RAS 2020: Landbaseret fiskeopdræt

Det går støt og roligt fremad med at få de forurenende fiskeopdræt op fra havet og ind på land, hvor fiskene kan produceres under kontrollerede forhold.

Her kan fiskene opdrættes uden den uundgåelige forurening og de regelmæssige, massive udslip af uønskede tamfisk fra de åbne netbure, der må placeres længere og længere til havs.

Mange aktører er godt på vej med omstillingen. Flere af dem sågar uden en belastende fortid i det traditionelle forurenende opdræt i åbne havbure. Men med en solid baggrund i spildevandsindustrien.

RAS er en forkortelse for “Recirculating Aquaculture Systems” – altså fiskeopdræt i lukkede, recirkulerede anlæg på land. Stik modsat det konventionelle opdræt i åbne netbure til havs.

Det US-baserede firma Aquabanq har netop annonceret, at de fremskynder deres planer for en landbaseret lakseproduktion i USA med mindst 12 måneder. De nuværende planer omfatter opførelsen af ​​et RAS-baseret anlæg i industriel skala, der årligt er i stand til at producere 5.000 tons rensede atlanterhavslaks inden 2022.

Da administrerende direktør AJ Shapiro talte med nyhedsmediet Undercurrent News i februar, havde firmaet således fokus på 2023. Fem yderligere RAS-enheder vil blive tilføjet for at fordoble produktionskapaciteten til 10.000 tons laks om året inden 2025.

På trods af de norske analytikers forudsigelser (specielt SpareBank1) om faldende priser på atlanterhavslaks på under $ 7,00 / kh i 2018, steg spotprisen for atlanterhavslaks hurtigere og nåede $ 7,96 / kg fra 5. marts).

– Vi kan let konkurrere med åbne og flydende havbrug, da vores produktionsomkostninger på dette tidspunkt er de samme. Fiskene i lukkede og recirkulerede systemer er ikke udsat for parasitter og forurenende stoffer som lus, og i modsætning til vores konkurrenter kan vi garantere en helårig produktion, sagde Shapiro.

Virksomhedens produktionsenheder er baseret på et fleksibelt, gennemprøvet lukket kredsløbssystem med optimeret proceslogistik, lave driftsomkostninger og et reduceret fodaftryk, der gør dem perfekte til store, bæredygtige landbaserede akvakulturaktiviteter.

Hver enhed opdrætter fisk i store cirkulære tanke med bevægelige rum adskilt i to lukkede kanaler, der udnytter hydrodynamikken de cirkulære tanke, lyder det videre fra Shapiro.

Aquabanq er et datterselskab af den britisk baserede akvakulturforvaltning og Holding Co, hvis produktionskapacitet på atlanterhavslaks og regnbueørred i Europa sigter på at nå 5.000 tons inden 2021.

Atlantic Sapphire i Florida er på rette spor til at åbne, hvad der ville være USAs første operationelle storskala kommercielle lakseopdræt i recirkulerede anlæg og levere en første høst på 800 t i midten af ​​2020. Atlantic Saphire sigter efterfølgende mod at producere 90.000 t inden 2026.

Nordic Aquafarms har også annonceret planer om at bygge et landbaseret lakseopdræt med en årlig produktionskapacitet på 33.000 tons, i flere faser, nær Belfast i østkyststaten Maine. Dette blev for nylig fulgt op af Whole Oceans, som annoncerede planer om et RAS-anlæg, der producerer 20.000 tons, ligeledes i Maine.

På den seneste Seafood Expo i Nordamerika, fortalte firmaet Kingfish Zeeland – en af de mest succesrige RAS-virksomheder til dato – nyhedsmediet Undercurrent, at man havde planer om også at bygge et nyt anlæg til opdræt af Yellowtail Kingfish i USA.


Så fiskeopdrættet er for alvor på vej op af vandet og ind på land. Omstillingen tager bare alt for lang tid. Der er for mange skrupelløse opportunister, som inden den endelige omstilling vil score de lette millioner på at forurene det vand, vi andre har betalt milliarder af kroner for at rense. Og det ikke for at andre blot skal svine det til igen…

Man kan således konkludere, at det landbaserede og recirkulerede fiskeopdræt langsomt er ved at vinde indpas over hele verden. Forhåbentlig ikke for sent. I hvert fald kan fiskeopdrættet ikke længere påstå, at det er alt for dyrt at bygge på land.

De hidtidige erfaringer med opdræt i åbne netbure har allerede og til fulde bevist, at det hurtigt kan blive alt for dyrt – for miljøet – at fortsætte det ubegrænsede svineri til havs.

© Tekst: Steen Ulnits