Aktuelt 2. kvartal 2017

Contents
  1. – Glyphosat godkendes i 10 år???
  2. WHO om Glyphosat
  3. Økologisk gødning
  4. Økologisk  husholdningsaffald
  5. EM-guld i Sibirien
  6. Farvel til Rugekassens Mester
  7. Fup & Fakta om Fiskeopdræt
  8. Drikkevandet og Landbrugspakken 
  9.  Tunen tilbage efter 50 år 
  10. Spøgelsesgarnene spøger
  11. Tørre Tal fra Turismen
  12. Homing in on Homing
  13. Verdens største kulselskab på fallittens rand
  14. Slut med at finansiere kulselskaber
  15. – Brexit lig Exit for miljøet?
  16. Millionsvindel med fiskeolie – II
  17. Millionsvindel med fiskeolie
  18. Hurtigsvømmere på langfart
  19. Folkemøde om Tange Sø
  20. SF klager til EU
  21. – PETI, om jeg må bede
  22. De stemte for flere havbrug i Kattegat
  23. Exit COP21
  24. Ny bogserie om fluefiskeri
  25. Slut på trilogien af grundbøger
  26. B&P Skjernå-fluekursus på Skarrildhus
  27. Esben Lundes “råderum” et fiktivt fupnummer
  28. DCE afviser Esben Lunde Larsens regnestykke
  29. Varde mister vand
  30. Regeringen vil have aflivet bierne
  31. Monsanto og RoundUp igen-igen
  32. Reception hos Arnold Busck i Århus
  33. Lovforslag L111
  34. Skarven og skidtfisken
  35. Status over den sortmundede kutling
  36. Fremtiden for den sortmundede kutling
  37. – Fungerer geddefabrikkerne?
  38. – Ja, de gør så!
  39. Åbent brev til Simon Kollerup (S)
  40. Resistente havkolera-bakterier…
  41. Dan Jørgensen og de nye havbrug
  42. Esben Lunde Larsen og de nye havbrug
  43. Danskerne sætter ny øko-rekord
  44. Behov for flere økologiske landmænd
  45. Trafikdrab i Københavns Havn
  46. Laksemafiaen
  47. Tange Sø koster samfundet mange millioner
  48. Børsteorme med bid i
  49. Rigtigt Runde Tal
  50. Ud med Bæredygtigt Landbrug
  51. Bæredygtigt Landbrug i dobbeltrolle
  52. Kort om Landbrugspakken
  53. “Frankenfish”
  54. “Kompenserende tiltag”
  55. “Det miljømæssige råderum”
  56. Juristerne
  57. Parasitterne
  58. Ny MRSA-rekord i 2016
  59. B&P kystfluekursus Gl. Avernæs
  60. Skjern Å: Kontrol med guiding
  61. Chatonella igen-igen
  62. – Landbrugspakkens skyld?
  63. Tre små landbrug kom marcherende…
  64. “Asymptotisk mod nul”
  65. Tørre tal, der tæller
  66. Storå: Nej tak til guiding
  67. Citat fra den jyske hede
  68. Vejle Å: Nej tak til guiding
  69. Svejstrup Bæk går på Facebook
  70. – Hvor mange fisk kunne vi have fået?
  71. 1,5 km ulovligt garn ved Reersø
  72. Kemisk udrensning af søer
  73. Lykke-Lars og Kvote-Kongen
  74. Lunde Larsen og Kvote-Løgnene
  75. Kvote-Konger og deres Koner
  76. MRSA-fri økogrise inficeres på slagterierne
  77. Godtfolk og GPS

* – Glyphosat godkendes i 10 år???

EU-Kommissionen lægger nu op til, at Glyphosat, aktivstoffet i RoundUp, som er et vigtigt sprøjtemiddel for konventionelt landbrug, får en godkendelse for 10 år. Det skriver EU-mediet euractiv.com.

Anca Paduraru, som er talsmand for EU-Kommissionen, siger, at der endnu ikke er et formelt forslag, men at EU’s sundhedskomissær, græske Vytenis Andriukaitis, blot har foreslået de 10 år. Normalt ville et aktivstof nemlig blive godkendt for 15 år. Der er altså tale om et brud mod sædvanen, men talsmanden siger, at Glyphosat bestemt ikke er et normalt tilfælde.

De seneste år har der været uenigheder om, hvorvidt Glyphosat bør anses som sundhedsskadeligt. EU’s sundhedsagentur mener ikke, at Glyphosat er til fare for helbredet. Også Canadas sundhedsmyndigheder har undersøgt stoffet og frikendt det.

Der er dermed lagt op til, at EU-Kommissionen foreslår en fornyelse af godkendelsen. I sidste ende er det dog EU’s medlemslande, som skal nikke ja. En kreds af lande har tidligere værgret sig mod at forny aktivstoffets godkendelse.

Derfor fik det en fornyelse på blot 18 måneder for et år siden. Pt. pågår en indsamling, der skal rejse minimum 1 million underskrifter mod denne fornyelse. Lykkes det, er EU forpligtet til at tage afgørelsen op til fornyet overvejelse:

https://act.wemove.eu/campaigns/eci-glyphosate-int?utm_source=new_member&utm_medium=facebook&utm_campaign=eci-glyphosate

Heldigvis er millionen allerede nået, og nu forestår så arbejdet med at godkende de mange underskrifter. Derfor fortsætter indsamlingen, og derfor kan du stadig nå at være med!

Den voldsomme debat omkring Glyphosat skyldes flere ting:

– At det er aktivstoffet i Monsanto’s storsælgende ukrudtsmiddel RoundUp. 

– At Glyphosat af mange uvildige forskere I DSF anses for at være kræftfremkaldende. 

– Og at RoundUp er nødvendigt for at dyrke Monsanto’s egne genmodificerede (GMO) afgrøder.

Det er nemlig de eneste planter, der kan tåle denne gift. Begynder man som landmand først at bruge denne kombination af gift og afgrøder, er man helt i lommen på Monsanto og har meget svært ved efterfølgende at lægge om til eksempelvis økologisk drift.

28. juni 2017

* WHO om Glyphosat

Glyphosat bliver nu betragtet som et kræftfremkaldende stof hos vort hjemlige Arbejdstilsyn. Det har tilsynet oplyst til tv2.dk.

Baggrunden er den omtalte rapport fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, der ikke er enig med de andre nævnte sundhedsmyndigheder. WHO’s rapport viser nemlig følgende:

Der er indtil videre kun begrænsede beviser for, at det fremkalder kræft hos mennesker.

Stoffet glyphosat er dog sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker.

Der er derimod bevis for, at stoffet fremkalder kræft hos dyr.

De mest udsatte mennesker er ifølge WHO:

Folk, der bor nær sprøjtede områder.

Folk, der spiser sprøjtede fødevarer.

Folk, der benytter stoffet hjemme.

Kilde: IARC (International Agency for Research on Cancer )

28. juni 2017

* Økologisk gødning

Økologerne har lyttet til forbrugerne og vil sætte større fokus på bæredygtighed, siger formand for Økologien i L&F.

Økologi skal være lig med bæredygtighed. Det mener forbrugerne, og det mener Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, der nu vil skrue ned for den konventionelle gylle til de økologiske afgrøder.

– Vi skal se på alt det, som nogen kan tænkes at stille spørgsmålstegn ved. Vi skal være klar, inden der kommer en dårlig historie i fjernsynet. Det er vigtigt at have orden i eget hus og ikke bare svæve på en lysegrøn sky, siger formand Hans Erik Jørgensen.

Helt konkret foreslår han, at man skruer ned for brugen af konventionel husdyrgødning fra 50 kg udnyttet N til 40 kg udnyttet N pr. hektar for at vise retningen.

– Vi vil gerne klemmes lidt på nogle af målene, men det er også vigtigt, at vi ikke taber for eksempel nogle planteavlere i svinget, siger han.

I stedet vil Hans Erik Jørgensen have økologerne til at selv at lave kvælstof ved at ændre sædskifterne og gennem recirkulering af næringsstoffer fra byerne:

– Sædskifterne skal være endnu mere økologiske med bælgplanter, så vi selv producerer kvælstof og ikke udpiner jorden. Vi skal dyrke flere lupiner og hestebønner, som samtidig kan erstatte importeret soja, siger han.

Han har selv gode erfaringer med hestebønner, som han bruger til svinefoder:

– De egner sig godt til økologien, for de er nemme at holde rene og producerer selv kvælstof. Det ærgrer mig bare, at jeg ikke startede med dem for ti år siden, indskyder han.

Samtidig ser Økologisektionen gerne, at der skrues ned for, hvor meget konventionelt foder, dyrene må æde. I dag må dyrene få fem procent konventionelt foder.

– Det skal vi udfase, så vi bliver endnu mere bæredygtige, siger Hans Erik Jørgensen.

28. juni 2017

* Økologisk  husholdningsaffald

Fra byerne vil Hans Erik Jørgensen gerne modtage kildesorteret affald, som for eksempel er blevet til biogas og næringsstoffer, der kan bruges i marken.

Men er husholdningsaffald nu økologisk?

– Vi kan ikke forbeholde os kun at få næringsstoffer fra økologiske husholdninger, men det er en økologisk tankegang, at man recirkulerer. Når byboerne spiser vore produkter, vil det være logisk, at vi får deres affald tilbage til markerne.

Recirkulering kendes fra spildevandsslam, men det har ikke været populært alle steder, og Arla accepterer slet ikke, at deres producenter bruger det….

– Vi skal selvfølgelig ikke sige ja til alting. Vi skal have nogle fornuftige regler, så vi ikke får dårlige historier med tungmetaller og sådan noget. Jeg tror, udviklingen vil gå stærkt, for kommunerne er meget interesserede i at recirkulere. Det er også en god historie for dem.

Han mener også, at en af vejene frem er, at økologer bliver bedre til at arbejde på tværs af bedrifter.

– Plantemanden skal lave protein til husdyrproducenten, men kan så modtage noget gylle, så der er balance i næringsstofferne. Jeg kender økologer med for mange næringsstoffer. Dem må vi se at få bredt ud, ligesom der gerne skulle komme flere husdyrproducenter på Sjælland og Fyn, siger han.

Hans Erik Jørgensen peger på, at økologerne skal blive lidt mere progressive end i dag, for det er forbrugerne. Den udvikling kræver til gengæld, at staten sætter flere penge af til at udvikle økologien.

– Er der særlig grund til at give økologer støtte til udvikling? – Tømrere, guldsmede og andre erhverv kunne vel ønske sig det samme?

– Fordi politikerne ønsker mere økologi, og forbrugerne er med på den. Når man ønsker en retning, må man afsætte penge til det. Der er rigtig mange danskere, der gerne vil have det, og hvis det skal kunne lade sig gøre, og hvis det skal være mere bæredygtigt, skal der forskes og udvikles. De yngre vil bruge flere penge på økologi, og det skal vi være klar til at honorere.

Derfor glæder det ham også, at der er stor interesse for økologien i landbruget.

– Der er 40.000 hektar og 500 nye landmænd på vej, siger han.

Hans Erik Jørgensen er ikke blind for, at det kan skyldes, at økologernes økonomi er betydeligt bedre end økonomien i resten af landbruget lige nu. Det må dog ikke blive det eneste.

– Det er vigtigt at få hjertet med. Man skal synes, det er en faglig udfordring, men det er min erfaring, at jo længere tid man har været økolog, jo mere lysegrøn bliver man, siger han.

28. juni 2017

* EM-guld i Sibirien

I dag – den 26. juni – er det 25 år siden, at det danske fodboldlandshold bankede de tyske verdensmestre og vandt EM-guldet.

En stor dag, som næppe mange danskere nogensinde glemmer. For hvem ville vi vel hellere banke end netop Tyskland? Selv nede i vor vaskekælder Vejlegade 9, 8000 Århus C hang der Dannebrogsflag i flere dage efter.

Lidet anede jeg dog, hvilken glæde jeg senere samme sommer skulle få af det danske EM-guld. Det skete næsten to måneder senere, hvor jeg var på en rafting-tur højt oppe i de Verkhojanske Bjerge og dybt inde i Sibirien. På jagt efter taimen og lenok laks.

Vi endte til sidst på den gigantiske Lena flod, hvor vi i rum sø blev samlet op af en russisk olietanker på vej opstrøms til Yakutsk. Flyvepladsen, som vi skulle være hentet på, var nemlig nedlagt i mellemtiden. Et stort stenskred havde blokeret landingsbanen…

Vore to dygtige guider improviserede herefter på bedste russiske vis. Og få timer senere kravlede vi op ad den lange lejder til en mellemstor russisk olietanker.

Vel ombord blev vi hilst velkommen af skibets kaptajn, som sagde en hel masse – på russisk. Han blev ganske forskrækket, da han hørte, at vi var udlændinge. Glasnost og perestrojka var kun lige nået til Sibirien i 1992, hvor KGB stadig sad tungt på den nationale sikkerhed.

Lige så hurtigt tøede han dog op igen, da han hørte, at vi var danskere. Han grinede over hele femøren og det store, buskede overskæg, dunkede os hjerteligt på ryggen og klappede i sine store næver. Han var nemlig helt klar over, at Danmark netop havde banket Tyskland i EM-fodbold, og at Michael Laudrup var en helt!

Det var vi derfor også. Vi blev efterfølgende opgraderet fra dæksplads til kaptajnens egen kahyt, og på resten af den lange færd op ad Lena floden manglede der hverken sauna, varme bade, champagne, vodka eller cognac.

Altsammen takket være den danske EM-sejr over Tyskland! Der var ingen, russerne hellere ville se få bank i fodbold…

Du kan læse hele historien i min bog “Fiskerejser til Fjerne lande”:

http://ulnits.dk/boger/papirboeger-af-steen-ulnits/

http://sportsfiskeakademiet.dk/Uffe_Ellemann.html

26. juni 2017

* Farvel til Rugekassens Mester

Jeg er lykkelig og stolt over at have kendt et så usædvanligt, begavet, søgende og vidende menneske som Lars Viggo Mikaelsen alias Lasse fra Hagebro. Derfor gjorde det dobbelt ondt, da han pludselig og helt uden varsel forlod os. Han havde godt nok haft meget travlt på det sidste, så måske han selv anede, hvad vej det bar.

Læs gerne hele artiklen om Lasse, hans elskede Karup Å og den raffinerede rugekasse, han udtænkte og fik sat i produktion. Han var en ener, hvis lige vi næppe nogensinde vil opleve igen. Han formåede at flytte bjerge – ikke kun af gydegrus, men også af fordomme omkring moderne fiskepleje.

Lasse blev 76 år gammel. Heldigvis blev hans allersidste rejse lige så mindeværdig som resten af hans forunderlige liv. Aldeles passende for en mand som ham, der aldrig selv passede ind i konventioner og faste rammer.

http://ulnits.dk/biologi/r-i-p-lasse-fra-hagebro/

21. juni 2017

* Fup & Fakta om Fiskeopdræt

Fiskeopdrættet kører pt. en massiv kampagne for sig selv på nettet. Det er naturligvis Esben Lunde Larsen (V) og Simon Kollerups (S) nye rognproducerende regnbueørreder, der skal gøres spiselige, så man kan komme i gang med at forurene hele Kattegat med nye havbrug.

Desværre har fiskeopdrættet lige som landbruget en yderst lemfældig omgang med facts, der serveres, som Jehovas Vidner bruger Biblen. Man plukker enkelte ting ud af en større sammenhæng og tåger herefter ud ad en tangent, der passer ind i ens kram.

Således beretter fiskeopdrættet nu stolt, at man i dag kan opdrætte ét kilogram tamfisk under forbrug af ét kilogram skidtfisk. Mod tidligere flere kilogram.

Men at man i dag kan opdrætte ét kilogram tamfisk ud fra ét kilogram skidtfisk skyldes udelukkende en stigende andel af vegetabilske produkter. De ernæringsmæssige fordele ved fisk opdrættet på den slags foder er ofte tilsvarende ringere.

Tag som eksempel omega-3 fedtsyrerne, som er med til at gøre vilde fisk til en sund spise. Som beskytter os og eskimoerne mod hjertekar-sygdomme.

Vilde fisk får deres omega-3 fedtsyrer fra animalske kilder – fisk og skaldyr, ikke mindst. De får dem ikke ved at spise grøntsager.

Opdrættede fisk derimod fodres ofte med majs, soja eller andre vegetabilske tilsætningsstoffer, der kun indeholder ringe mængder omega-3 fedtsyrer. Foderstoffer, som i regelen også er GMO-produkter opflasket med RoundUp. – Hvor sundt er mon lige det for miljøet?

Endvidere bliver opdrættede fisk regelmæssigt tilført antibiotika, som kan forårsage antibiotikaresistente sygdomme hos mennesker.

Der er således intet godt ved fiskeopdræt. Derimod rigtig meget skidt.

Læs gerne hele artiklen her:

http://ulnits.dk/biologi/t-facts-om-fiskeopdraet/

21. juni 2017

* Drikkevandet og Landbrugspakken 

I de seneste tre år er udvaskningen af kvælstof  steget 11 procent, og det står i skærende kontrast til regeringens tidligere såkaldte “baseline-fremskrivning”, som kalkulerede med, at udvaskningen ville falde 2,4 procent – også selv om landmændene har fået lov til at sprede mere gødning på markerne. Det skrev OrganicToday tidligere på året.

– De seneste tre år er nitratudvaskningen tilsyneladende steget med 11 procent. Dette står i skærende kontrast til regeringens baseline-fremskrivning, hvor det jo var forventet, at udvaskningen fra rodzonen skulle være faldet 2,4 procent. Det siger Claus Vangsgård, der seniorkonsulent i Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA).

Ifølge ham betyder det, at “der vil være et voldsomt behov for yderligere kompenserende tiltag, hvis blot status quo skal opretholdes – og endnu voldsommere, hvis de officielle måltal skal indfries”.

Claus Vangsgaard henviser til resultaterne i en ny NOVANA-rapport, der er en landsdækkende rapport over miljøets og naturens tilstand og udvikling samt tilførslen af forurenende stoffer.

Overordnet vil effekterne af landbrugspakken ramme meget forskelligt i de enkelte landsdele. Det skyldes både de lokale geologiske forhold og den måde, jorden dyrkes på.

Geografisk vil landbrugspakken især ramme det velkendte nitratbælte, der strækker sig over store dele af det nordlige Jylland, men lokalt kan det også give problemer for forsyninger i andre dele af landet, hvor den geologiske beskyttelse er lav og specielt, hvis der samtidig er høj dyretæthed, vurderer Claus Vangsgård.

Konsekvensen af landbrugspakken rammer ifølge DANVA både eksisterende indsatser og fremtidige beskyttelsesprojekter.

– Hvis den øgede udvaskning, som det er rapporteret i NOVANA 2015, er udtryk for en generel tendens, så vil det alt andet lige betyde, at behovet for en indsats i forhold til beskyttelse af grundvandet vil stige. I bedste fald vil det som minimum kunne tage længere tid, inden tilstanden i berørte grundvandsforekomster opnår den ønskede tilstand i forhold til nitrat, siger Claus Vangsgård.

På nuværende tidspunkt findes der intet nationalt overblik over, hvor stort omfanget af kompenserende tiltag bliver for landets vandforsyninger.

– Men ifølge regeringen, så vil regningen for drikkevandsbeskyttelsen hovedsageligt blive betalt af forbrugerne hos de forsyninger, der bliver ramt af den øgede nitratudvaskning. Og det vides ikke, hvor store prisstigninger, der kan forventes i de enkelte vandforsyninger, siger Claus Vangsgård.

Som altid er det os forbrugere, der skal rydde op efter og betale for landbrugets forurening af grundvandet.

21. juni 2017

*  Tunen tilbage efter 50 år 

Den er næsten obligatorisk, når menuen står på sushi i Japan, hvor den derfor sælges til skyhøje priser.

Der er tale om den blåfinnede tun, som efter 50-60 års fravær er tilbage i danske farvande. Fisken, der kan blive over tre meter lang og veje over 600 kilo, har i de allerseneste år igen bevæget sig mod nord og ses nu også på danske breddegrader.

I september sidste år fangede to lystfiskere således en tunfisk på over 400 kilo ved Skagen, og flere tun blev ved den lejlighed spottet i farvandet. Nu vil forskere fra DTU Aqua kortlægge tunfiskens udbredelse i danske farvande. Det skal ske i samarbejde med fiskere, der skal indfange tunfisken, påsætte mærker og genudsætte den. Det er ikke tilladt at fange blåfinnet tun i danske farvande, da det er en rødlistet art, men projektet har nu fået en dispensation.

Hos Danmarks Fiskeriforening ser formand Svend Erik-Andersen med stor interesse på projektet:

– Danske fiskere har observeret mange flere tun de senere år i danske farvande. Vi har også set enkelte bifangster af tun fra fartøjer, der har drevet fiskeri. Konklusionen er, at ja, der er flere tun i danske farvande, siger Svend Erik-Andersen til EkstraBladet.

Tilbage i 1950’erne og 60’erne var fiskeri efter tun en stor industri herhjemme. Skulle det vise sig, at bestanden igen vokser og trives på disse breddegrader, kan fiskeriformanden godt se et potentielt nyt forretningsområde:

– Hvis udbredelsen af bestanden fortsætter i den retning, den har gjort de seneste år, så har vi jo tidligere haft et stort fiskeri i danske farvande. Byder muligheden sig igen, så er det da et attraktivt og spændende fiskeri. Det er noget helt særligt at fange en fisk af den størrelse, siger Svend Erik-Andersen.

Tidligere var det sådan, at man fiskede tun på krog og håndline, og det var ikke så lidt af en kamp at få fiskene om bord. Det vil altid være en spektakulær fangst. De tun, der har været i danske farvande, har nemlig været meget store – tun på op til 400-500 kilo.

Svend Erik-Andersen mener, det er en stigende bestand, der har fået den blåfinnede tun til at søge mod danske farvande. Her er også godt med føde i form af eksempelvis sild og makrel, påpeger han.

Han nævner ikke klimaforandringer og temperaturstigninger som mulig årsag. Noget, mange forskere ellers tillægger mindst lige så stor betydning.

Kortlægningen af den rødlistede og blåfinnede tun ventes at gå i gang til efteråret.


Flere artikler om tun i danske farvande:

http://ulnits.dk/biologi/tunfisk/

http://ulnits.dk/biologi/et-nyt-tuneventyr/

21. juni 2017

* Spøgelsesgarnene spøger

WWF Verdensnaturfonden opfordrer nu fiskeri- og miljøminister Esben Lunde Larsen (V) til at sætte ind mod spøgelsesgarn i danske farvande. Ikke mindst skal fiskerne til at anmelde tabte garn. Nogle facts om de mange kilometer løbske spøgelsesgarn:

  • FN’s Fødevareorganisation, FAO, anslår, at tabte fiskeredskaber udgør ti procent af alt plastaffald i havet.
  • I EU skal føreren af et fiskefartøj, der har tabt redskaber, søge at bjærge dem hurtigst muligt, siger reglerne.
  • Kan det ikke lade sig gøre, skal fartøjets fører inden 24 timer anmelde tabet til myndighederne, kræver en EU-forordning fra 2009.
  • I perioden 2015-medio marts 2017 har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen imidlertid ikke modtaget én eneste anmeldelse fra danske fiskere.
  • I samme periode har styrelsen selv i tre tilfælde opsamlet redskaber, som har været tabt eller til gene for skibstrafik eller havmiljø.
  • I Norge sejler fiskeridirektoratet hvert år ud på oprensning.
  • I 2014 hentede myndighederne 1.000 spøgelsesgarn op fra norsk havbund og sendte dem til genanvendelse. Fiskegarn kan være flere kilometer lange.
  • 16. august 2017 holder Nordisk Ministerråd workshop i København om spøgelsesgarn.
  • Ministerrådet finansierer, med det norske fiskeridirektorat i spidsen, et 3-årigt projekt i 2017-2019 for at imødegå problemet.

Kilder: EU-Kommissionen, Miljø- og Fødevareministeriet, WWF Verdensnaturfonden, Nordisk Ministerråd


Flere artikler om garn og spøgelsesgarn:

Garndøden I

Garndøden II

Garndøden III

Garndøden IV

21. juni 2017

* Tørre Tal fra Turismen

Den forgangne Påske bød på en til tider ophedet debat om fremtidens fiskepleje og fisketurisme. Dette ansporet af miljøminister (?) Esben Lunde Larsens og Jacob Ellemann Jensens pludselige interesse for det rekreative fiskeri og pengene heri. Nu skulle også den ko malkes.

Debatten blev skudt i gang af et offentliggjort regnskab fra den sjællandske turistorganisation Fishing Zealand. Heraf fremgik, at kun 15% af årsbudgettet på 1,7 millioner kroner blev brugt på fiskepleje. 85% blev brugt på løn og administration. Blandt andet hæver den daglige leder af Fishing Zealand alene kr. 800.000 plus det løse som konsulent – mere end halvdelen af det samlede budget.

Det var i mange sjællænderes øjne en meget tvivlsom måde at bruge de mange skattekroner på. Det skæve 15/85 forhold hos Fishing Zealand står nemlig i stærk kontrast til naboen Havørred Fyn, hvor fordelingen er den stik modsatte: 85/15.

85% af pengene går på Fyn til fiskeplejen og blot 15% til løn og administration. Hvert år investeres der på Fyn 4 millioner kroner, som så resulterer i en 10-dobling i omsætning. En økonomisk succes uden lige. Dertil et fantastisk boost til fiskevande og fiskebestande.

På Dansk Videncenter for Sportsfiskeri blev vi efterfølgende spurgt, hvor megen fiskepleje man kunne få på Sjælland for de samme penge, som i dag forsvinder op i den blå luft til løn og administration.

Det regnede vi lidt på, og det kom der en stor artikel ud af, som der stadig refereres til mange steder. En artikel med rigtig mange tal at tænke over. Hundredtusinder af havørreder og kilometervis af restaurerede vandløb.

Hvis du ikke har læst artiklen endnu, kan du læse den og se Fishing Zealand’s regnskaber her:

http://sportsfiskeakademiet.dk/FZ_Regnestykket.html

Eller hvis du hellere vil læse artiklen her på siden:

http://ulnits.dk/biologi/fra-fiskepleje-til-fisketurisme/

14. juni 2017

* Homing in on Homing

I årevis har biologer verden over grublet over, hvordan så mange dyr – fra bananfluer og sommerfugle over fugle og fisk til havskildpadder og ulve – er i stand til at navigere sikkert over afstande på flere tusinde kilometer. Tilsyneladende ved brug af Jordens magnetfelt.

I de seneste år er der dukket to mulige forklaringer op på dette fænomen: Ifølge den ene skyldes evnen til navigation jern bundet til forskellige proteiner. Ifølge den anden et nyligt opdaget protein ved navn “cryptochrom”.

Nu har et kinesisk forskerteam fra Peking University opdaget, at begge teorier kan holde vand samtidig. Og at de sågar kan være komplementære – altså at den ene bidrager til den anden og tilsammen forbedrer navigationsevnen.

For at bevise dette måtte de kinesiske forskere først finde frem til et protein, som havde fire meget specifikke egenskaber: Det skulle være i stand til at binde jern. Det skulle kunne gøre sådan inde i den enkelte celle og ikke blot på cellemembranen. Det skulle være aktivt i centralnervesystemet. Og endelig skulle det kunne interagere med cryptochrom.

Kineserne fandt frem til et protein, som blev døbt “MagR”. Det viste sig, at den molekylære udformning af MagR og cryptochrom passer til hinanden og sammen skaber en cylindrisk og meget magnetisk struktur. Udsat for et magnetfelt nærmest fløj denne kombination hen til de metalinstrumenter, der blev brugt til forsøget.

Forskerne mener nu, at disse proteiner fungerer som en slags kompasnål. Når en svømmende fisk eller flyvende fugl drejer kroppen, vil disse molekyler fortsat være rettet mod nord. På denne måde giver de dyret en klar indikation af, i hvilken kompasretning det bevæger sig.

Kinesernes næste forsøg går ud på at fjerne eller i det mindste undertrykke de gener, der muliggør dannelsen af af de magnetiske molekyler. Formålet er at se, om de pågældende dyr da mister evnen til at navigere.

Disse eksperimenter er afrapporteret i det videnskabelige tidsskrift “Nature Materials”.

14. juni 2017

* Verdens største kulselskab på fallittens rand

På ét år har Peabody Energy, den største private kulproducent i verden, tabt 98 pct. af sin markedsværdi og er nu ikke mere i stand til at betale renterne på sin milliardgæld.

Peabody Energy, der ejer hundreder af kulminer i USA og Australien og i 2014 solgte 250 millioner ton kul til kraftværker og industrier verden over, skriver, at man »som følge af driftstab og en negativ kapitalstrøm fra aktiviteterne« har været nødt til at udskyde betaling af 500 mio. kr. i forfaldne renter på en del af selskabets gæld.

Peabodys samlede gæld er vokset til over 44 milliarder kr., og hvis man ikke finder veje til at betale de forfaldne renter, bliver man erklæret konkurs.

Kulgigantens nedtur afspejler begyndelsen til enden på kulæraen. Ifølge finansmediet Bloomberg er den samlede markedsværdi af amerikanske kulmineselskaber faldet til mindre end en tiendedel de seneste fem år, kulprisen er styrtdykket med 75 pct., og hundreder af miner i USA er lukket.

Årsagen er en kombination af USA’s skift fra kul til skifergas, skærpede miljøkrav, der gør amerikanske kulkraftværker dyrere, samt endelig stagnation i den globale efterspørgsel. Dette som udtryk for den økonomiske afmatning.

Hertil skal lægges et øget momentum til den grønne omstilling mod større energieffektivitet og mere vedvarende energi. Sol og vind vinder bare ind. Uanset om præsident Trump ønsker det eller ej.

14. juni 2017

* Slut med at finansiere kulselskaber

Den globale investeringsbank JP Morgan Chase har også set lyset. De meddelte for nylig, at man ikke længere vil finansiere nye kulminer noget sted i verden og samtidig vil stoppe sin finansiering af nye kulkraftværker i OECD-landene – en konsekvens af, hvad banken kalder “kuls nedtur som energikilde”.

Det er ellers ikke fordi, at Peabody Energy ikke har kæmpet for sin sag. Tilbage i 2014 hyrede man således verdens største PR-firma Burson-Marsteller til at udforme en storstilet kampagne rettet mod bl.a. Afrika – med titlen “Advanced Energy for Life” og med budskabet, at “kul er nøglen til menneskelig sundhed og et rent miljø”…

“Rent kul er en made-in-America løsning på energiforsyningssikkerhed, økonomisk stimulans og miljømæssige fremskridt”, lød budskabet fra selskabets bestyrelsesformand, Greg Boyce, på en video på Peabodys hjemmeside.

Samme Greg Boyce, som iøvrigt selv har haft en årsløn hos Peabody på 77 mio. kr, var da også en ledende kraft i forsøget på via de amerikanske domstole at få bremset daværende præsident Obamas nye regler for CO2-udledning fra USA’s kulkraftværker:

– Reglerne er latterlige, sagde Boyce, ligesom han har forsøgt at miskreditere klimaforskningen.

– Det største problem, som vi står over for, er ikke en miljøkrise forudsagt af fejlbehæftede computermodeller, men en humanitær krise, som vi til fulde har midlerne til at løse, sagde Boyce sidste år i en pressemeddelelse.

Han har tilsvarende sagt, at FN’s klimapanel IPCC er upålideligt, og at den amerikanske miljøstyrelse i sine klimamodeller forsømmer at betone, at CO2 er godt som føde for planter…

Men investeringsbanken JP Morgan Chase har altså ikke ladet sig overbevise. Måske den nuværende præsident Trump kan gøre bedre. Han har jo hele tiden lovet, at han vil genåbne lukkede kulminer og booste produktionen herfra.

Også selv om sol og vind for længst har overhalet kul og olie inden om…

14. juni 2017

* – Brexit lig Exit for miljøet?

En nyhed af lidt ældre dato, men en nyhed, som på mange måder har paralleller i såvel den danske Løkke-ledede regering som den amerikanske Trump-ledede. Begge steder nedprioriteres miljøet kraftigt til fordel for en hurtig profit til etablerede brancher og gamle teknologier.

Mindre end et døgn efter, at hun blev Storbritanniens ikke-valgte leder, har premierminister Theresa May således lukket regeringens kontor for klimaændringer – en handling, der straks udløste kommentarer som “chokerende” og “ualmindelig dum.”

May lukkede Institut for Energi og Klimaændringer (DECC) og flyttede ansvaret for miljøet til en ny afdeling for Forretning, Energi & Industri. Beslutningen kom i selvsamme uge, hvor regeringens egne rådgivere i en rapport advarede om, at nationen ikke var klar til de uundgåelige konsekvenser af klimaændringer – herunder ødelæggende hedebølger, voldsomme oversvømmelser og mangel på mad og vand.

– Det er en chokerende nyhed. Efter mindre end én dag i jobbet har den nye premierminister allerede nedgraderet nationens indsats for at bekæmpe klimaændringer – en af ​​vor tids største trusler, sagde Craig Bennett, administrerende direktør for miljøgruppen Venner af Jorden.

– Med Theresa May ved magten søger vi en klar forpligtelse til politikker, der vil sætte landet i stand til at møde målene i Climate Change Act og til at overholde Paris-aftalen om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader. Men nu er der ingen direkte ansvarlig afdeling for dette længere.

– Tiden er ved at løbe ud for at afværge katastrofale klimaforandringer og til at standse tilbagegangen i naturen. Det handler om at beskytte såvel os mennesker som den planet, vi lever på. Der er ingen tid at spilde for den nye premierminister – ikke mindst i lyset af den megen tid, som blev spildt af forgængeren David Cameron.

Caroline Lucas, De Grønnes eneste MP i Underhuset, tweetede samstemmende, at May’s handling var “et alvorligt tilbageskridt og dybt bekymrende”. Den tidligere Labour-leder Ed Miliband tweetede, at “May’s afskaffelse af DECC ikke bare er dum, men katastrofal for landet.”

Stephen Devlin, som er miljø-økonom ved New Economics Foundation, udsendte efterfølgende en pressemeddelelse, hvori han beskrev May som bagstræberisk. Han skrev ligeledes, at hendes udtalelser signalerede en bekymrende nedprioritering af klimaet i hendes regering:

– Denne rokade risikerer at fjerne klimaændringer helt fra den politiske dagsorden. En handling af svimlende uagtsomhed, som vi alle kommer til at betale prisen for, sluttede Devlin.

Donald Trump er således ikke alene i sin kamp mod miljøet og klimaet. Theresa May og Lars Løkke er med på sidelinjen.

14. juni 2017

* Millionsvindel med fiskeolie – II

Update på nedenstående notits om svindel med fiskeolie og biodiesel:

Den anklagede Morten Broberg var ved Byretten i Randers blevet idømt fængsel i tre år for sin meddelagtighed i svindelen. Dommen blev efterfølgende anket til Landsretten, skriver nordjyske.dk.

Landsretten i Skagen fandt det i modsætning til byretten i Randers ikke bevist, at den tidligere FF Skagen-direktør vidste, at der blev blandet et ulovligt stof (det billigere biodiesel) i det produkt, FF Skagen siden ulovligt solgte som fiskeolie.

Morten Broberg blev derimod fundet skyldig i groft uagtsomt at have overtrådt sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter (den såkaldte Biprodukt-forordning) og i at have overtrådt regler om krav til foderstofhygiejne (den såkaldte Foderhygiejne-forordning).

Straffen for den lovovertrædelse takseredes til fængsel i tre måneder. Straffen blev gjort betinget med vilkår om, at Morten Broberg udfører samfundstjeneste i 80 timer.

14. juni 2017

* Millionsvindel med fiskeolie

En lille opfølger til en tidligere notits om millionsvindel med fiskeolie på denne side:

I en sag om iblanding af 4,9 tons biodiesel i 173 tons fiskeolie solgt for samlet 1,5 mia. kr. i perioden 2010 til 2013, kom tidligere FF Skagen-chef Morten Broberg på anklagebænken. Det skrev Dagbladet Børsen.

Ifølge juraprofessor Lars Bo Langsted, kan Morten Broberg, der nægter sig skyldig, imødese en flerårig fængselsdom, hvis han erklæres skyldig i at snyde.

– Hvis han findes skyldig i bedrageri i størrelsesordenen knapt 7 mio. kr., vil straffen typisk ligge et sted mellem to og tre år afhængig af de nærmere omstændigheder, sagde professoren til Børsen.

Et centralt omdrejningspunkt i sagen handler om den nu afdøde Ole Skov, der drev virksomheden OS Trading. Ifølge Østjyllands Politi indkøbte Ole Skov biodiesel, men fakturerede det videre som fiskeolie. Morten Broberg var ifølge eget udsagn ikke vidende om, at der var tale om biodiesel.

Altid praktisk, hvis man kan give en afdød kollega skylden. De modsiger én sjældent.

14. juni 2017

* Hurtigsvømmere på langfart

Sejlfisken er med en topfart gennem vandet på op til 110 km/ den hurtigste fisk i verden. Dertil en af de flotteste fisk med det gigantiske sejl af en rygfinne samt akrobatik i verdensklasse. Der findes næppe nogen anden sportsfisk, som springer mere og højere end den.

Men sejlfisk er ikke bare sejlfisk. De kan se ens ud, men der er tre forskellige arter eller underarter: Den pacifiske sejlfisk, som er den største og i regelen bliver dobbelt så stor som sin lille slægtning i Karibien. Og så den indopacifiske sejlfisk, der ligger midt imellem de to, hvad størrelse angår.

Man har i mange år mærket sejlfisk og andre af havets hurtigsvømmere – typisk med simple mærker, der skydes ind i fiskenes ryg med nummer på. Nummeret registreres med fangststed og dato samt fiskenes størrelse. Efter mærkning og genudsætning genfanger man så efterfølgende en lille procentdel af fiskene og kan på denne måde få en idé om, hvordan de vandrer.

Moderne satellitmærkning har givet fiskeforskerne helt nye muligheder og helt ny viden om fiskenes vandringer. Således har man investeret i 34 af de kostbare satellitmærker, som er blevet placeret på sejlfisk af varierende størrelse i Den Mexicanske Golf. Mærkerne var indstillet til at give slip og flyde op til overfladen efter ét år. Af de 34 mærker holdt ni stykker perioden ud, inden de poppede op til overfladen og lod sig registrere.

Det viste sig, at sejlfiskene foretog lange årstidsbetingede vandringer. Flere af fiskene foretog således lange vandringer sydpå til nordkysten af Brasilien, inden de igen vendte tilbage ad en lidt nordligere rute. Sejlfisken er kendt som en overfladeorienteret synsfisk, men alligevel kunne satellitmærkerne fortælle, at fiskene ofte dykker i dybet om natten – ned til 60 meters dybde. Om de så sover eller æder hernede, kunne mærkerne desværre ikke fortælle.

Den mest imponerende vandring blev foretaget af en sejlfisk, som svømmede ikke mindre end 4.768 km mellem Mexico og Brasilien, før den vendte tilbage igen – til et sted blot 300 km fra det, hvor den blev mærket året før.

7. juni 2017

* Folkemøde om Tange Sø

Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø puster nu atter liv i debatten om Tangeværkets fortsatte eksistens. Denne gang med varsling om et kommende folkemøde om fremtiden for Gudenåen, Tangeværket og Tange Sø.

Som bekendt stemmede Tangeværket i 1920’erne Gudenåen op til det kunstige vandmagasin, som går under navnet Tange Sø. Uheldigvis ligger Tange Sø præcis på de hurtigt strømmende 10-12 km af Gudenåen, som husede Gudenå-laksens sidste naturlige gydepladser. Gudenå-laksen kvitterede derfor med at uddø helt få år efter oprettelsen af Tange Sø. Dens sidste gydepladser ligger nu på bunden af Tange Sø – under et metertykt slamlag.

Siden 1990’erne har man opdrættet og udsat laks for millioner i landets længste vandløb. Det er hermed lykkedes at skabet et lukrativt lystfiskeri efter store sølvblanke laks, som er vendt hjem efter et nærende ophold i havet. Men laks, der aldrig har haft mulighed for at gyde. Rent Put & Take, der kun opretholdes via de massive udsætninger.

Interesserede kan læse mere om Gudenåen fra udspring til udløb i denne artikel:

www.ulnits.dk/biologi/gudenaaen-fra-udspring-til-udloeb/

7. juni 2017

* SF klager til EU

Lokale SF’ere fra Djursland klager nu over regeringens planer om store havbrug ud for Djurslands kyster. Det skriver Adresseavisen Syddjurs.

Så hvis den borgerlige regering og Socialdemokratiet troede, at kampen var slut med vedtagelsen af det forkætrede lovforslag L111, som tillader nye havbrug på det Kattegat, der stadig gisper efetr vejret, så må de tro om.

Sammen med SF-byrådskollegerne Kirstine Bille, Syddjurs og Ulla Holm, Samsø har Mads Nikolajsen, medlem af Norddjurs Kommunalbestyrelse, nu sendt en klage til EuropaParlamentets borgerklageudvalg, Petition, fordi den ny danske lov om havdambrug efter SF’s opfattelse strider mod EU’s regler for havmiljøet efter SF-trekløverets opfattelse:

– EU skal slå alarm over for Danmark. Det kan ikke være rigtigt, at den danske regering og et flertal i Folketinget kan få lov at køre henover EU’s Havstrategidirektiv til skade for fiskeriet og turismen i området. Hvad er meningen, spørger Mads Nikolajsen.

Han er fortørnet over, at et folketingsflertal har tilladt havdambrug i Kattegat, hvilket efter Mads Nikolajsens og partifællernes mening i strid med EU’s lovgivning.

Lovforslaget, der går under den tekniske overskrift, Lov 111, blev vedtaget i Folketinget med 81 stemmer for forslaget (S, DF, V, LA, KF) og 22 stemmer imod forslaget (EL, ALT, RV, SF).

Efter Mads Nikolajsens opfattelse respekterer L111 ikke EU-reglerne for havmiljøet. EU’s Havstrategidirektiv og EU’s Vandrammedirektiv er ikke fulgt.

– Lov 111 har opfundet et fiktivt begreb, et ”miljømæssigt råderum”, som ikke findes i EU-lovgivningen. Som ikke findes i virkelighedens Kattegat og ikke findes i naturvidenskaben. Det fiktive råderum skal så begrunde tilladelse til havdambrug uden den mindste rensning, lyder det fra Mads Nikolajsen.

Han ønsker ligesom resten af SF, at fiskeopdræt skal foregå på land, hvor vandet kan renses og recirkuleres.

Margrete Auken, som er SF’s medlem af Europarlamentes Grønne Gruppe, støtter klage-initiativet:

– At få den danske miljøminister til at passe på miljø og natur er nærmest håbløst. Heldigvis har vi EU-lovgivningen til at beskytte os, og EuropaParlamentets Borgerklageudvalg er et oplagt sted at tage sådan en sag op og få mobiliseret EU-Kommissionen – helst inden det er gået galt. Borgerklageudvalget er det borgernære udvalg, der arbejder i fuld åbenhed, og det har tit kunnet sætte skub i Kommissionen, siger Margrete Auken.

Mads Nikolajsen oplyser til Adresseavisen Syddjurs, at klage-initiativet også bakkes op af Landsforeningen Levende Hav, der desuden vil tage det op i paraplyorganisationen Seas at Risk.

Levende Hav, der har Knud Andersen, Glesborg, som formand, arbejder “for en bevarelse af havets økosystem og det marine landskab,” samt “til fordel for et mere bæredygtigt og naturskånsomt fiskeri.”

7. juni 2017

* – PETI, om jeg må bede

”Petition” (PETI) er navnet på Europaparlamentets såkaldte ”borgerklageudvalg”. Udvalget er politisk og kan ikke træffe afgørelser som sådan. Det kan i stedet anmode medlemslandet om at fremkomme med en udtalelse om problemstillingen i klagen, men medlemslandene er ikke forpligtet til at svare udvalget.

Udvalget kan så gå videre til Kommissionen, som medlemslandene nu er forpligtet til at svare. Kommissionen har herefter tre måneder til at svare udvalget tilbage. Når udvalget så modtager svaret, tager udvalget stilling til, hvad der skal ske i sagen – om klagerne skal komme til et udvalgsmøde og fremføre deres sag med tilstedeværelse af Kommissionen

Udvalgsmøderne afholdes cirka en gang om måneden. Lige inden udvalgsmøderne afholdes der koordinatormøde. Hver gruppe har udpeget en koordinator. Margrete Auken er de Grønnes koordinator. Det er på disse møder, mange vigtige beslutninger træffes.

Der kan herefter blive anmodet om en såkaldt ”urgency procedure”, hvor der anmodes om en hurtig beslutning – hvor man kan bede Kommissionen om en udtalelse i sagen.

7. juni 2017

* De stemte for flere havbrug i Kattegat

Den politiske hukommelse er kort i lille Danmark. Her regner vore folkevalgte politikere typisk med, at efter et halvt år er alting glemt. Eller endda tilgivet.

Men så let slipper de ikke denne gang. I denne lille artikel finder du en fuld oversigt over, hvilke folketingsmedlemmer der egentlig stemte for lovforslag L111 om kompenserende foranstaltninger. En lov, som skal muliggøre etableringen af flere nye havbrug i et Kattegat, der i forvejen gisper efter vejret.

Jeg har sakset navnene på de enkelte politikere og deres afgivne stemmer fra Folketingets hjemmeside ft.dk. Klik på de enkelte sider, hvis du bedre vil kunne læse navnene. Og glem dem aldrig. Det var disse folkevalgte politikere, som stemte for, at et Kattegat, der i forvejen lider hårdt under algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød, nu skal forurenes endnu mere.

L111 åbner i al sin skræmmende enkelhed mulighed for etablering af nye åbne havbrug i belastede områder – blot man samtidig etablerer kompenserende foranstaltninger i form af tangfabrikker og muslingefarme, der kan fjerne lige så meget kvælstof, som fiskene i havbrugene udleder til vandmiljøet.

Det skræmmende er, at man slet ikke har praktiske erfaringer med hverken tang eller muslinger i så stor en målestok, som der her er tale om. Det er ren teori, og ingen seriøse forskere tror på muligheden.

Eksempelvis skal der ikke mindre end en 4 kvadratkilometer stor muslingefarm til for at kompensere udslippet fra blot en enkelt 100 tons fiskeproduktion. Hvor der skulle være plads til det, aner ingen. Men derfor kan man jo godt vedtage loven alligevel…

Loven gælder for øvrigt ikke etableringen af de 8 nye havbrug, som regeringen med Esben Lunde Larsen i spidsen har åbnet mulighed for. Dem har man nemlig opfundet et “miljømæssigt råderum” til, så de kan forurene gratis og for alvor score kassen.

Dette til glæde for ikke mindst Venstre-partifællen Jacob Jensen, som er lønnet bestyrelsesmedlem i Musholm A/S, der er den japansk-ejede ansøger til nogle af de nye anlæg. Denne dobbeltrolle har dog ikke fået ham til at føle sig det mindste inhabil i sagen. Tværtimod…

Se listen over dem, der stemte for og imod L111 her: www.ulnits.dk/biologi/de-stemte-for-havbrugene/

7. juni 2017

* Exit COP21

For nylig meddelte præsident Donald Trump, at USA ville indlede en fireårig tilbagetrækningsproces fra Paris-aftalen. Under Obama administrationen i 2015 samlede COP21 aftalen ikke færre end 143 lande i bestræbelserne på at reducere udslippet af drivhusgasser og derigennem bremse den globale temperaturstigning.

Trump kaldte det en dårlig aftale og indikerede, at den kunne genforhandles – en erklæring, der imidlertid straks blev afvist af lederne af Italien, Frankrig og Tyskland. Trump tror stadig, at det er en byggeplads, han står i spidsen for…

Som svar på og i protest over Trump’s COP21 exit trådte Tesla’s Elon Musk og Disney’s koncernchef Bob Iger med øjeblikkeligt varsel ud af præsidentens gruppe af teknologirådgivere. Microsoft’s Satya Nadella, Apple’s Tim Cook og Google’s Sundar Pichai med flere blev, men sendte udsagn til støtte for COP21-aftalens principper.

I de lokale forbundsregeringer har 61 amerikanske borgmestre dog allerede indgået et løfte om at opretholde aftalen, mens guvernører i Californien, New York og Washington dannede “The United States Climate Alliance” for at udføre “aggressive handlinger” omkring klimaændringer, som de på bedste amerikanske vis udtrykte det. Altså konkrete tiltag og ikke kun tom tale.

Mit bedste bud er, at Trump’s seneste tåbelighed blot bliver en parentes i klima- og miljøpolitikken. De respektive stater fortsætter ufortrødent efter den miljøpolitiske kurs, de for længst har udstukket. En kurs præget af sol og vind.

Donald Trump vil i praksis bliver “overruled” af virkeligheden og virksomhederne, som godt ved, hvad vej vinden (!) bærer.

Han vil blot for eftertiden komme til at stå som et endnu større fjols, end han allerede er.

1. juni 2017

* Ny bogserie om fluefiskeri

Var du med til receptionen hos Arnold Busck i Århus den 30. maj, vil du vide, at “Medefiskerens grundbog” ganske vist var sidste bog i trilogien af grundbøger. Men samtidig også startskuddet til en helt ny serie af specialbøger om fluefiskeri.

Fluefiskeri er uden diskussion den gren inden for lystfiskeriet, som gennem årene har afstedkommet flest bogtitler verden over. Med Charles Cotton udgaven af klassikeren over alle lystfiskerklassikere, “The Compleat Book of Angling”, dateret helt tilbage til 1676!

Århus-forlaget Turbine fortsætter denne stolte tradition med en række dedikerede specialbøger, hvoraf den første udkommer allerede nu til jul. Det er bogen “Kystfluefiskeri”, som i skrivende stund er under produktion. En bog om det danskeste fluefiskeri af dem alle – fluefiskeri efter havørred i saltvand. En disciplin, vi danskere kan bryste os af at have været pionerer udi.

Så vel mødt under juletræet til jul – eller med Juletræet for enden af dit forfang inden da!

1. juni 2017

Medefisker

* Slut på trilogien af grundbøger

Med “Medefiskerens grundbog” er trilogien om dansk lystfiskeri afsluttet. De tre grundbøger dækker nu det hele – fluefiskeri, spinnefiskeri og medefiskeri.

De fleste starter som medefiskere – med orm på krogen. Når man nu som lille dreng eller pige ikke kan håndtere andet. Og mange slutter som medefiskere – med orm eller anden naturlig agn på krogen. Når man som ældre ikke længere hopper helt så adræt rundt på de glatte strandsten eller vader helt så uforfærdet ude i en hurtigt strømmende elv.

Medefiskeri er det oprindelige lystfiskeri, som det er blevet drevet gennem mange århundreder, ja, årtusinder, før man fik avanceret fiskegrej, som vi kender det i dag.

Og selv om man måske elsker at kaste sine omhyggeligt bundne tørfluer til observerede fisk i vand, der er klart som gin, så er der stadig ikke meget, som matcher synet af et vippende flåd eller en nøkkende stangspids.

Selv har jeg vel oplevet noget nær alt det eksotiske fiskeri over hele verden, som nogen kan forstille sig. Alligevel ser jeg hvert år frem til hjemlige ture med levende agnfisk efter gedder eller friskgravede sandorm efter fladfisk. Og derfor valgte jeg da også den smukke suder til forsiden. Den har altid været en af mine personlige favoritter.

Nogle ser notorisk ned på medefiskeri, fordi der bruges naturlig agn. Det er pudsigt nok ofte de samme mennesker, som ikke har noget imod at fighte gydemodne laks og havørreder i hele og halve timer nær gydepladserne – blot for at sætte de udmattede fisk ud igen efter fighten.

Dette er i mine øjne helt at ligestille med at sætte en levende agnfisk på krogen. Hverken værre eller bedre. Jeg nyder begge dele og kunne ikke drømme om at tale nedsættende om hverken det ene eller andet.

Derfor: Tag et kig i “Medefiskerens grundbog”, hvis du eller nogen af dine har brug for at lære sig lystfiskeriet grundprincipper – med naturlig agn på krogen.

Kunne vel være, at de blev kroget af lystfiskeriets glæder…

1. juni 2017


* B&P Skjernå-fluekursus på Skarrildhus

Tilmelding til å-fluekurset den  4 – 8. september 2017

Pris kr. 5.995,-

Prisen inkluderer undervisning i fluekast, fluebinding og praktisk fluefiskeri i Karstoft og Skjern Å, overnatning på enkeltværelse, morgenmad og kaffe på thermo, frokostbuffet, eftermiddagskaffe med kage samt 2 retters middag og aftenkaffe.

Du kan naturligvis fiske alt det, du orker, under opholdet!

Se udførligt kursusprogram her

Hekla-Travel-Logo


* Esben Lundes “råderum” et fiktivt fupnummer

Utallige gange har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) henvist til  DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet – når han over for Folketinget har påstået , at der er “miljømæssigt råderum” til nye, storforurenende havbrug i Kattegat.

Esben Lunde har utallige gange hævdet, at der er “råderum” til udledning af 800 tons kvælstof og dermed til otte nye havbrug. Men Esben Lundes “miljømæssige råderum” er bygget på talmanipulationer og fiktivt fup:

Esben Lunde Larsen har netop i et svar til Enhedslistens fiskeri- og fødevareordfører, Søren Egge Rasmussen, forsøgt at pynte på sine tidligere påstande ved nu at forklare følgende:

“Begrebet ”råderum” er en praktisk betegnelse, der i forbindelse med den konkrete udmøntning af forpligtelserne under havstrategidirektivet benyttes til at karakterisere differencen mellem den højeste miljømæssigt acceptable udledning og den aktuelle udledning”.

Dette skriver Esben Lunde Larsen og forstår næppe selv formuleringen. Ikke desto mindre konkluderer han herefter frejdigt, at “DCE har beskrevet et råderum på ca. 97 tons fosfor i Kattegat og at der derfor er et råderum til otte nye havbrug med en udledning på 800 tons miljøskadelig kvælstof. Baggrunden er, at de udleder ca. 12 tons fosfor pr. 100 tons kvælstof.”

Det blev vi ikke det mindste klogere af. Det står tydeligere end nogensinde, at der ikke er, aldrig har været og i mange år fremover ikke vil være noget “miljømæssigt råderum” til yderligere forurening af et i forvejen hårdt belastet Kattegat.

Noget helt andet er så, at Esben Lunde Larsen er flintrende ligeglad. Han kan kun se de millioner, der måtte rulle ind, når hans ministertid er omme og svinestregen givet skal betales tilbage af vennerne.

Danske medier vil følge ham og vennerne tæt til den tid.

Om nødvendigt helt til Schweitz eller Panama.

28. maj 2017

* DCE afviser Esben Lunde Larsens regnestykke

En af DCE-forskerne bag de omtalte tal, seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, afviser imidlertid, at miljøtilstanden i Kattegat er så god, at der i øjeblikket kan siges at være det af miljøministeren nævnte “fosforråderum på ca. 97 tons”.

Jens Würgler Hansen bekræfter, at DCE har nævnt tallet 97 tons fosfor, men at det er sket  i forbindelse med et stort og kompliceret regnestykke over miljøtilstanden i hele Østersøen, der i denne forbindelse regnes at gå helt op til Skagen:

– Og så har politikerne fået julelys i øjnene, siger Jens Würgler Hansen, og tilføjer:

– For “råderummet” i Kattegat gælder kun, hvis miljøtilstanden var god. Og det er den ikke. Så det er forkert at sige, at der lige nu er et “råderum” til udledning af 97 tons fosfor (og dermed til udledning af 800 tons kvælstof). Udledningen af 97 tons fosfor er en fremtidsgevinst, når miljøtilstanden bliver god. Og jeg har set tal for, at der med den nuværende indsats for et bedre miljø kan gå mange år, måske 60-80 år før tilstanden vil være god, fastslår Jens Würgler Hansen.

Det bekræftes såmænd også af en Helcom-rapport tilbage fra 2015. Og så meget har miljøtilstanden næppe bedret sig i de forgangne to år…

Der er altså tale om talmanipulation og rent fup, når Esben Lunde Larsen påstår, at der eksisterer et fosforråderum på ca. 97 tons til etablering af nye havbrug i Kattegat. Alt tyder derfor på, at han har ført Folketinget bag lyset for at hjælpe tre danske havbrugsfamilier og japanske Musholm A/S med nogle nye, storforurenende havbrug, der blot skal producere billig ørredrogn og minkfoder til det altid hungrende japanske fiskemarked.

Lovforslag L111 er sat på dagsordenen til 3. og endelig behandling i folketingssalen på torsdag d. 1. juni. Ud over VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti har Socialdemokraternes fiskeriordfører, Simon Kollerup, lovet af stemme for.

Der er altså et bredt flertal for fupnummeret. Forstå det, hvo som kan.

28. maj 2017

* Varde mister vand

– Jeg har et nedlagt landbrug i Vesterbæk ved Varde Å, hvor jeg har boet i knap 30 år. Mine 7 hektar grænser op til den strækning, vi nu ikke længere må fiske på. 

Jeg har fisket i Varde Å siden jeg i 1960’erne var dreng. Jeg sad tidligere i VSF’s bestyrelse i 12-14 år, hvor en af mine opgaver var at vedligeholde lodsejer-kartoteket. Min oplevelse er, at VSF generelt har, og altid har haft, et godt forhold til lodsejerne langs åen – naturligvis med forskellige forhold, der løbende har været dialog om. 

Det der gennem en årrække konkret er sket på Vesterbæk-stykket, og som nu bliver forstærket af det opsagte lejemål er, at når folk fra byen køber jord/ejendom på landet, så sker der et eller andet med dem. 

Den gæstfrihed, de som lystfiskere oplevede fra lodsejernes side, da de selv boede i byen og tog til åen for at fiske, evner de ikke at give videre til andre lystfiskere, nu hvor de selv er blevet lodsejere ved åen. Det er der flere eksempler på mellem Vesterbæk og Karlsgårde! 

Det der er sket her på stykket er blot en understregning af den tendens, der er i tiden. Det hele handler om 3 ting: Mig, mig og mig! Jeg er også lodsejer – ved Gl. Holme Å, hvor jeg ejer nogle hundrede meter åbred tæt på udløbet i Varde Å. 

Og jeg kan garantere, at når Holme Å på et tidspunkt får sin fulde vandføring tilbage, så kommer det et skilt op i begge ender af strækningen med teksten: “Gratis fiskeri for Varde Sportsfiskerforening – og tak for jeres store arbejde, der gør, at der overhovedet er noget at fiske efter”!

Sådan skriver Steen Thomsen på sin Facebook-profil. Og sådan tænker mange andre langs de store jyske åer, som netop nu oplever en genvunden storhedstid med flotte fangster af store laks. Lad os derfor give Steen en hånd og Esben fingeren.

Det er nemlig sidstnævnte, der vil kommercialisere fiskeriet ved de jyske åer.

Med resultater som ovennævnte til følge.

28. maj 2017

* Regeringen vil have aflivet bierne

Blodbier, buksebier, murerbier og tømrerbier, filtbier og pragtbier. Honningbier. Alle er de livsvigtige for bestøvning af blomsterplanter. Og alle forsvinder de nu – også herhjemme.

Flere undersøgelser peger på sprøjtegiftene neonicotinoider, som nogle af synderne. Derfor vil EU nu have strammet op om brugen af disse sprøjtegifte. Forslaget går på, at giftene fremover alene må anvendes i lukkede systemer som væksthuse, ligesom man fremover også kun må bruge giftene som frøbejdse på planter, der har hele sin levetid i et væksthus.

Den danske regering vil imidlertid stemme imod forslaget, hvis ikke der kommer ændringer, så insekticiderne i en række tilfælde fortsat kan benyttes i det fri.

– Neonicotinoider er et af nutidens mest problematiske sprøjtegifte og vi bakker helhjertet op bag EU’s forsøg på at forhindre giftene i naturen. At regeringen kæmper mod forslaget for at give baglandet i landbruget lov til fortsat at bruge giftene, er et nyt lavpunkt i natur og miljøbeskyttelsen herhjemme.

Det siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der udover at være præsident i Danmarks Naturfredningsforening også er biolog med speciale i netop sprøjtegifte.

Neonicotinoider har vist sig at have kraftige effekter på insekter og vilde bier i selv meget lave koncentrationer. Stofferne bliver også udvasket til vores vandløb, hvor de påvirker vandløbsfaunaen.

Neonicotionioder – også kendt som nikotin-gifte – har været under et stopforbud på tre år i EU-landene, og det er dette stop for nikotin-giftene, der nu skal genforhandles.

Her er EU klart på biernes side med ønsket om at gøre al udendørs brug forbudt. Danmark vil – ifølge notatet fra Miljø og Fødevareministeriet stemme imod forslaget med mindre, at der kommer en undtagelse for afgrøder der ”ikke er attraktive for bier”, som der står.

Dermed skal landbruget altså fortsat kunne bejdse afgrøder som roer, spinat og kartofler. Det strider mod al anerkendt viden. I et svensk forsøg fandt man at den vilde biart Rød Murerbi, ganske vist ikke døde, når den boede ved siden af marker, hvor rapsen var frøbejdset med et neonicotinoid. De holdt blot op med at yngle. Og det er jo stort set det samme.

– Vi ved, at bierne – både honningbier og vilde bier – forsvinder, men alligevel er vi villige til at tage en enorm risiko og tillade sprøjtegifte, der jo har som formål at udrydde insekter. Det er dumt, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

I Danmark anvendes nikotin-giftene kun til at bejdse såsæd og sprøjtes ikke ud over afgrøderne.

– Vi har et forsigtighedsprincip, der bliver stadigt mere udvandet. Vi opfordrer til, at Danmark naturligvis stemmer for EU’s forslag, som det foreligger. Selv en dansk regering har altså brug for bier, siger Ella Maria Bisschop-Larsen og hentyder til bierenes vigtige rolle som bestøvere.

Danmarks Naturfredningsforening ønsker derfor forbud mod alle insekticider, da det er velkendt, at insektgifte, der typisk bruges i landbruget, spredes i naturen og har en kraftig påvirkning af livet i vandløbene.

Desuden er alle insektgifte at betegne som nervegifte, som påvirker fostre og små børn.

28. maj 2017

* Monsanto og RoundUp igen-igen

En amerikansk dommer har krævet, at kemigiganten Monsanto frigiver 250 sider interne dokumenter. Hvad de afslørede er noget nært kriminelt:

Monsanto har i 17 år kendt til, at glyphosat, hovedbestanddelen i dets pesticid Roundup, kunne forårsage kræft. Og de lancerede en massiv coverup kampagne netop for at sikre sig, at vi aldrig fandt ud af det.

Monsanto bestilte i 1999 en forsker til at studere glyphosat og bevise, at det ikke forårsager kræft. Men forskeren fandt det modsatte – at glyphosat havde egenskaber, der sandsynligvis vil være kræftfremkaldende.

I stedet for at gøre det etiske og stoppe med at bruge glyphosat, begravede Monsanto undersøgelsen og begyndte en massiv kampagne for at “bevise”, at glyphosat ikke forårsagede kræft.

De frigivne dokumenter – kaldet “Monsanto-papirerne” – viser, at landbrugs- og kemigiganten har manipuleret forskning, samarbejdet med en højtstående embedsmand ved US Environmental Protection Agency (EPA) og leveret falske artikler til offentlige myndigheder. Altsammen for at sløre det faktum, at glyphosat er et kræftfremkaldende stof.

Monsanto har atter engang vist, at de er fuldstændig upålidelige og en konstant risiko for folkesundheden. De bør derfor aldrig få lov til at fusionere med konkollegaen Bayer. Det vil kun ville gøre begge virksomheder stærkere og give dem endnu større kontrol over vores fødevareforsyning fra frø til tallerken.

28. maj 2017

* Reception hos Arnold Busck i Århus

IMG_4901

* Lovforslag L111

L111 er regeringens meget omdiskuterede lovforslag, der skaber mulighed for at godkende etablering af nye havbrug eller udvidelse af eksisterende havbrug. Dette i tilfælde, hvor ansøgning om miljøgodkendelse ellers måtte afslås under henvisning til lovgivning om vandplanlægning eller havstrategi.

Lovforslaget skaber hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at fastsætte regler om, at havbrug kan godkendes med vilkår om kompenserende marine virkemidler. Det drejer sig typisk om tangfabrikker og muslingefarme. Ingen af disse har dog hidtil i praksis kunnet dokumentere evne til at fjerne kvælstof i det omfang, der er nødvendigt.

Lovforslaget udmønter en del af aftalen mellem den tidligere Venstre-regering, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en fødevare- og landbrugspakke fra 22. december 2015 og den efterfølgende indgåede aftale af 30. juni 2016 med titlen “Dansk akvakultur i vækst”.

Lovforslaget skal til 3. behandling førstkommende 1. juni og ventes at træde i kraft den efterfølgende 1. juli 2017.

21. maj 2017

* Skarven og skidtfisken

Den svenske fisker og iværksætter Joakim Öhman fra Oxelösund fik morgenkaffen i den gale hals, da han læste en artikel om skarven i SN den 19. april. Her fortalte ornitolog Ingvar Jansson om skarven og dens fødevalg.

Som lokal vidste Joakim af års erfaring, at alle informationer bestemt ikke var korrekte. Han er nemlig født og opvokset i netop denne skærgård, er tredje generation af fiskere og bruger stadig meget af sin tid til søs mellem skærene.

Han husker tydeligt, hvor godt fiskeriet var tidligere i Ålöfjärden – trods SSAB’s beliggenhed i den umiddelbare nærhed. SSAB er Sveriges største stålproducent – en ren kæmpe set efter danske forhold. Alligevel var der dengang masser af fisk at fange.

Joakim havde set, hvordan skarverne spredtes ved at invadere øen Korpholmen. Det påvirkede fiskeriet i Ålöfjärden så meget, at det nu helt er ikke-eksisterende. Når han så hører en ornitolog fortælle, at skarven blot spiser skidtfisk som skaller og lignende, så ved han, at det er helt forkert. Løgn eller i bedste fald uvidenhed.

I den seneste analyse fra Sture Hansson ved Stockholms Universitet påviser denne, at i områderne ICES SD 27 og SD 28 (fra Oland til Roslagen og dele af Åland) er skarven den suverænt største konsument, hvad angår spisefisk. Når det gælder aborre, fortærer skarven ikke mindre end 3.621 tons per år.

Sælen, som jo er en dygtig fisker, tager i sammenligning 1.127 tons. Det rekreative fiskeri lander 817 tons og erhvervsfiskeriet 238 tons. Joakim Öhman er klar over, at faktorer som forurening også kan have en betydning for fangsterne. Men han er ikke et sekund i tvivl om, at skarven er den største forbruger af værdifulde spisefisk som aborrer i den indre skærgård.

Joakim beklager, at skarven blev fredet, og at Sverige kom med i EU i 1995. Nu er der akut behov for, at skarven begrænses i antal og udbredelse. Som i Danmark har man i Sverige set, at havørnen er en ny, men stadig den eneste fjende mod skarven. Den eneste, som jager og æder skarv.

Men Joakim Öhman mener, det er naivt at tro, at havørnen alene kan klare opgaven. Dertil er der i dag alt for mange skarver.

21. maj 2017

* Status over den sortmundede kutling

Den sortmundede kutling blev første gang officielt fundet i danske farvande i september 2008, da et eksemplar på 19,5 cm blev fanget ved Hasle på Bornholm og efterfølgende sendt til Zoologisk Museum.

Året efter blev endnu et par eksemplarer fanget ved Bornholm samt i Østersøen syd for Bornholm, og samme år blev de første sortmundede kutlinger registreret ved Guldborgsund. Flere mente at have set enkelte eksemplarer helt tilbage til 2006-2007.

I 2010 optrådte sortmundede kutlinger for første år i store mængder, og fiskerne i Guldborgsund-området kunne opgøre deres fangster i ton. I 2010 blev den hastige spredning også for alvor tydelig, og sortmundede kutlinger blev registreret mange steder ved Lolland og Falster samt ved Klintholm-området på Møn, ved Knudshoved Odde på Sydsjælland og ved Agersø i det sydlige Storebælt. Ved Klintholm Havn blev der i efteråret 2010 som det første sted herhjemme registreret yngel.

I Guldborgsund-området nærmest eksploderede bestanden i 2011. Fiskernes ruser blev fyldt til bristepunktet med store sortmundede kutlinger, og der blev samtidig registreret enorme mængder af yngel. Også i Sakskøbing Fjord blev der fanget mange sortmundede kutlinger, og i Nakskov Fjord var arten meget talrig i dele af året. Sortmundede kutlinger i begyndte også at dukke op i Storstrømmen, og ved Sydsjælland blev arten desuden registeret i Karrebæk Fjord.

Ruse- og bundgarnsfiskerne ved Guldborgsund oplyste i 2012, at den sortmundede kutling nu var blevet så talrig, at den var en trussel mod deres eksistens. Arten udgjorde nu langt størstedelen af deres fangster, og i perioder blev der fanget mere end 1 ton kutlinger om dagen per fisker.

Endnu større blev bestanden tilsyneladende i 2013. Alene de to rusefiskere fra Guldborg, der deltog i forsøget, fangede mere end 90 tons sortmundede kutlinger dette år. Også den geografiske spredning fortsatte, og i 2013 foretog arten så den længe ventede tur over Langelandsbæltet. Et enkelt eksemplar blev således fanget ved Ristinge Hale på Langeland.

21. maj 2017

* Fremtiden for den sortmundede kutling

I 2014 blev sortmundede kutlinger bl.a. fundet flere steder langs vestkysten af Langeland, og ved Ristinge var der opstået en ynglebestand. I Storebælt blev den fundet mod nord til Mullerup Havn, og i Køge Bugt blev enkelte eksemplarer fanget bl.a. ved Køge, Mosede og Ishøj.

I 2015 blev der ikke udført det samme antal snorklinger som tidligere i områder med en potentiel forekomst af sortmundede kutlinger, men blandt andet blev udkanterne af udbredelsesområdet undersøgt. Dette år blev arten første gang fanget i Kerteminde Fjord på Fyn. I Køge Bugt blev den fundet op til Brøndby, og ved Vestsjælland blev sortmundede kutlinger fundet op til nordsiden af Reersø.

I 2016 er der lavet nogle få målrettede undersøgelser. I Køge Bugt blev der flere steder fundet sortmundede kutlinger i meget store tætheder, og arten blev også fundet ved det sydlige Amager samt flere steder i Københavns Havn. Spredningen mod vest ser dog ud til at gå langsommere end forventet.

Den sortmundede kutling kan som den eneste kutlingeart i Danmark gennemføre hele sin livscyklus i ferskvand. Den er som forventet fundet i adskillige vandløb, der løber ud i de omtalte områder – eksempelvis de nederste stræk af Sakskøbing Å, Hanemoseløbet på Lolland og Sørup Å på Falster.

Arten forventes de kommende årtier at sprede sig til egnede lokaliteter i størstedelen af landet, specielt i fjordene – eksempelvis Roskilde Fjord og Isefjorden.

Ved den jyske vestkyst bliver den næppe almindelig, da den foretrækker beskyttede levesteder, men i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord samt i havnene findes der egnede forhold. I alle de østjyske fjorde samt i Limfjorden forventes den sortmundede kutling at blive meget talrig.

Ovenstående oplysninger stammer fra “Statusrapport vedrørende udbredelsen af ikke-hjemmehørende fiskearter i danske kystvande” (2016), Statens Naturhistoriske Museum i København.

21. maj 2017

* – Fungerer geddefabrikkerne?

I Sverige gøres der mange steder en stor indsats for at etablere eller retablere de såkaldte “geddefabrikker”. Det er navnet på lavvandede og kystnære vådområder, hvor de brakke skærgårdsgedder kan trække op og yngle i rent ferskvand. Hvor de har optimale forhold til deres livsvigtige reproduktion.

Men ikke alt er idel lykke. Således har en professor ved Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) rejst tvivl om geddefabrikkernes reelle effektivitet og produktivitet. Det er Magnus Appelberg fra SLU’s “Institution för akvatiska resurser”, der har rejst tvivlen.

– Man skulle tro, at der burde komme flere gedder fra geddefabrikkerne, men den reelle effekt er ikke dokumenteret. Den tages blot for givet. 

På samme måde burde flere gedder medfører et bedre vandmiljø, mener professoren. Gedderne æder nemlig andre fisk, som lever af dyreplankton, der igen lever af alger, som gør vandet uklart og og i sidste ende kan skabe iltsvind og bundvendinger. Flere gedder burde derfor medfører klarere vand.

– Det er desværre ikke dokumenteret. Og det er derfor bekymrende, at der gøres store indsatser med etablering af vådområder til geddefabrikker – uden at man kender til den reelle effekt. Mener altså SLU’s Magnus Appelberg.

Man fornemmer en vis politisering her – i Sverige præcis som i Danmark. Tvivlsspørgsmål opstår med udgangspunkt i økonomiske eller politiske synspunkter. Ikke med baggrund i interesse for miljøet. For der findes faktisk reelle erfaringer. Se notitsen herunder.

21. maj 2017

* – Ja, de gør så!

Således anlagde man Sveriges første geddefabrik ved Kronobäck-Oknebäck i Kalmarsund. Området restaurerades i 2008/2009 som led i et større forskningsprojekt. Og resultaterne lod ikke vente på sig. Produktionen af geddeyngel mangedobledes, og 3-5 år senere havde fiskene vokset sig gydestore ude i skærgården.

I oktober 2013 fulgte man derfor op med nye undersøgelser. Denne gang fra Linnéuniversitetets Institution för biologi och miljö. Undersøgelserne her viste, at den kystnære bestand af voksne gedder var mere end fordoblet, og at geddeyngelen indenlands var mangedoblet.

Siden da er der etableret en god snes andre tilsvarende geddefabrikker. De er stadig så nye, at man ikke kan evaluere effekten af dem. Man ved dog i dag, at omkring halvdelen af Østersøens gedder fødes i rent ferskvand – resten i mere eller mindre salt brakvand. Man ved også, at gedderne har et meget stærkt homing-instinkt – at de i vid udstrækning søger tilbage til nøjagtigt det samme område for at gyde, hvor de selv blev født.

SLU har opsynet med fiskebestanden langs den svenske østkyst. De kritiseres nu for at interessere sig alt for lidt for geddefabrikkerne. Det må derfor være SLU’s egen skyld, hvis de mener, der mangler beviser for geddefabrikkernes værdi. Det skulle de jo selv have undersøgt!

Der har længe eksisteret planer om at etablere tilsvarende geddefabrikker i det sydsjælandske, hvor brakvandsgedderne frister en farlig tilværelse. Når som helst kan de blive saltslået af indtrængende saltvand nordfra. En enkelt storm, og hele bestanden kan være i farezonen.

Indtil videre er de sydsjællandske geddefabrikker dog forblevet en våd drøm, som man ikke har villet investere i fra Fishing Zealands side. Men man vil gerne arrangere store fiskekonkurrencer, der kan lokke geddefiskere til fra det store udland. Til fangst og genudsætning af de truede fisk.

Desværre har lokale erhvervsfiskere i dagene efter disse konkurrencer observeret flere døde gedder flyde omkring i området. Det er tydeligvis ikke alle gedder, der overlever en tur op i båden, fjernelse af dybtsiddende trekroge og efterfølgende fotografering.

21. maj 2017

* Åbent brev til Simon Kollerup (S)

“Kære Simon:

Du ved, at der ikke eksisterer noget “miljømæssigt råderum” til yderligere forurening i Kattegat.

Du ved, at 117 ud af 119 områder i dag ikke lever op til kravene i Vandrammedirektivet, men har brug for yderligere kvælstofreduktion.

Du ved, at muslinger aldrig har kunnet foretage den kvælstoffjernelse, som de nye havbrug vil kræve af “kompenserende tiltag”.

Du ved, at netop muslinger er overvintringssted for de bakterier, der om sommeren forårsager den livsfarlige havkolera.

Du ved, at vandtemperaturen generelt er støt stigende, hvilket vil give havkolera-bakterier endnu bedre betingelser end nu.

Du ved, at de nye havbrug med deres store forbrug af antibiotika øger sandsynligheden for udvikling af resistente havkolera-bakterier.

Du ved, at større risiko for infektion med havkolera vil skræmme turister og badegæster væk fra de danske strande.

Du ved, at man lokalt er imod de nye havbrug, som vil være ødelæggende for den ønskede og planlagte kystturisme.

Du ved, at kompenserende muslingeopdræt vil fylde mange kvadratkilometer og være til stor gene for skibstrafikken.

Du ved, at havbrug i Kattegat medfører risiko for udbrud af havlus, der kan angribe vilde havørreder og udgøre en trussel mod disse.

Du ved, at der hver sæson undslipper tusinder af tamme regnbueørreder, som kan trække op i vandløb og grave allerede lagte havørredæg op her.

Du ved, at man ikke kan fjerne den lokale forurening af havbunden under havbrugene på nogen mulig måde. Det siger havbrugerne.

Du ved, at havbunden derfor dør under havbrugene. At vilde fisk vil blive forurenet med kemikalier og medicinrester fra havbrugene.

Du ved, at forurening ifølge EU skal fjernes ved kilden og ikke andre steder. Det sagde EU-juristerne ved eksperthøringen.

Endelig ved du, at produktion af ørredrogn til det japanske luksusmarked ikke løser verdens fødevaremangel, men kun forværrer den.

Og alligevel stemmer du for de nye, forurenende havbrug sammen med Esben Lunde Larsen og den borgerlige regering.

– Hvad sker der lige for dig, Simon, når du med denne baggrundsviden træffer sådanne valg?

– Hvis interesser er det, du varetager?

En bekymret borger og biolog

Steen Ulnits”


* Resistente havkolera-bakterier…

Socialdemokraterne har netop sagt “ja” til regeringens forslag om flere forurenende havbrug i Kattegat. Nu skal der for alvor produceres ørredrogn til det hungrende japanske marked.

Der skal i den forbindelse lyde en dybfølt tak til især Simon Kollerup (A) og Esben Lunde Larsen (V) for muligvis at påføre os endnu flere resistente bakterier i den hellige profits navn. Som om svine-MRSA ikke var nok.

Nu viser det sig nemlig, at vi med stigende havtemperaturer og flere havbrug, som bruger mere antibiotika, risikerer at udvikle resistente havkolera-bakterier.

Vibrio vulnificus, som den livsfarlige bakterie hedder på latin, overvintrer netop i muslinger for så at live op, når sommertemperaturen kommer tilstrækkeligt højt op. Det fortæller professor Hans Jørn Kolmos til videnskab.dk

Det var eksempelvis tilfældet i 2006, hvor havkolera helt konkret kostede en dansk fritidsfisker livet – efter en lang og smertefuld blodforgiftning, som dræbte hans krop indefra.

Mærkeligt derfor, at risikoen for resistente havkolera-bakterier slet ikke blev nævnt under den seneste eksperthøring om risikoen ved havbrug.

Men den regering gider jo ikke høre mere vrøvl fra folk, der ved, hvad de taler om. Om det så er Stiig Markager eller Hans Jørn Kolmos – begge professorer…

Det tegner ikke godt for badesæsonen og fremtidens strandturister. Store indtægter kan gå tabt – for slet ikke at tale om menneskeliv.

Læs mere om den farlige havkolera her:

http://ulnits.dk/biologi/havkolera/

14. maj 2017

* Dan Jørgensen og de nye havbrug

Vor kollektive politiske hukommelse rækker ikke langt. Mange politikere og politiske iagttagere kalkulerer således kynisk med, at om er halvt år er alting glemt. Er der mere end et halvt år til næste valg, er der således fred og ingen fare – ingen risiko for negative konsekvenser af ens politiske handlinger. De er alligevel glemt, når man står ved stemmeurnerne.

Vi har allesammen – og med fuld rette – haft travlt med at kritisere Venstres Esben Lunde Larsen (ELL) for at være den miljøminister, vi aldrig fik. For udelukkende at være fødevareminister for landbrug og havbrug. For ikke at kere sig en døjt om miljøet, hvis det på nogen måde kunne lægge hindringer i vejen for landbrug og havbrug.

Men ret skal være ret, og de nye havbrug er desværre ikke ELL’s opfindelse. Ikke alene i hvert fald. Tankerne om flere og nye havbrug stammer såmænd fra den tid, hvor socialdemokraten Dan Jørgensen var minister for området.

Dan Jørgensen var således minister for fødevarer, landbrug og fiskeri fra 12. december 2013 til 28. juni 2015. Og han var i sin tid blevet valgt ind i Folketinget alene på grund af Svend Aukens mange personlige stemmer.

Det er præcis i Dan Jørgensens ministerperiode, at tankerne om flere og nye havbrug i de indre danske farvande dukker op. Det kan man læse om i papirer fra ministeriet dateret den 6. november 2014. Altså midt i Dan Jørgensens ministerperiode.

I disse papirer kan man blandt meget andet læse følgende nu skæbnesvangre ord, forfattet af Socialdemokratiet sammen med regeringspartneren Det Radikale Venstre og med opbakning fra Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Venstre:

“Parterne er enige om, at den danske akvakulturproduktion udvikles på en måde, som reducerer miljøbelastningen. For perioden 2014-2017 reserveres 3,5 mio. kr. til at sikre en effektiv udpegning af egnede områder til akvakulturproduktion og 3 mio. kr. til afsætning af bl.a. økologisk akvakulturproduktion, herunder eksportorienterede aktiviteter. Desuden vil der under programmet blive allokeret midler til udvikling og investering i ny teknologi til bl.a. havbrug og recirkuleringsanlæg.”

Det var således Dan Jørgensen og hans regering, der i 2014 støbte de fatale kugler og placerede bolden for fødderne af den senere efterfølger Esben Lunde Larsen. Lige til en helflugter ind i det gabende tomme miljømål…

14. maj 2017

* Esben Lunde Larsen og de nye havbrug

Den nuværende fødevareminister Esben Lunde Larsen har således dygtigt brugt Dan Jørgensens oplæg til fremtiden for dansk akvakultur – til at fremme egne og andres økonomiske interesser. På trods af et ikke-eksisterende “miljømæssigt råderum” for øget forurening. Der står jo udtrykkeligt i papirerne fra 2014, at akvakulturen skal udvikles på en måde, der “reducerer miljøbelastningen”.

Det kan man bare ikke, når 117 ud af 119 registrerede vandområder endnu ikke har opnået “god økologisk tilstand, og der er behov for kvælstofreduktion i alle vandområder”. Ordet “miljømæssigt råderum” er således et ikke-eksisterende begreb i de indre danske farvande.

Der er i stedet tale om et “miljøpolitisk råderum”, hvor man kynisk og fra politisk hold afgør, hvor meget man vil forurene et givet sted. Hvor langt man kan og tør gå, uden at det ender i et EU-sagsanlæg om overskridelse af kravene i Vandrammedirektivet.

Derfor opfandt kloge landbrugshjerner begrebet “kompenserende foranstaltninger”, så man – i hvert fald set med landbrugets egne øjne og nu med god samvittighed – kunne øge produktionen og forureningen. Blot man laver eksempelvis tangfabrikker eller muslingefarme til optag af lige så store mængder kvælstof, som fiskeopdrættet udleder.

Det var således socialdemokraten Dan Jørgensen, der i sin tid som minister for miljø og fødevarer lancerede tanken om flere havbrug i nye havområder. I den hellige væksts navn. Det må vi ikke give ELL skylden for. Ret skal være ret.

Det er sikkert også derfor, at Dan Jørgensen har været påfaldende tavs i hele debatten og efter den kulørte presse at dømme er mere optaget af kærestens deltagelse i “Vild med dans”. I det hele taget kunne man ønske sig, at danske politikere over en bred kam var vildere med politik end med dans. Men det er de altså ikke altid.

Det er givet også derfor, at Socialdemokratiet – nu med Simon Kollerup som velvillig kollaboratør – har valgt at gå ind for de forurenende havbrug sammen med Esben Lunde Larsen og hans betalte partifæller inden for fiskeopdrættet. Efter lang tids spil for galleriet, hvor Kollerup foregav interesse for havmiljøet.

For øvrigt en slående parallel til de Konservatives Rasmus Jarlov, der efter stort postyr også valgte at stemme “ja” til den forhadte Landbrugspakke og dennes øgede udledning af kvælstof. Vel vidende, at den var helt gal i forhold til selvsamme Vandrammedirektiv.

K havde blot forinden lovet de andre borgerlige, at det ville man bare gøre. Uanset. Og det gjorde man så. På samme måde har Liste A’s Simon Kollerup givet hele tiden vidst, at han ville stemme ja til de nye havbrug. Eksperthøringen var blot et efterhånden nødvendigt spil for galleriet.

Politik, når det er værst og mest råddent. Og al politikerledes fader.

14. maj 2017

* Danskerne sætter ny øko-rekord

Danskernes forbrug af økologiske varer voksede med i alt én milliard kroner fra 2015 til 2016. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik, og det er den største stigning i otte år.

Økologisk Landsforening glæder sig naturligvis over, at danskerne og landmændene i fællesskab lige så langsomt er i gang med at flytte dansk landbrug i en sundere og grønnere retning.

Aldrig tidligere har økologiske varer fyldt så meget i danskernes indkøbskurve som nu. Salget af øko-varer steg fra syv til otte mia. kroner, viser de netop offentliggjorte tal. Dermed er salget steget med 14 procent, hvilket bringer den økologiske andel af det samlede fødevaresalg i dagligvarehandlen op på 9,6 procent.

Danskerne sender dermed et klart signal om, at de ønsker en fødevareproduktion, der passer godt på vores natur og grundvand – som giver dyrene et godt liv og garanterer mad uden rester af sprøjtegifte. Deres valg ved butikshylderne gør en helt konkret forskel.

Det betyder eksempelvis, at der indenfor de næste to år er cirka to millioner flere køer, grise, kyllinger og høns, som får et liv, hvor de kommer ud under åben himmel. For landmændene lytter til danskerne og lægger i øjeblikket om til økologi med rekordfart:

– Det er en fantastisk positiv udvikling, og alt tyder på, at den fortsætter, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. Han peger blandt andet på, at salget af økologi nu for alvor breder sig fra de store byer og ud i landområderne. Samtidig efterspørger både landets professionelle køkkener og eksportmarkederne stadig mere dansk økologi.

Økologisk Landsforening estimerer, at den samlede økologiske omsætning via dagligvarehandlen, alternative salgskanaler, foodservice og eksport udgjorde cirka 14 mia. kr. i 2016.

14. maj 2017

* Behov for flere økologiske landmænd

– Danskernes interesse for økologi breder sig til flere og flere varetyper. Eksempelvis går salget af økologisk øl og vin, kaffe chokolade markant frem. Men en af de væsentligste årsager til det store boom i øko-salget er fortsat det stigende salg af økologisk frugt og grønt, forklarer Per Kølster, der er formand for Økologisk Landsforening.

Salget af økologiske frugter og grøntsager voksede med 26 procent fra 2015 til 2016 og udgør nu 29 procent af det samlede øko-salg. Dermed har frugt og grønt overhalet mejeri som den største økologiske varekategori.

– Stadig flere danskere handler efter forsigtighedsprincippet og vælger mad, som er produceret uden sprøjtegifte, fremfor at satse på at stofferne ikke er skadelige. Vi ved, at fraværet af sprøjtegiftrester er den primære årsag til, at især børnefamilierne vælger økologi, og det er dem, der er de mest ivrige økologiske forbrugere, forklarer Per Kølster og tilføjer, at de økologiske forbrugeres kostsammensætning generelt indeholder flere grøntsager – til gavn for både deres egen sundhed og klimaet.

Ifølge Fødevarestyrelsens seneste pesticidrapport er der rester af sprøjtegifte i mere end halvdelen af ikke-økologisk frugt og grønt i den danske dagligvarehandel.

Det økologiske areal i Danmark er vokset med hele 21 procent i 2016, hvor 537 nye økologiske landbrug er kommet til. Men det kræver mange flere øko-hektarer og mange flere økologiske landmænd, hvis udbuddet af økologi skal følge med efterspørgslen, vurderer Økologisk Landsforening.

14. maj 2017

* Trafikdrab i Københavns Havn

Alle vi, der færdes regelmæssigt på vandet, og som har taget det obligatoriske speedbådskørekort, ved, at det ikke er mange sure sild værd. Alle består – med garanti – inden for det afsatte tidsrum. Typisk én dag.

Alle vi, der regelmæssigt sejler i egen båd, ved, at man efterfølgende og i virkeligheden slet ikke er kvalificeret til at sejle med høj fart i egen båd.  Speedbådskørekortet er blot blevet til en pengemaskine for de virksomheder, der udbyder kurset og garanterer beviset.

Ikke mindst den obligatoriske “Mand over Bord” (MOB) test klarer kun de færreste. Her skal man sejle op til og samle en mandsstor dukke op, som er smidt over bord. Langt de fleste magter ikke opgaven, men sejler den stakkels dukke ned. Havde det været en rigtig, levende person, tør jeg slet ikke tænke på resultatet…

Nu senest gik det helt galt i København Havn, hvor to amerikanske studerende blev sejlet ned af en fartgal idiot på en jetski, der kan sejle over 100 km/t. Han skulle blot vise sig for de to piger, men mistede kontrollen over sin 400 kg tunge jetski, der brasede frontalt ind i båden. Den ene pige døde på stedet – den anden kort tid efter.

I Københavns Havn er sejlads med eksempelvis vandscootere, jetski og vandski som udgangspunkt totalt forbudt og må kun finde sted efter en forudgående og skriftlig aftale med myndighederne.

Hastighedsgrænsen for daglig sejlads er 6 knob (11,1 km/t) i hovedløbet og 4 knob i kanaler og sideløb. Sejlads må ikke være til gene for den øvrige trafik. Fartøjer forsynet med motor skal være forsynet med navn og hjemmehavn eller andet identifikationsmærke, så fartøjet kan identificeres fra land.

Ingen af delene var opfyldt i det pågældende dobbelte trafikdrab, hvilket med mere end ønskelig tydelighed dokumenterer, at det nuværende speedbådskørekort er en ren farce. Politiets håndhævelse af reglerne er heller intet værd. Der er helt enkelt ikke ressurser nok til det hele.

Og det kostede altså to unge amerikanske piger livet.

14. maj 2017

* Laksemafiaen

Vi er ved at have norske tilstande også herhjemme, hvor danske politikere i stigende omfang har interesser i forurenende virksomheder, som de kan fremme i deres politiske virke.

Mange undrer sig over, at den norske lakseopdrætsindutri forsat kan slippe afsted med anmeldt miljøkriminalitet. Og mange mener, at der findes en såkaldt norsk laksemafia, som har deltagelse af personer øverst oppe i den norske regering.

Eksempler er der mange af. Fiskeri- og kystminister Lisbeth Berg Hansen og Fiskeridirektør Liv Holmefjord har begge store økonomiske interesser i familieselskaber i opdrætsindustrien.

Begge deres selskaber er politianmeldt – både for udslip af tamlaks og for at have flere laks i burene, end de har tilladelse til.

Norges Miljøvernforbund har lavet en pjece, hvor de beskriver den inhabile fiskeriminister specielt og den norske laksemafia generelt.

Herhjemme har medierne endnu ikke beskæftiget sig så indgående med danske politikere og deres økonomiske interesser i fiskeopdrættet. Men det kommer sikkert.

Indtil videre ved vi blot, at Esben Lunde Larsen som minister gør alt, han kan, for at fremme udbredelsen af havbrug. Vi ved også, at hans egen partifælle, Venstres finansordfører Jacob Jensen, har en lønnet bestyrelsespost i selvsamme Musholm, der nu søger om tilladelse til øget forurening fra nye havbrug.

Endelig er der vor tidligere udenrigsminister, Venstres Uffe Ellemann-Jensen, som sidder i Dansk Laksefond sammen med Kurt Malmbak Kjeldsen. Sidstnævnte er den tidligere ejer af selvsamme Musholm havbrug, der nu er solgt til japanerne. Musholm er førhen blevet udråbt som “Storebælts største enkeltforurenede virksomhed”.

Og nu har norske laksemillionærer så også meldt sig som investorer i det nye danske ørredeventyr, der skal give flere millioner lettjente kroner på bankkontoen.

For tænk, at man som udenlandsk virksomhed blot kan hælde alt sit spildevand urenset ud i et fremmed lands hav? Det er jo forunderligt. End ikke skat skal man betale.

Norske tilstande er på vej til en strand nær dig…

14. maj 2017

* Tange Sø koster samfundet mange millioner

– Hvad koster det egentlig samfundet, at Gudenåen ikke for længst er reetableret – at Tange sø stadig eksisterer?

Konklusionen er ikke overraskende: Det vil koste samfundet rigtig mange penge, hvis man fortsat ikke ønsker at reetablere Danmarks mest ikoniske vandløb, Gudenåen, til fordel for bevarelsen af et vandmagasin uden særlige naturkvaliteter – i daglig tale kaldet Tange Sø. Det skriver formanden for Foreningen mod Tange Sø, Lars Vedsø, i en artikel i Altinget.dk:

“Der er mange årsager til, at Tange sø er en økonomisk klods om benet på samfundet. Den første og væsentligste årsag er, at Tange sø forhindrer os i at skabe en udvikling af det rekreative fiskeri ved Gudenåen – det koster os samlet set en mistet turistindtægt på 1,2 milliarder kroner. 

Dernæst er det en meget dyr fornøjelse for lodsejerne langs Gudenåen, at Tange sø stadig eksisterer. Det betyder nemlig, at disse lodsejere mister en del af den ejendomsværdi, der ellers ville kunne realiseres.

Fik man reetableret Gudenåen og genskabt Danmarks måske mest unikke naturområde, ville det for disse lodsejere betyde en mergevinst på samlet set minimum 233 millioner kroner i form af forrentningen af de forøgede ejendomsværdier.

Ud fra velfærdsøkonomisk tænkning er det også muligt at værdisætte de tab, der opstår, fordi vi ikke har mulighed for at vandre, fiske, mountainbike, samle svampe og bær og så videre i det unikke naturområde, der i dag ligger på bunden af Tange sø.

Tange søs monotone 540 hektar vandflade koster simpelthen kassen – mere end i alt godt 143 millioner kroner. Alene disse tre poster beløber sig altså til noget over 1,5 milliarder kroner – et tab, som samfundet faktisk skal betale. Hertil kommer så en række andre omkostninger, som direkte skyldes eksistensen af Tange sø og den manglende reetablering af Gudenåen.

Hvert år udsættes der fisk i Gudenåen – det koster de kommunale kasser omkring 1,2 millioner kroner om året. Disse udsætninger er nødvendige, fordi laksen ikke kan reproducere sig selv – på grund af Tange sø! Tange sø er samtidig ved at ”sande til”. Foreløbige opgørelser tyder på, at det vil koste Silkeborg kommune over 10 millioner kroner at tage hånd om det problem.

Det er samtidig et regelmæssigt genkommende problem, så kommunens borgere kan godt forberede sig til med års mellemrum at skulle til lommerne. Arealerne og Tange sø skal også plejes for kommunale midler, der skal laves målinger af vandkvaliteten, der skal skæres grøde, der skal ydes tilskud til rosport, der skal investeres i nye bygninger, solbåde, kanoer og så videre – og det koster millionbeløb det hele. 

Regner man sammen, hvad Tange sø faktisk koster samfundet, nærmer vi os stærkt 2 milliarder kroner totalt.”

Det konkluderer Lars Vedsø i artiklen. Skræmmende, at denne skamplet på Danmarkskortet ikke forlængst er fjernet.

7. maj 2017

* Børsteorme med bid i

April måned har været meget kold i år – vistnok den koldeste i de sidste tyve år – og den årlige sværmning af børsteorm har derfor været senere end normalt.

Nogle år – efter milde vintre – sker denne sværmning allerede i marts måned. Allerede da forlader ormene deres beskyttende huller i hav- og fjordbund for at søge op i overfladen, hvor de gyder. Men først nu her først i maj skyller årets sværmende orm ind på kysten mange steder. Og havørrederne følger med!

Sværmningen af svømmende børsteorm er den årlige gydning, som styres af månefasen og tidevandet. Den kan du læse meget mere om i denne artikel:

http://ulnits.dk/fluefiskeri/borsteorm-med-bid-i/

7. maj 2017

* Rigtigt Runde Tal

Det website, du netop nu befinder dig på, www.ulnits.dk, gik på nettet i sin første form ultimo 1997. Det blev officielt lanceret den 1. januar 1998 og nærmer sig således hastigt sit 20 års jubilæum.

Der blev ikke sat nye rekorder for det månedlige besøgstal på ulnits.dk i 2016. All time rekorden fra 2015, som lød på 17.360 besøgende i juli måned, holder således stadig. De seneste måneder har dog budt på 15.000+ besøgende, og i tre tilfælde opnåede siden for første gang nogensinde dage med besøgstal på 1.000+. Hvilket jeg selvfølgelig er rigtig glad for.

Jeg har som tidligere nævnt været lidt sent ude med de sociale medier, da jeg bestemt mente, at min hjemmeside måtte være nok. Men tid tilbragt på Facebook, Instagram og til dels også LinkedIn har overbevist mig om, at dér tog jeg vist helt fejl. Det hele spiller sammen, og derfor bruger jeg nu langt mere tid på de sociale medier end tidligere.

Facebook passerede jeg i 2015 de første 1.000 venner, og her i 2017 nærmer jeg mig nu med 4.800+ venner overraskende hurtigt de maksimale 5.000. Det er gået noget langsommere på fotositet Instagram, hvor jeg dog efter post af over 1.000 natur- og fiskefotos snart runder de første 1.300 interesserede følgere.

Ingen af dem er betalte. Det får man ellers regelmæssigt tilbud om på netop Instagram, hvor flere firmaer lever af at skaffe følgere til betalende fotografer. Et fænomen, som givet forklarer de ukendte fotografer, som pludseligt og med relativt få fotos har opnået høje følgertal. Forstå det, hvo som kan. Det var vel billederne, som skulle skaffe følgere – ikke betalte firmaer. Men sådan er jeg nok lidt naiv.

Alle læsere af ulnits.dk, venner på Facebook og følgere på Instagram skal under alle omstændigheder have rigtig mange tak for interessen. Det er dejligt se og mærke opbakning til de sager, jeg føler for og engagerer mig i. Som biolog, miljøforkæmper, naturelsker, lystfisker, forfatter og fotograf.

Mange tusinde tak for det!

7. maj 2017

* Ud med Bæredygtigt Landbrug

Knapt er det nye Vandråd for Isefjord og Roskilde Fjord oprettet, før der opstår ballade om fordelingen af rådets 20 pladser.

Den oprørske landbrugsforening Bæredygtigt Landbrug vil nemlig gerne være med i vandrådet. Men de er ikke blevet inviteret med af de 20 kommuner, der har besluttet, hvordan gruppen skulle sammensættes. Det skriver Dagbladet, Nordvestnyt og Sjællandske.

De 20 kommuner er Lejre, Odsherred, Holbæk, Roskilde, Frederikssund, Egedal, Allerød, Hillerød, Gribskov, Halsnæs, Kalundborg, Ringsted, Køge, Greve, Høje Taastrup, Albertslund, Ballerup, Herlev, Gladsaxe og Furesø.

Dermed er Vandrådet for Isefjord og Roskilde Fjord det første vandråd, der har fravalgt Bæredygtigt Landbrug.

Stig Sandholt Andersen er faglig rådgiver i Bæredygtigt Landbrug. Han fortæller, at foreningen har 124 medlemmer i området, og de ejer tilsammen over 30.000 hektar jord. Ifølge ham er det helt urimeligt:

– Problemet er det demokratiske i det. Vi har ikke nogen mulighed for at klage over den beslutning. Landmændene og lodsejerne er de eneste, der har penge i klemme, for de skal leve af jorden i området. I stedet har man valgt at tage syv fiskerforeninger med i vandrådet. Fiskerne tænker ikke på samme måde som os, for eksempel i forhold til grødeskæring, siger Stig Sandholt Andersen.

Martin Stokholm (S) er formand for vandrådet og medlem af kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune, hvor han også er formand for teknik- og miljøudvalget. Han afviser kritikken og forklarer, at kommunerne skal sikre en lige fordeling mellem typer af medlemmer. Desuden var der 29 interesserede til de 20 pladser.

– Jeg synes, de opfører sig som et lille barn, der piber. Kommunerne er blevet enige om, at vandrådet skal se sådan ud. Derfor har vi ikke kunnet finde plads til dem. Så er det rigtig ærgerligt, at de bliver småpige-fornærmet. Men det må de selv finde ud af. Det preller lidt af på mig, siger Martin Stokholm.

Lejre Kommune fungerer som sekretariat for Vandrådet for Isefjord og Roskilde Fjord. Rådet blev oprettet i slutningen af april 2017 som et samarbejde mellem de 20 kommuner, der har vandløb ud til de to fjorde.

Vandrådets medlemmer kan rådgive kommunerne i deres arbejde med vandløbene, og samtidig skal kommunerne inddrage rådet i deres vandområdeplaner.

Det var som bekendt Bæredygtigt Landbrug, der forsøgte at skrive landbrugsloven om. Med ministerens førte pen. Det er måske derfor, ingen ønsker at have dem med i vandrådet.

7. maj 2017

* Bæredygtigt Landbrug i dobbeltrolle

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen frikender nu formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, i en sag, hvor han har været beskyldt for inhabilitet, Her har han nemlig godkendt ansøgninger, han selv havde skrevet. Det fortæller Dagbladet Information.

Men to professorer i forvaltningsret er lodret uenige i styrelsens afgørelse. Den ene er professor ved Københavns Universitet Carsten Henrichsen, der er overrasket over afgørelsen:

Det er en noget ejendommelig afgørelse, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er nået frem til her, skriver han i en mail til Information.

Hans kollega Michael Gøtze, der også er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, er enig. Han siger, at styrelsens vurdering i sagen “ikke har stor juridisk troværdighed”.

Kort fortalt drejer sagen sig om, hvorvidt Flemming Fuglede Jørgensen var inhabil, da han i 2014 sad med ved bordet i den såkaldte Promilleafgiftsfond for landbrug. Som medlem af bestyrelsen godkendte han en ansøgning på 1,5 millioner kroner – en ansøgning, som Fuglede vel at mærke selv havde underskrevet i kraft af sin anden rolle som formand for organisationen Bæredygtigt Landbrug, der stod bag ansøgningen.

Professor Carsten Henrichsen vurderer, at det nu er Landbrugs- og Fiskeristyrelsens ansvar, at Promilleafgiftsfonden for landbrug ikke har erklæret Flemming Fuglede Jørgensen inhabil. Det er ifølge professoren en afgørelse, der vil kunne kritiseres af ombudsmanden og eventuelt erklæres ugyldig, hvis den skulle komme til prøvelse hos domstolene.

Det vil i givet fald kunne pådrage styrelsen et erstatningsansvar over for den eller dem, der har lidt et tab herved, skriver han.

Den korrekte vurdering af sagen havde efter hans opfattelse været, at styrelsen på én gang måtte fastslå, at fonden var i god tro, da den lod Flemming Fuglede Jørgensen medvirke ved behandlingen af hans egen ansøgning. Men at fondens afgørelse ikke desto mindre var ugyldig på grund af Fugledes inhabilitet i sagen, og at styrelsen “påtager sig det fulde ansvar for de tab, der herved måtte være påført udenforstående”.

7. maj 2017

* Kort om Landbrugspakken

Inden vi glemmer alt om Landbrugspakken, der startede det hele, fjernede de beskyttende randzoner langs åer og søer, tillod mere gødning på markerne, vil fjerne mindre vandløb fra lovbeskyttelse og nu senest tillade forurenende havbrug i Kattegat, så lad os lige tage med DR på et kort tilbageblik:

I februar 2016 februar skrev Berlingske, at flere forskere er uenige med regeringen i, at landbrugs- og miljøpakken kommer til at gavne naturen. De anklager regeringen for “kreativ bogføring” og “misinformation”.

Eksempelvis medtages de senere års opnåede positive miljøeffekter, så regnestykket kommer til at se bedre ud i 2016, når landmændene får lov at bruge mere gylle eller kunstgødning.

Under en teknisk gennemgang af landbrugspakken for de blå partier kommer det frem, at pakken samlet set vil betyde en forringelse for miljøet. Det får rød blok til at kræve samme gennemgang.

De konservative stemte alligevel for Landbrugspakken, men de udtrykte dog deres mistillid til den ansvarlige minister, Eva Kjer Hansen. Det kostede hende ministerposten.

Hun blev erstattet af den nuværende miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V).

Såvidt DR om forhistorien. Vi må konkludere, at dansk miljø med vestjyske Esben Lunde Larsen ved roret er kommet fra asken i ilden. At vi stadig ikke har set noget til nogen miljøminister, som titlen ellers lader formode. Men at det er Venstres vennernes ven, der her er kommet til roret – og bordet.

Således er det som bekendt ELL’s partifælle, MF Jacob Jensen, som sidder i en lønnet bestyrelsespost for det japansk-ejede Musholm havbrug, der nu ønsker gratis at forurene danske Kattegat for at kunne producere og eksportere ørredrogn til Japan.

For øvrigt uden at betale en krone i firmaskat.

7. maj 2017

 

* “Frankenfish”

Der diskuteres havbrug i de indre danske farvande som aldrig før…

Men fisk er ikke bare fisk, og fiskearter er ikke bare fiskearter. Selv om man måske skulle tro det.

Velkommen i stedet til de genetiske fiskelaboratoriers fagre nye og transgene verden, hvor teknologien bag Monsanto’s genmodificerede afgrøder og RoundUp pesticider bare er så yesteryear.

Velkommen til de nye Frankenfish, som ikke bare er fremelsket via traditionelt avls- og udviklingsarbejde. Men som er designet og fremstillet ved avanceret DNA-manipulation: De transgenetiske fisk.

Kort sagt: Velkommen til AquaBounty’s nye triploide, 3-arters Frankenlaks:

http://ulnits.dk/biologi/frankenfish/

28. april 2017

* “Kompenserende tiltag”

Der har været megen fokus på Venstre-regeringens planlagte nye havbrug i den seneste tid.

Selve opdrættet af regnbueørreder er en velkendt beskæftigelse, som ikke rejser mange tvivlsspørgsmål. Det har været praktiseret i årtier, og vi kender derfor til virkningerne:

Tamfisk undslipper hvert år i tusindvis, når netburene beskadiges. Eskapisterne søger efterfølgende op i vandløbene for at gyde – ofte de samme steder som de lokale hav- og bækørreder.

På samme måde kender vi til det undgåelige foderspild og de ligeledes uundgåelige ekskrementer fra de mange fisk i netburene. Forurening, som desværre ikke kan undgås fra åbne netbure, hvor forureningen straks passerer gennem netmaskerne. For øvrigt sammen med de giftige kemikalier, der bruges til at holde nettene fri for begroning med alger. Og medicinen til sygdomsbehandling.

Langt mere tvivlsom er dyrkningen af muslinger og tang som “kompenserende foranstaltninger” – som aktiviteter, der kan fjerne det kvælstof og fosfor, som fiskeopdrættet uundgåeligt tilfører vandmiljøet.

Man har et enkelt mønsteropdræt af muslinger fra Skive Fjord i Limfjorden. Her hersker der ideelle temperatur- og saltforhold, og her er der rigeligt med næringsstoffer, så muslingerne kan vokse hurtigt.

Problemet er blot, at man ikke har dokumenterede eksempler på effektive og pålidelige muslingeopdræt ude på åbent hav, hvor havbrugene jo planlægges placeret. De værdier, man lægger til grund for den kompenserende rensning, stammer således fra den lukkede Skive Fjord, som på alle måder er forskellig fra de steder, hvor der er brug for nye muslingeopdræt – i det åbne Kattegat.

Dyrkning af tang er hurtigt overstået. Der produceres så lidt og så upålideligt, at det må anses for en komplet urealistisk form for “kompenserende foranstaltning”. Anlæggene skal være så kolossale, at de vil hindre skibsfarten i de indre danske farvande. Muslingefarmene skal ligeledes være så store, at de vil være til gene for trafik på vandet, hvis de skal kunne fjerne kvælstof nok.

28. april 2017

* “Det miljømæssige råderum”

Til en såkaldt eksperthøring hører naturligvis eksperter. Men nu skal de jo heller ikke være alt for meget eksperter, for så går det jo galt. Det oplevede Venstre nemlig, da professor Stiig Markager fra Århus Universitet effektivt underminerede den kreative bogføring i Landbrugspakkens nitratregnskab. Så ham kan de ikke lide i Venstre.

Rød Blok havde ellers til eksperthøringen anbefalet og bedt om netop Stiig Markager, som er en af landets absolut førende forskere inden for marin biologi – dertil internationalt anerkendt på sit fagområde. Og Markager havde allerde sagt ja til at stille op til høringen – som ekspert i netop marin biologi, hvor han har 20 års erfaring.

Men det ville Blå Blok ikke vide af. Efter Landbrugspakkens skibbrud var Stiig Markager kommet i så bad standing, at man ikke ønskede at se ham på Christiansborg. Nogen officiel forklaring herpå har man ikke kunnet eller villet give. I stedet faldt valget på en anden kompetent og anerkendt forsker, nemlig Jens Borum fra afdelingen for Ferskvandsbiologi på Københavns Universitet.

Et interessant valg, idet havbrug jo intet har med ferskvandsbiologi at gøre. Men forskerne har nok ikke stået i kø for at sige sandheden, der nemt kunne bringe også dem i bad standing og koste fremtidige forskningsbevillinger fra – selvsamme regering, der ikke ville vide af Stiig Markager…

Men intet ondt om Jens Borum, der sagde tingene, som de var: At enhver form for opdræt af fisk og skaldyr uundgåeligt medfører en lokal forurening direkte under opdrætsanlægget. En forurening, man ikke kan kompensere for med selv nok så store anlæg til dyrkning af muslinger eller tang. Et slamlag, som ikke kan fjernes, og som ødelægger miljøet lokalt.

Med 117 ud af 119 vandområder, der ikke lever op til målsætningerne, eksisterer der helt enkelt ikke noget “miljømæssigt råderum” til nye havbrug. Det er et råderum, som udelukkende eksisterer i Venstres fantasi. Et råderum, som er opfundet specielt til vennerne i fiskeopdrættet.

28. april 2017

* Juristerne

Ida Auken bad under eksperthøringen om garanti for, at Danmark ikke vil havne i samme situation med de nye havbrug, som tilfældet jo blev med Landbrugspakken: At EU vil underkende dele af lovgivningen med risiko for, at der efterfølgende vil blive rejst sag mod Danmark.

De to jurister, der var blevet bedt om at levere en juridisk vurdering af havbrugssituationen i henhold til EU’s Vandrammedirektivet, kunne desværre ikke møde op. Uvist af hvilken årsag. De fremsendte i stedet en skriftlig udtalelse, hvoraf den mest interessante og relevante del givet var følgende:

Citat:

“I en konkret sag (eller i forbindelse med udpegning af områder) vil det være tilstanden (og miljømålene) i det enkelte område, der er afgørende – og der må foretages en vurdering af, om den øgede belastning i det pågældende område kan medføre en forringelse eller forhindre opnåelse af de fastsatte miljømål. Er det tilfældet, kan projektet som udgangspunkt ikke tillades – uanset om man kan regne sig frem til et samlet miljømæssigt råderum eller ej.” 

Citat slut.

Den korte udgave heraf er, at man ikke kan rense med muslinger inde i Mariager Fjord, hvis forureningen sker ude i åbent Kattegat. Som regeringen ellers havde ønsket, håbet, troet eller i sin vildeste fantasi forestillet sig. Der skal renses op, hvor der forurenes.

Det er nok det bedste, der er kommet ud af “eksperthøringen”.

28. april 2017

* Parasitterne

Anders Koed, som er vicedirektør i DTU Aqua, berettede i sidste del af høringen om faren for havlus i forbindelse med de planlagte havbrug i Kattegat. Han fortalte om de gigantiske problemer, som norske havbrug har med disse “lakselus”, der optræder i milliontal i og omkring lakseopdrættene.

Det er parasitter, der koster millioner af kroner i bekæmpelse og brug af miljøskadelige kemiske midler, som lusene desværre hurtigt bliver resistente overfor. Parasitter, som truer de udtrækkende unglaks på livet, og som allerede har lagt hele havørredbestande øde.

Anders Koed konkluderede, at der med de eksisterende temperaturer og saliniteter i Kattegat er en klar risiko for, at vi kan opleve graverende problemer med havlus også her. Vi har allerede set spredte eksempler på udbrud af havlus i de indre danske farvande, og med nye havbrug vil risikoen for endnu flere udbrud blive overhængende.

Det skal blive spændende at se, om eksperthøringen vil ændre på de forudindtagede meninger, som længe har eksisteret internt i regeringen. Dette ikke mindst hos miljøminister Esben Lunde Larsen (V) og  hans partifælle Jacob Jensen. Sidstnævnte sidder jo på en lønnet bestyrelsespost i det japansk ejede havbrug Musholm, som er blandt ansøgerne til de planlagte havbrug.

Det kan man da kalde at sætte ræven til at vogte høns…

28. april 2017

* Ny MRSA-rekord i 2016

Antallet af nysmittede danskere med svineindustriens antibiotika-resistente stafylokokker, MRSACC398, satte ny rekord i 2016 – med mindst 1.288 konstaterede smittebærere.

Endvidere var svinesmitten årsag til endnu et dødsfald i 4. kvartal af 2016, hvor blodforgiftning med svine-MRSA dræbte en patient. Dermed er antallet af svine-MRSA dræbte ifølge Statens Serum Institut oppe på syv personer. Opgørelsen er dateret den 7. februar 2017.

Statens Serum Institut har gentagne gange indrømmet, at MRSA-statistikken ikke afspejler smittens spredning i befolkningen, men politisk anvendes statistikken gang på gang til propagandaformål, skriver gylle.dk. Senest har sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) sågar påstået, at vores initiativer mod MRSA virker, i en udtalelse til landbrugsavisen.dk:

– Husdyr-MRSA er en meget lille del af infektionerne med resistente stafylokokker i Danmark, og det er et udtryk for, at vi er lykkedes med de initiativer, vi har iværksat……

– Hvor mange nysmittede skal vi ned på, før det er en succes? Kigger man bredt på antallet af dødsfald på grund af resistente stafylokokker, så er der kun seks døde siden 2009 som følge af husdyr-MRSA, påstod ministeren. Som om det ikke er seks for mange, selv om tallet nu er oppe på syv???

Hermed bringer Ellen Trane Nørby sig på linje med sine forgængere fra modsat (?) politisk hold, Mette Gjerskov og Dan Jørgensen, begge Socialdemokratiet.

– Vi vasker vore hænder og lukker vore øjne, lyder parolen…

28. april 2017


* B&P kystfluekursus Gl. Avernæs

Endnu få ledige pladser på kystfluekurset den 1.-5. maj 2017

Pris kr. 5.995,-

Prisen inkluderer undervisning i fluekast, fluebinding og praktisk fluefiskeri ved kysten, overnatning på enkeltværelse, morgenmad og kaffe på thermo, frokostbuffet, eftermiddagskaffe med kage samt 2 retters middag og aftenkaffe.

Du kan naturligvis fiske alt det, du orker, under opholdet!

Se udførligt kursusprogram her

Hekla-Travel-Logo


* Skjern Å: Kontrol med guiding

Set i lyset af de spørgsmål, der har rejst sig, den problematik, der er opstået og den polemik, der for tiden pågår omkring kommerciel guiding og virksomhed på foreningsvand, har Lystfiskerforeningen af 1926 valgt at forsøge at skabe en løsning, på vore fiskevande ved Skjern Å, Karup Å og ved Storåen, som vi tror vil tilfredsstille både turistprojekt, guider, lodsejere og lystfiskerforening.

“Pressemeddelelse:

Lystfiskerforeningen af 1926 indfører guidekort og regler for guiding

Lystfiskerforeningen af 1926 har i mange år, som en service for blandt andet nye medlemmer og lystfiskerturister, stillet frivillig og gratis guidning til rådighed. Det vil foreningen forsat gøre i vidt omfang.

Lystfiskerforeningen af 1926, kan dog også, under visse forudsætninger, acceptere kommerciel guiding ved vort fiskevand:

Kommerciel guiding på fiskevand under Lystfiskerforeningen af 1926’s forudsætter, at guiden er tilknyttet og godkendt af Lystfiskerforeningen af 1926, samt i besiddelse af et guidekort der udstedes af Lystfiskerforeningen af 1926.

Guidekortet udstedes af bestyrelsen for Lystfiskerforeningen af 1926 på følgende betingelser:

Guiding kan finde sted, på strækninger hvor foreningen sælger dagkort til deltagerne – eller på medlemsstykker, under forudsætning af at deltagerne er medlem af foreningen.

Bestyrelsen skal før hver guiding eller kursus orienteres om tid, sted samt antal deltagere. Bestyrelsen skal give den endelige tilladelse til arrangementet.

Tilladelse til guiding og kursusvirksomhed gives i tæt samarbejde med lodsejere og eventuelle andre samarbejdspartnere.

Der vil blive taget lokale hensyn i forhold til fiskepresset ved åen – (crowding effekt).

Der vil blive taget hensyn til særlige behov for beskyttelse af vildlaks, havørred og naturen i bestemte områder, lodsejerønsker, adgangsforhold og jagtperioder

Guidekortet vil være pålagt et gebyr.  (Den endelige prisstruktur er endnu ikke fastsat af bestyrelsen)

Det enkelte guide-arrangement vil være pålagt et gebyr. (Den endelige prisstruktur er endnu ikke fastsat af bestyrelsen)

Lystfiskerforeningen af 1926 er en nonprofit-organisation, hvorfor guide- og deltagergebyr fra kommerciel virksomhed ubeskåret vil blive anvendt til vandpleje.

Ansøgning om tilknytning til forening og udstedelse af guidekort skal fremsendes foreningens formand, Tonni Kjær Jensen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Lystfiskerforeningen af 1926″


* Chatonella igen-igen

Landets kystfiskere oplever i denne tid, at det ellers klare kystvand mange steder er brunt og uklart af alger. Det er Chatonella-algen, som atter er blomstret op. En såkaldt “10/10” alge, der kræver lav temperatur og lav saltholdighed kombineret med rigeligt med kvælstof.

Der spekuleres derfor i, om det mon stadig kan være sidste års store brand og udslip fra Fredericia havn, der spiller ind. Om der mon stadig kan være kvælstof tilbage fra dette udslip. Om det stadig cirkulerer rundt i de indre danske farvande. Svaret blæser i vinden og strømmen, men netto skulle udstrømningen for længst have fjernet det overskydende kvælstof fra de indre danske farvande.

http://ulnits.dk/aktuelt/aktuelt-2-kvartal-2016/#gigantisk-miljoekatastrofe-ved-lillebaelt

Men uanset om dette er tilfældet eller ej, så kommer det ikke til at påvirke Landbrugspakkens allerede stærkt omdiskuterede kvælstofregnskab, at branden i februar sidste år sendte mindst 4.000 tons kvælstof ud i Lillebælt efter kollaps af en gødningsbeholder på havnen.

Det fastslog miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen allerede sidste år i et svar til den radikale miljøordfører Ida Auken.

Af ministersvaret fremgik, at mens det samlede kvælstofregnskab, som indgår i Fødevare- og landbrugspakken og i vandområdeplanerne, er baseret på “kontinuerlige og primært diffuse udledninger”, så er der med gødningsulykken tale om “en midlertidig og enkeltstående udledning”.

– Eventuelle påvirkninger af miljøet skal håndteres særskilt, og udledningen giver derfor ikke anledning til at håndtere det samlede kvælstofregnskab for Fødevare- og landbrugspakken, fastslog ministeren.

Med andre ord: De 4.000 tons ekstra udledt kvælstof skal ikke holde landbruget tilbage fra som planlagt at gøde mere end hidtil…

Der er næppe tvivl om, at nye havbrug og mere udledt kvælstof vil øge forekomsten og hyppigheden af Chatonella-blomst. At det vil gøre kystvandet mere uklart oftere og i længere tid. Samt have en negativ virkning på den ønskede fisketurisme ved vore kyster.

Man skal vist være også havbruger selv – med udsigt til en stor og nem indtjening – for at få øje på det “miljømæssige råderum”, som regeringen har opfundet til formålet og vennerne inden for fiskeopdrættet. Vi har allerede iltsvind og fiskedød i Kattegat. Og det vil vi bare få mere af med flere havbrug og mere forurening.

Det er vist kun Venstre og vennerne, som tror, at man både kan blæse og have mel i munden. At man på én og samme tid kan fremme fisketurismen og så svine de samme kystvande til med nye havbrug.

Sådan virker verden ikke, Venstre.

21. april 2017

* – Landbrugspakkens skyld?

Danmarks Naturfredningsforening har tidligere spekuleret i, at Landbrugspakken var en indirekte årsag til gødningsulykken.

Under overskriften “Var nye gødningsregler skyld i silobrand i Fredericia?” stillede landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Lisbeth Ogstrup i april spørgsmålstegn ved, “om den ekstra mængde gødning til landbruget bliver opbevaret forsvarligt.”

DN anbefalede samtidig, at der genindføres reducerede gødningsnormer i området omkring Lillebælt, “så ikke vandmiljøet risikerer at tage endnu mere skade.”

Ida Auken havde også bedt om en redegørelse for “de initiativer, der er taget med henblik på at sikre værdier i Dan Gødning – som ejer den kollapsede gødningstank – til at honorere et eventuelt erstatningskrav som følge af ulykken på Fredericia Havn”.

I svaret oplyste ministeren, at Miljøstyrelsen vurderer, om gødningsulykken skal behandles efter reglerne i miljøskadeloven, sådan som Fredericia Kommune har anbefalet.

Hvis Miljøstyrelsen tilslutter sig kommunens vurdering, “vil kvælstofudledningen fremadrettet blive behandlet efter reglerne i miljøskadeloven,” hedder det i svaret.

– Dan Gødning A/S vil i den forbindelse skulle stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser efter miljøskadeloven, herunder til foretagelse af eventuelle yderligere undersøgelser samt forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger, udtalte ministeren.

Hvad dette så konkret kommer til at betyde, er endnu uklart.

21. april 2017

* Tre små landbrug kom marcherende…

– Hvad sker der, hvis afviklingen af danske heltidslandbrug fortsætter i samme takt som i de seneste 30 år?

I så fald er der kun ét stort landbrug tilbage om seks år!

Den såkaldte strukturudvikling er ved at tage livet af landbrugserhvervet, som vi har kendt det. Som landbrugsøkonomen, seniorrådgiver Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, siger det til Dagbladet Information:

– Landmændene forgår, men landbrugsproduktionen består.

Andre landbrugsøkonomer taler om erhvervets dødsspiral og om landmændenes trædemølle.

Faktum er følgende: I midten af sidste århundrede var der 200.000 danske landbrug. I 1973 var der 120.000 tilbage, heraf godt 80.000 heltidsbedrifter. I 1993 var antallet af heltidsbedrifter faldet til ca. 30.000 og et årti senere til ca. 20.000. Når 2016 er gået, forventes der at være blot 10.000 heltidsbrug tilbage.

– Der er ikke tegn på, at kurven knækker foreløbig. Der er faktisk tale om en meget lineær udvikling, hvor bedrifterne år for år bliver færre og færre og parallelt hermed større og større, siger Henning Otte Hansen.

– Udviklingen mod færre og færre brug foregår med søvngængeragtig sikkerhed, og det rejser spørgsmålet, hvad det ender med.

– Ender det med ét stort brug, spørger en anden økonom med indsigt i landbrugets strukturudvikling, lektor Mogens Ove Madsen, Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

Hvis man antager, at udviklingen fremover følger en lineær trend som i tiden efter 1985, så vil der forsvinde næsten tre heltidsbedrifter hver dag, og så vil heltidslandbruget i 2022 teoretisk være koncentreret på én gigantisk bedrift. Det viser en simpel fremskrivning, Information har foretaget på baggrund af historiske data fra Danmarks Statistik.

Mogens Ove Madsen når i en anden lineær fremskrivning frem til, at kun ét fuldtidsbrug om 20 år sidder på al dyrket landbrugsjord i Danmark.

Fremskrivningerne kan baseres på forskellige forudsætninger, men de illustrerer, hvor dramatisk hastigt afviklingen foregår. Hvor det præcis ender, ved ingen.

– Men det ender i hvert fald med noget, som man politisk bliver nødt til at tage stilling til, siger Mogens Ove Madsen.

21. april 2017

* “Asymptotisk mod nul”

– Man siger, at kurven bevæger sig asymptotisk mod nul, men det er overdrevet at sige, at det ender med nul. Der vil altid være et vist antal heltidsbedrifter tilbage, for man må gå ud fra, at stordriftsfordelene på et eller andet tidspunkt vil være udtømt.

Det vurderer landbrugsøkonom, lektor Alex Dubgaard, Sektion for Miljø og Naturressourcer på Københavns Universitet.

– Gennemsnitslandmændene er i en dødsspiral og har været det hele tiden, siger en anden landbrugsøkonom, Jan Holm Ingemann fra Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

– Man kan ikke helt bruge linealen til at forudsige udviklingen, men det er rigtigt, at kurven gradvist bevæger sig nærmere nul. Fortsætter den nuværende strategi og politik, vil vi om et par årtier have pænt under 1.000 landbrug, mener Jan Holm Ingemann.

– På sigt vil kurven flade ud, vurderer Henning Otte Hansen da også over for Dagbladet Information.

– Foreløbig er der dog ikke tegn på, at man har nået en sådan overgrænse for størrelsen af landbrug, at der begynder at opstå direkte stordriftsmæssige ulemper. De teknologiske drivkræfter forudsætter fortsat stadig større ejendomme, for at man kan producere med lavest mulige omkostninger.

Som Mogens Ove Madsen anfører: – Man køber ikke en dyr malkerobot til 20 køer.

Henning Otte Hansen mener, at disse drivkræfter i form af nye maskiner og ny teknologi er betydeligt mere bestemmende for strukturudviklingen end de økonomiske og politiske rammevilkår.

Han kalder fremtidens danske landbrug for “big business”, forstået som et erhverv bestående af meget store spillere: Landbrugsvirksomheder, der bliver større, mere industrialiserede, mere specialiserede og stadig mere forretningsorienterede:

– Allerede i dag har vi næsten en 80:20-regel, hvor de 20 pct. største bedrifter står for 80 pct. af landbrugsproduktionen.

21. april 2017

* Tørre tal, der tæller

Hvor en gennemsnitsbedrift midt i sidste århundrede var på 15 hektar, var den vokset til 30 hektar i begyndelsen af 1970’erne. Herfra er den vokset videre til 160 hektar, som er den nuværende gennemsnitsstørrelse for et heltidsbrug.

Landbrugsøkonom Henning Otte Hansen, som arbejder på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, forventer over for Dagbladet Information en knap fordobling af dette gennemsnitsareal til 300 hektar i 2030.

Allerede i dag er de største danske landbrug dog 10 gange så store, over 3.000 hektar. Det svarer til godt 4.000 gange Parkens areal i København.

Antallet af svin og køer på gennemsnitsbedrifterne er tilsvarende gået op. Hvor der i 1950’erne på en typisk gård var en alsidig sammensætning med ca. 15 køer og 16 svin foruden høns, heste og planteavl, så er brugene nu stærkt specialiserede med 3.400 svin som gennemsnit for landets svinebedrifter og 165 køer pr. malkekvægbesætning.

Ifølge Henning Otte Hansens fremskrivninger har udviklingen retning mod 10.000 svin i en gennemsnitlig svinebedrift og 400 køer i en malkekobedrift i 2030.

Samtidig producerer den enkelte gris i dag 50 pct. flere pattegrise om året og den enkelte malkeko 50 pct. mere mælk, end den gjorde for tre årtier siden. Kun tre pct. af bedrifterne har i dag en alsidig produktion med både svin og køer.

Jens Hansen havde skam en bondegård. Engang. Det har han ikke længere. Han har fået sig en dyrefabrik. Eller er blevet jobsøgende.

21. april 2017

*


Storå: Nej tak til guiding

“Pressemeddelelse:

Efter henvendelser fra såvel lodsejere som foreningsmedlemmer har Holstebro og Omegns Fiskeriforening med omgående virkning besluttet, at der ikke tillades kommerciel guidning, hvor foreningen disponerer over fiskeretten.

Baggrund:

Flere kommercielle aktører bekendtgør, at de udfører guidning ved Storå, hvor fiskeriforeningen har dispositionsretten.

Det støder såvel lodsejere som foreningsmedlemmer, at den støtte, de har givet foreningen i forbindelse med genrejsningen af åen som et laksevand, skal kommercialiseres, og de har derfor opponeret mod dette.

Det er naturligvis vitalt for foreningen, at forholdet til lodsejerne er det bedst mulige.

Foreningen bryster sig af, at have en særlig ”Storå-ånd”, hvor medlemmerne gerne viser nye lystfiskere til rette ved åen.

Det sker typisk ved et tilfældigt møde, hvor man får sig en god snak.

I bestyrelsen er vi ofte blevet kontaktet af nye lystfiskere ved åen, der har ønsket at kvittere for den fine modtagelse, de synes, de har fået.

Den ånd vil vi gerne bevare og styrke.

Med venlig hilsen

Gunnar H. Pedersen

Holstebro og Omegns Fiskeriforening”


* Citat fra den jyske hede

“Hvis du gerne vil have fokus væk fra miljøet, skal du blot lave et turist-projekt, der giver økonomisk gevinst på kort sigt.”

Sagt af lystfisker og rugekassemester af Guds nåde, Lars “Lasse” Mikaelsen, Karup.

Ikke et ord om landbrugsminister Esben Lunde Larsens pludselige interesse for lystfiskeri…

Men netop i dag er ELL ude ved Svend Aukens genslyngede Skjern Å for om muligt at fiske lidt Påske-popularitet…

PS: Det har kostet 280 millioner kroner at få Skjern Å tilbage på sporet – tilbage i de gamle slyngninger. Trods hård lokal modstand fra – Venstre.

16. april 2017

* Vejle Å: Nej tak til guiding

I sit referat fra seneste strategimøde med fødevareminister Esben Lunde Larsen i Maribo skriver Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) følgende:

“Det er samtidig vigtigt, at de lokale lyst- og sportsfiskerforeninger indgår som helt centrale aktører, når man lokalt og regionalt arbejder med udvikling af lystfiskerturisme.”

Det havde man vist lige glemt at gøre her. Pudsigt nok var netop Vejle Sportsfiskerforening den første til at forbyde kommerciel guiding på foreningens vand. Pudsigt, idet Vejle Å løber ret for fødderne af Sportsfiskeriets Hus, hvor DSF har til huse.

I vedtægterne for Vejle Sportsfiskerforening står der nemlig følgende:

“Udnyttelse af foreningens fiskevand i privat kommercielt øjemed, som f.eks. guidede fisketure, kurser eller lignende, er som udgangspunkt ikke tilladt. Bestyrelsen kan give dispensation til et arrangement.”

Noget kunne tyde på, at DSF ikke er i så god kontakt med sine egne medlemsforeninger, som man nok burde være, inden man går ud og lover medlemmernes fiskevand væk til Esben Lunde Larsen.

Et af problemerne er jo lodsejerne. Når de ser, at deres lejere bringer betalende gæster med til åen, så vil lodsejerne naturligvis også have del i kagen. Og det kan de kun få ved at hæve prisen på fiskelejen. Og hvem er der lige til at betale det?

Foreningernes menige medlemmer. Dem, der ikke tjener penge på at guide gæstende fiskere. Og ingen andre. Med mindre man da indfører specielle guide-afgifter.

Sværere er det ikke at forstå.

14. april 2017

* Svejstrup Bæk går på Facebook

Denne side er dedikeret til den lille Svejstrup Bæk, der udmunder i den store Gudenå nær Randers Naturcenter.

I en tid, hvor de fleste større vandløb er reguleret og oprenset så hårdt, at de oprindelige gydemuligheder i regelen er borte, dér brillierer de små vandløb med deres mange gydepladser.

Et sådant vandløb er den fine lille Svejstrup Bæk. I denne gruppe beskæftiger vi os med, hvordan man bedst muligt kan bringe denne naturperle tilbage til dens oprindelige potentiale som producent af vilde ørreder.

Potentialet er der stadig. Allerede i dag kan man således opleve ørrederne gyde i bækken sidst eller først på året. Og gøre det i fornemt selskab af vandstær, isfugl og odder.

Så vel mødt ved Svejstrup Bæk!

Klik ind, Synes om, Del og følg arbejdet med at give fisk, dyr og planter bedre levebetingelser i den dejlige Svejstrup Bæk:

https://facebook.com/svejstrupbaek/

14. april 2017

* – Hvor mange fisk kunne vi have fået?

Hvor megen fiskepleje og hvor meget vandmiljø kunne man have fået for de 1,725 millioner kroner, som turismenetværket Fishing Zealand hvert år bruger til konsulenthonorarer, erhvervsklyngekoordinator, presseture, street fishing og anden markedsføring?

Det korte svar er 522.700 stykker udvandringsklare ørredsmolt. Mange flere, end de hvert år udsætter på Fyn. Eller 17 km nyrestaurerede gydevandløb. Eller en hvilken som helst kombination heraf. Hvert år.

Det lange svar kan du læse på Sportsfiskeakademiet.dk, som sammen med Dansk Videncenter for Sportsfiskeri har regnet på tallene.

Artig påskelæsning i en tid, hvor fødevareminister Esben Lunde Larsen har travlt med at gøre dansk lystfiskeri til en turistindustri:

http://sportsfiskeakademiet.dk/FZ_Regnestykket.html

Hvis du hellere vil læse samme artikel her på denne side:

http://ulnits.dk/biologi/fra-fiskepleje-til-fisketurisme/

14. april 2017

* 1,5 km ulovligt garn ved Reersø

Fiskeridirektorat Østs afdeling i Ringsted konstaterede for nylig, at der blev drevet et omfattende ulovligt garnfiskeri i Musholm Bugten ved Reersø. Under “kontrolforretningen”, som det professionelt hedder, blev der taget 16 stk. nedgarn i bevaring – med en længde i alt på cirka 1.500 meter. Det skriver sn.dk.

De to stræk, som gav henholdsvis 6 og 10 ulovligt satte garn, var afmærket forkert. Det første diskret med en lille rød kugle – det andet stræk med en blå dunk og et hvidt flamingoflåd.

– Garnene, der stod cirka 700 meter fra land, var uden identifikation. Vi formoder, at der er tale om »tyvfiskeri«, hvor fisken skulle omsættes mod vederlag. I garnene var der bandt andet rødspætter, pighvarrer og tunger, oplyser Henrik Nielsen, der er vicefiskeriinspektør i Regional Kontrol.

Det er overvejende sandsynligt, at der er tale om en fisker, der ikke er erhvervsfisker. Som erhvervsfisker ville man lovligt kunne have fisket med garnene, der var uden de lovbefalede mærker.

14. april 2017

* Kemisk udrensning af søer

Jeg har læst Marcus Krags store artikel om Esben Lunde Larsens påtænkte biomanipulation af – indtil videre – 24 stærkt forurenede danske søer. Det er i seneste nummer af Fisk & Fri, og det er stærkt foruroligende læsning.

At tænke sig: Vor miljøminister vil kemisk rense et antal danske søer, som land og by gennem årene har fyldt med næringssalte fra drænvand og spildevand. Tonsvis af ætsende aluminiumklorid skal kemisk fælde overskydende næringssalte – blot for kunstigt skabe klarere vand, så vi kan leve op til kravene fra EU. Skræmmende planer, som alle miljøbevidste lystfiskere må tage stærkt afstand fra.

Danmarks Sportsfiskerforbund, som i 1973 fik indsigelsesret i miljøsager, har desværre intet at indvende mod Esben Lunde Larsens påtænkte brug af biomanipulation og aluminiumklorid. Men så organiserer DSF jo også primært å-fiskere. Ikke sø-fiskere.

Vil man forstå problemstillingen bag, kan man læse artiklen i det seneste nummer af Fisk & Fri. Her kan man også læse Jens Bursells leder om samme emne. Endelig kan man læse de følgende to artikler, hvis man er interesseret i øget baggrundsviden:

http://ulnits.dk/biologi/biomanipulation-soerestaurering/

http://ulnits.dk/biologi/bio-manipulation-soerestaurering-2/

7. april 2017

* Lykke-Lars og Kvote-Kongen

Regeringens uvilje mod et opgør med fiskeriets såkaldte kvotekonger har bragt miljø- og fødevareminister Esben Lunde (V) ud i et stormvejr. Både Dansk Folkeparti og Rød Blok beskylder ham for at lyve for Folketinget.

Ekstra Bladet kan nu afsløre, at statsminister Lars Løkke Rasmussen er særdeles tæt på en af Vestkystens “kvotekonger” – en magtfuld og kapitalstærk fiskeskipper – som har indsamlet og doneret 809.000 kroner til Venstre-formandens fond.

Skibsreder og storfisker John-Anker Hametner Larsen oplyser, at han har otte store fisketrawlere – og ifølge TV Midtvest ejer han en række ejendomme i Thyborøn-området og købte i perioden 2015-2016 fiskekvoter for 110 millioner kroner.

Siden 2014 har John-Anker Hametner Larsen afholdt et årligt torskegilde i Thyborøn med det formål at indsamle penge til Løkkes fond, hvor statsministerens hustru, Sólrun, efter folketingsvalget blev formand. Alene ved årets torskegilde i januar kunne Thyborøns fiskematador overrække 362.000 kroner til Sólrun Løkke, skriver Fiskerbladet.

Til arrangementet var hele tre toppolitikere fra Venstre til stede: Statsminister Lars Løkke, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og det lokale folketingsmedlem Thomas Danielsen. Mere om sidstnævnte senere.

John-Anker Hametner Larsen har siden 2012 aktivt og personligt forsøgt at påvirke Lars Løkke og Venstres fiskeri- og kvotepolitik. I 2014 arrangerede han for første gang det såkaldte torskegilde for Lars Løkke på havnen i Thyborøn.

Ved mindst én lejlighed har Lars Løkke personligt modtaget en check, udstedt til Løkkefonden, fra det store danske skibsmæglerfirma Atlantic Shipping, der netop er specialister i handel med større fiskeskibe og fiskekvoter.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra statsministeren, der opholder sig i USA, via hans særlige rådgiver.

Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Ib Poulsen, fastslog onsdag over for Ekstra Bladet, at fødevareminister Esben Lunde har løjet ham lige op i ansigtet, når de har drøftet mulighederne for et opgør med kvotekongerne.

Fiskeriordføreren kender udmærket kvotekongen John-Anker Hametner fra Thyborøn, forklarer han.

– Han har været inde på min Facebook-profil og kritisere mig for det her. I stærke vendinger. Så jeg har faktisk været nødt til at blokere ham. Han skrev, at når jeg kommer til generalforsamling på Hanstholm Havn, så ville jeg nok blive smidt ud af byen. Noget i stil med, at jeg nok ikke ville nå bygrænsen, siger Ib Poulsen.

– Hvad siger du til, at John-Anker Hametner har indsamlet 809.000 kroner ind til Løkkes fond og dermed fået eksklusiv adgang til Venstres top?

– Det er godt, at man kan samle så mange penge ind til så godt et formål. Man kan så samtidig håbe, at det ikke influerer på de beslutninger, man træffer politisk, at man er tæt på nogle dele af erhvervslivet. Jeg håber, at man kan adskille de gode formål og så politikken, siger Ib Poulsen.

7. april 2017

* Lunde Larsen og Kvote-Løgnene

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde (V) har talt usandt for Folketinget, ifølge Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Det fremgår af et samrådsspørgsmål, som er blevet offentliggjort på Folketingets hjemmeside.

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor han har talt usandt og tilbageholdt vigtige oplysninger for Folketinget i sagen om stramning af reglerne i relation til kvotekoncentration (kvotekonger)’, skriver DF’s og rød bloks medlemmer af Miljø- og Fødevareudvalget i samrådsspørgsmålet.

Kvotekonger er få magtfulde og velhavende fiskere, som sidder på meget store fiskekvoter og dermed en i uforholdsmæssig stor del af fiskeriet. Dermed får få fiskere nærmest monopol, mens mindre fiskeskippere må opgive deres erhverv.

Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen – og et flertal i Miljø- og Fødevareudvalget – har gang på gang efterspurgt muligheder for at stramme op i forhold til de såkaldte kvotekonger, som ifølge Ib Poulsen benytter sig af “stråmænd” og “konefinter” til at kontrollere fiskekvoterne.

Men Esben Lunde har afvist, at man kunne gøre andet end at bede kvotekongerne om at udfylde nogle tro- og love-erklæringer om, at de ikke har reel kontrol over fiskeriet af de kvoter, som de kautionerer økonomisk for.

Nu viser dokumenter, som Berlingske har fået indsigt i, at embedsmændene har rådet til det stik modsatte – nemlig at der ikke ville være positive virkninger ved indgrebet…

7. april 2017

* Kvote-Konger og deres Koner

Seks partier i Folketinget anklager nu miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen for at have løjet for dem i en sag om fiskekvoter.

De seneste år er danske fiskekvoter endt på få hænder – hos de såkaldte kvotekonger. De næsten monopollignende tilstande har haft den konsekvens, at flere fiskere er blevet nødt til at forlade erhvervet, og havne er lukket, skriver Berlingske.

I december 2016 vedtog et politisk flertal uden om ministeren en ny fiskeripakke, der blandt andet skulle gøre op med kvote-koncentration.

Det var i forbindelse med disse forhandlinger, at miljø- og fødevareministeren – ifølge Dansk Folkeparti og rød blok – ikke informerede korrekt om mulighederne for at stramme kvote-reglerne. Og det på trods af gentagne forespørgsler fra flere partier:

Et politisk flertal udenom regeringen havde i den sammenhæng flere gange bedt miljø- og fødevareministeren om tiltag mod kvotekongerne.

Ministerens svar har været ét enkelt forslag om en såkaldt tro-og-love erklæring, hvor fiskeriets kvotekonger alene skal erklære, at de ikke omgår reglerne. At de ikke lader deres koner købe kvoter, som deres mænd efterfølgende kan bruge. På et tidspunkt er flere Kvote-Konger blevet så store, at de har truet deres banker med at flytte, hvis selvsamme banker yder lån til konkurrerende fiskere. Ren mafia, altså.

Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen er kommet i besiddelse af et dokument fra december 2015 udarbejdet af det der i dag hedder Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, som hører under Miljø- og Fødevareministeriet. I kataloget opridses der 16 konkrete forslag til et opgør med kvotekoncentrationen.

Ib Poulsen siger, at han flere gange har efterspurgt tiltag som dem, der findes i kataloget:

– Jeg mener helt bestemt, at ministeren har løjet over for mig i denne her sag. Jeg har spurgt direkte til de her ting. Og jeg har fået et direkte svar om at det kan man ikke levere på.

Ministeren selv afviser, at han skal have talt usandt:

– Jeg forstår ikke, hvis partierne skulle opleve, at jeg taler usandt. Jeg er ikke blevet forelagt Landbrugs- og Fiskeristyrelsens idékatalog med 16 idéer. Jeg er meget villig til at drøfte løsningerne med partierne bag fiskeripakken, siger han nu til Berlingske.

– Det er en alvorlig sag for Esben Lunde Larsen, vurderer politisk kommentator Hans Engell over for TV2 Nyhederne:

– Jeg kan ikke huske, hvornår et flertal af partier i Folketinget direkte har påstået, at en minister lyver. Normalt så udløser beskyldninger mod en minister om at lyve det røde kort. Dermed bliver det samråd, der kommer i Folketinget på fredag ganske vigtigt, siger han og fortsætter:

– Men sagen er også alvorlig, fordi den handler om hele samarbejdet mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Nu har det bevæget sig fra krise til krise. Først var det Thyra Frank, så var det Ole Birk Olesen og nu er det Esben Lunde.

Hans Engell forudser en hidsig debat mellem ministeren og folketingsflertallet til samrådet på fredag:

– Det, der bliver det helt afgørende i denne her sag, det er om Esben Lunde kan dokumentere eller sandsynliggøre, at han ikke har haft kendskab til, at der lå en liste af forslag fra hans system. 

– Hvis det pludselig kommer frem, at ministeren har haft det kendskab, så vil sagen gå helt op i det røde felt, mener Hans Engell.

7. april 2017

* MRSA-fri økogrise inficeres på slagterierne

Der kan være god grund til at kigge slagterierne efter i sømmene, mener overlæge Hans Jørn Kolmos. Han fremhæver, at MRSA ikke sidder i kødet, når grisene kommer ind til slagterier, men derimod på huden og i snuden.

Samtidig er kun seks procent af de økologiske grise ifølge den seneste kortlægning inficeret med MRSA. Fødevarestyrelsens undersøgelse af supermarkedernes kølediske viser derimod, at det gælder 32 procent kødet fra økologiske svin.

– Slagterierne er ikke særlig gode til at fjerne bakterierne. Tværtimod ser det ud til, at de bliver spredt i slagteprocessen, siger Hans Jørn Kolmos.

– Svinene smitter desværre hinanden hele vejen til slagtning, siger han.

Landbrugsorganisationen er desværre ikke spor bekymret over, at der er MRSA-bakterier i hver anden pakke med svinekød:

– Vi var helst foruden, men det er vigtigt at fastholde, at det ikke er et fødevaresikkerhedsproblem, understreger Jan Dahl.

Han afviser derfor også, at det er nødvendigt at gribe ind på slagterierne og sikre svinekød uden MRSA i kølediskene.

– Men vi er altid bekymrede, hvis det giver dansk kød et dårligt ry.

At det danske kød i Fødevarestyrelsen har højere forekomst af MRSA end det udenlandske, ser han som et udtryk for, at det er vanskeligt at sammenligne.

– Det kræver, at man udtager fuldstændigt standardiserede koteletter fra Danmark og Tyskland, eksemplificerer han og henviser til udenlandske undersøgelser, der viser lige så højt indhold af MRSA i kød.

Da Ingeniøren beder om at få dem tilsendt, bakker han dog ud på det udsagn. Det viser sig nemlig, at de pågældende undersøgelserne er gennemført, før svine-MRSA blev et udbredt problem.

7. april 2017

* Godtfolk og GPS

Retten i Helsingør har taget hul på en ny serie sager om ulovligt fiskeri i Kattegats zone 3. Det er det område, som ligger cirka tre sømil nord for Gilleleje, og hvor det i henhold til en beslutning truffet af den danske og den svenske regering i 2009 har været forbudt at fiske. Det skriver sn.dk, som citerer Frederiksborg Amts Avis.

Der blev i 2012 rejst anklage mod i alt 10 fiskeskippere, som lander deres fangster i Gilleleje Havn. Nogle af dem kom i søgelyset på grund af en aktion foranstaltet af miljøorganisationen Greenpeace, som placerede GPS-sendere på deres både. Andre kom i søgelyset, fordi deres fartøjer er over 15 meter lange og derfor har pligt til at føre elektronisk logbog – til at lade sig GPS-overvåge af fiskeriinspektoratet.

Nogle af sagerne blev appelleret til landsretten. De sager, der ikke nåede at blive berammet ved byretten inden landsrettens behandling, har siden ventet på at komme for byretten.

Den tiltalte fiskeskipper anklages for at have været inde i område 3 ni gange i løbet af 2010. Han tiltales også for ikke at have sin elektroniske logbog aktiveret ved et tilfælde i 2011.

Mandag indledes sagen mod en anden fiskeskipper. Anklagerne mod ham adskiller sig væsentligt fra alle de andre sager. De forhold, som han tiltales for, er alle begået flere år efter, at Greenpeace fik sat fokus på fiskeriet i zone 3, samt efter, at de første sager var færdigbehandlet i byretten.

Denne fisker tiltales for at have været på i alt tre fangstrejser ind i det forbudte område i sommeren 2013 samt en enkelt gang i maj 2014. Fiskeriinspektoratet har rejst sagen på baggrund af de signaler, som GPS-senderen på fiskerens kutter sender til inspektoratet. Han tiltales også for ikke at have aktiveret sin elektroniske logbog på i alt fire fiskedage i juli 2013 samt for at have fisket med trawl i samme område i september 2013.

At benytte trawl betragtes som en skærpende omstændighed, oplyser anklageren Rikke Hald, som har opgjort konfiskationskravet til 95.834 kroner. Dommene afsiges senere.

– Der vil senere komme andre sager for retten om fiskeri i zone 3. Der er dels sager, der var klar til at blive ført i 2012, og der er sager, der vedrører fiskeri efter den periode, siger Rikke Hald.

7. april 2017