Diploider, Triploider og All Female

diploid

Hvis du har fulgt lidt med i debatten om fiskeopdræt, så er du sikkert stødt ind i begreber som diploider, triploider og fænomenet “All Females”.

Bag disse indforståede begreber gemmer sig nu ingen raketvidenskab. Kun målrettet arbejde i fiskelaboratoriet. Fisk er nemlig simple skabninger, som er nemme at manipulere med. I hvertfald sammenlignet med langt mere komplekse pattedyr som os selv.

Almindelige fisk som laks og ørreder er diploide. Det vi sige, at de har to kromosomsæt, som uden videre kan dele sig og danne kønsceller. Diploide fisk er kort sagt i stand til at yngle, hvilket jo er godt – blandt vildfisk i naturen.

Men i fiskeopdrættets tjeneste er det ikke så ideelt endda. Fisk vokser nemlig markant langsommere, når først de er blevet kønsmodne. Da bruger de en uforholdsmæssigt stor del af foderet på at danne kønsprodukter – æg og sæd – i stedet for kød og krop.

Det har fiskeopdrætteren jo ingen glæde af, så han søger at undgå denne kønsmodning. Og det kan han gøre ved at skabe triploide fisk – fisk med tre kromosomsæt i stedet for to. Har fiskene tre kromosomsæt, kan de nemlig ikke reproducere sig. De bliver sterile.

Samtidig undgår man, at undslupne eller udsatte fisk blander sig og gyder sammen med vildfiskene, hvilket vil føre til gradvis fortynding af disses værdifulde DNA, som det jo har taget lige siden sidste istid at udvikle.

Man kan skabe triploide fisk ved at tage normale, netop befrugtede æg og udsætte dem for varme eller tryk. Herved holder man de såkaldte “pollegemer” tilbage, som eller vil udskilles, så fiskene bliver almindeligt diploide. De varme- eller trykbehandlede æg derimod beholder pollegemerne og bliver triploide. Samt sterile.

Men det er stadig ikke ligegyldigt, om de er hanner eller hunner. Hunnerne vokser nemlig bedst, og hannerne er derfor kun et problem.

triploid

All Females

Kigger man på følgende tre grupper af fisk, er der stor forskel i deres gennemsnitlige vækst:

  1. Diploide hanner og hunner (normal fordeling): 1,58 gram per dag
  2. Diploide hunner kun (hannerne fjernet): 1.78 gram per dag
  3. Triploide hunner kun: 2,38 gram per dag

Se, det er jo en forskel, der er til at tage og føle på. Almindelige hunfisk vokser markant hurtigere end hanfiskene, som bliver tidligere kønsmodne. Hos mange arter et år før hunnerne. Og triploide hunner vokser halvanden gange så hurtigt som almindelige hanner og hunner.

Det er noget, fiskeopdrætteren kan bruge. Til at dyrke større fisk på kortere tid med mindre foderforbrug. Men hvordan sikrer man sig nu, at det kun er hunner, man dyrker? Hvis det udelukkende er den kostbare rogn, man er ude efter?

Man tyr til hormonbehandling af fiskene. Man fodrer fiskene med mandlige kønshormoner, hvilket gør eksisterende hunner til hanner af krop og udseende. Disse nye “hanner” producerer funktionel sæd som rigtige hanner, men er jo stadig hunner rent kromosommæssigt.

Bruger man nu denne kunstigt frembragte sæd til at befrugte almindelige eller “rigtige” hunner med, da vil alt afkommet blive hunner – klar til optimeret produktion i fiskeopdrættets tjeneste. Til at producere rogn i lange baner. Det er i princippet sådan, “All Females” bliver til. “Kun Hunner”.

Transgene fisk

Det er vigtigt at forstå, at ingen af de her nævnte fisk er GMO fisk – genmodificerede organismer. Sekvenserne i deres DNA er stadig den samme som før. De er modificerede, ja. I høj grad. Men de er ikke genetisk modificerede.

MW-Jones-011415-GMO

– Har du derfor ikke fået nok af diploide og triploide ørreder fra dit lokale havbrug? Eller er du ikke imponeret af, at man uden videre kan lave rene hunner ved at befrugte almindelige hunner med sæd fra hormonbehandlede hunner? Så er du klar til den transgene eller genfusionerede superlaks “Super Salmon”:

  1. Man tager allerførst en helt almindelig atlanterhavslaks som dem, der opdrættes millioner og atter millioner af i norske havbrug. 
  2. Dernæst finder man en kongelaks frem – en af de fem forskellige arter stillehavslaks. Den kigger man dybt i kortene – dens naturlige DNA – og identificerer her det væksthormon, der sikrer den en langt hurtigere vækst end atlanterhavslaksen. 
  3. Endelig drager man højt mod nord og fanger en lille og undselig nordamerikansk ålekvabbe, som har netop det, vi står og mangler: Et aktiveringsgen, der kan øge koncentrationen af væksthormon fra kongelaksen og dermed sætte den samlede vækst markant i vejret.
  4. Man rører nu genmaterialet fra disse tre fiskearter sammen og får en helt ny superlaks, der vokser dobbelt så hurtigt som den oprindelige. Endda på en mindre mængde foder. Det lyder næsten for godt til at være sandt.

FrankenFish

Hvis du vil du have hele historien om vore dages transgene FrankenFish, så læs gerne artiklen “Frankenfish”. Så ved du, hvor langt videnskaben i dag kan komme, når og hvis den vil lege Vorherre i Det Lille Laboratorium:

http://ulnits.dk/biologi/frankenfish/

Det mest fantastiske er næsten, at man slet ikke kan se forskel på diploide, triploide, All Females eller transgene fisk. Indpakningen er nemlig den samme.

– You ain’t seen nothing yet…

© 2017 Steen Ulnits


Relaterede artikler om havbrug: