag.” Sådan sagde Danmarks nye miljøminister, Karen Ellemann (V), da hun overtog miljøministeriet efter Troels Lund Poulsen (V).

Hun satte en streg under, at hendes fokus som minister vil ligge på, at det danske miljø skal have det bedre i fremtiden. Karen Ellemann fortalte sine kommende medarbejdere i ministeriet, at de ville få en miljøminister med stort M.

“Det er mit mål, at miljøet skal højere op på dagsordenen. Både på regeringens dagsorden, men også på den enkelte danskers dagsorden,” lød det fra den nye minister i hendes tale. Og det lyder jo såre godt. Men vi vil lige se det, før vi tror på det. Endnu har ingen miljøminister fra Venstre gjort noget for miljøet, og Karen Ellemann får det givet også svært med sit bondebagland.

Troels Lund Poulsen sagde i sin afskedstale, at han i sin ministertid havde haft mange forskellige spændende udfordringer. Han fortalte yderligere, at et af de emner, der altid havde ført til stor diskussion, både i ministeriet og i Venstres folketingsgruppe, var landbruget.

“Jeg tror ikke, at jeg i min tid som minister har lavet nogle aftaler, som både har gjort de grønne og landbruget tilfreds på samme tid. Det, tror jeg, betyder, at jeg har taget gode beslutninger,” fortalte Troels Lund Poulsen. Tjaeh. Skal det nu til at være godt, når bare det er lige skidt for alle parter…?

Vi må i hvert fald håbe, at vor nye miljøminister får mere styr på miljøet, end hun havde på madpakkerne!

Randers, 25. februar 2010

Steen Ulnits

* CUBA revisited!

I 1989 fiskede jeg for første gang Cuba, som byder på mange spændende former for fiskeri – det være sig bass i søerne eller Big Game på havet.

I 2009 – tyve år senere – stod jeg så atter i Havana med fiskegrej i bagagen. Denne gang gjaldt det hverken bass eller blue marlin, men alle de mange fisk, der lever på de vidtstrakte flats, som omgiver øen.

Det blev til mange og store fisk på fluen i de fjorten dage, jeg tilbragte på hotelbåden Tortuga – ankret op i mangroven fire timers sejlads fra fastlandet. Bonefish, tarpon, barracuda, jack crevalle med mange flere spillede op, så jeg fik set flere kilometer bagline på fjorten dage, end man får at se hele sit liv herhjemme!

Det kom der også en artikel ud af – 6 siders fuld 4-farve i det skandinaviske fluefiskermagasin “Flugfiske i Norden”, som netop er udkommet!

God fornøjelse med læsningen!

Randers, 25. februar 2010

Steen Ulnits

* Stadigt større landbrugsmaskiner…

Traktorproducenten Claas har netop lanceret to nye traktorer, som er de største hidtil. De har motorer med henholdsvis 483 og 524 HK. Men det er åbenbart nødvendigt med stadigt større traktorer til de mikroskopiske danske marker.

Danske Hydrema og den tyske sprøjtefabrikant Inuma har netop lanceret en ny marksprøjte med en kæmpe tank til hele 9.000 liter gift. Det kræver naturligvis lidt ekstra hestekræfter at trække rundt på så megen død på én gang, så sprøjten er selvkørende og har fået sin egen motor på 131 HK – samt 46 tommer store hjul.

Mærkeligt, at det hele skal være så stort i et så lille land som vort. Man kunne endda forstå det, når man tænker på de enorme marker i USA, Canada og Rusland. Men Danmark…?

Så tror da pokker, at bønderne klager sig. Tænk, om de nu skulle køre rundt et år eller to ekstra med de “gamle” maskiner – når man nu kan få nogle helt nye, der er endnu større…

Randers, 24. februar 2010

Steen Ulnits

* SF: Gravtale over landbrugslov

“Regeringens forslag til landbrugslov er fuldstændig forfejlet. Det kan jeg belyse med en fortælling fra det rigtige liv,” sagde SFs landbrugsordfører Kristen Touborg, da ændringen af landbrugsloven var til første behandling. Og han gav derefter et resumé af sin egen landmands-slægts historie.

“Vores gård i Vestjylland har været i slægtens eje i seks generationer. Vi var blandt de første 40 landbrugsejendomme i Danmark, hvor stavnsbåndet blev ophævet. Det skete i 1756, altså 30 år før stavnsbåndet generelt blev ophævet.

Min bedstefar, som altså var fjerde generation på gården, deltog i høj grad i at opbygge andelsbevægelsen, ligesom han var meget aktiv i kampen for at sikre, at husmænd, bolsmænd og landarbejdere kunne opnå rimelige sociale vilkår. Udstykningen af herregårde til husmandsbrug var en del af denne kamp.

På den slægtsgård var bedstefar sådan nærmest proprietær, far var gårdejer, jeg har været husmand, og næste generation bliver vel deltidslandmænd. Jeg finder, at det er tankevækkende og meget kendetegnende for den udvikling, der er sket i landbrugserhvervet,” sagde Kristen Touborg.

Han havde dog ingen romantiske forestillinger om at fastholde “Morten Korch-stemningen på landet med små husmandsbrug og med op til 200.000 små landbrugsejendomme fordelt over hele landet.”

“Men fra det at ændre den landbrugsstruktur, der var gældende for få år siden, til det forslag, som regeringen fremsætter i dag, er der godt nok temmelig langt”, sagde han.

“Nu vil regeringen med et pennestrøg fjerne de grundlæggende værdier, som tidligere generationer har bygget op. Det er en plan, som regeringen har lagt for et stykke tid siden, for man har jo påbegyndt den her afvikling ved de to seneste ændringer af landbrugsloven, og med lovforslaget her fuldføres planen om fuldstændig at fjerne selvforvaltningen i Landbrugsdanmark.”

“Efter SFs opfattelse er der tale om hovsapolitik,” fastslog en skeptisk Kristen Touborg, der selv er landmand. Flertallet bag lovforslaget er dog sikkert i hus med regeringens og Dansk Folkepartis stemmer. Blokpolitik, når det er værst…

Randers, 24. februar 2010

Steen Ulnits

* S: Træk i håndbremsen!

De kommende ændringer af landbrugsloven er efter socialdemokraternes opfattelse så drastiske, at partiet slår til lyd for, at man “trækker i håndbremsen” og nedsætter en undersøgelseskommision, som skal analysere konsekvenserne af lovændringerne.

S-ordfører Julie Skovsby henviste blandt andet til, at landbrugslovens intentioner blandt andet var at beskytte selvejet, da Danmark i 1972 tilsluttede sig EF.

“Dengang frygtede man, og med rette, at hollandske og tyske storbønder ville opkøbe dansk landbrugsjord. Nu vil regeringen og Dansk Folkeparti fjerne en række barrierer i landbrugsloven for netop at få fremmedkapital ind i landbruget og det endda helt uden at have undersøgt lovændringernes konsekvenser forinden,” sagde Julie Skovsby.

Lovforslaget om landbrugsloven letter mulighederne for effektiv stordrift i landbruget ved at ophæve en række regler om husdyrhold og arealkrav, arealgrænser, den lemper reglerne om bopælspligt og selskabserhvervelse m.m.

Tidligere fødevareminister Eva Kjer Hansen afviste imidlertid tanken om en undersøgelseskommission. Hun henviste til det lange forberedelsesarbejde, der er gået forud for forslaget og til, at landbrugets fremtid afgøres af, om det får de nødvendige vide rammer.

“Derfor er det her et opgør med de mange begrænsninger, der har været i den hidtidige lovgivning. Vi ønsker en moderne landbrugslov, hvor vi sørger for, at effekten på og påvirkningen af natur og miljø netop reguleres i miljølovgivningen,” sagde hun.

Randers, 24. februar 2010

Steen Ulnits

* Regionerne vil overtage miljøkontrollen

Siden strukturreformens indførelse har det været kommunernes ansvar at holde øje med naturen. Den overvågning, som amterne tidligere forestod.

Men natursagerne har desværre vist sig at ryge nederst i bunken, og enge, søer og moser kan blive til landbrugsjord uden, at kommunerne opdager det, skriver DR Fyn.

Derfor mener både V, S og SF på Fyn, at opgaverne skal forankres i regionerne:

“Vi skal have miljøopgaven forankret i regionen i stedet for,” siger SFs regionsrådskandidat, Mette Valentin. Det samme mener regionsrådsmedlem Carsten Abild fra Venstre:

“Kommunerne har ikke resurser og viden til at varetage miljøet – og geografisk er de også for små,” siger Carsten Abild. Socialdemokraternes Poul Erik Svendsen mener, at kommunerne står i en interessekonflikt:

“Man skal ikke have miljøområdet inden for samme felt, hvor man skal varetage erhvervs- og udviklingsinteresser. Det er sundt, at de ting er skilt ad, så man ikke kan komme med mistanke og beskyldninger om, at miljøets interesse ikke særskilt bliver varetaget,” siger han.

I stedet for at lade opgaven med miljøet gå til regionen, har Konservatives Poul Sækmose, en anden løsning: Kommunerne skal tage sig sammen:

“Det er kommunernes forpligtelse at varetage den opgave, og det burde de have styrke til at klare,” siger Poul Sækmose til DR Fyn.

Men det har de desværre vist sig ikke at have, og det har til fulde opfyldt spådommene om svaghederne i Lars Løkkes Rasmussens strukturreform. Med amterne døde også kontrollen med miljøet. Der er således dømt frit spil for landbruget – sikkert helt bevidst fra Venstres side.

Randers, 22. februar 2010

Steen Ulnits

* Fiskerikontrollen i Sønderborg igen-igen

En ikke helt dugfrisk nyhed, som desværre er evigt aktuel – fra dagbladet JyskeVestkysten:

Knap havde dønningerne efter de mange overtrædelser af Fiskeriloven, som blev kørt for Retten i Sønderborg sidste efterår, lagt sig, før endnu en fritidsfisker kastede sig ud i ulovligt fiskeri. Det fortæller Claus Wille, der er vicefiskeriinspektør i Fiskeriinspektoratet i Fredericia:

– Mandag var vores landpatrulje i Sønderborg-området, og ud for havnen i Egernsund så de en fritidsfisker sætte garn. Patruljen havde ikke båd med, men de talte med fiskeren, da han kom i land.

Det er tilladt at fiske med op til tre garn, og fiskeren havde sat fem.

– Han fik besked på at sejle ud efter de ulovlige garn, og han bedyrede, at han ikke havde sat garn andre steder, fortæller Claus Witte.

Men snakken på havnen antydede noget andet, så onsdag morgen var fiskerikontrollen på stedet igen.

