Aktuelt 4. kvartal 2001

* – Glædelig Jul og Godt Nyt Fiskeår!

Så er julen umiddelbart forestående – med nytåret lige i hælene. Endnu et år er gået, og en ny sæson står for døren.

På IT-fronten havde jeg den store glæde, at min hjemmeside www.ulnits.dk i år rundede de 50.000 hits, hvilket jeg er overmåde godt tilfreds med. Jeg annoncerer ikke for hjemmesiden, som folk og især fiskere selv finder frem til. Alligevel er den godt besøgt – typisk af engagerede og samfundskritiske læsere med interesse for fiskeri, miljø og debat. Mange læsere arbejder med administration af vore vande eller i undervisningssektoren, så længe leve internettet for denne mulighed til kontakt og kommunikation på tværs af normale skel og grænser!

2001 blev et hektisk år med rejser til først Australien, siden Azorerne, Skotland, Lapland og senest Afrika – altsammen med fiskestang i bagagen, men ikke altsammen med lige stort held i sprøjten. Sådan er det nu engang at være rejsende i fiskeri. “Sometimes you win – sometimes you loose”. Men der er altid gode oplevelser med hjem i bagagen efter sådanne rejser – fisk eller ej.

2001 blev også året, hvor jeg dels fik udgivet min hidtil største bog – den 336 sider store og 1.100 gram tunge “Jyllands Bedste Fiskevande” – på Gyldendals Forlag. Dels udgav min første fiskebog – “Årets Gang ved Fiskevandet” – på eget forlag, nemlig Ulnits Bøger. Hvad de færreste nok ved er, at jeg i 2000 udgav en børnebog på eget forlag – med titlen “Kaj og kajakken”.

At jeg har startet eget forlag op skyldes ikke uoverensstemmelse med de etablerede forlag, som jeg skam også fremover udgiver på. Tværtimod. Det skyldes blot lysten til selv at bestemme 100% over titler, design og udgivelsestidspunkter. Samt ikke mindst muligheden for at udgive mere snævre og niche-prægede titler, som de store forlag ikke vil binde an med.

Endelig blev 2001 året, hvor jeg lagde sidste hånd på mit hidtil største værk, “Fiskerejser til Fjerne Lande”, med undertitlen “25 lande på 25 år”. Den kommer til at fylde omkring 400 sider og indeholde omkring 250 fotos fra eksotiske destinationer spredt over den ganske verden og samtlige kontinenter. Den udkommer på Gyldendal til foråret 2002. Med den er et kapitel i mit eget liv afrundet på en rigtig god måde.

Til slut skal jeg naturligvis ønske alle læsere af disse sider en Glædelig Jul, et Godt Nytår og 50.000 tak for det gamle!

24. december 2001

© Steen Ulnits

* Dødsfald I

Fluebindersken Megan Boyd er død, 86 år gammel. Hun blev født i England den 29. januar 1915, men flyttede siden med familien nordpå, hvor hendes far blev jagt- og fiskeriopsynsmand på et større gods.

I en alder af 12 år begyndte hun at binde fluer, og hun blev hurtigt så dygtig til at binde klassiske laksefluer, at hun blev først landskendt og siden kendt over store dele af verden. Ikke som laksefisker, for hun fiskede aldrig selv, men som producent af de mest omhyggeligt bundne laksefluer, man kunne tænke sig. Hendes laksefluer blev derfor hurtigt til attraktive samlerobjekter, der i mange tilfælde kun undtagelsesvis så vand og fangede fisk.

I over et halvt århundrede ernærede hun sig som professionel fluebinder med kunder i alle hjørner af verden. Fluerne blev til ved hendes lille bord i byen Kintradwell, hvor hun havde den fineste udsigt over Nordsøen. Udsigten har sikkert været god inspiration, når hun bandt laksefluer til sine velhavende klienter.

Til de sidste hørte selveste Prince Charles, der sidste år besøgte hende i hendes hjem. Her diskuterede de fluen “Popham”, der hørte til hendes absolutte favoritter. Popham er nemlig en af de mest komplicerede af de traditionelle fuldt dressede laksefluer, og det siger ikke så lidt.

Megan Boyd blev allerede i 1977 hædret med “British Empire Medal” for lang og trofast tjeneste for fædrelandet. Hun døde den 15. november i år.

24. december 2001

© Steen Ulnits

* Dødsfald II

Stangbyggeren Walton Powell er død, 85 år gammel. Walt var søn af E. C. Powell, som i sin tid udviklede og patenterede konceptet “semi-hollow splitcane”. E. C. startede som stangbygger tilbage i 1910. Walt videreudviklede konceptet og gjorde det så godt, at hans stænger til sidst var bedre end faderens.

Men Walton Powell nøjedes ikke med det. Han var i modsætning til faderen så heldig, at han levede i en tid, hvor udviklingen gik fra splitcane over glasfiber til kulfiber og boron. Og Walt kunne ikke nøjes med splitcanen, men kastede sig ufortrødent over de nye syntetmaterialer og deres helt anderledes muligheder.

Og da han var en søgende sjæl, der aldrig tog noget for givet, nåede han lige så langt med de nye materialer som de gamle. Og han søgte aldrig at nå frem til en masseproduktion, men ønskede til det sidste at have fuld personlig kontrol med hver enkelt stang, der forlod værkstedet i Californien.

Powell Fly Rods er i dag et selvstændigt firma, som ikke længere ejes og drives af Powell-familien. Der er tilført kapital udefra, så det har været muligt at udvikle en helt ny stangserie i kulfiber, boron og titanium – “Tiboron” serien. Alle modeller er 4-delte – og bedrøvende dyre….

Walton Powell døde den 29. juni 2001.

24. december 2001

© Steen Ulnits

* Dødsfald III

Stangbyggeren Russ Peak er død, 88 år gammel. Han blev især kendt for sine skræddersyede fluestænger i glasfiber, som han fremstillede i sit lille værksted i Pasadena, Californien fra 1949 og frem til 1993.

Russ fremstillede omkring 150 af disse fluestænger hvert år, og de var så efterspurgte, at han havde en ventetid på op mod to år. Hver fredag og lørdag havde butikken åben, og da valfartede fluefiskere fra hele Nordamerika til Pasadena for at bestille og diskutere fluestænger med Russ.

Af makkerparret Swisher-Richards – dem med “No Hackle” fluerne og bogen “Selective Trout” – blev Russ Peak kaldt “The Stradivarius of Glass”, og længere kan man næppe nå i den branche. Mange fisker da også stadig med dem, selv om de fleste efterhånden er blevet samlerobjekter.

Russ Peak døde den 13. maj 2001.

24. december 2001

© Steen Ulnits

* Årets mandelgave eller julegave

Der er mange gode grunde til at tage ud til vandet med sin fiskestang. Der er frisk luft, fisk at fange og oplevelser at hente både over og under vandet.

“Årets gang ved fiskevandet” beskriver måned for måned, hvilke dyr, planter og naturfænomener, man kan møde ved å, sø og kyst. Ikke kun fiskene og deres spændende liv under vandet er portrætteret. Her kan man blandt meget andet også læse om morild, kornmod og stjerneskud, hvis man er til nattens gerninger. På denne måde kan selv blanke fisketure blive til mindeværdige oplevelser.

Faktabokse om månedens fiskeri giver konkrete tips om velegnet fiskegrej og de bedste fiskemetoder til månedens mest aktuelle fisk. Kort sagt: Årets julegave til lystfiskere med sans for andet og mere end blot fisk!

“Årets Gang ved Fiskevandet”
Af Steen Ulnits
Forlaget Ulnits Bøger
80 sider, hæftet og illustreret
Tegninger af Margit Sørensen.
Pris kr. 95,-
Distribution: DBK.
ISBN 87-988226-1-6

Bogen udkommer den 1. november 2001. Signerede eksemplarer kan fås ved henvendelse til forfatteren på e-mail adresse: bøger@ulnits.dk

* Landgang for fiskere

Det ser sort ud med fiskebestandene af især torsk, kulmule og til dels også rødspætte inden for EU. Så sort, at EU-kommissionen nu påtænker stadig mindre kvoter og flere fredninger af disse værdifulde spisefisk.

Men da EU efterhånden kender sine pappenheimere – fiskerne – så godt fra tidligere svindelsager, tror man ikke længere på værdien af mindskede kvoter. EU’s fiskerikommissær Franz Fischler har således udtalt, at fiskerne jo blot svindler med arter og kvoter. Nej, der skal i stedet stilles krav om deciderede “landdage”, hvor fiskerne bliver i havn. Kun da kan de ikke snyde, og kun på den måde kan fiskebestandene få den fornødne fred til at komme sig igen.

Det er EU-kommissionens ambition, at de nye restriktioner skal få bestandene af torsk og kulmule til at vokse med henholdsvis 30 og 15% årligt.

Ikke uventet og helt som sædvanligt protesterer fiskerne voldsomt mod de nye planer.

16. december 2001

© Steen Ulnits

* – Men kan en minister?

I månederne juni og juli går op mod 200.000 atlanterhavslaks i garnene ud for Irlands kyster. Et fiskeri, der omsætter 2 millioner engelske pund.

– Og hvad er der så galt med det, kunne man spørge. Jo, der er det galt, at de selvsamme fisk fanget på stang og line i stedet ville omsætte for 40 gange så meget. Altså 80 millioner pund, hvis de i stedet blev fanget i de irske floder, som engang for ikke så længe siden var verdensberømte for netop deres laksefiskeri.

For blot 8 år siden var ikke mindre end 11% af Irlands turister lystfiskere. I dag er denne andel helt nede på sølle 1% – en tilbagegang, der skyldes en tilsvarende tilbagegang for laksefiskeriet i de irske vandløb og søer.

I en stort opsat annonce i den irske “Times” gør North Atlantic Salmon Fund (NASF) opmærksom på denne problemstilling. Under overskriften “Selv et barn kan forstå det” fortæller NASF, at en omsætning på 80 mio. pund naturligvis er langt bedre for Irland end en omsætning på blot 2 mio. Helsides annoncen afsluttes med et “Men kan en minister?”

