Aktuelt 1. kvartal 2023

* Beder for Hveder

Beklager, men jeg kunne ikke lade være. Mens landets biskopper og præster beder for, at der også fremover skal være en Store Bededag – med varme hveder, som der har været det i mere end et kvart årtusinde – så kæmper regeringen indædt for at afskaffe både den og dem.

Krigsminister Jacob Ellemann-Jensen, der under valgkampen knapt kunne gå på scenen noget sted uden at gøre opmærksom på sin tidligere udstationering for det danske militær, skruede sågar bissen på i hidtil uset omfang. Han lovede nemlig bøllebank, hvis ikke de øvrige partier rettede ind og ville være med til at afskaffe den århundredgamle helligdag.

Var man ikke med regeringen, så var man imod. Og så kom man ikke med i noget forsvarsforlig. Simple as that. I hvert fald set med krigsministerens snæversyn.

Er man lidt historisk interesseret, og vil man gerne kende lidt til fortiden bag nutiden, så vil man vide, at vi i Danmark har holdt Store Bededag hellig siden 1770. Det var dengang, Kong Christian den Syvende gennemførte den såkaldte Helligdagsreform.

For de havde også reformer dengang. Reformer er nemlig en aldeles udødelig størrelse i dansk politik. Tingene skal laves om med jævne mellemrum – om der så er behov for det eller ej.

Før 1770 var der flere helligdage end nu. Faktisk var der så mange, at det kunne minde en ganske lille smule om den katolske kirke, der byder på næsten 100 årlige helligdage. Så mange, at selv katolikker kun kender et fåtal af dem og holder dem hellige.

Med Helligdagsreformen blev antallet af danske helligdage reduceret til de elleve, vi har tilbage i dag. Og som regeringen nu vil stjæle én af for at kunne købe mere krudt og flere kugler.

Det skal blive spændende at se, om regeringen slipper afsted med dette tyveri – i den nye Hellige Krigs navn.

 21. januar 2023

* En kortsigtet løsning

Der er samtidig meget delte meninger om den reelle effekt af at sløjfe Store Bededag.

Regeringen mener selv, at en afskaffelse af Store Bededag vil bringe 8.500 flere mennesker i fuldtidsarbejde et helt år. Hvert eneste kommende år.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard erkender, at der naturligvis vil være en kortvarig økonomisk effekt af at sløjfe Store Bededag. Effekten vil dog hurtigt aftage, når folk indretter sig og tilpasser sig det nye regime. Virkningen kan til sidst være helt væk. Som selve Store Bededag da også vil være det. For altid.

Det samme mener tænketanken Cepos. Den økonomiske effekt af at afskaffe Store bededag vil svinde ind år for år, når folk får indrettet deres arbejdstid efter ønske, arbejde og familieforhold. Da flytter man jo blot selv rundt på sine arbejdstider.

Syv ud af ti danskere er modstandere af en afskaffelse af Store Bededag, som typisk bruges til familierelaterede aktiviteter. Seks ud af ti af regeringens egne vælgere er også imod. Mange ville have stemt anderledes, hvis de havde kendt til regeringens skjulte intentioner. Det viser to målinger, som A4 Aktuelt refererer til.

Effekten vil derfor aftage gradvis for til sidst at være helt væk. Det samme vil Store Bededag være. For altid. Hvad der er sparet, vil være spildt.

Normalen i Danmark har jo ellers hidtil været, at man forhandler sig frem til, hvor pengene til et givet formål skal komme fra. Også til en krig mod en ond nation, som har invaderet et uskyldigt naboland. En modstandskrig, de allerfleste danskere jo støtter af et godt hjerte.

Tager regeringen stikket hjem og undgår en storkonflikt, da er der stadig ti helligdage tilbage – klar til at tage af. De kan så bruges dag for dag, når der skal skaffes penge til nye hellige krige eller andet vigtigt for samfundet.

Mit bedste bud er, at Juleaften nok bliver den sidste helligdag, der afskaffes. Ikke mindst på grund af den store meromsætning, som Jul og julegaver jo bidrager med.

Julen varer som bekendt lige til Påske, men hvor længe får vi mon lov at beholde den? Og varer Julen så lige til Pinse?

Endelig kan kirkerne kan jo også sælges fra. Og Folkekirken udfases eller sløjfes helt.

Der er penge at spare på de helligdage. Milliarder af kroner.

I et Danmark under kulturel afvikling.

 21. januar 2023


* Prisen på en storkonflikt

“En storkonflikt vil koste langt mere end de tre milliarder kroner, som regeringen ønsker at finde ved at snuppe Store Bededag.”

Lisbeth Knudsen i Altinget


* Flere boringer med PFAS

De flourholdige PFAS-stoffer har været brugt ukontrolleret siden opfindelsen af dem i årene efter Anden Verdenskrig.

De er brugt flere og flere steder, og senest har det vist sig, at to tredjedele af ti undersøgte sprøjtegifte ikke blot indeholder PFAS, men sandsynligvis også er fremstillet med brug af dem.

Det fremgår af en amerikansk undersøgelse, som senest er refereret i den progressive engelske avis “The Guardian”. Man kan læse den fagfællebedømte originalartikel i det videnskabelige tidsskrift “ScienceDirect” her:

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S266691102200020X

Det var forskere fra amerikanske Texas Tech University, der gennemførte en undersøgelse af ti almindeligt anvendte insecticider brugt til imprægnering af bomuld. Syv ud af ti af disse produkter indeholdt PFAS-stoffer. Seks ud af de samme ti desværre også det dokumenteret giftige PFOS.

Det er påvist, at PFAS kan optages af planter og herfra bringes videre til mennesker. Derfor vakte det berettiget opsigt, da man sidste år fandt PFAS forskellige steder i Vestjylland – med Thyborøn og Harboøre Tange som et par af de ramte lokaliteter.

Lemvig Kommune måtte efterfølgende advare mod at spise kød eller vildt fra disse områder. Til sidst blev jagten også forbudt.

Det burde nu ikke komme som nogen større overraskelse, da fabrikken Cheminova ved Rønland i Lemvig Kommune jo netop fremstiller sprøjtegifte og har gjort det i årtier. Og dokumenteret udleder store mængder PFAS med deres spildevand.

Men problemet er landsdækkende, som også dansk landbrug er det. Det viste sig, da TV2 spurgte alle landets kommuner om PFAS i deres drikkevandsboringer. I 20 kommuner havde man allerede registreret PFAS i drikkevandsboringerne. Endda i beskyttede naturområder.

Kan man ikke fortynde sig ud af problemerne, da er man nødt til at lukke boringen. Og skal man etablere en ny, koster det typisk i omegnen af 1 million kroner.

21. januar 2023


* Opråb til danske landmænd:

“Hvis man vil optræde som en hæderlig landmand og et anstændigt menneske i det hele taget, så sæt marksprøjten på pension og skift til sprøjtefri dyrkning. 

Du behøver ikke at skifte over til økologi, hvis navnet byder dig imod, men du skal holde op med at sprøjte med PFAS-midlerne, og det er stort set dem alle. 

Selvfølgelig kan du bare snakke godt for din syge moster og benægte alt, hvad forskerne lægger frem, indtil EU-kommissionen og den offentlige mening tvinger dig til at stoppe. 

Så vil resten af verden være ’rystet’ over din optræden. Med rette.”

Kjeld Hansen, Gylle.dk


* Dyhr om Dyr – og landbrug:

Jeg er ikke politisk aktiv og da slet ikke medlem af noget politisk parti.

Men jeg finder det alligevel besynderligt og yderst betænkeligt, at den ene magtfuldkomne regering afløses af den anden, der agerer mindst lige så magtfuldkomment som den foregående. Som dele af den forinden selv havde kritiseret.

Som om afvikling af det danske demokrati var første, største og øverste punkt på dagsordenen.

Jeg har gennemgående ikke den store respekt for vore dages levebrødspolitikere, som er startet i partiets ungdomsorganisation for til sidst at ende på en ministerpost – uden nogen erhvervserfaring overhovedet. Alligevel anerkender jeg, at der ind imellem kan komme noget rigtigt og klogt fra politikerside.

Jeg giver derfor kort ordet til SF’s Pia Olsen Dyhr, som netop har udsendt nedenstående skriv. Det kunne lige så godt have haft overskriften “Dyhr om Dyr – og landbrug”. Men kom altså til at handle om skovsnegle i stedet.

21. januar 2023


* “Vi spiser ikke skovsneglen”

“For et år siden valgte SF at gå med i Det Nationale Kompromis. Det var historisk. Det var et øjeblik, hvor en række folketingspartier tilsidesatte deres egne partiinteresser af hensyn til at være fælles om nogle af de største udfordringer i Europa. 

Den brede aftale spændte helt fra SF over Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Venstre og til Konservative.

Men nu kræver regeringen, at alle vi andre skal æde afskaffelsen af Store Bededag for overhovedet at forhandle et forsvarsforlig. Og på den måde bliver dét symbol på et samarbejdende folkestyre, som Det Nationale Kompromis var, til en skamstøtte over Christiansborg-fnidder. 

 Jeg tror ikke der er mange danskere, der køber den fortælling. For den har en logisk brist. Den er ikke bare kontraintuitiv – den er åbenlyst et fupnummer.

 Jeg tror faktisk godt, danskerne ville kunne acceptere, at vi skal yde noget mere for vores sikkerhed. Mere arbejde eller mere i skat.

 Men at fritage landbruget for sit ansvar for at afhjælpe klimaproblemerne og dele skattelettelser ud med den ene hånd – og så samtidig bede danskerne arbejde mere, for det gælder Rigets sikkerhed… den er simpelthen for tyk. 

Det er simpel interessevaretagelse for særlige grupper. Det bryder med den danske model. Og det bryder med regeringens egne løfter om samarbejde og bredde.

 Alligevel er der håb. For samtlige partier udenfor regeringen stiller sig i dag nemlig sammen i en fælles melding om, at vi ikke vil acceptere den måde, det foregår på. Hvor man sætter partierne en pistol for panden, inden forhandlingerne overhovedet går i gang. 

I dag siger vi, at vi ikke accepterer den ”spis-skovsneglen-politik”, som det er udtryk for.

 Regeringen må nu spørge sig selv, hvad der er vigtigst: Et forsvar, der er forankret politisk og økonomisk bredt og solidt – eller forankret i dårlig parlamentarisk skik og en utidig og ulogisk insisteren på, at der kun kan være én økonomisk vej til målet?

 Jeg synes svaret giver sig selv. Men lad os nu se, om vi ikke kan få dem på bedre tanker.”

Pia Olsen Dyhr, SF


* Socialdemokratisk kødsovs

“Socialdemokratiet har gjort det til en kongstanke, at pasta med kødsovsen ikke må blive dyrere. Retten, som både Dan Jørgensen og Mette Frederiksen har tilbedt i interviews, er badet i socialdemokratisk vælgerfrygt.”

Emil Sloth Andersen (R) i Altinget


* Ingen trawlfri zone alligevel

Danmark har som bekendt fået en ny blå-sort regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Sidstnævnte er som bekendt Lars Løkke Rasmussens nye fraktion af det gamle Venstre – præcis som Danmarksdemokraterne er Inger Støjbergs udgave. 

Mange undrede sig over, at statsminister Mette Frederiksen (S) ikke udnyttede det spinkle rød-grønne flertal, som vælgerne ellers gav hende ved seneste valg. Til at gøre mere for klima og miljø. Men i stedet valgte at samarbejde med to tidligere modstandere, der begge havde truet hende med en uvildig advokatundersøgelse af hendes håndtering af minksagen.

Truslen – i værste fald om en rigsretssag – var tilsyneladende stor nok til, at Mette Frederiksen droppede det røde flertal og lukkede de to borgerlige partier ind i varmen – mod at de frafaldt kravet om netop en advokatundersøgelse.

Der må have været en del skeletter i det skab, siden statsministeren valgte at svigte sine vælgere og de røde partier, som ellers havde givet hende regeringsmagten efter sidste valg.

De to nye regeringspartnere holdt sig ikke tilbage. Venstres Jacob Ellemann-Jensen meldte straks ud, at statsministeren ikke var hans chef. Som nyslået vicestatsminister var der kun dronningen over ham.

Lars Løkke Rasmussen meldte tilsvarende hurtigt ud, at Danmarks udenrigspolitik fremover ikke skulle styres fra Danmark, men Bruxelles. Så var magtfordelingen i den nye regering på plads.

Venstres nye fødevareminister Jacob Jensen var ligeledes hurtigt ude. Først med et lovforslag om, at landbrugsstøtten til ham selv og andre landmænd skulle fremskyndes.

Senest har han så gjort klart, at den tidligere regerings forslag om en beskyttende trawlfri zone i Lillebælt udskydes på ubestemt tid.

Hvis den overhovedet bliver til noget.

14. januar 2023


“Der begynder at tegne sig et dystert billede af, hvad det kommer til at koste at undgå en advokatundersøgelse.”

Anonym statsansat


* Nordic Waste

For nogle år siden rykkede en ny spiller ind i Randers Kommune. Det var den private virksomhed Nordic Waste, som med en placering midt mellem Aarhus og Randers byer tilbød industrien at rense forurenet jord – mod behørig betaling, naturligvis. Det var de såkaldte “cirkulære miljørigtige løsninger”, som firmaet satsede på.

Tidspunktet var rigtigt, idet man netop da stod med et akut problem i form af de mange millioner mink, som var blevet aflivet og begravet for at undgå smitte i forbindelse med Covid-19. I miljøgodkendelsen fra Randers Kommune peges der specifikt på den minkforurenede jord, som Nordic Waste ville påtage sig ansvaret for.

Nordic Waste fortæller selv, at de er den eneste virksomhed i Danmark, som kan rense forurenet jord og aflevere denne direkte tilbage til industrien som genindvundne råstoffer. Man opererer med fire klasser af forurenet jord. De to første kan uden videre deponeres lokalt i den store lergrav, der findes på området. De sidste to kategorier er så forurenede, at de må gennemgå grundig rensning før genbrug.

“Om jord er forurenet er ikke muligt at lugte eller se. Det kræver derfor laboratorieanalyse. Al den jord, som vi modtager, er blevet analyseret, så vi ved hvad den indeholder samt hvilken klasse den tilhører. Vi modtager selvfølgelig kun jord, som vi har godkendelse til.”

Det lyder jo rigtig godt og burde også være det. Men lige fra den spæde start har der lokalt været stillet spørgsmålstegn ved virksomhedens fysiske placering. Kigger man nemlig på et kort, vi man straks se, at Alling Å næsten ligger inde på fabriksgrunden, der i østenden nærmest omkranses af åen.

Alling Å er et vigtig ørredvandløb med udløb i først Grund Fjord og siden den tilstødende Randers Fjord. Sidste stop for vandet er Kattegat.

14. januar 2023

* Udslip i Alling Å

Den østjyske genbrugsvirksomhed Nordic Waste har netop været i TV2 Østjylland. Desværre ikke for noget godt.

Anker Boje, som er medlem af Miljø- og Teknikudvalget i Randers Kommune for Socialdemokratiet, har blæst vagt i gevær. Han har modtaget og set en privat videooptagelse fra Nordic Waste og siden selv besigtiget lokaliteten. 

Anker Boye finder det dybt bekymrende, at man nu to gange på et år har konstateret udslip af spildevand eller overløbsvand fra Nordic Waste. – Der må ikke komme så meget som en deciliter vand ud herfra, siger han til TV2 Østjylland. 

Der er tale om vand, som potentielt kan være uhyre giftigt. Vand, der stammer fra potentielt stærkt forurenet jord. Og vand, som via Alling Å løber ud i den lavvandede og sårbare Grund Fjord. Herfra fortsætter det ud i Randers Fjord for til sidst at ende ude i Kattegat. 

Jan Hyllested, som er formand for Randers Sportsfiskerklub, er ligeledes bekymret. Han slås i forvejen med en fiskebestand i tilbagegang i netop Alling Å. Han har derfor ikke brug for, at bestanden belastes yderligere. Alling Å er traditionelt kendt for at være et godt fiskevand med store havørreder, som desværre er gået meget tilbage de seneste år. Uvist af hvilken grund.

Nordic Waste er netop blevet portrætteret i Randers Kommunes flotte og givet kostbare husstandsomdelte magasin “Sådan!”. Præsentationen er yderst positiv over for den lokale virksomhed, og netop derfor er det dobbelt uheldigt, at vi nu oplever endnu et udslip fra Nordic Waste i den tilstødende Alling Å. 

Randers Kommune bad sidste år Nordic Waste om at bygge en højere brink og sætte en ekstra pumpe på, så man undgik, at fabrikkens overfladevand fortsat ender direkte i Alling Å. Som det desværre er sket igen nu.

Anker Boje (S) har derfor sendt en bekymringsmail til byråd og direktion, hvor han kræver hurtig handling. Det sidste ord er således næppe sagt i denne sag.

Lokale politikere har endvidere søgt aktindsigt i de udstedte miljøtiladelser. 

14. januar 2023


* Forurenet jord

Klasse 1 – Ren jord, der frit kan anvendes. 

Klasse 2 – Lettere forurenet jord, der kan genanvendes inden for matriklen. 

Klasse 3 – Forurenet jord til rensning eller deponering omfatter forurenet jord, der oftest skal til rensning og/eller sikker deponering. 

Klasse 4 – Kraftigere forurenet jord til rensning med eventuelt efterfølgende deponering betegner jord, der som udgangspunkt vil blive anvist til rensning.

Kilde: Miljøstyrelsen


* Største sandfodring nogensinde

Den jyske vestkyst er en udsat lokalitet og har været det i århundreder. Utalllige skibe har lidt skibbrud her, og tusindvis af sømænd er druknet, når deres skibe i en storm er strandet på en af de forræderiske revler. 

Revlerne skyldes den massive sandvandring, som finder sted langs vestkysten, forårsaget af vind, bølger og strøm. Havet graver løs af kysten ét sted og transporterer sandet videre til aflejring et andet. Nogle steder er der underskud, og her graver vandet derfor af sandet. 

I dag er det ikke længere skibsfarten, der er udsat. Det er nu sommerhusejerne, der er de udsatte. De risikerer i dag, at havet tager deres kystnære huse og i værste fald sluger mange års opsparing. Sommerhusejerne ønsker derfor, at kysten sikres bedst muligt mod bølger og strøm. Så deres huse kan forblive sikkert uden for havets rækkevidde. 

Samtidig ønsker miljøorganisationer, at kysten bevares intakt, og at selvtægt ikke gennemføres som set i enkelte tilfælde. Danmark har nemlig tiltrådt direktiver hos det Europæiske Fællesskab, som forpligter os til beskyttelse af værdifulde naturområder. Kommunen balancerer derfor konstant mellem hensynet til sommerhusejere og kystmiljøet. 

Det er Kystdirektoratet, som har ansvaret for de danske kyster. Direktoratet har i 2022 gennemført den hidtil største sandfodring af vestkysten nogensinde. Ikke mindre end 3,7 millioner kubikmeter sand er pumpet op og tilført kysten fra Lodbjerg i nord til Nymindegab i syd. Så meget sand er vestkysten ikke tidligere blevet tilført.  

Den store og stigende sandfodring er resultatet af et klima i forandring. Den globale opvarmning har gjort vejret mere ustabilt og medført flere storme end hidtil. Erosionen af den jyske vestkyst stiger tilsvarende. Kystdirektoratet følger udviklingen tæt og er klar til at intensivere sandfodringen, dersom vejr og vind skulle kræve det. 

14. januar 2023

* Fornyet håb for Amazonas

Brasilien, som er det suverænt største land i Sydamerika, og som rummer verdens suverænt største regnskov, Amazonas, har fået en ny præsident. 

Borte er Javier Bolsonaro, der langt om længe har erkendt sit nederlag og er flygtet til USA. Til Florida, hvor også ekspræsident Donald Trump residerer. Med indsættelsen af den nye præsident Lula da Silva, har Bolsonaro nemlig ikke længere nogen politisk immunitet, men kan nu sagsøges og retsforfølges af enhver.

Og der er rigeligt med kandidater til at jagte Bolsonaro, som med rette er blevet kaldt “Trump of the Tropics”. I sin regeringsperiode har Bolsonaro gjort sig upopulær i store dele af landet på grund af sin højreradikale og ekspansionistiske indenrigspolitik.

Blandt andet ville han hamre en kile ind i Amazonas og bygge en jernbane, så verdens største regnskov ikke længere ville være lukket land. Bolsonaros vision og mission var at åbne op for yderligere minedrift, skovhugst, skovafbrænding og dyrkning af regnskoven. Med brug af RoundUp eller tilsvarende stoffer.

Bolsonaro viste sig også at have hverken viljen eller evnen til at beskytte sit folk, da Covid-19 for alvor gjorde sit indtog i den folkerige nation. Hans tilgang var noget nær den samme, som præsidentkollegaen Trump havde under epidemiens hærgen i USA. Too little too late.

Mange tusinde brasilianere døde således en helt unødvendig død under Bolsonaro, mens Covid-19 drog hærgende gennem Brasiliens store og folkerige byer.

Nu er Lula da Silva så kommet til magten igen – ganske vist efter en dom for kurruption og et efterfølgende fængselsophold. Han har i stik modsætning til Bolsonaro lovet at passe godt på den brasilianske regnskov og beskytte de sidste oprindelige stammer af naturfolk, som lever isoleret her.

Vi håber, han mener det og magter det.

7. januar 2023

* PFAS findes flere og flere steder

Otte danske søer og åer er så forurenet med sundhedsskadelige PFAS-stoffer, at Fødevarestyrelsen nu fraråder lystfiskere og andre at spise fisk fanget i dem. Det fortæller DR.

PFAS er en gruppe stoffer, der er kendetegnet ved, at de stort set ikke nedbrydes i naturen. De forbliver i kredskøb og økosystem, hvor de ophobes og opkoncentreres som mange andre skadelige stoffer. De kaldes derfor ofte for “evighedsstoffer” i pressen. 

Stofferne har været kendt og anvendt siden slutningen af Anden Verdenskrig, der betød et sandt boom i udviklingen af nye kemiske stoffer. Flere af disse “teknologiske landbindinger” har siden vist sig skadelige for miljø og mennesker, og de farligste er blevet forbudt – med insektgiften DDT som nok det mest kendte.

PFAS er kemisk inaktive fluorforbindelser, der meget nødigt går i forbindelse med andre stoffer. En egenskab, som har gjort dem populære til smudsafvisning af tekstiler, vandtæt imprægnering af tøj og som slip-let middel på stegepander.

PFAS er også en vigtig ingrediens i skum til brandslukning. Resultatet af flere årtiers ukritisk brug har gjort, at PFAS-stoffer nu findes noget nær overalt og i noget nær alt.

Næsten umulige at slippe af med.

7. januar 2023

* 14.607 potentielle PFAS-lokaliteter

For halvandet år siden dukkede et af PFAS-stofferne, det meget giftige PFOS, op i blodprøver hos 118 børn og voksne, som havde indtaget kød fra kvæg i et græsserlaug ved Slagelse.

Danske Regioner udpegede efterfølgende ikke færre end 14.607 områder landet over, som mistænkes for at være forurenet med PFAS-stoffer. Og nu fraråder Fødevarestyrelsen så helt konkret, at man indtager fisk fra otte navngivne lokaliteter.

Lektor i miljøkemi ved Københavns Universitet Bjarne Strobel er bekymret. Han siger til DR, at problemet med PFAS i naturen er langt større og mere omfattende, end vi egentlig havde regnet med. Mærkeligt nok. 

Bjarne Strobel understreger dog, at en enkelt forurenet fisk i sig selv ikke udgør et sundhedsmæssigt problem. Det er først, hvis man flere dage i træk indtager forurenede fisk, at PFAS kan udgøre et problem.

Desværre er det ikke kun i de udpegede otte søer og vandløb, de uønskede PFAS-stoffer forekommer. Forleden kunne TV2 fortælle, at PFAS-stoffer over grænseværdien er konstateret i en eller flere drikkevandsboringer i hver femte af landets kommuner.

Det betyder, at vandværkerne allerede nu og i stigende grad fremover må bruge ekstra ressourcer på at rense vandet, inden det sendes ud til forbrugerne. 

Det sker typisk ved at fortynde vandet, til man kommer under grænseværdien.

Alternativt må man lukke boringerne.

7. januar 2023

* Otte PFAS-forgiftede områder

Det startede med fund i områder anvendt til brandøvelser. Her stammede den fundne PFAS fra skum brugt til brandslukning. Og det fortsatte til den jyske vestkyst, hvor ordet “havskum” fik en helt ny betydning.

Det gullighvide skum, som blæser ind på land og eller samles i brændingen, viste sig nemlig at indeholde PFAS i store mængder. Hvilket straks ledte til bekvemme antagelser om, at det giftige havskum nok stammede fra andre lande. At det således ikke var vor egen skyld.

Siden er der dog kommet stærkt fokus på giftfabrikken Cheminova, som med sin kystnære placering ud til såvel Limfjorden som Vesterhavet har vist sig at udlede store mængder PFAS med sit spildevand. Der ellers burde være renset for netop den slags stoffer.

