Aktuelt 2. kvartal 2021

Contents
  1. Grådige sæler stjæler 32,5 tons fisk
  2. The Keystone Cop is back…
  3. Lukning af Thyborøn Kanal
  4. Trilateral aftale om fiskekvoter
  5. Millioner til opfiskning af mistede redskaber
  6. Dioxin i svenske fisk
  7. TRolex tryller igen
  8. Fremtidig kontrol – fremad og bagud…
  9. Landbruget vil bare ikke…
  10. Fuldt blus på opvarmningen i Arktis
  11. Algegift i Limfjordsøsters og -muslinger
  12. Svinevirus i Limfjordsmuslinger
  13. IHN-virus spreder sig
  14. Enighed om fiskekvoter efter Brexit
  15. Stendød fiasko til 20 millioner
  16. Stiig Markager mod Bæredygtigt Landbrug
  17. Øget udvaskning af kvælstof
  18. Lystfisker druknet på Randers Fjord
  19. Danish Crown på vej i retten 
  20. Svineproduktion bliver aldrig klimavenlig
  21. Kviksølv i grønlandske elve
  22. Spørgsmål til Randers Byråd
  23. Forvaltningens svar
  24. Konsekvenser af intervaldrift
  25. Regulativet for Gudenåen
  26. Abu Garcia fylder 100 år
  27. “Infektiøs hæmatopoietisk nekrose”
  28. Havplanen – et mesterligt makværk
  29. Ministeren og muslingerne
  30. Blå Front mod Blå Biomasse
  31. Landet, vandet og naturnationalparkerne
  32. Rasmus Prehns (S)orte fisk?
  33. Opklaring i klitten
  34. Kær musling har mange navne
  35. TRolex med Trylle-muslingerne
  36. En havplan af kultur-muslinger
  37. Læserbrev i Randers Amtsavis
  38. Miljøstyrelsen kaster håndklædet i ringen
  39. Misdannede ålekvabber
  40. – Kom og skyd den sidste gorilla!
  41. 100.000+ tons tobiser til foder
  42. “Havternen” fangede 1,5 km ulovlige garn
  43. EPA genoprettes efter Trump
  44. 100 millioner til muslingeopdræt
  45. To milliarder nye støttekroner…
  46. Ørebasker til bæveren
  47. Bæveren bare bedst
  48. Samsung Galaxy S21 Ultra
  49. Lokalpolitikere ved Limfjorden vil høres
  50. Ministeren og fisketegnet
  51. En trist tredjeplads 
  52. Kritik af svensk “street fishing”
  53. Venstre og vælgerne 
  54. Fønvind over Kvanefjeld
  55. Radioaktiv uran og sjældne jordarter
  56. Naturstyrelsen sigtet for dyremishandling
  57. Hvidvask af sort kvæg
  58. Danish Tree Crown
  59. Det kommende landbrugsudspil
  60. Håndsky regering styret af landbruget
  61. – Hvor er de 700.000 hektar henne?
  62. Ny “alibi-spuns” ved Høfde 42
  63. En ny motorvejs-mafia?

Ny fiskebog på vej fra forlaget Turbine

Den nåede desværre ikke julehandelen i 2020 – det sørgede Coronaen effektivt for. Men bogen var i hus hos landets boghandlere på udgivelsesdagen den 15. april 2021.

Læs mere om bogen her.


* Grådige sæler stjæler 32,5 tons fisk

Og gør det fra fra et havbrug under mistanke for flere års svindel med fisk. Med krav om konfiskation af et 3-cifret millionbeløb fra ulovlig fortjeneste. 

Det efterhånden berømte KOMBI-projekt, som blev støttet af flere millioner kroner i GUDP-midler, er lige nu i retten med krav om konfiskation af ikke mindre end 190 millioner ulovligt tjente kroner. 

Den tidligere ejer af Hjarnø Havbrug har for længst overladt styringen til sin hustru, mens han selv er gået i gang med at dyrke muslinger i Limfjorden. Det er åbenbart heroppe, at guldet er i dag. Blåt Guld i form af en lind strøm af millioner af tilskudskroner.

I mellemtiden har hans hustru måttet forklare myndighederne, hvad der er blevet af en masse fisk, som mangler i regnskaberne. Der mangler helt enkelt 32,5 tons ørreder, som grådige sæler har stjålet fra havbruget og ædt. Siger i hvert fald den nye ejer af Hjarnø Havbrug, hustruen til den tidligere.

Et tip til vor stadig nye fødevareminister Rasmus Prehn kunne være at tage et kig på de Put & Take vande, som han selv er så begejstret for, at han ligefrem sender live fra dem på TV2. De får alle deres fisk fra dambrug og havbrug. Og de kan så let som ingenting have aftaget (nogle af) de 32,5 tons fisk, som sælerne nu fantasifuldt får skylden for at have ædt.

Interessen samler sig her om de P&T vande, som annoncerede med “sølvlaks”, der efter alt at dømme var ulovligt produceret af selvsamme Hjarnø Havbrug. De var nemlig de eneste herhjemme, som opdrættede sølvlaks – uden at have tilladelse til det.

Og de forsvundne 77 ringbind med originale dokumenter fra sagen, som forsvandt sporløst fra Sydøstjyllands Politi, er stadig ikke dukket op. Til gengæld har politiet netop søgt en ny “fungerende advokaturchef”. Af stillingsbeskrivelsen fremgår blandt andet, at “advokaturchefen refererer til chefanklageren og indgår i den lokale anklagemyndigheds ledelsesteam, der har ansvaret for, at straffesagerne behandles på et højt fagligt niveau og med den fornødne hurtighed.”

Lad os håbe, at den kommende advokaturchef ikke bare er fungerende, men også velfungerende. Det er fristende at antage, at den tidligere advokaturchef ikke helt har levet op til kravene. Siden der pludselig og uden videre forsvandt 77 ringbind med originalt bevismateriale fra samme politis varetægt. 

28. juni 2021

* The Keystone Cop is back…

Er man gammel nok eller blot en smule filmhistorisk interesseret, da vil man have set eller i hvert fald hørt om “The Keystone Cops”. En samling tumlinge i politiuniform fra stumfilmens uskyldige sorthvide tidsalder.

Det ser nu ud til at i hvert fald én Keystone Cop er vendt tilbage. Dette i form af den stadig nyvalgte amerikanske præsident Biden, som netop har varslet, at han ikke – som sin orange forgænger – går ind for gennemførelsen af den længe omdiskuterede Keystone XL olierørledning mellem USA og Canada.

Den er planlagt til at være næsten 2.000 km lang og kunne transportere mere end 800.000 tønder råolie om dagen fra provinsen Alberta i Canada til staten Nebraska i USA. Den canadiske premierminister Trudeau har længe talt godt for denne rørledning, som vil gøre det lettere for Canada at eksportere råolie til USA.

Men nu er the Keystone Cop altså tilbage på banen. Efter mere end 100 års fravær. I form af den nye amerikanske præsident Biden. Og han mener ikke, at Keystone XL rørledningen er nogen god idé. Og derfor har han sagt nej til den. 

Biden mener nemlig, at en ny olierørledning blot vil forsinke indførelsen af den grønne vedvarende energi og udfasningen af de fossile brændsler. Og det kan han jo kun have absolut ret i.

Så skønt, at The Keystone Cops er tilbage på pinden!

28. juni 2021

* Lukning af Thyborøn Kanal

Limfjorden har ikke altid været en fjord. Indtil Vesterhavet brød gennem den lange og smalle Agger Tange i 1825, var Limfjorden en fersk sø, der primært blev født af de mange vandløb sydfra, og som siden tømte sit ferske vand ud i det salte Kattegat mod øst.

Med den globale opvarmning kan vi forvente, at vandstanden stiger i verdenshavene. Heriblandt Vesterhavet, som allerede presser godt på, når vinden står hårdt mod land. Den presser da vand ind gennem den smalle Thyborøn Kanal, hvilket får vandstanden i den vestlige del af Limfjorden til at stige. Så meget, at den kan blive et reelt problem for kystnære byer som Lemvig og Struer med flere.

Det er en udvikling, som kun vil blive værre, og fra lokalt hold dukker tankerne om igen at lukke helt for Vesterhavet regelmæssigt op. Hvis ikke i form af en total lukning, så i hvert fald via en indsnævring af den i forvejen smalle Thyborøn Kanal. På den måde vil man kunne bremse indstrømningen og dermed reducere vandstandsstigninger ved storm.

Noget sådant vil imidlertid ændre vandmiljøet i den nu meget salte Limfjord ganske dramatisk. Ikke mindst den netop ukontrollabelt voksende muslingeindustri vil da blive påvirket. I takt med den faldende saltholdighed vil muslingernes vækst og kvælstofoptagelse blive mindre. Samtidig vil den uundgåelige forurening fra de mange milliarder muslinger på et begrænset område forværres tilsvarende.

En indsnævring eller total lukning af Thyborøn Kanal vil være en økonomisk meget bekostelig affære, som samtidig vil belaste vandmiljøet i den allerede nu stærkt forurenede Limfjord yderligere. Enhver forringelse af vandgennemstrømningen vil øge miljøproblemerne.

Det vides ikke, hvilken indflydelse dette vil have på den danske implementering af Vandrammedirektivet.

Hvad EU i givet fald vil sige til det.

28. juni 2021

* Trilateral aftale om fiskekvoter

Der er nu indgået en ny fiskeriaftale mellem EU og Norge.

Den nye fiskeriaftale gælder fiskekvoter for Skagerrak og Kattegat i 2021 for seks fælles bestande: Torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer og sild. Bestande, som alle er af stor betydning for de danske fiskere.

Der er ligeledes indgået en aftale mellem EU, Storbritannien og Norge om de samlede fiskekvoter i 2021 for torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte og sild i Nordsøen.

Det er første gang siden Storbritanniens udtræden af EU, at en sådan trilateral aftale kommer på plads. Fiskeriminister Rasmus Prehn håber, at det baner vejen for et nyt og godt samarbejde fremover:

– Jeg håber, at vi med aftalen har lagt vejen for et nyt, godt og tillidsfuldt samarbejde, hvor vi i fællesskab kan skabe rammerne for et bæredygtigt fiskeri i Europa. Nu handler det om, at vi snart når i mål med den samlede aftale for fiskeriet i 2021. Det synes jeg, at vi skylder fiskerne, siger han.

Der mangler på nuværende tidspunkt stadig at blive indgået en aftale mellem EU og Storbritannien om kvoterne for en række andre fælles fiskebestande. Det gælder blandt andet tobis, sperling, havtaske, kulmule og et antal  fladfiskearter. 

EU’s kvoter skal afslutningsvis implementeres i den årlige forordning om fiskekvoter for 2021, før fiskerimulighederne kan træde endeligt i kraft. Adgangen til de norske farvande skal dog ikke implementeres videre i EU-lovgivningen.

De vil derfor gælde fra snarest muligt efter aftalens indgåelse.

28. juni 2021

* Millioner til opfiskning af mistede redskaber

Erhvervsfiskere kan nu søge om støtte til indsamling af mistede fiskeredskaber i havet. I hvert fald i Sverige. Gennem Hav- og Fiskeriprogrammet er der nu afsat i alt 10 millioner svenske kroner til opfiskning af mistede garn og trawl.  Målet er at forbedre havmiljøet og samtidig bidrage til beskæftigelsen i fiskerisektoren.

Det svenske Landbrugsråd har på regeringens vegne gennemgået mulighederne for at føje midler til en af ​​de prioriterede foranstaltninger i det svenske hav- og fiskeriprogram: At indsamle mistede fiskeredskaber – “havaffald” også kaldet.

Baggrunden er dels det miljøproblem, som havaffald og mistede fiskeredskaber udgør – dels den vanskellige situation for det kommercielle fiskeri.  Mange fiskere lider under reducerede fiskekvoter, og i Østersøen har flere torskefiskerne mistet deres fiskerimuligheder på grund af et regulært fiskestop.

Det svenske Landbrugsråd åbner nu muligheden for, at kommercielle fiskere og andre interessenter kan ansøge om den nye støtte.  Ved at indsamle mistede fiskeredskaber kan de bruge deres fiskerfartøjer til formålet og dermed bidrage til en bedre miljøsituation i havene.  I alt kan der ansøges om 10 millioner svenske kroner via Hav- og Fiskeriprogrammet.  

Af disse midler er 3 millioner svensk medfinansiering, der ansøges om separat fra den svenske søfartsadministration.  Vilkår for medfinansiering findes på den svenske søfartsadministrations hjemmeside.

– Støtten vil bidrage til økonomisk rentabilitet for kommercielt fiskeri og derved øge muligheden for at bevare et pulserende kystsamfund samtidig med, at der gennemføres en vigtig miljøindsats. Det siger Simon Löfgren fra det svenske Landbrugsråd.

 – Der er en stor mængde mistede fiskeredskaber ude i vandet, hvilket skaber problemer både for dyrelivet og for fiskeriet.  Ved at opsamle affaldet mindsker vi den lidelse, det påfører fisk, fugle og pattedyr at blive fanget i de table redskaber.  

– Vi bidrager også langsigtet til bedre betingelser for fiskeri og til at nå miljøkvalitetsmålene “Hav i Balance” og “Levende Kyst og Øhav”, siger Mats Svensson fra den svenske søfartsadministration. 

Tilskudspuljen blev åbnet for ansøgninger allerede den 30. marts.

– En idé til efterfølgelse for danske Rasmus Prehn?

28. juni 2021

* Dioxin i svenske fisk

EU sænker nu grænsen for, hvor meget af miljøgiften dioxin en person kan tåle. Reduktionen er ganske markant, fra 14 til 2 piktogram. Men Sveriges undtagelse fra reglerne fortsætter alligevel ufortrødent. 

Sverige har nemlig længe haft en undtagelse fra grænseværdierne, og svenskerne har derfor lov til at spise laks og sild over grænseværdierne. Af uransagelige årsager. EU undersøger nu konsekvenserne af denne reduktion for grænseværdierne for mad og fisk. 

Den svenske fødevaresikkerhedsmyndighed ønskede slet ikke denne undtagelse fra starten af  for snart 20 år siden. Men myndigheden blev overtrumfet af politikere, der hellere ville beskytte fiskerierhvervet – end landets borgere.

Ministeriet for handel og industri har kommenteret EU’s sænkning af grænseværdien for dioxin. Men anfører samtidig, at der i øjeblikket ikke er noget arbejde i gang med at ændre den svenske undtagelse. Og at man afventer EU’s fortsatte arbejde.

Det er tre år siden, at EU’s Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, senest foretog en risikovurdering af den farlige miljøgift dioxin. Som et resultat heraf reducerede EFSA så senest det “tålelige ugentlige indtag”, forkortet TVI på svensk, fra 14 til 2 picogram (milliardedele gram) pr. kg legemsvægt.  

I forbindelse hermed udtalte EFSA, at mange mennesker i Europa indtager alt for meget dioxin gennem deres mad. For os lyst- og laksefiskere betyder det helt konkret, at vi bør holde lidt igen med de ellers flotte og sølvblanke laks, vi måtte fange i Østersøen. 

De har nemlig i vid udstrækning levet af brislinger med et alt for højt indhold af dioxin. Så højt, at fiskemel fra selvsamme brislinger tidligere er blevet forbudt til – fiskefoder…

21. juni 2021

* TRolex tryller igen

Dansk landbrug havde med egne ord et af sine bedste år i 2020. Rent økonomisk. Forudsætningerne herfor havde man nemlig selv skabt, da Venstre sad på regeringsmagten.

Under den forrige regering berigede Landbruget bevidst sig selv med Landbrugspakken, som tillod en markant øget gødskning af markerne. Uundgåeligt med tilsvarende øget udvaskning af næringssalte til vandmiljøet.