NASF tilbyder samtidig at købe de irske lakserettigheder op, så dette fiskeri kan bringes til ophør. Nu er det blot op til den irske fiskeriminister at acceptere. Der er således for alvor lagt op til et rivegilde i det irske parlament!

Læs også en tidligere notits om det irske laksefiskeri længere nede på denne side.

16. december 2001

© Steen Ulnits

* Skarven skal skydes

Efter nu i mange år at have været den ypperste kæledægge for fuglekiggerne i Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet, ser det nu sortere ud for skarven end længe. I modsætning til sin forgænger, hvis embedsmænd ikke kunne få skarver nok, skæver den nye miljøminister tilsyneladende mere til miljøet end til den fjerede sorte død.

I hvert fald har Hans Chr. Schmidt erklæret, at han er villig til at begrænse fredningen af den skadelige skarv. Blandt andet er ministeren af biologer i Ringkøbing Amt blevet informeret om, at uden en reduktion af den lokale skarvbestand vil fiskebestanden i Nissum Fjord ikke kunne forøges.

Indtil videre har Hans Chr. Schmidt bebudet, at han vil sætte en undersøgelse i værk, der skal afklare problematikken og se på muligheder for reducere skarvbestanden.

Interesserede kan læse mere om skarven under “Artikler”.

16. december 2001

© Steen Ulnits

* Fiskere på ophørsudsalg

Nu kradser krisen for alvor i fiskerierhvervet. Krisen skyldes ikke mindst de reducerede torskekvoter i Nordsøen – med reduktioner på 45% i 2000 og 40% igen i år. Nu taler fiskeribiologerne så om mulige reduktioner på op mod 60% for torskefiskeriet i 2002 og 40% for rødspætterne.

Det har i år fået ikke færre end 229 fiskeskippere til at søge om ophugningsstøtte hos EU, der imidlertid kun har sat 46 millioner kroner af til formålet. I Hvide Sande alene er det en fjerdedel af skipperne, der nu søger om ophugningsstøtte.

Imidlertid rækker de 46 EU-millioner kun til ophug af 35 fiskebåde, så de fleste må nøjes med en lang næse og en kassekredit, der støt vokser videre. Men som liberalt erhverv er det jo præmisserne. Går fiskeriet godt, tjenes der rigtig store penge, og det er der blevet i mange år. Går det skidt, tjener man intet. Går det rigtig skidt, sætter man sågar penge til.

Men fiskerierhvervet har jo selv været med til at save i den gren, de sidder på. Først alt for sent – ja, for nogle fiskeres vedkommende sågar ikke endnu – er det gået op for erhvervet, at de har drevet rovfiskeri i de seneste mange år. Og at de nu må betale prisen.

Der findes i dag godt 2.800 aktive fiskekuttere i Danmark. De ansvarlige myndigheder ser stiltiende til og ønsker, at antallet skal stabilisere sig selv i takt med mindre kvoter, flere ophug og et stigende antal konkurser. Der kan nemlig næppe opnås politisk enighed om reduktioner pålagt ovenfra. Markedsmekanismerne må tynde ud i bestanden af kuttere på den hårde måde.

10. december 2001

© Steen Ulnits

* Mere om Musholm

For nogen tid siden var der stor ballade om Kurt Malmbak Kjeldsens havbrug ved Musholm på Sjælland. Nogle var indignerede over direktør Malmbak Kjeldsens dobbeltrolle som på den ene side bestyrelsesmedlem i Dansk Laksefond og på den anden den største enkeltforurener af Storebælt.

Det kom så vidt, at Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) til sidst og af principielle årsager måtte trække sig ud af arbejdet i Dansk Laksefond – fordi man helt enkelt ikke ville eller kunne sidde i bestyrelse med en virksomhedsejer, hvis forurening man som landsdækkende miljøorganisation bekæmpede.

Nu er den så gal igen. Vestsjællands amtskommune har længe arbejdet på at tillade etablering af et nyt, stort havbrug ved Musholm – så længe, at man nu er ved at lade et nyt havbrug indgå i den nye regionsplan. Landsforeningen Danske Lystfiskere (LDL) har skriftligt protesteret over for amtet – med henvisning til dels den øgede næringssaltforurening til Storebælt, dels uønsket faunaforurening via undslupne regnbueørreder, der siden søger op i nærliggende vandløb, hvor de ikke hører til.

Oppe i vandløbene kan de dels ødelægge allerede gravede gydebanker, da regnbuerne – i modsætning til vor naturligt hjemmehørende og vintergydende ørred – netop gyder om foråret. Og dels ødelægge fødegrundlaget for de naturlige ørreder, når og hvis de bliver stående oppe i åerne. Hvilket ofte er registreret – eksempelvis i den sønderjyske Hoptrup Å, der i perioder nærmest har været oversvømmet med undslupne regnbuer fra kuldsejlede havbrug. Det ville derfor være ønskeligt, om DSF og LDL kunne forene deres anstrengelser om at hindre etableringen af et nyt, stort havbrug ved Musholm.

Interesserede kan læse mere om Musholm under tidligere kvartaler af “Aktuelt”. Under “Artikler” kan man endvidere finde flere artikler om havbrug og fiskeopdræt.

10. december 2001

© Steen Ulnits

* Mindre udvaskning af kvælstof

På nogle områder går det heldigvis godt for vandmiljøet. Et af de stadig alt for få lyspunkter er, at forskerne fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) nu for første gang kan påvise en sikker nedgang i udvaskningen af kvælstof fra landbruget. Det er dog uvist, om nedgangen skyldes klimatiske forhold eller “bedre landmandskab”, som bønderne selv ynder at kalde det.

Siden de første vandmiljø-handllingsplaner blev sat i værk i 1989, har bygningen af kostbare rensningsanlæg til rensning af spildevand fra byer og industri resulteret i den ønskede nedbringelse af kvælstof- og fosforudledningen. Landbruget har imidlertid længe haltet bagefter og er i dag stadig hovedkilden til forurening med kvælstof og storbidrager til udvaskning af fosfor.

10. december 2001

© Steen Ulnits

* Svin i økonomisk fremgang

Det er nu en overordentlig god forretning at være svinebonde i lille Danmark. Således havde danske svineproducenter i årene 1996-2000 en gennemsnitlig årsindkomst på 254.000. 2001 tegner til at blive et rekordår med en gennemsnitlig indtjening i omegnen af 700.000.

Den rekordstore indtjening skyldes givet de mange problemer med BSE i oksekødet og deraf følgende frygt for at købe og spise det. En frygt, som altså har givet svinebønderne et uventet ekstrasalg og en efterfølgende rekordstor indtjening.

Med sådanne tal i baghovedet må det være på tide, at vore nyvalgte politikere kræver økonomiske investeringer i udstyr til nedbrydning af de enorme gyllemængder, som den kolossale svineproduktion uundgåeligt medfører.

Det kan ikke være meningen, at det danske vandmiljø skal lide, mens svinebønderne scorer kassen i form af årsindtægter på små trekvart million. Det er næsten 60.000,- kroner om måneden.

10. december 2001

© Steen Ulnits

* Feminine hanfisk

Som tidligere beskrevet på denne side, så har Århus Amt fundet foruroligende mængder af kønsforvirrede fisk i amtets vandløb. Det gjaldt i første omgang skaller fra Egåen, der modtager store mængder renset spildevand, men nu er undersøgelsen udvidet til at omfatte ikke mindre end 600 skaller og 700 bækørreder.

Resultaterne er skræmmende, idet de bekræfter en engelsk undersøgelse fra 1998, der omfattede 2.000 skaller. Det viser sig nemlig, at 44% af bækørrederne i Voel Bæk nær Silkeborg havde vævsforandringer i deres testikler, og at 25% af skallerne i Kristrup Landkanal nær Randers havde ægceller i deres testikler.

Man kender endnu ikke til konsekvenserne af disse kønsforstyrrelser, men et godt bud går på, at det i sidste ende vil gå ud over fiskenes fertilitet og dermed deres evne til at reproducere sig. Biologerne fandt et hunprotein i en stor del af de undersøgte fisk – et protein, der menes at skyldes tidlig påvirkning med hunlige kønshormoner udefra.

Alt tyder indtil videre på, at det er hunlige kønshormoner i det rensede spildevand, som giver fiskene de nu iagttagne kønsforstyrrelser. Østrogenlignende stoffer, der dels kommer fra P-piller, dels diverse vaskemidler. Og intet tyder på, at tilsvarende forhold ikke også vil gælde alle andre steder, hvor fiskene lever i mere eller mindre renset spildevand. Hvilket vil sige de fleste steder i tæt befolkede områder. Og dermed har vi endnu et landsdækkende miljøproblem at tage stilling til.

Det vil være en alvorlig kæp i hjulet på Wilhjelm-udvalgets programerklæring for den fremtidige fiskepleje i Danmark – at fiskebestandene fremover skal være selvreproducerende og ikke bestå af udsatte fisk. Før man kan tage dette i forvejen tvivlsomme udvalgs tvivlsomme anbefalinger til efterretning, må det nødvendigvis dokumenteres, at fiskene i danske vandløb overhovedet er i stand til at reproducere sig selv. Og det bliver ikke let med den her omtalte kønsforvirring in mente.

10. december 2001

© Steen Ulnits

* Irland stjæler laks fra Europa

Ved en nyligt afholdt laksekonference i oktober i Santander, Spanien kunne irlandske lakseforskere afsløre, at 1.500 irske drivgarnsfiskere årligt fanger 300.000-500.000 laks i vestirske farvande. En meget stor del af disse laks er på vej mod deres fødesteder i Tyskland, Frankrig og Spanien – en mindre del også England og Portugal.

Disse tal kom frem, da spanske videnskabsmænd kunne fremlægge beviser for, at mærkede spanske laks i stort antal bliver fanget ud for Irland på deres vej hjem mod Spanien. Til dobbelt ærgrelse for spanierne, der siden Franco i 40’erne selv har haft totalforbud mod laksefiskeri i den Biscayiske Bugt. Franco var for øvrigt selv passioneret laksefisker.

