* Nyt kursus om Den Grønne Trepart
Det er ikke nemt at forstå Den Grønne Trepart. Tydeligvis heller ikke for de partier, der ellers selv har opfundet den. Eller det embedsværk, der fremover skal implementere den.
Med et helt nyt kursus vil Aarhus Universitet (AU) derfor hjælpe Den Grønne Trepart med at nå målet. Det skal ske med AU professor i marin biologi Stiig Markager i spidsen.
Markager har i årtier været en stærk stemme i debatten om Danmarks vandmiljø generelt og havmiljøet specielt. Han har set fjorde blive uklare, fiskebestande svinde ind og den danske naturarv gradvis forringes.
Men samme Markager ser nu en historisk mulighed for at vende udviklingen med Den Grønne Trepartsaftale – en af de mest ambitiøse miljøsatsninger i nyere tid.
Den Grønne Trepartsaftale sigter mod at tage 350.000 hektar landbrugsjord ud af drift, genoprette vådområder og plante skove. Med en investering på 43 milliarder kroner er aftalen designet til at reducere kvælstofudledning og forbedre vandmiljøet.
For Stiig Markager er aftalen ikke bare en politisk forpligtelse, men samtidig en unik chance for at genoprette naturen:
“Vi har glemt, hvordan det var. Mange tror, at blåt vand er noget, man kun finder i Middelhavet, men vi havde det engang herhjemme. Nu har vi muligheden for at få det tilbage.”
Dette sakset fra introteksten til det nye AU kursus. Stiig Markager forestiller sig et Danmark med klare fjorde, vådområder og skove, hvor biodiversiteten blomstrer:
“Om 50 år kan Danmark se helt anderledes ud. Vi kan få renere fjorde, vådere landskaber og rigere natur. Det er en vision, der er værd at kæmpe for.”
Måtte den gæve Stiig Markager få ret i sine forudsigelser. Om 100 år er alting glemt, siger et gammel ordsprog. Om 50 år forhåbentlig ikke.
10. januar 2025
* Kurset, der kan gøre en forskel
For at sikre, at Den Grønne Trepartsaftale bliver implementeret bedst muligt, lanceres nu kurset med titlen “Implementering af Den Grønne Trepartsaftale”.
Kurset, som er udviklet i samarbejde mellem AU Cetera, tre fakulteter på Aarhus Universitet og GEUS, samler 16 forskere, eksperter og praktikere fra landets kommuner.
Det har til formål at klæde kommunale medarbejdere på til en af de største planlægningsopgaver i nyere tid.
Anne Margrethe Wegeberg, som til daglig er biolog i Randers Kommune og facilitator på kurset, har mange års erfaring med natur, vand og projektledelse. Hun ser sin rolle som bindeled mellem forskning og praksis:
“Min opgave er at samle forskernes specialviden til noget helhedsorienteret og noget, vi kan bruge i praksis. Det handler om, hvordan den viden vi får, bedst muligt bliver omsat til konkrete planer og projekter.”
Anne Margrethe Wegeberg understreger, hvor vigtigt det er at bruge ressourcerne strategisk:
“Vi skal sikre, at vi får mest muligt ud af indsatsen – både for biodiversitet, klima og vandmiljø. Det kræver, at vi har en dyb forståelse for helheden.”
Vi randrusianere kender Anne Margrethe fra udplantning af ålegræs og etablering af nye stenrev i Randers Fjord. Hun er ikke teoretiker, men har masser af praktisk erfaring og er ikke bange for at krybe i våddragten, når det gælder.
10. januar 2025
* Fokus også på biodiversiteten
Camilla Fløjgaard er seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. Hun underviser på det nye kursus med titlen “Implementering af Den Grønne Trepartsaftale”.
Hun har specialiseret sig i biodiversitet og naturforvaltning og fremhæver kursets fokus på at skabe synergier:
“Biodiversiteten har brug for plads. Når man tager så meget landbrugsjord ud af drift – om det så er for vandmiljø eller klima – er der også muligheder for at tilgodese biodiversiteten.
Men det kræver, at vi har fokus på biodiversiteten, for den kommer ikke af sig selv.”
