Helcom – til Hell Comes…

Økologisk Råderum

Ti ting at tænke over, inden man søsætter nye havbrug. Ti ting, der hver især kan forringe vandmiljøet i danske farvande markant og skabe norske tilstande…

Med lov L111 lægger regeringen op til en massiv udvidelse af forureningen fra fiskeopdræt i Kattegat. Det er kompenserende muslinger, der skal redde forslaget over for EU, som er skeptisk over for regeringens såkaldte “økologiske råderum”. Muslingerne skal nemlig kunne fjerne overskydende kvælstof fra havområdet. Og det er Helcom-samarbejdet omkring Østersøen, der skal retfærdiggøre forslaget lokalt.

“Helcom” er en forkortelse for “Helsinki Commission”, som er en såkaldt mellemstatslig kommission, der styrer og administrerer Helsingfors-konventionen. Helcom, som er grundlagt tilbage i 1974,  arbejder for en bedre beskyttelse af det maritime miljø i hele Østersø-området.

Til medlemslandene hører Danmark, Sverige, Finland, Estland, Letland, LithauenRusland, Polen og Tyskland samt Europakommissionen.

HELCOM logo


1. Det “økologiske råderum”

117 ud af 119 danske havområder lever i dag ikke op til kravene i EU’s Vandrammedirektiv, men har brug for yderligere kvælstofreduktion.

Det “økologiske råderum” bag lov L111 er således opfundet til formålet af en regering, der vil tilgodese sine nære (parti)venner i havbruget. Her er der millioner i nem profit, når man blot kan forurene løs i det vand, vi andre skatteborgere har betalt milliarder for at rense – via kostbar kloakering og bygning af dyre spildevandsanlæg. De åbne havbrug giver nemlig ingen mulighed for kontrol af forureningen eller rensning af de store spildevandsmængder. Alt ryger ud gennem de åbne netmasker.

Netto er der intet økologisk rådighedsrum til yderligere forurening af Kattegat – uanset kilden. Men ifølge vor manglende miljøminister har Danmark “samlet set ikke har fyldt sin forureningskvote op” til max. Vi har således udledt en smule mindre kvælstof til vandmiljøet, end vi har forpligtet os til.

Og det går jo ikke. Der må naturligvis fyldes op med forurening til den øverst tilladelige grænse, og det er her, de nye forurenende havbrug kommer ind som en mulig løsning på ministerens store problem og moralske kvababbelser. De kan levere den nødvendige forurening, så Danmark sviner helt til grænsen af det tilladelige. Så vi ikke sakker bagud i forhold til vore naboer.

Vor manglende miljøminister påberåbte sig derfor Helcom, da han skulle finde et råderum til øget forurening. Men Helcom var og er uheldigvis ikke enig med ministeren heri. De mener for det første ikke, at der findes noget økologisk råderum. Det er opfundet af den danske minister.

De mener for det andet heller ikke, at man kan flytte rundt på forureningen efter forgodtbefindende – det såkaldte “allokeringsprincip 8″. At man kan øge forureningen i ét truet område, bare fordi man har reduceret den i et andet. Esben Lunde Larsens kommentar hertil:


“Jeg vil af principielle årsager ikke godkende dette princip, da jeg ikke mener, at HELCOM skal lægge begrænsninger for, hvordan Danmark vælger at udnytte de ekstrareduktioner, der er opnået nationalt.”

Såvidt det mellemstatslige samarbejde omkring vandmiljøet. Stemningen er ikke ligefrem i top.

Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) fremsatte forslag om flere forurenende havbrug


2. Afstrømningen

De indre danske farvande afvander det ferske vand fra Østersøens mange tilløb. Alt skal det ud gennem de smalle danske sunde og bælter.

Netto går vandstrømmen ganske vist nordpå fra Østersøen via de danske sunde og bælter til Kattegat og videre ud gennem Skagerak til Nordsøen. Den skulle derfor fjerne forureningen.

Imidlertid står strømmen i lange perioder stille eller går sågar sydover. Det sørger de fremherskende vinde for. Hård vestenvind holder således vandet tilbage i Kattegat, hvor vandet så stiger. Forurening fra havbrug vil derfor kunne nå at recirkulere og bundfældes undervejs.

De 4.000+ tons kvælstof fra havnebranden i Fredericia er tilsvarende kommet langt omkring og har gjort stor skade på vandmiljøet fra Als i syd til Århus i nord. Det samme vil forureningen fra regeringens planlagte havbrug gøre.

