Aktuelt 4. kvartal 2022

* “SM med et strejf af V”

Sådan kunne man læse den nye regering omtalt i et af vore dagblade. Andre talte om “Sosser uden Nosser”, hvilket var et andet udtryk for den åbenbare frygt i Socialdemokratiet for en advokatundersøgelse. Med alt, hvad det kunne medføre af ulykker.

Jeg savner selv ord, så jeg giver det straks videre til en god ven. Han har været ansat ved etaten gennem snart mange år og ønsker derfor at være anonym. Men hans betragtning er nok mere spot on end det meste:

---

“Der begynder at tegne sig et dystert billede af, hvad det kommer til at koste at undgå en advokatundersøgelse.”

---

Vi andre noterer os i den forbindelse det interessante, at vor nye fødevareminister Jacob Jensen på sit Venstre-CV tilsyneladende helt har udeladt sin tidligere lønnede bestyrelsespost hos Danmarks største og mest forurenende havbrug, Musholm i Storebælt. Glemt eller gemt.

Jacob Jensen har ligeledes undladt at nævne den byge af spørgsmål om havbrug, som hans tidligere arbejdsgiver tilsyneladende havde bedt ham om at stille fødevareministeren i Folketinget. Jacob Jensen er tydeligvis meget loyal over for tidligere arbejdsgivere. Måske det var den byge, der fik Mette Frederiksen til at udnævne Jacob Jensen til ny minister. For at undgå flere af slagen.

Udeladelsen af bestyrelsesposten hos Musholm Havbrug kunne måske og muligvis signalere en gryende ny erkendelse hos den nye fødevareminister:

At der fremover måske er mere prestige og ikke mindst flere penge i at være nyslået fødevareminister end falleret havbrugslobbyist. At forurenende havbrug harmonerer meget dårligt med EU’s Vandrammedirektiv, der er lige på trapperne. Og at de derfor er fortid for den nye minister. 

Måske. Muligvis. Man har jo lov at drømme. Vi holder i hvert fald et vågent øje med Musholm Havbrugs nye mand på tinge, Danmarks nye fødevareminister og Venstres Jacob Jensen.

Under alle omstændigheder er der nok tale om et mere eksotisk end erotisk “SM med et strejf af V”. Hvad man så ellers vil lægge i det.

28. december 2022

* Kvotekongen Kjeldsen på banen igen

Skagensfiskeren Henning Kjeldsen er en af landets rigeste fiskere og suverænt største ejer af fiskekvoter. Han slap på mirakuløs vis af krogen, da retten højst overraskende frikendte ham i den seneste ankesag. 

Frifindelsen skete på baggrund af en ganske besynderlig teknikalitet: De ansvarlige myndigheder havde ikke fortalt Kjeldsen, at hans aktiviteter var ulovlige. Og det skulle de ifølge retten have gjort. Ellers kunne han jo ikke vide det. Og derfor måtte han naturligvis frifindes. Mente altså Landsretten modsat Byretten.

Anklagemyndigheden fik således en meget lang næse, og Henning Kjeldsen er nu for alvor på banen igen. Han overvejer stadig, om han skal søge erstatning for den ubegrundede retssag, han netop har været igennem. Og de kvoter, han ifølge den første dom blev tvunget til at sælge. 

Men Kjeldsen er i gang igen – nu senest med nybygningen af et stort feriecenter i Lille Skagen. Et projekt, der skal rumme 50 hotelværelser, flere 10-personers sommerhuse, et stort legeland og et veludstyret badeland. Til mange lokale beboeres fortrydelse og bestyrtelse. De har jo netop valgt Skagen og Grenen for den afsides beliggenhed og vilde natur.

Det nye feriecenter forventes at stå klar sidst i 2024. Mens debatten om det nye center og andre byggeplaner kører, kan vi passende se tilbage på, hvordan og hvorfor det på så få år lykkedes Henning Kjeldsen at få titel af ukronet kvotekonge. I hvert fald i folkemunde.

Poul Degnbol, som er adjungeret professor ved Aalborg Universitets Institut for Fiskeriforvaltning, leverede i 2017 følgende kommentar til zetland.dk:

---

“Den daværende regering privatiserede i modstrid med alle principper, der ellers gøres gældende ved privatiseringer. Man forærede simpelthen det, der hidtil havde været den danske befolknings fælles ejendom, væk til dem, der lige var heldige at være på rette tid og sted. Helt gratis og uden betingelser.”

---

Læs meget mere om kvoter, konger og koner i artiklen her.

28. december 2022

* 200 millioner i Brexit-støtte til ophugning 

Fiskeristyrelsen meddeler, at man nu har gennemgået alle de ansøgninger, der er modtaget om støtte til ophugning af danske fiskefartøjer. Dette som følge af Brexit og de heraf følgende reducerede fiskekvoter. I den nærmeste tid vil styrelsen derfor sende tilsagn om støtte til ophugning af 31 fiskefartøjer for i alt ca. 203 mio. kr.

Den 15. september 2022 åbnede Fiskeristyrelsen støtteordningen “Ophugning af fiskefartøjer som følge af Brexit”. Støtten skal mindske de negative konsekvenser af Brexit for fiskerisektoren ved at give erhvervet mulighed for at tilpasse sig den nye situation med de reducerede kvoter. Under ordningen kunne fiskere således søge støtte til ophugning af deres fartøjer. Ordningen lukkede for ansøgninger den 1. november 2022.

I alt modtog Fiskeristyrelsen 54 ansøgninger om støtte til ophugning af fiskefartøjer for i alt knap 500 mio. kr.  I en række ansøgninger var de grundlæggende betingelser for at kunne modtage støtte i sin helhed, eksempelvis kravet om fiskeriaktivitet i mindst 90 havdage om året i løbet af 2018 og 2019, ikke opfyldt. Nogle ansøgninger omfattede også elementer, som ikke var støtteberettiget. 

I alt 35 ansøgninger for i alt knap 300 mio. kr. var imidlertid støtteberettiget. Fiskeristyrelsen har således modtaget ansøgninger for mere end den politisk fastsatte økonomiske ramme på 204,4 mio. kr. Ansøgningerne er derfor blevet prioriteret i henhold til udmeldte støttekriterier. 

For at få udbetalt støtte skal fiskefartøjerne være ophugget senest den 1. juli 2023. Altså nu til sommer.

28. december 2022

* “Brexit-tilpasningsreserven”

Bag dette lange ord gemmer sig en lige så lang forklaring, der naturligvis har noget med Brexit at gøre – Englands exit fra det europæiske fællesskab. 

På selveste juleaften i 2020 indgik EU en handels- og samarbejdsaftale med Storbritannien om det fremtidige forhold efter Englands udtræden af EU. Aftalen medfører blandt andet, at der i årene 2021-2025 gradvist indfases en permanent overførsel af kvoteandele til Storbritannien for visse af de fælles bestande. 

Disse kvotereduktioner omfatter også bestande, der er vigtige i dansk fiskeri. Det gælder således torsk, sild og tobis i Nordsøen.

For at afbøde de negative konsekvenser af Brexit, særligt i de regioner og sektorer der er hårdest påvirket af konsekvenserne, har Europa-Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union vedtaget en forordning om en samlet Brexit-tilpasningsreserve. I daglig tale blot Brexit-reserven. Danmark står til at modtage omkring to milliarder kroner fra denne reserve, som skal fordeles til fiskerierhvervet og øvrige ramte erhverv.

Året efter, den 16. december 2021, indgik regeringen og Folketingets partier så en politisk aftale om at udmønte 1,27 milliarder kroner fra EU’s Brexit-reserve til fiskerisektoren. Formålet var at kompensere fiskerne for denne reduktion af fiskekvoter samt hjælpe sektoren og lokalsamfundene med omstilling til forholdene efter Brexit.

Udmøntningen sker igennem en række indsatser inden for blandt andet kompensation til fiskere for kvoteværditab, strukturtilpasning af fiskeriet og kompensation til forarbejdningsindustrien.

Støtte under Brexit-reserven forudsætter dog, at visse ordninger statsstøttegodkendes af Kommissionen forud for åbning. Samt at støttens link til Brexit godkendes af Kommissionen i 2024.

Fiskeristyrelsen meddeler videre, at i tilfælde af underkendelse i 2024 vil støttemodtagere skulle tilbagebetage udbetalt støtte.

28. december 2022

* Færøerne og Rusland fornyer samarbejdet

Ukraine har siden 24. februar i år været invaderet af Rusland, som vil annektere dele af landet og gøre resten til endnu en russisk vasalstat – med et russiskvenligt styre. Det ønsker Ukraine og resten af EU naturligvis ikke, og derfor er der nu indført stribevis af sanktioner mod den russiske aggressor. I tilgift til den verserende krig.

Der er imidlertid langt fra Ukraine til Færøerne. Og langt fra Færøerne til EU. Færøerne valgte således senest at forny en lukrativ fiskeriaftale med Rusland – mens resten af EU direkte eller indirekte ligger i krig med Rusland, som uprovokeret invaderede Ukraine. Præcis som de invaderede og annekterede Krim-halvøen tilbage i 2014.

Fra EU ser man ikke med milde øjne på, at Færøerne fortsætter sin samhandel med Rusland, mens resten af EU er i krig med dem og har sanktioneret dem på alle tænkelige måder. Derfor stod den omtalte fiskeriaftale højt på dagsordenen, da man for nylig afholdt valg på Færøerne. 

– Skulle Færøerne være solidarisk med Ukraine og resten af Europa, eller skal man fortsat handle med den nation, der siden februar har sønderbombet Ukraine og dræbt, bortført eller voldtaget dens befolkning?

På samme måde kom det gamle spørgsmål om fri abort op i debatten. For Færøerne har en efter vestlig standard forældet abortlovgivning, der tvinger gravide færøske kvinder til Danmark, hvis de ønsker en abort.

I samme åndedrag kunne man også nævne de årlige grindedrab, som har skabt megen færøsk antipati verden rundt. Verden skal sent glemme den dag i september 2021, hvor ikke færre end 1.428 hvidsidede delfiner blev drevet ind i en bugt og slagtet i et gigantisk blodbad. Se Sea Shepherds optagelser af delfindrabet her:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/faeroeske-folketingspolitikere-delfindrab-var-usaedvanligt-og-skal-ikke-gentage-sig#!/

Færøerne sidder på et af de vigtige nordatlantiske mandater, som ofte er udslaggivende ved danske Folketingsvalg. Det var givet en af årsagerne til, at den danske regering ikke umiddelbart kunne eller ville vælge side i sagen om den færøsk-russiske fiskeriaftale. 

Man var helt enkelt bange for at fornærme færingerne. For hvad kunne de så ikke finde på i forbindelse med det seneste Folketingsvalg, hvor balancen jo var hårfin og Færøerne potentielt kunne blive tungen på vægtskålen?

Det er på tide, at færingerne vælger side. Eller som minimum frasiger sig det årlige bloktilskud fra Danmark. En ny regering kan vise vejen.

28. december 2022

* Det nye regeringsgrundlag

Som det nok er de fleste bekendt, så fik Danmark kort før jul en ny regering, der allerede før sin etablering nåede at sætte en ny rekord. Ikke mindre end 42 dage tog det således, førend Mette Frederiksen (S) havde forhandlet fremtiden på plads med Moderaternes Lars Løkke Rasmussen og Venstres Jacob Ellemann-Jensen.

Det kom der et 63 sider langt skriv ud af – med titlen “Regeringsgrundlaget”. En underlig størrelse, der på mange måder synes taget ud af politisk sammenhæng. Et skriv, som indeholder mange ord og løfter, men meget få konkrete bud på handling. Forfatter Lars Frost “anmeldte” denne “forfatterdebut” i Dagbladet Information:

“Der noget elementært spændende ved at se forfatterne famle efter fremtiden.

Frem for at forføre med et energisk plot prøver forfatterne bag debuten ’Regeringsgrundlaget’ at lade læserne opleve tiden gå i stå. 

En genrehybrid imellem kontrafaktisk socialrealisme, fantasy og science fiction.” 

Således forfatter Lars Frost i sin anmeldelse af det netop offentliggjorte regeringsgrundlag. Han konkluderer afslutningsvis, at det i teksten om regeringsgrundlaget ikke altid er tydeligt, hvem i forfatterkollektivet der holder mikrofonen for hvem. Hvilket fremstår ret præcist, når man har været alle 63 sider igennem.

For en sikkerheds skyld slog jeg ordet “kontrafaktisk” op i Den Danske Ordbog. Her blev jeg bekræftet i mine værste anelser:

“Vedr. forhold som ikke har fundet sted eller gælder i virkeligheden. 

Kontrafaktisk historieskrivning er besvarelser af spørgsmålet “hvad nu hvis?”

Argumentet hører hjemme i afdelingen for nonsens. Præmissen er kontrafaktisk og konklusionerne kan blive hvad som helst.”

Jeg tilslutter mig herefter ganske Lars Frosts anmeldelse i Dagbladet Information. Det tegner ikke godt for fremtiden, som den nye midterregering skal udforme for Danmark. Læs selv og gys over mangelen på konkrete løsninger. Vandrammedirektivet banker på døren om ganske få år, og regeringen skriver, at den vil følge det. 

Der er blot ingen anvisninger på, hvordan i alverden det skal kunne nås. For det kan det ikke, og det ved regeringen bedre end de fleste.

21. december 2022

* Skriften på væggen

I Sverige har vore naboer længe set skriften på væggen:

At landbaseret fiskeopdræt i lukkede og recirkulerede anlæg er vejen frem mod en bæredygtig produktion af fisk. At fiskeopdræt kun har en bæredygtig fremtid, dersom det sker efter BAT-princippet – Best Available Teckhnology. Hvorimod  åbne havbrug af den danske og norske model repræsenterer WAT-princippet – Worst Available Technology med ubegrænset forurening fra de åbne netbure.

Opdrætter man fisk i lukkede RAS-systemer, kan man i ferskvand begrænse forureningen til noget nær nul. Opdrætter man fisk i saltvand, kan man ikke helt undgå forurening, da havvand indeholder store mængder svovl, som umuliggør en fuldstændig rensning af spildevandet. Det er dog langt bedre end åbne havbrug uden vandrensning overhovedet.

Det er nu besluttet, at der skal investeres over en halv milliard svenske kroner i etablering af et nyt landbaseret lakseopdræt i Säffle. Helt præcis 530 milioner kroner, som beredvilligt stilles til rådighed af EU’s klimabank. Anlægget skal producere 10.000 tons laks om året, hvilket svarer til hver femte laks, der i dag spises i Sverige. Fire ud af hver fem laks på svenske spiseborde må således importeres i dag. Det fortæller Säffle kommune på deres hjemmeside.

Det er selskabet Re Ocean, der skal stå for projektet. Der resterer dog stadig det problem, om de mange nye laks i Säffle skal fodres med fisk, som stammer fra det i dag ødelæggende industrifiskeri efter sild og brisling i Østersøen. Et omdiskuteret fiskeri, som synes uden for myndighedernes kontrol, og som mange ønsker stoppet helt.

Vil man være på den sikre side, indtil dette spørgsmål er afklaret, kan man jo blot helt undlade at spise opdrætslaks. Også til julefrokosten. Og nytåret med.

21. december 2022

* Kun én torsk og én laks om dagen

Den fortsat dårlige biologiske tilstand for flere fiskebestande i Østersøen får nu også betydning for det rekreative fiskeri. I 2023 må man kun hjemtage én torsk om dagen. Og der må kun hjemtages én fedtfinneklippet laks per dag per person. Det vil sige laks, der har fået fedtfinnen klippet af ved udsætning, så man på denne måde kan skelne udsatte tamlaks fra truede vildlaks. 

Det meddeler Fiskersstyrelsen her op til årsskiftet.

Med vedtagelse af EU-reglerne om fastsættelse af fiskerimuligheder i 2023 for visse fiskebestande i Østersøen er det besluttet at videreføre de begrænsninger, som blev indført i 2022. For det erhvervsmæssige fiskeri videreføres også de kvoter, som blev udmeldt i 2022, hvor eksempelvis kvoten for torsk i den vestlige Østersø blev reduceret med 88 procent. 

Reglerne gælder alle farvande omkring Fyn, det østlige Sønderjylland, Østjylland samt det meste af Sjælland og Bornholm.

Reglerne ligger i forlængelse af de begrænsninger, der blev indført fra 1. januar 2017 som led i indsatsen for at sikre og genoprette torskebestanden i Østersøen, hvor man som lyst- og fritidsfisker måtte hjemtage fem torsk om dagen. Reglen betyder, at man som lyst- eller fritidsfisker i hele 2023 højst må hjemtage én torsk om dagen, når man fisker i farvandene omkring store dele af Syd- og Østdanmark i den vestlige Østersø.

I den kommercielle lukkeperiode, fra 15. januar til 31. marts 2023, der har til formål at beskytte gydeområderne, er rekreativt fiskeri af torsk helt forbudt.

Øst for Bornholm (underområde 25 og 26) er der fortsat et generelt forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk hele året. I området vest for Bornholm (underområde 24) må der alene udøves rekreativt fiskeri efter torsk inden for seks sømil fra basislinjen.

Reglerne gælder også, hvis man tager ud og fisker i området med en turbåd.

Som lyst- eller fritidsfisker skal man genudsætte fisk under mindstemålet. En lille torsk eller laks (over mindstemålet) skal hjemtages, hvis den ikke kan genudsættes i levende tilstand. Og fiskeriet er slut den dag, hvor den daglige fangst er sket.

Det er således stadig muligt at fange nytårstorsken selv. Men ikke sikkert, at man kan bespise hele familien med én enkelt fisk.

21. december 2022

* Den ukrainske flæskesteg

Mens vi herhjemme kløjs i den forhåbentligt økologiske flæskesteg ved julebordet, har de anderledes store problemer at slås med i det af russerne sønderbombede Ukraine. 

Her anslår myndighederne, at de russiske bombninger af den ukrainske infrastruktur på nuværende tidspunkt har kostet landet omkring 280 milliarder kroner. Dette ifølge nyhedsmediet Pig Progress i en artikel om genopbygning af det ukrainske landbrug, når krigen forhåbentlig snart er overstået. Heri kan man læse, at landbruget står for 17% af landets bruttonationalprodukt og samtidig udgør 40% af indtjeningen af udenlandsk valuta.

Det fleste har nok hørt, at Ukraines eksport af korn til fattige tredjeverdenslande har været ramt af russiske skibsblokader i Sortehavet. Men der er ikke talt eller skrevet ret meget om de svinefabrikker, som russerne også har ramt. 

Det anslås at sønderbombede svinestalde alene udgør et tab på godt 10 milliarder kroner. Hertil skal lægges yderligere 10 milliarder til ødelagte produktionsfaciliteter. Endelig er tabet af landbrugsmaskiner opgjort til 20 milliarder kroner. 

I alt et tab på 40 milliarder kroner til svineproduktionen, der også i Ukraine udgør en markant trussel mod klimaet. Præcis som i Danmark, hvor vi bliver nødt til at reducere antallet at svin, som de allerede er i færd med at gøre det i Holland.

Vor nyslåede energi- og klimaminister Lars Aagaard, der også er nyslået Moderat, har dog en hurtig, nem og bekvem klimaløsning klar:

“Det er for let at stille sig op og sige, ‘jeg vil ikke have, at dansk landbrug producerer kød’, for så at gå ned i Nettos eller Irmas køledisk og købe en rullesteg. 

Det går ikke, for det er den enkeltes forbrug, der i sidste ende er definerende for, hvor meget vi reducerer CO₂-udledningen både i Danmark og globalt.”

Ak ja. Sørgeligt blot, at Aagaards løsningsforslag ikke har den ringeste rod i virkeligheden. I Danmark spiser vi nemlig kun en lille brøkdel af de mere end 30 millioner svin, vi hvert år producerer. Det allermeste eksporteres. Det vil således ikke hjælpe klimaet mærkbart, dersom vi adopterer vor nye ministers løsning med at skære ned på eget forbrug af rullesteg fra Netto og Irma.

Der skal skæres helt anderledes drastisk ned på den svineproduktion, der i dag udelukkende sker med eksport for øje. Præcis som hollænderne allerede har gjort det. I trist erkendelse af, at det er den eneste reelle mulighed. Den erkendelse når vi også til.

21. december 2022

* Jublende ny fødevareminister

Noget sådant kommer vi desværre nok ikke til at høre fra vor nye fødevareminister Jacob Jensens (V) mund. Han er jo selv landmand og svært tilfreds med, at dansk landbrug nu kan se frem til det nye år med klarhed. Webmediet gylle.dk skriver:

“Som gårdejer ved Tølløse er han også selv sikret sin del af EU-støttekagen på 7 mia. årlige skatteyderkroner fra de danske borgere. Jacob Jensen vil modtage omkring 115.100 kr. i støtte i 2023. 

Beløbet kommer oveni hans ministergage på 1.334.377 kr. årlige kroner, men det forhindrer ikke den nye minister i at juble ifølge pressemeddelelsen:

“Som nyudnævnt minister er jeg utrolig stolt over her kort før jul at få vedtaget mit første lovforslag. På tværs af politiske skel stod vi i Folketinget i dag sammen om et meget afgørende lovforslag for dansk landbrug. 

Lovforslaget skal være med til at give stabile rammer for erhvervet og for landbrugerne, og sende dem ind i det nye år med vished om, at de kan få den vigtige støtte og tilskud, som de er lovet. Samtidig samler vi og forenkler lovgivningen på landbrugsområdet i én hovedlov.”

Et bredt flertal i Folketinget har netop vedtaget et hastelovforslag fra regeringen, der har afgørende betydning for udbetalingen af denne landbrugsstøtte. Det har Jacob Jensen selv været med til at vedtage. På præcis samme måde som han i sin tid var med til at vedtage en lov om flere nye forurenende havbrug i Kattegat. Mens han selv var lønnet bestyrelsesmedlem hos Musholm Havbrug.

Det udløste i sin tid kritik fra organisationen Transparency International, der mente, at Jacob Jensen som lønnet bestyrelsesmedlem var inhabil og derfor ikke som folketingsmedlem kunne stemme for et sådant forslag. Hvilket han så gjorde alligevel. Venstre ved du, hvor du har.

Så mon ikke der bliver til både flæskesteg og julegaver hos Jacob Jensen (V) i år?

21. december 2022

* Game of Thrones med norske tamlaks

Vi har længe vidst, at Loke og laks var to sider af samme sag. I hvert fald i den nordiske mytologi.

For at undgå Thors mægtige vrede over drabet på den gode Balder omskabte den onde Loke sig til en laks, der kunne gemme sig i elvens hvidskummende vand. Troede Loke i hvert fald. Thor fik nemlig øje på laksen og fat om dens slanke og kløftede hale. Dermed var Lokes skæbne beseglet.

Nu har laksen så forladt mytologien og er gået til filmen – i ly af Game of Thrones serien. Verdens største lakseproducent, norske Mowi, beretter således triumferende på LinkedIn, at de længe har kendt til hemmelighederne bag opdræt af verdens bedste laks. Nu er navnkundige Kristofer Hivju så også blevet indviet i hemmelighederne.

Kristofer Hivju er nok bedst kendt for sin rolle som vildmanden Tormund Giantsbane i Game of Thrones. En rolle, han har spillet i seks år fra 2013 til 2019.  Mowi fortæller om det nye samarbejde:

“Vi er meget glade for at kunne ønske Kristofer velkommen som vor globale mærkevareambassadør for Mowi-laks. Over hele verden vil Kristofer hjælpe os med at dele historien om, hvordan vi sikrer os, at Mowi-laksen er det friskeste fiskestykke, man kan have på sin tallerken”.

Synd, at Kristofer Hivju er sunket fra Game of Thrones stjerne til ambassadør for norske tamlaks. Men prisen har sikkert været rigtigt god. Det er jo en branche med milliardoverskud, han her træder ind i. Norske John Frederiksen, som i sin tid grundlagde Mowi, ejer stadig 15% af den storforurenende opdrætsgigant.

Frederiksen startede selv ud i shipping-branchen, hvor han har tjent gode penge på ikke mindst transport af råolie og gas til og fra diverse sanktionerede lande. Han menes i dag at være god for snart 200 milliarder norske kroner. 

Kristofer Hivju behøver derfor næppe frygte for, at hans hyre som ex-Game of Thrones tamlakseambassadør for Mowi ikke går ind på kontoen til tiden.

14. december 2022

* EU-enighed om fiskeri i 2023

Fødevareministeriet meddeler, at EU’s fiskeriministre langt om længe er nået til enighed om fiskeriet i 2023. Fiskerimulighederne er fastlagt med udgangspunkt i den biologiske rådgivning og forvaltningsplanerne. Omend politikerne desværre altid langt fra følger biologernes fagligt funderede anvisninger.

Efter lange forhandlinger i Bruxelles har EU’s fiskeriministre således landet (!) en aftale om fiskerimulighederne i 2023 og kvoterne for fiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Torskebestanden i Nordsøen og i Skagerrak har fået det bedre. Det har givet mulighed for at hæve kvoten i de to farvande. Torskene her er vigtige for fiskeriet, da de indgår i det blandede fiskeri efter bundlevende arter.

Der er indgået en såkaldt trilateral aftale mellem EU, Norge og Storbritannien om fælles bestande for 2023. Det indebærer, at der for en række vigtige bestande for dansk fiskeri nu er klarhed over kvoterne for hele 2023, herunder torsk i Nordsøen og Skagerrak, sild i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat, kuller i Nordsøen og Skagerrak samt mørksej i Nordsøen.

I Kattegat har torskebestanden det fortsat ikke godt. Derfor er der fastsat en bifangstkvote på samme niveau som sidste år. Der videreføres desuden et tillæg til denne kvote på 30 pct., som er reserveret til fartøjer i Kattegat, der deltager i et projekt med kameramonitorering.

Jomfruhummer er en økonomisk vigtig art – især i Kattegat, hvor der snart ikke er flere torsk at fiske efter. Det giver hummerne bedre muligheder for at trives. Kvoten i Skagerrak og Kattegat fastsættes ligeledes på samme niveau som sidste år.

Med hensyn til den danske makrelkvote i norsk farvand er denne endnu ikke fastsat for 2023. For så vidt angår kvoten for 2022 vil Rådet og Kommissionen undersøge mulighederne for at overføre mængden til 2023.

Ål har været en særlig udfordring under årets forhandlinger. Der er fastlagt nye regler om lukkeperioder i saltvand, som de gydemodne ål jo frekventerer på deres vej mod gydepladserne i Sargassohavet. Disse indebærer forskellige lukkeperioder for forskellige områder i EU, alt efter hvornår ålen vandrer.  Der er desuden fastlagt et forbud mod rekreativt fiskeri efter ål i hele 2023.

Endelig har der været langvarige forhandlinger med både Storbritannien og Norge. Forhandlingerne har båret præg af, at der stadig er udfordringer med at finde de rigtige balancer efter Englands udtræden af detr europæiske fællesskab. Det såkaldte Brexit. England står nu sammen med Norge uden for EU.

14. december 2022

* Facts om fisk og fiskekvoter

EU’s fiskeriministre er enedes om følgende fiskekvoter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i 2023 med særlig interesse for Danmark:

• Torsk i Nordsøen: 8.089 tons (+60 pct. i forhold til 2022, en del af EU-Storbritannien-Norge aftalen).
• Torsk i Skagerrak: 2.995 tons (+64 pct. i forhold til 2022, en del af EU-Storbritannien-Norge aftalen).
• Torsk i Kattegat: 97 tons til bifangst (uændret i forhold til 2022, oprindeligt forslag var -48 pct.). Der er som i 2022 et tillæg til denne kvote på 30 pct., som er reserveret til fartøjer i Kattegat, der deltager i et projekt med kameramonitorering (maksimum 300 kg. per fartøj).
• Jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat: 8.501 tons (uændret i forhold til 2022, oprindeligt forslag var -16 pct.)
• Der er fundet en løsning for sild, der sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af vestlig Østersøsild, og som opretholder relativ stabilitet for så vidt angår fiskerimulighederne for Skagerrak/Kattegat.
• For makrel er der p.t. ikke fastsat en kvote til Danmark i norsk farvand for 2023. Kvoten på ca. 12.200 tons er således endnu ikke uddelt. For så vidt angår mængden for 2022 på 12.460 tons forpligtiger Rådet og Kommissionen hinanden til at undersøge mulighederne for at overføre mængden til 2023.
• For ål fastsættes der lukkeperioder for forskellige områder i EU. Det indebærer, at der for Østersøen og Skagerrak/Kattegat (ICES område 3) fastsættes en lukkeperiode på tre måneder fra 1. oktober til 31. december 2023 samt en yderligere lukkeperiode, der fastsættes af hver medlemsstat, på tre måneder fra 1. marts til 31. august 2023. Der er desuden fastlagt et generelt forbud mod rekreativt fiskeri efter ål.
• Der er endnu ikke indgået bilateral aftale mellem EU og Storbritannien og mellem EU og Norge for 2023, hvorfor der – for hovedparten – fastsættes foreløbige kvoter for første kvartal baseret på 25 pct. af kvoterne for 2022. For visse bestande tages der højde for, at der er et sæsonfiskeri i 1. kvartal. Før en aftale mellem EU og Norge er på plads, er der ikke adgang til fiskeri i norsk farvand.

