Aktuelt 1. kvartal 2020

* “Miljø-muslingerne” kommer…

Det gik jo ikke så godt med Esben Lunde Larsen (V) og vennernes våde drømme om flere forurenende havbrug i Kattegat – trods ellers luftige planer om et “kompenserende” muslingeopdræt, der skulle fjerne al den ekstra forurening fra de nye havbrug. Miljøminister Lea Wermelin (A) lod sig ikke snyde.

Nu er muslingefarmerne imidlertid på banen igen. Nu med de såkaldte “miljø-muslinger”, der skal redde verden fra al den forurening, som landbruget løbende hælder i havet med gødning og gylle.

Hedeselskabet, som jo i sin tid afvandede og regulerede de danske åer til livløse kanaler, er med stor begejstring gået ind i miljø-muslingerne. Dem er der masser af penge i. Tilskudspenge. Og tilmed goodwill fra landbruget, der ikke ved bedre.

Innovationsfonden har nemlig skudt 16 millioner i projektet, der skal fylde de indre danske farvande op med gigantiske muslingefarme, som angiveligt skal kunne rense op efter landbruget – så de ikke behøver gøre noget selv. Måske kan landbruget endda købe sig til forureningskvoter hos muslingefarmerne, så disse blot anlægger nye og flere farme i takt med landbrugets øgede udledning. 

Dette ifølge de såkaldte Emissions-Reduktions-Enheder (ERE), som kan handles i lighed med kvoter for eksempelvis fisk – i det tilfælde til kvotekongernes store glæde. Systemet er inspireret af de yderst fleksible regler, der hidtil har tilladt handel med emissionsreduktioner for udledning af drivhusgasser. 

Drømmen er den enkle, at muslingerne skal kunne fjerne kvælstof fra vandet, når de høstes. Og de gør de skam. Uheldigvis forurener muslingerne rigtig meget lokalt, mens de vokser op.

14. januar 2020

* ERE: Emissions-Reduktions-Enheder

ERE-købere kan være forskellige udledere af kvælstof og fosfor – eksempelvis landbrug, der til gengæld for opkøbte musling-ERE så undgår at få yderligere krav om at udføre reduktionstiltag. De vil således kunne fortsætte deres forurening som hidtil – hvis ellers planerne herom realiseres.

Følgende af de undersøgte danske fjorde opfylder alle de opstillede kriterier for områder velegnede til kompensationsopdræt:

Limfjorden, Roskilde Fjord, Gamborg Fjord samt Vejle, Mariager, Kolding, Åbenrå, Augustenborg og Flensborg Fjorde. Aarhus Bugt og Isefjord karakteriseres som “måske egnede”. Velkommen til kæmpestore forurenende muslingefarme her.

Problemet med muslingefarme er tosidet:

Dels fylder muslingefarme kolossalt meget på søterritoriet, og dels forurener de rigtig meget, hvor de ligger. Muslingerne filtrerer nemlig rigtig meget vand fra et rigtig stort område. Men lukker alle deres egne ekskrementer ud ret under farmen. De koncentrerer helt enkelt forureningen lokalt.

Muslingefarme løser derfor ingen problemer. De skaber blot nye lokale. Men der er masser af tilskudspenge i muslingeopdræt, så interessen er tilsvarende stor. Det vil antallet af konkurser sikkert også være, når tilskuddene ophører. Det er i hvert fald, hvad vi hidtil har set.

Den 22. januar er der således indkaldt til møde om opdræt af miljø-muslinger i Provianthuset på Christiansborg. Her vil de implicerede parter slå på tromme for, at vi skal have masser af nye muslingefarme i de indre danske farvande. Innovationsfonden har nemlig investeret 16 millioner skattekroner i projektet. 

Muslingemødet på Christiansborg er lukket – naturligvis.  Sandheden om muslingeopdræt kunne jo hænde at komme frem i en åben debat, så det vil man ikke risikere. Det er jo altid bedre, at sandheden først kommer frem, når det er for sent – og millionerne uddelt.

I en serie på tre artikler på websitet NejtilHavbrug.dk fortæller ægteparret Sanne og Sven Hørup om, hvordan det er at være årelang, ufrivillig og nærmeste nabo til en storforurenende muslingefarm:

Linemuslingeanlæg 112.

14. januar 2020


* Nabo til en linemuslingefarm

Herunder links til tre artikler på www.nejtilhavbrug.dk om det at være nabo til en storforurenende muslingefarm.

Ægteparret Sanne og Sven Hørup, som er nærmeste og helt ufrivillige nabo til landets største og mest kendte Linemuslingeanlæg 112 ved Skive Fjord, fortæller her om deres kamp for miljøet og mod myndighederne:

Nabo til en muslingefarm – Historikken

Nabo til en muslingefarm – Forureningen

Nabo til en muslingefarm – Pengene

14. januar 2020


* Norsk lakseeksport i tørre tal

Bortset fra de massive problemer, man atter har oplevet med angreb af havlus, sygdom blandt fiskene og udslip af tusindvis af tamlamks fra de flydende netbure, så har norsk lakseopdræt haft endnu et rigtig godt år. 

Det fremgår af den seneste opgørelse fra Statistisk SentralByrå (SSB) – Norges svar på Danmarks Statistik – at den gennemsnitlige eksportpris på fersk opdrætslaks i uge 51 steg med 9,1 pct. i forhold til ugen før.

Samlet rundede man derfor en pris på 75,05 NOK, beretter Finansavisen. Prisen er siden samme uge sidste år steget med 29 pct. I uge 51 alene eksporterede de norske opdrættere sammenlagt 20.352 ton fersk laks på køl. En nedgang på knap 9,8 % i forhold til ugen før. Dertil kom eksport af 505 ton frossen laks.

Eksportprisen på frosset laks var 57,38 NOK kiloet  En nedgang på 2,1 % i forhold til ugen før. Eksporten af frosset laks var på 505 tons, hvilket var en nedgang på 1,4 %. Ikke alt går fremad – trods alt.

I den forbindelse er det nok værd at erindre om, at den samlede norske eksport af opdrætslaks allerede i uge 42, tre uger tidligere end sidste år, rundede 1 million tons. I alt blev 1.000.995 ton laks eksporteret fra Norge i slutningen af den uge.  På samme tid i 2018 blev der til sammenligning “blot” eksporteret 939.999 tons.

Det var især de store lakseforbrugende markeder i EU, der øgede salget op til jul. Købere i Polen, Frankrig, Danmark, Holland og Spanien er de førende – i nævnte rækkefølge. Typisk har disse lande forarbejdningsvirksomheder, der beskæftiger sig med røgning og filettering. Derfor sikrede de sig forsyninger i god tid før julesalget. 

Polen er desværre blevet kendt som stedet for “økologisering” af ikke-økologiske produkter, når disse importeres fra Norge – der ikke er medlem af EU – til Polen, der som medlemsland har fri adgang til det store europæiske marked. Det er tydeligvis langt nemmere at få varer ind i Polen, end det er i det øvrige EU. Der er langt mindre kontrol med oprindelsen.

Økologisering er en yderst bekvem form for “forarbejdning” af råvarer, der i sagens natur er yderst lukrativ for de involverede parter. Det er jo kun mærkningen, der skal ændres. Og prisen, der skal skrues op…

14. januar 2020

* Svenskt “plaskefiskeri” efter gydegedder

Mens julefreden sænkede sig over de fleste fiskevande herhjemme og i hele Skandinavien, da så det skidt ud for gedderne omkring Karlskrona i Sverige. Midt i julefreden startede nemlig det såkaldte svenske “plaskefiskeri” efter gedder – tilsyneladende mere intensivt end tidligere. 

Erhvervsfiskere afspærrer her gydevigene med deres garn, mens de i mindre både sejler ind i de små vige for med ivrig plasken i overfladen at skræmme gedderne ud herfra – ud i de ventende monofilgarn. Ifølge svenske lystfiskere er dette intet mindre end en katastrofe for den lokale geddebestand, der i forvejen er truet. Men fiskeriet er desværre helt legalt og kan ikke stoppes her og nu.

Endnu engang tillader myndighederne således fiskerierhvervet at brandskatte en i forvejen hårdt fisket eller i værste fald direkte truet fiskebestand. Utroligt, at dette stadig sker her i det nye år 2020, hvor vi burde være blevet klogere.

Der må en ændring i lovgivningen til for at stoppe dette middelalderlige fiskeri, som på nogle måder minder om det toggerfiskeri efter havørreder, der tidligere var udbredt i mange danske vandløb. Med Karup Å som den bedst kendte og eneste tilbageværende lokalitet. I gamle dage skabte man kunstige standpladser ved at banke pæle i bunden, som skabte strømlæ. 

Her skræmte man også gydefiskene ind i ventende garn, som bestod af to lag: Et fintmasket og et grovmasket. Ideelt går fisken først gennem det grovmaskede garn og fanges dernæst i det andet – i den netpose, som dannes. 

Toggergarn må i dag kun fiskes drivende – ikke faststående. Det er en metode, som givet dør ud med sine meget få tilbageværende udøvere. Forhåbentlig gælder det også “plaskefiskeriet” i Sverige.

14. januar 2020


* Fremtidens landbrug

“Tiden råber på det helt store paradigmeskifte, og det haster. Klimakrisen ånder os i nakken, biodiversiteten rasler ned, og folk flygter fortsat ind til byerne. Og økonomisk er hele det dominerende landbrugscirkus en elendig forretning.

Skal vi have genskabt et levende landbrug til glæde for mennesker og til gavn for dyr, med blomstrende marker, glade familier og masser af natur i rene landskaber, så er det NU.

Der findes næppe noget land på kloden, der ikke har et landbrug, men blandt alverdens nationer indtager Danmark en særstilling. Hos os er det landbruget, der har et helt land. 

Vi har overladt ansvaret for to tredjedele af det yndige land til færre end 35.000 jordejere. Eller sagt på en anden måde: 0,6 procent af den danske befolkning har hånds- og halsret over 62 procent af landet.

Den kendsgerning finder jeg værd at fremføre.”

Keld Hansen


* Royal klimatosse

Vi kan godt være stolte af vor dronning. I årets nytårstale, som var dronningens nummer 48 af slagsen, startede hun i det helt store helikopterperspektiv – med henvisning til den amerikanske månelanding, som skete for 50 år siden. Det ledte straks tankerne hen på, at vi dengang for første gang og med egne menneskeøjne kunne se vor Blå Planet Jorden på afstand – ude fra det kulsorte verdensrum.

Som en naturlig forlængelse heraf begyndte Dronning Margrethe at tale om det klima, der har optaget alle seriøse mennesker i hele det forgangne år. 2019 kom for alvor til at stå i klimaets tegn – i hvert fald blandt forstandige, oplyste og indsigtsfulde mennesker. 

De, der ikke forstod og stadig ikke forstår situationens alvor – med tidligere Folketingsformand Pia Kjærsgaard som den nok mest markante eksponent – opfandt i 2019 begrebet “klimatosser” for de mennesker, der bekymrer sig om klimaet og Jordens fremtid. Dem, der kan se længere end til egen næsetip. Dem, der kerer sig om ikke blot egen, men også egne børns og børnebørns fremtid.

Så storslået og varieret vor Jord end kan synes, er den dog sårbar. Det er vi ved at lære at indse, og det kan godt bekymre, ikke mindst mange unge, som ser klimaforandringerne, der gør sig tydeligt gældende i disse år.

– Vi har en fælles forpligtelse for vores smukke klode, så myldrende fuld af liv. Det er en væsentlig udfordring for os alle i dag, og det gælder om, at vi alle er opmærksomme på, hvordan vi lever og hvad vi gør, sluttede dronningen sin nytårstale.

Kjærsgaard og Co. har givet fået nytårskaffen og champagnen i den gale hals. De er jo danske og derfor kongetro helt ind i kernen i Dansk Folkeparti (DF). Og pludselig springer så selveste dronningen ud som en royal klimatosse. Det må have været et slag i ansigtet og den dårligst tænkelige måde at afslutte et allerede dårligt valgår på, hvor DF jo blev decimeret af vælgerne.

Ehvervsretoriker Mette Højen gav DR sin tolkning af dronningens nytårstale:

  Hun går benhårdt ind på klimaet. Hun tager fat i de unge. Hun giver den der sponsortroværdighed til de unge. Det er en kindhest til klimaskeptikerne.

Tag den, Pia Kjærsgaard. Det var de kloge klimatosser, der vandt valget. Og nu er selv den mest danske og traditionsbundne institution af dem alle, kongehuset med over tusinde år på bagen, sprunget ud som erklærede klimatosser. 

Det lover godt for 2020. Og giver fortsat tiltro til Kongehuset. 

– Godt brølt, Margrethe!

7. januar 2020

* Ringhals 2 reaktoren lukket

44 år gammel blev den, atomreaktoren Ringhals 2 uden for vestsvenske Varberg. Efter længere tids gradvis neddrosling blev den sidste turbine endegyldigt stoppet mandag den 30. december 2019. 

En epoke var forbi, og en lidt sagtmodig stemning sænkede sig over de store bygninger. I næsten et halvt århundrede havde Ringhals 2 forsynet svenskerne med problemfri energi. I 44 år havde den leveret energi nok til at dække alt forbrug i en by som Göteborg.

Umiddelbart efter nedlukningen begyndte arbejdet med håndtering af det radioaktive brændstof, der skal flyttes fra reaktoren til brændstofbassinerne efter godt tre måneders nedkøling. Om to år begynder så selve nedrivningen af værket, der forventes at vare i mindst otte år.

Beslutningen om at indstille Ringhals 1 og 2 blev truffet i 2015, da ejerne Vattenfall og Uniper ikke længere så nogen rentabilitet i en fortsat drift. Siden da er debatten om atomkraft i Sverige blusset op igen – primært støttet af De Kristne Demokrater og Moderaterne, begge politiske partier. Atomkraftens potentielle rolle i klimadebatten er atter kommet i søgelyset.

Men lukningen af Ringhals 2 er kun begyndelsen. Der er stadig tre reaktorer tilbage: Ringhals 1, der lukker om et år, mens de sidste to reaktorer, som er af nyere dato, vil levere elektricitet i mindst 20 år mere. Måske vil de kunne fortsætte helt til 2065.

Siden 1975 har Ringhals 2 pumpet ud 37.000 milliarder liter kølevand ud i havet. Det svarer til omkring halvdelen af ​​Vättern, som er Sveriges næststørste sø og den sjettestørste i Europa. Der skal ret meget vand til at køle selv en beskeden atomreaktor som Ringhals 2…

7. januar 2020

* Tidsmaskinen

Svenske forskere har studeret vandmiljøet i de områder, hvor der i årevis er udledt varmt kølevand fra de svenske atomkraftværker. Her er vandet ofte op til ti grader varmere end i det omgivende vandmiljø. – med meget synlige ændringer i flora og fauna. Disse områder giver derfor et godt fingerpeg om det fremtidige vandmiljø i Østersøen.

 – I modtagerområderne i for eksempel Oskarshamn og Forsmark ser vi en stor dominans af ferskvandsarter som aborre, skaller og andre karpefisk.  Antallet af fisk er også større, og de vokser hurtigere end i de områder, vi sammenligner med.

Det siger Jens Olsson, som er forsker ved Institut for Akvatiske Ressourcer.

I det varmere kølevand kan udenlandske og mere opportunistiske arter også etablere sig.  Arter, som Østersøen ellers er for kold og for salt til. Men som fint kan overleve og sprede sig, når klimaet og kølevand ændrer det marine miljø.

De varme kølevandstrømme fra atomkraftværkerne bliver således en slags tidsmaskine.  De giver os fingerpeg om, hvordan det kystnære vandmiljø i Østersøen kan se ud om et par hundrede år, når klimaændringerne har øget vandtemperaturen.

 – Det kystnære vandmiljø påvirkes af flere faktorer såsom fiskeri, eutrofiering og adgang til passende levesteder. Men der er ingen tvivl om, at vi allerede nu ser klare klimaeffekter.  Ændringen finder ikke sted så hurtigt som i kølevandsudløbene, men tendensen er den samme. 

–  Ferskvandsarter, der foretrækker varmere vand, såsom aborre, sandart og karpefisk, er steget i udbredelse. Samtidig er marine arter og arter, der foretrækker koldere vand såsom torsk og sild, i tilbagegang. Vandet bliver varmere og brunere af den øgede algemængde.

– Resultaterne viser, at Østersøen bliver mere og mere som en sø, slutter Jens Olsson.

7. januar 2020

* Fremtidens Østersø bliver:

Varmere – Den forhøjede lufttemperatur varmer vandet og får det til at fylde mere.

Højere – Polaris og gletschere smelter og hæver vandstanden. Landhævninger ligeså.

Brunere – Den øgede nedbør fører til, at flere humusstoffer end nu frigives til havet.

Ferskere – Øget nedbør og øget issmeltning resulterer i en øget tilførsel af ferskvand.

Surere – En øget mængde kuldioxid i luften absorberes som kulsyre i verdenshavene.

Næringsrigere – Den øgede nedbør bringer mere flere næringssalte med sig ud i havet.

Iltfattigere – Mere nedbør med flere næringssalte giver større iltmangel på havbunden.

Kilde: Institut for Akvatiske Ressourcer, Sverige

7. januar 2020

* Australien i flammer

– Du er en idiot. Du er ikke velkommen… 

Klar besked fra borgere til Australiens premiereminister.

Det er sådan og så kontant, at Australiens konservative premiereminister Scott Morrison flere gange er blevet mødt, når han har besøgt steder hærget af skovbrand. Store dele af verdens største ø har nemlig julen og nytåret over været hærget af gigantiske skovbrande helt ude af kontrol. Trods ellers uofficiel verdensrekord i antal af frivillige brandmænd. 

For skovbrande er intet nyt i Australien. Dem har man altid haft. Nej, det er det nuværende omfang og udbredelsen, der har chokeret befolkningen. Og premiereministerens måde at håndtere situationen på.

Scott Morrison begik nemlig den helt klassiske og aldeles fatale fejl, som flere folkevalgte politikere før ham har gjort: At tage på ferie i udlandet, mens hans eget land stod i flammer. Og så endda til Hawaii. Det blev naturligvis taget ilde op af den australske befolkning, der ønskede handling og krisestyring fra deres folkevalgte leder.

Og mens tusinder af såvel lokale Aussies som besøgende turister venter på at blive evakueret af myndighederne, varslede meteorologerne nye rekordhøje temperaturer, vindstød af stormstyrke og risiko for endnu flere katastrofale brande i weekenden. 

Det er brande, som paradoksalt nok bidrager til øget CO2-udledning og risikerer at danne tordenskyer, som kan antænde nye brande og forværre eksisterende. Paradoksalt, da Australien netop var en af de fire store nationer, som effektivt blokerede for reelle klimatiltag på det netop afsluttede COP25 klimatopmøde, der derfor og desværre endte som FLOP25.  

Australien blokerede her sammen med USA, Kina og Indien for tiltag, der måske kunne have bremset klimakrisen og den globale opvarmning. Og reduceret antallet af de fatale skovbrande.

Men nu ligger de, som de selv har redt – til befolkningens og den øvrige verdens store utilfredshed…

7. januar 2020

* Kul, der kalder…

Med et afbrændt areal større end Danmark er denne vintersæsons brande således de alvorligste i de australske målingers historie. Det er jo højsommer down under netop nu.

Australien er et rigt land. Det anslås således, at der ligger knap 150 milliarder ton kul under Australiens røde og solbrændte  jord. Det er mere end ti gange så meget kul, som landet har gravet op, siden de første kriminelle fanger blev sendt til Australien i 1700-tallet. Det er kulressourcer nok til at opretholde niveauet for dagens produktion af stenkul og brunkul i henholdsvis  125 år og mere end 1.200 år…

Det er grimt at tænke på, hvis man ser det med klimaets øjne. Men rigtig godt for Australiens økonomi. Det er nemlig nok fastholde dagens 47.000 arbejdspladser i kulindustrien plus de 120.000, der er afledt heraf. Det er også nok til at dække 63 procent af Australiens aktuelle elforbrug og sikre årlige eksportindtægter på 325 milliarder kroner plus et skatte- og afgiftsprovenu på over 25 milliarder.

De australske kulressourcer udgør således et kolossalt økonomisk potentiale. Så stort, at kun de færreste tror, politikerne kan holde fingrene fra kullene – alene af hensyn til klimaet. Så hellere slukke nogle skovbrande, miste nogle menneskeliv og ofre nogle tusinde koalabjørne i ildens og økonomiens hellige tegn. 

Det skal blive spændende at se, hvad de forbrændte australiere stemmer på ved næste valg. Om det stadig er det sorte Konservative Kul, der kalder. Eller om man er blevet bare en smule klogere af de mange skovbrande. Man kan desværre frygte, at også de kommende politikere vælger at blæse på klimadebatten – som de jo gjorde ved det netop afholdte COP25. Trods ellers rigeligt med klimavenlige alternativer som atomkraft og solenergi.

Selvsamme Australien har jo sol nok til flere solceller end de fleste andre lande. Og uran nok til mange, mange års klimavenlig elproduktion. Men så også med masser af højradioaktivt affald til følge. – Plenty of worries, mate…

Læs gerne om Australiens syn på brintenergi i artiklen her.

7. januar 2020


* Godt Nytår

2019 blev Klimatossernes År – takket været Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard. Lidt gavn har hun da gjort.

2020 bliver tilsvarende Pandatossernes År – takket været både kinesere og danskere, der hverken kan eller vil se klart. Dem vil vi høre meget mere til.

Grøn Blok har førertrøjen – den gav vi dem samlet ved seneste valg – men de har ikke rigtig forstået beskeden, der fulgte med trøjen.

Blå Blok er man smækforvirrede, for man har aldrig før prøvet at tænke på hverken miljø eller klima. Og man aner stadig ikke, hvad det er. Det gør ondt, kan man se, men det er nødvendigt. Ellers bortfalder de årlige ti milliarder i landbrugsstøtte måske.

Rød Blok har det skam i munden og gik endda til valg på det. Ja, man lovede sågar sine samarbejdspartnere i Rød Blok, at man ville gøre noget konkret ved det. Men det er hidtil ikke blevet til ret meget.

Vor miljøminister Lea Wermelin (S) gør det så godt, hun nu kan i det ofte bagstræberiske og fortidsorienterede selskab. Og hun har allerede sikret sig vigtige sejre. Eksempelvis over de storforurenende havbrug.

Vor store og sikkert stærke fødevareminister Mogens Jensen (S) tumler omvendt rundt i manegen, trukket gennem savsmuldet af Dansk Landbrug.

Med den ene hånd giver han nye fiskekvoter til udryddelsestruede fiskearter. Hvilket er rigtig skidt. Med den anden vil han indføre elektronisk monitering af danske fiskefartøjer, så de ikke kan fiske ulovligt. Hvilket er rigtig godt. 

Men han mente til gengæld ikke, at kollegaen Dan Jørgensen (S) lige op til klimatopmødet COP25 skulle bebyrdes med viden om endnu en fejl fra Aarhus Universitet:

At der er godt halvanden gange så meget lavbundsjord i Danmark som hidtil antaget. Med et tilsvarende større udslip af drivhusgasser…

Lad os hjælpe den stakkels mand på ret kurs i det nye år. Lad os vise ham Miljøets og Klimaets Sande Vej. Den er ikke sort og asfalteret, men langtidsholdbar som få og farbar som den eneste. – Halleluja!

Og nyd så ellers Julefreden med Familien!

Begge dele med Stort.

Steen Ulnits


*