De samme irske drivgarn truer nu planerne om at genskabe en laksebestand i den tyske Rhin – et projekt, der allerede har kostet tyske skatteydere millioner af D-mark. Ironisk nok, idet Rhin-laksen netop søges genskabt ved køb af lakseæg fra – Irland…

Den islandsk baserede North Atlantic Salmon Fund har tilbudt at købe de resterende irske garnfiskere ud, så de mange europæiske laks uhindret kan vende hjem til deres respektive hjemlande og dér sikre bestandenes fortsatte og fremtidige eksistens.

10. december 2001

© Steen Ulnits

* Alaska til afstemning

I dag skal det amerikanske Senat stemme om, hvorvidt der skal bores efter olie i en af USA’s sidste store nationalparker, der ligger i det nordllige Alaska.

Som det er fremgået af tidligere notitser på denne side, så er det et led i Bush administrationens energiplan, at Alaskas sidste og relativt sparsomme oliereserver skal udvindes, så USA sikrer sig den størst mulige uafhængighed af olie andre steder fra.

Som det også er fremgået af tidligere notitser på denne side, så har USA verdens suverænt største energiforbrug per indbygger. I Bush’ energiplan står da heller ikke ét eneste ord om besparelser i energiforbruget at læse. Det er nærmest et fy-ord i en ærkerepublikaners mund – specielt da, når han udelukkende er kommet til magten med oliemillioner i ryggen…

Resultatet af afstemningen ventes med spænding, da demokraterne jo har flertal i Senatet. Og Bush som bekendt er republikaner.

I disse terroristtider kan alt ske.

3. december 2001

© Steen Ulnits

* – Miljøets minister miljøets mand?

Efter Folketingsvalget, der som bekendt bød på et voldsomt skred mod højre, har miljøet fået en ny mand som administrator. Væk er Svend Auken, der kan klandres for meget, man som ubetinget altid har været miljøets mand. Og ny på posten som miljøminister – ikke energiminister, som forgængeren jo i tilgift også var – er Venstremanden Hans Christian Schmidt.

Hans Christian Schmidt kommer fra Sønderjylland, hvor han har været medlem af Venstre siden 1978. Han har siddet i Vojens Byråd side 1982 og været medlem af Folketinget siden valget i 1994. Han er 48 år gammel, uddannet som lærer og har i en periode fungeret som viceskoleinspektør på Sommersted Skole i Vojens Kommune. For øvrigt ganske tæt på Nørreåens bredder.

I Folketinget har han siddet i såvel Udenrigsudvalget som Kulturudvalget samt været miljøordfører lige siden sit valg i 1994. Endelig har han været medlem af det magtfulde Naturklagenævn, hvor han flere gange har stemt nej til forskellige fredningssager. Blandt hans politiske modstandere forlyder det, at han – med en baggrund som landmandssøn – ofte har tilsidesat naturen til fordel for landbrugets interesser. Trods det faktum, at han selv gerne svinger en fiskestang i fritiden.

Ved ministerskiftet overrakte Hans Christian Schmidt den afgående Svend Auken en fiskestang, så han kunne komme lidt mere ud i naturen og dér måske møde sin gamle sparringspartner fra Århus, Uffe Ellemann-Jensen, der som bekendt holder meget af at fiske. Eller han kunne vælge at tage på fisketur med en anden afgående ministerkollega, nemlig Henrik Dam Kristensen, der jo er passioneret sportsfisker fra Vorbasse i det mørke Jylland.

Intet tyder dog på, at Svend Auken vil tage den nye interesse op. Han har i stedet tænkt sig at bruge sine kræfter i miljøets interesse som ny miljøordfører i oppositionen. Så hvis Hans Christian Schmidt går landbrugets veje i stedet for miljøets, vil Svend Auken givet være over ham som en mis. Gudskelov for det.

Den nye miljøminister mister som sagt energidelen, der går til det nye Økonomi- og Erhvervsministerium. Skov- og Naturstyrelsen, der jo hører ind under Miljøministeriet, afgiver tilsvarende forvaltningen af den danske kulturarv til Kulturministeriet. Til gengæld får Miljøministeriet overdraget Kort- og Matrikelstyrelsen fra Boligministeriet.

Terningerne er således kastet til et nyt spil om den danske natur og det danske vandmiljø!

1. december 2001

© Steen Ulnits

* Skarven vært for fjerkrævirus

Danmark er som bekendt værtsland for en meget stor del af Europas samlede skarvbestand – til stor fortrydelse for fisk og fiskere, der må lide under de mange skarver og deres store indhug i fiskebestanden. For slet ikke at tale om de mange træer, som svides ihjel af skarvernes hvide og ætsende ekskrementer.

Men ikke nok med det. Nu har Statens Veterinære Serumlaboratorium fundet fjerkrævirus i en prøve fra skarver. Der er tale om den såkaldte “Newcastle Disease” (ND) virus, der betragets med største alvor i fjerkræavlerkredse. Siden 1995 har sygdommen været konstateret flere steder i Danmark, hvor sygdommen konsekvent bekæmpes med aflivning af de smittede bestande.

På grund af vor konsekvente holdning til denne fjerkrævirus har Danmark hidtil haft status som ND-frit land – en status, som måske er i fare, nu hvor den skadelige virus altså også er fundet hos skarven.

1. december 2001

© Steen Ulnits

* Dansk fluebinder i fornemt selskab

Den 20. oktober 2001 blev den verdensberømte dansk- amerikanske fluebinder Poul Jorgensen udnævnt til medlem af det amerikanske “Fly Fishing Hall of Fame”.

Poul Jorgensen er født og opvokset på Fyn, og hans danske rødder er tydeligt kommet frem igen de seneste fem år. Utallige kurser og gæsteforedrag her i landet samt artikler og ikke mindst to bøger på dansk, har været med til at vække danske fluebinderes interesse for mesteren i eksil.

Mest populær er nok genudgivelsen af hans bog om laksefluer, hvor en kraftig opdatering af såvel billedside som bindeteknikker, materialer og fluemønstre, har skabt fornyet fokus på de stolte fluers tilblivelse. Man kan så diskutere, om netop klassiske laksefluer skal moderniseres – om de ikke netop skal forblive klassiske. Også bogen om imitationer står stærkt i feltet af udgivelser om fluebinding de senere år.

Poul Jorgensen kan nu glæde sig over at være kommet i et fortjent fornemt selskab. Sammen med så prominente navne som eksempelvis Lee Wulff, Al J. McClane og Lefty Kreh, har han været med til at sætte sit præg på resten af fluefiskerverdenen. Kun 22 andre har opnået samme hæder fra “The Catskill Fly Fishing Center and Museum”.

Vi ønsker mesteren tillykke med den fornemme status!

1. december 2001

© Steen Ulnits

* Fisketegnet svigtes

Af et notat fra Fiskeridirektoratet til alle landets fiskeriinspektorater fremgår det, at der pr. 8. oktober i år var indkommet kr. 509.918,25 mindre fra det obligatoriske fisketegn end på samme tidspunkt sidste år. Kr. 18.244.908,18 mod kr. 18.754.826,43 året før.

Af selvsamme notat fremgår videre, at der pr. 8. oktober i år var indkommet kr. 177.211,27 mere fra fritidsfiskernes garnlicens end på samme tidspunkt sidste år. Kr. 6.663.586,23 mod kr. 6.486.374,96 året før.

Det ser således ud til, at lystfiskerne er begyndt at svigte fisketegnet – muligvis på grund af den megen debat om det rimelige i, at flere og flere millioner lystfiskerkroner går til forskning i stedet for aktiv fiskepleje.

Det skal blive spændende at se, om udviklingen holder eller sågar forstærkes i den resterende del af året.

25. november 2001

© Steen Ulnits

* Vadehavet atter i et vadested

Som miljøbevidst sportsfisker må man ærgre sig over, at Vadehavet ikke i denne omgang kom med i UNESCO’s “Verdens Naturarv”. Lokalt var der frygt for, at en sådan indlemmelse ville medføre store restriktioner for blandt andet skibsfarten og udbygningen af Esbjerg Havn. Og da begge implicerede amter var imod, søgte miljøminister Svend Auken ikke om optagelse. Men der arbejdes videre med sagen i såvel Danmark som Tyskland og Holland, så mon ikke Vadehavet om et par år er klar til indlemmelse i det fornemme selskab?

På samme måde må man ærgre sig over, at Sønderjyllands Amtsråd stemte nej til en såkaldt “EU-habitatudpegning” af 227 km vandløb i henholdsvis Brede Å og Vidå, der begge udmunder i Vadehavet. Lokale landmænd frygtede for konsekvenserne af en sådan udpegning, og lokale politikere turde derfor ikke gå ind for udpegningen, som ellers var forestået af Skov- og Naturstyrelsen.

Til gengæld kan man glæde sig over, at der fra og med 2005 vil blive indført et radarsystem over skibsfarten i det følsomme Vadehav. Et sådant system vil gøre det lettere at undgå olieulykker ved kollisioner og grundstødning. Samt lettere at opspore og retsforfølge eventuelle oliesyndere.

25. november 2001

© Steen Ulnits

* Min barndoms bæk

Det gik som tidligere nævnt på denne side helt galt i den lille sønderjyske Adsbøl Bæk, hvor såvel laks som havørreder afgik ved døden efter et mystisk giftudslip.

Så er det gået langt bedre i den ligeledes lille og sønderjyske Stolbro Bæk på Als. En lille bæk, som jeg ofte har vandret langs med i min grønne ungdom. Her udlagde man sidste år gydegrus og sten på en 150 meter lang strækning – til benefice for bækkens bestand af havørreder. Disse kvitterede øjeblikkeligt for modtagelsen, og ved elektrofiskeri før og efter udlægningen har man nu kunnet konstatere, at ørredbestanden i mellemtiden er 3-doblet. En 3-dobling, der blot kostede 3.000 kroner!

Det er Sportsfiskerforeningen Nordborg, der sammen med Nordborg Kommune har forestået udlægningen af grus. Et lille projekt med store resultater, som bør mane til eftertanke og efterfølgelse andre steder, hvor man råder over småbække med en rimelig vandkvalitet, men manglende gydepladser.

25. november 2001

© Steen Ulnits

* Kovending: Flere svin

For et års tid siden meldte fødevareminister Ritt Bjerregaard ud, at nu var smertegrænsen nået for antallet af svin i danske landbrug. Således blev der sidste år produceret og slagtet over 22 millioner svin i danske stalde – med en kolossal gylleproduktion som uundgåeligt biprodukt. Gylle, som siden blev spredt på markerne i overdosis, så vandmiljøet generelt og fattige hedejorde specielt nu vånder sig.

Nu melder samme Ritt Bjerregaard så meget overraskende ud, at hun ikke vil blande sig i, hvor mange svin der produceres i danske stalde. “Blot miljøkravene overholdes”, lyder hendes nye melding, der er faldet mange politikere endog meget for brystet. Allerede næste år forventes den samlede danske svinebestand at nå 24 millioner, og der er næppe udsigt til, at væksten stopper her.

Men det ser ud til, at der er mening med galskaben – i form af ny teknologi til behandling af de store gyllemængder og nye lovforslag, der skal gøre det lettere og mere attraktivt for landmændene at investere i den nye teknologi. Teknologi, som dels kan reducere mængden af de skadelige næringsstoffer kvælstof og fosfor – dels mindske fordampningen fra markerne og dermed også reducere lugtgenerne.

25. november 2001

© Steen Ulnits

* Gyllebehandling på højeste plan

I forbindelse med Ritt Bjerregaards kovending, hvad angår flere svin i det danske landbrug, er der for alvor kommet fokus på behandling af gylle fra de mange millioner svin på danske gårde. Seneste skud på stammen kommer fra en af landets store svineavlere, der på eget initiativ og i vid udstrækning også for egne penge har udviklet et helt nyt og meget lovende system til effektiv behandling af gylle.

Det er den tidligere formand i Landsforeningen Danske Svineproducenter, Kent Skaaning, der gennem to år har investeret omkring 10 millioner kroner i udviklingen af et helt nyt anlæg, der kombinerer kendte teknologier på en helt ny måde. Kent Skaaning producerer årligt 25.000 svin, der leverer 25.000 tons gylle. Altså et ton per svin.

Gyllen ledes ind i en biogasanlæg, som producerer en masse varme samt elektricitet nok til gården og yderligere 400 husstande. Hvilket jo i sig selv er en god måde at udnytte gyllen på. Men ikke nok med det. Efter en tur gennem biogasanlægget sendes gyllen nu ind i en såkaldt “dekanter-centrifuge”, hvor væsken slynges rundt med op til 5.000 omdrejninger i minuttet. Det medfører, at op mod 85% af organisk kvælstof og fosfor samt andre mineraler presses ud.

Resultatet bliver et muldlignende materiale, der er perfekt til jordforbedring i egne af landet, hvor man mangler kvælstof og fosfor – stoffer, der normalt tilføres i form af kostbar kunstgødning, der i vid udstrækning må importeres fra udlandet. 18.000 kunstgødning spredes således hvert år over danske marker. Skaanings 25.000 svin leverer indtil videre 2.000 tons om året af dette materiale, som primært er tiltænkt landmænd i Østdanmark, hvor der er langt mellem svinebønderne og deres gylleproduktion.

Tilbage efter turen gennem biogasanlægget og dekanter-centrifugen bliver en tynd og klar væske, som nu er klar til at blive bragt ud på markerne som gødning. Ikke i gyllevogne på vejene og via gyllespredning på markerne. Nej, via kilometerlange slanger, som i forvejen er lagt ned i markerne, og som ombyggede vandingsanlæg nemt kan sluttes til. Dette vil efter alt at dømme reducere fordampningen og dermed også lugtgenerne markant. Det står dog endnu tilbage at bevise dette sidste.

Bedst af alt, så er der penge at spare i den nye teknologi til behandling af gylle. Hvor det typisk koster 60,- kroner at sende et ton gylle gennem et traditionelt gyllesepareringsanlæg, koster det helt ned til 5,- kroner per ton at behandle det med den nye teknologi. Mindre end en tiendedel.

Ikke så lidt af et columbusæg, hvis ellers det kan indføres overalt i landet, hvor svinebønder producerer ildelugtende gylle i tusinder af tons.

25. november 2001

© Steen Ulnits

* Døde laks til levende laks

Nu ved vist de fleste, at man ikke skal fodre levende dyr med døde dyr af samme art. Det har vi med al ønskelig tydelighed set i sagen om BSE og Creutzfeldt-Jacobs sygdommen, der har hærget blandt europæisk kødkvæg, og som efter alt at dømme allerede har krævet de første dødsofre blandt mennesker, der havde spist inficeret kød. En snigende hjernesygdom, som ingen kan gøre noget ved.

Nu ser det ud til, at de gæve nordmænd også og endnu engang er gledet i Nordsø-olien. Norge, som jo på få år er blevet verdens største producent og eksportør af opdrættede tamlaks i flydende netbure langs den altid isfri norske Atlanterhavskyst. Norge, som af samme årsag har sat sine mange vildlaksebestande totalt over styr. Og nu er de så også hoppet på vognen med at fodre levende laks med døde laks – trods den stigende bevidsthed om det både ukloge og uetiske i dette.

I hvert fald har det engelske blad “The Sunday Times” oplevet det i Norge. I en stort opsat artikel, der primært fokuserer på de voldsomme skadevirkninger af et storstilet lakseopdræt i Skotland, har reporteren ved selvsyn oplevet døde norske laks blive til levende. Helt uden brug af voodoo eller anden magi, men på følgende måde, som bladet beskriver således:

“Døde laks opsamles og opbevares i store, åbne plastcontainere, der står udendørs. De kan stå ude i mere end en uge, hvor de fryser om natten og tør op igen om dagen. Stanken er ubeskrivelig! Herefter moses de til en brun sovs, der blandes med andre ingredienser og formes til nye foderpiller.”

Velbekomme, siger jeg. Skulle jeg tidligere og i et svagt øjeblik have sneget en skive røget norsk tamlaks med ned i indkøbskurven, når der ikke har været laks i fryseren derhjemme, så er det definitivt slut nu.

Norge har endnu engang dokumenteret, at man omgås atlanterhavslaksen, som var man Vorherre selv. Og det er man ikke.

19. november 2001

© Steen Ulnits

* For 20 milliarder laks

I en rapport udarbejdet af det norske firma Oslo Energikonsult når man frem til, at den norske vildlaks i de 50 vigtigste lakseelve er hele 20 milliarder norske kroner værd for samfundsøkonomien. Det gælder laksene i de vandsystemer, der af det såkaldte Rieber-Mohn udvalg blev udpeget som fremtidige laksevande af national status.

Analysen konkluderede samtidig, at der alene i de to kommuner Grong og Overhalla – ved bredden af den velkendte Namsen elv – hvert år skabes mere end 50 fuldtidsjobs på grund af laksen og den relaterede fisketurisme.

19. november 2001

© Steen Ulnits

* – Stop for laksefiskeri i Vestlandet?

Situationen for laksen i det norske Vestlandet er nu så kritisk, at man taler om et totalt laksestop i Hordaland, Sogn og Fjordane til næste år.

En af forklaringerne er ifølge Norsk Havforskningsinstitut, at op mod 95% af de udvandrende vilde laksesmolt i Sognefjorden dræbes af havlus fra havbrugene med tamlaks. Hele årgange er her i fare for at blive udraderet. En anden forklaring er angreb fra parasitten Gyrodactylus salaris, som hærger oppe i elvenes ferske vand.

Dette og meget mere stod på programmet, da man afholdt det årlige Villaksseminar på Norsk Villakssenter i Lærdal. Problemet er blot, at selv ikke nok så megen klog snak vil ændre på noget som helst. Der skal handling til, og det er den norske regering ikke villig til.

19. november 2001

© Steen Ulnits

* – Frit fiskeri i Finnmarken?

Det har længe vakt harme blandt udenlandske sportsfiskere, som ikke er bosat i Norge, at de kun må fjerne sig 5 km fra nærmeste offentlige vej i den nordnorske Finnmark.

Harmen er nu nået så langt i systemet, at ESA – EFTA’s overvågningsorgan – langt om længe har fået øje på denne åbenbare diskrimination, som har stået på i flere år. ESA har meldt ud, at Norge skal have endog særdeles gode grunde til at opretholde denne diskrimination af EU-borgere.

I den såkaldte EØS-handelsaftale med EU har Norge nemlig forpligtet sig til ikke at diskriminere borgere i EØS-EU området. Og da Norge er helt afhængig af en særhandelsaftale med EU, når man skal slippe af med sine mange millioner tamlaks fra havbrugsopdrættet, må Norge hellere makke ret. Ellers kommer EU efter dem!

– Frit fiskeri i Finnmarken!

19. november 2001

© Steen Ulnits

* Gone Fishing again…

Som faste læsere af disse sider vil have bemærket, er der ikke blevet opdateret de seneste uger. Årsagen er, at jeg har været med Danida, DR og Danmarks Jægerforbund i Afrika, hvor vi blandt andet skulle fiske tigerfish i Wami floden, Tanzania.

Imidlertid og uheldigvis havde floden fået et ordentligt skud melasse fra en sukkerfabrik 30 km opstrøms det reservat, vi skulle fiske i. Døde og døende tigerfish på op mod 10 kg var kommet drivende med strømmen, da forureningen fandt sted – i november sidste år, hvor vandstanden var på sit laveste og floden derfor allermest sårbar. Da tigerfish’en er meget iltkrævende, var den blandt de allerførste ofre for den iltslugende forurening med melasse.

Det kom der således ikke meget TV ud af, men til gengæld var der så meget andet dyreliv at filme, at der nok skal komme et fornuftigt TV-program ud af det alligevel!

