Aktuelt 2. kvartal 2023

* Spærringen ved Bindslev elværk fjernes 

Uggerby Å er den største af den nordvendte åer nord for Limfjorden. Opkaldt efter byen Uggerby tæt på åens udmunding i Tannis Bugt få km øst for Hirtshals.

Fra starten i 1919 og helt frem til 1968 genererede elværket i Bindslev strøm til Nordjylland. Man byggede her en rustik fisketrappe i store kampesten, som skulle tillade havørrederne i Uggerby Å at nå gydepladserne længere opstrøms mod Mosbjerg.

Men som med alle datidens fisketrapper gav man den ikke vand nok til at være effektiv. Vandet skulle primært bruges til vandkraft og elproduktion, sekundært til fisketrappen og havørrederne. Resultatet blev det velkendte, at trappen aldrig rigtig kom til at fingere.

Det skal der nu gøres noget ved. Fisketrappen ved det gamle elværk er i følge Statens vandplaner udpeget som en spærring, der skal fjernes. Derfor har kommunen en bunden opgave i at skabe fri passage for fisk i området omkring den nuværende fisketrappe.

Uggerby Å løber lavt over gammel havbund fra sidste istid. Faldet er ringe, og en genslyngning vil derfor være til stor gavn for åen.

Når spærringen fjernes, vil det give fri passage for fisk til 210 km vandløb opstrøms fisketrappen. Det vil på sigt medføre bedre fiskevand i hele Uggerby Å og dermed mulighed for øget lystfiskerturisme i Hjørring Kommune. Det vil også forbedre leveforholdene for mange forskellige vandlevende dyr og planter.

Samtidig vil projektet ændre området omkring den nuværende fisketrappe og det gamle elværk markant. Et område, som mange lokale gerne frekventerer. Derfor har en følgegruppe med repræsentanter for lokale interessenter været inddraget i en tæt dialog omkring projektet.

Der er gjort et stort arbejde for at genskabe et naturskønt område, som stadig vil være et yndet udflugtsmål med mange rekreative formål. Vi følger derfor spændt Hjørring kommunes arbejde med at skabe fri passage i nordjyske Uggerby Å. Og måske efterfølgende genslyngning af regulerede åstrækninger.

Vi håber, det kan inspirere ejerne af Tangeværket ved Gudenåen til at tænke i tilsvarende baner. Det er jo energiselskabet Norlys, der i dag ejer Gudenåcentralen og bestemmer over Tange Sø og Gudenåen.

26. maj 2023

* Nej til genslyngning af Fladså

I Næstved Kommune på Sjælland bremser lodsejere langs Fladså nu et naturprojekt til 76 millioner kroner. Planen var ellers, at åen skulle genslynges, så kommunen kunne reducere sin udledning af kvælstof fra de tilstødende marker.

Kommunen vil derfor gerne genslynge den kanaliserede å og dens løb gennem de afvandede marker. Men lodsejerne langs åen har sagt stop. De mener, at Næstved Kommune først skal få styr på sit eget spildevand fra renseanlæg langs åen, skriver Sjællandske.

Lodsejerne påpeger, at voldsomme regnskyl sender urenset  overløbsvand fra renseanlæggene direkte ud i Fladså, og så nytter de andre anstrengelser i følge lodsejerne intet. 

En noget omvendt konklusion på problemstillingen, der jo aldrig bliver løst, hvis den ene part altid skal gøre noget før den anden. 

Ét sted skal man jo starte, og kommunen vil givet få mere fokus på sin egen forurening af Fladså, hvis man først får naturgenoprettet hele området. Så sætter man en god spiral i gang. 

Så længe lodsejerne ikke bakker op om ideen – trods ellers årlige milliarder i landbrugsstøtte fra EU – så kan kommunen ikke få udbetalt de omtalte 76 millioner kroner til naturgenopretning. Penge, som kommunen ellers er blevet stillet i udsigt fra Landbrugsstyrelsen.

Formanden for Fladså Å-lauget, godsejer Henrik Wolff-Sneedorff, understreger dog over for Sjællandske, at lauget ikke har sagt nej til projektet. Man kræver blot, at Næstved Kommune får styr på udledningen af spildevand til å-systemet, førend lauget også vil bakke projektet op.

Henrik Wolff-Sneedorff er ejer af godset Grevensvænge, det siden 1865 har  været i slægten Wolff-Sneedorffs eje. Han er medlem af interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, for hvem det bæredygtige  gælder økonomien. Ikke natur og miljø. 

Det var således Bæredygtigt Landbrug, der stævnede Stiig Markager for ærekrænkelse, da han udtalte, at forureningen fra landbruget var steget. En sag, Bæredygtigt Landbrug heldigvis tabte med et brag.

26. maj 2023

* “De forhadte vandløb”

De fleste miljøfolk kender navnet Flemming Fuglede Jørgensen. Han var nemlig tidligere direktør for den blandt miljøvenner så forhadte interesseorganisation med det aldeles misvisende navn “Bæredygtigt Landbrug” (BL). I hvert fald hvis man med “bæredygtig” tænker natur og miljø.

Det var i Fugledes regeringstid, at daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) – selv landmandskone fra Sønderjylland – lancerede den Landbrugspakke, som den daværende Venstre-regering trumfede igennem. 

En pakke, som gav landbruget lov til at sprede mere gødning på deres marker og dermed øge indtjeningen. Og en pakke, der siden viste sig at være nøjagtig det for det ganske danske vandmiljø, som miljøfolk dengang advarede om: En total katastrofe.

Det viste sig endda efterfølgende, at Eva Kjer Hansen havde ageret villig pennefører for netop Bæredygtigt Landbrug. BL havde som énøjet interesseorganisation dikeret store dele af pakken, og med en landmandskone på ministerposten skulle det jo gå galt. 

I dag kan vi se og dokumentere, at der er sket en øget udvaskning af kvælstof efter Landbrugspakken. Så meget, at Danmark ikke formår at leve op til kravene om “god økologisk tilstand” i danske vandområder inden Vandrammedirektivets udløb i 2028. Selv om vi ellers forpligtede os til netop det tilbage i 2000. For nu et kvart århundrede siden. Det er rigtig flot gået af dansk landbrug.

Men det var Flemming Fuglede Jørgensen, vi kom fra. Han har nemlig igen indtaget medierne. Ikke for via Bæredygtigt Landbrug at stævne professor Stiig Markager for ærekrænkelse i forbindelse med den øgede forurening fra Landbrugspakken. En sag, som BL heldigvis tabte med et brag. 

Denne gang er der nemlig faldet en dom – over selvsamme Flemming Fuglede, der var årsag til begrebet “de forhadte vandløb”, som Eva Kjer Hansen lancerede med Landbrugspakken.

26. maj 2023

* “Storskryderen på Storebælt”

De  små, men blandt landmænd så meget mere forhadte vandløb var kun til besvær, syntes Flemming Fuglede Jørgensen og Eva Kjer Hansen. To sjæle én tanke. 

De små åer og bække lå jo bare dér og hindrede landbrugets store maskiner i at gøre deres samfundsnyttige arbejde. Med at pløje helt ud til kanten, så brinkerne styrtede i åen og forårsagede en massiv sandvandring her. Til stor skade for dyr og planter. 

Hvis man ikke kunne rette de små åer og bække ud, kunne man heldigvis ofte rørlægge dem. Og det har dansk landbrug så gjort med mange hundrede kilometer danske åer og bække, som inden rørlægningen var vigtige gydevandløb for ørederne.

Flemming Fuglede har altid holdt af at føre sig frem. Og ikke kun i medierne. Det kunne en journalist fra Jyllands-Posten konstatere i 2021, hvor han tilfældigvis var med samme færge over Kattegat som Flemming Fuglede. Undervejs overhørte han en ganske højlydt telefonsamtale mellem erhvervsmanden Søren Enggaard og Flemming Fuglede.

Samtalen var så højlydt, at journalisten ikke kunne undgå at høre indholdet. Snakken handlede specifikt om selskabet Alm. Brands planlagte overtagelse af Codan Forsikrings aktiviteter i Danmark. Fortroligt stof, som først blev offentliggjort dagen efter.

Jyllands-Postens Niels Lillelund skrev efterfølgende en selvoplevet artikel om Flemming Fugledes optræden på slap line på Storebæltsfærgen. Han skrev om “Storskryderen på Storebælt, som sgutte var i tvivl om noget som helst. Han ordnede verden per telefon og delte sine hemmeligheder med verden”.

Og der var bestemt nogen, som lyttede. Erhvervsmanden Søren Enggaard var således ikke sen til at benytte sig af den indtil da fortrolige insider-viden fra Flemming Fuglede.

Han nåede således at investere i aktier i Alm. Brand for knap én million kroner, inden planerne om overtagelse blev offentliggjort dagen efter. Naturligvis med tanke på en hurtig kursgevinst ved overtagelsen.

Hermed havde han gjort sig skyldig i misbrug af insider-viden. Retten i Aalborg takserede Flemming Fugledes højlydte “fortalelse” til en bøde på beskedne kr. 15.000. Søren Enggaard inkasserede derudover en dom på betinget fængsel i to måneder.

Medhør på mobilen er således både risikabelt og irriterende at høre med på.

26. maj 2023

* 40 millioner Brexit-kroner til fiskerne

Fiskeristyrelsen åbner nu for ansøgninger til en Brexit-kompensationsordning på 40 mio. kr. målrettet den danske fiskeindustri. 

Ordningen skal bidrage til, at virksomheder, der som følge af Brexit har lidt et dokumenteret omsætningstab, kan få hjælp til at tilpasse sig og forblive konkurrencedygtige.

Forarbejdnings- og engrosvirksomheder indenfor fiskeindustrien, der i 2021 var negativt påvirket af Brexit, kan nu søge om kompensation via Brexit-ordningen ”Kompensation til forarbejdningsindustrien for omsætningstab i 2021 som følge af Brexit”. Intet mindre.

For støtteberettigede tab på op til 1,5 mio. kr. kan ansøger få udbetalt 100 pct. i kompensation. For støtteberettigede tab over 1,5 mio. kr. er kompensationsraten 65 pct. 

Dog kan der udbetales en kompensation i henhold til en forhøjet kompensationsrate på 100 pct., hvis ansøger forpligter sig til at gennemføre investeringer til grøn omstilling af produktionen for 35 pct. af det samlede kompensationsbeløb. Ikke nemt at gennemskue, hvad det mon går ud på. Her er dog et bud fra Fiskeristyrelsen:

Den grønne omstilling kan eksempelvis omfatte investeringer i mindre belastende CO2 teknologier, elektrificering, vandbesparelse og minimering af produktspild i produktionen. Det skal fremme en “grøn tilpasning” af fiskeindustrien efter Brexit. Hvad det så end måtte betyde.

Ordningen er allerede statsstøttegodkendt af EU-Kommissionen og finansieret af midler fra EU’s såkaldte “Brexit-tilpasningsreserve”.

26. maj 2023

* Hvad er der i spildevandet fra RGS Nordic?

Søndag den 14. maj blev Agersø Sund i den sydlige del af Storebælt officielt begravet. 

Bag det triste arrangement stod miljøorganisationerne “Rent Havmiljø nu!’”, Storebælts Småbådsklub og Greenpeace Danmark.

“Sø-begravelsen” fandt sted midt i den såkaldte “blandingszone”, hvor det såkaldt “rensede” spildevand fra RGS Nordic ledes ud i havet. Til planlagt “fortynding” af de uhyre giftige restprodukter. 

Forureningen med rester fra norsk oliespildevand har fundet sted i et kvart århundrede. Med såvel Miljøstyrelsens som lokale miljømyndigheders fulde velsignelse. Samt flere lokale arbejdspladser til følge.

I det forgangne kvarte århundrede er fiskebestanden og vandkvaliteten i Agersø Sund gradvis blevet værre, og i dag er der næppe fisk tilbage. I hvert fald ikke så mange, at det kan betale sig at fiske efter dem. For man fanger ingen – hverken på stang og line eller i garn og ruser.

Imidlertid er det først nu, der for alvor er kommet fokus på, hvilke stoffer der egentlig udledes i Agersø Sund – efter forudgående “rensning” af spildevandet.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har spurgt  professor i toksikologi ved Københavns Universitet Lisbeth E. Knudsen om stofferne og deres farlighed. Hendes overordnede svar til DN lyder:

– Det er virkelig nogle giftige stoffer, vi her har med at gøre. Og det kan have en direkte skadelig konsekvens for os mennesker.

– Det er chokerende, at der ikke er nogen, der har sat en stopper for det her for længe siden.

Lisbeth E. Knudsen peger specifikt på PFAS, tjærestoffer, kviksølv og barium i spildevandet fra RGS Nordic.

19. maj 2023

* PFAS og tjærestoffer

Herunder følger en kort gennemgang af de stoffer eller stofgrupper, som figurerer i det “rensede” spildevand fra RGS Nordic. Samt deres kendte skadevirkninger. Min tekst:

PFAS: En stor gruppe af fluor-holdige stoffer, som er meget vanskeligt nedbrydelige i naturen. Derfor tilnavnet “evighedsstoffer”. 

Nogle PFAS-stoffer er kræftfremkaldende, mens andre har uønskede effekter såsom nedsat fertilitet, forringet immunforsvar, nedsat effekt af vaccination samt forringet leverfunktion.

PFAS bruges meget som coating på køkkengrej og sliplet-pander (fx Teflon) og til imprægnering af tøj, der enten skal være smudsafvisende eller vandskyende (fx GoreTex). Der er således meget både godt og skidt at sige om PFAS.

PFAS er kendt for at koncentreres i “havskum”, som med vinden kan sprede stofferne fra hav til land. Indholdet af PFAS i spildevandet fra RGS Nordic er ifølge DN 77 gange højere end den tilladte grænseværdi.

Tjærestoffer: Typisk stammende fra olieindustrien, hvor de er et skadeligt restprodukt fra raffinering af råolie og naturgas.

Kaldes ofte “BaP”, som er en forkortelse for “Benzo(a)Pyren”. BaP er blandt de mest kræftfremkaldende stoffer, vi overhovedet kender. De er ligeledes kendt for at nedsætte fertiliteten og kan sågar skade arveanlæg direkte.

Når BaP udledes direkte i havet, sikrer man den størst mulige spredning af de giftige tjærestoffer, som er vanskeligt nedbrydelige. Selv om dette næppe er eller var formålet, så bliver det resultatet. Man kan forestille sig, at BaP hverken gavner fiskenes fertilitet eller velbefindende.

Indholdet af BaP i spildevandet fra RGS Nordic er ifølge DN 294 gange højere end den tilladte grænseværdi. Næste 300 gange.

19. maj 2023

* Kviksølv og Barium

To af de rigtig tunge drenge – i mere end én forstand:

Kviksølv: Et uhyre giftigt tungmetal, som tidligere blandt andet blev brugt til bejdsning af såsæd. Dette for at hindre svampeangreb.

I japanske Minamata blev en hel landsby i 1950’erne forgiftet med kviksølv fra elektronikindustrien. Det gav hjerneskader og medførte misdannelser hos nyfødte. Virkningen er på mange måder som nervegift – i form af manglende kontrol af muskler og bevægeapparat.

Kviksølv er kendt for at koncentreres op gennem fødekæden. Specielt forbindelsen methylkviksølv er farlig, da den er fedtopløselig og derfor akkumuleres i fedtholdige organer som hjerne og lever samt i spæk på havpattedyr. Det gælder såvel laks og ørreder som sæler og hvaler.

Som unedbrydeligt tungmetal og et af grundstofferne forbliver kviksølv i vandmiljøet i rigtig mange år. Der bør derfor i dag være absolut nultolerance over for kviksølv. Og ingen grænseværdier.

Barium: Et andet tungmetal, som er skadeligt for såvel vandmiljøet som folkesundheden. 

Grundstoffet Barium findes ikke frit forekommende, men er vandopløseligt og indgår derfor hyppigt i forbindelser med andre stoffer. Alle vandopløselige bariumforbindelser er giftige i vekslende grad. I sure miljøer kan bariumcarbonat indgå som aktivmiddel i rottegift.

Da Barium er vandopløseligt, spredes det uhyre let i vandmiljøet. Her kan det samtidig indgå flere nye forbindelser med helt nye virkninger.

Indholdet af Barium i spildevandet fra RGS Nordic er ifølge DN 41 gange højere end den tilladte grænseværdi. 

19. maj 2023

---

* Kviksølv i vandmiljøet

I såvel ferskvand som saltvand findes findes der mikroorganismer, som er i stand til at omdanne uorganisk kviksølv til organisk methylkviksølv.

Methylkviksølv er langt farligere end uorganisk kviksølv på grund af dets evne til at trænge gennem cellemembraner. Methylkviksølv er fedtopløseligt og kan derfor optages i hjernevæv. Her hæmmer det hjernens udvikling og giver varige, uoprettelige skader.

Ikke mindst fostre er følsomme.

---

* Livsfarlig Listeria

Hvad koster det at begå dokumentfalsk og samtidig udsætte andre for akut livsfare?

Hvis du er ansat i fødevarebranchen, slipper du med tre måneders betinget fængsel for dokumentfalsk. Det var i hvert fald, hvad en tidligere direktør og en ansat hos den nu lukkede fiskevirksomhed Jelex Seafood i Hirtshals kunne nøjes med. De fik begge tre måneders betinget fængsel.

Begge blev de dømt for at have forfalsket laboratorierapporter fra den tidligere Hirtshals-virksomhed, så positive listeriatest for laks i stedet fremstod negative. Virksomheden godkendte på denne måde, at lakseprodukter inficeret med livsfarlige Listeria-bakterier kunne videresælges.

Sagen startede tilbage i 2018, hvor en tidligere medarbejder gik til TV2’s “Operation X” med førstehånds oplysninger om de ulovlige aktiviteter. En “whistleblower”, der som nyansat frygtede for sit arbejde, og som derfor valgte medierne frem for politiet.

Den ansatte lavede skjulte lydoptagelser og udleverede de forfalskede Listeria-dokumenter til TV2. Folketinget havde ellers samme år vedtaget, at henvendelser som den fra Jelex automatisk skulle udløse en udrykning fra Fødevarestyrelsens Rejsehold.

Infektioner med Listeria er ingen spøg. Dødeligheden som følge af en Listeria-infektion kan være så høj som 25%. Op mod hver fjerde dør.

Jelex Seafood blev efter afsløringerne i 2018 politianmeldt af både Fødevarestyrelsen og analysefirmaet bag de forfalskede Listeria-tests. I 2019 gik Jelex så konkurs, mens retssagen fortsatte.

Først her i 2023, fem år efter afsløringerne, er der så faldet dom i sagen: Tre måneders betinget fængsel for dokumentfalsk, der ellers havde klart potentiale til også at koste menneskeliv. Den risiko fandt retten tilsyneladende mindre vigtig end de økonomiske aspekter ved dokumentfalsk. 

Fødevarebranchen er således et godt sted at arbejde – med videre rammer end de fleste andre steder. Sågar også kriminelle.

19. maj 2023

* Om muslinger og mænd

Mens Søren Egge Rasmussen (MF for EL) og vi andre stadig venter på svar fra fødevareminister Jacob Jensen (V) – på otte spørgsmål om trecifrede milliontilskud til muslingebranchen – har Miljøforeningen BLAK samlet alle papirerne sammen i klagesagen om Blå Biomasse og deres kilometerstore smartfarm i Venøsund i Limfjorden. 

Det nåede at blive til mange papirer, som nu er samlet på ét sted. Nedenstående er uddrag af den nye samleartikel på BLAK’s miljøsite “Nej til Havbrug”. Den er god at blive klog af, hvis man vil vide, hvordan skatteyderfinansierede forskningsinstitutioner håndterer klagesager mod deres eksternt betalte medarbejdere.

Det er sager, hvor det kan være mere end svært at skelne mellem begreberne “Økologi” og “Økonomi”. Jævnfør den nu landskendte “oksekødsrapport” fra Aarhus Universitet. En rapport, der nærmest er blevet til et begreb i moderne betalt forskning. Et uddrag fra den nye artikel på www.nejtilhavbrug.dk:

“Netmediet Zetland har i en større artikel kigget nærmere på muslingeproblematikken og det meget omdiskuterede ovenfor nævnte notat fra Københavns Universitet.

Journalist Rikke Bolander fra nordjyske Klitmøller har talt med notatets forfatter Bent Vismann. Han havde imidlertid ikke lyst til at være med i artiklen. Han følte sig udsat for en smædekampagne og ønskede ikke at bruge denne mulighed for at tage til genmæle og forsvare sin undersøgelse og dens konklusioner.

Zetland har også talt med professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet. Stiig Markager er imidlertid ikke meget for at tale dårligt om en kollegas arbejde. Men han mener alligevel, at den undersøgelse og det notat, som Hedeselskabets Blå Biomasse og Venstre-politikere som Troels Lund Poulsen bygger deres argumenter på, er for tynd: 

“Du må gerne citere mig for at sige, at det notat ikke kan frikende Blå Biomasses anlæg i Venøsund fra at have negative miljøkonsekvenser,” siger han. Han mener, at grundlaget for undersøgelsen er for lille, og at der skal gå flere år med undersøgelser, før man kan vurdere miljøkonsekvenserne ordentligt.”

Citat slut. Vi håber således stadig på, at notatet fra Københavns Universitet søges optaget som videnskabelig artikel og derfor skal igennem et såkaldt “peer review” – en kritisk fagfællevurdering – før det findes i overensstemmelse med god videnskabelig praksis og først derefter kan publiceres.

19. maj 2023

* Fungerer kun uden slam

Samleartiklen om klagesagen fortsætter:

“Stiig Markager er samtidig bange for, at muslingefarmene kan hindre naturen i selv at bortskaffe overskydende næringsstoffer. Det tykke slamlag, som har bundfældet sig i Skive Fjord, og som har fået lokale beboere til ikke længere at bade i fjorden, kan ifølge Stiig Markager bremse den bakterielle proces, der hedder nitratånding. 

Her bliver kvælstoffet i nitraten omdannet til nitrit og derefter til frit kvælstof, som er miljømæssigt uskadeligt. En god og naturlig måde helt at fjerne kvælstof på. I vore biologiske rensningsanlæg omdannes kvælstof også til frit kvælstof, der fordamper op i atmosfæren. Denne består i forvejen af 78% kvælstof (N2).

“Det er den proces, der hele tiden kører alle mulige steder. I jorden, havbunden, søerne, fjordbunden. Der bliver hele tiden fjernet kvælstof, men den proces kan kun fungere, hvis der ikke er for meget slam,” siger Stiig Markager til Zetland.

Vi andre nøjes med at konstatere, at vandkvaliteten i Skive Fjord er blevet markant dårligere efter introduktionen af de mange muslingefarme i området. De holder på næringsstofferne og deponerer dem under og omkring farmene som en ny forurening, der ikke var der tidligere. I stedet for at lade dem passere uantastet forbi på vej mod åbent vand.

Dette understøttes af nyere svensk forskning fra Stockholms Universitet. Den har nemlig vist, at deponeringen af næringsstoffer under og omkring muslingefarme er op til 150 gange større end den naturlige deponering i samme område.”

Citat slut. Vi ved i dag, at placering af en stor muslingefarm blokerer det naturlige flow af næringsstoffer fra å over fjord til hav.

Ved at placere en muslingefarm i overfladen bremser man dette naturlige flow og sikrer i stedet, at en stor del af næringsstofferne tilbageholdes og deponeres på bunden under muslingerne – i form af deres ekskrementer.

En tredjedel af alle de næringsstoffer, som passerer gennem en musling, udskilles igen som ekskrementer. En tredjedel. Der er således målt op til tre meter kulsort iltfrit slam under de ældste muslingeanlæg i Skive Fjord. Samtidig er de første slamaflejringer i Venøsund registreret.

19. maj 2023

---

* Smartfarmen i Venøsund

Du kan læse hele artiklen om klagesagen på linket her:

Klagen over INPROFEED notatet

---

* RGS Nordic

“RGS Nordic er blandt Danmarks førende miljøvirksomheder”. 

Når altså RGS Nordic selv skal sige det.

“Vi arbejder med at gøre cirkulær økonomi og genanvendelse i affaldshåndtering til en god og bæredygtig forretning”.

For RGS Nordic altså. Ikke for vandmiljøet, der nu i et kvart århundrede har lidt under giftig udledning af dårligt renset spildevand, importeret fra den stenrige norske offshore olieindustri. 

Denne belaster gerne både klima og miljø ved at transportere det giftige spildevand helt fra den norske Nordsø og ned til den sydligste del af danske Storebælt. Hvor de giftige rester efterfølgende lukkes ud i havet.

Der må være mange penge at spare. For den norske olieindustri. Og mange penge at tjene. For danske RGS Nordic. Eneste taber bliver vandmiljøet i Storebælt, som årligt modtager store mængder dårligt renset spildevand, der bærer prædikatet “miljøfarligt affald”.

I henhold til internationale miljøaftaler må miljøfarligt affald slet ikke transporteres fra ét land til et andet. Det skal som udgangspunkt uskadeliggøres i det land, der har produceret det miljøfarlige affald. Så undgår man de lange og risikable gifttransporter, der som oftest sker til havs.

Miljøfarligt affald må dog eksporteres og krydse landegrænser, hvis det kan dokumenteres, at affaldet kan nyttiggøres i det modtagende land. Det er en ulykkelig juridisk formulering, som lokale myndigheder og virksomheder til fulde har forstået at udnytte eller omgå.

De pågældende virksomheder lever af at “nyttiggøre” det giftige affald, og de lever godt af det. De pågældende landes myndigheder tilbyder som tak for lokale arbejdspladser ofte særdeles lempelige vilkår for affaldshåndtering og tilhørende miljøgodkendelser. 

Eksemplerne er mange, og vi skal fremover se nærmere på nogle af de mest aktuelle.

12. maj 2023

* Den ulyksalige “nyttiggørelse”

Det modtagne spildevand må efter mere eller mindre fuldstændig rensning hos RGS Nordic og med de lokale myndigheders fulde tilladelse udledes til og fortyndes med vandet i Storebælt. 

Det sker i de såkaldte “blandingszoner”, hvor man tillader fortynding af forurenet spildevand, så det til sidst når “acceptable grænseværdier”. Hvad det så end måtte være. Acceptabelt for hvem? Og hvad bliver der af de giftige restprodukter fra rensningen?

Netto forlader alt vand fra Østersøen ganske vist Danmark via Storebælt med tilstødende farvande. Efter et godt stykke tid. Problemet er blot, at de udledte stoffer cirkuleres frem og tilbage med tidevandet indtil flere gange, inden det meste endelig er væk. 

Indtil da har det haft mulighed for at påvirke og skade vandmiljøet flere gange. Ved hver eneste vandvending recirkuleres de giftige restprodukter. For hver fire kubikmeter vand, som strømmer nordpå med det udgående vand gennem Storebælt, sendes de tre tilbage igen med den indgående strøm.

Lokale borgere ved Agersø Sund har derfor længe set deres lokale havmiljø afgå ved en langsom, men sikker kvælningsdød. 

Farvandet er i dag “dead as a Dodo”, hvad fiskelivet angår. Ingen fanger længere fisk – hverken på stang og line eller i garn og ruser. Det skulle da lige være tamfisk fra de nærliggende havbrug i området. Undslupne regnbueørreder.

Lokalt giver man derfor ikke meget for RGS Nordic og deres forsikringer om, at man kun udleder resterne fra det norske spildevand efter endt rensning:

“Vi er det rensningsanlæg i Danmark, der er allerdygtigst til at rense spildevandet”. 

Siger i hvert fald RGS Nordic’s egen bæredygtighedschef Ebbe Naamansen til pressen. Han henviser til den tilladelse til udledning af de giftige rester, som virksomheden venligst har fået af Slagelse Kommune. 

En tilladelse, der sender det stadig giftige restspildevand til fortynding i det lokale Agersø Sund. Og en tilladelse, som Miljøstyrelsen efter alt at dømme har vejledt kommunen forkert om.

12. maj 2023

* Stop for fremtidig import af norsk spildevand

Det er sørgeligt, at et stenrigt olieland som Norge ikke kan eller vil rense sit eget spildevand fra olieindustrien. Men blot sender sorteper videre til en mindrebemidlet nation som Danmark.

Lige så forkasteligt er det, at et lille land som Danmark i årevis villigt har taget imod de giftige stoffer, som efter endt rensning er ledt direkte ud i det smalle Agersø Sund. 

Blot for at tjene penge på det. Man fristes til at kalde det torskedumt, men det udtryk giver ikke længere nogen mening. Torsken har nemlig forlængst lagt blandingszonen i Agersø Sund bag sig og er fortrukket nordpå i håb om renere vand.

Den lokale modstand mod forureningen fra RGS Nordic har været voksende i takt med fiskenes gradvise forsvinden. Modstanden har hidtil været forankret i den lokale borgergruppe “Rent Havmiljø Nu”, som i flere år har brugt mange kræfter på at oplyse om forureningen. 

I “Rent Havmiljø Nu” mener man, at det er restprodukter fra de hundredtusindvis af tons giftigt norsk olieaffald, som de seneste 25 år er udledt i Agersø Sund, der er skyld i de manglende fisk i det nu døde havområde. Og de bakkes op af uvildige fagfolk:

“Dybest set så er det et forældet koncept, fordi filosofien er, at man kan fortynde sig ud af problemet. Stofferne forsvinder aldrig. Tungmetaller er grundstoffer, og de er der for evigt. Mange af de andre giftstoffer er der også fra måneder til årtier”

Det siger professor Stiig Markager, Aarhus Universitet, til TV2 om den hidtidige brug af de tidligere nævnte blandingszoner. Senest har så også Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund, begge med klageret i miljøsager, givet deres besyv med.

12. maj 2023

* Heunicke i dialog med EU

Efter hårdt pres fra mange sider har miljøminister Magnus Heunicke nu sagt stop for fremtidig udledning af giftige tungmetaller fra det norske oliespildevand. Hidtil har svaret ellers været, at Danmark var forpligtet til at aftage affald til den nævnte ulyksalige “nyttiggørelse”.

Beslutningen vil betyde et fremtidigt stop for import af norsk oliespildevand til RGS Nordic. Miljøministeren understreger dog, at den nuværende forurening vil fortsætte, indtil den gældende tilladelse udløber om godt to år. 

Der resterer således stadig 500.000 tons norsk oliespildevand, som RGS Nordic har tilladelse til at modtage. Hvis ikke ligefrem har forpligtet sig kontraktligt til.

Den nuværende tilladelse fra Slagelse Kommune er angiveligt juridisk bindende. Med mindre den da er givet på et falsk grundlag fra norsk side. At indholdet af giftige stoffer eksempelvis er højere eller anderledes end opgivet fra norsk side.  

Eller med mindre man vælger af kompensere den norske producent og den danske aftager for tab i forbindelse med en eventuel opsigelse og afvikling af aftalen.

Og det har kommunen ingen oplyste planer om. Ejheller om noget slagsmål med Miljøstyrelsen, der angiveligt ikke har vejledt kommunen korrekt omkring brugen af de nævnte blandingszoner. Jævnfør tidligere notits her på siden.

Miljøministeren har dog taget kontakt til EU, hvor juridiske eksperter vurderer, at Danmark ikke er forpligtet til at modtage giftigt affald fra hverken Norge eller andre lande. Hvad Miljøstyrelsen ellers har påberåbt sig hidtil. 

Hos EU mener man således, at Danmark er i sin gode ret til at give afslag på import af “visse typer af affald, herunder spildevand med et lavt indhold af olie”.

Man kan så undre sig meget og længe over, hvorfor Danmark dog ikke tidligere har forespurgt herom i EU. Lovgivningen er ikke ændret.

Men måske man godt kendte svaret.

12. maj 2023

* Det sidste farvel til Agersø

Efter i årevis at være udsat for massive kemikalieudledninger – primært fra den norske olieindustri – ligger Agersø Sund ved Stigsnæs på Sydvestsjælland nu på sit dødsleje. 

Derfor indkalder Greenpeace søndag den 14. maj til en symbolsk begravelse af sundet ud for ud for virksomheden, som importerer det giftige oliespildevand. Den symbolske begravelse kommer til at foregå midt i den såkaldte blandingszone, hvor giftstofferne bliver udledt.

Hvis du er i nærheden af Agersø Sund og har mulighed for at rejse enten til vands eller land, er du velkommen til at deltage i de lovligt anmeldte demonstrationer. 

Ud over begravelsen på vandet, vil Greenpeace også være at finde på stranden, hvor RGS Nordics spildevandsrør leder det giftige spildevand ud i sundet.

Miljøminister Magnus Heunicke anerkender nu problemet med vores import af giftigt norsk oliespildevand og har derfor også langt om længe meddelt, at han ikke vil forlænge tilladelsen af importen af spildevand fra den norske olieindustri – på sigt. 

Udledningerne fra den norske olieindustri vil først stoppe om 2,5 år, hvilket jo er en ringe trøst i forhold til, hvor presset vandmiljøet i Agersø Sund er. Danmarks havmiljø har brug for, at dette stopper nu. Ikke efter udledning af de resterende 500.000 tons norsk oliespildevand.

Sammen med de lokale ildsjæle fra Rent Havmiljø Nu! og Storebælt Småbådsklub laver Greenpeace derfor en sø-begravelse for Agersø. Sundet står med begge ben i graven, hvis ikke den norske olieindustri stopper med at svine med det samme.

Og ikke først efter rensning af de sidste 500.000 tons spildevand.

12. maj 2023

* Svar på spørgsmål til ministeren udskudt

Nu foreligger der en foreløbig besvarelse af spørgsmål nr. 407 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg stillede til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 31. marts 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Enhedslistens Søren Egge Rasmussen og lyder således:

12. maj 2023

* Udplantning af ålegræs

I forbindelse med etableringen af Randers Stenrev blev der planlagt udplantning af ålegræs (Zostera marina) i strømlæet bag de nye rev.

Ålegræs er nemlig et vigtigt levested for mange marine organismer, og ålegræsbælter er uden sidestykke den biotop i havet, som huser den største biomasse og artsdiversitet. Ålegræs kan man derfor ikke have nok af – kun for lidt.

Desværre kniber det rigtig meget for ålegræsset i de forurenede indre danske farvande. De mange næringsstoffer fra landbruget gør vandet uklart af alger, som igen skygger for ålegræsset, der mistrives. Hvor ålegræsset i danske fjorde tidligere nåede helt ud på dybder omkring 15 meter, forekommer det i dag ikke på dybder større end 5 meter.

Men ålegræs er andet og mere end en ideel biotop for levende organismer. Ålegræs kan nemlig også optage store mængder af den CO2, som vort moderne samfund udleder. Og det er ikke småting. Tilbage i 2020 udledte Danmark samlet 42 mio. ton drivhusgasser – med CO2 som den vigtigste. 

Aarhus Universitet anslår, at omkring 670.000 hektar dansk fjordbund tilbage i år 1900 var dækket af frodige ålegræsbælter. I dag er der kun en tredjedel tilbage: 220.000 hektar.

Forskere vurderer, at 450.000 hektar ålegræs vil kunne optage op mod 45 mio. ton CO2. Det er mere end den samlede danske udledning. Hvis ålegræsset altså vil gro igen. Det har eksempelvis knebet gevaldigt med reintroduktion i Odense Fjord, hvor vandet helt enkelt er for uklart og forurenet med næringssalte.

Men Randers Kommune vover pelsen og vil derfor den 13. og 18. maj foretage udplantning af friske ålegræsskud ved Udbyhøj i Randers Fjord. Til udplantningen søges frivillige hjælpere, som kan melde sig til ved at kontakte biolog Anne Margrethe Wegeberg. Hun koordinerer udplantningen begge dage. 

Send en mail til anne.margrethe.wegeberg@randers.dk 

Eller ring på telefon 89151611

5. maj 2023

* Hummer og humbug

Flere danske kokke er begyndt at se over Sundet for at købe svenske hummere. De er nemlig fanget i stationære bure og ikke i tonstunge trawl, som de allerfleste danske hummere desværre er det. 

På den svenske vestkyst har der længe været forbud mod trawlfiskeri i en zone på 4 sømil fra kysten. Det svarer til 7,4 km. Så vil man fange hummer herinde, må man tage andre metoder i brug. Man sætter derfor tejner i stedet – stationære bure, som agnes, og som hummerne derefter selv kravler ind i.

Svenske hummere er derfor typisk større end de danske, og de er hele, ikke mindst. De er ikke knust af tunge trawl, som samtidig har ødelagt bunden. Og de indbringer derfor langt højere priser på det lukrative marked for luksusspiser. Ikke mindst de trestjernede restauranter.

Brugen af tejner muliggør genudsætning af undermålshummere, som derefter kan få lov at vokse sig spisestore, inden de fanges igen. Har en dansk hummer først været en tur i trawlet, er det liv sandsynligvis forbi.

Svenske hummere er derfor typisk større og indbringer bedre priser. Op mod 300,- kroner kiloet for de største, hvorimod de mindste måske kun indbringer 50,- kroner.

Men hvorfor fisker danske hummerfiskere så stadig med trawl? Det er nok et spørgsmål om kulturbaggrund og miljøbevidsthed. Vi ser jo også danske landmænd bruge sprøjtegift og tunge maskiner i deres industrilandbrug. På samme måde vælger de at nedvisne med brug af giftig Roundup. I stedet for at pløje planteresterne ned.

Danske fiskere vil tilsvarende hellere maskinelt trække tunge trawl hen over bunden og ødelægge denne undervejs. I stedet for at udføre det tunge og manuelle arbejde med at agne, sætte og røgte de mange hundrede hummertejner, der skal til for at tjene en dagsløn. Uden at ødelægge bunden.

Så har man valgmuligheden, da vælg altid en svensk hummer fanget skånsomt i tejne. I stedet for en dansk hummer trawlet maskinelt over en bund, der bliver ødelagt af det tunge trawl.

Så undgår man uønsket bifangst, der næppe overlever turen ud af trawlet igen.

5. maj 2023

---

* To tredjedele mod trawlfiskeri

Epinion foretog sidste år en meningsmåling for Danmarks Naturfredningsforening. Den viste, at 64% af befolkningen mener bundtrawl bør udfases. 77% af de adspurgte mente, at bundtrawl bør forbydes helt i beskyttede havområder.

Venstres nuværende fødevareminister Jacob Jensen (V) mener desværre det modsatte. Derfor blokerede han, som en af sine allerførste ministergerninger, det forbud mod ødelæggende bundtrawl, der ellers skulle være trådt i kraft i Lillebælt i 2023.

Det gjorde han med statsminister Mette Frederiksens (S) fulde velsignelse. Hun kan nemlig heller ikke lide natur og miljø. I hvert fald ikke, hvis det koster noget.

---

* Ultralyd og lakselus

Efter ti års forskning og test er ultralyd nu klar til brug mod lakselus i norske havbrug.

Firmaet LiceSonic i Nærøysund har udviklet og kommercialiseret teknologien i tæt samarbejde med hollandske LG Sonic og lokale akvakulturvirksomheder.

Virksomhederne SinkabergHansen og Emilsen Fisk har allerede taget teknologien til sig på flere af deres anlæg. Forsøg her viser, at angreb af lakselus reduceres med 60 procent i de bure, hvor der anvendes ultralyd.

– Vi testede i første omgang ultralyd på halvdelen af ​​anlægget. Testene var vellykkede, og på baggrund af erfaringerne installerede vi ultralyd på flere faciliteter. Det er bestemt et nyt redskab i kampen mod lakselus, siger Aoife Westgård, chef for fiskesundhed og biosikkerhed hos Emilsen Fisk, i en besked.

Ultralyd er en grøn og bæredygtig metode til at forebygge angreb af lakselus. Ifølge Per Johan Rauø i LiceSonic har det taget ti år og kostet 40 millioner norske kroner at udvikle produktet, som nu lanceres til hele akvakulturindustrien. Selve apparatet består af flere ultralydsenheder og et styreskab, der nemt monteres på søgelænderet.

– Det er en forebyggende metode. Teknologien skal bruges mod lakselus på et tidligt tidspunkt for bedst mulig effekt. Ultralyden stopper lakselusens fortsatte livsforløb. Når udviklingen er reduceret med 60 procent, vil opdrætteren have langt bedre chancer for at lykkes med sine øvrige redskaber i bekæmpelsen af ​​lus, siger Rauø.

Ultralyd i sig selv er intet nyt. Siden 2012 har hollandske LG Sonic således brugt ultralyd til at holde ferskvandsbassiner rene for alger. Teknologien, som i første omgang blev researchet til brug mod blågrønalger, er nu videreudviklet til brug i lakseindustrien – til brug mod havlus, som vi kalder lakselusene på vore breddegrader.

– Efter mange års test af udstyr og frekvenser er vi nu på fjerde generations teknologi. I laboratoriet har vi 100 procent effekt på denne metode. Men flere faktorer, som at fisk kaster skygger, gør, at vi i øjeblikket ikke kommer til alle steder i burene, siger Rauø.

Produktet er allerede klar til det norske marked, og vil inden længe blive gjort tilgængeligt for akvakulturvirksomheder i flere lande.

– Vi er i forhandlinger med leverandører til akvakulturindustrien i Island, Færøerne og Storbritannien, og herefter vil vi arbejde mod markedet i Chile, slutter Rauø.

Havlus koster hvert år den norske lakseindustri milliarder i tabte tamlaks. Samtidig udgør havlus fra havbrugene en af de største trusler mod vildlaksene, når smolten passerer havbrugene på deres vej mod opvækstpladserne.

5. maj 2023

* Midlertidigt stop for PFAS-græsning 

Den 14. april 2023 satte Naturstyrelsen afgræsningen på knap 3.000 hektar statslige naturområder i bero. Det skete efter fund af PFAS i kvæg og græs og af hensyn til fødevaresikkerheden. 

– Vi tager ingen chancer, sagde miljøminister Magnus Heunicke i den forbindelse.

Der vil i år ikke blive sat kvæg ud på de omtalte 3.000 hektar statslige naturområder, hvor der er risiko for forurening med PFAS. 

Der er tale om 43 naturarealer, som Naturstyrelsen har forpagtet ud til private landbrugere, hvis kvæg græsser på arealerne til fordel for natur og biodiversitet. Aktiv naturpleje kalder man det.

På de nævnte 3.000 hektar sætter Naturstyrelsen nu græsningen i bero, og det betyder, at forpagtningsaftalerne med de private landbrugere bliver annulleret. 

