Aktuelt 3. kvartal 2020

* 13 millioner svin og 20.000 veganere

Antallet af svin i danske svinefarme har netop rundet 13 millioner – det højeste tal i flere år. Jo flere svin i staldene desto mere gylle på markerne og i vandet. Det er de sørgelige kendsgerninger.

Derfor er det dobbelt glædeligt, at Veganerpartiet netop har rundet de godt 20.000 underskrifter, som skal til for at kunne stille op til Folketinget ved næste valg.

Jeg skal gøre mit, for at de kommer ind – selv om jeg langt fra selv er veganer. Jeg ser bare slet ingen fornuftig grund til, at Danmark skal producere svin til hele verden, mens vi står tilbage med alle problemerne selv.

Det er derfor bydende nødvendigt med en politisk modvægt til den nuværende hjernedød på Christiansborg, hvor regeringen og med den et flertal af partier bare ikke kan få svin nok. Uanset konsekvenserne for klima og miljø og folkesundhed.

Senest har vi set, hvor galt det er gået på Danish Crowns slagteri i Ringsted, hvor Corona-virus jo stortrives blandt den importerede og tæt pakkede polske arbejdskraft.

– Måske den danske kødgigant snart bliver nødt til at skifte navn til “Danish Corona“?

Velkommen i hvert fald til Veganerpartiet, der med sikkerhed får min stemme ved næste valg – uden at det derfor udelukker en rød bøf på min egen tallerken ind imellem.

Jeg nøjes indtil videre med at reducere mit eget kødindtag – af hensyn til både klimaet og mine efterkommere.

7. august 2020

* Dansk plyndring i Estland

De vilde vikinger fra Danmark er genopstået og taget på nye plyndringstogter. Denne gang til Estland, hvor gamle skove fældes for at blive til nye træpiller til “grønne” danske kraftvarmeværker. Så vi kan kaldes os lige så grønne, som vi gerne vil være. 

Det virker bare ikke. Estiske forskere og fagfolk retter nu i et åbent brev en hård kritik af Danmark for at ødelægge skovene i deres land med de enorme mængder af træpiller, som importeres og brændes af for at skabe energi til danske husstande.

Danmark er et af de lande i verden, der pr. indbygger afbrænder mest træ for at få energi, og officielt er træbiomassen vores største grønne energikilde.

Biomasse er dog i årevis blevet kritiseret for reelt ikke at være CO2-neutralt, sådan som det ifølge FN-regler regnes for i Danmarks og andre landes klimaregnskaber.

Brevskriverne indleder med at bemærke, at “Danmark bryster sig af at være blandt verdens ledere på klimaområdet. Desværre har den danske regering valgt ikke at følge videnskaben i spørgsmålet om træbaseret biomasse,” skriver de.

– Pinligt, siger jeg. For både Danmark og Estland. Vores allesammens vilde naturvejleder, Morten DD Hansen, udtrykker sig mere direkte og bramfrit i et nyligt tweet:

“Estlands guddommelige natur ødelægges for at ende i danske kraftværker. Røvhuller! Simpelthen. I kan ikke være det bekendt. 😢

Læs mere om problematikken i artiklen “Biobrændsel“.

7. august 2020

* De mest dyrkede afgrøder i 2020

Kører man sig en tur gennem det danske landskab, vil man se, at markerne lige nu bugner af mange forskellige afgrøder. Mange af dem er snart klar til høst. 

Men hvad er det egentlig, der dyrkes mest af på de mange marker rundt omkring i landet? Det kan man læse om i Landbrugsstyrelsens årlige liste over, hvilke afgrøder landmændene har søgt om og fået tilskud til i 2020.

Kornsorten vårbyg indtager førstepladsen på Landbrugsstyrelsens årlige opgørelse. Listen afslører desuden, at seks ud af de ti mest dyrkede afgrøder i Danmark er korn. Ikke fodermajs, som man(ge) ellers efterhånden har fået indtryk af, når de kører sig en tur gennem sommerlandet.

I modsætning til sidste år er det i 2020 vårbyg, der indtager førstepladsen. Vårbyggen, der bruges til både til dyrefoder og menneskeøl, måtte sidste år afgive sin førerposition til vinterhveden. Men efter et vådt efterår og vinter har flere landmænd været nødt til først at så deres afgrøder i foråret, hvorfor vårbyg naturligt nok topper listen.

Det forgangne efterår og vinter med har været meget våd, hvorfor det har været svært for landmændene at så deres vinterafgrøder. De store mængder regn betød i flere tilfælde, at mange vinterafgrøder druknede ude på marker, der stod under vand. 

Derfor er arealet med vinterafgrøder i 2020 faldet med mere end 120.000 hektar. I stedet har landmændene satset på vårafgrøder, som er steget med mere end 100.000 hektar, fortæller teamleder Peter Byrial Dalsgaard fra Landbrugsstyrelsen til LandbrugsAvisen. 

Mange af afgrøderne på Top 10 listen går primært til dyrefoder, men nogle heldigvis også til produktion af fødevarer – eksempelvis brød og øl.

Kigger man længere ned i listen, kan man se, at ærter, gulerødder og løg er blandt de grøntsager, der dyrkes flest af i Danmark. Hvad frugt angår, topper æbler og jordbær.

I alt er der søgt om tilskud/grundbetaling til 2.570.376 hektar dansk landbrugsjord i 2020. 

Det svarer til godt 25.000 km2.

Eller 158 gange 158 km. 

7. august 2020

* Ministerbesøg på Tangeværket

“Inden længe kommer Miljøminister Lea Wermelin som bekendt på visit på Tangeværket, hvor hun vil blive bestormet af mennesker, der ønsker fortsat drift af Tangeværkets åle-massakrerende turbiner og bevarelse af det på ingen måde eksistensberettigede Vandmagasin “Tange Sø”. 

Der vil formodentlig blive plæderet for det korte omløbsstryg, på trods af den indlysende mangel på kvalitet som løsningsmodel.

Der vil formodentlig blive plæderet for det lange omløbsstryg, på trods af den forventelige langt ringere effekt end den forønskede vedr. både havørreder, laks og ål. 

Under forudsætning af fortsat drift af Tangeværkets åle-massakrerende turbiner, vil havørreder og laks Vedblive med at stå og banke deres fiskehoveder i smadder i deres fortvivlede “kamp” ved fiskespærringen umiddelbart efter Gudenåens vand har passeret turbinerne. 

Af samme grund vil der aldrig kunne opnås den ønskede effekt vedr. transport af havørreder, laks og ål via det lange omløbsstryg til de øvre dele af Gudenå-systemet.

Endvidere vil Tangeværkets turbiner vedblive med, at massakrere ca. 58% af de udryddelsestruede/rødlistemærkede ål, der svømmer fra de øvre dele af Gudenå-systemet mod Randers fjord og videre mod Sargassohavet med henblik på formering og reproduktion af ålebestanden.

Og de yderst værdifulde gydebanker, der gennem de seneste ca. 100 år har været dækket af sediment på bunden af Vandmagasinet “Tange Sø”, vil desværre fortsat ikke være tilgængelige.

Morale: Vælg den enkleste og den mest naturlige løsning. Foretag genetablering af Gudenåens vidunderligt Frit løbende vande.”

Finn Birch Eriksen

Indlæg til TV Midtvest

Ingen sømodstandere er inviteret med til mødet. Kun søtilhængere og Tangeværkets nye ejer,  energiselskabet Norlys.

Bjerringbro Sportsfiskerforening, som lejer fiskevand af Tangeværket, er inviteret med.

Langå Sportsfiskerforening er ikke.


* Sommerhilsen fra Bjarne Hansen, Høfde 42

– Er giften fra Rønland Øst nu på vej ud i Nissum Bredning?

– Er der en sammenhæng mellem silde- og østersdøden i Nissum Bredning og så Svovldepoterne?

Jeg er ikke i tvivl. Og da slet ikke med den fart, myndighederne er i gang med at ødelægge det bevismateriale, vi kommer med.

Det her er en sag, vi vil komme til at høre mere til i efteråret, så jeg vil i denne omgang ikke gå så dybt ind i den.

Forureningen har foregået i lang tid, men pludselig tog det fart, da man begyndte at rode i bunden. Et sammenfald af flere uheldige omstændigheder gjorde, at forureningen blev så synlig, som tilfældet var.

Man lader kort sagt giften fra Rønland opblande sig med det friske havvand, der to gange i døgnet kommer ind i Sælhundeholme løbet fra Vesterhavet. Genialt.

Det foregår nede i sandet, og aldrig én vil opdage det, hvis ikke lige man havde begyndt at rode rundt og flytte med sandet for derefter at dumpe det på en af de bedste fiskepladser i fjorden.


Resumé:

• Omkring 1. marts var Thyborøn Havn færdig med at dumpe sediment fra Sælhundeholme løbet forbi Cheminova i bypass området og Natura 2000 området. For at det ikke skal være løgn så direkte på den bedste østersfiskeplads i hele Nissum Bredning.

• Den 16. marts kommer de store sild til Nissum Bredning, og da findes der i tusindvis af døde sild på kysten på Thy-siden. De store sild er kommet til Limfjorden.

• Den 17. marts får jeg melding om, at de døde sild også er at finde på bunden af Nissum Bredning i det omtalte bypass område.

• Få dage efter får vi melding om, at brislingen (små sild) nu også er væk fra området.

• En tid senere maj/juni finder vi ud af at 80-90% af østersene i den samme omtalte område og bypass plads er døde. DTU Dansk Skaldyrscenter, som har kontrollen med området, lukker fuldstændig ned, og vi kan ikke få meldinger om årsagen.

– Hvad er det, der foregår i den vestlige del af Limfjord? Hvorfor er alle myndigheder kravlet i flyverskjul?

– Hvor er Lemvig Kommune og Thisted Kommune? Det er jo dem, som er berørt?

– Hvor er Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO) og ikke mindst Limfjordsrådet, bestående af alle Limfjordskommunerne.

– Hvor er DTU Aqua og DTU Skaldyrscenter? De var ellers vældig vakse til at ødelægge bevismaterialerne, som nu er væk.

– Hvor er Miljøstyrelsen og Miljøministeriet? Alle er de væk.

– Hvorfor er ingen myndighed interesseret i at få afklaret dette mysterium. Alt dør lige præcis i den Bermuda Trekant, som Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen udlagde til dumpningsplads for sediment fra Sælhundeholme løb forbi Cheminova. Det er måske her, hele forklaringen ligger?

– Hvorfor kan vi ikke få undersøgt de 600 meter, der er fra hvor Rønland-giften ligger og så ud til sejlrenden? Så vi kan få afkræftet, at det er Cheminovas gamle forurening, som nu er nået ud til sejlløbet, og som derefter er dumpet på limfjordsfiskernes bedste fiskepladser.


