Aktuelt 3. kvartal 2012

* Ulovlige redskaber

NaturErhvervsstyrelsens kontrollører havde for nylig en usædvanlig givtig kontrol af ulovligt fiskeri i Kertinge. Rekordmange fisker nemlig ulovligt i dette farvand, og det er især den fredede og udryddelsestruede ål, det går ud over. I alt har kontrollørne fundet ikke mindre end 146 ulovlige redskaber – ruser og ålefælder. Kontrollør Robert Dølling var overrasket:

– Det er mange forhold på sådan et lille sted. Det værste er, at vi ved jo ikke, hvor lang tid det har stået på. Hvis det har stået på i årevis??? Så er det virkelig slemt, konstaterer Robert Dølling.

Fritidsfiskere må som bekendt kun fiske med seks redskaber, som de skal forsyne med deres nummer. Men kontrollen viste udbredt svindel, hvor uskyldige borgeres numre er blevet sat på redskaberne. John Rosendahl fra Kerteminde var således en af dem, der blev kaldt ned til Kertinge – blot for at opdage, at en anden fisker havde misbrugt hans nummer:

– Jeg ejer ikke ruser, kun garn, så jeg har det skidt med det svindel, fortæller John Rosendahl. 

Når man bruger andre fiskeres numre på ruser og ålefælder, så er det dokumentfalsk og dermed klart ulovligt. NaturErhvervsstyrelsen melder derfor sagerne til politiet, oplyser vicefiskeriinspektør Claus Wille.

30. september 2012
Steen Ulnits

* Alling Å atter på rette spor

Alling Å har fået genskabt sit oprindelige bugtede forløb og er flyttet tilbage midt i Alling Ådal, hvor den oprindeligt snoede sig. Torsdag eftermiddag den 27. september blev den sidste jord fjernet, så vandet kunne løbe igennem det genskabte åløb. Dermed er en milepæl nået i arbejdet på at skabe et nyt 525 hektar stort vådområde.

De fire kommuner Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs er alle involveret i projektet. Naturstyrelsen har arbejdet på projektet igennem en årrække. Men først efter at de fire involverede kommuner denne sommer gav den endelige tilladelse, er det gået stærkt med at få projektet realiseret. 

Næste store skridt er at få stoppet og fjernet en række dræn og pumper, så vandet igen kan sive ud fra åen for at genskabe det store vådområde. Derudover skal et areal ved åen omdannes til et attraktivt område med bålplads og shelters. Den sidste del af projektet arbejder en lokal arbejdsgruppe med. Det sker i samarbejde med Naturstyrelsen og de fire kommuner. 

30. september 2012
Steen Ulnits

* – En sag for EU-domstolen?

Det står ikke helt klart, hvorvidt det var i strid med EU-lovgivningen, da Danmark og Sverige besluttede at forbyde fiskeri i et område af Kattegat for at beskytte torskebestanden. Det er meldingen fra Østre Landsret, som har besluttet at udskyde domsafsigelsen i de tre første af fem ankesager om ulovligt fiskeri fra Gilleleje Havn. Sager, der som bekendt blev afsløret af Greenpeace i sommeren 2010. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Sagen udsættes til 1. december, og inden da skal anklagemyndigheden komme med yderligere oplysninger i sagen. Herefter tager landsretten stilling til, om sagen skal optages til dom, eller om der er behov for at få behandlet sagen hos EU-domstolen.

Advokat Morten Rosendahl, der er forsvarer for ni ud af de ti tiltalte fiskere, er glad for landsrettens beslutning. Han har hele vejen igennem slået på, at EU-lovgivningen blev tilsidesat, da Danmark og Sverige valgte at lukke området for fiskeri, og at sagerne derfor er rejst på et ugyldigt grundlag.

– Det, vi har argumenteret for, er, at den bekendtgørelse, der siger stop for fiskeriet, er lavet i aftale mellem Danmark og Sverige som en lokal dansk regel. Men da man gjorde det, gik man uden om EU. EU siger, at man kan godt lave regler for sit eget land, men ikke når man også har lavet en regel på svensk område, hvor tyskerne for eksempel godt må fiske. Og så skal det ind over EU, siger Morten Rosendahl, der henviser til et notat, som Danmarks Fiskeriforening fik udarbejdet i 2009. Her siger en EU-ekspert fra advokatfirmaet Kromann Reumert, at bekendtgørelsen er i strid med EU-loven.

– For forsvarets side er det en udmærket afgørelse. For nu skal det her spørgsmål afgøres af en ekspert. Jeg tror, det ender med en frifindelse, fordi den her bekendtgørelse er i strid med EU-loven, lyder fra Morten Rosendahl.

22. september 2012
Steen Ulnits

* – Lokal bekendtgørelse?

Anklagemyndigheden holder fast i, at lovgivningen i ovennævnte sager udelukkende gælder nationalt, da Sverige og Danmark har lavet hver deres lovgivning med samme ordlyd.

– Som jeg ser det, mangler der to oplysninger, for at retten kan træffe deres afgørelse. Retten vil gerne vide, om den bekendtgørelse på en eller anden måde involverer, at der er blevet lovgivet uden for dansk territorium. Men den er lavet som national lov, og svenskerne har lavet en enslydende lov. Så det er ikke EU-retlige principper, men almindelig lovgivning, der gælder. Og så skal jeg spørge nationalt, om den bekendtgørelse harmonerer med den EU-forordning, der er lagt til grund. Det finder jeg ud af, så retten kan træffe en afgørelse, siger sagens anklager, Helle Just Christensen, der ikke forventer, at bekendtgørelsen bliver sat til side.

– Man underkender ikke bare en bekendtgørelse. Jeg kan kun forestille mig, at man vil forelægge det for EU-domstolen, der har en gennemsnitlig sagsbehandling på 19-20 måneder. Så det vil betyde, at det vil tage tid, siger hun.

De øvrige to ankesager, der var berammet i landsretten i efteråret, samt de fem sager, der var på vej i byretten, er alle udsat indtil 1. december, hvor landsretten igen vil tage sagen op.

22. september 2012
Steen Ulnits

* Gårdsalg af illegale sprøjtegifte

En række bagmænd importerer og videresælger ulovlige sprøjtegifte – eksempelvis det kræftfremkaldende pesticid IPU, der har været forbudt i Danmark siden 1999. Det afslører en rundringning, som Politiken har lavet i samarbejdet med DR programmet “Bag Facaden”.

Politikens og DR’s rapportere ringede op til en række leverandører og udgav sig for at være interesserede i at købe ulovlige sprøjtegifte. Det viste sig, at flere af leverandørerne var villige til at sælge de forbudte sprøjtegifte. Ifølge SKAT, er problemet langt mere omfattende, end de to medier har fundet frem til:

“Det her er kun toppen af isbjerget. Vi har en klar fornemmelse af, at der er mange bagmænd derude. Det handler blot om at finde dem”, siger specialkonsulent Bettina Kaastrup fra Skats særlige indsatsenhed på området, til Politiken.

Mange landmænd er desværre langt større svin end de grise, de opdrætter.

22. september 2012
Steen Ulnits

* Rejsehold til rent grundvand

Hvis vi skal blive ved med at kunne drikke rent vand direkte fra hanen, kræver det, at der gøres en særlig indsats for miljøet omkring de boringer, som pumper vandet op af jorden. Derfor har miljøminister Ida Auken sendt et nyt rejsehold fra Naturstyrelsen ud i landet for at hjælpe kommunerne med at etablere beskyttelseszoner omkring vandboringer.

– Det er vigtigt for mig at være med til at sikre, at de kommende generationer også kan drikke vandet fra vandhanen. Derfor tager Naturstyrelsens nye rejsehold ud til kommunerne og rådgiver om, hvordan man bedst håndterer beskyttelseszoner ved drikkevandsboringer, siger Ida Auken.

Der er afsat 40 mio. kroner på finansloven til at støtte kommunernes arbejde med at udpege udsatte boringer – midler, som kan søges til tekniske vurderinger eller myndighedsarbejde. Det er arbejdet med de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder rundt om vandboringerne, som kommunerne kan få tilskud til. Et boringsnært beskyttelsesområde er oftest større end den eksisterende 25 meter zone omkring en vandboring, der gælder i dag.

– Det nye rejsehold giver kommunerne en oplagt mulighed for at få overblik over, hvor de bør gøre en ekstra indsats for grundvandet. Man er nødt til at være på forkant med noget så vigtigt som beskyttelsen af drikkevandet. Derfor er jeg også sikker på, at kommunerne vil tage godt imod dette nye tiltag, siger Ida Auken.

Rejseholdet er gratis at benytte og kan bestilles allerede nu. Tilskudsordningen administreres af Naturstyrelsen, og der gives løbende tilskud i 2012 og 2013.

15. september 2012
Steen Ulnits

* “Operation Rent Grundvand”

Miljøminister Ida Auken iværksætter nu “Operation Rent Grundvand”. Hun vil blandt andet revidere kortlægningen af en række områder, hvor undergrunden ikke beskytter grundvandet mod nitratforurening. Nitratforurening kommer fra den gødskning, som afgrøderne ikke får optaget, og som derfor skylles ned i grundvandet. 

Revisionen skal rette op på, at der rundt omkring i landet hidtil har været forskellig praksis for, hvornår en kommune skulle tage særlige skridt for at beskytte grundvandet. Den nye kortlægning skal bruges af kommunerne til at gennemføre de nødvendige restriktioner og indgreb for at beskytte fremtidens drikkevand.

I første omgang betyder miljøministerens strammere kurs, at yderligere 618 kvadratkilometer landarealer bliver udpeget som steder, hvor kommunerne skal passe særligt godt på grundvandet. Det er en forøgelse af det særligt beskyttede areal på omkring 60 procent.

– Vi skal passe mindst lige så godt på den næste generations drikkevand som vores eget. Jeg kan og vil ikke acceptere den slappe tilgang, som har hersket tidligere, hvor kommunerne ikke havde et sikkert grundlag for at passe på vandet. Det får de nu. Alle kommuner skal kunne sikre fremtidens drikkevand, siger Ida Auken.

15. september 2012
Steen Ulnits

* Kritik fra Rigsrevisionen

Miljøministeriets tidligere sikring af grundvandet er blevet kraftigt kritiseret af både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne. På baggrund af denne kritik påtog Ida Auken sig som ny miljøminister at vende hver en sten i denne sag, og det får nu blandt andet Naturstyrelsen til at stramme op på kortlægningen af særligt følsomme områder.

I “Operation Rent Grundvand” udpeger Naturstyrelsen steder, hvor den naturlige beskyttelse mod nitratforurening er så dårlig, at den lokale kommune skal gribe ind og gennemføre restriktioner over for lodsejere, så de ikke forurener drikkevandet med nitrat. Disse områder kaldes indsatsområder.

Siden amterne begyndte kortlægningen af drikkevandsmagasinerne i 1999, har der været rum for fortolkning af reglerne for, hvornår et område skulle være et indsatsområde. På den måde har der ikke alle steder været en præcis og tilstrækkelig beskyttelse af fremtidens drikkevandsressourcer. Det laves der om på nu.

I første omgang er Naturstyrelsen klar til at justere indsatsområder i 38 kommuner, hvor styrelsen har gennemført grundvandskortlægning, siden styrelsen overtog opgaven fra amterne i 2007. I løbet af sommeren vil Naturstyrelsen gennemgå amternes kortlægning, så fremtidens drikkevand kan beskyttes optimalt.

8. september 2012
Steen Ulnits

* Landsdækkende 24 timers konkurrence i UV jagt

De kan bare ikke styre sig, natjægerne i Nak Nemo. Efter at have holdt lav profil i længere tid, er de dræbende dykkerdrenge nu atter på barrikaderne. Denne gang med en 24 timers landsdækkende konkurrence, hvor det gælder om at skyde så mange fisk som muligt. Ikke mindst om natten og med brug af lys.

Den 15. – 16. september afholder Nak Nemo således en 24 timers UV jagt over hele landet. I sig selv lyder det måske ganske uskyldigt, men i virkeligheden er det endnu en devaluering af sportsligheden i UV jagten herhjemme. Det siger i hvert fald den tidligere formand for UV jagtsektionen i Dansk Sportsdykkerforbund, Peter Fischer Mikkelsen. Han uddyber:

“Faktum er, at langt hovedparten af de danske kystfisk er meget nemme at skyde om natten. Ørreden er som bekendt blottet for de forsvarsmekanismer, der beskytter den mod sæler og marsvin om dagen. Multen står tit og halvsover i tangen. Fladfiskene ligger oven på sandet, uden at gøre noget for at camouflere sig selv, som de gør om dagen. Ofte helt inde på meget lavt vand. De få torsk, der er tilbage i de danske farvande, har ligesom havørreden droslet meget ned på sine forsvarsmekanismer og flugtreflekser.

Alt i alt får man i løbet af de 24 timer, konkurrencen varer, rig mulighed for at skyde en række “sportsfisk”, der egentlig bare står og venter på at blive skudt. Eneste udfordring ligger i at vælge nogle steder i vore farvende, hvor man kan finde flest fiskearter. At kunne dykke er ikke nødvendigt. Det hele kan stort set nås fra overfladen”, slutter Peter Fischer Mikkelsen.

Og Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) sover desværre stadig i timen. Eller rettere: De vender det blinde øje til. Sagen er nemlig den meget enkle, at DSF sidder i Friluftsrådet sammen med Dansk Sportsdykkerforbund. Og her tildeler medlemmerne gavmildt hinanden af de Tips-millioner, som løbende triller ind. Det må nødvendigvis være årsagen til, at DSF officielt har blåstemplet UV jagten – også når den foregår med lys om natten.

Problemet er blot, at DSF med sine 25.000 fortrinsvis jyske medlemmer repræsenterer under 5% af alle danske lystfiskere. Dette ifølge seneste undersøgelse fra Fødevareministeriet. DSF bragte sågar en stort opsat og meget positiv artikel om netop UV jagt med harpun i sit obligatoriske medlemsblad “Sportsfiskeren”…

Læs også artiklen, der startede det hele.

9. september 2012
Steen Ulnits

* “Bondefangeri” – lille bog med stor indsigt

Ind imellem løber man ind i en lille bog, der gør stort indtryk. En sådan bog er miljøjournalist Kjeld Hansens nye bog “Bondefangeri”, der går i dybden med og viderebringer nye artige oplysninger om dansk landbrug.

“Artige” er nu nok ikke det rette ord. “Skræmmende” vil være mere passende. Selv for undertegnede, der ellers mener at vide ganske meget om dansk landbrug og dets svineri på miljøfronten, er det skræmmende nyheder af værste slags. Selv om bogen er lille af format og kun byder på 96 sider, så er den spækket med dybdeborende journalistik, hvor spillet bag kulisserne blotlægges for læseren. Hvor man får et interessant indblik i dansk landbrug og dets manipulation med facts og informationer. Hvor sandhed er en by i Rusland, som svinebønderne jo også investerer lystigt i. I Rusland er miljø nemlig – sjovt nok – også en by i Rusland…

Læs de skræmmende facts om, hvordan det er lykkedes dansk landbrug at skjule hvor, hvordan og i hvilket omfang resistente bakterier fra svineproduktionen har spredt sig til sygehuse og patienter landet over. Med fatale følger. Eller hvordan man bedst muligt dyrker energipil på områder, der er taget ud af den normale landbrugsproduktion for at skåne vandmiljøet. En produktion, der er alt andet end skånsom eller økologisk. Og så videre. Hver eneste side i bogen rummer oplysninger, der må få det til at gyse i enhver med blot en smule til overs for dansk natur og det miljø, vi alle og vore efterkommere skal leve i.

Fakta: Kjeld Hansen er en prisbelønnet journalist, der har set det som sin livsopgave at forske kritisk i dansk landbrug og dets aktiviteter. Du kan købe hans nye bog “Bondefangeri” formedelst kr. 80,- på webadressen www.baeredygtighed.dk. Den er hver en krone værd – og skarpt skyts til den kommende tids uundgåelige kamp mod miljøsvinene i dansk landbrug.

9. september 2012
Steen Ulnits

* Randzonerne en realitet!

Det var en sorgens stund for dansk natur, da den tidligere borgerlige regering ophævede den braklægningsordning, som i flere år havde givet dansk natur det pusterum, den så desperat havde brug for. Om det så var nok så mikroskopisk.

Dansk landbrug var begejstret. Faldende kornlagre på verdensmarkedet betød stigende fødevarepriser, og under dække af at ville redde verdens sultende befolkning fra hungersnød og sultedød, hev dansk landbrug dybdeploven frem og gik i lag med indtil da braklagte områder. Naturen blødte og bløder stadig efter dette ondsindede anslag mod dansk natur og naturbevaring.

Dansk landbrug argumenterede sammen med den Venstre-ledede regering, at der jo slet ikke var tale om natur – blot marker, der midlertidigt var ude af drift. Men de braklagte områder var gennem årene blevet naturlige igen – med mange flere dyr og planter end tidligere. Fristeder for den natur, der nok er den hårdest trængte i hele verden – med verdens mest intensive landbrug og mere end to tredjedele af det danske land under plov.

I dag trådte så loven om de nye randzoner i kraft. Ti meter brede dyrkningsfrie zoner, hvor der hverken må sprøjtes eller gødes. På denne måde håber regeringen at kunne reducere udvaskningen af gødningsstoffer og miljøgifte til det trængte danske vandmiljø. Naturligvis til stor forargelse for det danske landbrug, som tror og mener, at dansk natur og miljø er en del af deres hævdvundne ejendomsret.

Læs artiklen om de nye randzoner. Her kan du se, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er. På denne måde kan du ved selvsyn kontrollere, om din lokale landmand nu også efterkommer den nye lov om randzoner.

1. september 2012
Steen Ulnits

* Flere nye artikler

Som du måske har bemærket, så opdateres denne sides søsterside www.steenulnits.dk regelmæssigt – om muligt hver uge for Aktuelt’s vedkommende. Med længere mellemrum lægges nye artikler op på de øvrige undersider. Her kommer fem nye artikler, du kan kaste dig over, hvis de har din interesse:

Hvis du har fulgt med i dagspressen i de seneste år, kan du ikke undgå at have hørt om den invasive sortmundede kutling. Det er en stor kutling, som er kommet hertil fra Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Som er slået godt an, og som ikke har tænkt sig at forlade os igen. Det er helt enkelt alt for nemt at være ny kutling i danske farvande. Læs artiklen om de skræmmende fremtidsudsigter efter “den sortmundede kutling” og dens ankomst til Danmark.

Når man læser annoncer for og anmeldelser af nye fiskestænger og her specielt til fluefiskeri, kan man ikke undgå at høre om forskellige kulfibertyper og deres modulus. Imidlertid ved næsten ingen noget om dette emne, så her er der frit slaw for alskens påstande. Det er der ikke længere, hvis du har læst artiklen “40 år med kulfiberen”. Så ved du, hvad der er facts, og hvad der ikke er. Jeg har været med fra starten og ved, hvad der gemmer sig bag tallene.

Søkort er blevet en uundværlig dels af småbådsfiskerens udrustning. De har længe siddet som små kassetter i kortplotteren, men nu er de også kommet til iPhones og iPads – med helt nye interaktive muligheder. Læs meget mere om moderne søkort i artiklen “Èt er Søkort at forstaa, andet Skib at føre”

Jeg har haft egne kajakker og fisket fra dem i snart ti år. Jeg har samlet lidt sammen på de gjorte erfaringer i artiklen “Ka’ jakker fiske?”, som vil være god læsning for alle, der påtænker en karriere som kajakfisker. Det er nemlig ikke idel lykke, det hele. 

Endelig ser det ikke så godt ud for salget af fluegrej, som det tidligere har gjort. De første konkurser er en realitet, og flere er givet på vej. Læs mere i artiklen “Svanesang for fluestang”.

– Rigtig god læselyst!

25. august 2012
Steen Ulnits

* Ny miljøpolitik forude

EU-formandskabet og Rio-topmødet er overstået. Nu skal danskerne opdage, at der er kommet en regering, som fører rød-grøn miljøpolitik, lyder det nu fra miljøminister Ida Auken (SF):

“Det skal blive tydeligt for danskerne, at en rød-grøn miljøpolitik er noget andet end en blå-sort borgerlig miljøpolitik,” siger Ida Auken til Altinget.dk undervejs på ministerens sommertur rundt til natur- og miljøprojekter i Jylland. Hun fortsætter: 

“Der er meget, der skal rettes op. På nogle områder er der behov for at tage naturens parti og ikke nødvendigvis styre efter enkeltpersoners interesser.”

Miljøministeren ønsker ikke at gå i detaljer med konkrete forslag, men henviser til, at regeringens lovkatalog, der fremlægges i begyndelsen af folketingsåret, blandt andet vil afspejle hendes planer.

“Vi skal virkelig have ændret helt grundlæggende dele af miljøpolitikken. Der skal ske et paradigmeskift på flere områder,” siger hun.

25. august 2012
Steen Ulnits

* Naturplan 1.0

Regeringens Natur- og Landbrugskommission arbejder nu på højtryk og skal efter planen afrapportere i begyndelsen af det nye år. Herefter skal Naturplan Danmark laves, men Ida Auken vil allerede nu i gang med forberedelserne.

“Vi kan lige så godt begynde at tegne skitserne til Naturplan Danmark, selv om kommissionen arbejder,” siger hun og pointerer, at arbejdet med naturplanen er blevet nemmere, efter at EU-landene i juni blev enige om, at landdistriktsmidlerne fremover også kan bruges til éngangserstatninger, når staten vil lave naturtiltag.

Efter regeringens opfattelse vil det gøre det mere attraktivt for landmænd at indgå aftaler og dermed nemmere for staten at lave langsigtede naturtiltag.

“Éngangserstatningerne er en stor dansk sejr, og det kommer til at spille en enorm rolle, når vi skal til at lave et danmarkskort med mere permanent natur,” siger Auken.

25. august 2012
Steen Ulnits

* Vandplaner 2.0

Et andet område, som Ida Auken vil tage fat på i efteråret, er 2. generation af vandplanerne. Kommunerne er i disse måneder ved at lave handleplaner for den første vandindsats, men Auken har allerede nu blikket rettet mod den senere indsats. 

Undervejs på sin sommertur var Auken med Naturstyrelsens miljøskib på Limfjorden, hvor hun målte sigtedybden i fjorden. Den er stadig langt fra det niveau, der skal til for at leve op til vandrammedirektivets krav. Miljøministeren er overbevist om, at der skal gøres en ekstra indsats, men processen skal være en anden.

“For mig er det vigtigt, at det bliver en anden proces, end det gjorde med Grøn Vækst, hvor den tidligere regering holdt kortene tæt til kroppen. De næste planer skal laves på en måde, hvor både landbruget, de grønne organisationer og resten af samfundet føler sig hørt,” siger hun og fortsætter:

“Det er klart, at konflikterne er så store, at de kan ikke løses uden politisk lederskab, men det er vigtigt, at folk føler sig hørt og kan komme med deres synspunkter i denne sag.”

25. august 2012
Steen Ulnits

* Biodiversiteten

Foråret stod i høj grad i det internationale samarbejdes tegn. Men også her til efteråret vil miljøministeren have fokus på udlandet.

I september drager Ida Auken således til Korea og Kina, hvor hun skal præsentere danske vandteknologier, der både kan hjælpe asiaterne og styrke den danske eksport. Tænk blot på den danske industrigigant Grundfos og deres enorme viden på netop dette område.

Måneden efter gælder det så biodiversitetstopmødet COP11 i Indien, hvor der skal følges op på den aftale, som blev indgået i Nagoya i Japan for to år siden.

“COP10 var på mange måder en stor succes. Det var første gang, at verdenssamfundet kunne samles igen på miljøområdet efter fadæsen i København, og man blev enige om flere ting. Nu skal vi levere indhold og blandt andet se på finansiering, så nu bliver det svært,” siger Ida Auken til Altinget.dk. Og det kan hun have så evigt ret i.

25. august 2012
Steen Ulnits

* Nej til fredning ved fjorden

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har foreslået, at 42 hektar kystlandskab ved Hadsund skal fredes for at skabe frit udsyn til fjorden. Men det har lokalpolitikerne i Mariagerfjord Kommune sagt nej til. Et enigt teknik- og miljøudvalg mente, at det ville have katastrofale konsekvenser for den fremtidige byudvikling i Hadsund, hvis området bliver fredet.

“Der skal være attraktive grunde for at trække nye beboere til vores kommune, og noget af byggeriet kan godt ligge i det pågældende område,” siger næstformand i udvalget, Svend Madsen fra Venstre, til P4 Nordjylland. Derudover mente politikerne, at udgifterne til beplantning og vedligeholdelse ville være større end de landskabelige gevinster.

Typisk, at dette afslag sker med en Venstre-politiker som frontfigur. Han repræsenterer jo det landbrug, som har gjort, at Mariager Fjord konstant ligger på randen af endnu en iltsvindskatastrofe. Læs til eksempel artiklen her.

16. august 2012
Steen Ulnits

* Danmark og Sverige rovfisker fredede ål

Det Internationale Havforskningsråd ICES har gennem flere år advokeret for et fuldt og totalt stop for yderligere ålefiskeri. Den europæiske ål er helt enkelt blevet en udryddelsestruet art. 

Men nej. Såvel Danmark som nabolandet Sverige har set og ser stadig stort på disse advarsler. Her fortsætter ålefiskeriet, omend i en lidt begrænset form. Alligevel landes der i Danmark omkring 450 tons truede ål hvert år, og det er skammeligt. 

Danmarks Naturfredningsforening melder nu ud, at dette fiskeri bør stoppes, så Danmark kan opfylde sin del af redningsplanen for ålen. 

Den svenske søsterorganisation, Naturskyddsforeningen, finder det pinligt, at de ål, som beskyttes i andre østersølande, blot bliver fanget, når de er nået frem til Danmark og Sverige. 

11 miljøorganisationer i 10 østersølande har derfor den 20. juni sendt en appel til henholdsvis den danske og svenske miljøminister om at stoppe dette rovfiskeri i Danmark og Sverige. 

99% af den oprindelige ålebestand skønnes i dag udryddet. Pinligt derfor, at vi danskere og svenskere bare fisker videre. Men stegt og røget ål, det skal vi bare have. Om det så skal blive de sidste…

16. august 2012
Steen Ulnits

* Nøglefisker nappet

Det er pinligt, men det er sandt: En af landets 35 såkaldte “nøglefiskere” er netop blevet taget med vadebukserne nede og redskaberne ude. 

DTU Aqua samarbejder landet over med 35 frivillige fritidsfiskere, som løbende afrapporterer deres fangster til DTU, der på denne måde får mange uvurderlige oplysninger om fiskearter og fiskebestande. 

Men ak. Desværre kan end ikke disse fritidsfiskere overholde de gældende regler. Det måtte Fiskerikontrollen sande, da de på en inspektionsrunde tog en af deres egne nøglefiskere i at røgte sine åleruser – to dage inde i fredningstiden…

Fiskerikontrollen overdrog sagen til politiet med anbefaling om, at lovbryderen får standardstraffen: En bøde på kr. 2.500,- samt forbud mod yderligere fiskeri i et helt år. 

Fakta: Nøglefiskerprojektet er et samarbejde mellem Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund og DTU Aqua.

16. august 2012
Steen Ulnits

* The Wild MidtVest…

Silkeborg er hjertet i Søhøjlandet, hvor det i sagens natur er populært at fiske. Desværre er det også populært at fiske i havneområdet i Silkeborg midtby. Desværre, for det er nemlig ulovligt. I løbet af de seneste få måneder er ikke færre end seks personer taget i at fiske i stryget ved Papirfabrikken midt i byen. De har nu fået en bøde på 2.500 kroner hver.

Fire af lystfiskerne er sågar medlemmer af Silkeborg Fiskeriforening, og derfor får de en straf oven i bøden, oplyser fiskeriopsynsmand Karlo Jespersen til Midtjyllands Avis. De mister nemlig også retten til at fiske andre steder i Danmark.

Tilsyneladende er det ulovlige fiskeri i stryget ganske udbredt. I hvert fald får fiskeriforeningen mange henvendelser om fiskeri i netop havneområdet, der må huse en hel del fisk. Tyvfiskerne når imidlertid næsten altid at forsvinde, inden foreningens fiskerikontrol når frem.

I det hele taget lader lovløsheden til at råde i The Wild Midvest. Tænk blot på idioten, der for nylig crashede fars kæmpestore speedbåd på en af søerne – med op mod 100 km i timen. Trods forbud mod sejlads over 10 knob…

8. august 2012
Steen Ulnits

* Klassekamp i grænselandet

Tyskerne stiller ikke så høje krav til miljø og natur i Grænsevandløbet Vidå, som Danmark gør. Det vækker forundring, at to lande kan klassificere det samme vandløb så forskelligt.

Midt i Grænsevandløbet øst for Tønder går grænsen til Tyskland. Og her går grænsen også for, om man betragter et vandløb som naturligt eller som påvirket af mennesker. Vandløbet er nemlig klassificeret som “naturligt” fra dansk side og “stærkt modificeret” fra tysk. Det viser en sammenligning af kort fra landenes miljøministerier.

Det betyder, at de danske krav til miljø og natur er højere, og der må ikke oprenses og grødeskæres i samme udstrækning. I sidste ende betyder det mindre afvanding og flere oversvømmelser langs Vidåen.

“Jeg er stærkt forundret over, at det kan lade sig gøre at have et vandløb, der er klassificeret så forskelligt på den ene og den anden side. Vandløbet udstiller i den grad forskellen på den måde, som Tyskland og Danmark fortolker vandrammedirektivet på,” siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Henrik Frandsen. Han henviser til, at 90 procent af vandløbene i Danmark har fået betegnelsen “naturlige”, mens det kun gælder 10 procent i Tyskland.

“Dette vandløb er den ultimative dokumentation på, at Danmark ikke har klassificeret vandløbene efter fagligt belæg, men efter hvad man ønsker. Ingen steder i EU’s vandrammedirektiv er der krav, som giver belæg for den klassifikation, man har foretaget,” siger agronom Jan Hjeds. Han henviser til, at Tyskland overholder vandrammedirektivet.

Fakta: Vandløb klassificeres ifølge vandrammedirektivet enten som “naturlige”, “stærkt modificerede” eller “kunstige”. Hvis et land udpeger et vandløb som naturligt, forpligter det sig til at sikre god økologisk tilstand i vandløbet, mens miljøkravene er lavere, hvis vandløbet er stærkt modificeret eller kunstigt.

8. august 2012
Steen Ulnits

* Pibeålen genfundet

Den ålekvabbelignende dyndsmerling med de karakteristiske skægtråde findes i Danmark kun i den nederste del af Vidå-systemet, hvor den har været i kraftig tilbagegang. I Sølsted Mose i Sønderjylland er den kun fanget med års mellemrum siden 2000. Ikke siden 2008 er den truede fisk set herhjemme.

Men for nylig dukkede den så pludselig op til overfladen igen. Det oplyser Fugleværnsfonden i en pressemeddelelse. Den sjældne fisk blev fanget i en rejeruse sat i netop Sølsted Mose.

Det usædvanlige fund giver nu i 11. time håb om, at den truede fisk kan blive reddet. Fugleværnsfonden er med i et stort EU-LIFE projekt, som skal genskabe dele af Sølsted Mose til højmose. En del af projektet har også til formål at forbedre levebetingelserne for dyndsmerlingen i mosen. Fisken er udrydningstruet i det meste af Europa.

Fisken lever i lavvandede småsøer og vandløb, hvor den kan overleve i områder med selv meget lavt iltindhold. Den svømmer op til overfladen og sluger luft, hvorefter ilten optages via tarmen. Det kan give en pibende lyd, hvis man holder om fisken og trykker den på maven. Derfor kaldes dyndsmerlingen lokalt også “pibeål”.

Om dagen er den helt nedgravet i dyndet på bunden og søger så om natten efter føde med sine karakteristiske skægtråde. 

8. august 2012
Steen Ulnits

* Øget pesticidafgift

Landbrugets stigende forbrug af sprøjtemidler skal være slut. Folketinget har derfor vedtaget en afgift, der skal få landbrugets forbrug af sprøjtemidler ned. 

Et bredt flertal, der ud over regeringspartierne og Enhedslisten består af både Venstre og Konservative, bakker op om en ny pesticidafgift, der gør de mest belastende sprøjtemidler dyrere for landmændene. Det skal reducere sprøjtemidlernes belastning af miljø, drikkevand og sundhed.

– Jeg er glad for, at vi har opnået bred enighed om den nye afgift. Afgiften er helt afgørende for, at vi blandt andet kan få forbruget af belastende sprøjtemidler ned. Det er vigtigt, at de seneste års stigende forbrug af sprøjtemidler nu bliver bremset, så vi kan sikre rent drikkevand, bedre sundhed og miljø, siger miljøminister Ida Auken.

Den nye afgift har den rette balance mellem hensynet til miljøet og til landbrugets konkurrenceevne. Regeringen har lyttet til de bekymringer, der har været blandt andet hos kartoffelproducenterne. De får nu en ordning, der fremmer deres omstilling til et lavere forbrug af sprøjtemidler.

– Afgiften er vigtig for at sætte skub i den grønne omstilling af dansk landbrug. De mest belastende sprøjtemidler bliver nu dyrere. Dermed bliver det attraktivt at vælge de mindst belastende sprøjtemidler, og vi får en grønnere og mere bæredygtig produktion af fødevarer. Samtidig sikrer vi, at dansk landbrug også kan tjene penge i fremtiden, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Pesticidafgiften skal desuden bidrage til at finansiere de jordskattelettelser på 500 mio. kroner, som Venstre sikrede landbrugserhvervet siden 1. januar 2011.

Skatteministeriet, Fødevareministeriet og Miljøministeriet har sammen udarbejdet pesticidafgiften. Den er første vigtige skridt i en ny strategi for, hvordan landbruget, privatpersoner og det offentlige skal minimere deres anvendelse af sprøjtemidler i Danmark. En strategi, der vil gælde for perioden 2013-2017.

28. juli 2012

Steen Ulnits

* Landbrugsstøtten kommet for at blive, men…

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) glæder sig over, at hun i sit halve år som EU-formand har fået fasttømret et par vigtige principper for den fremtidige landbrugsstøtte. Men det er desværre ikke lykkedes at rokke ved selve støttens eksistens – at gøre landbruget selvfinansieret som andre industrivirksomheder.

– Landbrugsstøtten er kommet for at blive. Men vi gør, hvad vi kan for at reducere den, siger Mette Gjerskov, efter at hun for nylig afsluttede sit sidste møde for bordenden.

Ministrene fra de 27 EU-lande har under dansk formandskab taget hul på debatten om en reform af landbrugsstøtten, der udgør omkring 40 procent af det samlede EU-budget. I øjeblikket svarer det til cirka 440 mia. kroner, hvoraf de 320 mia. er direkte støtte til landmændene. Danske landmænd modtager årligt 7,3 mia. kroner.

Reformen sigter mod at omfordele pengene både mellem medlemslandene og internt i landene, blandt andet ved at indføre nye bindinger for, hvor stor en del af pengene der skal bruges til yngre landmænd og klimavenligt landbrug.

Men de store kampe om fordelingen er slet ikke taget endnu. Reformen skal først udmøntes i slutningen af 2013, så der er stadig over et år at forhandle i. Derfor er det lige nu svært at sige, hvordan den endelige fordeling bliver. Gjerskov beklager, at det næppe lykkes at gøre systemet mindre bureaukratisk. Men hun tror, hun har sikret et par vigtige principper.

– Der er ingen tvivl om, at mange lande fejrer landbrugsstøtten som et rigtig godt værktøj. Mens vi er optaget af, at hvis vi skal bruge så mange penge på landbruget, så skal der også være nogle samfundsmæssige goder, siger ministeren.

Hun mener, at der nu er opnået enighed om, at pengene i hvert fald skal bruges mere målrettet for at sikre vækst, arbejdspladser og en ordentlig natur.

Det bliver nu op til først det cypriotiske og siden det irske formandskab at udmønte de smukke ord i praksis.

28. juli 2012

Steen Ulnits

* Til kamp for Østersøen

Det danske EU-formandskab er knap ovre, før en ny formandspost bliver tildelt Danmark.

Denne gang vil Danmark sætte sig for bordenden i det internationale Østersø-samarbejde HELCOM, der sikrer koordination mellem ni Østersølande og EU for et bedre havmiljø.

I de næste to år er miljøminister Ida Auken formand for samarbejdet på ministerniveau, mens Naturstyrelsen skal lede samarbejdet på embedsmandsniveau mellem medlemslandene Danmark, Estland, Finland, Tyskland, Letland, Litauen, Polen, Rusland og Sverige, der alle har underskrevet Helsinki-konventionen.

– Selvom der er tegn på fremskridt for havmiljøet flere steder i Østersøen, er der stadig områder, der stadig er hårdt plaget af både iltsvind og forurening. Vi vil som formandsland blandt andet prioritere, at vi får forbedret situationen de steder, som i dag halter bagefter. Formandskabet er en stor og vigtig opgave, som vi er klar til at påtage os, siger vicedirektør i Naturstyrelsen, Helle Pilsgaard.

Møderne i HELCOM vil være tekniske møder, hvor man diskuterer ny viden og nye resultater for havmiljøet i Østersøen. Men der vil også være politiske møder, hvor man diskuterer, hvilken retning der er den rigtige at gå.

Østersø-aktionsplanen er kernen i HELCOMs arbejde. Planen blev senest bekræftet på et ministermøde i Moskva i 2010, og den sigter mod at nå et mål om god miljøtilstand i Østersøen inden 2021. Under formandskabet vil Danmark især arbejde for tre ting:

En ekstra indsats for en sund Østersø
Et mere dynamisk og effektivt HELCOM-samarbejde
En effektiv opfyldelse af Østersøaktionsplanen om god miljøtilstand i Østersøen

– Det er naturligvis helt afgørende, at vi kæmper videre for at nå de mål, vi har vedtaget med østersøplanen. Men som formandsland vil vi også rette fokus mod nogle af de områder, hvor vi mangler viden eller kun har begrænset viden. Det gælder eksempelvis udbredelsen af marint affald i Østersøen og forekomsten og betydningen af undervandsstøj, siger Helle Pilsgaard.

Senere på efteråret vil miljøminister formelt få overrakt formandskabet af den svenske miljøminister, Lena Ek, ombord på miljøskibet “Briggen” i Københavns havn. Til oktober næste år inviterer Ida Auken samtlige miljøministre i HELCOM til København, hvor politikerne  så vil gøre status over arbejdet.

Danmark overtager formandskabet per 1. juli 2012 og varetager det frem til 30. juni 2014.

28. juli 2012

Steen Ulnits

* Hotline om randzonerne

De 10 meter brede arealer langs vandløb og søer, hvor der ikke må dyrkes, sprøjtes eller gødskes, er en vigtig del af Danmarks miljøindsats.

– Nu er enderne samlet, og vi kan tage et vigtigt skridt i retning af at skabe en bedre balance mellem landbrug og natur og sikre et godt vandmiljø. Randzonerne er det stærkeste og mest effektive redskab, vi har til at nedbringe udledningen af kvælstof, fosfor og sprøjtegifte i vandmiljøet, derfor er det yderst vigtigt, at vi har fået initiativet i gang effektivt og efter planen, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Landmændene kan få økonomisk kompensation for de arealer, der fremover ikke dyrkes. Kortene med de områder, der kan forventes kontant støtte til, er nu også offentliggjort.

– Der er lavet et stort arbejde med kortene, der er gjort så præcise som overhovedet muligt. Dermed har vi et solidt grundlag for at lade randzonerne træde i kraft, og landmændene kan nu se, hvor de kan forvente kompensation, siger Mette Gjerskov.

For at imødekomme eventuel tvivl og spørgsmål til randzonerne har NaturErhvervstyrelsen under Fødevareministeriet oprettet et såkaldt “randzoneteam”. En slags hotline, der sidder klar til at tage imod spørgsmål om, hvor de nye randzoner skal ligge, om offentlighedens adgang til dem, om kompensationsordningen og lignende.

Der bliver næppe tvivl om, at linjen bliver – hot!

21. juli 2012

Steen Ulnits

* Pris på randzonerne

Der bliver udlagt ca. 50.000 ha randzoner langs vandløb og søer i det åbne land. Randzonerne bliver 10 meter brede arealer, hvor der ikke må dyrkes, sprøjtes eller gødskes. Offentligheden får adgang til randzonerne.

Der er sammenlagt ca. 210 mio. kr. i støtte til landbruget for de arealer, der nu tages ud af drift.

Det fordeler sig på 95,6 mio. kr. til at kompensere landmændene for udlægningen af randzonerne. Udover denne kompensation kan landmanden fortsat søge almindelig EU-enkeltbetalingsstøtte til landbrugsarealerne, selvom de ikke mere må dyrkes. Det drejer sig om ca. 115 mio. kroner.

Det er Fødevareøkonomisk Institut (FOI), Københavns Universitet, der for regeringen har vurderet randzonernes omkostninger for landbrugserhvervet. Denne undersøgelse har dannet grundlag for fastlæggelsen af kompensationen på i alt 95,6 mio. kr..

Randzoneloven træder i kraft den 1. september i år.

21. juli 2012

Steen Ulnits

* Skattelettelser til landbruget skal annulleres

Når finanslovsforhandlingerne snart går i gang her til efteråret, har Enhedslisten bestemt ingen gaver med til landbruget. 

I Dagbladet Politiken løfter gruppeformand Per Clausen således sløret for, at partiet vil hente 6,6 mia. kr. til statskassen ved en fordobling af arveafgiften over 750.000 kr., ekstra afgift på aktiehandler, en såkaldt milliardærskat og endelig en hævelse af skatterne til landbruget. I landbrugets tilfælde er Enhedslistens krav, at VK-regeringens skattelettelser skal rulles tilbage, hvilket skulle indbringe 0,4 mia. kr.

“Det er meget afgørende for os, at de nye indtægter hentes hos den rigeste del af befolkningen. De slap for at betale til skattereformen, og det skal der rettes op på”, siger gruppeformand Per Clausen til Politiken.

Smukke ord fra Enhedslisten. Nu må vi så se, om de kommer nogen steder med dem. Indtil videre har regeringen jo trukket det ikke længere så lille protestparti grundigt rundt i manegen…

21. juli 2012

Steen Ulnits

* Slut med at nasse laks!

Efter genskabelsen af sunde laksebestande i flere vestjyske vandløb har der været fornyet kamp om retten til at fiske efter dem. De genskabte laksebestande er jo finansieret af skattekroner og ikke af de pågældende lodsejere, som blot har fiskeretten. 

Der har derfor hersket tvivl om, hvorvidt én eller flere lodsejere kan sætte sig uden for systemet og køre deres eget løb. Altså uden om de kvoter, der er sat ved det enkelte vandløb. Man skal jo huske på, at den danske laks stadig er en truet art og dermed principielt fredet. Og at alt fiskeri derfor sker på dispensation.

Fødevareminister Mette Gjerskov har nu skåret igennem og besluttet, at det kan de ikke længere. Læs selv den eksakte ordlyd fra Fødevareministeriet, som gør det slut med at nasse laks fra øvrige foreninger og sammenslutninger ved et givet vandløb:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at der uanset en fredning efter stk. 1, nr. 1, kan tillades fiskeri og landing af et bestemt antal laks i nærmere angivne vandsystemer.

Ministeren kan herunder bestemme, at en sådan tilladelse kun kan gives til en åben sammenslutning af fiskeriberettigede ved det pågældende vandsystem eller eventuelt til flere sammenslutninger af sådanne, hvis disse hver især omfatter mindst en tredjedel af den del af vandsystemet, hvor der må landes laks.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om ansøgning, tilladelse og vilkår for udøvelsen af fiskeriet.«

Sådan. Så kan de lære det!

14. juli 2012

Steen Ulnits

* Kampen mod kvælstoffet…

De sidste 25 års indsats for at forbedre det danske vandmiljø har ikke haft den effekt, man havde håbet. Derfor er der brug for at nytænke indsatsen og justere kursen. Det konkluderer Kvælstofarbejdsgruppen under Natur- og Landbrugskommissionen i et notat.

– Selv om der er gjort en stor indsats, er det danske vandmiljø fortsat i betydelige problemer, hedder det i notatet.

Ifølge arbejdsgruppen bør den måde, som landbrugets udledninger af næringsstoffer reguleres på, kigges efter i sømmene, og indsatsen på vandmiljøområdet skal i højere grad være målrettet mod de særlige problemer, der findes i de enkelte fjorde og bælter frem for at give samme “medicin” til alle.

– Jeg tror, vi kan indrette den fremtidige regulering mere intelligent end i dag, siger Natur og Landbrugskommissionens formand Jørn Jespersen, i en meddelelse.

– Nogle vandområder er meget sårbare, og der skal vi måske gøre mere end i dag. Andre vandområder er mindre sårbare, samtidig med markerne er mere robuste overfor udvaskning af næringsstoffer. Det tror jeg på, vi kan udnytte intelligent i fremtidens regulering, siger han.

Natur- og Landbrugskommissionen vil de kommende måneder udvikle løsninger og komme med konstruktive anbefalinger til regering og Folketing, lover Jørn Jespersen.

Hos landbrugets erhvervsorganisation Landbrug & Fødevarer hæfter man sig ved, at notatet fastslår, at kvælstof ikke er den eneste synder.

– Det er nye toner i forhold til mange års analyser af vandmiljøområdet, siger miljødirektør Niels Peter Nørring og fortsætter:

– Det er meget væsentligt, at det nu bliver slået fast, at fosfor, muslingeskrab, klimaændringer og forskellige andre faktorer også påvirker tilstanden i vandene. Det betyder, at beslutningstagerne er nødt til at tænke i en bredere indsats, slutter han.

14. juli 2012

Steen Ulnits

* Marsvin i mandtal

Der tælles i disse uger marsvin i de indre danske farvande. Tællingerne sker i Kattegat, LIllebælt, Storebælt, Øresund og den vestlige Østersø.

Der var lignende tællinger i 1994 og i 2005. Der er blevet færre marsvin, kan vi se på de to tællinger, men to tællinger er ikke meget, hvis vi skal vurdere udviklingen. Med denne tredie tælling får vi mere sikker viden. I 1994 talte vi 30.000 marsvin. I 2005 talte vi 12.000 marsvin, så det er jo en ret stor nedgang, siger Signe Sveegaard.

Først en gang i oktober er forskerne færdige med at vurdere tællingerne og ved, om nedgangen i antallet af marsvin er fortsat. Tal og tællinger skal ske i lyset af tidligere bestandsanalyser, som placerede Danmark blandt verdens førende hvalfangernationer. 

Det viste sig nemlig, at op mod 7.000 marsvin årligt ender deres dage i et af de mange, mange lovlige eller ulovlige garn sat langs de danske kyster. Som en uvelkommen bifangst, ganske vist – for marsvinene ødelægger jo garnene i deres dødskamp…

14. juli 2012

Steen Ulnits

* Ny havstrategi for Danmark

Danmark skal have et bedre havmiljø i år 2020. Det er målet, regeringen sigter efter, og til det formål har man lanceret en helt ny havstrategi for de danske farvande.

Havstrategien indebærer blandt andet, at Danmark har fastsat mål for at stoppe faldet i biodiversiteten og overvejer behovet for at indføre flere beskyttede områder til havs.

Indsatsen for havmiljøet skal ske på en bæredygtig måde, så biodiversitet, fiskeri, råstofindvinding og transport ses i en sammenhæng.

– Havet er en naturlig del af Danmarks geografi, og vi bruger havet til fiskeri, badning og som transportvej. Derfor mener jeg også, at vi er forpligtet til at gøre en indsats for et godt havmiljø, så vi stadigvæk bruger havet, men ikke overudnytter det. Den nye havstrategi vil være en guide til, hvad vi konkret kan gøre for at forbedre miljøtilstanden i vores farvande og samtidig afveje de mange interesser, der er i havet, siger miljøminister Ida Auken.

Første del af strategien indeholder en grundig analyse af tilstanden i de danske havområder i dag og opstiller de mål, man sigter mod at nå. Analysen viser, at de primære problemer for havmiljøet er tilførsel af kvælstof, miljøfremmede stoffer og intensivt fiskeri.

– Der er nogle tydelige problemer i store dele af vores havområder, men problemerne kan være meget forskellige fra sted til sted. En lang række problemer adresseres allerede i eksisterende regulering, mens vi har behov for at kikke nærmere på den konkrete håndtering af andre, siger Ida Auken.

Næste skridt i havstrategien vil være en styrket overvågning af havområderne, der skal sikre en målrettet indsats, der også er koordineret med vores nabolande.

Den endelige havstrategi skal ifølge havstrategidirektivet fremsendes til EU-kommissionen i oktober 2012. Efter planen skal der udarbejdes ny havstrategi hvert 6. år i fremtiden.

6. juli 2012
Steen Ulnits

* Randzoner en realitet 

Trods skarpe protester fra landbruget over udsigten til at skulle afgive jord til bræmmer langs vandløb, så er den såkaldte randzonelov nu vedtaget – af et rødt flertal.

Randzonerne blev ellers indført af den tidligere VK-regering i 2011. Det er op til 10 meter brede arealer langs vandløb og søer, hvor det bliver forbudt at dyrke afgrøder, sprøjte og gødske jorden. Målet er at nedbringe udledningen af kvælstof og sprøjtegifte til vandmiljøet og skabe ny natur. Samtidig får danskerne adgang til at gå ture på arealerne langs vandløbene.

Men forslaget har været genstand for store protester fra landbruget. Vrede danske landmænd i organisationen Landbrug og Fødevarer har meddelt, at de vil stævne staten, fordi de mener, at loven bærer præg af ekspropriation og kun vil give dem 95 millioner kroner i kompensation for den tabte jord.

Også på Christiansborg har der været modstand. Dansk Folkeparti (DF) har forsøgt at fremtvinge en folkeafstemning om det omstridte forslag ved at samle de nødvendige 60 underskrifter blandt medlemmerne af Folketinget.

DF bakkede ellers selv op om et forslag fra den tidligere VK-regering, der også ville forhindre sprøjtning og begrænse dyrkning i randzoner. Men ifølge DF indeholdt VK’s forslag den væsentlige forskel, at offentligheden ikke fik lov til at gå på landmandens jord. Hvad de altså gør nu. Samtidig måtte landmanden fortsat dyrke såkaldt energipil i randzonerne. Hvad han heller ikke må nu.

Venstre ville imidlertid ikke være med til at skrive under på DF’s krav om en folkeafstemning. I stedet forsøgte partiet at få udskudt tredjebehandlingen, men det ønske blev også stemt ned. Ifølge Venstres landbrugsordfører stiller loven landmændene i en umulig situation, fordi myndighederne ikke har et korrekt kortmateriale at lave randzonerne ud fra.

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) er imidlertid kommet landmændene i møde med et  såkaldt “fjumreår”, som skal sikre, at ingen landmænd kommer i klemme, når loven træder i kraft 1. september. Det første år bliver en indkøringsfase, hvor landmanden slipper for bøder, hvis der er tvivl om, hvor randzonerne skal ligge.

– Ser vi her det første skridt mod en nationalisering af fiskeretten?

Gid det var så vel, men det er det næppe…

6. juli 2012
Steen Ulnits

* Greenpeace og Gilleleje

En Gilleleje-fisker er nu blevet dømt for at have fisket ulovligt i det område af Kattegat, der er lukket for de danske kuttere for at beskytte torskestanden. Han blev dømt for at fiske ulovligt ialt 24 gange – efter beviser fra en Greenpeace GPS.

Det tog kun Retten i Helsingør en halv time at komme frem til en kendelse, og dermed er der nu faldet dom i den mest spektakulære af sagerne om ulovligt fiskeri. Den dømte fiskeskipper fik en bødestraf på 145.000 kroner, og derudover skal han betale et konfiskationsbeløb på 285.000 kroner. I alt 430.000 kroner for 24 ulovlige fisketure. Små 18.000 kroner per tur.

Ud af de ialt ti sager, hvor fiskere står tiltalt for fiske i det forbudte område af Kattegat, er det den eneste sag, der udelukkende er baseret på GPS-beviser fra Greenpeace, der ulovligt trængte ind på kutterne i Gilleleje Havn for i nattens mulm og mørke at placere GPS-sendere på bådene.

Med den dom, som nu er faldet i Helsingør, godkender retten altså de beviser, som udelukkende er fremkommet via Greebpeace’s ulovlige indtrængen på og sporing af fiskekutterne. Den pågældende kutter er nemlig ikke stor nok til, at den skal have såkaldt VMS-udstyr – myndighedernes eget overvågningssystem.

– Beviserne, der er frembragt, kan godt benyttes, da bevisførelsen i udgangspunktet er fri. Hvis der er overtrådt regler i fremskaffelsen, skal de skyldige have én over næsen, hvilket også er sket, så udgangspunktet er, at beviserne ikke skal straffes, sagde retsformand Niels Østergaard ifølge Frederiksborg Amts Avis.

Både fiskeskipperens forsvarer, Mogens Hartz, og anklager Helle Just Christensen har ikke uventet anket dommen til landsretten.

6. juli 2012
Steen Ulnits

* Megatrawler til Tasmanien

En kæmpemæssig fabrikstrawler – den næststørste nogensinde af sin slags – er nu på vej for at tømme farvandet ud for Tasmanien. Med den australske regerings velsignelse, vel at mærke. Den vil primært fiske efter truede arter som blåfinnet tun og albacore samt alt, hvad der ellers måtte gå i trawlet.

Der er tale om den 142 meter lange og hollandsk-ejede fabrikstrawler “Margiris”, som hermed får æren af at være det største skib, der nogensinde har fisket i australsk farvand. Et fartøj, der er næsten halvanden fodboldbane langt. En fabrikstrawler af værste slags, som alle miljøforkæmpere og videnskabsfolk i årevis har kæmpet for at få forbudt, da fiskeri i denne størrelse helt enkelt ikke kan gøres bæredygtigt. Uanset hvad ejerne end måtte sige.

Den australske regering har givet hollandske “Margiris” ret til at udflage til Tasmanien og til årligt at lande 17.500 tons fisk i samarbejde med den lokale virksomhed “Seafish Tasmania”. 

Gad vide, hvad Mary mener om det. Hun er jo selv vild med vand.

– When will we ever learn, som Pete Seeger sang engang.

Tilsyneladende aldrig…

1. juli 2012
Steen Ulnits

* Nu over 100 artikler på www.steenulnits.dk!

Med jævne mellemrum lægger jeg også nye artikler op på søsteren til dette website – www.steenulnits.dk.

Det har jeg netop gjort igen – denne gang med det resultat, at www.steenulnits.dk nu indeholder mere end 100 artikler. Der er dog stadig langt op til mit oprindelige website www.ulnits.dk, som du jo befinder dig på netop nu. Det rummer nemlig flere end 500 artikler af interesse for lystfiskere.

Blandt de seneste artikler på www.steenulnits.dk er én om Mr. Specimen, der gør alt for at forbedre sine personlige rekorder inden for lystfiskeriet. I indland såvel som udland. Hvad siger du til en helleflynder på 27 kg eller en malle på 55?

“Fiskerejser” er blevet opdateret med en billedreportage fra Sian Ka’an i Mexico, som jeg har besøgt flere gange siden 1996, og som jeg til februar 2013 laver endnu en tur til – denne gang i samarbejde med FiskeAvisen. – Skal du med?

Og så er der en artikel om Ørred-Viggo, der i sin tid fik til opgave at levere ørreder til Shahens bord i Iran. En historie fra det barske og virkelige liv, der givet har været inspiration for bogen og filmen om “Laks i Yemen”, der netop nu kan ses i biografer verden over.

Endelig er der en billedreportage for dig, der måske går med planer om at investere i en foldebåd, som er let at transportere på biltaget, og som fylder minimalt derhjemme. I så fald bør du se og læse artiklen Fold ud og fisk.

Vel mødt på både www.ulnits.dk og www.steenulnits.dk!

1. juli 2012
Steen Ulnits