Strømmen cirkulerer eksempelvis rundt i Århus Bugt, hvorfor forurening fra havbrug vil kunne bundfældes og ødelægge vandmiljøet her. Stammende fra Lillebælt eller Kattegat. Opholdstiden kan således være ganske lang under de rette/forkerte vejr- og vindforhold.

Samme forhold gælder udmundingen af Randers Fjord, hvor Gudenåen møder Kattegat. Også her står vandet regelmæssigt stille, mens forureningen bundfældes. Det hele hænger således uløseligt sammen i vandmiljøet.

Men det gør regeringens planer for forurenende havbrug desværre ikke.

FT_Soren_P_Poulsen

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) stemte for flere forurenende havbrug


3. Ørredrogn og regnbuer

Man hører ofte, at fiskeopdræt er fremtiden – løsningen på fødevareproblemet i fattige lande.

Regeringens planlagte havbrug skal imidlertid primært producere ørredrogn, som eksporteres til det japanske marked. Kun forureningen herfra må vi godt beholde selv.

Produktion af luksusprodukter som ørredrogn til det japanske marked løser desværre ikke verdens fødevaremangel, men forværrer den blot. Produktionen kræver nemlig foder, som fremstilles af fiskemel og fiskeolie, der i stigende grad må importeres fra udlandet og transporteres hertil. Med store omkostninger for miljøet til følge.

I disse U-lande trækker industrifiskeriet ofte tæppet væk under de naturlige bestande af spisefisk, som ellers kunne og skulle have brødfødt lokalbefolkningen.

Industrifiskeriet efter de såkaldte “skidtfisk” til fremstilling af fiskefoder sker næsten altid fra udenlandsk ejede fartøjer.

De fleste penge ryger således ud af de pågældende lande, der blot bliver fattigere endnu. Mens et fåtal havbrugere bliver stadig rigere.

FT_Mette_Abildgaard

Mette Abildgaard (K) stemte for flere forurenende havbrug


4. Tamfisk på gydepladserne

Hver sæson undslipper tusinder af tamme regnbueørreder fra allerede eksisterende danske havbrug.

Det er fisk, som har vist sig ofte at trække op i tilstødende vandløb, hvor de kan grave allerede lagte havørredæg op. Modsat vor hjemlige ørred Salmo trutta, som gyder om vinteren, er regnbueørreden nemlig en forårsgyder.

Det betyder, at den først gyder, når vor hjemlige ørred – det være sig bækørreder eller havørreder – for længst har gydt. De allerede lagte ørredæg vil da blive gravet op og erstattet af regnbueørredens æg.

I hvilket omfang dette sker, er desværre dårligt undersøgt, men fænomenet er dokumenteret på video efter udslip nær Sjælland i vinteren 2018.

Der har af sikkert flere forskellige årsager ikke været hverken vilje eller midler til at undersøge et problem, der kunne kaste et endnu mere uheldigt lys på de danske havbrug og deres lyssky aktiviteter. Der har sågar været fremsat teorier om, at fiskene ind imellem bevidst skulle slippes ud med henblik på forsikringssvindel. Dette er dog ikke dokumenteret.

Men jo flere havbrug desto større udslip. Det er uundgåeligt. Hvis ikke fiskene smutter ud ved en fejl fra mandskabets side, så sejles netburene ned af udefra kommende skibe. Og er fiskene først ude i frivand, opfører de sig som alle andre fisk, når de bliver kønsmodne: De søger op i det nærmeste vandløb for at gyde.

I flere norske lakseleve har der længe været flere undslupne tamfisk end oprindelige vildfisk på gydepladserne. Med uundgåelig genetisk udvanding til følge. Med en udvaskning af værdifuldt arvemateriale, som det har taget tusinder af år at udvikle og perfektionere til de individuelle vandløb.

Vildlaksen er naturligvis bedre egnet til at klare strabadserne omkring opgang og gydning, end undslupne tamlaks er. Men det hjælper intet, hvis den er håbløst i undertal.

 

FT_Rasmus_Jarlov

Rasmus Jarlov (K) stemte for flere forurenende havbrug


5. Fisk, fækalier og foderrester

Fiskene i et havbrug forurener. Dels med egne affaldsstoffer – dels via det foder, de ikke når at æde. Forurener gør også de muslinger, der ellers skulle rense op efter fiskene. Det meste havner på bunden under havbruget.

