Aktuelt 2. kvartal 2010

* BP angribes nu også af dyreværnsforeninger

Nu har det store engelske olieselskab BP ikke kun præsident Obama at kæmpe med. Ham fik de spist af med en fond på US$ 20 milliarder (120 mia. danske kroner). Nu skal BP også i retten mod lokale dyreværnsaktivister.

Disse har nu i flere uger måttet lide den tort at se i tusindvis af dyr og fugle lide en smertefuld død, klistret ind i sort tjærelignende olie fra BP’s gigantiske udslip i Golfen. Og nu har de fået nok. Nu skal BP betale for disse lidelser påført dyr og fugle på grund af grådig griskhed og manglende sikkerhed.

Ifølge amerikansk lov kan det koste op til 6 måneder i fængsel og US$ 1.000 i bøde – for hvert enkelt dyr, der påføres lidelser. Dyreværnsorganisationerne har allerede anmeldt deres krav via lokale advokater, som kan fortælle, at der til dato er indsamlet 724 døde fugle og 957 døende. Hertil kommer så 387 døde havskildpadder samt 47 døde pattedyr – en megen beskeden start på et kommende massivt antal døde dyr og fugle.

Intet under, at BP har sat en ny mand i spidsen for det gigantiske oprydningsarbejde. I den tro, at de sikkert kan betale sig ud af dette svineri også…

Man må meget håbe, at de ansvarlige BP folk kommer ind at ruske tremmer…

23. juni 2010

Steen Ulnits

* Strid om gylleudslip i Stokkebækken

Svendborg Kommune og en fynsk landmand strides nu om, hvilken dag der skete et gylleudslip fra landmandens gylletank til Stokkebækken – et af Fyns bedste ørredvandløb – tilbage i april måned. Kommunen siger lørdag, mens landmanden siger, at det først skete mandag.

Udslippet skete, da landmanden var ved at pumpe gylle ud til en udlægger på marken. Der var en utæthed ved en kobling fra pumpen på gårdspladsen til gylleslangen, som førte ud til udlæggeren på marken. Gyllen løb ned ad en skråning til et areal ved stalden, hvorfra det løb via åbne regnvandsnedløb til Ellerup Kohavebæk og videre ud i Stokkebækken. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Ifølge Svendborg Kommune skete udslippet lørdag 10. april, uden at landmanden selv alarmerede det kommunale beredskab. Først anerkendte landmanden, at det var sket lørdag, men nu har han så ændret forklaring til, at det først skete mandag. Mandag blev udslippet opdaget af nogle spejdere, som så ørreder ligge med bugen i vejret på bunden af bækken.

Videncentret for Landbrug forklarer ændringen i forklaringen med, at landmanden “… var blevet konfronteret med uheldet og oplyst om, at hans udtalelser kunne danne grundlag for en politisag imod ham. Da dette påvirkede ham voldsomt, opstod denne misforståelse omkring datoerne,” skriver Videncentret i et dokument til Svendborg Kommune, som Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i.

Landmanden siger nu, at udslippet skete mandag 12. april 2010 mellem kl. 6.30 og 8.00. Forklaringen støttes af en medarbejder på bedriften, der selv var på arbejde i weekenden, og som ikke havde bemærket noget gylleudslip.

Fyns Politi vurderer, at landmandens nye forklaring kan give ham en mindre straf, da det er strafbart ikke at anmelde gylleudslip, man har kendskab til. Og hvis det først skete mandag, har landmanden ikke haft så lang tid til at anmelde det.

Udover at kommunen og landmanden strides om, hvornår gylleudslippet fandt sted, er de heller ikke enige om, hvor mange kubikmeter gylle, der flød ud. Kommunen siger 30, landmanden siger 2. Videncentret for Landbrug mener ikke, at udslippet har været på 30 kubikmeter ifølge aktindsigtsdokumentet:

“Randens højde skyldes, at jorden blev fjernet langs bygningens fundament under oprensningen efter udslippet og er dermed udtryk for, at terrænet har stået højere om bygningens sokkel. Det bestrides tillige, at der stod gylle på et 300 kvadratmeter stort areal, et sådant er simpelthen ikke til stede mellem gyllebeholderen og den bemeldte bygning, imod hvilken terrænet skråner”, står der i brevet fra Videnscentret for Landbrug til Svendborg Kommune.

Svendborg Kommune kan ikke udtale sig yderligere i sagen, da den er politianmeldt. Men man må forvente, at landmanden ved næste vidneafgivelse sikkert slet ikke har været til stede på Fyn. I hvert fald ifølge Videncentret for Landbrug…

Det kan også anbefales at se nedenstående TV-program fra TV Fyn – hvis man altså vil være endnu mere deprimeret over dansk landbrugs totale ligegyldighed over for det danske vandmiljø:

http://www.youtube.com/watch?v=KLgspFfmcps&feature=player_embedded

23. juni 2010

Steen Ulnits

* Ellemann tror ikke på DN’s undersøgelse

Miljøminister Karen Ellemann vil ikke godtage Danmarks Naturfredningsforenings (DN) undersøgelse af §3-områder, men venter på egen undersøgelse.

DN offentliggjorde i begyndelsen af denne måned en undersøgelse, der viste, at 7-8 procent af §3-arealerne er væk. Men miljøminister Karen Ellemann vil ikke forholde sig til naturfolkenes undersøgelse og afventer eget servicetjek. Servicetjekket blev sat i gang tidligere på året og her undersøges blandt andet kvaliteten af §3-registreringerne.

“Når analyserne foreligger senere på året, vil jeg tage stilling til, hvordan vi skal arbejde videre med resultaterne. Vi kender ikke resultaterne endnu, og jeg vil derfor ikke tage stilling til de tal, Danmarks Naturfredningsforening nu fremkommer med. Jeg lægger vægt på, at vi får en grundig belysning af området som grundlag for de videre overvejelser og drøftelser,” skriver ministeren ifølge Altinget.

Så er det jo bare synd, at Karen Ellemanns egen troværdighed som Venstre-politiker og miljøets beskytter kan ligge på et meget lille sted…

23. juni 2010

Steen Ulnits

* Ingen Nationalpark Vadehavet uden fugle

Regeringens planer om udpegning af en ny dansk nationalpark i Vadehavet allerede i år giver ingen mening, så længe problemerne for fuglelivet i Tøndermarsken fortsætter med at hobe sig op.

Det mener Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov. Helt nye tal fra Fødevareministeriet viser, at det ser sort ud for regeringens forsøg på at standse fuglenes tilbagegang med frivillige aftaler med lodsejerne i marsken.

“Det er en total fiasko. De har satset hele butikken på frivillige ordninger, der reelt højst dækker hver tiende hektar i de fredede områder. Regeringen har gang på gang lovet at tage hånd om Tøndermarsken ved at lave frivillige aftaler med lodsejerne,” siger Mette Gjerskov.

Hun forventer på baggrund af de nye tal, at regeringen nu åbent må erkende, at der i stedet er brug for en bedre og varig fredning i Tøndermarsken. Ikke mindst af hensyn til Danmarks internationale forpligtigelser for det vigtige fuglebeskyttelsesområde. Og det er hun ikke ene om:

Regeringens forsøg på at redde fuglene i et af landets vigtigste fugleområder, Tøndermarsken, med frivillige aftaler med blandt andet landmændene har spillet totalt fallit. Og en EU-retssag mod Danmark rykker tættere på end nogensinde. Det mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) efter nye tal fra Fødevareministeriet. 

13. juni 2010

Steen Ulnits

* Der skal tvang til

De seneste tal viser, at kun ganske få landmænd vil lave frivillige aftaler om ikke at dræne marskområdet. Heller ikke Tønder Kommunes bestræbelser på som miljømyndighed at lave aftaler med sine forpagtere er nogen succes. Kun to tredjedele af kommunens jord er der lavet frivillige aftaler om, og kun ni procent af de private landmænd vil lave aftaler.

“Det er en skandale for de frivillige aftaler, som regeringen nu i årevis har holdt EU-Kommisionen hen med som påstået løsning på problemerne, siger formanden for Dansk Ornitologisk Forening,” Christian Hjorth.

Han peger på, at Danmarks Miljøundersøgelser netop med en stor ny rapport over 35 års fugletællinger også har slået fast, at der skal varige løsninger til.

“Nu skal miljøministeren i arbejdstøjet. Om det skal være med en ny fredning eller med opkøb af jord, må ministeren afgøre. Nogle få landmænd må ikke længere spænde ben for forvaltningen af så vigtigt et naturområde,” siger han.

DOF vil ligesom DN videregive de nye tal til EU-Kommisionen, hvis regeringen ikke selv gør det. Begge foreninger peger på, at der er brugt 80 millioner kroner de sidste 20 år uden, at naturen har fået noget ud af det.

“Det er dybt problematisk, at der nu kun er indgået frivillige aftaler om en tredjedel af de allermest centrale arealer. Det her gigantiske hul i forvaltningen skal løses politisk, ellers rykker en EU-retssag mod Danmark meget tæt på,” siger biolog Bo Håkansson fra DN.

13. juni 2010

Steen Ulnits

* Nul hjælp fra landbruget

Det voldsomt skrantende fugleliv i et af landets vigtigste og mest unikke fugleområder Tøndermarsken skal ikke regne med frivillig hjælp fra landbruget og Tønder Kommunes forpagtere. Det fremgår af nye tal fra Fødevareministeriet.

En ny status fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) slog for få dage siden fast, at det står skidt til for blandt andet engfuglene i området. Antallet af ynglepar ligger under en fjerdedel af målet. Tilbagegangen af blandt andet viber og kobbersnepper skyldes ifølge forskerne især landbrugets dræning af arealerne. Det forhindrer den nødvendige oversvømmelse af dele af området, som ville sikre fuglene insekter og orm i våde lavninger.

Såvel Tønder Kommune som Miljøministeriet har længe henvist til, at en ny frivillig aftale med lodsejerne i marsken om afvandingen i området vil løse problemet. Men nu viser en helt ny opgørelse fra Fødevareministeriet, at ordningerne bliver særdeles sparsomme og kun dækker en ganske lille del af området.

Kun 32 procent af selve kerneområdet i området bliver dækket med de frivillige aftaler. Dermed bliver der kun tale om frivillige aftaler på 274 hektar af kerneområdets 851 hektar. Dertil kommer, at kerneområdet kun udgør en meget lille del af det samlede område på i alt godt 2500 hektar. 