19. november 2001

© Steen Ulnits

* Bush borer bare

USA’s præsident George Bush har udnyttet terroristangrebene den 11. september til endnu engang at betale sin valggæld tilbage. Til den amerikanske olieindustri, hvis økonomiske støtte med hiv og sving fik ham valgt til præsident for USA. Bush Junior har nu benyttet angrebene som argumentation for at udvinde den sidste smule olie fra Alaska’s øde og fredede vildmarker. Argumentationen er naturligvis, at det vil gøre USA endnu mere uafhængig af olie fra det altid urolige Mellemøsten.

Problemet er blot, at de resterende kendte oliereserver i Alaska kun dækker USA’s enorme olieforbrug i godt halvandet år. Derefter er der for altid tomt i undergrunden – og kaos i ødemarken efter boretårne, olierørledninger, lasteramper, vejanlæg etc. Sår i landskabet, der i permafrosten kun læges uhyre langsomt – hvis nogensinde.

Repræsentanternes Hus vedtog Bush’ oliedoktrin allerede i august, mens man i det demokratisk dominerede Senat hidtil har afvist enhver form for olieboring i den fredede nationalpark. Bush’ planer går på at bore efter olie på 800 hektar i et 600.000 hektar stort område af den næsten 8 millioner hektar store Arctic National Wildlilfe Range. Et område, der af Kongressen allerede i 1980 blev sat af til mulig olieudvinding.

Kritikere frygter imidlertid, at Bush vil inddrage hele den arktiske kystslette, hvis han først kommer i gang det ene sted. Og da kan det komme til at gå ud over den 120.000 individer store rensdyrhjord, som lever og vandrer i dette kolossale område. Dyr, hvis lange årlige vandringer skyldes evig søgen efter livsvigtig føde i det barske arktiske landskab.

Demokraterne frygter endvidere, at et nyt oliefelt med nye rørledninger vil være et yderst attraktivt mål for nye terroristangreb. De henviser til, at en beruset amerikaner i begyndelsen af oktober i år skød hul i den 1.285 km lange olierørledning fra Prudhoe Bay i det nordlige Alaska til Valdez i det sydlige. Op mod 7.000 tønder råolie slap ved den lejlighed ud i den sårbare arktiske natur.

4. november 2001

© Steen Ulnits

* Øget forurening fra dambrug

Trods højteknologi og avanceret foder er der nu konstateret en markant stigning i forureningen fra danske dambrug.

Det er ikke mindst udledningen af fosfor, den er gal med – en stigning, som skyldes frygten for sygdommen BSE eller kogalskab. Denne frygt fik nemlig foderproducenterne til at udskifte det animalske blodmel i foderet med vegetabilsk soja, og dette skifte har i år givet en væsentlig stigning i udledningen af fosfor til danske vandløb.

Men ikke nok med det. Miljøkonsulent Børge Christensen fra Danmarks Sportsfiskerforbund har ligeledes påpeget, at varedeklarationen på fiskefoder i flere tilfælde har været forkert eller mangelfuld. Således er der fundet flere forurenende stoffer i foderet, end producenterne selv havde angivet.

Sagen undersøges nu af Danmarks Fiskeriundersøgelser. I Danmarks Miljøundersøgelser har man ingen kommentarer til sagen.

4. november 2001

© Steen Ulnits

* Stor ørreddød i lille bæk

Bækørreder en masse, havørreder på op til 7-8 kg samt sågar enkelte laks er blevet ramt af en mystisk giftdød i det lille sønderjyske vandløb Adsbøl Bæk, som munder ud i Nybøl Nor nær Gråsten.

Bækken, som er syv km lang fra udspringet i Kiding Mark til udløbet i Nybøl Nor, er områdets eneste med en selvreproducerende ørredbestand. Det er derfor dobbelt ærgerligt, at en giftkatastrofe skulle indtræffe netop her – endda på en årstid, hvor også mange store gydefisk var gået op i bækken.

I tilgift var der enkelte laks imellem – finneklippede og efter alt at dømme strejfere fra Gudenåen mere end 200 km længere nordpå. Skælprøver er indsendt til Brusgaard Produktionshøjskole, der som bekendt producerer laksene til Gudenåen.

4. november 2001

© Steen Ulnits

* Ny fluerekord II

Per Lund fra Grenå kalder sig selv for “laksebums”, og på hans visitkort står der: “Fluebinder, sportsfisker og filosof”. Han fisker overalt, hvor der er fisk at fange, men i de senere år er Forshagaforsen i den svenske Klarelv blevet hans favorit.

Den 1. juli fangede Per her en indsølaks på ikke mindre end 10,4 kg. Laksen, som har levet og vokset sig stor i søen Vänern, er efter alt at dømme den største indsølaks, som til dato er taget på flue i Sverige. Den er da også registreret som uofficiel fluerekord i det svenske blad Fiskejournalens “Flymaster” register.

Det kan Per godt være stolt af, og det kan vi andre skam også. Men tænk, at svenskerne må have en dansk mester stående på rekordlisten… Pinligt!

4. november 2001

© Steen Ulnits

* Ny fluerekord

Vi bliver flere og flere fluefiskere, og vi fisker flere og flere steder efter flere og flere forskellige fisk. Det kommer der meget godt og mange mærkelige fisk på fluen ud af. Således blev der i foråret sat en ny norsk fluerekord for – stenbider! En imponerende fisk på 780 gram, idet det er den første fluefangede af slagsen, som er blevet noteret. Norsk rekord for stenbider er ellers 2,6 kg med verdensrekorden på knap 3 kg.

Af andre “mærkelige” fisk kan nævnes den giftige fjæsing, som der i den forgangne sommer blev landet rigtig mange af fra kysterne i det nordlige Jylland. En yderst velsmagende fisk, som imidlertid må håndteres med stor forsigtighed, når fluen skal ud. En god ven greb engang en fjæsing om nakken en mørk sommernat – og blev stukket. Hele hånden svulmede op og smertede i flere dage.

Så pas på med de mærkelige fisk, der måtte forgribe sig på din flue!

4. november 2001

© Steen Ulnits

* Med Uffe på Sundet

I dag – den 1. november – fylder en af dansk politiks og dansk lystfiskeris “store” 60 år. Det er naturligvis Uffe Ellemann-Jensen, der er tale om – Venstres statsministerkandidat i en årrække, indtil han for fire år siden trak sig efter et yderst knebent nederlag til Poul Nyrup Rasmussen, der fik “four more years”, som han så dansk udtrykte det.

I går – dagen før sin fødselsdag – var Uffe så ude at fiske på Sundet, hvor han bor. Med ombord på det gode skib “Hanne-Berit” af Rungsted var et kobbel sultne journalister og TV-fotografer, der skulle præsenteres for Uffes nye bog “Ude med snøren”, som netop er udkommet på Gyldendal. Fisk blev der ikke fanget mange af, da vinden kulede op af dagen. Men bogen så de.

Og så udskrev statsministeren valg, netop som vi stod og fiskede ude på det skumpiskede Øresund. Uffes første og umiddelbare bemærkning skal han ikke citeres for, men den næste slipper gennem censuren: “Det undrer mig ikke. Sidst, han udskrev valg, stod jeg i lufthavnen i Paris…”

I anledning af fødselsdagen holder Uffe reception på Christiansborg, så han får næppe tid til at se laksefiskeri i Skotland på DR2 klokken 19.30. Men han tager den på videoen i stedet!

Et stort tillykke til fødselaren. Gid han må fange mange fisk i årene fremover. Nu har han i hvert fald tiden til det.

1. november 2001

© Steen Ulnits

* Ny varmerekord

Oktober 2001 blev den varmeste i de godt 125 år, siden 1874 vi har registreret vejret i Danmark. Med en middeltemperatur på 12,0 grader var den nemlig 0,6 grad varmere end den hidtidige rekord, der var fra oktober 1995. To varmerekorder på mindre end et årti er meget set i en begrænset sammenhæng, men statistisk for spinkelt et grundlag til at dømme “drivhuseffekt” ud fra. Men det er såre nærliggende at lægge to og to sammen og nå frem til netop den konklusion.

Selv om oktober i år således blev den varmeste i nyere tid, så fortæller statistikken også, at en varm oktober typisk medfører en dobbelt så stor chance eller risiko for en efterfølgende streng isvinter – ofte en sen én af slagsen. Én af dem, der måske først for alvor sætter ind i marts, når man lige troede, at nu stod foråret for døren.

Brrr…

1. november 2001

© Steen Ulnits

* – Iltsvind på retur?

2001 har været et godt år for vandmiljøet i danske farvande. 2001 har nemlig budt på færre og mindre iltsvind end katastrofeåret 2000, der var det værste i ti år.

Det er normalt i oktober, at årets iltsvind for alvor har vist sig efter sommerens algeblomst. Men i år har afstrømningen og dermed udvaskningen af kvælstof ligget på gennemsnittet, og samtidig har sommeren ikke budt på længere perioder med varme og vindstille, der får vandet til at lagdele sig og blive iltfrit ved bunden.

Det er dog alt for tidligt at sige noget om den generelle tendens, selv om både politikere og miljøfolk gerne vil profilere sig på årets gode data. Man skal blot huske tilbage på sidste år for at komme lidt ned på jorden igen.

Der er lang vej tilbage, førend vi har fået styr på landbrugets massive udledning af kvælende kvælstof. Meget lang vej.

1. november 2001

© Steen Ulnits

* Laksestop i Ho Bugt

Den store Vadehavsundersøgelse, som du kan læse om nederst på denne side, viste i sin tid, at de to resterende bierhvervsfiskere i Ho Bugt hvert år i deres ruser fanger omkring 150 laks og 550 havørreder. Opgangsfisk, vel at mærke – fisk på vej op mod gydepladserne i Varde Å.

Siden viste det sig jo, at der rent faktisk findes rester af en oprindelig laksestamme i netop Varde Å. Og at der derfor var værdifulde vildlaks blandt bierhvervsfiskernes fangster. De lokale sportsfiskere i Varde Sportsfiskerforening tog straks têten ved frivilligt at frede laksen i Varde Å. Kun havørreder må tages med hjem. Laks skal genudsættes.

