Glyphosat og RoundUp

roundup-glyphosate

Næppe mange andre kemiske stoffer og produkter har fået så megen presseomtale som Glyphosat og RoundUp – begge fra den amerikanske pesticidgigant Monsanto.

RoundUp er ingen nyhed. Pesticidet med dette handelsnavn har været brugt i omkring 15 år herhjemme. Det bruges ikke mindst til den såkaldte “nedvisning” af korn før høsten, hvilket sikrer et ensartet produkt – uden irriterende sideskud, der som de første visner væk.

Udbredelsen i Danmark er stor – med omkring 10% af alle kornarealer og 25% af alle rapsmarker under sprøjtning med RoundUp. Miljøstyrelsen har godkendt denne brug til nedvisning, men kræver dog, at afgrøderne først høstes ti dage efter behandlingen. Allerede her erkender man således en vis risiko i forbindelse med brugen af RoundUp.

Der hersker en hel del forvirring om navne og produkter, der ofte anvendes i flæng i medierne. Her skal derfor indledningsvis ridses op, hvad der egentlig er forskelle og ligheder. Det lette først: Glyphosat er aktivstoffet i og den kemisk aktive del af produktet RoundUp, der sælges overalt i hele verden.

Rundt omkring i verden oplever man imidlertid en stærkt voksende modstand mod Monsanto og især deres RoundUp produkter, som er pesticider til ukrudtsbekæmpelse i haver, parker og landbrug.

“Sprøjtegifte” kalder vi almindelige mennesker den slags stoffer. “Planteværn” kalder landbruget kærligt de samme produkter. Interessen samler sig her om aktivstoffet Glyphosat, der er den virksomme del af RoundUp, og som i dag findes overalt i jord, vand og dyr.

Da man i sin tid lancerede produktet til brug i det moderne landbrug, forsikrede Monsanto, at det aldrig ville kunne nå ned i grundvandet. Det ville være nedbrudt længe inden. Imidlertid gik det helt anderledes. I dag kan man således i alle mennesker finde rester af glyphosat, som stammer fra enten fødevarer behandlet med RoundUp eller drikkevand forurenet med RoundUp.

Efterhånden dukkede der bekymrende beretninger op fra flere steder i verden. Rapporter, der kædede brugen af RoundUp sammen med et stigende antal kræfttilfælde. Staten California tog têten og  klassificerede direkte RoundUp og Glyphosat som kræftfremkaldende. Specielt over for de mennesker, der arbejder direkte med sprøjtegiften. Ofte fattige landarbejdere, der ikke bruger beskyttelsesudstyr.

marksproejtning-577

Protesterne bredte sig siden over Atlanten til Europa, hvor modstanden primært vandt fodfæste i Frankrig. Herfra bredte det sig til det meste af Europa, hvor EU-parlamentet nu hele to gange har stemt nej til fortsat godkendelse af RoundUp – til EU-kommissionens store fortrydelse.

1,3 millioner indsamlede underskrifter gjorde trods alt et vist indtryk på de folkevalgte EU-parlamentarikere.

Genmodificerede afgrøder

Men skal man forstå de virkelige problemer og den største risiko med RoundUp og Glyphosat, må vi helt ud i storlandbruget – det, vi herhjemme idag ofte kalder kemilandbruget. Her går snakken ofte og højt om de såkaldte GMO-afgrøder. Det er plantesorter, der er genetisk modificerede, så de kan leve op til krav, de aldrig ville kunne fra naturens hånd.

Det bedst kendte eksempel er den amerianske frø- og giftgigant Monsanto’s genmodificerede afgrøder, som tilfældigvis er resistente over for netop Monsanto’s eget pesticid, RoundUp.

Helt tilfældigt er det nu ikke. Aktivstoffet i RoundUp er som allerede nævnt Glyphosat, der er en efterkommer af den Agent Orange, som amerikanske styrker tilbage i 1960’erne kastede i tonsvis af ud over Vietnam. Formålet var at få træerne til at nedvisne og tabe alle bladene, så fjenden – de lokale vietcong tropper – ikke længere kunne gemme sig under trætoppene.

Et halvt århundrede senere dukker så Glyphosat op af Vietnam-asken – nu i form af en nyudviklet og raffineret sprøjtegift til nedvisning, der sammen med de seneste genmodificerede afgrøder har ændret den industrielle landbrugsproduktion.

I høstsæsonen kan man med egne øjne se effekten af RoundUp. For at være helt sikker på at få det hele med, sprøjter landmanden nemlig ofte et lille stykke uden for marken, der skal høstes. Det resulterer i brune rabatter og brunt græs, som ikke er resistent over for RoundUp. Effekten ses overalt.

Denne Deadly Duo har imidlertid også gjort involverede landbrugere totalt afhængige af Monsanto, for det ene produkt fungerer ikke uden det andet. Monsanto’s dygtige biokemikere har nemlig udviklet de nye plantesorter, så kun de kan tåle glyphosaten – giftstoffet i RoundUp. Det kan markedets øvrige sorter ikke.

– Smart gjort, Monsanto. Rigtig smart. Sådan fastholder man sine kunder i et økonomisk jerngreb. “You can check out any time you like, but you can never leave”, som Eagles sang i Hotel California.

giftige_stoffer-961

Monsanto’s GMO afgrøder er genmanipuleret, så de og kun de kan tåle aktivstoffet Glyphosat i produktet RoundUp. Alle andre planter dør af denne gift.

Monsanto’s dygtige bioteknikere har været inde og rodet med de forskellige afgøders DNA, fjernet specifikke sekvenser, som fra naturens hånd har gjort dem sårbare over for Glyphosat. Og erstattet dem med andre. Monsanto’s egne GMO afgrøder er herefter de eneste, der kan tåle Monsanto’s egne sprøjtegifte.

Denne kombination af gift og giftresistente afgrøder har imidlertid ikke blot gjort landmændene afhængige af begge dele, så Monsanto endnu engang kan tjene styrtende med penge på salget af RoundUp og GMO afgrøder.

Nej, det har også gjort den tvingende nødvendige omlægning til økologisk landbrug langt sværere, end den ellers ville have været. Man er nu nødt til at skifte hele Monsanto-pakken ud – afgrøder og gift – hvilket Monsanto naturligvis ikke synes om og gør alt for at hindre.

Engang påstod Monsanto og de betalte landbrugsorganisationer som nævnt, at Glyphosat aldrig ville ende i grundvandet, men ville blive nedbrudt i de øvre jordlag. I dag ved vi, at det ikke passede.

– I dag pisser vi alle glyphosat…

Så bramfrit udtrykte en EU-parlamentariker det, da alle frivillige parlamentsmedlemmer i en undersøgelse netop var blevet testet positive for glyphosat i urinen. Glyphosaten bliver nemlig ikke som lovet i de øvre jordlag. Glyphosat bliver ikke nedbrudt som ellers lovet. Glyphosat havner i stedet direkte i grundvandet. Og findes nu i såvel øl som vin og drikkevand.

Nu påstår såvel Monsanto som landbruget, at Glyphosat er totalt uskadeligt i de koncentrationer, der forekommer i grund- og drikkevand. Hvorfra de så ved det, aner ingen. Der findes ingen langtidserfaringer, og ingen kender til den såkaldte “cocktail-effekt” af flere samtidige pesticidrester.

Den amerikanske frø- og kemigigant Monsanto tabte derfor både første og anden halvleg i kampen om deres omstridte RoundUp produkt. Hele to gange sagde EU-parlamentet således nej til en forlængelse af Glyphosat som lovlig sprøjtegift. Og Monsantos GMO- afgrøder er stadig ikke tilladt til fødevareproduktion herhjemme. Kun til foderproduktion. Men kampen raser internt i EU.

Monsanto-logo

For Monsanto giver ikke op. Dertil er der investeret alt for mange milliarder dollars i udvikling og markedsføring. Monsanto har derfor netop offentliggjort endnu en undersøgelse, der skal frikende RoundUp og aktivstoffet Glyphosat for mistanken om at være kræftfremkaldende.

Af studiet fremgår, at der ganske vist er en forhøjet tilstedeværelse af kræfttilfælde blandt landmænd, landarbejdere og deres familiemedlemmer. Mennesker, der arbejder med Glyphosat og RoundUp i det daglige. 

Men undersøgelsen konkluderer alligevel frejdigt, at det sandsynligvis skyldes disses eksponering over for (andre) pesticider (!), udstødninggasser, gødningsstoffer, opløsningsmidler, brændstof, støv, virus og bakterier med mere, der nu måtte forekomme i den daglige landbrugsdrift.

Undersøgelsen frikender lige akkurat og helt specifikt RoundUp for at være skyld i den øgede forekomst af kræft blandt de undersøgte mennesker. Hvordan man så end kan drage den konklusion. Man fornemmer en vis Bæredygtigt Landbrugs-logik i konklusionerne.

Undersøgelsen er publiceret i “Journal of the National Cancer Institute” og refereret i en artikel i amerikanske “Newsweek”.

Hvem, der har betalt undersøgelsen, vides ikke. Vi ved blot, at Monsanto flere gange tidligere er taget i betalt arbejde og bedrageri. Og man må sige, at Monsantos publicering af resultaterne – den 9. november 2017, selveste dagen hvor RoundUps fremtid netop skulle afgøres endnu engang i EU – var rigtig godt timet. Men det blev alligevel til endnu et nej fra EU-parlamentet.

EU-kommissionen giver imidlertid ikke op, men har lovet at genfremsætte forslaget senere på året. EU-kommissærerne har ganske vist aflagt ed på, at de vil være fuldstændigt uafhængige og repræsentere fællesskabets interesser frem for deres egne landes.

Det er desværre blot langt fra altid tilfældet.

Fotos:©️ Niels Riis Ebbesen

Tekst:©️2017 Steen Ulnits


– Transgene eller genmodificerede?

Hvis du vil vide mere om forskellen på genmodificerede og transgene organismer, da bør du læse artiklen “FrankenFish” under “Biologi”

Det er stærke sager…


Læs mere om Dicamba fra Monsanto her


“We as a species have the choice to continue to develop our bodies and brains in a healthy upward trajectory, or we can follow the Western example of recent decades and intentionally poison our population with genetically altered food, pharmaceuticals, vaccinations, and fast food that should be classified as a dangerous, addictive drug.”

Vladimir_Putin

🇷🇺 Vladimir Putin 🇷🇺

“Som art har vi valget mellem fortsat at udvikle vore kroppe og vore hjerner i opadgående retning. Eller følge det vestlige eksempel gennem de seneste årtier og bevidst forgifte vor befolkning med genetisk manipulerede fødevarer, medicin og vacciner samt fast food. Sidstnævnte bør betragtes som et farligt og vanedannende narkotikum.”

Australian National Review