Vilde fisk i frivand vil følgelig blive forurenet med foderrester, kemikalier og medicinrester fra havbrugene. Det samme vil bundmiljøet og de mange andre dyr, der lever permanent på eller nær bunden. Dyr, som udgør føde for andre dyr og fisk, der således ophober forureningen.

Forureningen stammer fra foderrester, der ikke bliver ædt, samt fækalier fra fiskene selv. Den stammer også fra den medicin, som tildeles fiskene for at undgå sygdomme, og som risikerer at skabe ny resistens. Samt de forskellige kemikalier, der spredes i de åbne netbure – det være sig for at afluse fiskene eller for at holde netmaskerne fri for begroning med alger, der kan reducere gennemstrømningen.

Man kan desværre ikke fjerne den lokale forurening af havbunden under havbrugene på praktisk vis. Det lader sig i sagens natur ikke gøre. Når først forureningen er ude gennem de åbne netmasker i burene, er den ude af kontrol.

Havbunden dør derfor under havbrugene. Uanset hvad man gør. På grund af forurening fra de opdrættede fisk og de “kompenserende” muslinger.

Forurening skal ifølge EU fjernes ved kilden og ikke andre steder. Det sagde EU-juristerne allerede ved eksperthøringen om L111. Men det kan forureningen fra de planlagte åbne havbrug bare ikke. Og dermed kan hele plottet bag L111 ikke lade sig gøre.

FT_Jacob_Jensen

Jacob Jensen (V) stemte for flere forurenende havbrug. Han har en lønnet bestyrelsespost i Musholm havbrug.


6. Fiskefoder og overfiskeri 

Ude i den fri natur regner man typisk med, at kun omkring 1/10 af biomassen går videre fra led til led i fødekæden.

Altså kræves der omkring 10 kg byttefisk for at producere 1 kg rovfisk. I den fri natur. En stor del af de resterende 9/10 forsvinder til respiration og reproduktion.

I fiskeopdrættets ungdom brugte man 4-7 kg skidtfisk til produktion af 1 kg ørred. I form af rå eller halvrådden skidtfisk, som efterlod en tyk film af fiskeolie på vandet i vandløbet.

I dag kan man producere 1 kg fisk på mindre end 1 kg foder. Dette tilsyneladende umulige stunt muliggøres ved såkaldt ekstrudering af foderet, hvilket fjerner en stor del af vandindholdet. Og som derfor også muliggør flydende foderpiller.

Men det kræver stadig godt 2 kg skidtfisk at producere 1 kg ørred. Ekstrudering eller ej. Plus en større eller mindre procentdel vegetabilsk soyaprotein, der typisk er af sydamerikansk GMO oprindelse. Altså dyrket med glyphosat og RoundUp fra Monsanto.

Træerne vokser desværre ikke ind i himlen. Heller ikke i fiskeopdrættet.

FT_Simon_Kollerup

Simon Kollerup (S) stemte for flere forurenende havbrug


7. Glyphosat og GMO til foderet

Opdræt af fisk i havbrug kræver et massivt industrifiskeri efter de såkaldte “skidtfisk” til produktion af fiskefoder.

Disse skidtfisk – på vore breddegrader typisk sperling, tobis og brisling – omdannes til fiskemel og fiskeolie, som siden bliver til højenergi foderpiller.

Dette industrifiskeri risikerer at trække tæppet væk under de af havets fugle, fisk og havpattedyr, som lever af de selvsamme fisk.

Allerede nu er flere søfugle under massivt pres fra industrifiskeriet. Og det formodes, at selvsamme fiskeri sine steder kan være afgørende for vildlaksens overlevelse.

Man har derfor længe arbejdet på at erstatte det animalske protein i fiskefoderet med vegetabilsk protein. Indtil videre dog kun med begrænset succes. Det påstås af og til, at genmodificeret (GMO) soya – typisk fra Sydamerika – kan udgøre op til 70% af fiskefoderet. I hvert fald i teorien.

Under alle omstændigheder: Hvis der skal produceres så enorme mængder GMO soya til fiskeopdrættet, har man blot adopteret landbrugets gamle problem. GMO soya produceres nemlig med intensiv brug af glyphosat – aktivstoffet i Monsanto’s snart forbudte RoundUp – eller tilsvarende sprøjtemidler.

FT_Soren_E_Rasmussen

Søren Egge Rasmussen (Ø) stemte imod flere forurenende havbrug


8. Havlus uden skal

Vandet i Kattegat er lige akkurat så salt, at det lille snyltende krebsdyr havlusen kan leve og trives i det.

Havbrug i Kattegat vil derfor medføre en øget risiko for udbrud af havlus, der kan angribe vilde havørreder og laks og dermed udgøre en trussel mod dem. Det gælder såvel ungfisk på vej ud fra vandløbene som voksne fisk på vej hjem til gydepladserne.

Inficerede tamfisk behandles med diverse kemikalier, som får havlusene til at slippe taget i de voksne fisk. Herefter er de klar til at overfalde udtrækkende ungfisk af både laks og havørred, som let bukker under for angreb.

Der skal blot nogle få havlus til at tage livet af en udvandrende ørred- eller laksesmolt. Havlus i lukkede fjordområder har således allerede decimeret havørredbestanden flere steder – blandt andet på den irlandske vestkyst.

I lakseopdrættet har man derfor prøvet alle mulige løsninger. Man har senest forsøgt sig med kemisk krigsførelse – i form af midlet Diflubenzuron. Det er en såkaldt “kitinsyntesehæmmer”, som er dokumenteret ødelæggende for havlusenes livsnødvendige skalskifte.

Desværre virker Diflubenzuron på nøjagtig samme måde på de naturlige rejers skalskifte som på havlusene. Rejerne dør helt enkelt, når de ikke kan syntetisere kitin til deres nye skal.

I Norge har man oplevet “rødt tidevand”, når røde og døde rejer i tusindvis skyller i land efter at være udsat for Diflubenzuron via foderrester fra nærliggende havbrug.

Diflubenzuron virker uheldigvis ikke kun på små havlus og store rejer i det vidtstrakte Norge. Det virker også på tanglopper, tanglus og alle andre krebsdyr med skalskifte. Også i lille Danmark.

Læs mere om Diflubenzuron her.

FT_Christian_Poll

Christian Poll (Å) stemte imod flere forurenende havbrug


9. Muslinger i egen suppe

Det er som bekendt regeringens plan, at gigantiske muslingefarme skal rydde op på forureningen efter de mange tons regnbueørreder i kommende havbrug.

Muslingerne skal filtrere vandet og optage det tilførte kvælstof, der så kan fjernes helt fra farvandet, når muslingerne høstes.

Imidlertid ved man slet ikke, om så store muslingefarme kan fungere på et åbent Kattegat. De eneste velkendte resultater stammer fra den lukkede, lunkne og stærkt næringssaltbelastede Skive Fjord.

Endelig er det en kendsgerning, at muslingerne desværre heller ikke formår at rydde op efter sig selv. Muslingerne selv udskiller nemlig store mængder affald, som blot synker til bunds under farmene. Som ikke kan fjernes.

Lokalt er man imod de nye havbrug, som vil være fuldt synlige inde fra kysten ved Djursland og derfor være potentielt ødelæggende for den ønskede og planlagte kystturisme.

Kompenserende muslingeopdræt vil samtidig fylde mange kvadratkilometer og derfor være til stor gene for skibstrafikken.

Københavns Universitet anslår, at det vil kræve et 4 kvadratkilometer stort muslingeopdræt at fjerne næringsstofferne fra blot ét enkelt standardhavbrug. Det er 2 gange 2 kilometer…

FT_Maria_R_Gjerding

Maria Reumert Gjerding (Ø) stemte imod flere forurenende havbrug


10. Havkolera på vinterferie

De nye havbrug vil med deres store forbrug af antibiotika øge sandsynligheden for udvikling af resistente havkolera-bakterier.

Dette er uundgåeligt – jævnfør svinebranchens udvikling af multiresistente MRSA-bakterier – og vil vanskeliggøre effektiv behandling af en i forvejen livstruende infektion.

Indtil videre har vi to dokumenterede dødsfald af havkolera herhjemme. Mindst, da der ikke eksisterer noget centralt register herfor.

Vandtemperaturen i verdenshavene generelt er støt stigende, hvilket vil give havkolera-bakterier endnu bedre betingelser end nu. Og gøre havbrug endnu farligere for os selv og vore turister.

Som tidligere nævnt er muslinger overvintringssted for havkolera-bakterier. Så jo flere muslingefarme, vi etablerer, desto bedre forhold skaber vi for havkoleraen.

Læs historien om en livsfarlig bakterie, der vil få kronede dage i de kompenserende muslingeopdræt: http://ulnits.dk/biologi/havkolera/

“Selv ved hurtig diagnose og aggressiv behandling dør 30-40 %”…

FT_Dan_Jorgensen

Dan Jørgensen (S) stemte for flere forurenende havbrug


“Jeg vil af principielle årsager ikke godkende dette princip (allokeringsprincip 8, red. anm.), da jeg ikke mener, at HELCOM skal lægge begrænsninger for, hvordan Danmark vælger at udnytte de ekstrareduktioner, der er opnået nationalt.”

Sagt af miljøminister Esben Lunde Larsen (V), som for længe siden har lovet Kattegat væk til havbrugsvennerne. Heriblandt MF Jacob Jensen (V), der har en lønnet bestyrelsespost i havbruget Musholm A/S.

For lov L111, der blev fremsat af regeringen og som tillader øget forurening af Kattegat med 800 tons kvælstof og 97 tons fosfor, stemte Venstre, Konservative og Liberal Alliance med fuld opbakning fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Imod lov L111 stemte Radikale, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.


Helcom – til Hell Comes…


© 2018 Tekst: Steen Ulnits     © Fotos: Folketinget

© Grafik: Helcom


Lovforslag L169: Fra asken i ilden…

Lov L111 var bare begyndelsen. En lov, der tillader en merudledning af 800 tons kvælstof og knapt 100 tons fosfor fra nye havbrug i Kattegat. En lov, der blev vedtaget med stort flertal i Folketinget.

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og de Alternative stemte imod, men kunne ikke stille noget op mod overmagten fra regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der stemte for.

FT_Ida_Auken

Ida Auken (RV) stemte mod flere forurenende havbrug


Hurtigt herefter barslede Esben Lunde Larsen med lovforslag L169, der søger at tillade merudledning fra allerede eksisterende dambrug og havbrug. Lovforslaget følger op på den såkaldte “Aftale om Fødevare- og landbrugspakke”, hvor en vækstplan for akvakultur blev vedtaget tilbage i december 2015. Den blev vedtaget af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Med Fødevare- og landbrugspakken blev aftaleparterne allerede dengang enige om at skabe et “kvælstofråderum” til, at dambrug med effektvitet som såkaldte modeldambrug kan anvende en supplerende mængde kvælstof på i alt 380 tons.

Af disse skal 200 tons sikre, at dambrugserhvervet får mulighed for at bibeholde deres nuværende kvælstofudledningstilladelse i forbindelse med overgangen til en ny miljø- godkendelse. De resterende 180 tons er afsat til nye dambrugsanlæg eller udvidelse af eksisterende anlæg.

423 tons ekstra kvælstof

Der blev tillige med Fødevare- og landbrugspakken afsat 43 tons kvælstof til havbrug, der ligger inden for vandrammedirektivets reguleringsområde. Dette for tilsvarende at sikre, at eksisterende havbrug kan bibeholde deres fulde udledningstilladelse i forbindelse med overgangen til en ny miljøgodkendelse.

Kort sagt gøres der alt for at opretholde den eksisterende forurening på det nuværende høje niveau. Det er essensen af L169, der banker sømmene i kisten efter L111.

Trine Torp

Trine Torp (SF) stemte mod flere forurenende havbrug


Det skinner meget tydeligt igennem, at miljøminister Esben Lunde Larsens partifælle Jacob Jensen (V) har været meget aktiv i hele arbejdet. Han har nemlig en lønnet bestyrelsespost i Musholm A/S, der er en af ansøgerne til de nye forureningstilladelser.

Altsammen til trods for eller på trods af, at de seneste tal for kvælstofudledninger har vist sig at være stærkt fejlbehæftede. Måske op til 13%, hvilket ikke efterlader noget “kvælstofråderum”. Kun et gigantisk efterslæb med hensyn til at reducere udledningerne.

Dette også til trods for, at de seneste aktindsigter til fulde har dokumenteret, at myndighederne overhovedet ikke har kontrol over eller fører kontrol med, hvad der sker i danske havbrug. Eller at de konsekvent har indberettet for små udledninger til vandmiljøet.

Men det er en helt anden historie.

© 2018 Steen Ulnits


Relaterede artikler om havbrug: