FrankenFish

aquabounty

imgs

Vi taler i dag ganske meget om de såkaldte GMO-afgrøder. Det er plantesorter, der er genetisk modificerede, så de kan leve op til krav, de aldrig ville kunne fra naturens hånd.

Det bedst kendte eksempel er den amerianske frø- og giftgigant Monsanto’s genmodificerede afgrøder, som er resistente over for Monsanto’s eget pesticid, RoundUp. Aktivstoffet i RoundUp er glyphosat, der er en efterkommer af den Agent Orange, som amerikanske styrker tilbage i 1960’erne kastede i tonsvis af ud over Vietnam. Formålet var at få træerne til at nedvisne og tabe alle bladene, så fjenden – de lokale vietcong tropper – ikke længere kunne gemme sig under trætoppene.

Et halvt århundrede senere dukker så glyphosat op af Vietnam-asken – i form af et raffineret pesticid, der sammen med de seneste GMO-afgrøder har revolutioneret moderne landbrugsproduktion. Denne Deadly Duo har imidlertid også gjort involverede landbrugere totalt afhængige af Monsanto, for det ene produkt fungerer ikke uden det andet. Monsanto’s dygtige biokemikere har nemlig udviklet de nye plantesorter, så kun de kan tåle glyphosaten – giftstoffet i RoundUp. Det kan markedets øvrige sorter ikke. – Smart gjort, Monsanto. Rigtig smart.

Denne kombination af gift og giftresistente afgrøder har imidlertid ikke blot gjort landmændene afhængige af begge dele, så Monsanto endnu engang kan tjene styrtende med penge på salget. Nej, det har også gjort den tvingende nødvendige omlægning til økologisk landbrug langt sværere, end den ellers ville have været. Man er nu nødt til at skifte hele Monsanto-pakken ud – afgrøder og gift – hvilket Monsanto naturligvis ikke synes om og gør alt for at hindre.

Engang påstod Monsanto og de betalte landbrugsorganisationer for øvrigt, at glyphosat aldrig ville ende i grundvandet, men ville blive nedbrudt i de øvre jordlag. I dag ved vi, at det ikke passede.

– I dag pisser vi alle glyphosat, som en EU-parlamentariker så bramfrit udtrykte det, da alle frivillige parlamentsmedlemmer netop var blevet testet positive for glyphosat i urinen. Glyphosaten bliver nemlig ikke som lovet i de øvre jordlag. Glyphosat bliver ikke nedbrudt som ellers lovet. Glyphosat havner i stedet direkte i grundvandet. Og findes nu i såvel øl som vin og drikkevand.

Frankenfish_DVD

Frankenfish

Men det var ikke giftstoffer og genmodificerede afgrøder, denne artikel skulle handle om. Den skal i stedet handle om de såkaldte “Frankenfish”, som fiskeopdrættet sideløbende med Monsanto har udviklet. Fisk, der hvad DNA-manipulation angår til fulde lever op til deres vegetabilske slægtninge.

Navnet “Frankenfish” stammer fra en film af samme navn. En gyserfilm fra 2004, hvor et antal genetisk modificerede slangehovedfisk er sluppet ud i et øde sumpområde ved den store Mississippi-flod i den nordamerikanske sydstat af samme navn. Et plot af de mere grumme.

I den forbindelse er det vigtigt at vide, at slangehovedfisken i forvejen ikke er hjemmehørende i Nordamerika, men er indført fra Asien, hvor den er naturligt forekommende. Mange nye steder er den slået overordentlig godt an – ikke mindst i Florida, hvor den har påført indfødte fiskearter uønsket konkurrence. Dens karakteristiske udseende – ikke mindst det brede, tandbesatte hovede – lever til fulde op til artens aggressive adfærd.

I de amerikanske sumpe vokser gyserfilmens genmodificerede slangehovedfisk eksplosivt, og de æder lige så vildt og uhæmmet, som deres ikke-genmodificerede artsfæller gør det udenfor. Blot bliver GMO-fiskene mange gange større og reproducerer lynhurtigt. Mere af handlingen skal ikke afsløres her – kun at der er tale om en gyser af den traditionelle slags, hvor instruktøren på ingen måde lægger fingrene imellem for at få de bedste og mest bloddryppende effekter frem på skærmen…

Efter denne skrækfilm, som ved sin udgivelse i 2004 var klart på forkant med udviklingen, har den genetiske manipulation til fulde indhentet og overhalet fantasien. Og de fagre nye fisk har derfor fået tilnavnet “Frankenfish”. Oprindelig måske kærligt og spøgefuldt ment, men under alle omstændigheder opkaldt efter Frankenstein’s kunstigt sammensatte monster. I dag bruges navnet Frankenfish i regelen med mere dystre undertoner.

frankensalmon_wm

Superlaks

Ikke uventet er de største “fremskridt” sket med atlanterhavslaksen Salmo salar, som i dag er verdens vigtigste fisk i det moderne fiskeopdræt. Den produceres i så store antal, at man næsten ikke fatter det.

Millioner og atter millioner af opdrættede tamlaks finder hvert år vej til spiseborde verden over. Med det flotteste røde kød, som udelukkende skyldes tilsat farvestof. Aftagerne kan selv bestemme, hvilke farvenuancer de ønsker til deres respektive markeder. Var der et marked for det, kunne man givet også få laksene med blåt og grønt kød. Men det har der heldigvis ikke været. Endnu da.

Nu er det så lykkedes de genetiske fiskeforskere at fremstille en tamlaks, der vokser dobbelt så hurtigt som den oprindelige tamlaks. Der står “fremstille” i stedet for fremelske, da man ved naturlig udvælgelse som i det almindelige husdyrhold allerede havde fordoblet væksthastigheden hos tamlaksen i forhold til den vilde atlantiske forfader.

Nu har man så taget skridtet videre og ændret på tamlaksens DNA. Man eksperimenterede tidligt med at tilføje vækstgenet fra kongelaksen Oncorhynchus tshawytscha – den største af de fem arter stillehavslaks – til atlanterhavslaksens naturlige gener. Det kaldes for “transgenetisk”, når man indsætter fremmede gener i en organismes naturlige DNA-streng. Modsat “genmodifikation”, hvor man ændrer på eksisterende gener.

Dette gjorde man med noget blandede resultater. De nye transgene laks voksede skam rigtig godt, men knoglestrukturen kunne ikke følge med musklerne, så dette spor måtte opgives. Midlertidigt i hvert fald.

Forskerne gav nemlig ikke så let op. De vidste, at de var på sporet af noget stort og hurtigt voksende. Der blev eksperimenteret videre med at tilføje gener fra andre fiskearter, og til sidst nåede man frem til den nordamerikanske ålekvabbe Zoarces americanus, som er en nær slægtning til vor egen levendefødende ålekvabbe. Blot indeholder dens blod frostvæske, som sætter den i stand til at overleve i vand nær frysepunktet.

aquavantage-salmon

“Triploid All Females”

Man havde allerede en altanterhavslaks med vækstgenet fra en stillehavslaks indbygget. Nu tilføjede man så et aktiveringsgen fra en simpel ålekvabbe, hvilket øgede koncentrationen af væksthormon og satte væksten markant i vejret. Uden de tidligere uønskede bivirkninger.

Denne transgene modifikation udføres indtil videre kun på hunfisk, som er triploide – som har et ekstra kromosomsæt, der forhindrer dem i at formere sig. Dette af hensyn til mulige udslip af tamme, genmanipulerede laks til vilde omgivelser. Det ekstra kromosomsæt kan bibeholdes på forskellig vis – via påvirkning af de befrugtede æg med tryk eller varme. Herved får man det ekstra kromosomsæt, der forhindrer den seksuelle reproduktion, som altid kræver et lige antal kromosomsæt. Ellers kan de jo ikke deles i to. Fiskene er dermed sterile.

Disse færdige Frankenfish ligner til forveksling de oprindelige atlanterhavslaks. Blot har de en markant bedre vækst end deres forgængere, da de dels vokser hurtigere på grund af det øgede niveau af væksthormon – dels vokser hele året i stedet for kun primært forår og efterår. De spilder ikke krudtet på at blive kønsmodne.

Det samlede resultat af alle disse genmanipulationer bliver tamlaks, der i snit vokser dobbelt så hurtigt som deres ligeledes tamme forfædre. Således kan en FrankenSalmon nå markedsstørrelse på mindre end 18 måneder – mod de normale tre år. Det giver ikke kun en tidsmæssig besparelse, men mindsker også risikoen for netbrud og efterfølgende udslip i det kortere tidsrum.

De nye FrankenSalmon går under det mindre stødende og mere salgbare navn AquAdvantage – genetisk fremstillet som de er af firmaet AquaBounty. Billedet herunder viser to lige gamle tamlaks – den ene genetisk manipuleret, den anden konventionelt produceret. FrankenLaksen har nået markedstørrelse og er mere end dobbelt så stor efter samme vækstperiode på 18 måneder.

MW-Jones-011415-GMO

Godkendt til menneskeføde

Der har været sået tvivl om rigtigheden af AquaBounty’s egne opgivelser af vækst, væksthastighed og foderkonvertering. Således oplyser AquaBounty, at de nye AquAdvantage laks ikke blot vokser dobbelt så hurtigt. Nej, de kræver også 25% mindre foder, som de konverterer til fiskekød 20% bedre.

Hvis det er tilfældet, byder FrankenLaksene på markante fordele, hvad foderforbrug og – konvertering angår. Et af de altid tilbagevendende kritikpunkter med hensyn til akvakultur er netop de store mængder industrifisk, der skal til for at producere konsumfisk som i dette tilfælde laks. Men endnu mangler vi at se beviserne på AquaBounty’s egne påstande herom. Da de nye fisk kun findes i AB’s egne laboratorier, er det umuligt at lave kontrolforsøg til dokumentation.

De nye transgene laks skulle være lige så sunde og sikre at spise som deres ikke-transgene forgængere. Og har man fulgt lidt med i det såkaldte Monsanto Tribunal og dettes vurdering af glyphosat og GMO-afgrøders farlighed for mennesker, da vil man kunne nikke genkendende til konklusionen: Det er ikke påvist eller bevist, at GMO-producerede fødevarer er skadelige for sundheden. De har stort set samme næringsindhold.

I tilfældet med Monsanto’s glyphosat-resistente afgrøder vurderede tribunalet dog, at GMO-produkter alligevel måtte betegnes som farlige for folkesundheden – idet produktionen af dem jo krævede glyphosat. Og glyphosat blev dømt ude som et i sig selv farligt produkt. Endda som potentielt kræftfremkaldende.

Da AquaBounty indsendte de første ansøgninger om fremtidig godkendelse af FrankenSalmon/AquAdvantage til menneskeføde tilbage i september 2010, var tilbagemeldingen fra de amerikanske myndigheder positive. Men allerede måneden efter blev der klaget fra flere advokater landet over. Nogle af de klagende forlangte, at de genmanipulerede laks skulle mærkes som sådanne. Så forbrugerne kunne vælge dem til eller fra. Præcis som med GMO-afgrøderne.

gmofda

– Fremtiden?

Det endte alligevel med, at de amerikanske myndigheder forhåndsgodkendte AquaBounty’s anmodning om tilladelse til salg af deres produkter i november 2015. Præsident Obama udskød dog den endelige beslutning, da præsidentvalget var nært forestående og han ikke ville risikere at lægge sig ud med sundhedsfokuserede demokratiske vælgere.

I maj 2016 godkendte de kanadiske fødevaremyndigheder imidlertid endegyldigt salg af transgene fisk i Canada, hvor fiskene jo også er blevet udviklet.

Og her først i 2017 ser det ud til, at AquAdvantage også er kommet nærmere et indtog på det gigantiske amerikanske marked. Nu dog med et vist fokus på, at laksene fremover skal opdrættes i landbaserede anlæg. Ikke i store flydende netbure ude på havet. Hvis det lykkes at få lakseopdrættet op på land, er mange problemer på én gang løst. Også med de transgene laks og mulige udslip.

Men lige nu ser det ikke ud til, at forbrugerne vil tage venligt imod de nye kunstprodukter. Således har Walmart og Albertsons supermarkedskæderne som de seneste besluttet, at de ikke vil forhandle de genmanipulerede fisk. Som i øvrigt nu officielt og mere korrekt kaldes for “transgene”. Måske for at få det til at lyde mere spiseligt end det noget belastede ord “genmodificerede”.

Walmart og Albertsons bakker hermed op om butikskæderne Target, Ahold og Delhaize America, der heller ikke vil sælge de genmanipulerede fisk. Men det er næppe det sidste, vi har hørt til de nye Frankenfish fra fiskeopdrættet. Snarere kun det første af den spændende og Fagre Nye Verden.

© 2017 Steen Ulnits (tekst) – AquaBounty et al. (illustrationer)

20A1SALMONsub-master675

Andre relaterede artikler om havbrug: