Aktuelt 2. kvartal 2004

* 9 økonomer til 6,7 millioner

Institut for Miljøvurdering, ledet af kontroversielle Bjørn Lomborg, afholder i disse dage den meget kritiserede konference med den mediesmarte overskrift “Copenhagen Consensus”.

Kritikken går fra alle sider på, at Bjørn Lomborg, der selv er økonom, har sammensat et panel bestående af udelukkende økonomer til at løse alle verdens miljøproblemer. De skal give et bud på, hvordan man får mest muligt miljø ud af et budget på 50 milliarder dollars. Konferencen med de 9 økonomer koster i alt Danmark 6,7 millioner kroner.

Men ingen tror på, at et rent panel af økonomer kan komme med noget seriøst bud på problemet, der er langt mere nuanceret end som så og omfatter langt mere end blot kroner og ører:

“Jeg tror overhovedet ikke, at prioriteringslisten fra Copenhagen Consensus er noget, vi kommer til at kigge på”.

Således lød den fordømmende kommentar fra Poul Nielson, der er EU’s udviklings- og bistandskommissær. Som sådan er han hovedansvarlig for, at EU hvert år uddeler knap 50 milliarder kroner til udviklingslande verden over.

Svenske Margit Wallström, der er miljøkommissær i EU, mener også, at Lomborgs panel af økonomer er ensidsigt. Især kritiserer hun, at panelet udelukkende består af økonomer fra eller med tilknytning til det miljøfjendske og energislugende USA, hvor Lomborg selv har studeret.

Robert Watson, der i dag er seniorrådgiver for Verdensbanken, som hvert år udlåner mere end 100 milliarder kroner til U-landene, og som indtil for to år siden var formand for FN’s klimapanel, finder det ligeledes kritisabelt, at panelet udelukkende består af økonomer:

“Ikke alt kan blive sat ind i en cost-benefit analyse. Hvordan skal man eksempelvis værdisætte et menneskeliv? Tilsvarende er der afgørende etiske spørgsmål, som ofte bliver ignoreret af dem, der ønsker at promovere cost-benefit analyser. Derfor ville jeg personligt have sat økonomer sammen med eksperter fra de forskellige områder, da ingen ligger inde med alle svar og alle informationer. Men grundlæggende mener jeg, at hjælpen til at løse verdens problemer først og fremmest kræver en socialpolitisk diskussion”.

I FN selv er der dyb skepsis omkring Copenhagen Consensus og det ensidige panel af økonomer. Japanske Sakiko Fukuda-Parr, der er direktør for Human Development Report:

“Problemer som fattigdom og global opvarmning hænger sammen. Samtidig ved vi, at hvis vi får uddannet mødrene bedre, får vi også sundere børn. Alle problemerne i udviklingslandene hænger sammen, og det er umuligt at sige, hvad der er vigtigst. Derfor er jeg skeptisk over for overhovedet at bruge cost-benefit analyser her. Det er problemer, der kun kan løses gennem en demokratisk diskussion”.

Den respekterede chef for FN’s Klimapanel, indiske Rajendra Pachauri, tog for nylig bladet fra munden og sidstnævnte fuld, da han sammenlignede Bjørn Lomborgs folkeforførelse og syn på befolkningsgrupper med ingen ringere end Adolf Hitlers. Pachauri mener ikke, man som Bjørn Lomborg blot kan ignorere eskimoer og maldivere, da de er så få og derfor kan undværes, når og hvis den globale opvarmning fjerner deres lande og livsgrundlag.

Men problemet Bjørn Lomborg løser måske sig selv. Det mener i hvert fald formanden for organisationen Levende Hav i et læserbrev i Jyllands-Posten den 23. maj 2004:

“Han forsvinder med den varme luft, han vil have os til at glemme alt om”.

29. maj 2004

© Steen Ulnits

* “Global Ansvarlighed”

Det var statsminister Anders Fogh Rasmussen, der etablerede Institut for Miljøvurdering (IMV) og gjorde Bjørn Lomborg til direktør for det. Det var derfor ikke overraskende selvsamme statsminister, der åbnede “Copenhagen Consensus”, der jo er arrangeret af IMV.

Noget mere overraskende var det, at modreaktionen på den ensidigt økonomiske “Copenhagen Consensus” – konferencen “Global Ansvarlighed” – blev åbnet af udenrigsminister Per Stig Møller.

