Aktuelt 2. halvår 2013

* Nødvendigt at skyde skarven

Så klar er meldingen fra Vandpleje Bornholm. Johnny Mertz og Per Bugge fra foreningen har i en længere periode observeret skarven, og de melder om et stigende antal. Og det er et problem for den bornholmske natur, mener de:

– De skal jo have et halvt kilo fisk om dagen, og bare ved den her sø er der flere hundrede. Måske tusinde. Så kan du selv gange op. Det er ikke sådan, at de ikke må være her, men der er bare blevet for mange, siger Per Bugge fra Vandpleje Bornholm.

Men hos ornitologforeningen afviser man forventeligt, at der skulle være for mange skarver:

– Danmark er et land, der næsten er bygget til skarver, og det er naturligt, at vi har en større bestand af skarver end andre lande. Så på den måde har vi også en forpligtigelse overfor skarven. Jeg mener sagtens, at vi kan have det antal skarver, som vi ser nu, uden at de volder ubodelig skade, siger formand Carsten Andersen.

Carsten Andersen oplyser i øvrigt, at antallet af skarven anslås til at være 27.000 ynglende par – mod 42.000 i halvfemserne. Det er således 54.000 fugle, som hver dag æder 27.000 kg fisk fra vore farvande. 27 tons. Heriblandt en god del af de stallinger, som i de sidste isvintre har måttet lade livet, når skarverne er søgt op i de stadig isfri vandløb for at fylde maven.

– Hvornår ser vi en klar udmelding om skarven fra Danmarks Sportsfiskerforbund?

2. september 2013

Steen Ulnits

* Muslingeskrab genoptaget i Natura 2000

NaturErhvervstyrelsen åbnede mandag den 2. september 2013 for muslingefiskeri i Limfjorden, efter at fiskeriet har været sommerlukket de seneste to måneder. I alt har 36 fartøjer tilladelse til at fiske efter blåmuslinger i Limfjorden, og tilladelserne gælder fiskeri både uden for og inden for de såkaldte Natura 2000-områder.

De seneste år har muslingefiskeriet i Natura 2000-områderne ikke åbnet på samme tid som fiskeriet uden for de naturbeskyttede områder. Men i år har det været muligt, da der i juni 2013 blev indgået en politisk aftale efter flere års drøftelser med Folketingets partier og en række interessenter fra dette fiskeri. Imponerende og deprimerende, at dette skulle ske under en rød regering.

Danmark har nu en muslingepolitik, der fastsætter en øvre grænse for, hvor meget muslingefiskeriet må påvirke et naturbeskyttet område. Muslingepolitikken sikrer dermed, at fiskeriet i blandt andet Limfjorden kan fortsætte, så længe fiskeriet lever op til politikkens målsætninger og principper.

Et andet væsentligt element er, at muslingefiskeri fremover skal påvirke miljøet mindre end i dag. Fremover må fiskeriet maksimalt påvirke 15 procent af Natura 2000-områderne.

”Muslingepolitikken er udarbejdet i tæt dialog med fiskerierhvervet og grønne interessenter. Med politikken har vi sikret den rette balance mellem muslingefiskeri og naturbeskyttelse, samtidig med at vi sætter fart på en grøn omstilling af erhvervet. Det bliver et spændende arbejde sammen med interessenterne at udfylde muslingepolitikkens ambitiøse målsætninger og principper,” siger Jakob Munkhøj Nielsen, enhedschef i Center for Fiskeri i NaturErhvervstyrelsen.

2. september 2013

Steen Ulnits

* Ordskvalder om muslingefiskeri

På den lidt længere bane tager ovenstående muslingepolitik fiskeriet gennem en grøn omstilling, hvor andre muslingeproduktionsformer i højere grad skal fremmes og sammentænkes med fiskeriet. Det er derfor nødvendigt at undersøge, hvilke andre produktionsformer der er mere skånsomme for miljøet, men som samtidig også er en gevinst for miljøet og fiskerne. Her vil Fødevareministeriet sammen med de relevante interessenter iværksætte en række projekter og analyser, der blandt andet skal se på linedyrkning og kulturbankeproduktion.

Kvoterne for det kommende muslingefiskeri i Natura 2000-områderne i Limfjorden er henholdsvis 20.000 ton for Lovns Bredning og 10.000 ton for Løgstør Bredning.

Magen til ordskvalder skal man lede længe efter. At skrabe muslinger med tunge redskaber i et sårbart og derfor beskyttet Natura 2000 område er som at gå på tynd is. Det går galt på et tidspunkt. Og så kan politikerne snakke herfra og til Dommedag, uden at det ændrer noget. Sagen er den enkle, at man kun har lyttet til den “række interessenter”, der ønsker at skrabe muslingerne og tjene penge på det. Og så ellers set stort på miljøet i det ellers beskyttede Natura 2000-område.

Endnu et soleklart eksempel på, at den nuværende regering kun har det i munden, når den taler om miljø. Grøn er den ikke.

2. september 2013

Steen Ulnits

* – DSF ved at vågne op?

Et medlem af Århus Lystfiskerforening har taget illegale UV jægere i at jage havørreder i fredningszonen ud for Giber Å syd for Århus to gange inden for den samme uge. I ét tilfælde var UV jægerne næsten helt oppe i åen, skriver Danmarks Sportsfiskerforbunds (DSF) medlemsblad, “Sportsfiskeren”.

Det har nu foranlediget DSF til at henvende sig til Fiskeridirektoratet og foreslå, at muligheden for at dyrke undervandsjagt med harpun eller lignende om natten skal begrænses. Fiskeriet foregår med lyskilder, som enten lokker fiskene til, eller man jagter passive fisk, der står og sover. Såvel de lokale sportsfiskere som DSF har meldt ulovlighederne til myndighederne.