14. december 2022

* Når døden flytter ind

Vi ser det hvert eneste år og har snart set det i årtier: Efter sommerens algeblomst kommer efterårets iltsvind.

Sommerens mange alger dør og synker til bunds, hvor de nedbrydes under forbrug af ilt. Jo flere næringsstoffer, der tilføres vandmiljøet fra land, primært fra landbruget, desto flere alger produceres der. Og jo flere alger, der produceres, desto større bliver iltsvindet. Til sidst bliver resultatet, at fisk og andet levende enten må fortrække – eller dø.

Fiskene kan ofte svømme væk og på den måde undgå kvælningsdøden. Og krabberne kan gå på land, hvis de reagerer tidligt nok. Det er værre med fastsiddende organismer som muslinger, børsteorm og andet, der jo ikke sådan lige kan flygte mod vand med et større iltindhold. De må blive og dø.

Hvert år, når de første efterårsstorme har blandet vandmasserne op og iltet vandet igen, bliver alarmen blæst af. Det gør Miljøstyrelsen, der nøje følger udviklingen. Alle ånder lettet op og tror, at nu er den hellige grav velforvaret. At alt er ved det gamle og godt igen. At vi nu kan ånde lettet op og igen tænke på noget andet og mere positivt end algeblomst, iltsvind og fiskedød.

Men det er desværre forkert. Det kan meget vel være, at vandet igen er iltet og kan huse liv større end bakterier. Men det højere liv vender ikke bare tilbage af den grund. Fiskene vender ikke tilbage, da der jo ikke er føde til dem. Hvad skulle de leve af?Krabberne har nøjagtig samme problem og holder sig derfor også væk. De mangler også fødeemner fra før iltsvindet.

Områder ramt af iltsvind skal således rekoloniseres eller genoplives fra de døde, når ilten igen er vendt tilbage. Og det er den meget ofte kun i nogle få måneder, indtil næste års iltsvind sætter ind – typisk de samme steder.

14. december 2022

* Iltsvind, der ikke forsvinder

Resultatet af ovenstående bliver summa summarum, at områder udsat for iltsvind ligger livløse hen i lang tid efter, at der atter er kommet ilt i vandet.

Det kan tage rigtig lang tid, førend fiskene atter rykker ind og indtager området. I værste fald flere år. Ofte har iltsvindene det jo med at ramme de samme sårbare områder med dybt og stillestående vand, år efter år.

Det er derfor en trist erkendelse, at områder med tiltsvind bare har det med at blive større og større, år for år. Til sidst er forholdene så ringe, at rekolonisering af områderne helt udebliver. Områderne ligger døde hen, blottet for højere liv og med en bund bestående af kulsort, ildelugtende og iltfrit slam.

Og så hjælper det absolut intet, når Miljøstyrelsen melder, at årets iltsvind er ovre. Fiskene mangler stadig deres levebetingelser og vil gøre det i lang tid fremover. Muslingerne kan klemme balderne sammen og lukke deres skaller i kortere tidsrum, så de kan overleve et iltsvind. Den mulighed har fiskene ikke.

Sådan er forholdene desværre allerede mange steder i Limfjorden. Dybder større end 3 meter – naturligvis afhængigt af strømforholdene – huser i dag ikke mange andre tegn på liv end muslingeskaller fra en tidligere tid, hvor der endnu var liv i fjorden. Eller muslinger, hvis der stadig er højere liv.

På samme måde skaber muslingeskrab de helt ideelle forudsætninger for tilsvarende iltsvind. Muslingeskrab fjerner nemlig også de bunddyr, der skulle have varetaget den naturlige nedbrydning af de døde alger. Når bunden gang på gang skrabes igennem efter muslinger, er der til sidst kun bakterier tilbage.

Imens fortsætter døde alger med at regne ned ovenfra – ned til en bund, hvor der ikke længere findes højere liv til at omsætte dem. Den proces overlades nu til bakterierne, som hurtigt returnerer næringssaltene til vandet igen. Så der hurtigere end ellers kan produceres endnu flere nye alger.

En ond cirkel er i gang. En dødsspiral, hvis vi forbliver i geometriens verden.

14. december 2022

* – Hvor kommer PFAS´en fra?

Bjarne Hansen skriver fra Thyborøn: 

Lad os tage et dyk ned i den juridiske og etiske ballade, der er omkring det PFAS-forurenede spildevand fra kemifabrikken Cheminova på Rønland.

Det er en kompliceret affære, og man bliver næsten flov over myndighedernes ansvarsfraskrivelse gennem flere årtier. Vi får brug for historien, da fortællingen først lige er begyndt, og fabrikschefen endnu ikke er færdig med at le.

Udpluk fra Weekendavisen (WA) uge 47 2022:

– PFAS har vi aldrig brugt i vores produkter, siger fabrikschef Jakob Kyllesbech.

Som i aldrig. Heller ikke da vi hed Cheminova.

WA: Hvorfor er det så målt i jeres spildevand?

– Det er så det gode spørgsmål, svarer Kyllesbech og tilføjer, at fabrikkens miljøtilladelse faktisk slet ikke stiller krav til PFAS-niveauerne i spildevandet. I princippet kan de lukke så meget ud, det skal være. Helt lovligt. Men det ønsker de naturligvis ikke.

Fabrikschefen smiler:

Jeg har lyst til at sige, at det kan tage op til et år at finde kilden, siger han.

Men det kan andre fagpersoner godt se det forkerte i. Xenia Trier, som er lektor i miljøkemi ved Københavns Universitet, forstår ikke, at det skal tage så lang tid:

– Det burde kunne gøres på nogle måneder, siger hun. – Når de har fluorstoffer i deres spildevand, må de jo bruge dem et eller andet sted.

Et bud kunne være i fyfanon, en insektdræber, som firmaet bekræfter, at det har produceret siden 1960erne. Det aktive stof i det produkt er malathion. Og forskere fra University of Texas har fundet PFAS i en række kommercielle produkter baseret på netop malathion.

– Vi er et etisk firma, der lever op til de krav, der stilles til os, svarer Fabrikschefen Jacob Kyllesbech. Hvad der skete engang, vil han ikke udtale sig om. Miljøchef Inge Margrethe Jensen ved hans side har arbejdet på fabrikken i 25 år. Måske hun vil?

– Det skal miljøchefen ikke, bryder Kyllesbech ind. 

– FMC er etiske, gentager han. – De gør meget, som ingen ser. De har 15 ansatte til at monitorere spildevand og fem årlige miljøtilsyn. Og de driver frivilligt 200 afværgeboringer.

Citat slut.

7. december 2022

---

* “Jeg kan godt forstå, fabrikschefen griner”

Bjarne Hansen skriver videre: 

Cheminova har drevet over 200 afværgeboringer siden først i 80’erne. Dette som en midlertidig afværgeforanstaltning, indtil fabrikken fik fjernet de over 70.000 tons stærkt toxisk affald fra Parathion produktionen i perioden 1962-1983.

Cheminova fik i 1981 og 1982 påbud om at fjerne det forurenende affald, men tidsfristen er blevet udskudt gang på gang.

I forbindelse med handlen mellem Forskningsfonden (den tidligere ejer af Cheminova) og FMC Corporation, som fandt sted i 2015, blev der fjernet 29.300 tons svovl i 2012 og 2013. Dette for at få sig vristet ud af påbuddet fra 1982, for ellers kunne handlen ikke gå igennem. De sidste 40.000 tons, som er den farlige og flydende del af affaldet, ligger stadig under de utætte svovldepoter – og den benægtede de alle eksistensen af.

I 2016 skulle Forskningsfonden/Auriga/Cheminova ud af dette påbud, som blev givet i 1982. Men hvordan kunne de det, når der stadig ligger 40.000 tons i sandet? Jo, nu skal I høre:

Som så mange gange før bliver Miljøstyrelsen, Region Midtjylland og Lemvig Kommune enige med Cheminova om, at man simpelthen skriver disse 40.000 tons flydende giftstoffer og affald ud af historien, og det startede man med sidst i 80’erne.

Fra den tid og frem  ”benægtede” man tilstedeværelsen af disse flydende giftstoffer – dem, man ellers har afværget på siden 1983. Havde det kun været det ufarlige svovl (29.300 tons), var der ingen grund til at afværge. Det var jo allerede fjernet og ligger i dag deponeret på Langøya i Oslofjorden.

Da Forskningsfonden nu skal ud af kemifabrikken Cheminova, skal de også ud af det påbud, de fik i 1982 omkring Svovldepoterne på Øst-Rønland. Men det problem fixer Regionsrådsformand Bent Hansen via Regional Udvikling med største lethed:

Regionen er nemlig den højeste myndighed (med hensyn til Jordforureningsloven) for den forurening, som ligger i sandet på Rønland. Og da alle tre instanser benægter tilstedeværelsen af de 40.000 tons destillationsremanens, som ligger i sandet, blev det en let sag for Regionen i 2016.

Medio februar havde jeg foretræde for Regional Udvikling for at forklare dem, at de efterlader en ikke uvæsentlig del af forureningen på Øst-Rønland. Men det var de ligeglade med. For selv om de ikke sagde det direkte, så vidste de det godt.

Den 28. februar 2016 blev det så på et Regionsrådsmøde slået fast, at Forskningsfonden/Cheminova skulle fritages for yderligere hæftelse for Svovldepoterne på Øst-Rønland. Så selv om alle 41 medlemmer godt vidste, at der var yderligere 40.000 tons gift i undergrunden, frikendte Regionsrådet Forskningsfonden.

Med hvilken begrundelse ved jeg ikke endnu ikke.

7. december 2022

* Aben og afsløringen

Her står vi så i dag med 40.000 tons giftig remanens/organik, uden nogen ejermand eller ansvarlige. Og dog. 

Nu er det ifølge Jordforureningsloven Region Midtjylland, der har ansvar for alt, som ligger i jorden på Rønland. Miljøstyrelsen har tilsynet med og ansvaret for, hvad der forgår over jorden. Endelig har Lemvig Kommune ansvaret for alle nye forurenende tiltag, der skal gives lov til. De er med andre ord alle blandet ind i denne spegede affære.

I 2018 kunne vi, sammen med Radio 24/syv og journalist Viktor Redder, afsløre, at der beviseligt lå 40.000 tons destillationsremanens tilbage i sandet på Øst-Rønland. Det indrømmede Miljøstyrelsen og Cheminova dengang for åben skærm og radio.

Men så var det jo heller ikke deres problem længere. Region Midtjylland havde jo i 2016 frikendt dem begge – Miljøstyrelsen og Cheminova – for ansvar, og derfor er ansvaret nu ifølge Jordforureningsloven Region Midtjyllands eget.

Det betyder så i dag, at det ikke længere er Forskningsfonden/Cheminova, som skal betale for oprydning på Øst-Rønland. Nu er det Staten, som skal betale. Og nu begynder derfor en indædt kamp om at få smidt ”den varme kartoffel” fra Miljøstyrelsen over på Regional Udviklings bord. De kan jo ikke længere benægte, at giften ikke eksisterer.

Ingen af myndighederne vil have ansvaret, men Region Midtjylland har ladet sig narre. Det håber jeg i hvert fald, at de har. For de var vel ikke dumme eller uvidende om, hvad der foregik i 2018.

I 2020 modtager Regional Udvikling så en mail fra Miljøstyrelsen. Den siger, at Miljøstyrelsen ikke længere vil have ansvaret. Nu vil Miljøstyrelsen af med ”aben”. Og så er kampen skudt i gang.

Husk på, at Region Midtjylland – som er højeste myndighed for Jordforureningsloven – jo har frikendt Cheminova/Auff i 2016, uagtet at de hermed selv stod med regningen.

Men da opgaven pt. ligger hos Miljøstyrelsen, forsøger de hermed at få ansvaret flyttet over til den rette ejer, nemlig Regionen. Men det kæmper Region Midtjylland voldsomt imod.

7. december 2022

* “Er der mon en voksen til stede?”

– Og hvor står vi så i 2022?

Med en kemifabrik ved navn Cheminova, som i dag ejes af et amerikansk firma, der frivilligt kører afværgepumpningen på Øst-Rønland. De pumper i dag årligt op mod 300.000 m3 PFAS-forurenet grundvand op og ud i Vesterhavet. 

Det sker gennem det, de kalder et rensningsanlæg, men som nærmere er et ”fortyndingsanlæg”. Herefter ledes det ud i Vesterhavet til yderligere og endelig fortynding. 

Udsivningen fra Øst-Rønland til Limfjorden er massiv: Det udsivende grundvand skal fortyndes op til 10.000 gange i fjordvand, førend det overholder VandKvalitetsKravene (VKK).

Konklusion: Vi står i dag med 40.000 tons stærkt toxtisk affald/remanens fra Cheminovas tidligere produktion af Parathion i perioden 1960-1980. Uden nogen ejer og eller ansvarshaver.

Miljøstyrelsen vil ikke have det, og Region Midtjylland nægter stadig at tage ansvar, som Jordforureningsloven ellers påbyder dem. Cheminova FMC benægter enhvert ansvar, men kan godt se det komiske i både Regionens og Miljøstyrelsens adfærd.

Men som fabrikschefen siger: Vi pumper fortsat det PFAS-forurenede spildevand ud i Vesterhavet. 300.000 m3 om året. Uagtet, at det spreder PFAS forureningen op og ned langs Vestkysten, hvor turister, badegæster, surfere og lokalbefolkning boltrer sig i det skummende havvand.

