Aktuelt 1. kvartal 2016

Contents
  1. Landmænd ligeglade med grundvand
  2. Nej tak til 50.000 kroner
  3. Dioxin i svenske laks
  4. 11.200 ton kvælstof mere i 2016
  5. Mænd med Fisk
  6. 21 millioner til lakseforskning
  7. GMO turbolaks godkendt i USA
  8. EU løber fra klimaaftale
  9. Verdenshavene opvarmes
  10. Ferring og Fortiden
  11. 100.000+ bøger…!
  12. De elskede vandløb
  13. 100 millioner kroner til bedre forhold i vandløb
  14. Grundtvig og Grundvandet
  15. Gunfight at the OK Roundup…
  16. Esben Lunde i endnu en møgsag…
  17. Hul nyhed fra Orvis
  18. Muslingeskrab i Natura 2000 område
  19. Dyr og mennesker – ifølge BL
  20. Ministerhjælp til grødeskæring
  21. Utidig politisk indblanding
  22. Miljøminister søges – stadig…
  23. – One down, one to go…
  24. 6.000 tons mere kvælstof end lovet af regeringen
  25. Detektor og Liberal Alliance…
  26. – Bund(sø)en er nået…!
  27. Konservativt miljøselvmord på 100-årsdagen
  28. Sverige får maritim nationalpark
  29. Fyn er Fin – også i Fremtiden
  30. Sandt om Sundet
  31. Sand fra Sundet…
  32. – And then there were three…
  33. Rapala vil redde østersølaksen
  34. Flere medlemmer i svenske Sportfiskarna
  35. Mere plast end fisk…
  36. Ny rekord for solceller
  37. Svensk BuyOut af østersølaksen
  38. Coast to Coast
  39. Alternativ fra – Alternativet!
  40. Paraffin på Falster
  41. Fattige lande forarmes af fiskeopdrættet
  42. Global skat på fiskeopdræt
  43. Privat oplagring af svinekød
  44. Som at tisse i bukserne…
  45. DNA giver nye svar på gamle spørgsmål
  46. Japansk hvalfangst fortsætter
  47. Mindst natur i Danmark
  48. DSF forbløder
  49. Nye stenrev på Als
  50. Paragraf 3-områder truet af  EKH
  51. Fokus på grødeskæring
  52. Haderslev optrapper oprensningen
  53. Tal, der tæller
  54. Vigtige stenrev beskyttes
  55. Danske fiskeres fangster vokser
  56. – Op med de fisk!
  57. 2016: Vandløbenes År

* Landmænd ligeglade med grundvand

13 lokale landmænd har af Aarhus Kommune fået påbud om at stoppe brugen af pesticider. Men ifølge LandbrugsAvisen nægter landmændene, som er klar til at gå rettens vej.

Aarhus Kommune tager beskyttelsen af drikkevandet til byens borgere alvorligt. Så alvorligt, at et politisk flertal har besluttet at udstede et påbud til de 13 landmænd. Det usædvanlige skridt kommer, fordi de pågældende landmænd har afvist en frivillig aftale om at indstille brugen af pesticider på deres marker.

– Deres jord ligger ovenpå grundvandsressourcer, som er sårbare overfor sprøjtegifte. Hvis vi ikke sætter ind overfor de lodsejere, så risikerer vi, at vores grundvand bliver forurenet. Det mener jeg, at vi skal forhindre, siger den socialdemokratiske rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz.

Men kommunen skal ikke regne med, at landmændene har planer om at følge påbuddet. De 13 landmænd, der er fra området omkring Beder, Malling og Mårslet, er nemlig gået sammen og er parat til at lægge sag an mod Aarhus Kommune. De er blandt andet utilfredse med den kompensation, som kommunen har tilbudt, og så mener de, at kommunen går alt for langt.

– Jeg nægter at tro på, at kommunen bare kan komme og tage jorden. Jeg vil altså kæmpe for, at det skal de ikke have lov til, siger Jens Anker Bøje.

Han er en af de 13 landmænd, som har fået et påbud af Aarhus Kommune. I 15 år har han drevet sit konventionelle landbrug syd for Aarhus, men dele af hans marker er udpeget som områder, der er særligt følsomme overfor pesticider.

Pesticider er en fællesbetegnelse for alle former af kemiske sprøjtemidler, der bruges mod ukrudt, svampe og insekter

Når der sprøjtes, vil de miljøskadelige stoffer blive afgivet til jorden. I jorden vil nogle af stofferne blive transporteret med regnvandet ned til grundvandet.

Pesticider er giftige, da de er designet til at slå skadedyr, ukrudt eller svamp ihjel. Nogle pesticider mistænkes for at være kræftfremkaldende, skade nervesystemet og være hormonforstyrrende.

Derfor har Aarhus Kommune nu tilbudt ham en sidste mulighed for at indgå en frivillig aftale med kompensation, men det tilbud afviser Jens Anker Bøje.

– Jeg bliver ramt på mit erhverv, og jeg bliver ramt på min indtægt. Jeg kan ikke drive det her og få det samme ud af det, hvis det skal dyrkes på den måde, som der bliver lagt op til her. Jeg synes også, at det er et groft indgreb. 

– Det er min ejendom, jeg har selv købt og betalt den. Så de kan ikke bare komme og tilbyde en eller anden lille latterlig erstatning, siger Jens Anker Bøje, der anslår, at han vil gå 25 til 30 procent ned i udbytte, hvis han skulle acceptere kommunens tilbud.

Aarhus Kommune har flere områder, der er udpeget som særligt følsomme overfor pesticider som for eksempel Roundupp eller Bentazon. Det er de områder, som kommunen via frivillige aftaler med lodsejerne forsøger at få stoppet brugen af pesticider på.

28. marts 2016

Steen Ulnits

* Nej tak til 50.000 kroner

Flere landmænd omkring Århus har dog allerede taget imod kommunens tilbud, der består af et engangsbeløb på i gennemsnit 50.000 kroner per hektar. Men ifølge Kristian Würtz har mange landmænd afvist kommunens tilbud, og så er sidste udvej altså et påbud.

– Siden 2013 har vi forsøgt at indgå frivllige aftaler, og det er lykkes med en del lodsejere. Men der er for mange, som vi ikke kan opnå frivillige aftaler med, og hvis vi ikke får stoppet brugen af sprøjtegifte, så kan vi se, at det ender i vores grundvand, siger Kristian Würtz.

Målinger fra Aarhus Kommunes vandselskab, Aarhus Vand, viser, at der er pesticider i hver tredje boring, og i hver sjette boring har grænseværdierne for pesticider været overskredet. Ifølge geolog Morten Bak er der ingen tvivl om, at de fundne pesticider kommer fra landbruget.

– Vi har fundet Bentazon, og det er kun i landbruget, at det middel bliver brugt. Som det er nu, er det allerede et problem, og på sigt vil det betyde, at problemet med at forsyne byen med rent drikkevand kun vil blive større, siger Morten Bak.

Landmand Jens Anker Bøje forstår godt behovet for at beskytte grundvandet, men han afviser at drive sit landbrug økologisk. Derfor ser han kun en vej ud: Aarhus Kommune må købe hele hans jord.

– Jeg har nogle arealer her, som jeg driver på lovlig vis, og hvis der kommer nogen og siger, at dem skal de bruge til almenvellet – jamen, så må de jo kompensere mig fuldt ud for det. Så skal de købe det af mig, siger Jens Anker Bøje.

Det afviser rådmand Kristian Würtz:

– Vi har ikke behov for at eje landsbrugsjord. Vi har behov for at forhindre sprøjtegifte i vores drikkevandsressourcer, og vi skal ikke bruge vandforbrugernes penge på at købe jord. Landmændene kan jo fortsat dyrke jorden, bare ikke med sprøjtegifte, siger Kristian Würtz.

De forurettede landmænd har støtte fra deres organisation Landbrug & Fødevarer, og ender det med en tur i retten, bliver sagen den første principielle af sin slags.

28. marts 2016

Steen Ulnits

* Dioxin i svenske laks

Østersøen har i snart flere årtier været kendt for, at fede fisk som laks indeholder alt for meget PCB og dioxin. Det er organiske og klorbaserede miljøgifte, som er fedtopløselige og svært nedbrydelige. De ophobes derfor og forbliver i fødekæden i rigtig mange år – trods det faktum, at man ophørte med brugen af disse stoffer tilbage i 1970’erne.

Dioxin er kræftfremkaldende og kan forårsage hormonforstyrrelser, skader på nervesystemet og nedsat fertilitet. De kan også bremse hjernens udvikling hos spædbørn.

I Østersøområdet er dioxinindholdet i fede fisk stadig så højt, at det overstiger EU’s grænseværdier. Sverige har dog sammen med Finland og Letland opnået undtagelse for EU’s regler om dioxin og PCB i fisk fra Østersøområdet. Dette af hensyn til de lokale fiskeres økonomiske interesser.

En forudsætning for denne undtagelse er dog, at befolkningen skal advares om risikoen ved indtag af disse fisk. Således bør børn, unge, kvinder i den fødedygtige alder samt gravide og ammende ikke spise sådanne Østersøfisk oftere end to til tre gange – om året.

Men dette krav om oplysning har Sverige tilsyneladende ikke levet op til. I hvert fald modtager Sverige nu stærk kritik fra EU-kommissionen for, at blandt andet laks med højt dioxinindhold fortsat sælges, uden at køberne informeres om risikoen herved.

Den 7. marts blev Näringsdepartementet derfor indkaldt til et møde på baggrund af landets undtagelse fra EU’s grænseværdier for dioxin og PCB i fisk fra Østersø-området.

Baggrunden er, at EU-kommissionens organ for fødevare- og veterinærspørgsmål (FVO) har opdaget alvorlige mangler ved en revision af Sveriges system for fødevarekontrol, produktion og markedsføring af fisk og fiskeprodukter.

Sverige skal nu kontrollere sine rutiner, og landsbygdsminister Sven-Erik Bucht har meddelt, at man fra regeringens side står klar til at rette ind efter kritikken.

Et forhold, der betragtes som meget alvorligt, er, at Sverige ikke kan garantere, at der ikke ulovligt eksporteres fisk til medlemslande, der ikke er omfattet af undtagelsen. Så kan man lige tænke lidt over, hvad mon den formulering mon betyder. I Sverige er flere virksomheder nu tiltalt for ulovlig eksport af Østersølaks til Frankrig, Holland og såmænd også Danmark.

Den anden alvorlige kritik går på mærkningen, der langt fra altid er korrekt – hvis overhovedet eksisterende. Dette anses som en generel trussel mod folkesundheden. Som et helt konkret eksempel har svenske skolekøkkener ikke kunnet bevise, at de følger statens kostråd.

– Kritikken er meget graverende, da baggrunden for en fortsat svensk undtagelse fra grænseværdierne jo netop er, at fiskene er tiltænkt det hjemlige marked. Og at befolkningen her informeres om helbredsrisici forbundet med at spise fede fisk fra Østersøen.

– Vi ved, at de nuværende kostråd ikke fungerer. Fødevarestyrelsens egne undersøgelser viser, at blandt kvinder i den fødedygtige alder ved kun 13%, at advarslen gælder netop dem, siger Sportfiskarnas fiskeplejeansvarlige Markus Lundgren.

28. marts 2016

Steen Ulnits

* 11.200 ton kvælstof mere i 2016

Kvælstofprognosen for 2016 viser, at der i år i hele landet er et større behov for tilførsel af kvælstof, end kvælstofnormerne foreskriver. Det beretter Miljø- og fødevareministeriet.

På landsplan er konsekvensen af kvælstofprognosen, at der samlet set kan tilføres cirka 11.200 ton kvælstof mere.

Jordens manglende indhold af kvælstof hænger sammen med, at nedbøren i hele landet i efterår- og vintermånederne har været ca. 96 mm højere end gennemsnittet de foregående 11 år. Mernedbøren har varieret mellem landsdelene, hvorfor kvælstofprognosen regionaliseres i to områder A og B. I område A har nedbøren ligget 143 mm over 11 års gennemsnittet, i område B ligger nedbøren 73 mm over.

Kvælstofprognosen gælder for marker med vinterkorn og vårsåede afgrøder. Ifølge lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække skal bedriftens samlede kvote for kvælstof korrigeres efter kvælstofprognosen for planperioden.

Kvælstofprognosen for 2016 viser et mindre kvælstofindhold end normalt på finsand, blandede sand- og lerjorder og lerjord, mens der på grovsandede jorde er normalt kvælstofindhold. Korrektionen af kvoten er afhængig af jordbund og geografisk placering.

Kvælstofprognosen er indstillet af Normudvalget, der består af repræsentanter fra Aarhus Universitet, SEGES, Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen. Prognosen er baseret på målinger af jordens kvælstofindhold i foråret, som sammenlignes med det gennemsnitlige indhold de sidste 11 år. Prognosen kan derfor både være positiv eller negativ.

Og hvad er der så lige blevet af de 11.200 tons, der nu skal suppleres op? Tjaeh, dem har regnen såmænd vasket lukt ud i vandmiljøet…

28. marts 2016

Steen Ulnits

* Mænd med Fisk

Og så lige en sjov én her til allersidst:

Vi lystfiskere kan rigtig godt lide at blive fotograferet med en fisk, vi lige har fanget. Det føles godt – sikkert lidt ligesom katten, der stolt præsenterer sin ejermand for en mus, den netop har fanget.

På den anden side af dammen – i amerikanske Florida – har de forsket lidt mere i en variant af dette velkendte tema. Her har man set på noget så indlysende interessant som, hvordan kvinder har det med mænd, der lader sig fotografere med en fisk, de lige har fanget.

Undersøgelsen er ikke strengt videnskabelig og blev udført af teamet bag smartphone app’en “Fishbrain”. De ville undersøge effekten af mænd, der poserer med store fisk, på dating-app’en Tinder.

Man viste et antal fotos af mænd med og uden fisk til en college-forening med over 1.000 kvindelige medlemmer. Disse blev så adspurgt, hvem de syntes var de mest tiltrækkende.

Resultatet var klart: Mange piger synes ekstra godt om mænd med fisk. Således konkluderer Fishbrain, at man godt kan få bid, når man poserer med sin fangst!

I undersøgelsen mente hele 46% af kvinderne, at mænd med fisk er mere attraktive end mænd uden fisk. 24% af de adspurgte kvinder foretræk de mænd, som poserede med de største fisk. De gav nemlig indtryk af at være både “atletiske og frisindede”…!!!