DSF mener nu, at dette fiskeri skal reguleres på samme måde, som tilfældet er med blusning. DSF ønsker dog ikke at forbyde fiskeriet helt, men foreslår i stedet, at fiskeriet kan udøves, indtil mørket for alvor falder på. Det kunne for eksempel tillades fra solopgang til solnedgang – lidt i stil med reglerne for konventionel jagt på landjorden.

Herligt, hvis DSF nu endelig er ved at vågne op – efter to års massive advarsler fra mange sider. Læs mere i følgende artikler på www.ulnits.dk og www.steenulnits.dk:

 

http://www.steenulnits.dk/UV-jagt_II.html

http://www.steenulnits.dk/UV-jagt.html

 

24. august 2013

Steen Ulnits

* Iltsvind i Limfjorden

Iltsvindet i Limfjorden er kraftigt forværret siden sidste uge. Den lange, tørre og varme sommer har været god ved badegæsterne, men hård ved havmiljøet.

Nu gisper livet i Limfjorden for alvor efter luft. Iltsvindet i fjorden har bredt sig markant siden sommerens begyndelse. Det viser nye dystre tal fra miljøskibet Limgrims togt på Limfjorden de seneste dage.

– Vores målinger viser faldende iltindhold ved bunden mange steder i fjorden, siger miljøtekniker Bent Jensen fra Naturstyrelsen.

I begyndelsen af sommeren var der også iltsvind i Limfjorden, men det var især begrænset til Thisted Bredning og Dragstrup Vig. Senest er der også opstået kraftigt iltsvind i Skive Fjord, Lovns Bredning og farvandet op forbi Hvalpsund.

Nogle steder er iltindholdet ved bunden helt nede på nul. Fiskene kan flygte, hvis de er hurtige nok. Men bunddyr som snegle, muslinger og børsteorme risikerer at dø, fordi de ikke kan flytte sig hurtigt nok. Især muslingerne er dog i stand til at overleve iltsvindet i en vis periode, siger Bent Jensen:

– De kan gå i en slags dvale-tilstand, hvis ilten i vandet forsvinder. Men de kan kun klare sig i et par uger, siger han.

Iltsvindet opstår i varmt og stille vejr, fordi der stadig er alt for mange forurenende næringsstoffer i Limfjorden. Primært udvasket fra det omkringliggende landbrug. Kun en kraftig vind kan rette op på situationen lige nu. Kun når blæsten går frisk over Limfjordens vande, røres der op i vandmasserne, så der atter kommer ilt til bundvandet.

24. august 2013

Steen Ulnits

* Plast i fuglemaver

Når man skal måle, hvor forurenet et bestemt havområde er med plastik, ser man på, hvor meget plastik områdets havfugle har i maven. Det fortæller havbiolog Michael Hansen fra Øresundsakvariet til P1 Morgen.

– Man tæller ikke længere hvor mange fugle, der har plastik i maven, men hvor meget plastik de har i maven, siger han.

For mange af havets dyr forveksler plastikken med føde og æder i stedet de ufordøjelige efterladenskaber, der bliver hængende i maven på dem. Det optager plads for den føde, som dyrene i virkeligheden skulle have, og på den måde risikerer de at dø af sult på en fuld mave.

– Udover velkendte billeder af hvaler fanget i efterladte fiskenet og fugle fanget i indkøbsposer, så er der eksempler på havskildpadder, som har ædt sammenfiltret fiskesnøre, der er gået gennem hele deres fordøjelsessystem, så det samme stykke affald både hænger ud af mund og endetarm, fortæller Michael Hansen.

Og vi mennesker fylder mere og mere plastik i havene. I øjeblikket bliver der på verdensplan produceret 100 mio. ton plastik, hvoraf de 10 mio. ton ender i havet. Dels kastet direkte overbord fra skibe og andre marine aktiviteter, selvom det i flere årtier har været forbudt – dels fra land, hvor det føres ud i havet fra åer og floder. Jeg mærkede det selv for en del år siden, da jeg i mere end en time fightede en tom gødningssæk af plast i mundingen af den kolossale Gambia-flod…

Der er flere eksempler på, at efterladt plastik har fungeret som transportmiddel for dyr, der er blevet sejlet ud i nye områder og efterfølgende har truet lokale arter. Selvom plastikken langsomt fragmenteres i mindre dele på sin rejse rundt med havstrømmene, er problemet lige stort. Det optages stadig i dyrene og helt ned på mikroskopisk niveau. Også de dyr, som lever af plankton, kan forveksle plastikken med rigtig føde.

Materialets store fordel ved at være enormt holdbart, er samtidig dets forbandelse, når det forsvinder ud i havet.

– Det bliver simpelthen i havmiljøet, siger Michael Hansen, der tvivler på, om vi kan komme problemet helt til livs.

24. august 2013

Steen Ulnits

* Pirater i Sundet

En nær slægtning til piratfisken, den såkaldte pacu, er netop fanget i Øresund. Der er dog ikke grund til panik blandt småbørnsfamilier og nøgenbadere, selvom fisken har ry for for at tage fejl af mænds ædlere dele og de nødder, som den normalt lever af. Sådan lyder vurderingen fra fiskeekspert Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet, efter han har nærstuderet fisken.

– Den kan veje op til 25 kilo og har et voldsomt tandsæt, så jeg ville ikke bade uden særlig meget tøj på i et akvarium med dem. Det er helt sikkert, fortæller han til Ritzau.

Det var fritidsfisker Einar Lindgreen som fandt fisken, da han mandag tømte sine åleruser nord for Saltholm i Øresund. Her lå den 21,5 centimeter lange fisk med rød bug og store tænder blandt ål og aborrer. De knudrede tænder bruges overvejende til at knuse nødder og anden frugt, men pacuen æder også fisk og smådyr.

– Der har været dødsfald i Papua Ny Guinea, hvor den har bidt folk ihjel og også bidt i mænds ædlere dele, så det kan da ske. Men en enkelt i Øresund er ikke noget, som folk skal være bange for, siger Peter Rask Møller.

Ligesom piratfisken hører pacuen hjemme i Sydamerika, men den er via akvarier og dambrug spredt til andre områder på kloden. Den betragtes nu som en invasiv art i store dele af USA og Asien.

17. august 2013

Steen Ulnits

* Den Blå Planet melder hus forbi

Den Blå Planets akvarium ligger ud til lige netop Øresund. Det var derfor nærliggende at tro, at den fangede pacu kunne stamme herfra. Men det er simpelthen umuligt, at en pacu er sluppet ud fra det store akvarium, lyder det fra Lars Skou Olsen, der er kurator og afdelingsleder på Danmarks Akvarium.

– Vi har pacuer udstillet i vores store Amazonas-område, men de er meget større, og selvom der kun er få meter mellem vores fisk og Øresund, så er der vandtætte skotter og sofistikerede filtersystemer imellem, siger Lars Skou Olsen.

Kun en enkelt gang tidligere er der blevet fanget en pacu i Europa. Det var i 2002, hvor en lystfisker fik en på krogen nær et kraftværk ved Odra-floden i Polen.

Pacuen er som omtalt ovenfor piratfiskenes fredelige slægtning, idet den overvejende er vegetar. Det voldsomme tandsæt er ikke skarpt som piratfiskenes, men den kan sagtens bide fiskeliner over, knuse fingre og det, der er værre…

17. august 2013

Steen Ulnits

* – Kors, for en ridder…

Mens politikerne her efter ferien forbereder sig på at drøfte, hvordan man bedst hjælper både en trængt natur og et trængt landbrug, har en stor nordjysk landmand startet et frontalangreb på de danske miljøregler. Og han er en gammel kending af både politi og miljømyndigheder…

Asger Møller Madsen fra Brovst er nemlig tidligere politianmeldt for at dyrke de ellers dyrkningsfrie randzoner. Nu dyrker han også sine marker efter de tyske gødningsregler, som tillader langt mere gødning end i Danmark af hensyn til det pressede danske vandmiljø.

– Jeg er helt klar over, at det er ulovligt. Men politikerne er så længe om at komme ud af starthullerne, så det kan vi ikke vente på. Så må vi tage slåskampen i retten, siger Asger Møller Madsen.

– Ifølge beregninger fra Bæredygtigt Landbrug koster det mig på mine 350 hektar med hvede en million kroner årligt. Så selv om der skulle falde bøder af, har jeg for længst tjent de penge hjem på en bedre høst, siger han.

Direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, kalder i en mail til bladet Effektivt Landbrug Asger Møller Madsen for en korsridder og et forbillede for alle danske landmænd.

Tidligere fødevareminister Mette Gjerskov (S) er  derimod oprørt:

– Det er dybt krænkende for alle lovlydige landmænd, når enkelte lader hånt om loven og begår selvtægt. Og det bliver værre endnu, når en landbrugsorganisation opildner andre til at bryde loven, siger hun.

Hun minder om, at de skrappere danske regler skyldes, at Danmark har et langt mere intensivt landbrug og langt flere vandløb og langt længere kystlinje end tyskerne.

Meldingen fra Landbrug & Fødevarer er også klar:

– Vi vil aldrig nogensinde opfordre vores medlemmer til at bryde landets love. Så mister vi enhver form for troværdighed og indflydelse. Hvilken politiker vil tale med nogen, som opfordrer til lovbrud, siger adm. direktør i Landbrug & Fødevarer og tidligere forsvarsminister Søren Gade.

Man kunne jo i så fald og meget bekvemt bruge samme argumentation alle mulige andre steder. For eksempel når man lige er blevet taget på motorvejen ved Vejle Fjord broen med 250 km/t – fordi det må man jo godt på den tyske Autobahn.

Mod sådanne tåber og selvbestaltede korsriddere kæmper selv guderne forgæves. Det er dog en trøst at tænke på, hvordan det gik korsridderne tilbage i historien.

Måtte det gå landmænd som her omtalt ligedan…

17. august 2013

Steen Ulnits

* Fornærmede færinger stævner EU

Færøerne føler sig så tromlet over ende af EU i striden om, hvor mange sild og makreller færingerne må fange, at det lille øsamfund nu stævner unionen.

Færingerne mener nemlig, at EU optrådt i strid med folkeretten ved at tvinge øgruppen til en fordeling af fiskekvoter for sild og makrel i Nordatlanten, som Færøerne er imod. Og ved at at true med økonomiske sanktioner, hvis Færøerne ikke retter ind. Sagen kommer til at forløbe som en voldgiftssag under FN’s havretskonvention og bliver den første af sin art.

– Færøerne har gentagne gange gjort EU opmærksom på, at uenigheder i forbindelse med fælles forvaltning af fiskebestande skal løses i overenstemmelse med havretskonventionerne. Men disse har EU bevidst prøvet at undgå for at varetage sine egne interesser, skriver lagmand Kaj Leo Holm Johannesen i en e-mail til Politiken.

Færingerne har, som noget ganske usædvanligt, fået fuldmagt fra Danmark til at føre sagen efter intens kontakt med Udenrigsministeriet i København. Og på grund af rigsfællesskabet vil det være Danmark, der står som modpart til EU-kommissionen, selv om den danske regering hele tiden har ønsket en mindelig forhandlingsløsning i den prekære strid.