Ganske vist har han selv en fortid som miljøminister. Og måske var det alligevel ikke så overraskende, når man betænker, at de to ministre jo ikke har det bedste forhold til hinanden. Det kunne jo være Per Stig Møllers passende måde at sige tak for sidst på? Hver mand sin konference og måde at vise miljøsindelag ud fra!

I hvert fald understregede udenrigsministeren, at økonomernes bud på en løsning af verdens miljøproblemer kun er ét blandt mange input, som politikerne har brug for, når de skal træffe deres beslutninger:

“Miljø og fattigdom er tæt forbundet. Derfor skal alle problemer løses i sammenhæng. Vi skal både se på økonomi, demografi, handel, miljø, fattigdomsbekæmpelse, udviklingspolitik og demokrati”.

Per Stig Møller peger på Østeuropa som et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis man kun tænker på økonomien og helt glemmer miljøet.

Man kan undre sig over, at lille Danmark skal være initiativtager til og vært for to store miljøkonferencer. Men ser man på udviklingsbistand til verdens fattige lande, så ligger Danmark meget højt på listen.

Således giver Danmark hvert år over 10 milliarder kroner til U-lande verden over. Copenhagen Consensus koster da også Danmark hele 6,7 millioner skattekroner.

29. maj 2004

© Steen Ulnits

* Naturområder og deres betydning for økonomien

Folk, der bor nær USA’s 542 vildtreservater, har også glæde af naturbeskyttelsen. Det har amerikanske Fish & Wildlife Service konstateret i en undersøgelse, der ser på de økonomiske fordele ved beskyttede naturområder.

Ifølge Fish & Wildlife Service var der i 2002 hele 35,5 millioner mennesker, der besøgte landets naturområder – et tal, der er steget med hele 45% siden sidste tilsvarende undersøgelse i 1995, hvor tallet lå på 24,9 mio.

Med denne stigning er også fulgt en voldsom forøgelse af omsætningen i lokalsamfundene omkring reservaterne. Besøgene omsatte i 2002 for 809 millioner US$ – sammenlignet med blot 473 mio. US$ i 1995. Altså en stigning i omsætningen på imponerende 70%. Denne omsætning skabte i 2002 hele 18.728 fuldtids jobs i den private sektor – mod blot 10.169 i 1995. Altså en stigning på 84%.

Undersøgelsen afspejler en klar trend, nemlig at folk i stigende grad dropper de gammelkendte og stærkt regulerede nationalparker for i stedet at besøge de mindre overrendte naturområder inden for det, der kaldes “National Wildlife Refuge System”.

Her kan de besøgende både campe, kigge fugle, jage og fiske. Og der er penge i alle disse former for naturinteresse. Mange penge og masser af jobs. Det betaler sig helt enkelt at beskytte naturen i stedet for at udbytte den!

19. maj 2004

© Steen Ulnits

* Venstre vil have flere svin

Venstres amtsborgmester i Ribe Amt, Laurits Tørnæs, har for nylig og med al ønskelig tydelighed demonstreret, at Venstre vil have flere svin i de danske stalde, mere gylle på de danske marker og mere nitrat i det dansk grundvand. Han har også vist vennerne, hvordan dette bedst gøres:

Laurits Tørnæs er nu meldt til tilsynsmyndighederne for magtmisbrug. Det skete efter et amtsrådsmøde med en mildest talt spinkel dagsorden. Socialdemokraterne mener nu, at Laurits Tørnæs bevidst havde undladt at sætte to ganske bestemte sager på dagsordenen, da tre borgerlige amtspolitikere havde meldt afbud til det pågældende amtsrådsmøde.

Hermed var det sædvanlige borgerlige flertal i fare, og de pågældende forslag ville derfor blive stemt ned af oppositionen. Laurits Tørnæs undlod derfor behændigt at tage disse punkter med på dagsordenen og i stedet udskyde dem til et senere møde, hvor det borgerlige flertal atter var på plads.

Behøver vi fortælle, hvad sagerne drejede sig om? Næppe. De drejede sig selvfølgelig om to lokale bønder, der havde søgt om at udvide deres svinebesætninger…

Jo, Venstre ved man, hvor man har. De vil have flere svin og mere gylle. For enhver pris.

30. april 2004

© Steen Ulnits

* Også dioxin i smålaks fra Bornholm

Stik modsat bornholmske fiskeres forhåbninger viste også smålaks i farvandet ud for Bornholm at have alt for høje værdier af giftstoffet dioxin i kroppen.

De undersøgelser, som lå til grund for laksestoppet pr. 31. marts, var baseret på laks større end 5 kg. Håbet var derfor, at mindre laks, som har tilbragt mindre tid i Østersøens forurenede vande og som udgør størsteparten af fangsterne, ikke ville have samme høje dioxinindhold i kroppen.

Det havde de altså alligevel, og de nye tal stammer fra smålaks, som bornholmske fiskere selv havde fanget og sendt til Tyskland til alternativ undersøgelse. Der er således ikke længere tvivl om det korrekte i det øjeblikkelige laksestop for det bornholmske fiskeri.

Fødevareministeriet, som besluttede laksestoppet, betragter det som et time-out, mens man arbejder på en mulig løsning af problemet. Myndighederne vil nu – i samarbejde med de bornholmske laksefiskere – indsamle et halvt ton laks i farvandet øst for Bornholm. Formålet er at undersøge den mulige sammenhæng mellem fiskenes størrelse og deres indhold af dioxin.

18. april 2004

© Steen Ulnits

* “…en minister, der opfører sig uklogt…”

Myndighederne droppede pludselig deres indsigelser mod en golfbane i et naturskønt område i Venstre-kommunen Stenløse i Nordsjælland. Danske dambrugere fik alligevel lov til fortsat at udlede antibiotika og andre medicinrester til vandløbene. Og Sønderjyllandsudvalget, der ellers kun skal tage stilling til lokale sager i Sønderjylland, har fået indflydelse på nationale naturspørgsmål.

Det hele er sket på personlig foranledning af miljøminister Hans Christian Schmidt (V), der jo selv kommer fra Sønderjylland. Disse dispositioner har som bekendt medført nye anklager mod ministeren for vennetjenester og for lovlig stor velvilje over for bestemte erhvervsgrupper, skrev dagbladet Politiken.

Ministerens forvaltning er i forvejen i søgelyset på grund af sagen om naturpengene til ministerens gamle skole og de borgerlige miljøordførere, hvis partier regeringen har indgået forlig med. Juristerne er betænkelige:

“Især Stenløsesagen er problematisk, fordi ministeren tilsyneladende på baggrund af en henvendelse fra en partikammerat får administrationen til at mene noget andet. Det forstærker billedet af en minister, der opfører sig uklogt, når han blander sig i konkrete sager”.

Det sagde Claus Haagen Jensen, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, til Politiken.

18. april 2004

© Steen Ulnits

* – Svinene flytter?

I forbindelse med den kommende vandmiljø-handlingsplan III og implementeringen af EU’s vandrammedirektiv har mange slagteriarbejdere frygtet for deres arbejdspladser.

Landets 15.000 slagteriarbejdere frygter, at strammere krav til svineproduktionen vil få flere svineavlere til at flytte produktionen østover – ud af Danmark og til lande som Polen, hvor omkostningsniveauet endnu er betydeligt lavere. De frygter således, at danske svineavlere vil være lige så flytbare som de hollandske mælkeproducenter, der gerne flytter til Danmark med kone og børn – hvis blot de kan få en mælkekvote.

Nu melder foreningen Danske Svineproducenter, som repræsenterer to tredjedel af dansk svineproduktion, at denne frygt er stærkt overdrevet. Danske svinebønder vil hellere kæmpe for at udvide produktionen her i landet end flytte til udlandet med familien. Indtil videre er kun omkring 15 danske landbrugsfamilier flyttet til Polen for at producere svin dér. Det er ikke mange ud af de omkring 10.000 svinebedrifter, der pt. er i Danmark.

Så dér røg altså det håb om et renene, mere vellugtende og minder gylleplaget Danmark. Svinene flytter alligevel ikke…

18. april 2004

© Steen Ulnits

*

“Fiskehøjskolen på Samsø”

– Det første af fire nye DR TV-programmer om lystfiskeri!

Forfatteren, fotografen og fiskeribiologen Steen Ulnits tager os med på fiskekursus på Samsø Højskole. Den kendte lystfisker viser os de bedste tricks til en god fangst.

Højskoleforstander Ole Kæmpe er også en passioneret fluefisker. Sammen prøver de to at kombinere højskolens traditioner og fluefiskereriets kunst.

Programmet sendes torsdag den 15. april 2004 klokken 19.30. Det genudsendes lørdag den 17. april 2004 klokken 17.30 på DR2 samt tirsdag den 20. april 2004 klokken 18.00 på DR2. Programmet udsendes endelig på DR TV lørdag den 24. april.

De følgende tre torsdage følger yderligere tre programmer om lystfiskeri – alle med Steen Ulnits. De drejer sig om henholdsvis trolling-laks på Bornholm, Skjernå-laksen samt Bonefish på Bahamas.

Disse programmer genudsendes på tilsvarende vis og tilsvarende tidspunkter, så alle programmer i alt vises 4 gange.

15. april 2004

© Steen Ulnits

* Ny vandmiljø-handlingsplan tvunget igennem

Så lykkedes det regeringen – med det smallest tænkelige flertal samt hjælp fra Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne – at snige en ny Vandmiljø-handlingsplan III igennem. En handlingsplan, der efter al sandsynlighed vil blive fejet af bordet, hvis der kommer en ny regering efter det kommende valg. Det har oppositionen i hvert fald bebudet.

Én god ting er der dog ved det smalle forlig og den udvandede handlingsplan: Den viser tydeligere end nogensinde, hvad Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne mener om miljøet: Mere magt til landbruget og fortsat frit slag til at forurene vort i forvejen hårdt belastede vandmiljø. Nu kan vi så blot håbe på en ny regering, der hurtigst muligt vil rette op på skaderne – inden vi får et påbud fra EU i henhold til det nye vandramme-direktiv.

Regeringen vil have flere svin og mere gylle, og det danske samfund vil efterfølgende blive nødt til at kompensere de selvsamme bønder økonomisk, når vi igen skal inddrage de nye koncessioner for at kunne leve op til de kommende EU-bestemmelser. Hvilket gigantisk spild af skattekroner og hvilken tåbelig skade på vandmiljøet.

Vandmiljø-handlingsplan III bryder dog med det hæderkronede princip, at man for alt i verden ikke må lægge afgifter på gødning. Selv om det beviseligt aldrig har virket uden og ad frivillighedens vej. Således bliver der med det nye forlig lagt en øremærket afgift på 4 kr. per kg fosfor i dyrefoder – penge, som skal gå direkte tilbage til miljøet. Landbruget klager sig naturligvis og påstår, at den nye afgift bryder med skattestoppet. Et notat fra Finansministeriet fastslår dog, at den nye afgift er i fuld overensstemmelse med skattestoppet, da der er tale om en miljøbegrundet afgift – som netop er friholdt for skattestoppet.

Landbruget er endvidere utilfreds med, at den nye fosforafgift primært kommer til at gå ud over dyreproducenterne, mens den ikke på samme vis vil berøre kornproducenterne. Regeringen forventer, at den nye fosforafgift vil indbringe et sted mellem 30 og 70 mio. kroner – penge, som man så vil bruge til at lempe jordskatterne med.

Oppositionen havde i sit udspil til den nye Vandmiljø-handlingsplan III ønsket, at udledningen af kvælstof fra landbruget skulle reduceres med yderligere 20% på 5 år – altså inden 2010 . Regeringen vil nøjes med 13% over 12 år. Udledningen af fosfor skulle ifølge oppositionen halveres inden 2010 – mod regeringens ønske om dobbelt så lang tid.

Endelig havde oppositionen ønsket, at 30% af Danmark inden 2025 skulle være udlagt som naturområder. En smuk tanke i disse forårstider, hvor stanken af gylle atter hænger over landet. Lugten af død – algeblomst, iltsvind og bundvendinger.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen udtalte for nylig følgende på et pressemøde, da han blev forholdt dårlige nyheder om det hjemlige miljø fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU):

“Regeringens miljøpolitik har i hvert fald ikke haft negativ virkning for fugle og frøer og fisk. Jeg kender ikke de pågældende undersøgelser fra DMU eller de nærmere omstændigheder omkring undersøgelsen. Men jeg kan i hvert fald fastslå med sikkerhed, at den miljøpolitik, vi har ført, ikke har haft negativ betydning for fugle, frøer eller fisk.”

– Gad vide, hvordan han kan fastslå det med en sådan sikkerhed? – Gad vide, om han mon aner, hvad han snakker om? – Og gad vide, om han rent faktisk selv tror på det?

Svarene blæser i vinden – sammen med gyllestanken…

12. april 2004

© Steen Ulnits

* Lakseforbud i Østersøen

Fødevareministeren har med øjeblikkeligt varsel forbudt alt garnfiskeri efter laks i den danske del af Østersøen – farvandet omkring Bornholm. Begrundelsen er en undersøgelse af 30 laks, hvoraf de 29 havde et alt for højt indhold af giftstoffet dioxin i kødet. Overskridelsen af EU’s grænseværdi varierede fra 5-85%. Laksene vejede alle over 5 kg.

Fiskerierhvervet raser over lukningen og anfører, at mere end 80% af de laks, der landes i Østersøen, vejer under 4 kg. Argumentet er, at de større laks har levet i længere tid i Østersøens forurenede vande end de mindre, og at de større laks derfor har akkumuleret mere dioxin i kødet. Dioxinen stammer ikke mindst fra de sild og brislinger, som laksene lever af. Tidligere undersøgelser har vist, at også disse fisk indeholdt alt for megen dioxin.

På denne baggrund ønsker man nu at udvide undersøgelsen til flere og mindre laks for at se, om også de indeholder mere dioxin, end EU tillader. De bornholmske laksefiskere tror og håber naturligvis, at de ikke gør det, og at man derfor fortsat kan fiske laks – blot med et forbud mod salg af større eksemplarer.

De bornholmske laksefiskere påpeger, at hverken Sverige eller Finland har standset deres laksefiskeri i Østersøen. De har dispensation fra EU-reglerne, men de fangede laks må dog ikke eksporteres. I forvejen har EU indskærpet, at drivgarnsfiskeriet i Østersøen fra og med 2008 skal indstilles helt – af hensyn til de mange marsvin, der drukner i garnene. I andre farvande skal garnene monteres med såkaldte “ping’er”, der udsender advarselslyde til marsvinenes sonarsystem.

Dioxin er et kunstigt giftstof, der blandt andet opstår under forbrænding af affald. Mængden af dioxin i Østersøen har været faldende siden 1970’erne, men giften ophobes stadig gennem fødekæden og ender altså til sidst øverst oppe – i laksene.

Dioxin formodes at være en medvirkende årsag til sygdommen M-74, der medfører en høj dødelighed blandt lakseyngelen. I 1990’erne var dødeligheden helt oppe på 80%, mens den i 2002 var på 30% og i 2003 helt nede på under 10%. M-74 skyldes mangel på thiamin – et B-vitamin, der nu må gives som tilskud til lakseyngelen for at få den til at overleve.

På mange måder er situationen i vor stærkt forurenede Østersø en parallel til De Store Søer på grænsen mellem USA og Canada. Også her har man oplevet lignende forhøjede dødeligheder blandt yngel fra laks forurenet med diverse miljøgifte.

12. april 2004

© Steen Ulnits

* 0,4 milliard kroner til miljøet?

Vandmiljø-handlingsplan III står for døren, hvad EU’s vandrammedirektiv også gør. Begge dele vil koste det danske samfund dyrt, da vort hjemlige landbrug i høj grad gør, at det danske vandmiljø har det skidt.

Men måske er der håb forude. I hvert fald ligger der hele 200 millioner EU-kroner og venter, hvis den danske stat selv disker op med et tilsvarende beløb. EU-pengene er en form for omdirigeret landbrugsstøtte, som er til disposition fra 2006. Det er penge, som efter EU’s seneste landbrugsreform fra 2003 går fra den direkte landbrugsstøtte og i stedet overføres til miljøfremmende foranstaltninger. Hvad den kommende vandmiljø-handlingsplan i høj grad må siges at være.

Lykkes det at rejse 0,2 mia. kroner herhjemme, råder regeringen således over hele 0,4 mia. kroner til forbedring af det danske vandmiljø. Det kan på et år finansiere hele den del af regeringens 5-årsplan for reduktion af fosforudledningen, som er på bedding. Uheldigvis ønsker Venstre ikke yderligere tiltag til reduktion af kvælstofudledningen. Man vil vente og se, om ikke tiltagene fra de to foregående vandmiljø-handlingsplaner snart slår igennem.

– Hvem sagde Mariager Fjord…?

12. april 2004

© Steen Ulnits

* Dyrlægen død

“Den tovlige dyrlæge” alias Preben Torp Jacobsen døde den 12. marts efter længere tids sygdom, 81 år gammel. I løbet af de otte årtier lykkedes det ham at opdrage en hel generation af fluebindere og fluefiskere – ikke blot i Danmark, men også i det øvrige Skandinavien. Det lykkedes ham til sidst også at få sit helt eget TV-program, hvilket for alvor gjorde ham landskendt som den “den tovlige dyrlæge”.

Fluebinderen Preben Torp Jacobsen er nok ham, de fleste danske lystfiskere kender. Det var i hvert fald ham, jeg først stiftede bekendtskab med. Sirlige finesser og finurlige materialer – dem var Torp altid god for. Blandt disse materialer var uld fra køer med kobbermangel, hvilket jo ikke sådan lige er at skaffe fra postordrefirmaerne. Men Torp havde som dyrlæge direkte adgang til de sjældne råvarer og gjorde god brug af dem!

Interessen for fluebinding resulterede i 1976 i udgivelsen af “Fluebinding”, som er et absolut must for fluebindere med hang til binding af klassiske fluer med klassiske materialer. Den har et herligt aflangt format, som tillader, at bogen kan ligge åben, mens man binder. Den oprindelige paperback blev i 1978 erstattet med en hardcover udgave. Torp var mest til naturens egne materialer, og det fik ham til i en årrække at opdrætte sine egne høns, så han altid havde hackler i de rette farver og den rette kvalitet!

Bogudgiveren Preben Torp Jacobsen kender vi nu fra flere udgivelser fra “Flyleaves” – Torps eget forlag. Hans første bog “Tørfluefiskeri” fra 1965 udkom ganske vist på Grafisk Forlag, men siden var det “Flyleaves”, der udgav bøgerne – alle illustreret med Torps egne sirlige og instruktive tuschtegninger. Nogen stor kunstner som forbilledet Svend Saaabye var han definitivt ikke, men han kunne formidle, hvad han ville med sin spinkle streg. I 1978 genudgav han “Tørfluefiskeri” på eget forlag – i en stærkt revideret udgave, som er blevet en klassiker på området.

Torps interesse for at skrive og udgive bøger stammede fra hans egne bibliofile tilbøjeligheder. Han havde således gennem årene opbygget en stor samling af fiskelitteratur og garnerede ofte både artikler og bøger med velvalgte citater fra disse. At kalde ham belæst inden for den klassiske fluefiskelitteratur er en stærk underdrivelse.

Stangbyggeren Preben Torp Jacobsen er der ikke så mange, der kender til. Torp var livet igennem fascineret af håndbyggede splitcanestænger, og i en relativt høj alder gik han i gang med at bygge sine egne stænger selv. Han indrømmede dog, at de aldrig blev i verdensklasse, men han havde det sjovt og eksperimenterede med alskens taperinger, hærdninger og meget mere. En enkelt bog kom der sågar også ud af stangbyggeriet.

Bladudgiveren Preben Torp Jacobsen er relativt ukendt, men nok så vigtig. Således var vi en halv snes skandinaver – to danskere og otte svenskere – der en forårsdag samledes i Prebens hus i Nørager. Han var netop blevet skilt, men savnede nu ikke kvindeligt selskab af den grund. I forbindelse med skilsmissen spøgte han med, at det heldigvis var lykkedes ham at holde sine to elskede Paul Young-stænger helt uden for bodelingen. Heldigvis, for det var dem, han holdt mest af, og dem, der nok var mest værd i hele boet!

Under denne skandinaviske weekend grundlagde vi det, der i dag er tidsskriftet “Flugfiske i Norden”. Et interskandinavisk blad om fluefiskeri, der er enestående ved at have alle artikler trykt på et af originalsprogene dansk, svensk eller norsk. Noget, som vi danskere måtte kæmpe hårdt for i det stærkt svensk dominerede forum! I lang tid herefter havde Preben sin egen faste spalte i FiN, som det kaldes i daglig tale – i form af hans “Brev fra Preben”.

Han blev dog sur på en af de første redaktører og trak sig efterfølgende tilbage fra det faste medarbejderskab. Men “Flugfiske i Norden” er nu på vej til sit 25 års jubilæum – stronger than ever – og det kan vi ikke mindst takke den tovlige dyrlæge for.

