Aktuelt 1. kvartal 2005

* Kyoto-aftalen træder i kraft

I dag den 16. februar træder Kyoto-aftalen i kraft. Det betyder, at 38 I-lande fra nu af og frem til år 2012 skal reducere deres udledning af CO2 og 5 andre gasser (CH4, N20, HFC, PFC og SF6) med 5,2%. Dette sammenlignet med de samme landes udledninger i 1990. Formålet med Kyoto-aftalen er, at den globale opvarmning via drivhuseffekten skal bremses og forhåbentlig til sidst helt stoppes.

I dag hersker der ikke længere tvivl om, at menneskets udledning af de nævnte gasser er en kraftigt medvirkende årsag til den globale opvarmning, som vi er vidne til i disse år. Temperaturen i verdenshavene stiger, hvilket vandstanden også gør. Når vandet bliver varmere, udvider det sig nemlig, hvorved vandstanden uundgåeligt stiger.

Fortsætter afsmeltningen af is ved polerne, vil vandstanden stige yderligere. Lavtliggende lande vil blive oversvømmet og måske helt forsvinde. Det sidste vil eksempelvis ske for øgruppen Maldiverne i Det Indiske Ocean. Her ligger det højeste punkt kun få meter over havoverfladen.

Herhjemme diskuterer man allerede nu, om nuværende og især kommende diger langs Vadehavet skal bygges højere for at imødegå den stigende vandstand i verdenshavene – resultatet af den globale opvarmning.

For en nærmere diskussion af drivhuseffekten og den globale opvarmning henvises til min bog “Fisken, Vandet og Verden”, udgivet på Krogs Forlag i 2003. Den kan man læse mere om under “Bøger”.

16. februar 2005

© 2005 Steen Ulnits

* Vadehavet behøver ikke blive et frilandsmuseum

Lokalt har der i Sønderjylland været megen modstand mod at gøre Vadehavet til en del af Verdens Naturarv og/eller en ny dansk nationalpark. Frygten og modstanden er gået på, at man i så fald vil hæmme den økonomiske udvikling af området ved pålæggelsen af nye restriktioner for brugen af Vadehavet.

Men sådan behøver det ikke at være. Det fremgår af en dugfrisk rapport fra Vadehavsforum – et tværnationalt råd for omkring 40 foreninger, erhvervsliv samt lokale myndigheder fra Vadehavsområdet i Danmark, Tyskland og Holland. Fortsat økonomisk vækst kan sagtens forenes med naturbeskyttelse og miljøhensyn i Vadehavsregionen, mener nemlig rådet.

Rådet blev nedsat i 2001 – som et middel til at imødegå årelang og voldsom kritik af de nationale myndigheders i lokale øjne ofte rigoristiske forvaltning af det sårbare 14.000 kvadratkilometer store naturområde.

Ifølge Vadehavsforum er der ingen grund til, at Vadehavet ikke vil kunne forene økonomi med økologi og erhvervsliv med fugleliv. Rådet opfordrer regeringerne i Danmark, Tyskland og Holland til at lade den fremtidige udvikling af Vadehavsregionen bygge på et regionalt samarbejde. Der er hermed skabt fornyet håb for Vadehavets fremtid.

Interesserede kan læse meget mere om det fantastiske Vadehav i min bog “Jyllands Bedste Fiskevande”, som udkom på Gyldendal i 2001.

12. februar 2005

© 2005 Steen Ulnits

* Laks i Tange Å

Det vakte stor opsigt og forundring, da en undersøgelse bestilt og betalt af Gudenåcentralen i 2004/2005 fandt, at der nu eksisterer en lille, men tilsyneladende naturligt gydende bestand af laks opstrøms Tangeværket.

Under elektrofiskeri af Gudenåen med tilløb opstrøms Tange Sø fandt man ingen laks. Til gengæld var der i Tange Å, som udmunder i søen umiddelbart opstrøms fisketrappen, mellem 200 og 300 laks på 13-21 cm.

Onde tunger mente straks, at de måtte være udsat af Gudenåcentralen, der hermed kunne nedtone behovet for en fjernelse af spærringen ved Tangeværket. – For hvor var årsyngelen henne? – Hvorfor var der kun laks på 13-21 cm?

Biologerne kunne via DNA-analyser konstatere, at laksene genetisk stammede fra svenske Ätran-laks. Den nye Gudenå-laks har i så fald selv fundet ud af at benytte Tange Å som gydeplads.

Samtidig viste den elektroniske fisketæller ved Tangetrappen, at ikke færre end 147 laksefisk større end 45 cm var gået op gennem trappen. Det er tre gange flere fisk end i 1994/1995, hvor opgangen også blev undersøgt.

7. februar 2005

© 2004 Steen Ulnits

* OECD anbefaler dansk afgift på gødning

Afgift på gødning bør afhænge af indholdet af kvælstof. Det mener i hvert fald den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.Selv om overgødningen er faldet drastisk i Danmark, er den stadig dobbelt så stor som andre EU-lande. Det er et miljøproblem, som ifølge OECDs økonomer kan løses ved at indføre en skat på gødning.

“For at begrænse de økonomiske omkostninger forbundet med landbrugets udledning af kvælstof vil det være passende at anvende økonomiske instrumenter i større grad, som for eksempel at indføre en skat på gødning afhængig af kvælstofindholdet”. Det skriver OECD i en ny rapport om Danmark.

Ganske vist begynder Vandmiljøplanen efter OECDs mening at virke, men resultaterne har været dyrekøbte, og kvælstofindholdet langs vore kyster er stadig meget højt. For meget kvælstof giver som bekendt algeblomst, iltsvind, bundvending og fiskedød.

Efter at Venstre i mange år har kæmpet imod en kvælstofafgift, skiftede daværende miljøminister Hans Christian Schmidt forrige år kurs. Han ville afvente forarbejdet til Vandmiljøplan III, før han tog endelig stilling.

Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Dansk Folkeparti er alle tilhængere af en kvælstofafgift og har været det længe. Hermed er der allerede et parlamentarisk flertal for den. Skattestoppet i regeringsgrundlaget vil ikke forhindre en ny afgift på gødning. Så længe merprovenuet anvendes til at sænke andre skatter, er der ikke tale om en overtrædelse af skattestoppet. Mener altså regeringen.

Henrik Høegh, viceformand i Dansk Landbrug, er ikke uventet modstander af en kvælstofsafgift. “En afgiftsstyring kan virke på landsplan, men den kan ikke tage individuelle hensyn”, siger han med henvisning til, at nogle dele af landet bedre kan tåle gødningen end andre.

I sin gennemgang af Danmarks miljøpolitik roser OECD dog Danmark for at ville have “mere miljø for pengene”. Regeringens kursskifte i miljøpolitikken er en sund justering, mener OECD’s økonomer. De glæder sig over, at erhvervsstøtten til vindmølleindustrien neddrosles og rationaliseres, og at regeringen har erklæret, at Danmark vil købe udledningstilladelser i andre lande – i stedet for selv at gøre noget ved udledningen.

OECD’ s økonomer håber hermed, at Danmark vil kunne leve op til sine EU-forpligtelser om reduktion af udledningen af drivhusgasser.

Det lyder jo meget godt og fornuftigt, at regeringen vil have mere miljø for pengene. Problemet er blot, at regeringen samtidig vil bruge færre penge på miljøet – som derfor fortsat stander i våde. Endnu en varm og stille sommer, og vi vil atter se gigantiske iltsvind og bundvendinger i de danske farvande – altsammen forårsaget af landbrugets overgødskning af det danske land.

Nu er det så op til vælgerne at give deres besyv med. I morgen har vi eneste mulighed for at gøre vor mening gældende i de næste op til fire år. – Brug den!

7. februar 2005

© 2004 Steen Ulnits

* “Her er beviset”

Under denne overskrift kommenterer Morgenavisen Jyllands-Posten den nye strukturændring og dens kommende effekt på miljøsager. Avisen skrev i en leder den 2. december:

“Miljøbeskyttelse er ikke et kommunalt anliggende. Det er et anliggende for staten – eller til nød de kommende regioner. Kommunerne vil være tilbøjelige til at se på kortsigtede økonomiske gevinster og klækkelige turistindtægter på bekostning af naturværdierne.

Dette synspunkt har ofte været fremført på denne plads, senest i forbindelse med kritik af de 8.000 nye sommerhusgrunde i kystzoner. Hver gang er vi blevet mødt af en hoben fornærmede kommunalfolk, der højtideligt har bedyret, at naturværdierne naturligvis ligger dem stærkt på sinde, at de nærer den dybeste veneration for naturen i deres naturoområder, at vort synspunkt er krænkende, udokumenteret og, hvad de ellers har kunnet finde på.

Nu foreligger der ansøgninger fra 83 kommuner, og dermed leveres et uigendriveligt bevis på, at naturbeskyttelsen ikke er et anliggende for kommunale beslutningstagere.

Omkring en tredjedel af de over 14.000 ansøgninger drejer sig om områder, som ansøgerne ved ikke lovligt kan udlægges til sommerhusbebyggelse, og som i givet fald ville kræve dispensation. En del af ansøgerne argumenterer som ventet temmelig bevidstløst med, at nye sommerhuse i ulovlige områder vil give øget omsætning til de lokale handlende.

Borgmester Hans Aage Pedersen fra Sydfalster Kommune illustrerer den kommunale uansvarlighed med denne fyndige melding: “Så kan Skov- og Naturstyrelsen vælge at give dispensation eller lade være.”

Så sandt, men hvor er den kommunale ansvarlighed? Hvor er den højt besungne veneration for naturværdierne i egne lokalområder? Hvor er de overordnede, nationale hensyn til vores fælles naturværdier?

At der overhovedet bliver udstykket 8.000 nye sommerhusgrunde i de kystnære områder er slemt nok i sig selv. Kommunerne og deres ledelser har med ansøgningerne leveret det endelige bevis på, at naturbeskyttelse ikke bør være et kommunalt anliggende.

Et sådant ansvarsområde kræver overblik og folk, der er hævet over kortsigtede økonomiske interesser og kommunal bekvemmelighed.” Citat slut.

Såvidt Jyllands-Postens leder. Overordnet set er de 8.000 nye sommerhusgrunde blot endnu et skridt på vejen mod Venstres idealsamfund, hvor enhver kan gøre, som han vil – med eller mod gældende lovgivning. Se blot på, hvordan Venstres toppolitikere selv har det med loven:

Finansminister Thor Petersen og bopælspligten. Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte og kommunens finanser. Trafikpolitisk ordfører Svend Heiselberg og fredningszonerne for redskabsfiskeri i det nordjyske. Anders Møller og hans beluring af afklædte damer i kvindernes omklædningsrum i Køge Svømmehal. Henning Oppfeldt og hans pædofile forhold. Allesammen prominente Venstre-politikere.

Der tegner sig så småt et billede af Venstre som et meget liberalt parti med endog meget liberale holdninger til lov og moral. “Venstre ved du, hvor du har”…

Så sandt, så sandt.

29. januar 2005

© 2005 Steen Ulnits

* I orden at bygge nær skov…

Som regeringens tro væbner har miljøminister Connie Hedegaard (K) ingen problemer med nybyggeri inden for 300 meter fra skovbrynet. Hun ser ingen problemer i, at der gives dispensation til byggeri inden for den gældende 300 meter zone.

Sagen er blevet aktuel, efter at den tidligere miljøafviklingsminister Hans Chr. Schmidt (V) lagde op til, at der fremover godt må bygges nærmere på skovbryn end de 300 meter, som naturbeskyttelsesloven angiver. Hans udmeldinger gav anledning til, at kommunerne landet over fremover kan give dispensation over for naturbeskyttelsesloven – hvilket denne for øvrigt giver mulighed for.

Oprindelig er der tale om, at undtagelsestilfælde skal kunne udløse en dispensation. Den nuværende regering ønsker efter alt at dømme, at dispensationer fremover skal blive regelen mere end undtagelsen. Således gives der i dag – ifølge Skov- og Naturstyrelsen – dispensation i 86% af alle ansøgninger om byggeri inden for skovbyggelinjen.

Miljøminister Connie Hedegaard bakker altså op om denne holdningsændring. Eneste taber bliver dyrelivet i vore skove.

Dette til trods for, at der i Folketinget er et flertal mod de nye dispensationer…

29. januar 2005

© 2005 Steen Ulnits

* Fisketegnet stiger – trods skattestoppet

Per 1. januar 2005 steg det obligatoriske fisketegn fra før kr. 100,- til nu kr. 125,-. Altså en stigning på hele 25% – trods regeringens løfter om skattestop. Men nu er det jo også nemt blot at lade forskellige andre brugerafgifter stige – så man kan sige, at skatten ikke gjorde det…

I det hele taget betaler vi lystfiskere efterhånden til en masse ting, som tidligere blev eller retteligen burde betales af staten eller skadeforvolderne – i regelen landbruget. Man kan eksempelvis undre sig over, at vi sportsfiskere via fisketegnet nu hvert år betaler et par millioner til vandløbsrestaurering – når det nu alene er landbruget, der har skabt problemerne og ødelæggelserne.

Man kan også undre sig over, at vi nu selv skal betale 1 million kroner ekstra af fiskeplejemidlerne – så vi fremover kan indløse vort fisketegn online. I sidste ende er det sandsynligvis en stor besparelse for administrationen, at man nu kan købe fisketegnet på nettet – i stedet for som hidtil at skulle besvære Fødevareministeriets travle embedsmænd med sagen.

Det skal blive spændende at se, hvordan disse ting fremover vil påvirke opbakningen til fisketegnet.

29. januar 2005

© 2005 Steen Ulnits

* Oplysning om speedbådskørekort

Søfartsstyrelsen kunne tidligere orientere om, hvor man kan aflægge duelighedsprøve eller speedbådskørekort. Det kan den ikke længere. Søfartsstyrelsen har følgende udmelding til borgere, som ønsker at gå til duelighedsprøve eller speedbådsprøve:

– Man kan få undervisning i sejlklubber, sejlforeninger, igennem oplysningsforbund som AOF og lignende, eller man kan søge på emner som “navigationsundervisning”, “speedbåd”, “speedbådsundervisning”, “sejlerskole” og tilsvarende.

– På www.fritidssejler.dk kan man orientere sig om prøvekrav for henholdsvis duelighedsprøven og speedbådsprøven. Her finder man også en oversigt over af styrelsen bemyndigede censorer i postnummerorden. Disse censorer kan man ringe til og forhøre sig, om hvor der foregår undervisning og aflægning af prøve.

– Endvidere henviser styrelsen til til Søsportens Sikkerhedsråds website www.soesport.dk, hvor man kan orientere sig om, hvilke pjecer der gratis kan rekvireres.

17. januar 2005

© Steen Ulnits

* Fisketegn nu online

Siden 1. januar i år har det været muligt at erhverve det statslige fisketegn online i både Danmark og Norge.

Køb og betal dit fisketegn online og print selv din kvittering ud fra computeren, 24 timer i døgnet, året rundt, på denne adresse:

www.fisketegn.dk/fisketegn/common/frontPageShow.jsp

I Norge, hvor jo mange danskere fisker hver sommer, sker det tilsvarende på adressen www.inatur.no/fiskeravgift. I England og Wales har man et tilsvarende system. Her klikker man sig ind på

www.environment-agency.gov.uk/subjects/fish

I Danmark kan man længe kunnet købe mange fiskekort til forskellige vande online på webadressen www.dagkort.dk. Vil man fiske i Norbotten i Sverige, kan man købe fiskekort til forskellige områder på adressen www.FiskeNorrbotten.com.

Nettet er over os – med de ordele og ulemper, det nu engang medfører…

17. januar 2005

© Steen Ulnits

* V-borgmestre frygter for miljøet efter kommunalreformen

En række Venstre-borgmestre landet over frygter for, at miljøet vil lide under den nye kommunalreform. Ritzau har stillet en række spørgsmål til landets borgmestre, hvoraf 244 har svaret.

Ifølge Ritzau mener op mod 40% af de adspurgte borgmestre, at reformen ikke vil være i stand til at beskytte natur og miljø. Og op mod 20% af Venstres egne borgmestre er også i tvivl.

“Vand og kloakker løber altså på tværs af kommunegrænser. Jeg frygter, at kommunerne bliver for små enheder, også selv om antallet af kommuner reduceres med to tredjedele. Der er nogle overordnede miljøhensyn, som ikke kan varetages ude i de enkelte kommuner”. Det siger borgmester Jesper Bach fra Værløse Kommune til Ritzau.

Blandt de bekymringer, som borgmestrene nævner ved amternes bortfald og den nye strukturreforms ikrafttræden er hensynet til grundvandet, forsvarlige miljøvurderinger i forbindelse med etablering af nye svinefarme samt tilsynet med miljøtunge virksomheder.

Når så mange af Venstres egne borgmestre frygter for miljøet efter den nye strukturreform, så er der virkelig grund til bekymring.

17. januar 2005

© Steen Ulnits

* Landbrug skal sidestilles med industrien

Miljøminister Connie Hedegaard (K) benyttede julen til at udsende klare signaler til landbruget. Dette danske erhverv skal i højere grad reguleres på linie med industrien. De nye krav skal være med til at udbrede brugen af ny teknologi og andre processer i ikke mindst svineproduktionen, der som bekendt belaster vandmiljøet hårdt.

Antallet af danske landbrug reduceres i disse år, men til gengæld bliver bedrifterne væsentligt større. Miljøministeren mener derfor, at husdyrbrugene nu mere ligner industrianlæg end traditionelle bondegårde.

“Intet tyder på, at den udvikling stopper. Tværtimod har erhvervet tilkendegivet, at man i de kommende år ønsker at udvide svineproduktionen med adskillige millioner svin. Hvis det skal kunne lade sig gøre – uden gene for miljø, natur og omgivelser – stiller det store krav til myndighederne og landbruget selv”, siger Connie Hedegaard.

Men ikke nok med det. Der er nemlig andre stramninger på vej for det danske landbrug. Fra 1. januar kommer det således til at koste danske landmænd penge, hvis de overtræder loven ved at pløje for tæt på vandløb eller tillader ulovlige kragefælder på deres jord. Hidtil har de blot fået en løftet pegefinger, og det har som bekendt ikke virket efter hensigten.

Nu skal lovovertrædere så rammes på det eneste virkeligt ømme punkt: Pengepungen. Spørgsmålet er blot, hvem der skal stå for kontrollen, og om der overhovedet er ressurser til det. I modsat fald har det jo ingen effekt og er måske blot miljøspil for galleriet op til det kommende valg.

17. januar 2005

© Steen Ulnits