Dræbergoplen…

shapeimage_3

– der allerede har dræbt hele Sortehavet…

Danske biologer fra Syddansk Universitet frygter, at dræbergoplen igen i år vil brede sig eksplosivt. Goplen støvsuger havet for det zooplankton, der er andet led i havets fødekæde.

Dræbergoplen Mnemiopsis leidyi har allerede trukket lange dødsspor efter sig, og den har i tusindvis af fisk på samvittigheden. Dræbergoplen blev kendt, da den i starten af 1980’erne invaderede Sortehavet – skyllet ud i havet med de amerikanske tankskibes ballastvand.

Bestanden voksede eksplosivt de følgende år, og fem år senere var antallet af dræbergopler så højt, at fiskeriet i Sortehavet kollapsede. De mange gopler havde støvsuget området for zooplankton – det andet led i fødekæden for fisk og havdyr – samt fiskeæg og nyklækkede fiskelarver.

Konsekvensen blev et totalt sammenbrud for Sortehavets vigtige fiskeri efter især ansjos og brisling, der begge lever af zooplankton, samt hestemakrel, der lever af de zooplankton-ædende småfisk – det følgende led i fødekæden.

I løbet af de næste 5 år spredtes Mnemiopsis ribbegoplen til det Asovske Hav, Marmarahavet, Det Agæiske Hav, det østlige Middelhav og det Kaspiske Hav med de samme omfattende økologiske og økonomiske skader som i Sortehavet.

Dræbergoplen har en søsterart i Danmark ved navn Bolinopsis infundibulum, der er almindeligt forekommende i de danske farvande fra Nordsøen til den vestlige Østersø. Denne minder meget om dræbergoplen Mnemiopsis leidyi. Faktisk kræver det en god del ekspertise at skelne de to arter af tentakelløse ribbegopler fra hinanden.

Mnemiopsis leidyi er en såkaldt bioluminescerende ribbegople. Bioluminiscerende betyder, at den kan udsende lys i vandet – enten frivilligt eller ved berøring. Præcis som vor naturligt hjemmehørende furealge Noctiluca scintillans, der går under betegnelsen “morild”.

Drbergopler

Nu også i Danmark

Dræbergoplen truer nu også fiskeriet i Danmark. Dens invasion af de danske farvande kan få store konsekvenser for fiskebestanden. Ud over zooplankton æder dræbergoplerne nemlig også fiskeæg og larver, og den kan således få hele fødekæder til at bryde sammen.

Dræbergoplen har tidligere invaderet Danmark – eksempelvis i 2007. Det kom dengang helt bag på myndighederne, der ikke systematisk overvåger den danske goplebestand. Indberetninger strømmede ind fra hele landet, og de viste samstemmende og forstemmende, at dræbergoplen i løbet af ganske få måneder havde spredt sig til samtlige danske farvande.

Forskerne har siden 2007 fulgt nøje med i dræbergoplernes bestand, og den ser ud til at have bidt sig godt fast i Danmark. Selv om bestanden går kraftigt ned hver vinter, er dræbergoplen hidtil vendt stærkt tilbage den efterfølgende sommer med kulmination i august.

Som allerede nævnt hører dræbergoplen oprindeligt ikke hjemme i Europa, men kommer fra den østamerikanske kyst. Den er ført til Europa med ballastvand, som store tankskibe medbringer for at ligge stabilt i vandet.

Rejsen til Danmark startede tilbage i 2005, hvor goplen via dette ballastvand blev bragt til det hollandske vadehav. I det lave og lune vand udviste den hurtigt masseforekomst. Herefter  blev den ført med havstrømmene nordpå mod Danmark. Dræbergoplerne strømmede op langs Jyllands vestkyst, ind i Limfjorden og nord om Skagen og videre ind i de indre danske farvande til Østersøen.

Overalt, hvor den kom frem, formerede den sig med stor hast. Tydeligvis havde den på vor side af Atlanten fundet sig en økologisk niche helt uden konkurrence. Specielt Limfjorden faldt i dræbergoplernes smag.

For at følge goplernes spredning har forskere fra Syddansk Universitet flere gange været på togt på Limfjorden med miljøskibet “Limgrim”, hvor de fiskede gopler op af vandet med særlige goplenet. Forskerne talte efterfølgende antallet af gopler og regnede ud, hvor mange milliliter gopler der er per kubikmeter vand.

shapeimage_4

Massive mængder i Skive Fjord

Tallet var chokerende. Mængden af dræbergopler var så stor, at deres biovolumen var større, end man nogensinde havde registreret i Sortehavet. I Skive Fjord måltes f.eks. 300 milliliter dræbergopler per kubikmeter vand mod blot 180 milliliter gopler per kubikmeter i Sortehavet i 1989, da mængden toppede. Samtidig viste studierne, at dyrene allerede i august-september 2007 havde fortæret alt zooplankton i vandet.

Limfjorden er et paradis for dræbergoplen, der jo lever af zooplankton. Siden 1970’erne har fjorden været belastet af store mængder nitrat fra det omkringliggende landbrug. Det giver næring til planktonalgerne, som normalt ædes af zooplanktonet. Men når der er mange gopler, bliver planktonalgerne ikke ædt. I stedet synker de til bunds, hvor de rådner op under brug af ilt. Dette i så høj grad, at Limfjorden i stigende grad er blevet ramt af iltsvind og bundvendinger.

Resultatet er massedød blandt de muslinger, orme og andre dyr, som lever på og i havbunden, og som er fødegrundlaget for alle bundlevende fisk. Vandmænd og dræbergopler har bidt sig fast i Limfjorden, fordi fjorden er overgødsket med nitrat fra landbruget. Og samtidig er antallet af bundlevende fisk reduceret til en brøkdel af, hvad det var indtil begyndelsen af 1960’erne.

Limfjorden er det eneste sted i Danmark hvor man har lavet videnskabelige studier af dræbergoplens roveffekt på zooplanktonet. Men de mange indberetninger fra borgere fra hele landet vidner om, at dræbergoplen har slået sig ned mange andre steder

Endnu en af de nye invasive arter, der er kommet til Danmark i det seneste årti. Og endnu én, der med sikkerhed er kommet for at blive.

Selv kan vi desvære ikke gøre andet op end at kigge på…

© 2012 Steen Ulnits