Trods øget indtjening vil landbruget alligevel ikke være med til at rydde op efter Landbrugspakken og sig selv. Det skortede ellers ikke på advarsler, da den forrige borgerlige regering tromlede Landbrugspakken igennem. Men dem overhørte Venstre og Vennerne helt bevidst.

Selv de Konservative, som ellers specifikt havde påpeget fejl og mangler ved Landbrugspakken, stemte alligevel for den. Konservative Rasmus Jarlov blev siden slået til minister for denne (u)dåd.

Og Venstres egen Troels Lund Poulsen er senest avanceret fra at være en truet MF’er ved næste Folketingsvalg. Til nu at være landbrugets chef-forhandler. Han øjnede straks muligheden for genvalg – med muslingerne fra Hedeselskabets Blå Biomasse taget som marine gidsler.

Troels Lund Poulsen – af mange bedre kendt fra boulevard-pressen som “Trolex” – vil nu lade “trylle-muslingerne” rydde op efter landbrugets øgede udledninger.

Givet formedelst milliarder af nye støttekroner fra danske skatteydere, der endnu engang skal betale for landbrugets bevidste forurening. 

Velkommen til Bananrepublik Danmark.

21. juni 2021

* Fremtidig kontrol – fremad og bagud…

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, har på et samråd offentliggjort syv nye initiativer for opfølgning af Rigsrevisionens kritik af Landbrugsstyrelsens tilskudsforvaltning. 

Det fremgår af en pressemeddelelse fra ministeriet og betyder blandt andet, at styrelsen skal kontrollere støttemodtagers bagvedliggende ejerforhold både fremadrettet og bagud i tid. Ministerens initiativer for den nye kontrol er:

Fremadrettet kontrol af landbrugeres bagvedliggende ejerforhold. Der skal udføres kontrol med bagvedliggende ejerforhold på alle tilskudsordninger, hvor der er risiko for omgåelse som følge af manglende kontrol af opsplitning af bedrifter. Landbrugsstyrelsen skal hurtigst muligt udvikle en effektiv kontrolmodel.

Bagudrettet systematisk gennemgang af bedrifter med risiko for omgåelse. Der skal foretages en systematisk gennemgang af landbrugsbedrifter, hvor der er risiko for omgåelse som følge af manglende kontrol af opsplitning af bedrifter. Gennemgangen skal omfatte alle sager, hvor det er muligt at rejse tilbagebetalingskrav. Hvad det åbenbart og mærkværdigvis ikke er alle steder.

Da der er tale om EU’s landbrugsstøtte, er Landbrugsstyrelsen nu i dialog med EU-Kommissionen om en række juridiske afklaringer, der skal lægge grunden for den nye kontrolmodel. Ellers risikerer vi jo krav om tilbagebetaling i tilfælde af snyd.

Nu venter vi så bare på en tilsvarende kontrol af den mindst lige så kreative Fiskeristyrelse, når det gælder fortolkning af gældende regler.

21. juni 2021

* Landbruget vil bare ikke…

Landbruget har stadig ikke fået en ny klimaaftale. Og det til trods for, at landmændene, med deres dyr og fra deres marker udleder en fjerdedel af de danske drivhusgasser. 

De seneste måneder har der været intense forhandlinger, og regeringen ønsker mindst ét parti fra Blå Blok med i en aftale. Regeringen kæder forhandlingerne om udslip af drivhusgasser sammen med udvaskning af kvælstof fra markerne. 

Udvaskningen skal efter den forrige borgerlige regerings Landbrugspakke reduceres kraftigt for at undgå iltsvind. Og det kan kun lade sig gøre ved at gøde mindre. Men landbrugspartiet Venstre vil ikke være med at stille meget skrappe krav om, at landmændene skal reducere deres forbrug af gødning:

– Vi kommer ikke til at skrive under på en aftale, hvor der står 13.100 ton kvælstofreduktion. Overhovedet ikke, siger landbrugsordfører Troels Lund Poulsen til Dagbladet Information. Et standpunkt, der skal sikre ham personligt genvalg i en tid, hvor partiet Venstre er halveret i meningsmålingerne.

Det er en tilgang til tingene, som Troels Lund Poulsen har samlet op efter sin landflygtige partifælle Esben Lunde Larsen. Han ville bare heller ikke. Noget som helst. Hverken klima eller miljø.

En negativitet, der åbenbart ligger naturligt til Landjordens Lunder.

21. juni 2021

* Fuldt blus på opvarmningen i Arktis

I forbindelse med det nyligt afholdte topmøde i Arktisk Råd publicerede Rådet en ny og opsigtsvækkende klimarapport. Den viser, at den arktiske region opvarmes næsten tre gange så hurtigt som det globale gennemsnit.

Hidtil har forskerne regnet med, at polerne i gennemsnit opvarmes dobbelt så hurtigt som resten af klodens gennemsnit. Men de nye tal viser desværre, at det arktiske område fra 1971 og frem til 2019 blev 3,1 grader varmere. Det globale gennemsnit ligger på lidt over én grad Celsius.

Særligt i perioden efter 2004 er stigningen sket med øget hast. Det tyder på, at afsmeltningen er ved at blive selvforstærkende. At jo mere is der smelter, desto hurtigere går den efterfølgende afsmeltning.

Den accelererende opvarmning skyldes ikke mindst, at der i takt med isens afsmeltning sker en mindre reflektion af Solens stråler end tidligere. Mere varme optages således af Jorden i stedet for som tidligere at blive reflekteret tilbage – ud i verdensrummet af isen ved polerne.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S), som selv deltog i topmødet i Arktisk Råd, kalder rapporten for “et kæmpe wakeup call”. 

Vi må håbe, at de øvrige mødedeltagere også vågnede op. 

Og gør noget aktivt ved det.

21. juni 2021

* Algegift i Limfjordsøsters og -muslinger

En potentielt dødelig algegift er sidst i maj og først i juni fundet i blåmuslinger i Risgårde Bredning og Hvalpsund i Limfjorden. 

Borgerne måtte derfor afholde sig fra at samle eller spise dem. Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse. Styrelsen fraråder desuden, at borgere samler østers i området, da disse også kan indeholde algegiften. Det er jo det samme forurenede vand, de to arter lever af at filtrere.

Det skulle dog stadig være sikkert at spise købte muslinger og østers fra butikker og restauranter, da disse løbende bliver overvåget for den periodisk tilbagevendende algegift.

Algegiften, der er fundet, kaldes populært “paralyserende skaldyrsforgiftning”. På engelsk hedder forgiftningen “Paralyzing Shellfish Poisoning” eller PSP. Spiser man muslinger eller østers med giften, kan det medføre en prikkende og brændende fornemmelse i munden og i huden. Derefter kan følelsesløshed indtræffe.

Efter 4-6 timers følelsesløshed i fingre og tæer vil svimmelhed og feber typisk opstå. En kraftig forgiftning kan give åndedrætsbesvær, tab af muskelkoordinering og i værste fald død ved åndedrætssvigt, oplyser Fødevarestyrelsen. Forgiftningen kan indtræffe efter 30 minutter til få timer, mens tilstanden med følgevirkninger kan vare i flere uger.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside, fvst.dk, er det muligt at følge med i, hvor og hvornår det igen skulle være sikkert at samle muslinger og østers i Limfjorden.

Det eneste helt sikre er dog at holde sig helt fra at spise muslinger og østers fra den i dag stærkt forurenede Limfjord.

14. juni 2021

* Svinevirus i Limfjordsmuslinger

Tilbage i 2013 opdagede muslingeforskere fra DTU ved en tilfældighed, at der som det eneste sted i Danmark var svinevirus i muslinger fra Limfjorden. 

Opdagelsen blev gjort af en ph.d. studerende, som var på jagt efter smittekilder til Hepatitis E-virus hos mennesker. I stedet fandt han svinevirus. 

Undersøgelsen blev foretaget på muslinger fra 19 produktionsområder i Limfjorden og på den jyske østkyst fra Aarhus i nord til Fyn i syd. Men det var kun i Limfjorden, at man fandt svinevirus i muslingerne. Det drejede sig om den (i hvert fald indtil videre) svinespecifikke virus Porcint circovirus Type 2 (PCV2). 

Man vidste, at man til en vis grad overser virus, når man undersøger skaldyr for Coli-bakterier. Men man var ikke klar over omfanget af dette. Man undersøger muslingerne med henblik på kategorisering af områder for muslingefangst. Disse inddeles i kategorierne A, B og C, alt efter hvor rene de er. Kun fra A-områder må to-skallede bløddyr, eksempelvis østers, sælges med henblik på at blive spist rå. 

Fødevareinstituttet udtalte dengang, at man betragtede fundet af PCV2 som en mulig ny indikator på omfanget af svineforurening i muslingebanker. Den kan bruges nu, hvor EU har bedt sine medlemslande foretage en kortlægning af alle kysters forureningskilder, der kan have indflydelse på hygiejnen i netop skaldyrsområder.

Desværre ser det ikke ud til, at myndighederne i form af DTU Fødevareinstituttet har fulgt op med nye undersøgelser siden den grimme opdagelse i 2013. Man er tilsyneladende bange for, hvad man så ville finde – og i hvilket omfang. Det vil skaldyrsindustrien på Limfjorden ikke være glad for – den årlige skaldyrsfestival på Mors nok heller ikke.

Fødevareinstituttet var derfor også hurtigt ude med beroligende ord om, at svinevirus ikke smitter mennesker, og at man derfor ikke skulle være bange for at spise inficerede Limfjordsmuslinger. Eller østers for den sags skyld. Men man må formode, at hvis der er svinevirus i blåmuslinger, så er der også i østers. Det er jo det samme limfjordsvand, de to arter lever af at filtrere.

Og så er der jo lige det med svine-MRSA. Den kunne jo heller ikke smitte mennesker – påstod myndighederne dengang. I dag ved vi, at det kan den rigtig godt. Omkring en halv snes mennesker er i dag døde af MRSA.

Så hvem ved, hvad denne svinevirus på sigt kan udvikle sig til? Vi lever jo i zoonosernes tidsalder, hvor sygdomme fra industriel masseproduktion af dyr i stigende grad kan mutere og springe over på mennesker.

Læs meget mere om MRSA og svinevirus i muslinger i artiklen herunder:

http://ulnits.dk/biologi/svinevirus-i-limfjordsmuslinger/

14. juni 2021

* IHN-virus spreder sig

Det første sted i Danmark, hvor man konstaterede udbrud af den frygtede IHN-virus, var et dambrug ved Stouby nær Vejle. Hvor sygdommen kom fra, ved ingen. Men nu har smitten bredt sig:

Det andet udbrud er beliggende i Vidå-systemet. Det har medført en stor restriktionszone fra Højer og Tønder i vest til Padborg, Rødekro og Aabenraa i øst.

Tredje og nyeste udbrud er fundet i dambrug ved Sneum Å-systemet. Restriktionszonen ligger i området omkring Tjæreborg, Bramming, Agerbæk og næsten til Vejen.

Det fjerde berørte område er i Himmerland ved Lindeborg Å-systemet omkring Arden, Støvring, Storvorde og Kongerslev, ret syd for Aalborg.

Det femte berørte område er omkring Aarhus Å-systemet. Restriktionszonen er fra Låsby i vest til Sabro i nord, Aarhus i øst og ned til Skanderborg.

Følgende Put and Take søer er indtil videre berørt af smitten og midlertidig lukket. Det gælder i alfabetisk rækkefølge:

  • Bakkegården Put and Take
  • Blue Rock Put and Take
  • Buderupholm Fiskesøer
  • Enghave Fiskesøer
  • Filskov Fiskesø
  • Fiskeparken Svejstrup
  • Hovborg Fiskesø
  • Juelsminde Put and Take
  • Krogs Fiskesøer
  • Lovtrup Fiskesø
  • Marielyst Fiskesø
  • Medestedet Put & Take
  • Moesholm Put and Take
  • Møgeltønder Fisksø
  • Nørreris Put and Take
  • Pinds Mølle Put and Take
  • Rens Fiskesø
  • Stenvad Put and Take
  • Uge Lystfiskeri og Camping
  • Vesterled Put and Take
  • Ørumgård Put and Take

Etablering af restriktionszoner sker i det lønlige håb, at man herved kan stoppe eller i hvert fald begrænse smittespredningen. 

Al erfaring viser imidlertid, at dette er næsten umuligt at gøre i praksis. Dertil flyttes der alt for meget rundt på fiskene, som samtidig opdrættes i vand, der hele tiden bevæger sig nedefter. Som regelmæssigt modtager besøg af fugle, der kan tage smitten med sig.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside fvst.dk kan man løbende orientere sig om IHN-virus og sygdommens udbredelse.

14. juni 2021

* Enighed om fiskekvoter efter Brexit

EU og Storbritannien er netop blevet enige om den første fælles aftale om fiskekvoter for fælles bestande for 2021. Aftalen sikrer overblik over fiskeriet i britiske farvande resten af året og skal nu forelægges fiskeriministrene med henblik på godkendelse. Dermed vil danske fiskere vil vide, hvad de har at gøre godt med resten af året.  

Det er den første fælles aftale om fiskekvoter mellem EU og Storbritannien, siden briterne forlod EU. Fiskeriminister Rasmus Prehn ser aftalen som det første skridt mod et tæt og konstruktivt samarbejde, som er helt centralt for dansk fiskeri. 

– Det er glædeligt, at vi med aftalen nu endelig giver danske fiskere klarhed over fiskeriet for 2021. Det har holdt hårdt at finde en fælles aftale. Fra dansk side har vi dog gennem hele processen lagt vægt på, at vi står stærkere med en aftale med Storbritannien end uden. 

– Dansk fiskeri har en stor afhængighed af adgang til britiske farvande, så vi ser denne aftale som første skridt til at etablere et nyt, men fortsat tæt og konstruktivt samarbejde på fiskeriområdet. Aftalen skal være med til at sikre, at vi også ud i fremtiden fortsat har adgang til hinandens farvande, siger Rasmus Prehn. 

Aftalen fastsætter fiskekvoter for en række bestande i Nordsøen, som er vigtige for dansk fiskeri. Det gælder havtaske, kulmule, jomfruhummer, rejer, en række fladfiskearter samt tobis og sperling. 

– Nu skal vi se nærmere på det konkrete indhold af aftalen, men jeg er rigtig glad for, at vi med aftalen nu kan fastsætte fiskekvoter for hele 2021 for en række vigtige arter. Det har jeg arbejdet målrettet for, så fiskerne kan få den forudsigelighed, de fortjener. 

– Min klare vurdering er, at dansk fiskeri i det lange løb alt i alt står bedre med en aftale med Storbritannien end uden, udtaler fødevareminister Rasmus Prehn i en pressemeddelelse.

14. juni 2021

* Stendød fiasko til 20 millioner

Etablering eller genetablering af tabte stenrev har været et varmt emne i de seneste år.

Dansk landbrug øjnede hurtigt en mulighed for kvælstofreduktion fra Landbrugspakkens overgødskning. Samt muligheden for i samme åndedrag at kunne komme af med nogle af deres mange opsamlede marksten. Ida Auken (S) var i midlertid tidligt ude i sin tid som miljøminister. Hun kom dengang med en klar melding om, at udlagte stenrev ikke ville kunne fjerne kvælstof fra vandmiljøet – andre positive egenskaber ufortalt.

Flere fonde er gået aktivt ind i arbejdet med at genskabe fordums stenrev, så dyrelivet atter kan få et levested. Men det går ikke lige godt alle steder. Således er det helt tydeligt, at stenrev etableret langt til havs har langt de bedste forudsætninger for at leve op til forhåbningerne om et yppigt liv af tangplanter, fisk og smådyr. Således er det gået rigtig godt med det store nye stenrev på Læsø Trindel længst ude i Kattegat.

Langt værre ser det ud inde under land, hvor vandet ikke er nær så klart, og hvor strømmen heller ikke er nær så stærk. Herinde kan bunden ligefrem være så blød, at udlagte sten helt enkelt synker ned i bunden og forsvinder igen. Det var i hvert fald, hvad der skete med de første sten udlagt ved Livø i Limfjorden. Formedelst 20,4 millioner kroner blev 18.000 tons norsk granit hentet til Limfjorden og dumpet her.

Og skulle stenene så efterfølgende alligevel blive liggende, er der problemet med vandets permanente uklarhed – forårsaget af alger fra landbrugets udledning af næringsstoffer. Limfjordsrådet, som selv står bag stenrevet ved Livø, og som primært repræsenterer landbrugsinteresser omkring Limfjorden, kalder alligevel projektet en succes. 

Kontorchef Harley Bundgaard Madsen fra Miljøstyrelsen maner dog i en kommentar til til Effektivt Landbrug til besindelse:

– De store tangskove skal have lys for at trives. Der har været for mange mikroskopiske alger i Limfjorden til, at de store tangplanter har kunnet vokse frem og trives. Vi må konkludere, at stenrevet ikke kan forbedre vandmiljøet, når vandet i forvejen er uklart. Der skal være betydelig færre næringsstoffer og alger i vandet for at få succes med nye stenrev.

Det er således op ad bakke med stort set alting, så længe landbruget fortsat kan udlede næringssalte fra de omkringliggende marker. Og nu vil landbrug og vandbrug så bilde politikere og alle os andre ind, at en massiv udbygning af muslingeopdrættet med Blå Biomasse i spidsen vil kunne rette op på den ting. Med milliardstort statstilskud, naturligvis. Helt konkret vil Blå Biomasse have to milliarder skattekroner for at rydde op efter landbruget.

Men der er masser af risici forbundet hermed. Masser af ting, der kan gå galt. Forhold, der slet ikke er undersøgt. Men det er desværre muslingebranchen flintrende ligeglad med. For som skrevet stod i en af lokalaviserne:

“Blå Biomasse er ikke sat i verden for at gavne miljøet. Men for at tjene penge til sin ejer Hedeselskabet.”

14. juni 2021

* Stiig Markager mod Bæredygtigt Landbrug

Tirsdag den 8 juni skal professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet i retten. Her skal han forsvare sig mod de anklager for injurier, som organisationen Bæredygtigt Landbrug har rejst mod ham. 

Sagen foregår ved Byretten i Hillerød og starter klokken 09.15. Desværre vil retten kun tillade 15 tilhørere pga. Corona-restriktioner, så det er ikke muligt at komme ind og overvære sagen.

Miljøgruppen Noah arrangerede derfor en demonstration foran retten fra klokken 08.30. Læs mere om eventet her:

https://www.facebook.com/events/2909028079354763

Selve sagen drejer sig oprindelig om to udsagn fra professor Markager:

1. ”Den mængde kvælstof, som tilføres havet, er steget 700 tons pr. år siden 2010, (data fremgår af rapporten Vandløb 2017) efter at der er korrigeret for udsving i nedbør. Stigningen er statistisk signifikant”.

2. ”Det korrekte kvælstoftab er derfor mellem 30 og 40 pct., som anført af Jens Borum”.

Bæredygtigt Landbrug har dog efterfølgende frafaldet det andet punkt, så nu drejer sagen sig kun om det første punkt. Her er der tre centrale spørgsmål, som Markager selv formulerer således:

– Er udsagnet rigtigt? Det mener jeg fortsat det er, og det er tidligere dokumenteret (se artikel fra Altinget i 2019). Udsagnet var baseret på de data, som var tilgængelig i foråret 2019, hvor de sidste målinger dækkede 2017. Udsagnet er forsat korrekt, idet de seneste målinger (dækker 2019) viser, at udledningerne af kvælstof stiger med 1.377 tons pr. år i perioden 2011 til 2019.

– Er det ærekrænkende for BLs medlemmer, at jeg siger, at Danmarks samlede udledninger af kvælstof er stigende?

– Giver min ret til ytringsfrihed, og mit arbejde som ansat på et universitet, hvor man har pligt til at bidrage til den offentlige debat, mig ret til at fremsætte den type udsagn?

Det bliver en spændende dag for demokratiet, den offentlige debat, fri forskning, miljø og klima. Heldigvis har Stiig Markager fuld opbakning fra Aarhus Universitet og sine kollegaer, som også arbejder med havmiljøet.

Vi følger sagen spændt!

7. juni 2021

* Øget udvaskning af kvælstof

Nye tal fra Aarhus Universitet viser, at kvælstofudledningen har været markant højere i 2019. Dette på grund af voldsom regn efter et meget tørt 2018.

De nye tal fra Aarhus Universitet kommer midt i landbrugsforhandlingerne og har naturligt nok fået flere af regeringens støttepartier til at kræve højere ambitioner for regeringens kvælstofreduktion. Mens udledningerne i 2016, 2017 og 2018 lå mellem 58.000 og 60.000 ton kvælstof, steg udledningen i 2019 til hele 67.000 ton.

– Man tager ikke vandmiljøet alvorligt nok, og det nye tal for 2019 bør gøre, at der er flere politikere, der kan se alvoren i det her, sagde Søren Egge Rasmussen, som er landbrugsordfører for Enhedslisten til Altinget.

Oppositionen, ledet af landbrugspartiet Venstre, mener ikke uventet, at der er tale om et helt og aldeles usædvanligt fænomen – Landbrugspakken og dens øgede gødningsforbrug ufortalt. Hos Landbrug & Fødevarer mener man, at regnen i 2019 var en 100-årshændelse og dermed ikke repræsentativ for udviklingen. Sjovt nok, at den kom kort efter Landbrugspakken.

Forhandlingsgrundlaget er lige nu, at de danske fjorde og kystvande kan tåle en årlig kvælstofudledning på 56.300 ton. Skal dette niveau fastholdes, betyder det, at udledningen af kvælstof skal sænkes med cirka 13.100 ton om året.

Dette i forhold til den forventede udledning i 2027, hvis ellers det danske vandmiljø skal nå EU’s krav om en “god økologisk tilstand”.

7. juni 2021

* Lystfisker druknet på Randers Fjord

Den 25. maj forsvandt en lystfisker sporløst på Randers Fjord. Den pågældende var taget alene til fjorden, men skulle senere mødes med en ven. Da denne ankom til stedet nær Mellerup, var der imidlertid intet spor af manden. Randers Amtsavis beretter, at kun hans sko stod efterladt på stranden.

Politiet iværksatte en stor eftersøgning, der imidlertid ikke gav noget resultat. Strømmen kan løbe stærkt i den lange og smalle fjord, som afvander Danmarks længste vandløb Gudenåen. Og den forsvundne kunne derfor være komme vidt omkring.

Den 3. juni blev han imidlertid fundet ikke langt fra det sted, hvorfra han forsvandt. Det var en tilfældigt forbipasserende, som torsdag eftermiddag fandt en livløs person flydende med hovedet nedad. Fundet skete ved Tørring Strand på fjordens nordside.

Liget blev hurtigt identificeret som den 50-årige, der blev meldt savnet i sidste uge. Intet tyder på, at der har været tale om nogen forbrydelse. Alt tyder på, at han er gået ud i fjorden i sine waders og måske har fået et ildebefindende. I hvert fald er han blevet taget af strømmen og siden druknet.

Den stærke strøm i Randers Fjord er ikke til at spøge med. Det er ikke første gang, den har taget en uforsigtig lystfisker. Næppe heller sidste.

7. juni 2021

* Danish Crown på vej i retten 

Tre grønne miljøforeninger, nemlig Klimabevægelsen i Danmark, Den Grønne Studenterbevægelse og Dansk Vegetarisk Forening, er blevet grundigt trætte af kødgiganten Danish Crown og dens misvisende reklamekampagner, som ifølge foreningerne strider mod markedsføringsloven.

De tre foreninger begyndte i sidste uge på en offentlig indsamling af 200.000 kroner til at føre retssag mod slagteriselskabet. Pengene er fosset ind, og målet er næsten nået. 

Samtidig meldte foreningerne ud, at de giver Danish Crown indtil på fredag til at trække “Klimakontrolleret Gris” og hele den store “Dansk Gris er mere klimavenlig, end du tror” kampagne tilbage. Organisationerne mener, at disse er en klar overtrædelse af markedsføringsloven:

“Kravet er, at Danish Crown dementerer udsagnene med samme styrke og udbredelse, som de er blevet markedsført”, skriver de i en pressemeddelelse og kalder kampagnen for greenwashing og groft vildledende.

“Retter koncernen ikke ind, har foreningerne instrueret deres advokater om at tage sagen hele vejen i det danske retssystem for at få nedlagt forbud mod at bruge formuleringer som ’Klimakontrolleret gris” og “Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror”. 

Derudover vil de tre foreninger kræve, at Danish Crown bruger lige så mange annoncepenge på at fortælle forbrugerne sandheden, som koncernen har brugt på vildledningen.

”Klimabevægelsen har længe sendt klager til Forbrugerombudsmanden med henblik på at stoppe virksomheder i at markedsføre sig som klimavenlige. Nu tager vi et skridt videre, og vil om nødvendigt stævne Danish Crown, der i særlig grad har lavet store kampagner for at greenwashe deres klimaskadelige produkter”.

Det siger Frederik Roland Sandby, som er sekretariatsleder ved Klimabevægelsen i Danmark – en paraplyorganisation for en række klimagrupperinger, heriblandt Den Grønne Studenterbevægelse.

7. juni 2021

* Svineproduktion bliver aldrig klimavenlig

”De store producenter af animalske fødevarer er nødt til at forstå, at intensiv produktion af f.eks. svin, som spiser enorme mængder foder, aldrig kan blive klimavenligt”, mener generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening, Rune-Christoffer Dragsdahl.

De tre organisationer understreger i deres pressemeddelse, at de på ingen måde kæmper imod dansk landbrug generelt, men at de danske forbrugere har ret til at kende hele sandheden.

Det er advokatfirmaet Sirius, der fører sagen for organisationerne. Sirius-advokat Marc Malmbak Stounberg mener, at sagen kan få stor betydning. Han forventer, at den vil havne i retten:

”Det er første gang, at de danske domstole skal tage stilling til en sag om såkaldt greenwashing, og sagen kommer derfor til at trække en streg i sandet i forhold til, hvornår der er tale om ulovlig greenwashing. 

Det er min vurdering, at Danish Crown har handlet i strid med markedsføringslovens § 5, og derfor bør domstolene nedlægge et forbud mod den ulovlige markedsføring samt pålægge Danish Crown at berigtige deres fejlagtige påstande.” 

Der er ingen tvivl om, hvor de tre foreninger har fået inspiration til denne retssag fra. Den stammer fra Holland, hvor det lykkedes en grøn organisation af trække selveste olieselskabet Shell for retten og få dem dømt til en langt mere klimavenlig indsats, end selskabet selv havde lagt.

PS: Målet på kr. 200.000 blev nået allerede mandag aften.

7. juni 2021

* Kviksølv i grønlandske elve

Vi har tidligere hørt om grønlandske fangere, der har haft et højt indhold af kviksølv i kroppen – forårsaget af den daglige føde, der ensidigt består af havpattedyr som sæl og hval.

Det er dyr, som i deres tykke fedtlag har ophobet store mængder tungmetaller som kviksølv, der er bragt nordpå med havstrømmene fra industrialiserede lande i syd.

Nu er den gal igen med kviksølv på Grønland. Denne gang i de store grønlandske gletcherelve, som afvander den massive indlandsis, der dækker det indre af Grønland.

Tidsskriftet New Scientist beretter om et amerikansk forskerteam fra Florida State University, der har besøgt Sydvestgrønland i årene 2015-2018 og undersøgt smeltevandelvene her.

De opdagede, at der nu er lige så meget kviksølv i de grønlandske gletcherelve som i de mest forurenede floder i Kina. Deres forskning viser, at op mod 10 procent af al transport af kviksølv fra floder til havet i verden nu sker fra de næsten uberørte miljøer i Grønland.

Det skyldes ikke, at grønlænderne er begyndt at dumpe tungmetaller i naturen. Forureningen er nemlig helt naturlig. I hvert fald umiddelbart. Kviksølvet er nemlig vasket ud af det grønlandske grundfjeld med smeltevandet. Og ikke et resultat af menneskeskabt forurening.

Det grønlandske grundfjeld har en høj naturlig koncentration af kviksølv. Når klimaforandringer får isen til at smelte, skurer det ofte kilometertykke islag hen over fjeldet og nedefter mod havet. Herved knuser isen klipperne, som efterfølgende frigiver de kviksølvholdige mineraler.

Denne nyopdagede udvaskning af kviksølv fra det grønlandske grundfjeld er endnu en uset og meget uheldig konsekvens af klimaforandringerne.

7. juni 2021

* Spørgsmål til Randers Byråd

Den 8. maj 2021 fremsendte byrådsmedlem Henrik Leth (S) en henvendelse til Randers Byråd om Gudenåcentralens regulering af vandstanden i Gudenåen.

I henvendelsen, som var foranlediget af en konkret hændelse med pludselig meget lav vandstand den 4.–5. maj 2021, ønskede Henrik Leth, at forvaltningen forholder sig til de i henvendelsen nævnte negative konsekvenser for Gudenåen:

  • Brinkerne blotlægges og eroderes. Når vandstanden på den måde hæves og sænkes, skabes der gode forhold for en forøget sandvandring
  • De udsatte ørred og laksesmolt udsættes som følge af den lave vandstand for øget prædation (alene laksesmolten repræsenterer en værdi på godt en million kroner) 
  • Insektlarver og andre smådyr i den tørlagte bredzone risikere at dø (udtørre) 

Henrik Leth ønskede endvidere forvaltningens vurdering af, om Gudenåcentralens praksis er i overensstemmelse med regulativet for Gudenåen?

Og hvis ikke – om kommunen i givet fald vil politianmelde Gudenåcentralen?

28. maj 2021

* Forvaltningens svar

Forvaltningen i Randers Kommune rettede efterfølgende telefonisk henvendelse til Viborg Kommune, da forvaltningen havde konstateret et unaturligt fald i vandstanden nedstrøms Tangeværket.

Faldet i vandstanden kunne ses på de online-målere, som Staten og kommunerne langs Gudenåen de senere år har opstillet. Ved Tangeværket kunne der ses et vandstandsfald på ca. 40 cm. Ved Ulstrup var vandstandsfaldet ca. 20 cm, og ved Langå kunne der ses et vandstandsfald på ca. 10 cm. Konsekvensen af tilbageholdelsen af vandet i Tange Sø var med andre ord aftagende, jo længere nedstrøms man kom i Gudenåen.

Tilbageholdelsen skyldes ifølge en mail fra Viborg Kommune, fremsendt den 5. maj 2021, justering og service på anlægget. Dette er oplyst til Viborg Kommune af direktøren for Tangeværket, Rasmus Lambert.

Forvaltningen i Randers Kommune finder det uhensigtsmæssigt og utidssvarende, at vandstanden sænkes i den grad, som den blev den 4.-5. maj. Vandstanden var i forvejen meget lav – og derved skete der en større påvirkning af åen og åens beboere.

Det er samtidigt forvaltningens vurdering, at der ikke med det gældende regelsæt kan stilles krav til en mere kontinuerlig drift i stedet for drift med de konstaterede vandstandssvingninger.

Dette synspunkt understøttes af Viborg Kommune, som oplyser, at såfremt der skal ændres på den nuværende drift, vil det kræve, at Viborg Kommune meddeler en ny tilladelse til vandindvinding.

Viborg Kommune oplyser endvidere, at den videre behandling af Gudenåcentralens ansøgning om vandindvindingstilladelse skal afvente Statens udkast til Vandområdeplan III.

Gudenåcentralen kan således også fremover lukke ned for Gudenåen, når og hvis det forældede maskineri skal vedligeholdes. Som det senest skete den 4.-5. maj.

