Aktuelt 3. kvartal 2022

* Skydepenge for skarv

I Danmark taler vi meget om de mange skarver og de endnu flere fisk, som de sorte fugle spiser – hver eneste dag året rundt. Vi “regulerer” ganske vist lidt reder ind imellem, og man kan da også søge om tilladelse til lokalt at “regulere” bestanden med våben i hånd.

I Sverige er de også godt trætte af den totalfredede skarv, som jo er under EU’s beskyttende vinger. Skarven har derfor bredt sig i et omfang, så befolkningen flere steder føler de lokale fiskebestande truet. Dette gælder i Stockholms Län først og fremmest ål og aborrer.

Problemet har i de seneste år vokset sig så stort, at man nu med udgangspunkt i den stockholmske skærgård har påbegyndt en såkaldt “beskyttelsesjagt” på skarv. En jagt, der ikke skal beskytte skarven, men de fiskearter, som skarven nu truer. Ved at reducere bestanden af skarv. En jagt, der organiseres og finansieres af sammenslutningen “Sveriges Organiserede Fiskeguider”, der føler sig truet på levebrødet.

De udbetaler nu af egen fiskeplejefond 20 kroner per nedlagt skarv. Og henviser i den forbindelse til myndighedernes passivitet i sagen.

Er man fiskeguide og råder over egen båd, som kan bruges til jagten, modtager man 2.500 kroner i kompensation. Der er tale om små beløb, men organisationen håber, at det vil sætte skub i jagten – og vække myndighederne til dåd.

Også i Sverige er den fredede skarv ikke så lidt af en varm kartoffel. Efter fredningen er antallet eksploderet, og det samme er presset på de fiskebestande, som skal fylde de mange skarvmaver. Typisk med 400 gram fisk om dagen, året rundt.

Det bliver til en hel del tons på årsbasis. Fisk, der jo så efterfølgende mangler som naturlig føde for de naturlige rovfisk. Hvilket fiskerne naturligvis ikke er tilfredse med.

Fuglevennerne synes derimod, at det er helt OK – også selv om skarven efter alt at dømme er en invasiv artFuglene i luften kan alle jo se, men fiskene i vandet kan ingen hverken se eller have ondt af.

De må derfor sulte i ubemærket stilhed, mens skarverne æder deres føde fra dem og skider træerne i deres egne kolonier ihjel.

14. august 2022

* Fiskeriministeren træder i karakter

Fiskeriminister Rasmus Prehn vil hæve bødestraffen for ulovligt fiskeri i de danske farvande. Det siger han i en dugfrisk pressemeddelelse. Samtidig vil ministeren styrke fiskerikontrollens mulighed for at konfiskere ulovlige fiskeredskaber.

Politianmeldelse samt en bødestraf på 400.000 kroner. Det er, hvad der foreløbigt forventes i det seneste tilfælde i en række af sager, hvor hollandske bomtrawlere er taget i at fiske ulovligt i de danske farvande. Alene i 2022 har fiskerikontrollen konstateret 24 overtrædelser, som alle er begået af hollandske bomtrawlere.

Fiskeriminister Rasmus Prehn skærpede i september 2021 kontrollen med fiskeriet i Skagerrak og Nordsøen. Men med det store antal overtrædelser bare i år er der ifølge ministeren behov for at undersøge, om der kan tages endnu skrappere midler i brug. Derfor vil Rasmus Prehn nu se på muligheden for at hæve bødestraffen for ulovligt fiskeri og forbedre muligheden for også at konfiskere fiskernes udstyr:

”Jeg bliver ærligt talt rasende, når jeg hører, at hollandske bomtrawlere gang på gang bliver taget på fersk gerning i systematisk at overtræde fiskerireglerne. På trods af skærpelse af kontrollen, politianmeldelser og en udsigt til høje bøder, så fortsætter de her sager med at komme, og det viser med al tydelighed, at der er behov for handling.

Mit budskab er klart: Bøderne skal op og ulovlige redskaber skal konfiskeres. Jeg har nu bedt mit ministerium om at undersøge, hvor langt vi kan gå med at hæve bøderne for ulovligt fiskeri og skærpe muligheden for at konfiskere fiskeriredskaber ved lovovertrædelser.

Det er fuldstændig uacceptabelt, at hollænderne sejler herop og ødelægger vores havbund og snyder på vægtskålen, når kvoterne skal gøres op. Det skal stoppes, og derfor skal vi se på, om vi kan tage skrappere midler i brug.”

14. august 2022

* Skærpet bødestraf for ulovligt fiskeri

Fiskeriministeriet afsøger derfor nu de juridiske muligheder for at skærpe bødestraffen for ulovligt fiskeri.

Sagerne i år kommer efter Rasmus Prehn i september 2021 skærpede kontrollen med fartøjernes AIS-signal. AIS-signalet fortæller, hvor fartøjet befinder sig, og hvor hurtigt det sejler. Ud af de 24 overtrædelser er 19 karakteriseret som alvorlige. Det vil sige, at de er sket ved brug af ulovlige fiskeredskaber, slukket AIS-signal eller fiskeri i forbudsområder.

Henrik Bandholm, kontorchef for Fiskeristyrelsens Regionale Kontrol Vest, som fiskerikontrolskibet Vestkysten hører under, siger:

”Ved at intensivere kontrollen af fartøjer, som manipulerer med deres overvågningsudstyr, har vi succes med at afsløre andre grove overtrædelser af reglerne. 

Inden for de seneste to måneder har vi konstateret tre alvorlige tilfælde, hvor fartøjer har fisket med ulovlige inderposer eller har fisket i sårbare områder, hvor store bomtrawlere ikke må fiske. 

Vi vil fortsætte med at have fokus på reglerne om overvågning, da det kan være en indikation på, at der er noget skjule. Det gør vi for at bidrage til at sikre, at der også er fisk at fange for morgendagens fiskere.”

Størstedelen af de 24 sager er endnu ikke afsluttet, men afventer endelig sagsbehandling i Fiskeristyrelsen og evt. overdragelse til politiet.

14. august 2022

* Fakta om fiskerikontrollen

  • Myndighederne ser nu på en mulig skærpelse af bødestraffen for ulovligt fiskeri. Og samtidig undersøges det, om myndighederne i højere grad kan konfiskere det ulovlige fiskeudstyr.
  • Fiskeristyrelsen oplyser, at der i 2022 er registreret 24 overtrædelser af hollandske bomtrawlere i dansk farvand. 19 ud af de 24 sager kan betegnes som alvorlige overtrædelser af fiskerireglerne.
  • Kontrollen med bomtrawlere i Nordsøen og Skagerrak er mere end fordoblet i perioden fra 2016 til 2019.  I den efterfølgende periode har Fiskeristyrelsen arbejdet med at indføre nye og mere effektive kontroltiltag.
  • Den 1. september 2021 blev indført såkaldte kontrolpunkter til søs, som giver kontrollen mulighed for at tvinge fartøjer til at sejle til en bestemt position for at udføre kontrol og boarding.
  • Alle fartøjer over 15 meter skal have AIS-udstyr installeret. Udstyret fortæller, hvor fartøjet befinder sig, og hvor hurtigt det sejler. Nogle fartøjer slukker bevidst for deres AIS-signal for at skjule ulovligt fiskeri.
  • Til efteråret forventes også en evaluering af forsøget med droneovervågning, som på sigt kan blive et supplement til den eksisterende kontrol.

AIS er en forkortelse for “Automatic Identification System”. Det er et VHF-baseret navigationsredskab, som gør det muligt at spore skibe med systemet tændt. Man kan således spore og følge alle skibe i et farvand og dermed undgå påsejlinger i dårlig eller ingen sigtbarhed.

AIS kan også bruges til at følge fiskebåde, som typisk ikke må fiske i bestemte områder. Det er naturligvis fristende at slukke for bådens AIS-system, hvis man vil fiske ulovligt i de pågældende områder. Fiskerikontrollen fortæller, at fiskebåde ikke sjældent slukker for deres AIS, når de vil fiske ulovligt.

AIS er spøgende blevet kaldt “fiskernes fodlænke”, da det jo virker lidt på samme måde.

14. august 2022

* Slam i Venøsund

Har man fulgt lidt med i debatten om erhvervsminister Simon Kollerup (S) og hans Hasarderede Havplan, hvor muslinger skal spille hovedrollen, så vil man også vide dette:

For at imødegå kritikken af de massivt forurenende muslingefarme, som allerede har brolagt Skive Fjord med et flere meter tykt slamlag på bunden, gennemførte Hedeselskabets datteselskab Blå Biomasse sammen med det canadiske konsulentfirma WSP og Københavns Universitet en nu velkendt undersøgelse. 

Den skulle med udgangspunkt i Blå Biomasses flere kvadratkilometer store Smartfarm ved Venøsund dokumentere, at muslingeopdræt slet ikke forurener, men i virkeligheden gavner vandmiljøet. Undersøgelsen blev udført for GUDP-midler fra landbruget og af Bent Vismann fra Københavns Universitet.

Rapporten blev straks undsagt af flere forskere uden adgang til millionerne af lette tilskudskroner. Nogle klagede ligefrem til Vismanns arbejdsplads over useriøs forskning. Rapporten lignede i betænkelig grad bestilt arbejde, som skulle bane vejen for en sand eksplosion af nye muslingefarme og nye kulturbanker til øget muslingeskrab. Trods ellers velkendte negative konsekvenser for miljøet.

Skønmaleriet i rapporten gik så vidt som til, at Blå Biomasses smartfarm ved Venøsund i Limfjorden ikke blot slet ikke forurenede. Nej, den ligefrem gavnede vandmiljøet. Rapporten blev derfor kolporteret af såvel WSP som Hedeselskabet og Blå Biomasse, der alle lovpriste de nye muligheder, som rapporten åbnede op for: Flere lokalt forurenende muslingefarme.

Træerne voksede imidlertid ikke ind i himlen. Heller ikke på bunden af Limfjorden. End ikke i den mest strømstærke del af Venøsund. Her skulle der ellers være rigeligt med strøm til at fjerne den sidste rest af tvivl om muslingernes gøren og ikke mindst efterladenskaber.

Dugfriske undervandsoptagelser optagelser har imidlertid vist, at der tilsyneadende allerede er et halv meter tykt slamlag på bunden i udkanten af smartfarmen her. Trods en ellers stærk og til tider ligefrem rivende strøm. Og trods den kendsgerning, at farmen kun har haft få år til at forurene i. 

Dette i modsætning til Skive Fjord, hvor man har dyrket muslinger i tyve år, og hvor der nu er målt et næsten tre meter tykt sort slamlag med hvidt liglagen af svovlbakterier over nær anlæggene.

Så galt er det endnu ikke gået i Venøsund, men tag selv et kig på videoen her:

https://youtu.be/0PMiXtkAtLI

14. august 2022

* Floder af Tørst

Kloden brænder, og alverdens floder tørster efter vand. 

Længere nede på denne side kan du læse om Rio Grande, som slet ikke er så Grande længere. Her gælder det en anden af verdens store floder, nemlig the mighty Colorado River, der munder ud i Sea of Cortez midt mellem Californien og Mexico.

De fleste kender nok Colorado River, som på sin mere end 2.000 km lange vej mod Stillehavet danner det ikoniske U-sving, som alle turister bare skal se og fotografere. Som viser, hvordan den store flod gennem årtusinder har gravet sig ned i klippelandskabet. 

Er man til drengestreger af de større, vil man vide, at Colorado River også er hjemsted for et af verdens allerstørste vandkraftværker: The Hoover Dam opkaldt efter præsident Herbert Hoover, som satte gang i projektet. Som altid, når det gælder USA, er alting bare stort eller størst. Et par nøgletal:

Dæmningen er mere end 200 meter høj og knap 400 meter lang. Lake Mead, som er navnet på den opstemmede vandkraftsø bag dæmningen, er en af verdens største kunstige søer. Den dækker knap 700 km² og har en kystlinje på næsten 900 km. Tange Sø ved vor hjemlige Gudenå er til sammenligning  blot 10 km lang. 

De 17 vandkraftgeneratorer ved Hoover Dam producerer årligt 2.080 MW elektrisk energi. Konstruktionen af dæmningen begyndte i 1931 og blev færdiggjort fem år senere – i 1936. Da havde Tangeværket allerede kørt i mere end 10 år. Og da var Gudenå-laksen allerede uddød.

Og lige nu er der så lidt vand tilbage i Rio Colorado, at der snart ikke er nok til en fortsat elproduktion i de gamle turbiner. Landbruget tager i dag omkring 80% af floden til vanding, hvilket man kan nikke genkendende til mange andre steder i verden.

Vandmangelen er sket gradvis i takt med udbygningen af land og by langs den store flod. Så den er ikke kommet bag på nogen. En lokal embedsmand har derfor sammenfattet lang tids negativ udvikling i denne ene sætning:

“Som at se en togulykke ske i slow motion”

7. august 2022

* Paul Watson forlader Sea Shepherd

Grundlæggeren af den til tider militante miljøorganisation Sea Shepherd, den karismatiske Capt. Paul Watson med det store hvide hår og skæg, har trukket sig fra den lukrative nordamerikanske afdeling af organisationen. Eller rettere: Han er blevet sat uden for døren af sin egen bestyrelse.

Paul Watson, som i 1977 forlod Greenpeace for at danne den mere udfarende organisation Sea Shepherd, begrunder bruddet med stigende uenighed om struktur og arbejdsmåde i Sea Shepherd Conservation Society (USA).

Han fortæller i en pressemeddelelse, at han selv blev sat af bestyrelsen og hans nære samarbejdspartnere fyret fra deres arbejde. Bestyrelsen ville ikke lytte til hans råd eller forslag til nye kampagner. Kun bruge ham som lønnet kransekagefigur.

Ifølge Paul Watson vil den nuværende bestyrelse omdanne Sea Shepherd Conservation Society (USA) til en tandløs organisation, hvis flåde udelukkende skal udføre videnskabelig research. 

Slut med de store kampagner mod eksempelvis ulovlig hvalfangst, der gav Sea Shepherd deres helt egen TV-serie på Animal Planet – med titlen “Whale Wars”. En serie, der have premiere i 2008, og som nærmest eksplosivt boostede hele verdens kendskab til Sea Shepherd som udfarende miljøorganisation af den mere militante slags.

Paul Watson trækker sig ikke fra Sea Shepherd Global – kun Sea Shepherd Conservation Society (USA), som hidtil har været en guldgrube med millionstore donationer fra miljøbevidste rigmænd og verdenskendte skuespillere.