– Her fandt vi 15 garn sat tre forskellige steder, men desværre var der hverken navn eller fiskerinumre på garnene. Det skal der ellers være. Fiskeren fra tirsdag sagde, at han ikke havde flere garn ude. Så den sag kommer vi nok ikke længere med.

Men redskaberne var ens, så de stammer sikkert fra den samme mand. Men selvfølgelig er den person, der har sat garnene, velkommen til at ringe til os: Der ligger et girokort på 7500-10.000 kr. og venter på ham plus en frakendelse af retten til at fiske, siger Claus Wille.

Han finder det bekymrende, at piratfiskeriet fortsætter til trods for, at en lovstramning kan udløse store bøder.

Fiskerikontrollen er om efteråret ekstra opmærksom på, om der fiskes ulovligt med garn. De fem fiskere, der blev dømt sidste efterår, blev idømt bøder fra 2500 kr. til 10.000 kr. Fire var fritidsfiskere, der alle blev fradømt retten til at fiske i længere perioder.

Randers, 22. februar 2010

Steen Ulnits

* Fossilfund afslører havmonster på 16 meter!

Selv Tyrannosaurus rex havde sin overmand! Det viser et nyt fossilfund fra et gigantisk havmonster ved den engelske sydkyst.

Dyret, der menes at have vejet op mod 12 ton og været tæt på 16 meter langt, hærgede verdenshavene for 150 millioner år siden. Det havde så kraftige kæber, at det kunne have bidt en moderne bil over i et hug eller spist T rex til frokost!

Forsteningen blev fundet af en amatør-fossiljæger mellem Dorset og East Devon, som af gode grunde ofte bliver kaldt Jurassic-kysten, og har taget fem år at grave ud. Resten af dyret er måske stadig i klippen.

»Fossilet af dyrets hjerneskal er alene to meter langt og er måske det største fra arten, der nogensinde er fundet.« Det siger David Martill, som er palæontolog ved Portsmouth Universitet til Daily Mail. Således kan den konkurrere med lignende fund på Svalbard, som var op mod 15 meter og i medierne blev kaldt monsteret og Predator X.

Pilosaurer havde store ligheder med Plesiosaurer, en gruppe gigantiske, amfibiske krybdyr, som levede omkring samme tid som T rex. De havde korte halse og store, krokodille-lignende hoveder med kraftfulde kæber og skarpe tænder.

»De havde enorme muskler omkring nakken, og man kan forestille sig, at de ville bide sig fast i et dyr og bruge nakkemusklerne til at ruske lunser løs. Det ville have været et blodbad,« sagde Martill

Fossilet er blevet købt af Dorset County Council, som efter en grundig analyse planlægger at udstille det på Dorset County Museum.

Det skal nok blive et tilløbsstykke. Folk elsker jo noget, de kan gyse over!

Randers, 11. februar 2010

Steen Ulnits

* Gylletankene er fyldt op til randen

Gyllebeholderne rundt omkring i landet er ved at være fyldt op, da landmænd er varsomme med at sprede gyllen på de frosne marker. Det har ellers været tilladt siden 1. februar. Derudover har vinterens meget sne og regn også været med til at fylde tankene.

“Men noget andet er, hvad der så kan lade sig gøre, for sne og frost har fået os til at fraråde landmændene at bringe gylle ud,” siger planteavlskonsulent ved Sønderjysk Landboforening Gunnar Jespersen til DR Syd. “For når det sætter ind med tø, så er der stor risiko for, at gyllen løber af og ud i vandløb,” siger han.

“Vi vil nok snart se, at flere og flere må flytte deres gylle ud til andre landmænd, som har ledig opbevaringskapacitet,” siger Gunnar Jespersen.

Der er stadig ledig tankkapacitet på enkelte nedlagte svinefarme.

Randers, 11. februar 2010

Steen Ulnits

* New Zealand: Nej tak til industri-landbrug

New Zealand er især blandt fluefiskere kendt som noget nær Paradiset. Et smukt land med krystalklart vand og store ørreder. Et forhold, som har givet New Zealand en lukrativ fisketurisme, der hvert år beriger statskassen med mange millioner NZ dollar.

Som det fremgår andetsteds af en ny artikel om netop New Zealand (se under “Rejser”), så er der i høj grad en slange i dette Paradis – i form af et stadig mere krævende og dominerende landbrug.

Derfor er det glædeligt, at New Zealands miljøminister Nick Smith i hvert fald indtil videre har stoppet en kontroversiel plan om at indføre såkaldt “europæisk industrilandbrug” – indtil der er lavet en undersøgelse.

Tre store selskaber har således planlagt at etablere i alt 16 nye bedrifter med tilsammen 18.000 malkekøer i et område på Sydøen, der tidligere blev anset for uegnet til mælkeproduktion. Et område, som byder på et meget fint fiskeri efter især bækørreder.

Det kontroversielle ved projektet efter new zealandske forhold er, at køerne, der er vant til at være på græs hele året, skal stå på stald i otte måneder om året. Det er dog især miljømæssige hensyn, der har fået miljøministeren til at gribe ind.

Samtidig har den new zealandske landbrugsminister udtrykt bekymring for dyrevelfærden med henvisning til, at det er en helt utraditionel måde at drive landbrug på i New Zealand. Som vi gør det herhjemme og har gjort det i mange år…

Selv premierministeren er bekymret for de miljømæssige konsekvenser og mulige skader på landbrugets og landets image.