Også midt under forårets udvandring af smolt.

28. maj 2021

* Konsekvenser af intervaldrift

Som Henrik Leth anfører i sin henvendelse af 8. maj 2021, kan en pludselig unaturlig ændring have konsekvenser for dyrelivet i Gudenå.

Hvor stor en konsekvens er forvaltningen ikke klar over, men det vurderes, at eventuelle udtrækkende lakse- og ørredyngel får væsentligt mindre plads at svømme til havs i, når vandstanden sænkes så meget og så hurtigt.

Med mindre plads i vandløbet er risikoen for, at ungfisk af laks og havørred bliver udsat for prædation (spist af andre fisk, odder eller af fugle o.lign.), sandsynligvis også større. Ligesom de smådyr, der lever på brinkerne og i de blottede grus- og sandbanker må forventes at blive påvirket.

Da nedlukningen skete netop under dette forårs smoltudtræk fra Gudenåen, kan et sådant tab blive ganske bekosteligt. Et tab, hvis effekt vil være mærkbart i flere år fremover. De udtrækkende ungfisk vender jo først tilbage som gydemodne voksne fisk om 2-3 år.

Kommunen finder det svært at vurdere konsekvenserne af sandvandring i forbindelse med nedlukning af vandet ved Tangeværket. Det er dog et kendt fænomen fra eksempelvis Hadsten Lille Å (et kraftigt uddybet vandløb i Favrskov Kommune), at brinker kan skride i vandet ved stor variation i vandstanden – og derved give øget sandvandring.

I forbindelse med de fælles kommunale tilsyn ved Gudenåens hovedløb, er der ikke konstateret mere erosion, end man må forvente i et vandløb som Gudenå.

Hvad der så end menes med det.  

28. maj 2021

* Regulativet for Gudenåen

Ændringer af vandstanden er absolut ikke et ukendt fænomen i forbindelse med driften af Tangeværket, der gennem mange år har produceret energi ved hjælp af såkaldt “intervaldrift”:

Ofte bliver der i weekenderne tilbageholdt vand i søen, hvor der efterfølgende åbnes op for vandgennemstrømningen mandag morgen, idet elpriserne typisk er højere netop da. Regulativet for Gudenå anfører følgende for “Magasinbassin” Tange Sø:

  1. Flodemål for opstemning af Tange Sø er fastsat til 13,62 m DNN. Lavest tilladeligt vandspejl i søen er fastsat til 12,62 m DNN.
  2. Vandspejlet må således variere med 1 m i søen. Normalt ligger søens vandspejl mellem kote 13.52 og 13.62 DNN.
  3. Fra 15. oktober – 15. marts må alt vandet udnyttes under hensyn til forholdene nedenfor værket. I perioden
  4. 15. marts – 15 oktober er der fastsat et flodemål for bagvandet på 3,7 m DNN i Bjerringbro til sikring mod oversvømmelse nedstrøms værket.

Dette flodemål må dog overskrides, såfremt tilstrømningen til Tange Sø er så stor, at flodemålet for søen ikke kan overholdes ved en fuldstændig jævn afledning af vandet døgnet rundt. Fra dette tidspunkt må der ledes lige så meget vand igennem turbinerne eller frislusen, som søen modtager.

Det er ikke beskrevet i hverken Tangeloven eller i regulativet, at der skal ledes lige så meget vand gennem turbinerne, som strømmer til Tange Sø på alle tider af året. Viborg Kommune oplyser, at der ikke er meddelt tilladelser eller lignende, som på nuværende beskriver driften af Tangeværket.

Lad os få tømt den sø, så Gudenåen igen kan få sit liv tilbage – og vi andre slippe for al den postyr, der løbende udspringer fra Tangeværket og driften her.

28. maj 2021

* Abu Garcia fylder 100 år

Den 27. maj 1921, for eksakt 100 år siden og ved bredden af den sydsvenske Mörrumsån i Svängsta, blev AB Urfabriken grundlagt af urmageren Carl August Borgström. Bedst kendt som bare “ABU”.

Virksomheden fremstillede lommeure, tællere og taximetre.  I dag, 100 år senere, er AB Urfabrikken blevet til Abu Garcia og del af en langt større international organisation med meget skiftende ejere.

ABU Garcia er kendt af lystfiskere over hele verden – med klassiske produkter som Ambassadeur og Cardinal hjul, Atlantic og Suecia stænger samt kunstagn som Toby, Atom, Koster, Krill, Reflex, Droppen og Hi-Lo med mange flere.

Hvis man som undertegnede er vokset op med grej fra ABU Svängsta og har fisket med det i snart 50 år, så er det en stor dag idag.

På reolen ligger kataloger fra mange af årene – alle med lystfiskernes bibel fra dengang bagerst: Hugtabellen. Den, der fortalte, om man kunne forvente Godt, Dårligt eller Middelmådigt fiskeri. Hvordan de så end kunne forudsige det ovre i Svängsta…

For mit eget vedkommende har jeg altid følt en særlig tilknytning til Måste-betet Toby, som jeg fangede min første havørred nogensinde på. Det var jo et såkaldt Må-blink til havørred, så det burde ikke overraske nogen.

Og så er vi for øvrigt begge født i det eksakt samme år, Toby og jeg: 1956. Det år, russerne tog Ungarn. Det ligner da en tanke.

For at fejre de 100 år har Abu Garcia udviklet en række retro-produkter og oprettet et websted, hvor du kan læse om hele historien og nyde dejlige gamle billeder og film fra før verden gik af lave.

Alt kan findes her – dog ikke på originalsproget svensk, men på engelsk. 

https://abugarcia-fishing.eu/pages/abu-garcia-100-years

27. maj 2021

* “Infektiøs hæmatopoietisk nekrose”

Den frygtede fiskesygdom Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose, i daglig tale og for nemheds skyld blot IHN kaldet, er nu for første gang konstateret i Danmark. Det er sket i et dansk dambrug ved Stouby nær Vejle, og opdagelsen har sendt chokbølger gennem det danske dambrugserhverv.

Danmark har nemlig længe været IHN-frit område, hvilket har gjort det muligt at eksportere dokumenteret sygdomsfrie danske ørreder til udenlandske aftagere. Konstateringen af IHN-virus kan nu begrænse eksporten og indtægten for det pågældende dambrug, der indtil videre er det eneste herhjemme, hvor sygdommen er registreret.

IHN er en virussygdom, som dødelig for fiskene, men heldigvis ikke for mennesker. Det sygdomsramte dambrug ved Stouby producerer årligt i underkanten af 100 tons regnbueørreder. Dambruget er nu under offentligt tilsyn, og der må hverken flyttes fisk til eller fra dambruget. Der vil samtidig blive oprettet en spærrezone i lokalområdet – hvor stor vides endnu ikke.

Men uanset dette så er det endegyldigt slut med Danmarks status som IHN-frit land. Danmark vil først igen kunne få status som IHN-frit område, når der to år i træk ikke har været konstateret infektion med IHN.

I skrivende stund undersøger man, om dambruget ved Stoutrup er det eneste danske, som er ramt af sygdommen. Og hvor den kan tænkes at være kommet fra.

21. maj 2021

* Havplanen – et mesterligt makværk

Da vi første gang hørte om den kommende havplan – det var for godt et par år siden – var jeg ganske begejstret for tanken. Nu skulle alle interesser koordineres og synliggøres, så alle vidste, hvad der var planlagt. Langt bedre end det tilfældige arbejde, der hidtil var blevet udført. Hvor nye projekter pludselig poppede op uden varsel.

Men som rigtig mange andre blev jeg dybt skuffet, da den endelige plan først lå der – præsenteret af ingen ringere end erhvervsminister Simon Kollerup (S). En mand med nær tilknytning til det nordjyske fiskerierhverv. Og manden, der i to år stædigt stod på mål for Socialdemokratiets (læs: Dan Jørgensens) visioner om en stærkt øget akvakultur i Danmark. 

Et emne, som Dan Jørgensen for øvrigt intet anede om, men blot havde ladet sig rådgive om af branchen. En farlig praksis, som mange levebrødspolitikere desværre forfalder til.

Det er jo altid det letteste og rareste at please de mennesker, man omgås i det daglige. Og tro på det, de siger. Og gøre, som de foreslår eller sågar forlanger. Også selv om det i sagens natur sjældent eller aldrig er en faglig og saglig vurdering, man præsenteres for fra disse interessegrupper. Oftere det stik modsatte.

Til sidst måtte Simon Kollerup dog føje sig og lade sin partifælle Christian Rabjerg Madsen (S) føre kniven, da Socialdemokratiet trak stikket og støtten til nye havbrug ud for Djursland.

21. maj 2021

* Ministeren og muslingerne

Den da nyudnævnte miljøminister fra klippeøen, Lea Wermelin (S), kunne efter den socialdemokratiske kovending og aflysning af havbrugsplanerne ud for Djursland udtale de nu berømte ord:


“Jeg er bekymret over tilstanden i vores vandmiljø, og jeg ser ikke for mig, at vi får flere eller større havbrug i Danmark på nuværende tidspunkt.

Vi skal være et grønt foregangsland, også når det gælder fiskeopdræt, og derfor skal vi satse på en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren.

Jeg ser et potentiale i at satse på de mest miljøvenlige salt- og ferskvandsdambrug på land, men det skal selvfølgelig ske i overensstemmelse med miljølovgivningen.

Vandmiljøet har trænge kår flere steder, men med den rigtige teknologi kan der produceres flere fisk med mindre miljøbelastning. Det er den vej, vi skal gå, i stedet for at udvide havbrug med risiko for vandmiljøet.” 


Såvidt miljøministeren. Når man ser det mesterlige makværk, som den nye havplan er, kan man kun få det indtryk, at erhvervsminister Simon Kollerup ikke har hørt efter i timen eller nu blot vil hævne sig på havbrugsmodstanderne.

Han blev nemlig belønnet af Mette Frederiksen (S) med en ministerpost for sin stædige fastholdelse af målene om øget vækst i akvakulturen – trods alle odds og faglige argumenter. Han kan nu hæve en god løn med pension som erhvervsminister. 

Så nu skal der for alvor vækstes, og det skal gå ud over de danske havområder. På den måde kan Simon Kollerup (S) glæde sine mange nordjyske vælgere i fiskerierhvervet og sikre sig et godt valg næste gang. 

Så nu skal der dyrkes og skrabes muslinger som aldrig før i Danmarkshistorien. Koste, hvad det vil. Gerne miljøet.

21. maj 2021

* Blå Front mod Blå Biomasse

Formændene for henholdsvis Århus Sejlklub, Marselisborg Sejlklub, Kaløvig Bådelaug, Egå Sejlklub, Knebel Vig Bådelaug og Nappedam Bådelaug har netop modtaget et wake-up call fra en af Aarhus Bugtens flittige brugere.

Det er Ejvind Jensen fra Kaløvig Bådelaug, som advarer mod det, der i oplægget til den nye haveplan så harmløst kaldes “opdræt af muslinger i vandsøjlen”. Det, der er tænkt som et stort antal store “smartfarms” med tilhørende “kulturbanker”.

Ejvind Jensen gør opmærksom på nogle af de mulige konsekvenser for lystsejlads i hans og andres nærområde, hvis havplanerne, som de nu ligger i offentlig høring, gennemføres i uændret form. Hvis Aarhus Bugt, Kalø Vig og Knebel Vig fyldes op med et kolossalt antal forurenende muslingefarme – under påskud af at skulle rense vandet for næringssalte. Formedelst to milliarder skattekroner.

Den påtænkte disponering af arealerne til marin-industrielt produktionsområde for muslingeindustrien (her Hedeselskabets Blå Biomasse) vil  få stor betydning for den frie færden på vandfladen for medlemmerne i de seks sejlklubber. Et par klubber kan sågar komme til at føle sig spærret inde af industriens kæmpe overfladeanlæg, der kommer til at fylde adskillige kvadratkilometer.

Ejvind Jensen opfordrer sejlklubberne til at overveje et fælles høringssvar for at fremstå stærkest mulig overfor myndighederne. Dette naturligvis under forudsætning af, at man er modstander af, at en begrænset industri med sin voldsomme aktivitet skader det marine miljø og blokerer for den rekreative sejlads.

En yderst begrænset industri, som af uransagelige årsager bliver tildelt en fortrinsret på bekostning af tab af herlighedsværdier for titusindvis af mennesker i og omkring landets næststørste boligområde.

Blot for at please en håndfuld muslingefiskere og deres aftagere.

Det må ikke ske.

21. maj 2021

* Landet, vandet og naturnationalparkerne

Den stadig nye formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas, har været i blækhuset. Han skriver i medlemsbladet Sportsfiskeren følgende:

“Jeg har i dag skrevet til miljøminister Lea Wermelin og foreslået hende at oprette en naturnationalpark for Gudenåen der, hvor Tange Sø ligger i dag. Forslaget indebærer en genetablering af åen.

Samtidig har jeg bedt om et møde med ministeren – dels for at få lov til at uddybe det trods alt kontroversielle forslag, som en stor del af lokalbefolkningen jo ikke ønsker sig, og dels for at argumentere for, at vandet i det hele taget tænkes mere ind ved udpegningen af fremtidige naturnationalparker.

Danmark er omkranset af hav, og overalt er der vandløb og søer i landskabet. Vandet er en grundbetingelse for den danske natur. Derfor skal vandbiotoper være en væsentlig del af naturnationalparkerne, så også biodiversiteten under vandspejlet kommer i fokus.

For mig at se er det helt oplagt at foreslå en marin naturnationalpark som den næste, så vi kan demonstrere, hvad det gør for biodiversiteten i havet og langs kysterne, hvis vi lader være med at grave råstoffer og skrabe muslinger og trawlfiske, og bygge produktionsanlæg for muslinger, tang og laks og så videre.

Men i stedet genskaber en naturlig havbund med den biodiversitet, der nu engang hører til dér. Hvem ved, måske kommer vores børn så til at opleve glæden ved at fange en ålekvabbe, en ulk eller en torsk på kysten?”

Såvidt de rigtigt gode tanker fra Torben Kaas. Forslaget er ikke nyt, men det er nyt, at det kommer fra den kant. Det tegner godt for et nyt Danmarks Sportsfiskerforbud (DSF) med en mere fremsynet profil end den, som tegnede den tidligere fodslæbende bestyrelse – der aldrig formåede at komme ud af vadestedet ved Bjerringbro..

– Så en stor tommel op til Torben Kaas, der bør have alles opbakning. Uanset kom man så er medlem af DSF eller ej. Fælles front gør altid stærk.

http://ulnits.dk/biologi/nationalpark-gudenaaen/

21. maj 2021

* Rasmus Prehns (S)orte fisk?

Hjarnø Havbrug, som er anklaget for at storsvindle med deres produktion af fisk fra det såkaldte “KOMBI-projekt”, påstår nu, at de i 2020 har haft et “svind” på ikke mindre end 79,6 tons regnbueørreder. Havbruget påstår ligeledes, at 32,5 tons af disse er blevet ædt af områdets sæler.

Miljøstyrelsen har bedt Hjarnø Havbrug, som står over for et krav om konfiskation af 190 millioner kroner efter ulovlig produktion af fisk og forurening af Lillebælt, om nærmere dokumentation for dette “svind”.

Et godt tip: Prøv engang at tage et kig på de Put & Take vande, som fødevareminister Rasmus Prehn (S) er så begejstret for, at han ligefrem sender live fra dem på TV2. De får alle deres fisk fra dambrug og havbrug. Tag specielt et kig på dem, der i blade som Fisk & Fri reklamerede for “sølvlaks”, som siden viste sig at være ulovligt produceret i Hjarnø Havbrug.

Disse vande kan så let som ingenting have aftaget (nogle af) de 32,5 tons fisk, som sælerne nu meget fantasifuldt får skylden for at have ædt. Der er sandelig meget, Rasmus Prehn skal have lært som ny minister. Rigtig meget…

Eksempelvis, at Put & Take fiskere ikke bidrager til fiskeplejen, da de ikke skal løse det ellers obligatoriske fisketegn. Kun til forureningen.

– Måske var det sorte fisk fra Hjarnø, Rasmus Prehn fangede påTV2?

14. maj 2021

* Opklaring i klitten

Den meget omdiskuterede sag om den forsvundne fredede klit ved Skagen Sønderstrand er nu fuldt opklaret. Der er sågar fældet en dom og sat tal på ødelæggelserne.

Det er undervejs kommet frem, hvem der har bestilt arbejdet; hvem der har udført det, og hvor meget vedkommende fik for sin ugerning: Sølle 10.000 kroner. Sikkert godt og vel det beløb, det kostede at tanke den 18 tons tunge gummiged op til nattens gravearbejde i den fredede klit. Optankningen blev registreret på et overvågningskamera ved den pågældende tankstation.

TV2 kan fortælle, at det som tidligere antaget var den lokale matador, erhvervsmanden Hans Andersen fra Aalborg, der havde bedt gerningsmanden om at udføre arbejdet. Han havde tidligere udført entreprenøropgaver for Hans Andersen og kendte ham derfor godt.

Sandflytningen blev udført natten til 26. oktober 2019, og honoraret på de 10.000 kroner blev udbetalt i kontanter. Ingen regning her. Til stede med gode råd og anvisninger var, ifølge føreren af gummigeden, Hans Andersen selv.

Men det blev nogle dyre penge, der kom til at koste to års betinget fængsel plus 80 timers samfundstjeneste. Læg hertil et erstatningskrav på 311.000 fra kommunen, som har genopført klitten efter gravearbejdet.

14. maj 2021

* Kær musling har mange navne

Som fiskeribiolog har jeg de seneste år beskæftiget mig rigtig meget med muslinger.

Jeg oplever desværre alt for ofte, at disse to-skallede væsener bliver skamredet sammen med vandmiljøet – af en muslingebranche, der meget ofte eller sågar det meste af tiden taler mod bedrevidende. Som tildeler de samme muslinger meget forskellige navne – alt efter hvad de lige skal bruges til.

Typisk må vi over Sundet – til Sverige og Finland – for at finde kritiske røster og kritiske forskere, der ikke lever af GUDP-millioner fra landbruget. Forskere, som derfor har en mere nuanceret og kritisk holdning til muslingeopdrættet, der har mange bagsider.

  • Sanke-muslinger: Siden stenalderen har mennesket nydt godt af muslinger som letfanget føde. De var overalt på det lave vand – nærende og lige til at plukke og spise. De indsamlede muslinger blev kaldt “sankemuslinger”.
  • Skrabe-muslinger: I vor tid, hvor bådene fik større motorkraft, begyndte man at skrabe muslingerne ved at trække tunge bomme hen over bunden. Fangsten kom nu til at bestå af de industrielle “skrabemuslinger”.
  • Line-muslinger: For tyve år siden indså kloge mennesker, at muslingeskrab ødelagde havbunden. Man begyndte derfor at dyrke muslingerne ophængt på liner. De på denne måde høstede muslinger blev kaldt “linemuslinger”.
  • Miljø-muslinger: På samme tidspunkt begyndte man at spekulere i de filtrerende muslingers evne til at filtrere kvælstof fra vandet og derved rense det. Man anlagde store Smartfarm-anlæg med milliarder af små muslinger kaldet “miljømuslinger”.
  • Kultur-muslinger: Overskydende muslingeyngel fra Smartfarms udplantes på i forvejen udpegede områder, der nu kaldes kulturbanker. Efter et år her høstes bankerne ved almindeligt muslingeskrab. Fangsten består nu af “kulturmuslinger”.

I alle tilfælde er der tale om nøjagtigt den samme blåmusling, Mytilus edulis, som blot har fået nye navne. Branchen fandt hurtigt ud af, at navne som “miljø-muslinger” og “kultur-muslinger” klinger bedre og er mere i takt med tiden end blot “blåmuslinger”…

Man kunne med god ret kalde de to sidste for “designer-muslinger”, hvilket måske kunne udløse nye og større tilskud end de foregående navne…

14. maj 2021

* TRolex med Trylle-muslingerne

På det seneste er der kommet en helt ny slags muslinger til. Stadig den samme gamle blåmusling, Mytilus edulis, men nu kamufleret som “trylle-musling”. Et begreb, som første gang blev anvendt af en socialdemokratisk folketingspolitiker. Vist nok i spøg, men i Venstre tager man trylle-muslingerne uhyre alvorligt:

“Det vil du kunne se, når vi præsenterer vores landbrugsudspil i maj måned. Men jeg kan da godt løfte lidt af sløret for det nu. For vi mener, at der er alt for lidt fokus på de kollektive virkemidler. Vi skal bruge muslinger som små rensningsanlæg i vores fjorde. Det er der rigtigt gode erfaringer med i Limfjorden,” sagde Troels Lund Poulsen (V) til Altinget og fortsatte:

”Du kan lige så godt finde reduktionerne gennem kollektive virkemidler end gennem restriktioner for landbrugserhvervet. Det er bare et spørgsmål om økonomisk vilje. Vi vil bruge langt flere penge, så vi ikke udsulter vores fødevareproduktion.”

– Er det så igen os skatteydere, der skal betale? – Og ikke det landbrug, som gennem Landbrugspakken selv har skabt mer-forureningen? Aber natürlich. Og det skal ske med Troels’ nye “trylle-muslinger”, som med ét slag tryller forureningen væk og nye millioner ned i lommerne på landbruget.

Det er Kejserens Nye Klæder anno 2021. Og endnu mere varm luft i endnu flere tomme skaller. De muslinger kan ikke blot tilnærmelsesvis fjerne kvælstof og fosfor fra det danske vandmiljø. Men de vil betales for det.

Troels vil i hvert fald. Han kender nemlig til tingenes sande værdi og måtte i sin tid (2011) nærmest fravristes et kostbart Rolex arbåndsur, han på en rejse som minister havde modtaget af en oliesheik i ørkenstaten Qatar. Til en værdi af 68.800 danske kroner.

Ansatte i ministeriet måtte ellers ikke tage imod gaver til mere end 50.000 kroner. Ministeren selv heller ikke. Men Troels Lund Poulsen magtede ikke at sige nej, og siden blev den landbrugsglade “Traktor-Troels” bedre kendt som “TRolex”.

Venstre ser som tidligere nævnt ud til at blive halveret, hvis der skulle blive valg nu. Og TRolex selv ryge ud af Folketinget igen. Nok derfor har han kastet sin kærlighed på de hårdt arbejdende og evigt filtrerende muslinger.

Nu vil han så gå over i historien som “TRolex med Trylle-muslingerne”…

14. maj 2021

* En havplan af kultur-muslinger

Muslinger er komplicerede skabninger med potentiale til at tilte hele økosystemer. Så meget vand filtrerer de, og så forskelligt kan udfaldet blive af deres aktiviteter. Der er derfor adskillige forbehold, som bør tages i forbindelse med den netop lancerede havplan og dens utroligt mange forslag til nye muslingeanlæg:

  1. Ethvert muslingeopdræt koncentrerer forureningen og forurener derfor lokalt.
  2. Kun en tredjedel af de optagne næringssalte fjernes ved høst fra anlæg. Og kun ved høst. Ikke ved selve produktionen.
  3. En anden tredjedel passerer gennem muslingerne og recirkuleres til omgivelserne i endnu mere bio-tilgængelig form end før.
  4. Den sidste tredjedel deponeres under eller omkring anlæggene i form af ekskrementer. I lukkede fjordområder uden nævneværdig strøm dækkes bunden af sort iltfrit slam med “liglagen” af hvide svovlbakterier ovenpå.
  5. “Kulturbanker” lyder fint, men har udelukkende til formål at bortskaffe overskydende yngel fra urentable Smartfarms, som siden kan vokse sig spisestore på “kulturbankerne”.
  6. “Kulturbanker” anlægges udelukkende for at blive skrabt, når muslingerne har vokset sig store nok. Bunden ødelægges uundgåeligt herved. Som ved fiskeri med bundtrawl. 
  7. Muslingeanlæg fylder rigtig meget. Det ene Smartfarm-anlæg ved Venø Sund i Limfjorden rækker således 3,2 km fra nord til syd. Følsomt overfor islæg og isgang. Forstyrrende for al sejlads i området. 
  8. Det ene Smartfarm-anlæg ved Venø Sund i Limfjorden indeholder ikke mindre end 38 km 30 cm tykke plastrør, som høstes maskinelt. Med uundgåeligt tab af mikroplast. 
  9. Smartfarm-anlæg påfører lokalområdet en lokal forurening, som ikke var der før, da muslingerne koncentrerer forureningen fra en meget stor vandflade på et meget lille bundområde.
  10. Iltsvind fra den tilførte forurening kan frigive yderligere næringssalte fra bunden. Næringssalte, som ellers var bundet og uskadeliggjort her. 
  11. Den påførte og nye lokalforurening er næppe i overensstemmelse med EU’s Vandrammedirektiv, der ikke tillader ny forurening ét sted for at rense op et andet. Det så vi under havbrugssagen og Esben Lundes L111.
  12. Sammen med en kollega fra Aarhus Universitet har vi i sidste måned måttet indklage en betalt KU forsker for videnskabelig uredelighed omkring netop muslingeopdræt. I form af en ny oksekødsrapport. 

Der er nu gået en måned, siden Københavns Universitet kvitterede for modtagelsen af vor klage. KU’s Praksisudvalg er endnu ikke vendt tilbage med deres bedømmelse af sagen. Vi venter spændt.

Det er aldrig rart at skulle (be)dømme sine egne forskere. Specielt ikke dem, der trækker forskningsmillioner hjem til universitetet.

14. maj 2021

* Læserbrev i Randers Amtsavis

Torsdag den 15. april bragte Jysk Fynske Medier i erhvervssektionen fire helsider om dyrkning af muslinger og fjernelse af kvælstof. Primært med fokus på Limfjorden.

Journalist Thomas Maxe havde besøgt Dansk SkaldyrCenter (DSC) på Mors og Blå Biomasse (BB) ved Oddesund, hvor han talte med henholdsvis Jens Kjerulf Petersen fra DSC og Klaus Astrup Nielsen fra BB.

Vi svarede på den unuancerede præsentation af muslingeopdræt med et kritisk læserbrev.

Se læserbrevet i uforkortet form her.

7. maj 2021

* Miljøstyrelsen kaster håndklædet i ringen

Udsultningen af Miljøstyrelsen – efter flere år med borgerlige regeringer og uden et rigtigt Miljøministerium – er nu kommet så vidt, at Miljøstyrelsen selv kaster håndklædet i ringen.

Styrelsen melder nu klart ud, at man ikke længere har mandskab til at varetage de minimumskrav, som EU stiller. Fremtidige besparelser i det offentlige vil ramme sjældne dyre- og plantearter, som vi ellers har lovet at beskytte. Det frygter en række medarbejdere i Miljøstyrelsen:

– Hvis vi ikke har midler nok til at overvåge, hvor de beskyttede dyre- og plantearter befinder sig, er det sværere at lave den rette indsats for at beskytte dem, udtaler Tue Stenholm Jakobsen, biolog og tillidsrepræsentant ved Miljøstyrelsen Midtjylland.

Samtidig har Miljøstyrelsen måttet overlade den kommende habitatvurdering af forurenende danske havbrug til Dansk Hydraulisk Institut (DHI), da styrelsen ikke selv råder over den fornødne fagkundskab. Trods den kendsgerning, at netop DHI har rådgivet nogle af de samme havbrug i forbindelse med udvidelse af deres aktiviteter.

DHI’s faglige kundskaber ufortalt, så virker det ikke betryggende, at Miljøstyrelsen er nødt til at gribe til sådanne løsninger. Fordi man ikke selv råder over den fornødne ekspertise, der er sparet væk.

De døde sild i Limfjorden, som Miljøstyrelsen gik langt udenom, er et andet godt eksempel, du kan læse meget mere om i nedenstående artikel: 

Et Satanisk Mesterværk

7. maj 2021

* Misdannede ålekvabber

I forbindelse med den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVANA) i årene 2004-2008 blev der fundet et stigende antal misdannede ålekvabbeunger i danske fjorde. I andre lande, herunder Tyskland og Sverige, er der gjort lignende fund af misdannede ålekvabbeunger.

Der er tidligere blevet gennemført to litteraturstudier i regi af Miljøministeriet, hvilke er afrapporteret i:

  • Misdannede ålekvabbeunger og andre biologiske effekter i danske vandområder. Litteraturudredning (Stuer-Lauridsen et al. 2008) samt
  • Kemiske stoffer, der kan føre til misdannelser i fisk. Indkredsning af stoffer ud fra deres biokemiske virkemekanisme (Halling-Sørensen et al. 2008).

Konklusionerne fra disse udredninger var, at ålekvabbeunger med misdannelser er hyppigst forekommende i kystnære områder med menneskelig aktivitet. Ålekvabber er som bekendt unikke ved, at de ikke lægger æg, men føder levende unger. En langt mere kompliceret proces end æglægning.

FORMÅL-projektet (”Et undersøgelsesforløb til at FORklare fund af Misdannede ÅLekvabbeunger i danske fjorde”) var en del af Miljøministeriets tilvejebringelse af viden, der er nødvendig for, at Naturstyrelsen kan opstille forslag til indsatser, der kan imødegå biologiske effekter i miljøet.

I dette projekt er uddybende undersøgelser i 2009 blevet gennemført på tre lokaliteter: Agersø, Roskilde og Frederiksværk, som alle er udvalgt på baggrund af forskelle i forekomst af misdannelser.

Ud fra det samlede billede af forekomst og koncentrationer af metaller og miljøfarlige stoffer i muslinger, sediment og ålekvabber blev der i projektet udpeget en række kandidatstoffer/stofgrupper som mulig årsag til øget forekomst af misdannelser hos ålekvabber.

Undersøgelsen er fra 2011 og netop fyldt ti år. Måske det var en idé at følge op på den i 2021? Med mindre altså Miljøstyrelsen ikke har mandskab eller resurser til en sådan.

– Eller blot er bange for en opdatering?

7. maj 2021

* – Kom og skyd den sidste gorilla!

Sådan stod der for efterhånden en del år siden at læse på bagsiden af EkstraBladet, der også dengang turde, hvor andre tier. Baggrunden var en annonce fra et kendt  jagt & fiskerejsebureau, som tilbød jagt i Afrika – med mulighed for sågar at skyde en vaskeægte gorilla.

Den bagside gav ikke bureauet megen goodwill, og det samme burde gælde den europæiske ål, der nok er lige så truet som de afrikanske gorillaer. Danmark har på vanlig og snedig vis formået at omgå et krav fra EU om at frede ålen i den periode, den er på gydevandring. Danmark er således et af de sidste lande i EU, hvor fangst af den truede ål stadig er en lovlig fritidsaktivitet. 

I et forsøg på at redde den stærkt truede ål har EU indført forbud for fangst i ålens migrationsperiode, altså det tidspunkt, hvor ålen migrerer gennem Europas havområder for at svømme 5.000 kilometer til Sargassohavet for at gyde.

Og det betyder, at både fritidsfiskere og erhvervsfiskere ikke må fange ål tre måneder i træk. I december, januar og februar, hvor man alligevel aldrig har fisket efter eller fanget ål. For da har de for længst forladt de danske farvande…

Altid snedige Danmark har nu i flere år placeret forbudsperioden sådan, at vi helt bevidst kan omgå forbudet og undgå indskrænkninger i vort eget fiskeri. Danmark har på den mest geniale vis lagt fredningen fra december til februar, hvilket er præcis den periode, der ligger lige efter migrationen. 

