Aktuelt 1. kvartal 2018

* DNA-mærkning af motorer

Udlejningsbåde lever et udsat liv. Eksempelvis har de det med at få deres påhængsmotorer stjålet.

Båd nr. 38-1 i Helsingør Nordhavn blev for nylig den første af Fiskeringens havgående både, som fik sat en spritny påhængsmotor på.

Der er tale om en 20 hk. Suzuki motor, som er forsynet med automatchoker og derudover er stort set lydløs. En dejlig og dyr motor, som mange gerne så på hækken af deres båd. Også dem, der ikke er de retmæssige ejere…

Søsætningen og jomfrusejladsen foregik en bitterlig kold formiddag den 15. januar, hvor facilitetschefen og en lokal bådpasser stod for den praktiske del, mens formanden dokumenterede det hele minutiøst.

Til stede var ligeledes en repræsentant fra firmaet SelectaDNA, som Fiskeringen er gået i samarbejde med omkring mærkning af Fiskeringens både og motorer med syntetisk DNA-væske, som indeholder en unik kode indlejret i bittesmå microdots.

Mærkningen, som er usynlig og ikke kan fjernes, sker for at gøre det så uattraktivt og svært for en eventuel tyv at omsætte motoren. Skulle motoren blive stjålet og genfundet, vil Fiskeringen altid kunne identificere den som tilhørende Fiskeringen.

Mærkningen er naturligvis påført flere steder på motoren og båden. Alle Fiskeringens både og motorer vil blive mærket med syntetisk DNA. Både, motorer og andet værdifuldt udstyr, der ligeledes mærkes, opdateres i en international database, som politiet i over 40 lande kan søge i.

Allerede lørdag den 20. januar 2018 bliver næste nye DNA-mærkede motor indviet på båd nr. 33-2 i Rungsted Havn.

– Det bliver en fest, lover Fiskeringen.

21. januar 2018

* BL Down Under

Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede Jørgensen har taget sig tid og råd til en lille smuttur til Australien, hvor klimaet jo er varmere end på lystslottet hjemme i Frankrig eller godset i Nordjylland. Det gør Fuglede sig nogle interessante overvejelser omkring:

“Det er en fornøjelse at se landevejene fyldt med 4 hjuls-trukne pickupper med dobbeltkabine og 6 eller 8 cylinder-motorer. 

Australien er en nation på hjul, hvor hovedformålet på vejene er at komme hurtigst muligt fra A til B. Bilerne bliver brugt til at flytte får, siloer og skærebord samt at trække kæmpestore trailere, hvor alt kan proppes på. 

Australierne ved, at det intet betyder, om de har en cylinder mere eller mindre i bilen eller en elbil for den sags skyld – en enkelt bushfire er meget mere miljøbelastende.”

Umiddelbart er der jo ikke meget bæredygtigt i den udtalelse, som er hentet fra BL seneste nyhedsbrev. Men så har BL jo også en helt anden opfattelse af begrebet “bæredygtighed” end de fleste.

21. januar 2018

* (U)vennerne og Vejen

“Ordinær generalforsamling bliver holdt den 1. marts på Bygholm landbrugsskole, hvor vi som sædvanlig starter op med en snitte, socialt samvær samt et indlæg eller tre. 

Og der vil naturligvis være både politikere og samarbejdspartnere tilstede på generalforsamlingen.

Fødevare- og miljøministeren har som forventeligt meldt afbud. Det er jo nemmere at tale med nogen, man er enig med, end med BL, der påpeger fejl og mangler. 

I dagevis muntrede ministeren sig med L&F på roadshow rundt i landet, ligesom han havde god tid på L&F’s delegeretmøde. Men der blev han jo også klappet både ind og ud. 

Det er rart med gode venner, så man sammen kan sejle udenom problemerne uden at løse dem. Nu er ministeren og L&F tilbage i den gode gamle skure, hvor man som venner aftaler sandheden og viger udenom diverse opgaver.”

Det lyder jo ikke så vennesælt. Regelmæssige læsere og seere vil givet kunne huske, hvordan BL’s advokat tidligere åbenlyst ydmygede Esben Lunde Larsen, så denne til sidst måtte tage sit gode tøj og forlade forsamlingen – i utide.

Den slags ønsker ministeren naturligvis ikke en gentagelse af, så han er søgt over i L&F’s trygge favn, hvor Karen Hækkerup (tidligere S) passer anderledes godt på ham.

21. januar 2018

* Kort BL Nyt

Miljøministeriet drukner Danmark

Poul Vejby-Sørensen: Vandløbsloven er gennem mange år blevet – og bliver stadig – manipuleret og misfortolket i Miljøministeriet, herunder ikke mindst i Miljøstyrelsen.

Ådalene skal ikke forsumpe 

Men vore marker skal ikke bruges til parkeringspladser for vand. Ådalene skal ikke forsumpe. Vandløbene skal kunne lede vandet væk – helt ud til havet, og dræn skal være over vandspejl.

Vand skal kunne komme væk

Vore vandløb må have passende dimensioner, så de kan bortlede vandet, skriver BL’s næstformand ovenpå Jyllands-Postens forsidebasker.

Vandråd – igen en narresut

Arbejdet i vandrådene er ubrugeligt, skriver Erik Ugilt Hansen. Hvordan ministeren forholder sig til de illoyale, ledende grupper i Miljøministeriet og på DCE bliver spændende at følge…

Ovenstående notitser giver et ganske godt indtryk af, hvad der rører sig i Bæredygtigt Landbrug. Og en vis forståelse af de stridigheder, der er mellem Bæredygtigt Landbrug og konkurrenten Landbrug & Fødevarer, som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen altså hellere hænger ud med.

21. januar 2018

* Løkke låner kvotekonges Skagenshus

Så er den gal igen med statsminister Lars Løkke. Denne gang drejer det sig om et gratis sommerhusophold i Skagen.

Socialdemokratiets fiskeriordfører, Simon Kollerup, mener, at Lars Løkke på et tidligere samråd gav udtryk for, at “han dårligt nok kendte kvotekongerne.” Samme indtryk fik Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen. Statsministeren havde indigneret benægtet noget nærmere bekendtskab med de omstridte kvotekonger.

Men Lars Løkke kendte åbenbart alligevel kvotekongen Hametner godt nok til, at denne gav ham en uges gratis sommerferie i sit sommerhus i Skagen. Det fortæller EkstraBladet i en stort opsat artikel, der sågar også har SMS’er mellem avisens journalist og Hametner, hvis Skagenshus Lars Løkke lånte vederlagsfrit i sommeren 2016.

Lars Løkke afviser, at dette kan have haft nogen som helst betydning for Venstres kritiserede nølen med at sætte ind over for netop kvotekongerne. Som bekendt gjorde Løkkes højre hånd Lunde alt, der stod i hans magt for at lade kvotekongerne fortsætte med deres kreative opkøb af fiskekvoter.

Faktisk gjorde Lunde så meget for Løkke, at Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen med flere til sidst krævede Lundes afgang, hvis de fortsat skulle være parlamentarisk grundlag for VLAK-regeringen.

Og dermed blev Esben Lunde Larsen frataget sin post som fiskeriminister. Af Lars Løkke Rasmussen, der jo heldigvis ikke vil være statsminister for enhver pris…

Læs artiklen om kvotekongerne her.

21. januar 2018

* Lad åerne brede sig

Vandet står højt i det meste af Danmark disse uger. Årsagen skal findes i en stigende mængde nedbør og en deraf følgende stigende grundvandstand mange steder.

Nogen vil grave sig ud af problemet ved at gøre åerne bredere og dybere. Men det nytter ikke, mener Danmarks Naturfredningsforening (DN), som anbefaler en løsning, der samtidig kaster en række natur-, klima- og miljøgevinster af sig.

– Det er til stor gene for landbruget, at markerne står under vand. Det nytter bare ikke at tro, at vi kan grave sig ud af problemerne, da det bare flytter vandet videre til naboen og i sidste ende flytter vandet ned til byerne, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DN.

Foreningen peger på, at ådalene, der i dag dyrkes på trods af ringe dyrkningsværdi, kan rumme en stor del af løsningen på problemet med de stigende mængder vand:

– Ådale er som skabt til at holde vandet tilbage, når vandløbene løber over sine bredder. I dag er ådalene dog typisk opdyrket, men hvis man lader ådalene gøre sit arbejde, så holder det ikke alene på vandet. Det vil også give betydelige klima – miljø og naturgevinster, siger Bisschop-Larsen, der peger på, at det vil være samfundsøkonomisk fornuft i nogle steder at opkøbe jord fra landmændene og lade vandet brede sig her.

Den samme anbefaling har blandt andre Natur og Landbrugskommissionen og tænketanken Concito været ude med. Her går anbefalingen på de klimagevinster, der kan opnås, mens Landbrug & Fødevarer sammen med Jægerforbundet har anbefalet at ekstensivere landbrugsdriften i ådale af hensyn til naturen.

Ligesom Danmarks Naturfredningsforening peger landbruget også på, at der kan opnås miljøgevinster ved at lade ådalene tilbageholde vandet. Ved at tillade ådalene igen at fungere som vandreservoirer fjernes således åvandets næringsstoffer og naturen får også mere plads og bedre sammenhæng ved.

– Vi anbefaler derfor, at politikerne nu ikke går i panik og griber til hovsaløsninger, der alene vil sende vandet nedstrøms til byerne. Lad os få en helhedsplan for, hvordan vi vender udfordringen med de øgede vandmængder til en langtidsholdbar klimasikring, der samtidig rummer gevinster for natur, miljø og klima, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Foreningen anerkender, at udtagning af landbrugsjorder ikke er gratis. Foreningen understreger dog, at der dels er der jo tale om jord med en ret ringe værdi, og dels må det være en fælles samfundsopgave at finde midlerne til det – især når det giver god samfundsøkonomisk mening.

Midlerne kan for eksempel findes i nogle af de mange strukturfonde, der alligevel skal anvendes til mere klimarettede formål, lyder rådet fra DN.

Læs gerne artiklen “Dig a Little Deeper, Dear“, hvis du vil vide mere om problemstillingen og baggrunden for den.

14. januar 2018

* Natura 2000 områder indskrænkes

28.000 ha beskyttet natur skal sløjfes, men ingen kan levere faktuelle begrundelser for hvorfor. Tværtimod kan Danmarks Naturfredningsforening (DN) afdække, at flere af de udpegede områder ligger i deciderede fuglebeskyttelsesområder

Af et høringssvar fra DN fremgår det, at den planlagte beskæring af de danske Natura 2000 områder rummer adskillige problemer, der vil svække naturen og den danske naturindsats yderligere.

28.000 ha beskyttet natur tages ud, mens kun 5.000 ha nyt areal kommer ind i Natura 2000 netværket. Det svarer til, at knap 10 procent af det samlede Natura 2000 areal sløjfes.

– Vi henstiller til, at Miljø- og fødevareministeren efter høringsrunden redegør for det faglige belæg, der måtte være for at udtage 23.000 hektar af de EU-beskyttede områder. 

– Vores natur er i en alarmerende ringe tilstand og vi har brug for mere plads til natur og dermed flere og større Natura 2000 områder, ikke færre og mindre. Vi ser store dele af udtagningen som problematisk i forhold til EU-retten, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Der er i meget omfattende omfang udtaget landbrugsarealer i fuglebeskyttelsesområder, hvor rastende trækfugle anvender arealerne under trækket. Således ryger der lunser af flere af de områder, der oprindeligt netop er udpeget på grund af deres betydning for rastende fugle. Det gælder for eksempel områder langs Vadehavet.

Når der foreligger en endelig politisk beslutning om en afgrænsning af de danske Natura 2000 områder, vil DN gå til EU Kommissionen.

14. januar 2018

* DN vil gå til EU

Det har i forbindelse med høringsrunden ikke været muligt for offentligheden at få indsigt i de konkrete faglige vurderinger for udtagningen af Nature 2000 arealer. Målet har været at tage så megen landbrugsjord ud som muligt, uanset om den enkelte ejer eller kommune har ønsket det eller ej.

Ministeren har overfor Folketinget blankt afvist at udpege nye Natura 2000 naturtyper og arealer, der ikke er direkte forbundet med eksisterende Natura 2000 natur. Det sker, selvom formålet med Natura 2000 beskyttelsen netop er at beskytte naturtyper, der er i fare for at forsvinde.

Men i Danmark er disse naturtyper typisk ikke beliggende op til de eksisterende afgrænsninger af Natura 2000 områderne.

– Vi vil gøre Kommissionen opmærksomhed på den besynderlig øvelse, der på den ene side går på at justere områderne, og så på den anden side blankt afvise at udpege nye områder for de naturtyper, vi har udpeget for lidt af, siger Bisschop-Larsen, præsident for DN.

Da EU Kommissionen godkendte den oprindelige danske udpegning af Natura 2000 natur, skete det med udgangspunkt i de da tilgængelige oplysninger om udbredelsen af de respektive naturtyper.

Den viden er nu opdateret, og derfor er den danske udpegning i DN’s optik væsentligt under, hvad EU Kommissionen i dag kunne forventes at godkende. Ikke mindst set i sammenhæng med, at Danmark i forvejen ligger absolut i bund, når det gælder udpegning af Natura 2000 områder på land.

14. januar 2018

* Danmark har mindst beskyttet natur

Danmark er det land blandt samtlige EU medlemslande, der ifølge EU Kommissionens “Natura 2000 barometer” har udpeget den laveste andel af landarealet som Natura 2000 område: Sølle 8,3 procent. Det er mindre end halvdelen af gennemsnittet for alle EU landene, der ligger på 18,1 procent.

En justering af Natura 2000 områdernes afgrænsning bør derfor ikke alene være rettet mod udtagning af landbrugsarealer, men bør også have til formål at inkludere nye områder, der er en del af EU’s naturdirektiver, når det gælder arter og naturtyper.

14 procent af de danske Natura 2000 områder ligger i dag på landbrugsjorder. Her kan udpegningen i visse tilfælde være formålsløs i forhold til naturen:

– Vi er enige i, at nogle landbrugsarealer intet gør eller har potentiale til at kunne gøre noget positivt for naturen. Men omfanget af udtagningen og den diffuse begrundelse for udtagningen står på ingen måde mål med dette, men kolliderer tvært imod med hensigten med Natura 2000 – nemlig at få skabt et naturnetværk, der bevarer og styrker naturen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening.

Hun understreger, at et af naturens største problemer i dag er, at den mangler plads og sammenhæng. Her kunne regeringen have valgt at lade de 28.000 ha indgå i en langsigtet plan for hvor, og hvordan naturen i Danmark skal udvikle sig i årene fremover.

Men det gjorde den altså ikke.

14. januar 2018

* Bonefish Bare Bedst

Sådan kunne det lige så godt have lydt. På dansk, i hvert fald. På latin taler man om Albula vulpes – den blandt lystfiskere meget populære bonefish.

På amerikansk taler man nu om “Bonefish Restoration Research Project” (BRRP) – et imponerende initiativ sponsoreret af Bonefish & Tarpon Trust (BTT). Her har man med held fremkaldt gydning hos vilde bonefish og efterfølgende fået de befrugtede æg klækket til larver. Det er første gang, at dette er lykkedes for denne art, og derfor et stort skridt i organisationens bestræbelser på at opdrætte bonefish til udsætning på steder, hvor arten er i tilbagegang.

Projektet, der styres af Florida Atlantic University Harbor Branch Oceanographic Institute (FAU-HBOI), opnåede denne milepæl under felteksperimenter tidligere på måneden i Bahamas. Et team ledet af Dr. Jon Shenker fra Florida Institute of Technology og Dr. Paul Wills fra FAU-HBOI brugte hormoninjektioner til at fremkalde modne æg i en gydemoden hunfisk fanget i naturen.

Hunfisken blev strøget og æggene befrugtet af en ligeledes gydemoden han, der også var fanget i det fri. Altså begge vildfisk undfanget i den frie natur. Dette resulterede 24 timer senere i de første levende bonefish larver.

Det primære mål med det 5-årige program, der begyndte i midten af ​​2016, er at lære at opdrætte bonefish til udsætning, hvor det måtte være nødvendigt, og således bidrage til den igangværende restaureringsindsats i økosystemet omkring The Florida Keys.

Bonefish er nemlig en uhyre vigtig del af Floridas omfattende rejse- og turistindustri. Det skønnes, at bonefish, tarpon og andre arter på de lavvandede flats hvert år bidrager med mere end  465 millioner dollar til økonomien i Florida Keys.

Dette er et stort skridt fremad i vores forskning og udvikling af metoder til at opdrætte bonefish i fangenskab, udtaler BTT præsident Jim McDuffie og slutter:

– Vort team var i stand til at producere æg og larver fra vilde bonefish, der ikke havde gennemgået artens sædvanlige kønsmodning i naturen. I sidste ende vil succes i dette projekt give os endnu et redskab i værktøjskassen, når vi arbejder for at genoprette bestanden af bonefish i Florida Keys.

Sådan. Glædeligt nyt for enhver, der har stiftet bekendtskab med denne spændende sportfisk, som jager på de vidtstrakte flats i troperne og subtroperne.

14. januar 2018

* Landmænd vil bare giftsprøjte…

Egentlig utroligt, men det fremgår desværre med al ønskelig tydelighed af en dugfrisk pressemeddelelse fra organisationen Landbrug & Fødevarer.

Sagen om ni landmænd i Beder, der af Aarhus Kommune har fået forbud mod at bruge plantebeskyttelsesmidler på deres jord, ender nu i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Landbrug & Fødevarer har indbragt kommunens påbud til nævnet med den helt overordnede pointe, at afgørelsen er ulovlig og derfor skal ophæves:

– Aarhus Kommune har ikke løftet sin bevisbyrde for, at et forbud er nødvendigt for at sikre drikkevandsinteresserne i området ved Beder. Og det er et grundlæggende krav for at kunne ekspropriere, at det er nødvendigt, samt at alle andre mindre indgribende løsninger har været overvejet og er afvist. Det forklarer Charlotte Bigum Lynæs, som er chefjurist i Landbrug & Fødevarer.

Fagligt har Aarhus Kommune ikke godtgjort, hvor de fundne pesticider stammer fra. Og endnu mindre har kommunen regnet på, om forbuddet overhovedet vil have en miljømæssigt forbedrende virkning. Faktisk er der ikke fundet godkendte midler over grænseværdien, og de fund, der er gjort under grænseværdien, omfatter kun midler, der ikke anvendes på produktionsjord.

Der er endvidere tegn på, at niveauet for fund af pesticider er dalende – helt uden så indgribende afgørelser som forbud.

– Når der ikke er fundet midler, som i dag anvendes i landbruget over grænseværdien, er det svært at se, at der en fare at afværge. Forbuddet vil hverken gøre fra eller til, siger Charlotte Bigum Lynæs.

En af de landmænd, der nu er ramt af forbud, har tilbudt Aarhus Kommune at indgå en 5-årig aftale om pesticidfri drift. Men han har afvist en tidsubegrænset aftale, og det har kommunen ikke villet acceptere. Det er åbenlyst forkert praksis i forhold til lovgivningen, vurderer Charlotte Bigum Lynæs.

– Det er et ganske klart eksempel på, at man ikke vælger den mindst indgribende løsning, og det har kommunen altså pligt til, siger hun.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet har opsættende virkning, og indtil afgørelsen foreligger, formentlig om godt et år, kan landmændene altså sprøjte gift på deres marker som hidtil.

7. januar 2018

* Foghs Fem Forbandede År

Fem år efter, at Anders Fogh Rasmussen (V) ellers for åben skærm havde tordnet, at ”ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø” havde fået det ringere af VK-regeringens lempelige miljøpolitik, fik det grønne pludselig en helt anden, kærlig omfavnelse i slutningen af hans statsministerperiode. Det skriver Altinget.dk.

I taler på Københavns Universitet, ved Folketingets åbning og på Venstres landsmøde i Herning i 2008 slog Fogh tonen an til et af de mere bemærkelsesværdige skift i dansk politik. Slut med at rive Svend Aukens (S) miljøimperium ned. Nu var en ”ny grøn økonomi” vor tids ”store månelandingsprojekt”. Så flot blev det formuleret.

I Altingets januarmagasin, der indeholder et temanummer om klima og energi, fortæller den tidligere statsminister om årsagen til sit farveskift. Artig læsning om en mand, der ikke var bleg for at sende adskillige danske soldater i døden og efterfølgende selv blive generalsekretær for NATO.

Anbefales – hvis man altså vil forstå lidt af den tidligere statsministers og generalsekretærs uventede kolbøtte på miljøområdet. Det er ligeledes anbefalet læsning for det nuværende Venstre-regeringsparti, som desværre er gået i landbrugets miljøfælde igen-igen.

7. januar 2018

* Krydsoverensstemmelse

Der er kommet en ny bekendtgørelse om den såkaldte “krydsoverensstemmelse” for landbruget. Et kompliceret EU-regelsæt, som dansk landbrug må leve med. Blandt meget andet fremgår følgende af den nye bekendtgørelse:

“Kravene om, at dyr og produkter fra fødevareproducerende dyr ikke må indeholde restkoncentrationer af lægemidler, udgår af den nye bekendtgørelse. Det drejer sig om krav 2.14, delkrav 3, 5 og 6. 

Hvis der bliver fundet restkoncentrationer i dyr eller produkter, vil det i stedet være en overtrædelse af delkrav 2, som beskriver dine forpligtelser til at dokumentere, at du ikke leverer dyr og produkter, der indeholder restkoncentrationer af lægemidler.”

Krydsoverensstemmelse (KO) betyder, at landbrugere, der modtager direkte støtte eller tilskud efter visse ordninger under landdistriktsprogrammet, skal overholde en række krav til miljø, sundhed og dyrevelfærd for at få udbetalt deres støtte/tilskud uden nedsættelse.

Formålet med KO er at skabe sammenhæng mellem overholdelse af de gældende regler om miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand og udbetalingen af støtte og derved fremme bæredygtig landbrugsproduktion.

KO skal altså medvirke til forbedrede natur– og miljøforhold, bedre fødevarehygiejne, øget dyrevelfærd og til, at landbrugsarealer, der er taget ud af drift, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand.

Tjaeh. Ordene er mange og meningen sikkert god nok.

Tillid er skam godt. Men kontrol er bare bedre.

7. januar 2018

* Rekordindtjening til kvotekongerne

Danske fiskere har ikke grund til at klage. I hvert fald ikke de få tilbageværende, der i dag bærer den tvivlsomme titel “kvotekonge”. Deres indtjening er nemlig gået gennem loftet i 2017. Deres driftsresultat blev således ikke mindre end 1,2 milliarder kroner.

Det er desværre ikke den lille fisker, der har fået del i dette overraskende opsving og gigantiske overskud. Af det samlede resultat på 1,2 milliarder kroner er nemlig over halvdelen – 730 millioner kroner – tjent på branchens 30 største skibe. Dem, er ejes af en lille håndfuld stenrige fiskere – de såkaldte “kvotekonger”.

Der burde således også fremover være mulighed for store og stabile tilskud til Løkke Fonden fra den lille håndfuld kvotekonger. Fiskere, som er blevet stinkende rige af den førte kvotepolitik, der slet ikke har holdt sig inden for gældende lovgivning. Og hvis mangelfulde håndtering kostede Esben Lunde Larsen (V) posten som fiskeriminister.

Med et rekordstort driftsresultat på 1,2 milliarder kroner bliver der nok også fremover råd til gode frokoster af den slags, som er vist herover af EkstraBladet. “Torskegilder” af den rare slags. I gode venners lag.

7. januar 2018

* Rekordindtjening til lakseopdrætterne

Men ikke kun danske kvotekonger har haft rekordstor indtjening i 2017. Det har norske fiskere og fiskeopdrættere også.

I 2017 eksporterede Norge således ikke mindre end 2,6 millioner tons sea food til en værdi af 94,5 milliarder norske kroner. Det er således ikke pebernødder, vi her taler om.

Det er en stigning i værdi på 3 procent og en stigning i volumen på 7 procent i forhold til 2016, der også var et rekordår for norsk sea food. Regner man de enorme mængder om til antal måltider, når vi op på 36 millioner måltider. Hver dag. Året rundt.

72 procent af værdien stammede fra havbrug, mens de resterende 28 procent kom fra konventionelt fiskeri. Omregnet til volumen var fordelingen dog 60 procent fra fiskeri og 40 procent fra havbrug.

Norge har eksporteret 1 million ton fisk fra sine mange havbrug i 2017 – til en svimlende værdi af 67,7 milliarder kroner. Det er en værdiforøgelse på 3,6 procent ved den samme mængde som i 2016.

EU er et vigtigt eksportmarked for Norge, som eksporterede 1,6 millioner ton sea food til EU sidste år. To procent større mængde end året før, men grundet faldende priser har værdien været den samme.

Polen er den vigtigste EU-aftager af norsk sea food. Således aftog Polen sidste år 196.000 ton sea food til en værdi af 9 milliarder norske kroner. En del af denne import videreforarbejdes eller ompakkes – i enkelte tilfælde sågar illegalt som “økologisk laks” til salg i EU. Det har vi desværre set konkrete eksempler på her i Danmark.

Tilbage i 2010 udgjorde den ikke-forarbejdede produktion 66 procent. I 2017 er denne andel imidlertid vokset til 69 procent. Norge er således generelt gode til at producere, men dårlige til at forarbejde. Kun 17 procent af de eksporterede laks er således forarbejdet. 83 procent sendes afsted som hel fisk.

Så går det langt bedre med torskene, hvoraf hele 53 procent eksporteres som forarbejdet fisk.

7. januar 2018