10. august 2013

Steen Ulnits

* Færøsk enegang

På Færøerne giver lagmanden udtryk for, at EU helt må indstille planerne om de sanktioner, der af formelle årsager endnu ikke er trådt i kraft:

– I henhold til veletablerede folkeretlige principper skal parter i internationale tvister afholde sig fra at tage skridt, der kan forværre tvisten, når disse er indgivet til voldgift eller international domstol. Det er klart, at en vedtagelse af de påtænkte handelsrestriktioner vil forværre denne tvist, skriver Holm Johannesen.

Stridens kerne er fordelingen af fiskekvoter mellem Færøerne og de øvrige kyststater omkring Nordatlanten, hvor færingerne i flere år har været utilfredse med deres andel på godt fem procent. Færøerne kræver en højere kvote med henvisning til, at varmere vande har fået sildene til at søge længere nordpå, så de færøske farvande nu flyder med sild – uagtet at sildebestanden generelt falder.

Men færingerne kom ikke igennem med kravet. I marts 2013 tredoblede Færøerne egenhændigt kvoten til 17 procent, mens de øvrige kystlande – EU, Island, Norge og Rusland – fastholdt deres.

Det fik EU til 31. juli at vedtage sanktioner, som bl.a. betyder, at EU-lande ikke må importere sild og makrel fra Færøerne, og at færøske fartøjer med de to slags fisk i lasten ikke må anløbe havne i EU.

Et potentielt hårdt økonomisk slag for Færøerne, hvor fiskerierhvervet står for mere end 90 procent af eksporten. Og hvor en løbende affolkning ikke gør problemet mindre. Fortsætter udviklingen, vil Færøernes befolkningstal på 48.000 sjæle om 25 år være reduceret med ikke mindre end 16%.

10. august 2013

Steen Ulnits

* Lene Espersen: “Pigefornærmede færinger”

Lektor i EU-ret og folkeret ved Aarhus Universitet Lars Bracht Andersen vurderer, at færingerne får svært ved at vinde sagen om de økonomiske sanktioner:

– Det er jo ikke en folkeretlig rettighed, at de varer, man producerer, altid kan eksporteres til andre lande. EU sender jo ikke krigsskibe op og blokerer Færøernes fiskeflåde. EU siger: I kan ikke afsætte jeres fisk her, siger han.

Men øgruppen kan have gode chancer for at vinde den del af sagen, der handler om, at EU har ignoreret de forligsmuligheder, der ligger i konventionen.

– Hvis færingerne har ret i, at EU ikke har brugt forligsmulighederne i konventionen, som EU har forpligtet sig til, så har de en stærkere sag her, siger Lars Bracht Andersen, der i øvrigt vurderer, at voldgiftssagen ikke vil få konsekvenser for Danmarks forhold til EU.

Hverken udenrigsminister Villy Søvndal (SF) eller europaminister Nick Hækkerup (S) har været at træffe for en kommentar. Men tidligere udenrigsminister Lene Espersen (K) beskylder Færøerne for at trække tiden ud. Øgruppen opfører sig “pigefornærmet” og “optrapper konflikten”, mener hun…

10. august 2013

Steen Ulnits

* Gopler op, gopler ned…

Der kommer stadig flere gopler i vores farvande, og nogle steder er de ved at udkonkurrere fiskene. Eksempelvis æder det stigende antal dræbergopler maden ud af munden på brisling, ansjos og andre sildefisk. De æder også fiskeæg fra blandt andet torsk.

Gopler skaber over hele verden stadig stigende problemer for badende, havmiljø og fiskeri. De blokerer fisketrawl, ødelægger fiskenet, og brandmænd afliver hundredtusindvis af fisk i havbrugsanlæg. Der er sågar eksempler på gopler, der har lukket kraftværker ned, fordi store mængder af dem suges med afkølingsvandet ind i rørene.

– Goplerne er en vigtig og overset del af økosystemet, udtaler Katherine Richardson, der  er professor ved Københavns Universitet. Alligevel er goplerne ikke med i den danske overvågning af havmiljøet, og det kritiseres skarpt af fremtrædende marinbiologer.

– Uden viden om goplerne kan miljømyndighederne ikke tolke dataene korrekt, og derfor er en stor del af pengene til det dyre havovervågningsprogram spildt, siger Hans Ulrik Riisgård, professor på Syddansk Universitet til Dagbladet Politiken.

I Danmark er det foreløbig især i Limfjorden, at der er problemer: Her er de bundlevende fisk stort set forsvundet, og samtidig er mængden af vandmænd og andre gopler steget nærmest eksplosivt, især siden 2007, hvor den nye invasive østamerikanske dræbergople har været dominerende i sensommeren.

Dræbergoplen kan blive op til 10-12 cm stor. Den har ingen naturlige fjender i Danmark, og kolde vintre er ikke længere nok til at holde den nede. I flere år har den således ædt næsten alt zooplanktonet.

– Så bliver vandet grønt af alger, som vi har set det i Limfjorden. En systematisk overvågning af goplerne vil give os mulighed for bedre at forstå svingninger i planktonet og i fiskebestandene – og give os mulighed for at stoppe overfiskning og måske derved vende den onde spiral, siger Hans Ulrik Riisgård.

3. august 2013

Steen Ulnits

* Forskerne kræver bedre monitering

Seniorforsker Peter Anton Stæhr fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet er enige om de problematiske gopler:

– Det er påvist, at der de senere år er sket en eksplosiv udvikling i forekomster af dræbergoplen i danske farvande – særligt i lavvandede fjorde. Det kan undre, at goplerne ikke for længst er blevet inddraget i overvågningen, siger Stæhr.

Richardson, Riisgaard og Stæhr tilføjer samstemmende, at det bestemt ikke hjælper på situationen, at de samlede midler til havovervågningen er halveret de seneste 10-12 år. Stæhr påpeger, at det vil være dyrt og teknisk vanskeligt at overvåge goplerne, men mener, at det vil være oplagt at tage dem med ved den kommende gennemførsel af EU’s havstrategidirektiv. Richardson fremhæver, at man ikke bør nøjes med gopler, men tage hele overvågningsprogrammet op til revision.

Miljøminister Ida Auken (SF) henviser til Naturstyrelsen, hvor områdechef Harley Bundgaard Madsen understreger, at man generelt “anerkender sammenhængen mellem goplerne og det øvrige havmiljø”.

– Men vi tog ikke goplerne med ved seneste 5-årsrevision af overvågningen i 2011, fordi fokus som følge af blandt andet EU’s vandrammedirektiv stadig meget er på kvælstof, fosfor, alger og iltsvind, siger han.

3. august 2013

Steen Ulnits

* Miljøministeren fortrøstningsfuld

Det er imidlertid netop disse faktorer, som er med til at skabe en ond spiral, hvor goplerne vinder frem på bekostning af fiskene, siger forskerne.

– Det er korrekt. Men når vi med vandplanerne reducerer udledningen af kvælstof og fosfor, vil det have en gunstig effekt og få havmiljøet mere i balance, så der ikke er så stor risiko for de her masseforekomster af gopler, siger miljøministeren.

Men hvordan og hvornår ved man, at man har fået reduceret udledningen nok til at skabe balance, når man samtidig ikke overvåger goplerne? Det spørgsmål stillede Dagbladet Politiken til miljøministeren.

– Behovet for at reducere udledningerne er bestemt ud fra målinger af udbredelsen af ålegræs, alger og iltsvind som de primære indikatorer. Forskerne fortæller os, hvordan sammenhængen er med goplerne, og det er med til at give os en samlet forståelse af økosystemerne, slutter hun. Miljøminister Ida Auken er således fortrøstningsfuld med hensyn til udviklingen.

Det skal hun nu ikke være, fastholder eksperterne. Hans Ulrik Riisgård peger dog på, at de kan få hjælp fra uventet kant, nemlig fra goplerne selv: Den østamerikanske melongople er nemlig nu for første gang påvist i Storebælt.

Melongoplen er dræbergoplens naturlige fjende og blev med vilje indført i Sortehavet, efter at fiskeriet dernede var kollapset i slutningen af 1980’erne.

3. august 2013

Steen Ulnits

* Kæmpe blæksprutter

Verden viser sig at være ganske lille for selv kæmpestore blæksprutter. Det første globale genetiske studie af kæmpeblæksprutter fortæller nemlig, at de mystiske dyr er meget ens, selvom de lever meget langt fra hinanden.

Professor Thomas Gilbert fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet har sammen med kollegaer kortlagt genomer (DNA) af 43 kæmpeblæksprutter fra prøver, der er indsamlet overalt på Jorden.

Genomerne var usædvanligt ens, hvilket er et helt utroligt fund, siger Thomas Gilbert til LiveScience ifølge Videnskab.dk.

Ud af 20.331 genetiske markører (på DNA-strengene) afveg de enkelte blæksprutter kun med 181 genetiske basepar. Det er aldrig før set i dyrearter, som er spredt så vidt over kloden.

De genetiske fund antyder, at der er én enkeltstående, global bestand af kæmpeblæksprutter. Men tidligere studier af de voksne blæksprutters adfærd har vist, at de ofte holder sig for sig selv i små områder af havets dybeste dyb – hvad end det er i Japan eller Florida.

Så spørgsmålet er, hvordan de på trods af den geografiske spredning kan være så tilsyneladende nært beslægtet. Professor Thomas Gilbert fra Naturhistorisk Museum tror, at svaret ligger hos blækspruttebabyerne. Han mener, at de små kæmpeblæksprutter kan blive ført tusindvis af kilometer fra deres fødselssted af de globale havstrømme.

Thomas Gilbert siger til New Scientist, at den mangearmede yngel kan leve tæt ved havets overflade og overleve af plankton og små fisk, mens den vokser. Først når de små blæksprutter er store, dykker de ned i havets dyb, hvorfra de kan terrorisere kaskelothvaler og verdensomsejlende under havets overflade.

27. juli 2013

Steen Ulnits

* Mere surt havvand

Ud over global opvarmning har en stigende udledning af CO2 også direkte indflydelse på forsuring af verdenshavene. Og indtil nu har forskerne set på fænomenet som et ensartet problem. Men en ny undersøgelse viser, at pH-værdierne langs kysterne i højere grad påvirkes af de næringsstoffer, der bliver udledt inde fra land.

Professor i marin økologi Jacob Carstensen fra Aarhus Universitet har deltaget i arbejdet, som for nyligt er publiceret i tidsskriftet Estuaries and Coasts. Her påpeger forskerne, at forsuring af havvand skyldes et langt mere komplekst samspil af faktorer, end man hidtil har troet.

– Vore analyser viser, at pH-værdierne i kystnært havvand er styret af lokale forhold, fortæller Jacob Carstensen til dr.dk/viden. Forskergruppen med den anerkendte spanske biolog Carlos Duarte i spidsen, har analyseret pH værdierne i en række kystområder i bl.a. Skandinavien, Holland og USA.

Biologer og klimaforskere har hidtil ment, at en stigning i CO2 udledningen var ensbetydende med ødelæggende betingelser for kalkholdige organismer som eksempelvis skaldyr og koraller. Men de fleste dyr og planter, som vil kunne påvirkes direkte af forsuringen, lever langs kysterne, og derfor bør man se mere nuanceret på problematikken, siger Jacob Carstensen.

Det har været en almindelig antagelse, at et fald i pH værdien på 0,3 enheder frem mod år 2100 kan forventes som følge af øget CO2 i atmosfæren. Man har ved forsøg konstateret, at en sådan stigning kan medføre skader på kalkholdige organismer og dermed kraftigt ændre de marine økosystemer.

På grund af stigende udledninger af næringssalte oplevede man op gennem 60’erne, 70’erne og 80’erne, at pH værdien steg med ca. 0,3 enheder i de indre danske farvande, hvorefter den i 90’erne faldt med nogenlunde det samme.

– Gennem de årtier så man ændringer i pH i vores kystnære farvande, som langt oversteg, hvad der forklares med CO2 i atmosfæren, forklarer Jacob Carstensen.

– Det er vigtigt, at vi forstår kompleksiteten i, hvad der påvirker pH-værdierne i vores havvand, så vi undgår at nå ud til et punkt, hvor vi ikke længere er herre over udviklingen.

– Derfor er det også vigtigt, at man løbende holder øje med forsuringen og de biologiske effekter deraf, foruden de menneskelige aktivititeter, som påvirker pH i de kystnære havområder, slutter han.

27. juli 2013

Steen Ulnits

* Gudenåen i svensk mesterlære

Kommuner og turistorganisationer omkring Gudenåen vil lære af den sydsvenske by Mörrum og gøre Gudenåen til et endnu stærkere trækplaster for lystfiskere. Svenskerne har nemlig i mange år haft stor succes med at tiltrække tusindvis af lystfiskere fra hele verden, og det samme kan lade sig gøre omkring Gudenåen, lyder forventningerne.

Svenskerne er ikke i tvivl: Det kommer vitterligt an på størrelsen. Mange og store fisk er afgørende for at skabe et stærkt lystfiskerbrand. Men det kræver også bredt samarbejde og målrettet markedsføring. Det var hovedbudskabet, da en dansk delegation besøgte Mörrum i det sydlige Sverige for at hente inspiration hjem til Danmarks Gudenå.

Repræsentanter fra kommunerne i Gudenåkomitéen, VisitGudenaa og OplevGudenaa udvekslede erfaringer med repræsentanter fra det statslige Sveaskog, Blekinge Länsstyrelse og VisitKarlshamn, som fortalte om deres arbejde med at sikre, udvikle og markedsføre lystfiskeriet omkring Mörrumsåen.

Formand for Gudenåkomitéen Anne Neergaard er begejstret for svenskernes projekt:

– Det var utroligt lærerigt at tale med menneskene bag Mörrums succes som valfartssted for lystfiskere fra hele verden. Især gjorde det stort indtryk at se, hvordan man på tværs af stat, lokalt erhvervsliv, vandkraftværker, lystfiskere og byens beboere har en stor fælles forståelse for, hvor vigtigt det er for hele området at støtte lystfiskerturismen.

– For eksempel lader lodsejerne Sveaskog forvalte deres fiskeret mod blot et fiskekort som betaling. Og vandkraftværkerne tilpasser deres produktion til laksens vandring. Svenskernes succes giver os tro på, at det er via øget tværgående samarbejde og gerne en stærkere statslig involvering, vi kan sikre en bæredygtig udvikling af GudenåLandets lystfiskerturisme, siger Anne Neergaard.

27. juli 2013

Steen Ulnits

* Fakta om Mørrumsåen

❧ Sveaskog er statsejet og afdelingen Mörrumsåen Kronolaxfiske er selvfinansieret via salg af fiskekort. De sælger årligt fiskekort svarende til 10.000 fiskedage ved Mörrumsåen.

❧ Siden 1941 har Sveaskog som ejer forædlet lystfiskeriet til et internationalt turismebrand.

❧ VisitKarlshamn er Karlshamn Kommunes turistbureau, som også markedsfører lystfiskeriet og området ved Mörrumsåen.

❧ Blekinge Länsstyrelse en statslig myndighed, som findes i alle Län (amter) i Sverige.

❧ Bæredygtig udvikling er central for Länsstyrelsen, og mange af styrelsens indsatser inden for vandmiljø svarer til de danske kommuners opgaver.

Glædeligt, at danske politikere langt om længe er ved at se lyset. Glædeligt, når vi nu på Dansk Videncenter for Sportsfiskeri har prædiket lystfiskerturismens store økonomiske betydning i mere end 20 år. Og sågar skrevet to bøger om emnet.

20. juli 2013

Steen Ulnits

* Knivstikkere og stivstikkere

En fisketur til en sø i Rødovre udviklede sig for nylig dramatisk, da fire mænd blev overfaldet af en gruppe på omkring 20 personer, der bar hættetrøjer med banden Loyal To Familias (LTF) mærke. En af de fire mænd blev i forbindelse med overfaldet stukket i ryggen med en kniv. Han er dog uden for livsfare, skriver Ekstra Bladet.

– Det er rigtigt, at der har været en episode, hvor fire gutter tilsyneladende er blevet jagtet af en gruppe unge, der formentlig er fra LTF, bekræfter efterforskningsleder ved Københavns Vestegns Politi, Hans Christian Tonnesen, over for Ritzau.

– Og dem fra LTF har nok formodet, at de fire mænd har en tilknytning til Bandidos. Men helt ærligt, de sidder og fisker. Der er ikke så mange Bandidos-rockere, der fisker.

Den mand, der blev stukket i ryggen, blev kørt på skadestuen. Men han var ikke mere medtaget, end at han senere på aftenen kunne lade sig afhøre af politiet.

Der er fundet en kniv ved søen, men det er ifølge Hans Christian Tonnesen endnu ikke til at fastslå, om der er tale om gerningsvåbnet.

– Vi undersøger det nærmere, og det er der, vi står lige nu. Vi er stadig i den meget indledende fase, lyder det fra politiet.

20. juli 2013

Steen Ulnits

* Svendsen Sport på kant med blyforbuddet

Velkendte Svendsen Sport A/S i Gadstrup – dem med Ron Thomson og Scierra – blev sidste år meldt til politiet for at markedsføre fiskeudstyr, der indeholder bly. Bag anmeldelsen stod Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, der kontrollerer importører og forhandlere for, om de sælger blyholdige varer.

I år fik Svendsen Sport så et påkrav om, at man stadig ikke må sælge eller markedsføre fiskegrej indeholdende bly. Men det er over 10 år siden, at virksomheden har solgt blyholdige varer, og den gang var det ikke ulovligt. Det skriver Dagbladet Roskilde.

Direktør Lars Svendsen er træt af Miljøstyrelsens jagt på forretningen og kalder loven for “rablende sindssyg”, da det hverken er forbudt at fiske med eller fremstille blylodder – man må bare ikke sælge dem.

Miljøstyrelsen har i år politianmeldt fem danske forhandlere af fiskegrej, der indeholder bly. De samme forhandlere havde i 2011 besøg af styrelsens kemikalieinspektion, hvor de fik forbud mod at sælge fiskeudstyr med bly i. Det er fordi, at man ikke mener, man skal kriminalisere de omkring 17-18 procent af alle borgere mellem 18 og 65 år, der været på fisketur mindst én gang om året de seneste år. Et antal, der svarer til godt 600.000 personer, forklarer Tom Kaadtmann Buck, der er jurist i Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion.

– Vi skal ikke ud at chikanere Gud og hvermand. Det var ikke ulovligt at købe blylodder før 2002, og det er svært for os at bevise, hvornår folk har anskaffet sig et blylod, siger juristen.

– Hvis det gentagne gange viser sig, at en importør eller forhandler har nye blylodder, så går vi dem på klingen. Vi skal sørge for, at importørerne har gjort en helhjertet indsats for at tilbagekalde produkter og informere om, at det er ulovligt. Importørerne er første led i kæden. Men hvis de har gjort alt, hvad de kan, så er det klart, at vi ikke skal gå yderligere efter dem, siger Tom Kaadtmann Buck.

Direktør Lars Svendsen har denne svada til Miljøstyrelsen og landets lovgivere:

– Det er jo fuldstændig paradoksalt, at det ikke er forbudt at fiske med blylodder, men man må ikke sælge dem. Alle kan støbe blylodder selv derhjemme og fiske med dem. Det svarer jo nærmest til, at man bare siger til folk, at de godt selv må fremstille og bruge heroin. De må bare ikke sælge det. Det er en rablende sindssyg lovgivning, og Danmark er det eneste sted i EU, hvor det ser sådan ud.

20. juli 2013

Steen Ulnits

* Flere og større stenrev i Sønderjylland

Dyrelivet nyder godt af sten på havbunden. Sådan lyder de første erfaringer fra det kunstige stenrev i Sønderborg Bugt. I efteråret sidste år blev 2.000 kubikmeter sten hældt i bugten, og det har lokket mange nye dyr til.

– Når vi sammenligner stenrevet med lokaliteter, som ligner området før etableringen, så ser det ud til, at marsvinet kommer oftere, og at der er flere fisk, siger biolog i Sønderborg Kommune, Bo Kruse. Og de mange sten lokker ikke kun fisk og småhvaler til:

– Vi har en forventning om, at der bliver flere dykænder, fordi der er noget at spise, siger biologen. De mange nye beboere i stenrevet viser, at der er brug for andet end sandbund under vandet.

– Fiskene opsøger lokaliteten, så snart den er her. Det viser, at det er en mangelvare, siger biolog, Bo Kruse, som også er med i bestyrelsen af foreningen Als Stenrev.

– Hvis vi kan finde pengene, så bygger vi noget, der er otte gange så stort, siger Bo Kruse.

– Når sommerferien er ovre, så går vi i gang med at søge midler. Vores håb er at søge fem millioner hjem til næste omgang, siger biologen.

Præcis hvor de nye store stenrev skal laves er dog endnu ikke fastlagt, men foreningen har flere steder i tankerne:

– Vi vil gerne bygge der, hvor denne naturtype tidligere har eksisteret. Det må være det mest rigtige, siger Bo Kruse.

13. juli 2013

Steen Ulnits

* Skarven også skyld i ålens tilbagegang

Fiskeri med faststående redskaber får skyld for, at ålen er truet, men en rovfugl som skarven spiser omtrent lige så meget ål, som fiskerne fisker.

Det siger Dansk Fritidsfiskerforbund, som nu kræver klapjagt på den sortfjerede fiskeæder:

– Vi kan jo se, at der fanges ål i ruserne, som har skarvebid, siger Finn Frandsen fra Hadsund, som er næstformand i forbundet. Han mener derfor, at man skal tynde kraftigt ud i skarvbestanden. Skarven hedder altså heller ikke ålekrage for ingenting. Man har gennem generationer vidst, at skarven elsker ål. Selv om videnskabelige undersøgelser forunderligt nok altid fortæller, at den kun æder værdiløse fiskearter…

Niels Jepsen, biolog ved DTU Aqua, påpeger dog, at skarven ikke er skyld i ålebestandens voldsomme tilbagegang. Til gengæld er skarven en stor trussel mod ålen, når denne som nu er truet på overlevelsen.

Der er dog lange udsigter til, at antallet af skarver kan tyndes ud. Skarven bevæger sig grænseløst, og fulgeorganisationer i Europa modsætter sig med næb og klør en klapjagt på fuglearten. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) elsker alt med fjer på, og så må det gerne gå ud over den øvrige natur. Fuglefundamentalister kalder man dem derfor i DOF.

13. juli 2013

Steen Ulnits

* Så fat det dog…

I sidste uge åbnede en ny stor ethanolfabrik i Storbritannien, som skal omdanne 1,1 million ton hvede til ethanol om året. Fabrikken til tre mia. kr. er et joint venture mellem svenske AB Sugar, engelske BP og amerikanske DuPont. Den skal producere 420 millioner liter ethanol om året ved fuld kapacitet og bruge 1,1 million ton hvede om året primært fra Yorkshire og Lincolnshire i hjertet af det britiske hvedebælte.

Vivergo-anlægget bliver den største enkelte opkøber af hvede i landet og vil levere op til en tredjedel af den aktuelle efterspørgsel efter ethanol. Fabrikken skal også producere 500.000 ton kvægfoder svarende til en femtedel af det britiske marked.

Anlægget beskæftiger direkte omkring 80 medarbejdere, og dertil kommer ifølge Agra Europe mere end tusind ekstra arbejdspladser. National Farmers Union hilser det nye anlæg velkommen, selv om ethanolproduktionen på det seneste er kommet i modvind.

EU-Parlamentet vil lægge et loft over biobrændstoffer fra afgrøder på 5,5 procent, og Storbritanniens anden store ethanolfabrik, Ensus, har ligget stille siden april – for anden gang på to år. Og på den anden side af kanalen lukker den franske koncern Sofiproteol nu to af sine allerede eksisterende biodieselanlæg.

Så fat det dog: Biobrændsel skal være 2. generations – fremstillet af foderrester.

Biobrændsel skal ikke være 1. generations – fremstillet af fødevarer.

13. juli 2013

Steen Ulnits

*  Støtte til stenrevene

Stenrev i de indre danske farvande er ved at være en sage blot. Årtiers intensivt stenfiskeri til høfder og havnemoler har fjernet de fleste stenrev eller i hvert fald reduceret deres udbredelse markant. Til stor skade for det marine dyrelv, som holder af biodiversiteten her.

Men nu lysner det tilsyneladende. Danmark tager nemlig første skridt mod en fuld beskyttelse af havets oaser – med beskyttelse af stenrev i fire naturbeskyttede områder, hvoraf det ene er Langelandsbæltet. Her vil det fremover være forbudt at fiske med bundgående redskaber, oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Netop Langelandsbæltet er et af de få steder, hvor torskebestanden i de indre danske farvande har formået at holde nogenlunde stand mod erhvervsfiskeriet, som med avancerede bobletrawl i dag er i stand til at fiske ganske tæt på de tidligere beskyttede stenrev.

Fra og med 1. september indfører Fødevareministeriet således 240 meter beskyttelseszoner omkring revene, der herefter burde gå en lysere fremtid i møde.

6. juli 2013

Steen Ulnits

* Søkort til søulke

Lystsejlere sejler ofte efter gamle kort – hvis de overhovedet har et i båden. Flere og flere har skiftet det besværlige papirkort ud med et handy elektronisk, som sidder i kortplotteren og viser vej.

Uforholdsmæssigt mange lystsejlere sejler dog rundt uden opdaterede søkort eller elektronisk navigation. Det oplever Søfartsstyrelsen, som derfor nu opfordrer sejlere og fiskere til at se at få opdateret kortene, inden de sejler ud på sommerens togter.

Søfartsstyrelsen er pt. ved at kigge bøjer og afmærkninger efter i sømmene. Og derfor er det ikke alle afmærkninger, som et gammelt søkort måske viser, der eksisterer længere. Det kan også være, at der er kommet nye afmærkninger til, som i sagens natur heller ikke fugurerer på de gamle søkort.

Har man ikke opdateret sine søkort, så kan man helt enkelt risikere at gå på grund flere steder. Hvilket sker adskillige gange hvert år. Derfor er opfordringen fra Søfartsstyrelsen klar:

Opdater dit søkort og planlæg turen nøje.

God sommersejlads!

6. juli 2013

Steen Ulnits

* Tudsegammel rødfisk

Erhvervsfiskeren Henry Liebman fra Seattle i USA fik sig lidt af en overraskelse, da han for en måneds tid siden fiskede langs kysten af det sydlige Alaska. På en af hans mange kroge havde en kæmpestor rødfisk – giant red rockfish – nemlig bidt sig fast.

Ikke alene satte denne rødfisk ny vægtrekord med sine 17,7 kilo. Forskere fandt efterfølgende også ud af, at den røde fisk med de store øjne stikkende ud af hovedet er 200 år gammel. Den hidtil ældste rockfisk, der er opdaget, var blot 157 år, skriver Alaska Fisheries Science Center.

Henry Liebman fiskede blot 16 kilometer fra kysten, hvor den tudsegamle rødfisk på 104 centimeter bed på krogen i 275 meters dybde.
Forskere har fundet frem til fiskens alder ved at bruge en knogle i øret, som har årringe, der minder om træers. Man tager ørestenen ud og sliber den, så årringene kan tælles.

Fisks alder har længe været et mysterie for mange biologer, som har hældt til den teori, at mindre dyr kan leve længere end større, da de er mindre modtagelige overfor sygdomme. Den 104 centimeter lange og 200 år gamle rødfisk modbeviser klart denne teori.

Henry Liebman planlægger nu at få sin rekordfisk udstoppet og hængt op på væggen som et minde om den epokegørende fangst.

Den er næppe værd at spise…

6. juli 2013

Steen Ulnits