Fødevarestyrelsen præciserer, at man som udlejer af arealer til græsning har et ansvar som foderproducent. Og at de pågældende arealer derfor ikke længere kan bortforpagtes til afgræsning af dyr, der siden kan bruges til at producere fødevarer.

– Vi tager ingen chancer, når det kommer til mulig PFAS-forurening af vores fødevarer. Derfor stopper vi nu midlertidigt for, at der bliver sat græssende kvæg ud i en række statslige naturområder, hvor der er tegn på PFAS-forurening. 

– Det gør vi, indtil vi ved mere om, hvor stor en del af de konkrete arealer, der reelt er forurenede, siger miljøminister Magnus Heunicke.

5. maj 2023

* Fremtidig chip-mærkning af PFAS-kvæg

Naturstyrelsen, der ligger under Miljøministeriet, undersøger nu sammen med relevante myndigheder, hvad der skal ske med PFAS-arealerne.

– Jeg ved, at det stiller de private landmænd i en svær situation, at vi nu er nødt til at sætte græsningen i bero en række steder. 

– Dyrene har også været med til at løse en vigtig opgave med at pleje noget af vores mest værdifulde natur. Derfor gør vi nu alt, hvad vi kan, for at finde ud af, hvad vi gør med disse arealer, siger miljøminister Magnus Heunicke.

De statslige naturarealer, hvor der er risiko for PFAS-forurening, blev blandt andet identificeret ved en tidligere stikprøveundersøgelse af græs. Her blev der på 60 statslige naturområder fundet PFAS i mængder, som overskrider Fødevarestyrelsens såkaldte indikatorværdier for græs. 

Det betyder, at der kan være problemer med at anvende græsset som foder, og at dette bør undersøges yderligere. På fire andre af Naturstyrelsens arealer blev der i forbindelse med anden prøvetagning også fundet for højt niveau af PFAS. 

Fødevarestyrelsen har efterfølgende taget blodprøver af dyr, der har græsset på de statslige naturområder. På baggrund af prøverne er en del af arealerne frikendt, men for de resterende 43 områder sættes græsningen nu i bero af hensyn til fødevaresikkerheden. De berørte forpagtere er blevet orienteret.

Fra miljøminister Magnus Heunicke lyder det, at en mulig løsning på problematikken omkring PFAS og afgræsning med kvæg på 3.000 hektar af statens arealer kan være at ”chippe” kvæget.

Man vil mærke det potentielle PFAS-kvæg med elektroniske chips, så man altid kan skelne dem fra andet kvæg. På den måde sikrer man, at kød fra de mærkede køer ikke ender i fødevarer.

Lyder som en lovende løsning.

5. maj 2023

* Otte spørgsmål til ministeren

Danmark har som bekendt fået en ny fødevareminister, nemlig Venstres Jacob Jensen. Han er primært kendt som tidligere flerårigt lønnet bestyrelsesmedlem af Danmarks største og mest forurenende havbrug, Musholm i Storebælt.

Inden han tiltrådte sin nye ministerpost i Mette Frederiksens overraskende midterregering, nåede Jacob Jensen som menig MF’er at sende en byge af kritiske spørgsmål om netop havbrug, til daværende miljøminister Lea Wermelin (S).

Jacob Jensens spørgsmål var kritiske over for miljøministerens negative tilgang til nye forurenende havbrug. Jacob Jensen (V) ville nemlig gerne have flere havbrug til dansk akvakultur. Jacob Jensen må nu se i øjnene, at han fremover selv skal svare på kritiske spørgsmål fra den nye opposition.

Jacob Jensen overtog som fødevareminister den debat om muslinger, som den foregående regering lagde op til med sit forslag til en ny havplan for de indre danske farvande. 

Heri foreslog regeringen i ramme alvor, at næsten 5.000 km2 skulle udlægges til muslingeopdræt i kilometerstore smartsfarms og bundødelæggende muslingeskrab på nyetablerede kulturbanker. Et område svarende til Fyn og Lolland-Falster – tilsammen.

Som en af sine allerførste ministerhandlinger bremsede Jacob Jensen (V) det forbud mod brugen af bundslæbende redskaber til trawlfiskeri og muslingeskrab, som den foregående regering ellers havde vedtaget. Et forbud, der skulle være trådt i kraft i 2023 – til beskyttelse af bundmiljøet i det allerede fiskedøde Lillebælt.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har i samarbejde med lokale aktører ved Limfjorden afholdt flere møder og konferencer, hvor skadevirkningerne fra muslingeopdræt og muslingeskrab er blevet drøftet. Her ikke mindst den lokale forurening fra milliarderne af muslinger.

Disse drøftelser har nu resulteret i otte kritiske spørgsmål, som Jacob Jensen (V) nu skal svare Folketinget på. Det har han typisk fire uger til, så svar burde foreligge omkring den 1. maj.

Spørgsmålene skyldes i vid udstrækning den massive støtte på langt over 100 millioner kroner, som muslingebranchen har modtaget siden årtusindskiftet. Ja, nærmere over 150 millioner.

– Hvad har vi fået for millionerne af støttekroner? – Hvor meget kvælstof har muslingerne fjernet? – Hvor megen lokal forurening har de bidraget med? – Hvor mange konkurser har der været?

Følg udviklingen på https://www.nejtilhavbrug.dk/category/nyheder/

28. april 2023

* Regeringens giftiggrønne klimafix

Forleden kunne klimaminister Lars Aagaard i Berlingske Tidende løfte sløret for, hvordan regeringen har tænkt sig at komme i mål med sine klimaambitioner.

Til midlerne hører, at hele 30% af det danske havareal skal inddrages og udlægges til vindkraft. Det er dobbelt så meget som hidtil. Samtidig kommer vindmøllerne til at stå tættere end nu.

Det harmonerer umiddelbart rigtig dårligt med, at EU samtidig også kræver 30% af det omgivende hav omlagt til beskyttet natur. 

Kæmpestore vindmølleparker kræver kæmpestore anlægsarbejder, der næppe gavner naturen. Med mindre de da samtidig hindrer fremtidigt bundødelæggende fiskeri med slæbende redskaber. Og de store fundamenter efterfølgende bliver indtaget af fiskene som nye stenrev. Da kan der være en reel gevinst.

Regeringen planlægger også at reducere udslippet af drivhusgasser med mindst 50% i 2025 – sammenlignet med udslippet i 1990, hele 35 år tidligere.  Man kunne jo også have valgt forrige århundredskifte for at få endnu bedre tal.

Da udslippet steg i stedet for at falde i 2021, har regeringen valgt at gribe til et velkendt, men desværre giftiggrønt klimafiks: Biobrændsel.

Læs mere om biobrændsel her.

At satse på biobrændsel er nemlig kun grønt på overfladen. Blot et enkelt spadestik dybere og i det store klimaregnskab gør biobrændsel imidlertid kun ondt værre.

Dér ser det hele mere giftiggrønt end grønt ud.

28. april 2023

* Det reelle klimaregnskab

Allerførst hjælper regeringens nye strategi naturligvis ikke den sultende del af verdens nu mere end 8 milliarder mennesker. Det hjælper ikke, at vi i Danmark hellere vil komme dyrkede afgrøder i tanken på vore biler end i maven på sultende mennesker. 

Det er den umiddelbare og direkte konsekvens af biobrændsel. Kloge hoveder har regnet ud, at vi Danmark kunne mætte 2,5 millioner mennesker alene med de afgrøder, vi selv tanker op med og kører til bageren på. Det fortæller Dagbladet Politiken. 

Dernæst kommer forskellen på første og anden generations biobrændsel. Første generation dækker afgrøder dyrket direkte til biobrændsel. Hvilket naturligvis trækker maden direkte ud af munden på sultende mennesker, der ellers kunne have fået en tiltrængt bid brød. 

Første generations biobrændsel bør derfor være fortid – erstattet af anden generation, som i stedet er baseret på planterester, der ikke umiddelbart egner sig til menneskeføde. Da vi ikke selv producerer tilstrækkeligt med planterester, må vi købe dem i udlandet. 

Her kan befolkningen så blive nødt til selv at producere flere første generations afgrøder, hvilket kræver mere landbrugsjord og kan resultere i skovfældning til ny landbrugsjord. Eller inddragelse af lavbundsjord, som klimaet ville have gavn af friholdes helt for dyrkning.

Vi risikerer på denne måde at lukke flere drivhusgasser ud i atmosfæren, end vi sparer – ved at bruge biobrændsel. Eller ved at lade Nordsøolien blive på bunden af Nordsøen.

Endelig har det jo vist sig, at store producenter af biobrændsel ofte er dygtige til at skove, men rigtig dårlige til at genplante. Hvad der måtte være sparet er dermed spildt.

Ved som planlagt at satse stort på biobrændsel vil regeringen igen pynte sig med et image, der er mere giftiggrønt end grønt. I værste fald endda svovlgult med afbrænding af skovområder til landbrugsjord.

Derfor slogan’et “Biobrændsel er en skændsel”, der sætter tingene lidt på spidsen. Biobrændsel kan være en skændsel, men er det ikke nødvendigvis.

Læs mere om biobrændsel her.

28. april 2023

* DTU Aqua om spøgelsesnet

Nedenstående er et Facebook-svar til Hanne Lyng Winter, der arbejder for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri – med egne ord en producentorganisation for erhvervs- og bierhvervsfiskere, der fisker med skånsomme redskaber. Mere magt til dem.

Hanne mener, jeg overdriver, når jeg i en tidligere notits her på siden skriver, at “havbunden i de indre danske farvande flyder med mistede net og trawl”.

Men allerførst DTU Aquas egen definition på “spøgelsesnet”:

“Spøgelsesnet er en samlet betegnelse for alle typer af mistede eller efterladte fiskeredskaber i hav- eller ferskvand. Betegnelsen omfatter derfor både fritids- og erhvervsfiskerredskaber som garn, ruser, trawl og tejner, men også lystfiskerudstyr som liner, blink, pirke og gummidyr.“

Mon ikke også medlemmerne i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri bidrager til plastforureningen med tabte liner og garnrester?

Det ville være mærkeligt andet. Det gør vi jo alle i et eller andet omfang. Om det så er lystfiskere med stang og line eller redskabsfiskere med garn og ruser. Nogle nok mere end andre.

Dernæst er der de mange forbehold, som DTU Aqua selv præsenterer i forbindelse med understimering af omfanget af spøgelsesgarn. Jeg citerer i flæng:

“Områder dybere end 40 meter er nedprioriteret pga. tekniske udfordringer i forbindelse med at operere med sidescan sonar”

“Hvis alle områder i de danske farvande blev trawlet, som under de standardiserede trawltogter ….. vurderes det, at man ville fange 49×103 net/netstykker ….. hvilket svarer til ca. 0,45 net stykker pr. km2.”

DTU Aqua tilføjer, at “tallet er sandsynligvis underestimeret, da de standardiserede trawltogter som udgangspunkt gennemføres på jævn bund, hvor der ikke er strukturer til at fange og tilbageholde net og netstykker.”

28. april 2023

* Skibsvrag og garnrester

DTU Aqua fortsætter:

“Det estimeres, at der på over 50% af de vrag, der ligger i områder hvor der er eller har været fiskeri, vil kunne findes spøgelsesnet i større eller mindre omfang, afhængigt af fiskeriintensitet og strømforhold.”

Der blev således fundet garn eller trawl på 4 af 7 undersøgte vrag samt lystfiskerudstyr på 5 af 7. En engelsk undersøgelse fandt net på 7 ud af 11 undersøgte lokaliteter.

DTU Aqua konkluderer i forbindelse med dyk ud fra vragguiden.dk, at informationer herfra ikke er tilstrækkelige:

“Det skyldes, at når der ikke står beskrevet, at der er net, så er det ikke ensbetydende med, at der ikke findes net på vraget, men kun at det ikke er registreret.”

Kunne lyde som et citat fra eks-Venstres Lars Løkke. Lidt mere mundret: Der kan godt være garn, selv om de ikke er registreret.

Ved gennemlæsning af rapporten skal man være klar over, at DTU Aqua som udgangspunkt har fiskerierhvervets arbejdsvilkår – ikke vandmiljøets. Det sidste er ikke deres bord.

Og når Limfjorden rangerer øverst i rapporten, så skyldes det et langt stykke hen af vejen de mange og ind imellem modstridende erhvervsinteresser netop her. På et begrænset og lavvandet område med et traditionelt stort fiskeri fra hele fjordens store opland.

Men nok om det. Der kunne spindes mange flere ender over dette vigtige tema, men læs selv rapporten, hvis 14 første danske sider opsummerer undersøgelsen ganske godt.

Supplér gerne med WWF Verdensnaturfondens artikel, der bragte problemstilingen ud til en større offentlighed. Den er fra 2020 og bærer den dramatiske titel “Vi skal fjerne dødsfælderne på bunden af de danske farvande”.

https://wwf.dk/nyhed/vi-skal-fjerne-doedsfaelderne-paa-bunden-af-de-danske-farvande/

Skriv også gerne under på WWF’s opfordring til en bedre og plastikfri natur:

https://wwf.dk/kaemper-for/plastikfri-natur/kraev-en-plastikfri-natur/

28. april 2023

* Den ubærlige Bæredygtighed

Bjarne Hansen, Thyborøn skriver:

“Bæredygtig – må jeg være fri. Region Midtjylland forsøger at putte en elefant ind i en mus.  

Der findes ikke noget mindre bæredygtigt end depotet ved Høfde 42 på Harboøre Tange. Og det bliver aldrig bæredygtigt, når man efterlader 2/3 af depotet til de kommende generationer. Det er varm luft og ikke andet. 

Når jeg læser udbudsmaterialets afsnit om bæredygtighed, bliver jeg overfaldet og sat på plads med Brundtland Rapporten 1987 og Verdensmålene i Paris 2019. Herefter får den hele armen, men intet konkret om Høfde 42 depotet. Kun varm luft, ikke andet.  

 Region Midt bruger bæredygtighedsbegrebet, fordi bæredygtighed er meget vanskelig at argumentere mod. Og det skal man, hvis man skal synliggøre det, Regional Udvikling er i gang med nu. Nemlig at kanalisere penge over til andre formål end at fjerne forureningen i Høfde 42 depotet. Bæredygtighed er altså ikke et brand, som Ga-jol og Stimorol. Eller er det?  

Bæredygtighed er et handlingsmønster som helst skal vise, at vi kærer os om naturen og tager hensyn til de kommende generationer. 

Det mener jeg Regionen gør, når man lader bæredygtighed fylde 15% i sine vurderinger af tilbuddene på arbejdet med at fjerne forureningen i Høfde 42 depotet på Harboøre Tange i Lemvig Kommune. Og så samtidig efterlader 2/3 af depotet til de kommende generationer og havet. 

21. april 2023

* U-bæredygtighed

Der er noget helt rivende galt, når man på den måde bruger en stor del af pengene fra en oprydning til PR for projektet – og samtidig lader en stor del af depotet blive ligge tilbage. 

Bæredygtighed fylder meget i det nye udbudsmateriale omkring Høfde 42 depotet, men hvad er bæredygtighed egentlig i forbindelse med oprydningen af Høfde 42 depotet, som jo er noget af det mest U-bæredygtige, vi har?  

”Bæredygtighed betyder, at vi skal opfylde de nuværende generationers behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov, i fare”. Og det er det stik modsatte, som Regional Udvikling i Region Midt gør. 

Bæredygtighed betyder med andre ord, at man skal være dygtigere til at aflevere naturen i samme eller bedre stand til næste generation, end da man selv overtog den. 

Bæredygtighed betyder derimod ikke, at man er (bære)dygtig til at flytte penge fra den ene kasse til den anden, som mange politiker tror. 

Bæredygtighed er heller ikke et spørgsmål om at trække søm ud af et bræt. Det handler om liv og død for naturen og de mennesker, som bor på eller gæster Harboøre Tange. 

21. april 2023

* Bæredygtighed og Begærlighed

Jeg har ikke brugt 12 år af mit otium, sammen med en række politiske partier, til at skaffe 1.7 mia. kr. til at fjerne forureningen på Harboøre Tange. 

For derefter at se Region Midtjylland og Lemvig Kommune bruge pengene på alt mulig andet. For derefter igen at efterlade en stor del af forureningen til de kommende generationer. 

Jeg syntes også, vi skylder tidligere generationer af miljøforkæmpere, at vi nu hvor vi har pengene, så også får fjernet den forurening, som har kostet dem blod, sved og tårer. For nogles vedkommende også livet.  

Vi skylder også de kommende generationer, at der ryddes helt op, ikke mindst når vi har pengene til det. Det gør vi ikke, som sagen ser ud nu. 

Vi kommer igen til at leve på en løgn, som vi gjorde i 1981, hvis vi kun fjerner en 1/3 af Høfde 42 depotet og lader resten forsvinde i havet. For derefter at fortælle omverdenen og vores børn, hvor (bære)dygtige, vi er. 

Bæredygtighed og begærlighed har taget overhånd på Harboøre Tange, hvor de gode ambitioner drukner i en kamp for at få kanaliseret forureningspengene over i helt andre kasser og projekter.

Med venlig hilsen,

Bjarne Hansen

21. april 2023

* Blå Biomasse skal tilbagebetale GUDP-tilskud

Blå Biomasse, som er et muslingeproducerende datterselskab af Hedeselskabet, offentliggjorde for nylig sit godkendte årsregnskab for 2022.

Blå Biomasse præsenterede for tredje år i træk et millionunderskud, der i 2022 beløb sig til kr. 1.087.658. Hertil skal lægges gældsforpligtelser på kr. 24.465.345. Balancen viser afslutningsvis en egenkapital på DKK 9.978.639.

Men ikke nok med det. Nyt for 2022 er nemlig, at et tilskud fra GUDP er blevet annulleret og nu kræves tilbagebetalt. Det er man ikke vant til i branchen, der i mange år har levet af de millionstore tilskudsordninger fra især altid velvillige GUDP. 

Som for øvrigt er en forkortelse for “Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram”. GUDP støtter innovative projekter, som fremmer grøn og økonomisk bæredygtighed inden for landbrug, fiskeri, akvakultur og fødevareindustri.

GUDP er ledet af en ministerudpeget bestyrelse, og medlemmerne er erhvervsfolk fra hele fødevaresektoren og dermed landbruget.

Kravet om tilbagebetaling drejer sig ifølge Blå Biomasse selv om “usikkerhed i indregning og måling”, hvilket kan dække over mange forskellige forhold.

Som følge heraf har Blå Biomasse modtaget annullering af tilsagn om tilskud under GUDP samt krav om tilbagebetaling af allerede udbetalte midler. 

21. april 2023

* GUDP: “Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram”

Muslingebranchen har i snart mange år været holdt oppe af millionstore tilskud fra netop GUDP, hvis midler fortrinsvis stammer fra landbruget og den relaterede fødevaresektor.

Det landbrug, som med anlæg af massive muslingefarme til produktion af først muslingemel og siden svinefoder i snart mange år har håbet at kunne undgå renseforanstaltninger på markerne til lands. Milliarderne af muslinger til vands skulle rense op efter landbrugets udledninger til vandmiljøet. I hvert fald i teorien.

Den nævnte annullering fra GUDP drejer sig om kr. 1.294.000, som Blå Biomasse sammen med diverse partnere nu har indklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Muslingeproducenterne gør gældende, at Landbrugsstyrelsen skal anerkende det allerede bevilgede tilskud. 

Landbrugsstyrelsen bedes samtidig afdække, om det allerede bevilgede tilskud falder uden for statsstøttereglerne, hvorvidt det kan godkendes efter en gruppefritagelsesforordning eller en individuel fritagelse efter EU’s statsstøtteregler. 

Hvad alt det så end måtte betyde. Der er ikke mange i denne branche, som tjener deres penge selv. De fleste modtager støtte fra GUDP eller anden side.

Landbrugets krykker vakler, som Jyllands-Posten tidligere skrev i en leder.

21. april 2023

* Dansk nej til øget biodiversitet

EU har netop barslet med en ny plan, der skal højne den skrantende biodiversitet i medlemslandene. Planen vil medføre store naturforbedringer og angiveligt bidrage til den danske samfundsøkonomi med op mod 20 milliarder kroner.

Men som desværre forventet er den nuværende danske regering både fodslæbende og bagstræberisk. Man ser næsten for sig, hvordan hele delegationer af danske landbrugslobbyister straks ved meddelelsen om den nye EU-plan invaderede de danske regeringskontorer. Med Magnus Heunickes Miljøministerium som hovedmålet.

Heunicke parerede som forventet ordre og udsendte straks beroligende meddelelser om, at regeringen ser meget kritisk på EU-planen. Som altid er det landbruget og fiskeriet, der er på bagbenene og hyler i kor om den økonomiske katastrofe, der aldeles uundgåeligt vil følge med nye alle planer. Den velkendte automatreaktion.

Heunicke selv er grebet af eller griber i hvert fald om endnu en krisestemning af den slags, som regeringen gerne giver mere luft. Mette Frederiksens (S) regering lever jo eksklusivt på kriser, der kan skræmme befolkningen og få den til at rette ind og makke ret. Uanset økonomiske vismænd og overvismænds forsøg på at holde jordforbindelsen og fokus på facts. Med baggrund i en for nærværende stærk dansk økonomi.

På denne fiktive baggrund og med landbruget åndende tungt i nakken går den danske regering nu så vidt som til at anbefale, at man slækker på ambitionerne i det nye EU-forslag til naturgenopretning.