Camilla Fløjgaard understreger, at biodiversitetskrisen er en selvstændig udfordring, som kræver en fokuseret indsats:
“Hvis vi laver klima- og vandmiljøprojekter, bliver det ikke nødvendigvis win-win-win for biodiversiteten også.
Men hvis vi gør det rigtigt, kan vi skabe nye levesteder for truede arter og samtidig reducere vores klimabelastning.
Så Den Grønne Trepartsaftale er en chance for at vende udviklingen – selv om biodiversiteten ikke er hovedfokus i treparten.”
Kurset er hyperaktuelt. Det kommer på et kritisk tidspunkt, hvor kommunerne skal have deres planer klar inden udgangen af 2025. Og Den Grønne Trepart er stadig så ny, at ingen har erfaringer med den endnu.
10. januar 2025
* Kritisk aktuelt kursus
Stiig Markager advarer mod konsekvenserne af at handle for langsomt eller forkert:
“Hvis vi ikke får lavet de rigtige planer, risikerer vi at spilde ressourcerne. Vi skal sikre, at indsatsen ikke bare opfylder juridiske krav, men også gør en reel forskel for naturen, klimaet og vandmiljøet.”
Kurset tilbyder også en platform for netværksdannelse blandt kommunale medarbejdere. Anne Margrethe Wegeberg ser det som en nøgle til succes:
“Vi skal arbejde sammen og dele viden på tværs. Det er en enorm opgave, men det er også en chance for at skabe noget unikt. Hvis vi lykkes, kan vi om få årtier stå med en natur, der er langt rigere, end vi har i dag.”
Kurset tilbyder undervisning fra 16 førende eksperter fra Aarhus Universitet og GEUS og foregår over tre intensive dage. Det kombinerer forskningsbaseret viden med praktiske løsninger på udfordringer i forbindelse med den store nye arealomlægning.
“Det er ikke bare et kursus – det er en måde at skabe konkrete forandringer,” slutter Stiig Markager.
For de danske kommuner er kurset en oplagt mulighed for at blive klar til at møde fremtidens krav til bæredygtighed. Og for underviserne er det en måde at sikre, at Danmarks naturarv genoprettes – til glæde for både nutidens og fremtidens generationer.
Kurset “Implementering af Den Grønne Trepartsaftale” afholdes 10.-12. marts 2025 på Comwell i Horsens. Pladserne er begrænsede. Tilmeld dig, mens tid er, og læs mere her:
https://cetera.dk/kurser/groen-trepart/
10. januar 2025
* Bøvsefri med Bovaer
Allerede fra årsskiftet begyndte konventionelle landmænd at tilsætte stoffet Bovaer til deres kvægfoder. Det var og er de forpligtet til i henhold til Den Grønne Trepartsaftale.
Tilsætningsstoffet Bovaer er et klimatiltag, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget har vedtaget krav om og afsat støttepuljer til. Angiveligt fordi det reducerer produktionen af drivhusgassen metan i køernes fordøjelse.
Populært sagt bøvser køer mindre af klimagassen methan ud i atmosfæren, når og hvis der er blandet Bovaer i deres foder. Bovaer er udviklet af det hollandske firma DSM og er designet til at reducere især produktionen af drivhusgassen methan i køernes fordøjelsessystem.
Bovaer er et kemisk præparat med den aktive ingrediens 3-nitrooxypropanol (3-NOP), som tilsat foderet kan reducere methanproduktionen i køernes vom med op til 30-90% afhængig af dosis. Stoffet nedbrydes angiveligt 100% og kan efterfølgende ikke spores i hverken mælk eller kød.
Siger i hvert fald producent og kvægbrugere. Bovaer stopper ikke selve fordøjelsesprocessen, men reducerer selektivt produktion og udledning af klimagassen methan. Brugen af Bovaer er således moderne kemisk krigsførelse mod køernes animalske bidrag til den globale opvarmning.
Flere aktører har dog stillet store spørgsmålstegn ved dyrevelfærden, som ikke menes belyst tilstrækkeligt. Præcis som i fiskeopdrættet, hvor rovfisk som norske laks og danske ørreder i stigende grad fodres med vegetabilsk foder i de åbne havbrug.