Det skal understreges, at den amerikanske undersøgelse er udført i Florida, hvor netop sportsfiskeri har en meget høj status og stor økonomisk betydning. Så hvorvidt resultaterne kan overføres direkte til mere hjemlige forhold, får stå lidt hen i det uvisse. Men det skader næppe…

Så nu er der altså endnu en god grund til at tage på fisketur og lade sig fotografere med sine fangster. Med mindre man da allerede er godt gift…

28. marts 2016

Steen Ulnits

* 21 millioner til lakseforskning

Et nyt forskningsprojekt til 21 millioner kroner skal undersøge laksens levevilkår i Skjern Å. Det skriver TV Midtvest. Innovationsfonden står bag projektet og støtter det med 15 millioner kroner.

De danske laksebestande har de seneste 25 år udviklet sig fra at være på randen af udryddelse til et niveau, hvor lystfiskere langs de danske vandløb igen kan fange laks. Imidlertid er udviklingen gået i stå de seneste år.

Forskningsprojektet skal blandt andet finde ud af hvorfor, og om der er nogle flaskehalse i naturen, der kan ændres, så laksen får bedre vilkår.

– Det er en fantastisk mulighed, som vi har drømt om i mange år. At få kigget på naturen og få undersøgt, hvad der er af problemer derude, er jo afgørende for, om vi kommer videre med lakseprojektet, siger direktør i Danmarks Center for Vildlaks Gert Holdensgaard.

Resultaterne fra projektet skal ikke alene bruges i Skjern Å, men kan ifølge Innovationsfonden få stor strategisk betydning for forvaltningen af laks i hele Danmark.

– Vi ser på, hvad der skal være til stede oppe i vandløbene, for at laksen vender tilbage og har succes med at gyde naturligt. Dernæst ser vi også på, hvad der skal være til rådighed i vandløbet for, at laksen også overlever, når æggene er gydt, siger Gert Holdensgaard

Ringkøbing-Skjern og Herning Kommuner skyder hver 1 millioner kroner det 4-årige forskningsprojekt. Laksen er blevet et trækplaster for lystfiskere fra hele Europa, og kommunerne øjner muligheden for at videreudvikle lystfiskerturismen.

– Det er et rigtig spændende projekt. Når vi går ind og støtter, så er det fordi vi mener, der er et stort potentiale i videreudvikling i laksefiskeriet. Vi kan jo se, at det er et købedygtigt publikum, der kommer hertil. 

– Men det skal også udvikles på et bæredygtigt område, så vi ser, at der er fuld kontrol med, hvad der sker, så det ikke bliver et uhæmmet fiskeri efter Skjern Å laksen, siger borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune Ivar Enevoldsen.

DTU og Danmarks Center for Vildlaks skyder også hver en million kroner i projektet.

21. marts 2016

Steen Ulnits

* GMO turbolaks godkendt i USA

Fødevaremyndighederne i USA besluttede sidste år, at de amerikanske forbrugere skal have mulighed for at købe genmodificerede laks i landets butikker.

Det er første gang, at et genmodificeret dyr godkendes som mad af Fødevare- og Lægemiddeltilsynet FDA.

I over fem år har selskabet Aqua Bounty, som har udviklet den genmodificerede atlanterhavslaks, haft en ansøgning liggende inde hos FDA.

Beslutningen er kontroversiel, og miljøforkæmpere hævder, at opdrættede laks udgør en risiko mod miljøet og folkesundheden.

Derfor kræver de, at genmodificerede laks skal have en særlig mærkat på emballagen, så forbrugerne kan kende den.

– Kampen for mærkater er en vigtig kamp. Folk har ret til at vide, hvad de spiser, siger Dana Perls fra miljøorganisationen Friends of the Earth ifølge Reuters.

Producenter af mad med genmodificerede ingredienser er på den anden side – givet med rette – bekymrede for, at særlige mærkater vil mindske salget og øge omkostningerne. Ingen tænker i den forbindelse på forbrugerne.

Laksen, som kan ventes på hylderne om cirka to år, har fået indsat gener fra andre fiskearter for at vokse hurtigere. En genmodificeret atlanterhavslaks kan nå sin fuldvoksne størrelse på 16 måneder, mens det tager 30 måneder for en almindelig laks.

I Norge, der er storeksportør af laks, anses nyheden for at være markant.

– Dette er første gang i historien, man godkender, at et genmodificeret dyr kan sælges som mad i et land, og det er ganske dramatisk. Dette dyr skal konkurrere mod vores største madproduktion, siger Ørjan Olsvik, professor i medicinsk biologi ved Universitetet i Tromsø, til det norske website Nord24.

FDA’s godkendelse giver dog ikke tilladelse til, at de nye laksetyper kan opdrættes i USA. Foreløbig er der givet tilladelse til to opdræt i henholdsvis Canada og Panama. – Betryggende eller hvad?

Seneste nyt på fødefronten er, at de nye GMO-laks alligevel ikke kommer på det store nordamerikanske marked. I hvert fald ikke i første omgang, der således er vundet af forkæmperne for sunde fødevarer.

Læs i en snart kommende artikel, hvad der egentlig ligger bag den nye GMO-laks. Der er blandet hele tre vidt forskellige fiskearter i den nye superlaks…

21. marts 2016

Steen Ulnits

* EU løber fra klimaaftale

– EU må skærpe sine klima- og energiindsatser, hvis der skal skabes et tilstrækkeligt pres for omstilling, appellerede EU’s klimakommissær for nylig.

Baggrunden er, at flere lande – med det kulafhængige Polen i spidsen – har klart sagt fra, og nu tyder alt altså på, at Ministerrådet vil stille sig tilfreds med det gældende 2030-mål og først fra 2020 begynde at overveje nye mål for tiden efter 2030.

I sit dokument til miljø- og klimaministrenes møde i morgen lægger EU-Kommissionen op til, at EU skal deltage i den frivillige FN-dialog i 2018, men først i forbindelse med Paris-aftalens næste statusmøde i 2023 begynde “at overveje gradvist mere ambitiøs handling fra alle lande for tiden efter 2030″. Det skriver dagbladet Information.

EU er langsomt, men sikkert ved at gå op i sømmene. Vi kan ikke mindst takke Anders Figh Rasmussen for hans store arbejde med at få de gamle østbloklande indlemmet i EU – blot for at få dem indlemmet. Så han selv kunne sole sig i rampelyset over det voksende EU. For solidaritet og fælles mål for EU er stadig en by i – nå ja – Rusland. Nu mere end nogensinde.

Polakkerne vil ikke aftage deres del af de mange flygtningen. Polen er nemlig et katolsk land, der sætter paven højt. Og Polen vil derfor ikke have muslimske indvandrere, som jo udgør næsten dem alle.

Og polakkerne vil heller ikke yde deres skærv til klimaforbedringen, da man i Polen stadig er dybt afhængige af især kul, som jo bidrager voldsomt til CO2-udledningen og dermed klimaforandringerne.

EU var derfor bedre tjent uden Polen, der stadig er låst fast i fortiden.

21. marts 2016

Steen Ulnits

* Verdenshavene opvarmes

Drivhuseffekten bevirker, at verdenshavene bliver stedse varmere. Nu viser ny forskning, at stigningstakten  i de seneste år nærmest er eksploderet. Mængden af ​​energi lagret i havet siden 1997 er enorm, og konsekvenserne begynder nu at kunne mærkes inde på land.

Forskerne har længe vidst, at 90 procent af den overskydende energi, der leveres til Jorden på grund af de drivhusgasser, vi mennesker udsender, oplagres i havene. Forskerne har også bemærket også, at havene langsomt varmes op, men de var usikre på, hvor hurtigt det går.

Nye avancerede computersimuleringer foretaget af amerikanske forskere kan nu give svar på dette. Ved at kombinere historiske data – nogle så gamle som fra forskningsskibet Challenger’s ekspedition i 1870 – med data fra moderne undervandsmålinger, herunder de autonome Argobøjer, kan man nu skabe en historisk tidslinje for havenes opvarmning.

– Det er virkelig store forandringer og store mængder energi, vi taler om, siger oceanograf Paul Durack til AP. Han er en af ​​rapportens forfattere, hjemmehørende på Lawrence Livermore National Library i Californien.

Ifølge forskernes simuleringer har havene siden 1997 absorberet varme svarende til 150 zettajoule. Det betyder, at havene i løbet af de sidste 18 år har absorberet lige så meget energi, som de gjorde i de foregående 130 år, nemlig fra 1865 til 1997. Udviklingen er med andre ord accelereret meget hurtigt.

For at sætte tingene lidt i perspektiv, så opstillede forskerne en analogi med den atomare bombning af ​​Hiroshima, Japan i 1945. Den energi, havene har absorberet de sidste 18 år, svarer til én Hiroshima bombe – hvert sekund – 75 år i træk!

Men det er ikke de absolutte tal, der bekymrer forskerne mest – derimod den hurtige stigningstakt. At den mængde energi, som er fanget i jordens samlede klimasystem, er konstant accelererende.

Hidtil har havene gennem deres evne til at absorbere varme, frelst jorden fra den globale opvarmnings alvorligste konsekvenser. Fordi havene er så kolde og store, har de enorme mængder af energi blot opvarmet vandet med tiendedele af grader. Men energibalancen er blevet forstyrret:

– Jo varmere oceaner bliver, desto mindre er de i stand til at absorberer yderligere energi. Resultatet er, at  det i stedet bliver atmosfæren og landmasser, der varmes op, siger Chris Skov ved Pennsylvania State University. Han er medforfatter af rapporten.

Forskerne er usikre på præcis, hvilken effekt de varmere oceaner har og får, men der er tale om ændrede havstrømme, stigende vandstand, skiftende økosystemer og nye vejrmønstre.

Tidligere rapporter har vist, at opvarmningen af ​​havene er en meget langsom proces, der vil tage århundreder at vende – selv hvis udledningen af ​​drivhusgasser ophører helt.

Forløbet er blevet sammenlignet med en supertanker, som fortsætter frem, længe efter kaptajnen har stoppet maskinen. Dette i form af udledninger, som ifølge de fleste forskere end ikke er stoppet eller har kulmineret endnu.

21. marts 2016

Steen Ulnits

* Ferring og Fortiden

Jeg er født i Vestjylland og kender udmærket til Ferring Sø. Derfor var det med ekstra stor interesse, at jeg læste journalist Lone Theils retrospektive indlæg om netop den vestjyske Ferring Sø:

http://pov.international/fortaellingen-om-ferring/

Jeg har selv en tilsvarende oplevelse fra mine egne allerførste år som lystfisker, hvor jeg holdt ferie hos min fætter og fiskede i en lille mose nær Kongsted på Sydsjælland.

Fangede da min hidtil største suder – et pragteksemplar på 2,2 kg med mave så orange som en appelsin, rubinrøde øjne og fløjlsbløde finner – samt flere fine grøn- og gulplettede gedder. Vi havde kort sagt nogle herlige stunder i den mose.

Da jeg kom tilbage året efter, var mosen stendød og stinkende. Kommunen havde ført et stort kloakrør ud i mosen, der nu var blottet for liv – ud over grå lammehaler og røde børsteorme. Jeg kendte dengang ikke til disse forureningsindikatorer, men jeg kunne sagtens se, at de ikke hørte naturligt hjemme her.

Vi drenge var grædefærdige. Vort drømmevand var dræbt. Allerede dengang gik det op for mig, at kommune og myndigheder langt fra altid var miljøets medspillere.

Men det første kim til senere at blive biolog var plantet.

Tak trods alt til kommunen for det!

21. marts 2016

Steen Ulnits

* 100.000+ bøger…!

For nylig ringede telefonen. I røret var en gammel bekendt fra et landsdækkende dagblad – en journalist, jeg har kendt i ganske mange år.

Han ringede for at gratulere mig med min senest fødte bog – “Fluefiskerens grundbog”. Og for at tigge et frieksemplar af samme. Der ryger jo kun ét anmeldereksemplar afsted til hver enkelt redaktion, og så er det først til mølle…

Well, jeg vidste det udmærket, da jeg så hans nummer på skærmen. At det opkald givet ville koste en bog. Men det er jo helt OK ud fra devisen, at enhver omtale er bedre end ingen omtale. Derfor skal man altid være god ved journalister – i egen interesse…

– Hvor mange bøger har du egentlig skrevet efterhånden? spurgte han efterfølgende.

Jeg havde svaret på rede hånd, for antallet af titler har jeg altid haft godt styr på:

– 24 forskellige titler i eget navn. Plus alle dem, som jeg har været medforfatter til.

– Det ved jeg da godt. Det kan jeg jo se af din egen hjemmeside, svarede han prompte.

– Men hvor mange eksemplarer er de trykt og solgt i?

Se, det vidste jeg ikke, så det kunne jeg ikke svare ham på. Men jeg undersøgte efterfølgende sagen og kender nu det eksakte tal.

Se listen og antallet her.

21. marts 2016

Steen Ulnits

* De elskede vandløb

Nedenstående fantastiske foto af Kolding Å ved Lunderskov er taget af luftfotografen Thorbjørn Brunander Sund, som har været et smut oppe i helikopteren for at få hele det betagende landskab med.

Det er præcis sådanne scenerier, som Blå Blok med Venstre i spidsen bare ikke gider have. Arealerne skal dyrkes, og skal sådanne vådområder kunne det, må de drænes først og vandløbet rettes ud, så vandet kan komme væk hurtigst muligt. Ned til byerne, hvor de siden kan forvolde kostbare oversvømmelser.

Læs gerne artiklen “Dig a Little Deaper, Dear…“, hvis du vil vide mere om, hvordan naturlige danske vandløb som ovenstående fungerer. Og hvad der sker, når man regulerer dem.

At dømme efter de mange positive reaktioner på Facebook, har Thorbjørn ramt lige ned i den danske folkesjæl med dette pragtfulde foto. Lad billedet blive et ikon i vor kamp mod miljøskænderne i Blå Blok. Skam få den, der ikke vil have flere vandløb og ådale af samme kaliber som ovenstående!

Du finder flere af Thorbjørns flotte fotos på hans hjemmeside med adressen danapix.com

Kolding_Aa.

* 100 millioner kroner til bedre forhold i vandløb

Den 4. marts åbnede NaturErhvervstyrelsen i samarbejde med Naturstyrelsen op for ansøgninger om tilskud til kommuners restaurering af vandløb.

Med en pulje på 100 mio. kr. kan kommunerne fra den 4. marts og frem til den 19. april 2016 søge om 100 procent tilskud til indsatser som udlægning af grus og sten til gydepladser, fjernelse af spærringer i vandløb og åbning af rørlagte vandløb.

Ansøgningsrunden er sidste mulighed for kommunerne for at gennemføre vandløbsindsatser, som er fastlagt i de statslige vandplaner for perioden 2010-2015.

Styrelserne opfordrer alle kommuner med indsatser i de gældende vandplaner til at søge om tilskud til forundersøgelser og gennemførelse af vandløbsrestaureringsprojekter. Naturstyrelsen har en forventning om, at alle vandløbsindsatserne i vandplanerne gennemføres.

Tilskudssatsen er 100 procent fordelt på 24 procent EU-medfinansiering og 76 procent medfinansiering fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Styrelserne har forbedret ansøgningsskemaet og udarbejdet en ny vejledning til den nye ansøgningsrunde. Den opdaterede tilsagnsvejledning kan findes på styrelsens hjemmeside under tilskudsguiden for vandløbsrestaurering.

Vandløbsrestaureringsordningen er en del af det danske Hav- og Fiskeriudviklingssprogram 2014-2020. Dette program har til formål at medvirke til at indfri EU2020-målene om en smart, inkluderende og bæredygtig vækst.

Smukke ord om et godt formål. Se så at få søgt, alle I relevante kommuner!

14. marts 2016

Steen Ulnits

* Grundtvig og Grundvandet

Tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) var gift med den rabiate landbrugs- og lobbyorganisation Bæredygtigt Landbrug (BL) – i en sådan grad, at BL kunne diktere Eva Kjer Hansens forslag til lovændringer. I mange tilfælde ordret.

Nu viser det sig så, at en anden og nok lidt mindre rabiat landbrugsorganisation, nemlig Landbrug & Fødevarer (L&F) anført af den socialdemokratiske konvertit Karen Hækkerup, måske har en tilsvarende god adgang til den nye miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. I form af et fælles grundlag forankret i den kristne tro.

I hvert fald har Martin Merrild og Karen Hækkerup – begge L&F – været til frokost med den nye miljø- og fødevareminister, som allerede har nået at skifte billedet af forgængeren Svend Auken ud med gamle Grundtvig: – Det er jeg mere tryg ved, siger ministeren.

– Gad vide, hvad Grundtvig ville sige til at komme på væggen hos den kristne kopistminister? Og gad vide, om Grundtvig mon ville have samme forhold til Grundvandet, som de har i Landbrug & Fødevarer? Svarene blæser i vestenvinden.

Der kan ligge megen symbolik og mange politiske signaler i, at den nye minister hurtigt lægger lidt afstand til rabiate BL og i stedet inviterer “konkurrenten” L&F ind i varmen. Nu har Karen Hækkerup sågar pointeret den risiko, der ligger i, at den nye landbrugspakke ikke lever op til EU’s miljøkrav. Hvis det skulle vise sig at være tilfældet, så står dansk landbrug til at skulle “betale såkaldte landdistriktsmidler tilbage i et enormt omfang.”

Karen Hækkerup fortsætter:

“Vores landbrugsstøtte er også knyttet op på, at vi lever op til EUs regler, så dem kan vi også blive bedt om at betale tilbage”. Citat slut.

Det kan således blive rigtig dyrt for Danmark, hvis Venstre-regeringen ikke ved, hvad den gør. Eller bare er ligeglad med konsekvenserne.

14. marts 2016

Steen Ulnits

* Gunfight at the OK Roundup…

Dagbladet Information skriver følgende om den omdiskuterede sprøjtegift Roundup:

Hele 99,6 procent af borgerne i Tyskland har spor af glyfosat – aktivstoffet i sprøjtemidlet Roundup – i deres urin. Og 75 pct. har en koncentration, der er mindst fem gange højere end grænseværdien for glyfosat i drikkevand.

Det er konklusionen i en videnskabelig undersøgelse, som den tyske Heinrich Böll Stiftung har offentliggjort umiddelbart før EU-landenes nylige beslutning om at udskyde en stillingtagen til det kontroversielle ukrudtsmiddel.

Tilladelsen til at markedsføre Roundup og andre glyfosatbaserede sprøjtemidler i EU udløber den 30. juni. Det var meningen, at EU’s 28 medlemslande forleden skulle have udstedt en ny tilladelse, gældende helt frem til 2031.

Men videnskabelig kontrovers om bl.a. den mulige kræftrisiko ved glyfosat fik på EU-mødet i Bruxelles lande som Frankrig, Holland, Italien og Sverige til at melde, at de ville stemme imod.

De danske forhandlere havde – naturligvis, fristes man til at sige – fået klart mandat fra regeringen til at stemme for en fornyet tilladelse, men den stærke splittelse fik altså mødet bag lukkede døre til at udskyde en afgørelse. Den ventes nu ifølge ubekræftede forlydender at komme på dagsordenen igen i maj, kun halvanden måned før tilladelsen udløber.

Dermed kan der forudses en intens lobbyaktivitet og en heftig strid i det offentlige rum mellem på den ene side den kapitalstærke agrokemiske industri og dens allierede og de grønne organisationer i Europa på den anden.

Taberen bliver altid miljøet.

14. marts 2016

Steen Ulnits

* Esben Lunde i endnu en møgsag…

Esben Lunde Larsen på Facebook:

Sidder med smil på læben og glæder mig over, at Ida Aukens tid som miljørelevant politiker er omme… Ikke mindst, når hun i TV-Avisens 18.30’er i ramme alvor kan påstå, at jeg ikke kerer mig om miljøet. 

Hvor er det ufattelig useriøst med sådan en påstand, men hvor er det også skønt for dansk miljø- og fødevarepolitik, at endnu en Auken er kørt ud på et sidespor af vælgerne og dermed ikke længere kan blamere sig med sine gratis og selvgode politisk korrekte holdninger på bekostning af alle de tusindvis af danskere, der bor i ProduktionsDanmark, hvor man ønsker en balance mellem miljø og fødevareproduktion.  

Jeg elsker et godt miljø med hede, skov og et rigt plante- og dyreliv, som jeg altid har kendt det fra min opvækst ved Ringkøbing Fjord, hvor vi i min familie selv har ført en aktiv miljøpolitik i praksis og for egen regning på vore egne jorde og skove, men jeg prøver ikke at pådutte alle andre mit miljøsyn med gratis meninger, som Ida Auken, så hvor er det dog befriende, at De Radikale er blevet irrelevante spillere – både når det gælder miljø- og fødevarepolitik, men også integration- og udlændingepolitik, hvor Soc.dem. endelig er kommet fri af det politisk korrekte radikale favntag, hvor man i 1990’erne lod sig styre af det politisk korrekte i stedet for at lytte til virkelighedens danskere, fx Vestegnens socialdemokratiske borgmestre. Samme frihed har danskerne nu fået mulighed for med deres adjø til Auken.”

Efterfølgende tog Ekstra Bladet sagen op og forelagde Lundes Facebook-opdatering for Benjamin Rud Elberth, der er en ofte brugt kommentator, når det gælder sociale medier. Han udtalte til avisen:

– Problemet med den opdatering, han har lavet, er, at den er åben for fortolkning i den værste grad. Når han snakker om, at endnu en Auken er kørt ud på et sidespor, kan man jo sige, at der er en Svend Auken, der er blevet kørt ud på et sidespor, fordi han er død. Jeg siger ikke, at den er møntet på Svend Auken, men den er åben for fortolkning, når han skriver, at han sidder med et smil på læben, og nu er der endnu en Auken, der er taget ud af spillet. Det er ikke godt, lød Elberths dom. Han tilføjede:

– Han går efter ikke kun Ida Auken, men han går jo reelt også efter en død mand – Svend Auken – og det kan folk bestemt ikke forstå. Så én ting er, at det er en hård tone mod Ida Auken, men det er også en hård tone mod Svend Auken og hele Auken-familien, og det er bare ‘no go’, sluttede Elberth.

Esben Lunde Larsen kom fra posten som uddannelses- og forskningsminister, hvor han rendte ind i flere møgsager.

Ekstra Bladet har blandt andet afdækket, hvordan Lunde er blevet taget i fusk med sit CV. På samme måde er det blevet afdækket, hvordan dele af hans ph.d. afhandling indeholder plagiat og selvplagiat. Netop nu kører der en sag herom ved Københavns Universitet. En sag, som i skrivende stund endnu ikke er afgjort. Og en sag, der givet var stærkt medvirkende årsag til, at Lars Løkke flyttede Esben Lunde fra posten som forskningsminister.

Desuden har Lunde været i strid modvind, efter at Ekstra Bladet kunne afsløre, hvordan han under et tidligere samråd forsøgte at presse Trafikstyrelsen til at ændre en afgørelse om kæmpevindmøller ved Stauning Lufthavn. Møller, som hans far og bror havde store økonomiske interesser i.

Pinligt, når man nu også selv er vestjyde. Og pinligt, at Esben Lunde ikke er kommet en millimeter videre – trods diverse ministerposter…

– Måske trænger han bare til at komme i lidt Auken-terapi?

14. marts 2016

Steen Ulnits

* Hul nyhed fra Orvis

Amerikanske Orvis er en gigant i grejbranchen – i hvert fald hvis man er til fluefiskeri. Således blev firmaet grundlagt tilbage i 1856, hvor det mest var fluer, man gjorde i – med fluebinderen og forfatteren Mary Orvis Marbury som det da hotte navn i amerikansk fluefiskeri.

Det er ganske vist familien Perkins, som nu har overtaget og driver firmaet i dag. Som en verdensomspændende virksomhed med egne butikker og filialer verden over. Samtidig er man selv fluefiskere til fingerspidserne, hvilket sikrer en sund interesse for det vandmiljø, som Orvis jo er altafhængig af. En vis procentdel af firmaoverskuddet efter skat går således til miljøarbejde.

Det var Orvis, der i sin tid opfandt en metode til trykimprægnering af splitcanestænger. Og Orvis, der med legendariske stangbyggere som Wes Jorden fortsatte udviklingen af fluestænger frem til det, de er i dag. Nu er fokus dog helt på kulfiber – med stænger som “Helios” berømmede over hele verden.

Men Orvis har ikke glemt rødderne – den splittede og sammenlimede tonkin. Det ses af seneste udspil, som er Orvis’ første helt nytænkte design i 20 år. I form af en 3-delt 8 fods klasse 5 splitcane stang, som er hulbygget for at gøre den lettere og hurtigere, end bambus normalt er. Stangen er naturligvis bakelit-imprægneret, så den tåler vand!

“1856” er navnet på denne nygamle kreation, der naturligvis trækker tråde tilbage til det år, hvor firmaet Orvis kom til verden – i 1856.

Og prisen? 2.795 US dollars. Givet en rigtig god investering, hvis man altså har pengene…

7. marts 2016

Steen Ulnits

* Muslingeskrab i Natura 2000 område

Forleden åbnede NaturErhvervstyrelsen for fiskeri (bundskrab) efter blåmuslinger i Natura 2000-området i Horsens Fjord. Det sker efter flere år uden muslingefiskeri i den del af fjorden.

Kvoten er 15.000 tons blåmuslinger i Natura 2000-området “Horsens Fjord, havet øst for og Endelave”. Skraberiet genåbnes, efter at bestanden af muslinger er fordoblet siden 2009. Sidst der blev fisket i området var tilbage i 2007.

De seks muslingefartøjer, som fisker langs Jyllands østkyst, får nu også tilladelse til fiskeri i Natura 2000-området. Fiskeriet tillades på særlige vilkår, som skal sikre beskyttelse af blandt andet ålegræs og stenrev i Natura 2000-området. Hvordan det så ellers skal kunne lade sig gøre med flere hundrede kilo tunge skovle slæbende hen over bunden.

Det betyder, at der ikke må fiskes på vanddybder under syv meter og alle kortlagte stenrev beskyttes med en bufferzone – en såkaldt sikkerhedszone. Alle fartøjer, der udøver fiskeri efter blåmuslinger er udstyret med et ’Black Box System’ til opsamling af GPS-data og fiskeriaktivitetsdata.

Muslingefiskeri i Natura 2000-områderne forvaltes i henhold til Miljø- og Fødevareministeriets muslingepolitik. Ingen ud over ministeren forstår logikken bag skadeligt muslingeskrab i et beskyttet Natura 2000-område…

7. marts 2016

Steen Ulnits

* Dyr og mennesker – ifølge BL

Som det er fremgået med al ønskelig tydelighed af de seneste måneders politiske debat, så hersker der partierne imellem meget stor ueninghed om, hvad vi egentlig vil med naturen:

“Det drejer sig ikke kun om dyr og padder”

“Jeg synes altid, at mennesket skal have en fortrinsstilling”

Sagt af en deltager ved Bæredygtigt Landbrugs 400 mand store generalforsamling, som efter dødstrusler mod medlemmer for nylig blev afviklet under ekstraordinær politiovervågning.

Trist, det er kommet hertil.

7. marts 2016

Steen Ulnits

* Ministerhjælp til grødeskæring

Tidligere miljøminister Eva Kjer Hansen (V) er påny udsat for kritik. Denne gang handler det om en sag, hvor hun ifølge eksperter i strid med reglerne har blandet sig i en afgørelse om grødeskæring i Gudenåen i Silkeborg.

BT kan afsløre, at  Eva Kjer Hansen i efteråret personligt sendte borgmester og partifælle i Silkeborg Kommune, Steen Vindum, et brev, der af kommunen blev tolket som et klart “ja” til at fjerne mere grøde i en del af Gudenåen mellem Silkeborg og Kongensbro, som ellers er et særligt beskyttet område.

Det skete selv om Naturstyrelsen – der hører hjemme i Miljø- og Fødevareministeriet – så sent som i 2014 havde afvist at godkende en dispensation til Silkeborg Kommune. Oven i købet havde kommunens egne embedsmænd afvist borgmesterens planer om grødeskæring med henvisning til, at det ville være i strid med den gældende EU-lov om naturbeskyttelse.

Grødeskæring – som er fjernelse af plantevækst i åen – er for tiden centrum for en hidsig diskussion mellem biologer og landmænd. Ifølge biologer ødelægger hyppig og grundig grødeskæring den naturlige fauna i de danske vandløb, men det hjælper på den anden side landmændene i at få vandet til at løbe lettere væk fra deres marker, så de undgår oversvømmelser. På den korte bane. På den lange forværrer det blot situationen.

Sagen her er ekstra kontroversiel, fordi det pågældende område ligger i den strengest beskyttede del af Gudenåen – et såkaldt Natura 2000-område. Dvs. et område, der på EU-niveau er udpeget som et sted, hvor det er særlig vigtigt at bevare sjældne dyre- og plantearter. Danske vandløbs “grand old man” Bent Lauge Madsen var da også tidligt ude med tvivl om lovligheden af den foretagne grødeskæring.

Ministerens indblanding i den kommunale sag skete i efteråret 2015. Den 11. september modtog hun nemlig en personlig mail fra borgmester Steen Vindum (V), hvori han spurgte, om kommunen måtte grødeskære i Gudenåen.

Eva Kjer Hansen svarede i et brev den 5. oktober, at borgmesteren og kommunen ifølge ministeriets vurdering godt måtte grødeskære hyppigere – dog forudsat at de tog hensyn til relevant lovgivning.