Det er måske en del af planen, at giften skal fortyndes ude i Limfjorden. Det gik bare lige lidt for stærkt denne gang.

Når jeg antyder, at det kan være giften fra Rønland, som nu er kommet ud i Limfjorden, ja, så lukker alt ned. Alle myndigheder graver sig ned eller sender svaret rundt i en karrusel. Det ser ret ynkeligt ud.

Der er for mig at se ingen tvivl om, at det er forurening fra Rønland/Svovldepoterne, som var årsag til dødsfaldene blandt både sild og østers. Det gør myndighederne alt, hvad de kan for at skjule, og begynder i stedet at snakke om alger og parasitter. Lad os få det undersøgt, så vi kan få det be- eller afkæftet.

Man lavede i 2017 en såkaldt “Flux” undersøgelse – en til formålet konstrueret undersøgelse, så man kunne bortforklare udslippet til Limfjorden.

Flux undersøgelsen blev lavet af Cheminova, Århus Universitet, Rambøll og Regionen. Den byggede på tal fra Cheminova og Århus Universitet, så læg ikke for meget i denne undersøgelse. Den er et stykke bestillingsarbejde.

Vi skal have undersøgt området mellem Rønland og Sælhundeholme løb – og det skal være helt ned i sandlaget, til vi når leret. Det er nemlig her, hele rensningen finder sted, og det skal gøres af et uvildigt firma, hvis et sådant findes.

Det arbejder vi videre på efter sommerferien.

Med venlig hilsen,

Bjarne Hansen

Høfde 42 / Cheminova


* Klimamærkede fødevarer

Den konservative klima- og miljøordfører Mette Abildgaard mener nu, at danske fødevarer skal klimamærkes. Det skal kunne ses, hvilket aftryk de forskellige produkter har sat på klimaet under deres produktion og forarbejdning. Det siger hun til TV2:

– Det er jo ikke nogen ny tanke. Tidligere er det blevet droppet, fordi det var for besværligt. Men det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi bare giver op, så vi må forsøge et vejledende system, som måske ikke er helt præcist, siger den konservative Mette Abildgaard.

Forslaget skal med til forhandlingerne om en klimaaftale inden for blandt andet landbrug efter sommerferien. Det skal blive spændende at følge den indædte kamp med landbruget, som dette med sikkerhed vil medføre. Dansk landbrug mener jo selv, at netop deres produktion er den mest klimavenlige – selv om mange mener det stik modsatte. .

Heriblandt Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet. Han udtaler således til Altinget, at “dansk landbrug er mindre CO2-effektivt end det gennemsnitlige europæiske landbrug.”

Han mener ligeledes, den meget omdiskuterede CO2-lækage fra netop landbruget ikke kan eller skal bruges til at friholde samme landbrug fra at iværksætte klimavenlige tiltage til nedsættelse af netop CO2.

Lars Gårn Hansen mener i stedet, at der er “en række sidegevinster ved regulering som eksempelvis reduceret udledning af kvælstof og ammoniak. Derfor vil de første mange klimatiltag i landbruget faktisk give samfundsøkonomisk overskud.” 

Hermed er grunden vist lagt til nærmest uoverstigelige diskussioner af den klimamærkning, som konservative Mette Abildgaard nu foreslår.

Som et lille kuriosum så stemte samme Abildgaard som god konservativ selv for den miljø- og klimaskadelige Landbrugspakke, som Eva Kjer Hansen i sin tid lancerede – som pennefører for Bæredygtigt Landbrug.

Politik er og bliver en pudsig størrelse, der hverken rimer på logik eller anstændighed. Kun på, hvad der tjener den enkelte politiker og hans eller hendes parti bedst muligt lige nu. I den indeværende valgperiode.

Ingen politiker magter jo som bekendt at se længere ud i fremtiden end til egen næsetip og næste valg. Og så skal resultatet jo blive noget skidt.

28. juli 2020

* – Dansk klimaselvmål i EU?

EU’s statsledere har netop indgået en aftale om EU’s kommende budget samt en gigantisk, økonomisk redningspakke, der skal samle stumperne op efter Corona-krisens første fase.

30 procent af investeringerne skal ganske vist gå til klimavenlige tiltag, men det er langt fra tilstrækkeligt. Selve definitionen på, hvad der gavner klimaet, er ligeledes alt for løs. Sådan har det samstemmende lydt fra de grønne organisationer. Deres klare konklusion er, at de største lande har reddet fortidens fossile kul og flyindustri i stedet for at fremme fremtidens sol og vind.

– Alle de bedste fremadrettede tiltag blev skåret ned eller skåret væk, siger Markus Trilling fra paraplyorganisationen Climate Action Network Europe til Dagbladet Politiken. Han mener, at EU-sparebanden, som vi i Danmark har været så stolte af at tilhøre, med den nye budgetaftale har scoret et gigantisk selvmål på klimaets vegne.

Der er således brug for helt nye boller på suppen i verdens redningspakker. Det dokumenterer databasen Energy Policy Tracker, som er oprettet af 14 miljøorganisationer sammen med forskere fra blandt andet USA og Sverige. 

En dugfrisk opgørelse fra databasen viser, at regeringerne i G20-landene – de største økonomier i verden – har postet næsten 1.000 milliarder genopretningskroner i industrier knyttet til fossile brændsler. Og kun godt halvdelen af det beløb, 580 milliarder kroner, er gået til grøn energi.

Et ganske forstemmende tal, der ikke tegner godt for klimaet. 

Opgørelsen fik da også direktør Christian Ibsen fra den grønne tænketank Concito til at advare om, at hvis verden fortsætter ned ad den klimaskadelige vej nu, så er der næppe nogen vej tilbage fra det globale drivhus.

28. juli 2020

* Den Knibske Komet

Vi har netop fået fint besøg af den hidtil næsten ukendte komet Neowise, opkaldt efter det rumteleskop, der opdagede den så sent som i dette forår. Da der går næsten 7.000 år, inden den næste gang viser sig på vor stjernehimmel, gælder det om at slå til nu, hvis man vil se den.

Men Neowise har været lidt knibsk og vanskelig at få i tale. Skydække, lyse nætter og måneskin er ikke den bedste cocktail for os stjernekiggere og kometjægere. Men så i den 16. juli faldt det hele endelig i hak. 

Månen var ved at gå i sort. Himlen var skyfri, som den ikke havde været det længe. Og de lyse nætter var blevet lidt mørkere. Nu var muligheden der. Nu skulle kometen spottes og forhåbentlig også foreviges. Læs hele historien her, og se de smukke fotos af den knibske komet: 

Af en Kometjægers Dagbog

28. juli 2020

* “Miljø-muslinger” til Mariager?

Vandmiljøet sejler herhjemme, Og der er kun nogle få år tilbage at løbe på, inden Vandramme-direktivets krav om “god økologisk tilstand” skal være opfyldt. Det har vi vidst længe – siden 2000 – men alligevel skulle Venstre og deres liberale venner lige have en lunende Landbrugspakke på plads med mulighed for endnu større overgødskning af land og vand. 

Det var både tåbeligt og ubegribeligt. Og nu aner vore politikere ikke, hvad de skal stille op med Landbrugspakkens mer-forurening. De er desperate og lette at lokke med smarte løsninger. Eksempelvis norske Smartfarms med milliarder af såkaldte “miljø-muslinger” til fjernelse af overskydende kvælstof. Hvis man altså tror på det.

Vi har ganske vist fået en miljøminister igen, men Miljøstyrelsen er splittet for alle vinde og kun en skygge af sit gamle jeg efter Esben Lunde Larsens (V) systematiske nedbrydning, opsplitning og udflytning af den gamle hæderkronede styrelse. Miljøstyrelsens ry er nu så dårligt, at de har måttet bekoste en charmeoffensiv, hvor de på nettet fremhæver sig selv og deres mange gode gerninger. 

Meget lidt betryggende er det imidlertid, at kommunerne nu selv skal udarbejde handleplaner for deres vandmiljø. Nu hører man så på vandrørene eller gylleslangerne, at landbruget omkring Mariager Fjord måske vil lade de såkaldte “miljø-muslinger” rydde op efter deres og Landbrugspakkens mer-forurening. 

Det kommer der ikke noget godt ud af – for vandmiljøet. Muslingefarme forurener nemlig massivt, hvor de ligger. Omkring ét ton næringsstoffer deponeres på bunden under farmene – som iltforbrugende forurening – for hvert ton næringsstoffer der fjernes med de høstede muslinger. De koncentrerer helt enkelt forureningen fra et stort vandområde på et lille areal under og omkring farmene.

Store muslingefarme kan samtidig have økologiske konsekvenser, vi slet ikke kender. Muslingerne er dygtige bio-ingeniører, der har vist sig at kunne vende hele økosystemer på hovedet. Når de er mange nok. Og det er de i store Smartfarms.

Derfor advarer svenske forskere  mod et intensivt muslingeopdræt som det, der nu lægges op til fra landbruget. Specielt da på steder, hvor vandmiljøet allerede balancerer på kanten af nye iltsvind. Som netop i Mariager Fjord, der jo afgik ved døden af iltsvind tilbage i 1997. For første gang. 

Læs meget mere herom i artiklen “Muslinger og Mænd” på http://ulnits.dk/biologi/muslinger-og-maend/ 

Datidens Nordjyllands Amt gjorde i 1997 op, at landbruget omkring fjorden bidrog med hele 77 procent af det tilladte kvælstof. Efterfølgende og uhyre. Meget bekvemt for landbruget blev amterne, som ellers sad inde med alle miljøtallene og miljøovervågningen, opløst og erstattet af – ingenting. 

Nu har danske muslingeforskere og -farmere så skarpt fokus på den mulige nye indtjening, som “miljø-muslingerne” kan indbringe. Og landbruget ser de lokalt forurenende muslingefarme som en mulighed for ikke selv at skulle reducere deres forurening inde fra land.

Det er rigtig smart, hvis projektet lykkes. Om miljøministeren hopper på den. Det tror og håber man og har derfor lagt billet ind på store “Smartfarms” af norsk oprindelse. Med Hedeselskabets datterselskab “Blå Biomasse” som villig operatør. Desværre er der ingen norsk Golfstrøm til at rydde op efter de forurenende muslinger i den lille og smalle danske Mariager Fjord…

Blå Biomasse har dog sagt til webmediet gylle.dk, at der ingen aktuelle planer er om forurenende muslingefarme på Mariager Fjord. Interessen er indtil videre fokuseret på Limfjorden, der ligeledes er hårdt belastet af de mange svinefabrikker i oplandet.

Læs hele den tragiske historie om fjorddøden her:

http://ulnits.dk/biologi/mariager-fjord-dod/

28. juli 2020

* Corona-pandemi og soya-dyrkning

– Hvad har de to ting nu med hinanden at gøre? Jo, faktisk ganske meget.

