Aktuelt 2. halvår 2015

Contents
  1. “Fluefiskerens grundbog”
  2. 2016: Vandløbenes År
  3. – Dig a little Deeper, Dear…
  4. – MustSee TV!
  5. Blå Bloks julegave til dansk landbrug
  6. Sort dag for det grønne Danmark
  7. Geddefabrikker genåbnes i 2016
  8. Nul humbug ved Humbæk
  9. Afrika vil genskabe gigantisk jungle
  10. Skove er klimaets bedste ven
  11. Højmoser i højsædet
  12. Ulovlige sprøjtegifte i vandløb
  13. COP21: Lonely Lomborg…
  14. Godsejer taber sag om grødeskæring
  15. Nye braklægninger
  16. Lempelse for gyllealarmer
  17. Storåen stiger
  18. – Skadeforvolderen betaler eller…
  19. – Elementært, min kære Hansen…
  20. Fem skarpe fra Enhedslisten
  21. Danmark gennemskuet på COP21
  22. En lille reminder til COP21
  23. Bæredygtig kopiering
  24. Fisk på Facebook
  25. – Vi ses i retten!
  26. – Fra 1 til 10 km2…
  27. “Bevar de forhadte vandløb”
  28. Miljøudvalgsformand politianmeldt
  29. Østersølaksen igen-igen
  30. Viceborgmester taget for ulovligt fiskeri
  31. GMO-afgrøder fundet og destrueret
  32. En opfordring til Fishing Zealand
  33. Kalundborg kommune raserer Halleby Å
  34. – Skjult dagsorden i Kalundborg?
  35. Regler for tunfiskeri
  36. Bonito Bare Bedst
  37. Hyrdebrev fra Eva…
  38. – Kras (grøn?) realisme…
  39. “Naturstyrelsen har godt omdømme”
  40. Tilskud til randzoner
  41. Ulovlige redskaber i Vordingborg
  42. Østersøtorsken igen-igen
  43. Fiskeopdræt lig overgødskning
  44. Rasmus Erasmus back on track
  45. Det varmeste vejr hidtil
  46. Danske pighvarrer til udsætning
  47. Vuggen ved Venøsund
  48. Svendsen Sport sælger ud
  49. Ålegræs og gift
  50. Omdanner giften
  51. Ålegræs og muslingeskrab
  52. Skaber uklart vand
  53. Laksene fra Langesand
  54. Amerikanske laks på norske hænder
  55. Bedre økonomi i laks på land
  56. Drik drivhuseffekten væk
  57. Hver femte landmand truet
  58. Farvel til randzonerne
  59.  Tikkende bombe under fiskeplejen
  60. Vagtskifte hos DSF
  61. Gravide kvinder – nu også med svine-MRSA
  62. Fakta om MRSA
  63. Vandremuslingen – nu også i Arresø
  64. Hormoner for millioner 
  65. “Som samfund kan vi ikke være det bekendt”
  66. MRSA – nu i Odense…
  67. Kaskelot i vandløbet
  68. Kurser i vandløbsrestaurering
  69. – Husk at slå din græsplæne…
  70. Mariager Fjord på pumperne
  71. – Mere ilt til bunden?
  72. – Ålegræs eller katamaranfærger?
  73. Mere Grej – Direkte til Dig
  74. David Cameron og fiskene…
  75. Øresten og oprindelse
  76. DN og miljøet
  77. Et totalt svigt af vandløbene
  78. Et totalt svigt af søerne
  79. Kysten er ikke klar…
  80. Vandmangel og stjernestøv i Californien
  81. – Chriminova…?
  82. Norsk skifergas-ulykke i USA
  83. Facts om Fracking
  84. Cuba kalder
  85. – Bye, bye Bahamas…
  86. 50 år på Grønland
  87. Ny film fra ArcticSilver
  88. Nordsøfiskene har det godt
  89. EU-nej til søstjerner
  90. Sælsyn og sæltægt
  91.  – Thank you, EU…
  92. Vor nye “miljøminister” træder i karakter
  93. Randzonernes fødsel – og snarlige død…
  94. Dansk landbrugs problemer selvforskyldte
  95. Ny fødevare- og miljøminister…
  96. To gange Gade gået
  97. Traktor-Trolex tilbage
  98. Bornholm: Den islandske løsning
  99. Bæredygtig udnyttelse af laksen
  100. DSF dropper østersølaksen
  101. Delfiner med olielunger
  102. Piratfangst fordoblet
  Turbine_logo

* “Fluefiskerens grundbog”

Så kom den endelig på papir! Det Århus-baserede forlag Turbine har netop barslet med en trykt udgave af min e-bog “Fluefisker” fra 2011. Titlen er “Fluefiskerens grundbog” – tiltænkt såvel absolutte nybegyndere som lettere øvede fluefiskere:

Flere har gennem årene spurgt efter en analog papirudgave til at pakke ind og lægge under juletræet. Som syner af mere end den undselige e-bog, der jo kræver en iPad eller anden tablet for at kunne læses. Men nu er den her så – stor og fyldig, som kun en papirbog kan være det:

IMG_0663

“Fluefiskerens grundbog” når hele vejen rundt – over grej og fluer til fluekast og fiskeri ved å, sø og kyst. Har du læst denne bog, står du rigtig godt rustet til din kommende karriere som fluefisker – alene eller med en god ven ved hånden.

Intet matcher følelsen af at kroge og fighte en fisk på fluestang. Du står nemlig med linen direkte i hånden. Der er ingen forstyrrende mekanik mellem dig og fisken!

Signerede og dedikerede eksemplarer kan bestilles direkte fra forfatteren på mail steen@ulnits.dk

180 sider 4-farve i stort format – 270 x 200 mm.

Pris kr. 299,- i en boghandel nær dig!


* 2016: Vandløbenes År

Nu har vi brugt 2015 på at føle fjenden på tænderne. Nu ved vi, hvem de er, og hvad de vil. Det er Fætter BL og hans venner i Venstre-regeringen, og de vil ødelægge 30 års arbejde med at forbedre de danske vandløb efter årtiers overgreb fra landbruget.

Lad derfor 2016 blive “Vandløbenes År”. Det år, hvor vi skærper fokus på de ting, der sker ude ved strømvandet. Hvor vi observerer, dokumenterer og rapporterer, hvad vi ser og oplever ude ved åer og bække. Hvor vi melder tilbage til hinanden og myndighederne, hvad vi registrerer under vor færden derude. Vi er mange, og vi ser meget.

Lad derimod ikke 2016 blive endnu et år, hvor vi bliver taget på sengen med vadebukserne nede og snøren ude. Hvor vi vågner op til en Halleby Å, som Kalundborg kommune med lynets hast har raseret og renset op – med henvisning til det berømte hyrdebrev fra Eva Kjer Hansen, hvori hun opfordrer til at gøre noget ved “de forhadte vandløb”, som hun kalder dem.

Måske vi skal takke landbrugsministeren for hendes ordvalg, der pludselig fik det til at gå op for selv borgerlige vælgere, at denne gang havde de for alvor gjort i nælderne. Det var jo ikke derfor, de havde sat deres kryds ud for et borgerligt parti – ikke for at ødelægge naturen og vandløbene systematisk. Det var i stedet sat med drømme om lettelser i topskatten, mindre registreringsafgift på luksusbiler og lavere grundskyld. Ingen havde i deres vildeste fantasi forestillet sig, at det kunne gå så galt ude i naturen – med opbakning fra et blåt kryds.

Nedenstående foto stammer fra forgangne nytårsdag, hvor en håndfuld håbefulde havørreder havde fundet op i et lille skovvandløb på Als. Inde i skoven er alt endnu idyl. Vandet risler afsted over en varieret grusbund, der byder på både gydemuligheder og skjulesteder for fiskene. Ret uden for skoven er bækken kanaliseret eller rørlagt og helt uden værdi som gyde- og opvækstvand for ørrederne.

Skræmmende, at landbruget på få timer og dage kan ødelægge, hvad der har taget naturen 10.000 år at opbygge. Det skal de ikke få lov til.

Det er mit nytårsforsæt for 2016.

1. januar 2016

Steen Ulnits

IMG_1079

* – Dig a little Deeper, Dear…

Hvis man ikke lige har sin daglige gang ved et strømmende vandløb, da kan al denne mediedebat om nedbør, afstrømning og oprensning godt virke forvirrende – på grænsen til det selvmodsigende.

I så fald kunne det måske være en god idé lige at læse denne lille artikel igennem – baseret på de nylige oversvømmelser af Holstebro ved Storåen.

Den indeholder lidt af hvert om det meste – på et let fatteligt sprog:

http://ulnits.dk/biologi/dig-a-little-deeper-dear/

29. december 2015

Steen Ulnits

* – MustSee TV!

Jeg har brugt juleferien til et gensyn med YouTube kanalen “Fra en Anden Planet”. Blandt de mange interessante indslag er et interview med journalist, forfatter og landmand Kjeld Hansen om dansk landbrug. Interview’et er fra 2012, hvor de første konkurser blandt danske svinebønder meldte sig.

En veloplagt Kjeld Hansen giver her reel indsigt i det syge, danske landbrug, som er ved at taget livet af den ganske, danske natur. Se og forstå, hvorfor det er gået så galt. Og hvorfor vi stadig har det værste foran os.

Det års nok vigtigste udsendelse. Gå ikke glip af et eneste minut af dette MustSee TV, som desværre er mere aktuelt her på kanten til 2016, end det var i 2012:

27. december 2015

Steen Ulnits

* Blå Bloks julegave til dansk landbrug

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative indgået en aftale på fødevare- og landbrugsområdet. Socialdemokraterne og De Radikale forlod forhandlingerne i protest.

  • Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes.
  • Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4.
  • De reducerede kvælstofnormer skal udfases.
  • Der skal iværksættes og finansieres frivillige kollektive virkemidler som vådområder, minivådområder og skovrejsning.
  • Fra 2018 skal der indfases en ny, målrettet regulering, der differentierer hvor meget kvælstof et landbrug må udlede afhængig af geografisk placering.
  • EU-direktivs mulighed for undtagelser i forhold til vandmiljøindsatsen skal anvendes i videst muligt omfang.
  • Der skal sikres såkaldt klog implementering af EU-regler.
  • Der skal indføres et loft for sagsbehandling af miljøgodkendelse af husdyrbrug på et halvt år.
  • Antallet af love og bekendtgørelser på miljø- og fødevareområdet skal nedbringes med en tredjedel, og der skal laves en ordning, hvor borgere og virksomheder kan melde unødvendige regler.
  • Der er afsat midler fra flere forskellige puljer til økologi.
  • Der skal afsættes 17 millioner kroner over en fireårig periode til et statsligt dyrevelfærdsmærke.
  • Der skal afsættes 161 millioner kroner i 2016 til strategisk fødevareforskning gennem Innovationsfonden.
  • Danmarks eksportstrategi på området skal styrkes – blandt andet ved at afsætte 20 millioner kroner til markedsføring af en såkaldt fødevarefortælling.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

27. december 2015

Steen Ulnits

* Sort dag for det grønne Danmark

Partierne bag landbrugspakken understreger blandt andet, at landmænd fremover ikke skal mødes af de samme miljømæssige krav, men at der i stedet skal kigges konkret på, om et landbrug ligger tæt på eksempelvis et sårbart vandområde eller langt fra. Kravene vil så være forskellige fra landmand til landmand.

– Det er slut med, at alle landmænd skal reguleres ens. Fremover vil miljøreguleringen være målrettet og baseret på den nyeste viden, siger Dansk Folkepartis René Christensen, formand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Mette Bock, der er landbrugsordfører for Liberal Alliance, kalder aftalen for et “paradigmeskift for dansk landbrug”:

– Med denne aftale vender vi ganske enkelt kasketten. Vi sikrer, at der kommer en mere målrettet regulering, at fokus flyttes fra modeller til målinger, og at reguleringen af landbruget baseres på faglighed i stedet for følelser, siger hun i en skriftlig kommentar.

Under et TV-interview talte hun for øvrigt over sig og kom til at sige “de forhadte randzoner”. Jo, hadet til den danske natur flyder frit i den regering…

Hos De Konservative var der glæde over indholdet om vandløb i aftalen:

– Det er i aftalen slået eksplicit fast, at vi kun efter en grundig miljøvurdering giver lov til at oprense afvandingskanaler uden miljømæssig værdi, og det var meget vigtigt at slå fast, så vi ikke forringer vandmiljøet og biodiversiteten, siger landbrugsordfører Rasmus Jarlov.

Mange borgerlige stemmer havde efterfølgende travlt med at berømme de konservative for deres indsats for vandløbene. Det havde de tydeligvis brug for, da det jo netop var deres borgerlige stemmer – tilskyndet af drømmen om mindre grundskyld, lavere topskatter og billigere luksusbiler – der havde muliggjort Venstre-regeringen.

Uden deres borgerlige stemmer havde vi ikke fået det nuværente stormløb på vandmiljøet…

27. december 2015

Steen Ulnits

* Geddefabrikker genåbnes i 2016

Turister med fiskestænger og hang til skarptandede gedder skal skaffe nye indtægter til Sydsjælland og Falster. Derfor skal fiskene have det bedre, mener Vordingborg og Guldborgsund Kommuner.

Som de første i Danmark vil de etablere gydeområder for gedderne – såkaldte geddefabrikker. De første skal gerne se dagens lys i 2016, fortæller Rolf Hoelgaard, som er land- og miljøchef i Vordingborg Kommune:

– Der er et stort erhvervsmæssigt potentiale i at få en bedre geddebestand. Der er lystfiskere, der gerne vil rejse langt for at opleve geddefiskeriet i vores brakvandsområder, siger han.

De seneste 50 år er brakvandsområderne, som gedderne efterstræber blevet tørlagt. Men erfaringer fra Sverige viser, at gedderne vender tilbage, hvis områderne bliver genskabt, fortæller Mads Lottrup Jyde, konsulent i Niras, der har undersøgt potentialet for geddefabrikkerne:

– De kan se store lokale effekter ved indsatserne. Sportsfiskeriet er blevet markant forbedret i de områder, hvor de har reserveret gydeområderne, siger han til dr.dk.

Mads Lottrup Jyde anslår, at der er i omegnen af 300 – 400 hektar vandnære arealer i de to kommuner, der kan indrettes til nye geddefabrikker.

27. december 2015

Steen Ulnits

* Nul humbug ved Humbæk

Det er ikke sort det hele – kun regeringen…

Rundt omkring i landet sker der heldigvis rigtig mange gode ting for de vigtige små vandløb, som vore elskede ørreder gyder i.

Ind imellem sker de gode ting på initiativ af velmenende kommuner, som gerne vil gøre noget for deres vandmiljø – når der vel at mærke er midler i kommunekassen til det. Hvad der jo desværre langt fra altid er.

Endnu oftere sker det på helt privat initiativ, hvor en håndfuld engagerede lystfiskere og naturfolk finder sammen om et lille vandløb, der måtte trænge til en kærlig hånd. Det er mennesker, som vil stille deres arbejdskraft gratis til rådighed i den gode sags tjeneste. Mennesker, som i god dialog med forstående landmænd formår at skabe projekter til gavn for alle.

Et rigtig godt eksempel herpå finder vi i det Sønderjyske – på Als, hvor jeg selv har trådt mine børnesko som lystfisker. Her har en håndfuld lokale lystfiskere kastet deres kærlighed på den undseelige Humbæk ved Pøl på Sydals, der indtil for syv år siden blot var en sumpet og snorlige afvandingskanal for landbruget.

En målrettet indsats i nært samarbejde med den lokale lodsejer har givet resultat i et omfang, som selv de involverede parter ikke i deres vildeste fantasi havde turdet håbe på. Syv års målrettet arbejde med styring af strømmen, tilplantning af bredderne og udlægning af marksten har omdannet en langsom og sumpet afvandingskanal til et fornemt gydevand for de lokale havøreder.

Ved en gennemgang af den restaurerede Humbæk fandt man således ikke færre end 63 brugte gydebanker på en blot 3 km lang strækning!

Det hele er dokumenteret i denne lille video, som giver masser af gode og lavpraktiske tip til at gøre noget tilsvarende andetsteds:

Bær over med blæsevejr og mikrofonstøj, når du ser denne lille perle om et joint venture projekt mellem den implicerede lodsejer, Sønderborg Kommune og Vandplejen ANA.

Den kunne sagtens være årets julegave til fiskeplejefolk rundt omkring i landet. Sågar den ellers så vandløbsfjendske organisation Bæredygtigt Landbrug har vist interesse for den. Filmen afslutter nemlig meget passende med ordene:

– Natur og afvanding kan gå hånd i hånd. Vi skal bare gøre det på den rigtige måde.

22. december 2015

Steen Ulnits

* Afrika vil genskabe gigantisk jungle

Der er for første gang kommet store visioner på bordet under COP21:

Afrika vil genskabe en gigantisk jungleskov, der skal være dobbelt så stor som hele EU!

Hungersnød, krige og manglende arbejdspladser er blandt Afrikas mange problemer. Men under klimatopmødet har en gruppe på 10 lande fremlagt en simpel plan, der skal afhjælpe alle tre ting:

Der skal plantes mere skov. Dette kan lyde som en lavpraktisk løsning på en række omfattende og mangeårige problemer, men landene forsikrer, at denne løsning ikke bare er simpel, men også effektiv.

– At genopbygge vore landskaber vil give vækst, sikkerhed og nye muligheder, siger Rwandas minister for naturresourcer, Vincent Beruta.

Netop naturressourcer er noget Afrika er rig på, men naturen har i årtier ikke været prioriteret. Tværtimod er der blevet fældet og afbrændt skove, og landbrugsjord er blevet udpint og vanrøgtet.

Det har betydet, at ørkenen lidt efter lidt har ædt frodigt landbrugsland og jungler, så der nu kun er sandet tilbage. Her kan intet gro og ingen mennesker leve. Men forsøg har vist, at det er muligt at gøre skaden god igen.

– Med skovgenopbygning har vi set, hvordan afkastet fra landbruget er steget, og bønderne har kunnet differentiere deres indkomster og forbedre deres livsvilkår, hedder det i en udtalelse fra de ti lande.

Der findes allerede en række projekter, som har vist vejen. I Niger har landmænd i et område svarende til Danmark hjulpet med at plante mange nye træer, og det har sikret mad til 2,5 millioner mennesker.

På klimatopmødet i Paris præsenterer landene nu de første skridt på vejen mod den samlede plan: At genetablere skov og jungle på 100 millioner hektar – et område svarende til mere end to gange EU’s samlede areal.

– Se, det er et ambitiøst projekt. Og forhåbentlig det første konkrete resultat af de stort anlagte COP-møder.

21. december 2015

Steen Ulnits

* Skove er klimaets bedste ven

Ud over at sikre mad, drikkevand og jobmuligheder til indbyggerne i de områder, hvor skoven eller junglen bliver genopbygget, vil de mange træer også have en positiv effekt på klimaet.

Hundreder af millioner tons CO2 kan oplagres i træer og andre planter, og dermed bidrage til at bremse den globale opvarmning. Samtidig er skov- og landbrug i samdrift typisk mindre forurenende end de mere intensive landsbrugsformer, der i dag bliver benyttet i området: Blandt andet afbrænding af skov for at skabe frodig jord på kort sigt. Men på lang sigt ender jorden dog derefter ofte som ørken.

Derfor er opbygningen af skov ikke kun et anliggende for udviklingsarbejdere, men også for et klimatopmøde. Verdensbanken har skudt cirka 7 milliarder kroner ind i projekt AFR100, der skal forsøge at nå op på det ønskede startareal. Tyskland og en række private investorer har skudt penge ind i projektet, der allerede nu har fået tilsagn om 31 millioner hektar fra de medvirkende afrikanske lande.

En anden af grundene til, at en række lande har valgt at investere penge i projektet er, at det skal sikre vækst på kontinentet og dermed gøre det mindre attraktivt for afrikanere at udvandre til Europa.

Ifølge eksperter kan op imod 700 millioner hektar gold afrikansk ørken gøres til frodig skov igen. Det svarer til hele arealet af kontinentet Australien.

21. december 2015

Steen Ulnits

* Højmoser i højsædet

Højmoser er komplicerede og klart afgrænsede økosystemer, som er med til at begrænse den globale opvarmning. Og ikke mindst derfor skal vi gøre os umage med passe på dem.

Det er budskabet i en ny video, som blandt andet Nordisk Ministerråd og Naturstyrelsen står bag. Filmen er blevet vist langt over 1.000 gange, siden den blev offentliggjort på klimatopmødet i Paris.

Filmen forklarer, hvorfor netop højmoserne er verdensmestre i at binde drivhusgasser som CO2 (kuldioxid) og CH4 (methan), der er medvirkende til at øge temperaturen på Jorden.

Filmen fortæller også om højmosernes dyr og planter, og en af Danmarks førende højmoseeksperter, Mette Risager fra Randers, fortæller om arbejdet med at beskytte, bevare og udbygge Lille Vildmose – Danmarks største højmose.

Lille Vildmose var det første naturområde i verden, der blev beskyttet for at mindske den globale opvarmning. Læs mere om højmoserne på Naturstyrelsens hjemmeside: http://naturstyrelsen.dk/85565

17. december 2015

Steen Ulnits

* Ulovlige sprøjtegifte i vandløb

Tilbage i sommeren 2012 undersøgte forskere fra Aarhus Universitet forekomsten af sprøjtegifte i 19 danske vandløb. Det mest opsigtsvækkende fund var nervegiften Chlorpyrifos, som det aldrig har været tilladt at bruge på friland i Danmark.

– De fundne mængder af Chlorpyrifos overstiger klart, hvad man kan forvente kommer fra atmosfærisk transport, så der er ingen tvivl om, at dette pesticid er havnet i vandløbene, fordi det har været anvendt i det dyrkede opland, sagde en af projektets hovedforskere, Postdoc ved Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, Jes Rasmussen.

Nervegiften Chlorpyrifos er ekstremt skadelig for smådyr i vandløb:

– Der er tale om et ekstremt giftigt pesticid, der selv i meget mindre koncentrationer end det fundne har en kraftig negativ påvirkning af smådyr i vandløb, siger Jes Rasmussen.

Forskerne fandt som sagt Chlorpyrifos i syv forskellige vandløb. I fire af disse var fundene så klare, at forskerne kunne konkludere, at stoffet måtte have været anvendt i vandløbenes opland – primært de dyrkede marker.

Det vides ikke, om Chlorpyrifos stadig er almindeligt forekommende her tre år efter ovennævnte undersøgelse..

17. december 2015

Steen Ulnits

* COP21: Lonely Lomborg…

COP21 er netop afsluttet – med lykkelig udgang modsat COP15 i København, der som bekendt endte med nul og niks.

Lømmelen Lomborg var naturligvis til stede og havde sikkert håbet på endnu et sammenbrud – når han nu selv var blevet forvist fra Australien, der ikke ville have ham og hans Consensus Circus.

Lomborg fremturede med sin helt forudsigelige holdning, at COP21 ikke havde formået andet end at ridse i problemernes overflade. At pengene kunne have været brugt bedre og så videre. Da så alverdens lande mod alle odds var blevet enige, stod Lille Lomborg tilbage uden tøj på. Som en anden Kejserens Nye Klæder.

Efter to ugers intensive forhandlinger kom den globale klimaaftale, man havde tørstet efter siden COP15, så endelig på plads. 100 milliarder dollars er sat af til en pulje, der skal fremme udviklingen af bæredygtig energi og foranstaltninger til udbedring af kommende eller allerede skete skader.

Thomas Becker, dansk COP15 chefforhandler: – Jeg har aldrig forstået, hvad der foregår i Bjørn Lomborgs hovede. Hvordan han når frem til de tal, han gør. Jeg mangler også stadig en undskyldning fra ham om hans tidligere holdning til klimaforandringerne. Lomborg plæderede jo længe for, at ændringerne ikke er menneskeskabte. I dag står han vist alene tilbage med den holdning…

Al Gore, som med egne ord ”used to be the next president of the United States”, var også til stede i Paris. Han kunne i modsætning til Bjørn Lomborg sole sig i resultaterne fra COP21. Det var jo Gore, der i sin tid startede det hele med sin bog og film ”The Inconvenient Truth”, der fik alverdens øjne op for de menneskeskabte klimaforandringer – de smeltende gletchere og stigende verdenshave, ikke mindst.

Da Gore og Lomborg for snart en del år siden deltog i den samme klimakonference, gad Gore ikke deltage i en debat med den danske Rasmus Modsat.

– Det ville være rent spild af tid, mente han…

COP21 viste, at Al Gore havde ret.

12. december 2015

Steen Ulnits

* Godsejer taber sag om grødeskæring

Det kostede godsejer Helge Danneskiold-Samsøe 750.000 kr., da en å gik over sine breder og oversvømmede hans jord tilbage i 2011. Derfor stævnede han Lolland Kommune for ikke at have grødeskåret til tiden.

Den 3. december kom så dommen, der skuffer godsejeren. Sagen er nemlig tabt.

– Retten har lagt vægt på, at ham, der skulle have grødeskåret, siger, at han har gjort det, selv om han jo indirekte er aflønnet af kommunen, siger Helge Danneskiold-Samsøe.

Det ærgrer ham, men dommen gør det også klart, at det er Helge Danneskiold-Samsøe, der skal bevise, at kommunen ikke har grødeskåret. Det er ikke kommunen, der skal bevise, at de har.

Helge Danneskiold-Samsøe fremlagde under retssagen et antal billeder, der ifølge ham selv er taget, efter at kommunen påstår, de har skåret grøde. Billederne viser et vandløb fuldt af grøde og grene, der hænger ned i vandet. Det må de ikke ifølge regulativet, og derfor synes godsejeren, det er åbenlyst, at der ikke er grødeskåret.

– Dommen betyder, at med kommende klimaforandringer, som netop giver ekstrem nedbør, vil både husejere, grundejere og landmænd være ilde stedt, da kommunen blot vil kunne henvise til, at der er kommet ekstremt meget nedbør. Dette sammen med en vidneforklaring fra en indirekte aflønnet medarbejder fra kommunen om, at der skam er blevet grødeskåret, siger Helge Danneskiold-Samsøe.

Han overvejer nu om sagen skal ankes.