Senest har Fødevarestyrelsen så meldt ud, at der landet over er langt flere lokaliteter med alt for høje koncentrationer af PFAS. Styrelsen fraråder nu helt konkret, at man fremover spiser fisk fra følgende lokaliteter:

  • Korsør Nor ved Slagelse
  • Mølleå i Nordsjælland
  • Furesøen ved Furesø Kommune
  • Egåen i Aarhus Kommune
  • Lille Vejleå i Greve
  • Herningsholm Å i Herning
  • Faxe Å i Faxe
  • Svanesø i Skanderborg.

Vi har desværre ikke set de sidste lokaliteter på denne liste. Nok snarere kun de første. De udgør toppen af isbjerget, som efter mange års skjult tilværelse nu er dukket op og havnet i rampelyset.

PFAS er stoffer, som har været fremstillet og anvendt bredt siden slutningen af Anden Verdenskrig. Til imprægnering af tekstiler, som slip-let midler på køkkengrej og meget andet.

7. januar 2023

* Kemisk renset Nytårstale

Spildevandet fra giftfabrikken Cheminova på Harboøre Tange burde være kemisk renset, inden det ledes ud i Vesterhavet. Desværre ikke for PFAS, har det vist sig.

Statsminister Mette Frederiksens (S) seneste nytårstale har tilsyneladende også været til kemisk rensning i Nordjylland. Talen har i hvert fald været genstand for megen kritik og analyse. For hvad er det lige for et projekt, som statsministeren har gang i her i det nye år?

Vælgerne stemte for en fortsat rød-grøn regering, omend med et spinkelt flertal. Men vælgerne ønskede slet ikke den blå-sorte midterregering, som Lars Løkke Rasmussen lancerede under valgkampen, og som han i dag plæderer for med sit nye parti Moderaterne. Det har flere undersøgelser siden vist. 

Regeringen er da også allerede blevet kaldt dysfunktionel og har i hvert fald endnu til gode at vise, om den havde andre og ædlere formål end ministerløn, ministerpension og ingen advokatundersøgelse.


“Sjældent har en nytårstale været så kemisk renset for politisk fremsyn.

Der var i hvert fald ingen risiko for, at regeringspartnerne kunne finde et eneste hår i suppen i statsministerens nytårstale 2023, så politisk ufarlig var den.

Til gengæld måtte vælgerne spejde forgæves efter andet end en forsvunden fridag.”


Det skriver Lisbeth Knudsen i Altinget. Statsministeren citerer imidlertid både B. S. Ingemanns salme “Dejlig er Jorden” og Tove Ditlevsens digt om “Barndommens Gade”. Tydeligvis i mangel på konkrete budskaber om regeringens nytårsforsætter.

Så vi må fortsat vente spændt på, hvad statsministeren og hendes nye ministre finder på af nye ulykker for det danske vandmiljø. Dette med specielt fokus på Moderaternes Lars Løkke Rasmussen, der jo sidst brillierede med at nedlægge såvel amterne og deres kontrolmyndighed som senest hele Miljøministeriet.

Vi frygter også det værste fra Venstres ministertrio bestående af Jacob Ellemann-Jensen, som jo brugte det succesfyldte Havørred Fyn fiskeplejeprojekt til at komme i Folketinget. Hvorefter han som tak og nyvalgt MF’er lancerede den altødelæggende Landbrugspakke. Tusind tak for tilliden.

Økonomiminister Troels Lund Poulsen vil gerne fylde vore fjorde op med milliarder af lokalt forurenende muslinger, så han selv og andre danske landmænd kan fortsætte deres nuværende forurening inde på land. Det har han flere gange givet udtryk for. Uden dog at give eksempler på, at muslinger gør andet end at øge forureningen lokalt.

Det samme vil sikkert også fødevareminister Jacob Jensen, der jo tidligere har været på lønningslisten hos det storforurenende havbrug Musholm. Udnævnt af lokale miljømyndigheder som den største enkeltforurener af Storebælt. 

Så 2023 tegner til at blive et vanskeligt år for det danske vandmiljø. Meget vanskeligt.

7. januar 2023


“Der begynder at tegne sig et dystert billede af, hvad det kommer til at koste at undgå en advokatundersøgelse.”

Anonym statsansat