7. marts 2016

Steen Ulnits

* Utidig politisk indblanding

Ministerens indblanding i ovenstående sag er i strid med praksis, vurderer professor i miljøret Peter Pagh fra Københavns Universitet:

– Uagtet hvad man mener om reglerne på vandmiljøområdet, så må en minister slet ikke tage stilling til en konkret sag, som hun gør i det her brev. Det er udelukkende kommunen og dens embedsmænd, der kan tage stilling til det, og er man utilfreds med afgørelsen, kan den påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er ikke efter de gældende regler et minister-anliggende, siger han til BT.

Med ministerens “ja” i hånden gennemførte Silkeborg Kommune i november sidste år grødeskæringen, selvom det ifølge flere notater lavet for Silkeborg Kommune vil være i strid med bl.a. EU-naturbeskyttelsesregler.

Direktør i Silkeborg Kommune, Jann Hansen, forklarer, at det skete på baggrund af ministerens brev:

– Anledningen til, at vi har haft en forsigtig tilgang til sagen, er blandt andet de juridiske notater, der er blevet udarbejdet. Men der er det, at ministeren nu siger, at vi har haft en for restriktiv fortolkning, og det var det grundlag, vi handlede på og iværksatte en ekstra grødeskæring i november, siger han.

Eva Kjer Hansen bekræfter at have sendt brevet til borgmesteren, men hun afviser at have givet en tilladelse til grødskæringen:

– Jeg godkender ikke nogen ny grødeskæring. Jeg oplyser i mit brev, hvilke muligheder kommunen har for at skære grøde, og jeg skriver også, at kommunen skal holde sig inden for lovgivningen, slutter miljøafviklingsministeren.

7. marts 2016

Steen Ulnits

* Miljøminister søges – stadig…

Velkommen til vor nye miljø- og fødevareminister, der tror på både Gud og intelligent design.

Og så naturligvis den gudgivne ret til at påvirke lokal sagsbehandling, når det vel at mærke er ens egen familie, der kan tjene på det. Som tilfældet har været i en konkret vestjysk vindmøllesag.

Eller retten til at bruge citater i egne afhandlinger – uden at angive kilder. En udbredt Venstre-praksis, der har givet daværende videnskabsminister Esben Lunde Larsen en sag om plagiat og citatfusk på halsen.

Synderegisteret er imponerende langt, når man tager den nye ministers unge alder i betragtning. Men så kommer han jo også fra Venstre, hvor der med professor dr. phil Peter Harders egne ord hersker følgende opvækstforhold:

“Anders Foghs efterfølgere i Venstre er derfor vokset op med den opfattelse, at hvis virkeligheden kommer i vejen, kan man bare indbringe den for Folketinget, så er det støttepartiernes pligt at stemme den ned.”

Esben Lunde Larsen har allerede meldt ud til sine landbrugsvenner i Venstre, at han er en stor tilhænger af Landbrugspakken, der med hans egne ord “er et opgør med det miljøtyranni, som dansk landbrug har været underlagt af den politiske og miljøorganisatoriske venstrefløj.”

Sådanne udtalelser er da også det bedst tænkelige udgangspunkt at have, når han nu skal i (konstruktiv) dialog med alle landets natur- og miljøorganisationer…

Velkommen, velbekomme og Vorherre bevare os.

– Giv os i dag en miljøminister…

29. februar 2016

Steen Ulnits

* – One down, one to go…

Så gik da vor skandaløse miljøafviklingsminister. Ganske vist efter en ny parlamentarisk rekord som minister i mindretal og mistillid. Den regering giver ikke taburetterne fra sig af ren og skær anstændighed. Kun når loven forlanger det eller statsministeren kræver det.

Men vi må ikke glemme, at det virkelige problem stadig er der: Landbrugspakken med dens massive ødelæggelser af dansk natur og vandmiljø. Landbrugspakken blev jo forleden stemt igennem af en enig regering og dens støttepartier – heriblandt de Konservative, som ellers havde udtrykt mistillid til landbrugsministeren efter den massive forskerkritik af ministerens regnemetoder og skønmaleri.

Nu venter der så en bekendtgørelse fra ministeriet, før Landbrugspakken er juridisk gyldig. Men den kommer sikkert snarest fra den kommende landbrugsminister. Der altså ikke længere hedder Eva Kjer Hansen…

28. februar 2016

Steen Ulnits

* 6.000 tons mere kvælstof end lovet af regeringen

– I den nye beregning fra Københavns Universitet går regnestykket også miljømæssigt i minus i 2020 og 2021. Det vil sige, at den samlede miljøkonsekvens er negativ i alle de år, som regeringen regner med. Samlet er effekten af pakken en merudledning på 6.000 tons kvælstof, fremgår det af beregningen.

– Regeringen får tallene til at se bedre ud, fordi man bruger en akkumuleret metode, når man skal beregne det positive for miljøet, og en anden, når man beregner det, der bidrager negativt. På den måde fremstår de negative konsekvenser som mindre, når man ser det samlede regnskab, siger seniorforsker Brian H. Jacobsen fra Københavns Universitet, Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi, om baggrunden for den nye beregning.

imagescaler

Så der skal lyde en stor tak til Konservativt Folkeparti for at have godkendt Venstres, Dansk Folkepartis og Liberal Alliances nøje planlagte og mesterligt manipulerede Landbrugspakke.

Det er et rigtig fint selskab, de Konservative her er kommet med i. Jeg håber, at de stortrives. For miljøet gør det ikke.

Landbrugspakken, der blev stemt igennem forleden, betyder flere svin, mere gylle, flere tungmetaller, flere hormoner, flere sprøjtegifte, mere kvælstof til vandmiljøet, mere CO2 til klimaet, sløjfning af de beskyttende randzoner etc. Og 6.000 tons ekstra kvælstof til miljøet kan ingen tillægspakke realistisk set rette op på.

De konservatives miljøspil er derfor varm luft i lange baner. Eller total uvidenhed om fakta. Jeg ved snart ikke, hvad der er værst…

28. februar 2016

Steen Ulnits

* Detektor og Liberal Alliance…

Liberal Alliance (LA) er kendt for at have meget tætte forbindelser til Bæredygtigt Landbrug, som har gjort det til en mærkesag at overbevise resten af samfundet om, at landbrugets brug af gødning ikke har nogen væsentlig effekt på miljøet.

LA’s landbrugspolitiske ordfører Mette Bock (søster til partiets stifter Anders Samuelsen) blev i en TV-debat med tidligere miljøminister Ida Auken taget i ikke så lidt af en påstand. For åben skærm udtalte hun, at kvælstof fra landbruget ikke er noget problem for vandmiljøet.

Ida Auken konstaterede uden forbindelse, at Bock nok ville komme i faktacheck-programmet Detektor, hvis hun virkelig ville fastholde den påstand. Det gjorde hun – fastholdt påstanden og havnede i Detektor, hvor hun måtte krybe til korset.

De nyeste tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, viser nemlig, at landbruget står for over 70 procent af den samlede udledning af kvælstof. Resten kommer fra spildevand og den naturlige baggrundsudvaskning – altså nitrat, der findes i naturen i forvejen.

Så meget for Liberal Alliances faktuelle viden om dansk landbrug. Men det kunne da sagtens være nok til, at Mette Bock bliver ny landbrugsminister. Ja, faktisk kunne det endda være en regulær kvalifikation at have med i bagagen…

28. februar 2016

Steen Ulnits

* – Bund(sø)en er nået…!

Sidste år slukkede man for pumperne ved den store og afvandede Bundsø på Nordals, og siden da er den tidligere drænede og tørlagte blevet fyldt med mere og mere vand.

412 dage var der da gået, siden diget ved Vesterballe sprang, og ikke mindre end 3,3 millioner kubikmeter var løbet ind over de gamle marker. Bundsø havde antaget sin gamle facon som en 130 hektar stor, men lavvandet sø nær Sandvig.

Sidst i januar var der kommet så meget vand, at vandstanden i Bundsø stod 8 cm højere end i den tilstødende Mjels Sø. Scenen var dermed sat til en genforening af de to søer, der begge tidligere har været drænet og inddraget som landbrugsjord.

Det var nu en smal sag for en gravko at bryde igennem den smalle dæmning ved Oksbøl, og vandet begyndte straks sit frie løb fra Bundsø via Mjels Sø ud gennem Dyvig og videre til Alssund. Fiskene vil tilsvarende kunne gøre rejsen den modsatte vej – havørrederne sikkert på jagt efter en bæk at gyde i.

Man regner med, at den nye Bundsø hvert år vil kunne omsætte omkring 18 tons kvælstof, som således ikke havner i Alssund. Det har kostet 24 millioner kroner at nå så vidt, og allerede ved åbningen kvitterede en stor flok sangsvaner for etableringen af den nygamle sø.

Dyvig er i det hele taget et fascinerende område, hvor Dronning Margrethe (den første) i sin tid kunne sejle hele vejen ind til Nordborg Slot. Undervejs passerede hun en pynt, som siden har båret navnet Dronninghoved. Det var nemlig her, de lokale bønder havde indfundet sig for at byde hende velkommen på hendes rejse fra Ribe.

Læs meget mere om dette område i artiklen “Et hotspot går koldt”.

28. februar 2016

Steen Ulnits

* Konservativt miljøselvmord på 100-årsdagen

Den konservative miljøordfører Rasmus Jarlov udtaler i en tråd på nettet:

“Det er et svært dilemma for os. Det indrømmer jeg gerne. Men landbrugspakken var også et af vores valgløfter. Det er jo ikke bare Venstres opfindelse. Vi mener, der er stort behov for en håndsrækning til landbruget. Og vi vil ikke tage landmændene som gidsler i en politisk diskussion om proces og tal. Titusindvis af familier er afhængige af den pakke og har planlagt efter den siden før jul, hvor den blev aftalt. Vi føler ikke, at vi kan springe fra pga. denne strid. 

Men når dette er på plads, så vil vi gøre alt, hvad vi kan for at forbedre miljøregnskabet med en tillægsaftale med initiativer som eksempelvis mere skov og flere vådområder, som kan reducere kvælstofudfordringerne.” Citat slut.

Den korte udgave af Jarlovs ordflom:

“Vi i de Konservative er totalt ligeglade med miljøet. Vi er blevet taget ved næsen af Venstre, og det er vi stolte af. De rige landmænd bliver rigere, og de fattige ville være gået konkurs alligevel.”

De Konservative får ikke 100 år mere på Tinge. De har længe skudt sig selv i foden, i benet og i armen. Nu tilsyneladende også i hovedet.

Connie Hedegaard græder sig selv i søvn hver aften, mens Papisterne jubler over sejren over det forhadte miljø.

Hvor jeg dog hader dansk politik…

22. februar 2016

Steen Ulnits

* Sverige får maritim nationalpark

Kosterhavets Nationalpark ud for den svenske vestkyst er Sveriges første maritime nationalpark.

98 procent af nationalparken er hav, de sidste to procent er klipper og skær langs kysten samt Kosterøerne midt i nationalparken. Rederiet Västtrafik sejler regelmæssigt mellem Strömstad og Kosterøerne.

Kosterhavets Nationalpark er det mest artsrige havområde i Sverige. I havet kan man bl.a. se sæler og marsvin, og hvis man dykker ned til bunden, kan man opleve koraller samt et meget varieret dyre- og planteliv. Inde på land er der gode vandrestier langs kysten samt mulighed for at bade fra klipperne.

Især børn og unge kan have glæde af flere 200 meter lange ”snorkelstier” – en slags havets vandrestier, hvor man snorkler langs med reb, der leder frem til info-tavler om det, man ser. Den ene ligger på øen Sydkoster, den anden i Hasslebukten på Saltö.

Som gammel ABU-fan vækker blot navnet gode minder. Da jeg gik på Sønderborg Statsskole, havde vi håbefulde kystfiskere og fans af grejer fra Svängsta et lille hjemmelavet ordsprog:

“Koster koster ingenting”

Baggrunden herfor var, at ABU blink dengang var hundedyre. Alt for dyre til vore sparsomme lommepenge – fornemt emballeret. som de var, i sirlige papbokse med tætsluttende og gennemsigtige låg.

I hvert eneste spisefrikvarter besøgte jeg den lokale isenkræmmer for at bese de små juveler fra Svängsta i deres lækre indpakning. Men det var altid Koster blink, der kom med hjem i lommen. De kostede nemlig kun det halve af Toby og andre Svängsta ikoner i kasser. De var blot emballeret i klar plastfolie, så man ikke stak sig på krogene.

Koster blev derfor min absolutte storfanger til de alsiske kystørreder – primært i 18 gram sølv. Siden kom en lille 12 grams version til, som også fangede rigtig mange fisk for mig. Den udgik desværre igen nogle år senere.

Så når svenskerne nu får en ny marin nationalpark med selvsamme navn som mit gamle favoritblink fra årene på Als, da luner det dobbelt i både sjæl og blinkæske!

Så stort tillykke med parken!

21. februar 2016

Steen Ulnits

* Fyn er Fin – også i Fremtiden

Det fynske havørredeventyr, som startede tilbage i 1990 – med vandløbsrestaurering, årlige udsætninger af fisk og en hurtigt voksende lystfiskerturisme – er i fare, hvis regeringen gennemfører sin landbrugspakke. Det mener man i Vandpleje Fyn.

Landbrugspakken vil give landmændene lov til at bruge mere gødning og dyrke randzonerne helt ned til brinken af vandløb og søer, hvilket vil øge sandvandringen og udledningen af kvælstof til vandmiljøet.

Derudover vil landbrugspakken gøre det muligt og lovligt at grave vandløbene dybere og fjerne grøden, så landmændenes marker kan afvandes hurtigere.

– Det vil ødelægge skjule- og gydesteder for fisk og andre dyr samt smadre vandløbene, siger Søren Knabe, formand for Vandpleje Fyn, der er en interesseorganisation for lystfiskere, miljøfolk og andre med interesse for vandmiljø.

Søren Knabe slår fast, at årtiers opbygning af det fynske ørredeventyr, der har tiltrukket masser af lystfiskerturister, meget hurtigt kan gå i stå:

– Det rygtes lynhurtigt, hvis der ikke længere er så mange fisk, og så bliver turisterne væk, siger Søren Knabe. Han mener, at regeringen udelukkende har lyttet til organisationen Bæredygtigt Landbrug.

Medlem af Folketinget for Venstre, Erling Bonnesen, mener ikke, at der er grund til bekymring:

– Det, vi skal, er at kigge på klassificeringerne af vandløbene og så sætte ind med det rigtige på de rigtige steder, siger han og tilføjer:

– Det vil sige, at der, hvor der er behov for det, skal vi sørge for afvanding af landmændenes marker, og der, hvor der er behov for det, skal vi sikre lystfiskernes interesser, slutter han over for TV2 Fyn.

De fleste kender i dag Erling Bonnesen fra et TV-interview med Martin Krasnik, der allerede er gået over i historien som det mest intetsigende nogensinde. Se det selv her.

Jeg er netop tilbage fra en smuttur til det sydfynske. Formålet var et interview med initiativtageren til det fynske havørredeventyr, Jørgen Dan Petersen. Og baggrunden 25 års jubilæet for samme. Det var både interessant og tankevækkende…

Coming to a website near you – soon!

21. februar 2016

Steen Ulnits

* Sandt om Sundet

Der var stuvende fyldt, da en række miljøorganisationer, heriblandt Danmarks Naturfredningsforening, afholdt konferencen “Fremtidens Øresund” om, hvordan kommercielle aktiviteter kan gå bedre hånd i hånd med beskyttelse af det rige, men travle sund.

Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen åbnede konferencen og afslørede, at Øresund indgår i den naturpakke, regeringen fremlægger senere på året. Ministeren sagde desuden, at hun vil se på, hvilke konsekvenser råstofudvinding har på Øresund rige dyre- og fiskeliv, før hun kommer med et bud på en eventuel stærkere beskyttelse. Undersøgelserne herom er bestilt af den tidligere regering.

Der var bred enighed blandt de flere end 200 fremmødte om, at Øresund er så stor en naturskat, at det skal beskyttes bedre, end tilfældet er i dag. Fra mange sider er der været fremsat ønsker om at etablere et stærkt dansk-svensk samarbejde om et marint beskyttet Øresund – netop for at bevare det helt unikke miljø, der findes i dette farvand.

– Det er fantastisk, at vi på tværs af grænser og faggrænser er enige om, at Øresund er noget helt særligt, som vi skal passe rigtigt godt på. Nu skal vi så bare finde ud af hvordan. I Danmarks Naturfredningsforening ønsker vi at give Øresund den stærkeste beskyttelse, sagde direktør Michael Leth Jess fra Danmarks Naturfredningsforening.

Det er årtiers forbud mod trawlfiskeri, der har været den medvirkende eller nærmere direkte årsag til, at Øresund er så usædvanligt rigt på dyr, fisk og planter. Dette i tilgift til den medfødte strøm, som sikrer en stor og stabil udskiftning af vand. Desuden skaber mødet mellem det salte vand fra Kattegat og det ferske vand fra Østersøen et helt særligt vandmiljø.

Øresunds bund myldrer af liv – heriblandt de sjældne koldtvandskoraller og det særlige haploops-samfund. Øresund er så unikt, at man kan kalde det Nordens Great Barrier Reef, som Jens Peder Jeppesen, chef for Øresundsakvariet under Københavns Universitet, udtrykte det.

Også Søren Jacobsen, næstformand i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri og erhvervsfisker i Helsingør, gjorde det klart, at Øresund er noget helt særligt, og at der derfor skal passes bedre på sundet:

– Skånsomt kystfiskeri kan levere arbejdspladser og vækst, levende havne og miljø, turisme og dagsfriske fisk, sagde Søren Jacobsen, men understregede samtidig sin bekymring over den fortsatte sandsugning i Øresund:

– Vi kan se, at de bedste fiskebanker forsvinder, så fred Øresund helt for råstofindvinding, lød hans opfordring.

Nu skal de forskellige organisationer bag konferencen mødes igen for at drøfte, hvordan resultaterne af konferencen kan bruges fremadrettet. Målet er at sikre et rigt Øresund – også for fremtiden.

21. februar 2016

Steen Ulnits

* Sand fra Sundet…

– Kun én procent af det sand og grus, der årligt bruges i hovedstadsregionen, kommer fra bunden af Øresund, men det giver mening at fortsætte indvindingen, sagde Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), der for nylig holdt velkomsttalen ved en stor konference om naturbeskyttelse, erhverv og turisme i Fremtidens Øresund.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis. Konferencen var arrangeret af Øresundsakvariet i Helsingør og en lang række grønne organisationer.

– Vi skal finde en balance mellem benyttelse og beskyttelse, sagde ministeren, der pegede på reducerede torskekvoter og de kommende vandplaner som nogle af de tiltag, som kan bedre miljøet i Øresund.

Hun kaldte Øresund er et mekka for friluftsliv, lyst- og garnfiskere, fordi der ikke har været trawlet i farvandet siden 1930’erne.

– Dykning og snorkling skal bringes i spil for at tiltrække turister. Friluftslivet skal styrkes, for analyser viser, at hvert femte job i friluftslivet er skabt af havet. Der er plads til langt flere aktiviteter, hvor vi fortsat kan nyde godt af Øresunds goder. Det gælder også sand til brug i hovedstadsområdet, hvor Øresunds bidrag udgør 1 procent af det samlede behov. Men det giver mening at udvinde det, sagde ministeren.

– I 2012-2014 blev der udvundet sand mere intensivt end tidligere, og det førte til protester. Siden er reglerne strammet op, så der kommer et loft over den årlige indvinding samt pligt til at undersøge og tage hensyn til fiskeriet ved udnævnelsen af nye indvindingsområder, sluttede ministeren.

21. februar 2016

Steen Ulnits

* – And then there were three…

Jeg kom straks til at tænke på det progressive rockband Genesis, da jeg så seneste interne udspil fra Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF).

Som nogen måske kan huske, så sivede Genesis’ oprindelige medlemmer langsomt ud – heriblandt legendariske Peter Gabriel – indtil der kun var tre medlemmer tilbage. Heraf titlen på de sidste medlemmers første nye album: “And then there were three”.

Af skrivelsen fra DSF fremgår, at man alligevel ikke vil lave den ellers påtænkte Putin – at bytte om på formand og næstformand uden noget forudgående valg. Det ville trods alt have været for revolutionerende.

Næstformanden begrundede sin tilbagetrækning af kandidatur med omstændigheder i hans jobmæssige situation. I stedet fortsætter den nuværende formand derfor – på anbefaling af den nuværende hovedbestyrelse.

Den nuværende næstformand havde måske pludselig fået kolde fødder, da han så, hvad han skulle overtage i form af svigtende medlemstal og dårlige regnskaber. Samt en personalestab, der på det sidste er flygtet til alle sider.

Først var det to af hovedbestyrelsesmedlemmerne, der trak sig – angiveligt af arbejdsmæssige årsager. Også et tredje medlem er på vej ud. Siden sagde redaktøren på medlemsbladet “Sportsfiskeren” op, da han havde fået et bedre tilbud andetsteds. Senest gik så også DSF’s kommunikationschef – efter 18 år på posten. Han søgte angiveligt nye græsgange.

Så der er efterhånden ved at være tomt i Sportsfiskeriets store Hus på brinken af Vejle Å. Til det positive hører dog, at lønudgifterne må falde markant og måske til sidst bedre vil kunne afspejle det svigtende medlemstal.

Det ville være sundt for DSF’s skrantende økonomi. Samtidig vil det være en fin måde at undgå ellers nødvendige fyringer på. Bedre og blidere for medarbejderne.

Større ændringer herudover skal vi næppe forvente. Hvis ikke der bliver kampvalg, vil den nuværende formand fortsætte som hidtil.

14. februar 2016

Steen Ulnits

* Rapala vil redde østersølaksen

Normark Scandinavia har sammen med verdenskendte Rapala indledt et  samarbejde med Stiftelsen för Östersjölaxen om at bevare og forbedre situationen for Østersøens laks og ørreder.

Normark Scandinavia AB er en af ​​Sveriges førende distributører i fiskesporten og har indledt et samarbejde med Stiftelsen för Östersjölaxen. Stiftelsen arbejder for at fremme en bæredygtig forvaltning af vilde lakse- og ørredbestande i Østersøen ved at give tilskud til organisationer, der arbejder på fiskeri og bevaring fisk.

– Det er et utroligt vigtigt spørgsmål, siger Jesper Norell, leder af Normark Scandinavia sportsfiskedivision. – Situationen for Østersøens vilde laks og ørreder er meget alvorlig. Derfor ønsker vi at være med og gøre, hvad vi kan for at vende udviklingen.

Rapala og Normark donerer én krone for hver Rapala wobler, selskabet sælger til sine forhandlere i Sverige i 2016 til Stiftelsen, og pengene fordeles derefter til organisationer med fiskeriforvaltning på dagsordenen. Det samlede beløb er endnu ikke fastlagt, men at det handler om et sekscifret beløb, det ligger fast.

– Stiftelsen för Östersjölaxen er en seriøs partner, som vi har stor tillid til, siger Norell. – Vi er overbeviste om, at de vil være i stand til at bidrage til en ændring, der gavner den dyrebare fisk og sikrer den for fremtiden.

For at illustrere problemerne i Østersøen blev der for nylig afholdt gallaaften på Berns i Stockholm. Titlen var “En afton för lax”. Formålet med gallaen var at rejse penge til Stiftelsen för Östersjölaxen, og resultatet var ud over alle forventninger. Mere end tre millioner blev det til! H.M. Kongen selv var til stede og holdt en meget værdsat tale til deltagerne.

Stiftelsen för Östersjölaxen er et samarbejde mellem Östersjölaxar, WWF, SLU og Sportsfiskarna om at fremme levedygtige bestande af vildlaks og havørred i Østersøen og dens tilløb.

14. februar 2016

Steen Ulnits

* Flere medlemmer i svenske Sportfiskarna

– Sportsfiskeri er hot! Sådan lyder det fra den anden side af Øresund.

Svenske Sportfiskarnas omfattende ungdomsaktiviteter har nemlig givet mange nye juniormedlemmer. De medlemmer, der udgør mindre end en tiendel af Danmarks Sportsfiskerforbunds nuværende medlemmer.

Sportfiskarnas medlemstal fortsætter således med at stige, mens mange andre non-profit organisationer i stedet mister medlemmer. Ved årsskiftet talte Sportfiskarna flere end 56.000 medlemmer, hvilket er det højeste antal i mange år. Og knap fire gange så mange organiserede svenske sportsfiskere, som der er danske.

– Sportsfiskeri bringer spænding, kontakt med naturen og den udfordring, der ligger i at fange fisk. Det er derfor ikke så mærkeligt, at Sportfiskarna tiltrækker flere nye medlemmer. For mange er det vort arbejde med vandmiljøet og fiskeriforvaltningen, som nu er mere omfattende end nogensinde, der er den vigtigste årsag til medlemskab.

– Mens vi med succes fremmer sportsfiskeriets interesser, vækker vi samtidig nysgerrighed blandt nye generationer via vore voksende ungdomsaktiviteter. Stigningen i vort medlemstal viser, at vi er på rette vej, siger Sportfiskarnas bestyrelsesformand Joakim Ollén.

Sportfiskarna arbejder målrettet på at rekruttere medlemmer via deres hjemmeside og forskellige rekrutteringskampagner. Mange juniorer er f.eks medlemmer gennem aktiviteter såsom fiskeskoler og ungdomsfiskeprojekter. I takt med de øgede aktiviteter på forskellige områder, er medlemstallet steget støt i de seneste år.

Flere medlemmer øger både vor indflydelse og vor evne til at gøre mere for vore fiskebestande og vandmiljøet. Vi ser det som en stor udfordring at få alle landets fiskere til at blive medlemmer, siger Henrik Helde, medlemskab manager hos lystfiskere.

Måske Danmarks Sportsfiskerforbund skulle søge lidt inspiration från hinsidan? Det kan i hvert fald ikke skade i den nuværende situation, hvor medlemmerne siver ud af forbundet.

Lidt svensk-dansk faktaudveksling og fodtrit ville også være gavnligt for østersølaksens fremtid – jævnfør artiklerne her.

14. februar 2016

Steen Ulnits

* Mere plast end fisk…

Det er konsekvensen om få årtier, hvis udviklingen fortsætter som hidtil.

Det flyder med plastik i verdens oceaner, og hvis tendensen med at dumpe plastikaffald til havs ikke bliver bremset, vil der i løbet af få årtier være mere plast end fisk i verdenshavene.

Det konkluderer en ny rapport fra World Economic Forum. Brugen af plast er de seneste 50 år tyvedoblet, og de næstkommende to årtier ventes yderligere en fordobling, fremgår det af undersøgelsen.

Ifølge rapporten går næsten en tredjedel af al indpakning og emballage lavet af plast uden om eksisterende indsamlingssystemer. I stedet havner det ude i naturen, hvor det belaster økosystemerne.

– Hvis det fortsætter som nu, så ventes oceanerne i 2025 at indeholde et ton plastik for hver tre ton fisk, skriver forskerne i rapporten.

– Og i 2050 vil den samlede vægt af al plastikaffald overstige den totale vægt af alle verdenshavenes fisk.

Det meste af al plastikemballage bliver kun brugt en enkelt gang, og de økonomiske konsekvenser heraf er enorme. Ifølge forskerne kan den udbredte engangsanvendelse omsættes til et materialetab på mellem 80 og 120 milliarder dollar årligt.

Mindst otte millioner ton plast bliver hvert år hældt i verdenshavene. Det svarer til, at en skraldevogn hvert eneste minut tømmer sin last ud i havet.

Men den 36 sider lange rapport “The New Plastics Economy: Rethinking the future of plastics” giver dog også håb om, at plastforureningen kan stoppes. Ved at benytte andre materialer og udvikle nye teknologier vil det ifølge rapporten være muligt at komme de store mængder plastikaffald til livs.

I dag bliver kun 14 procent af plastikemballage indsamlet til genbrug. Til sammenligning er den globale genbrugsprocent for papir oppe på 58 procent, mens den for jern og stål er helt oppe på 70 til 90 procent.

14. februar 2016

Steen Ulnits

* Ny rekord for solceller

Udviklingen inden for solceller går godt og hurtigt. Ikke mindst rumfarten har bidraget hertil.

Godt hjulpet på vej af sit enorme solpanel har NASA’s rumfartøj Juno netop sat rekord som det fjernest placerede soldrevne rumfartøj. Den fire ton tunge rumsonde passerede for nylig 493 millioner miles på sin vej mod Jupiter, og dermed slog den rumsonden Rosettas gamle rekord på 492 millioner miles.

Med sit 30 fod lange solpanel og 18.698 individuelle solceller er Juno i stand til at udnytte selv den mindste lille solstråle, som rammer den.

– Jupiter er fem gange længere væk fra Solen end Jorden, og sollyset, der når så langt ud, er 25 gange svagere, sagde Juno’s projektleder Rick Nybakken. – Der skal således arbejdes for hver en lille ampere på batteriet.

Kun otte rumfartøjer i alt har begivet sig ud på den mere end 500 millioner miles lange rejse til Jupiter og videre ud i verdensrummet, og alle har de været atomdrevne.

Den nye solrekord er selvfølgelig rar at have, men Juno, som blev sendt afsted i 2011, har stadig en hel del arbejde foran sig. Den bør ankomme til gigantiske Jupiter den 4. juli i år, hvor den vil kredse om planeten 33 gange og komme så tæt på overfladen som 3.100 miles. På selveste USA’s uafhængighedsdag. – Talk about timing!