Charmøren Preben Torp Jacobsen kendte vi alle til – fiskere såvel som ikke-fiskere, mænd som kvinder. Torp var en livsnyder af de store. Ud over fluefiskeriet holdt han af god mad, gode vine, single malt whisky – og gammelost. Jo ældre desto bedre! Faktisk var kærligheden til gammelosten så stor, at han gerne kørte mange kilometer for at få en bid, hvis han havde vejret en ny Gamle Ole hos venner og bekendte med samme svagheder. Naturligvis ledsaget af en passende dram, forstås!

Torps livsglæde gav sig også udslag i, at han var nyforelsket til det sidste. Han besøgte sin udkårne, så tit det var muligt, og tog på lange udlandsrejser med hende. I det hele taget opførte han sig som en nyforelsket teenager, og det var netop det, der kendetegnede Torp: Et evigt engagement. Han brændte for alt, han beskæftigede sig med, og gjorde aldrig noget halvt.

På det sidste blev han lidt eksotisk i sit tøjvalg. Storternede bukser og skjorter i bedste amerikanske stil dukkede op – gerne specialsyet, som det passede til hans tiltagende pondus. Sidste skud på stammen var en afrikansk hat, som man ikke kunne undgå at lægge mærke til. “Jeg elsker opmærksomhed”, sagde han da også til sit forsvar, og tøjvalget sikrede ham al den opmærksomhed, han måtte ønske.

Nogle kunne ikke lide den tovlige dyrlæges facon og misforstod ham derfor. Men de skal vide, at der under en til tider lidt brysk facade bankede et hjerte af guld. En mand med meninger, som han altid stod ved og kunne argumentere for.

Den tovlige dyrlæge blev begravet med stil – iført sin elskede fiskevest og klar til nye eventyr ved de evige fiskevande. Der kommer aldrig en anden som ham.

4. april 2004

© Steen Ulnits

* Og så var der syv…

…nye pilotprojekter for eventuelt kommende nationalparker. Med udpegelsen af Læsø som det syvende og sidste forslag til danske nationalparker er der nu blæst til start for en ny epoke i dansk naturforvaltning. Forhåbentlig da.

De syv geografiske lokaliteter er Møns Klint, Mols Bjerge, Lille Vildmose i Nordjylland, Esrum Sø med Grib Skov i Nordsjælland, klithederne i Thy, Vadehavet i syd samt endelig Læsø i nord med sine mange vader, stenrev og undersøiske kalksøjler.

Friluftsrådet, som for nylig undsagde miljøministeren i spørgsmålet om de nye nationalparker, er tilfreds med udspillet. Man er “glade for begrebet nationalparker – det dækker nemlig over mere end natur. Det dækker også over kultur, friluftsliv, lokalbefolkning og erhverv. Danmark er også bølgende kornmarker og de bosættelser og bygninger, der er i landskabet. Og det kulturlandskab er en del af vores identitet. Nationalparkbegrebet rummer det hele”, sagde Friluftsrådets formand til Jyllands-Posten.

Der er dog endnu ingen, som aner, hvad de nye nationalparkområder vil betyde for miljøet og befolkningen. Om det hele blot er et spørgsmål om ord og ikke handling. Det vil fremtiden vise. Miljøministeren har dog afstukket retningen:

“Jeg har fra starten lagt vægt på frivillighed og lokalt medarbejderskab og på, at der ikke indføres indgreb i den aktuelle råderet over områderne uden erstatning”.

En vaskeægte Venstre-holdning, altså. En holdning, som under alle omstændigheder vil holde landbruget skadesløst, hvis det skulle komme dertil.

4. april 2004

© Steen Ulnits

* “Cheminova skyld i tre amerikaneres død”

Det er den opsigtvækkende påstand i en stribe sagsanlæg mod den danske kemivirksomhed i det sydlige og centrale Florida. Således skrev Morgenavisen Jyllands-Posten, som fortsatte:

“Skaderne er ifølge sagsøgernes advokater påført for fem-seks år siden, da citrushøsten i USA’s sydligste stat var truet af frugtfluer – de såkaldte “medflies”. Efter pres fra lokale plantageejere besluttede myndighederne at oversprøjte store arealer med Cheminova-mærket Fyfanon, som indeholder insektgiften malathion.

Nu har indtil videre ca. 135 indbyggere lagt sag an mod Cheminova og det børsnoterede moderselskab Auriga Industries, fordi de mener, at produktet har ødelagt deres helbred eller forårsaget en nær slægtnings død.

Blandt sagsøgerne er boet efter Shirley Correll – ifølge sagens akter “en 60 år gammel bedstemor, forfatter og underviser”, som i forvejen havde problemer med mild astma og allergi.

Hun blev oversprøjtet med malathion om morgenen den 19. juli 1997, da hun befandt sig på en parkeringsplads i nærheden af sit hjem i Lakeland, og hun fik omgående symptomer på forgiftning – herunder hovedpine, kvalme, udslet, træthed og alvorlige åndedrætsproblemer. Hun døde 28. marts 2002.

Andre sager involverer 25-årige Scott Raie, som omkom den 3. juli 1997 – angiveligt som følge af en akut “malathionforgiftning”, og Patricia Rivers, “en midaldrende Tampa-borger”, som for nylig døde af lungekræft. Hun har aldrig røget cigaretter, og hendes familie mener nu, at de danske sprøjtegifte har bidraget til hendes alt for tidlige død.

Cheminova har imidlertid vundet første runde i den juridiske gyser. US District Court i Tampa har i en prøvesag givet den danske kemivirksomhed medhold i, at den ikke kan gøres ansvarlig for helbredsproblemer i forbindelse med det kemiske luftangreb på frugtfluerne.

Afgørelsen er sendt videre til en amerikansk appelret af sagsøgernes advokater. De kommer fra det samme advokatkontor, som på vegne af flere hundrede hummerfiskere fra New York kræver en millionerstatning af Cheminova.”

Sikkerhedschef Uffe Stephansen siger til Jyllands-Posten, at ifølge hans oplysninger har enkemanden efter Shirley Correll besluttet sig for at droppe sit sagsanlæg, og at han i de øvrige retssager ser frem til appelrettens afgørelse med sindsro.

2. april 2004

© Steen Ulnits

* Millionkrav mod Cheminova i USA

Cheminova trækkes nu i retten af flere hundrede amerikanske fiskere, som beskylder den danske kemivirksomhed for at være ansvarlig for mystiske massedødsfald blandt hummerne i Long Island Sound ud for New York. Det skriver Morgenavisen yllands-Posten og fortsætter:

“For at forhindre spredningen af den farlige West Nile Virus iværksatte bystyret i New York i 1999 en storstilet sprøjteaktion mod lokale myggesværme. Fiskere mener, at giften skyllede i havet og dræbte hummerne.

Hummerfiskerne har foreløbig vundet et vigtigt slag i U.S. District Court, Brooklyn, New York, som i en dom har fastslået, at tre navngivne fiskere kan føre sagen på vegne af alle andre fiskere i en tilsvarende situation.

Den amerikanske dommer, Thomas C. Platt, vurderer, at mindst 300 fiskere i staterne New York og Connecticut opfylder betingelserne for at kræve en millionerstatning fra Cheminova i en såkaldt “class action lawsuit”. Han har dog endnu ikke taget stilling til, om den danske virksomhed rent faktisk kan drages til ansvar for miljøkatastrofen. Det afgøres først, når parternes advokater for alvor tørner sammen i retssalen.

Slagsmålet om de døde hummere begyndte i 1999, da byens myndigheder med daværende borgmester Rudolph Giuliani i spidsen iværksatte en storstilet sprøjteaktion mod de lokale myggesværme for at forhindre spredningen af den farlige virussygdom, west nile virus.

Cheminova blev dengang den største leverandør af myggebekæmpelsesmidler. Men i samme periode døde en stor del af hummerne i Long Island Sound øst for millionbyen, og fiskernes advokater mener, at den vigtigste årsag er udvaskning af giftige stoffer fra myggekrigen. De påstår endvidere, at den danske virksomhed har opbevaret og transporteret produkterne ved for høje temperaturer, hvilket har omdannet det aktive stof, malathion, til det langt farligere isomalathion.

Cheminovas sikkerhedschef, Uffe Stephansen, siger, at fiskernes påstande er grebet ud af luften. Han afviser derfor, at den danske virksomhed kunne tabe retssagerne.

“Det er vores opfattelse, at når man arbejder på det amerikanske marked, vil der altid være en risiko for, at man løber ind i sager om produktansvar, men de er i det konkrete tilfælde helt uden substans”, siger Uffe Stephansen til Jyllands-Posten.

2. april 2004

© Steen Ulnits