– Er der mon en voksen til stede?

Tak for din tålmodighed.

Bjarne Hansen

---

* PFAS-stikprøver

Der er tidligere fundet forhøjede koncentrationer af PFAS-stoffer i græs og overfladevand ved Harboøre og på Agger Tange, uden at man har fundet kilden. Samtidig har tidligere prøver vist, at PFAS kan opkoncentreres til høje koncentrationer i havskum.

På den baggrund er der opstået spørgsmål om, i hvilket omfang PFAS kan være transporteret via vestenvinden og havskum ind over land. At det fundne PFAS således skulle stamme fra havet og dermed kunne være ført hertil af Jyllandsstrømmen fra syd. Fra store tyske floder som Rhinen med udløb i Atlanterhavet.

Det var ønskedrømmen, at problemet skulle være internationalt – at de fundne PFAS-stoffer således var påført os uskyldige danskere udefra.

I november gik en stikprøveundersøgelse i gang for PFAS-forurening på en række af statens naturområder. Stikprøverne skal være med til at give et overblik over mulig forekomst af PFAS i græs og vand på arealer tæt på havet.

Som forvalter af statslige naturområder arbejder Naturstyrelsen tæt sammen med Miljøstyrelsen og de øvrige relevante myndigheder samt regioner og kommuner i forhold til PFAS. Naturstyrelsen sætter nu i samarbejde med Miljøstyrelsen gang i stikprøveundersøgelse for en række PFAS-stoffer 60 steder på statens naturområder.

Der er tale om stikprøver i et bælte på én km fra havet langs Vestkysten fra Skagen til grænsen og langs den sjællandske vestkyst fra Rørvig til Skælskør. Tidligere prøver har indikeret, at PFAS generelt findes i et højere koncentrationsniveau på vestvendte kyster end på østvendte kyster.

For at have noget at sammenligne med bliver der også taget stikprøver på arealer længere inde i landet op til 10 km fra kysten.

Spoiler alert: Vi ved i dag med ret stor sikkerhed, at PFAS stammer fra landjorden. Fra giftfabrikken Cheminova på Harboøre Tange.

Men meget mere herom senere.

7. december 2022

* Tuvalu ser skyen i øjnene

Den lille polynesiske østat Tuvalu var også i år med til COP27 klimatopmødet. Nu afholdt i Sharm-el-Sheik, Egypten med økonomisk støtte fra – CocaCola…

Ved sidste års COP26 i skotske Glasgow havde Tuvalu valgt at streame direkte fra Stillehavet. Stående i vand til knæene adresserede Tuvalu’s udenrigsminister Simon Kofe det problem, der truer med at udslette den lille østat fra verdenskortet: Den globale opvarmning og det stigende hav, der snart vil opsluge de små øer i det store Stillehav.

Det forudsiges nu, at Jordens middeltemperatur vil stige så meget som 2,8 grader Celsius inden udgangen af dette århundrede. Og da vil vandstanden være steget så meget, at Tuvalu’s ni beboede øer ikke længere er iblandt os. I hvert fald ikke synlige oven vande.

Ved årets COP27 har Tuvalu været på banen igen. Udenrigsminister Simon Kofe havde siden sidst funderet videre over sin nations krise og fremtidsudsigter – oversvømmet og udslettet af de stigende temperaturer og et stigende hav. Hans konklusion er klar:

– Vi har ikke andre muligheder end at blive verdens førstte digitale nation. Vort land, vort hav og vor kultur er det vigtigste for os. Og for at beskytte det hele mod udryddelse, uanset hvad der måtte ske i den fysiske verden, flytter vi nu det hele op i skyen.

Dette i en trist erkendelse af, at der kun er otte år tilbage til at nå Paris-aftalens målsætning om en temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader Celsius. Hvilket vil kræve en yderligere 45% reduktion af den globale emission af klimagasser. Det løb er kørt og kører fortsat videre i den helt forkerte retning. 

– Måske vi alle skal booke en plads i skyen for at sikre os en fortsat fremtidig eksistens? Inden da må vi i så fald sikre os, at alle Cloud Computere bliver placeret skyhøjt – over det stedse ekspanderende hav…

28. november 2022

* Med præsidenten på Fjorden

Den 9. november fik Limfjorden celebert besøg fra Stenbroen. Det skete, da præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Gjerding med følge ankom til det smukke Mogenstrup ved Skive Fjord. Med Jeppe Aakjærs berømte kunstnerhjem Jenle liggende rundt om nærmeste pynt. Besøget havde været planlagt længe, men udskudt på grund af akut Corona hos præsidenten.

Denne gang var Maria Gjerding dog i fineste form. Hun ankom i elbil med følge af såvel egne folk som de lokale DN-bestyreksesmedlemmer, der havde taget initiativ til mødet og inviteret hende helt over til det mørke Jylland. Formålet var at vise hende, hvordan det i virkeligheden ser ud over, under og ved siden af et industrielt anlæg til opdræt af “miljømuslinger”. 

Mogenstrup var udvalgt, da det dels ligger beskyttet – dels huser landets ældste muslingeopdræt, det efterhånden berømte anlæg 112. Oprindeligt et stort linemuslingeanlæg, som i dag er delvis erstattet af en industriel Smartfarm med flere kilometer sorte plastrør flydende i overfladen.

Men ikke nok med, at hun fik anlægget at se fra oven og fra siden. Hun fik også mulighed for selv at tage en ildelugtende bundprøve fra området ved siden af anlægget. Anlæggets ejer, brødrene Wittrup, vil ikke tillade prøvetagning under selve anlægget.

Præsidenten var meget lidt begejstret for den bundprøve, hun fik med op – sort, slimet og ildelugtende som den var. Hun ønsker derfor, at der kommer fornyet fokus på problematikken omkring muslinger om miljø. 

28. november 2022

* Et problem i vækst

Den eksplosive vækst i muslingeopdrættet er ifølge Maria Gjerding en problematik, der ikke er blevet løst i den foregående regeringsperiode, hvor regeringen ellers lancerede sin storstilede havplan med knap 5.000 km2 udlagt til lokalt forurenende muslingeopdræt og bundødelæggende muslingeskrab. Et områden næsten på størrelse med Fyn og Lolland-Falster – tilsammen.

Et hav af nye ansøgninger om tilladelse til nye “kulturbanker” til dyrkning og efterfølgende skrab af muslinger udløste et pres flere DN og andre miljøorganisationer. Et pres, der fik fødevareminister Rasmus Prehn (S) til at indføre et stop for flere ansøgninger og lovning på nye regler for fremtiden.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er muslingebranchen i dag en ureguleret industri, der på rekordtid er vokset i omfang. Hvilket havplanens store tal taler deres tydelige sprog om. Maria Gjerding vil derfor opfordre en kommende ny minister til at skabe klare regler for, hvordan man vurderer et muslingeanlægs miljøpåvirkning – inden man giver tilladelsen. 

I dag står Fiskeristyrelsen helt uden den fornødne viden om miljøpåvirkningerne. Styrelsen har blot givet tilladelserne uden at kende noget som helst til konsekvenserne.

DN understreger, at muslingedyrkning ikke skal bruges som virkemiddel til at fjerne næringsstoffer fra landbruget – selv om Venstres Troels Lund Poulsen ellers gentagne gange har talt om “tryllemuslingerne”, der kan trylle landbrugets forurening pist væk. Op i den blå luft. Om de mange gode erfaringer, man ifølge ham har gjort med muslinger rundt omkring i Danmark.

Limfjordens Miljøråd har skriftligt spurgt Troels Lund Poulsen om, hvor det dog er, man har haft sådanne “gode erfaringer” med muslingeopdrættet. Men han har ikke svaret, og det er der en rigtig god grund til: 

Der findes nemlig ingen gode eksempler. Kun iltsvind, bundvendinger og varm luft i tomme skaller. Samt naturligvis et metertykt lag af sort slam under anlæggene. 

Slam som det, Maria Gjerding nu selv har haft fingrene i.

Så tusind tak til præsidenten for besøget.

Det er i den ellevte time.

28. november 2022

* Haller Å igen-igen

Vi har tidligere omtalt den lille Haller Å, som er et tilløb til Danmarks ubestridte havørredå nummer ét, Karup Å. DTU Aqua undersøgte sidste år fiskebestandene i en lang række danske åer. Nu er rapporten udkommet, og her følger i uddrag beskrivelsen af Haller Å:

“Hele den øvre del af Haller Å er stadig utilgængelig for vandrefisk grundet det stadigt eksisterende stemmeværk ved det nedlagte Vallerbæk Dambrug.

Syd for Ravnholt plantage (st. 42 og 43) har Silkeborg kommune kort efter den sidste undersøgelse restaureret vandløbet på en strækning med sten og gydegrus, og hvor der samtidig er lavet okker-reducerende tiltag. 

Faldforholdene er dog begrænsede, og meget af faldet bliver afviklet over gydebankerne, hvilket gjorde, at de mellemliggende strækninger på undersøgelsestidspunktet virkede stillestående.

Der blev ikke fundet ørred på nogle af stationerne.

På hele det resterende forløb langs med Sangildvej forbedres faldforholdene, og vandløbet får et flot slynget forløb med gode skjulemuligheder i den nogen steder meget dominerende bestand af vandranunkel. 

Bunden er overvejende sandet, og sandvandringen er relativ høj.”

28. november 2022

* Sangild Dambrug

Fortsat uddrag fra ovennævnte DTU Aqua rapport:

“Silkeborg Kommune har i 2019 skabt passage ved spærringen ved Sangild Dambrug igennem et 130 meter langt omløbsstryg. 

Når der bliver skabt passage ved den sidste spærring ved det nedlagte Vallerbæk Dambrug, er der brug for etablering af gydeområder alle steder, hvor det er muligt.

På stationen nedstrøms opstemningen ved Vallerbækvej (st. 48) er der siden den sidste undersøgelse lavet en række gydebanker, og KÅS har registreret 17 gydegravninger på strækningen i gydesæsonen forud for denne undersøgelse. 

Derfor kan det undre, at yngeltætheden næsten er halveret på denne station i forhold til den sidste undersøgelse. 

Bestanden er nu kun lige svarende til god økologisk tilstand i forhold til ørredindekset, men taget den meget gode biotop i betragtning er det stadig under det forventede.

Helt overordnet set har Haller Å et ganske stort og uudnyttet potentiale, og vandløbet vurderes at kunne blive yderst produktivt, hvis passageproblemerne bliver løst og der samtidig etableres flere egnede gydeområder de steder, hvor det er muligt.”

Citat slut. Leif Egholm Pedersen, som er den lokale ildsjæl ved Haller Å, slutter af med følgende fromme håb til Haller Å’s fremtid:

– Omkvædet er det samme, som det har været i mange år: Spærringen er altødelæggende for ørredbestanden. Hvornår bliver denne tingenes tilstand ændret?

28. november 2022

* – Eksploderer torskebestanden?

Det må den bestemt gøre. Tilbage i juli anbefalede International Council for the Exploration of the Sea (ICES) nemlig, at kvoten for torsk i Skagerak og Nordsøen kunne hæves med 44%. Meget syntes mange med faglig indsigt.

Nu har kloge politiske hoveder i EU imidlertid besluttet, at kvoten i stedet opjusteres med hele 63%. Næsten 20% mere end det af biologerne i ICES maksimalt anbefalede. På hvilket grundlag vides ikke. I hvert fald ikke noget videnskabeligt. 

Måske Brexit har været inde over. For det kan da umuligt have været fiskeriets lobbyister. Sponseret af stenrige kvotekonger i gigantiske fabriksskibe? Svaret blæser i vestenvinden, der lugter fælt af rådne fisk.

De nye tal svarer til en samlet kvote for torsk på 26.000 tons. Antager vi, at en gennemsnitlig torsk vejer 2,6 kg, drejer det sig om ikke færre end 10.000.000 torsk til middagsborde verden over. Ti millioner torsk, der på imponerende vis har formået at reproducere sig selv i Nordsøen og Skagerak. 

Intet under, at torsken i dag og med EU’s fiskeripolitik næsten er udryddet i Østersøen. Og i sin tid blev næsten udryddet på de store fiskebanker i Atlanterhavet ud for Newfoundland.

– Er Next Stop Nordsøen?

21. november 2022

* Verdensborger # 8.000.000.000

I sidste uge – helt præcis den 15. november – ankom verdensborger nummer 8.000.000.000 ifølge FN til vor lille Blå Planet. Otte milliarder mennesker er vi nu blevet til her på Jorden.

Da jeg selv kom til verden tilbage i 1956, var min far ikke begejstret. Nok ikke på grund af mig, håber jeg. Men på grund af Rusland, som netop det år havde indtaget Ungarn. Et af de vestligt orienterede østlande, som min far havde postale og filatelistiske forbindelser til.

Alligevel var 1956 på flere måder et godt år. Vi var nemlig kun tre milliarder mennesker her på Jorden. Mod nu otte. Og tilbage i 1956 skulle vi jo ikke alle have stedse større fladskærme og nye iPhones hvert eneste år. De fandtes helt enkelt ikke.

Det gør de i dag, hvor begge dele efterhånden findes på de fleste børneværelser. Hvor mange familier har to nye biler i garagen for at nå frem til to fuldtidsjobs med mange kørte kilometer hver dag. Og måske et sommerhus at slappe af i, hvis ellers tiden rækker.

Jeg er ikke hellig. Jeg er selv én af disse materielle storforbrugere, som er med til at skubbe klimaet og kloden helt ud over kanten. Jeg har rejst mere og længere end de fleste og bidraget stort til udslippet af kuldioxid. Til gengæld har jeg ingen børn.

Desværre hjælper det ikke meget, når jeg eller andre skruer ned for forbruget. Der må træffes anderledes tunge politiske beslutninger, hvis det virkelig skal batte noget. Det håber jeg så inderligt, at de forstår til COP27 i det egyptiske ørkensand. Og langt borte i det mørke Rusland. Men jeg tvivler ærlig talt.

I 1956 var det Ungarn, som russerne tog. I dag er det Ukraine, de prøver at tage. Men det går skidt rent militært, så for at redde blot en smule af æren smadrer russerne nu ukrainsk infrastruktur og dræber uskyldige civile. “The Bravery Of Being Out Of Range”, som Roger Waters synger.