Regeringen melder således ud i et officielt notat, at EU-planen kan ende med at ramme “en lang række sektorer og aktiviteter” negativt.

Her nævnes såvel infrastruktur som energiplanlægning og råstofudvinding med meget mere. Ja, næsten alting vil blive ramt negativt. Trods ellers de nævnte 20 milliarder kroner i forbedret dansk samfundsøkonomi. De forbigås let og elegant, for de passer ikke ind i skræmmebilledet.

Helt specifikt nævnes det, at de nye hensyn til natur og miljø “med stor sikkerhed vil indskrænke fiskeri med bundslæbende redskaber væsentligt”. En klar erkendelse af, at dette fiskeri jo uundgåeligt ødelægger havbunden og dermed også de fremtidige fiskemuligheder.

Men det betyder ikke stort i dagens Danmark, som jo kun på papiret og internationelt ser sig selv som en grøn nation. Efter os kommer som bekendt syndfloden. Nationalt og i praksis er vi derfor gået helt i sort.

Vi slæber og skraber derfor ufortrødent videre.

14. april 2023 

* EU’s nye Naturgenopretningsforordning

Bag dette rekordlange ord gemmer sig et antal konkrete krav om og forslag til, hvordan medlemslandene kan højne biodiversiteten og genskabe nogle af de naturområder, som er gået tabt med industrialiseringen af ikke mindst landbrug og fiskeri.

Forordningen vil stille bindende mål for genopretning af naturen, der lider i de fleste af medlemslandene – med Danmark som et af de mest intensivt dyrkede og naturfattige lande i Europa.

Overordnet og helt konkret skal den nye Naturgenopretningsforordning sikre, at 20% af Europas natur på landjorden og i havet er genoprettet i 2030. Dette skal blandt meget andet nås via følgende konkrete delmål:

Bier og andre vigtige bestøvere skal sikres fremgang inden 2030. Dette kan blandt andet nås ved forbud mod brugen af de såkaldte neonikotinoider, som er neuroaktive insektgifte, der har vist sig at tolde hårdt på bier og andre insekter.

I 25.000 km vandløb skal der fjernes spærringer eller opstemninger, som hindrer fiskenes frie vandring og adgang til livsvigtige gydepladser. Den kunstigt opstemmede Tange Sø og den biologisk afskårne Tange Å får hermed automatisk spotlyset rettet mod sig.

Alle medlemslande skal lægge konkrete genopretningsplaner for 30% af deres vigtige naturtyper i 2030, for 60% i 2040 og 90% i 2050. Hvilket bliver ikke så lidt af en opgave i de respektive medlemslande.

Endelig skal der inden 2050 også være fem procent flere grønne områder i vore byer. Hvilket næppe mange danskere kan have ret meget imod. Bierne vil med sikkerhed også blive glade for dette.

Ambitionerne i den nye naturgenopretningsplan fejler således ikke noget. Det bliver langt værre med evnerne. Tænk blot på EU’s Vandrammedirektiv, som vi tiltrådte tilbage i 2000. Her 23 år senere er der intet, som tyder på, at vi når målet om “god økologisk kvalitet” – inden slutdatoen 2028. Absolut intet.

Tværtimod er vi kommet længere og længere fra målet – ikke mindst med vedtagelsen af Landbrugspakken i 2016. Et selvskabt selvmål i absolut verdensklasse.

14. april 2023

* Påkrævede danske indsatser

Her i Danmark vil den nye Naturgenopretningsforordning kræve en lang række vidtgående indsatser for et bedre vandmiljø og en sundere natur med en højere biodiversitet. Altså med flere forskellige arter dyr og planter.

Konkret skal op mod 175.000 hektar eksisterende naturarealer forbedres, så naturen får endnu bedre betingelser. Herudover skal omkring 20.000 hektar nye naturarealer genoprettes – i vid udstrækning nuværende landbrugsjord, der ikke længere skal dyrkes.

Ydermere skal omkring 33.000 hektar lavbundsjord tages ud af drift, så der ikke længere lækker drivhusgasser ud fra den drænede og afvandede jord – med skadelig global opvarmning til følge.

Mere overordnet skal den grønne omstilling af dansk landbrug, som blev vedtaget af Folketinget i 2021, fortsætte frem til 2030. Og 70.000 hektar ny bynatur skal etableres.

Det skal blive mere end spændende at se, hvor mange af disse ambitiøse tiltag vi vil lykkes med i praksis. Igen jævnfør ovennævnte Landbrugspakke, hvor landbruget jo blot tildelte sig selv ret til et øget gødningsforbrug, en øget kvælstofudvaskning og fortsat ødelæggelse af vandmiljøet. Ganske vist pakket smukt ind i virkningsløse kompenserende tiltag.

Endelig skal der ske indsatser til forbedring og genetablering af vigtige havområder. Her er der ikke sat konkrete mål på, men det forventes at dreje sig om endog meget store arealer. 

Det forventes også ville udløse store stridigheder, idet beskyttelse af sårbare havområder uvægerligt vil skulle starte med afvikling af alt bundslæbende fiskeri. Ellers giver det ingen mening.

Vi går således en uhyre spændende tid i møde. På en meget trist og kedelig baggrund.

14. april 2023

* EU-vildledning om slæbende redskaber

EU-Kommissionen vedtog for nylig en handlingsplan, der blandt andet indebærer et forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i såkaldt beskyttede havområder. 

Helt præcis drejer det sig om trawlfiskeri og muslingeskrab, som begge er ødelæggende for bundmiljøet, når de tunge redskaber pløjer sig hen over eller sågar helt ned i bunden. 

Brugen af slæbende redskaber umuliggør i sig selv opfyldelsen af Vandrammedirektivet fra selvsamme EU. Det kræver nemlig, at medlemslandene alle afleverer et vandmiljø i “god økologisk tilstand” inden 2028.

Men det var nærmere en utilsigtet aprilsnar, meddeler nu EU’s fiskerikommissær Virginius Sinkevicius til den franske fiskeriminister Hervé Berville. Handlingsplanen var nemlig kun at betragte som en vejledning…

Denne for fiskerierhvervet så beroligende besked har det franske ministerium efterfølgende videregivet til omverdenen. Heraf fremgår, at der har været afholdt et møde mellem den franske minister og EU-kommissæren.

Kommissæren bekræftede på dette møde, at der ikke bliver tale om noget forbud. Hverken i 2024 eller 2030. EU-Kommissionens handlingsplan er nemlig ikke juridisk bindende for medlemslandene. Og planen er dermed reduceret til en vejledning, man kan følge – hvis man eventuelt skulle få tid, lyst eller lejlighed.

Et spændende og interessant fænomen, sådan en “vejledende handlingsplan”:

En plan uden handling.

14. april 2023

* Fransk tilfredshed med aflysningen

Den franske fiskeriminister glæder sig over udmeldingen fra sin EU-fiskerikommissær. I Frankrig har man nemlig været bekymret for, hvad et forbud mod slæbende redskaber vil betyde for de franske muslingefiskere ved kanalkysten. 

Tilsvarende har handlingsplanen fra EU udløst massive protester i både Tyskland og Holland, hvor især rejetrawlere kunne risikere at miste deres levebrød ved et egentligt forbud. Det risikerer de ikke længere, men kan frit fortsætte deres ødelæggelser af havbunden.

I Danmark ville forslaget ligeledes have fået store og negative konsekvenser for fiskeriet, der i dag for næsten 90% vedkommende foregår med netop slæbende redskaber.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) var da også hurtigt ude med annullering af det lokale forbud mod brugen af slæbende redskaber, som ellers allerede var vedtaget af den foregående rød-grønne regering. Et forbud, som skulle være trådt i kraft i Lillebælt fra og med i år.

Men så skulle det ikke være. Den nye sort-blå regering har desværre beskyttelse af vandmiljøet placeret meget langt nede på sin prioriteringsliste. Hvis det overhovedet er at finde noget sted i disse permakrisetider. Der kommer altid en krise og en sporvogn til.

Således har miljøminister Magnus Heunicke meldt klart ud, at Danmark ikke kan tilslutte sig EU’s handlingsplan om beskyttelse af udsatte havområder. Det vil koste for meget rent økonomisk for fiskerierhvervet.

Det vil også lægge hindringer i vejen for den fremtidige udvikling af energisektoren. Heriblandt udbygningen af havvindmøller og havvindmølleparker.

Vi må således konkludere, at natur og miljø heller ikke denne gang får nogen dansk redningsplanke. Men i stedet selv må gå samme planke ud.

Med regeringens fulde velsignelse.

14. april 2023

* Til kamp mod spøgelsesgarnene

Det har alvorlige konsekvenser for både dyreliv og havmiljø, når der tabes eller efterlades fiskeredskaber i havene – de såkaldte spøgelsesnet. De mistede redskaber fisker nemlig videre, selv efter at skibet er sejlet i havn. Fisk, havfugle og havpattedyr risikerer dermed at blive fanget i de net, der flyder rundt eller ligger på bunden.

Samtidig udgør spøgelsesnet et problem for leverandørerne selv, nemlig erhvervsfiskerne, der risikerer at få ødelagt fartøjer og redskaber, hvis gamle net eller lange liner vikler sig om skruerne. Eller hvis trawlskovle sætter sig fast i mistede redskaber på bunden. Endelig kan spøgelsesnettene udgøre en trussel for sportsdykkere, der risikerer at sidde fast i dem.

I en bred politisk aftale om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet (EHFAF) for 2021-2023 blev der i marts 2021 afsat 9 millioner kroner til en målrettet indsats mod marint affald såsom mistede fiskeredskaber. Nu åbner puljen for ansøgere, så man i løbet af foråret kan gå i gang med oprydningen. Fødevareminister Jacob Jensen (V) udtaler i den forbindelse:

---

”Det er helt afgørende for vores havmiljø og således også for vores fiskeri, at vi løbende sørger for at få ryddet op i vores farvande.

Mange af de her tabte og efterladte redskaber er nemlig lavet af plastik, som tager mange år at nedbryde i havet, og lige nu flyder der kilometervis af spøgelsesnet rundt. Et efterladt fiskenet forvolder på den måde skade i mange år, hvor dyrene konstant er i fare for at sætte sig fast, mens erhvervsfiskere kan få ødelagt deres udstyr.

Vi igangsætter nu en målrettet indsats for at få ryddet op i de danske farvande og særligt i Limfjorden, hvor forekomsten af spøgelsesnet er størst. Vi skal have renset ud og skabt et bedre havmiljø.”

---

Et godt og velment initiativ, som desværre kommer adskillige år for sent. Havbunden i de indre danske farvande flyder med mistede net og trawl, hvoraf de nyeste stadig fisker videre. Det er desværre billigere at lade de mistede redskaber ligge, end det er at bjerge dem igen.

Men utrolig pænt gjort af ministeren. Det drejer sig jo om spøgelsesgarn, som erhvervsfiskerne selv har efterladt på bunden af fjord og hav. Sikkert med mange millioner tilskudskroner fra EU allerede bundet i halen.

De mistede redskaber skal fiskerne nu have 9 millioner skattekroner for at fjerne igen. Klassisk dansk landbrugstænkning, om noget. Venstre ved du stadig, hvor du har. Til lands og nu også til vands.

I hvert fald Jacob Jensen (V), der jo hverken er vicestatsminister eller sygemeldt på ubestemt tid.

7. april 2023

* Jacob Jensen (V): Fiskeriet skal “udvikles”

Fiskeerhvervet har været presset fra flere sider i de senere år. Ikke mindst fiskeriet med slæbende redskaber, som jo i dag udgør noget nær 90% af alt tilbageværende fiskeri, har været udsat for hård kritik.

Med regeringsskiftet fik vi en ny minister på området i form af Jacob Jensen fra Venstre, der er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. I daglig tale blot fødevareminister. I miljøkredse er han mest kendt for sin fortid som betalt bestyrelsesmedlem i Danmarks største og mest forurenende havbrug, Musholm i Storebælt.

Den nye minister understregede ved årsskiftet i Fiskeritidende, at den nye regering vil fokusere på udvikling af fiskeriet. Ikke afvikling som ellers ønsket af mange miljøtilhængere. Med til denne “udvikling” vil være en fremrykning af Fiskerikommissionens arbejde, forlængelse af kystfiskerordningen og udskydelse af et trawlforbud i Bælthavet.

I sidstnævnte tilfælde er der i praksis tale om en udskydelse på ubestemt tid. Af en ordning, som ellers allerede var vedtaget af den foregående regering, der pudsigt nok havde den samme statsminister som nu: Mette Frederiksen (S). Hun er blot vendt på en tallerken og har skiftet mening i takt med hendes parlamentariske grundlag, som ikke længere er rød-grønt, men blå-sort. Med Jacob Jensens (V) egne ord:

---

”Fordi vi ønsker at have en samlet dialog om dansk erhvervsfiskeri til efteråret, og der er det naturligt også at drøfte et eventuelt trawlforbud.

Endelig er det mit ønske, at der også på fiskeriområdet bliver set på en regelforenkling af arbejdet. Så vi kan optimere processer og strukturer så meget som muligt, så det bliver lettere at være fisker og arbejde med fiskeri i Danmark”.

---

Den forrige regering søsatte sidste sommer en ny fiskerikommission, der havde til formål at komme med bud på en fremtidssikring af landets fiskeerhverv. Kommissionen fik en række brancheeksperter som medlemmer og tidligere justitsminister Lars Barfoed (K) i spidsen.

Kommissionen fik som deadline slutningen af 2023 til at komme med et udspil. I mellemtiden kan der så trawlfiskes og muslingeskrabes helt som hidtil. På bedste danske vis. Vi skal jo altid lige have det sidste med.

Efter os kommer nemlig syndfloden. Og børn har vi ingen af. Politikerne i hvert fald slet ikke.

7. april 2023

* Åleopdræt fungerer stadig ikke

Forskerne prøver stadig hårdt, om de kan knække koden og gennemføre en hel livscyklus for den europæiske ål i laboratoriet. Men stadig uden held, fremgår det af en dugfrisk artikel i Ingeniøren, som har besøgt DTU Aquas ålefacilitet i Hirtshals.

Det er ålens komplicerede livscyklus, som gør den svær at opdrætte. De op til 6.000 km lange vandringer tværs over Atlanterhavet og ikke mindst de store vanddybder i det tangfyldte Sargassohav, hvor ålene yngler, er vanskelige at reproducere i laboratoriet. 

Opdrætsål i laboratoriet udsættes således aldrig for de ydre påvirkninger, der trigger kønsmodningen ude i naturen. Forskerne har derfor i flere år eksperimenteret med kunstig kønsmodning i laboratoriet. Og man har længe kunnet tvangskønsmodne opdrætsål ved at behandle dem med forskellige kønshormoner, hvilket gælder både hanner og hunner. 

Lettest er det med hanålene, der kan nøjes med at få indsprøjtet hormoner udvundet af kvindelig urin én enkelt gang. Hunålene kræver en noget mere kompliceret behandling, hvor man snyder kroppen og hjernen undervejs. Hunålene skal behandles med forskellige hormoner af flere omgange. En kompliceret, men teknisk mulig proces.

Alligevel er det ikke lykkedes at komme videre med opdrættet. Det seneste problem har vist sig at være at finde den rette føde til åleynglen. Man ved nemlig ikke præcis, hvad den indtager ude i naturen. Og derfor dør yngelen blot i laboratoriet, når opdrættet har nået dette stadie.

Alt åleopdræt i dag baserer sig derfor stadig på vilde glasål fanget i Sydeuropa, hvor dette fiskeri er en lukrativ forretning ved forskellige floder. Ikke mindst i Spanien.

Fangsten består her af vilde glasål, som med Golfstrømmen er drevet tværs over Atlanten til Europa. Men som desværre ikke får mulighed for at returnere som voksne ål til gydepladserne i Sargassohavet. 

Enhver glasål fanget ude i naturen og brugt til opdræt indendøre, er således med til at trække tæppet væk under de sidste rester af den europæiske ålebestand, der i dag menes at ligge et pænt stykke under 10% af den oprindelige bestandsstørrelse.

Kommercielt åleopdræt burde derfor være en ulovlig praksis.

Men gæt selv, om det er.

7. april 2023

* Morgenbordet og morgenavisen

Jeg er vokset op med en fader, som altid havde en grøn æske Läkerol i lommen. Måske fordi han var ryger og trængte til et frisk pust ind imellem. Måske var det min mor. Selv fik jeg hurtigt smag for blå Gajol i stedet. Måske fordi det danske vejr også dengang var Gajol-vejr.

Siden begyndte jeg at læse aviser – med morgenavisen Jyllands-Posten og dagbladet Politiken som de mest populære. I en årrække havde jeg endda selv en fast side om lystfiskeri i Jyllands-Posten, hvis hovedkvarter lå i Viby kun få minutters kørsel fra Aarhus C, med kurs mod Skanderborg.

Romancen med Jyllands-Posten svandt dog ind i takt med, at avisen udliciterede flere og flere af tillæggene til private aktører i København. Og Politiken røg i svinget, da redaktør Seidenfaden pludselig blev forelsket i Anders Fogh Rasmussens opfindelse, miljøets enfant terrible og Rasmus Modsat, Bjørn Lomborg. 

Det fejlskud ville jeg alligevel ikke betale for – efter mange år som trofast abonnent. Jeg var jo på vej til at blive en miljøbevidst biolog, der skulle og ville redde verden. Og så kunne man jo ikke have Lomborg liggende og forplumre debatten på morgenbordet. Det ville give et helt forkert indtryk,

– That just ain’t done, som englænderne ville have sagt. Naturligvis med stiv engelsk overlæbe. Og overbevisning i stemmen.

Siden rykkede den erklærede modstandsavis Information ind på mit morgenbord. Med færre billeder og mere tekst. Og her ligger avisen stadig – med branchens suverænt bedste og mest dedikerede miljøstof til daglig læsning og velment indoktrinering. Just saying.

1. april 2023

* Information går til Ga-jolerne

Med i købet og abonnementet på Information fik man i hvert fald dengang prædikatet at være “intellektuel”. Hvilket i mine øjne aldrig har været noget skældsord, ejheller det modsatte. Med min egen baggrund i Vestjylland var det måske ligefrem fint og attraktivt, selv om jeg aldrig rigtig er blevet klar over, hvad der egentlig skal til for at være intellektuel. 

En enkelt gang – det var en nytårsaften i højlærd syddansk selskab – fik jeg dog et alvorligt ment hint om det. Da blev jeg nemlig belært om, at man som intellektuel Pink Floyd fan naturligvis er til bassisten Roger Waters. Mindre intellektuelle musikelskere – heriblandt undertegnede – holdt i stedet med guitaristen David Gilmour…

Anyway. Jeg lytter nu stadig gerne til begge på The Wall, selv om jeg ikke var med til hverken koncerten eller den forudgående nedbrydning af muren. Og jeg mener stadig, at Gilmour er en klart bedre musiker end Waters.

Men lad nu det ligge. Senest er Information nemlig for alvor gået til lakridserne. Bogstavelig talt. Modstandsbevægelsen, der startede avisen op i sin tid og gav den sit nuværende slogan »Modstand siden 1943«, har netop omskrevet sit gamle slogan til et helt nyt, som læsere og andre fremover vil kunne møde i medier og gadebillede: 

»På lakridserne siden 2023.«

Dagbladet Information har nemlig indgået et nyt samarbejde med Toms Group, der blandt meget salt og sødt også står bag produktionen af Ga-jol. Som for øvrigt lever og heldigvis stadig har det godt.

Information skal fremover levere forslag til nye og stadig tankevækkende citater på flapperne af fremtidens Ga-jol æsker. I fint selskab med store tænkere som Piet Hein. Det meddeler en glad redaktør Rune Lykkeberg i dagens avis.

Så måske man ender med at blive betragtet som intellektuel, hvis man fremover rømmer sig og diskret lader sin æske med blå Ga-joler glide ned på bordet under en højstemt meningsudveksling. Det er nok min bedste chance. Eller eneste.

Vil man bare være grøn, kan man jo skifte til Läkerol i stedet. Den er grøn som altid.

1. april 2023

* April-snaren

Jeg er ikke sponseret af hverken Information eller Ga-jol. Faktisk er det mig, der betaler dem for begge dele. Endda med glæde.

Nyheden om de nye tekster på Ga-jol flapperne blev bragt i information den 1. april. Det var naturligvis en sjovt udtænkt April-snare, der sikkert har vakt megen moro på Informations finkulturelle og intellektuelle redaktion.

Historisk set har aprilsnar ellers ikke noget med narre at gøre. Det var i middelalderen en simpel snare eller fælde, som kunne indfange rigtige mennesker i det spirende forår.

Herefter kunne det så gå grumme galt. Man måtte nemlig slå på de værgeløse fanger, der var gået i fælden. De mest upopulære af dem døde derfor af det. Med statens og kirkens velsignelse. April-snaren var således et årligt fristed for hævn og gengældelse.

På Moesgård Museum mistænker de sågar Grauballe-manden for at være gået i en April-snare og efterfølgende være endt med en strik om halsen.

Hvem ved, om også det er en April-snare. Vi danskere har ikke altid været så civiliserede og humane, som vi selv synes, vi er i dag.

Nu venter jeg så spændt på næste års April-snare fra Information.

På behørig og sikker afstand.

1. april 2023