Åletrækket fra de ferske opvækstvande til gydepladserne i det salte Sargassohav starter jo allerede i de mørke augustnætter og varer efteråret ud. Ikke ind i december. Den udspekulerede danske fredning gavner derfor ikke ålene det mindste. Den gavner kun de danske ålefiskere, som kan fiske lystigt videre efter de sidste ål – trods forbudet fra EU.

Problemet er velkendt og har været påtalt flere gange. Senest af Danmarks Naturfredningsforening, der ønsker det skadelige fritidsfiskeri efter truede ål bragt til ophør.

De danske fiskerimyndigheder, som naturligvis ved bedre, har imidlertid ikke villet gøre noget ved den falske fredning.

De vil hellere frede ålefiskerne end ålene…

7. maj 2021

* 100.000+ tons tobiser til foder

Fiskerimuligheder for tobis i 2021 og disses fordeling på forvaltningsområder og formål er nu på plads. Danmark forventes i 2021 tildelt samlede fiskerimuligheder for tobis i Nordsøen i (EU-zone og UK-zone) og i Skagerrak og Kattegat (EU-zone) på 95.295 tons. 

De samlede danske fiskerimuligheder for tobis ventes fordelt som følger på forvaltningsområder, som de er defineret i henhold til bilag III i EU-forordning nr. 2021/92 af 28. januar 2021 med senere ændringer:

  • Område 1r:                                 5.154 tons
  • Område 2r:                                 4.717 tons
  • Område 3r:                                 12.175 tons      
  • Område 4:                                  73.117 tons
  • Område 5r:                                 0 tons
  • Område 6:                                  132 tons
  • Område 7r:                                 0 tons

Dertil kommer forventede overførsler fra 2020 til 2021, der udgør 10.540 tons i område 1r, 3.274 tons i område 4 og 6 tons i område 6. For område 3r forventes der et samlet fradrag på 1.471 tons som resultat af Danmarks brug af kvotefleks i område 2r og 3r i 2020.

Alt i alt tildeles Danmark således ret til fangst af 105.835 tons tobiser, som havets vilde fugle og fisk ellers skulle have levet af. Disse milliarder af tobiser bliver nu i stedet til svinefoder, kyllingefoder og fiskefoder på pilleform.

Så må havets fisk og fugle ellers bare sulte.

7. maj 2021

* “Havternen” fangede 1,5 km ulovlige garn

Fiskeristyrelsens kontrolskib “Havternen” afdækkede for nylig ni ulovlige sæt fritidsredskaber mellem Sletten og Helsingør.

Vi ser lidt det samme billede hvert forår på denne tid: Stenbiderne søger ind under land for at gyde og lægge deres kostbare lyserøde rogn, som indbringer gode priser på markedet. Stenbideren er derfor kendt som en klassisk forårsbebuder, alle garnfiskere ser frem til.

I skrivende stund ligner vejret ikke akkurat forår, men det er på vej, og stenbiderne ved det. Det spirende forår lokker desværre ikke kun stenbiderne ind på det lave vand. Det lokker også garn fiskerne ud med deres redskaber. Stenbiderens adfærd gør, at den ikke fanges på stang og line – kun i nedgarn og bundgarn sat af både fritidsfiskere og erhvervsfiskere.

Ikke alle garnfiskerere adlyder desværre loven. Der er penge at tjene på det kulsorte marked for den lækre lyserøde rogn. Det ved Fiskerikontrollen, som hvert forår konfiskerer mange ulovlige garn sat efter stenbidere på lavt vand. Og i år har ikke været nogen undtagelse. På sin seneste inspektionstur fra Sletten til Helsingør kunne kontrolskibet “Havternen” således konfiskere 1,5 km ulovligt satte garn. 

– Det kan få alvorlige konsekvenser for fiskebestanden nu og i fremtiden, siger Havternens skibsfører til Sjællandske Nyheder. Det er jo udelukkende gydefisk, der fanges under forårets garnfiskeri efter stenbidere.

7. maj 2021

* EPA genoprettes efter Trump

Den amerikanske miljøstyrelse, Environmental Protection Agency (EPA), fyrer nu dusinvis af eksterne videnskabsrådgivere, som blev udnævnt under tidligere præsident Donald Trump. 

EPA’s nye administrator Michael Regan siger, at beslutningen om at nulstille to store rådgivende paneler vil reducere industriens indflydelse på miljøregler og styrke vigtigheden af ​​videnskab inden for EPA.

Regan afskediger nu mere end 40 eksterne forskere fra Science Advisory Board (SAB) og Clean Air Scientific Advisory Committee (CASAC).  EPA åbner samtidig for nye ansøgninger til begge paneler. De rådgivere, som Regan netop har fyret, opfordres til at søge igen.

– Videnskabelig integritet er en af ​​EPAs grundlæggende værdier. Og som administrator er jeg forpligtet til at sikre, at enhver beslutning, vi træffer, overholder strenge videnskabelige standarder, siger Regan i en erklæring.

– Nulstilling af disse to videnskabelige rådgivende komitéer vil sikre, at agenturet får den bedst mulige videnskabelige indsigt til støtte for vores arbejde med at beskytte menneskers sundhed og miljøet.

Indtil sidste år blokerede Trump-administrationen akademikere, der modtog EPA-tilskud, fra at blive medlem af udvalgene. Man hævdede, at de ikke ville være i stand til at yde upartisk rådgivning.  Administrationen selv havde en tydelig tendens til at udpege brancherådgivere frem for akademiske forskere.

Under Trump gik disse paneler ofte imod videnskabelig enighed for i stedet at komme med anbefalinger, der var branche-venlige. Eksempelvis fulgte EPA råd fra Trumps CASAC-udnævnte panel om at fastholde eksisterende ozon-standarder. Selv når andre forskere sagde, at de skulle strammes yderligere af hensyn til folkesundheden.

I 2019 tilbagerullede agenturet så regler om metan-emissioner, der en vigtig bidragsyder til klimaændringer. Trumps EPA var også i løbende strid med Californien og andre stater om emissionsstandarder for køretøjer.

Man kunne ønske sig, at vor hjemlige Miljøstyrelse ville agere som Bidens nye EPA. At den ville fokusere strikt på fagligheden i stedet for konstant at gå på kompromis af hensyn til industri og landbrug.

Læs mere om forhistorien i denne artikel om Trump og EPA.

28. april 2021

* 100 millioner til muslingeopdræt

Muslingeopdrættet har gennem de sidste tyve år udviklet sig til en ren pengemaskine, der slet ikke behøver muslinger længere. Faktisk er de kun til besvær, når man kunne skrive nye ansøgninger til diverse fonde i stedet.

Limfjordens Miljøråd, som er den grønne pendant til Limfjordens Landbrugsråd (Limfjordsrådet også kaldet) er dykket ned i tallene for de massive tilskud. Af de mange støttede projekter kan blandt andet nævnes følgende, der sammenlagt beløber sig til 99 millioner kroner.

  • Skaldyropdræt i Limfjorden: 10,8 mio.  1999   Stat/Viborg Amt
  • Nye opdrætsteknikker: 4,5 mio.  2005-2007 FIUF/DFFE
  • MuMiHus: 12,9 mio.  2010-2013 DSF
  • Dyrkning af østers i Limfjorden: 11,3 mio.  2013-2016 GUDP
  • Etablering af industriel muslingeproduktion i Limfjorden*:  7,4 mio.  2014-2020 EHFF
  • Kombiopdræt: 8,9 mio.  2011-2015 GUDP
  • FoMus: 4,6 mio.  2015-2018 GUDP
  • MuMiPro: 15,5 mio.  2017-2020 Innovationsfonden
  • InProFeed**: 7,8 mio.  2017-2020 GUDP
  • KulturMus: 7,0 mio. 2020-2023 GUDP
  • SubMussel: 8,2 mio.  2020-2023 GUDP

* Etablering af Blå Biomasse A/S’ s smartfarmanlæg i Venø Sund (Hedeselskabet/Thyborøn Invest A/S)

** Projekt InProFeed: Industriel produktion og forarbejdning af muslinger på Blå Biomasses smartfarmanlæg (muslingemel)

Muslinger for i alt 99 millioner tilskudskroner. Plus det løse. Tak til Limfjordens Miljøråd for godt og grundigt gravearbejde.

28. april 2021

* To milliarder nye støttekroner…

Indtil videre har muslingebranchen således allerede modtaget på den gode side af 100 miIllioner støttekroner til udvikling af diverse mere eller mindre fantasifulde projekter. Men ikke nok med det.

Nu vil Hedeselskabet så have yderligere to milliarder (2.000.000.000) støttekroner til en mere end tvivlsom, men massiv og lokalt forurenende produktion af muslinger til fjernelse af kvælstof fra primært landbruget. En produktion, der naturligvis skal varetages af Hedeselskabet selv – i datterselskabet Blå Biomasses store “Smartfarms”. Blå Biomasse ejes af Hedeselskabet og Thyborøn Invest.

Indtil videre har vi imidlertid kun set tvivlsomme eller hypotetiske produktionstal fra Blå Biomasse og deres relaterede virksomheder. Tal, der skal lokke potentielle investorer til “tryllemuslingerne”, som en kendt socialdemokratisk politiker da også har døbt dem. 

Jysk Fynske medier har spottet Dansk SkaldyrCenter (DSC) og Blå Biomasse på fire helsider i deres erhvervstillæg. Skrevet af den lokale journalist Thomas Maxe. Her undrer DSC sig over den urimeligt hårde modstand mod muslingeopdræt, som man har mødt lokalt. Trods den uundgåelige lokale forurening fra muslingerne.

I dette erhvervstillæg postulerer Blå Biomasse samtidig, at man meget gerne vil lade sine mange milliarder muslinger rense op efter landbruget. Men at man altså skal have to milliarder kroner i statsstøtte til forehavendet. Arbejdet vil samtidig give 800 arbejdspladser, påstår man.

– Hvornår holder dette statsstøttede og fondsfinansierede muslingevanvid, der har eksisteret i de sidste tyve år, dog op?

– I samme sekund der ikke er flere nemme tilskudskroner at hente hos GUDP, FIUF, EHFF og Innovationsfonden med flere. For bæredygtig bliver produktionen aldrig. Hverken økonomisk eller økologisk.

Men til den tid er bunden af vore fjorde for længst dækket af ekskrementer fra de mange milliarder muslinger. Iltfrit sort bundslam med et hvidt liglagen af svovlbakterier over. Det kan man allerede nu se i den lukkede Skive Fjord, hvor der har været dyrket muslinger i snart 20 år. Hvor man af samme årsag ikke bader længere.

Info: Slår man Blå Biomasse op på eksempelvis proff.dk, kan man se, at selskabet blot har tre ansatte. Skriver 3. Så to milliarder tilskudskroner fra danske skatteydere vil være ikke så lidt af en saltvandsindsprøjtning på vejen mod de lovede 800 lokale arbejdspladser. De 797, som stadig mangler.

Fire hele siders dækning af de luftige planer i ErhvervPlus er jo også en god hjælp. På journalist Thomas Maxe’s egen Facebook-profil kan man da også læse, at han personligt er en varm fortaler for flere blåmuslinger.

– Moderne erhvervsjournalistik anno 2021?

28. april 2021

* Ørebasker til bæveren

Miljøministeriet får uventet hård kritik for dets håndtering af vandløb og bævere. Kritikken kommer fra ingen ringere end danske vandløbs “Grand Old Man”, Bent Lauge Madsen, som tilbage i 1973 stod fadder til vandløbsloven. Sin kritik rejser han i LandbrugsAvisen.

Bent Lauge Madsen mener, at mens Miljøministeriet med den ene hånd poster skattekroner i at genoprette den gode økologiske tilstand i vandløb, så beskytter ministeriet med den anden hånd bæveren, så denne ødelægger samme gode økologiske tilstand.

For at få god økologisk tilstand i vandløbene har man fjernet spærringer og dambrug, så vandet kan flyde frit og fiskene vandre uhindret. Når vandet flyder frit, får det automatisk en god økologisk tilstand. Noget, man kunne lære meget af i debatten omkring den kunstigt opstemmede Tange Sø.

Genopretningen af danske vandløb har ført til, at laks og ørreder samt mange krævende smådyr er vendt tilbage. Både fordi vandet er blevet renere, og fordi de ikke længere stoppes af spærringer på deres livsnødvendige vandringer. Når vandet står stille, forringes den økologiske tilstand derimod. Det sker nu dér, hvor bæveren, udsat af Miljøministeriet, bygger sine karakteristiske dæmningsværker.

– Bæveren arbejder i den modsatte regning af alt det, vi har opnået i vandløbene. Den forvandler strømmende vandløb til stillestående damme, siger Bent Lauge Madsen.

Han understreger dog, at bæveren kan ikke gøre for det. Den gør det ikke med vilje, men fordi den ikke kan lade være. Miljøministeriet burde imidlertid skelne mellem vandløb, som ikke er økologisk værdifulde, og dem, der er. Så kunne bæveren få lov at være, hvor den ikke gør så stor skade på vandløbet. Men sådan er det bare ikke:

– Bæveren er hævet over miljømålene. Hvis man ikke kan sikre miljømålene, er det bæveren, der har ret, slutter Bent Lauge Madsen.

28. april 2021

* Bæveren bare bedst

Den genindførte bæver har også fortrin frem for vandløbsregulativer, der handler om grødeskæring og oprensning af vandløb, og som skal sikre, at vandet kan komme væk, så marker ikke oversvømmes.

– Det er at gøre grin med folks investeringer og vores skattepenge, påpeger Bent Lauge Madsen.

Det gør ham harm, at dele af ministeriet ifølge ham tilsyneladende ikke er for godt inde i sagerne. Han mener ligefrem, at bæversagen er præget af en dybt inkompetent sagsbehandling. Og at styrelsen blandt andet har påstået, der er tale om en truet art.

– Det er der på ingen måde. Allerede før, man satte den ud i 1999, vidste man, at de var i meget stor fremgang i Europa, men man tav med det, siger han.

Ministeriet har også påstået, at laks og bævere fint kan trives sammen. Som de jo har gjort det i Nordamerika siden sidste istid. Det kan de måske i USA og Canada, hvor der er langt mere plads. Men det har de ikke i de små vandløbssystemer, vi har herhjemme.

Det allerværste er ifølge Bent Lauge Madsen, at man tilsyneladende ikke har nogen klageret i forhold til forvaltningsplanen, når det handler om bævere. Det skriver ministeriet i hvert fald i et svar til en klagende lodsejer.

– Er der så slet ikke plads til bæveren, spørger LandbrugsAvisen:

– Jo, i Klosterheden skal bæveren være velkommen, for dér er vandløbene ikke potentielt hjemsted for laks, havørreder og spændende insekter. Men dér, hvor vandløbene egner sig til krævende vandløbsfisk og spændende insekter, bør man holde bæveren væk. For det giver jo ingen mening, at den ødelægger det, man i dyre domme har genoprettet.

Fakta: Forskere estimerer, at der i 2019 var 240-270 bævere fordelt på 30-35 yngleterritorier i Jylland. Naturstyrelsen vurderer samtidig, at der i 2019 var 50-60 individer fordelt på 14-16 territorier i Nordsjælland.

Bæveren blev genindført i 1999 med udsætning af 18 tyske bævere. Arten havde da været uddød i Danmark i næsten 2.500 år. 

28. april 2021


* Samsung Galaxy S21 Ultra

Hvis man interesserer sig bare lidt for naturfotografering, men ikke altid orker at slæbe rundt på det tunge fotoudstyr, så har koreanske Samsung et rigtig godt bud på et fotografisk multifunktions-værktøj i den absolutte topklasse.

Den hedder Galaxy S21 Ultra og byder uden overdrivelse på næsten alt, en moderne naturfotograf kan ønske sig – når nu den lange telelinse ind imellem må blive derhjemme. Der er ikke tale om nogen sponseret artikel – blot en dedikeret brugers begejstrede anmeldelse efter nogle måneders aktivt brug.

