Aktuelt 4. kvartal 2006

* Vestjysk vand vigende

I Ringkøbing Amt er man så småt begyndt at kunne komme af med vandet igen efter den seneste tids kraftige regnfald og oversvømmelser.

Sluserne i Hvide Sande og i Thorsminde pumper nu vand ud i Vesterhavet efter i flere dage at have måttet holde det tilbage i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord på grund af for høj vandstand i Vesterhavet, der har holdt Skjern Å og Store Åpumpet godt op over deres bredder.

I Holstebro, der har været værst ramt, er vandstanden i Storåen faldet med godt en kvart meter fra de mere end tre meter over daglig vande tidligere på ugen, oplyser brandvæsenet. Politiet oplyser, at ingen veje var lukkede i weekenden, men at en halv snes stykker har været det fra tid til anden i løbet af de seneste dage.

21. december 2006

© Steen Ulnits

* 10 tons illegale sprøjtemidler indført af danske landmænd

Tønder Politi har ved den dansk-tyske grænse konfiskeret 10 tons illegale sprøjtemidler, som var bestilt af 75 skrupelløse danske landmænd. Lokalt frygter man, at de 10 tons kun er toppen af isbjerget – at der er tale om organiseret kriminalitet og storstilet indsmugling af ulovlige sprøjtegifte. Tønder Politi har derfor bedt om assistance fra Rejseholdet.

Der venter nu de 75 danske landmænd klækkelige bøder for overtrædelse af gældende lovgivning på miljøområdet.

21. december 2006

© Steen Ulnits

* Positiv over for gen-modificerede afgrøder

Tidligere direktør i Miljøstyrelsen og nuværende medlem af Folketinget for SF, Steen Gade er positiv over for gen-modificerede afgrøder (GMO). Det sagde han for nylig på Kartoffeludvalget for Sønderjyllands årsmøde og temadag.

“Vi har i SF ikke været imod GMO, men det skal ske under strengt kontrollerede forhold. Faktisk har vi fået ros fra andre dele af erhvervslivet for dette, for ellers ville for eksempelvis Novo ikke være førende inden for GMO og enzymer.

Jeg ser muligheder for at bruge teknikken, så vi kan finde gode planter frem for planter, der kan tåle bestemte sprøjtemidler. Det er da helt tosset at I skal købe dyr såsæd fra bestemte producenter – og samtidig købe bestemte sprøjtemidler til netop den såsæd,” sagde Steen Gade på mødet.

Steen Gade sagde ligeledes på mødet, at målet med et behandlingsindeks på 1,7 ikke er særligt ambitiøst. Samfundsmæssigt kunne vi gå ned til 1,4, uden at vi vil kunne mærke det. Behandlingsindekset er et tal for, hvor meget og hvor ofte der må sprøjtes med et bestemt sprøjtemiddel Jo højere tallet er, desto mere gift havner på marken. Steen Gade mente også, at der skal der sættes hårdt ind overfor den ulovlige import af sprøjtemidler, ligesom drikkevandet fortsat skal være rent.

“Vi er et af de få lande i verden, hvor vi fortsat kan pumpe rent drikkevand op. Jeg erkender, at vi måske i en kort periode kan have behov for at rense vandet for kemikalier, men jeg vil kæmpe hårdt for, at vi fortsat kan drikke rent vand. Desværre bliver det nok en af de hårde politiske kampe, der skal kæmpes, for når vi først har tilladt rensning af vandet, bliver det svært at vende tilbage til det urensede vand,” sagde Steen Gade.

Ovenstående udtalelser er refereret på Sønderjysk Landboforenings hjemmeside.

17. december 2006

© Steen Ulnits

* Det Døde Hav dødt om 50 år

Israel, Syrien og Jordans store vandforbrug har igennem de seneste år sænket vandstanden i Det Døde Hav dramatisk. Vandstanden i verdens lavest beliggende saltvandssø, Det Døde Hav, er i gennemsnit faldet en meter om året i de sidste 20 år. Årsagen er fordampning og bortledning af flodvand fra floder i Israel og Syrien. Det skriver LiveScience.com.

Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vurderer geologer, at Det Døde Hav helt vil være forsvundet om 50 år. Det kan få store konsekvenser – såvel geologisk som kulturelt. Områdets undergrund bliver mere ustabil og sårbar over for jordskælv. Samtidig vil verden miste kulturens vugge, idet netop Det Døde Hav – beliggende 400 meter under verdenshavenes overflade – siden tidernes morgen har spillet en vigtig rolle for både jødedommen, kristendommen og islam.

Israel, Jordan og det palæstinensiske selvstyre har derfor indgået samarbejde om et storstilet kanalprojekt, som skal stoppe den faldende vandstand i Det Døde Hav. Siden 2005 har de tre lande arbejdet for at finansiere et kanalprojekt mellem Det Røde Hav og Det Døde Hav, som skal sikre tilstrækkelig vandtilførsel. Projektet skal udnytte den store højdeforskel mellem de to salte have, så vand af sig selv vil løbe fra Det Røde Hav og ind i Det Døde Hav, som dermed får tilført nyt blod. Projektet ventes at koste omkring seks milliarder kroner.

Verdensbanken og fire donorlande – Frankrig, Holland, Japan og USA – har foreløbig forpligtet sig til at bidrage med 90 millioner kroner. Disse penge skal bruges til en foreløbig analyse af konsekvenserne af at flytte vand knap 400 km mellem de to have.

Israels minister for national infrastruktur, Binyamin Ben-Eliezer, kalder projektet for et “fremragende eksempel på samarbejde, fred og konfliktforebyggelse.”

17. december 2006

© Steen Ulnits

* Kommunekemi vil brænde gyllen af

Kommunekemi i Nyborg er klar til at løse et at landbrugets helt store miljøproblemer – de store mængder af gylle.

Planen er, brænde gyllen af og genbruge en række stoffer. Kommunekemis administrerende direktør, Carsten Fich, er overbevist om, at virksomheden får lov til at opføre anlægget, der skal stå klar i 2009. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Hans Aarestrup, der er direktør hos de danske svineproducenter, er begejstret:“Ved afbrænding af gyllen vil landbrugets arealbehov i gennemsnit falde cirka 40 procent,” siger han.

Kommunekemi har beregnet, at 6,6 mio. ton gylle årligt afgasses for biogas, som går til varme- og elproduktion. Efter afvanding af gyllen, hvor vandet kan bruges som gødning, er der 600.000 ton tørstof til tilbage forbrænding. Energien herfra skal bruges til produktion af el og varme.

Restproduktet er 50.000 ton aske, der skal gennem Kommunekemis eksisterende askeanlæg. Af asken kan der udvaskes fosfor og kalium til brug til ny gødning.

Det er altid dejligt, når ny teknologi kan bruges til at reducere forurening og øge genbrug af diverse stoffer. Men det er trist, at sådan ny teknologi straks skal bruges som argument for, at man så fint kan fortsætte med at øge svineproduktionen. Med det resultat, at vi ikke er nået et skridt videre. Svineproduktionen stiger fortsat, men forureningen er den samme. Eneste vindere er – endnu engang – svinebønderne…

17. december 2006

© Steen Ulnits

* Arktis måske isfrit i 2040

Al is i Arktis kan være smeltet i 2040. Sådan lyder den opsigtvækkende advarsel fra en rapport i tidsskriftet Geophysical Research Letters.

Hvis den nuværende udledning af drivhusgasser fortsætter uhindret, vil Nordpolens is gradvist forsvinde for så om 20 år at falde dramatisk, lyder konklusionen: – Isen vil rent faktisk være ret stabil indtil 2025, men så siger det bang, siger en af undersøgelsens forfattere, Marika Holland.

Ifølge forskernes computermodeller vil der i sommerperioden kun være en smule permanent is tilbage langs Grønlands og Canadas nordligste kyster.En af konsekvenserne heraf vil være, at skibsfarten kan spare mange tusinde sømil ved at krydse Nordpolen i stedet for som nu at sejle uden om. Skibsfarten bliver således vinderne af dette klimaskift. Taberne bliver isbjørne og hvalrosser, hvis naturlige miljø forsvinder helt.

17. december 2006

© Steen Ulnits

* Vand volder vanskeligheder på vestjyske veje

Danmarks Meteorologiske Institut beskriver forgangne mandags (11. december) nedbør som “voldsom”. Flere steder i Jylland blev der målt 20-24 mm nedbør fra mandag morgen og 12 timer frem.Især i Holstebro kunne vandet ikke løbe af, og vandstanden i Storeå, der løber gennem byen, steg til 2,3 meter over det normale og var tirsdag stadig stigende.

I de nærliggende byer Ringkøbing og Skive er vandproblemerne ikke helt så alvorlige, men politiet advarer alligevel om flere vandfyldte eller ligefrem oversvømmede veje. Skjernå er som bekendt ført tilbage til sit naturlige leje, hvilket har bevirket, at vandet her blot oversvømmer engene, der virker som en buffer, indtil vandstanden igen falder. De mange millioner (280) kroner, som retableringen af Skjernå kostede, kan således og på sigt spare mange penge for lokalsamfundene.

17. december 2006

© Steen Ulnits

* S: Ugilt ud af Landbrugsraadet

Det er et stort problem for Landbrugsraadet og dets troværdighed, at Erik Ugilt Hansen fortsat er medlem. Det mener Socialdemokraterne efter, at Erik Ugilt Hansen for nylig igen blev dømt for overtrædelser af miljølovgivningen og måtte betale 465.000 kroner i bøde. Som nævnt længere nede på denne side, så er det bestemt ikke første gang, han dømmes som kriminel overtræder af miljølovgivningen.

“Hvis vi skal have Landbrugsraadet som en troværdig samarbejdspartner for os politikere og som en troværdig repræsentant for landbruget, så bliver de nødt til at kigge i egne rækker og se på, om de synes, det er nogle værdige mennesker, de vælger,” udtaler Mette Gjerskov, der er Socialdemokraternes medlem af Folketingets Fødevareudvalg, til altinget.dk.

Peter Gæmelke mener ikke, at Landbrugsraadet kan smide Erik Ugilt Hansen ud, som vedtægterne ser ud nu, og Erik Ugilt Hansen har ikke nogen planer om selv at trække sig:

“Min direktion og min bestyrelse har gennem alle årene, sagen har kørt, været orienteret om de her problemstillinger. Så det er jo dem, der skal forholde sig til det,” siger han.

17. december 2006

© Steen Ulnits

* Der er nogen, der aldrig lærer det…

Erik Ugilt Hansen er medlem af Landbrugsraadet og tillige formand for landets pelsdyravlere. Han driver flere dambrug og fik i 2004 to domme for massive overtrædelser af miljøloven ved retten i Hobro. Disse to miljødomme har landsretten nu stadfæstet.

Tilbage i 2003 blev Erik Ugilt Hansen desuden idømt en af de hidtil største miljøbøder – tilsammen 2,6 millioner – for overfodring og efterfølgende forurening på to dambrug. Selve bøden var på 534.000 kroner, mens 2,1 millioner blev konfiskeret som uberettiget fortjeneste.

Stadfæstelsen af de to gamle domme betyder, at Erik Ugilt Hansen skal betale 465.000 kroner i bøde for ulovlig drift af flere dambrug. Ugilt kan vælge i stedet at gå 60 dage i fængsel, skriver Ritzau.

Der er nogen, der aldrig lærer det – og ret beset utroligt, at en dømt kriminel kan blive ved med at sidde i Landbrugsraadet. Kan være, at domme for overtrædelse af miljøloven ligefrem er et plus i de kredse – noget, der aftvinger respekt blandt andre landbrugere…?

12. december 2006

© Steen Ulnits

* Økologiske landmænd topper i indtjening

Fødevareøkonomisk Institut har beregnet, at de økologiske mælkeproducenter i 2005 i snit tjente cirka 100.000 kroner mere end de øvrige malkekvægsbedrifter. Det skyldes primært de høje priser på økologisk mælk og tilskuddet til producenterne.

– Der er flere årsager til økologernes fremgang. Det handler især om, at de har tjent flere penge på mælken og sammenlignet med tidligere fået mere mælk per ko, siger Vøgg Løwe Nielsen, der er statistikchef hos Fødevareøkonomisk Institut, til Ritzau.

Økologiske malkekvægsbedrifter kunne i 2005 notere en fremgang på hele 93.000 kroner til i alt 391.000 per bedrift. Til sammenligning slutttede en almindelig mælkebedrift i samme periode på 291.000 kroner i driftsresultat. 100.000 kroner mindre end de økologiske.

Det er skønt, at økonomien nu også begunstiger økologien. Indtjeningen plejer jo at være det eneste, som styrer udviklingen inden for landbruget.

12. december 2006

© Steen Ulnits

* Miljøminister Connie Hedegaard (K) er parat til at stoppe

I den netop udkomne interviewbog “Borgens dronninger” svarer miljøminister Connie Hedegaard på spørgsmålet om, hvorvidt hun vil fortsætte som minister, hvis VK-regeringen fortsætter efter næste valg:

– Det ved jeg ikke. Det kommer fuldstændig an på, om jeg synes, jeg kan gøre tilstrækkelig forskel og synes, at jeg kan flytte nogle dagsordener.

Hun kritiserer i den forbindelse finansminister Thor Pedersen (V) for at mangle visioner på miljøområdet:

– Altså, vi har en finansminister i Danmark, som dybest set ikke mener, at der i Danmark er nogen miljøproblemer. Det gør, at alt inden for mit område skal der slås for, siger Connie Hedegaard.

12. december 2006

© Steen Ulnits

* Vandløbslaug får initiativpris af Dansk landbrug

Odderbækken nær Thyregod har aldrig haft det bedre, og det udløste for nylig Dansk Landbrugs Initiativpris.

Prisen blev uddelt på Dansk Landbrugs delegeretmøde i Herning og gik til Odderbækken Vandløbslaug, som gennem de seneste seks år har kæmpet for at forbedre vandløbets tilstand. Lauget har blandt andet etableret mere end 30 sandfang, plantet rødel på en fem kilometer lang strækning langs bækken, sat 50 fuglekasser op og fået genslynget bækken flere steder.

Sammen med hæderen modtog Odderbækken Vandløbslaug en stor natursten med behørig inskription. Stenen skal stå på stisystemet ved Odderbækken.

Vandløbslauget har haft et tæt samarbejde med Vejle Amt, hvis miljøtekniker også fik en lille pris for sin deltagelse i projektet.

12. december 2006

© Steen Ulnits

* Så gik Gøtrik – også…

Jens Kristian Gøtrik har valgt at gå som direktør for Sundhedsstyrelsen. Han mener ikke, at de aktuelle problemer med den såkaldte “behandlingsgaranti” af kræftpatienter skyldes Sundhedsstyrelsen. Og han vil ikke affinde sig med, at resultatet af regeringens spareplaner nu skal tørres af på styrelsen. Derfor går han af.

Man aner en parallel til tidligere direktør for Miljøstyrelsen, Steen Gade, som også kastede håndklædet i ringen og valgte at trække sig. Det skete, da regeringen efter den første store sparerunde på miljøområdet lancerede en ny. Det var simpelthen ikke forsvarligt over for miljøet, mente Steen Gade, som tog konsekvensen – og gik af.

Der tegner sig et billede af en regering ude af takt med såvel sine oprindelige vælgere som sine egne styrelser. En regering, der lader hånt om miljø og sundhed, når disse står i vejen for det skattestop, som regeringen blev valgt på og desperat klamrer sig til. Et stop, som i de forløbne år har vist sig helt urealistisk, hvis der også skal være plads til mennesker og miljø.

Lad os få den regering skiftet ud hurtigst muligt. Og det har ikke det mindste med politisk overbevisning at gøre. Det handler om konkrete kendsgerninger.

Venstre ved du, hvor du har. Og det er ikke noget rart sted…

24. november 2006

© Steen Ulnits

* DN: – Lad Egholm Ø ligge i fred!

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har smagt sejrens sødme og fået smag for mere. DN har netop vundet slaget om motorvejsføringen over Gudenådalen. Ud fra devisen “et slag er vundet, en ny kamp kan begynde” gælder det nu for DN om at forhindre en motorvej over øen Egholm i Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby. Nordjyllands Amtsråd satser her på at vedtage en af tre mulige linjeføringer og dermed reservere arealerne til en kommende motorvej på sit møde den 12. december – det sidste inden kommunalreformen lukker amterne ned.

Tidligere har der været flertal i amtet for en linjeføring over Egholm, men Naturklagenævnet underkendte den VVM-redegørelse, som amtet havde lavet på sagen. Nu er der så lavet en ny, som har været i offentlig høring indtil den 15. november. Det er tids nok til, at svarene kan blive behandlet og amtsrådet tage stilling til Egholm-sagen – som en af rådets allersidste handlinger.

Sideløbende har DN rejst en fredningssag for den 600 ha store ø: “Det er unikt at have sådan en naturskøn ø nærmest midt i et byområde. De gamle gårde er intakte, der er ikke bygget sommerhuse, og naturværdierne og de rekreative værdier er bestemt værd at frede. Desuden er noget af øen udpeget som habitatområde, som vi også har pligt til at beskytte”, siger Thorkild Kjeldsen, der er såkaldt samrådsformand for DN i Nordjyllands Amt.

Det er skønt at se, hvordan intereseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening og vort eget Danmarks Sportsfiskerforbund er vågnet op til dåd med kommunalreformen. Nu har alle forstået budskabet og set skriften på væggen:

– At når regeringen kun vil miljøet i ord, men ikke handlinger – når amterne nedlægges og kontrollen med miljøet overgår til kommunerne – da er der råbt vagt i gevær og alle mand af huse. Nu skal der atter kæmpes for miljøet på græsrodsplan!

22. november 2006

© Steen Ulnits

* Støt stigende tilskud til landbruget

Tal fra Danmarks Statistik viser, at danske landmænd i løbet af de seneste ti år er blevet og mere mere afhængige af diverse tilskudsordninger.

Det fremgår, når man sammenligner udviklingen i tilskudskroner til danske landmænd med udviklingen i deres samlede indkomst. Andelen af tilskuddet har siden midten af 1990’erne været støt stigende. I 1995 udgjorde tilskud en femtedel af landmandens bruttofaktorindkomst. I 2005 udgjorde det omkring en tredjedel. Altså en stigning fra 21 til 33%.

I Dansk Landbrug begræder man udviklingen: “Det er ikke særlig spændende at være så afhængig af politisk bestemte tilskud. Det er meget sjovere, at det er et mellemværende mellem mig og mine kunder,” siger viceformand Henrik Høegh. Han mener, at forklaringen på de stigende tilskud skal findes i det faktum, at den globale konkurrence om at producere fødevarer er blevet stedse hårdere.

Ufatteligt bare, at stigende tilskud ikke også medfører stigende krav til modtagerne – ikke mindst på miljøområdet. Det gør det vist alle andre steder i tilværelsen.

22. november 2006

© Steen Ulnits

* Gang i økologien

Økologisk Landsforening oplyser, at svenskernes økologiforbrug sidste år steg med 40 procent. Således blev økologiske varer for i alt fire milliarder kroner sidste år langet over disken til svenske forbrugere. Det er især økologisk kød og pålæg, der sælger godt. Her har man noteret sig en fremgang på hele 94 procent.

Sverige halter dog stadig efter Danmark, når det gælder om at købe økologisk. I Sverige udgør økologiske varer således kun 2,6 procent af det samlede salg, mens det i Danmark er 7 procent.

Herhjemme kan vi nu også glæde os over, at supermarkedskæden SuperBest satser kraftigt på økologi og derfor sætter priserne ned på de økologiske varer. I slutningen af oktober blev det således 20-25 procent billigere at købe økologisk frugt og grønt i SuperBests supermarkeder. SuperBest oprettede til formålet et ØkoTorv i 15 af kædens butikker, som vil bruge prissænkningen til at tiltrække forbrugernes opmærksomhed.

ØkoTorvene vil blive afprøvet i de kommende seks måneder, hvorefter SuperBest tager endeligt stilling til, hvad der skal ske med salget af økologiske varer i resten af landets butikker.

22. november 2006

© Steen Ulnits

* Fisk flyttet for at fremme fiskeriet

I tusindvis af aborrer og skaller er blevet flyttet til en nyanlagt sø ved Bough i East Yorkshire, hvor de skal få flere mennesker til at fiske.

The Environment Agency – Englands svar på Skov- og Naturstyrelsen – har bidraget til projektet med mere end 100.000 kroner. Dyreretsforkæmpere udtaler i den forbindelse, at styrelsen hermed fremmer udbredelsen af en “grusom sport”. Hvad de burde holde sig for gode til. Organisationen Ethical Treatment of Animals fremførte, at fiskeri påfører fiskene smerte, og at styrelsen hellere burde bruge penge på miljøbeskyttelse.

Styrelsen selv mener, at udbredelsen af rekreativt fiskeri med stang og line er med til at nedbringe sociale adfærdsproblemer. Samtidig er styrelsen juridisk forpligtet til at vedligeholde, forbedre og udvikle fiskevande i Storbritannien. Styrelsen kunne også fortælle, at de brugte penge såmænd stammede direkte fra lystfiskerne selv – nemlig indtægterne fra det obligatoriske fisketegn.

– Det etiske omkring lystfiskeri og hvorvidt fisk kan føle smerte er et spørgsmål, som Parlamentet må tage sig af. Vi udfører blot det arbejde, de pålægger os, sagde en talskvinde fra styrelsen efterfølgende.

22. november 2006

© Steen Ulnits

* Vand og land får et løft

Regeringen og Dansk Folkeparti (DF) har udpeget 11 områder, hvor der skal gøres en særlig indsats for natur og vandmiljø de kommende tre år. Pris: 558 mio. kr.

“Ådalene er noget af Danmarks smukkeste natur, men også noget af det mest nødlidende. Derfor vil en stor del af indsatsen blive rettet mod ådalene, som spiller en rolle for større naturområder. Her kan vi på en gang gavne miljøet og gøre naturen mere attraktiv for de folk, der bor og færdes der”, siger miljøminister Connie Hedegaard (K).

De 11 indsatsområder er udpeget i samarbejde med de grønne organisationer, men der er endnu ikke taget stilling til, hvad der konkret skal ske de forskellige steder. Eksempler på forbedringer kan være genslyngning af vandløb, som det f.eks. skete med Skjern Å, etablering af våde enge, afgræsning af enge og fjernelse af opstemninger.

“Samtidig med, at vi de kommende tre år laver naturgenopretning som aldrig før, sætter vi også initiativer i gang, som kan engagere mennesker lokalt. Mange har gode ideer til, hvad der kan gøre i deres lokalområde. Nu får de mulighed for at komme frem med ideerne og måske få dem realiseret”, siger miljøministeren.

Konkret kan det ske gennem aftaler om grønne partnerskaber, som Miljøministeriet har indgået med kommunerne, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. I finanslovsforliget er sat 50 mio. kr. af til grønne partnerskaber de næste tre år.

18. november 2006

© Steen Ulnits

* Institut for Miljøvurdering nedlægges

Og så til en glædelig nyhed: Bjørn Lomborgs Institut for Miljøvurdering (IMV) nedlægges i sin nuværende form.

Men regeringen og dens loyale støtteparti Dansk Folkeparti er blevet enige om i stedet at støtte den tidligere IMV-leder Bjørn Lomborgs “Copenhagen Consensus Center” på Handelshøjskolen i København med 2,5 millioner kroner om året. Det er én af konsekvenserne af den netop indgåede finanslovaftale mellem V, K og DF for næste år.

Millionerne frigives ved, at Institut for Miljøvurdering (IMV) nedlægges i sin nuværende form og fusioneres med vismændene i Det Økonomiske Råd. – Det er et af de områder, hvor vi fik vores vilje, siger Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, til Ritzau. Indtil nu har bevillingen til Institut for Miljøvurdering været på 16,4 millioner om året. Ikke en krone er gået til miljøet – snarere det modsatte.

Selv er Bjørn Lomborg glad for beslutningen om at lukke Institut for Miljøvurdering: – Det er en rigtig fornuftig løsning på den situation, som instituttet stod i. Jeg mener stadig, at instituttet var en god idé, men det er havnet et sted, hvor det ikke kørte særlig godt, siger Bjørn Lomborg, der selv valgte at trække sig efter to års ballade om den tvivlsomme kvalitet af instituttets rapporter.

Interesserede kan læse meget mere om Bjørn Lomborg og Institut for Miljøvurdering under “Fiskeribiologi”.

18. november 2006

© Steen Ulnits

* Ny miljørapport: Verden på randen af katastrofe

Muligheden for at undgå en global miljøkatastrofe er “næsten allerede uden for rækkevidde”. Sådan lyder advarslen i en længe ventet miljørapport, som Storbritanniens regering offentliggør mandag.

100 millioner mennesker vil blive miljøflygtninge, lige så mange vil blive påvirket af stigende verdenshave, og op mod 40 procent af verdens dyrearter vil være i fare for at blive udryddet inden for de næste 50 år – hvis ikke verden handler nu. Sådan hedder det i rapporten, som er på hele 700 sider.

Den er udarbejdet af den tidligere cheføkonom i Verdensbanken, Sir Nicholas Stern, og den fokuserer på de økonomiske konsekvenser af globale klimaforandringer. Stern konkluderer, at den globale opvarmning kan ende med at koste verdenssamfundet op mod 40.000 milliarder kroner, hvis udviklingen fortsætter som hidtil.

– Vores handlinger over de næste par årtier kan skabe risiko for en enorm nedgang i økonomien, der svarer til den økonomiske depression den i første halvdel af det 20. århundrede, skriver Stern.

Storbritanniens premierminister Tony Blair, kalder Stern’s rapport for “den vigtigste om fremtiden, som jeg har modtaget i min tid som premierminister. Sterns rapport skal verden over ses som den sidste advarsel om, hvorfor vi bør handle nu for at begrænse de skader, vi påfører vores planet, siger Blair.

Premierministerens egen miljøminister, David Miliband, vælger dog at se mere positivt på sagen:

– Den anden halvdel af Stern besked er, at vi har teknologien og økonomien til at gøre noget ved problemerne. Så jeg mener ikke, at han advarer om en katastrofe, men det er en udfordring, siger Miliband.

18. november 2006

© Steen Ulnits

* Biobrændsel på højeste plan

Et triumvirat af kloge hoveder – tre professorer fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole – har i et læserbrev i Morgenavisen Jyllands-Posten foreslået, at dansk landbrug gennemgår en ny revolution. En grøn én af slagsen.

De tre professorer mener, at Danmark som nation vil have stor fordel af, at dansk landbrug omlægger produktionen til i stigende grad at dyrke afgrøder til biobrændsel. Derved kan vi ikke blot erstatte en stor og stigende del af vort benzinforbrug med bioethanol, men samtidig også reducere den belastning, som landbruget i dag påfører miljøet.

Triumviratet påpeger, at man ved at dyrke afgrøder til energi kan kombinere énårige og flerårige afgrøder. Herved kan den ødelæggende udvaskning af kvælstof reduceres betragteligt, og samtidig får vi en øget biodiversitet i det danske landskab.

De dyrkede energiafgrøder producerer ikke blot biobrændsel – de leverer også store mængder dyrefoder. Og nu kommer den for alvor interessante konklusion fra de tre professorer:

– Med den teknologi, vi kender i dag, kan landbruget på godt 20% af det nuværende landbrugsareal producere bioenergi til transport, opvarmning og elektricitet – med et energiindhold svarende til 40% af vort totale nuværende olieforbrug!

Hertil er vist kun at sige: – Hva’ dælen nøler vi efter???

10. november 2006

© Steen Ulnits

* EU-trussel mod dansk drikkevand afværget

Den tyske kemiindustri har ifølge JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde længe lobbyeret for at undgå, at hele Danmark fremover må kaldes for en særlig beskyttelseszone i EU’s såkaldte grundvandsdirektiv. De frygter naturligvis for et forbud mod salg og brug af deres egne giftige produkter.

Efter en serie nederlag til EU-Kommissionen lykkedes det heldigvis ved midnat natten til onsdag for danske EU-parlamentarikere at få vendt situationen – at få vedtaget en regel, der beskytter dansk grund- og drikkevand mod nedsivning fra især landbrugets sprøjtemidler.

Beslutningen kom efter et langvarigt udvalgsmøde tirsdag aften mellem EU-kommissionen, regeringerne i Ministerrådet samt 25 EU-parlamentarikere. Blandt de sidste var Jens-Peter Bonde fra JuniBevægelsen og Dan Jørgensen fra Socialdemokratiet. – Hatten af for det arbejde!

De danske forhandlere er naturligvis meget tilfredse med resultatet. Og ikke uventet er man skeptisk hos Dansk Landbrug. Her frygter man, at producenterne af pesticider fremover vil gå udenom Danmark. – Hvad de forhåbentlig også vil!

10. november 2006

© Steen Ulnits

* Sogylle giver tvekønnede fisk

Efter flere fund af tvekønnede fisk i danske vandløb har Miljøstyrelsen de seneste år gennemført en række undersøgelser, der skulle redegøre for, om fænomenet skyldes uønskede stoffer i vandmiljøet.

Den store kortlægning har vist, at naturlige østrogener er hovedårsagen til forekomsten af de tvekønnede fisk, men generelt findes de kun i små mængder i vandmiljøet. Helt nye forskningsresultater udbygger og understøtter nu Miljøstyrelsens udredningsarbejde.

I Danmark er 45% af den danske landbrugsjord moræneler . I nogle af disse områder – eksempelvis Als, Mors og dele af Østjylland – er der en intensiv svineproduktion, og det er derfor ofte sogylle, der anvendes til gødskning af markerne her.

Undersøgelsen viser, at det specielt er i områder med høj dyreintensitet og tung lerjord, hvor stofferne hurtigt transporteres igennem revner og sprækker, at vandmiljøet belastes med østrogener fra dyr i landbruget.

Kort sagt: Sogylle giver tvekønnede fisk!

Endnu et eksempel på, at det højt besungne danske landbrug er en økologisk katastrofe, hvis omfang næppe kan overvurderes. Vi lever på lånt tid, hvad vandmiljøet angår.

10. november 2006

© Steen Ulnits

* Ulovlige garn på klippeøen

Bornholm er på mange måder en unik del af det danske rige. Dels er det vort eneste klippelandskab i syd, og dels byder den lille ø i Østersøen på en godt lystfiskeri. Det være sig efter laks på åbent hav eller havørred nær kysterne.

Faktisk er forholdene for en naturlig havørredbestand i de bornholmske vandløb så gunstige, at der – som det eneste sted i Danmark – slet ikke sættes fisk ud. Det er forbudt, og det er unødvendigt. Naturen klarer det hele selv.

Der er således mange havørreder omkring Bornholm, og det ved desværre ikke kun biologer og lystfiskere, som strømmer til klippeøen langvejs fra og lægger mange penge i den lokale økonomi. Det ved også lokale fritidsfiskere, som hærger langs de bornholmske kyster.

Fiskeridirektoratet har netop ved en kontrol afsløret i alt 18 ulovlige fiskegarn tæt ved Bornholms kyst. Alene på strækningen fra Nexø til Boderne blev der konfiskeret 12 garn, som alle var ulovligt sat.

– Det ulovlige garnfiskeri efter farvede ørreder omkring Bornholm skader bestandene og er ødelæggende for alle dem, der udøver et lovligt fiskeri, skriver Fiskeridirektoratet i en pressemeddelelse.

28. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Godt år for Skjernå-laksen

Det går rigtig godt for Skjernå-laksen, oplyser Skov- og Naturstyrelsen, som forvalter de offentlige arealer i ådalen.

“Mange steder har vi lagt bunker af grus ud i åen for at give laksene nogle bedre betingelser for at gyde. Herudover har vores arbejde med at få åen til at genslynge sig bl.a. betydet ændringer af strømforholdene. Og det er en klar fordel for laksen – og andre arter. Lystfiskernes fangstrapporter taler da også deres eget tydelige sprog. De fortæller om nye rekorder og den bedste laksesæson i mands minde”, siger skovfoged Niels Dahlin Lisborg fra Skov- og Naturstyrelsen.

En anden væsentlig del af forklaringen på fremgangen for laks skyldes det udsætningsarbejde, som Danmarks Center for Vildlaks står for. Arbejdet sker med økonomisk støtte fra Skov- og Naturstyrelsen.

Historie: I 1960-erne blev 4.000 ha enge og moseområder med støtte fra staten omdannet til agerjord. Skjern Å blev rettet ud og inddiget på strækningen fra Borris til Ringkøbing. Udretningen og opdyrkningen fik alvorlige konsekvenser for dyrelivet og vandkvaliteten.

Fra 1999 til slutningen af 2003 er ca. halvdelen af det gamle naturområde nu atter blevet genskabt. Den slyngede å og de våde enge er vendt tilbage på den nederste del af Skjern Å. Det har resulteret i et enestående naturområde af international betydning. Retableringen kostede 280 mio. kroner.

Skjern Å-projektet har således skabt opmærksomhed langt udenfor Danmarks grænser. Senest har et hold forskere og naturforvaltere fra Japan været på besøg for at studere projektet.

28. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Skidt år for østersøtorsken

EU ønsker ikke at reducere kvoterne, så bestanden af truede østersøtorsk kan genoprettes. Kontrollen med det ulovlige fiskeri halter også, skriver Ritzau.

EU’s nye handlingsplan for torskefiskeriet er uforsvarlig og løser slet ikke problemet med de mange ulovligt fangede torsk. Sådan lyder dommen fra Verdensnaturfonden forud for forhandlingerne om udspillet på fiskeriministermødet i næste uge.

– Der er ikke nok fisk til de kvoter, som foreligger i planen. Så det er legaliseret overfiskeri, siger fiskeripolitisk medarbejder i Verdensnaturfondens (WWF) danske afdeling, Espen Nordberg til Ritzau.

Ulovligt fiskeri fra især polsk side gør ikke problemet mindre. I 2004 fik Polen således tildelt en torskekvote fra EU på 16.000 ton. Men samme år eksporterede Polen hele 52.000 ton torskeprodukter, hvilket kræver en fangst af mindst 70.000 og måske helt op til 100.000 ton torsk. Det ulovlige torskefiskeri florerer således i Polen, der tilsyneladende ikke helt har vænnet sig til de forpligtelser, der også følger med et EU-medlemsskab.

Fiskerikommissær Michelle Thom erkender, at det bedste ville være helt at stoppe torskefangsten. Men det anser hun og EU-Kommissionen for at være urealistisk. Så hellere udrydde torskebetanden som ved Newfoundland – mener altså EU. Trods Polens nylige indlemmelse i unionen.

28. oktober 2006

© Steen Ulnits

* – Pil af, rokke!

Det kan næppe være gået nogens næse forbi, at den australske krokodillejæger Stewe Irwin døde i sidste måned. Der var landesorg – ja, nærmest verdenssorg, da den speedede Steve blev dolket i hjertet af en fredelig pilrokke og døde på stedet. Stemningen var på kanten af massehysteri.

Nu skal man ikke tale ondt om de døde, men alligevel. Vel var Steve et engageret menneske, som var en stor fortaler for beskyttelse af miljøet og ophjælpning af truede dyrearter. Men han mistede efterhånden også jordforbindelsen. Nogle af de stunts, han lavede for åben skærm, var ikke blot dristige eller dumdristige. De var intet mindre end åndssvage.

Så længe han blot risikerede sit eget liv, kan man ikke kritisere ham. Det gør vi jo alle ind imellem – mere eller mindre frivilligt. Men Steve gik klart over grænsen, da han i en live TV-optagelse fodrede en sulten og flere meter lang krokodille med den ene hånd, mens han med den anden holdt sit nyfødte spædbarn. Hustruen Terry så til i sikkerhed på den anden side af hegnet.

Vi var forhåbentlig nogle stykker, der undrede sig. – Var den gode Steve da gået fra forstanden? – Og havde Terry helt glemt, at det var hendes netop fødte barn, der her risikerede at blive krokodillefoder? – Som her risikerede at blive ofret på offentlighedens alter for en ganske vist god sag?

Well, Steve havde gennem årene udsat sig selv for så mange farer – så mange giftslanger og så meget tandbesat kryb, at han til sidst nok anså sig selv for udødelig. For som det gælder så mange andre dyrkere af ekstreme aktiviteter, så flytter man hele tiden grænserne. Der skal mere og mere til for at tilfredsstille udøveren selv og tilskuerne. Mere fare og større risici for at opnå det samme adrenalinkick.

Steve Irwin blev endnu et offer for netop dette syndrom. Under optagelserne til et nyt TV-program overskred han sikkerhedsafstanden for en ellers fredelig pilrokke, som – truet af den altid opmærksomhedshungrende krokodillejæger – brugte sit eneste forsvarsvåben, den lange, dolklignende hale.

Og den ramte plet. Lige i hjertekulen. Udødelige Steve var død på stedet. Selvforskyldt og for åben skærm. I hans ånd burde selve dolkningen vel vises for alverdens seere, så de kunne gyse over den farlige natur hjemme i deres sikre, velpolstrede lænestole? Og måske endda få aftenkaffen i den gale hals, hvis det skulle gå helt vildt til…

Well, transmitteret bliver hans død nok ikke. Men den ellers ret ukendte pilrokke kom for alvor i alverdens søgelys med krokodillejægerens død. Og måske arten ligefrem fik smag for rampelyset? I hvert fald skete der måneden efter det, at en pilrokke ud for Florida sprang op i en båd. Her dolkede den en 81-årig bådfører, som var ude at sejle med sit barnebarn.

Rokken ramte ham i brystet med sin 6 cm lange dolk, men ikke så fatalt som i Australien. Trods dolket i højre hjertekammer fik den 81-årige reddet sig, båden og barnebarnet sikkert i land – krigsveteran som han var fra Anden Verdenskrig.

– Og pilrokken? Den døde ganske vist af oplevelsen, men fik endnu en gang cementeret sit ry som en farlig fætter, man ikke skal komme for tæt på…

22. oktober 2006

© Steen Ulnits

* DN: – Stop motorvejsbroen over den fredede Gudenådal!

Danmarks Naturfredningsforening sætter alle sejl til i en landsdækkende kampagne, der skal beskytte den fredede Gudenådal mod at blive gennemskåret af en højbro i forbindelse med motorvejsbyggeriet ved Silkeborg. Foreningen arbejder på at få folketingspolitikerne til at stemme for en alternativ løsning, der både bevarer en af landets smukkeste naturperler og oven i er en fordel for trafikanterne i forhold til højbroen.

“Jeg bliver virkelig harm ved tanken om, at sådanne naturområder som Gudenåen kunne blive ødelagt af vandforurening, trafikanlæg eller andet af industrisamfundets frembringelser”.

Det skriver statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin bog “Fra socialstat til minimalstat”, hvor han beskriver dét at sejle i kano med sine børn på Gudenåen. Og det er lige netop Danmarks bedst bevarede smeltevandsdal med sin unikke stilhed, som er udset til at blive plastret til med en støjende motorvejsbro.

Derfor indleder Danmarks Naturfredningsforening nu en landsdækkende kampagne med både alvor og humor for at råbe politikerne op og få standset et af de mest kontroversielle motorvejsbyggerier i nyere tid: En 25 meter høj og 1,5 km lang højbro over den fredede Gudenådal.

Som første led i kampagnen har foreningen oprettet hjemmesiden www.gudenaa-motorvejen.dk , hvor man kan klikke sig ind og få en masse oplysninger om både Vejdirektoratets foretrukne forslag: Den såkaldte Resendallinie med højbroen over Gudenådalen – og så den alternative løsning: Kombilinien, der skåner naturen og i stedet peger på en udbygning af det nuværende vejnet omkring Silkeborg, bl.a. gennem et industrikvarter i byens udkant.

“Vi håber, at folk via vores kampagne på hjemmesiden vil underskrive en appel for at beskytte Gudenådalen mod en motorvejsbro. Og hvis det går som i en ny Vilstrup-analyse, hvor 82 procent af de adspurgte går imod at bygge motorveje i fredede områder, så har vi et stærkt folkeligt ønske om, at politikerne finder et fornuftigt alternativ til højbroen,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Danmarks Naturfredningsforening har i forbindelse med kampagnen bl.a. fremstillet en lille video til hjemmesiden. Den viser i lyd og billeder en uheldig ung mand på frierfødder i en kano, mens lastbilerne på højbroen drøner hen over Gudenådalen, så kæresten midt i støjhelvedet misser det glade budskab om ægteskab. Hjemmesiden har også links til Vejdirektoratets prospekt-film om den samme højbro. Den er der til gengæld ikke lyd på, når man i filmen i susende flot helikopterperspektiv flyver ind over højbroen og ser de lydløse lastbiler passere forbi, mens naturen ånder i fred.

“Men det bliver ikke stille og fordybende at padle i statsministerens kølvandsstribe på Gudenåen, som Vejdirektoratet ellers vil give udtryk for med sin stumfilm om den færdige motorvejs velsignelser – tværtimod. Danmark vil miste en af sine smukkeste naturperler, og naturens stilhed vil forsvinde for altid, hvis forslaget bliver vedtaget. Det vil vi selvfølgelig kæmpe imod – og hvis det i sidste ende fører til, at anlægsloven for broen bliver vedtaget – vil vi føre retssag i EU mod overtrædelse af Danmarks forpligtelser på naturområdet,” understreger Ella Maria Bisschop-Larsen.

18. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Biodiesel giver mindre forurening

Hvis man kommer 10 pct. biodiesel fremstillet af raps eller solsikke i dieselolien, reducer man udledningen af drivhusgasser fra dieselbiler med 25 pct. Kommer man 30 % i, reduceres udledningen med næsten 50 %. Det er tal, som norske Statoil og franske Peugeot for nylig fremlagde på et pressemøde.

– Man er så småt begyndt at tilsætte bioethanol til benzinen for at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra trafikken. Men der er også en anden vej. Dieselbiler udleder i forvejen mindre CO2 end benzinbiler, fordi de har et mindre energiforbrug. Derfor ligger en indsats her lige til højrebenet, udtaler teknisk direktør Jens Andersen fra Peugeot Danmark.

Peugeot og Statoil ser gerne, at staten er med til at fremskynde udviklingen mod mere biodiesel, så den voksende udledning af CO2 til atmosfæren kan reduceres:

– Problemet er, at afgifternes sammensætning betyder, at forbrugerne nu skal betale en stor ekstraafgift for at vælge den mest miljørigtige løsning. Det er jo fuldstændig bagvendt, mener Jens Andersen.

Søren Bjelka, der er informationsdirektør hos Statoil, opfordrer nu politikerne til at gøre noget aktivt – til enten at nedsætte afgiften for den mere miljøvenlige biodiesel eller kræve, at olieselskaberne tilsætter eksempelvis 10 pct. biobrændstof til ikke bare diesel, men også benzin.

18. oktober 2006

© Steen Ulnits

* DNA – nu også til vandprøver

Teknoligisk Institut har sammen med Århus Universitet udviklet en ny og epokegørende metode til undersøgelse af vandprøver. Sådanne undersøgelser har hidtil været ganske tidskrævende, da de baserer sig på dyrkning og identifikation af de bakterier, der måtte være i vandet.

Den nye DNA-metode baserer sig i stedet på en forureningsprofil, der fås ved at analysere mikroorganismernes genetiske materiale. På denne måde kan man ikke blot afgøre, om der er tale om forurening. Man kan sågar også sandsynliggøre, hvad en mulig forureningskilde kan være – om den stammer fra dyr eller mennesker eller noget helt tredje.

Hvor man tidligere måtte vente flere dage på resultatet af vandprøverne, kan man i dag og med den nye DNA-metode få resultaterne samme dag. Forskerne har til formålet udviklet et analysekit, som koster under kr. 100,-

18. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Landbrugere og miljøforkæmpere hånd i hånd

Dansk Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening frygter, at vigtige naturområder i det danske landskab vil gå tabt, hvis ikke finansminister Thor Pedersen (V) finder flere penge til landdistrikterne.

De to ellers ofte uenige foreninger deler bekymringen for, at der ikke er penge nok til natur og miljø i det landdistriktsprogram, som i de kommende år skal dele penge ud til udvikling på landet. Derfor har de sammen skrevet til finansministeren, miljøministeren og fødevareministeren og opfordret regeringen til at finde flere penge til en række værdifulde og følsomme naturarealer.

Frygten gælder områder, som i dag drives miljøvenligt, men som risikerer atter at blive til almindelig landbrugsjord – hvis altså den pågældende landmand ikke fortsat kan få støtte til den miljøvenlige drift.

18. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Nyt fiskeeldorado ved Indonesien

Helt nye fiskearter er opdaget ved en indonesisk øgruppe. Muligvis er der tale om verdenshavenes mest biologisk alsidige farvand. Forskerne har samtidig fundet 20 helt nye koraller ved øerne Raja Ampat.

Opdagelsen er gjort ved regionen “The Bird’s Head” i Papua, oplyser forskere fra Conservation International (CI) til BBC. CI arbejder nu sammen med den indonesiske regering om at beskytte det spektakulære økosystem:

“I de seneste år har vi gennemført to forskningsekspeditioner til øerne Raja Ampat ud for Bird’s Head-området, og konklusionen er, at dette farvand har den største marine biodiversitet på planeten”. Det siger Mark Erdmann, forsker ved Conservation International. Ved den seneste ekspedition fandt man således 20 koraller, 24 fiskearter samt 8 rejearter, der menes at være helt ukendte for videnskaben.

Blandt de meste interessante fund er en hajart, der tilbringer det meste af tid med at vralte omkring på havbunden – men som godt kan svømme, hvis den trues. Og en tilsyneladende ganske almindelig brun læbefisk, der imidlertid kan eksplodere i et sandt farveorgie – for at imponere hunnerne. “Vi er ganske enkelt overvældede over, hvad vi har opdaget,” understreger Erdmann over for BBC.

Det, der gør farvandene ved Indonesien specielle, er kombinationen af topografi og historik. En kombination af store dybder og mere lavvandede områder, der har været isoleret i årtusinder, så de enkelte fiskearter har kunnet udvikle sig individuelt.

Det er forskydninger i undergrunden samt jordskælv, der har bidraget til at bringe det eksotiske maritime liv sammen på dette begrænsede område ud for Indonesien.

Nu gælder det så blot om at redde det for eftertiden. At friholde til for fiskeri med dynamit og trawl. Og det er lettere sagt end gjort…

18. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Modermælk med en grøn profil

Ammende kvinder, der spiser økologisk mad, producerer sundere modermælk. Det viser en ny hollandsk undersøgelse.

300 kvinder deltog i undersøgelsen, som viste, at modermælk fra kvinder med økologisk kostindtag er sundere end gennemsnittet. Der er nemlig flere af de sunde, flerumættede fedtsyrer i modermælk hos ammende kvinder, som spiser økologisk. Det meddeler Økologisk Landsforening.

Indholdet af flerumættede fedtsyrer i modermælken var dobbelt så højt hos mødre, der næsten udelukkende indtog økologisk kost – som hos mødre, der aldrig spiste økologisk.

Endnu et argument for at omlægge dansk landbrug til økologisk drift!

11. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Danmark med en grøn profil

Regeringen vil nu bruge miljøet til at markedsføre Danmark udadtil – som modvægt til Muhammed- krisen. Bølgeenergi, solfangere og vindmøller er eksempler på det, som udlandet fremover skal forbinde med Danmark.

Efter fem år med borgerlig regering, der startede med et voldsomt opgør med socialdemokraternes markante miljøpolitik, er regeringen lige nu i fuld gang med et omfattende kursskifte på netop miljøområdet. Et kursskifte, der blandt andet skal flytte udlandets fokus fra Muhammed-tegninger til gylleanlæg, solceller og vindmøller.

Miljøminister Connie Hedegaard (K) lægger ikke skjul på, at der nu skal turbo på miljøindsatsen. Og hun har fuld opbakning hos statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der så sent som mandag i denne uge lancerede et miljøtopmøde i Danmark til marts næste år.

“Hvis der er noget, vi skal være kendt for i udlandet, så er det miljø og vedvarende energi. Også set i lyset af Muhammed-krisen. Og jeg tror, at det faktum, at vi er verdensmestre i miljø og vedvarende energi, kan være en del af det fremtidige danske brand”, lyder det fra Connie Hedegaard.

“Der er ikke ret mange eksportområder, der vokser så kraftigt for Danmark som miljøteknologi. Eksporten er nu oppe omkring 45 mia. kr. om året. Der er store perspektiver i at tænke miljø og tænke grønt. Vi kan skabe job og vækst og tjene penge på det”.

Connie Hedegaard kobler paradigmeskiftet på miljøområdet sammen den voldsomme diskussion om klodens klima, der lige nu foregår både i Danmark og i udlandet. Man må så blot håbe, at miljø fremover ikke kun er noget, vi eksporterer. Sådan kan det nemlig godt se ud med den nuværende regerings miljøpolitik…

11. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Fiskere med en grøn profil

Dansk fiskeri skal markedsføre sig som miljørigtigt, mener fødevareminister Hans Christian Schmidt (V), som for nylig udstak hovedlinjerne for en kommende handlingsplan for det skrantende erhverv.

– Dansk fiskeri og akvakultur skal have en grøn profil. Vi skal være de bedste til at belaste miljø og natur mindst muligt. Det er miljømæssigt fornuftigt, og vi skal som gode handelsmænd naturligvis høste de økonomiske fordele heraf, sagde han i en tale under fiskerimessen Hawfisk International 2006 i Hanstholm.

Hans Christian Schmidt sagde også, at fiskeri og akvakultur fremover skal være omdrejningspunktet i landets mange småhavne, ligesom der skal satses på lystfiskeri for at tiltrække turister.

Gad vide, hvordan de to ting skal kunne forenes. Tænk blot på konfrontationerne mellem trawlfiskere og lystfiskerkuttere på Lillebælt…

11. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Landbrugsstøtte til naturbeskyttelse

Det er på tide at få overført penge fra landbrugsstøtten til at beskytte vandmiljøet, til mere natur og til at styrke landdistrikterne, mener S, R, SF og EL.

Oppositionen i Folketinget presser på for at få omdannet noget af milliardstøtten fra EU til danske landmænd til støtte til landdistrikter, miljø og natur.

Socialdemokraterne, Det radikale Venstre, SF og Enhedslisten har skrevet til fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) for at få ham til at indkalde til forhandlinger om støtten til landdistrikter og muligheden for at overføre nogle af de 7,5 milliarder kroner, som danske landmænd hvert år får fra EU, til andre formål.

Ministeren har hidtil afvist at forhandle, før EU-Kommissionen har meddelt landene, hvordan pegene til at udvikle landdistrikterne skal fordeles. Det er nu sket, og derfor mener de fire partier, at tiden er kommet til at forhandle, og de mener, der kan laves en bred aftale i Folketinget.

3. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Landet stander i våde

Der er ikke afsat én ny krone til naturen i regeringens forslag til finanslov. De penge, som regeringen sætter af til naturen, er penge som regeringen har lovet i forvejen. Den kendsgerning har fået Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, til at råbe vagt i gevær:

– Danmarks natur lider under store problemer. Det bliver værre, hvis der ikke gøres noget her og nu. Der er især brug for store ekstrabevillinger til at sikre fremtidens grundvand og forhindre iltsvindet i vores søer, åer og hav, fastslår han efter at have nærlæst finansloven.

Samtidig har regeringen lagt et lovforslag på bordet, der skal gøre det lettere for landmænd at udvide deres svinebesætninger.

– Flere svin betyder mere udledning af kvælstof i naturen og dermed mere iltsvind i de danske søer. Og så bliver der brug for endnu flere penge, fortsætter Per Clausen.

Det bliver heller ikke nemmere at holde øje med det stigende iltsvind. Miljøministeren er nemlig klar til igen at spare penge på miljøovervågningen. Her kan der skæres, når staten overtager ansvaret frem for amterne, mener ministeren.

Connie Hedegaard beroliger med, at det ikke vil gå ud over miljøovervågningen. Når staten overtager ansvaret, og de 14 amter bliver til syv regioner, vil der blive åbnet op for stordriftsfordele, mener ministeren.

– Derfor er der altså ingen direkte sammenhæng mellem størrelsen på tidligere bevillinger og den fremtidige faktiske overvågningsindsats, skriver miljøministeren på ministeriets hjemmeside.

Det skal hun vist have en overmåde god fantasi for selv at tro på…

3. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Nordpolens iskappe smelter hurtigt

Nordpolens iskappe skrumpede fra 2004 til 2005 med hele 14 procent. Disse kendsgerninger blev for nylig fremlagt af et hold klimaforskere, og en af disse gik endda så vidt som til at sige, at det var et klart tegn på drivhuseffekten.

Forskerne har siden 1970’erne brugt satellitfotos til at holde øje med iskappen på polerne, og det nye og for forskerne temmelig overraskende er, at mængden af is bliver mindre både sommer og vinter.

– Drivhusfænomenet er faktisk ved at kunne ses i Arktis, sagde Josefino Comiso fra NASA’s Goddard Rumfartscenter. – Iskappen på Arktis var relativt stabil i gamle dage. Den plejede at smelte med blot 1,5-2 procent i løbet af ti år, understregede Comiso.

3. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Fisk husker godt

Fisk har bestemt ikke en hukommelse som en si. Den australske forsker Dr. Brown har nu dokumenteret, at fisk faktisk har en ganske god hukommelse.

Brown har brugt de seneste ti år på at udsætte forskellige fisk for prøver og hukommelsestests, og det har vist sig, at fisk bestemt ikke er uden evne til indlæring. Brown mener, at nogle fisk faktisk er i stand til hjælpe andre fisk i fangenskab ud i friheden igen. Næsten som i Disney’s “Nemo”!

Brown udførte blandt andet forsøg med en regnbuefisk, som blev puttet i et bassin sammen med et fiskenet. I nettet var der et hul, som det lykkedes fisken at finde efter fem forsøg. Et år efter blev forsøget gentaget, og fisken fandt nu hullet med det samme.

– Mine forsøg tyder på, at fisk har samme evne som mennesker til at huske forskellige kendte ruter, siger Dr. Brown.

Som lystfiskere ved vi jo også, at fisk bliver sværere og sværere at fange, jo mere der fiskes efter dem – ikke mindst hvis de også har været på krogen.

3. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Algegift i Limfjordsmuslinger

Østers og blåmuslinger fra dele af Limfjorden kan indeholde et giftstof, som i værste fald kan give flere dages maveonde.

Problemerne optrådte i sensommeren, men gjaldt dog ikke muslinger i butikkerne. Fødevarestyrelsen advarede imidlertid skaldyrselskere mod selv at samle og spise muslinger og krabber fra Løgstør Bredning, Thisted Bredning, Visby Bredning, Sønder Bredning, Vilsund, Hvalpsund og Sallingsund.

Prøvefiskeri afslørede nemlig giften DSP i muslinger fra Thisted Bredning, oplyste Fødevareregion Nord. Samtidig fandt myndighederne i de nævnte områder en alge, hvor giften DSP dannes. Giften akkumuleres siden i muslingerne, idet disse filtrerer store mængder vand og sier algerne fra som føde.

3. oktober 2006

© Steen Ulnits

* 82 dyrebesætninger politianmeldt i 2005

Det står stadig skidt til med dyrevelfærden rundt omkring på de danske gårde. Det viser en ny rapport fra Fødevarestyrelsen.

I 2005 besøgte styrelsen således 2.300 besætninger. Det resulterede i 1.695 indskærpelser af reglerne om dyrevelfærd og 82 direkte politianmeldelser. Hertil kommer et større antal politianmeldelser i forbindelse med dyretransporter.

I mere end 2/3 af tilfældene overholdt danske landmænd således ikke de gældende regler om dyrevelfærd.

3. oktober 2006

© Steen Ulnits