Mens vi håbefuldt venter på, at den sidste psykopat snart dør bort, lytter jeg gerne til Pink Floyd’s udgave af en ukrainsk nationalhymne med sangeren Andriy Khlyvnyuk i spidsen: “Hey Hey Rise Up”.

Indtægter fra salget af dette nummer går ubeskåret til genopbygning af det sønderbombede Ukraine. 

Nummeret kan købes på iTunes.

21. november 2022

* Top-embedsfolk i skudlinjen

Ti top-embedsfolk blev kritiseret i Minkkommissionens rapport, som udkom i slutningen af juni. Og for efterhånden en del embedsmænd har sagen om aflivning af alle mink i Danmark fået konkrete konsekvenser. 

For nylig meddelte Rigspolitiet således, at to af deres embedsmænd havde fået advarsler. Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, har også fået en advarsel for sin rolle. En advarsel udløser dog ingen konsekvenser, men er mest af alt et minus i karakterbogen og på CV’et. En påtale for mangelfuld udøvelse af embede.

Rigspolitichef Thorkild Fogde og departementschefen i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, Henrik Studsgaard, kunne ikke nøjes med advarsler. De er begge blevet hjemsendt og dermed fritaget fra tjeneste.

Sidstnævnte mente ikke, at spørgsmålet om lovligheden af minkaflivningen var “top of mind” for ham, som han selv udtrykte det ved afhøringen. En udtalelse, som vakte en del undren, for hvad er så “top of mind” for en departementschef?

Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), udtrykte efterfølgende kritik af, at medierne i stigende grad går efter navngivne embedsmænd. Højtlønnede statsansatte, som i årevis har levet godt og skjult – og anonymt. Til trods for, at det i de seneste år i stigende grad har været dem, der styrede skibet – i regelen med ministeren som ansvarlig kransekagefigur.

Al ære og respekt for den afgående formands bekymring for embedsværket, hvis vigtigste rolle jo er at sikre overholdelse af gældende lovgivning. Ikke at unddrage sig  eget ansvar for embedsførelsen.

21. november 2022

* Eva Smith til Henrik Dam

Juristen Eva Smith kommenterede i Altinget på Henrik Dam Kristensens bekymring for embedsværket. Hun slog her fast, at embedsværkets fornemmeste opgave er at sikre, at gældende lovgivning bliver overholdt. Ikke at tækkes den til enhver tid siddende regering og dens ind imellem vel vidtløftige ministre. 

Eva Smith er professor emerita ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Hun skriver i Altinget, at man tidligere altid søgte de fagligt bedst kvalificerede til stillinger i ministerierne. Men at man nu i stedet og i stigende grad søger departementschefer, der kan agere politiske sparringspartnere for de pågældende ministre. 

Eva Smith konkluderer afslutningsvis, at ikke mindst Mette Frederiksens regering har været meget aktive inden for denne udvikling. Således har S-regeringen til dato (18. september 2022) udskiftet ikke færre end 11 ud af 20 departementschefer. Mere end halvdelen. Og ikke altid med tilstrækkeligt fagligt funderede erstatninger, kan vi efterfølgende se.

I de seneste år er det blevet kotyme, at embedsmænd agerer fremtrædende fortalere for fremherskende politikere og bidrager til disses private profiler på de sociale medier. At embedsværket ligefrem bruges til at promovere siddende politikere og deres kampagner, hvilket aldrig har været hensigten.

Sagen har senest haft udspring i et konkret tilfælde, hvor en sekretariatsleder er blevet blokeret på klima- og energiminister Dan Jørgensens private SoMe-profiler. Det blev der klaget over, og det har nu fået Folketingets ombudsmand på banen.

Han opfordrer ministerierne til at se nærmere på retningslinjerne for embedsværkets bistand til ministres sociale profiler.

21. november 2022

* Slut med Foie Gras

For udenforstående kan det næsten lyde lidt komisk, at King Charles 3 netop har bandlyst retten foie gras ved det engelske hof. Selvsamme Charles er jo kendt for at tale med sine økologiske planter. Men ved man ellers, hvordan den tidligere hofret bliver til, da forstår man straks det nye forbud.

“Foie gras” er fransk og betyder “fed lever”. En yderst rammende betegnelse, da den stammer fra tvangsfodring af ænder og gæs. Ifølge organisationen Dyrenes Beskyttelse foregår opfedningen på følgende bestialske vis:

“Selve tvangsfodringen foregår med en 20-30 cm lang plasticslange eller et rør, der presses ned i mavesækken gennem spiserøret på fuglen. Foderet skydes ned i maven på fuglen, og på denne måde tvinges den til at indtage langt mere føde, end den frivilligt ville æde.”

Man behøver ikke være dyreværnsmand eller -kvinde for at se det bestialske i denne form for tvangsfordring, der utroligt nok har været kendt og benyttet i mere mere end 2.000 år. Inspirationen kommer fra naturen selv, hvor overvintrende dyr og fugle overspiser før vinteren for at lægge ekstra sul på kroppen. Det overskydende fedt oplagres til senere brug i leveren.

Sydeuropa producerer i dag langt størsteparten af verdens foie gras, og med næsten 20.000 ton årligt indtager Frankrig en klar førsteplads. Som udgangspunkt har det ellers siden 2004 været forbudt at tvangsfodre dyr, men der blev dog givet dispensation til fortsætte denne form for organiseret dyremishandling i de lande, hvor man allerede havde en produktion af foie gras.

Man forstår og kan kun bifalde Kong Charles’ beslutning om at forbyde denne luksusret ved det engelske hof. Allerede som prins havde Charles forbudt foie gras i sin egen private husholdning. Nu er det så en kongelig beslutning.

Læs mere royalt stof i artiklen “Queen of England“.

21. november 2022

* Nyt grønt skæbnevalg

Så fik vi afholdt endnu et folketingsvalg i Danmark. Endnu et grønt skæbnevalg, viste det sig. Et valg, hvor hensynet til miljøet eller mangelen på samme satte sine spor i det nye Folketing og dets sammensætning.

Miljøet kom overraskende nok til at spille en langt mindre rolle end ved valget i 2019, hvor der for alvor blev ryddet op i medlemmer mod miljøet. Ikke mindst Liberal Alliance blev dengang reduceret til noget nær ingenting, og dets stifter måtte selv forlade både parti, ministerpost og Folketing. 

Det var Anders Samuelsen, som havde gjort en ekstraordinær indsats for at fremme forurenende fiskeopdræt. Blå Blok havde gjort fælles front mod miljøet og sågar fjernet Miljøministeriet fra Danmarkskortet. Trods ellers den kendsgerning, at Danmark i 1973 fik verdens første miljølov, og at vi lige siden havde haft et selvstændigt ministerium til varetagelsen af netop miljøets iteresser.

Det Miljøministerium fik Venstres formand og Danmarks statsminister Lars Løkke udskadeliggjort, da ministeriet blev lagt sammen med eller underlagt Fødevareministeriet og dermed landbruget. Nu var der ikke længere besværlige modstridende interesser mellem miljø og landbrug. Landbruget havde vundet stort og miljøet tabt totalt.

Men ikke nok med det. Venstres Lars Løkke gjorde samtidig Liberal Alliances Anders Samuelsen til udenrigsminister. Det parti, som sammen med Venstre var de varmeste fortalere for et udvidet forurenende fiskeopdræt med flere og større havbrug på partiprogrammet.

Støtten til flere storforurenende havbrug var stærk som aldrig før.

14. november 2022

* 60 millioner lukt i lommen

Støtten blev givet yderst elegant, da Anders Samuelsen som udenrigsminister næsten ubemærket kunne tildele WWF Verdensnaturfonden hele 60 millioner kroner til såkaldt “miljøfagligt arbejde” over 4 år. 60 millioner kroner. Det kunne Samuelsen gøre i kraft af, at han som udenrigsminister samtidig var øverste chef for hjælpeorganisationen DANIDA.

WWF Danmark trak sig siden ud af den kollektive protest mod flere forurenende havbrug i Danmark – som den eneste miljøorganisation i øvrigt. Måske som en stille tak for de 60 millioner. Samtidig fortsatte WWF blåstemplingen af opdrætsfisk fra forurenende havbrug – via den såkaldte “ASC” mærkningsordning, som WWF tidligere selv havde været med til at etablere.

Danske opdrætsfisk fik via ASC tildelt et såkaldt “blåt trafiklys”, som skulle fortælle danske forbrugere, at disse fisk er særligt gode at spise. Trods ellers den uomtvistelige kendsgerning, at de “blå” fisk producerer nøjagtig lige så megen skadelig forurening som alle andre opdrætsfisk opdrættet i åbne havbrug.

– Men hvad har det nu med det seneste grønne skæbnevalg at gøre? Jo, takket være den kinesiske app TikTok, fantasifulde videoproduktioner og danske tilskudskroner er det lykkedes Liberal Alliance at rejse sig af støvet og opnå et overraskende godt valg. 

LA’s nok mest engagerede fortaler for flere forurenende havbrug, Carsten Bach med gode relationer til det japansk-ejede Musholm Havbrug i Storebælt, er nu tilbage i Folketinget. Givet klar til kamp for flere fisk i flere havbrug og mere forurening. Han var ellers røget af tinge ved sidste katastrofevalg for LA.

Så der bliver nok at se til og kæmpe mod i de kommende fire år inden næste valg. Uanset hvilken blok statsminister Mette Frederiksen måtte vælge at lægge sit hoved på. Vi håber det bedste – på samme parlamentariske røde bagland som sidst. Det, der trods alt førte Danmark frem mod et bedre miljø end den foregående blå regering gjorde. 

Blandt andet via genindførelse af det Miljøministerium, som Lars Løkke ellers havde fjernet fra Danmarkskortet. Med en selvstændig miljøminister i spidsen.

Læs gerne mere om “Det Grønne Skæbnevalg” i artiklen her.

14. november 2022

* Kampen om Skjern Å

Også i Vestjylland kæmpes der om ressurserne. Her ikke retten til at forurene vandmiljøet, men om ejerskabet til den Skjernå, som formedelst 280 millioner skattekroner blev retableret efter Hedeselskabets regulering af åen i 1960’erne.

Det er den danske ejer af Bestseller, milliardæren Anders Holch Povlsen, der har kastet sin kærlighed på den store danske lakseå, som tilbage i 1854 leverede en rekordstor blanklaks på 26,5 kg. Dansk rekord til dato. 

Holch Poulsen er selv en aktiv laksefisker, som samtidig har engageret sig i naturbevarelse i såvel Danmark som Skotland. Sidstnævnte sted ejer han nu så megen jord, at selv den tidligere prins og nuværende konge Charles III kommer ind på en beskeden andenplads.

Efter i flere år at have investeret i det smukke skotske højland – med naturbevarelse for øje – er turen nu kommet til Danmark. Her har laksefiskeren og rigmanden fra Bestseller nu via Aktieselskabet af 10.8.2021 opkøbt flere ejendomme med jord ned til åen. Det drejer sig så vidt vides om tre ejendomme ved Skarrild og Sdr. Felding, der er blevet solgt for 28 millioner kroner.

Anders Holck Poulsen stammer selv fra egnen. Han fortæller til TV Midtvest, at han er født mellem Troldhede, hvor tilløbet Vorgod Å munder ud, og strækningen ved Borris, hvor de fleste og største laks altid fanges. Efterfølgende er han vokset op ved bredden af tilløbet Karstoft Å, hvor de sidste naturlige Skjernå-laks blev fundet og brugt til genskabelsen af en ny laksebestand. Holck Poulsen er således lokal som nogen.

Holck Poulsens drøm med opkøbet er at skabe et stort og sammenhængende naturområde i Vestjylland. En drøm, han har haft i adskillige år. Indtil videre har hans opkøb medført, at den lokale lystfiskerforening i Sdr. Felding mister 1,7 km af deres fiskevand. Vand, som fulgte med opkøbet af de tre ejendomme.

Men Anders Holck Poulsen vil ikke kun nyde godt af andres arbejde med fiskepleje og samfundets investering i en genslyngning af den å, som Hedeselskabet i sin tid rettede ud. Han vil også yde. Således vil han medvirke til at etablere gydebanker i åen og har allerede investeret i 20.000 stykker laks, som skal udsættes i åen.

De kan sikkert blive til mange flere.

14. november 2022

* For og imod opkøbet

Lokalt ses der med en vis skepsis på Holck Poulsens opkøb af jord langs Danmarks mest produktive laksevand. I Sdr. Felding er man naturligvis kede af at have mistet fiskevand, selv om man erkender, at fiskeretten jo følger med ejerskabet af jorden. Det har den alle dage gjort.

På lidt længere afstand og mindre lokalt hold – her ikke mindst Sjælland – har det længe været debatteret og kritiseret, at man i Vestjylland suverænt har profiteret på de 280 millioner skattekroner, som det kostede samfundet af genslynge Skjern Å efter Hedeselskabets mishandling af åen i 1960’erne. 

Og at man i Vestjylland lokalt har lukreret på mange millioner kroner fra den fælles fiskepleje. Midler fra det obligatoriske fisketegn, som er gået til ophjælning af den store laksebestand, der i dag findes i landets mest vandrige vandløb. På øerne har mange den følelse, at man har bidraget økonomisk til skabelsen af det fornemme laksefiskeri i Skjern Å – uden efterfølgende selv at kunne deltage i det. 

Bevares. Man kan skam købe fiskekort til store dele af åen. Men de bedste strækninger – med Borris som den suverænt mest kendte – er stadig forbeholdt lokale fiskere og foreninger, der ikke nødvendigvis har bidraget økonomisk til genskabelsen af laksefiskeriet. Men som blot har nydt godt af de store samfundsinvesteringer.

En tredje og mere positiv tilgang til Holck Poulsens nye opkøb er, at privat ejerskab typisk er den bedste og eneste reelle sikkerhed for, at der ikke vil ske fremtidige forringelser af eksisterende eller genskabte naturområder. 

Det kender vi herhjemmefra, hvor Aage V. Jensen fonden via private opkøb længe har været med til at sikre store naturområder i ikke mindst Vestjylland. Uden Aage V. Jensen havde det set rigtig skidt ud for den danske natur.