Et imponerende mesterværktøj for alle mobilbrugere med en lille naturfotograf i maven. S21 Ultra tager alt fra knivskarpe næroptagelser over 10X ægte optisk zoom til 100X digitale Moon Shots.

Læs mere om S21 Ultra her.


* Lokalpolitikere ved Limfjorden vil høres

– Vi vil høres! Sådan lyder det fra formand for teknik- og miljøudvalget i Skive, Jens Peder Hedevang (V), om de forskellige typer muslingeanlæg, der i disse år anlægges kystnært i Limfjorden. De er omdrejningspunktet, når Hedevang og resten af udvalget skal have et online-møde med ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Rasmus Prehn (S) den 5. maj.

– Vi har lagt op til, at kommunen får lidt mere indflydelse på, hvor der skal være muslingeanlæg, siger han til Skive Folkeblad.

Med de nuværende regler har kommunen høringsret, når en virksomhed søger om at lave en kunstig muslingebanke, en smartfarm med kilometerlange plastrør i overfladen eller et traditionelt linemuslingeanlæg. 

Men det er Fiskeristyrelsen, der i sidste træffer beslutningen om, hvorvidt der kan gives tilladelse til et anlæg. Fiskeristyrelsen, der ingen miljømæssige kompetencer overhovedet råder over. Det ser man tydeligt, når der uden videre gives tilladelse til muslingeopdræt i lukkede fjordområder uden fornøden vandudskiftning. Det virker hjernedødt – og er det også.

I dag er der allerede 25 traditionelle lineanlæg og én smartfarm, og kommunen er i gang med at give høringssvar på foreløbigt 17 kunstige muslingebanker. Dertil kommer, at der lige nu ligger tre udskudte ansøgninger om smartfarms i Risgård Bredning og venter på høringssvar.

Af dagsordenen for mødet med ministeren fremgår det, at kommunen ønsker at få ændret lovgivningen, så der på samme måde som ved godkendelse af husdyrbrug blandt andet skal foretages en VVM-redgørelse og ske en øget inddragelse af lokale interessenter i godkendelsesprocessen.

De lokale politikere vil også have ministeren til at forholde sig til, om der lige nu er nok dokumentation for, hvor meget muslingeanlæggene rent faktisk påvirker nærområderne til vands og til lands. Om man nu kan stole på de undersøgelser, som branchen selv disker op med.

Senest er en undersøgelse af vandmiljøet ved Blå Biomasses smartfarm i Venø Sund således blevet indklaget for Københavns Universitet, der har lagt navn til og indkasseret indtægterne fra undersøgelsen.

Lokalpolitikerne mener herudover, at der skal stilles større krav om økonomisk sikkerhedsstillelse til udgifter, når og hvis anlæg skal nedlægges. Som det er i dag, kan en planlagt eller påtvunget konkurs hurtigt tvinge det omgivende samfund at afholde udgifterne til en oprydning. Hvis der da overhovedet bliver ryddet op.

Lokalpolitikerne mener også, at der skal stilles flere krav til håndtering af affald, støj og mågeplager ved de store anlæg.

21. april 2021

* Ministeren og fisketegnet

Vor stadig nye fødevareminister har været ude med snøren. På mere end én måde. Han skriver begejstret herom på sin Facebook-side:

– Lystfiskeriet boomer i Danmark! Antallet af solgte lystfiskertegn steg med 24 procent på landsplan i 2020, og det er især i hovedstadsområdet, at folk har fået øjnene op for glæden ved at fiske. Der blev solgt hele 54 procent flere fisketegn i forhold til året før.

– Og så glæder det en nordjyde som mig at se, at Nordjylland har den næststørste tilgang af lystfiskere – en stigning på 34 procent.

Citat slut. Det er desværre ikke helt rigtigt. Den samlede stigning for alle 3 typer fisketegn er nemlig ikke på 24% men kun godt det halve: 12%.

Årstegnet er ganske vist steget med de anførte 24%, men ugetegnet er faldet med hele 40%. Tilsyneladende har op mod 9.000 lystfiskere skiftet ugekortet ud med årskortet på grund af den øgede fisketid, som Coronaen har givet os.

Men en stigning på 12% er da heller ikke dårligt. Det burde give flere penge til fiskeplejen, hvis de ikke forsvinder andetsteds i ministeriet. Det kan man godt frygte. Men det er rigtig godt, at flere indløser årskort i stedet for som hidtil ugekort. Og det skal blive spændende at se, om denne udvikling holder, når alle snart har fået det sidste stik og skal på arbejde igen.

Salget af fritidsfiskertegnet, der giver ret til fiskeri med garn, ruser og krogliner, viste også fremgang. Det steg således med 17%, da Coronaen gav også denne befolkningsgruppe mere fritid. Igen var det forårsmånederne april og maj, som stod for det største salg.

Rasmus Prehn var for øvrigt taget ud til et af landets mange Put & Take vande med TV2. Klogt af ham. For her er der med garanti altid fisk at fange. Hvad der ikke længere er ret mange steder udenfor. Og i Put & Take vande skal ingen jo løse fisketegn for at fiske. 

– Så kom igen, Rasmus Prehn. Med ministertitlen følger desværre ikke indsigten.

Din opgave er ikke at sørge for flere fiskere ved landets Put & Take vande, som ikke bidrager med en krone til fisketegn og fiskepleje. Men som i stedet får deres store fisk fra stærkt forurenende havbrug. Din og regeringens opgave må være at sikre flere vilde fisk til alle dem, der foretrækker at fiske i ægte natur.

– Eller er det mon et helt bevidst valg fra ministerside?

21. april 2021

* En trist tredjeplads 

Det er normalt det bedste at vinde, når man konkurrerer. Det er jo det, man konkurrerer for. Men normalt vil de fleste være ganske godt tilfredse med at komme på podiet med en tredjeplads og her score en bronzemedalje. Men når det drejer sig om træhugst og afskovning, er det bedst at komme ind på en klar sidsteplads. Her ønsker vel kun de færreste at være med længst fremme i førerfeltet.

Det er Danmark desværre, hvad global afskovning angår. En helt ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden viser nemlig, at Danmark indtager en trist tredjeplads i EU målt på afskovningsaftryk per indbygger. Vi har med andre ord rigtigt meget fældet skov på samvittigheden. Rigtig mange rigtig gamle træer fra ikke mindst Østeuropa. 

Det skyldes ikke mindst vor enorme import af sojaskrå til dyrefoder og vort høje forbrug af produkter, der indeholder palmeolie. Begge dele har nogle triste konsekvenser for alverdens gamle skove:

For sammen med EU-landenes import af landbrugsvarer såsom soja fra Brasilien, palmeolie fra Indonesien og kød fra Argentina, hvilke fremmer afskovningen lokalt, er vi europæere med til at drive den accelererende skovrydning i vejret. Kun overgået af Kina på det globale plan.

Derfor har vi virkelig ingen grund til at glæde os over vort store forbrug af biobrændsel, der ikke er det mindste grønt. Vi bør i stedet skamme os over de enorme mængder træflis, vi løbende importerer fra fattige udlande – blot for at brænde det af herhjemme. Biobrændsel for Vorherre.

Vi danskere er således nogle værre skovsvin – når vi ikke selv skal sige det…

21. april 2021

* Kritik af svensk “street fishing”

– Skal der indføres forbud mod fiskeri i Malmø kanal?

Der er tale om et af ​​Sveriges mest populære “street fishing” miljøer i Malmø. Et fiskeri, som nu har mødt kritik fra lokalbefolkningen. Der er således fremsat et forslag om at forbyde alt fiskeri på havnen – primært på grund af store affaldsmængder rundt omkring på havnen.

Og det er lystfiskerne, der er udpeget som synderne. Lystfiskerne, som efterlader store mængder affald på havnefronten. Spørgsmålet vil nu blive behandlet af byrådet i Malmö, som har modtaget et borgerforslag om forbud fra 100 Malmø-boere. Forslaget har allerede fået knapt 500 stemmer.

Lokale lystfiskere har nu ryddet op og rengjort på eget initiativ, men det er stadig usikkert, om det er nok. Malmø byråd vil behandle borgerforslaget om et forbud mod fiskeri engang i juni måned. Affaldet skal under alle omstændigheder væk fra havnefronten, som mange ikke-lystfiskere jo frekventerer. Specielt da i de varme sommermåneder.

– Måske det er samme problemstilling, som ligger til grund for forbudet mod brug af naturlig agn i Københavns havn?

Fra min egen tid som høfde- og molefisker husker jeg kun alt fortrydeligt, hvordan affaldet flød, når vi lystfiskere havde været på besøg. Ikke mindst emballage med ubrugt naturlig agn og fiskeaffald gjorde indtryk, når det havde ligget lidt i solen på sten og asfalt. Det lugtede ikke af lagkage. Og lignede heller ikke.

I Københavns havn har der også været klager over (de få) fluefiskere, som udsætter tilfældigt forbipasserende havnegæster for farlige fluer i vild flugt gennem luften. Det bliver nok det næste forbud. Naturligt nok.

Fakta: “Street fishing” er det lidt popsmarte udtryk for lystfiskeri, der bedrives i nærmiljøet. I byzonen langs vandløb og i havnebassiner. Her udgør det et tiltrængt åndehul for storbyens mange fiskere, der ikke behøver at drage på langfart for at svinge fiskestangen.

“Storbyens små oaser”, som C.V. Jørgensen nok ville kalde disse steder.

21. april 2021

* Venstre og vælgerne 

En ny måling foretaget af Epinion for Altinget og DR Nyheder viser, at partiet Venstre tilsyneladende er ude i en dødsspiral under Jacob Ellemann Jensens nuværende ledelse.

Under ham er de Konservative blevet langt større end Venstre. Ifølge den seneste Epinions-måling står de Konservative således til at få 15,5 procent af stemmerne, mens Venstre kun får 10,4 procent. De Konservative vandt 12 pladser ved valget i 2019, hvor Venstre fik 43.

Altså er de Konservative nu blevet næsten 50% større end tidligere storebror Venstre – helt uden at gøre andet end at se til fra sidelinjen, mens Venstre stille og roligt selvdestruerer. Med det ene medlem efter det andet på vej ud af partiet, ind i et andet eller helt ud af Folketinget ved næste valg. 

Det vil give K det bedste valgresultat siden 1990, og V vil få det dårligste siden folketingsvalget i 1987. K vil få 28 mandater, hvilket er mere end dobbelt så mange, som partiet har nu, mens Venstre ville stå overfor mere end en halvering og blot få 19 mandater i Folketinget.



Man forstår medlemsflugten, for fremtiden tegner mildest talt usikker. Flere af de gamle koryfæer, som har været med i Venstre, længere end de fleste sikkert kan huske, står således til at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Hvis de altså ikke lige skifter parti, som et par stykker allerede klogeligt har gjort det – inden næste valg. Med Konservative som det oplagte valg.

Venstre vil da blive halveret, mens de Konservative vil gå 50% frem. Og Socialdemokratiet er nu næsten tre gange større end Venstre. Det gør ondt i såvel de små bondehjem som på de store svinefabrikker, der bare ikke kan få svin nok og staldene tilstrækkeligt store.

– Karma is a Bitch. And now she’s back…

21. april 2021

* Fønvind over Kvanefjeld

I mine studieår var jeg hver sommer rejseleder for Dansk Vandrelaug (DVL). Flere somre tilbragte jeg således i Sydgrønland med at guide turister – fiskende såvel som fotograferende. 

Ind imellem holdene af håbefulde turister, der alle drømte om at se og fotografere drivende turkisgrønne isbjerge eller fange smukke rødbugede fjeldørreder, blev der også tid til lidt ekspeditioner på egen hånd. En af disse små ekspeditioner gik til Kvanefjeldet, der ligger et kort stykke uden for byen Narssaq, hvor DVL havde fast tilholdssted på vandrehjemmet.

Det var en grå og kold dag i august. Istågen lå lavt over fjorden, og luften føltes råkold. Der var kun få grader til frysepunktet. Vi besluttede derfor at gå os til varmen. Vi ville op til Kvanefjeld – helt op til den gamle uranmine, som ligger her. 

Som altid på Grønland var der længere, end vi havde troet. Afstandene overrasker altid heroppe. I hvert fald for en lille mand fra et lille land. Til sidst nåede vi dog op til minen, der var lukket forsvarligt af med en massiv aflåst stålport. Godt det samme, for der var jo uran på den anden side, og vi havde ikke taget vore geigertællere med.

Mens vi stod udenfor indgangen, kom der pludselig en kraftig, meget tør og næsten brandvarm vind rullende ned ad fjeldet. Knap 25 grader målte vi den til. Vort første møde med den berømte grønlandske fønvind. Langt oppe på Kvanefjeldet. En ganske voldsom fysisk oplevelse, som jeg aldrig glemmer. En temperaturændring på næsten 25 grader i løbet af få minutter.


Fakta: En fønvind er en meget varm og tør vind, som blæser ned ad læsiden på et bjerg. Den opstår, når kold og fugtig luft blæses op ad en bjergside – på Grønland fra det kolde Ishav – for her at afgive det meste af sit fugtindhold. Herefter blæser den ned igen langs læsiden.

Den er nu meget tør og er blevet opvarmet af de termodynamiske processer ved fugtafgivelsen. Det kaldes med et fint ord for adiabatisk opvarmning. Temperaturen kan stige mange grader på kort tid. Jo flere desto højere bjerget er. På samme måde stiger vindhastigheden med højden og kan nogle steder nå hastigheder på over 100 km/t.

I ekstreme tilfælde kan temperaturstigningen være større end 50 grader Celsius. Det dobbelte af, hvad vi dengang oplevede på Kvanefjeldet. Op til 30 cm sne kan da smelte bort på blot en enkelt dag.

I det vestlige Nordamerika kaldes fønvinde for Chinook winds – samme navn som den store kongelaks, der vandrer op i elvene samtidig med ankomsten af de varme vinde fra Stillehavet. Vinde, der ofte udvikler sig til fønvinde, når de rammer Rocky Mountains.

14. april 2021

* Radioaktiv uran og sjældne jordarter

Kvanefjeld er geologisk set meget gammelt. Det huser sjældne og meget værdifulde jordarter, som det givet kan svare sig at udvinde. Et kanadisk mineselskab står allerede på spring for at komme i gang med udvindingen.

Kvanefjeld indeholder imidlertid også radioaktiv uran, som vil blive udvundet sammen med de sjældne jordarter – hvis altså projektet får grønt lys. Risikoen for radioaktiv forurening med uranstøv fra en mulig kommende minedrift er nemlig overhængende. 

Men bedst som det så allerværst ud, blev miljøet tilsyneladende reddet.

Med 36,6 procent af stemmerne blev det venstreorienterede parti IA den store vinder af tirsdagens valg til det grønlandske parlament. Det er en fremgang på 11,1 procentpoint i forhold til valget i 2018 og giver partiet 12 ud af de 31 pladser i parlamentet.

Modstanderen Siumut fik kun 29,4 procent af stemmerne. Og hvor Siumut går ind for minedrift i Kvanefjeldet, dér er IA for miljøet og imod en forurenende minedrift. Det samme er det lille parti Naleraq. 

Går de to partier sammen, vil de have absolut flertal i parlamentet. Og da får såvel den radioaktive uran som de sjældne jordarter lov til at blive i Kvanefjeld.

14. april 2021

* Naturstyrelsen sigtet for dyremishandling

Østjyllands Politi har nu formelt rejst sigtelse mod Naturstyrelsen for overtrædelse af dyrevelfærdsloven i Mols Bjerge.

På baggrund af en dyrlægerapport og en anmeldelse for dyremishandling har Østjyllands Politi nu rejst sigtelse mod Naturstyrelsen i sagen fra Mols Bjerge. Det fortæller styrelsen selv i en pressemeddelelse.