12. december 2015

Steen Ulnits

* Nye braklægninger

Når en landmand tager en mark ud af sin landbrugsproduktion, lægges arealet brak. Marken skal slås en gang årligt, så den bevarer sin værdi som landbrugsareal. Hvis en landmænd pløjer brakmarken og tilsår den med en såkaldt biodiversitetsfremmende frøblanding, så er det ikke længere nødvendigt at slå marken.

Med de nye regler vil en landmand kunne vælge enten at tilså sit brakareal med biodiversitetsfremmende frøblandinger i foråret eller at slå arealet i eftersommeren for at opfylde støttebetingelserne for brak. Frøblandingen skal bestå af mindst to plantearter og skal i jorden senest den 30. april.

Frøblandingen må ikke udelukkende bestå af produktionsafgrøder (korn, raps eller majs i renbestand eller en blanding heraf).

Det nye regelsæt for brak er en ændring af reglerne om landbrugsstøtte for brakarealer. Regelsættet er sendt i høring og vil træde i kraft pr. 1. januar 2016.  

Dygtigt gjort. Med den ene hånd fodrer ministeren de taknemmelige jægere, som jo er afhængige af jorden og jagten, som lystfiskerne er afhængige af vandet og fiskeriet. Med den anden udraderer hun de små vandløb, som er altafgørende for vore ørredbestande. Del og hersk…

12. december 2015

Steen Ulnits

* Lempelse for gyllealarmer

NaturErhvervstyrelsen har udstedt en ændret bekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. december. Det betyder, at kravene til udbringningsmetoder for husdyrgødning lempes.

Der er tale om en ændring til bekendtgørelsen om krydsoverensstemmelse. Ændringen består blandt andet af færre krav til udbringningsmetoder for husdyrgødning. Bekendtgørelsen træder i kraft samtidig med, at en ny Husdyrbekendtgørelse udstedt af Miljøstyrelsen træder i kraft.

En af de konkrete lempelser er, at der nu bliver generel mulighed for at få dispensation fra kravet om gyllealarmer. Således skal der ikke være gyllealarm i de tilfælde, hvor gyllen skal løbe op ad bakke for at gøre skade på vandmiljøet, oplyser styrelsen.

Dér, hvor det giver faglig mening, vil der dog fortsat være krav om gyllealarmer. Tilsvarende er krydsoverensstemmelseskravet om gyllealarmer ændret i den ændrede bekendtgørelse, oplyser NaturErhverv.

NaturErhvervstyrelsens ændringsbekendtgørelse har været i offentlig høring fra 22. september til 20. oktober 2015.

12. december 2015

Steen Ulnits

* Storåen stiger

Nu har vi efterhånden set det rigtig mange gange på TV: Storåen er gået over sine bredder og har oversvømmet store dele af Holstebro, der nu har vand i diskotekerne i stedet for betalende gæster…

Den senere tids store nedbør kombineret med en storm fra vest, som presser vandet ind i Nissum Fjord har været mere, end Storåen kunne klare at holde tilbage. Vandstanden steg med hele 2,6 meter – den højeste vandstand i mere end fem år – hvilket ikke burde være kommet bag på nogen. Det er nemlig sket efter årtiers afvanding af opstrøms liggende landbrugsarealer, der nu ikke længere kan holde vandet tilbage, som det ellers ville ske i et naturligt vandløb.

En stor del af vandet fra et opland på ikke mindre end 1.565 km2 skal igennem Holstebro på sin ved ud i Nissum Fjord. Og da der på kort tid faldt 40 liter per kvadratmeter, drejer det sig om svimlende 62.600 millioner liter vand. Kort sagt: Man ligger præcis, som man har redt i Holstebro og Omegn.

Nu klages der så fra alle sider. Landbruget klager over våde marker, de ikke kan dyrke. De vil have åerne uddybet og grøden slået, så vandet kan komme hurtigere væk fra deres marker. Ned til nedstrøms beliggende byområder som Holstebro. Men hvem skal lige betale for det?

Byerne klager tilsvarende over de store vandmasser, som de modtager fra landbruget længere opstrøms. Indtil videre er det dem, der må betale for landbrugets ødelæggelser.

En problemstilling, der presser sig mere og mere på i en tid, hvor klimaet ændrer sig og byder på stedse mere nedbør.

10. december 2015

Steen Ulnits

* – Skadeforvolderen betaler eller…

Sådan er det i det meste af vor lovgivning. Den, der har forårsaget et problem for egen vindings skyd, skal naturligvis betale for de skader, han påfører andre.

Landbruget mener i den forbindelse, at problemerne skyldes kommunernes manglende vedligeholdelse af vandløbene, som så ikke længere overholder de mål, der er angivet i vandløbsregulativerne. Sågar vor miljøafviklingsminister har fået besked på at sige dette af Bæredygtigt Landbrug, som ellers vil trække hende i retten for noget helt andet og den aktuelle sag uvedkommende.

Problemet er blot, at det hele i virkeligheden er landbrugets egen skyld. Da man i sin tid fik kig på de saftige ådale og ville inddrage dem i kornproduktionen, da måtte man afvande de våde enge først. Åerne blev reguleret, så de kunne lede vandet bort fra engene hurtigst muligt. Markerne blev samtidig drænet, så de blev tørre nok til at kunne dyrkes. Alt i alt blev vandet fjernet fra ådalene langt hurtigere end tidligere, hvor nedbøren blev opsuget af engene og afgivet til vandløbene i et tilpas langsomt tempo.

Ved Storåen anlagde man sågar en vandkraftsø, som opstemmede åen og holdt på vandet, så det kunne bruges til elproduktion. Men det bevirkede så også uundgåeligt, at store og pludselige vandmasser ikke blot kunne løbe uhindret ud i Nissum Fjord, som det havde gjort i de gode, gamle dage før opstemningen af Storåen til vandkraftsøen.

De nyindvundne landbrugsjorde i de tidligere enge kvitterede med godt udbytte til landbruget i de første år efter afvandingen. Men i takt med, at i tusindvis af kilometer drænrør tømte engene for vand, kom der ilt til jorden, som tørrede ud og “satte sig”. Jorden sank helt enkelt i takt med, at det organiske materiale blev iltet og omdannet til CO2, der forsvandt ud i atmosfæren. For øvrigt som en potent drivhusgas.

Flere steder er der nu tale om, at jorden har sat sig og er sunket 1-2 meter efter en afvanding. Det betyder, at markerne nu har svært ved at komme af med vandet, der kan trænge ind igen.

For at undgå dette har man mange steder gravet åerne dybere, så drænrørene igen kan komme af med vandet. Til sidst ligger de opgravede vandløb imidlertid så dybt, at faldet er væk og afstrømningen går i stå. Intet kan ændre på den kendsgerning.

Vandet kan ikke længere komme væk fra markerne – med mindre man naturligvis bygger diger og pumper det ud, som tilfældet har været flere steder.

10. december 2015

Steen Ulnits

* – Elementært, min kære Hansen…

Hvis du undrer dig over, hvordan vor miljøafviklingsminister kunne fremsætte et lovforslag med en næsten identisk ordlyd som et oplæg fra Bæredygtigt Landbrug, så er du ikke alene. Men der er en logisk, omend deprimerende forklaring:

“Prisen for at få lov til at skrive ministeriets kommissorium har været, at Bæredygtigt Landbrug indgik en studehandel, hvor organisationen frivilligt trækker en stævning mod Fødevareministeriet tilbage. 

Til gengæld lovede Eva Kjer Hansen at skrive et såkaldt “hyrdebrev” til landets kommuner og minde dem om vandløbslovens bestemmelser.

Eller sagt med andre ord – ministeren har ladet sig intimidere af truslen om retssag til at føje protestlandmændene. Angiveligt har Kammeradvokaten fungeret som mellemmand for denne studehandel.”

Det skriver altid velinformerede gylle.dk. Så derfor fik Bæredygtigt Landbrug altså lov til at styre ministeren og føre ministerpennen…

Det undersøges nu, om det er juridisk holdbart at lave en sådan studehandel. At bytte danske naturværdier ud mod en tilbagetrukket stævning. Om ministeren har solgt ud af nationale danske værdier for at undgå private problemer.

Der bliver mere og mere bananreprublik over lille Danmark…

8. december 2015

Steen Ulnits

* Fem skarpe fra Enhedslisten

Enhedslisten har netop stillet fem yderst relevante spørgsmål til vor hadefulde miljøafviklingsminister. Vi venter spændt på svarene, der givetvis vil være undvigende.
Her er spørgsmålene, som Eva Kjer Hansen har fået dem:

Udvalgsspørgsmål

– Kan Miljø- og Fødevareministeren bekræfte, at det er den private interesseorganisationen “Bæredygtigt Landbrug”, som har leveret hovedparten af teksten til ministeriets kommissorium til arbejdsgruppen vedrørende vandløbsvedligeholdelse?

– Kan ministeren bekræfte, at EU’s vandrammedirektiv er gældende for alle vandområder, og at man derfor ikke kan udelukke nogle af dem i vandområdeplanerne, fordi de er ”forhadte” af en mindre befolkningsgruppe, og at vandrammedirektivet ikke åbner mulighed for, at man udelukker vandløb fra vandområdeplanerne, hvis deres opland er mindre end 10 km2, men at de i stedet for skal grupperes og målsættes efter deres kategori og derfor stadig er omfattede af vandrammedirektivets bestemmelser omkring miljømålsætninger og indsatsplaner?

§20 spørgsmål

– Kan ministeren uddybe, hvad der menes med, at mindre vandløb er ’forhadte’, som hun udtaler i en pressemeddelelse af 4. november 2015, og kan ministeren uddybe, hvor stor del af befolkningen hun med denne udtalelse taler på vegne af?

– Er det ministerens holdning, at en lille erhvervsgruppes privatøkonomiske interesser skal afgøre, om Danmarks forskellige naturtyper skal dømmes som værende ”forhadte” og som konsekvens deraf ikke underlægges en bevarende beskyttelse?

– Ministeren bedes forklare, hvordan fjernelse af beskyttelsen af disse ”forhadte” naturtyper (de mindre vandløb) vil bidrage til, at dansk landbrug ikke ’kvæles’, som anført i ministerens pressemeddelelse af 4. november 2015.

5. december 2015

Steen Ulnits

* Danmark gennemskuet på COP21

Den danske klimaminister Lars Christian Lilleholt vandt den 3. december den traditionsrige og lidet flatterende “Fossil of the Day” pris ved klimatopmødet COP21 i Paris. Det fortæller Dagbladet Information.

Prisen tildeles det land eller den aktør, der har udmærket sig mest i negativ forstand over det seneste døgns forhandlinger ved klimatopmødet. Det er den internationale NGO Oxfam, der har indstillet Løkke-regeringen til prisen, som 950 NGO’er organiseret i Climate Action Network (CAN) står bag. Og prisen er fuldt fortjent, lyder det fra de danske NGO’er:

– Det er fuldt fortjent, at regeringen nu bliver udstillet for at køre rent dobbeltspil, hvor Løkke og Lilleholt på den ene side skærer drastisk på klimaområdet på den hjemlige finanslov – for så at tage til Paris og foran verdenssamfundet bryste sig af fortsat at være et foregangsland.

– Heldigvis er nomineringen med til at vise både Danmark og andre lande, at det er uacceptabelt at pryde sig med falske fjer her på klimatopmødet, siger klimapolitisk rådgiver i Greenpeace, Jens Mattias Clausen.

John Nordbo, klimachef i WWF Verdensnaturfonden, siger, at den danske regering er blevet gennemskuet:

– Regeringens svækkede ambitioner er virkelig noget, der bemærkes ude i verden. Det er trist, at vi, der engang inspirerede hele verden, nu bliver trukket gennem et søle af hån og latterliggørelse og får sådanne priser, som ikke ligefrem er af typen, man stiller frem på kaminhylden, siger John Nordbo, og fortsætter:

– Resten af verden har gennemskuet den danske regerings spin. Vi er – selv om det tit lyder sådan, når regeringen holder skåltaler i udlandet – ikke længere duksen i klimaklassen.

”Fossil of the Day” prisen har været uddelt ved hver eneste klimaforhandling siden 1999. Nu kan vi danskere så bryste os af at være med i det dårlige selskab…

3. december 2015

Steen Ulnits

* En lille reminder til COP21

– Husk, at den, der går i andres fodspor, aldrig kommer foran…

Hvis alle deltagerlande, Danmark inklusive, bliver siddende på deres hænder og venter på, at andre skal tage teten, så sker der naturligvis aldrig noget.

Og hvis man fodslæbende modsætter sig andres fremsynede forslag, så sidder vi ikke bare tilbage med status quo. Vi sidder i stedet med et regulært tilbageskridt, da den globale opvarmning jo fortsætter ufortrødent.

I Danmark har vi en førerposition på energiområdet, som forpligter, og som vi bør forsvare med næb og klør. Med ufortrøden fortsat innovation.

– Se, det er der vækst i, vækstminister! Det er der ikke i dinosauren Bæredygtigt Landbrug, som pt. styrer Danmark direkte fra AxelBorgen. Med miljøafviklingsminister Eva Kjer Hansen som villig marionet og kritikløs copycat.

Jeg er kort sagt ikke tryg ved at sende Venstre alene til COP21. Husker kun alt for godt Løkkes “banging” i bordet i København. Her blev COP15 desværre verdenskendt som FLOP15. Ikke gavnligt for Danmarks omdømme på miljøområdet.

Måtte COP21 ikke blive til FLOP21…

28. november 2015

Steen Ulnits

* Bæredygtig kopiering

En sjælden gang er det godt at få sine værste anelser og mistanker verificeret.

Filmfotograf Bo Skelmose er dykket ned i arkiverne og har fået aktindsigt i skrivelser til Landbrugsministeriet. En af disse skrivelser stammer fra landboorganisationen Bæredygtigt Landbrug (BL), der er alt andet end bæredygtigt. Det er nemlig de industrialiserede storbønder, som er organiseret her, og de er jo nok de mindst bæredygtige af dem alle…

Anyway. Bo Skelmose fandt frem til en skrivelse fra BL med meget konkrete anbefalinger til ministeren. Efterfølgende kan vi så se, at hun næsten ordret har brugt dem som sine egne forslag, Vi må nu  konstatere, at Eva Kjer Hansen har gået på samme copy + paste ministerkursus som Esben Lunde Larsen, der også har haft meget svært ved at kende forskel på sine egne ord og andres…

Her har vi i hvert fald den endegyldige dokumentation for, at det er Bæredygtigt Landbrug og dermed Akselborg, som styrer landet. Ikke Christiansborg, som vi ellers var naive nok til at tro. BL dikterer, og ministeren eksekverer…

– Gad vide, om det mon er samme kursusudbyder, der i sin tid lærte Carl Holst moderne ledelse og krisehåndtering? Som også har lært Esben Lunde Larsen og Eva Kjer Hansen at kopiere frit til eget brug? Meget tyder på det.

Sammenlign selv ordlyden her:

Bæredygtigt_Landbrug

Klik for et større billede.

28. november 2015

Steen Ulnits

* Fisk på Facebook

De små ørredbække er under intensiv beskydning fra vor landbrugs- og miljøafviklingsminister Eva Kjer Hansen. Hun gider dem simpelthen ikke. De ligger i vejen for landbrugets store maskiner og bør derfor fjernes – rørlægges eller kanaliseres – hurtigst muligt.

Det er vi heldigvis mange, som ikke er enige med hende i. Miljøafviklingsministeren er derfor røget ud i en veritabel shitstorm på Facebook, hvor gruppen “Bevar de forhadte vandløb” for længst har rundet de 6.000 medlemmer. Seneste tiltag kommer fra Sønderborg, hvor Skovens Fiskeklub på Als har startet en landsdækkende underskriftindsamling mod ministeren.

Herudover har mange af Danmarks kompetente og vidende mennesker delt ud af deres dyrebare viden i landets mange medier, så vi alle kan have det bedst mulige skyts på hånden til forsvar af de små vandløb. Så vi alle ved mere og bedre end landbrugsministeren, når det kommer til konfrontation. Hvilket for øvrigt ikke siger ret meget.

Anyway. Jeg har samlet en god del af disse værdifulde henvisninger på min Facebook-profil, som alene derfor er et besøg værd i disse for vore vandløb så hårde tider:

https://www.facebook.com/steenulnits

28. november 2015

Steen Ulnits

BNP_1970-2010

* – Vi ses i retten!

Måske. Og om nødvendigt. Det kan nemlig i sidste ende blive i retten, at vore vandløb skal reddes. For det er regeringens tolkning af vandløbsloven, der ligger til grund for ødelæggelserne lige nu og i fremtiden. Og ikke specifik jura.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Kalundborg har en helt anden tolkning af bestemmelserne. Natur og Miljøklagenævnet (NMK) har nemlig i en sag fra i år afgjort, at årtiers gamle vandløbsregulativer og praksis på området efter nævnets opfattelse ikke er lovlig. Hvilken opfattelse, der så er den rigtige, kan givet kun afgøres i retten.

De tre kommuner Kalundborg, Holbæk og Sorø, som deler vandløb i den vestsjællandske Åmosen, har ikke anket NMK’s afgørelse til domstolene, og det forstår DN ikke, når man ser de seneste eksempler på oprensning af eksempelvis Halleby Å.

Formand i DN Kalundborg, Susanne Ladefoged, stiller sig derfor helt uforstående over for det skete:

– Vores vandløb er ulovligt overuddybet, og nu graves der yderligere af brinkerne, hvilket resulterer i, at vores vandløb i endnu større grad gøres til lige, udrettede kloak­ker, hvor hverken planter, insekter eller fisk levnes en chance, siger Susanne Ladefoged.

– Vandløbsloven er klar på området, siger hun: – Vandløb skal bortlede vand, men det skal ske under hensyntagen til vandmiljøet.

Vi skal næppe regne med, at Danmarks Sportsfiskerforening (DSF) vil gå rettens vej. Dels har DSF næppe ressurser til en opslidende retssag mod staten. Og dels er man jo desværre, men naturligt nok helt i lommerne på lodsejerne (landbrugerne), som DSF’s medlemmer jo lejer fiskeretten af. Dem frygter man derfor at lægge sig ud med.

DSF organiserer trods sit navn primært jyske åfiskere. Ca. 70% af de tilbageværende 20.000 medlemmer anslås således at stamme fra Jylland. Det er jo her, både de fleste og største åsystemer findes. Da DSF var på sit højeste, havde man 33.000 medlemmer. Men måske den nuværende trussel mod vandløbene kan vinde nogle af DSF’s medlemmer tilbage. Der er brug for dem.

Lad os afslutningsvis håbe, at regeringens forslag til ødelæggelse af de danske vandløb kan løses i mindelighed. Uden for retten. Uden indblanding fra EU, hvis Vandrammedirektiv Danmark jo har forpligtet sig til at overholde.

Men lige nu ser det ikke for godt godt ud.

25. november 2015

Steen Ulnits

Forhadte_Vandloeb

* – Fra 1 til 10 km2…

Emil Fuglsang har brugt hjemmesiden Scalgo Live til at visualisere konsekvenserne af landbrugsminister Eva Kjer Hansens påtænkte planer. Han har fokuseret på sit eget hjemmevandløb, nordjyske Liver Å, men effekten er den samme og kan overføres direkte til alle andre vandløb i Danmark.

Det er rart endelig at kunne se de konkrete konsekvenser af landbrugsministerens påtænkte uhyrligheder. Det understreger med al ønskelig tydelighed de katastrofale følger af ministerens forslag til udradering af de små, men uhyre vigtige ørredvandløb.

Klik på billedet herover for at gøre det større, så de mange, små og sårbare vandløb træder frem. Det er dem, der mister al beskyttelse, når og hvis vor miljøafviklingsminister får flertal for sit forslag.

– Thumbs up til Emil Fuglsang for denne fine visualisering.

23. november 2015

Steen Ulnits

* “Bevar de forhadte vandløb”

Vor landbrugs- og miljøafviklingsminister gik over i historien, da hun i en pressemeddelelse ikke længere kunne styre sine sønderjyske farmerfølelser.

Hun kaldte nemlig vore åer og bække “de forhadte vandløb” og gjorde dermed klart for enhver, at hun ikke et sekund ville være miljøets minister. Derefter barslede hun med konkrete planer til eliminering af de mindste gydebække og opgravning af de større åer.

Det affødte dannelsen af en Facebook-gruppe med navnet “De forhadte vandløb”. Det var en titel, der senere og for at undgå misforståelser á la Bæredygtigt Landbrug, som jo netop ikke er bæredygtigt, blev omdøbt til den nuværende “Bevar de forhadte vandløb”.

Støt gruppen. Bliv medlem. Og del budskabet til så mange som muligt. Det er de danske vandløbs og det danske ørredfiskeris fremtid, der her står på spil!

Tilmeld dig gruppen her. Der er allerede mere end 6.000 medlemmer!

23. november 2015

Steen Ulnits

* Miljøudvalgsformand politianmeldt

Det går rigtig godt i dagens Danmark, nu hvor Blå Blok er gået i gang med afvikling af velfærdssamfundet og det almindelige demokrati.

Den kommunale forvaltning i Haderslev Kommune har nu måttet politianmelde sin egen miljøudvalgsformand for grov og forsætlig overtrædelse af naturbeskyttelsesloven og vandløbsbestemmelserne, og det er ikke første gang.

Det drejer sig om svineproducent og gårdejer Benny Ravn Bonde, der er valgt til kommunalbestyrelsen for Liberal Alliance. Og så er han for øvrigt også 1. viceborgmester.

Haderslevs Venstre-borgmester H. P. Geil er helt med på ideen og bakker nu op om en ekstra million skattekroner til opgravning af de sønderjyske vandløb. En udgiftspost, der efter Eva Kjer Hansens hyrdebrev til borgmestre og kommunalbestyrelser er steget fra 2,7 til 3,7 million kroner i Haderslev. En stigning på knap 40% siden regeringsskiftet. Det bliver udraderingen af Halleby Å om igen. Betalt af kommunens skatteydere.

Læs her om miljøudvalgsformandens alenlange synderegister, som JydskeVestkysten har brugt tid på at oprulle. Endnu engang overgår virkeligheden fantasien. Endnu en gang har folkestyret spillet fallit.

Genialt at have en svineproducent som formand for det lokale miljøudvalg. Næsten lige så genialt som at sætte en landbrugsminister til at overvåge landets miljø.

Velkommen til Bananrepublik Danmark.

Landet stander atter i våde…

23. november 2015

Steen Ulnits

* Østersølaksen igen-igen

Østersøfiskerne får ikke reduceret deres laksekvote alligevel – trods massive protester fra miljøorganisationer, der gerne vil redde de sidste vildlaks fra en snart sikker udryddelse.

EU har nemlig besluttet, at laksekvoten for 2016 skal være den samme som for 2015 – knap 100.000 laks. Det er fisk, som fanges i et uselektivt fiskeri langt til havs – primært i den sydlige Østersø, hvortil laks fra alle lakseførende østersølande søger for at æde sig store i stimerne af sild og brisling.

Østersøen med tilstødende vandløb har ellers potentialet til at kunne blive en fisketurisme med indtægter i millionklassen. Stik modsat de dyre tilskudsordninger, der i dag muliggør et fortsat fiskeri på de sidste vildlaks ude på deres opvækstpladserne.

Det er trist, at EU ikke har hverken mod eller vilje til at sikre overlevelse for den vilde østersølaks, som i dag blot udgør nogle få procent af den samlede laksebestand i Østersøen. De øvrige godt 95% stammer fra udsætninger af smolt i de omkringligende lande – med Sverige som den suverænt største bidragyder med hensyn til både vildlaks og opdrættede smolt.

Det burde derfor også være Sverige, som fastsætter kvoterne, når det nu primært er deres laks, der fiskes på. Men hverken EU eller Danmarks Sportsfiskerforbund protesterer mod dette rovfiskeri, der – med stor dansk deltagelse – er godt på vej til at have udryddet de sidste vilde østersølaks og reduceret Østersøen til et gigantisk Put and Take fiskeri…

Og den holdning står man ganske uforstående over for i Sverige, hvor man kæmper for at redde de sidste rester af vildlaksen.

Læs gerne notitsen fra 4. juli længere nede på denne side.

18. november 2015

Steen Ulnits

* Viceborgmester taget for ulovligt fiskeri

Vordingborg: Fiskeriet er slut for i år for viceborgmester Heino Hahn (DF). Fiskerikontrollen har konfiskeret hans ruser og garn, der lå i farvandet mellem Langø og Petersværft.

Men viceborgmesteren har ikke tænkt sig at betale bøden, der fulgte med og typisk kan ligge i størrelsesordenen 10.000-15.000 kroner. Heino Hahn erkender over for Sjællandske, at hans redskaber er blevet konfiskeret.

– Men det er helt uberettiget. Og det har jeg også meddelt fiskerikontrollen. Jeg synes, at de forfølger mig, siger Heino Hahn til avisen. Ifølge fiskerikontrollen har han drevet ulovligt familiefiskeri. Han har haft to sæt mærker og dermed to navne på åleruserne.

– Men der står ingen steder, at det er ulovligt. Jeg driver fiskeri sammen med min kone, og derfor er begge navne sat på, siger han.

Som registreret fritidsfisker må han have seks redskaber. Ifølge Heino Hahn havde de to ægtefæller sammen sat ni sæt åleruser ud og tre toggegarn, og ifølge hans udregning overholder de dermed loven om maksimalt 12 redskaber fordelt på to personer.

– De har været efter mig en gang før, hvor stormvejr havde sendt så meget skidt i ruserne, at min kone ikke kunne løfte dem. Derfor trak jeg dem ind for hende, netop da fiskerikontrollen kom forbi, siger Heino Hahn.

Heino Hahn understreger, at hans eventuelle brøde ikke består i at have fisket i fredningszoner eller sat garn for tæt på land.

– Jeg føler, det er personlig forfølgelse af mig. Jeg har talt imod fredningen af gedder. Når vi samtidig sætter ørred- og åleyngel ud, så svarer det til at give gedderne hagesmæk på, mener Heino Hahn, som anfører, at kontrollen af fredningen giver mere arbejde til fiskerikontrollen:

– Den kan jo nok give dem en stilling eller to mere, siger han sarkastisk.

Vicefiskeriinspektør Henrik Nielsen, Ringsted, vil ikke kommentere den konkrete sag, men han fastholder, at der kun må være et navn på hvert sæt ruser:

– Det er vores tolkning af reglerne. En bøde kan ikke ankes eller påklages. Bliver den ikke betalt, oversendes den til politiet, siger han.

Ifølge fiskerikontrollen fiskede Heino Hahn også med for lange, bundsatte garn.

Vordingborg kommune er medlem af Fishing Zealand og har betalt 150.000 for det. Kommunen tror måske, det giver dens politikere ret til ulovligt fiskeri. Præcis som man i Kalundborg kommune åbenbart mener, at medlemsskabet af Fishing Zealand giver den ret til at grave Halleby Å op. Tsk…

18. november 2015

Steen Ulnits

* GMO-afgrøder fundet og destrueret

Venstre ser gerne de såkaldte genmodificerede afgrøder indført i det danske land, men heldigvis er der flertal i Folketinget for ikke at tillade GMO.

Alligevel har NaturErhvervstyrelsen måttet destrueret tre små markarealer med ulovlige genmodificerede raps. Der var tale om en afprøvning af en ny rapssort, som ved en fejl var blevet forurenet med GMO-materiale.

EU’s varslingsystem rundsendte i sidste uge nyheden om en sending raps, som indeholdt ikke-godkendt GMO materiale. Rapsen kom oprindelig fra Frankrig, men blev opdaget i England.

Her udsendte man et europæisk varsel, og søndag havde NaturErhvervstyrelsen identificeret den eneste danske modtager af rapsen. Styrelsens kontrollører satte tirsdag de tre små markarealer på hver 30 kvadratmeter i karantæne og sikrede sig, at planterne blev destruerede.

Virksomheden bag rapsafprøvningen havde handlet i god tro, og forureningen med GMO var kun på 0,39 procent, hvilket indikerer, at iblandingen er sket ved en fejl. GMO-rapsen er ikke godkendt i EU, og derfor er der nultolerance. På anbefalinger fra eksperter fra Århus Universitet blev destruktionen af planterne foretaget med stoffet glyphosat.

”Det er yderst sjældent, at vi oplever den slags i Danmark. Det viser heldigvis, at EU’s varslingssystem virker. Vi har nu igangsat en undersøgelse af, hvordan vi i fremtiden kan undgå, at ikke godkendt genmodificeret materiale kan ende i jorden i Danmark,” fortæller chefkonsulent, Kim Holm Boesen, fra NaturErhvervstyrelsen.

Da rapsen ikke havde blomstret endnu, er der ingen spredningsrisiko, siger styrelsen. Man vil i de kommende år sikre sig, at de berørte marker bliver overvåget og fremspirende planter behandlet med glyphosat.

– Det er da betryggende eller hvad? Desværre kan man sagtens forestille sig, at der kan være andre GMO-afgrøder i omløb – når man nu ved, hvordan landbruget ofte omgås farlige ting. De resistente MRSA-bakterier for blot at nævne et eksempel.

Fra lille Danmark til det store udland: Her findes der heldigvis områder, hvor Rusland er langt klogere end USA.

Hvor Guds eget land styres helt af Monsanto, Nestlé og andre kapitalstærke fødevareproducenter med énøjet fokus på indtjening frem for helbred, dér styres Rusland stadig af sin folkevalgte præsident.

Og Putin er klog nok til helt at forbyde genmodificerede afgrøder – GMO – som er en tikkende bombe og langsigtet trussel mod folkesundheden.

Hatten af for ham – hans dårlige sider og skjulte dagsordener ufortalt.

– Time to wake up, Obama!

18. november 2015

Steen Ulnits

* En opfordring til Fishing Zealand

– Mon det ikke ville være en god idé, om man stillede krav til medlemmerne om, at de arbejder for vandmiljøet og ikke imod?

Så kunne man undgå uheldige elementer som Kalundborg kommune, der med den ene hånd gerne vil bryste sig af medlemsskabet. Men som samtidig med den anden trækker tæppet væk under hele grundlaget og graver en af de fineste ørredåer i området op.

Som det er nu, ligner Kalundborg kommune mest af alt en trojansk hest, der har fået listet sig inden for murene hos Fishing Zealand. Og vel inde kan man så blæse højt og flot på det store miljøarbejde, som de lokale lystfiskerforeninger har udført og stadig udfører.

Kalundborg kommune betaler kr. 150.000 til Fishing Zealand for at være medlem. Det er 10 kroner meteren for at opgrave 15 km å. – Det er ikke dyrt, mener kommunen åbenbart. Og henholder sig til, at de bare følger landbrugsministerens hyrdebrev:

http://ulnits.dk/biologi/hyrdebrev-fra-eva/

PS: Såvel Kalundborg som Holbæk kommune har Venstre-borgmestre, så allerede her burde alarmklokkerne måske have ringet. Og måske der er nye opgravninger i vente – i landbrugsministerens “forhadte” vandløb…

14. november 2015

Steen Ulnits

* Kalundborg kommune raserer Halleby Å

Knapt havde landbrugsminister Eva Kjer Hansen sendt sit hyrdebrev rundt til landets borgmestre og kommunalbestyrelser. Og knapt har disse læst teksten og anbefalingerne, førend kommunernes maskiner rykkede ud i vandløbene.

Store dele af ét af Sjællands største ørredvandløb, Halleby Å, er således allerede blevet raseret af Holbæk og Kalundborg Kommune. For oprenset er ikke et dækkende ord. Blandt andet er store sten med en diameter på op til 70 cm gravet op og fjernet fra åen, hvilket naturligvis er katastrofalt for fiskene, der her mister vitale skjulesteder.

På trods af et ellers begrænset behov for oprensning har kommunerne taget hårdt fat. De to nabokommuner har således allerede “vedligeholdt” i alt 15 kilometer vandløb. Maskinerne har fjernet både sten, grus og landfaste brinkfødder.

Lokale sportsfiskere, Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening er oprørte over handlingen og kræver kontrolopmåling af strækningerne for at se, om vandløbsregulativerne nu også er overholdt – om der kan eller skal rejses en klagesag over mishandlingen.

Selvsamme Kalundborg Kommune gik for øvrigt ind i Fishing Zealand sidste år og havde dengang de helt store ord fremme om det kommende samarbejde.

– Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt. Sådan lyder det gamle refræn, og sådan viste sandheden sig desværre også at være i Kalundborg Kommune. Læs næste notits om baggrunden for det, der skulle have fremmet det lokale sportsfiskeri – og ikke ruineret et de bedste lokale ørredvandløb, som tilfældet nu er blevet.

Forstå Kalundborg Kommune, hvem der kan. Jeg kan i hvert fald ikke. Onde tunger vil imidlertid vide, at man allerede for flere måneder siden var klar til at rykke ud i kommunen. Det skete kort efter musketéreden fra Blå Blok om, hvor man allerede før valget var enig om 16 klare punkter for landbruget. Heriblandt en bedre oprensning af vandløbene.

Hyrdebrevet fra landbrugsministeren var det stikord, man ventede på i kommunen. Havde man ikke planlagt angrebet for længe siden, kunne man ikke være rykket ud med så kort varsel – i et overraskelsesangreb af hidtil ukendte dimensioner på ministerens “forhadte vandløb”…

13. november 2015

Steen Ulnits

* – Skjult dagsorden i Kalundborg?

Kalundborg Kommune sluttede sig sidste år til Fishing Zealand, og med kommunens deltagelse blev der lagt op til en masse spændende tiltag i det vestsjællandske – med henblik på udbedring af fiskeplejen, vandmiljøet samt udbygning af den lokale fisketurisme. Det kunne man blandt andet læse på Fishing Zealand’s hjemmeside.

I Kalundborg Kommune glædede man sig tilsyneladende også over, at samarbejdet med Fishing Zealand blev formaliseret:

– Det vil danne grundlag for et samkoordineret lokalarbejde, som man forventer vil få positive konsekvenser for det lokale vandmiljø, fiskemulighederne og erhvervslivet, lød det fra kommunen.

Borgmester i Kalundborg Kommune, Martin Damm, udtalte dengang, at han var fuldt ud klar over kommunens udviklingspotentiale:

– Vi har i Kalundborg Kommune nogle helt unikke muligheder for lystfiskeri. Disse muligheder vil vi gerne udnytte og udvikle til fordel for lystfiskerne. Det gælder alle dem, som bor i kommunen, og dem, som kommer hertil fra nær og fjern. Ved at gå med i Fishing Zealand får vi sat fart på arbejdet, sluttede borgmesteren.

Kalundborg Sportsfiskerforening glædede sig naturligvis også over Kalundborg Kommunes beslutning om at blive en del af Fishing Zealand projektet:

– Vi var med til det første møde i Fishing Zealand og kunne med det samme se muligheden for, at den succes, man har haft med Havørred Fyn, blev gentaget på Sjælland, forklarer Hans Munk, formand i Kalundborg Sportsfiskerforening.

– Vi ser også store muligheder for et endnu bedre samarbejde mellem kommunen, lodsejere og Kalundborg Sportsfiskerforening omkring vandpleje i Halleby Å systemet. Desuden vil de positive følger af det store arbejde gøre sportsfiskeriet endnu mere spændende for børn og unge i vores kommune.

Ak ja og så vidt Kalundborg. Det skulle være så godt, men så blev det faktisk skidt. 15 km å er nu ødelagt af en Fishing Zealand partner. Forstå det, hvo som kan. Sagt med en anden forslidt vending: – Med sådanne venner behøver man ingen fjender…

Læs gerne debatartiklen “En Fisk i en Hornlygte” af Niels Riis Ebbesen. Den er pludselig blevet sørgeligt aktuel igen…

13. november 2015

Steen Ulnits

* Regler for tunfiskeri

Efter den senere tids observationer af blåfinnede tun i danske farvande, har der hersket tvivl om, hvorvidt vi lystfiskere overhovedet må fange dem. Her er, hvad  NaturErhvervsstyrelsen netop har meldt ud om emnet:

“Foranlediget af observationer af almindelig tun i farvandene omkring Danmark har NaturErhvervstyrelsen modtaget henvendelser fra både erhvervs- og lystfiskerinteresse- organisationer om mulighederne for danskere for at fiske efter almindelig tun og de nærmere regler for dette.

Som følge af ovenstående har NaturErhvervstyrelsen undersøgt mulighederne for dansk fiskeri af almindelig tun, og disse anføres i det følgende for henholdsvis rekreativt fiskeri og erhvervsmæssigt fiskeri.

Overordnet har Danmark ikke fiskerimuligheder efter almindelig tun, dvs. Danmark har ikke en national kvote. For de medlemsstater, der ikke har egne kvoter, er der en kvote på 32,97 tons til rådighed for 2015 i Atlanterhavet, øst for 45° V, og Middelhavet. Denne kvote er kun for bifangst.

Rekreativt fiskeri: Fritids- og lystfiskeri efter almindelig tun kan kun finde sted, når der af en national kvote er afsat en specifik andel hertil. Medlemsstater, som ikke har egne kvoter, kan derfor ikke tillade fritids- og lystfiskeri efter almindelig tun.

Danske fritids- og/eller lystfiskere kan derfor ikke lovligt fiske efter almindelig tun og eventuel fangst af almindelig tun skal derfor straks genudsættes/smides ud.

Erhvervsfiskeri: Der gælder en mindstestørrelse for almindelig tun på 30 kg eller 115 cm.

Almindelig tun under mindstemålet, levende eller død, skal genudsættes eller smides ud.

Fartøjsførere må højst opbevare 5 % almindelige tun af den samlede fangst i vægt om bord. Hvis den tilladte bifangstprocent overskrides, skal fisken genudsættes levende eller død.

Døde fisk fanget som bifangst må ikke smides ud, så længe bifangstkvoten, der er til rådighed for medlemsstater, der ikke har egne kvoter, ikke er opbrugt, men skal landes, rapporteres og trækkes fra bifangstkvoten.

Er bifangstkvoten opbrugt, skal almindelig tun levende som død genudsættes/smides ud.

Erhvervsfiskere kan lande, udbyde og sælge almindelig tun taget inden for gældende bifangstkvote og under iagttagelse af gældende tekniske bevaringsforanstaltninger og kontrolregler.”

Ovenstående skrivelse er underskrevet af Mik Jensen, Center for Kontrol, Fiskerikontrol,  NaturErhvervstyrelsen. Nu er der således ikke længere tvivl om, hvorvidt danske lystfiskere kommer til at opleve et nyt tuneventyr. I hvert fald ikke lige med det samme. Eller helt legalt.

Læs i denne forbindelse også Niels Riis Ebbesens nye og meget aktuelle debatartikel om dansk tunfiskeri anno 2015.

10. november 2015

Steen Ulnits

* Bonito Bare Bedst

Heldigvis gælder der ikke samme forbud mod lystfiskeri efter bonito’en – den blåfinnede tuns lille og den hjemlige makrels store slægtning, som jo har gæstet de danske farvande forgangne sommer.

Det har en forespørgsel til Fiskeridirektoratet netop bekræftet. Bonito’en er således legalt bytte, hvis man skulle være så heldig at støde ind i en stime af disse lynhurtige og bomstærke fyre!

Bonito’en, som lyder det latinske artsnavn Sarda sarda, kaldes også for “rygstribet pelamide”. Rygstribet, fordi den har markante tværstriber hen over ryg og sider. Pelamide, fordi den tilhører en gruppe af småtun med fællesbetegnelsen Pelamider – “unge tun”.

Der findes på verdensplan fire arter af Sarda pelamider, men det er primært bonito’en Sarda sarda, som er begyndt at gæste os i takt med den globale opvarmning af havene.

10. november 2015

Steen Ulnits

* Hyrdebrev fra Eva…

Landbrugsminister Eva Kjer Hansen mener det alvorligt. Hun gider simpelthen ikke de danske vandløb, som hun selv giver betegnelsen “forhadte”. Et stærkt og følelsesladet udtryk, som man ikke forventer fra en offentlig myndighed. Og et udtryk, som med al ønskelig tydelighed fortæller, at hun ønsker sig tilbage til tiden med den gamle vandløbslov, hvor vandløb kun tjente til afledning af vand fra landmandens marker.

Hun føler en stærk trang til at understrege dette og har netop sendt følgende hyrdebrev ud til landets borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer. Her en bid af den kryptiske ordlyd:

“Det er endvidere vigtigt for mig at præcisere, at retningslinjerne i vandplanerne skal fortolkes i lyset af den overliggende lovgivning, fx vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven, og anvendelse af retningslinjerne har derfor ikke som konsekvens, at gældende lovgivning tilsidesættes.

Kommunerne skal uanset retningslinjerne fortsat ved fastlæggelse af vedligeholdelsesbestemmelser vurdere hensynet til afvanding. En kommune kan også fortsat i medfør af vandløbsloven vælge at ændre allerede eksisterende vandløbsregulativer, hvis den finder det nødvendigt, fx fordi der opleves flere oversvømmelser end tidligere.”

Til orientering dækker betegnelsen “hyrdebrev” over en vejledende skrivelse fra en biskop til stiftets præster og menigheder om aktuelle forhold. “Hyrdindebrev” var måske en mere passende betegnelse i dette tilfælde, hvor biskoppen i utvetydige vendinger opfordrer sine præster til at rense vandløbene bedre op end hidtil.

Læs hele hyrdindebrevet her, hvis du vil blive klogere på, hvad der foregår inde i hovedet på vor nye landbrugsminister…

7. november 2015

Steen Ulnits

* – Kras (grøn?) realisme…

Det er åbenbart, hvad vi skal belave os på i fremtidens Danmark.

I hvert fald  var det noget nær en historisk begivenhed, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for nylig optrådte på landbrugets topmøde i Herning. Aldrig før havde en statsminister vist sig ved landbrugets årlige delegeretmøde.

Desuden deltog hele tre andre ministre. Det er ifølge statsministeren en anerkendelse af landbrugets store betydning for det danske samfund – uanset den nuværende landbrugskrise.

– Eksportindtægterne fra fødevareklyngen er tæt på 150 milliarder årligt. Næsten hver fjerde krone, der tjenes ind til Danmark, kommer derfra. Landbruget er en af de vigtige grundpiller under velfærdssamfundet, argumenterede statsministeren over for dagbladet Børsen.

Han mindede om, at FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, anslår en vækst i det globale fødevarebehov på 50 procent frem til 2030.

– Samtidig vokser den globale middelklasse med stigende efterspørgsel også efter danske fødevarer, og det skal vi udnytte. Derfor er det i alles interesse, at dansk landbrug i bredeste forstand får bedre vilkår, sagde statsministeren.

Derfor vil regeringen inden jul præsentere sin landbrugspakke baseret på 16 allerede diskuterede og blandt regeringspartierne godkendte punkter.

– Miljøreguleringen af landbruget har haft et meget ensidigt fokus. Vi skal værne om miljøet, men også give landmænd mulighed for at drive deres erhverv. Vi skal finde en balance og en grøn realisme, fortsatte statsministeren.

Samtidig skal Danmark ikke overimplementere EU-regler, og der skal bruges flere penge og kræfter på at åbne nye markeder. Endelig skal der rejses ny kapital til landbruget i samarbejde med pensionsselskaber og Vækstfonden.

– Jeres krav er jo bare, at I ikke stilles dårligere end kolleger i andre lande. Jeg synes, det er på tide, at dansk landbrug får fair vilkår, og vi er allerede i gang med at forbedre jeres vilkår, sluttede statsministeren til klapsalver fra en begejstret forsamling af landmænd.

– Vi er en mindretalsregering, men vi har serveretten og vil stille op med det bedste, sagde Lars Løkke, der hermed lod hånt om de sidste 30 års miljøarbejde. Blot for at fremme sit eget parti, hvis skrantende vælgertilslutning jo udelukkende skyldes hans egen opførsel og tvivlsomme omgang med offentlige midler…

7. november 2015

Steen Ulnits

* “Naturstyrelsen har godt omdømme”

Det er sjældent godt, når man er nødt til at fortælle andre, hvor god man er, og hvor godt man klarer sig.

Derfor ringede alarmklokkerne automatisk, da Naturstyrelsen netop har sat sig selv øverst på seneste nyhedsbrev – med udtalelsen at “Naturstyrelsen har godt omdømme”…

Well, well, well… Nærlæser man denne “nyhed”, ser man straks, at overskriften er noget misvisende:

“Naturstyrelsen har det 9. bedste omdømme blandt de mest kendte institutioner i Danmark. Det viser den årlige måling af omdømme i det offentlige, som Reputation Institute står bag.

Undersøgelsen viser også, at danskerne sætter pris på Naturstyrelsens arbejde. 68,3 procent af danskerne mener, at Naturstyrelsen gør det godt – og at tingene gøres rigtigt. Desuden er langt flere klar over, hvad Naturstyrelsens arbejde går ud på. I 2015 siger 74 procent af borgerne, at de ved, hvad Naturstyrelsens laver, mens 66 procent sagde det samme i 2014.

Samlet betyder det, at Naturstyrelsen i år er rykket op på listen over de bedste omdømmer blandt Danmarks mest synlige organisationer og ministerier. Årets resultat er to pladser bedre end sidste års 11. plads.

Ser man på styrelser fra hele Miljø- og Fødevareministeriet er undersøgelsen også et flot løft til Fødevarestyrelsen, der rykker fra 9. til 5. pladsen. Miljøstyrelsen er også tilbage på listen som en af de 40 mest kendte og ligger på en 13. plads i årets undersøgelse.”

Tjaeh. Naturstyrelsen har jo på det seneste været en hel del mere i medierne, end de sikkert selv havde lyst til. Det var deres såkaldte “tjenestejagter”, som medierne – især Danmarks Radio (DR) – havde fået øje på. “Gratisjagter” kaldes de blandt almindelige mennesker. Og “pligtjagter” blandt dem, der er nødt til at deltage i dem…

Og bliver medarbejderne nu beskattet af de ellers hundedyre jagter, de her får forærende? Jagter, som vil koste ordinære mennesker i tusindvis af kroner. For statslige kronhjorte er bestemt ikke gratis.

Næh-nej. Det indgår som en del af arbejdet og udløser måske endda fradrag for kørsel til og fra jagterne…

Check selv her, hvad DR fandt ud af om Naturstyrelsens jagtlige aktiviteter i arbejdstiden: http://mobil.dr.dk/smartphone/#artikel/nyheder/indland/statsansatte-rejser-landet-tyndt-gaa-paa-jagt

Og så er det jo rigtig rart at have fået “et godt omdømme” i en undersøgelse, der nok er foretaget, før jagtsæsonen gik ind…

7. november 2015

Steen Ulnits

* Tilskud til randzoner

Man kan nu søge om tilskud til investeringer i pesticid- og kvælstof-reducerende teknologier på bedrifter med randzoner i 2015. Ordningen skal søges via Miljø- og Fødevareministeriets Tast Selv-service.

Man kan søge tilskud til og med 30. november 2015. Rammerne for ordningen er på 61,5 mio. kr., som er fordelt i to puljer:

Pulje 1 på 40 mio. kr. kan søges af bedrifter, der har eller har haft obligatoriske randzoner i 2015 med et minimum randzoneareal på 0,5 hektar. Man skal desuden opfylde et af fire krav, som er defineret i bekendtgørelsen og vejledningen.

Pulje 2 på 21,5 mio. kr. kan søges af bedrifter, der har eller har haft obligatoriske randzoner på deres bedrifter i 2015.

Ordningen skal medvirke til at reducere pesticidforbruget og kvælstofudledningen fra den primære jordbrugsproduktion gennem investeringer i teknologi.

Der er to indsatsområder i hver pulje: Reduktion af pesticidforbruget og reduktion af kvælstofudledningen.

Der er tilsyneladende en gruppe landmænd, der vil komme til at savne randzonerne, når miljøministeren nu snart får dem afviklet. Så der atter kan pløjes, gødes og sås helt ud i vandløbene.

Det er dem, der i dag kan få tilskud til bare at lade dem ligge mest muligt i fred…

7. november 2015

Steen Ulnits

* Ulovlige redskaber i Vordingborg

Det er højsæson for ulovligt garnfiskeri. Gydesæsonen nærmer sig, og de gydemodne havørreder trækker mod åerne – ganske tæt under land. Herinde er de et let offer for illegale garn sat tæt på eller sågar helt oppe på land. Det ved de kriminelle garnfiskere, som lader hånt om den ellers velkendte garnfri 100 meter zone.

Det ved også Fiskerikontrollen, som netop har været ude i det sydsjællandske. På to dage blev der bjærget i alt 58 ulovlige fiskeredskaber, da fiskerikontrollører fra Fiskeriinspektorat Øst i Ringsted var på kontrolsejlads mellem Vordingborg og Kalvehave. Der blev optaget 12 rapporter, skriver Sjællandske lørdag.

– Størstedelen af de bjærgede redskaber er beregnet til fangst af ål. Det er mildest talt bekymrende, når man tænker på, at den europæiske ål er truet af udryddelse, siger Henrik Nielsen, vicefiskeriinspektør ved Fiskeriinspektorat Øst.

– Det tyder på, at det er godt ålevand, når der er så mange redskaber. Det er et område, vi har kig på. Og vi kommer helt sikkert igen.

De 10 forhold omfatter ruser, der ikke var afmærket med navn, adresse og fiskerinummer, som loven foreskriver. De resterende to forhold omfatter for mange redskaber og redskaber med mere end ét navn på.

Fiskerinspektoratet har konfiskeret redskaberne. Hvis ejerne af de ikke-registrerede redskaber henvender sig til lokalpolitiet, vil de blive henvist til Fiskeriinspektorat Øst. Hvad de naturligvis ikke gør. De er jo kriminelle – ikke ubegavede.

Generelt er det meget individuelt, hvordan sagerne ender. Det afhænger af de forklaringer, der gives. Men et sted mellem 10.000 og 15.000 kroner kan det godt ende op i, slutter Henrik Nielsen.

I det sydsjællandske er der tydeligvis flere penge i at jagte den truede ål end den fredede ørred. Og det kan man jo så have forskellige meninger om – alt efter hvem man er og hvad man interesserer sig mest for.

7. november 2015

Steen Ulnits

* Østersøtorsken igen-igen

Østersøfiskerne får reduceret deres torskekvote med 20 procent, og i et område lukkes der for torskefangst i seks uger.

Det blev resultatet, og det var derfor hårde ord, som EU’s fiskeriministre fik med på vejen fra danske fiskere – dagen efter at næste års kvoter for Østersøen kom på plads i Luxembourg.

Torskekvoterne sænkes med 20 procent i hele Østersøen, mens sildekvoterne til gengæld er hævet 18 procent i den vestlige Østersø og otte procent i den østlige del for 2016.

Dette huer bestemt ikke Danmarks Fiskeriforenings Producent Organisation (DFPO);

– Der er videnskabeligt belæg for, at en uændret kvote både i øst og vest ikke ville bringe torskebestandene i Østersøen i fare. Tværtimod ville for eksempel en uændret kvote for den vestlige torskebestand have bragt bestandens biogydemasse på sit højeste niveau nogensinde, siger næstformand i DFPO, Kim Kær Hansen, i en skriftlig kommentar.

Reduceringen af torskekvoterne sker på trods af, at bestanden er i bedring ifølge fiskeriforeningen. Det er derfor uforståeligt for fiskerne, at det ikke afspejler sig i kvotefastsættelserne.

– Hvis vi skal se positivt på fastsættelsen af torskekvoterne, er det bedste vel, at ministerrådet trods alt ikke fulgte den biologiske rådgivning hele vejen. Så ville vi have fået en reduktion på 65 procent i den vestlige Østersø. 

– Det ændrer bare ikke ved, at fiskerierhvervet i Østersøen får det endnu sværere næste år, når torskekvoterne i både øst og vest bliver reduceret med 20 procent, siger Kim Kær Hansen.

En ny og udvidet lukkeperiode er et alvorligt tilbageslag for det kystnære fiskeri i den vestlige østersø, lyder det. I nogle af de fiskeområder, der er relevante for de danske fiskere, skal der være lukket for torskefiskeriet fra midten af februar til slutningen af marts – altså i seks uger.

– Det er helt hovedløst og komplet uforståeligt. Fra starten lå det i kortene, at den nye udvidede lukkeperiode kun skulle være gældende for område 22 og 23, men i sidste øjeblik smed kommissionen på bordet, at det også skal gælde for område 24. 

– Det vil sige, at vi nu kan se frem til et torskefiskeri, der lukker helt ned i seks uger – lige dér, hvor torsken har en god kondition og fiskerne får en god pris. Det er det rene galimatias, siger Kim Kær Hansen til Ritzau.