Vi kender det også fra England, hvor private opkøb på samme måde og gennem mange år har været stærkt medvirkende til at sikre beskyttelsen af værdifulde naturområder – mod skadelig privat udnyttelse. 

Det skal derfor blive spændende at følge udviklingen ved Danmarks vandrigeste å.

– Det ender godt, som Bjarne Hansen altid siger.

14. november 2022

* Hun og Hund Imellem

Af uransagelige årsager var dette afsnit forsvundet fra min nylige mindeartikel om Poul Thomsen. Her er det så:

“Jeg var med Poul og Hanne til flere arrangementer gennem årene. Vi var således inviteret med, da Randers Regnskov officielt blev indviet i 1996. Dengang boede jeg selv i Aarhus – idag er jeg flyttet til Randers. Dog ikke på grund af Regnskoven, der i modsætning til den ægte vare i Amazonas blot er vokset og vokset siden da.

En dag ringede Hanne og spurgte, om jeg havde lyst til at være med til optagelserne af “Hund og hund imellem”. “Den vov’ede hundequiz”, som DR selv havde døbt den. Poul stod for tilrettelæggelsen af programmet og havde sørget for billetter. Den Dynamiske Duo Monrad & Rislund ville sørge for underholdningen og Ghita Nørby ville være aftenens Hundeelsker.

Selve programmet husker jeg ikke så meget af. Det var god gedigen dansk familieunderholdning af den uforpligtende slags. Men jeg husker tydeligt Ghita Nørby, der som erklæret hundelsker kørte scenevant med klatten og styrede begivenhedernes gang med fast kvindehånd.

Efter forestillingen hev hun mig i mit halvlange skæg og sagde, at det ville klæde mig at blive barberet. Og jeg kunne gerne låne hendes kreditkort. Det var nemlig skarpt som et barberblad efter dagens shopping i downtown Aarhus!

Ghita Nørby har alle dage været en vild quinde med stort “Q”, og hun skuffede bestemt ikke den aften hos DR Provinsenheden.”

Læs gerne hele mindeartiklen om Poul “Dus med Dyrene” Thomsen her.

14. november 2022

* Heldig landmand på Listen

– Jeg tilgiver aldrig de Radikale for valg i utide!

Sådan skrev Enhedslistens Søren Egge Rasmussen på sin Twitter dagen efter valget, da det så sort ud for hans fortsatte medlemsskab af Folketinget. 

Han havde fået blot 264 personlige stemmer, og det rakte ikke til en fortsat plads på tinge. Faktisk var der hele fem andre kandidater fra Enhedslisten, som havde fået flere stemmer end Søren Egge.

Op af dagen viste det sig så ganske overraskende, at Søren Egge Rasmussen alligevel var den enlige heldige på partilisten, der kom i Folketinget. På Enhedslistens enlige mandat. En fejl i optællingen i Nordjylland gjorde nemlig, at et tillægsmandat til Enhedslisten flyttede fra Vestjylland til Sydjylland.

Også på dette område adskiller Enhedslisten sig nemlig fra Folketingets andre partier. Enhedslistens tildeler nemlig sine listestemmer i prioriteret rækkefølge til kandidaterne. Den kandidat, der står øverst på stemmesedlen, kommer først, når der skal tildeles mandater. Og den rækkefølge bestemmes på partiets årsmøde. Af partiet og ikke af vælgerne. 

Det blev Søren Egges store held. Med blot 264 personlige stemmer er Søren Egge Rasmussen således den kandidat, der opnåede valg med færrest personlige stemmer. Dobbelt heldigt, da Enhedslisten jo ved dette valg gik tilbage fra 13 til 9 mandater. Og da der jo var fem andre partimedlemmer, som havde fået flere stemmer end Søren Egge.

Søren Egge Rasmussen har ellers siddet i Folketinget siden 2015, men blev slet ikke valgt i 2019. Da partifællen Nikolaj Villumsen forlod Folketinget til fordel for en plads Europa-Parlamentet, rykkede Søren Egge Rasmussen ind som afløser på Christiansborg.

Han fik 1.453 personlige stemmer i 2019, hvor han var opstillet i Østjyllands Storkreds. Her og dengang engagerede han sig lokalt i kampen mod flere forurenende havbrug ud for Djurslands smukke kyster. Men med blot 264 personlige stemmer denne gang kan man roligt konkludere, at han ikke har profileret sig godt nok. En tilbagegang på mere end 80% er til at tage og føle på.

Søren Egge har ellers undervejs fået serveret flere gode bud på miljøområder, hvor han med fordel kunne profilere sig. Eksempelvis de lokalt forurenende muslingefarme, der sammen med kulturbanker og bundødelæggende muslingeskrab er tildelt næsten 5.000 km2 af det danske havområde.

Den problematik har Søren Egge desværre ikke taget op. Men måske det ville være en god idé at gøre i den kommende valgperiode. Med øgede muligheder for genvalg næste gang.

Ideen er i hvert fald givet videre.

7. november 2022

* Erhvervsfisker fanger tamlaks 

De norske havbrugere høster milliarder af kroner på forurene de norske fjorde med fiskelort og opdrætslaks i flydende netbure. Forureningen har et omfang, som kun de færreste kan forestille sig. Men fjordene er dybe, og døden på bunden interesserer ingen sig for. Den kan jo ikke ses.

Med regelmæssige mellemrum går der imidlertid hul på de flydende netbure, og store mængder genetisk inferiøre tamlaks slipper ud i frivandet. Mange er gydemodne og straks søger op i tilstødende elve. Her blander de sig med de sidste rester af vildlaks – med en uundgåelig genetisk udvanding af den vilde DNA.

Men intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. Det kan en norsk erhvervsfisker tale med om. På Vadheimsfjorden har han på blot tre dage tjent 40.000 NOK på at fiske efter undslupne tamlaks fra danske Aller Aquas havbrug. Det beretter norske iLaks.

Af anlæggets 40.000 voksne laks formodes op mod 20.000 gydemodne fisk at være flygtet gennem et hul i det omgivende net. Af dem er indtil videre kun 200 gået i erhvervsfiskerens garn. Men da hver genfanget tamlaks udløser 200 NOK i dusør, er det alligevel blevet til mindst 40.000 NOK på blot tre dage. Og der er fortsat masser af undslupne laks at fiske efter.

Det vides med sikkerhed, at de undslupne laks er sygdomsbærere. Det drejer sig om fiskesygdommen Pancreas disease, der kan smitte fra tamlaks til vildlaks, fra saltvand til ferskvand. Lige nu er man derfor i gang med at indfange tamlaks og undersøge omfanget af smittede fisk blandt de undslupne laks. 

Gydningen er nært forestående, og problemet er således akut. Sygdom fra undslupne tamlaks kan derfor være en alvorlig trussel mod allerede svækkede stammer af vildlaks.

– Skaden kan være uoprettelig, udtaler professor Arne Nylund fra Bergen Universitet.

7. november 2022

* Det nye Gyldne Guld

Energipriserne har nået nye rekordhøjder efter Ruslands invasion af Ukraine. Dansk Landbrug øjner nye muligheder for øget indtjening – i form af højere priser på biogas produceret med gylle som kilde. 

Der fokuseres nu på, at de priser, som svinebønderne kontraktligt har forpligtet sig til over for landets biogasanlæg, ikke afspejler dagens energipriser. Som alt andet i samfundet jo heller ikke gør. Gylleproducenterne ønsker derfor kontrakterne genforhandlet.

Et af argumenterne for en genforhandling er, at sammensætningen af den svinegylle, som leveres til biogasanlæggene, ikke længere er den samme som tidligere. Det understreger i hvert fald sammenslutningen Danmarks Biomasseleverandører, som er opstået efter en kraftig udbygning af landets biogasanlæg i de senestte år.

På overfladen ligner udviklingen en win-win situation for både landbrug og vandmiljø. De store svinefabrikker har nu ikke kun svinekød på positivlisten, der i dag også tæller gylle til fremstilling af biogas. 

På papiret vokser træerne derfor nu ind i himlen. Nu skal man ikke længere slås med problemet, at der jo ikke bliver flere eller større marker til spredning af de stigende mængder gylle fra en voksende produktion. Nu øger man bare fremstillingen af biogas.

Imidlertid har hele processen omkring produktion af biogas flere negative bivirkninger, som kun vil vokse med en stigende produktion af gylle og biogas. Fremstilling af biogas, som vi kender den i dag, er derfor ikke fremtiden. Det ved vi allerede fra udlandet:

Fakta: Biogas fremstilles af gylle og andet organisk materiale – eksempelvis døde dyr fra landbruget. Kulstoffet i disse produkter omdannes til methangas, der siden kobles på naturgasnettet, som el fra vindmøller kobles på elnettet. 

Det afgassede organiske restprodukt udlægges efterfølgende som ny gødning på markerne. Imidlertid mangler det helt kulstof, som er nøgleingrediensen i opbygning af ny humus i jorden. Den resulterende jord får derfor en dårligere struktur og ringere modstandskraft over for svampeangreb.

En anden negativ bieffekt er, at den iltfrie methanproduktion giver ideelle levebetingelser for giftige botulinum-bakterier – bedst kendt for livsfarlig pølseforgiftning. Kronisk botulisme har allerede medført dødsfald blandt malkekvæg samt en forringet mælkeydelse. 

7. november 2022

* Lynetteholmen truer fladfiskene

Trods status som marin dansk nationalpark. Trods en kraftig vandgennemstrømning fra Østersøen mod Kattegat. Og trods et mangeårigt trawlforbud og derfor en af Danmarks bedste torskebestanden, klager flere erhvervsfiskere på Øresund nu over dalende fangster og svigtende indtægter. 

Det er især fladfiskene, der har det skidt. Fladfiskene, som lider mest under den massive tilslamning af deres levesteder fra det pågående anlægsarbejde ved Lynetteholmen. Fladfiskene mister helt enkelt både levesteder og fødemuligheder, når en massiv sky af ofte giftigt slam lægger sig på bunden. Også fiskernes net belægges med fedtet slam.

TV2 Lorry har talt med flere af de implicerede fiskere, som kan blive nødt til at gå i land for at supplere deres svigtende indtægter fra fiskeriet. Nedgangen er til at tage og føle på:

 – For os er det en katastrofe. Jeg tror ikke, vi vil kunne leve af fiskeriet længere, siger Max Christensen, der har mistet næsten 50% af sin samlede indtægt. På grund af en 60-70% nedgang i rødspættefiskeriet efter anlægsstarten på Lynetteholmen.

– På denne tid af året plejer jeg at have fem gange så mange rødspætter. Nu kan jeg ikke engang fylde en kurv, udtaler Morten Krogh, der aldrig har set så få fisk som i år. Det er siden de startede med Lynetteholmen, at man kan se konsekvenserne, siger han.

– Der kan gå lang tid, førend slammet er væk, konkluderer leder af Øresundsakvariet, marinbiolog Jens Peder Jeppesen, afslutningsvis.

Problemet er det klassiske danske, at strømmen gennem sunde og bælter som Øresund jo ikke kun løber den ene vej. Den løber begge veje med vind og strøm. Det udledte slam vil føres frem og tilbage med strømmen flere gange og derfor blive i området i lang tid.

7. november 2022

* – Hvorfor blev det ikke stoppet i tide?

Man kan undre sig over, hvorfor det er gået så galt med Øresund og Lynetteholmen, som tilfældet allerede er. Hvorfor det ikke blev stoppet i tide.

Faktum er nemlig, at den daværende svenske miljøminister Per Bolund allerede i maj sidste år sendte en bekymret skrivelse til sin danske kollega, Lea Wermelin (S). Heri advarede han imod, at Danmark vedtog den pågældende anlægslov, som ville blive starten på Lynetteholmen.

Per Bolund anmodede i sin bekymringsskrivelse om, at Danmark ikke vedtog loven, førend projektets vidtrækkende påvirkninger af det marine miljø var klarlagt. Ifølge FN’s Espoo-konvention og EU’s egne direktiver er myndighederne i et land nemlig forpligtet til at høre alle andre lande, som kan blive påvirket af påtænkte projekter. Med mindre “en betydelig grænseoverskridende påvirkning kan udelukkes med sikkerhed.”

Og det kunne eller kan en sådan jo ikke her, hvilket den svenske miljøministers skrivelse af 6. maj 2021 jo klart vidnede om. Alligevel blev anlægsloven for Lynetteholmen vedtaget af et flertal i Folketinget den 4. juni 2021. Mindre end én måned efter modtagelsen af den svenske bekymringsskrivelse.

Den svenske bekymringsskrivelse er tilsyneladende blevet arkiveret lodret. Eller forsvandt i hvert fald i forvirringen omkring endnu et ministerskift.

Den svenske bekymring går helt enkelt på, at anlægsarbejdet ved Lynetteholmen vil reducere den livsnødvendige gennemstrømning  af vand til og fra Østersøen gennem Øresund. Fersk og iltfattigt vand går strømmen nordpå gennem Sundet, mens salt og iltrigt vand strømmer sydover fra Kattegat. Ind i Østersøen.

7. november 2022

* Skrivelse til EU-Kommissionen

Den danske ringeagt af vort svenske nabolands relevante bekymringer satte for alvor skub i etableringen af en protestkoalition. Vor hjemlige EU-parlamentariker Margrete Auken (SF) tog fat i sagen og rundsendte en opfordring til sine grønne EU-kolleger om at protestere til EU-Kommissionen. Den lød sådan:

---

“I skrivende stund er Danmark i gang med et anlægsprojekt, som med stor sandsynlighed vil påvirke vandgennemstrømningen til Østersøen og alvorligt skade dennes sarte marine økosystemer.

Østersølandene har en lang tradition for at samarbejde om at beskytte Østersøens skrøbelige havmiljø, og vi tror på, at vi med en samlet koordineret henvendelse kan gøre indtryk på den danske regering.”