Det trives fiskene naturligt nok heller ikke med. Deres fordøjelse er jo baseret på 100% animalsk føde og ikke op mod 70% vegetabilsk, som tilfældet kan være i dag. Deres maver kan naturligt nok ikke håndtere de hårde plantefibre.
Ifølge norske forskere lukkede opdrætslaksene omkring 450.000 tons hårde ekskrementer ud i 2017 – mod 365.000 tons i 2012. En stigning på 20% på bare fem år. En stigning, der nøje følger den stigende andel af vegetabilsk foder. Og kurven stiger bare.
Det politiske parti Alternativet er derfor kritisk over for brugen af det nye kemikalie. Alternativet ønsker derfor kød og mælk, som er produceret uden brug af stoffet, mærket som “Bovaer-frit”. Så kunderne ved, hvad de putter i indkøbspose og mavesæk.
Bovaer er billigt og ses som en vigtig teknologi i arbejdet med at gøre landbruget mere bæredygtigt. Det er især relevant i regioner med en stor mælke- og kødproduktion, hvor metanreduktion kan have en stor samlet effekt på klimaaftrykket.
Med Bovaer er det således muligt at fortsætte den nuværende urealistisk høje animalske produktion.
Ved brug af hollandsk kemi.
10. januar 2025
* Nyt fra Novana 2023
Velkommen til et nyt og forhåbentligt bedre år. Et nyt år med nye fremtidsplaner for det danske vandmiljø.
Den seneste Novana-rapport fra 2023 ligger samtidig klar til gennemlæsning for interesserede.
Selv har jeg gravet mig et pænt stykke ned i den “korte” udgave, der favner hele vandmiljøet i Danmark på blot 90 tætskrevne sider. Grundlaget er de årlige rapporter, som udarbejdes af fagdatacentrene for de enkelte emneområder.
Rapporten er udarbejdet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet efter aftale med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø samt Miljøstyrelsen, der har ansvaret for det nationale overvågningsprogram.
Rapporten udgives hvert år i en opdateret udgave, som giver et ganske godt indtryk af situationen og dens alvor. Et objektivt indtryk med masser af tal og få tolkninger.
Heldigvis ser vi nu i stigende grad dygtige forskere, som forlader elfenbenstårnet bag universiteternes tykke mure og vover at kommentere fagligt på de mange tal fra den virkelige verden.
Herunder et par konkrete eksempler.
3. januar 2025
* Bagud på point
Blandt DCE-rapportens tyve forfattere finder vi et kendt navn i Novana-sammenhænge, nemlig Jens Würgler Hansen fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, hvor han er seniorrådgiver og beskæftiger sig med afrapporteringen af årets iltsvind.
Midt i jubelen og selvglæden blandt de politiske deltagere i Den Grønne Trepart vover Würgler at stille sig kritisk over for Trepartsaftalen. Det gør han i et interview i Altinget, hvor han især kritiserer aftalen for ikke at indeholde noget “sikkerhedsprincip”.
Han konkluderer på baggrund af tallene i den seneste Novana-rapport, at vi allerede er bagud på point i kampen for et bedre vandmiljø:
Ikke tilstrækkelig indsats
“Indsatsen er derfor formodentlig ikke tilstrækkelig til at opnå en god miljøtilstand.”
Jens Würgler Hansen til Altinget
Baggrunden for hans diplomatisk udtrykte skepsis er den enkle, at klimaet løbende ændrer sig, og at de seneste års stigende mængder nedbør har skyllet ekstra meget kvælstof ud af himlen og ud fra markerne – ud i fjord og hav, som uundgåeligt kvitterer med mere algeblomst og flere iltsvind.
Det rekordstore iltsvind, vi har set i år, er derfor næppe den sidste rekord. Snarere blot den første i en ny række af rekorder. Men så har vi jo også kun haft 40 år til at bremse udviklingen. Og hele tre Vandplaner siden 2009.
Med Løkkes Landbrugspakke fra 2016 som blot det seneste massive tilbageskridt på vejen mod vore dages svovlboblende iltsvind og bræmmer af opskyllet fedtemøg.