For mens mange af os er gået på en velfortjent ferie rundt omkring i det danske sommerland, hvor Corona-virussen ser ud til at være nogenlunde under kontrol med kun få nye smittetilfælde, forholder det sig ganske anderledes i hjertet af Brasilien. 

Da Corona-pandemien begyndte at sprede sig rundt om i verden, steg ødelæggelserne samtidig i Amazonas med en ekspansion i skovbrande og skovrydning – altsammen for at skabe mere og mere plads til bl.a. kvæg-, tømmer- og sojaproduktion.

Ifølge det brasilianske nationale institut for rumforskning (INPE) blev der registreret 2.248 brande i juni 2020. En stigning på 20 procent sammenlignet med juni 2019, og det højeste antal brande målt i juni de seneste 13 år. 

Simultant har skovrydningen taget yderligere fart, og i de seneste 11 år har der aldrig været ryddet så store områder af regnskoven som nu. Det fortæller den danske afdeling af miljøorganisationen Greenpeace.

Hertil er kun at føje, at den importerede soya fra Sydamerika går direkte til fremstilling af foder, så vi her i Danmark kan fortsætte vor forurening af egne vande med gylle fra millioner af svin og ekskrementer fra endnu flere havbrugsfisk. 

28. juli 2020

* Sony Xperia 1 Mark 2

Er du seriøst fotointeresseret, og er du på jagt efter en ny kameramobil, du kan tage med overalt, så er det nye flagskib fra japanske Sony måske en overvejelse værd.

Sony’s nye Xperia 1 Mk. 2 er netop det, den giver sig ud for: Den naturlige opfølger til sidste års Xperia 1. De har begge samme størrelse og form factor, og de har begge et system bestående af tre kameraer på 12 MP hver.

Endelig har de samm6.5-inch 4K OLED skærm med det langsmalle cinematiske 21:9 størrelsesforhold. Det er i tørre tal 1644 x 3840, hvilket giver en pixeltæthed på imponerende 643 pixel per tomme – ppi også kaldet. Til sammenligning har Samsungs seneste topmodel, Galaxy S20 Ultra, “sølle” 511 ppi…

De to 1’ere er ligeledes begge fremtidssikrede med indbygget 5G modem. Men her ender så til gengæld lighederne. Begge har de ganske vist tre kameraer, men det er ikke de samme tre. Og det er heller ikke den samme sensor, der registrerer lyset.

Læs anmeldelsen af Sony’s nye flagskib Xperia 1 her:

Sony Xperia 1 Mark II 5G

28. juli 2020

* Øresund ny maritim nationalpark

Efter den megen debat i medierne udskyder politikerne nu udledningen af urenset kloakvand til Øresund.

Øresund bør endda udnævnes til maritim nationalpark. Det mener i hvert fald et flertal af partier uden om regeringen, efter at der er kommet fokus på den “skjulte” eller i hvert fald upåagtede spildevandsforurening i Sundet.

Danmarks Naturfredningsforening og andre grønne organisationer har i årevis arbejdet for en reel beskyttelse af bl.a. Øresund. Derfor hilser Therese Nissen, biolog i Danmarks Naturfredningsforening, politikernes idé om en marin beskyttelse af Øresund, velkommen.

Hun understreger samtidig, at udnævnelsen af Øresund som nationalpark på ingen måde kan stå alene:

– En maritim nationalpark lyder fint, men det betyder ikke nødvendigvis noget. Derfor skal forslaget følges op af konkrete mål og initiativer, der har en reel og positiv effekt på Øresunds havnatur, siger Therese Nissen.

Hun nævner blandt andet, at man bør følge op med et forbud mod skadeligt bundtrawl i Kilen (indløbet til eller udløbet fra Øresund) samt råstofindvinding i Køge Bugt. Derudover bliver Sundet løbende forurenet af overløb med spildevand, når det regner meget. Det håber Therese Nissen også, at nationalparkdebatten kan sætte fokus på.

Øresunds havbund er, i forhold til andre havområder i Danmark, i en relativ sund tilstand, fordi bundtrawl i det meste af sundet har været forbudt siden 1932.

Men fiskeri med bundtrawl sker stadig i Kilen, som ligger i det nordlige Øresund. Det er en trussel mod bl.a. den sjældne rødlistede koral, søfjer.

14. juli 2020

* Mere end bare streger på et kort

Det er ikke længe siden, at Danmarks Naturfredningsforening med flere fik forhindret 290.000 kubikmeter urenset spildevand i at blive udledt til Øresund. Og her vil en maritim beskyttelse forhåbentlig kunne sætte fokus på at mindske udledningen i fremtiden.

– Men det er meget vigtigt, at beskyttelsen ikke bare er streger på et kort. At Øresund bliver nationalpark, ændrer ikke som sådan på udledningen af spildevand, men kan være en drivende kraft til at få sat skub i de tiltag der skal til for at begrænse overløb og udløb af spildevand, siger Therese Nissen.

I perioden 2014-2018 blev der således i alt udledt 35 milliarder liter urenset spildevand til Øresund.

I Danmark har vi udpeget i alt 19 procent af havet som beskyttet hav gennem bl.a. Natura 2000 og EU’s naturbeskyttelse.

Men reelt er det kun få procent, der reelt er beskyttet mod skadelige påvirkninger fra bl.a. fiskeri med bundslæbende redskaber. Det viser en kortlægning lavet af DN. At blive udnævnt som beskyttet hav betyder altså ikke nødvendigvis reel beskyttelse. På samme måde skrabes der regelmæssigt muslinger i sårbare Natura 2000-områder.

Forurening med næringsstoffer fra landbruget samt fiskeri med redskaber, der smadrer havbunden og ødelægger livsbetingelser for mange af havets dyr, er blandt de aktiviteter, der foregår i havområder, der ellers burde have fred.

Derfor mener Danmarks Naturfredningsforening, at 30 procent skal beskyttes mod bl.a. bundtrawl, fiskeopdræt og råstofindvinding. 10 procent heraf skal fredes helt og beskyttes mod stort set al erhvervsmæssig aktivitet.

– Havet er Danmarks ultimative vildmark – der findes næppe en natur, så dramatisk og magisk som havet. Vi skal passe meget bedre på den, hvis vi vil bevare den, siger Therese Nissen.

Ingen danske farvande har en god miljøtilstand. Ingen som i ikke ét eneste. Flere af vores fiskebestande er overfiskede. Syv af otte naturtyper i havet, som vi er forpligtet til at beskytte, er i stærk ugunstig tilstand. Danmarks Naturfredningsforening ønsker derfor:

– At gøre 30 procent af havet til beskyttede områder, hvor fiskeri med bundslæbende redskaber, fiskeopdræt, råstofvinding og flere andre aktiviteter er forbudt.- 

– At gøre 10 procent af havet til helt urørt hav, hvor kun forskning, badning og fritidssejlads tillades.

14. juli 2020

* Generationsforureningerne opprioriteres

Regeringen skal hurtigst muligt få fundet penge til at få ryddet op efter landets 10 største forureninger – de såkaldte generationsforureninger. Det har samtlige miljøordførere fra folketingets 10 partier for nylig besluttet på et møde i Folketingssalen.

Regionerne, der har ansvaret for at få ryddet op efter fortidens forureninger, mangler generelt penge til at løfte opgaven, og derfor har udsigten til at få ryddet op efter generationsforureningerne været dystre.

Derfor har især Venstre og SF gennem noget tid presset på for, at få regeringen til at afsætte en særskilt pose penge til generationsforureningerne. Og det er nu lykkes:

– Regionerne, der i dag har opgaven, har et budget på 440 millioner til at rydde op efter fortidens jordforureninger, men alene de 10 generationsforureninger koster 2,7 milliarder. Så er der ingen penge tilbage til at gøre noget ved de mange tusinde forurenede steder, der truer grundvandet, blandt andet i Region Sjælland. Der er tale om en enorm opgave, der ikke bliver mindre af, at vi venter, siger Venstres miljøordfører Jacob Jensen.

SF’s klima- og jordforureningsordfører (!)  Signe Munk kalder beslutningen for “en kæmpe sejr”.

– De store generationsforureninger har været en skandale i årtier. Nu har vi fået regeringen til at skrive sort på hvidt, at de skal arbejde for hurtigst muligt at finde pengene. Det vil vi holde dem op på til efterårets finanslovsforhandlinger, så pengene også kommer på bordet, siger hun i en pressemeddelelse.

Oprydningen efter de 10 generationsforureninger er en del af forståelsespapiret mellem regeringen og dens støttepartier. Men der er sket for lidt, mener SF’s klima- og jordforureningsordfører Signe Munk.

14. juli 2020


* De 10 generationsforureninger

Skuldelev, Frederikssund: 57-67 mio. kr.

Naverland, Albertslund: 175 mio. kr.

Lundtoftevej, Lyngby-Taarbæk: 70 mio. kr.

Collstropgrunden ved Esrum Sø, Hillerød: 200-250 mio. kr.

Høfde 42 ved Harboøre Tange: 250 mio. kr.

Cheminovas gamle fabriksgrund, Harboøre Tange: 250 mio. kr.

Cheminovas nuværende fabriksgrund, Rønland: 1,04 mia. kr.

Kærgård Plantage: 82 mio. kr.

Grindstedværket: 460 mio. kr.

Himmark Strand, Als: 127 mio. kr.

Kilde: Danske Regioner


* Grundvandet skal reddes

De 10 generationsforureninger udgør ligesom de over 30.000 øvrige forureninger rundt om i landet en risiko for enten grundvand, vandmiljøet eller naboernes sundhed. Men generationsforureningerne adskiller sig ved, at prisen for at undersøge og rydde op efter dem koster mindst 50 millioner kroner.

De mest presserende generationsforureninger ligger i Jylland – med Cheminova som den største og mest kendte, der alene vil koste mere end én milliard at rense op- mens der ligger fire i Region Hovedstaden.

Her koster oprydningen på Collstrupgrunden, der truer Esrum sø ved Hillerød, alene et op mod en kvart milliard kroner. De tre øvrige generationsforureninger i Skuldelev ved Frederikssund, Naverland i Albertslund og Lundtoftevej i Lyngby-Taarbæk koster mindre. Til gengæld truer de grundvandet.

Der er ingen generationsforureninger i Region Sjælland. Alligevel er dagens aftale positivt nyt for arbejdet med at få opsporet og eventuelt stoppet de op imod 750 pesticid-forureninger, der findes rundt omkring i Region Sjælland, mener Jacob Jensen (V).

– Når de regioner, de har generationsforureningerne, får penge fra en særskilt pulje til det, er det nærliggende, at de 440 millioner, regionerne får til jordforureningsopgaverne, blive omprioriteret og fordelt efter, hvordan forureningerne så fordeler sig, Det er positivt fra et sjællandsk perspektiv, siger Jacob Jensen.

Positivt er det også, at Venstres Jacob Jensen har skiftet en lønnet bestyrelsespost i det storforurenende Musholm Havbrug ud med en rolle som miljøforkæmper for Nationalpark Øresund. Det klæder ham at være kommet over på miljøets side. 

Miljøminister Lea Wermelin (S) har flere gange fastslået, at regeringen vil have kortlagt hvilke af generationsforureningerne og landets øvrige jordforureninger, der er værst, før man vil bruge flere penge på indsatsen. 

Men nu har Folketinget altså mistet tålmodigheden med miljøets minister. Nu skal der ske noget. Vi andre venter spændt på dette “noget”…

14. juli 2020

* Bayer rydder op

Den tyske kemigigant Bayer har nu taget hul på at løse det største problem, som fulgte med opkøbet af amerikanske Monsanto Co. – nemlig de tusindvis af søgsmål, der handler om kræft forårsaget af ukrudtsmidlet Roundup. Det skriver nyhedsmediet Bloomberg.

I sidste uge annoncerede Bayer således, at man havde indgået forlig for 10,9 milliarder dollars i sager om Roundup, samt for 820 millioner dollars om giftig kemisk forurening og 400 millioner dollars om skader fra Dicamba, som er en anden sprøjtegift meget lig RoundUp.

Det betyder efter Bayer’s eget udsagn, at man nu har afsluttet 95.000 ud af 125.000 retssager om RoundUp.

Sidste år var der en stor stigning i sager, og der kommer stadig flere, hvor tidligere brugere af RoundUp beskylder midlet for at have fremkaldt non-lymfom og andre kræftformer, skriver Bloomberg.

Udover RoundUp-forliget vil Bayer oprette en fond på 1,25 milliarder dollars, der skal dække fremtidige kræftkrav. Pengene skal også bruges til økonomisk bistand til kræftpatienter og til fortsat forskning i, om Roundup nu også er kræftfremkaldende…

Med denne aftale har Bayer købt sig aflad og sikret sig lov til at fortsætte salg af RoundUp i USA til brug i haver og gårde – uden skrevne sikkerhedsadvarsler på emballagen. Uden advarsler om risikoen for kræft.

Man må undre sig over sådanne kompromiser og den bevidste handel med menneskeliv.

14. juli 2020

* Ny bog om “Skjulte Penge”

Dagbladet Information har netop anmeldt en ny bog skrevet af de politiske journalister Chris Kjær Jessen fra Berlingske og Carl Emil Arnfred fra Jyllands-Posten. 

De to har gravet dybt for at finde ud af, hvordan man som virksomhed køber sig til politisk indflydelse – uden at blive registreret for det. 

I disse Corona-tider er det hyperaktuelt, at forfatterparret har sat fokus på Kopenhagen Fur, der netop repræsenterer den nu Corona-ramte minkavlerbranche. Og de meget tætte relationer til dansk landbrug generelt og Socialdemokratiet specielt. Et lille uddrag:

“Landbrugets flirt med Liberal Alliance vakte ifølge bogen så stor bekymring i Venstre-toppen, at de sammen med De Konservative og Dansk Folkeparti gik til valg på en række initiativer i en såkaldt 16-punktsplan. Landbruget skulle have lov til at bruge mere gødning, randzonerne skulle fjernes, og der skulle tillades flere dyreenheder per hektar jord.

16-punktsplanen hittede blandt landmændene, og Eva Kjer Hansen endte efter eget udsagn »med at have 42 store bannere med sit kontrafej hængende på halmballer hos omtrent 22 landmænd i Sønderjylland,” som det hedder i bogen.

Eva Kjer Hansen (V) lod sig endda diktere af intersseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, hvilket kostede hende ministerposten. De konservatives Rasmus Jarlov havde dog gennemskuet bedraget og fældede hende som minister. Senere gik de Konservative med i regerineng, og Jarlov selv fik en ministerpost. Siden hørte vi ikke mere fra ham.

Den bog glæder jeg mig meget til at læse. Og heldigvis koster den langt mindre end de 20.000 kroner, som diverse politikere løbende modtager fra danske producenter af kød, fisk og pels, når der skal føres valgkamp. Plus naturligvis nogle dyre udlandsrejser.

7. juli 2020

* – Er fisk nu så sundt, som de siger?

En kvinde på 70 kg har nået den maksimale værdi af miljøgifte, hun kan tolerere i løbet af en dag, efter bare et enkelt laksemåltid på 185 gram. Dette ifølge en nylig rapport fra EU’s fødevaresikkerhedsagentur EFSA. Ikke overraskende er det norske Sundhedsdirektorat ikke enig.

 – Vi synes, denne rapport er meget vigtig og udelukker ikke, at vi kan ændre diætrådgivningen. Men ikke før vi har opvejet risikoen mod de sundhedsmæssige fordele ved fisk, siger divisionsdirektør for Sundhedsdirektoratet, Linda Granlund til NRK. Hun møder dog modstand fra seniorforsker Merete Eggesbø ved Institut for Folkesundhed(FHI):

 – Det er vanskeligt at forestille sig en positiv sundhedseffekt, der kan udligne en mangel på mandlig fertilitet, ud over alle de andre negative sundhedseffekter, vi ser, svarer Eggesbø.

– Fødevaremyndighederne og folkesundhedsperspektivet er på kollisionskurs, når det gælder hvor mange nordmenn, der skal spise fedtet fisk. Jeg er bange for, at vi har indtaget for meget miljøgifte, allerede før det første ugentlige fiskemåltid spises, siger professor i miljøtoksikologi ved Institut for Biovidenskab, UiB, Anders Goksøyr til TV Sundhed.

Goksøyr er ikke fremmed for tanken om, at den norske fødevaresikkerhedsautoritet og VKM ikke ønsker at træde den kolossale norske akvakulturindustri over tæerne:

Der er helt klart et delikat dilemma, når laksen er genstand, og en ernæringsfysiolog, en diætist og en  toksikolog vil diskutere denne sag.  Som toksikolog er jeg virkelig bekymret for miljøgiftene og hvad de kan forårsage af vores sygdom, mens ernæringsfysiologerne er bekymrede for, at vi skal få nok af det, de synes er sunde, siger Goksøyr til TV Sundhed.

7. juli 2020

* EFSA’s nye sundhedsrapport

EFSA’s nye rapport sænker tolerancegrænsen for dioxiner, primært fordi deres undersøgelser viser, at drenge får markant lavere sædkvalitet senere i livet.  Dioxiner og dioxinlignende PCB er miljøgifte, der især findes i fede og olieholdige fisk.  

Disse miljøgifte har en lang nedbrydningstid, og det vil tage hundreder af år, før de forsvinder fra fødekæden, når de først er landet der. Stofferne kan også være kræftfremkaldende og svække immunsystemet. Undersøgelser viser nu også, at miljøgifte kan føre til et lavere antal nyfødte drenge sammenlignet med piger.

Merete Eggesbø ved Institut for Folkesundhed (FHI) henviser over for NRK til adskillige undersøgelser, der forbinder miljøgifter i fisk med adfærdsproblemer og fedme hos børn. Især er hun kritisk over for, at gravide, frugtbare og små børn får for mange miljøgifte med maden, hvis de følger dagens kostråd fra Sundhedsdirektoratet.  

Hun mener, at den nye undersøgelse nødvendigvis skal have konsekvenser for den givne diætrådgivning.  Selv et fiskemåltid om ugen vil overstige grænsen for miljøgifter. Især opfordrer hun til at også at advare om, at unge mænd skal passe på, hvilke mængder miljøgifte de indtager, indtil de selv har fået de børn, de ønsker.

Toksikolog Goksøyr deler Eggesviks synspunkter, men mener, at det hurtigt kan opfattes, som om al fisk er skadelig, hvis man kun læser overskrifter.

– Det nye kostråd bør derfor være, at man i stedet for rød fedtholdig fisk spiser mager hvid fisk, siger Goksøyr til NRK.

7. juli 2020

* – Spis hvid fisk! 

Sådan lyder nemlig den nye opfordring fra de norske kostforskere. 

På det seneste er man begyndt at diskutere, om de ofte fremhævede Omega-3 fedtsyrer nu er lige så vigtige som først tænkt og fundet i fede fisk som laks, sild og makrel.  

D-vitamin er vigtigt, ligesom jod-indholdet også er. Desuden dannes forskellige typer proteiner i hvide fisk, der er specielt værdifulde for mennesker.  

– Der er populationsundersøgelser, som tyder på, at indtag af hvidt kød fra torskefisk og fladfisk har en positiv effekt på diabetes type 2. Dette antyder, at vi bør spise mere hvid fisk uden at tænke for meget på Omega-3 i den sammenhæng.  Det kan muligvis tages som et kosttilskud, siger toksikolog Anders Goksøyr fra Institut for Biovidenskab til NRK.

Sundhedsdirektoratet har indtil videre valgt at henvise til ældre tal og fakta i sagen. Men vil dog overveje, om kostrådene bør ændres. Det vil i så fald ske lidt efter lidt.

Sikkert af hensyn til lakseopdrættet, der jo allerede har fundet en genial løsning på det norske folkesundhedsproblem:

Man eksporterer bare de giftige laks til folkerige lande som Indien og Kina…

7. juli 2020

* Nyt kontrolskib til Fiskeristyrelsen

Fiskeristyrelsen har nu afsluttet udbuddet om, hvilket værft der skal bygges styrelsens nye kontrolskib ”Ny Vestkysten”. Hvide Sande Shipyard Steel & Service løb af med sejren – tæt forfulgt af Karstensens Skibsværft i Skagen. 

Valget af Hvide Sande Shipyard er sket på baggrund af en grundig udbudsproces med forhandlinger med begge prækvalificerede værfter for at sikre, at værfternes tilbud blev bedst muligt tilpasset Fiskeristyrelsens behov. Der er i udvælgelsen lagt stor vægt på, at værftet kunne tilbyde miljø- og klimarigtige løsninger ift. bl.a. brændstofforbrug, isolering og materialevalg. 

Det nye skib skal erstatte styrelsens nuværende kontrolskib ”Vestkysten”, der fører kontrol med fiskeriet i Nordsøen og Skagerrak og hvert år også drager på togt i Nordatlanten. 

“Ny Vestkysten” bliver knap 64 meter langt og bygget til at opfylde de højeste standarder for såvel udledning af miljøskadelige stoffer (Tier III) som arbejdsmiljø og sikkerhed ombord. Desuden er skibet forberedt til at kunne håndtere fremtidens kontrolformer, herunder store droner, der kan betjenes fra skibet og muligheden for delvis eldrift.

Skibet skal stå færdigt i forsommeren 2022 og forventes taget i brug kort tid herefter. Prisen er 169,8 mio. kroner, der delvis finansieres af EU-midler fra Den Europæiske Hav- og Fiskeriudviklingsfond.

7. juli 2020