---

Protestkoalitionen er nu ganske omfattende og tæller følgende 17 medlemmer og medunderskrivere fra hele Europa:

• Danmarks Naturfredningsforening
• Sveriges Naturfredningsforening
• Finlands Naturfredningsforening
• Tysklands Sportsfiskerforbund
• Sveriges Sportsfiskerforbund
• Danmarks Sportsfiskerforbund
• Dansk Ornitologisk Forening
• Dansk Jægerforbund
• Dansk Sejlunion
• Klimabevægelsen i Danmark
• Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm
• BUND Schleswig Holstein
• Green Foundation GAIA, Polen
• Lithuanian Fund for Nature
• Coalition Clean Baltic
• Greenpeace Skandinavien
• WWF Baltic Ecoregion Programme

Alligevel fortsætter anlægsarbejdet ved Lynetteholmen tilsyneladende uantastet. Den danske undervandsfotograf Jan Henningsen, som er født og opvokset i Greve Strand, fortæller, at dumpningen af giftigt havneslam fra Lynetteholmen i Køge Bugt stadig er i fuld gang.

Jan har flere gange været ude med sit kamera for at dokumentere såvel klapningen af havneslam som skaderne på vandmiljøet. Vi venter nu på en melding fra EU, der tilsyneladende er eneste instans, som kan stoppe dette vanvid.

7. november 2022

---

* Gudenåen: Klar melding fra Malte

“Jeg er helt enig. Jeg har siddet i miljøministeriet og sagt, at den rigtige løsning er at fjerne dæmning og sø. Jeg er enig i, at alle andre løsninger er noget rod. 

Tænk, at nogen vil lave en kunstig å ved siden af en kunstig sø. Bruge flere hundrede mio kr. på at lave en meget dårlig løsning, virker helt håbløst.”

Svar fra Malte Larsen (S) på spørgsmål om Gudenåen og Tange Sø fra Claus Pape, www.befri-gudenaaen.dk. Er du til en fritløbende Gudenå, kan du således roligt stemme på Malte. 

30. oktober 2022

Efterskrift: Malte Larsen fik med 5.542 personlige stemmer i Randers et rigtig godt valg og endnu en periode i Folketinget.

---

* Rasmus Prehn (S) om fremtidens landbrug

Det ser bedre ud, end det har gjort hidtil. I hvert fald hvad ordvalget angår. Her op til valget flyder der nemlig kloge ord fra fødevareministerens mund. En lille smagsprøve:

“Landbruget kommer til at fylde på en anden måde, end det har gjort før.”

Hermed mener fødevareminister Rasmus Prehn (S), at der fremover vil være færre dyr i danske stalde. Og at de intensivt opdyrkede marker – tiltænkt husdyrfoder – fremover ikke vil fylde så meget, som de gør i dag.

Det er i hvert fald, hvad Rasmus Prehn udtaler til Altinget i et større interview.  Som det efterhånden er mange bekendt, så disponerer dansk landbrug i dag over cirka 60% af det samlede danske land, som dyrkes intensivt. Et tal, der gør Danmark til det mest intensivt dyrkede land i hele Europa. Og et tal, der forklarer, hvorfor landbruget er hovedårsagen til dagens elendige vandmiljø.

På de 60% jord, som dyrkes i dag, produceres der 80% afgrøder til produktion af husdyrfoder. Fortrinsvis majs til svinefoder. Majs, som desværre hører til de afgrøder, der er dårligst til at holde på overskydende kvælstof, som derfor havner i vandmiljøet. Og majs så mandshøjt, at det helt sluger udsigten ud over landskabet. En visuel forurening af de værre.

Kun 20% af produktionen går til os selv – til menneskeføde. Heraf går en stor del til eksport. I form af forædlede mejeriprodukter, som jo kræver malkekøer, der igen kræver foder, som producerer methan, der igen øger drivhuseffekten og den globale opvarmning. Og så videre.

Det er skruen uden ende, og alene derfor bliver vi nødt til at reducere vort husdyrhold markant. Gerne reducere det til eget forbrug og til gengæld satse på kvalitet og dyrevelfærd frem for kvantitet, eksport og dyremishandling.

Ellers kommer vi aldrig videre.

28. oktober 2022

* Stiig Markager om Limfjorden

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet deltog for nylig i en Temalørdag om Limfjorden hos Biologisk Forening. 

Stiig Markager kunne her fortælle, at udledningen af kvælstof til Limfjorden skal reduceres med 4.500 tons om året. Fra de nuværende 12.000 tons til 7.500 tons. Ellers vil man ikke kunne leve op til kravene i EU’s Vandrammedirektiv, som Danmark tiltrådte tilbage i 2000. Og som vi har forpligtet os til at nå inden 2028.

Det er landbruget, som nu må levere. Mere end en tredjedel af den samlede tilførsel. Og mere end halvdelen af landbrugets egen nuværende udledning.

Landbruget er reelt den eneste skrue tilbage at dreje på, hvis udledningen fortsat skal nedsættes. Andre udledere har for længst reduceret deres bidrag til forureningen, der leder til algeblomst, iltsvind, bundvendkinger og fiskedød. Fænomener, som længe har været årligt tilbagevendende i den salte Limfjord, der er livløs i store områder. 

Et sommertogt fra Marinbiologisk Station ved Rønbjerg sidste år viste, at Limfjorden stort set er død på testede dybder større end 3 meter. Eneste tegn på højere liv i det sorte bundslam var de skaller, som havde huset levende muslinger engang for længe siden. I en svunden tid.

Sidste år blev regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget enige om en aftale for Grøn Omstilling af Landbruget. Som en meget væsentlig del af denne aftale skal op mod 100.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde snarest muligt tages ud af drift. Det svarer på landsplan til 1.000 km2 eller knap 32 gange 32 km. Mere er det ikke.

Aftalen er ganske omfattende og har vist sig at være svær at implementere. Til gengæld har den langtidseffekt. For tager man først lavbundsjord ud af drift, da giver det ikke bare gevinst det ene år, det indføres. Som tilfældet jo er med ændringer i dyrkningsformen. Men i samtlige de følgende år, hvor jorden jo stadig er ude af drift. Forhåbentlig i al evighed.

Stiig Markager blev for alvor landskendt, da han gik sejrrigt ud af en retssag, som interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug (BL) havde anlagt imod ham. BL følte sig krænket af professoren, som konkluderede, at Landbrugspakken som dikteret af BL havde betydet merforurening. Trods løfter om det modsatte.

28. oktober 2022

* For 10 millioner kroner “udtagningskonsulenter”

Den såkaldte Promilleafgiftsfond for Landbrug har netop udmøntet midler til et hold nye udtagningskonsulenter, der skal sætte skub i udtagningen af kulstofrige lavbundsjorde.

Sidste år blev regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget enige om en aftale for grøn omstilling af landbruget. Som en væsentlig del af denne aftale skal op mod 100.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder tages ud af drift. Disse områder må ikke længere drænes, dyrkes eller sprøjtes.

Udtagningen af denne jord er en kompleks opgave. For at hjælpe lodsejerne med arbejdet blev der i aftalen afsat 10 millioner kroner årligt til et nyt korps af specialister – de såkaldte “udtagningskonsulenter”. 
 
Udtagningskonsulenterne skal rådgive og hjælpe lodsejere, som ønsker at udtage deres lavbundsjorde. Konsulenterne skal levere den opsøgende dialog med lodsejerne. De skal ligeledes hjælpe til med at understøtte det lokale samarbejde, når konkrete udtagningsprojekter sættes i gang.
 
Midlerne for 2022 vil blive udmøntet gennem Promilleafgiftsfonden for Landbrug i løbet af dette efterår. Det er derfor snart muligt at søge om tilskud til projekter, der understøtter udtagningskonsulenternes arbejde. Opgavebeskrivelsen for de nye konsulenter kan ses, når Promilleafgiftsfonden snart offentliggør opslaget.

Det skal blive spændende at følge, hvilke konkrete projekter der kommer ud af de 10 millioner rådgivningskroner. Oven i udgifterne til selve udtagningen.

28. oktober 2022

* Natur og nationalparker

Det står som sagt rigtig skidt til med naturen i vort lille, intensivt dyrkede Danmark. Markerne overgødes, og overskuddet siver eller løber direkte ud i de tilstødende vandområder. Her resulterer det i algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød.

Vor socialdemokratiske regering har nu – hårdt presset af sine røde støttepartier – meldt ud, at vi skal have 15 af de såkaldte “naturnationalparker”. Dette som supplement til dagens nationalparker, der jo kun er det af navn – ikke af gavn. 

I dagens nationalparker kan der jo fortsat drives såvel landbrug som skovbrug og småindustri. Til skade for den lokale natur. Noget, man i udlandet naturligvis ikke må i en nationalpark. Da er det ikke længere en nationalpark i international forstand.

Alene derfor har vi været nødt til at etablere 15 naturnationalparker – så der i det mindste også bliver en smule natur tilbage til dyr og planter, når landmanden har været forbi med gyllespreder og giftsprøjte.

I tilgift til de 15 naturnationalparker har regeringen ligeledes lovet, at der skal etableres 75.000 hektar urørt skov. Det svarer til 750 km2 eller godt 27 gange 27 km. Mere er det desværre ikke.

Endelig har regeringen indført forbud mod at gødske og giftsprøjte de såkaldte paragraf 3-områder, som rummer beskyttet natur i henhold til Naturbeskyttelsesloven. 

Det drejer sig om lysåbne enge, heder, moser, overdrev, strandenge samt søer og vandløb. Skov er således ikke omfattet.

28. oktober 2022

* Poul “Dus med Dyrene” er død

Jeg så Poul første gang midt i 1970’erne. Det var på sorthvid TV, hvor han var iklædt langt mørkt hår, korte badebukser og en sølvblank sild fra Randers Fjord – i munden. Han dukkede op ved kanten af et svømmebassin og fortryllede straks alle DR-monopolets seere med sin drengede charme, dybe stemme og venlige smil.

Poul var reklamemand af uddannelse og vidste derfor bedre end de fleste, hvad der solgte. Den viden brugte han i vid udstrækning i sine artikler, bøger og TV-udsendelser. Der var aldrig et kedeligt øjeblik, når Poul og hans elskede hund Balder gik på skærmen. De to var i nogle år nærmest folkeeje, hvor vi alle gik rundt og sagde “Dæk, Balder”, når nogen eller noget skulle føje sig!

I 1973, hvor Poul var blevet redaktør af bladet “Sportsfiskeren”, blev jeg for første gang angrebet af alvorlig skrivekløe. Jeg havde gjort mig nogle tanker om roterende bladspinnere, og jeg havde fanget en del store mosegedder på netop denne type kunstagn. Disse tanker nedfældede jeg på nogle stykker håndskrevet papir og sendte dem med kongelig post fra Nordborg på Als til Albæk ved Randers.

Jeg havde egentlig ikke regnet med at høre mere til sagen, og så meget større var derfor overraskelsen, da der pludselig dumpede et brev ind gennem brevsprækken i Havnbjerg på Als. Det var fra Poul Thomsen, som gerne ville købe min artikel.

“Købe?” Jeg ville have investeret mine sidste lommepenge i at få artiklen publiceret. Og så ville Poul endda betale for den!

Han forlangte dog, at den håndskrevne artikel skulle maskinskrives først. Og det brugte jeg så hele den næste weekend på – på min faders lille hakkebræt af en rejseskrivemaskine. Det kostede en del rettelser med datidens slettelak…

Nu er Poul død, 84 år gammel. Læs meget mere fra et langt parløb med en aldeles unik person i denne artikel om Poul “Dus med Dyrene” Thomsen. Næsten et halvt århundrede varede det.

R.I.P. Poul Thomsen.

28. oktober 2022

* Svensk sejr over trawlerne

Den svenske regering meddelte tidligere på året, at Havs- och Vattenmyndigheten (HaV) forsøgsmæssigt skal flytte grænsen for trawlfiskeri i udvalgte områder langs den svenske østkyst.

Regeringen har mere præcist pålagt styrelsen at etablere afgrænsede forsøgsområder med tilhørende referenceområder langs den svenske østkyst – fra Kalmar i syd til Den Botniske Bugt i nord.  I disse områder løber et tidsbegrænset videnskabeligt projekt med nye foranstaltninger til fiskeriforvaltning frem til 2027.

Formålet med undersøgelsen er at afdække årsagerne til de seneste års negative udvikling af sild i kystområderne i Østersøen. Undersøgelsen skal ligeledes vurdere effekten på sildebestandene i forhold til biomasse, bestand og bestandsstruktur. Effekterne af en ny fiskeriforvaltning skal kunne skelnes fra andre faktorer såsom miljø og klima, prædation fra sæler og skarver samt konkurrence med andre fiskearter.

– En flytning af trawlgrænsen på forsøgsbasis vil give os bedre viden og betingelser for fortsat at tage de rigtige foranstaltninger og styrke fiskeriet i Østersøen, siger landdistriktsminister Anna-Caren Sätherberg til STV.

– Vi er meget glade for, at regeringen endelig har truffet beslutningen om at flytte trawlgrænsen langs Østersøkysten. Det er en stor sejr i en sag, vi har kæmpet for i mange år.  Selvom der er tale om en forsøgsordning, er det alligevel positivt, at det kan omfatte så stort et areal.  

For at beskytte sildebestandene i den sydlige Botniske Bugt ser Anna-Caren Sätherberg også et stort behov for, at dette suppleres med særlige regler for trawlfiskeriet uden for trawlgrænsen.

21. oktober 2022

* Virkningsløs fiskerikontrol

100 millioner skattekroner til ineffektiv fiskerikontrol. Det er, hvad den svenske Baltic Waters 2030-fond konkluderer i en debatartikel.

Heri oplyses, at de 100 millioner, som i dag bruges til svensk fiskerikontrol, i realiteten  er mange flere. Ikke mindst hvis man medregner udgiften til Kystvagten, som også medvirker til kontrollen.

Som et absurd eksempel nævner artiklen, at de såkaldte  “monstertrawlere” i dag er så store, at det er fysisk umuligt at inspicere dem. Lasterne er så store, at man ikke kan kontrollere hverken vægt eller artsindhold.

Det fremgår ligeledes af artiklen, at det ved dette industrifiskeri mere er reglen end undtagelsen, at fangster fejlrapporteres. Og at dette uundgåeligt vil have store negative konsekvenser for en fagligt funderet administration af fiskebestanden. 

Trods store summer brugt på kontrol med fiskeriet kan ingen i dag dokumentere, om det drives efter gældende  regler og love. Trods brug af de 100 millioner svenske skattekroner. Et gigantisk spild af penge, konkluderer Baltic Waters 2030-fonden i sin debatartikel.