Dette har nu ført til, at de to bierhvervsfiskere i ét år frem forsyner deres ruser med stopriste, så der ikke kan gå gydemodne laks og havørreder i dem.

Det bør medføre et markant bedre fiskeri i den store sydvestjyske å.

28. oktober 2001

© Steen Ulnits

* Fjorten fiskere fanget

Fjorten industrifiskere i Hvide Sande har fået inddraget deres licenser til industrifiskeri i en måned, da der viste sig at være alt for mange sild i deres landinger af brislinger. Således var der 50-70% sild i lasten, hvor der som bifangst kun må være 20%.

Det kunne Fiskerikontrollen fra Esbjerg konstatere, da man i løbet af en tre dage lang kontrolkampagne kontrollerede samtlige fangster landet af 22 Hvide Sande fartøjer. “Det er det største antal overtrædelser, vi hidtil har konstateret under en sådan totalkontrol”, udtalte Fiskerikontrollen bagefter.

Og problemet var selvforskyldt, da de fjorten fartøjer blot kunne være sejlet længere ud, hvor der er færre sild og flere brislinger. Selv Bent Rulle, som er formand for Danmarks Fiskeriforening, havde ingen større bortforklaringer, da han blev forholdt overtrædelserne.

Overtrædelserne kom som sagt til at koste de implicerede fiskere deres licens til industrifiskeri i en måned. De må dog stadig konsumfiske.

28. oktober 2001

© Steen Ulnits

* Torsk med fingeraftryk

Fiskerierhvervet svindler som bekendt med fisk og fangster, når og hvor det er muligt. Det viste blandt andet ovennævnte totalkontrol, hvor 14 ud af 22 kontrollerede industrifiskere havde 2-3 gange flere sild som bifangst, end loven tillader.

Andre gange har man indhandlet eksempelvis torsk, der stammede fra helt andre områder end dem, man selv opgav som fangstpladser. Fordi fiskene helt enkelt har været fredet, hvor man fiskede. Aldeles bevidst og helt ulovligt fiskeri på truede torskebestande.

Nu har forskere ved Århus Universitet og Danmarks Fiskeriundersøgelser imidlertid udviklet en metode, der gør det muligt at skelne forskellige torskebestande fra hinanden. Forskerne har opdaget, at torsk fra Barentshavet, Nordsøen og Østersøen hver især har forskellige genetiske “fingeraftryk”, som gør det muligt at bestemme fiskenes oprindelsessted.

Fremover vil det således blive sværere for fiskerierhvervet at svindle med fangsterne som hidtil. Takket været selvsamme DNA-teknologi, der blandt meget andet kan udpege voldtægtsforbrydere og afgøre faderskabssager.

28. oktober 2001

© Steen Ulnits

* Nyt program om lystfiskeri i DR2

Den 1. november går det første af tre programmer om lystfiskeri og jagt i luften, alle optaget i det betagende skotske højland.

Det første program i trilogien, der har Isac Walton’s “The Compleat Angler” som udgangspunkt, omhandler lystfiskeriet. Det foregår ved bredden af den smukke River Dee nær Aberdeen og kongeslottet Balmoral, hvor såvel Prince Charles som tidligere også hans moder Queen Elisabeth gerne fisker laks. Og hvor det moderne “greased line fishing” – laksefiskeri med flydeline og små fluer – i sin tid blev opfundet af englænderen A.H.E.Wood.

Programmet, der varer en halv time, begynder ifølge sædvanligvis velunderrettet kilde klokken 19.30 og vil blive genudsendt på DR2 en uge senere, før det så sendes for tredje og sidste gang på DR TV.

Vel mødt ved skærmen. Det er nemlig undertegnede, der svinger fluestangen i prime time på DR2!

22. oktober 2001

© Steen Ulnits

* Nye kystfluekurser på Samsø

Datoerne ligger nu klar for næste års ugelange kystfluekurser, der igen afholdes med udgangspunkt i Samsø Højskole i Koldby.

Om alt går vel, passerer kursist nummer 100 gennem dette års kystfluekurser på Samsø Højskole. Det er mange og vidner samtidig lidt om interessen for denne stadig ret nye fiskeform, som vi danskere jo selv har “opfundet”.

De hidtidige kurser har kun henvendt sig til begyndere. Nyt for 2002 er derfor et kursus for viderekomne. Der tænkes ikke mindst på de mange, der allerede har været på kursus, men som nu gerne vil lidt videre. Eller dem, der blot har fisket flue fra kysten i nogle år, men som ikke rigtig føler, at de får nok ud af det.

Interesserede kan læse mere på webadressen www.samso.com/hojskolen, hvor man også kan melde sig til. Det er en god idé at være tidligt ude. Flere har tidligere år måttet gå forgæves. Man kan også ringe på telefon 86 59 04 11 for at høre nærmere.

Kursusleder er forstander Ole Kæmpe, der selv er fluefisker – og indfødt samsing. Underviser er Steen Ulnits, der tidligere har boet på Samsø, og som har mere end 25 års erfaring med netop kystfluefiskeri.

Tidspunkterne er som følger:

Kursus I for begyndere: 21.4.-27.4.2002
Kursus II for viderekomne: 12.5.-18.5.2002
Kursus III for begyndere: 6.10.-12.10.2002

22. oktober 2001

© Steen Ulnits

* Biologisk misk-mask

I det tidlige forår udarbejdede miljøminister Svend Aukens embedsmænd i ministeriet en biologisk redegørelse for problemerne med frivand ved opstemninger – primært dambrugsopstemninger – i danske vandløb, naturligvis med reference til faunapassageproblemerne.

Redegørelsen tog sit udgangspunkt i en række af de undersøgelser, biologer hos Danmarks Fiskeriundersøgelser i Silkeborg og andre fiskeribiologer gennem de senere år har foretaget omkring migrerende fisks muligheder for passage ved opstemninger set i relation til den vandmængde, der er til rådighed uden om opstemningerne.

De fleste af disse undersøgelser peger entydigt på, at en optimal fiskepassage uden om en opstemning kræver afgivelse af frivand i et betydeligt omfang.

Stor var derfor forbløffelsen og bestyrtelsen, da miljøministeriets embedsmænd i redegørelsen konkluderede, at afgivelse af 50% af medianminimumsvandføringen var tilstrækkeligt til at sikre en fornuftig fiskepassage!

Hvad baggrunden for denne (u)tilsigtede manipulation med fiskeribiologiske undersøgelser og resultater har været, forbliver – indtil videre – uudtalt. Dog gætter man næppe ret meget forkert ved at antage, at udmeldingen har en skjult dagsorden, der skal give amtskommunerne et vink med en vognstang om, at de ikke behøver at være alt for restriktive, når dambrugene i 2005 mister deres ret til indvinding af overfladevand.

Stramninger i vandforsyningslovens §22, der træder i kraft i 2005, medfører nemlig, at dambrugene ikke længere råder over så meget som et fingerbøl vand fra vandløbene. Samtlige brug, der indtager vand fra vandløb mv., skal ansøge vandløbsmyndigheden om indvindingstilladelse, og vandløbsmyndigheden må under ingen omstændigheder fratage vandløbene mere vand, end at der altid løber mindst 50% af medianminimumsvandføringen forbi opstemningen.

Derimod er der intet til hinder for, at vandløbsmyndigheden beslutter at lade endnu mere vand afgive som frivand til fiskepassager. Ja, i princippet helt undlader at give tilladelse til indvinding af overfladevand!

Amtskommunerne skal derfor ikke lade sig besnære af miljøministeriets redegørelse for vandføring omkring opstemninger. Den holder lige så lidt vand, som de 50% af medianminimumsvandføringen holder vand i forhold til en optimal fiskepassage.

Eller sagt med fiskeribiologernes egne ord: “Det er Danmarks Fiskeriundersøgelsers vurdering, at afgivelse af 50% af medianminimumsvandføringen normalt ikke er nok til at sikre fri passage i både op- og nedstrøms retning”.

Der skal ikke herske tvivl om, at Danmarks Sportsfiskerforbund ved passende lejligheder vil bringe de biologiske fakta omkring vandføringen i fiskepassager i venlig erindring hos amtskommunerne – og med heftighed fremføre dem, når ansøgningerne om vandindvindingstilladelserne løber ind.

Sportsfiskeren, oktober 2001

* LDL: DSF “halehæng” til DN?

I oktobernummeret af bladet “Sportsfiskeren” forekom en ret så interessant artikel om ørredudsætninger af forretningsfører Thygesen, og man må vel formode, at der så er tale om Danmarks Sportsfiskerforbunds officielle synspunkter. Som sådan fortjener artiklen lidt kommentarer:

Thygesen påstår, at DSF straks tog afstand fra det brev til udsætningsforeningerne ved juletid , der kundgjorde stop for saltvandsudsætninger samt varslede halvering af mundingsudsætninger fra 2002. Men først så sent som i april bragte “Sportsfiskeren” en artikel, der primært var et “forkølet” forsvar for stoppet for saltvandsudsætningerne og overvejende viste, at DSF ikke havde sat sig ind i den udmærkede rentabilitet af disse udsætninger og deres succes gennem årene.

Det er ikke første gang, at DSF har udtalt sig nedvurderende om saltvandsudsætningerne, og man kan ikke fortænke myndighederne i, at de mente at have en slags “alibi” for at droppe dem, og i stedet anbefale, at de mange fisk blev trukket ind som mundingsudsatte i uegnede smårender – vel med den bagtanke, at udsætninger så blev opgivet og påtænkt besparelse opnået. At det ikke gik så galt, skyldtes ikke DSF, men de mange protester fra foreninger, sammenslutninger samt LDL, der sikrede en opblødning, så nogle saltvandsudsætninger blev bibeholdt, og at det andre steder blev godtaget, at fiskene blev mundingsudsat i ørredførende vandløb. Besparelsen udeblev så, og man måtte snuppe 1 mio. fra åleudsætningerne!