1. november 2015

Steen Ulnits

* Fiskeopdræt lig overgødskning

Svenske forskere har gjort status over det globale fiskeopdræt, og her er deres konklusioner:

– Så godt som al laks, der spises i Sverige, kommer fra Norge. Men det er de færreste svenskere som ved, at dette fiskeopdræt er en væsentlig kilde til forurening med næringssalte.

Det siger Nils Kautsky, der er professor i marineøkologi ved Stockholms Universitet. Han er del af en forskergruppe, som for nylig publicerede en rapport om fiskeopdrættets indvirkning på vandmiljø og fiskebestande verden over.

Rapporten, som er offentliggjort i det ansete videnskabsmagasin “Nature”, er en grundig gennemgang af fiskeopdrættet og dets virkninger på omgivelserne. Den fokuserer i denne sammenhæng også på problemer, som kun de færreste laksespisende svenskere har bare en anelse om.

Nils Kautsky, som sammen med forskere fra USA, England, Sverige og Filippinerne står bag rapporten, understreger, at deres studier er en alarmklokke, som skal tages alvorligt.

Læser man rapporten med svenske øjne, retter blikket sig naturligvis mod Norge, hvor opdrætslaksen bidrager til forureningen med et meget stort udslip af næringssaltene kvælstof og fosfor.

Nils Kautsky understreger, at den norske laks, som sælges i Sverige, er opdrætslaks og dermed et produkt af en stærkt  forurenende virksomhed i de norske fjorde.

– Lakseopdrættet bidrager mere til næringssaltforureningen i Norge end alle andre udslip fra landbrug og industri – tilsammen, siger Nils Kautsky.

Overgødskningen med næringssalte fra millionerne af opdrætslaks er endda i stadig stigning. Nordmændene planlægger nemlig at fordoble produktionen fra de nuværende godt 500.000 tons til op mod en million tons laks.

– Konsekvenserne heraf vil blive en næringssaltforurening af dimensioner, der vil gøre vandet uklart, slå de større planter ihjel og øge iltsvindet ved bunden. Man må derfor spørge sig selv, hvorfor fiskeopdrættet ikke skal betale for sine kvælstofudslip, når almindelige mennesker skal, slutter Nils Kautsky.

1. november 2015

Steen Ulnits

* Rasmus Erasmus back on track

Blot ikke i Australien, som ellers var udset til at huse resterne af hans Consensus Road Show. Et show, hvis eneste formål er at stille spørgsmålstegn ved stort set samtlige de tiltag, forskerne over hele verden ellers er blevet enige om.

Den australske regering havde ellers gjort et behjertet forsøg på at få Lomborg down under. De havde sågar sat 4 millioner australske dollars på højkant for at få projektet til at lykkes.

Men nej. De australske forskere sagde pænt nej tak til pengene og til Lomborg, som de kun kendte for hans populistiske forskning, som kun han selv og hans Venstre-finansierede institut IMV kunne bakke op om. Ham ville de ikke arbejde sammen med, og derfor har den australske regering nu officielt opgivet at give ham miljøpolitisk asyl i det store land down under.

Det er nemlig altid såre forudsigeligt, hvad denne miljøpolitiske Rasmus Modsat vil diske op med. Og allerede sørgeligt glemt, at han og hans forskning tilbage i 2003 blev dømt “videnskabeligt uredelig” af det statslige Udvalg for Vurdering af Videnskabelig Uredelighed (UVVU).

Udvalget kunne dengang ikke bevise, at Lomborg havde fusket bevidst med tallene, når han sammenlignede æbler med pærer eller bananer. Men konkluderede blot, at han måtte have gjort det af ren inkompetence.

Lomborg er statistiker og sikkert en udmærket én af slagsen. Men gode statistikker forudsætter jo, at man har fuldstændigt styr på forudsætningerne – at man har den fornødne faglige indsigt. Og det hverken havde eller har Bjørn Lomborg, når det gælder kompekse biologiske problemstillinger. Alligevel manglede der ikke skråsikre udtalelser, som hans bagland i Venstre bekvemt kunne bruge til at skære ned på miljøet og udgifterne hertil.

Tilbage står vi nu med frygten for, at den fra Australien bortviste talfusker Bjørn Lomborg nu vil søge hjem til Danmark og her få økonomisk opbakning til endnu engang at koge suppe på Copenhagen Consensus. Med det ene formål at forplumre miljødebatten og stille spørgsmålstegn ved det, som anerkendte forskere allerede har konkluderet – på baggrund af årelang grundig forskning. Ved blot at mene det stik modsatte.

Det var jo Venstres Anders Fogh Rasmussen, der i sin tid bragte Bjørn Lomborg frem i rampelyset, så han kunne twiste virkeligheden og forblænde tvivlerne. Og Venstres Lars Løkke, der nu ikke stiller sig afvisende for en gentagelse af succes’en. Som har brug for mere af samme slags blændværk.

Bjørn Lomborg stillede sig dengang stærkt tvivlende over for, om der nu overhovedet sker en global opvarmning. Og om den i så fald overhovedet er mennesketskabt. Se, det var noget, både industri og landbrug kunne bruge!

En sådan mand var og er Gefundenes Fressen for den nuværende Venstre-regering, hvis landmandsvælgere jo bestemt ikke gider miljøet.

Lomborg er nemlig sin egen Rasmus Modsat og Holbergs Erasmus Montanus i én og samme person: Rasmus Erasmus.

22. oktober 2015

Steen Ulnits

* Det varmeste vejr hidtil

Det er ikke rigtig nogen overraskelse. Ja, vi havde vel nærmest forventet det:

Med tre fjerdedele af 2015 bag os kan forskerne nu fastslå, at de første ni måneder af i år har været de varmeste, der nogensinde er blevet målt på denne Jord. Det samme gælder isoleret set for september måned, oplyser USA’s Nationale Ocean- og Atmosfæriske Administration (NOAA).

Udviklingen peger dermed i retning af, at 2015 samlet set bliver endnu varmere end 2014, der er det år hidtil, hvor kviksølvet gennemsnitligt og globalt har bevæget sig længst op i termometrene. Målingerne begyndte i 1880, og de nuværende temperaturer er altså de højeste målt i 135 år.

De første ni måneder af året var også rekordvarme, konstaterer NOAA i sin månedlige rapport, og i alt har syv af årets ni første måneder sat historisk varmerekord.

Fra januar til september har den globale gennemsnitstemperatur ligget 0,85 grader over gennemsnittet for målingerne i 1900-tallet. I september er der blevet målt usædvanlige høje temperaturer i det nordøstlige Afrika, i Mellemøsten, dele af Sydøstasien og i visse dele af Nord- og Sydamerika. Også Norge har været ekstra varmt i historisk sammenhæng.

Omvendt har der været koldere end normalt i blandt andet Alaska og dele af Centralasien. Spanien, England og Wales er noteret for den koldeste september i omkring 20 år. I resten af 2015 ventes vejrfænomenet El Niño dog at holde temperaturerne over gennemsnittet alle steder.

Videnskaben advarer om alvorlige konsekvenser i dette århundrede, hvis temperaturen som ventet fortsætter med at stige. Tætbefolkede områder bliver oversvømmet, når isen smelter og havene stiger. Ekstreme vejrfænomener bliver mere almindelige og vil true afgrøder og dermed potentielt skabe hungersnød.

I december holdes klimatopmødet COP21 i Paris, hvor stats- og regeringschefer fra hele verden efter fiaskoen i København i 2009 gør et nyt forsøg på at indgå aftaler, der om muligt kan bremse drivhuseffekten. Heller ikke denne gang bliver det let at finde en fælles front.

På ét punkt tegner det dog allerede bedre end det kuldsejlede klimatopmøde i København: Det bliver ikke Lars Løkke, der skal banke med hammeren som sidste gang.

Det var altså ret pinligt at se og høre på – som dansker…

22. oktober 2015

Steen Ulnits

* Danske pighvarrer til udsætning

Danske pighvar skal nu fanges levende til avl og udsætning. Og for første gang nogensinde bruges fisketegnsmidlerne nu til at fremavle danske pighvar fra seks områder.

I den forbindelse opfordres ikke mindst dykkere til at fange levende pighvar, så rogn og mælk kan bruges til de nye generationer af ren dansk oprindelse.

Den store fladfisk – som er en dyr og højt skattet spisefisk – er i mange år blevet hjulpet frem af penge fra det danske fisketegn, som alle lyst- og fritidsfiskere skal købe af staten.

Men indtil nu er fisketegns-pengene – i mangel af bedre muligheder – blevet brugt på at udsætte norske dambrugs-pighvar. Forskerne på DTU Aqua frygter, at for mange af de udsatte pighvarrer er gået til efter udsætningen, og at de kun i ringe grad er i stand til at formere sig.

Desuden bliver de vilde danske pighvarrers gener muligvis “forurenet” med uønskede gener fra de norske pighvarrer. Det problem kender man fra de første udsætninger af lakseyngel i Danmark, hvor man også brugte udenlandske laks i stedet for de lokale stammer af laks fra de enkelte vandløb:

– Vi vil have flere fisk, der overlever efterfølgende, når vi har udsat dem, siger specialkonsulent i DTU Aqua, Mads Christoffersen. Han vil have forældrefisk fra seks forskellige områder i de danske farvande for at sikre seks forskellige underarter af pighvar:

– De overlever bedst muligt, hvis man skaffer nogle moderfisk fra det område, hvor man påtænker efterfølgende at sætte fiskene ud igen, når de er blevet opdrættet heroppe på Venøsund, siger han.

18. oktober 2015

Steen Ulnits

* Vuggen ved Venøsund

Venøsund Fisk og Skaldyr ved Limfjorden er udpeget til rugekasse og vugge for alle danske pighvarrer fremover. Og i ynglesæsonen næste forår skal der skaffes levende forældrefisk.

– Men det er sådan set bare at få dem samlet ind, og så opbevare dem i nogle hyttefade rundt omkring i danske havne, fortæller Mads Christoffersen. Og så ringer man bare til folkene på Venøsund:

– De vil så komme og stryge fiskene på stedet, siger Mads Christoffersen.

Om man så vil genudsætte pighvarrerne bagefter – eller tage dem med hjem og ovnbage dem med ægte hollandaise-sauce til – det er op til den enkelte fisker.

Chefen for Venø Fisk & Skaldyr, Arne Rusbjerg, er glad for, at hans virksomhed er valgt til at være vugge for de kommende danske pighvarrer. Men det bliver også en krævende opgave, fortæller han:

– Vi skal jo rundt i hele landet for at hente moderfisk fra seks forskellige farvande, som skal opdrættes hver for sig, så der bliver nok at se til. Men der er ingen tvivl om, at det vil give den samlede danske bestand af pighvar et løft. Og pighvar er for mig at se verdens bedste spisefisk, fordi man kan få den til at smage fuldstændigt, som man vil, siger Arne Rusbjerg.

Han tilføjer, at det nok først og fremmest er fritidsfiskerne, der kommer til at levere moderfisk – eventuelt sammen med de såkaldte UV-fiskere, som er sportsdykkere, der med harpun jager fisk under vandet. Der skal nemlig helst være så mange pighvar ad gangen, at de kan opbevares i hyttefade, indtil opdrætsfolkene har mulighed for at hente dem.

Pighvarren er kendt for at være en meget stationær fisk, som er uhyre nem at fange, når først man har fundet stederne. Det er således almindeligt, at erfarne sportsdykkere kommer ind med adskillige store pighvarrer efter bare et enkelt dyk.

Modsat sportfiskernes sjældne fangster på stang og line.

18. oktober 2015

Steen Ulnits

* Svendsen Sport sælger ud

Den danske fiskegrejsproducent Svendsen Sport, der ejer kendte mærker som Ron Thomson, Savage Gear og Pro Logic samt fluefiskerbrand’et Scierra, er netop blevet solgt til et dansk investeringsselskab for et beløb på omkring 67 millioner euro.

Grundlægger af virksomheden, Lars Erik Svendsen, har solgt en majoritet på 85 procent af Svendsen Sport til Maj, der er et af ​​Danmarks førende portefølje-administrationsselskaber.

Med handelen er ringen sluttet og firmaet “back on track” efter nogle vanskelige år. Således var Svendsen Sport i alvorlige finansielle problemer tidligere i dette årti – ikke mindst efter en hastig ekspansion i Europa og et kuldsejlet forsøg på at komme ind på markedet i USA tilbage i 2010.

Men firmaet har siden konsolideret sig og fremstår nu som en succesfuld international virksomhed med et hastigt stigende salg i Europa, USA og andre steder.

– Jeg startede denne virksomhed, da jeg var 18 år gammel, så det er selve livsnerven for mig, siger Lars Svendsen.

– Det var ikke min plan at sælge virksomheden nu, men Maj kom med et rigtig godt tilbud. Og for mig er det utrolig vigtigt, at min virksomhed ikke bliver fusioneret med en konkurrent. På denne måde får vi lov til at fortsætte som hidtil.

Lars Svendsen vil stadig bevare 15 procent af selskabet og vil også fortsætte som selskabets administrerende direktør. På kort sigt medfører det således ingen umiddelbar ændring for virksomheden, der fortsætter sin mission om at levere fiskegrej af høj kvalitet til hele verden.

Investeringsselskabet Maj vil få en plads i bestyrelsen for det nye Svendsen Sport. Formand bliver den tidligere administrerende direktør for smykkefirmaet Pandora, Mikkel Vendelin Oleson.

18. oktober 2015

Steen Ulnits

* Ålegræs og gift

Man skulle tro, at gift ikke hører naturligt hjemme i havet, men sulfid i havbunden er helt normalt. Det dannes, når døde planter og organismer falder til bunds og rådner. I forrådnelsesprocessen indgår stoffet sulfat, og biproduktet fra forrådnelsen er sulfid, som lagres i havbunden.

Havplanten ålegræs er overraskende god til at håndtere den giftige sulfid, der naturligt findes i havbunden. Men bliver ålegræs udsat for stress som iltsvind eller manglende lys, trænger sulfiden nemmere ind og dræber planten.

Stress er således ikke kun et fænomen, der kan ramme os mennesker. Også i hav og fjord kan planter og dyr få stress af deres omgivelser, hvis der eksempelvis er iltsvind eller for mange næringsstoffer i havet.

Det gælder også for ålegræsset Zostera marina. Forskere fra Syddansk Universitet har nu fundet ud af, at stress i sammenspil med den naturligt forekommende gift sulfid kan være en af grundene til, at ålegræsset er gået tilbage i det meste af verden. Et fænomen, som forskere i mange år har undret sig over.

Giften har ellers længe været hovedmistænkt for at tage livet af hele undersøiske enge med ålegræs, men danske forsøg med havplanten viser, at den rent faktisk bruger giften aktivt, og giften ikke volder skade. Medmindre planten er stresset af iltsvind, temperaturstigninger eller manglende sollys. Eller udledte ukrudtsmidler i danske fjorde, som det senest har været diskuteret.

– Det er overraskende, at sulfid faktisk trænger ind i planten og bruges. Sulfid er så giftigt, at vi kan lugte det i utroligt små mængder, og det kan give os hjerneskader. Vi har dog ikke helt fundet ud af, hvordan det kan lade sig gøre, at planten kan bruge sulfiden, men det vil vi arbejde videre med, fortæller Marianne Holmer.

Hun er institutleder på Biologisk Institut på Syddansk Universitet og medforfatter på studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Plus One.

I forsøg med ålegræs har Marianne Holmer og post.doc Harald Hasler-Sheetal fundet ud af, at ålegræsset under optimale lys- og iltforhold kan beskytte sig mod to tredjedele af den sulfid, som findes i havbunden. Den sidste tredjedel optager planten og ved hjælp af enzymer omdanner den giften til gavnlige enzymer, som den kan udnytte i sin vækst.

8. oktober 2015

Steen Ulnits

* Omdanner giften

På Syddansk Universitet har Marianne Holmer og Harald Hasler-Sheetal haft forskellige akvarier, hvor de har dyrket ålegræs. I akvarierne har de kunnet styre mængden af eksempelvis ilt, sulfid, varme og lys og på den måde undersøge, hvordan planterne reagerede på forholdene.

Akvarierne med lidt lys gjorde, at ålegræsset havde svært ved at producere ilt nok til at danne den beskyttende iltkappe rundt om rødderne. Men for varmt vand gav også planterne åndenød, fordi iltmængden mindskes – i hvert fald i døgnets mørke timer, hvor der ikke fotosyntetiseres.

Det er primært mængden af ilt og lys, der afgør, om ålegræsset kan håndtere giften. Ålegræsset producerer ilt om dagen ved fotosyntese og danner derfor en kappe af ilt rundt om sine rødder, der beskytter planten mod sulfiden i havbunden. Hvis der ikke kommer nok lys ned til planten, kan selv en lille overdosis sulfid være dræbende.

– Udfordringen er, at der er mange faktorer, som påvirker ålegræsset, og man arbejder på at finde ud af, hvilke der er de vigtigste. Lys har en utrolig stor betydning, men så er der de andre faktorer, som sulfid, iltindhold og vandtemperatur, og de faktorer har vi meget lidt kendskab til, siger Marianne Holmer.

Forskerne arbejder nu på at finde den eksakte smertetærskel for, hvornår ålegræsset bukker under for giften. Med mere viden om, under hvilke forhold ålegræsset bedst spirer, er det nemmere at lave de korrekte indsatser for at få det tilbage til de indre danske og internationale farvande.

Hvis man spørger Marianne Holmer, hvordan ålegræsset i de danske farvande har det, er svaret et “både og”. I stort set alle de danske fjorde har man stadig problemer med at få ålegræsset til at gro, blandt andet fordi næringsstoffer fra landbruget siver ud i fjordene og øger opblomstringen af plankton, der igen skygger for solen.

Der sker dog også noget positivt. Sigtbarheden er flere steder i de indre danske farvande forbedret, og det betyder, at ålegræsset kan vokse på dybere vand og komme andre planter og dyr til gode. Tilstedeværelsen af ålegræs er nemlig ikke ligegyldig:

– Ålegræsset har stor betydning for havet, da det er et hotspot for biodiversitet. Du har alle mulige organismer, der kan gemme sig og yngle der. Samtidig binder ålegræs kvælstof bedre end plankton og holder på sandet ved kysterne, som undgår erosion, siger Marianne Holmer.

Det er denne helt igennem positive udvikling, som det har taget op mod 20 års målrettet miljøindsats og adskillige milliarder at nå. Denne udvikling, som Venstre-regeringen nu vil sætte over styr ved at tillade fornyet overgødskning af markerne…

8. oktober 2015

Steen Ulnits

* Ålegræs og muslingeskrab

Muslingeskrab mistænkes nu som mulig hovedårsag til uvirksomme vandmiljøplaner. Ikke kun direkte via ødelæggelse af bundmiljøet, men også indirekte via det uklare vand, som skraberiet forårsager.

Danske forskere har opdaget en overraskende sammenhæng mellem muslingefiskeri og udbredelsen af ålegræs. Opdagelsen kan være en del af forklaringen på, hvorfor vandmiljøet stadig halter trods landbrugets og industriens indsats med at nedbringe udledningen af næringsstoffer.

Skrab af muslinger fra havbunden er en meget sandsynlig forklaring på, hvorfor havmiljøet i de indre farvande ikke er i bedring, selvom vandmiljøplaner har presset landbruget og industrien til at banke udledningen af næringsstoffer i bund.

Udmeldingen er ikke ny, men kom fra forskere på Nationalt Center for Energi og Miljø (DCE) allerede på det tidspunkt, hvor daværende fødevareminister Mette Gjerskov (S) var ved at udforme en ny politik for muslingefiskeri.

I et udkast til den endnu ikke offentliggjorte årlige havrapport fra (DCE) har forskerne indskrevet et særligt temaafsnit, hvor de fremlægger målinger, der viser, at ålegræsset i Danmark er i klar tilbagegang. Udviklingen er bekymrende, fordi ålegræsset er forskernes vigtigste indikator på tilstanden af havmiljøet i de indre danske farvande. Men forskerne har nu en mulig forklaring.

I områder med muslingeskrab er vandet mere uklart, og det gør ålegræssets udbredelse mindre end i områder uden muslingeskrab. Selv i mindre områder som eksempelvis Løgstør Bredning i Limfjorden kan forskerne se forskel på områder med og uden muslingeskrab.

– Muslingefiskeri er udbredt i Limfjorden og er en meget sandsynlig begrænsende faktor for ålegræssets udbredelse, fremgår det af rapporten.

– Der kan være en sammenhæng, som kan forklare det store paradoks: Hvorfor havmiljøet ikke er i bedring, når mængden af næringsstoffer er blevet nedbragt så betydeligt, siger professor Jacob Carstensen fra Institut for Bioscience – Marin økologi ved DCE.

Seniorforsker Dorthe Krause-Jensen ser også en mulig sammenhæng, som “potentielt set kan have en meget stor effekt”. Fiskeri i områder med ålegræs er forbudt, men ifølge hende kan man ikke udelukke, at fiskeri i områderne omkring ålegræs kan skade havbunden så meget, at bunden nemt bliver hvirvlet op ved bølger eller strøm og på den måde gør vandet uklart – også inde over ålegræsset, hvor der ikke skrabes.

Muslinger er også kendt for at filtrere vand og øge sigtbarheden. Men eksempelvis Limfjorden huser landets største koncentration af muslingefiskere, 60 fiskere i alt, og fiskeriet har været så intenst, at fiskerne siden år 2000 frivilligt har begrænset fiskeriet, fordi bestanden var formindsket.

Tiltaget har ført til en fordobling af muslingebestanden i Limfjorden efter 2009, og det kan være en mulig forklaring på, hvorfor ålegræsset i de senere år trods alt vokser enkelte steder i Limfjorden, selvom der overordnet set er tale om en tilbagegang siden 1989, mener forskerne.

8. oktober 2015

Steen Ulnits

* Skaber uklart vand

Hvor meget muslingefiskeriet konkret ødelægger af vandmiljøplanens effekter tør forskerne endnu ikke sætte tal på.

– Men vi arbejder på at indhente flere oplysninger fra DTU Aqua, blandt andet ved at bruge GPS-data fra skibene, så vi kan afgøre, nøjagtig hvor de har været, og se, hvilke effekter de har haft. Det er en problemstilling, vi først lige er begyndt at undersøge nærmere, siger Jacob Carstensen.

Ifølge Dorthe Krause-Jensen vil GPS-målingerne også kunne afsløre, om muslingefiskerne “skulle være komme til at køre skrabet hen over ålegræsset, selvom det er ulovligt”.

Lektor i bioteknologi Søren Laurentius Nielsen fra Roskilde Universitet er ikke overrasket over den sammenhæng, som forskerne har opdaget, som han kalder meget plausibel.

– Det er også værd at bemærke, at muslingeskrabet i områder uden ålegræs også kan give problemer, hvis man ødelægger områder, hvor en ny bestand er ved at etablere sig, siger Søren Laurentius Nielsen, der dog ikke mener, at den ny viden om muslingeskrab giver anledning til at genoverveje, om vandmiljøplanernes krav til landbruget har været for skrappe.

– Aben kan ikke sparkes helt over til muslingefiskerne. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at tilbagegangen i ålegræsset hovedsageligt skyldes udledninger fra landbrug og byer, og jeg er også sikker på, at vi over længere tid vil se en bedring i havmiljøet. Men det går formentlig hurtigere, hvis vi strammer kravene og overvejer et forbud mod muslingeskrab, siger Søren Laurentius Nielsen.

Seniorrådgiver Per Dolmer fra DTU Aqua er dog ikke enig i forskernes konklusioner og påpeger, at der i dag kun bliver fjernet 30.000 ton muslinger, mens iltsvind fjerner op mod 300.000 ton, svarende til lidt under halvdelen af Limfjordens bestand. Lokalt er der også store forskelle på muslingebestandene og andre faktorer end fiskeriet, der styrer udbredelsen af muslinger.

– Limfjorden er et ekstremt dynamisk miljø, og jeg kan ikke se, at mængden af fiskede muslinger skulle have betydning for, om vandet er uklart. Bortfiskes en del af muslingerne, vil de tilbageblevne blot filtrere hurtigere. Sidder muslinger tæt i banker, så vil mange slet ikke arbejde, fordi partiklerne hurtigt bliver fjernet fra vandet, siger Per Dolmer.

Muslingeskrabet har udviklet sig til en sag mellem regeringen og EU-Kommissionen, der gentagne gange har henvendt sig til Danmark, fordi vi giver tilladelse til muslingeskrab i de beskyttede Natura 2000-områder.

Ifølge kommissionen strider det mod det såkaldte habitatdirektiv, men fødevareminister Mette Gjerskov (S) meldte dengang overraskende ud, at hun ikke ville stoppe fiskeriet. Så al Socialdemokratiets fine snak om vand og miljø var altså varm luft og bragesnak, der ikke måtte koste noget.

Og alt tyder desværre på, at den nuværende borgerlige regering heller ikke vil gøre noget for muslinger eller miljø…

8. oktober 2015

Steen Ulnits

* Laksene fra Langesand

Det er ikke kun nordmændene, som producerer laks til konsum. Det gør vi nu også i lille Danmark.

Når danske Langesand Laks til foråret 2016 kan sælge deres første dansk-opdrættede atlanterhavslaks, vil den blive markedsført som miljøvenlig og helt fri for de havlus, der ellers plager både laks og lakseopdrættere verden over. Heriblandt Norge, som pt. er verdens største lakseproducent.

– Det er helt vildt at se dette anlæg i fuld skala, siger Thue Holm, der projektkoordinator og medejer af Langsand Laks og direktør i det norske opdrætsselskab Atlantic Sapphire.

Han står udenfor den 3.400 kvadratmeter store produktionshallen ved Langsand Laks i Hvide Sande på den danske vestkyst. Inde i bygningen er arbejderne i færd med at lægge sidste hånd på værket. Om få dage skal de første fisk svømme rundt i de enorme saltvandstanke, som fylder hallen. Til mars er de første laks efter planen klar til alverdens middagsborde.

– Dette er det største anlæg i verden, hvor hele lakseopdrættet sker indendøre og på land. Jeg har stor tiltro til, at vi vil lykkes med dette projekt. Hvis det går godt, vil vi øge produktionen såvel i Danmark på Langsand Laks som i USA – begge steder med Atlantic Sapphire, siger Holm.

Det er ikke kun danskerne, som er i gang med landbaseret lakseopdræt. I USA, Canada og i Kina produceres der allerede laks, som aldrig har været i havet. I Norge tilbringer fiskene den første tid på land. Men når de har vokset sig store nok til at tåle saltvand, sættes de ud i netbure i havet. Det spændende er nu, hvor meget dyrere laksen bliver, når hele produktionen foregår på land.

– Strømudgifterne øger naturligvis vore omkostninger. Vi er nødt til at køle vandet ned og cirkulere det. Noget, man slipper for i havet. Tilsammen udgør dette mellem 2 og 3 kroner kiloet, fortæller Thue Holm. Snitprisen for laks leveret til Oslo sidste år lå på 23 kroner kiloet.

– Vi kommer aldrig til at kunne konkurrere på produktionsomkostninger med de mest effektive norske havbrug, men vi har en fordel af lavere transportomkostninger, da vi er nærmere markederne i Europa, siger han.

Lakseopdræt i recirkulerede anlæg på land har rent miljømæssigt kun fordele sammenlignet med de traditionelle netbure på åbent hav. Fra sidstnævnte undslipper hvert år i hundredtusindvis af tamlaks, som siden blander sig med vildlaksene på gydepladserne.

Herved sker der en meget uheldig sammenblanding af generne, som udvandes hos vildlaksene.

30. september 2015

Steen Ulnits

* Amerikanske laks på norske hænder

Langt de fleste atlanterhavslaks opdrættes i dag i norske eller norsk-ejede anlæg. En markant undtagelse er dog Danish Salmon, der med base i Hirtshals producerer laks i et lukket og fuldt recirkuleret akvakultur anlæg – “FREA” blandt venner. Men det er som sagt undtagelsen, der bekræfter regelen om, at nordmændene sidder solidt på det globale lakseopdræt.

Norske Per Heggelund er rykket over Atlanten til Stillehavet, hvor han netop er begyndt at sælge landproducerede laks fra Seattle på den nordamerikanske vestkyst. Det sker gennem selskabet SweetSpring Salmon. Mens danskerne producerer atlantiske laks som dem, vi har i Norge og Danmark, producerer Heggelund stillehavslaks (coho eller silver salmon) i ferskvandstanke et stykke fra kysten.

– Jeg tror, vi fremover i højere grad kommer til at se at laks blive produceret i landbaserede anlæg nær de store markeder. Det er ganske vist en dyrere produktionsform, men vi sparer rigtig meget på transporten. At flyve laks fra Norge til USA i fremtiden koster 7-8 kroner kiloet, fortæller Heggelund.

Han vil markedsføre sine landproducerede laks som bæredygtige og lusefri:

– I USA har norsk laks fået et ganske dårligt rygte på grund af den ikke bæredygtige opdrætsteknologi. Vi regner med at kunne tage en pris, som er 20-25 procent højere end den, producentene får for atlantisk opdrætslaks i USA, siger Heggelund. – Helt enkelt ved at markedsføre den som et bæredygtigt alternativ.

– En af de største fordele ved landbaseret lakseopdræt er fraværet af sygdomsproblemer. Opdager vi havlus i en af tankene, kan vi ganske nemt pumpe den fuld af ferskvand i nogle dage. Og da vil lusene hurtigt dø, mens laksene klarer sig fint, siger Heggelund.

Det danske anlæg i Langesand ved Hvide Sande skal i første omgang producere 1.000 tons laks om året. Heggelunds nuværende anlæg i USA producerer omkring det halve. Til sammenligning producerede Norge sidste år over én million tons laks. En svimlende mængde, hvoraf flere hundrede tusinde tamlaks undslipper – mange for senere at blande sig med vildlaksene oppe på gydepladserne.

Landbaseret lakseopdræt vil kunne reducere dette problem markant, og alene derfor er det fremtiden.

Men det vil tage tid at nå dertil.

30. september 2015

Steen Ulnits

* Bedre økonomi i laks på land

– At opbygge en stor, landbaseret lakseindustri vil tage mange år. Der vil i hvert fald gå 10-20 år, førend traditionelle norske lakseopdrættere skal begynde at blive nervøse. Omvendt er der ingen tvivl om, at Norges monopolstilling som lakseopdrætsnation vil blive udfordret i fremtiden.

Det siger den norske lakseproducent Heggelund. Andre mener dog, at det kan gå hurtigere end forventet:

– Jeg har arbejdet ganske meget med økonomien i landbaserede anlæg, og jeg bliver hele tiden overrasket over, hvor billigt man egentlig kan producere fisk på land. Jeg aner konturerne af en helt ny trend inden for fiskeopdræt, udtaler professor Torbjørn Trondsen ved Norges Fiskerihøjskole.

Han indrømmer, at flere laks på land vil betyde, at Norge vil blive mindre dominerende i den internationale lakseproduktion, end tilfældet er i dag:

– Udviklingen viser, at intet konkurrencefortrin varer evigt. Et israelsk firma har udviklet et anlæg, som er 100% recirkuleret. Det betyder i princippet, at man slet ikke har noget eller i hvert fald kun et meget begrænset vandforbrug, siger Trondsen.

Sammen med professor Victor Øiestad i forskningsselskabet Akvaplan-niva har han udviklet en økonomisk model for landbaseret lakseopdræt. Den viser, at det vil være muligt at producere laks endnu billigere end på de nuværende landanlæg:

– Ved at lave et anlæg med render i etager kan der produceres lige så mange fisk i en langt mindre industrianlæg. I tillæg til en bedre resurseudnyttelse, vil laksen få mulighed for at svømme mere omkring end i dagens anlæg. Det vil give fiskene en bedre livskvalitet og forbrugerne en bedre kødkvalitet, mener Øiestad.

Både han og Trondsen synes, at Norge bør blive mere aktiv i udviklingen af anlæg på land og bruge den nye teknologi overalt i verden for at beholde dagens stærke position inden for lakseopdræt.

– Norge har låst sig fast på havbaseret opdræt. Jeg ville ønske, man var mere i front i udviklingen af opdræt på land. På dette området er danskene førende, siger Trondsen.

– På grund af vore stærke strømme og dybe fjorde er Norges kyst ekstremt velegnet til at producere laks i åbne systemer i havet. Dette er et stort konkurrencefortrin, som ikke forsvinder med det første, siger Are Kvistad, som er kommunikationschef i Fiskeri- og Havbruksnæringens Landsforening.

Han tror, at de traditionelle havbaserede anlæg vil overleve, men han frygter dem ikke:

– De udgør ingen trussel mod norsk eksport, og det er ren utopi at forestille sig al lakseproduktion overført til lukkede anlæg på land. Det vil kræve store energimængder og enorme landområder, siger Kviestad, som også mener, at problemerne med havlus i det norske opdræt er ved at komme under kontrol:

– I de fleste anlæg i de fleste regioner har vi ganske god kontrol. Samtidig sker der meget inden for forskning på området, som vi reducere problemet yderligere, slutter han.

30. september 2015

Steen Ulnits

* Drik drivhuseffekten væk

Kiwierne down under er et entreprenant folkefærd, som aftvinger respekt. Således afskaffede man for flere år siden i New Zealand den massive statsstøtte til landbruget, som er hindrende for landbrugets tilpasning til en verden i forandring. Den virkelige, ikke-subventionerede verden, som almindelige mennesker lever i.

Nu har de gode kiwier begået endnu en genistreg. En af dem, man med rette kan betegne for en “win-win” af slagsen. Det newzealandske bryggeri DB Export har – over et par øl eller tre af egen fabrikation, naturligvis – fået en rigtig god idé:

– Hvorfor ikke bruge de organiske rester fra ølbryggeriet til fremstilling af bioethanol?

Der er ikke langt fra tanke til handling i Kiwiland, og implementeringen gav gode resultater fra første forsøg. Bryggeriet allierede sig med det ligeledes NZ baserede firma Gull, som leverer benzin og diesel til trafikanter all over New Zealand. Gull havde den fornødne teknologi til fremstilling af bioethanol, og DB Export havde råvarerne.

Gull har netop lanceret frugten af dette samarbejde. “Gull Force 10″ er navnet på det nye produkt – et ordspil på “Gale Force”, der på engelsk betyder stormstyrke. Navnet hentyder også til, at der er 10% Brewtroleum (bioethanol fra breweriet) i produktet.

Ikke nok med, at vi her står med et mere miljørigtigt produkt, som da også er godkendt af EECA – det newzealandske miljøagentur. Et produkt, som heller ikke tolder på vore fossile resurser. Nej, Gull Force 10 udleder sågar op til 8% mindre kuldioxid ved forbrænding end tilsvarende 98 oktan benzin af andre mærker.

Så det er ganske vist: Man kan drikke sig (delvis) ud af drivhuseffekten og den globale opvarmning. Hvis der altså er DB Export i glasset og Gull Force 10 i tanken…

– Så husk det, når du næste gang gæster New Zealand med din fluestang i bagagen. – Og hatten af for de gæve kiwier!

Søg på “New Zealand” i feltet øverst til højre, hvis du vil læse mere om dette dejlige sted og se flotte fotos!

25. september 2015

Steen Ulnits

* Hver femte landmand truet

Nordea sætter i regnskab for andet kvartal ekstra 80 mio. kr. af til tab i landbruget, så den samlede hensættelse er på 2,2 mia. kr. Det er ud af et udlån på 16 mia. kr. til danske landbrug.

– Jeg har læst flere landbrugskreditter som formand for kreditkomitéen, end jeg har lyst til. Mens 20 pct. af vores landbrugskunder er i risikozonen, har 80 pct. det okay-ish, siger Peter Lybecker, direktør for Nordea Danmark, til Dagbladet Børsen.

Efter vores mening er der fortsat grundlag for et rentabelt og godt landbrug i Danmark, som vi vil medvirke til at sikre. Vi kommer til at tabe nogle penge på vejen, men dette er lån, som vi har givet med åbne øjne, siger Peter Lybecker.

Aktieanalytiker i Jyske Bank Thomas Eskildsen fastslår, at de danske banker vil skulle realisere tab.

– Indtil videre har man forsøgt at parre problemfyldte landbrug med relativt sunde landbrug. Men der er jo ikke et uanet lager af sunde landmænd, der har appetit på opkøb. Og appetitten er ved at slippe op, siger Thomas Eskildsen til avisen.

Ifølge ham er det især Jyske Bank, Spar Nord, Sydbank og Vestjysk Bank, som er eksponeret mod landbrug. Som har satset på en hurtig eller stor fortjeneste ved at rådgive forkert eller tillade overbelåning af virksomheden – så stuehuset kunne blive ombygget eller der kunne komme en ny tysk 4-hjulstrækker i den ligeledes nybyggede garage.

Dansk landbrug ligger, som det selv og bankerne har redt.

25. september 2015

Steen Ulnits

* Farvel til randzonerne

Miljø – og fødevareminister Eva Kjer Hansen har nu sendt et lovforslag i høring, der foreslår en ophævelse af det obligatoriske krav om randzoner.

Initiativet er en del af den såkaldte 16-punkts plan for landbruget, som VKO fremlagde i november sidste år. I Landbrug & Fødevarer er der stor tilfredshed med ministerens udmelding. Her har man i årevis set frem til at slippe af med kravet om randzoner.

– Det er glædeligt at se, at regeringen holder sit løfte og nu foreslår at fjerne det obligatoriske krav om randzoner. Nu glæder vi os til, at et politisk flertal med al sandsynlighed vedtager loven, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer. For øvrigt snart på vej til en international topstilling i udlandet.

Han ærgrer sig dog over, at både landbruget, politikerne og embedsværket har spildt så mange timer og brugt så mange penge på en regel, som har været håbløs fra starten. Rent administrativt har randzonerne været en næsten umulig opgave at håndtere, blandt andet fordi kortgrundlaget har været fyldt med fejl og mangler.

– Randzonerne er endnu et eksempel i rækken af benspænd for erhvervet. Op mod 50.000 hektar landbrugsjord har været taget ud af produktion, uden at den miljømæssige gevinst, der angiveligt skulle opnås, har været ordentligt, fagligt funderet, siger Martin Merrild.

Et nyt notat fra DCA ved Aarhus Universitet viser tydeligt, at effekten af randzonerne er meget lavere, end man har antaget i de oprindelige beregningsmodeller.

Danmark er det eneste land i EU, som har indført et krav om randzoner i lovgivningen. Et farvel til randzonerne er uden tvivl et skridt i retning af at bedre Danmarks konkurrenceevne, lyder det fra Martin Merrild.

– Forhåbentlig har politikerne lært noget af forløbet. Vi har brug for miljøregler, som er klare og til at forstå og som kun pålægger restriktioner, hvis der er en klar dokumenteret miljømæssig effekt, og der betales en rimelig kompensation til landmanden for det, siger Martin Merrild.

Landbrug & Fødevarer mener, at randzonerne kan betegnes som grundlovsstridig ekspropriation og har sideløbende med den politiske indsats anlagt en tung, principiel retssag om randzonerne, som lige nu ligger i Østre Landsret.

I den forbindelse er det bare interessant, at randzonerne oprindeligt er en Venstre-opfindelse – udtænkt og lanceret af daværende fødevareminister Henrik Høegh… Så jo:

– Venstre ved du, hvor du har. Altså lige indtil vi finder på noget helt andet…

25. september 2015

Steen Ulnits

* IMG_3726 Tikkende bombe under fiskeplejen

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, der selv er aktiv landmand, har lagt en bombe under den moderne fiskepleje. Her fokuserer man i dag på, at fiskene i videst muligt omfang skal kunne reproducere sig selv naturligt. At udsætning af opdrættede fisk kun skal finde sted, hvor gydeforholdene ikke er optimale og bestanden derfor ikke kan klare sig selv.

Nu foreslår Eva Kjer Hansen så, at de beskyttende randzoner langs vandløbene helt skal sløjfes, så der kan pløjes, plantes og sprøjtes helt ud til kanten. Hun foreslår også, at 56.000 km af vore i alt 75.000 km vandløb skrives ud af vandområdeplanerne. De vil herefter kunne behandles alene ud fra afvandingsinteresser.

45.000 km af disse vil ifølge Danmarks Naturfredningsforening kunne rørlægges, udrettes, uddybes og grødeslås helt uden hensyn til dyr og planter i dem. Udelukkende for at tilgodese det hårdhændede danske industrilandbrug. Disse vandløb vil i så fald ikke længere være fysisk beskyttet af hverken naturbeskyttelsesloven eller miljøbeskyttelsesloven.

En meget stor del af disse totalt ubeskyttede vandløb er netop småbække, som vore ørreder benytter til at gyde i. Som i dag leverer langt flere naturligt producerede ørreder, end de gjorde for blot få årtier siden. Takket være retablering og etablering af nye gydebanker som erstatning for dem, der gennem årene er blevet udraderet ved rørlægning, udretning og oprensning.

Gennem de seneste to årtier er den naturlige produktion af ørredyngel derfor vokset med hele 30% – til stor glæde for både fisk, fiskere og fisketurister. I den forbindelse må man ikke glemme, at dansk lystfiskeri i dag omsætter for knap 3 milliarder kroner årligt.

Dette tal stammer pudsigt nok fra en undersøgelse, som blev iværksat tilbage i 2010 – af selvsamme Eva Kjer Hansen, der med sine vandområdeplaner nu truer med at trække tæppet væk under denne lukrative del af dansk turistindustri.

Altsammen af hensyn til et hensygnende, utidsvarende og selvforskyldt forgældet dansk industrilandbrug med hang til overgødskning og overdreven brug af sprøjtemidler.

Forstå det, hvem der kan. Det er tydeligt, at ministeren endnu ikke rigtig har forstået, at hun ikke kun er minister for landbruget, men også for miljøet.

Læs meget mere om de små vandløbs store betydning her.

19. september 2015

Steen Ulnits

* Vagtskifte hos DSF

Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelse afholdt møde lørdag den 12. september 2015. På mødet blev forslag til forskellige initiativer drøftet, og de vil blive fremlagt for medlemsforeningerne i de kommende uger på de lokale strategimøder.

Herudover meddelte Peter Saabye Simonsen og Thomas Søbirk forbundsbestyrelsen, at de ser sig nødsaget til at træde ud af forbundsbestyrelsen med virkning fra mødet i lørdags.

Peter Saabye Simonsen er blevet ansat som leder af Nationalpark Vadehavet. Nationalparken arbejder med projekter, som Danmarks Sportsfiskerforbund også har interesse i – blandt andet genslyngning af Ribe Å. Men dette er er ikke foreneligt med bestyrelsespost i Danmarks Sportsfiskerforbund.

For Thomas Søbirk har arbejdet i forbundsbestyrelsen været af en mere omfattende og anderledes karakter, end han havde forventet. I kombination med travlhed på jobbet gør det, at Thomas har besluttet at udtræde af forbundsbestyrelsen.

Thomas Søbirk har undervejs måttet høre meget for sin opbakning til forbudet mod fiskeri med levende agnfisk. Dette ikke mindst fordi han i de senere år er konverteret fra en fortid som engageret sø- og medefisker til nu lige så engageret fluefisker med økonomisk interesse i fiskerejser til udlandet.

Forbundsbestyrelsen tager de to beslutninger til efterretning og indkalder nu suppleanterne Søren Mathiesen og Per Skou Hansen, der begge  har sagt ja til at indtræde i Forbundsbestyrelsen.

Det skal blive spændende at se, om dette vagtskifte i forbundsbestyrelsen vil få betydnig for DSF’s fortsatte arbejde, kurs og visioner.

19. september 2015

Steen Ulnits

* Gravide kvinder – nu også med svine-MRSA

Siden 2013 er antallet af gravide kvinder i Nordjylland, som får konstateret svine-MRSA, fordoblet. Og behandles det ikke, kan det få konsekvenser for barnet.

– Det er rigtig vigtigt at beskytte den gravide kvinde og barnet, siger Ulla Hjort, der er overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

På et år steg antallet af smittede gravide med den frygtede bakterie i Nordjylland fra 10 til i alt 19 sidste år. Der findes ingen landstal for antallet af gravide, der får konstateret svine-MRSA.

Men i Nordjylland ser antallet af smittede ud til at stige yderligere. I 2015 er man allerede nu oppe på 15 gravide med MRSA.

– Det kan være et udtryk for, at der formentligt er en stigning i antallet af svinelandbrug, der har en problematik med MRSA, siger Ulla Hjort.

MRSA er modstandsdygtig overfor almindelig penicillin. Det er vigtigt, at MRSA bliver opdaget og behandlet tidligt, da bakterien kan overføres til barnet, når det bliver født.

– Så kan vi forhindre, at barnet får en infektion med MRSA-bakterie, fx øjenbetændelse. Og noget andet er, at hvis vi ved, at barnet har MRSA-bakterien, så ved vi hvilken antibiotika, vi skal behandle med, slutter Hjort.

I 2011 begyndte man rutinemæssigt at screene gravide kvinder for svine-MRSA i Nordjylland. Det er den praktiserende læge, der står for screeningen. Er kvinden i risikogruppe, så bliver der taget en prøve for MRSA.

Det er primært kvinder, der enten arbejder med svin, eller som bor sammen med mænd, der arbejder med svin, som får konstateret MRSA-bakterien.

Får man som gravid konstateret svine-MRSA, så kan det behandles med klorheksidin-sæbe og en antibakteriel salve i næsen.

19. september 2015

Steen Ulnits

* Fakta om MRSA

  • MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus.
  • MRSA stafylokok-bakterier er modstandsdygtige over for almindelig penicillin.
  • Hvis man får en MRSA-infektion, der kræver antibiotikabehandling, skal der bruges specialantibiotika. Det kan også betyde, at man bliver indlagt på et hospital.
  • De specielle MRSA-bakterier fra svin kan blive overført fra dyr til mennesker ved direkte kontakt, men smitter sjældent fra menneske til menneske.
  • MRSA CC398 er en type MRSA, som kan smitte fra dyr (hyppigst svin) til mennesker. Antallet af personer smittede med MRSA CC398 er steget fra 12 i 2007 til 643 i 2013.
  • Selv om MRSA kan findes på kød, er der ikke noget, der tyder på, at tilberedning og spisning af kødet udgør en væsentlig smittekilde. Der ses således kun få tilfælde af MRSA i byerne.
  • Knap hver tredje pakke svinekød er i dag MRSA-inficeret.
  • Fire er døde af MRSA CC398 i 2013.
  • Én er død af MRSA i 2014.

Statens Seruminstitut, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

19. september 2015

Steen Ulnits

* Vandremuslingen – nu også i Arresø

Vandremuslingen eller zebra-muslingen er nu også nået til Danmarks største sø Arresø, skriver Frederiksborg Amts Avis.

– Man kan ikke entydigt sige, hvordan den vil påvirke søen. Teoretisk set er der chance for, at den kan være med til at rense søen, fordi den spiser nogle af alger. Den kan dog også udrydde kam- og malermuslingerne, fordi den sætter sig på deres indsugningssteder. 

– Den fjerner ligeledes fødegrundlaget for mange hvirvelløse dyr, som fiskene lever af. Selv om den er ganske lille, kan den have stor indvirkning på miljøet, og den er svær at udrydde, siger biolog Claus Lindskov Møller, Naturstyrelsen Nordsjælland.

Fundet af muslingen blev pudsigt nok gjort af skovfoged Jens Ole Andersen under et arrangement på Arresø torsdag aften med læsere fra Sjællandske Medier – en ekskursion, som biolog Claus Lindskov Møller også deltog i.

– Man kan frygte, at muslingen også sætter sig fast indvendigt i dræn og rørledninger, som har forbindelse til Arresø, siger Jens Ole Andersen, som sidste år fandt de første vandremuslinger i Pøleå, der munder ud i Arresø.

De første eksemplarer, der nu er fundet i Arresø, er mindre end en centimeter i størrelse, men de kan blive cirka tre gange større. De er oprindeligt indført med skibsfart fra Sortehavet. De spredes let, fordi de sætter sig fast på tovværk og skibsbunde, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Interesserede bør læse artiklen om den invasive vandremusling her.

15. september 2015

Steen Ulnits

* Hormoner for millioner 

Regeringen planlægger at stoppe støtten til forskning i hormonforstyrrende stoffer. Det viser en skitse til et internt arbejdsdokument fra regeringen, som Dagbladet Politiken er kommet i besiddelse af.

Ved sidste års finanslov blev der afsat 50 millioner kroner fra 2015 til 2018 til et nyoprettet forskningscenter på Rigshospitalet, som skulle sætte Danmark på verdenskortet. Centeret skulle forske i de stoffer, forskerne har under mistanke for at skade menneskers mulighed for at få børn.

Kort efter oprettelsen tidligere i år kunne Politiken blandt andet skrive, hvordan forskerne så frem til at “hente de bedste af de bedste ind” og proklamerede, at det skulle være en “international højborg på forskningsområdet”.

Centeret kan nu se frem til kun at få 15 millioner kroner, dvs. 35 millioner mindre, end forskerne har budgeteret med.

– Det var meningen, at vores center skulle samle og skabe ny viden og dermed være et af de førende centre i verden på området. Det her er en kæmpe forringelse, siger professor Anders Juul, der er leder for det nyoprettede center for forskning i hormonforstyrrelser, EDMaRC, ved Rigshospitalet.

Forskerne er bekymrede for fremtiden. Et kraftigt reduceret budget vil lamme de projekter, forskerne i EDMaRC ellers havde planlagt for de næste år. En reduktion på 35 millioner kroner er hård kost for forskerne, der nu må spænde livremmen ind og vingeskyde flere af deres tiltag, der ellers knapt nok var lettet fra jorden.

– Vi har allerede ansat forskere fra udlandet, som er blevet lovet at kunne være her i tre år, fordi vi troede, at pengene var sikret. Hvad skal vi nu gøre? Vi må jo nok lægge vores projekter ned igen, som vi ellers havde startet op på. Det ærgrer mig, siger Anders Juul, og fortsætter:

– Jeg er en bekymret mand lige nu. Det behøver jeg ikke lægge skjul på.

15. september 2015

Steen Ulnits

* “Som samfund kan vi ikke være det bekendt”

Så klart udtrykker sundhedsordfører for Socialdemokraterne, Flemming Møller Mortensen, sin skuffelse over de manglende millioner til de mistænkelige hormoner.

Det var da også Socialdemokraterne, som sidste år fik sat de 50 millioner af på finansloven til det nye center:

– Som regering føler man jo aldrig, at man har nok penge, når man skal sidde og forhandle finanslov. Derfor gør det da også ekstra ondt i hjertet at se, at ét af de projekter, som vi har været med til at presse gennem nåleøjet, nu bliver slagtet, før det overhovedet er kommet i gang, siger han.

I Danmark har frugtbarheden haft problemer i mange år, og tal fra Sundhedsstyrelsen skønner, at godt 1 ud af 10 børn kommer til verden med hjælp fra fertilitetsbehandlinger.

Anders Juul, som også er overlæge på Rigshospitalets afdeling for reproduktion og vækst, ser dagligt, hvordan ellers unge og sunde par kommer ind, fordi de har svært ved at få børn. I hans øjne er der ingen tvivl:

– Vi ved, det ikke kan skyldes noget genetisk, så det efterlader to mistænkte: Livsstil eller hormonforstyrrende stoffer. Det er sidstnævnte, som vi i de her år mener er virkeligt vigtige at holde øje med, siger han.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil ikke direkte forholde sig til, om de 35 millioner kroner er fjernet. Sundhedsministeriet oplyser i et skriftligt svar, at midler til sundhedsområdet for 2016 vil fremgå af regeringens kommende finanslovsforslag.

Afslutningsvis: Man kan meget vel mistænke Venstre-regeringen for ikke at ville vide mere om de skadelige hormoner. Senest emnet var på banen – kønsskiftede skaller i den østjyske Egå – pegede pilen nemlig på hormonrester fra svineproduktionen, der havnede på først marker og siden vandløb via gyllespredning.

Og det var helt tilbage i 1999

15. september 2015

Steen Ulnits

* MRSA – nu i Odense…

To patienter på Odense Universitetshospital (OUH) har nu fået konstateret samme type MRSA.

Derfor er hospitalets hygiejne-eksperter gået i gang med at undersøge, om der findes en smittekilde på afdelingen.

De to patienter har tidligere på sommeren har været indlagt på OUH’s afsnit O2 – Ortopædkirurgisk Afdeling. Her har de fået konstateret samme undertype af MRSA.

– Først og fremmest undersøger vi samtlige nuværende indlagte patienter og alle ansatte for at sikre, at vi ikke har en ukendt smittekilde på afdelingen. Samtidig gennemgår vi alle procedurer på afdelingen – rengøring, arbejdsgange og hygiejne, siger overlæge på OUH, Hans Jørn Kolmos.

Hvis undersøgelserne er positive, tager hospitalet skrappe midler i brug for at komme den resistente bakterie til livs.

– Det er en multiresistent bakterie, så det kræver stærkere medikamenter fra den øverste hylde. Derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan for at undgå at få MRSA indenfor dørene, og vi tager udbrud meget alvorligt, siger Hans Jørn Kolmos.

Omkring 25 procent af den danske befolkning er raske bærere af stafylokokker i næsen og på huden, og cirka én procent af bærerne har resistente stafylokokker af MRSA‐typen.

Ifølge Hans Jørn Kolmos oplever OUH lignende MRSA-udbrud én til to gange om året.

Den fundne MRSA er af typen CC 398, bedre kendt som svine-MRSA, der også findes hos husdyr – især svin. Bakterien er særligt farlig for personer, som har et svækket immunforsvar – eksempelvis ældre mennesker eller efter en operation.

15. september 2015

Steen Ulnits

* Kaskelot i vandløbet

Det er ganske vist: Der er delfiner i Kalø Vig, og der er gået Kaskelot i de danske vandløb! Ikke hvalen, ganske vist, men bladet af samme navn fra Biologforbundet.

Efter nogle lidt magre år er medlemsbladet “Kaskelot” genopstået af asken som en flyvefærdig Fugl Føniks. I et større format end det oprindelige, og i en fornem trykkvalitet der indbyder til læsning. Sågar en ny redaktør har man fået i Biologforbundet.

De nye boller på suppen har resulteret i et helt nyt temanummer, der primært handler om danske vandløb – med fokus på og udgangspunkt i Danmarks længste vandløb, Gudenåen. Det er interessant læsning altsammen.

I dette nummer af Kaskelot kommer man nemlig vidt omkring. Fra udspring til udløb samt historien bag navnet og endelig de ofte oversete indbyggere i åen. Der fokuseres ikke ensidigt på fiskene, men zoomes i stedet ind på de smådyr, der jo er nok så vigtige for de større fisk i vandløbet.

Endelig er den omdiskuterede Tange Sø naturligvis også på programmet, der passende rundes af med forslag til lærerne om at tage deres elever med ud til lokale vandløb for at undersøge flora og fauna nærmere.

Bladet udgives i godt 2.000 eksemplarer, der normalt kun distribueres til medlemmer, som betaler kr. 210,- (studerende) eller 310, – kroner om året for alle numrene.

Dette temanummer af Kaskelot, der bærer nummeret 206 og byder på 48 sider, kan bestilles fra Biologforbundets sekretariet på telefon 8696 3635.

9. september 2015

Steen Ulnits

* Kurser i vandløbsrestaurering

DTU Aqua udbyder igen kurser i vandløbsrestaurering til interesserede – det være sig lodsejere eller lystfiskerforeninger.

Kurserne om vandløbsrestaurering indskriver sig i en historisk udvikling. Vandløbenes primære funktion har i en lang periode været set som at lede vand væk fra markerne – det være sig regnvand eller drænvand. Man fjernede sten, rettede åløbene ud og gravede dem dybere, hvilket forringede eller ødelagde livsbetingelserne for fisk, dyr og planter.

”Vandløbene skulle bare lede vand væk så hurtigt og effektivt som muligt”, fortæller Finn Sivebæk fra DTU Aqua. ”Danmark har 64.000 km vandløb, og der har været maskiner i over 90 procent af dem”.

Efterhånden begyndte man at se på vandløb med andre briller, og man blev mere bevidst om deres naturværdi. Man har udsat fisk i vandløb i næsten 100 år, men i takt med, at man genskaber bedre natur, falder behovet for udsætning af fisk.

Efter mange år med opdræt og udsætning af ofte tilfældige dambrugsfisk, prioriterer man i dag at forbedre fiskenes naturlige levesteder, så de atter selv kan klare reproduktionen.

Det er som altid den bedste og billigste løsning at holde fingrene væk og lade naturen gå sin gang. Det har den jo i tusindvis af års erfaring med.

Men nu ser det ud til, at årtiers arbejde med genopretning af de danske vandløb kan være spildt – hvis regeringen vil gøre alvor af de løfter, den gav før valget. Eller selv blive anklaget for løftebrud.

Den korte udgave: Regeringen lægger nu op til at spare 340 millioner på miljøet, det grønne stads…

9. september 2015

Steen Ulnits

* – Husk at slå din græsplæne…

– Husk at slå dine brak- og græsarealer senest den 15. september. Ellers får du ingen penge…!

Sådan lyder det i en dugfrisk melding fra Miljø- og Fødevareministeriet. Det er nemlig en betingelse for at få grundbetaling, at man slår sine brakarealer, permanente græsarealer og græs i omdrift.

Man skal slå brakarealer mindst én gang i perioden 1. august til 15. september. Det skyldes, at der skal foregå en såkaldt “landbrugsaktivitet” på alle støtteberettigede arealer – også brakarealer – og de afslåede planter skal blive liggende på arealet. Man må altså ikke bruge sine brakmarker til afgræsning.

Til gengæld må man gerne pløje sine brakmarker, hvis bare man sår en vinterafgrøde på arealet.

Permanente græsarealer og græs i omdrift skal være slået mindst én gang i perioden 1. juni til 15. september. Man kan dog erstatte slåningen med afgræsning. Så skal arealerne fremstå som anvendt til afgræsning per 15. september.

Det betyder, at mere end 50 procent af plantedækket skal bære præg af afgræsning (?) og være under 40 cm højt. Samme regler gælder for tilsagn om Økologisk Arealtilskud.

Har man 5-årigt tilsagn af typen 66 eller 67 med start 1. september 2014, er der krav om, at arealet skal fremstå synligt afgræsset senest 15. september 2015.  Det gælder dog ikke, hvis man har valgt afgræsningsmetoden fast græsningstryk…

Har man forpligtelse til høslæt, skal der være taget minimum ét slæt, hvor de afslåede planter er fjernet fra arealet senest den 15. september.

Som det vist tydeligt fremgår af ovenstående, så er dansk landbrug efterhånden mere spekulation i tilskud end regulær produktion af fødevarer…

9. september 2015

Steen Ulnits

* Mariager Fjord på pumperne

Eftersommeren er over os og med den de tiltagende iltsvind i ikke mindst vore lukkede fjordområder.

Mariagerfjord Kommune vil nu kigge på andre metoder til at sikre vandmiljøet end som hidtil at lukke landbrug. Kommunen vejrer morgenluft efter den nye regerings løfter om at tillade mere gødning af markerne i den smalle fjords store opland.

For nylig var byrådet i Mariagerfjord Kommune samlet. De skulle diskutere vandområdeplanerne, som truer med at nedlægge landbrug i området.

Et flertal var enige: Nu må det være nok med at reducere kvælstoftilførslen og lægge marker brak. Nu ønsker kommunen at redde vandmiljøet i Mariagerfjord ved i stedet at gå andre veje.

– I alle årene har vi forsøgt at begrænse kvælstof fra landbrugene. Nu mener vi, at der er noget andet, der skal til, siger borgmester Mogens Jespersen (V) til Landbrugsavisen.

Kommunen har kigget på tre forskellige muligheder: At pumpe ilt ned i fjorden, at pumpe overfladevand ned til bunden eller sætte ålegræs ud.

Økonomien i projektet har man endnu ikke noget bud på:

– Men vi ved, at det vil komme til at koste mange millioner, hvis vi ikke gør noget. Vandområdeplanerne vil koste os 80 mio. kr. om året, hvis marker skal braklægges og dyrehold fjernes fra landmænd. Vi har simpelthen ikke råd til at lade være.

– Det er ikke kun, at vi lukker vores landmænd. Det bliver også alle vores følgeerhverv. Dem, der laver fødevareprodukterne, og dem, der passer materiellet, siger Mogens Jespersen.

Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance bakker op om initativet. Konservative, som dog ikke er repræsenteret i byrådet pt. ligeså. Socialdemokraterne vil gerne være med til at iværksætte nye forsøg, men man vil fortsat reducere kvælstofudledningen.

– Hvis vi gør det, så slår vi landmændene ihjel i den periode, vi forsøger at redde fjorden, lyder afvisningen fra borgmesteren, der her udtaler sig som ren landmand. Hvilket måske også var den bedste og billigste løsning på problemerne – i hvert fald på længere sigt.

Nu kan vi så blot sidde og vente på, at fjorden dør igen – som senest i 1997. For det bliver med stor sandsynlighed resultatet, hvis Venstre som lovet vil gøde mere i oplandet til lange og lukkede fjord.

Læs den store artikel om fjorddøden her.

2. september 2015

Steen Ulnits

* – Mere ilt til bunden?

Mariagerfjord Kommune har haft besøg af en svensk professor, der fortalte om succes med at pumpe overfladevand ned i bunden af fjorden ved Uddevalla nord for Gøteborg. Det eksperiment kan du læse mere om tidligere på denne side – i første halvår af 2015.

Den lokale metalpulverproducent Sintex, der ligger i Hobro længst inde i Mariager Fjord, fremstiller brint. Firmaet er en del af Grundfos koncernen og dermed helt fremme i skoene med hensyn til miljø og teknologi. Sintex er netop nu i gang med et nyt initiativ, der vil have ilt som biprodukt.

– I stedet for at smide ilten op i luften, så vil vi have den ned i vandet, siger borgmester Mogens Jespersen til Landbrugsavisen.

Nogle biologer er ifølge Venstre-borgmesteren imod denne type forsøg, fordi man ved at pumpe ilt ned i vandet, laver et kunstigt indgreb i naturtilstanden. Det afviser borgmesteren dog pure:

– Nu kan jeg ikke se forskellen på, om overfladevand eller ilt pumpes ned, eller om det er en storm, der gør det.

Og ny er teknikken eller teknologien bag bestemt ikke. På Hald Sø ved Viborg pumpede man i en årrække ilt ned i bundvandet, som led af permanent iltsvind. Med rigtig godt resultat. Men det krævede flere års kontinuert tilførsel af ilt, førend resultaterne viste sig.

2. september 2015

Steen Ulnits

* – Ålegræs eller katamaranfærger?

I Mariagerfjord Kommune vejrer man morgenluft efter det seneste valg, hvor Blå Blok jo fik flertallet. Og Blå Blok lovede allerede inden valget, at man ville droppe miljøet til fordel for landbruget.

Iltsvind i Mariager Fjord er et gammelt problem, der altid har eksisteret. Blot er det taget til i hyppighed efter industrialiseringen af landbruget i fjordens opland i 50’erne og 60’erne og frem til i dag. Seneste store fjorddød fandt sted i 1997.

Siden da er der kommet styr på udledning fra garverier, spildevandsudledning og kvælstoftilførsel fra landbruget, siger borgmesteren. Men problemet er der stadig, og nu ønsker kommunen at gå nye veje.

Kommunen foreslår som udgangspunkt at fritage Mariagerfjord Kommune helt fra de nye vandområdeplaner, hvor der netop har været høringsfrist, og så i stedet iværksætte en forsøgsperiode på tre til fem år. Der skal løbende være kontrol med effekten, fastslår borgmesteren.

To andre tiltag overvejer kommunen også: At udsætte ålegræs, der sikrer en bedre økologisk tilstand. Samt at dumpe jordbundsmateriale oven på dyndet i bunden af fjorden, der enkelte steder er mere end 10 meter dyb. Materialet vil komme  fra fjordmundingen, hvor det graves op for at sikre tilstrækkelig dybde i sejlrenden.

“Klapning” kalder man også denne dumpning og deponering af opgravet bundslam, som desværre ofte indeholder skadelige stoffer, der hermed bringes i fornyet omløb.

Et af mere fantasifulde forslag er at lade en af de store katamaranfærger fra Molslinjen gennemsejle fjorden, når der er behov for det. Fantasifuldt, ja, men næppe uden fornuft og facts bag. Katamaranfærgernes store gasturburbiner vender virkelig op og ned på vandet, når de kommer susende.

Spørgsmålet er så bare, om det er nok – om de i den lange og smalle fjord vil kunne få fart nok på. Det er mere end tvivlsomt, men det kunne da være spændende at overvære! Bølgeeffekten på strandzonen vil dog nok være mere, end den ellers så stille fjord kan klare.

Der er næppe tvivl om, at vi kommer til at se flere fantasifulde forslag fra landbruget, der vil gøre alt for at kunne forurene mere…

2. september 2015

Steen Ulnits

* Mere Grej – Direkte til Dig

Vi har set det komme i lang tid og i mange brancher, men først nu er det for alvor kommet til os fiskere:

Salg af fiskegrej Direkte til Dig. Uden om Grejbutikken. Uden fordyrende mellemled. Til glæde for forbrugeren – qua lavere priser. – Eller hvad?

Første skridt i denne udvikling blev taget, da store producenter begyndte at sælge deres produkter gennem store postordrefirmaer som Cabela’s, Bass Pro og L.L. Bean. Dengang gik der rystelser gennem grejbranchen, som indtil da havde haft monopol på salg af disse produkter.

Det gjorde der også, da den amerikanske grejgigant Orvis begyndte at gå Apple-vejen – et sælge direkte fra egne fabrikker via egne butikker. En hård konkurrence for eksisterende, uafhængige fly shops landet over. På samme måde gik den amerikanske wadersproducent Simm’s ud og begyndte at sælge direkte fra fabrikken. Og det samme har franske Patagonia også gjort.

Efterfølgende har andre store firmaer som engelske Hardy og japanske Daiwa meldt ud, at de også vil sælge direkte til kunderne. Og nu senest har holdingselskabet Far Bank Enterprises så erklæret, at de fra og med 2016 også vil sælge deres produkter direkte til forbrugeren. Under Far Banks beskyttende vinger ligger mærkevarer som Sage, Redington og Rio, så de er en af markedets store spillere.

Der er således ingen tvivl om, at Direkte til Dig er kommet for at blive. At samtlige større producenter fremover vil sælge direkte fra egne fabrikker til os slutbrugere.

Det er dog langt fra nogen selvfølge, at produkterne vil blive billigere uden grejbutikkerne som det berømte fordyrende mellemled. Det bliver nok i stedet producenterne, som kommer til at score en større del af kagen.

Og grejbutikkerne, der må omstille sig og løbe endnu hurtigere end hidtil.

24. august 2015

Steen Ulnits

* David Cameron og fiskene…

Den engelske premiereminister David Cameron er ikke nogen Herr Hvemsomhelst. Dels er han den ubestridte leder for en af verdens atommagter, og dels vendte han et truende nederlag til en knusende sejr ved seneste parlamentsvalg.

Han meldte klart ud, at han ikke gad gå på BBC TV op til valget, og han blev efterfølgende kaldt tøsedreng og taber af sine konkurrenter. Well, vælgerne mente bare noget andet. De genvalgte ham med overraskende stort flertal – trods ellers negative meningsmålinger.

Nu har medierne så fat i David Cameron igen – denne gang heldigvis fra en mere humoristisk synsvinkel. Medierne har nemlig lagt mærke til, at David Cameron ynder at besøge fabrikker og forretninger, der forarbejder eller forhandler – fisk. Og lade sig fotografere her.

Medierne har også lagt mærke til, at han meget gerne peger fingre af bestemte fisk, når der er nogle i farvandet. Den engelske presse har derfor flydt over med fotos af en begejstret David Cameron, der sammen med sin hustru peger på fisk både her, der og alle vegne.

Det har nu taget et omfang, så en talsmand for David Cameron offentligt har udtalt, at premierministeren fremover vil bestræbe sig på ikke at pege på flere fisk – uanset hvad der ellers måtte være i farvandet!

Der forlyder intet om, hvorvidt David Cameron er lystfisker i sin sikkert sparsomme fritid. Blot at han har tilbragt en tiltrængt sommerferie med familien i Irland, Skotland og Portugal.

Spændende, om han kan holde pegefingeren i ro denne sommer. Tag selv et kig på den fiskefinger-pegende premierminister på dette link:

http://www.buzzfeed.com/emilyashton/he-reely-has-haddock-enough#.wtge5okO8L

24. august 2015

Steen Ulnits

* Øresten og oprindelse

Vi har længe vidst, at skæl og øresten hos fisk kan fortælle mangt og meget om fiskenes alder, vækst og livsforløb. Præcis som træets årringe fortæller om træernes alder.

Skæl kan hos nogle fisk – heriblandt laksefisk – fortælle andet og mere end bare alder og vækst. De kan også fortælle, hvornår fiskene eventuelt er smoltificeret eller har gydt og hvor mange gange, de har været på gydevandring.

Men ikke alle skæl er velegnede til aflæsning. Mange fiskearter har skæl med en uregelmæssig vækst, som er mere vildledende end vejledende. Eller skæl, som er så små, at de er upraktiske at håndtere. Det sidste gælder eksempelvis fjeldørreder.

I disse tilfælde kan man i stedet tage et kig på fiskenes øresten, der ligger i væskefyldte gange i kraniet og her fungerer som balanceorgan – præcis som hammer og ambolt i det menneskelige øre. Man piller ørestenene ud og skærer dem i skiver, som så kan aflæses – i regelen ganske præcist.

Men nu er videnskaben nået endnu et skridt videre. Nu kan man også via ørestenene spore fiskene tilbage til deres fødested. Fanger man eksempelvis en kongelaks langt ude i Stillehavet, kan man nu spore den tilbage til dens fødested – i hvert fald det omtrentlige.

Teknikken bruger ørestenenes indhold af en radioaktiv strontium-isotop, som er karakteristisk for undergrunden, hvor fiskene er født. I takt med deres vækst indbygger de nemlig strontium i deres øresten, og den kan man så analysere og føre tilbage til en bestemt region med en bestemt undergrund med en bestemt sammensætning af strontium-isotoper.

Den viden agter amerikanske fiskeforskere fremover at bruge til bedre at kunne administrere de mange forskelllige stammer af stillehavslaks, som mødes på opvækstpladserne langt ude i Stillehavet. Nu kan de ikke længere gemme sig her. Nu kan man måle sig frem til, hvor de kommer fra. Om det så er flere tusinde kilometer borte og højt oppe i den mægtige Yukon River.

Brugen af det radioaktive strontium er i sig selv ikke noget nyt. Har man tidligere været i tvvl om, hvorvidt en stor ørred nu var en havørred eller søørred, kunne man blot analysere indholdet af strontium i dens skæl.

Da havvand indeholder langt større mængder strontium end ferskvand, kan man med stor sandsynlighed sige, om fisken havde været et smut ude i det salte, strontium-fyldte hav!

24. august 2015

Steen Ulnits

* DN og miljøet

Med det seneste regeringsskifte er Danmark røget helt ud af kampen for at beskytte de danske vandløb. Fra at skulle sikre vandkvaliteten i alle 75.000 kilometer vandløb, er målet nu reduceret til blot at skulle gøre en indsats i 18.900 kilometer. Altså blot en fjerdedel af det oprindelige mål.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) kritiserer nu skarpt den svage beskyttelse af vandmiljøet og advarer om, at konsekvenserne vil blive omfattende for miljøet såvel som for skatteyderne.

Hvis der er noget, der kan få sindene i kog, så er det de europæiske vandmiljøplaner – kaldet vandområdeplaner. Netop nu står Danmark overfor at skulle vedtage den næste generations planer for, hvordan det danske vandmiljø skal beskyttes. De skal gælde for 2015 til 2021, og kampen er allerede i fuld gang.

I et brev til kommunerne har Naturstyrelsen administrativt allerede skrevet 56.000 kilometer vandløb og over 120.000 søer helt ud af planerne. Primært af hensyn til landbruget, der jo skranter efter års spekulation i udenlandsk valuta, excessive banklån, store stuehuse og tyske 4-hjulstrækkere i millionklassen.

– Men den går altså ikke, advarer Danmarks Naturfredningsforening under henvisning til EU’s Vandrammedirektiv. Det foreskriver nemlig, at alt vand skal have god tilstand. Og overholder vi ikke EU’s pålæg, kan det i sidste ende blive dyrt for Danmark og danske skatteydere.

16. august 2015

Steen Ulnits

* Et totalt svigt af vandløbene

– Det er stærkt kritisabelt, at vi i Danmark ikke er i stand til at beskytte vores vandløb. Vi oplever her et totalt politisk knæfald for landbrugserhvervet, der bekæmper alle tiltag til at beskytte natur og miljø med traktordemonstrationer og retssager.

– Så i stedet for at have det som politisk adelsmærke at ville beskytte vores fælles natur og miljø, er det i stedet blevet en politisk mærkesag at ville afskaffe miljøbeskyttelsen. I Europas hårdest dyrkede land har det naturligvis alvorlige konsekvenser, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Fremover kan langt de fleste af de bortdømte 56.000 km vandløb uhindret behandles fysisk alene ud fra afvandingsinteresser. 45.000 km af dem kan således rørlægges, udrettes, uddybes og grødeslås uden hensyn til natur og miljø, for de er ikke fysisk beskyttet af hverken naturbeskyttelsesloven eller miljøbeskyttelsesloven.

Livet i vore vandløb går således hårde tider i møde. For dem gælder nemlig, at kun 32 procent af de tilbageværende ca. 19.000 km med rimelig sikkerhed opfylder målet om god eller bedre tilstand i 2021. Hele 68 procent svarende til 13.700 km vil med sikkerhed ikke nå målet.

Ak ja. Vi ser ud til at være på vej tilbage til ældre stenalder, hvor vandløbsloven udelukkende tog højde for afledning af vand fra det danske landbrug…

16. august 2015

Steen Ulnits

* Et totalt svigt af søerne

Den samme problemstilling gælder livet i de danske søer. Der er i Danmark ca. 120.000 søer over de 100 m2, som er naturbeskyttelseslovens minimumsgrænse. Men ifølge de nye vandområdeplaner skal der kun ske en indsats i syv promille af disse søer.

Hertil kommer 75.000 mindre vandhuller og damme. Også her har Naturstyrelsen været i gang med slettelakken og har således strøget næsten alle søer ud af planerne om at opnå et bedre vandmiljø.

– Det er en uhørt og uacceptabel underminering af vandrammedirektivets rækkevidde, og vi opfatter den som direktivstridig. Derfor ser vi nu på muligheden for at bringe sagen til EU. Når politikerne så åbenlyst opgiver at kæmpe miljøets sag, så vil vi, lover Ella Maria Bisschop-Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening (DN).

En samlet blå blok gik helt åbenlyst til valg på helt at skrotte planerne for et bedre vandmiljø, mens indsatserne under Helle Thorning-Schmidts regering blev reduceret eller helt fjernet.

Status og dermed udgangspunktet for vandområdeplanen er, at for de omfattede 856 søer vil 667 enten ikke nå i mål inden 2021, eller deres tilstand er ukendt. 189 eller blot 22 procent af de omfattede søer opfylder forventeligt miljømålene i 2021 uden yderligere indsats.

EU’s vandrammedirektiv kan meget vel blive eneste redning for de danske vandløb, søer og fjorde. Og DN vagthunden, der om nødvendigt trækker den miljøfjendske borgerlige regering i EU-retten.

16. august 2015

Steen Ulnits

* Kysten er ikke klar…

På Lolland drømmer de om at opføre en safari-lodge i Knuthenborg Safaripark. På Stevns vil de gerne have et nyt besøgscenter ved Stevns klint. Og i badebyen Marielyst på Falster vil de bygge en pier langt ud i vandet.

Står det til grundejerne i Marielyst, så vil en 100 meter lang og fire meter bred badebro ud i vandet trække både turister, sommerhusgæster og turbåde til den allerede populære strand og således også skæppe godt i pengekassen i Vandkantsdanmark.

På landsplan har 38 kystturismeprojekter søgt om at komme med i forsøgsordningen for kyst- og naturturisme. I Region Sjælland er 11 projekter med i opløbet om at få dispensation til at lave alt fra træ-tophytter til et ferieland ved Nakskov Fjord.

Alle har det formål at styrke turismen og skaffe indtægter til området. Og det er en del af løsningen for udkantsområderne, siger Flemming Damgaard Larsen fra Venstre, der mener, at planloven skal lempes endnu mere.

– Det skal være muligt at udnytte nedlagte landejendomme og andre ejendomme, som står og forfalder, til erhvervsmæssig brug. Således kan der skaffes arbejdspladser lokalt, siger Flemming Damgaard Larsen. Og det behøver miljøet ikke tage skade af. De ligger der jo i forvejen.

Socialdemokraternes folketingskandidat Kaare Dybvad støtter forsøgsordningen, men minder om, at planloven skal beskytte vores natur, så der ikke bygges for meget.

Planloven sikrer, at vi har en flot natur og kan gå en tur og se et landskab, som det har været i tusinde år tilbage. Og det tror jeg, mange turister gerne vil se, når de kommer til vores område, siger Kaare Dybvad.

I badebyen Marielyst, der har 6.500 fritidshuse, jubler grundejerne imidlertid over udsigten til en badebro, som kan bruges af både badegæster, turbåde og spadserende.

Formand for grundejerforeningen Ebbe Edvardsen frygter ikke, at broen vil ødelægge kysten:

– Bare se på Rügen. Der har de en pier, der går 260 meter ud i vandet. Sådan en bro ville bare være en smuk ting at have stående i vandet her, siger formanden, der forestiller sig, at en lignende pier i Marielyst kunne få sommerhusejerne til at bruge deres huse endnu mere. Og se bare på badestrandene på Helgoland, fristes man til at supplere. Her ligner kysten mange steder mere et cirkus end en badestrand…

Danmarks Naturfredningsforening (DN) er derfor knap så begejstret, hvis Marielyst bliver udstyret med en badebro langt ud i vandet:

– Det vil være som et øksehug på den 10-15 kilometer lange kyststrækning, siger Michael Zub, næstformand i DN Guldborgsund. Han frygter, at et enkelt byggeri vil føre flere byggerier med sig. Og at det også vil betyde byggerier i højden for udsigtens skyld.

Hør, hvad Don Henley fra Eagles skrev i sangen “The Last Resort (Paradise)”:

“Some rich men came and raped the land, 
Nobody caught them,
Put up some ugly boxes, and Jesus,
Somebody bought them”

På landsplan har 38 kystturismeprojekter søgt om dispensation. Op til ti af dem bliver udvalgt af den nye regering inden årets udgang.

16. august 2015

Steen Ulnits

* Vandmangel og stjernestøv i Californien

Den amerikanske vestkyststat – Sunny California – lider nu for fjerde år i træk af tørke og vandmangel.

Det er nu så galt, at myndighederne for første gang nogensinde har måttet pålægge indbyggere og industri restriktioner i vandforbruget. 25% skal vandforbruget reduceres med, og det er ikke noget, der bekommer de energifrådsende amerikanske velhavere i solskinsstaten vel. Nu varsles der sågar bøder på op mod 10.000 dollars for grove overtrædelser.

Faktisk gør mange alt for at undgå, omgå eller overtræde reglerne, så filmstjerner og rigmænds ofte gigantiske græsplæner kan være saftiggrønne som altid.

Amerikanske CBS News har været ude at kigge på græsplæner, hvor filmstjerner som Tom Selleck, Jennifer Lopez, Kim Kardashian og Barbara Streisand med flere “celebs” bor og holder hof.

Overflyvninger viste, at stjernernes græsplæner er grønne som altid. Trods tørke og størrelse. Her er der ikke sparet på vandet. Her har myndighederne sågar anlagt sag mod filmstjernen Tom Selleck, der angiveligt – via mellemmand – har tyvstjålet adskillige tankvogne med vand til sine græsplæner og swimming pools.

Myndighederne har efter eget udsagn brugt mere end 20.000 dollars på privatdetektiver for at afdække vandtyveriet…

Ak ja. Man mindes de gyldne dage, hvor solskinsstaten blev styret med fast hånd af en rigtig mand med hjertet på rette sted – af skuespilleren Arnold Schwartzenegger, som var guvernør i en kort årrække.

Trods sit ståsted som republikaner havde Arnold indset, at miljøet måtte prioriteres – at amerikanernes ekstravagante forbrug af ressourcer måtte reduceres, hvis der skulle være en fremtid for den dengang økonomisk hårdt trængte stat.

– You must be back soon, Arnold. California needs you…

8. august 2015

Steen Ulnits

* – Chriminova…?

Det netop overståede salg af Cheminova til amerikanske FMC Corporation med et provenu på 8.236.500.000 kr. forgylder ikke mindst Aarhus Universitets Forskningsfond, hvilket fremgår af Århus Stiftstidende 1. maj.

Efter at fabrikken blev saboteret i 1945, blev der opført en ny fabrik i København. Her udmærkede Cheminova sig med en af de første offentlige forureningssager i Danmark, som resulterede i store erstatningskrav.

Med de fortsatte problemer med spildevandet flyttede Cheminova i 1953 produktionen til Harboøre Tange. Man kunne tro, at virksomheden og myndighederne havde lært noget inde fra stenbroen – men nej. Folk på tangen blev syge og måtte flytte, og de fisk, som ikke selv kunne svømme væk, døde i hobetal.

Fisk med kviksølv, boykot af danske fisk og manglende turister vækkede myndighederne, der langt om længe måtte tage hånd om den katastrofale forurening, som stadig pågår.

Når man har svinet i naturen, så er det vel ikke helt urimeligt, at man selv skal rydde op og eventuelt bliver straffet. Men så enkelt er det ikke, når det drejer sig om Cheminova.

Selvom Aarhus Universitets Forskningsfond, der fik alle aktier overdraget af stifteren i 1944, i årevis har været vidende om ovennævnte forhold, så har fonden intet juridisk ansvar. Dette blev fastslået ved en landsretsdom tilbage i 1987. Jura og moral er undertiden og desværre to helt forskellige størrelser…

Rektor og formand for Aarhus Universitets Forskningsfond, Brian Bech Nielsen, anfører, at fundatsen i fonden hindrer en betaling af oprensningen på Harboøre Tange.

Videre anfører formanden, at når fondens forslag om at bære en del af udgiften til oprydningen blev nedstemt på generalforsamlingen, så er der ikke mere at gøre.

Om det amerikanske opkøb som lovet virkelig er til gavn for danske arbejdspladser, skatteindtægter og miljø, vil tiden vise. Man kan have sine tvivl, når man ser på andre multinationale virksomheder og deres (manglende) skatteindbetalinger.

Beløbsmæssigt var der foreslået afsat 125 millioner kr. til oprydning og andre 100 millioner kr. til det stedlige erhvervsliv – altså peanuts i forhold til provenuet. Men det blev altså nedstemt af fonden. Vedtaget blev dog dobbelt honorar til bestyrelsens hårdt arbejdende medlemmer…

Er denne beslutning således ikke kriminel, så er den i hvert fald moralsk forkastelig. Men fremover bør man måske alligevel overveje at kalde den kemiske fabrik på Harboøre Tange for “Chriminova”, som en god ven har foreslået det…

8. august 2015

Steen Ulnits

* Norsk skifergas-ulykke i USA

70.000 fisk døde og 100 tons kemikalier lækkede efter en brand ved et af norske Statoils fracking-anlæg i den amerikanske delstat Ohio i slutningen af juni. Det skriver det norske Teknisk Ukeblad.

Selvom årsagen til ulykken endnu ikke er klarlagt, konkluderer en delrapport, at op mod 100 ton kemikalier kan være sluppet ud i naturen omkring anlæget.

Kemikalierne skulle bruges til skifergasboringer i Statoils syv brønde i området, der vurderes at være et af USA’s rigeste på skifergas.

Branden brød ud lørdag 28. juni, og viste sig særdeles vanskelig at slukke. Kemikaliebeholdere på anlægget blev nemlig ved med at eksplodere, og de amerikanske myndigheder endte med at evakuere 20 til 25 familier, som bor i området. Branden blev først helt slukket efter et par dage. En formodning er, at branden er opstået som et resultat af overophedning i de hydrauliske systemer.

– Det er en alvorlig hændelse, og Statoil har iværksat en intern undersøgelse for at klarlægge, hvad årsagen til branden er, blive klogere af det og eventuelt iværksætte nye tiltag for at forhindre, at der sker igen, skriver en talsmand fra Statoil til Teknisk Ukeblad. Smukt formuleret, må man sige…

Ulykken bliver betegnet som en af de værste, som har ramt fracking-anlæg i USA, efter landets produktion af skifergas i de seneste år er steget dramatisk. Metoden til udvindingen, hydraulisk fracking, har været genstand for megen debat, fordi man risikerer at forurene undervejs.

Efter branden er debatten om fracking derfor atter blusset op i Ohio, og flere lokale politikere ønsker nu at stramme grebet om statens udvinding af skifergas.

Herhjemme er debatten om skifergas-udvinding aktuel, fordi franske Total har startet prøveboringer i nordjyske Dybbad med henblik på at udvinde skifergas i området.

De amerikanske miljømyndigheder i Ohio skriver, at Statoil skam har deltaget aktivt i forsøg på at begrænse kemikalieudslippet. Selskabet har sågar oprettet en hjemmeside med information om arbejdet.

Det sidste skal nok hjælpe på grundvandet…

8. august 2015

Steen Ulnits

* Facts om Fracking

“Fracking” er den populære betegnelse for udvinding af naturgas i områder, hvor gassen er gemt i ganske små mellemrum i materialet i undergrunden, der her typisk består af skifer. Herfra kan den ikke pumpes op på traditionel vis, men kræver hydraulisk frakturering (sprængning) af de skiferlag, som holder på gassen.

Fracking er ingen ny teknik, men har været brugt i flere år. Det nye er, at metoden er raffineret, så den kan bruges mange flere steder og på større dybder. Endelig tilsætter man i dag hjælpekemikalier, som risikerer at trænge ud i det omgivende grundvand og forurene det.

Metoden går kort fortalt ud på, at man borer lodret ned i undergrunden – ned til det gasholdige lag. Herfra borer man videre vandret, hvilket kræver avanceret teknik og materiel.

Under højt tryk pumper man nu en blanding af vand, sand og specielle kemikalier ned i skiferlaget, hvor det store tryk forårsager små og store brud (fractures, deraf navnet “fracking”) i skiferlaget. Naturgassen samler sig i revnerne og kan nu pumpes op på traditionel vis.

Der gemmer sig verden over store ubrugte resurser af skifergas, som kun kan hentes op ved fracking. Det er en metode, der i løbet af ganske få år har gjort USA og Canada selvforsynende, så man ikke længere er afhængige af den traditionelle olie fra Mellemøsten. Beregninger viser, at USA og Canada vil være selvforsynende 100 år frem i tiden, og det er jo et mere end vægtigt argument for metoden.

Fracking er desværre også en metode med mange ulemper. Dels bruges der enorme mængder vand til fracking, og dels er der konstant risiko for, at de tilførte kemikalier havner i det omgivende grundvand. Man har nemlig ganske lidt viden om og kontrol over disse kemikaliers videre færden i undergrunden.

Præcis som vi desværre også har set det herhjemme med stoffer som RoundUp med flere, der kan opføre sig helt uventet i undergrunden.

Endelig er der reel risiko for jordskælv efter fracking, der i sagens natur gør undergrunden ustabil. Ellers ville denne jo ikke slippe gassen. At dette er ikke er nogen teoretisk trussel vides fra Blackpool i Nordengland, hvor der er store forekomster af skifergas. Her han man i 2011 målt rystelser på op til 2,2 på Richter-skalaen efter fracking i området.

Sådanne jordrystelser eller sågar sætninger kan forårsage brud på de forede boringer, som bringer kemikalierne ud i skiferen – og dermed ud af kontrol.

Skifergas er et fossilt brændstof helt på linie med kul og olie. En satsning på skifergas vil derfor være et voldsomt tilbageskridt for et land som Danmark, der bryster sig af at være med helt fremme, hvad bæredygtig og vedvarende energi angår.

For skifergas er definitivt ikke nogen vedvarende energikilde. Den er i stedet med til at fremskynde drivhuseffekten og de klimaforandringer, vi oplever i disse år.

Begrebet “Fuckin’ Frackin'” er derfor blevet gadeslang i de skifergasramte områder i Canada…

8. august 2015

Steen Ulnits

* Cuba kalder

Mandag den 20. juli 2015 blev en stor dag. Det var nemlig den dag, hvor USA og Cuba genoptog de diplomatiske forbindelser, som havde været lagt på is i mere end et halvt århundrede. 54 år for at være helt eksakt.

Jeg besøgte Cuba første gang i 1989, hvor Cuba stadig var helt afhængig af importeret medicin, olie og fødevarer fra Sovjetunionen. Men i 1990 opløstes som bekendt Sovjetunionen, og frem til 2000 måtte Cuba hutle sig gennem et vanskeligt årti, hvor man lærte at klare sig selv og stå på egne ben.

Jeg besøgte Cuba igen 20 år senere – i 2009, som også markerede 50 år med Castro. Der blev festet, og der var hængt flere etager store bannere af Fidel Castro og folkehelten Che Guevara op på de store boligblokke. Jo, kommunismen levede skam i bedste velgående!

Fiskeriet var godt i 1989, hvor vi fangede stormundede bass på op til 3 kg i søerne og stribede marlin på op til 120 kg i Den Blå Flod, som Hemingway kaldte Golfstrømmen ud for Cuba. Og vi havde det hele for os selv, da amerikanerne netop var blevet forment adgang til den store ø i Karibien.

Fiskeriet var om muligt endnu bedre i 2009, men nu havde vi det ikke længere for os selv. Nu var italienerne rykket ind og havde som nogle af Castros få vestlige venner sat sig på turismen – med vægt på dykning og fiskeri.

Men så sent som i 2009 væltede vi os stadig i bredryggede bonefish, der havde haft fred til at vokse sig store i Castro’s mange nationalparker. På en enkelt flat fangede jeg således udelukkende bonefish, der vejede mellem 2 og 3 kg. Og der var mange af dem…

Nu har Cuba og USA altså genoptaget de diplomatiske forbindelser, som præsident Obama lovede det for snart flere år siden. Der er genåbnet ambassader i henholdsvis Washington og Havanna.

Og de amerikanske (fiske)turister står nu i kø for at generobre de vidtstrakte cubanske flats og Golfstrømmen omkring øen.

Jeg er derfor godt tilfreds med, at jeg allerede har været der. Endda hele to gange…

Se billedkavalkade fra mit seneste Cuba-besøg her.

1. august 2015

Steen Ulnits

* – Bye, bye Bahamas…

Vi er nogle stykker, der bærer Bahamas i vore hjerter. En lille øgruppe med store minder. Det var her, Beatles indspillede deres anden film “Help”.  Og det var her, bonefish-fluen over alle bonefish-fluer – Crazy Charlie – blev undfanget. Endelig var det også her, vi – DR2 og undertegnede – optog sidste episode i TV-serien om lystfiskeri.

Nu ligger Bahamas øgruppen ganske vist længst ude i det nordlige Karibien – ud for kysten af det nordlige Florida. Og klimaet er for det meste varmt og behageligt for såvel fastboende fisk som tilrejsende fiskere. Men da Beatles i 1965 gæstede øgruppen, var der ikke spor varmt. Faktisk udtalte George Harrison efterfølgende til pressen, at der var pissekoldt på Bahamas! Ikke just den bedst tænkelige reklame…

Well, det meste af tiden er klimaet nu til den gode side, selv om koldfronter så sandelig kan komme forbi nordfra. Beliggenheden og de enorme flats, der omgiver Bahamas, huser store mængder bonefish af ofte anseelige størrelser. Så mange, at de tiltrækker dedikerede fluefiskere fra hele verden.

Rundt omkring på de cirka 700 små og store øer – blot 30 af de største er beboede – ligger et antal lodges, som servicerer besøgende fiskere. Det tjener de så mange penge på, at fisketurisme er den suverænt vigtigste indtægtskilde på mange af øerne – kun overgået af de store spillecasinoer i hovedstaden Nassau, der huser en kvart million indbyggere.

I de senere år har man på Bahamas oplevet en stigning i udenlandske gør-det-selv fisketurister, som blot lejer et hus og klarer sig på egen hånd eller med en lokal guide de første dage. Eller de bruger en tilrejsende og medfiskende guide under hele opholdet.

Det er en skæv udvikling, som styret på Bahamas har valgt ikke at sidde overhørig. Derfor har man stillet forslag om, at det skal være slut med denne gør-det-selv turisme – at gæstende fiskere fremover skal indlogere sig på en af de mange fiskelodges på øerne.

Dette har vakt stor furore flere steder – uden for Bahamas. Mange udlændinge har vænnet sig til at kunne fiske til en langt lavere pris, når de selv arrangerede ophold og fiskeri – med det uundgåelige resultat, at pengene fra fisketurismen forsvinder ud af landet i stedet for at komme lokalbefolkningen til gode.

Det er lidt ynkeligt at høre alle disse klager fra velstillede fiskere, der blot vil spare lidt på deres egne omkostninger. Det er jo Bahamas, der leverer varen – i form af et uspoleret fiskeri i fantastiske omgivelser. Og derfor også Bahamas, der helt naturligt bør score kassen i den lukrative fisketurisme. Ikke udenlandske entreprenører, som tilfældet i stigende grad har været. Som altid:

– Den, der har grisen, bestemmer prisen! – Betal prisen eller fravælg grisen! 

Som et lille kuriosum kan nævnes, at det rent faktisk er sønnen til Crazy Charlie’s ophavsmand, der nu fører an i kampagnen mod de udenlandske fiskeentreprenører.

Hvis du vil se et videoklip fra Bahamas – med DR2 og undertegnede – så tag et kig på siden her!

1. august 2015

Steen Ulnits

* 50 år på Grønland

Jeg glemmer aldrig min første tur i helikopter. Det var i 1974, hvor jeg var kommet til Grønland for allerførste, men bestemt ikke sidste gang.

Selve turen startede dramatisk i den lille Sønderborg Lufthavn, hvorfra der skulle flyves til Kastrup i en gammel 4-motores Metropolitan, som lokale Cimber Air havde investeret i.

Efter flyskift i Kastrup og stopover i Keflavik stod vi nu i Narssarssuaq og kiggede ud over en grønlandsk natur så stor og kolossal, at det næsten ikke var til at fatte for en fisketurist fra lille Danmark. Alene gåturen ned til den glitrende fjord tog mere end en time. Det var med nød og næppe, at vi nåede tilbage til lufthavnen i tide!

Her ventede en stor og rød Sikorsky S-61 helikopter på os. Frygtindgydende med de lange rotorblade fejende langsomt hen over cementen – så faretruende lavt, at man dukkede sig maksimalt ved ombordstigning.

I dag er Sikorsky S-61 desværre en saga blot til transport af passagerer i Grønland. Efter 50 trofaste år i Grønlands tjeneste og med 2.500 HK bag rotorbladene…

Læs meget mere i artiklen her.

1. august 2015

Steen Ulnits

* Ny film fra ArcticSilver

Vil du vide lidt mere om tankerne bag Free-Flex stængerne fra norske Arctic Silver Innovation (ASI), så har du en enestående mulighed her.

ASI har netop barslet med en smuk lille video om de tanker, som bagmanden Robert Selfors fra Nesoddtangen ved Oslofjorden har gjort sig om moderne fluestænger og hvordan de bør være.

Vi skal helt tilbage til barndommens fjeldture med forældrene, for at finde den virkelige baggrund. Norsk filosofi og fintænkning, når den er bedst:

* Nordsøfiskene har det godt

Bestanden af gydetorsk i Nordsøen er den største siden 1983. Stimerne af rødspætter i Nordsøen og Skagerrak er de største nogensinde.

Og kvoten for brisling står til at blive mere end fordoblet, ligesom fiskerne vil få lov til at fange 20 pct. flere torsk i Kattegat. Det skriver Politiken søndag.

– Det er en fantastisk positiv historie. Det er lykkedes at knække kurven og få en positiv udvikling, siger formand for den rådgivende komité i Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) Eskild Kirkegaard til Politiken.

– Torsken i Nordsøen har for eksempel været i krise i mange år, og nu ser vi en positiv udvikling, hvor bestanden er vokset til omkring det tredobbelte inden for de seneste 10 år, og vi får flere store og gamle torsk og en samlet meget bedre udnyttelse af bestanden. 

– Rødspætterne er nærmest vokset ind i himlen, og det er kun et enkelt eksempel. Det er det generelle billede i hele Nordøstatlanten, at vi er på vej mod en bedre balance, hvor vi kan øge fiskerimulighederne igen.

Det er årtiers tilbageholdenhed og stram regulering af fiskeriet, der nu giver pote. På den positive liste ligger, ud over torsk, rødspætte og brisling også sild, kuller, kulmule, jomfruhummer i Kattegat/ Skagerrak samt ising og skærising.

Det vækker naturligvis glæde i Danmarks Fiskeriforening, hvor formand Svend-Erik Andersen til organisationens eget blad FiskeriTidende siger:

– Nu kan dommedagsprofeterne, der i mange år har spået kollaps i fiskebestandene, godt pakke sammen, Nordsøbestandene har det godt.

Han glemmer dog helt og på vanlig fiskervis, at fremgangen netop og udelukkende skyldes de indførte restriktioner for Nordsø-fiskeriet…

Fiskeriforeningen ser frem til de nye højere kvoter i 2016 og håber ligefrem at kunne tage forskud på glæderne ved at bede den nye miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) om helt ekstraordinært at forhøje nogle af kvoterne allerede i resten af indeværende år, siger Svend-Erik Andersen til Politiken.

Men der er større gevinster for fiskerne i et bæredygtigt fiskeri med omhyggelig forvaltning af bestandene, siger den britiske alternative tænketank New Economic Foundation (NEF), som udgiver en årlig rapport om fiskeri. De mener, at det stadig går for langsomt:

– EU’s fiskeri kunne producere mere mad, tjene flere penge og skabe flere jobs. Men der bliver kun gjort pinefuldt langsomme fremskridt, og det er en skam, fordi for hvert år der går, hvor fiskebestandene holdes under deres maksimale ydeevne, mister vi penge og jobs, siger miljøøkonomisk chef Aniol Esteban fra NEF.

Eskild Kirkegaard fra Ices advarer dog mod at tro, at man kan nå en perfekt tilstand, hvor alle fiskebestande er i top:

– Det er forenklet. Vi har at gøre med naturen, og for eksempel torsk spiser andre fisk, så når der bliver flere torsk, kan det gå ud over andre arter, som der bliver færre af. Der vil opstå nye balancer i hele økosystemet, men den balance vil alt andet lige være på et højere niveau, siger han til Politiken.

22. juli 2015

Steen Ulnits

* EU-nej til søstjerner

Naturstyrelsen har standset et spirende erhvervseventyr for muslingefiskere i Limfjorden.

Søstjerner er et stort problem både i Limfjorden og andre danske farvande, men de må ikke bruges til foder, mener EU. Og Naturstyrelsen vil ikke give dispensation til et forsøg.

Umiddelbart er det en smart idé med flere vindere. Søstjerner er et stort problem både i Limfjorden og andre danske farvande, og fiskerne har derfor fundet på at bruge dem som fiskefoder og til foder i produktionen af økologiske svin og kyllinger.

Men det spirende erhvervseventyr for de i forvejen pressede muslingefiskere i Limfjorden, er nu standset. Det første forsøg på en stor svinefarm skulle netop i gang, men nu har Fødevarestyrelsen sagt stop, selvom styrelsen har været med inde over forsøget i lang tid. Og det gør ondt, siger formanden for muslingeerhvervet i Nykøbing, Viggo Kjølhede:

– Det er som at blive ramt af en hammer i hovedet. Vi bad om et skriftligt tilsagn med styrelsen om forsøget, men så gik det galt. En dyrlæge har fundet en EU-forordning, hvor søstjernerne er blevet fejlplaceret i tidernes morgen. Og det betyder så nu, at vi ikke må bruge dem som fodermiddel, siger Viggo Kjølhede.

Staten har støttet forsøget med fem millioner kroner, og Fødevarestyrelsen har kontaktet EU-kommissionen for at få lovgivningen lavet om. Men styrelsen afviser, at man kan give dispensation, og det forstår Viggo Kjølhede ikke:

– I min verden er det et spørgsmål om vilje, og om hvor bange man er for EU. Jeg tror ikke, at der ville komme en reaktion på det, hvis vi fik en dispensation til at prøve det her af, siger han.

Standsningen af forsøget med søstjerner som foder kan også blive et problem for eksempelvis svineproducenter. Det vurderer Jan Værum Nørgaard, der er lektor ved Aarhus Universitet i Foulum:

– Økologiske landbrug med smågrise- og kyllingeproduktion har brug for alternative proteinkilder, og søstjerner passer rigtig godt til lige netop økologisk produktion, siger han.

Jan Værum Nørgaard forstår som muslingefiskerne ikke, at Fødevarestyrelsen ikke vil give fiskerne dispensation. Og det er et problem, mener Jan Værum Nørgaard:

– Muslingefiskerne i Limfjorden har brug for arbejdspladser, og selv politikerne er glade for det her. Derfor har vi brug for at lave forsøget, og det skal helst være nu, siger han.

22. juli 2015

Steen Ulnits

* Sælsyn og sæltægt

Her i juni og juli måned føder den spættede sæl sine unger, og ved flere af landets kyster kan man derfor opleve, at der ligger sælunger helt alene på stranden.

Sælunger høres ofte hyle og bjæffe højt, men som regel er de ikke blevet forladt af deres mor, og derfor skal man ikke nærme sig dem, selvom hylene kan være hjerteskærende. Heraf udtrykket “hyler”.

Når sælungen ligger alene tilbage på stranden, så er det fordi sælhunnen er svømmet ud for at finde føde, så hun kan producere den fornødne mælk til ungen.

En sælunge kan uden problemer være ladt alene tilbage på stranden i adskillige timer, for sælunger kan nemlig nøjes med at die ved moren to gange i døgnet.

Moderen kommer normalt ind til ungen én til to gange i løbet af natten, hvor der er fred og ro på stranden. Moderen og ungen er sammen i 10 – 20 minutter, hvorefter ungen efterlades igen, så moderen kan fortsætte fiskeriet.

Hvis der er mennesker på stranden i nærheden af ungen, kan det skræmme moderen, som ikke tør komme op til sin unge på grund af frygt for mennesker. Man skal derfor lade sælunger være, og man skal under ingen omstændigheder gå hen til dem eller røre dem.

Hvis en sælunge ligger på siden, og eksempelvis stritter med den ene af forlufferne, så er der blot tale om, at ungen forsøger at aflaste brystkassen, så den bedre kan trække vejret. Sæler kan nemlig ikke ligge på ryggen, og det gælder både unge og voksne sæler.

Der er altså ingen grund til at ringe til Dyrenes Vagtcentral på grund af sælunger, der ligger alene.

Men hvis man derimod finder sæler og hvaler, der har tydelige sår, så kan man kontakte Dyrenes Vagtcentral på 1812, der vil vurdere, hvad der skal gøres.

Ser man en død sæl eller et marsvin på stranden, så kommer der ikke umiddelbart nogen og fjerner den. For Naturstyrelsen har vedtaget en politik om, at der på statens kyster og strande kun ved større mængder små, døde havpattedyr kan blive tale om oprydning.

Med års mellemrum bliver den danske sælbestand angrebet af sygdommen sælpest, og i disse perioder vil der typisk være mange døde sæler at finde langs kysterne.

Sælpest er den samme virus som hvalpesyge, og derfor rådes hundeejere til at holde deres hunde væk fra døde sæler, da de kan risikere at blive smittet med sælpest.

Når der er særligt mange døde sæler ved strandene om sommeren, så skyldes det den stigende vandtemperatur.

De højere temperaturer får de døde sælers maveindhold til at gære, hvilket bringer sælerne op til overfladen, hvorefter de driver ind på stranden.

Derfor vil man altid finde flere døde sæler på stranden om sommeren end om vinteren.

22. juli 2015

Steen Ulnits

*  – Thank you, EU…

Det danske vandmiljø blev i første omgang reddet på stregen – af Bruxelles. Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen fik nemlig en kold skulder fra EU i sit første forsøg på at nedgradere det danske vandmiljø.

Ministeren fik således ingen opbakning i Bruxelles til sin bøn om at ændre de danske mål for ammoniak-udledningen i landbruget:

– Danmark kan ikke få lov til at udlede mere ammoniak i landbruget frem mod 2020 end først planlagt.

Sådan lyder det klare svar fra EU’s miljøkommissær, Karmenu Vella, til den nye danske Venstre-minister for miljø og fødevarer, Eva Kjer Hansen, som mandag var i Bruxelles til møde med EU’s landbrugsministre.

– Det var ikke særligt oplivende. Jeg må sige, at kommissæren var meget afvisende. Han gjorde gældende, at det var den tidligere danske regering, som selv havde meldt tallet ind, og derfor skal vi leve op til det, siger Eva Kjer Hansen til Ritzau.

Den tidligere S-R-SF-regering lovede at sænke udledningen med ikke mindre end 24 procent i 2020.

Selvom det er et mål, som regeringen selv har meldt ind, er det blevet til et bindende EU-mål for Danmark. I gennemsnit skal EU-landene udlede seks procent mindre i 2020.

– Jeg forsøgte at forklare ham, at der var meget usikkerhed forbundet med sådan et måltal, som var en fremskrivning i 2012, og at det ikke kunne undgås, at der kom ændringer undervejs over så mange år, siger Eva Kjer Hansen.

Derudover gjorde hun over for kommissæren gældende, at to tredjedele af luftforureningen kommer fra landene omkring Danmark:

– Hvis vi skal nå de sidste procenttal op til 24 procent i 2020, så ender det med, at det er nogle meget dyre løsninger, der skal til, siger ministeren og understreger, at hun ikke er færdig med at kæmpe for et lavere reduktionsmål.

Hun vil nu tage fat i andre EU-lande, som også har svært ved at nå målet – heriblandt Finland – for sammen at løfte diskussionen.

Selvom V-regeringens ønske blev mødt med en nedadvendt tommelfinger i Bruxelles, mødte det til gengæld klar opbakning fra Axelborg i København, hvor Landbrug & Fødevarer holder til.

Danmark er ifølge brancheorganisationen nemlig allerede et af de EU-lande, som udleder mindst og på bedste vis. Og organisationen frygter samtidig, at det vil gå ud over danske landmænds konkurrenceevne, hvis der bliver holdt fast i målet om en reduktion på 24 procent.

– Vi har jo reduceret vores ammoniakudledning med 41 procent fra 1990 til 2013. Vi er duksene og nogle af dem, der ligger lavest i forvejen. Det er nogle af de andre lande, der skal forsøge at udlede mindre for at få bugt med denne ammoniakforurening i Europa, lød det tidligere på dagen fra viceformanden i Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt.

Anderledes var meldingen fra både Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd, der var stærkt kritiske over ministerens ønske om at sænke reduktionsmålene.

– Det er et dårligt signal til de danske virksomheder, som lever af at sende miljøteknologi til andre lande, lød det fra seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Thyge Nygaard.

– Men det sender et endnu ringere signal til den danske befolkning, når man åbenlyst kæmper mod at skulle reducere et af landets mest helbredsskadelige og dyreste miljøproblemer: Ammoniak fra landbrugets gylle, understregede han i en pressemeddelelse.

En lignende udmelding kom fra Det Økologiske Råd:

– Jeg bryder mig ikke om at se en dansk minister straks valfarte til Bruxelles efter sin indsættelse for at tale den danske forpligtelse til at reducere luftforureningen ned. 

– Det er ikke en fortælling, der er med til at sælge danske landbrugsprodukter, sagde Kåre Press-Kristensen, seniorforsker ved Det Økologiske Råd til Ritzau.

Trist, at vi ikke længere magter selv at forvalte vort vandmiljø. Trist, at vi nu skal have EU til at holde på stumperne…

16. juli 2015

Steen Ulnits

* Vor nye “miljøminister” træder i karakter

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) handler hurtigt. Hun vil ikke risikere, at den nye regering beskyldes for løftebrud.

Hun starter således med at fjerne en række miljøkrav til landbruget og varsler et opgør med den hidtidige landbrugs- og miljøpolitik, skriver Jyllands-Posten.

– Vi tager med det samme fat på at fjerne det obligatoriske krav om randzoner og en del af kravene til efterafgrøder. Vi vil også se på gødskningsrestriktionerne, siger hun til avisen.

Initiativerne er en del af en landbrugspakke med 16 punkter, som Venstre sammen med Dansk Folkeparti og De Konservative tidligere har præsenteret.

Samtidig er regeringen klar til at skrue ned for de danske ambitioner om, at udledningen af ammoniak skal reduceres med 24 procent inden 2020. I stedet går regeringen efter, at den danske reduktion skal på linje med EU-gennemsnittet på seks procent.

Kravet om randzoner var Venstre selv med til at indføre, da partiet senest var i regering. Også kravet om efterafgrøder har en tydelig Venstre-signatur, da initiativet var med i vækstplanen for fødevarer, som Venstre, DF, De Konservative og Liberal Alliance lavede sammen med SR-regeringen i april 2014.

Eva Kjer Hansen erkender, at man nu går i stik modsat retning.

– Det er vigtigt i politik at erkende, hvis man har lavet en fejl, og erkende, hvis man er blevet klogere. Vi kan se, at det ikke fungerer hensigtsmæssigt. Det fungerer negativt for landmændenes virke, siger miljø- og fødevareministeren til avisen.

Ministerens udmelding falder dog ikke i god jord hos Enhedslistens landbrugs- og miljøordfører, Maria Gjerding, der er “chokeret” over Venstres initiativ til at sløjfe randzoner og stille lavere krav til gødningsreglerne.

– At fjerne randzoner og lempe gødningsregler vil slå tilstanden i naturen og miljøet årtier tilbage. Det er absurd, at Venstre tror, at vi hjælper landmændene ved at tillade, at de ødelægger natur og miljø, siger hun i en skriftlig udtalelse.

Maria Gjerding kalder nu Eva Kjer Hansen i samråd. Men vi andre ved allerede, hvor og hvad hun står for. Hun har meldt klart ud, at hun ikke er minister for miljøet – kun for landbruget.

Ræven er sat til at vogte hønsene, og det kommer der som bekendt ikke noget godt ud af.

Det danske vandmiljø stander for alvor i våde…

15. juli 2015

Steen Ulnits

* Randzonernes fødsel – og snarlige død…

Randzonerne er oprindelig indført af VK-regeringen på grund af Danmarks problemer med at overholde EU’s krav til vandkvalitet.

Fra 1. september 2012 måtte landmænd ikke dyrke jord, der ligger nærmere end 10 meter fra vandløb og større søer. Metermålet blev fastsat for at opnå en målsætning om 50.000 hektor randzoneareal.

Formålet var at begrænse problemerne med forurenet grundvand, iltsvind og fiskedød i søer, fjorde og kystfarvande.

Zonerne skulle skåne naturen for 2.550 ton kvælstof og 160 ton fosfor årligt – til gavn for den biologiske mangfoldighed af dyr og planter.

Under den Røde Regering blev randzonearealet i 2014 halveret fra 50.000 hektar til 25.000 hektar, og derfor blev randzonen sat til de nuværende ni meter – et besynderligt tal uden megen logik i.

Den daværende fødevareminister Henrik Høegh (V) sagde i forbindelse med vedtagelsen af randzonerne:

– Netop randzonerne er et af de bedste og billigste virkemidler, vi har, når vi skal tilgodese både miljø, natur og biodiversitet. Og det er i det lys, jeg mener at man skal se forslaget.

Men det mener vor nye miljø- og fødevareminister altså ikke, selv om hun er fra det selvsamme parti. Og selv om det var hendes egen regering, der lancerede dem.

Det må vist være landmandslogik for burhøns.

15. juli 2015

Steen Ulnits

* Dansk landbrugs problemer selvforskyldte

Ifølge Eva Kjer Hansen er der brug for at skabe flere arbejdspladser og vækst i landbrugsproduktionen. Derfor fremlægger regeringen en landbrugspakke bestående af 16 punkter, der indeholder en række lempelser på miljøkrav til landmændene.

– Vi skal se på, hvordan vi på en bedre måde kan skabe plads til produktionen og så samtidig beskytte miljøet. Og det kan vi – der er en række indsatser, som man kan tage i anvendelse i stedet for sådan noget som randzone, siger ministeren.

Et udkast til en ny rapport fra konsulentfirmaet Cowi fra sidste måned viser imidlertid, at de danske landmænds problemer ikke skyldes for hårde miljøregler, men at de danske landmænds problemer i stedet skyldes gæld.

Rapporten er bestilt af Fødevareministeriet og Miljøministeriet på vegne af den tidligere SR-regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative, og den sammenligner miljøreguleringen af landbruget med vores nabolande.

Vi har set adskillige eksempler på dansk landbrugs grådighed og manglende dømmekraft. Vi har set gigantiske, nybyggede eller nyrenoverede stuehuse i herregårdsklassen. Vi har set milliondyre tyske 4-hjulstrækkere med lavprofildæk i garagerne på landbrugets konkursboer – aldeles uegnede til kørsel uden for asfalten. – Hvad er det nu lige, en svinebonde har brug for sådanne køretøjer til?

Der er optaget gigantiske lån til nye jordopkøb, så landbrugene bliver stedse færre, men stedse større. Der er investeret millioner i udenlandsk svineproduktion, som jo intet har med dansk landbrug at gøre. Og der er spekuleret massivt i udenlandsk valuta, hvilket jo heller ikke har noget med landbrugsdrift og det berømmede “gode landmandskab” at gøre.

Meget ofte er det hele sket med opbakning fra de altid driftige banker, som her så endnu en mulighed for hurtig profit. Præcis som i det græske eventyr, der i disse dage og måneder er gået helt op i sømmene.

Har man stemt borgerligt, har man fået det præcis, som man ville have det. Præcis hvad der blev sagt og lovet før valget. Mere gødning og mindre miljø for pengene.

Intet løftebrud her. Blot et gigantisk svigt af det danske vandmiljø, som det vil tage årtier at rette op på igen.

Velbekomme.

15. juli 2015

Steen Ulnits

* Ny fødevare- og miljøminister…

Dan Jørgensen fik, som spået af mange, en kort levetid som fødevareminister. For meget fokus på dyresex og for lidt fokus på virkelige problemer som husdyrvelfærd og svinetransporter til udenlandske slagterier.

Ny fødevareminister bliver i stedet Eva Kjer Hansen (V), der også tidligere under VKO-regeringen var fødevareminister i 2007-2010. Hun bliver desuden miljøminister i den nye regering.

Eva Kjer Hansen er født i 1964 som datter af en landmand i Åbenrå. Hun har været aktiv i politik størstedelen af sit liv. Hun startede i Venstres Ungdom og blev første gang valgt ind i Folketinget i 1990. I 1994-99 var hun desuden medlem af EU-Parlamentet. En rutineret politiker, altså.

Set med lystfiskerøjne er hun bestemt ikke uden plusser i karakterbogen. Det var således Eva Kjer Hansen, der foranledigede den store undersøgelse om dansk lystfiskeri udarbejdet i 2010. Med den kunne man for første gang sætte tal på omsætningen i dansk lystfiskeri: Knap 3 milliarder kroner.

Læs meget mere herom på www.videncenterforsportsfiskeri.dk under “Nyheder”.

I 2004 blev Eva Kjer Hansen social- og ligestillingsminister og fra 2007 fødevareminister. Fra 2011 til nu har hun været formand for Europaudvalget i Folketinget, hvor hun blandt andet har arbejdet på at styrke de nationale parlamenters magt.

Nu skal Eva Kjer Hansen så forsøge at kombinere to tilsyneladende helt modsat rettede ministerier. Nu skal hun varetage såvel miljøets som landbrugets interesser i én og samme ministerpost.

Det bliver svært – hvis ikke lodret umuligt. Som Venstre-politiker og selv landmand kan det blive svært at se vigtigheden i det vandmiljø, der jo koster landbruget penge.

Vor nye kombinerede landbrugs- og miljøminister skal vi derfor nok komme til at høre meget mere til!

10. juli 2015

Steen Ulnits

* To gange Gade gået

Som det fremgår af ministerlisten efter seneste folketingsvalg, så bliver Søren Gade, tidligere direktør for Landbrug & Fødevarer, ikke minister i den nye regering. Trods ellers manges og ikke mindst egne spådomme herom.

Og godt det samme. Det var jo ham, der var ansvarlig forsvarsminister, da sagen om den falske jægerbogsoversættelse til arabisk var på sit højeste. Og ham, der siden også måtte forlade posten som direktør i Landbrug & Fødevarer, som syntes, de så for lidt til ham på Axelborg.

Og endelig var og er det ham, der har store private investeringer i russisk svineproduktion, hvor begreber som miljø er endnu mere en by i Rusland, end de er herhjemme. Trods alt.

Søren Gade blev ganske vist (forbi)gået som minister, men han blev dog valgt ind med et stort antal personlige stemmer. Og Gade fik faktisk tilbudt en ministerpost. Det skriver Weekend-avisen med reference til anonyme kilder.

Søren Gade var skuffet over at blive gruppeformand, skriver avisen:

“Kilderne fortæller samstemmende, at Gade på ingen måde erklærede sig tilfreds med den post, hvorefter Løkke fortalte, at alternativet var at blive minister for miljø og fødevarer.”

Men det var angiveligt en form for falskt tilbud. Lars Løkke Rasmussen vidste nemlig udmærket, at Søren Gade ikke kunne takke ja til netop dén ministerpost:

“Så sent som september forlod Gade posten som direktør for brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer efter alvorlige uoverensstemmelser med bestyrelsen. At fungere som minister for samme område i en Venstre-regering ville være besværligt, grænsende til umuligt,” skriver Weekend-avisen.

10. juli 2015

Steen Ulnits

* Traktor-Trolex tilbage

En anden velkendt Gade, nemlig SF’eren Steen Gade, blev derimod slet ikke valgt ind i Folketinget – trods 27 års tro tjeneste for Socialistisk Folkeparti.

Steen Gade var ellers om nogen miljøets mand. At Steen Gade ganske uventet blev stemt ud af Folketinget, skyldes nok tre forhold:

– At han ikke tog afstand fra SF før eller efter regeringsdannelsen med S og R. – At han ikke som Ida Auken straks vendte kåben og meldte sig ud af SF og ind i S, da den røde kollision krakelerede. – Og endelig, at vælgerne desværre ikke prioriterer miljøet længere. Det var jo derfor, Blå Blok kom til magten på deres stålsatte løfter om at gøde og forurene mere…

Regeringen får derimod (endnu) en deltidslandmand som ny minister. Det er tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen, der nu bliver erhvervs- og beskæftigelsesminister. Han blev i sin tid som skatteminister mest kendt for sin meget omdiskuterede rolle i sagen om Helle Thorning Schmidt og hendes mand Stephen Kinnochs selvangivelser. Her nøjedes han dog med at indkassere en næse for utidig indblanding.

Troels Lund Poulsen er af mange nok bedre kendt som “Traktor-Trolex”, fordi han efter eget udsagn foretrækker at sidde i førerhuset på sin store traktor frem for at styre sit ministerium inde fra Christiansborg. Og så fordi han havde mere end svært ved at tilbagelevere det hundedyre Rolex-ur, han havde fået i ministergave.

Ak ja. Landet stander i våde, som det har gjort siden 1286, hvor Marsk Stig sagde tak for sidst til Kong Erik i Finderup lade – med 56 kniv-, spyd- og sværdstik…

10. juli 2015

Steen Ulnits

* Bornholm: Den islandske løsning

Notitsen “DSF dropper østersølaksen” har vakt en del debat. Den kan læses lidt længere nede på denne side.

På det årlige Folkemøde på Bornholm meldte DSF nemlig ud, at det tidligere forslag om at gøre gedde, aborre, sandart, laks og ørred til Game Fish – sportsfisk forbeholdt det rekreative fiskeri – ikke gjaldt østersølaksen. Her var man indstillet på at give køb på de nye principper – i erkendelse af, at der var lokale økonomiske interesser på spil.

Well, hvornår er der ikke det – penge på højkant. Men i spillet om østersølaksen er der desværre andet og mere på spil. Her gælder det ikke mindre end vildlaksens overlevelse.

Efter årtiers massive udsætninger – ikke mindst kompensation efter anlæg af vandkraftværker, der hindrer laksene adgang til deres livsvigtige gydepladseringer – regner man nu med, at de resterende vildlaks udgør mindre end 5% af bestanden.

Årtiers uselektivt fiskeri på blandede og ukendte bestande ude på opvækstpladserne har gjort, at der nu er kritisk få vildlaks tilbage. Så få, at forskerne frygter for, om den vilde østersølaks snart vil uddø.

Engang imellem kan det være sundt at tage et kig ud i den store verden og se, hvordan man her har håndteret tilsvarende problemer. Og vi behøver ikke tage længere end til Island for at finde en mulig løsning:

Her har organisationen North Atlantic Salmon Fund nemlig i en årrække købt de færøske og grønlandske laksefiskere ud, som toldede hårdt på bestanden af islandsk fødte laks. Med det resultat, at Island stadig byder på noget af verdens fineste (og dyreste) laksefiskeri.

Man kunne med fordel tage den islandske model og bringe den ned til Østersøen. Her fisker bornholmske laksefiskere på laks, der slet ikke er deres – som ikke stammer fra bornholmske vandløb. Til stor skade på vildlaksene, der fra alle østersølande samler sig i den sydlige næringsrige del af Østersøen.

Læs mere om North Atlantic Salmon Fund i artiklen her.

6. juli 2015

Steen Ulnits

* Bæredygtig udnyttelse af laksen

Fra udlandet – blandt andet Rusland og Nordamerika – ved vi, at den eneste forsvarlige måde at fiske og beskatte laksebestande på, er at fange fiskene, når de vender tilbage til deres respektive gydevandløb. Der er nemlig lutter fordele herved:

  • Dels ved man med sikkerhed, hvor fiskene stammer fra – den pågældende elv, hvor den selv er født og udvandret fra.
  • Dels kan man fastlægge kvoter for fangstens størrelse og løbende justere denne efter gode og dårlige årgange.
  • Dels kan man her i de afgrænsede mundingsområder opretholde en skarp fiskerikontrol, hvad der er umuligt langt til havs.
  • Dels fanger man de laks, der har været længst ude på opvækstpladserne og derfor er de største – ikke fisk under opvækst.
  • Dels undgår man at skulle tage langt til havs og bruge mængder af diesel på sejlads og hjemtransport af de fangede laks.

Men nu har Bornholm som bekendt ingen lakseelve, fiskene kan vende tilbage til, og Delayed Release som tidligere forsøgt ved Tejn er dømt ude af myndighederne efter strid med svenskerne.

Men Bornholm har et antal fiskere, der er mere eller mindre økonomisk afhængige af laksefiskeriet – også selv om dette isoleret set er urentabelt og for længst burde være stoppet helt.

Bruger man nu den islandske model, skal disse laksefiskere helt købes ud af deres gerning. De skal kompenseres for den indkomst, som laksefiskeriet dokumenteret har givet dem gennem årene. De skal kort sagt have penge for ikke at fiske efter fisk, som er meget mere værd i det rekreative fiskeri.

Det er den enkle del af regnestykket. Den svære bliver, hvem der så skal betale for det og hvor meget. – For hvem er det nu lige, der lægger ryg og fiskebestande til det bornholmske laksefiskeri? – Hvordan er fordelingsnøglen mellem de forskellige østersølande? – Hvor mange laks producerer de enkelte lande i deres egne vandløb? – Og hvor mange laks fanger deres egne fiskere ude på Østersøen?

Svært, ja, men eneste alternativ til et totalt stop for alt laksefiskeri – hvis man altså har ambitioner om at redde de sidste rester af vilde østersølaks og ikke blot vil slå sig til tåls med Østersøen som et gigantisk Put & Take.

Og det bør ingen miljøbevidst fisker eller organisation kunne stille sig tilfreds med.

Læs mere i artiklen “Atlantlaks i Østersøen”.

6. juli 2015

Steen Ulnits

* DSF dropper østersølaksen

Så er valget ovre, og Rød Blok er dømt ude. Med dem er også Dan Jørgensen en saga blot som fødevareminister. Og med ham er det måske også slut med de våde drømme om en lukrativ fisketurisme.

Bornholms Tidende bragte den 13. juni to artikler fra debatten om lystfiskeriets rolle som værdiskabende faktor på Bornholm og i resten af Danmark på Grøn Scene under Folkemødet.

I debatten indgik bl.a. Danmarks Sportsfiskerforbunds prisværdige forslag om at tildele visse fiskearter særstatus som sportsfisk (Game Fish som i Nordamerika), der ikke bør indgå i erhvervsfiskeriet – nemlig aborre, gedde, sandart, laks og ørred.

De fem arter er af særlig stor rekreativ og økonomisk værdi for det danske lyst- og sportsfiskeri, mens de udgør en minimal andel af den erhvervsrelaterede omsætning på fiskeauktionerne.

DSF vil i den forbindelse gerne præcisere, at når laks indgår i forslaget som en af de fem arter, så omfatter det alene atlantiske laks på den jyske vestkyst og altså ikke østersølaks. DSF anerkender, at erhvervsfiskeriet efter østersølaks udgør en væsentlig økonomisk værdi for det bornholmske erhvervsfiskeri.

Forvaltningen af fiskeriet efter østersølaks er pt. reguleret på grundlag af en EU forvaltningsplan.

Udmeldingen er endvidere udtryk for, at såvel Danmarks Sportsfiskerforbund som Bornholms Sportsfiskerforening er indstillet på kompromisløsninger, der også tager hensyn til erhvervsfiskeriet, når man ønsker bedre udviklingsmuligheder for det danske lyst- og sportsfiskeri.

Trist blot, at en landsdækkende miljøorganisation som DSF nu undsiger østersølaksen, som er på randen af udryddelse efter mange års uselektivt fiskeri på opvækstpladserne.

Trist, at man allerede nu sælger ud af de flotte ambitioner om at gøre vigtige fiskearter som laks til Game Fish forbeholdt det rekreative fiskeri, hvor de er mange gange mere værd.

Og trist, at man nu vil ofre de sidste vilde østersølaks for ikke at miste medlemsbidraget fra de pressede bornholmske lystfiskere. Eller hvad årsagen nu måtte være.

Læs de triste facts om de sidste vilde østersølaks i artiklen her. Artiklen er fra 1998, hvor der endda var mange flere vildlaks end nu…

Eller se en DR video om laksetrolling på Bornholm.

4. juli 2015

Steen Ulnits

* Delfiner med olielunger

De fleste husker nok og forhåbentlig, hvordan det gik helt galt for olieselskabet BP, da man i april 2010 mistede kontrollen over olieriggen “Deep Water Horizon”, der pumpede råolie op af den Mexikanske Golf. Enorme oliemængder væltede op fra havbunden og ud i havet i de 87 dage, der gik, inden man fik lukket for olien.

Hvis du søger på ordene “Deep Water Horizon” og “BP” med flere i søgefeltet øverst til højre på denne side, vil du finde mange henvisninger hertil under “Aktuelt”.

Du vil kunne læse, hvordan BP kæmpede indædt for at fralægge sig det naturlige ansvar. Hvordan det blev debatteret, hvor mange millioner liter råolie, der totalt slap ud i vandmiljøet. Og hvor store erstatningerne efterfølgende skulle være – i form af kompensation til lokale fiskere og bøder for forurening af Golfen.

Nu er der så kommet en helt ny spiller på banen – snart fem år efter katastrofen. Nu viser det sig nemlig – næppe særligt overraskende – at store dele af dyrelivet, der ikke gik til umiddelbart efter olieudslippet, nu lider uder langstidsvirkningerne.

Således kan forskerne nu påvise, at unormalt mange delfiner er drevet døde i land – alle med tydelige tegn på forgiftning i form af ødelagte lunger og nyrer.

Allerede i 2011 afviste BP alle beskyldninger om, at olieudslippet skulle være ansvarligt for de mange døde delfiner i området. Men nu kan BP ikke længere holder anklagerne på afstand. Nu driver beviserne i land langs hele Golfen.

PS: I skrivende stund er der observeret ægte delfiner i Kalø Vig nord for Århus. Så er sommeren for alvor kommet til Danmark!

4. juli 2015

Steen Ulnits

* Piratfangst fordoblet

Fødevareminister Dan Jørgensen lovede sidste år, at vi ville opleve mere fiskerikontrol langs vore kyster end hidtil.

Fiskerikontrollen har siden november sidste år øget indsatsen imod det ulovlige fiskeri langs kysterne. I kampagneperioden er det resulteret i, at myndighederne har opdaget mere end dobbelt så mange tilfælde af ulovligt fiskeri.

– Vi har de seneste ti år arbejdet målrettet for, at der skal afsættes flere ressourcer til kontrollen med det rekreative fiskeri. Resultaterne viser jo med al tydelighed, at når man øger kontrollen, så får man også afdækket for det helt uacceptable omfang af det ulovlige fiskeri. Det understreger behovet for mere permanent forøgelse af kontrollen, siger Verner W. Hansen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF).

De konstaterede lovovertrædelser er typisk brug af ulovlige ruser og garn for tæt på land eller i fredningsbælter nær kysterne. I kampagneperioden har Fødevarestyrelsen konstateret 622 lovovertrædelser af den slags mod 290 i samme periode året før.

I DSF er man godt tilfredse med den øgede indsats, men drømmer samtidig om hårdere straffe til piratfiskerne:

– Vi må konstatere, at de nuværende strafmuligheder ikke er afskrækkende nok. Derfor foreslår vi, at der foruden en øget kontrolindsats også skal være meget skrappere sanktioner for de grove bevidste tilfælde af piratfiskeri samt mulighed for at beslaglægge piratfiskernes både og biler, siger Verner W. Hansen.

Det kan ikke siges meget bedre. De fleste piratfiskere slipper i dag med en bøde, som har en minimumsgrænse på 2.500 kr. Ulovlige garn og ruser konfiskeres og destrueres, som det er i dag. Men koster stort set intet i genanskaffelse.

– Måske man burde indføre obligatorisk registrering af garnindkøb? Med et max antal garn per registreret fisker? – Med krav om forevisning af gyldigt fisketegn?

Interesserede kan med fordel læse min artikelserie ”Garndøden I-IV” fra 1997. Det er stort set intet, der er sket på snart 20 år…

Du kan søge efter artiklerne i feltet øverst til højre på denne side.

4. juli 2015

Steen Ulnits