Man må meget håbe, at de gæve Kiwier får sagt fra i tide – så de ikke ender med danske forhold, ødelagt natur og en spoleret fisketurisme…

Randers, 11. februar 2010

Steen Ulnits

* Danskerne er imod storlandbrug

52 procent af danskerne mener ifølge Altinget.dk, at det er en dårlig ide at fjerne den nuværende grænse for antal dyr pr. landbrug. Men Landbrug & Fødevarer tager ikke uventet resultatet som et udtryk for, at danskerne mangler informationer om, hvad stordrift egentlig vil sige:

“Hvis de adspurgte var blevet spurgt, om de ville sænke landbrugets emissioner, så ville de fleste nok sige ja. Og det er faktisk muligt, hvis loftet fjernes, for det vil give mulighed for at indføre miljøteknologi, som reducerer påvirkningerne på omgivelserne ved for eksempel at mindske lugt og udledning af ammoniak. De investeringer er ikke mulige på mindre landbrug,” siger Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi i Landbrug & Fødevarer.

Danmarks Naturfredningsforening mener heller ikke, at danskerne aner, hvordan nutidens landbrug ser ud, og det afspejler meningsmålingen.

“Godt hjulpet på vej af landbrugets reklamer, så tror danskerne, at landbruget stadig ser ud som for 40-50 år siden – og det vil de gerne bevare. Men landbruget er i dag ikke blomster, natur og sommerfugle, men stordrift, rigtig mange dyr og en meget automatiseret produktion,” siger Thyge Nygaard, landbrugsmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, til Altinget.dk.

Randers, 7. februar 2010

Steen Ulnits

* Gigantgopler sænker fiskekutter

Nomura-goplen er en af de største goplearter, der findes i verdenshavene, og dens gift kan dræbe en fuldvoksen mand ved at forårsage væskeansamlinger i lungerne.

Så galt gik det dog ikke for tre japanske fiskere, som for nylig måtte en tur i vandet. Deres net blev fyldt med Nomura-gopler, som fik den ti tons tunge fiskekutter til at kæntre. Besætningen var imidlertid heldige, da de efterfølgende blev reddet ombord på skibe, der var i nærheden af ulykken.

Eksperter mener, at vejr- og vandforholdende på ynglepladserne ud for Kina har været ideelle for Nomura-goplerne i de seneste måneder. De største af slagsen kan veje op til 200 kilo, og det er ikke usædvanligt, at de ødelægger fiskernes net og gør fisk uspiselige med deres lange gifttråde.

Sidste gang Japan blev invaderet af et lignende antal Nomura-gopler var i sommeren 2005, og præcis som i år forårsagede de dengang store problemer for fiskerne.

Biologer ved relativt lidt om de store Nomura-gopler, og de har svært ved at forklare, hvorfor man nogle år kan se tusindvis af dem flyde rundt i de japanske farvande, når de andre år er yderst sjældne gæster i vandoverfladen.

Randers, 7. februar 2010

Steen Ulnits

* Strafbart at hugge et hul i isen uden tilladelse

Det fremgår af politiets ordensbekendtgørelse. Dermed er der mange isfiskere, som bryder loven, når de ikke har søgt tilladelse til at hugge hul i isen.

Politiet er imidlertid ikke altid selv klar over, at de skal give tilladelse. Det er jo ikke hver vinter, der er så koldt, at det bliver aktuelt. Men det fremgår klart og utvetydigt af ordensbekendtgørelsen. Hvis man hugger et hul i isen uden tilladelse, kan politiet derfor udstede en bøde.

Politiet kan godt se det rimelige i loven. Blandt andet fordi det kan jo være farligt, hvis der bliver lavet et hul i isen tæt på et sted, hvor folk skøjter eller spiller ishockey.

Derfor er det ifølge loven også et krav, at når tilladelsen til at lave et hul i isen er givet, skal hullet enten indhegnes eller afmærkes forsvarligt. Typisk med en gren stikkende op af hullet, så man tydeligt kan se det.

Randers, 7. februar 2010

Steen Ulnits

* Skærpede sanktioner mod oppløjning af naturområder

Efter opfordringer fra eksperter, miljøfolk og kommuner bebuder miljøminister Troels Lund Poulsen (V) nu ifølge Politiken en stramning af Naturbeskyttelsesloven.

“Det står klart, at beskyttelsen bør være mere effektiv. Derfor vil jeg lave et gennemgribende serviceeftersyn”, siger han til Politiken.

Fem procent af Danmarks areal består af enge, vandløb og andre mindre naturområder, der kun er beskyttet af den danske naturbeskyttelseslov, men ikke samtidig af EUs skrappe miljøkrav.

Undersøgelser fra blandt andre Danmarks Naturfredningsforening og naturbeskyttelse.dk har vist, at en del af disse naturområder pløjes op eller på anden vis forsvinder. Derfor vil ministeren nu have fagfolk til at analysere registreringerne og kommunernes praksis. Håndhævelsen skal styrkes, og sanktionerne skærpes. Samtidig skal informationen til kommuner og landmænd forbedres.

“Ofte kan man ikke håndhæve loven, fordi ingen kan bevise, hvad der for eksempel groede på et tidligere udyrket areal, som pludselig er pløjet op. Og selv om kommunen vil bruge ressourcer på at bevise et overgreb, vil det som regel alligevel kunne betale sig for jordejeren, fordi bøden er uanselig”, siger Rasmus Ejrnæs, seniorforsker på Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet til Politiken.