Der er vist ikke mange udsætningsforeninger, der har syntes, at dette forår har været morsomt, og glæden over udsætning af småfisk (der tæller pænt i statistikken) har været begrænset. Det er en gammelkendt viden, at disse små udsætningsfisk har for ringe overlevelse, når det gælder udsætning i havet, hvilket jo også mundingsudsætninger reelt er. Man bør nok desuden huske, at ørreder naturligt her til lands går i havet som 2-års fisk og ikke på “babystadiet”!

Thygesen undlader fornuftigvis at “hakke” på saltvandsudsætninger. Er DSF mon ved at bevæge sig ind på et mere sagligt spor? Så mangler vi blot et krav om, at saltvandsudsætninger skal fortsætte alle steder, hvor rentabiliteten er fin (fjorde, nor og andre mere “lukkede” farvande). Måske også krav om, at udsætningerne fastlægges for længere tidsperioder, så man slipper for den tilbagevendende usikkerhed om fremtiden.

Hvad angår de påtænkte nedskæringer i mundingsudsætninger fra 2002, går DSF nu direkte imod disse besparelser (ifølge Thygesen). Retfærdigvis må det dog nok påpeges, at såfremt det lykkes at fastholde udsætningerne, må evt. tak rettes til de mange gode kræfter, der siden i vinter har opretholdt et pres på myndighederne for en ærlig anvendelse af fisketegnspengene.

DSF indtager desværre en underlig dobbeltrolle i spørgsmålet om ørredudsætninger, da man samtidig med Thygesens klare udmelding stadig sejler rundt med et par kedelige ” lig i lasten”. Foruden at have undergravet saltvandsudsætningerne, drejer det sig om, at DSF som en af “Wilhjelm-udvalgets” håndplukkede organisationer frisk og frejdigt har tilsluttet sig dette udvalgs forslag til nye (og særdeles destruktive) regler for udsætninger. Hermed har DSF bragt sig i en position som en art “halehæng” til Danmarks Naturfredningsforening og de p. t. meget moderne genetikere og deres “raceteorier” for ørred.

Hvis Thygesens udmelding om “kamp til stregen” for udsætningernes overlevelse skal tages seriøst, må kræves, at DSF snarest tager afstand fra “Wilhjelm-udvalgets” forslag. Det vil selvfølgelig betyde et ansigtstab for DSF, men man kan vel trøste sig med, at det er menneskeligt at fejle, men tåbeligt at fremture!

Bjørn Larsen, formand

Landsforeningen Danske Lystfiskere.

* Norsk nationalfugl i knibe

Vandstæren, som i 1963 blev valgt til norsk nationalfugl, er nu i knibe. Det skyldes ikke mindst forureningen af søer og vandløb, hvilket får vandstæren til at lægge æg med tyndere skal end ellers. Flere steder har man fundet faretruende høje koncentrationer af det giftige tungmetal cadmium i lever og nyrer på vandstæren.

Også forsuringen af de sydnorske vandsystemer har givet vandstæren problemer.Når vandet bliver surt på grund af svovlsur nedbør, går det hurtigt ud over nogle af vandstærens vigtigste fødeemner – slørvinger, døgnfluer og vårfluer – der ikke tåler det sure vand.

Vandstærens unger er kun en uge gamle, når de dropper fodring fra forældrene og går over til denne føde. Og mangler så føden, dør fuglene naturligvis.

14. oktober 2001

© Steen Ulnits

* Norske gedder i æteren

13 norske gedder blev forsynet med en radiosender, så man kunne følge deres færden under vandet. Formålet var at finde ud af, hvor stort et område den enkelte gedde bruger, og hvor langt den vandrer.

Det viste sig, at gedderne i snit har brug for et territorium eller jagtområde på 0,85 km2. Det viste sig ikke uventet, at de største gedder havde det største territorium, og at de samtidig kunne foretage vandringer på op til 2,4 km på en uge.

Endelig viste det sig – som de fleste geddefiskere nok også havde regnet med – at de største gedder gerne opholdt sig i de frie vandmasser på ganske dybt vand – op til 27 meter – mens de mindre holdt sig inde på lavt vand.

Tre ud af de tretten mærkede gedder blev fanget af lystfiskere under forsøget, mens de ti efter alt at dømme overlevede eksperimentet og svømmer endnu.

14. oktober 2001

© Steen Ulnits

* Nye udvalg i arbejde

Et nyt udvalg nedsat af Fiskeridirektoratet skal se nærmere på problemerne omkring Lillebælt og komme med forslag til løsning af de mange konflikter mellem turbåde og trawlere.

Udvalget består af amtskommunerne omkring Lillebælt, relevante fiskeriorganisationer samt turisterhvervet i området. Ikke mindst sidstnævnte mister hvert år mange penge – i form af tabte turistindtægter grundet chikane fra trawlerne. Konfrontationerne skræmmer nemlig fiskere væk fra turbådene.

Arbejdet skal være afsluttet senest til marts næste år. Det skal blive spændende at se, om der kommer noget brugbart ud af det – og i bekræftende fald hvad. Det forlyder i skrivende stund, at der endnu ikke er kommet noget ud af arbejdet – endsige afholdt noget møde…

Samtidig har fødevareministeren nedsat et udvalg, der skal se nærmere på mulighederne for et fremtidigt fiskeopdræt i havbrug i de indre danske farvande.

14. oktober 2001

© Steen Ulnits

* Nye lovforslag i Folketinget

Ved Folketingets åbning præsenterede regeringen en hel stribe nye lovforslag, hvoraf langt de fleste naturligvis er uden relevans for læsere af disse sider.

Men i lovkataloget fra Fødevareministeriet var der bid. I form af et lovforslagom at gøre det lettere for landmændene at opføre de såkaldte “gyllesepareringsforslag”, hvor gyllen nedbrydes til rent vand og tørstof, der siden kan bruges som gødning på markerne.

Baggrunden for dette lovforslag er ikke mindst, at man på denne måde lettere kan kontrollere den mængde gylle, der spredes over markerne. Og at naboer til de gødede marker i vid udstrækning slipper for den forfærdelige stank af død og forrådnelse, som den rå gylle jo afstedkommer.

På fiskerifronten barsles der med forslag om “individuelt omsættelige fiskekvoter”. Hermed skal forstås, at hver enkelt fisker tildeles en fiskekvote, som han så frit kan bestemme sig til selv at fange – eller sælge videre til andre fiskere. En sådan ordning har længe eksisteret i flere andre lande og vil gøre det langt lettere at styre og koordinere fiskeriet løbende.

Der var også bid i Miljø- og Energiministeriet. I form af forslag til nye love om naturbeskyttelse. Udgangspunktet for disse nye love er det forkætrede Wilhjlem-udvalg, som jo allerede har haft ødelæggende virkning på fiskeplejen – i form af endnu færre fisk til de i forvejen hårdt plagede sjællændere, som ellers bidrager med noget nær halvdelen af alle indløste fisketegn. Men som kun får en femtedel af pengene tilbage i forhold til jyderne.

Selvsamme udvalg har imidlertid barslet med adskillige forslag til en bedre beskyttelse af den danske natur, til sikring af offentlig adgang til samme natur. Miljøministeriet vil sidst i denne måned fremlægge et debatoplæg, der så siden skal munde ud i konkrete lovforslag.

Interesserede kan læse mere om den skæve fiskepleje ved at klikke under “Fiskeribiologi”. Her findes der flere artikler om netop fiskeplejen og fordelingen af midlerne.

14. oktober 2001

© Steen Ulnits

* Gone fishing – finally!

Så lykkedes det alligevel at komme ud at lufte ørerne lidt – trods terroristangreb og anden dårligdom. Ryanair fløj trofast til England, som blev skueplads for det årlige fiskeri i River Test syd for London – der, hvor tørfluefiskeriets vugge stod i forrige århundrede.

Fiskene var ikke lige så lette som sidste år, og vejret var ikke specielt befordrende for tørfluefiskeri. Det er jo ikke altid lige let at holde sine små og sparsomt hacklede tørfluer flydende, når regnen bare pisker ned. Til gengæld var der god størrelse på fiskene, når først de var gået til biddet – i form af kilofisk og større, der stort set ikke accepterede fluer over str. 18 og forfang tykkere end 0.12 mm.

Samtidig benyttede jeg lejligheden til at se nærmere på og testkaste de mange nyheder, som amerikanske Orvis har til 2002. Orvis har jo netop europæisk hovedkvarter i Sydengland, nær de forjættede kalkstrømme, som jo er perfekte steder at teste nyt fluegrej over for kritiske fisk. “Educated trout”, som de kaldes på disse kanter. Fisk, der har set det hele og lidt til. I krystalklart vand med masser af føde.

Et helt nyt line up af Orvis stænger lover rigtig godt for det kommende år. Det er stænger med betegnelsen “T3″, som gør brug af den meget omtalte og nu populære “nanoteknologi”, hvor man opererer med stoffer på molekylært eller sågar atomart niveau.

Det er der efter alt at dømme kommet en række helt nye og bedre fluestænger ud af – stænger, som vi nok skal komme til at høre rigtig meget mere til. Også her på siden.

4. oktober 2001

© Steen Ulnits

* Skjernå i skred

Der skrider støt fremad med Skjernå-projektet. Den 18. september kom arbejdet et godt stykke videre, da gravemaskiner gennembrød en 50 m bred jordvold nær hovedvejen mellem Tarm og Skjern. Herved blev vand fra den regulerede Skjernå atter ledt ind i det bugtede åløb, som man har genskabt i de sidste to år.

Men ikke nok med det. Om få dage gennembrydes en tilsvarende jordvold 4 km længere oppe i systemet – ved Lundenæs. Herved bliver Omme Å og Gundesbøl Å så koblet på den nu retablerede Skjernå’s nye løb. Herefter resterer at tildække det gamle, regulerede åløb, som da ikke længere er å. Hertil skal bruges jord fra de gamle diger og fra de nyudgravede åløb.

4. oktober 2001

© Steen Ulnits

* Slipper for slam

Mens det skrider fremad for Skjernå, så skrider grundlaget for en stor del af landets kommuner, der hidtil har kunnet slippe af med slam fra rensningsanlæggene ved at hælde det ud på markerne. I dag er det således 60% af alt dette slam, der havner på landbrugets marker.

Men til juni næste år indfører Miljøstyrelsen nye regler for slam, der deponeres på denne måde – i form af lavere grænseværdier for en lang række miljøfremmede stoffer i slammet. På nuværende tidspunkt stilles der krav til indholdet af tungmetaller, blødgøringsmidler fra plastindustrien samt østrogenlignende stoffer fra vaskemidler.

Men fra 2002 skærpes kravene yderligere. Fremover skal kommunerne også undersøge slammet for bestemte fenoler, hvilket forventes at give store problemer i byområder, hvor der i vid udstrækning optræder fenoler i slammet fra rensningsanlæggene. På landet er problemet ikke nævneværdigt.

På nuværende tidspunkt betaler kommunerne typisk 150-300 kroner til en landmand for at få lov til at sprede et ton slam over hans marker. Mange landmænd siger imidlertid nej, da de ikke ønsker deres jord forurenet yderligere. Skal slammet i stedet brændes – og det regner man med, at yderligere 10% skal efter de skærpede bestemmelser – må kommunerne påregne at skulle betale op mod 500 kroner per ton.

Prisforskellen kommer skatteborgerne – som altid – til at betale. Et godt miljø koster nu engang penge.

Landets mange rensningsanlæg produceres i dag årligt 1,4 mio. tons flydende slam, som siden tørres til 160.000 tons tørt slam. Heraf spredes omkring 100.000 tons på markerne som jordforbedringsmiddel.

4. oktober 2001

© Steen Ulnits

* Kolding Å-konkurrence 2001

Kolding Å er et lille vandløb med store havørreder. Det er dokumenteret adskillige gange med fisk over 10 kg taget på stang og fisk på op til 13 kg taget under elfiskeri.

Den nyligt afholdte fiskekonkurrence i oktober var dog ikke tilsmilet af vejrgúderne, der for alvor havde lukket op for himlens sluser. Med det resultat, at åen løb høj, brun og uklar og kun var vanskeligt fiskbar mange steder.

Alligevel blev der landet fisk. Således blev der indvejet hele 18 havørreder med den største på 5,6 kg. Som altid, når det gælder Kolding Å, var det en lille 2-delt ambulancefarvet Rapala wobler, der scorede bedst.

22. oktober 2001

© Steen Ulnits

* Ribe Vesterå-konkurrencen 2001

I weekend’en den 8.-9. september afholdt man så den årlige fiskekonkurrence i Ribe Vesterå. Formålet var som altid at samle penge ind til at betale erhvervsfisker Mikkelsen for den afstående fiskeret til Vesteråen, som er åben for offentligheden – modsat det nedre løb af tilløbet Gelså, der er forbeholdt A-medlemmer af Ribe Sportsfiskerforening.

Formålet med konkurrencen er dog også det sociale samvær, der altid opstår, når fiskere fra nær og fjern mødes for at dyste på venskabeligt plan. Og så naturligvis at fange fisk eller i hvert fald prøve på det. Årets konkurrence blev vundet af en havørred på 3,4 kg – den største ud af 6 tilmeldte havørreder. Til gengæld blev der fanget og tilmeldt ikke færre end 13 laks, som dog ikke var så store. Største laks vejede nemlig kun 3,3 kg

28. september 2001

© Steen Ulnits

* Karup Å-konkurrencen 2001

Karup Å Sammenslutningen afholdt igen i år et Åbent Hus arrangement ved den landskendte havørredå. Det løb af stabelen den 17.-19. august, hvor tilstrømningen var kolossal. Ikke færre end 550 lystfiskere fra nær og fjern mødte op for at dyste med åens velvoksne, men altid vanskelige havørreder, og stor var derfor trængslen ved de bedste pladser.

Igen i år viste det sig, at man skal gå mange gange for at få krogen i en stor Karup-havørred. Således blev der kun indvejet 15 havørreder af de 550 fremmødte, hvilket jo svarer til én havørred per 37 fiskere i to dage. Eller én havørred om dagen per 18 fiskere. Det underbygger glimrende statistikken fra sidste år, hvor 90 deltagere fangede 5 fisk på en enkelt dag. Hvilket jo også svarer til, at der skal 18 dagture til, førend der er gevinst.

Men så er fiskene altså også store. Sidste års største fisk vejede 6,5 kg, mens dette års tre største fisk alle vejede lige godt 7 kg. Så når det endelig bider i Karup Å, er der i regelen tyngde bag!

28. september 2001

© Steen Ulnits

* Gudenå-konkurrencen 2001

Gudenåens Ørredfond, som er en sammenslutning af Bjerringbro og Omegns Lystfiskerforening, Langå Sportsfiskerforening, Randers Sportsfiskerforening, Hadsten Lystfiskeriforening og Støvring-Mellerup Idrætsforening, afholdt lørdag den 15. september den traditionsrige Gudenå-konkurrence.

Formålet med konkurrencen er at skaffe midler til arbejdet med at opdrætte udsætningsfisk til Gudenå-systemet af åens egen havørredstamme. Alt arbejde med fiskeopdrættet i sammenslutningens dambrug ved Skibelund nær Bjerringbro er baseret på frivillig og ulønnet arbejdskraft året igennem.

Der blev i alt indvejet 9 havørreder til årets konkurrence:

1. præmie Steen J. Nielsen, Kjellerup 61 cm / 2,61 kg
2. præmie Stig Asferg, Randers 59 cm / 2,49 kg
3. præmie Carsten Riis, Åbyhøj 59 cm / 2,36 kg
4. præmie Allan Jensen, Fårup 59 cm / 2,18 kg
5. præmie Rico Jensen – 55 cm / 2,05 kg
6. præmie Carsten Nielsen – 53 cm / 1,75 kg
7. præmie Rita Kristensen, Hadsten 49 cm / 1,37 kg
8. præmie Carsten Nørgaard, Rønde 51 cm / 1,36 kg
9. præmie Erling Nielsen – 43 cm / 0,78 kg

Hvis havørrederne svigtede lidt – i hvert fald hvad størrelsen angår, for vi husker jo alle forsommerens kæmpe på 12,6 kg – så blev der til gengæld indvejet hele 21 laks med følgende som de fem største:

1. præmie Michael Bjerregaard, Hjørring 82 cm / 5,35 kg
2. præmie Kristian Thøgersen, Hjørring 85 cm / 5,28 kg
3. præmie Martin D Pedersen – 72 cm / 3,12 kg
4. præmie Peter Bjerregaard, Slagelse 70 cm / 2,78 kg
5. præmie Niels J Jensen – 67 cm / 2,75 kg

Juniorpræmien gik til Jan Staunsberg for en laks på 69 cm / 2,62 kg

Gudenåen er kendt for – især på sit nedre løb – at huse en stor bestand af ofte velvoksne gedder. Derfor kan årets resultat se noget misvisende ud. Der blev nemlig kun indvejet 3 middelmådige gedder:

1. præmie Peter Andreasen – 80 cm / 3,56 kg
2. præmie Peter Dan Jensen, Langå 73 cm / 3,10 kg
3. præmie Ernst Brian Lind, Langå 75 cm / 2,92 kg

28. september 2001

© Steen Ulnits

* Ny opdatering af www.ulnits.dk

Så lykkedes det langt om længe at få den årlige store opdatering af www.ulnits.dk sikkert i hus. Tyve nye artikler og mange flere nye fotos ligger nu og venter på at blive læst og set. Heriblandt følgende:

For de miljøinteresserede:
Fiskeplejen de sidste år
Fiskeopdræt på godt og ondt
Økoturisme og lystfiskeri
For fluefiskeren:
Fiskeri med dybe nymfer
Helt – og aldeles anderledes
En dansk producent af fluegrej
For spinnefiskeren:
En helt ny grejgigant på verdensplan
Havørredens vandringer
For småbådsfiskeren:
Elmotorer for fremtiden
Det nye “kørekort” til motorbåd
For de rejselystne:
Yucatan halvøen, Mexico
For læsehestene:
Nye Ulnits bøger fra Gyldendal

Og meget mere. www.ulnits.dk indeholder nu 250 artikler samt mange flere fotos. Det gør den til en af Skandinaviens største private hjemmesider om lystfiskeri, fiskeribiologi og vandmiljø – hvis ikke den største.

God læselyst!

21. september 2001

© Steen Ulnits

* Gone fishing again – well, almost…

Egentlig skulle jeg slet ikke have siddet her og opdateret “Aktuelt”. Egentlig skulle jeg have stået i en krystalklar elv i Alaska med nystegne sølvlaks svømmende for fødderne og springende laks for enden af fluelinen.

Men sådan skulle det ikke være. Terroristangrebene på USA i New York og Washington stoppede som bekendt al flyvning fra Europa til USA i flere dage, så jeg slet ikke kunne komme afsted til Alaska.

Surt show, men det er jo trods alt i bagatelafdelingen, når man sammenligner med de menneskelige ofre i forbindelse med det bestialske angreb på uskyldige mennesker, som blot passede deres arbejde i World Trade Center.

21. september 2001

© Steen Ulnits

* Round Up – goes down!

Miljøstyrelsen godkendte for kort tid siden plantegiften Round Up for endnu en tiårs periode – trods mange diskussioner om det fornuftige eller ansvarlige heri.

Nu viser det sig så at være en forkert disposition. Nu har Danmarks Miljøundersøgelser nemlig fundet den aktive del af Round Up – stoffet glyphosphat – i prøver fra de øverste lag af grundvandet. Greenpeace finder det direkte pinligt, at Miljøstyrelsen ikke straks har taget konsekvensen af, at Danmarks mest anvendte ukrudtsmiddel alligevel – trods alle forsikringer om det modsatte – kan sive ned i det grundvand, vi alle siden skal drikke af.

Miljøminister Svend Auken vil nemlig først tage sagen op til mulig fornyet overvejelse ved årsskiftet. Megen glyphosphat kan sive ned i grundvandet inden da…

21. september 2001

© Steen Ulnits