Hvad de så vil stille op uden grundlægger Paul Watson er ikke godt at vide. Det er besnærende at drage en parallel til Steve Jobs, der i sin tid også blev afsat af bestyrelsen i det selskab, han egenhændigt havde grundlagt – computergiganten Apple.

Det skal blive spændende, om Paul Watson vil vende lige så stærkt tilbage, som Steve Jobs gjorde det. I et styrket Sea Shepherd.

7. august 2022

* 17 millioner mink til 19 milliarder kroner

Sommeren er over os, men den er næsten ikke til at mærke. Så koldt er det.

Det er også koldt på toppen af Christiansborg. Alligevel sveder man i regeringskontorerne. Mest nok statsminister Mette Frederiksen (S), der ser et snarligt valg i øjnene. Et valg, der vil stå i minkenes tegn, hvis ellers det står til oppositionen.

Regeringen klarede Corona-krisen forbilledligt – i hvert fald taget i betragtning, at ingen før havde prøvet kræfter med den helt nye og stedse muterende Covid-19 virus. Det lykkedes at få befolkningen gennem i hvert fald tre runder af vaccine, inden der faldt ro over feltet og Coronaen var under kontrol. Det er klart godkendt herfra.

Desværre bidrog minkavlerne aktivt til smittens spredning. De ville ikke lade sig teste, og der blev fusket med de obligatoriske prøver af mink. Ja, man indrømmede sågår på TV, at man helt havde snydt med kontrollen – trods risikoen for yderligere smittespredning i befolkningen og endnu flere dødsfald.

Det hele resulterede som bekendt i aflivning af 17 millioner mink, hvoraf de fleste blev gravet ned i det sandede Vestjylland. Alt for tæt på sårbart badevand i en sandet sø. De berørte minkavlere, hvoraf mange i følge Danske Bank allerede nærmede sig en fallit, kunne nu kræve erstatning. Trods ellers deres usolidariske og direkte sundhedsskadelige opførsel under selve krisen. 

Denne erstatning blev opgjort til 19 milliarder kroner – mere end 1.000 kroner per mink. Det er bedre end noget gyldent håndtryk, nogen trofast medarbejder kunne have fået med sig ud i arbejdsløsheden.

Historien om Jason og det Gyldne Skind dukker uvilkårligt op i tankerne.

7. august 2022

* Spildt eller forspildt?

Regeringen skal nu afgøre med sig selv, om de mange milliarder allerede er spildt. Eller om chancen for at skåne såvel mink som miljø skal forspildes.

Det vil de være, dersom minkavlen – guderne forbyde det – genoptages. I så fald vil Danmark atter indtage pladsen som en af de tilbagestående nationer, der stadig tillader, at man opdrætter dyr blot for at flå pelsen af dem.

For øvrigt en aktivitet, der strider mod den nye dyreværnslov fra sidste år. En lov, der ikke tillader hold af mink i små bure som de hidtidige. I et nation, hvor dyrevelfærd er en by i Rusland, om det så gælder svin eller mink, der begge skal tælles i millioner. Journalist Ditte Giese på Politiken holder sig ikke tilbage, men siger det lige ud:

“At Danmark har tilhørt eliten inden for dyrplageri i form af minkavl har i årevis været en skamplet på landet.”

Nabolande som England, Frankrig, Holland, Norge og Tyskland har for længst forbudt minkavl. Det samme har man gjort i Makedonien, Serbien og Tjekkiet. Skal Danmark virkelig være blandt de sidste primitive barbarer i Europa?

Det spørgsmål kan nok få såvel fødevareminister Rasmus Prehn (S) som statsminister Mette Frederiksen (S) til at svede i den hidtil udeblevne sommervarme. Underligt for øvrigt, at minkavl er underlagt Fødevareministeriet.

For mig bekendt er der da ingen, som spiser mink herhjemme? 

Og Kina aftager så vidt vides kun pelsen?

7. august 2022

* Måger og mink

Det er ikke kun minkavlerne, som savner deres mink. Det samme gør sølvmågerne i specielt Vestjylland og langs Limfjorden. Her har mågerne gennem årtier vænnet sig til at stjæle fiskefoder fra områdets mange åbne minkfarme. Dette i så høj grad, at de ikke længere magter at finde anden føde selv.

Aflivningen af mink har nu resulteret i få eller slet ingen unger i mågerederne. Fødemangelen er i følge Dansk Ornitologisk Forening (DOF) så slem, at mågerne flere steder har måttet slå sig på kannibalisme. De æder egne æg og unger i tilgift til andres. Ikke af lyst, men af ren og skær sult.

Fra flere af de store kolonier rapporteres der, at så godt som ingen mågeunger er kommet på vingerne. De er døde af sult eller blevet ædt som æg eller spæde unger. Kun kolonier, der er beliggende i nærheden af lossepladser eller industrier med slagteriaffald klarer sig så nogenlunde.

Tidligere levede mange måger af det friske fiskeaffald, der blev smidt i havet fra fiskebådene. I dag er det forbudt at smide uønsket bifangst ud, og det mærker mågerne som nogle af de første. 