Med Vandplan 3 skulle vi have opfyldt EU’s Vandrammedirektiv fra 2000 inden 2028. Efter gentagne udsættelser. Det lykkedes så heller ikke. Derfor etablerer man nu Den Grønne Trepart til retfærdiggørelse af yderlige udsættelser. Efter at have vedtaget en ny aftale baseret på gamle tal.
Om jeg fatter, at Danmarks Naturfredningsforening – i øvrigt som eneste “grønne” organisation i den Sorte Syvpart – hoppede på den galej.
Det virker helt kamikaze-agtigt, når man kender historien bag dansk landbrugs implementering af “frivillige aftaler”.
3. januar 2025
* Klimaforandringer ikke medregnet
Jens Würgler Hansen understreger fra Aarhus Universitet, at hovedparten af den stigende nedbør jo falder i vintermånederne, hvor der ingen planter er på markerne til at holde på kvælstoffet.
Det havner derfor lynhurtigt i de kystnære farvande. Med det triste resultat, at vi her i 2024 har oplevet den største udbredelse af iltsvind i mere end tyve år – siden rekordåret 2002 og alskens frivillige aftaler til nedbringelse af udledningen.
Dette trods diverse vandplaner og kravene om en god økologisk tilstand i alle vore vandområder inden 2028. Vi har haft snart et kvart århundrede til at nå dette mål, men vi er mislykkedes totalt med det.
Klimaforandringerne er en del af forklaringen. De øgede nedbørsmængder giver større udvaskning af kvælstof, som resulterer i algeblomst, iltsvind, bundvendinger samt oceaner af slimet fedtemøg skyllet op på stranden.
Dette er nu også kombineret med en lavere middelvind, der resulterer i mindre omrøring af vandene og dermed også ringere iltning.
Derfor er det nødvendigt med langt større kvælstofreduktioner end dem, man regner med i Den Grønne Trepart. De er baseret på gamle og nu forældede data – dertil for optimistiske.
Man glemmer helt det ellers omnipresente princip om at lade tvivlen komme den anklagede til gode. Her miljøet. Men lader i moderne dansk praksis altid enhver tvivl komme skyldneren, her landbruget, til gode.
Jens Würgler Hansen kritiserer, at Trepartens beregninger er for optimistiske, og at der aldeles mangler den sikkerhedsmargin, man helt naturligt ville indregne i alle andre vigtige forhold.
Vi må derfor og desværre konkludere, at målsætningerne i Den Grønne Trepart ikke byder på nogen løsning af de eksisterende problemer. Højst den spæde begyndelse på et årelangt sejt træk i daglig kamp mod landbruget. Årtiers kamp mod Lars Løkkes Landbrugspakke og det resulterende fedtemøg.
Nok også derfor, at interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer allerede har udråbt Trepartsaftalen til “en sejr for dansk landbrug”…
Men en dødsdom for vandmiljøet.
Det sidste min konklusion.
3. januar 2025
* Gulerod, pisk og hammer
Den Grønne Trepart kom til verden sidst i 2024. Med piber, trommer og trumpeter blev planerne om at omdanne store landbrugsarealer til skov og natur inden 2030 præsenteret. Altsammen rigtig godt og tiltag i den helt rigtige retning.
Bagsiden af den skinnende medalje var og er dog, at planerne fortrinsvis og i hvert fald i første omgang er baseret på, at lokale lodsejere frivilligt skal sælge eller bytte aktuelle jordlodder. Præcis som man i sin tid gjorde det ved genslyngningen af Skjern Å.
Tidligere skatteminister og nu minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, kalder det over for Dagbladet Politiken “en kæmpeopgave” at få lokale jordejere med på ideen. Det skal jo ske ad frivillighedens trange vej. I hvert fald indtil videre.
Jeppe Bruus understreger dog samtidig, at der er midler og kræfter bag, som skal få planerne til at lykkes. I form af diverse sanktioner og stigende beskatning af ikke retablerede områder. Men hvad vil ministeren konkret gøre, dersom lodsejerne ikke er med på ideen om frivillighed?
“Hvis der ikke er tilslutning, vil der komme regler og krav, som vil gøre det svært at bruge jorden her som landbrugsjord.