– Hvordan mon det står til med Fiskerikontrollen i Danmark?

21. oktober 2022

* PFAS i Vestjylland

Hvis man har fulgt bare en smule med i forgangne sommers mediedækning, så vil man med sikkerhed have hørt om havskum på vand og land langs den jyske vestkyst. Havskum er desværre ikke længere noget, man drikker med glæde ved frokostbordet. Havskum er nu blevet noget, man helst undgår at bade i.

Det viser sig nemlig, at det bleggule havskum langs Vestkysten indeholder store mængder PFAS-stoffer – med PFOS som det nok mest kendte, da det er dokumenteret kræftfremkaldende. Det er så farligt, at man ikke kan sætte nogen tilladelig grænseværdi på dets farlighed. Og farligheden rækker langt videre end til bare kræft. Det forbindes også med en lang række andre sygdomme.

Det var forskere fra amerikanske Texas Tech University, der gennemførte en undersøgelse af ti almindeligt anvendte insecticider brugt til imprægnering af bomuld. Syv ud af ti af disse produkter indeholdt PFAS-stoffer. Seks ud af de samme ti desværre også det dokumenteret giftige PFOS.

Det er påvist, at PFAS kan optages af planter og herfra bringes videre til mennesker. Derfor vakte det berettiget opsigt, da man tidligere på året også fandt PFAS forskellige steder i Vestjylland – med Thyborøn og Harboøre Tange som et par af de ramte lokaliteter i Lemvig Kommune, der efterfølgende måtte advare mod at spise kød eller vildt fra disse områder.

Det burde imidlertid ikke komme som nogen overraskelse, da fabrikken Cheminova ved Rønland jo netop fremstiller sprøjtegifte og har gjort det i årtier. De tidligste forsøg på bortforklaringer – at PFAS skulle komme med storken nordfra eller forurenede havstrømme sydfra – klinger hult, når man har landets største og ældste giftproducent liggende lige dér, hvor de første og største PFAS-fund er gjort.

Måske man i Lemvig Kommune skulle feje for egen dør først og se at få fjernet de lækkende giftdepoter her. Pengene er der. Regionen vil blot hellere bruge dem på noget helt andet.

Og så ellers lade giften fortsat lække fra depoterne.

21. oktober 2022

* PFAS i sprøjtegifte

PFAS er på alles læber i disse dage. Og dette til trods for, at der intet nyt er i hverken det eller dem. PFAS er blot først kommet frem i søgelyset nu. Efter flere år i mørket.

Nye målemetoder har gjort det lettere end tidligere at identificere og spore disse industriprodukter, som er blevet kaldt “evighedsstoffer” på grund af deres uforgængelighed.

PFAS er stoffer, som desværre findes noget nær overalt omkring os – efter årtiers ukritisk brug af dem. Stoffer, som desværre ikke kun findes på lossepladser og brandslukningsarealer, som det ellers så ud til i begyndelsen. Der er således PFAS i såvel belægningen på din SlipLet stegepande som i dine åndbare Simms waders.

Og det er slet ikke ny viden. Den hæderkronede producent af udstyr og beklædning til Outdoor aktiviteter – svenske Fjällräven – er så vidt vides den eneste producent, som bevidst undgår GoreTex og lignende materialer til deres produkter. Fjällräven anbefaler i stedet sine trofaste kunder, at de løbende imprægnerer deres G-1000 jakker og bukser med voks, som gnides ind i stoffet.

Problemet bare vokser og vokser i takt med brugen af PFAS i diverse belægninger som Teflon og GoreTex med mange flere. Stofferne spredes fra disse produkter til stort set alt andet, de måtte komme i kontakt med. Senest har det så vist sig, at to tredjedele af ti undersøgte sprøjtegifte ikke blot indeholder PFAS, men sandsynligvis også er fremstillet med brug af dem.

Det fremgår af en ny amerikansk undersøgelse, som senest er refereret i den progressive engelske avis “The Guardian”. Du kan læse den fagfællebedømte originalartikel i det videnskabelige tidsskrift “ScienceDirect” på følgende adresse:

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S266691102200020X

21. oktober 2022

* Brev til Miljøstyrelsen

---

Til Miljøstyrelsen

att. kontorchef Vibeke Møller

Det er nu påvist, at der spredes PFAS-stoffer i mængder ud over landbrugsjorden gennem anvendelsen af pesticider, der ellers anses for ”sikre” at anvende jf. jeres godkendelsesprocedurer. Se ovennævnte artikel.

Til et journalistisk arbejde ville jeg være taknemmelig for at modtage underretning om, hvad MS gør/agter at gøre for at stoppe denne formentlig ganske omfattende forureningsaktivitet på ca. halvdelen af landets areal. Helt specifikt drejer det sig om flg. spørgsmål:

1. hvor udbredt er forureningen med PFAS-stoffer på landbrugsjord i Danmark
2. i hvilken udstrækning er der påvist PFAS-stoffer i dansk producerede grønsager/frugt og danskproduceret kød
3. i hvilket omfang er der konstateret skader på fritlevende vildt, fugle, pattedyr og insekter mv. fra pesticider med indhold af PFAS-stoffer
4. i hvilket omfang er der konstateret sundhedsskader på mennesker i Danmark efter eksponering for PFAS-stoffer og efter indtagelse af PFAS-forurenede fødevarer

Jeg ser frem til et hurtigt svar og genfremsender gerne denne anmodning som en regulær begæring om aktindsigt, hvis dette kan fremme besvarelsens tidshorisont.

Med venlig hilsen,

Kjeld Hansen

Redaktør på www.gylle.dk

---

* Skydepenge for skarv

For at reducere bestanden af ​​skarver, og derved redde truede gydefisk i lokalområdet, er Sveriges Organiserede Fiskeguider (SOF) begyndt at udbetale en præmie for hver en nedskudt skarv.

– Der har været en stor interesse. Folk har ringet fra hele landet, siger Peter Berggren, som er formand for SOF.

Skarven opfattes af mange som et stort problem i skærgården.  Fuglene samles i store kolonier og ødelægger hele øer i øgruppen.  En voksen skarv spiser mellem et halvt og et kilo fisk om dagen, hvilket påvirker tilgængeligheden af ​​fisk i havet.

– Skarven kan forekomme i stort antal, hvor fiskene har samlet sig, og kan stort set rydde et område. Hvis de tager alle gydemodne fisk om foråret, er der ingen fisk tilbage til at reproducere, siger Peter Berggren til STV.

SOF arbejder blandt meget andet med fiskepleje og har under dette arbejde oplevet, at mange fisk, som sættes ud, hurtigt bliver ædt af skarver.  Idéen blev derfor født om at bruge en del af budgettet til fiskepleje som dusør til dem, der skyder skarver:

 – Vi gav som udgangspunkt 20 kroner per skudt skarv. Men så tog flere private kontakt og ville donere penge. Nu får jægerne derfor 50 kroner per nedlagt fugl, fortæller Peter Berggren.

I Stockholms Amt må der skydes 1.900 skarver frem til den 31. marts 2023. Dette ifølge den kvote, som er fastsat af amtsstyrelsen.  Tidligere er kvoten ikke blevet opfyldt, fordi kun få jager.  Men i år er der allerede skudt 1.649 skarver – selvom der stadig er syv måneder tilbage af jagten.

 – Vi ønsker ikke at udrydde skarven, men at opnå en god forvaltning. Så vi tænkte, at dusørpenge ville være en god gulerod for jægerne til at komme i gang og jage, hvor der virkelig er brug for det.

– Måske en idé til efterfølgelse i skarvlandet Danmark, hvor Svend Auken (S) i sin tid stod bag den nuværende totalfredning af skarven?

14. oktober 2022

* Ophugningsstøtte til torskefiskere

Dansk fiskeri er hårdt presset – dels selvforskyldt via hårdhændet trawlfiskeri, dels på grund af et forringet vandmiljø.

Specielt hårdt presset er Østersøens torskefiskene, som næppe har torsk at fiske efter længere. Ministre fra såvel Rød som Blå Blok ventede helt enkelt for længe med at sætte ind med beskyttende foranstaltninger. Med det resultat, at bestanden af torsk blev fisket ned til et niveau, hvorfra den ikke længere kan redde sig selv.

Nu er der imidlertid afsat flere penge til den eksisterende ophugningsordning i Østersøen. Samt til undersøgelser af, hvordan bundslæbende redskaber påvirker havmiljøet. Som om vi ikke godt vidste det og har vidst det længe. Men penge til nye undersøgelser kan man jo altid bruge.

– Så gik der tid med det, som skrevet står i sangen.

Fiskeriminister Rasmus Prehn har sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, De Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet fundet 46 mio. kroner, som stammer fra Den Europæiske Hav og Fiskerifond (EHFF). Det fremgår af en pressemeddelelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Af disse 46 millioner kroner går godt halvdelen – 25 millioner kroner – til ophugningsstøtte, så nuværende torskefiskene kan komme af med deres urentable skibe. Oven i disse millioner til ophugning kommer nu yderligere 25 millioner kroner. Ordningen om ophugningsstøtte for Østersøen forventes åbnet 14. oktober i år.

Partierne er endvidere blevet enige om at tildele 16 mio. kroner til et konkret projekt i Jammerbugten, der undersøger konsekvenserne for havbunden ved brugen af bundslæbende redskaber – her særligt bomtrawl. Projektet skal sikre et “bæredygtigt og grønt fiskeri”, som det så smukt hedder, og midlerne kan søges af relevante forskningsinstitutioner.

Endelig går 5 millioner kroner til teknisk bistand af projekterne. Pengene er frigjorte EHFF-midler fra tidligere projekter, der af forskellige årsager ikke blev til noget. 

Der er ingen fisk tilbage, men tilskudsordningerne har det bedre end nogensinde.

Dem kan man fint leve af.

14. oktober 2022

---

Borgerforslag FT-12756:

* Stop opdræt, produktion og handel af pels

“Vi ønsker et forbud mod pelsdyravl såsom minkavl, kaninavl, chinchillaavl og anden pelsdyravl.

Ingen dyr fortjener at leve deres liv i bure og anden indespærring. De kan udvikle deprimerende adfærd såsom at være selvskadende og angribe hinanden. Specielt hvis det er rovdyr som f.eks. mink, er der større risiko for bidskader, hvilket har vist sig at være et stort problem ved minkavl.

I 2006 blev opdræt og import af hunde- og kattepels forbudt. I 2009 vurderede man, at ræveopdræt også skulle forbydes, da dyrenes behov ikke blev dækket. Der er ikke forskel på de dyr, som der er forbud mod nu, og så de nuværende dyr, som stadigvæk lider i bure.

Minkavl er snart også lovligt at have som erhverv igen, og det vil være dyremishandling som alle andre dyr i indespærring. I følgende lande rundt i verden har man forbudt eller iværksat udfasning af pelsdyravl, og det bør vi i Danmark følge efter:

• Storbritannien 2000
• Østrig 2005
• Makedonien 2014
• Slovenien 2016
• Kroatien 2018
• Belgien 2018
• Norge 2018
• Serbien 2019
• Slovakiet 2019
• Tjekkiet 2019
• Bosnien-Hercegovina 2020
• Holland 2021
• Malta 2022
• Irland 2022
• Italien 2022
• Frankrig 2022
• Estland 2022
• Letland 2022
• Luxembourg 2022
• Schweiz 2022
• Tyskland 2022

En del større modefirmaer af tøj og tilbehør har meldt ud, at de ikke længere vil bruge pels. Det drejer sig om Gucci, Armani, Versace, Chanel, Prada, Michael Kors med flere. 

Copenhagen Fashion Week har også meldt ud, at de ikke vil bruge pels længere.

* Bemærkninger til forslag FT-12756

Vi skal være et foregangsland for dyrerettigheder fremover, og pelsavl strider imod Dyrevelfærdsloven.

Udover det tilstrækkelige argument, at dyrene lider, så er der heller ikke brug for pels i Danmark hverken økonomisk eller for at holde varmen. Brugen af pels i tøjproduktionen er unødvendig, da der kan fåes mindre klimabelastende alternativer. 

Lovforslag til at forbyde pelsdyravl er ved at blive bestemt i følgende lande:

• Bulgarien 
• Litauen 
• Polen 
• Montenegro 
• Spanien 
• Ukraine

Der bliver ved at komme nye lande, som indfører forbud mod pelsdyravl, og når andre lande kan, så kan vi naturligvis også.

Produktionen af dyr på denne måde giver også større mulighed for eventuelle pandemier. Det er skadeligt for vores fælles folkesundhed. 

Desuden er det miljø- og klimabelastende for vores planet og for vores land, som I forvejen ikke har meget natur og biodiversitet tilbage. 

Vi har al grund til, at pelsdyravl skal forbydes, så vi kan være fælles om et bedre Danmark for dyrene, miljø, natur, biodiversitet, klima og folkesundheden.”

Citat slut.

---

* Støt borgerforslaget

Hvis du vil støtte lovforslag FT-12756 , så klik her:

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-12756

Opnås der 50.000 stillere, er Folketinget forpligtet til at tage forslaget op.

---

14. oktober 2022

* Randers Stenrev: Svar fra Kystdirektoratet

Så har vi igen været til møde med Randers Kommune på Laksetorvet. Årsagen var Kystdirektoratets dugfriske svar på vor ansøgning om anlæg af nye stenrev i Randers Fjord.

Svaret var positivt. Af den 9 sider lange tilladelse fremgår blandt meget andet følgende:

“Kystdirektoratet hermed giver tiladelse til etablering af fem stenrev samt udplantning af ålegræs på den kystnære side af de ansøgte stenrev i Randers Fjord.

Tilladelsen er gældende for den reviderede ansøgning modtaget den 12. september 2022 med ændring i placeringen af stenrev (rev D) således, at det rykkes ud af zonen til sejladskorridorer (S) – S24 i havplanen.”

Videre kan man læse:

“Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven.

Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingenslovens bilag 1 eller 2.”

Således er der nu givet grønt lys for at gå videre med den endelige realisering af projektet. Der er tilsagn om den første million kroner til projektet, som venligst er bevilget af Elrofonden og LAG Randers.

Nærmere følger, så snart projektet går i gang og de første sten udlægges :

https://www.facebook.com/groups/Randersstenrev

7. oktober 2022

---

* Slut med trawlfiskeri i Lillebælt