Specielt galt står det til med de landbaserede sølvmåger, der lever som skraldemænd på de landlige lossepladser. Sildemågerne klarer sig bedre. De søger i højere grad til havs og finder føde herude.

Danmarks sølvmåger må til at finde deres føde selv.

7. august 2022


* Kjeld Hansen om mink i Danmark

Journalist og gårdejer Kjeld Hansen har følgende kommentar til den verserende sag om fremtidig minkavl i Danmark:

“Nedlukningen af den danske minkindustri har uomtvisteligt stor betydning for folkesundheden, fordi vi ikke længere behøver at frygte for minksmitte med nye covid-varianter fra de små pelsdyr. 

Oven i den gevinst høster vi også to andre fordele: Forureningen med sundhedsskadelig ammoniak kommer under kontrol, samtidig med at de unaturligt store bestande af rovgriske måger skæres ned.”

Citatet stammer fra Jyllands/Posten den 27.7. 2022. Hertil kan så føjes, at vi uden en kommende minkproduktion helt automatisk også overholder den nye dyrebeskyttelseslov.


* Rio not so Grande

De fleste raske drenge herhjemme har nok hørt om amerikanske Rio Grande, før de stiftede bekendtskab med danske Storåen – selv om navnene betyder det samme: Den Store Å.

Danske Rio Grande er godt 100 km lang. Den løber gennem Vestjylland, inden den passerer Nissum Fjord på sin vej mod Vesterhavet ved Thorsminde.

Nordamerikanske Rio Grande er en lille smule større. Den starter sit lange løb i bjergene i delstaten Colorado, inden den godt 3.000 km senere løber ud i den Mexicanske Golf.

At danske drenge tidligt har stiftet bekendtskab med Rio Grande skyldes det simple faktum, at floden på en mere end 2,000 km lang strækning danner grænse mellem USA og Mexico. 

Havde man som cowboy i 1800-tallet røvet en bank i USA, gjaldt det om hurtigst muligt at nå over Rio Grande og ind i Mexico. Her kunne ingen US Marshall nå én længere. 

Her kunne man som exileret bankrøver i ro og mag nyde sit bytte, den mexicanske tequila og de mange sorthårede skønheder. Med nyrøvede grønne dollarsedler godt gemt under madrassen.

Den mægtige Rio Grande er imidlertid ikke så Grande længere. Klimaforandringer og længere tids tørke har nu medført, at Rio Grande er ved at tørre ud flere steder. 

Det er tilfældet ved den næsten millionstore by Albuquerque i delstaten New Mexico, hvor den intense varme er indbyggernes største problem. Indtil nu i hvert fald. 

Nu mangler der nemlig vand i en grad, så Rio Grande flere steder er ved at tørre ud. Kommer der ikke snart regn, står man med den største tørke i næsten et halvt århundrede.

Vandet i Albuquerque må nu rationeres, hvis ikke Rio Grande skal tørlægges på flere strækninger. Og det er jo ikke ligefrem en Grande fremtid at se i øjnene.

Med mindre man da har planer om at røve en bank og krydse floden. Da kan man flere steder næsten gå tørskoet over. 

29. juli 2022

* Minivådområder sakket langt bagud

Miljøstyrelsen udarbejder hvert halve år en status over udviklingen på de såkaldte “kollektive virkemidler”, hvad reduktionen af kvælstofudledning angår.

Den seneste rapport viser, at det går rigtig skidt med etablering af de mange minivådområder, som blev brugt til at retfærdiggøre Landbrugspakken i 2015. Opfundet af landbruget selv, men fra starten kritiseret fra miljøside for at være teoretiske projekter.

De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at skeptikerne desværre havde helt ret. I 2015 lancerede Esben Lunde Larsen (V) med Landbrugspakken planer om, at nye minivådområder skulle aflaste vandmiljøet med 900 ton kvælstof inden 2021. 

Der er ganske vist godkendt planer for minivådområde-projekter til en årlig reduktion af godt 200 tons. Men her i 2022 må Miljøstyrelsen imidlertid konstatere, at landbruget blot har nået 20 tons. En sølle tiendedel af det lovede.

For de større vådområder er det heldigvis gået lidt bedre. Med Landbrugspakken aftalte den borgerlige regering, at der skulle etableres vådområder, som hvert år skulle aflaste vandmiljøet med 1.250 tons kvælstof. Af dem mangler der stadig “kun” 375 tons af det lovede.

Miljøstyrelsen fortæller afslutningsvis, at der pt. er ansøgte projekter for 65 tons, godkendte projekter for 1.162 tons og afsluttede projekter for 96 tons.

Vi må desværre konkludere, at Landbrugspakken har levet op til alle spådomme om varm luft og luftkasteller – i form af højere gødningsforbrug og stigende udvaskning af skadeligt kvælstof til vandmiljøet.

Den samlede danske udledning skal reduceres fra de nuværende 60.000 tons om året til mindre end 40.000 tons, hvis danske vådområder nogensinde skal komme i “god økologisk tilstand”.

Der er således længere end langt til dansk opfyldelse af EU’s Vandrammedirektiv. Det skal ske inden 2028.

29. juli 2022

* Ny regulering af beskyttede havområder

I såvel den danske som den svenske del af Kattegat er der pr. 11. juli i år indført ny fiskeriregulering for at beskytte havmiljøet.

Fiskeristyrelsen fortæller, at EU-Kommissionen netop har vedtaget en såkaldt “delegeret forordning”. Dette som udløber af, at Danmark, Sverige og Tyskland har sendt en fælles henstilling til EU-Kommissionen om beskyttelse af Natura 2000- og havstrategiområder i Kattegat. 

Forordningen er den 21. juni offentliggjort i EU-tidende. Den medfører, at der i dansk farvand indføres forbud mod at fiske med bundslæbende redskaber i seks havstrategiområder og ét Natura 2000-område. Dette for at beskytte havbunden og bundmiljøet.

De danske havstrategiområder blev udpeget i 2016 efter en grundig “interessentinddragelse”, som det så fint hedder. Der blev i den forbindelse taget hensyn til fiskeriinteresser for at begrænse de økonomiske konsekvenser af begrænsningerne. 

I svensk farvand indføres der fiskeribegrænsninger i fire beskyttede områder. I en del af de svenske områder indføres der forbud mod alt fiskeri. I andre dele tillades fiskeri med håndredskaber, tejner efter skaldyr og pelagiske flydetrawl. 

Det vil indtil slutningen af 2024 fortsat være muligt at fiske med garn, hvis man altså vælger at deltage i et nationalt kameraovervågningssprojekt.

Af kontrolhensyn indføres der rundt om de danske havstrategiområder en zone på fire sømil. Her skal fartøjer, der fisker med bundslæbende redskaber, være udstyret med et fungerende AIS-positionssystem klasse A. 

AIS viser, hvor fiskefartøjerne aktuelt befinder sig. I svensk farvand indføres krav om AIS for alle fiskefartøjer i et større sammenhængende område.

Så må vi blot håbe, at fiskerne også tænder for det.

29. juli 2022

* Grøn omstilling af fiskeri og akvakultur

Den 20. juni afholdt Fiskeristyrelsen en idé-workshop for arbejdet med at udvikle nye ordninger inden for grøn omstilling af fiskeri og akvakultur.

Fiskeristyrelsen fortæller, at det skete med tilslutning fra akvakultursektoren, fiskeriets producentorganisationer, fiskeriforeninger, interesseorganisationer og diverse vidensinstitutioner.

I det kommende program for Hav-, Fiskeri og Akvakultur (forkortet EHFAF 2021-2027) er grøn omstilling af fiskeri og akvakultur et vigtigt indsatsområde. Der bliver tildelt 46 millioner kroner årligt til grøn omstilling under programmet, som skal fremme klima- og miljøforbedrende løsninger i både fiskeri- og akvakulturerhvervet.

”Vi er meget glade for at se så mange deltagere fra både fiskeriets producentorganisationer, fiskeriforeninger, akvakultursektoren, interesseorganisationer og vidensinstitutioner i dag. 

Vi har brug for sparring med hele erhvervet for at udvikle gode og relevante ordninger. Ordningerne skal være attraktive for fiskeri- og akvakulturerhvervet samtidig med, at de skal fremme den grønne omstilling af dansk fiskeri og akvakultur” 

Det siger Marie Louise Flach de Neergaard, kontorchef for Hav- og Fiskeritilskud hos Fiskeristyrelsen, i en pressemeddelelse. Den store interesse skyldes nok primært de 46 millioner tilskudskroner.

29. juli 2022

* Kameraovervågning og trawlforbud

Danske fiskere har som bekendt ikke været glade for at skulle kameraovervåges, når de fisker. Hvad de så end måtte have at skjule. Kameraovervågning vil være et indgreb i deres frihed, mener de.

Men miljøorganisationen Greenpeace kan nu fortælle, at den new zealandske regering netop har godkendt installationen af kameraer på ikke færre end 300 kommercielle fiskefartøjer. 

Organisationen har i årevis presset på for brugen af kameraer til overvågning. Dette for at sikre, at fiskerne overholder fangstbegrænsningerne og rapporterer om bifangst af eksempelvis havfugle, sæler, delfiner og større hvaler. 

Men det har kostet flid og knofedt at nå så vidt. Flere end 30.000 mennesker måtte således skrive under på opfordringen fra Greenpeace til at installere kameraer på tværs af hele New Zealands kommercielle fiskerflåde. 

– Indsamling af underskrifter og folkeligt pres virker stadig, slutter Greenpeace, der samtidig glæder sig over, at miljøskadende bundtrawl nu også er forbudt på Doggerbanke i Nordsøen.

Greenpeace fortæller, at det var en af foreningens fredelige aktioner i 2020, der fik den britiske regering til at tage kravet om et trawlforbud på den store Doggerbanke alvorligt. Hatten af for både regering og Greenpeace.

29. juli 2022

* Aarhus Bugt truet fra alle sider

De destruktive kræfter er for alvor på spil i disse tider. Og det drejer sig ikke kun om Lynetteholmen ved København. Det drejer sig også om østjyske Aarhus.

Først skal Aarhus Havn nemlig udbygges, så man (næsten) kan gå tørskoet helt til Mols. Uden tanke for risikoen ved en mindsket gennemstrømning som den, der forhåbentlig kan stoppe Lynetteholmen i Øresund.

Og dernæst skal Aarhus Bugt, Kalø Vig og Knebel Vig plastres til med forurenende muslingefarme, der vil blokere for sejlads og anden rekreativ brug af farvandet ud for Danmarks næststørste by.

Der skal samtidig skrabes muslinger i hidtil uset omfang, hvis det står til erhvervsminister Simon Kollerups (S) første udkast til en ny havplan. Udarbejdet sammen med canadiske WSP.

Endelig skal giftigt havneslam fra Aarhus dumpes ud for gode badestrande syd for byen. Kamufleret som harmløst affald, der ikke vil skade miljøet. Dette baseret på antikverede undersøgelser andetsteds fra.

Det slam, der ikke planlægges dumpet syd for Aarhus, skal bruges til at fylde Hjelm Dyb op med. Ret ud for Djursland, hvor også den tidligere regerings planlagte havbrug skulle have forurenet vandet.

Som om man manglede gift herude – efter årtier med giftigt spildevand fra BASF og De Danske Spritfabrikker i Grenå.

De kalder det udvikling. Vi kalder det afvikling. 

Det er: Idioti på allerhøjeste plan.

22. juli 2022

* Grindsted og ALS

Efter kritik fra flere forskere og nye fund af den dødelige nervesygdom ALS har politikerne i Region Syddanmark givet sig. 

Regionsrådet, som ellers tidligere valgte at lukke den betændte sag ned, har nu måttet vedtage tre nye undersøgelser af samme Grindsted-forurening. De nye undersøgelser skal se nærmere på de lokales sygdomme og den mulige sammenhæng med generationsforureningen fra Grindstedværket.

Udløsende faktor for de nye undersøgelser var dels faglig kritik af den såkaldte Grindsted-rapport, der udkom i 2020 – dels faktuelle fund af nye sygdomstilfælde i lokalområdet. De nye fund har ledt til en ny anbefaling fra forskergruppen, der udfærdigede Grindsted-rapporten.

Region Syddanmark havde ellers besluttet at droppe en yderligere undersøgelse, som Grindsted-rapporten havde anbefalet. Den var ikke nødvendig, mente Regionsrådet dengang.

Hans Sanderson, som er seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, står bag oplægget til en af de nye undersøgelser.

– Nu skal vi have svar på, hvilke stoffer der er i forureningen, hvilke sygdomme de kan føre til, hvilke aldersgrupper som er ramt, eksponeringsveje og så videre. Det var jo ikke noget, man fik svar på med den første Grindsted-undersøgelse, siger Sanderson til Dagbladet Information.

Han har tidligere kritiseret, at Grindsted-rapporten oprindeligt af Region Syddanmark blev brugt til at afslutte sagen. Da rapporten udkom i 2020, havde regionsrådsformand Stephanie Lose nemlig følgende slutreplik:

“Det en lettelse, at vi nu kan dokumentere, at det generelt er sikkert at bo og færdes i Grindsted”.

22. juli 2022

* Utrygge borgere i Grindsted

Well, det var det så ikke helt alligevel: “Sikkert at bo og færdes i Grindsted”.

Usikkerheden omkring de mulige konsekvenser af forureningen fra Grindstedværket, der først stoppede i 1970’erne, var for stor, og den lokale usikkerhed og utilfredshed støt stigende.

Denne usikkerhed har nu ført til, at der er igangsat en såkaldt “registerbaseret undersøgelse” på SDU, den nævnte Grindsted-rapport.

Dens konklusion havde dog intet hold i virkeligheden. Ifølge flere eksperter havde rapporten store begrænsninger, men viste alligevel bekymrende fund af alvorlige sygdomme som ALS, der kan skyldes kemisk forurening. 

Region Syddanmark har også i Information fået kritik for formidlingen af rapporten og for at handle egenrådigt i Grindsted-sagen.

I Grindsted-rapporten fra 2020 vurderede forskerne nemlig kun, hvorvidt de fundne resultater var statistisk signifikante – altså ikke tilfældige. Men datagrundlaget var for ringe og flere af de undersøgte sygdomme for sjældne til, at der kunne opnås statistisk signifikans på undersøgelsen.

Det problem skal den nye undersøgelse tage højde for. Den vil forholde sig til, om forskellen i sygdomsforekomsten mellem Grindsted og andre byer er relevant, uanset statistisk signifikans. Altså en kvalitativ vurdering i stedet for en kvantitativ. 

Herudover skal der foretages en såkaldt risikoundersøgelse. Den skal afdække, om borgere, der nu bor i Grindsted, til daglig er eksponeret for stoffer fra forureningen. Og om det er i et sådant omfang, der kan udgøre en risiko for folkesundheden.

Hans Sanderson fra Aarhus Universitet regner dog ikke med, at sagen om Grindsted-forureningens sundhedsmæssige konsekvenser bliver afsluttet med de nye undersøgelser:

Som oftest er det sådan, at når man for alvor begynder at lede efter noget, så dukker der nye oplysninger op, som afføder nye spørgsmål, siger han afslutningsvis til Dagbladet Information.

Jeg er ikke sikker på, at det sidste punktum er sat i den her sag.

Det er vi andre bestemt heller ikke.

Nu med PFOS og PFAS.

22. juli 2022

* Slut med at dyrke paragraf 3-områder

Nu skal det være slut med at dyrke de såkaldte paragraf 3-områder. Formålet er at reducere udledningen af især kvælstof til omgivelserne. 

I Miljøstyrelsen regner man med, at forbuddet mod at dyrke paragraf 3-engene bliver en klar gevinst for biodiversiteten.

– Når den intensive landbrugsdrift stopper, venter vi at se nye arter rykke ind. Mange af vores sjældne og trængte planter, insekter, padder og fugle er knyttet til de våde enge, de vil på sigt få flere levesteder, siger kontorchef Helle Pilsgaard, Miljøstyrelsen.

Der er i dag registreret 147.000 hektar enge og strandenge. Heraf har 37.000 hektar ifølge Miljøstyrelsen været pløjet, sprøjtet eller gødsket.

Forbuddet mod fortsat dyrkning af paragraf 3-enge trådte i kraft den 1. juli. Herefter er det forbudt at gødske, sprøjte eller omlægge dyrkningen i disse områder. Dog må arealerne fortsat afgræsses som hidtil. Med mulighed for at søge dispensation til fortsat drift.

Det nye forbud gennemføres som en erstatningsfri regulering, der ikke udløser kompensation til de berørte landmænd.


Info: Ifølge Miljøstyrelsen er omkring 10% af Danmarks areal omfattet af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Omfattede arealer udgøres af søer og vandløb, ferske enge og strandenge samt heder og overdrev.

For at være omfattet af loven, skal søer være større end 100 m2, mens arealer på landjorden skal være større end 2.500 m2.

22. juli 2022

* Giftige torsk fra Københavns Havn

Hvis man som jeg har boet i Aarhus i næsten tyve år, da vil man allerede kende til bagsiden ved en driftig industrihavn: Det giftige bundslam og de giftige fisk.

Giften stammer fra mange forskellige kilder. Det kan være tungmetaller i bundmalingen, som skal hindre algevækst på skibene og bremse deres fremdrift. Med tin og kobber som to almindeligste stoffer. 

Det kan også være kviksølv, der for Aarhus’ vedkommende primært stammer fra bejdsning af såsæd. Primært fra Korn- og Foderstof Kompagniet, som lå ved Aarhus Havn i årene 1896- 2002.

Under alle omstændigheder havner disse giftstoffer før eller siden i havneslammet, og herfra går stofferne videre til bundfisk som ål, fladfisk – og torsk.

Nu er myndighederne i København så blevet opmærksomme på samme problem. De nye fiskemuligheder i Københavns Havn har glædet mange københavnere, som her har fundet et lille åndehul på stenbroen, hvor de kan svinge fiskestangen.

Fundet af kviksølv i havnens torsk truede på et tidspunkt med at udløse et generelt forbud mod lystfiskeri havnen. Kontorchef i Fødevarestyrelsen Henrik Dammand Nielsen udtalte i den forbindelse følgende i en pressemeddelelse:

– EU har sænket grænsen for det maksimale kviksølvindhold fra 0,5 til 0,3 milligram pr. kg. torsk efter en ny vurdering af de sundhedsskadelige effekter af kviksølv. Kviksølv påvirker udviklingen af nerve- og hjerneceller og udgør derfor en særskilt risiko for børn og fostre, fordi hjernen udvikler sig hurtigt i de tidlige leveår.

Det frygtede generelle fiskeforbud blev dog ændret til forbud mod hjemtagning af torsk. Fra og med den 1. juli har lystfiskerne således skullet genudsætte alle torsk, de måtte fange i Københavns Havn. Fundet af kviksølv over grænseværdierne i torsk får dog ingen indflydelse på aktiviteter som eksempelvis svømning. Den foregår jo i det øverste vandlag, som ikke er forurenet med kviksølv.

I den forbindelse er Københavns Havn  bedre stillet end Aarhus Havn. Sidstnævnte lider under forurenet vand fra Aarhus Å, der udmunder inderst i havnen. Forsøg på at fjerne coli-bakterier med filtrerende blåmuslinger er desværre slået fejl, og man kan derfor ikke svømme i Aarhus Havn, som man kan det i Københavns.

22. juli 2022