Er der en, der er imod, er det en mulighed for kommunen at ekspropriere, men det er bedst at blive enige. Mon ikke der også vil være et socialt pres?”
Sådan slutter den stadig nye Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus.
Det kan han da bestemt håbe på, men det er nok ganske naivt også at tro på. Dansk landbrug ligger bestemt ikke under for socialt pres fra det omgivende samfund. Det har de i hvert fald ikke gjort med sprøjtegift, gyllespredning og dyremishandling som senest vist på TV.
Vi så det også under minkskandalen, hvor branchen helt bevidst modsatte sig anvisninger fra sundhedsmyndighederne og dermed direkte satte andre menneskers liv på spil. Ikke-landmænd, ældre og svagelige. Og nu er landbruget så netop gået i gang med en helt ny minkproduktion, ny dyremishandling og potentielt nye virusmutationer…
Så det sociale pres, som minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus nu håber at kunne appellere til, skal han nok ikke satse på.
Det har hidtil ikke virket og kommer næppe heller til at gøre det.
Og derfor ligger vi lige nu helt, som vi har redt.
3. januar 2025
* Erfaringerne fra Skjern Å
Vi så det ved Skjern Å, hvor et langt mindre jordsalg og jordbytte tog adskillige år at gennemføre. Den lokale modstand var samtidig så stor, at daværende miljøminister Svend Auken blev truet med tørre tæv, hvis han viste sig ude i engene.
Samme utilfredshed med at skulle levere noget tilbage til samfundet for de mange milliarder i landbrugsstøtte, oplevede nuværende minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus for nylig i det sydvestjyske.
Det gjorde han, da han sammen med Dagbladet Politiken gæstede et stort landbrugsområde ved Kongeåens udløb i Vadehavet.
Det drejede sig her om 780 hektar, der planlægges opkøbt og taget ud af drift. Og ministeren havde ellers penge med til de involverede 60 lodsejere: 137 millioner kroner. Alligevel var stemningen fjendsk. En enkelt lodsejer blev endda i avisen beskrevet som “rasende”.
Så historien fra Skjern Å gentager sig tilsyneladende. Her tog det omkring 14 år fra projektets start i 1980’erne, til den genslyngede å kunne åbnes i 2002. Til 2.200 hektar lavbundsjord. 22 kvadratkilometer på 14 år.
Så set i det lys skal vi nok regne med mindst 30-40 år, før vi er i mål med Den Grønne Trepart. Hvis vi er lidt optimistiske og har bare lidt held i giftsprøjten.
Og til den tid er alting jo bekvemt glemt. Den sidste fjord død og den sidste sø groet til.
Mange af os herværende næppe heller tilstede til at brokke os over de brudte løfter.
3. januar 2025
* Men om 50 år er alting godt igen…
Professor Stiig Markager, som med base på Aarhus Universitet har beskæftiget sig med iltsvind i et kvart århundrede, er selv ganske realistisk i sine forudsigelser for det danske vandmiljø:
“Om 50 år kan Danmark se helt anderledes ud. Vi kan få renere fjorde, vådere landskaber og rigere natur. Det er en vision, der er værd at kæmpe for.”
Det siger Markager i oplægget til et nyt kursus om Den Grønne Trepart, som Aarhus Universitet udbyder til foråret. Om alt går vel, planerne holder og overlever de kommende regeringsskifter. Det er der slet ingen garanti for. Det vil dansk landbrug kunne lægge mange nye hindringer for.
Klart vand bliver således ikke noget, vi selv eller vore børn kan se frem til og få glæde af. Det løb er kørt. Trods ellers de bedste intentioner tilbage i 2000, da EU’s Vandrammedirektiv jo blev vedtaget. Som endnu en fisk i en fotofælde.
Det bliver svært at forklare vore børn og børnebørn. At vore politikere i den grad har ladet stå til, mens dansk landbrug bare kørte videre med klatten og gyllesprederen. At vi ikke kunne nå et så simpelt mål, som vi ellers havde givet os selv et kvart århundrede til.
Og postet millioner og milliarder af skattekroner i.
Det er pinligt ud over alle grænser.
Del denne artikel: