Aktuelt 3. kvartal 2017

*

“Trosbetændelsen”

”Vi forsager naturen og alle dens dyr. Vi tror på forbruget, det almægtige, fremskridtets og udviklingens skaber. Vi tror på væksten, forbrugets enbårne søn som er undfanget gennem de hellige arbejdspladser. I hvis navn intet mere er helligt. Amen.”

Det er stud. theol Nina Bjarup Vetter fra Hyllested ved Ebeltoft, der har forfattet denne opdaterede, vestlige udgave af den oprindelige trosbekendelse fra vor kristne danske Folkekirke.

Og det er Birgit Svendsen, som har døbt den nye trosbekendelse “Trosbetændelsen”.

Begge dele er yderst rammende for, hvad der pt. foregår af ukontrolleret galskab i det danske samfund, hvor alt tilsyneladende er tilladt, hvis blot det skaber arbejdspladser.

Ikke uventet er det kvinder, som nu skærer gennem den syge udvikling, hvor vækst automatisk sættes lig velfærd. Selv om det ofte er det stik modsatte, der er eller på sigt bliver resultatet.

I et samfund, som jo desværre primært er skabt af os mænd…

14. juli 2017

* Havlus og røde (døde) rejer

Havlus er krebsdyr, og alle krebsdyr gennemgår i deres udvikling en række kritiske hudskift for at blive større.

Efterhånden som havlusene bliver immune over for forskellige aflusningsmidler, må man i fiskeopdrættet gribe til stærkere og stærkere midler.

Seneste skud på stammen er stoffet diflubenzuron (DFB), som også bruges i insektgifte. Det har også vist sig meget virksomt over for havlus, da det hindrer disse i at skifte hud mellem de forskellige stadier.

Imidlertid ser det ud til også at virke på de værdifulde rejser, som lever frit i havet og her danner grundlag for et vigtigt fiskeri. Flere steder har man oplevet rejefiskeriet gå voldsomt tilbage i takt med, at havbrugene ekspanderer. Enkelte steder er rejerne allerede helt væk.

DFB blandes i fiskefoderet og når således indefra og ud til de parasiterende havlus. Nu undersøges det, om DFB også kan nå helt ud i frivand til de rejer, der lever her. Sandsynligvis via overskydende fiskefoder, som spildes gennem de åbne netmasker.

Meget tyder desværre på det, og dermed har fiskeopdrættet påført sine omgivelser endnu et muligt banesår. Måske er det om føje år helt slut med friske rejer fra de norske fjorde.

Ironisk, når man tænker på, at det i fiskeopdrættets unge år netop var rejeskaller fra rejefiskeriet, der gav ørrederne deres eftertragtede røde kød…

Og endnu en grund til at gå langt uden om de åbne havbrug. I Kattegat som alle andre steder.

De fører ikke andet end dårligt med sig.

14. juli 2017

* “Koi-karper og Kampesten”

På halvøen Helgenæs, der udgør sydspidsen af det sandede og stenede Djursland, bor en verdenskendt grafiker og forretningsmand, hvis store interesse er japanske Koi-karper og danske kampesten.

Den største sten i hans have vejer 20 tons og kostede 10.000 kroner – den dyreste Koi-karpe langt mere. Han er da også så glad for sine karper, at han har bygget et helt hus til dem:

– De skal ikke fryse om vinteren, siger han!

Læs portrættet af Bo Bendixen her: http://ulnits.dk/biologi/bo-bendixen/

14. juli 2017

* Økobølgen har nået kritisk masse

Det har taget lang tid. Alt for lang tid. Men nu ser det endelig ud til, at vi nærmer os målet:

Flere og flere forbrugere vælger nu økologisk, når de køber ind. Og flere og flere landmænd omlægger følgelig til økologisk drift. Det er en udvikling, der sparer naturen og ikke mindst vandmiljøet for store mængder skadelig gylle, kunstgødning og sprøjtegift.

Økologiske restauranter har vi haft i flere år, men først nu er vi tilsyneladende ved at nå den kritiske masse. Først nu er der ved at være kunder nok i butikken. Nu er en økologisk landmand nemlig på vej med sine egne restauranter. Den østjyske landmand er Ole Christian Olesen, som allerede sælger pizzaer til bl.a. Coop. Nu vil han efter succes på Northside Festival i Århus åbne sin helt egen madkæde.

Ole Christian Olesen er egentlig uddannet pædagog, men flyttede i 2011 fra byen og til landet for at slå sig ned som landmand. I 2015 debuterede han så med økologiske pizzaer på den århusianske musikfestival Northside. Salgstallene var så gode, at han fik mod på at starte sin egen madkæde. Den første restaurant ventes at åbne i Studsgade i det centrale Aarhus inden for få måneder:

– Jeg har en ambition om at åbne flere i løbet af de kommende år. Jeg tror, at der er basis for nogle stykker i Aarhus og rigtig mange i København. Men det er dog ikke sådan, at der skal være hundredevis af steder, siger Ole Christian Olesen til avisen.

Jeg siger “velbekomme” og glæder mig allerede til mit eget første økologiske måltid i Studsgade. Det skal smage på mere end én måde!

14. juli 2017

* Den stolte danske landmand

Ham, mange af os husker og er vokset op med, findes desværre ikke længere.

Vore dages storbonde sidder inde bag skærmen og udfylder tilskudsregnskaber, mens maskinstationen klarer markarbejdet – pløjer, harver, sår, gøder, sprøjter og høster. Billigst muligt. Ude i stalden er det en lille håndfuld østeuropæere, som udfører arbejdet med dyrene – billigst muligt. Grisene bliver efterfølgende kørt til Tyskland og slagtet her – billigst muligt.

Gamle dages hæderlige landmænd i direkte kontakt med dyr og natur findes helt enkelt ikke længere i det moderne danske industrilandbrug. Den lille landmand, som vi husker fra vor egen barndom, klarer ikke denne udvikling eller afvikling, men må give op og sælge ud til storbonden, der bliver større endnu.

Det er banken, der ejer jorden. Landmanden, som fører regnskaberne. Og maskinstationen, der dyrker markerne. Og det skal jo gå galt, når ingen af dem føler noget ejerskab over eller ansvar for det, de går og laver.

Undtaget herfra er naturligvis nutidens hæderlige bønder, som alle har lagt om til økologi. Som selv færdes ude i marker og stalde, hvor de følger med i tingenes gang. Som ved, hvad begreber som miljø og dyrevelfærd er og indebærer.

Den slags hædersmænd kan vi ikke få nok af!

Lidt statistik: Der er færre end 10.000 heltidslandbrug tilbage i Danmark. I 1973 var der 81.000. Næsten ni ud af ti er således forsvundet på godt 40 år.

Siden dansk landbrugs storhedstid omkring 1960 er antallet af alle bedrifter – heltid som deltid – skrumpet fra 200.000 til nu godt 28.000…

14. juli 2017

* Svovlbrinte årsag til laksedød

Så er mysteriet løst: Ifølge det norske fagmedie iLaks var en simpel svovlbrinte-forgiftning årsagen til, at 250 tons laks på et enkelt døgn døde i slutningen af juni i Langsand Laks’ anlæg i vestjyske Hvide Sande. Det oplyser Atlantic Sapphire, der ejer Langsand Laks, selv i en pressemeddelelse:

“Forureningen skabte anoxiske (iltfri) forhold, der ikke er en usædvanlig årsag til høj dødelighed i dambrug især ved havvand, hvis iltniveauet er for lavt,” skriver Atlantic Sapphire.

Dødsårsagen blev analyseret af tre uafhængige eksperter inden for fiskevelfærd, og de nåede alle frem til svovlbrinte-forgiftning som dødsårsag. Massedøden blev beskrevet som “pludselig og uventet” og skete omkring den 30. juni over en periode på 15-20 timer.

Atlantic Sapphire udtaler til iLaks, at det ikke er let at være en innovativ spiller i markedet for landbaserede anlæg, men at begivenheden vil føre til øget viden og bedre udformning af fremtidige anlæg.

Adm. direktør i Atlantic Sapphire, Johan Andreassen, fortæller, at han er glad for, at massedøden hverken skyldtes sygdom eller teknologi, men udelukkende designudfordringer, som let kan løses.

Langsand Laks har fra sit forsikringsselskab fået bekræftet, at forsikringen dækker op til 90 pct. af tabet.

14. juli 2017

* 1,3 millioner underskrifter mod Glyphosat

Fra og med i dag er Glyfosat, aktivstoffet i verdens mest solgte ukrudtsmiddel, RoundUp, rubriceret som kræftfremkaldende i den amerikanske stat Californien.

De californiske sundhedsmyndigheder lever dermed op til den statslige lovgivning, ifølge hvilken et produkt skal mærkes, hvis WHO’s ekspertorgan, International Agency for Research on Cancer (IARC), har karakteriseret det som mulig årsag til kræft. Det gjorde IARC i 2015.

Vi kan vist roligt konkludere, at det kun er penge fra Monsanto’s gigantiske pengetank – måske i nogle tilfælde endda som direkte bestikkelse af nøglepersoner – der indtil nu har holdt Europa tilbage i middelalderens formørkede kemikaliehelvede.

Californien har anvist den rette vej. Og 1,3 millioner europæere har skrevet under på et nej.

Nu er det så op til EU at revurdere situationen.

7. juli 2017

* R.I.P. Orri Vigfusson

Endnu en af fiskeplejens store personligheder er gået bort. Islandske Orri Vigfusson bukkede således under for kræften den forgangne weekend.

Via North Atlantic Fund (NASF) gjorde Orri mere for sine elskede laks, end nogen anden nogensinde har gjort eller kommer til at gøre.

Læs historien om Orri, som jeg besøgte første gang på Island tilbage i 1990. North Atlantic Salmon Fund var dengang i sin absolutte vorden, og ikke mange troede på Orri’s vilde planer om opkøb af laksekvoter i Nordatlanten:

http://ulnits.dk/biologi/north-atlantic-salmon-fund/

Se også denne lille film og støt op om NASF’s fortsatte kamp for den vilde atlanterhavslaks, der idag står over for helt andre problemer, end den gjorde tilbage i 1989. Dengang lakseopdrættet endnu kun var i sin vorden. Dengang naive sjæle stadig troede, at netop tamlaksen skulle blive vildlaksens redning…

https://vimeo.com/201011883?outro=1&ref=fb-share

R.I.P. Orri. The Battle Rages On.

Above and Beyond…

7. juli 2017

* Halveret bøde for ulovligt fiskeri

Det hele startede med, at miljøorganisationen Greenpeace i august 2010 forsynede flere kuttere med GPS-sendere, som efterfølgende afslørede, at fiskerne sejlede ind i forbudt farvand.

Det fik Fiskeridirektoratet til at nærlæse de tusindvis af indberetninger, som direktoratet får via fiskernes elektroniske logbøger. Da de bekræftede observationerne fra Greenpeace, blev der rejst tiltale mod et antal fiskere.

Da byretten skulle afsige domme i tre af de gamle sager, valgte dommeren tage hensyn til den lange periode, som fiskerne har ventet på at få deres sager afgjort. Hun halverede den bødestørrelse, som tidligere blev statueret i lands- og højesteret.

Det lykkedes ikke for forsvarerne at få medhold i en påstand om frifindelse på grund af forældelse, da retten i Helsingør behandlede de tre sager om ulovligt fiskeri i Kattegat. Her stod tre fiskeskippere fra Gilleleje til regnskab for fiskeri i den lukkede zone 3 i Kattegat, hvor alt fiskeri er forbudt, skriver Frederiksborg Amts Avis.

De forhold, som de nu er dømt for, vedrører alene fiskeri i perioden fra 2010-2012. Det er den tid, der gik efter, at Fiskeridirektoratet foranlediget af en aktion foretaget af miljøorganisationen Greenpeace meldte fiskerne til politiet, og til byretten i Helsingør havde dømt de første tre fiskere skyldige.

De tre første domme blev anket til landsretten. Her fra gik de til højesteret, som i marts sidste år dømte fiskerne for ulovligt fiskeri. Da disse domme var faldet, kunne byretten i Helsingør fortsætte med at beramme de sidste syv af de i alt 10 sager om ulovligt fiskeri, som blev rejst i perioden 2010-2012.

Den hårdeste straf får en fiskeskipper, som i alt 52 gange var på ulovligt fiskeri eller havde undladt at aktivere sin elektroniske logbog. Han skal betale 30 dagbøder á 4.700 kroner. Han får samtidig konfiskeret et kontant beløb på 471.727 kroner – svarende til værdien af den fangst, han har hjembragt ved ulovligt fisker. I alt 612.727 kroner.

Næsthøjeste straf får en fiskeskipper, som 18 gange befandt sig i det forbudte område. Det koster ham nu en bøde på 14 dagbøder á 2.000 kroner. Han får samtidig konfiskeret i alt 187.000 kroner. I alt 215.000 kroner.

Den mildeste straf får en fiskeskipper, som blev kendt skyldig i 10 tilfælde af ulovligt fiskeri. Bøden er et engangsbeløb på 26.000 kroner. Konfiskationsbeløbet er på 142.282 kroner. I alt 168.282 kroner.

Så kan de lære det, kan de: At vente, til bøderne bliver halveret…

7. juli 2017

* Dansk Fiske-exit efter engelsk Brexit

Danske fiskere har i mere end et halvt århundrede haft lov til at fiske i engelske farvande.

Med Englands udtræden af EU planlægger Storbritannien imidlertid at trække sig fra den over 50 år gamle aftale, der giver fiskere fra Danmark og fem andre lande adgang til farvandet tæt på de britiske kyster.

Aftalen blev indgået 1964. Den tillader fartøjer fra seks europæiske lande at fiske i en afstand på mellem 6 og 12 sømil fra hinandens kyster.  De øvrige lande er Irland, Belgien, Holland, Frankrig og Tyskland.  Beslutningen om at forlade den såkaldte London Fisheries Convention er et led i Storbritanniens mål om at “genvinde kontrollen med vor egen fiskepolitik”, forklarer miljøminister Michal Gove ifølge BBC.

– Det betyder, at vi for første gang i mere end 50 år vil være i stand til at bestemme, hvem der kan få adgang til vores farvande. Det er et historisk første skridt mod at opbygge en ny hjemlig fiskepolitik, når vi forlader EU, siger Michael Gove. Aftalen bliver opsagt snarest muligt, men det tager to år, før briterne er helt ude af den.

Samtidig mister britiske fiskefartøjer retten til selv at fiske inden for en afstand af 12 sømil fra de fem andre landes kyster. Aftalen mellem de seks lande stammer fra før, Storbritannien blev medlem af EU.  Derfor ville den også have været gældende, når briterne efter planen har forladt EU endegyldigt i marts 2019. Hvis man altså ikke lige havde valgt at opsige aftalen fra engelsk side.

Fiskeripolitikken i EU giver alle medlemslande adgang til at fiske fra mellem 12 og 200 sømil fra kysterne og fastsætter kvoter for de forskellige fiskerinationers fangster inden for dette område.

Den skotske fiskeriminister, Fergus Ewing, støtter beslutningen om at droppe aftalen fra 1964. Irlands landbrugsminister, Michael Creed, kalder den derimod både “uvelkommen og uønsket”, skriver det irske medie RTE.

Storbritannien havde i 2015 en flåde på over 6.000 fiskefartøjer. De landede i alt 708.000 ton fisk og skaldyr til en værdi på 775 mio. pund eller 6,6 mia. kr.

En meget stor del af det danske fiskeri i engelsk farvand foregår efter industrifisk som tobis og sperling. Fangsten bruges til efterfølgende fremstilling af fiskemel og fiskeolie til foder.

Der har ofte været stillet spørgsmålstegn ved det bæredygtige i det danske industrifiskeri, som beskyldes for at mindske fødegrundlaget for laks, lunder og andet af havets dyreliv, som også lever af tobiser.

Måske det derfor bliver her, vi vil se de første begrænsninger for dansk fiskeri i engelsk farvand. Det vil være et fornuftigt sted at starte.

7. juli 2017

* “Grådighedsrummet”

I debatten om Simon Kollerups (S) og Esben Lunde Larsens (V) ønskede nye havbrug har der hidtil hersket stor usikkerhed om det såkaldte “rådighedsrum” eller “råderum” til yderligere forurening af Kattegat.

– For hvor er der mon et rådighedsrum i et allerede forurenet hav, og hvor stort er det monstro?

Det blev Nina Bjarup Vetter, som med base i Ebeltoft nær to af de planlagte havbrug løste problemet:

Med fødderne solidt plantet i teologien på Århus Universitet huggede hun gennem den gordiske knude og fandt den i virkeligheden ganske jordnære løsning på problemet, der længe har plaget vore stakkels folkevalgte politikere:

– Der findes slet ikke noget rådighedsrum til øget forurening af farvande, der som Kattegat allerede er stærkt forurenede!

– Til gengæld eksisterer der et næsten ubegrænset “grådighedsrum” til at udvide forureningen og produktionen af ørredrogn til det japanske marked!

Det er kun moralen, der sætter grænsen her, og det ser med den nuværende regering ikke ud til at blive nogen begrænsende faktor.

Alle ved jo i dag, at der ikke findes noget reelt rådighedsrum. At havbrugene uundgåeligt vil øge iltsvind og fiskedød proportionalt med produktionen.

Og så er det jo heldigt, at vi nu har fundet og fået defineret det næsten uudtømmelige grådighedsrum…

7. juli 2017