Selv om områderne er små, kan ødelæggelserne få store konsekvenser: Opdyrkes for eksempel et vandhul i et landbrugsområde, kan der være to til tre km til det næste. Det er alvorligt for arter med begrænset mobilitet, især padder som stor vandsalamander.

Hverdagsnaturen er nedprioriteret, fordi staten skal bruge mange milliarder på at leve op til miljøkravene i de 246 EU-naturområder. Gør vi det ikke, risikerer vi sagsanlæg fra EU-kommissionen.

Rasmus Ejrnæs mener, at ministerens initiativ er “godt og nødvendigt”, men han understreger, at frivillige virkemidler ikke kan gøre det alene:

“Uden en forpligtende naturkortlægning og en konsekvent og mærkbar håndhævelse vil man næppe kunne standse tabet af natur”, siger Ejrnæs til Politiken.

Randers, 7. februar 2010

Steen Ulnits

* Vandværker køber landbrugsjord

Nye skove skal i fremtiden beskytte grundvandet. Derfor har de danske vandværker de seneste år opkøbt mellem 200-300 hektar landbrugsjord om året og beplantet dem med skov. Det skriver DR Penge.

“Vi sikrer hermed, at der aldrig mere bliver sprøjtet i området. Det er en fremtidsinvestering i vores drikkevand,” siger Anne Scherfig Kruse fra Københavns Energi, der regner med at beplante 4.000 hektar på Sjælland. De danske vandværker regner samlet med nå op på 6.000 hektar nyplantet skov – købt af danske skatteborgere og betalt til danske bønder for ikke at ødelægge vort fælles grundvand.

De store opkøb af landbrugsjord skyldes, at vandværkerne igennem de sidste par år har måttet lukke omkring 100 boringer om året på grund af for meget sprøjtegift i vandet. Hvis der bliver plantet skov, bliver den plejet af Skov- og Naturstyrelsen og er i princippet fredet til evig tid. Men der går dog nogle år, inden resultatet kan ses.

“Der går 40-50 år, før vi ser resultaterne af den nye skov i drikkevandet,” siger Lars Trier Skov- og Naturstyrelsen.

Randers, 7. februar 2010

Steen Ulnits

* Penge for ikke at forurene…

Forbrugerne af drikkevand kommer til at betale, hvis vandværkerne fremover skal betale landmænd kompensation for ikke at sprøjte med bekæmpelsesmidler tæt på drikkevandsboringer.

Det fremgår af et lovforslag fra miljø(?)minister Troels Lund Poulsen (V), der vil lave et generelt forbud mod at sprøjte i en zone på 25 meter omkring drikkevandsboringerne. Hvis vandværkerne ønsker en større zone, må regningen for landmændenes kompensation sendes til vanddrikkerne.

Vandværkernes forening, DANVA, er utilfreds med ministerens forslag og påpeger, at der nogle steder er brug for en beskyttelse af boringerne på op til 300 meter. Dette vil i så fald komme til at koste forbrugerne op mod 50 mio. kr. om året, skriver Berlingske Tidende.

“Det er helt urimeligt, at tilfældige og uskyldige forbrugere skal betale for en ordentlig beskyttelse af drikkevandet,” siger direktør i DANVA Carl-Emil Larsen. Han påpeger, at DANVA allerede er blevet enige med landbruget om, at 300 meters zoner skulle etableres omkring alle boringer.

“Nu får vi så at vide, at det kan vi godt, blot vi sender regningen videre til forbrugerne,” siger Carl-Emil Larsen.

Han mener, at staten skal betale kompensationen til landmændene, hvis lovligt anvendte pesticider truer en boring. Jeg mener, at landmændene da selvfølgelig ikke skal have noget for ikke at forurene.

Fantastisk, at vor seneste miljøafviklingsminister – naturligvis selv landmand – vil være bekendt at komme med et sådant forslag. Han har for øvrigt tidligere haft svært ved selv at leve op til sine egne retningslinjer for miljøbeskyttelse…

Jo, Venstre ved du, hvor du har. De er ude med giftsprøjten, hvis de ikke lige får penge for at blive hjemme!

Randers, 25. januar 2010

Steen Ulnits

* Fluefisker-weekend i Randers

Er du fluefisker, bør du reservere weekenden den 20-21. februar 2010, hvor Fritidscentret på Vestergade i Randers danner rammen om et træf for fluefiskere fra nær og fjern.

Randers er et kraftcentrum for det jyske fluefiskeri, da næppe noget andet sted ligger så centralt placeret mht. fiskemuligheder i å, sø og ved kyst. Randers er derfor tilholdssted for mange engagerede fluefiskere, som gerne vil dele ud af deres viden til såvel værende som vordende fluefiskere. Der er fri entré og masser af spændende underholdning. Hør bare:

Fluebinding: Har du aldrig bundet fluer før, har du muligheden her. Frank Oksborg med flere vil instruere dig, så de første vaklende skridt ikke bliver traumatiske!

Fiskerejser: Har du mod på det eksotiske, så kom ind og se Steen Ulnits fortælle og vise slides fra sin seneste tur til Cuba. Der er dømt bagline – hver gang!

Grejauktion: Har du gammelt fluegrej, du gerne vil af med, kan du indlevere det her og få det bortauktioneret. Det kunne blive begyndelsen til lidt nyt grej…

Pontonbåde: Flere og flere flyder i fritiden. Hør Henrik Leth fortælle om det spændende liv på vandet, og se en helt ny pontonbåd – made in Randers!

Grejnyt: Fluefiskere er meget ofte grejfreaks, så dem er der naturligvis også noget til. Se de spændende 2010 grejnyheder før din nabo!

Og så er der naturligvis alt det andet herlige, som sker, når ligesindede mødes og udveksler meninger og erfaringer!

Klik på billedet ovenfor, hvis du vil se det i dobbelt størrelse. Jeg har til formålet lavet det i plakatformat, som du frit kan downloade her og printe ud efter ønske – fra A3 til A4 format. Copyrighten er min, men brugsretten din!

Fluefisker_Kronjylland.pdf – stor (16.9MB)
Fluefisker_Kronjylland_2.pdf – mellem (4.4MB)
Fluefisker_Kronjylland_3.pdf – lille (1MB)

Så vel mødt i Randers den 20-21. februar. Dørene slås op klokken 10 og lukker igen klokken 17.

Steen Ulnits

* Græs er guf for klimaet

Ifølge en ny rapport fra FNs fødevareorganisation FAO har græsarealer et enormt uudnyttet potentiale til at imødegå klimaændringer ved at absorbere og lagre CO2.

Således kan græsarealer under de rette forhold binde endnu mere CO2 end skove, mener FAO. Græsarealer dækker nemlig omkring 30 procent af jordens isfri overflade og tegner sig for 70 procent af landbrugsjorden.

Verdens 3,4 mia. hektar græs kan ifølge FAO også spille en vigtig rolle i forhold til klimaændringer for de over en milliard mennesker, der er afhængige af græs til deres dyr.

“Verden er nødt til at bruge alle muligheder for at holde den gennemsnitlige globale opvarmning under to grader celsius,” siger FAO assisterende generaldirektør Alexander Müller.

Landbruget kan især bidrage ved at binde kulstof i jord og biomasse. Det kan samtidig øge landbrugets produktivitet og dermed bidrage til fødevaresikkerhed og fattigdomsbekæmpelse.

Græsningsarealerne anslås at rumme 30 procent af det kulstof, der er bundet i jorden på verdensplan. Samtidig er der på græsarealer bundet store mængder kulstof i træer, buske, krat og græs over jorden.

Omkring 70 procent af græsarealerne er dog særligt følsomme over for forringelse af jorden som følge af overgræsning, tilsaltning, forsuring og andet. Presset på jorden er også stigende for at opfylde den hastigt voksende efterspørgsel efter kød og mejeriprodukter.

Metoder til at genopbygge organisk materiale i græsjord, mindske erosion og reducere tab fra afbrænding og overgræsning kan derfor bidrage til at fjerne store mængder CO2 – op til en milliard ton om året, skønner FAO. Men det kræver en stærk og koordineret global indsats og passende finansiering.

Et mere opnåeligt mål ville være at gøre en målrettet indsats på 5-10 procent af de globale græsningsarealer i 2020. Det vil bidrage til at fjerne 184 mio. ton CO2 fra atmosfæren om året.

Randers, 25. januar 2010

Steen Ulnits

* Igen misbrug af afgiftsfri diesel

Skat har gennemført endnu en landsdækkende kontrolaktion for at afsløre misbrug af blå diesel. Ved kontrolbesøg på 58 landbrug og maskinstationer i sidste uge blev der i 19 tilfælde konstateret misbrug. Der er altså konstateret misbrug i hvert tredje tilfælde.

Da Skat for nogle år siden startede kontrollerne af eventuel misbrug af farvet dieselolie, blev der lokalt konstateret misbrug på op mod 70 procent af de kontrollerede landbrug. En efterfølgende landsdækkende kontrol i 2007 viste misbrug i knap halvdelen af tilfældene, og efter en informationskampagne i 2008 faldt tallet til 20 procent.

Den seneste kontrol viser altså, at misbruget igen er stigende.

“Det er bestemt nedslående, efter at vi i 2008 har gennemført en omfattende informationskampagne, men vi fortsætter med vores kontroller inden for branchen,” siger afdelingsleder Lars Klamer, Skat.

Ved den seneste kontrol blev der udtaget kontrolprøver fra 114 køretøjer, og i 28 tilfælde viste kontrollen, at køretøjerne havde farvet dieselolie i tanken. Kontrollen omfatter både lastbiler, varebiler og personbiler. Kontrollen viser i øvrigt, at antallet af sager er lidt højere i Vestjylland end i resten af landet.

Farvet olie omfattes af ordningen om godtgørelse af olieafgift, og olien må derfor kun anvendes i landbruget til produktion af varme samt drift af traktorer og mejetærskere.

Der er altså tale om et klokkeklart brud på reglerne, når der bruges farvet diesel til privat kørsel, og Skat har ved kontrollerne konstateret, at landmændene udmærket kender reglerne.

Men man forstår jo godt bønderne. Hver enkelt dansk landmand får jo kun, hvad der svarer til en fuld understøttelse – i årligt tilskud til sin drift. Og det rækker jo ikke langt, når den sorte Mercedes skal luftes mellem de bølgende kornmarker…

Næh, så er det jo godt, man kan komme lidt blå diesel i tanken!

Randers, 25. januar 2010

Steen Ulnits

* Kommunerne vil selv uddele miljøbøder

“Det er utroligt ressourcekrævende at føre disse sager ved anklagemyndigheden og domstolene. Vi misbruger simpelthen vores tid. Derfor vil vi gerne have lov til at udskrive administrative bøder, ligesom Arbejdstilsynet og Fødevarekontrollen kan.”

Det siger formand for Kommunal Teknisk Chefforening, Torben Nøhr, der også er teknik- og miljøchef i Vordingborg Kommune, til Altinget.dk. Han oplever, at det er meget svært at få rejst sager om natur- og miljøspørgsmål:

“Det er klart, at man skal finde en model, der sikrer hensynet til landmandens retssikkerhed, men det har man jo formået i forhold til Fødevarekontrollen og Arbejdstilsynet, så det må man kunne finde en løsning på,” siger han.

De konservative, Socialdemokraterne og Venstre er umiddelbart positive over for Kommunal Teknisk Chefforenings forslag.

“Vi er åbne over for alle gode forslag. Det har vist sig, at vi har et problem med håndhævelsen af naturbeskyttelsesloven, så vi skal ikke udelukke noget på forhånd. Vi må drøfte med miljøministeren, om vi skal ændre på praksis,” udtaler miljøordfører Per Ørum Jørgensen (K).

Randers, 25. januar 2010

Steen Ulnits

* Vandmiljøplan III uden virkning

Vandmiljøplan III har været rasende dyr, men har ikke formået at begrænse landbrugets udledning af kvælstof til de danske farvande. Det fortæller en midtvejsevaluering fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ifølge ing.dk.

Planen koster 200 mio. kr. årligt, og det er dens helt centrale formål at bremse udvaskningen af kvælstof, der bidrager til iltsvind og fiskedød. Siden begyndelsen af 1990’erne har koncentrationen af kvælstof i markernes rodzoner været faldende – men fra 2003 er den udvikling desværre stoppet.

Evalueringen fortæller også, at de virkemidler, man har brugt for at stoppe udvaskningen af kvælstof, har været meget dyre. I stedet for de forventede 19 kr. pr. kg kvælstof har det kostet hele 41 kr. for hvert kg kvælstof, naturen og vandmiljøet er sluppet for.

Bedre er det gået med at reducere udledningen af fosfor. Her er udvaskningen reduceret med 23 procent fra 2001 til 2007. Dermed er der udsigt til, at man når målet i Vandmiljøplan III om at begrænse udvaskningen af fosfor med 25 procent.

Til gengæld er ambitionen om at udlægge 50.000 hektar nye randzoner endt i noget nær total fiasko. Randzonerne skal forhindre udledning af fosfor til vandløb og søer, men under Vandmiljøplan III er det kun lykkedes at etablere 700 hektar randzoner. Sølle 1,4% af ambitionerne. 70 gange for lidt. Det er ikke bare en fiasko – det er en total katastrofe.

Siden midtvejsevalueringen, som er foretaget i 2008, har regeringen og Dansk Folkeparti i juni indgået aftalen “Grøn Vækst”, der afløser Vandmiljøplan III.

Den vil med største sandsynlighed have noget nær samme effekt. Sådan går det jo, når man sætter ræven til at vogte hønsene. “Grøn Misvækst” er planen derfor også blevet kaldt.

Randers, 25. januar 2010

Steen Ulnits

* Brasilien: Godt nyt på klimafronten

Det kan der være brug for i disse tider: Godt nyt på klimafronten.

Der er langt mellem de gode nyheder, men her kommer en fra Sydamerika – nærmere betgenet Amazonas i Brasilien. Her har man i de seneste årtier lidt under en ukontrolleret og næsten ukontrollabel rydning af den livgivende regnskov, der betyder uendelig meget for jordens klima.

Det er regnskovens ufatteligt mange træer og planter, som absorberer en meget stor del af det CO2-udslip, som den industrialiserede verden afstedkommer. Rydder man først regnskoven, graver man samtidig sin egen grav.

De gode nyheder består i, at Brasiliens regering langt om længe har fået bare en smule styr på skovrydningen. Således var tabet af skovareal i perioden juli 2008 til juli 2009 “blot” 7.000 km2 – det mindste i de seneste to årtier og hele 45% mindre end året før.

Lad os klappe i vore små hænder og sende den brasilianske regering en venlig tanke. Vi må håbe, at de nu for alvor er ved at få styr på dette kolossale problem i dette stadig gigantiske skovområde, som vi alle er afhængige af. Når de nu ikke ville være med på at fastlægge grænser for den fremtidige CO2-emission i København for nylig…

Randers, 16. januar 2010

Steen Ulnits

* Så er der vand på Månen!

Jorden er ikke det eneste sted i universet, hvor der findes vand. Det findes nemlig også på Månen. Det oplyste den amerikanske rumfartsorganisation NASA begejstret på et pressemøde for nylig.

»Vi har fundet vand på Månen. Og vi har ikke bare fundet en lille smule, vi har fundet en betydelig mængde«, sagde Anthony Colaprete, leder af det såkaldte L-Croos-forskningsprojekt.

Forskere har tidligere fundet spor af vand på Månen, men det er aldrig tidligere blevet bekræftet. Selvom der er tale om foreløbig data, så siger NASA, at de er 100 procent sikre på deres resultater.

Forskere oplyser, at der er fundet “betydelige mængder vand” i et cirka 20 meter bredt krater, hvor NASA den 9. oktober skød en raket direkte mod Månen. Formålet var at se, hvad der gemmer sig under det øverste månestøv, der rejste sig efter kollisionen.

En del af vandet er fundet som is. Også andre “spændende” stoffer er fundet på Månen, oplyser NASA – uden dog at specificere hvilke.

»Vi er ved at løse mysterierne om vores nærmeste nabo, og på den måde hele solsystemet,« siger Michael Wargo, leder af den generelle måneforskning i NASA’s hovedkvarter i Washington.

Han beskriver stemningen hos NASA som »ekstatisk« oven på den historiske opdagelse, der måske gør det muligt at bygge permanente baser på Månen. NASA mener også, at vandet på Månen kan være med til at forklare vort solsystems oprindelse.

»Det åbner et helt nyt kapitel for vores forståelse af Månen,« siger S. Pete Worden, centerleder for NASA. Forskningen af rumresultaterne er fortsat i gang, men NASA følte det passende at dele resultaterne på nuværende tidspunkt.

Randers, 16. januar 2010

Steen Ulnits

* Down under goes under…

Næsten 250.000 hjem ved Australiens kyster kan blive oversvømmet, hvis den globale opvarmning får verdenshavenes vandstand til at stige 1,1 meter.

Samtidig truer oversvømmelser 120 havne, fem kraftværker og tre anlæg til vandbehandling – alle beliggende kun 200 meter fra kysten. Og mellem 157.000 hjem og 247.600 boliger vil i år 2100 være oversvømmet, hvis verdenshavenes vandstand som ventet vokser med 1,1 meter. 

Det viser den australske regerings hidtil største videnskabelige undersøgelse af, hvordan Australiens kyster kan påvirkes af klimaforandringer.

– Havnenes udgifter til drift og egenkapital vil vokse ret betragteligt i midten af vort århundrede på grund af højere vandstand, kraftigere orkaner og forsuring af havet.

Et antal lufthavne er også placeret i lavtliggende områder i kystzonen og risikerer oversvømmelse i dette århundrede, siger den australske klimaminister Penny Wong.

Sydney lufthavn, der er Australiens største og årligt beflyves af 32 millioner passagerer, er særligt sårbar med sin placering ved havet, advarer regeringens undersøgelse.

Randers, 16. januar 2010

Steen Ulnits

* USA: Baghjul til Bush

Hele verden drog et lettelsens suk, da USA valgte Obama ind og Bush ud. Slut med det oliefinansierede antimiljøtyranni, som endte med krige i både Irak og Afghanistan. Slut med en regering, som – i lighed med Fogh’s daværende kærlighed til Lomborg – satte en politisk ledelse over de videnskabelige organer. Så man på den måde kunne sikre sig, at forskerne ikke kom frem med noget, som kunne skade den olieindustri, der bragte både Bush senior og Bush junior til magten og holdt dem der.

Klimadebatten var et godt eksempel, som både Bush der og Fogh her formåede at forplumre i en grad, så vi mistede kostbar tid og først nu er ved at se konsekvenserne af den globale opvarmning i øjnene.

Da Obama kom til roret, var noget af det første han gjorde, derfor at sætte en kyndig marinbiolog i spidsen for NOAA – National Oceanic and Atmospheric Administration – endda en kvindelig sådan. Hun afløste den politisk ansatte mand, der havde haft til opgave at afspore og holde klimabedatten nede på laveste blus – så olieindustrien ikke satte penge til, men kunne fortsætte deres milliardstore indtjening – i grønne dollarsedler.

Nu er der således et begrundet håb om, at videnskabelige facts fremover vil blive lagt til grund for vigtige afgørelser i klimaspørgsmålet – ikke som hidtil det økonomiske input på Bush familiens konti i ind- og udland.

Navnet på NOAA’s nye kvindelige leder er Jane Lubchenco, der nu står som leder for over 13.000 højt uddannede medarbejdere over hele USA. Hun er netop udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet og er ikke selv et sekund i tvivl om situationens alvor:

“Klimaforandringerne er virkelighed nu, og de sker i vor egen baghave. Det er derfor i vor egen bedste interesse at gøre noget ved problemet. Ifølge en rapport fra NOAA er antallet af ekstreme vejrbegivenheder steget med 67% i stater som Maine og Massachussetts”.

“Jo mere CO2 vi leder ud i atmosfæren, jo værre bliver klimaproblemerne. Derfor bør vi reducere udledningerne så meget som muligt så hurtigt som muligt. Vi skylder os selv og vore børnebørn at gøre noget ved det.”

“En tredjedel af den ekstra CO2, vi har udledt, er blevet optaget af oceanerne, som herved er blevet forsuret. Det skader både planter og dyr i havet – eksempelvis koraller, krabber. muslinger, østers, hummere og andre, som får sværere ved at danne skal eller skelet. Ved slutningen af indeværende århundrede vil vi ikke længere have koralrev, som vi kender dem i dag. Koralrevene, som er havenes regnskove, vil forsvinde. Endnu en grund til at gøre noget ved problemet”, siger den nyudnævnte leder af NOAA, marinbiolog Jane Lubchenco.

Nok en tanke værd i disse klimakrisetider, hvor Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl har overtaget Bjørn Lomborgs rolle som klimaets Rasmus Modsat, der stiller spørgsmålstegn ved, om der nu overhovedet er et problem…???

7. januar 2010

© Steen Ulnits