Ved et februar 2021 tilsyn med den statsejede kvægbesætning, der står for naturplejen af statens arealer i Mols Bjerge, fandt dyrlægen dyrenes tilstand stærkt kritisabel. Dyrenes huld var langt under det, man kan forvente i en normal vinterperiode:

– Vi ser med stor alvor på denne sag, og kan kun beklage, at det er sket. Der burde have været handlet tidligere, så vi havde undgået, at nogle af dyrene i Mols Bjerge blev så afkræftede, at de døde eller måtte aflives. Den slags må selvfølgelig ikke ske på statens arealer, siger direktør i Naturstyrelsen Peter Ilsøe. 

Ud over sigtelsen for dyremishandling har Landbrugsstyrelsens Økologikontrol også gennemført et uanmeldt kontrolbesøg ved besætningen. Økologikontrollen har foreløbig konkluderet, at dyrene på daværende tidspunkt ikke har været behandlet i overensstemmelse med dyrevelfærdsloven.

Sagen har nu ført til ekstra tilsyn med de græssende dyr i Mols Bjerge, ligesom Naturstyrelsen vil indføre månedlige dyrlægekontroller, så længe sagen ikke er afgjort – i stedet for de hidtidige kvartalsvise dyrlægebesøg hos de græssende dyr. 

Naturstyrelsen er i gang med at afklare det nærmere hændelsesforløb og herunder tage stilling til “eventuelle ansættelsesretslige konsekvenser”. Med andre ord: Om nogen skal fyres for dette statslige dyresvigt.

En pinlig sag for Naturstyrelsen. Men godt, at selv den ikke er hævet over loven.


Fakta: Naturstyrelsen ejer en besætning på ca. 160 kreaturer af racen skovkvæg, der indgår i naturforvaltningen af statens arealer i Mols Bjerge. Formålet med at have de græssende dyr på Mols er at sikre og udvikle den unikke overdrevsnatur, herunder leve op til Natura 2000-planen for området.

Ved seneste tilsyn hos Naturstyrelsen i februar 2021 på statens arealer i Mols Bjerge fandt dyrlægen dyrenes tilstand stærkt kritisabel. På det tidspunkt havde Naturstyrelsen nogle uger forinden taget hånd om situationen ved at fodre og tage dyr på stald.

Politiet og Fødevarestyrelsen var den 5. marts på kontrolbesøg på baggrund af en politianmeldelse. Det førte den 12. april til sigtelsen af Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen har græsning på ca. 34.000 hektar, hvoraf der er aftaler med private dyreholdere om at udsætte dyr på ca. 30.000 hektar.

På Naturstyrelsens arealer er der flere end 15.000 græssende dyr, som plejer og vedligeholder naturen.

Læs også artiklen “De Hellige Køer på Helgenæs

14. april 2021

* Hvidvask af sort kvæg

I 2020 brændte knap en tredjedel af naturområdet Pantanal, som støder op til Amazonas-regnskoven. Det er hjemsted for en lang række arter – heriblandt Brasiliens næststørste bestand af jaguarer. 

Det var brande antændt af farmere for at rydde natur med det formål at udvide kvægavlen. En brandfarlig cocktail, fordi brandene særligt i tørkeperioder hurtigt kommer ud af kontrol og er meget svære at slukke igen. Derfor forbød myndighederne i Brasilien også al brug af ild fra 1. juli 2020 og fire måneder frem. 

Alligevel blev der antændt flere brande.

Supermarkedskæder og de virksomheder, der handler med kød fra kvæg i Pantanal, har sagt, at de kun køber kød fra certificerede farme, som ikke har forbindelse til de katastrofale skovbrande. Men hvordan hænger det sammen?

Greenpeace gravede i historien og kunne efter lang tids arbejde med at optrevle komplicerede varekæder og sammenholde data fra en lang række forskellige databaser endnu en gang konkludere, at hvidvask ikke kun er noget, der foregår i vaskemaskiner og den internationale finanssektor. 

I rapporten Making Mincemeat of the Pantanal dokumenterer Greenpeace, hvordan kvæg er blevet flyttet rundt mellem farme, der sættes i forbindelse med ulovlig brug af ild og flere andre overtrædelser af Brasiliens miljølovgivning. For i flere tilfælde at ende på farme, der er certificerede til at levere kvæg til EU.

Kvæget er blevet slagtet af de tre brasilianske kødgiganter JBS, Minerva og Marfrig og videresolgt til en række store internationale virksomheder. Heriblandt Danish Crown, som efterfølgende har bekræftet at have købt 84 ton oksekød fra tre af de slagterier, der er nævnt i rapporten. 

I Danmark har Greenpeace indtil videre brugt rapporten til sammen med over 3.000 engagerede mennesker at lægge pres på Danish Crown for at stoppe handlen med de brasilianske skovslagtere. 

Greenpeace har også sendt rapporten til de danske banker, der ifølge data fra 2020 havde investeringer i JBS, Minerva og Marfrig. Fire ud af de fem banker med aktier i JBS har nu frasolgt deres investeringer. Og Danske Bank har derudover sat både JBS og Minerva på deres eksklusionsliste. 

Det betyder, at Danske Bank heller ikke i fremtiden kommer til at investere i de to selskaber, så længe de fortsætter med at rydde skov. 

Et vigtigt signal til både de brasilianske virksomheder og Brasiliens Bolsonaro-regering.

14. april 2021

* Danish Tree Crown

Miljøorganisationen Greenpeace afslørede for nylig, at den danske kødgigant Danish Crown har direkte forbindelse til tre slagterier i Brasilien, der opkøber kvæg fra farmere, der sidste år var involveret i de katastrofale (påsatte) brande i det fantastiske naturområde Pantanal.

Nu kan miljøorganisationen så afsløre, at Danish Crowns handelspartner og Brasiliens største kødkoncern, JBS, stadig køber kvæg fra de farmere, der ødelægger naturen i Pantanal.

Intet har således ændret sig, siden Greenpeace den 4. januar fremlagde deres afsløringer af JBS. Og så længe Danish Crown ikke vil stoppe det uansvarlige samarbejde med JBS, er Danmarks største slagteri fortsat medskyldig i skovrydning i Brasilien.

Danish Crown svarede således til de første afsløringer:

“Det er klart, at hvis ikke der er fremskridt, så kommer der et tidspunkt, hvor vi må tage konsekvenserne og trække os ud af samarbejdet med de brasilianske selskaber.”

Nu må Danish Crown så tage afstand fra den brasilianske slagterigigant JBS, der ufortrødent har fortsat den problematiske handel i januar og februar – og som ikke har vist de mindste tegn på vilje til at efterleve de krav, som Danish Crown og andre stiller til dem. Mener i hvert fald Greenpeace.

– Måske Danish Crown skal overveje et navneskifte til “Danish Tree Crown” – med henvisning til alle de trækroner fra Pantanal, som den danske kødgigant på denne måde efterhånden har fået på samvittigheden?

14. april 2021

* Det kommende landbrugsudspil

Tidligere fødevareminister Mogens Jensen (S) nåede akkurat inden minkskandalen at give en forsmag på det store landbrugsudspil, som regeringen lavede i efteråret, men som aldrig nåede at blive præsenteret.

I det ultrakorte sneak peek nævnte den tidligere minister, at man vil skære i den direkte landbrugsstøtte og flytte pengene over i diverse støtteordninger. I dag overfører Danmark syv procent, og en “øgning af modulationen”, som det hedder, skærer direkte i overskuddet i landbruget. Jacob Ellemann-Jensen var hurtigt ude med en forventelig kommentar til pressen:

Mogens Jensen kom til at sige, at om det lige blev 20 eller 30 pct. ikke var så afgørende. Og det har han ret i, for vi kommer ikke til at acceptere nogen af delene.

– For mig viser den udtalelse, at man ikke har forståelse for, hvad det kan få af betydning for landbruget og de arbejdspladser, der følger med. Jeg synes, det er skudt så meget over målet, at det vidner om en katastrofalt ringe forståelse for landbruget.

Venstre har som hovedparten af Folketingets øvrige partier tilsluttet sig klimamålet om en 70 procents reduktion af C02-udledningen i 2030 sammenlignet med 1990-niveauet. Partiet er tilhænger af en klimaafgift, og man mener, at der skal reduceres i kvælstofudledningen. Men Ellemann fortsætter ganske som forventet:

– Men vi anerkender også, at landbruget må og skal behandles anderledes end andre sektorer. Ikke fordi det er landbruget, men fordi du ikke har samme teknologiske muligheder, som du har andre steder. Du kan ikke elektrificere, som du kan i transportsektoren. Det her er svært, og det bliver ikke løst i morgen. 

Såvidt Venstre og Jacob Ellemann-Jensen. Intet nyt i Venstres tilgang til tingene: At landbruget naturligvis og som altid skal have særbehandling. Vi er vel et bondesamfund, der i al evighed skylder landbruget alt. Og så lidt til.

Efter minkskandalen har regeringen pure afvist at genfremlægge sit oprindelige landbrugsudspil. På samme måde har strategien ændret sig til at have øget fokus på arbejdspladser og konkurrenceevne.

7. april 2021

* Håndsky regering styret af landbruget

Meget tyder på, at regeringen er blevet mere ydmyg og håndsky efter den katastrofale håndtering af minkskandalen, hvor man lukkede et helt erhverv med henvisning til Corona-smitten. Med en efterfølgende trussel om en mulig rigsretssag mod statsministeren.

Men så let slipper regeringen ikke denne gang. Med et markant klimakrav presser SF og De Radikale nu regeringen forud for de længe ventede landbrugsforhandlinger. De to partiers ledere truer med at stille sig uden for en aftale og kritiserer regeringen for at sylte forløbet.

Alligevel vil fødevareminister Rasmus Prehn skåne landbruget for hårde klimakrav. Det uddyber han i et interview i Politikens søndagssektion PS: Landbruget skal ikke have et krav om at sænke udledningerne med 70 procent i 2030, men måske kun 30 procent. Økonomien vejer tungest, siger han:

– Vi har et eksporteventyr på svin, og det ville være tosset at sætte den økonomiske gevinst over styr.

Landbruget selv føler ofte, at deres klimabevidsthed undervurderes. Til samme avis forklarer branchedirektør Flemming Nør-Pedersen, at Danmark kan gøre en væsentlig større forskel globalt, hvis man gør, som ministeren siger: 

– Giv landbruget fred til at udvikle ny teknologi, nye metoder og nye produkter, der kan bruges i resten af verden.

Jamen, skulle de så ikke se at komme i gang til lands, i stedet for at ødelægge miljøet til vands med nye forurenende muslingefarme og mini-vådområder, der intet batter?

7. april 2021

* – Hvor er de 700.000 hektar henne?

I en henvendelse til Danmarks Naturfredningsforening (DN) stiller Kjeld Hansen fra webmediet gylle.dk spørgsmålstegn ved DN’s forslag til det kommende landbrugsudspil:

”Danmarks Naturfredningsforening foreslår samtidig, at danske landmænd bliver selvforsynede, når det gælder husdyrfoder. Danmark importerer i dag soja til foder svarende til et område på mindst 600.000 hektar i udlandet, blandt andet fra sydamerikanske lande, hvor der ryddes regnskov.

Derfor bør der på kort sigt stilles krav om, at soja, og andre importerede foderstoffer, som minimum er afskovningsfri. På længere sigt bør der satses på en omstilling fra dyrkning af korn til græs, så græsprotein kan erstatte den klimabelastende soja. Flere arealer med græs vil samtidig hjælpe med at reducere udledningen af kvælstof, da græs binder kvælstof bedre end korn.”

Hvis den danske husdyrindustri skal være selvforsynende med foder, kræver det yderligere 600.000 hektar i dyrkning, men hvor vil I få dem fra? Bedre bliver det jo ikke af, at der også skal udtages 100.000 hektar lavbundsjorde. Der kommer således til at mangle 700.000 hektar for at få enderne til at mødes. 

Den eneste reelle løsning herpå er jo at halvere husdyrindustrien. Men er det, hvad DN i realiteten skriver?

7. april 2021

* Ny “alibi-spuns” ved Høfde 42

Bjarne Hansen, Thyborøn skriver følgende om “reference-spunsen” ved Høfde 42 depotet, der ved det netop afholdte mediestunt med ét fik 15 år mere at leve i:


– Jeg var inviteret til at overvære gensynet med den 15 år gamle reference-spuns ved Høfde 42 depotet d. 25. marts 2021. Det bliver en dag jeg, sent skal glemme.

Sjældent har jeg set så mange pressefolk på Høfde 42 depotet – denne gang inviteret af Region Midtjylland. Forvirringen var total.

De unge pressefolk havde uorden i deres geografi, og de ældre havde fået diktaten med hjemmefra. Der var således ikke plads til anderledes-tænkning og spørgsmål. Det var så iscenesat, at det mindede om russiske tilstande.

Selv om jeg havde indsendt min kommentar til pressen dagen før begivenheden, kom det ikke med. Det var skræmmende, men yderst effektivt, og Region Midtjylland fik sit budskab ud:

 – Spunsen kan holde mindst 15 år mere”


– Men kan den nu også det? I virkelighedens verden? Læs Bjarne Hansens mening om den nye “alibi-spuns”, der nu er helt uden garanti

7. april 2021

* En ny motorvejs-mafia?

De fleste har sikkert hørt om eller kan sågar huske den nordjyske motorvejs-mafia. En lille håndfuld af magtfulde politikere, som lykkedes med at gennemtvinge landets dyreste og mindst benyttede motorvejsstrækning i Nordjylland.

Nu ser det så ud til, at vi måske har fået en ny motorvejs-mafia – nu blot i Østjylland, hvor der jo er ikke så lidt mere trafik end i Nordjylland. I hvert fald appellerede Randers’ borgmester Torben Hansen i et tidligere tweet til Venstres Kristian Pihl Lorentzen, som er partiets transportordfører. 

Torben Hansen vil forståeligt nok gerne have en ny 3-sporet motorvej mellem Randers og Aarhus. Der er problemer med til- og frakørsel. Kristian Pihl-Lorentzen vil tilsvarende gerne have en énsporet kanal gravet langs Tange Sø, så hans kunstige vandkraftmagasin kan blive liggende.

I et senere motorvejs-tweet appellerede borgmester Torben Hansen så til de Radikale Venstres trafikordfører fra Aarhus, Andreas Steenberg. Denne sad sammen med Kristian Pihl Lorentzen i det udvalg, der sammensatte arbejdsgruppen omkring Gudenåen. Som besluttede, hvem der skulle med, og især – hvem der ikke skulle.

Det skulle især Foreningen til Nedlæggelse af Tange Sø ikke. Andreas Steenberg er tydeligvis også mere interesseret i en ny 3-sporet motorvej til Aarhus – end i en fritløbende Gudenå. Eller også er han bare en stor beundrer af den kunstige Tange Sø.

– Er en fritløbende Gudenå mon blevet en handelsvare mellem Socialdemokratiet og (Radikale) Venstre, når fremtiden for landets længste vandløb skal udstikkes? 

Faktum er i hvert fald, at Randers’ borgmester vil lade Tange Sø blive liggende og Gudenåen fortsat være begravet på søens bund. Han stillede sågar et konkret byrådsforslag herom. Med en flere kilometer lang og meget kostbar gravet omløbskanal langs søen – som erstatning for det naturlige åløb.

“Molbo-løsningen” også kaldet. En mere end ti km lang kunstigt gravet kanal langs et mere end 10 km lang kunstigt opstemmet vandkraftmagasin. Pris: Et 3-cifret millionbeløb…

Læs meget mere i artiklen “Gudenåen – en handelsvare

PS: Nu gik det så hverken værre eller bedre, end at Randers ikke fik sin 3-sporede motorvej. Vi må meget håbe, at Gudenåens frie løb ikke var solgt på forhånd – uanset motorvejens kranke skæbne.

7. april 2021