NASA siger, at målet med rejsen er at undersøge det tykke skydække og de voldsomme storme på Jupiter for at lære mere om planetens oprindelse, struktur, atmosfære og magnetosfære.

Der er ingen planer om at lande på planeten, som hører til gasgiganterne og dermed ikke har en fast klippekerne, man kan lande på.

14. februar 2016

Steen Ulnits

* Svensk BuyOut af østersølaksen

Den svenske Stiftelsen för Östersjölaxen støtter nu aktivt den vilde østersølaks i Pite Älv.

Pite Älv er en af Sveriges nationalelve med en bestand af vilde østersølaks, der i dag kun er en skygge af tidligere tiders. Nu bidrager Stiftelsen för Östersjölaxen til redningsarbejdet med et frivilligt opkøb af fiskepladser i mundingsområdet:

– Hvert eneste østersølaks, som kan vandre op i elven for at gyde, er vigtig for bestanden. Laksen, som er på vej til Piteälven, vandrer sent på sæsonen. Når vor laks kommer ind mod kysten, er kystfiskeriet allerede i gang, og da er der øget risiko for, at den fanges af erhvervsfiskere fra både Sverige og Finland, fortæller Jan Isaksson fra Pite Älv Ekonomisk Förening.

For at mindske fisketrykket i mundingsområdet har Pite Älv Ekonomisk Förening tidligere – i årene 2003-2007 – gennemført opkøb af fiskerettighederne. Dette opkøb medførte, at fiskeri med faststående redskaber ophørte på 10 udvalgte og opkøbte fiskepladser. Efter aftalens udløb fiskes der nu ikke længere på disse strategisk valgte lokaliteter.

Nu er tiden så kommet til aftaler med Jävre Byamän om frikøb af 7 ud af byens udvalgte fiskepladser til faststående redskaber. Hertil har foreningen fået økonomisk hjælp fra Stiftelsen för Östersjölaxen.

– Med denne aftale mindskes presset fra kystfiskeriet i nærheden af Piteälvens udmunding i Østersøen, hvilket giver flere laks og havørreder mulighed for at nå gydepladserne længere opstrøms i hovedløbet og de mange tilløb, slutter Jan Isaksson fra Pite Älv Ekonomisk Förening.

Det er med disse mange anstrengelser i baghovedet, at svenskerne naturligvis ser skævt til udmeldingen fra Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) om, at DSF ikke bakker op om fredningen af østersølaksen i farvandet omkring Bornholm.

Jeg dedikerede tilbage i 1991 et helt kapitel i min undervisningsbog “Fiskeopdræt – fremtid eller forurening” til netop østersølaksen. Dengang var bestanden af vilde østersølaks reduceret til 15% af den samlede bestand. I dag regner forskerne med, at de vilde laks udgør mindre end 5% af totalen. Med akut risiko for snarlig udryddelse.

Derfor undrede det naturligvis alle miljøbevidste organisationer og sportsfiskere, da DSF efter Folkemødet på Bornholm i en pressemeddelelse måtte undsige den vilde østersølaks – i respekt for de “samfundsøkonomiske interesser”, der var og er for et fortsat erhvervsfiskeri efter de sidste rester af den vilde østersølaks.

– For hvad hjælper arbejdet med at opkøbe og frede laksen i mundingsområderne, når man tillader et fortsat storstilet erhvervsfiskeri på opvækstpladserne i den sydlige Østersø?

Ingen aner, hvilke laks og laksebestande der brandskattes her.

7. februar 2016

Steen Ulnits

* Coast to Coast

Region Midtjylland har netop budt ind på et storstilet EU-projekt, der skal bringe nye løsninger ind i klimakampen – kampen mod de utilsigtede og stort set altid uønskede bivirkninger af stigende temperatur og øget nedbør.

Projektet “Coast to Coast” fra Region Midtjylland er et af de fem projekter, som EU Kommissionen har anmodet om en endelig ansøgning fra. Det er et godt første skridt, der hermed er taget – efter et solidt forarbejde fra regionen og dens mange aktører.

Til disse hører samtlige kommuner i regionen, alle forsyningsselskaberne, de højere uddannelsesinstitutioner samt diverse styrelser og brancheorganisationer. Stort set alt, man kan tænke og forestille sig.

Af eksempler i Coast to Coast projektet kan nævnes Randers, hvor Gudenåen og Randers Fjord jo aftager store vandmængder, samt Storåen, der jo senest har figureret i medierne med store oversvømmelser. Længst i vest har vi Thyborøn Kanal, som både er problemet og løsningen på nødvendig udskiftning af vand og den problematiske vandstandsstigning i perioder med storm fra vest.

Fra Region Midtjylland udtrykker man håb om, at man ikke mindst fra de engelske River Trusts vil kunne hente inspiration til løsninger herhjemme. I England har man nemlig længe arbejdet målrettet for at skabe et større lokalt ejerskab omkring vandløbene og de tilstødende landområder.

Vi kan godt være stolte af at være komme så langt med Coast to Coast!

7. februar 2016

Steen Ulnits

* Alternativ fra – Alternativet!

Hvis du som jeg har savnet miljøet i dansk politik, så er der nu kommet et politisk alternativ til det miljøløse Establishment: Alternativet – the political Party.

Her har man – næppe for at fiske miljøstemmer som visse andre partier, men givet af et godt hjerte – indset, at miljøet helt har været borte fra politik i de seneste år. Trods det faktum, at vi jo alle – uanset politisk standpunkt – er helt afhængige af et godt miljø for at trives. Og måske netop til trods for Venstre-regeringens frontalangreb på den danske natur. Hertil og ikke længere.

Det alternative parti har netop barslet med 42 konkrete forslag til en bedre natur. Heraf nogle stykker, som vil være til direkte gavn for vandmiljøet og fiskene i det. I et af forslagene lyder det helt enkelt, at

Få det hele fra hestens mund på Alternativets eget website:

http://alternativet.dk/naturen-tilbage-i-naturpolitikken/

http://alternativet.dk/website/wp-content/uploads/2016/01/naturpakken.pdf

7. februar 2016

Steen Ulnits

* Paraffin på Falster

Gullige klumper af størknet paraffin skyllede i januar op på stranden på det nordøstlige Falster. Det stammer formentlig fra et forbipasserende skib, der har renset sin tank.

Det skrev TV Øst, som talte med Thomas Bjerre, der er nabo til stranden på Falster. Han bruger hver dag de naturskønne områder:

– Det er ganske enkelt noget værre svineri. Det svarer til at have plastik og mælkekartoner liggende over det hele, siger han til TV Øst.

Paraffinen stammer efter al sandsynlighed fra et skib, der helt lovligt har renset sine tanke til havs. Det må de nemlig gerne gøre, så længe de blot er mere end 12 sømil fra kysten. Herefter kan paraffinen drive i land på blandt andet de danske kyster.

Ifølge TV Øst var stranden forurenet fra Næsgaard til Tunderup Strandvej og Generalens Lysthus ved Corselitze. Et bælte på over 20 km kyst var dænget til med paraffin, der ser ud og føles ligesom stearin.

– Vi har ikke helt overblik over hvor meget det drejer sig om, men der er skyllet rigtigt meget i land, siger Nina Poulsen fra miljømyndigheden i Guldborgsund Kommune til folketidende.dk

Miljømyndigheden har underrettet både Søværnet og Vordingborg kommune, da paraffinen også kan være skyllet i land på Bogø og Møn.

Paraffin smelter dog først ved over 30 grader, og derfor er det relativt ufarligt at have liggende på stranden på denne årstid.

7. februar 2016

Steen Ulnits

* Fattige lande forarmes af fiskeopdrættet

Forsker Hilde Aarefjord fra den norske stats tilsyn med forurening siger, at den lokale overgødskning fra lakseopdrættet er aftaget i takt med mindsket foderspild og mere effektivt foder med højere næringsværdi. Alt i alt reducerer dette forureningen, siger hun.

– Det er svært at vide, hvilke konsekvenser det vil få, dersom lakseproduktionen øges. Det kommer helt an på, hvor opdrætsanlæggene placeres, siger Hilde Aarefjord.

På verdensplan ser situationen desværre noget mørkere ud. Den kendsgerning, at det globale fiskeopdræt er fordoblet i løbet af de seneste 15 år, har slet ikke mindsket presset på de vilde fiskebestande. Som ellers lovet og forudsagt. Tværtimod tyder alt på, at fiskeopdrættet i stedet øger risikoen for overfiskeri af de vilde fiskebestande og fjerner fødegrundlaget for en ofte fattig lokalbefolkning.

Årsagen er den simple, at der i de fleste tilfælde skal bruges flere kilo vildfisk som foder for at producere et enkelt kilo opdrætsfisk. Til det formål fanges enorme mængder af de såkaldte “skidtfisk”, der blot bruges til fremstilling af fiskemel, som igen bruges til fremstillling af foderpiller. Således bruges der typisk fiskemel fra 3 kg vildfisk for at producere 1 kg tamlaks eller opdrætsrejer.

– Et stort problem er, at man i takt med udfiskning af industrifiskene nu er begyndt af fiske madfisk til fremstillling af fiskefoder. På denne måde fjerner man værdifulde madfisk fra lokalbefolkningen og forvandler dem til luksusprodukter som laks og rejer. Eller fiskemel, som siden eksporteres, siger den svenske professor Nils Kautsky.

28. januar 2016

Steen Ulnits

* Global skat på fiskeopdræt

Professor Nils Kautsky understreger, at problemet er to-delt: Dels er fiskemelet alt for billigt. Og dels koster det intet at forurene vandet med næringssalte fra fiskeopdrættet. Løsningen er, mener han, at indføre en global skat på både fiskemel og udslip af næringssalte.

– Men den skal indføres globalt, for ellers flytter fiskeopdrættet blot til lande uden eller med lavere skatter. det har vi jo set med andre erhverv. Men indtil videre ser det desværre ikke ud til, at en sådan skat er på vej, siger Nils Kautsky.

Han understreger, at den bedste løsning vil være at reducere opdrættet af laks og rejer. I stedet bør fiskeopdrætterne skele til, hvad kineserne gør med deres opdræt af karper. Det er fisk, som er vegetarer, og som opdrættes på en diæt af planter og plankton.

– Sammenlignet med kødædere som eksempelvis laksene påvirker de planteædende karper miljøet minimalt. Man har forsøgt at fodre laks med vegetabilsk foder, men så forsvinder deres karakteristiske smag desværre, siger Nils Kautsky.

Han tror, at kunderne køber den norske laks, fordi den er billig, og fordi de ikke kender til de negative miljøpåvirkninger af opdrættet. Pålægger man opdrætslaks en skat eller afgift, vil tamlaksen blive dyrere og vildfisk mere almindelige i butikkerne, mener han.

– Mit råd er at købe mere vildfisk og betale en højere pris for den i stedet. Af dagens samlede globale fiskefangst på 95 millioner tons om året går 65 millioner tons til konsum og 30 millioner tons til fremstilling af fiskemel. Og af fiskemelet bruges to tredjedele til husdyrfoder og den sidste tredjedel til fiskefoder. Dyrene vil kunne klare sig uden fisk i foderet, men det bruges, da det er billigt og proteinrigt, slutter Kautsky.

Hans konklusion er overraskende for mange: Det er bedre for vildfiskene, at der fiskes målrettet efter dem. End at man i stedet vælger at opdrætte dem kunstigt og derved brandskatter vildfiskenes fødegrundlag.

Stof til eftertanke…

28. januar 2016

Steen Ulnits

* Privat oplagring af svinekød

Der er ikke ligefrem nogen mangel på svinekød i det danske samfund. Faktisk er der nu så stor en overskudsproduktion, at lagerplads er det, der mangler.

Måske derfor man nu i Randers vil tvinge daginstitutionerne til at spise svinekød. Måske for at hjælpe svinebønderne af med overskudsproduktionen…

Følgende skrivelse er i hvert fald netop gået ud fra Fødevareministeriet til danske svinebønder:

“Du kan søge om tilskud til privat oplagring af svinekød igen fra 4. januar 2016.

Rusland er bortfaldet som eksportmarked, hvilket medfører lave markedspriser i EU på svinekød, og det bringer mange producenters økonomiske stabilitet i fare.

Derfor er det nødvendigt at fjerne svinekød midlertidigt fra markedet for at opnå markedsligevægt og stigning i priserne. 

I perioden 9. marts til 29. april 2015 var der også mulighed for at søge om støtte til privat oplagring af svinekød. Støttesatserne i 2016 er 20 % højere end i 2015.

Nyt er også, at det i 2016 er muligt at eksportere svinekød før oplagringsperioden udløber. Støtten vil blive reduceret tilsvarende. 

Desuden er det i 2016 også muligt at søge om tilskud til produkter som svinespæk med eller uden svær. 

Vær opmærksom på, at ordningen kan lukke for ansøgninger tidligere end 29. februar 2016.”

Såvidt Fødevareministeriet, som tager godt vare på sine. Ikke borgere, men bønder. Ikke sundhed, men produktion.

Imponerende, at regeringen med Blå Blok så vil give tilladelse til yderligere svineproduktion og yderligere forurening i Danmark. Det må være logik for burhøns. Det kunne en økohøne i hvert fald aldrig finde på…

Men har du frysekapacitet til nogle overflødige, overmedicinerede overskudssvin, så giv lige Fødevareministeren et praj…

28. januar 2016

Steen Ulnits

* Som at tisse i bukserne…

Øget grødeskæring er som at tisse i bukserne!

Det siger en forsker ved Århus Universitet. Det varmer måske lige her og nu, men bagefter bliver det koldt og vådt…

Landspolitisk og lokalpolitisk er der høje røster fremme om, at tiden, hvor man af hensyn til flora og fauna kun slog så lidt grøde i Gudenåen som vel muligt, er rendt ud. Nu skal vandet væk fra marker og haver i ådalen. Grøden skal derfor slås bredt og hyppigt om sommeren. Men oppositionelle røster findes.

En af dem tilhører seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, Annette Baattrup-Pedersen. Hun har for nyligt gennemført en undersøgelse, der sår tvivl om, hvorvidt intensiv grødeskæring overhovedet er en fordel for landbruget på længere sigt. Netavisen »Altinget« citerede hende sidste år for følgende udtalelse:

– Det er slet ikke sikkert, at intensiveret grødeskæring vil gavne afvandingen. Faktisk er der risiko for, at det i stedet vil skabe et yderligere behov for vedligeholdelse, som ikke er der i dag. Derfor synes jeg, at der er brug for at råbe vagt i gevær.

Anette Baattrup-Pedersen har undersøgt vandstanden i 126 danske vandløb, hvor grøden er blevet skåret i alt 3.086 gange, og her har hun fundet en i og for sig ulogisk samvariation:

Det viser sig nemlig, at vandstanden stiger hurtigere, jo oftere man skærer planterne væk. Hun mener således, at det kan godt være at grødeskæringen hjælper på den korte bane, men den duer ikke som en varig løsning på langt sigt.

Annette Baattrup-Pedersen sammenligner situationen med at tisse i bukserne en kold vinterdag: Det varmer dejligt lige nu og her, men siden bliver er man værre stillet end før.

Århus-forskeren forklarer det tilsyneladende paradoks på følgende vis:

En hyppigere grødeskæring favoriserer de stærkeste arter blandt vandplanterne. Dem, der vokser hurtigst. Og det øger behovet for yderligere grødeskæring.

Den nye undersøgelse får dog ikke Landbrug & Fødevarer til at ændre mening om grødeskæring. Her er man nemlig ikke vant til at lytte til saglig kritik fra folk, der rent faktisk ved, hvad de taler om og kan dokumentere det.

– Grødeskæring er nemlig et helt nødvendigt redskab til at sikre afvandingen nu og i fremtiden, lyder det fra Erik Jørgensen, der er chefkonsulent i afdelingen for Vand og Miljø:

– Der er ingen tvivl om, at grødeskæring har en gavnlig effekt på afvandingen. Og jeg tror ikke, at man kan generalisere og sige, at det alle steder vil være, som undersøgelsen viser, siger han og understreger over for Altinget:

– Der er jo ikke nogen, der slår grøden mere end nødvendigt. 

Tjaeh. Det er jo tilsyneladende det, man nu agter at gøre. Jævnfør undersøgelsen over de 3.086 grødeskæringer i 126 danske vandløb.

Venstre og vandløb er bare en dårlig konstellation…

28. januar 2016

Steen Ulnits

* DNA giver nye svar på gamle spørgsmål

Forskere fra DTU Aqua, Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut i Nuuk har sammen undersøgt, hvorfor vestkysttorsken, der i 50’erne og 60’erne var Grønlands vigtigste økonomiske ressource, pludselig forsvandt.

– Hvor man tidligere troede, at en torsk bare var en torsk, så ved vi i dag fra genetiske analyser, at de torsk, som man fiskede på ved Vestgrønland, faktisk kom fra flere forskellige bestande, nemlig en langsomt voksende vestgrønlandsk bestand og en hurtigt voksende bestand, som fortrinsvis lever ved Island. Det fortæller professor i genetik, Einar Eg Nielsen, fra DTU Aqua.

– Fiskeriet ved Vestgrønland kollapsede i første omgang på grund af overfiskeri på den lokale grønlandske bestand samtidig med, at miljøforholdene ændrede sig med lavere temperaturer. Det område, hvor det var gunstigt for torsken at leve og reproducere sig skrumpede ind, fortæller Einar Eg Nielsen.

Hvilke typer af torsk, der dengang indgik i fiskeriet, har man kunnet identificere her 50 år efter. På Naturinstituttet i Nuuk ligger der nemlig en stor samling af flere hundredetusinde gamle øresten fra torsk fanget på vestkysten gennem årene.

”Øresten” er en kalkstruktur fra torskens hoved, som traditionelt anvendes til aldersbestemmelse, da de vokser som ringene i et træ. På dem sidder mikroskopiske rester af blod og slim fra torskene, som man har kunnet lave DNA-analyser på og dermed fastslå, hvilke bestande fiskene var fra.

Så det er ikke kun mord og voldtægt, DNA-analyser kan bruges til at opklare!

21. januar 2016

Steen Ulnits

* Japansk hvalfangst fortsætter

Japanske hvalfangerbåde vil fra marts næste år igen kunne sejle i havene omkring Antarktis på jagt efter vågehvaler.

Det har Japans regering netop besluttet at give tilladelse til, selv om Den Internationale Domstol i Haag sidste år slog fast, at den japanske hvalfangst i Det Sydlige Ishav er ulovlig og derfor skulle stoppe.

Men det blæser Japan da på. Det Japanske Fiskeriagentur skrev til Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), at landets hvalfangst ved Antarktis vil blive genoptaget fra slutningen af marts.

Der er givet tilladelse til at fange 333 vågehvaler årligt de næste 12 sæsoner. Det er ifølge fiskeriagenturet videnskabeligt forsvarligt og to tredjedele færre hvaler end i de tidligere kvoter.

Japan kalder ikke sin hvalfangst for kommerciel – de kalder den derimod for videnskabelig. Landet begyndte videnskabelig hvalfangst i 1987, året efter at IWC indførte et 5-årigt forbud mod kommerciel hvalfangst, der siden er blevet forlænget flere gange.

Japan har i årevis fastholdt, at langt de fleste hvalarter ikke er truet, og at konsumeringen af hvalkød er en del af landets kultur et par hundrede år tilbage. Den kommercielle hvalfangst tog for alvor fart efter Anden Verdenskrig for at hjælpe med at bespise de mange sultne i landet.

Andre førende industrinationer, heriblandt USA og Storbritannien, har også tidligere jagtet hvaler, men denne praksis blev endegyldigt stoppet med forbuddet mod kommerciel hvalfangst i 1986.

Norge og Island blæser også på forbuddet, men Japan benytter et smuthul, som tillader såkaldt “dødelig forskning” – aflivning af hvaler til videnskabelige undersøgelser.…

– Formålet med Japans forskning er videnskab, som skal sikre, at den kommercielle hvalfangst, når den genoptages, vil være bæredygtig, fremgår det af hjemmesiden for det japanske hvalforskningsinstitut, ICR.

Japanerne er fulde af løgn. Så enkelt er det. Deres “videnskabelige” interesse for vågehvalerne er 100 % økonomisk. Japanerne elsker nemlig hvalkød over alt på denne jord.

21. januar 2016

Steen Ulnits

* Mindst natur i Danmark

Opgivet landbrugsjord bliver rundt omkring i Europa omdannet til slette og skov, men ikke i Danmark. Vi har nemlig skabt færre naturområder end noget andet EU land. Det skrev Dagbladet Information for nylig.

Selv det tætbefolkede Holland har forholdsvis større naturområder end Danmark, påpegede Rasmus Ejrnæs, som er seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

– I Danmark er vi både ringere og mere provinsielle i tilgangen til natur end i andre europæiske lande, sagde seniorforskeren til Information.

– Det er jo påfaldende, at det er lykkedes Holland, der er endnu tættere befolket end Danmark, at udpege større områder til naturformål end os. De har set perspektivet i det store og vilde, mens vi har været sindssygt dårlige til at give naturen plads, sagde han.

Den seneste opgørelse fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) viser, at siden Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft i 1992, er der kommet én procent mindre vild natur. Sølle én procent.

8 procent af Danmarks areal er udlagt til beskyttede naturområder under EU’s såkaldte Natura 2000 program. Det er mindre end nogen anden europæisk stat. Holland har udlagt næsten 13 procent, mens EU-gennemsnittet er 18 procent.

Faktisk er Danmark meget tæt på at være det mest opdyrkede land i verden. Ifølge Verdensbanken er hele 57 procent af den danske jord er nemlig landbrugsjord . Et tal, der kun overgås af Bangladesh.

Miljøminister Eva Kjer Hansen (V) afviste dog over for Dagbladet Information at gøre mere landbrugsjord til naturområder:

– Jeg er ikke overrasket over andelen af naturområder, for Danmark er et tæt befolket land med en stor udnyttelse af arealet til landbrug, sagde hun og påpegede, at Danmark til gengæld ligger højere i statistikkerne, når det gælder beskyttelse af havområder.

Det er vel kun naturligt, når vi nu er omgivet af vand på alle sider…

21. januar 2016

Steen Ulnits

* DSF forbløder

Vi har netop fået de seneste medlemstal for Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), og de ser bestemt ikke godt ud.

Forbundet bløder medlemmer i en sådan grad, at medlemstallet er faldet fra 25.100 i 2010 og til blot 17.417 i 2015. Det er kun 57 medlemmer flere, end jeg havde besøgende her på siden forgangne juli, og sådan bør det naturligvis ikke være med et landsdækkende forbund.

  • Medlemstal 2010: 25.100
  • Medlemstal 2011: 23.975
  • Medlemstal 2012: 21.607
  • Medlemstal 2013: 20.781
  • Medlemstal 2014: 19.918
  • Medlemstal 2015: 17.417

Tallene repræsenterer en medlemstilbagegang på 30% alene i perioden 2010-2015. Og næsten en halvering i forhold til tidligere, hvor DSF havde omkring 33.000 medlemmer. Ekstrapolerer man kurven, er der i værste fald ikke mange år tilbage i DSF. Regnskaberne ser heller ikke for godt ud – trods et årligt tilskud fra Tipsmidlerne på 2,35 million kroner:

  • Årets resultat 2010:     – 536.000
  • Årets resultat 2011:       221.000
  • Årets resultat 2012:    1.008.000
  • Årets resultat 2013:       872.000
  • Årets resultat 2014:       454.000
  • Årets resultat 2015:         99.000 (budgetteret)

Det er dobbelt trist, for med den nuværende miljøfjendske Venstre-regering har vi har mere end nogensinde brug for et stærkt forbund, der kan tale fiskenes og fiskernes sag.

Den markante medlemstilbagegang skyldes ikke én enkelt ting, men mange forskellige faktorer – flere af dem med rødder langt tilbage i tiden.

Læs artiklen her og få en idé om, hvorfor det er gået så galt.

17. januar 2016

Steen Ulnits

* Nye stenrev på Als

En 2-cifret millionbevilling fra Villum Fonden og Velux Fonden betyder et stort løft til arbejdet i Als Stenrev. Det skriver Landbrugsavisen.

Villum Fonden og Velux-Fonden har med en donation på knap 10,4 mio. kr. sikret arbejdet med at naturgenoprette stenrev omkring Als. Dermed kan Als Stenrev genetablere seks huledannende stenrev på placeringer, hvor der tidligere har været sådanne rev.

Næstformand i Als Stenrev, Mogens Dall, LandboSyd, forklarer i en pressemeddelelse, at projektet har masser af vindere og ingen tabere:

– Stenrev giver mulighed for plantevækst i havet, og planternes produktion af ilt betyder, at kvælstof fra havet ikke frigives. Stenrevsprojektet er et aktiv for hele byen og området, og donationen er en fornem anerkendelse af en stor frivillig indsats, siger Mogens Dall.

Landbrug & Fødevarer har tidligere beregnet, at stenrev er langt billigere end andre virkemidler, hvis målet er at reducere kvælstofudledningen. Dette trods udtalelser fra tidligere miljøminister Ida Auken om, at stenrevene ikke er medvirkende til at fjerne kvælstof, som landbruget gerne så det. Landbruget har tidligere selv foreslået, at der bruges opsamlede marksten til formålet.

Det er vigtigt at naturgenoprette stenrevene i farvandene omkring Danmark, lyder det fra en lokal politiker:

– Stenrevene giver liv i havet og bliver til stor glæde for alle her i område, siger Aase Nyegaard, der er formand for Als Stenrev og viceborgmester i Sønderborg kommune.

Fem stenrev placeres i farvandene omkring Als. Desuden giver et lavvandet formidlingsrev, som placeres ved Sønderborg Strand, mulighed for skoleelever, studerende og danske og udenlandske turister få mulighed for at dykke ned til et stenrev og opleve det på nærmeste hold samt hente information om, hvad et stenrev er, og hvad det betyder for natur og miljø i farvandene.

Undervandsjægerne plejer at være de første til at rykke ind på nye rev og stensætninger. De kan rydde godt op i fiskebestanden med deres harpuner, og UV-jagt bør derfor forbydes på alle nye rev, hvis disse skal have en chance for at etablere sig.

Desuden giver donationen mulighed for at gennemføre følgeforskning vedrørende projektets effekt på havmiljøet, ligesom den omfatter udgifter til blandt andet formidling og informationsmateriale.

Ud over midler fra de to fonde har Als Stenrev fået en bevilling fra BHJ Fonden på 100.000 kr. til etableringen af formidlingsrevet i Sønderborg.

14. januar 2016

Steen Ulnits

* Paragraf 3-områder truet af  EKH

Mange naturområder er forsvundet fra landskabet i løbet af de sidste 50 år. Når naturområderne forsvinder, forsvinder også mange vilde dyr og planter.

For at bremse denne udvikling besluttede Folketinget i 1972 at beskytte bestemte naturtyper. I 1992 blev disse bestemmelser udvidet til den såkaldte Naturbeskyttelseslov, som blandt andet indeholder bestemmelser om beskyttelse af forskellige naturtyper.

Naturstyrelsen har i samarbejde med  Videncentret for Landbrug udgivet en informationsfolder om naturbeskyttelseslovens § 3. Informationsfolderen beskriver de beskyttede naturtyper og giver eksempler på, hvad man som lodsejer kan gøre for at forbedre sin § 3-natur såsom søer, vandløb, heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev.

Desuden er der information om, at man skal henvende sig hos kommunen, hvis man ønsker at gøre noget, som kan ændre tilstanden på et beskyttet naturområde.

Omkring 9,5 procent af Danmarks areal er beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens § 3. Det handler om:

  • Søer
  • Moser
  • Ferske enge
  • Strandenge
  • Heder
  • Overdrev
  • Vandløb

Disse naturtyper er beskyttede overalt, hvor de forekommer i Danmark. Naturbeskyttelsesloven værner naturtyperne mod ændringer i deres naturtilstand. Ønsker ejeren at fortage ændringer i et beskyttet naturareal, skal han søge om dispensation hos kommunen.

Hidtidig drift på arealerne kan dog fortsætte. Mens større ændringer som for eksempel at dræne, opfylde, oprense, omlægge eller tilplante arealet ikke er tilladt. Desuden er det ikke tilladt at anvende sprøjtemidler eller gødning, hvis det ikke tidligere er blevet brugt. Og hvis det er, må det ikke øges i omfang.

Det er ikke mindst denne del af § 3 i Naturbeskyttelsesloven fra 1992, som vor landbrugsminister Eva Kjer Hansen nu vil have sløjfet. Da vil hendes ægtemand og hans landmandskolleger kunne hærge frit i det danske land uden at skulle spørge nogen først.

Endnu et frontalangreb fra EKH på den danske natur – til lands, til vands og i luften.

14. januar 2016

Steen Ulnits

* Fokus på grødeskæring

Et af vandløbenes vigtigste formål er at medvirke til, at vand fra marker kan ledes væk.

Men hvordan sikres en effektiv afvanding bedst muligt, og hvordan sikres en effektiv afvanding, når der i mange tilfælde også skal tages hensyn til vandmiljøet?

Det skal en forskergruppe bestående af forskere fra en række af landets universiteter se nærmere på. Ny viden skal inddrages, og med de øgede nedbørsmængder er der endnu mere behov for at se på, hvordan man i højere grad kan sikre afledning af vand.

– Landbruget er hårdt spændt for i øjeblikket, og god landbrugsjord skal ikke tages ud af drift, fordi det risikerer at blive oversvømmet. Jeg deler bekymringen om våde marker med erhvervet, og derfor får jeg en række forskningsinstitutioner til at se på, hvordan man kan grødeskære vandløbene bedst, så afvanding og et godt vandmiljø kan blive forenet bedre fremover, siger Eva Kjer Hansen.

Forskernes anbefalinger vil blive afleveret til Naturstyrelsen, som herefter laver en ny vejledning i grødeskæring til kommunerne på baggrund af anbefalingerne.

I starten af november sendte Eva Kjer Hansen et hyrdebrev til kommunerne, hvor hun bad dem huske at tage hensyn til øgede regnmængder, når de vedligeholder vandløbene. Det brev følges nu op af den nye vejledning, der forventes klar i slutningen af august 2016.

Som tidligere nævnt i notitsen “Bæredygtig kopiering” fra 2. kvartal 2015, så er denne vejledning fra ministeren helt og holdent bestilt arbejde fra foreningen Bæredygtigt Landbrug, som organiserer landets store industrilandmænd.

Og som absolut ikke er bæredygtig i ordets rette forstand…

14. januar 2016

Steen Ulnits

* Haderslev optrapper oprensningen

Haderslev Kommune har afsat en ekstra million kroner om året til vedligehold af kommunens offentlige vandløb.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen opfordrede for nylig kommunerne til at sørge for at overholde kravene til vandløbsvedligeholdelse. Og den opfordring vil Haderslev kommune ikke sidde overhørig.

Kommunen har derfor meldt ud, at man vil kigge vandløb efter for grøde, træer, grene og sandaflejringer. Der er således planlagt en ekstra indsats på en million kroner pr. år til formålet.

– Vi har 640 kilometer offentlige vandløb, og dem skal vi sørge for er renset op på en måde, så der ikke opstår problemer for landmændene, når der kommer store nedbørsmængder om sommeren. Det er desuden vigtigt at vedligeholde vandløbene, så der også skabes grundlag for et godt vandmiljø, lyder det fra borgmester H.P. Geil.

Haderslev Kommune skal i gang med en nærmere gennemgang af vandløbene for at sikre, at kommunen får det største mulige udbytte af de samlede midler – og ikke mindst den ekstra million kroner, der nu er sat af. Vedligeholdelse stiger hermed fra 2,7 til 3,7 millioner.

– Vi vil gerne i dialog med de lodsejere, der har jord ned til vandløbene. Vi håber, at vi sammen med lodsejerne kan få kortlagt problemstrækninger og omfang, så vi er opdaterede på, hvor der er eventuelle udfordringer, og hvor vi skal sætte ind med en ekstra indsats, forklarer formanden for Udvalget for Plan og Miljø, Benny Bonde.

Det er kommunens opgave at sørge for, at vandløbene er vedligeholdt. I hvilket omfang er imidlertid en vurderingssag, så længe blot regulativerne er overholdt.

14. januar 2016

Steen Ulnits

* Tal, der tæller

2015 kom for mit vedkommende til at stå i tallenes tegn. Således blev juli den måned nogensinde, hvor flest læsere besøgte www.ulnits.dk. Ikke færre end 17.360 var kort før sommerferien inde at vende om min gamle hjemmeside, der næste år kan fejre sit 20 års jubilæum. Det varmer, at man efter så mange år stadig kan sætte en ny all time record.

2015 blev også det år, hvor jeg for alvor opdagede de sociale medier. Bedre sent end aldrig! Lidt fokus på opdateringerne her gjorde underværker, og 2015 endte med et flot rundt tal: 1.000 venner på Facebook! Da jeg næppe selv har inviteret flere end en god håndfuld, synes jeg det er et flot resultat.

Facebook-gruppen “Bevar vore vandløb” startede spontant op og voksede eksplosivt – til 13.000+ medlemmer i dag. De mange medlemmer her gav nye læsere af såvel nye som gamle debatartikler på www.ulnits.dk – overraskende mange. Således blev artiklen “Dig a Little Deeper, Dear” læst af næsten 3.000 mennesker i juledagene. Det var også ny rekord. Læs artiklen her.

På samme måde rundede jeg 500 følgere på Instagram, som var helt nyt territorium for mig. Jeg har i mange år haft et billedgalleri liggende på Flickr, men Instagram? Nej tak. Det måtte da række med ét galleri!

Da jeg først fik hul på de kvadratiske fotos, som var normen på Instagram indtil for ganske nylig, ændrede jeg imidlertid mening. Sikken masse flotte fotos at kigge på! Og sikken udfordring pludselig at lade andre Instagram-brugere vende tommelen op eller ned for ens egne ydmyge fotos. Det første foto, som fik 100+ likes, lunede – det første 200+ ligeså. Nye venner i verden.

Lad mig endnu en gang rette en tak til de mange læsere, venner, følgere eller hvad, vi nu alle hedder i vore dage. Det er fantastisk at have en så direkte kontakt til sine ligesindede i lille Danmark såvel som ude i den store verden. Læs hele artiklen her.

Så det kan godt være, at 2015 på mange måder kom til at stå i hadets tegn – såvel ved vore grænser som ved vore vandløb.

Men heldigvis blev det også vennernes år!

12. januar 2016

Steen Ulnits

* Vigtige stenrev beskyttes

Miljø- og Fødevareministeriet beskytter fra 1. januar en lang række rev i flere Natura 2000-områder i Kattegat og vestlige Østersø. Disse naturområder vil være de første Natura 2000 områder i Danmark, som beskyttes under international regulering.

Miljø- og Fødevareministeriet beskytter hermed flere stenrev og boblerev mod fiskeriaktiviteter på havbunden. Boblerev er en revtype, der består af undersøiske sandstensformationer, og som bobler af metangas fra undergrunden. Sådanne rev har vi ikke mange af, og de få, vi har, ligger alle i Kattegat. Revene har et rigt plante- og dyreliv.

Den internationale beskyttelse er den første af sin slags i EU og en del af EU´s Habitatdirektiv, hvor der gøres en aktiv indsats for at bevare og beskytte en række udpegede habitattyper og arter. Beslutningen om at beskytte revene i Kattegat og vestlige Østersø kommer på dansk initiativ og efter dialog med de berørte nabolande.

Beskyttelsen af de danske rev betyder, at det fra 1. januar 2016 er forbudt at fiske med bundgående fiskeredskaber ved stenrev i 10 områder, og at alle former for fiskeri ved boblerev i områderne forbydes. Reglerne gælder også i en 240 meter bufferzoner omkring revene.

Da revene blandt andet fungerer som gyde- og opvækstområder for en lang række fiskearter, er der i Danmark udpeget i alt 65 Natura 2000-områder til beskyttelse af rev. I 2012 satte NaturErhvervstyrelsen gang i arbejdet med få beskyttet de rev, som ikke allerede var beskyttet i den nuværende lovgivning.

Arbejdet tog udgangspunkt i Naturstyrelsens kortlægning af områderne. I 2013 blev den første nationale Natura 2000 bekendtgørelse offentliggjort, og den omfattede beskyttelse af rev i fire kystnære områder. Med den nye internationale regulering beskyttes yderligere 10 områder, og i løbet af 2016 vil rev i endnu 10 kystnære Natura 2000-områder blive beskyttet.

Derudover sætter NaturErhvervstyrelsen i 2016 også gang i processen med at beskytte yderligere syv Natura 2000-områder med internationale fiskeriinteresser i Kattegat og vestlige Østersø. Udpegede rev i Nordsøen vil også blive beskyttet, når områderne er blevet kortlagt.

Det ligger ikke helt klart, om det muslingefiskeri i udpegede Natura 2000-områder, som tidligere fødevareminister Mette Gjerskov (S) egenhændigt tillod, også er omfattet af de nye beskyttelseszoner. Det er et fiskeri, som er aldeles ødelæggende for bundfaunaen, og som gør det svært for det vigtige ålegræs at få fodfæste.

Nu må vi så bare se, om fiskerne så også respekterer forbudet. Greenpeace har jo med al ønskelig tydelighed demonstreret, at det gør fiskerne langt fra altid. Det har skjulte GPS-sendere afsløret.

Søg på “Greenpeace” øverst på siden, og du vil finde meget mere stof herom.

7. januar 2016

Steen Ulnits

* Danske fiskeres fangster vokser

NaturErhvervstyrelsen vurderer ved udgangen af 2015, at værdien af danske fiskeres landinger vil stige med op til 230 mio. kr. i 2016. Dette efter de seneste kvoteforhandlinger i EU.

Miljø- og Fødevareministeriet har deltaget i EU’s forhandlinger om fiskekvoter for 2016. Værdien af de danske fiskeres landinger kan derfor potentielt stige med 480 mio. kr., hvis priserne i 2016 ligger på samme niveau som 2015, og alle kvoter bliver fuldt udnyttet.

Det er dog ikke alle kvoter, der udnyttes fuldt ud, og derfor vurderer NaturErhvervstyrelsen, at stigningen i landingsværdierne snarere vil være ca. 230 mio. kr. i 2016 – forudsat uændrede priser fra 2015. Tallene er uden tobis og lodde, hvor kvoterne først fastsættes i foråret 2016.

De danske torskekvoter falder lidt i Østersøen, men til gengæld øges de i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Det er godt for den samlede værdi af landingerne, fordi kiloprisen for torsk er mere end dobbelt så høj i de områder, hvor kvoten bliver større.

Kvoterne for tunge bliver næsten fordoblet i Skagerrak og Kattegat i 2016. NaturErhvervstyrelsen vurderer, at dette kan give en værdistigning på næsten 13 mio. kr, som især vil være til gavn for det kystnære fiskeri. En ny metode til evaluering af bestanden har vist, at fiskeriet kan intensiveres – og kvoterne sættes op. Vi må blot håbe, at dette holder i praksis…

NaturErhvervstyrelsen forventer også markant stigende landingsværdi for blandt andet dybvandsrejer og rødspætte i Skagerrak, jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat samt sild i Nordsøen.

7. januar 2016

Steen Ulnits

* – Op med de fisk!

– Danmark vil have lov at fange flere fisk, siger Eva Kjer Hansen. Og det er hun ikke ene om at mene:

– Fiskekvoterne for 2016 skal forhøjes, så de afspejler de forhold, vi kan se i havet, mener Danmarks Fiskeriforening.

Der svømmer nu så mange fisk rundt i havene, at de danske fiskere næste år skal have lov at fange flere af dem. Det mener i hvert fald miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

På EU’s landbrugs- og fiskeriministermøde, der for nylig fandt sted i Bruxelles, pressede hun derfor på for at få større danske fiskekvoter, når kvoterne i 2016 for blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat snart skal besluttes.

– Jeg er taget til Bruxelles med den klare målsætning, at den positive udvikling i bestandene skal omsættes til flere fisk til danske fiskere, siger Eva Kjer Hansen.

Hun forventer, at Danmark får større kvoter for blandt andet jomfruhummer og tunge i Skagerrak og Kattegat og en fortsat høj kvote af brisling i Nordsøen.

Samtidig arbejder hun for, at en række kvoter for fisk, der fremover skal tages med i land i stedet for at blive kastet tilbage i havet, bliver hævet som kompensation for et udsmidningsforbud.

Eva Kjer Hansen vil også have kvoterne sat op med 12 procent for de fiskere, der sejler med fuld kameraovervågning og dermed kan dokumentere, at fiskeriet foregår, som det skal. Man kan undre sig over, at de ikke alle skal det…

Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, siger, at han helst vil have genåbnet en aftale fra oktober, hvor EU’s fiskeriministre har reduceret næste års torskekvote i Østersøen med 20 procent og lukket et område for torskefangst i seks uger.

Men ellers ønsker han højere kvoter til kamerafiskere, større torskekvoter i Kattegat, en fortsat høj brislingekvote og kompensation for fisk, der fremover skal tages med i land, selv om de ikke må sælges.

Når miljøorganisationen Greenpeace kigger ned i havet, ser de derimod et behov for stramme fiskekvoter næste år for at forhindre overfiskeri:

– Vi er stadig langt fra at have genopbygget bestandene. Ministrene må fortsætte med at reducere fiskeripresset for at gøre en ende på overfiskeriet af alle bestande, siger Justine Maillot, der er Greenpeaces politiske rådgiver for EU-havene.

7. januar 2016

Steen Ulnits

IMG_1079

* 2016: Vandløbenes År

Nu har vi brugt 2015 på at føle fjenden på tænderne. Nu ved vi, hvem de er, og hvad de vil. Det er Fætter BL og hans venner i Venstre-regeringen, og de vil ødelægge 30 års arbejde med at forbedre de danske vandløb efter årtiers overgreb fra landbruget.

Lad derfor 2016 blive “Vandløbenes År”. Det år, hvor vi skærper fokus på de ting, der sker ude ved strømvandet. Hvor vi observerer, dokumenterer og rapporterer, hvad vi ser og oplever ude ved åer og bække. Hvor vi melder tilbage til hinanden og myndighederne, hvad vi registrerer under vor færden derude. Vi er mange, og vi ser meget.

Lad derimod ikke 2016 blive endnu et år, hvor vi bliver taget på sengen – med vadebukserne nede og snøren ude. Hvor vi vågner op til endnu en Halleby Å, som Kalundborg kommune med lynets hast har raseret og renset op – med henvisning til det berømte hyrdebrev fra Eva Kjer Hansen, hvori hun opfordrer til at gøre noget ved “de forhadte vandløb”, som hun kalder dem.

Men måske vi skal takke landbrugsministeren for hendes ordvalg, der pludselig fik det til at gå op for selv borgerlige vælgere, at denne gang havde de for alvor gjort i nælderne. Det var jo ikke derfor, de havde sat deres kryds ud for et borgerligt parti – ikke for at ødelægge naturen og vandløbene systematisk, som Fætter BL fra Bæredygtigt Landbrug vil det.

Det fatale blå kryds var i stedet sat med drømme om lettelser i topskatten, mindre registreringsafgift på personbiler og lavere grundskyld. Ingen eller kun meget få havde i deres vildeste fantasi forestillet sig, at det kunne gå så galt med miljøet – med opbakning fra et blåt kryds.

Nedenstående foto stammer fra forgangne nytårsdag, hvor en håndfuld håbefulde havørreder havde fundet op i et lille skovvandløb på Als.

Inde i skoven ånder alt endnu idyl. Vandet risler afsted over en varieret grusbund, der byder på både gydemuligheder og skjulesteder for fiskene. Ret uden for skoven er bækken kanaliseret eller rørlagt og helt uden værdi som gyde- og opvækstvand for ørrederne.

Skræmmende, at landbruget på få timer og dage kan ødelægge, hvad der har taget naturen 10.000 år at opbygge. Det skal de ikke få lov til.

Det er mit nytårsforsæt for 2016.

1. januar 2016

Steen Ulnits