Sig goddag til Chatonella

shapeimage_3

– og farvel til forårets klare kystvand…

Foråret 2011 bød på elendigt kystfiskeri i brun algesuppe. En hidtil ret ukendt alge blomstrede pludselig op i en grad, så kystvandet blev helt brunt og havørrederne forsvandt. Enkelte døde sågar, fremgik det af et fynsk TV2 indslag, som kunne fremvise en død sølvblank havørred i halvmeters klassen skvulpende rundt i det brungrumsede kystvand.

Men hvad var det egentlig for en alge, og hvorfor blussede den op i en sådan grad, at den blev et problem? Og skal vi regne med gentagelser i fremtiden? Spørgsmålene er mange og desværre flere, end der er klare svar til.

Det er imidlertid svært ikke at se skriften på væggen. Chatonella, som denne flagellat-alge hedder, er kommet for at blive. Men omfanget og udbredelsen kan vi kun spå om. Den afhænger nemlig af mange forhold – de fleste af dem helt uden for vor rækkevidde.

Algen

Chatonella aff. verruculosa er algens fulde, gådefulde og noget forunderlige navn. Den har ikke – endnu da – noget generisk navn, så vi må holde os til det latinske.

Det skyldes, at den første gang herhjemme blev identificeret som Chatonella verruculosa – og så alligevel ikke helt. Chatonella verruculosa er nemlig en japansk alge, og den skandinaviske pendant var ikke helt den samme. Indtil videre har man derfor valgt at lægge et aff. ind mellem slægts- og artsnavn. Det forventes, at algen senere får det officielle navn Verrucophora fascima.

Men de lærde strides som vanligt, og andre forskere mener, den i stedet bør hedde Pseudochatonella farcimen. Men indtil videre kendes og omtales den kort og godt som Chatonella!

Chatonella er nært beslægtet med de østasiatiske flagellater, der regelmæssigt forårsager rødt tidevand og efterfølgende fiskedød. Herhjemme blev den første gang sikkert identificeret under en stor opblomstring af alger i Nordsøen i 2001. På nuværende tidspunkt kendes denne alge kun fra den tyske nordsøkyst, det danske Vesterhav og Kattegat samt den norske kyst op til Bergen og hele den svenske vestkyst.

Men allerede i 1998 havde den optrådt i en massiv algeopblomstring, og dengang mente man, at det måtte være den oprindelige japanske Chatonella verruculosa, som var blevet introduceret til skandinaviske farvande via ballastvand i japanske fragtskibe. Nu mener man som sagt, at der er tale om en variant eller blot nært beslægtet art.

Chatonella er hvert forår siden 1998 blomstret op, men det var først i 2011, at den for alvor indtog kysterne. Den kulminerede i marts og klingede af i april.

Chatonella

En 10/10 alge

Der er tale om en alge, der kan variere meget i form og størrelse. Middellængden er 19 µm (mikrometer = 1/1.000.000 meter) med de største registrerede individer næsten dobbelt så store. Overfladen er karakteristisk knubret, og den enkelte alge kan indeholde op mod 30-35 gyldenbrune kloroplastre eller grønkorn, hvori fotosyntesen foregår.

Det ser i dag ud til, at Chatonella har fundet sin naturlige plads blandt forårets mange alger. I Danmark, Norge og Sverige betegnes den i dag som “almindelig”, mens den i Tyskland stadig kun har “lokal” udbredelse.

Chatonellas udbredelse og spredning hænger snævert sammen med vandtemperatur og saltholdighed. Således har man kunnet registrere, at den ikke trives i vand med en saltholdighed under 10 promille. På samme måde forsvinder den, når vandtemperaturen kommer op over 10 grader. Derfor kan man kalde Chatonella for en “10/10” alge, som hører de salte farvande og den kolde årstid til.

Vi har jo ellers vænnet os til, at uklart algevand hører sommermånederne til, mens vintervandet hidtil har været kendetegnet ved at være spritklart og algefrit. En fornøjelse at kigge på og fiske i. Nu ser det ud til, at den fornøjelse måske også er ved at være fortid – præcis som kysttorskene er det.

Men hvorfor var det så lige i foråret 2011, at Chatonella for alvor blomstrede op og ødelagde kystfiskeriet efter havørred? Tjaeh, vi oplevede jo en lignende isvinter også året før, og den udløste jo ikke en tilsvarende massiv opblomstring af Chatonella. Hvorfor vides ikke.

Men kigger man de meteorologiske data for marts efter i sømmene for henholdsvis 2010 og 2011, kan man måske finde svaret. En anden mulighed er, at Chatonella også blomstrede massivt op i foråret 2010 – blot skete det langt fra land, længere nede og på dybere vand, hvor det ikke var så åbenlyst synligt.

Vi ved i hvert fald, at kombinationen af korrekt vandtemperatur og passende lysintensitet må have været perfekt i det tidlige forår 2011. Som derfor blev ødelagt for fisk og fiskere rigtig mange steder langs den Jyllands østkyst samt omkring Fyn og Sjælland.

1998_chatonella_opblomst

2000_chatonella_opblomst

Skadevirkning

De massive opblomstringer af Chatonella i 1998 og 2001 gav algen en masse opmærksomhed. Den medførte nemlig stor dødelighed blandt fiskene i det norske lakseopdræt. Til gengæld nåede den ikke for alvor ind i de indre danske farvande før 2011.

Mistanken var dengang, at Chatonella algen udskiller fiskegifte, som man kender det fra mange andre alger. Men mistanken viste sig ubegrundet. Undersøgelser af vandet i algeblomsten afslørede ingen fiskegifte, der kunne forklare fiskedøden.

Senere undersøgelser har indikeret, at virkningen i stedet er indirekte. At fiskenes gæller irriteres af den massive algemængde i en sådan grad, at de udskiller slim, som siden kvæler fiskene. De kan jo ikke kan slippe væk fra opdrætsburene – modsat vildfiskene, som jo i regelen kan svømme et andet sted hen.

Man kan formode, at det samme skete for de fisk, der blev fanget i algeblomsten langs vore kyster og ikke kunne svømme væk. Og som derfor blev dårlige og døde.

Desværre kan man med sikkerhed sige, at Chatonella næppe kommer til at mangle næringsstoffer, når og hvis den vælger at slå til igen. Det har vort højintensive og højt besungne danske landbrug for længst sørget for. Og de har ingen planer om at skære ned på udledningen, hvis det på nogen måde kan gå ud over indtjeningen.

Så sig pænt goddag til Chatonella. Den er kommet for at blive…

© 2012 Steen Ulnits