Ansøgningerne på de 274 hektar fordeler sig med 178 hektar (eller 76 procent) fra Tønder Kommunes forpagtere, 44 hektar fra statens forpagtere (100 procent) og 52 hektar fra de private landmænd (ni procent). EU har i en årrække truet Danmark med en EU-retssag for forvaltningen af naturområdet, der er vigtigt yngleområde for en række fuglearter. 

Statens forsøg på at løse problemerne gennem frivillige ordninger har gentagne gange mødt voldsom kritik fra blandt andet de grønne organisationer. Frivillighed virker helt enkelt ikke over for landbruget.

13. juni 2010

Steen Ulnits

* Tomme Tønder får påtale

Tønder Kommune får nu en påtale for ikke at have ført tilstrækkeligt tilsyn med landbrug.

Alt for meget af teknik- og miljøforvaltningens ressourcer i Tønder Kommune er gået med at behandle miljøgodkendelsessager og sikre flere husdyrbrug, mens alt for lidt blev brugt på tilsyn med husdyrbrug, der allerede eksisterede.

Det erkender Tønder Kommunes teknik- og miljøudvalg, efter at Miljøstyrelsen atter har anmodet Tønder Kommune om at stramme op på antallet af lovpligtige tilsyn med landmænd, skriver JydskeVestkysten.

“Vi har ikke levet 100 procent op til tilsynene i 2009,” siger teknik- og miljøudvalgsformand Bo Jessen (V) til avisen.

Det var dog ikke kun et problem i 2009. Aftalen om tilsyn kræver, at alle landbrug i løbet af en 3-årig periode skal have besøg mindst en gang af tilsynet. Men en fjerdedel af de helt store husdyrbrug i Tønder Kommune med over 250 husdyr havde slet ikke tilsyn i perioden 2006-2009. Der blev ikke ført tilsyn med 46 procent af de mellemstore husdyrbrug. Og der blev ikke ført tilsyn med en tredjedel af de små husdyrbrug.

I alt mangler kommunen at føre tilsyn med 365 af kommunens 913 husdyrbrug, der burde være kontrolleret i perioden 2006-2009.

“Vi valgte at bruge ressourcerne på at få miljøgodkendelser igennem i stedet for,” siger Bo Jessen. Så landbruget hurtigst muligt kan komme i gang med udvidelser.

Han meddeler dog, at kommunen nu vil stramme op og omprioritere, så tilsynene tilføres flere ressourcer i år. Så allerede gældende lovgivning kan overholdes – selv i det Lovløse og Vilde Vesten længst i syd…

13. juni 2010

Steen Ulnits

* Lungesygdomme blandt BP oliearbejdere

Råolie er noget giftigt stads, som bedst opbevares i undergrunden. Oliedispergeringsmidler, som er beregnet til at opløse råolie, er om muligt endnu mere giftige.

Intet under derfor, at flere arbejdere nu er indlagt med symptomer på forskellige slags lungebetændelse. De har under deres arbejde med oprensning af olien fra BP-udslippet været udsat for både den giftige råolie og de giftige dispergeringsmidler.

Men ikke nok med det. Sol og varme i området har fået begge dele til at fordampe, så oliearbejderne har indåndet en giftig cocktail af begge stoffer. Og lungerne reagerer øjeblikkeligt på de giftige kulbrinter – med lungebetændelsesagtige symptomer.

Tak til BP for det flotte arbejde til glæde for både dyr og mennesker i området. – Hvor skulle vi være uden jer? Nu står vi i olie til halsen, mens I fortsætter med at udbetale millionstort udbytte til jeres aktionærer…

Man kan godt forstå, at præsident Obama er meget sur på og godt træt af BP og deres ynkelige direktør. Sidstnævnte har for åben skærm udtalt, det hele er mest synd for – ham selv…!

6. juni 2010

Steen Ulnits

* BP olieudslippet fortsætter i Den Mexikanske Golf

Som bekendt er det seneste olieudslip i Golfen blevet til det største i USA’s historie. Det har for længst overhalet “Exxon Valdez” fra Alaska i 1989, hvor mere end 40 millioner liter råolie lækkede fra et grundstødt tankskib chartret af oliegiganten Exxon (tidligere Esso). 

Dengang nåede olien ind til 2.100 km kystlinie og dækkede 28.000 km2 havoverflade i Prudhoe Bay og omegn.

Der er nu gået seks uger efter den eksplosion, der væltede olieboreriggen “Deepwater Horizon” og dræbte 11 arbejdere ombord. Olieriggen var chartret af engelske BP, som er et af verdens største selskaber med et årligt overskud i milliardklassen. Riggen borede olie i Den Mexikanske Golf på 1.700 meter vand.

I løbet af de forgangne seks uger er der fosset mellem 22 og 47 millioner tønder råolie ud i havbugten, svarende til mellem 3,5 milliard og 7,5 milliard liter tyk, klæbende og giftig råolie. 

Råolien er forlængst nået ind til de sårbare kyster og vådområder i staterne Louisiana, Mississippi og Alabama. Og nu senest er den rapporteret fremme ved Floridas kridhvide (endnu da) sandstrande, som hvert år tiltrækker i millioner af turister. De kommer primært for at bade og fiske. Den berømte strand ved Pensacola er en af de først ramte.

BP, som er ansvarlig for det gigantiske olieudslip, har lovet at rydde op efter sig og betale kompensation til de mange tusinde mennesker, hvis eksistensgrundlag er ødelagt i mange år fremover. Det bliver ufattelig dyrt, og indtil videre regner BP med at bruge 84 millioner dollars (godt en halv milliard kroner) alene i denne måned. 

Seneste tiltag for at stoppe udslippet har været anbringelsen af en stor hætte over det knækkede borerør, som spyr olien op fra havbunden på 1.700 meters dybde. En vanskelig operation, som endnu ikke er lykkedes helt. BP planlægger at pumpe op mod 15.000 tønder råolie (2,4 millioner liter) herfra op i et tankskib på overfladen – daglig. 

Planen er gradvis at lukke for fire ventiler på hætten, så man opsamler mere og mere af den udstrømmende råolie. Aflastningsboringer i nærheden skal tage presset af olien i undergrunden, men det vil tage mindst et par måneder at bore disse, og vejret står fremover på torden og storm i området…

Menneskelig grådighed har sat fornuften og forsigtigheden over styr i et omfang, ingen endnu kender. Skadernes totale omfang bare stiger og stiger. Godt, man ikke er redfish på de mudrede flats her…

For at dæmme op for olieudslippet er der udlagt i tusindvis af kilometer flydespærringer i det store område. Der er ligeledes hældt millioner af liter giftige olieopløsningsmidler i vandet.

Alligevel er det blot en dråbe i oliehavet…

6. juni 2010

Steen Ulnits

* Vandmiljø-tilsyn reduceret med 78%

Overvågningen af vandmiljøet er den ringeste i nyere tid, siger Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Der er ikke hold i miljøminister Karen Ellemanns (V) påstand om, at regeringens grundighed har forsinket de danske vandplaner. Tværtimod er antallet af tilsyn med vore vandløb styrtdykket, fremhæver Danmarks Naturfredningsforening.

Faktisk var overvågningen af det danske vandmiljø i 2009 på det laveste niveau i nyere tid. Antallet af målinger er så fåtallige, at man i dag ofte er nødsaget til at arbejde med forældede data. På bare 14 år er antallet af vandløbstilsyn faldet fra 9.824 til 2.174, svarende til et fald på 78 procent, påpeger biolog Henning Mørk Jørgensen fra DN.

“Vi går glip af en masse nødvendig viden, når vi skærer så kraftigt på overvågningen af vores vandmiljø. Vi får også rigtig svært ved at evaluere de tiltag, Danmark i de senere år har igangsat for at forbedre vandmiljøet. Der er altså tale om milliardinvesteringer, som vi ikke kender effekten af. Det er ganske simpelt hen for dumt,” siger Henning Mørk Jørgensen.

Både ved regeringsskiftet i 2001 og ved kommunalreformen i 2007 faldt antallet af undersøgelser af vandmiljøet drastisk. Overvågningen er ellers vigtigere end nogensinde før på grund af klimaforandringer, invasive arter og belastning med kvælstof og sprøjtegifte, understreger DN-biologen.

Tallene for tilsyn stammer fra Dansk Vandløbsfauna Indeks og hviler på amternes og senere de regionale miljøcentres oplysninger. Man har i årevis brugt dette system til at vurdere vandmiljøets tilstand og til arbejdet med de vandplaner, som EU forpligter Danmark til at afslutte senest i 2012.

Regeringens tidsplan betyder, at EU først kan forvente at få den danske plan i midten af 2011 – halvandet år efter tidsfristen. Men Karen Ellemann garanterer, at forsinkelsen ikke får konsekvenser for den danske miljøindsats.

Den er der dog ikke mange andre end Venstre, der længere tror på. Den regering gider bare ikke miljøet, som den ikke kan se for bare skattelettelser til de højstlønnede…

5. juni 2010

Steen Ulnits

* Mærsk olieudslip i Nordsøen…

Det er ikke kun amerikanerne, der døjer med olieudslip. Vi andre kan også, omend i noget mere begrænset omfang:

Onsdag registrerede danske og tyske miljøobservationsfly således olie på havoverfladen nær de danske Mærsk produktionsfelter Dan, Halfdan og Kraka i Nordsøen. Nu lyder meldingen, at et område på ikke mindre end 80 kvadratkilometer er dækket af et tyndt lag olie. 

Mærsk kan ikke se noget unormalt i sine udledninger fra produktionen, men i Søværnets Operative Kommando er man ikke i tvivl om, hvor olien stammer fra, efter at en helikopter har overfløjet området.

»Det kommer fra boreplatformen,« siger orlogskaptajn Peter Poulsen og afviser, at et skib har valgt den billigste løsning og dumpet olien: »Det er ikke et skib, der har tømt en tank,« siger han.

Ifølge Miljøstyrelsen er udslippet på mindst 73 kubikmeter, men olien ligger som en tynd film på overfladen og dækker 80 kvadratkilometer. 

Ifølge danske regler, må der højst være 30 milligram olie per liter renset og udledt produktionsvand, men de målinger, som Maersk Oil har foretaget, har ikke vist overskridelser, oplyser selskabet.

Orlogskaptajn Peter Poulsen tror heller ikke, at udslippet overstiger grænseværdierne.

»Personligt tror jeg ikke, der er sket en overskridelse. Normalt kommer de ud med produktionsvand, og det vil altid indeholde olie. De må udlede 30 ppm (parts per million, red.), og det kan altid ses på overfladen,« siger han.

I Miljøstyrelsen er man ikke i tvivl om, at olien stammer fra Mærsk aktiviteter, men man ved ikke, om udslippet er sket i forbindelse med den almindelige produktion. 

»Hos os har der ikke været diskussion om, at olien stammer derfra. Vi kigger på, om der er en anden forklaring, end at det er normale produktionsforhold. Vi er bekymrede for, at der er forhold i driften, der har betydet et større udslip end det, der ligger inde for udledningstilladelserne,« siger vicedirektør i Miljøstyrelsen, Anne-Marie Rasmussen

Selv om Mærsk ikke kan se noget unormalt i sine målinger, der viser hvor meget olie der udledes i havet, har selskabet iværksat sit olieberedskab, og 1.200 meter flydespærre er nu på vej til området.

»Vores data indikerer ikke noget olieudslip, men vi vil hellere sætte miljøberedskabet i gang én gang for meget end én gang for lidt,« siger Franz Willum Sørensen, underdirektør i Maersk Oil i en pressemeddelelse.

»Vi er i færd med at gennemgå produktionen fra ende til anden for at finde en mulig forklaring. En tynd oliefilm er ikke ensbetydende med, at der er forhøjet olieindhold i det rensede vand, vi udleder,« siger underdirektøren.

Miljøstyrelsen oplyser, at vejrsituationen i området er solrig og vindstille, hvilket betyder, at olien fordamper relativt hurtigt. Risikoen for, at olieudslippet når ind til den danske, tyske eller nederlandske kyst, vurderes derfor som minimal. 

Der er ikke planer om at bruge gigtige opløsningsmidler til at nedbryde olien. Ikke endnu i hvert fald.

5. juni 2010

Steen Ulnits

* EU-advarsel til Løkke for manglende vandplaner

EU-Kommissionen sender nu en første advarsel til tolv medlemsstater, som endnu ikke har indsendt deres vandplaner til EU-Kommissionen.

De lande, der endnu ikke har vedtaget og indsendt deres vandplaner er, foruden Danmark: Belgien, Cypern, Grækenland, Irland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien og Spanien. Et fint selskab, vi her er kommet i – som følge af Løkkes Lotto med Miljøet. Det er derfor, vi idag rangerer på højde med Albanien, hvad miljøet angår…

Vandplanerne skulle i følge EU-reglerne have været vedtaget senest 22. december 2009. Nu her et helt halvt år senere er de stadig ikke kommet. De danske vandplaner blev sendt i “teknisk” forhøring i januar i år, men er endnu ikke sendt i den egentlige, offentlige høring, der ventes at tage et halvt år.

I regeringens og Dansk Folkepartis aftale om Grøn Vækst 2.0 er det aftalt, at der skal udarbejdes en analyse om konsekvenserne af vandplanerne, førend de vedtages. Analysen skal være færdig i 2011.

Vandplanerne er hjørnestenen i Vandrammedirektivet og en væsentlig forudsætning for EU’s målsætning om at sikre en god tilstand i Europas vandmiljø inden 2015.

I landbruget er det opfattelsen, at de danske vandplaner – med mindre de ændres afgørende – vil få meget negative konsekvenser for en række danske landbrugsområder.

Men den mening er nok noget af det mest forudsigelige i denne ellers så uforudsigelige verden.

Danmarks tid som EU’s miljøduks er definitivt forbi.

Over and out.

Pinligt.

5. juni 2010

Steen Ulnits

* Landmænd stævner naturforening

Foreningen Bæredygtigt Landbrug stævner nu Danmarks Naturfredningsforening for injurier omkring lukning af vandboringer.

Foreningen er så vred på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) beskyldninger om, at landbrugets anvendelse af sprøjtemidler er årsag til, at 300 til 400 drikkevandsboringer er lukket de senere år. Derfor stævner foreningen nu naturfolkene for injurier.

“Vi er trætte af forkerte påstande om landbruget. DN har ingen dokumentation for, at 300 til 400 boringer er lukket på grund af pesticider fra landbruget,” siger Vagn Lundsteen, medstifter af Bæredygtigt Landbrug, til Berlingske Tidende.

Kilden til foreningens vrede er et lettere krigerisk indlæg af DN’s direktør René la Cour Sell i DN’s blad Natur & Miljø, hvor han under overskriften “Sandheden Om Landbruget”, skriver, at “landbruget producerer uansvarligt, ubæredygtigt og med stor skade på naturen.”

Og i et interview med LandbrugsAvisen tilføjer han, at “der er lukket 400 drikkevandsboringer – eller måske er det 300 – på grund af landbrugets sprøjtegifte.”

Stævningen giver dog ikke direktøren kolde fødder omkring sine udtalelser:

“Den påstand står jeg inde for, den kan vi dokumentere,” siger René la Cour Sell til Berlingske Tidende. Han ser stævningen som en reaktion fra frustrerede landmænd, hvilket sikkert er i fin overensstemnmelse med sandheden. Der altid er ilde hørt for dansk landbrug…

“Jeg modtager stævningen i samme ånd som de trusler, jeg har fået fra anonyme landmænd om at tømme en gyllevogn i min have,” siger René la Cour Sell.

Sådan. Så er stilen lagt. Så kender vi dansk landbrug igen! Og det er jo altid betryggende…

2. juni 2010

Steen Ulnits

* Slotsslam i Voer Å

En lagune med slam fra Voergaard Slot brød i sidste uge sammen, og store mængder slam løb ud i Voer Å og videre mod Voerså. 

– En strækning på 10 km å er forurenet af slammet, siger indsatsleder Preben Jensen fra beredskabet i Brønderslev Kommune til Nordjyske.

De store mængder slam kommer fra oprensningen af voldgraven ved Voergaard Slot. Slammet var blevet fyldt over i en stor lagune på omkring 20 gange 50 meter. Men fredag brød den ene væg i lagunen sammen, så de store mængder slam løb ud i åen. 

– Nogen siger, at slammet er lige så slemt som gylle, fortæller indsatsleder Preben Jensen. Hvis slammet – som frygtet – er fyldt med kvælstof, udgør det en alvorlig miljøtrussel mod alt liv i åen. Det skal nu undersøges nærmere af en miljøvagt. 

Hertil er blot at sige, at kvælstof i sig selv ikke er farligt for vandmiljøet i en å. Det er derimod det iltsvind, som slammet kan forårsage – som også tilfældet var med gamle dages ensilage fra markerne.

Fredag aften kæmpede otte mand fra Brønderslev Kommune med at sætte flydespærringer op, og de fik hjælp af Beredskabsstyrelsen afdeling i Thisted, der troppede op med otte mand. De vil pumpe slammet op og fragte det tilbage i lagunen ved slottet. 

Hvor alvorlige miljøkonsekvenserne er efter det store slamudslip, er endnu uvist. Voer Å er kendt for sin fine bestand af havørreder og bækørreder. Eller var…

2. juni 2010

Steen Ulnits

* Danmark uden fossile brændstoffer i 2050

S, SF, Radikale og Enhedslisten lancerede for nylig et fælles klimaudspil, der har som mål at gøre Danmark helt fri af fossile brændsler i 2050. Allerede i 2035 skal el- og varmeproduktionen ske uden olie, gas og kul.

Slut med energispild. Kun grøn energi i nyinvesteringer og en grøn erhvervsudvikling. Det er tre nagelfaste principper i det nye klimaoplæg fra oppositionen. Principperne skal være med til at styre Danmark frem mod partiernes ambitiøse klimamål: Et Danmark, som er uafhængigt af fossile brændsler i 2050. Et Danmark, hvor el og varme udelukkende er baseret på grøn energi allerede i 2035.

1. Stop for energispild handler om, at man vil arbejde på, at bruttoenergiforbruget skal reduceres med 40 pct. inden 2050. 

2. De grønne nyinvesteringer kræver ifølge oplægget, at alle rammevilkår laves om, så tilskud, afgifter og bygningsregler understøtter dette princip. Politikerne vil samtidig opstille en køreplan for, hvordan vi kan udfase kullene fra elproduktionen inden 2030. 

3. En grøn erhvervsudvikling indebærer omlægning af den danske erhvervsstøtte, så den støtter den grønne erhvervsudvikling – herunder et helt nyt støttesystem til grønne teknologier, indtil de kan klare sig selv på markedet. Man forestiller sig et støttesystem, hvor støtten langsomt aftrappes. 

På teknologiområderne er det først og fremmest vindkraft, der skal spille en hovedrolle – via øget elforbrug til transport og opvarmning. Biomasse skal stå for en tredjedel af vores energiforbrug, og også geotermi, solvarme og solceller skal have en markant plads i energisystemet. 

På detaljeplanet rummer oplægget en beslutning om, at der skal være intelligente elmålere til alle inden 2015. 

Med det klare klimamål og efterleven af de nævnte tre principper mener oppositionen, at samfunds- og teknologiudviklingen herfra vil gå i den rigtige retning, og så vil man i øvrigt ikke blande sig i, hvor teknologierne udvikler sig henad. 

“Det giver ikke mening at fortælle, hvordan biler og tog ser ud om 50 år,” skriver politikerne i en kronik i Berlingske om deres klimavision.

Hvad angår finansiering af planen henviser man til analyser foretaget af Ingeniørforeningen og Teknologirådet. Analyserne har vist, at det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at omstille Danmarks energiforsyning til vedvarende energi.

– Stik den, Lars Løkke…!

2. juni 2010

Steen Ulnits

* Tanganyika-søen varmere end nogensinde

Tanganyika-søen, der er verdens næstældste og andendybeste sø, er nu varmere end på noget andet tidspunkt i de seneste 1.500 år. Dermed er den fiskeindustri ved søen, som millioner af mennesker er afhængige af, truet.

Beviset for søens tilstand kommer fra boringer i aflejringerne på søbunden, der tyder på, at klimaet har ændret sig over mange århundreder.

Tanganyika-søens overfladevand ligger i øjeblikket på 26 grader, “hvilket ikke er set siden år 500″, skriver forskerne i magasinet Nature Geoscience.

Opvarmningen eskalerede i slutningen af det 20. århundrede, hvilket tyder på, at skylden skal lægges på de menneskeskabte drivhusgasser. I takt med at søen er blevet stadig varmere, er den biologiske aktivitet i søen faldet.

– Indbyggerne i den sydlige og centrale del af Afrika er afhængig af fisk fra Tanganyika-søren for at få protein, siger Andrew Cohen, der er professor i geologisk videnskab ved Arizonas universitet. Cohen deltog i boringerne i søen i 2001 og 2004.

Omkring 10 millioner mennesker i Burundi, Tanzania, Zambia og Den Demokratiske Republik Congo er afhængige af Tanganyika-søen for at få drikkevand og proteiner.

31. maj 2010

Steen Ulnits

* Ny amerikansk klimalov ligger nu klar

Senatet i USA fremlagde for nylig en ny klimalov, der vil nedbringe landets CO2-udslip med 17 procent i 2020 i forhold til niveauet i 2005.

Loven betyder også, at USA udvider den hjemlige olieproduktion og øger produktionen af atomenergi.

Arbejdet med den nye klimalov er blevet styret af demokraten John Kerry, der er senator, sammen med den uafhængige senator Joseph Lieberman.

Det er dog langtfra sikkert, at lovgivningen bliver diskuteret i år, og ikke mindst det voldsomme olieudslip i Den Mexicanske Golf kan også genere arbejdet med loven. Desuden forventes det, at både Republikanere og visse Demokrater vil modarbejde klimaloven.

Udspillet lægger op til, at der bliver tilladelse til flere olieboringer ud for USA’s kyster og samtidig skal skatteincitamenter og lånegarantier forøge atomenergiproduktionen i landet.

Lad os håbe, at amerikanerne snart får øjnene op for, at den bedste og eneste vej frem er at skrue ned for energiforbruget – ikke blot finde flere og nye energikilder.

31. maj 2010

Steen Ulnits

* Tangeværket: Første underskud i 25 år

Så skete det endelig: Manglende nedbør og lave elpriser gav det meget omdiskuterede Tangeværk ved Gudenåen det første underskud i mere end 25 år – på lidt over en million kroner.

I over 25 år har Tangeværket givet overskud, men manglende nedbør og usædvanligt lave elpriser i det vestlige Danmark gav røde tal på bundlinjen. Nærmere betegnet et underskud på 1.087.590 kroner før skat. 

Tidligere har værket kunnet udbetale op til fire millioner kroner tilbage i udbytte til andelshaverne, men i år lunede investeringen knap så meget, fortæller formand Bent Kornbek.

»Ejerkredsen har sagt, at de ikke behøver så stort udbytte i år, så generalforsamlingen vedtog at betale 1,5 millioner kroner tilbage,« siger Bent Kornbek, der blev genvalgt til formandsposten.

Ud over lave elpriser og for lidt regn fik også grøden indflydelse på regnskabet, da værket er afhængig af en vis faldhøjde.

»Bagvandet – altså bag værket mod Bjerringbro har været en halv meter højere i år, så vi har oplevet en større opsugning af vand,« siger Bent Kornbek.

Tjaeh. Det beviser jo bare, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Måske kan anpartshavere og ansvarlige politikere få øjnene op for, at Tangeværket på alle måder er ude af trit med virkeligheden – en levende og tabsgivende anakronisme.

Læs mere under “Bøger”, hvor der findes hele to titler om emnet.

31. maj 2010

Steen Ulnits

*

Sådan sparer Venstre på miljøkronerne…

Det er nemt at være statsminister og skulle spare milliarder efter sin regerings ufinansierede skattelettelser. Man bruger bare lidt Venstre-logik og despekt for miljøet. Hør bare det enkle regnestykke:

Trip: Danmarks miljøcentre har regnet ud, at det danske vandmiljø årligt skal spares for 30.000 tons kvælstof – hvis Danmark skal kunne leve op til EU’s vandrammedirektiuv, der træder i kraft i 2015.

Trap: Først skærer man hårdt gennem debatten og erklærer politisk, at der kun skal reduceres med knap 20.000 tons – uvist hvordan man så er nået frem til det. Det er i hvert fald uden saglig eller faglig begrundelse.

Træsko: Dernæst vurderer miljøminister Karen Ellemann så, at man nok i første omgang kan nøjes med at reducere med 10.000 tons – en sølle tredjedel af det, som fagfolk har regnet sig frem til er nødvendigt.

Endelig forhaler man de planer til vandrammedirektivet, som EU forlanger, at man udarbejder. Med det resultat, at Danmark nu er bagefter de nabolande – Tyskland, Holland og Frankrig – som regeringen selv ynder at sammenligne sig med.

En besynderlig logik, som man givet skal være Venstre-politiker og allerbedst landmand for at forstå. Når man nu ellers i alle andre sammenhænge – når det altså kan bruges til egen fordel – henviser til de selvsamme lande som dem, man skal konkurrere med…

Dansk landbrugspolitik i en nøddeskal – “Løkke-Lotto med Miljøet”. Det danske miljø har aldrig haft det vanskeligere end under den nuværende regering.

18. maj 2010

Steen Ulnits

* – Dumhed, civil ulydighed eller blot total uvidenhed?

Som bekendt har der i flere år eksisteret et totalt omsætningsforbud for fisk fanget af ikke-registrerede erhvervs- og bierhvervsfiskere. Lyst- og fritidsfiskere har således i adskillige år ikke måttet sælge deres fangster. Københavnske Restaurant Zeleste opfordrer nu danske lystfiskere til direkte lovbrud – med lovning om gyldne pengesummer for deres fantastiske fangster af vilde laks og havørreder!

Vi må meget håbe, at ingen danske trolling-fiskere er så dumme, at de fristes af tilbudet – eksempelvis efter en vellykket trolling-tur til Bornholm, hvor de har fået flere kg af de efterspurgte østersølaks i båden, end de selv kan fortære. – For hvordan skal vi så kunne opretholde vor kritik af det ulovlige fritidsfiskeri med garn?

Man må meget håbe, at Fiskerikontrollen allerede har været ude med notesblokken og udstedt de fornødne bøder. Ellers må vi hjælpe dem lidt på vej! Du kunne jo også gribe knoglen og give din mening til kende over for restauranten. Nummeret står på annoncen ovenfor: 33 16 06 06.

Annoncen blev fundet nederst på side 8 af dagens udgave af gratisavisen MetroXpress. Vi må forlange, at Restaurant Zeleste – som minimum – indrykker en tilsvarende annonce, hvori de undskylder fejlen og gør opmærksom på omsætningsforbudet.

12. maj 2010

Steen Ulnits

* DMU må skrue ned for overvågningen

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet har i kontraktforhandlingerne med Miljøministeriet mistet en række opgaver.

DMU skal således ikke længere udarbejde de tilbagevendende “Miljøtilstandsrapporter”, som DMU ellers udarbejder hvert fjerde år. Den Miljøtilstandsrapport, der var planlagt til udgivelse i 2013, bliver således ikke udarbejdet af DMU.

Det er konsekvensen af den nye, fireårige kontrakt, som DMU netop har indgået med Miljøministeriet, oplyser DMU. Man må forvente, at fremtidige leverandører til regeringen vil være mindre kritiske, end det uvildige DMU hidtil har været…

Den nye kontrakt betyder i følge DMU en række færre opgaver til DMU, ligesom opgaver, der tidligere lå under kontrakten, er opsagt, fordi de nu er “konkurrenceudsatte”, som det så fint hedder. Bliver givet til andre, som kan og vil udføre arbejdet billigere end DMU.

I forhold til sidste års kontrakt er porteføljen af faste opgaver ændret på følgende andre områder:

Den marine overvågning af udviklingen af iltsvind i de danske farvande er i 2010 beskåret med et af to togter. Altså reduceret til halvdelen. Dette er yderst kritisabelt og kritisk for miljøet, som nu må lide i tavshed og ubevågenhed. Men til så meget større glæde for regeringen og Venstrebønderne, der jo er grundigt trætte af at høre, hvordan deres svineri med kvælstof ødelægger vandmiljøet og hvert år udsætter det for massive iltsvind. Så: – Smart træk, Lars Løkke! En ren Lomborg igen-igen…

Der overflyttes en del koordinerende aktiviteter inden for overvågningen af natur og miljø-overvågningen (NOVANA) til Miljøministeriet. Desuden er opgaver, der tidligere lå under kontrakten, opsagt, fordi de er konkurrenceudsat. En anden leverandør end DMU skal bl.a. fremover udføre kemiske kontrolanalyser af pesticider.

Endelig er det uafklaret, hvad der sker med DMU’s rådgivning af Miljøministeriet om risikovurdering af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler. Opgaven er udsat i konkurrence – i følge DMU uden at der er fundet en ny leverandør.

Endnu en omgang Løkke-Lotto med Miljøet…

9. maj 2010

Steen Ulnits

* Venstre: Lettere at drive erhverv i naturområder

Udkantsområder er plaget af alt for mange regler, der hæmmer erhvervsudvikling. Venstre vil gøre det lettere at drive og opføre erhverv i landzoner.

Der skal være lettere at bygge butikker i mindre byer og muligt at gøre sommerhuse til helårsboliger i udvalgte kommuner. Planloven skal ændres, så eksisterende bygninger kan bruges til andre formål, og der skal mere erhverv i nærheden af kysterne. 

Venstre er klar med et nyt populistisk udspil, der skal komme Udkantsdanmark til hjælp. Nu, hvor der er splittelse på området og et nyt parti på vej. Flere elementer i udspillet drejer sig om at lette på regler, så det bliver lettere både at bygge og drive erhverv langt væk fra de store byer.

“Når jeg besøger folk i de områder, møder jeg aldrig nogen, der siger, de vil have en pose penge. De vil have muligheden for at leve deres idéer ud. Vi siger ikke, der er frit slag for at bygge hvad som helst, men hvis vi ønsker en ændring, må der ske en forandring,” siger Venstres gruppeformand Kristian Jensen.

Gruppeformanden mener, at man tidligere har været for bekymret for, hvad kommunerne ville give tilladelse til. Det har skabt alt for mange begrænsninger for erhvervslivet. Han nævner en IT-virksomhed fra Struer, der ikke kunne flytte 70 meter, fordi bygningen så ville ligge i åbent land. 

Og han finder det forkert, at en staldbygning stadig skal fremstå som en staldbygning indvendig, hvis den skal udnyttes til erhverv.

“I øjeblikket oplever vi, at der er for mange snubletråde. En virksomhed i en landzone må kun have et vist antal medarbejdere, og det er besværligt at udvide. Det skal ændres. Resultatet skal gerne være, at vi får mere erhvervsudvikling i udkantsområder. Det skal være mere spændende at bo i udkantsområder, så vi får stoppet den tilbagegang i bosætning og beskæftigelse, som vi oplever i øjeblikket,” siger Kristian Jensen.

Så kender vi Venstre igen. Nu skal der lempes yderligere på reglerne, så miljøet skubbes længere ud på landet…

9. maj 2010

Steen Ulnits

 

* Waders er farlige!

Hurtig indgriben reddede sandsynligvis en 80-årig mand fra Århus, da han onsdag middag fik et hjertetilfælde i Horsens Fjord.

Manden var sammen med sin pensionist-fiskeklub på tur ved Alrø i Horsens Fjord, da han iført waders faldt om 300 meter ude i vandet. Den nærmeste kammerat ude i vandet fik i første omgang slået manden i brystet, og sammen med flere andre fik de trukket ham ind på land. Her fik en læge i selskabet manden genoplivet.

Alarmen gik kl. 12.03, og kort efter kunne redningsmandskab fra Odder Brandvæsen med politieskorte køre den forkomne mand på Skejby Sygehus. Østjyllands Politi oplyser, at manden fortsat var i live ved ankomsten til sygehuset.

Endnu engang dokumentation for, at fiskeri i waders kan være livsfarligt.

9. maj 2010

Steen Ulnits

* Fjolser på Fisketur på Furesøen

Søværnets Operative Kommando måtte torsdag aften ved 22-tiden sende en redningshelikopter en tur til Furesøen, hvor to unge lystfiskere på henholdsvis 25 og 26 år var kommet i problemer.

De to mænd havde været ude at fiske, da deres båd fik motorstop. Mændene forsøgte at ro i land, men på grund af den kraftige vind måtte de opgive og ringe efter hjælp.

Redningshelikopteren blev sendt af sted, og de to uheldige lystfiskere blev reddet i land i god behold, oplyser Nordsjællands Politi.

Hvis man ikke vidste bedre og havde styr på kalenderen, så kunne dette være en oplagt aprilsnar. Fjolser på fisketur. De kunne jo højst være drevet i land på den anden side af søen…

9. maj 2010

Steen Ulnits

* Clinton: “Arktisk møde var vigtigt”

Den sag vil bare ikke dø…

USA’s udenrigsminister, Hillary Clinton, deler nemlig langt fra sin danske kollega Lene Espersens opfattelse af det stærkt omdiskuterede møde i Arctic G5 i Canada den 29. marts.

For mens den danske regering har betegnet mødet som et mindre betydningsfuldt “statusmøde”, så mener den amerikanske udenrigsminister, at det var vigtigt at bruge tid på at deltage. Det fastslår talskvinde for det amerikanske udenrigsministerium Megan Mattson overfor Ritzau:

– Udenrigsministeren (Hillary Clinton, red.) havde på forhånd den opfattelse, at der var tale om et vigtigt møde, som gav en fremragende mulighed for at gennemgå landenes fælles interesser, siger talskvinden.

– Og selve mødet har ikke ændret på den opfattelse. Det var nogle meget udbytterige samtaler, siger talskvinden, der også påpeger, at Hillary Clinton havde et “meget stramt arbejdsprogram” i dagene omkring mødet i Arctic G5. Og det var vel at mærke ikke familieferie, der stod på programmet, men politiske gøremål…

Lene Espersen er blevet kritiseret for at melde afbud til mødet til fordel for en ferie med familien på den spanske ferieø Mallorca. I stedet blev Danmark repræsenteret ved justitsminister Lars Barfoed (K).

Den norske udenrigsminister, Jonas Gahr Støre, har tidligere kaldt mødet mellem de fem arktiske kyststater for så vigtigt, at “ingen ferie nogensinde” ville komme i vejen for hans deltagelse.

Da Danmark som bekendt råder over verdens største ø – Grønland – beliggende i Arktis, var det naturligvis himmelråbende tåbeligt og uansvarligt ikke at deltage – når nu både USA’s, Canadas og Ruslands udenrigsministre havde valgt at deltage. Det skal man vist være meget konservativ for ikke at kunne forstå…

1. maj 2010

Steen Ulnits

* Nyt miljøvurderingscenter til gavn for miljøet?

Et nyt dansk miljøvurderingscenter skal udfylde det tomrum, der opstod, da amterne forsvandt og efterlod de nye kommuner med hovedparten af miljøarbejdet.

“Med amterne forsvandt megen ekspertise. Samtidig er miljøvurderingsopgaverne som følge af EU-krav vokset massivt. Det lægger hårdt pres på kommunerne, hvor nogle af de største er selvkørende, men mange ikke er,” siger professor Lone Kørnøv, leder af det Det Danske Center for Miljøvurdering (DCEA) ved Aalborg Universitet, som indvies mandag. Det bliver samtidig med 26 tilknyttede forskere et af de største i Europa.

Centret skal fungere som bindeled mellem forskernes viden og det praktiske miljøvurderingsarbejde ude i virksomheder og kommuner. Bl.a. skal der skrues op for efteruddannelse af miljøfolk og samarbejde mellem forskere og myndigheder.

DCEA ser det også som sin rolle fremover at markere sig i forbindelse med større samfundsprojekter. Det kunne f.eks. have været den aktuelle meget omstridte placering af et nationalt testcenter, som regeringen trods miljøprotester vil placere i en fredskov i Thy.

“Et af vores mål på nationalt plan er at klæde det omgivende samfund bedre på til at tackle de problemer, der er på miljøområdet. Miljøvurderinger risikerer let at blive gennemført under tidspres, for sent i en beslutningsproces eller uden tilstrækkeligt fokus på egentlige miljøforbedringer,” siger Lone Kørnøv.

Formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Kommunerne Landsforening Martin Damm (V) hilser centret velkomment. Men han forventer også, at en del af kritikken over den kommunale miljøindsats forstummer med tiden.

“I enhver fusion går produktiviteten ned en overgang. Kritikken af f.eks. den kommunale indsats med landbrugets miljøgodkendelser, skyldes primært, at lovgrundlaget er alt for frit for tolkninger. Det er ikke kommunernes fejl,” siger Martin Damm.

Man må meget håbe, at det nye center ikke vil vurdere miljøet på samme nedgørende måde, som Bjørn Lomborgs nu heldigvis hedengangne “miljøvurderingscenter” gjorde det…

1. maj 2010

Steen Ulnits

* Forureningskastrastrofe i den Mexicanske Golf

Den lækkende olieplatform i Den Mexicanske Golf kommer til at forårsage et de værste olieudslip i USA’s historie, hvis ikke brønden bliver forseglet, lyder det fra den amerikanske kystvagt.

– BP’s bestræbelser på at begrænse olieudslippet har endnu ikke været nogen succes, siger kontreadmiral Mary Landry og henviser til en 450 ton tung maskine, der skulle være i stand til at forsegle brønden.

Landry vil ikke sammenligne ulykken direkte med den berygtede 1989 Exxon Valdez tankskibskatastrofe, men siger, at hvis ikke udslippet standses, vil det være et af de mest værste olieudslip i USA’s historie.

Oliepølen ligger nu 33 kilometer fra den økologisk skrøbelige kyst i Louisiana, og de føderale myndigheder siger, at man overvejer en kontrolleret afbrænding af den olie, som allerede er inddæmmet i flydespærringer i Golfen.

Platformen, Deepwater Horizon, der er lejet af den britiske energigigant BP, sank torsdag i sidste uge 200 km sydøst for New Orleans, mens råolien fortsat brændte efter en massiv eksplosion, der dræbte 11 oliearbejdere.

BP har haft fire ubemandede ubåde i funktion omkring 1.700 meter under havoverfladen for at forsøge at lægge låg på to utætheder i de føderør, der forbinder oliebrønden med platformen.

Men de seneste to dages indsats har ikke hjulpet, og embedsmænd siger, at ingeniører er ved at konstruere en gigantisk kuppel, der kan placeres over utæthederne i et forsøg på at stoppe en yderligere spredning af oliepølen.

Vi krydser fingre for, at det vil lykkes…

1. maj 2010

Steen Ulnits

* Algeopdræt i Grenå Havn

Grenå Havn og Kattegat-centret bliver hjemsted for landets hidtil mest avancerede forsøgsanlæg til forskning og udvikling i alger som ressource til energi-fremstilling, foder, medicin og ingredienser til fødevarer med videre. 

Det nye anlæg, som i første omgang består af 6-8 stk. tanke á 2 kubikmeter, udmærker sig ved at man kan styre flow, nærigsstoffer, pH-værdi og andre dyrkningsbetingelser for algerne, og dermed ‘manipulere’ algerne alt efter, hvad de skal anvendes til. 

»Det er et meget sofistikeret anlæg og et system, som kan bruges igen og igen og hvor det er meningen, at forskere og virksomheder kan komme og lave dyrkningsforsøg« siger seniorrådgiver Michael Bo Rasmussen, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 

Cand Scient Karin Svane Bech fra Teknologisk Institut tilføjer, at hun ser frem til at udvide algeforskningen til også at handle om alger til foder og til fødevare-industrien. 

Bag anlægget står et nyt konsortium, AlgeCenter Danmark, med deltagelse af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, Kattegatcentret og udviklingsprojektet Havets Hus.

Basisudgaven af anlægget finansieres af Teknologisk Institut og Danmarks Miljøundersøgelser, mens Kattegatcentret stiller et 500 m2 stort område til rådighed for anlægget. 

Virksomheden AKVA group, der designer og udvikler recirkuleringssystemer til akvakultur, skal opføre anlægget. På længere sigt vil anlægget blive udbygget med flere bassiner. 

Et af det nye anlægs første projekter bliver at undersøge potentialet i alger som råvare i biogasproduktionen – med særlig fokus på lokal anvendelse i Region Midtjylland. 

Dette projekt støttes af Region Midtjyllands Vækstforum med 2,3 mio. kroner, som gives til konsortiets parter plus Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og Dong Energy. 

Parterne skal sammen undersøge potentialet i at udvinde biogas fra alger og bruge restproduktet til gødning til økologisk planteavl. 

Den første del af anlægget skal stå færdig inden sommer.

24. april 2010

Steen Ulnits

* Danske makroalger i tanken

Et større dansk forskningsprojekt har siden april 2008 arbejdet med at afklare potentialet i søsalat, der er en naturligt forekommende makroalge i danske farvande. Og status efter det første halvandet år er, at man kan høste det forventede udbytte i store bassiner – nemlig cirka 45 ton tørstof pr. hektar, hvilket er fire gange mere end udbyttet af energiafgrøder.

Hvis man lader CO2 fra for eksempel røggassen i et kraftværk boble gennem vandet, kan man sandsynligvis endda fordoble udbyttet. Til gengæld byder den producerede biomasse på flere udfordringer ved konvertering til energi.

Et højt indhold af aske og salte gør, at søsalat ikke er specielt velegnet til forbrænding alene. I stedet skal man ifølge projektleder Lars Nikolajsen, Teknologisk Institut, i højere grad se søsalat som et additiv til andre biomasser i en forbrændingsproces.

Teknologisk Institut har tidligere undersøgt, hvordan biomasseaffald fra industrien (mask, shea-affald, pektinaffald osv.) kunne bruges som brændbart additiv i kraftværker. Her viste det sig, at den rette blanding af forskellige biomasser kan reducere indholdet af det aggressive kaliumklorid i røggassen, og her kunne søsalat eventuelt indgå.

Søsalat kan også anvendes som råvare til bioethanol-fremstilling, men selvom kulhydratindholdet er på knap 60 procent, så har forsøg med konventionelle gærtyper ikke givet nogen særlig høj ethanol-produktion – cirka tre gram pr. 100 gram tørstof.

Udfordringen er at få frigivet sukkerarterne, og hvis man tager nye mikroorganismer i brug, kan tallet forøges markant. Det arbejder forskere på Risø DTU nu videre med. De forventer, at nye gærtyper og hydrotermisk forbehandling kan gøre det muligt at producere 10 gram ethanol pr. 100 gram tørstof.

En tredje anvendelse er produktion af biogas. Her viser de foreløbige resultater, at biogasproduktionen ligger mellem det relativt høje udbytte fra energiafgrøder og det noget lavere fra kvæggylle. Risø DTU er i gang med at optimere udbyttet ved at ændre temperatur, opholdstid og forbehandlingsmetoder, og man regner med, at stort set alle kulhydrater kan omdannes til biogas.

Seniorforsker ved Risø DTU Anne Belinda Thomsen forventer desuden, at, at en stor andel kan omsættes til butanol på trods af det høje saltindhold i søsalaten.

Ifølge Lars Nikolajsen kan der altså udvindes andre energibærere end ethanol og biogas af algen. Og endelig findes der andre algetyper:

»Kemiske undersøgelser af forskellige alger viser, at der kan udvindes ikke blot energi, men også foder og værdifulde stoffer til ‘functional food’ og farmaceutiske produkter. Vi er kun ved begyndelsen af en spændende forskningsindsats,« siger han.

Ifølge biomasseekspert, professor Claus Felby fra Life Sciencies på Københavns Universitet, illustrerer det danske søsalatprojekt udmærket, at alger er en udfordrende form for biomasse. Det bunder i, at kulhydraterne i alger – som er sukkeralkoholer – fra naturens hånd er designet til at være svært omsættelige for at beskytte algen mod at blive spist:

»Derfor tror jeg, at vi skal dybere ind i selve algerne og designe dem lidt om, før alge-biomasse bliver rigtig velegnet som råvare til bioethanol eller biogas,« siger han.

Søsalat-projektet er delvis finansieret via elpriserne, og ud over Teknologisk Institut deltager Risø DTU, Danmarks Miljøundersøgelser og Dong Energy.

24. april 2010

Steen Ulnits

* Australske mikroalger i tanken 

Det er lykkedes forskere ved Murdich University i Perth og University of Adelaide at øge udbyttet ved dyrkning af olieholdige mikroalger i åbne kar markant. Udbyttet er nået op på 50 ton alger pr. hektar – samtidig med at halvdelen af algemassen kunne konverteres til olie. 

Australierne er derfor gået i gang med at bygge et multimillion-dollar stort pilotanlæg til produktion af biobrændstof fra mikroalger i det Nordvestlige Australien.

Pilotanlægget baseres på resultaterne fra dyrkningsforsøget, som indgår i et meget større forskningsprojekt, hvor alle aspekter af biobrændstof-produktion af mikroalgerne undersøges og udvikles. 

»Før troede man ikke, at det var muligt at dyrke så store mængder alger til biobrændstoffer i åbne bassiner, uden at de blev forurenede, men vi har bevist at det kan lade sig gøre,« siger projektleder Michael Borowitzka fra Murdoch University ifølge Greencarcongress.com. 

Michael Botowitzka regner med at opnå endnu højere produktionsrater i pilotanlægget på grund af bedre klimatiske forhold i Karratha i Nord-vest Australien.

Også den danske ekspert i biomasse, professor Claus Felby fra Københavns Universitet, kalder 25 ton olie ud af 50 ton mikroalger i åbne bassiner for ‘meget flot': 

»Det er nemlig sådan, at for at få alger til at producere olie skal de “sultes”. Det betyder, at udbyttet daler, når olieindholdet stiger, og derfor er 25 tons olie/ha i åbne bassiner meget flot,« siger han.

Den danske professor tilføjer, at man dog ­ på grund af algernes cellevæg – ikke kan presse olien ud rent mekanisk. Derfor skal den extraheres ved hjælp af for eksempel hexan, som er meget dyrt. 

Mikroalge-projektet har modtaget støtte fra den australske regering som del af et Asian-Pacific Partnership. Et indisk og et kinesisk universitet deltager også i projektet.

24. april 2010

Steen Ulnits

* Minister i samråd om Gudenåen

Det socialdemokratiske Folketingsmedlem, Torben Hansen, Randers, har haft miljøministeren i åbent samråd i Folketingets miljøudvalg.

Anledningen er vandplanerne fra miljøministeriet, som fortæller, at der tidligst kan findes en løsning på passageproblemet ved Tangeværket i perioden 2015- 2022.

– Udsættelsen er uansvarlig og en miljømæssig katastrofe for vandmiljø, fisk og de rekreative og turismemæssige muligheder for borgerne i Randers og Kronjylland, udtaler Torben Hansen og fortsætter:

– Derfor har jeg nu indkaldt miljøministeren i samråd i Folketingets miljøudvalg, for at undgå udsættelsen af den fuldstændig nødvendige naturgenopretning af Gudenåen.

En mere end 10-årig udsættelse – ovenpå de mange udsættelser siden 2001, hvor koncessionen løb ud første gang – er urimelig overfor såvel naturen, vandmiljøet og borgerne.

Torben Hansen understreger, at de forskellige muligheder for den fremtidige passage ved Tange Sø er belyst – bl.a. af Skov- og Naturstyrelsen i 2002 og Danmarks Naturfredningsforening i 2007.

– Taberen i dette dødvande er vandmiljøet, både i Gudenåen og Randers Fjord, fiskene og det øvrige dyreliv, turismen og indtægterne derfra, samt de borgere og kommuner der i mange år har kæmpet for en ren og fritstrømmende Gudenå. 

– Det er på tide at beslutningen om, som minimum, et langt omløbsstryg uden om søen bliver taget. Gudenåen skal ikke svigtes igen, slutter Torben Hansen.

Samrådsspørgsmålene:

Er det ministerens opfattelse, at det i “Udkast til Vandplan for Hovedvandsopland 1.5 Randers Fjord” beskrevne om, at forbedring af de nuværende passageforhold ved Tange sø tidligst vil kunne gennemføres i 2. vandplanperiode (2015-2021) er i overensstemmelse med ministerens bemærkninger til L2 Forslag til lov om ændring af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenå (2007-2008, 2. samling)?

Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at undgå udsættelse af en forbedret faunapassage til tidligst 2. vandplanperiode, som anført i “Udkast til Vandplan for Hovedvandsopland 1.5 Randers Fjord”, som ministeren under stor bevågenhed sendte i høring d. 14. januar 2010?

19. april 2010

Steen Ulnits

* Krøyers Prikfisk

Skagen er kendt for sit fine lys og for sine verdensberømte Skagensmalere. Men ikke nok med det. Skagen har netop haft eksklusivt besøg af en underlig fisk. Der er tale om et eksemplar af Krøyers Prikfisk, som er skyllet op på stranden.

I påsken fandt lektor Inge Enghoff således den meget sjældne dybhavsfisk på stranden ved Gl. Skagen.  Den er kun set i danske farvande to gange tidligere  –  i 1856 og 1963.

Fisken er ikke opkaldt efter Skagens-maleren P. S. Krøyer, men derimod efter hans adoptivfar, Henrik N. Krøyer, der var en af landets tidlige marinbiologer. 

Krøyers Prikfisk er første gang videnskabeligt beskrevet i 1861 af den svenske zoolog Malm, der beundrede sin danske ven Krøyer så meget, at Malm mente, han skulle lægge navn til en fisk.

Han kaldte den derfor Notoscopelus kroyeri, hvilket med lidt god vilje kan oversættes til netop Krøyers Prikfisk. Den sjældne fisk befinder sig nu på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.

Det er ikke helt utænkeligt, at den sjældne dybhavsfisk er kommet galt afsted under det undersøiske jordskælv, som fandt sted i Nordsøen tidligere på foråret. Det er sket før – med ilanddrevne dybhavsfisk som resultat.

19. april 2010

Steen Ulnits

* Druknet i waders

Det er åbenbart farligere, end de fleste tror, at fiske vadende fra kysten. I hvert fald har dette forår budt på hele to kystfiskere, som er druknet iført deres waders.

Den 10. april var en 68-årig lystfisker taget til Horsens Fjord ved Borre Knob for at fiske – i selskab med en veninde, som dog blev inde på land. Selv stod han på en sandrevle og fiskede iført et par waders.

“På et tidspunkt skulle kvinden træde af på naturens vegne, og da hun kom tilbage, var manden forsvundet,” siger vagtchef Svend Pedersen ved Sydøstjyllands Politi.

En redningshelikopter fra flyvevåbnet blev tilkaldt, og fandt manden flydende i vandet. Han var forkommen, men blev i live bragt til Skejby Sygehus.

“Desværre blev han her erklæret død natten til søndag uden at have genvundet bevidstheden,” siger vagtchefen.

Ifølge politiet er den druknede tilsyneladende væltet i sine waders, og da han ikke bar redningsvest, har tyngden fra vandet trukket ham under i det kolde vand.

Den 18. april var den så gal igen – denne gang på Als i Sønderjylland. En 45-årig lystfisker blev søndag morgen fundet druknet i vandet ud for Naldmose ved Fynshav på Als. Manden var lørdag eftermiddag taget ud for at fiske fra stranden. Det vides ikke, hvordan han endte med at drukne, men Syd- og Sønderjyllands Politi udelukker en forbrydelse.

Embedslægen vil mandag forestå et ligsyn for at fastslå den nærmere dødsårsag, hvis det er muligt. Der er tale om en mand fra lokalområdet, oplyser politiet – ingen tysk lystfisker.

To drukneulykker på så kort tid – begge i waders – understreger, at man ikke skal spøge med vadefiskeri i koldt vand. Der bør redningsvest på. Som om vi ikke godt vidste det…

19. april 2010

Steen Ulnits

* Overgaard politianmeldt

Bedst som vi troede, at Overgaard ville slippe med skrækken, kunne Randers Kommune meddele, at man havde meldt Overgaard til politiet for deponering af ulovligt gipsaffald på godsets kornmarker.

Sagen om 20.000 ton ulovligt deponeret affald på Overgaard Gods ved Randers tog således i dag en ny drejning, skriver DR Østjylland. Randers Kommune har nemlig valgt at politianmelde godset efter at have modtaget laboratorieundersøgelserne af det gipsaffald, som var spredt på godsets marker.

“På baggrund af analyseresultaterne og sagens omfang og baggrund har vi besluttet af politianmelde Overgaard Gods,” siger teknisk direktør i Randers Kommune, Pernille Blach Hansen. Analysen viste nemlig, at kun 10% af affaldet er gips som angivet. Næsten 80% er pap og papir fra gipsplader, mens knap 10% udgøres af papirstykker og småsten fra cement og beton. De sidste 5% udgøres af “andet affald”, som ikke er nærmere defineret i pressemeddelelsen.

Som enhver ved selvsyn “on location” kan konstatere, så er der rester af plast og elledninger iblandt – glasfibervæv og epoxy ligeledes. Altsammen klar til nedpløjning i Overgaards kornmarker med udsigt til Mariager Fjord.

Velbekomme. Eneste trøst er, at Overgaards marker ikke er godkendt som økologiske – endnu da. Vi har jo allerede “økologiske fisk”, som ikke er økologiske.

– Så hvorfor ikke også “økologiske gipsmarker”…?

12. april 2010

Steen Ulnits

* – Til Helvede med miljøet!

Helt så bramfrit lyder meldingen nu ikke, men det er slemt nok: Vi bekymrer os mindre og mindre om forurening og klimaet. Det skriver Ugebrevet A4.

Nye tal fra Catinét-IFKA viser nemlig, at mens 70 porcent var bekymrede for forurening i 1985, så gælder det i dag kun 20 procent af de adspurgte danskere.

Catinét-IFKA har spurgt til danskernes bekymring for forurening i 25 år. Klimaet er først kommet med på spørgeskemaet de senere år. Undersøgelsen viser, at hver tredje var bekymret for klimaet i 2007, mens det nu i 2010 kun er hver femte dansker.

EU’s klimakommissær Connie Hedegaard vurderer ifølge Ugebrevet A4, at det dels er fordi miljølovene nu virker, og dels fordi skeptikere i mellemtiden har haft held til at så tvivl om klimaspørgsmålet.

EU-ekspert professor Peter Pagh, Københavns Universitet, og direktør ved Copenhagen Consensus Center Bjørn Lomborg, peger på, at der har været skabt en overbekymring i forhold til miljø og klima, som danskerne har gennemskuet.

Vi andre normalt begavede kan dog nemt gennemskue, at det netop er regeringens etablering og finansiering af Copenhagen Consensus Center, som har formået af kaste den ønskede tvivl og det ønskede mudder ind i debatten og dermed “retfærdiggøre” regeringens milliardstore miljøbesparelser, der igen kunne muliggøre skattestoppet.

Tror da pokker, at snart en halv snes år med landbruget ved magten har fjernet al fokus fra miljøet og ledt interessen hen på den personlige pengepung. At børnene knap nok ved, hvad ordet “miljø” betyder. Og at voksne bilister dumper alt affald direkte ud af bildøren og ud i rabatten. Der mangler helt enkelt den fornødne opdragelse af befolkningen.

Jeg er i hvert glad for, at jeg ikke har børn, som jeg skal overlade regeringens miljøsvineri til. Og det har Bjørn Lomborg jo heller ikke.

Efter os kommer som bekendt Syndfloden, så lad os bare have det rigtig sjovt indtil da!

12. april 2010

Steen Ulnits

* 10.000 ton kvælstof lukt ud i hav og fjord

Regeringen lover i den nye landbrugspakke, at man lige skal analysere konsekvenserne af vandplanerne, og at analysen skal munde ud i en tidsplan.

Målet om at reducere kvælstofudledningen med 19.000 ton står dog fast, og landbrugspakken lover ikke noget om, at det skal ske senere end 2015.

Det pointerede fødevareminister Henrik Høegh (V), miljøminister Karen Ellemann (V) og Kristian Thulesen Dahl (DF), da de præsenterede Landbrugspakken fredag eftermiddag.

Men det kan nu godt være, at reduktionen på 10.000 ton for kvælstofs vedkommende alligevel ikke skal ske så hurtigt som først planlagt. Det vil man først tage stilling til i 2011, når man har analyseret konsekvenserne af vandplanerne. Som om man ikke udmærket allerede ved, hvordan tingene hænger sammen.

Regeringen og Dansk Folkeparti lover således, at man først lige skal analysere vandplanernes konsekvenser for beskæftigelsen og for udviklingsmulighederne. Så må miljøet pænt vente, til bønderne har fået deres hektarstøtte udbetalt og gylletankene tømt. Vandrammedirektivets endelige implementering i Danmark skal nemlig ske under hensyntagen til, at det fortsat er muligt at drive landbrug i hele Danmark, står der i aftalen.

De første 9.000 af de 19.000 ton kvælstof er der allerede lovgivet om (vådområder og efterafgrøder), og det ændres ikke. Hvad angår de sidste 10.000 ton kvælstof af de 19.000 ton, vil man først analysere, hvordan man finder dem “mest intelligent”, som Karen Ellemann sagde ved præsentationen. Hun lader til at have det med miljøet præcis som med madpakkerne – først den ene vej og så den anden, når landbrugsinteresserne i Venstre sætter hende på plads.

Analysearbejdet skal munde ud i et samlet forslag til, hvordan man lever op til EU’s Vandrammedirektiv og et forslag til en tidsplan for, hvor hurtigt det skal ske. Desuden skal man gennemgå de anbefalede virkemidlers omkostningseffektivitet.

Det fremgår også af aftalen, at man vil se på mulighederne for at bruge undtagelsesbestemmelserne i Vandrammedirektivet – altså udsættelse af miljøtiltag på mere eller mindre ubestemt tid.

Dansk landbrugspolitik i en nøddeskal – “Løkke-Lotto med Miljøet”.

12. april 2010

Steen Ulnits

* Ny nationalpark udpeget: Varde og Vadehavet

Et stort område i Varde Kommune er nu af Friluftsrådet udpeget som nyt pilotprojekt med status af Naturpark. Det drejer sig om et 22.500 ha stort areal fra Nymindegab til Ho Bugt og 9 kilometer ind i landet.

Det bliver nu til Naturpark Vesterhavet og skal i en 2-års projektperiode gøres mere tilgængelig for offentligheden, skriver DR Esbjerg.

“At Friluftsrådet har peget på netop vores område, er et stort håndslag og en bekræftelse på, at vores område virkelig rummer natur af stor interesse,” siger formanden for Grønt Råd og Varde kommunes udvalg for Plan og Teknik, Preben Olesen.

“Virkelig mange parter skal nu inddrages for at få Naturparken til at fungere, og målet er at finde en balance mellem benyttelse og beskyttelse,” siger Preben Olesen.

Vi andre holder vejret i spænding. Tidligere har jo netop Vadehavet og bønderne hernede på det kraftigste taget afstand til etableringen af en ny nationalpark, som på nogen mulig måde kunne hæmme deres skalten og valten med den sønderjyske natur.

12. april 2010

Steen Ulnits

* Dansk Lystfiskeri: 3 milliarder kroner årligt

Danske lystfiskere har meget længe ventet på resultatet af Fødevareministeriets store undersøgelse om den økonomiske værdi af dansk lystfiskeri. En undersøgelse, som tidligere fødevareminister Eva Kjær Hansen nåede at sætte i gang,  inden hun blev fyret af statsministeren. Inspirationen var ikke mindst en stor svensk undersøgelse over samme emne et par år tidligere.

I flere år har vi måttet henvise til udenlandske undersøgelser, når der skulle sættes tal på værdien af dansk lystfiskeri og dansk fisketurisme. Men nu er undersøgelsen foretaget, og nu ligger resultatet klar til beskuelse og evaluering. Vi skal indledningsvis blot præsentere nogle af nøgletallene og vil siden komme med mere udførlige evalueringer af dele af undersøgelsen. – So stay tuned for more on this later!

Fødevareministeriet valgte rådgivningsfirmaet COWI A/S til at forestå opgaven i samarbejde med Fødevareøkonomisk Institut. De overordnede konklusioner af undersøgelsen er følgende:

Næsten hver femte voksne dansker har dyrket lystfiskeri inden for det seneste år. Det svarer til 616.000 mennesker og gør dermed lystfiskeri til en af de helt store fritidsaktiviteter i det danske samfund. 

I international sammenhæng er andelen af lystfiskere i Danmark lavere end i lande som Finland og Sverige, hvor naturen er tættere på mennesket – men højere end i tætbefolkede industrilande som Holland og Tyskland. Vi ligger sågar et par procent højere end vore kolleger i USA, der må regnes som det moderne rekreative fiskeris moderland. Englænderne opfandt det, men amerikanerne udviklede og kapitaliserede det!

Den danske lystfisker er i gennemsnit på fisketur 10 gange om året, og han eller hun bruger i gennemsnit godt 4.000 kroner på sin hobby. Disse tal dækker dog over store forskelle de enkelte lystfiskere imellem. Fire ud af fem lystfiskere ville således gerne bruge mere tid på deres hobby – hvis ellers de kunne af hensyn til familie og arbejdsliv. Det kan mange vist nikke genkendende til?

Undersøgelsen opgør dansk lystfiskeris samlede økonomiske værdi til 2,85 milliarder kroner. Af disse dejlige penge betegnes 1,31 milliard som såkaldt “aktivitetsskabende forbrug” – forbrug, der direkte påvirker produktion og beskæftigelse i danske virksomheder. Resten af forbruget udgøres af moms og afgifter samt import og handel med brugt udstyr. Alt i alt bringer dette lystfiskeriet på højde med golfsporten, der jo normalt forbindes med velhavende mennesker, dyrt udstyr og mange penge i omløb.

Effekten på beskæftigelsen i forbindelse med dansk lystfiskeri anslås til 2.500 arbejdspladser, hvoraf godt 500 alene skyldes udenlandske fisketurister. Mest glæde har man ikke uventet af lystfiskeriet i Syddanmark – tilsvarende mindst i Norddanmark. Det er naturligvis afstanden til det store tyske marked, som gør forskellen.

Sammenlagt indkasserer den danske stat årligt 568 millioner kroner på skatter og afgifter afledt af lystfiskeriet i Danmark.

7. april 2010

Steen Ulnits

* Hajer på dagsordenen

En række asiatiske lande med Japan i spidsen stemte for nylig mod forslaget om at frede den truede hammerhaj. 

Verdensnationerne var samlet under FN’s faner i Doha, Qatar, for at diskutere hammerhajens fredning, som USA, Australien og en række arabiske lande havde sat på dagsordenen. 

Det blev dog ikke til nogen fredning af en af verdens mest udnyttede hajarter. Det sørgede Japan for i samarbejde med Kina og Indonesien, der stod i opposition til fredningen af hammerhajen. 

De asiatiske lande mener, at man ved at frede hammerhajen vil ruinere en række kystnationer, der udelukkende overlever på baggrund af fiskeri – herunder fangst af hammerhajer. Og så ellers skidt med hajerne. Her kan man virkelig tale om at save løs i den gren, man selv sidder på…

På International Union for Conservation of Nature and Natural Resources (IUCN) røde liste over truede dyrearter er hammerhajen listet som et stærkt udnyttet dyr, samtidig med at hammerhajsbestanden er i konstant nedgang. 

Ifølge de lande, der fremsatte forslaget om fredningen af hajen, er det primært ulovligt fiskeri, der har skabt nedgangen i hajbestanden. 

»Den største trussel mod hammerhajen er fiskeri. Hammerhajens finne har stor værdi«, berettede Tom Strickland, der stod i spidsen for delegationen for hammerhajens fredning i Doha, Qatar. 

»Hajsuppe er en delikatesse i Kina og meget værdsat. Det har nedsat antallet af hammerhajer med cirka 60 til 70 procent«, fortsatte han. 

FN-komiteen var dog tæt på at vedtage fredningen af hammerhajen, men manglede fem stemmer for at få de nødvendige 75 procent af stemmerne. 

»Vi er kede af resultatet, men vi vil forsætte med at tale hammerhajens sag«, sagde repræsentanterne for amerikanerne, Tom Strickland. 

Den første stillehavsnation, der bakkede op omkring beskyttelsen af hammerhajen, var Palau, som sidste år indstillede al hammerhajfiskeri. De var under FN-mødet varme fortalere for, at man forbød al form for hammerhajfiskeri. 

»Vi må beskytte dette enestående dyr, så vores børn i fremtiden også kan nyde dem«, udtalte Harry R. Fritz, der er minister for Natural Resources,Environment and Tourism (NRET).

Jupp Baron Kerckerinck, som er præsident for Shark Research Institute i Millbrook, New York angreb resultatet med stor frustration:

»Japan har altid stemt imod beskyttelse af hajer, fordi de selv fanger dem. Singapore stemte nej, fordi de tjener penge på at sælge hajfinner, og Kina stemte nej på grund af, at de spiser hajfinnerne. Hvordan kan vi nogensinde komme videre så«, spurgte Jupp Baron.

Dyrevelfærdsorganisationerne var også hurtigt ude efter meldingen. En af dem er Verdensnaturfonden (WWF), der mener, at afstemningsresultatet er et farligt signal. 

»Det er et meget skidt. Det er en art, der bliver groft overfisket. Vi havde ønsket at se den på listen«, siger Rasmus Helveg Petersen, der er pressechef ved WWF. 

»Som art er den meget værdifuld. Der bliver formenligt fanget 2,7 millioner hammerhajer om året. Man spiser hajfinnerne, bruger hajskindet og sommetider også hajtænderne«, fortsætter han. 

Rasmus Helveg Petersen pointerer, at udviklingen i fiskeriet af hammerhajen kan få fatale konsekvenser for bestanden. Han er i besiddelse af tal, der er endnu højere end Tom Strickland fra den amerikanske gruppe i Doha. 

»Vi ser allerede nu, at antallet af hammerhajer går voldsomt tilbage. Vores tal viser, at hammerhajen er reduceret 70 til 75 procent af dens naturlige niveau. Det er nu, vi skal passe på det her smukke dyr. Ellers vil vi miste det«, afslutter Rasmus Helveg Petersen. 

Randers, den 1. april 2010

Steen Ulnits

* Hajer på menuen

Købedygtige asiater får mange europæiske fiskere til at skære finnerne af levende hajer og smide dyrene ud igen – uden at aflive fiskene først og uden at bruge resten af kødet.

Man fanger hajen, skærer finnerne af den og smider det endnu levende dyr tilbage i havet. Så fylder det jo ikke op på fiskebåden.

Sådan gør mange spanske, franske, italienske, portugisiske og britiske fiskere ifølge en ny rapport fra 30 miljø- og dyreværnsorganisationer, der med navnet ‘Haj-alliancen’, Shark Alliance, søger at beskytte de truede dyr. 

At skære finner af på denne måde er ulovligt, men EU’s kontrollører sætter ifølge rapporten kikkerten for det blinde øje. Baggrunden for dyrplageriet er den lukrative eksport af hajfinner til Asien. 

I Kina er hajfinnesuppe en dyr delikatesse og nærmest en slags statussymbol for en stadigt mere købedygtig middelklasse. Et kilo hajfinner indbringer op mod 3.725 kroner. Det giver så meget desto større økonomisk incitament til at udrydde hajerne.

Det store flyselskab Thai Airways har dog for længst set skriften på væggen. Således er det flere år siden, at Thai tog hajfinnesuppe af flymenuen.

Mere magt til dem! 

Randers, den 1. april 2010

Steen Ulnits

* Hajer på café

Den store hvide haj er ikke den ensomme dræber, som forskerne hidtil har antaget. Hajerne samles hvert år i store flokke og er da sociale dyr for en tid.

Tidligere troede forskerne, at den hvide haj var en underlig fisk, der mest holdt sig for sig selv, men amerikanske forskere har nu indsamlet data fra over hundrede hvide hajer – og resultatet er overraskende. 

De hvide hajer samles i hundredvis, ja måske tusindvis på de samme områder i blandt andet Stillehavet mellem Hawaii og Mexico år efter år, skriver telegraph.co.uk. Forskningen er offentliggjort i tidsskriftet ‘Proceedings of the Royal Society B.’ (et tidsskrift for de biologiske videnskaber). 

Ved at mærke hajerne i rygfinnen har forskerne fra Standford Universitetet i USA været i stand til at følge hajernes undersøiske færden via satellit. 

Hvor forskerne før troede, at hajerne om vinteren holdt til i nærheden af de store kolonier af sæler, som er hajens foretrukne bytte, så viste det sig, at hajerne forlader de fede sæler i kulden for at finde deres artsfæller i et varmere klima. Et specielt sted mellem øgruppen Hawaii og Mexico er så velbesøgt af den store hvide haj, at forskerne har navngivet det ‘Café Den Hvide Haj’. 

Den nye forskning kan være med til at hjælpe med at bevare den hvide haj, som i de sidste årtier har oplevet en markant tilbagegang. Ved at studere hajens adfærd kan forskere bedre forstå, hvor og hvordan hajen parrer sig og lægger sine æg. 

Fundet af ‘haj-caféen’ har overrasket professor Salvador Jorgensen fra Stanford Universitetet, da stedet ikke er rigt på føde: 

»De kommer sikkert for at finde en mage, boltre sig eller måske endda bare for at blive set«, skriver telegraph.co.uk. 

Randers, den 1. april 2010

Steen Ulnits

* Overgaard under målet

20.000 tons gipsaffald er siden 2005 blevet deponeret ulovligt på Overgaards marker helt ud til Mariager Fjord. For øvrigt sammen med utallige tons offentligt kloakslam fra rensningsanlæg landet over. Godset har fået penge for at modtage det hele og pløje det ned i deres i forvejen hårdt gødskede kornmarker – med det resultat, at Overgaard i dag er en af de suverænt største forurenere af Mariager Fjord med kvælstof – udvasket fra de inddæmmede marker.

Gipsaffaldet kommer fra det prisbelønnede (?) firma “Gips Recycling”, der betegner affaldet som “helt ufarligt”. Enhver kan ved selvsyn konstatere, at det næppe holder i retten. Det hvide gipsaffald er således fyldt med rester af plast og glasfiber, som i hvert fald ikke er noget uskadeligt “kalktilskud” til den magre jord. Glasfiber indeholder epoxy i hærderen, og epoxy er aldeles giftigt. For blot at nævne lidt af indholdet. Og man behøver ikke lede for at finde de nævnte sager. De ligger fuldt synlige og i god mængde.

Randers Kommune tøver imidlertid med at politianmelde Overgaard, indtil man har fået analyseret prøver af affaldet. Trods den kendsgerning, at godset aldrig har fået tilladelse til deponeringen.

Jeg er selv tidligere to gange blevet bortvist fra Overgaards private, kilometerlange og snorlige veje, når jeg ville ned til fjorden for at fiske uden for dæmningerne. Her kan man kaste lige ud i sejlrenden og komme i kontakt med de mange havørreder, der trækker ind og ud af fjorden – fra eller til Kastbjerg og Villestrup Åer.

Dengang troede jeg blot, at emsige skovarbejdere ville håndhæve den private ejendomsret for den rige godsejer Brask Thomsen, som købte Overgaard tilbage i 1984. I dag kan jeg forestille mig, at de allerede dengang ikke havde rent mel i posen – siden man nu ikke måtte færdes på de øde markveje herude, hvor Mariager Fjord møder Kattegat…

Miljøkontrollen forsvandt som frygtet og forventet med amterne, der havde det overordnede miljøtilsyn og den fornødne kompetance på området. I dag ligger tilsynet hos kommunerne, der hverken har tid, kompetance eller penge til at føre den fornødne kontrol. Det har regeringen effektivt sørget for. De meterhøje og tonstunge bunker af affald er ellers svære at overse…

Danmarks 16 amter blev oprettet i 1970 og nedlagt igen i 2006 – erstattet af 98 storkommuner og 5 nye regioner. Siden da og med den nuværende regerings stiltiende velsignelse har der været frit slav for landbrug og industri til svineri af den slags, som vi nu ser afsløret på Overgaard.

Men der er penge i skidtet. Ifølge dagspressen har Overgaard modtaget kr. 135,- pr tons gipsaffald, som er modtaget til deponering og nedgravning i kornmarkerne. Små 3 millioner kroner har Overgaard således modtaget for at grave gips, plast og glasfiber ned i godsets inddæmmede jorder helt ned til landets smukkeste fjord.

Gaar den, så går den. Men den gik altså ikke – længere…

Randers, 1. april 2010

Steen Ulnits