Aktuelt 4. kvartal 2010

* Ekstrabladet: Miljøministeren selv et miljøsvin

Det er da utroligt: Kemiske Karen har gjort det igen. Og hun har denne gang formået at overgå ikke bare sig selv, men også sin egen forgænger udi embedet som miljøminister, den urglade traktorfører Trolex – selv om det må have været svært. I hvert fald har Ekstrabladet to søndage i træk taget et dybt kig i Karen Ellemanns skraldespand for at se, om hun nu selv lever op til de forventninger, hun som miljøminister officielt har til alle os danskere. EB citerer her miljøministeren:

– Det er så vigtigt, at man ikke bare går rundt og har en eller anden holdning til, at jeg gerne vil være en god samfundsborger, der sørger for at aflevere batterierne det rigtige sted og aflevere flaskerne det rigtige sted, men at jeg rent faktisk også handler derefter.

Såvidt Karen Ellemann selv. I hendes liberale og virkelige verden er det åbenbart ikke noget problem at sige ét og så selv gøre noget ganske andet. Det er en holdning, hun deler med mange af sine liberale kolleger i Venstre. Da Ekstrabladet checkede Karen Ellemanns egen skraldespand, blev de noget overraskede: De fandt nemlig følgende artige effekter, som bestemt aldrig skulle have været i skraldespanden, men afleveret på en genbrugsstation:

7 miljøskadelige elsikringer
1 glødepære
1 batteri 

Effekter, som aldrig – aldrig – bør smides i skraldespanden på grund af deres høje indhold af giftige tungmetaller. Men det blæser miljøministeren selv på. De skulle bare ud. Herudover fandt Ekstrabladet flere glas- og plastflasker – enkelte sågar med pant – der også skulle have været afleveret til genbrug. Dertil en stak aviser, som ligeledes skulle have været afleveret til genbrug – så der ikke skal fældes flere træer end højst nødvendigt.

Man må tage sig til hovedet. Det gjorde jeg allerede, da hun første gang blev minister. For hvad havde hun nu lige at have det i – andet end sin ærværdige faders navn? Det er da også gået helt galt for hende lige siden, og man må undre sig over, at Lars Løkke stadig holder hånden over Kemiske Karen. 

Men måske årsagen ligger netop her: I Karen Ellemann har Venstre og deres kernevælgere blandt landmænd fået en person, der forstår dem, og som tilsyneladende selv er et lige så stort miljøsvin. Det føles sikkert trygt og godt, når man lige har tanket sin kæmpestore traktor op med afgiftsfri benzin, fyldt gyllevognen op med adskillige tons giftig gylle og netop hævet sin millionstore landbrugsstøtte i banken.

Så er det godt at vide, at man har en sand ven på posten som miljøminister. Én, der blæser lige så højt og flot på det miljø, hun er sat til at vogte, som man selv gør. Økologiske landmænd naturligvis undtaget.

Velbekomme. Venstre ved du virkelig, hvor du har…

PS: Kemiske Karens eneste og seneste respons på Ekstrabladets afsløringer: En politianmeldelse af avisen for krænkelse af privatlivets fred…

16. december 2010

Steen Ulnits

* Loop i rørte vande

Måske har du undret dig over, at man ikke har hørt noget til svenske Loop i meget lang tid. Nu har brancheorganisationen Angling Trade imidlertid lettet lidt på låget og i hvert fald givet en del af forklaringen:

Loop har nemlig skriftligt meddelt sine kreditorer, at de må give afkald på 75% af deres tilgodehavender – hvis de ikke vil risikere, at Loop går konkurs, så kreditorerne mister hele deres udestående.

Loop håber således på, at deres kreditorer vil lade sig nøje med 25% af det, de skylder dem. Og indtil der er kommet en afklaring på dette, er det nok så som så med nye tiltag fra Loop.

16. december 2010

Steen Ulnits

* Tonsvis af tobiser

Fødevareminister Henrik Høegh (V) fremhæver med tilfredshed de nye EU-kvoter for især det omdiskuterede industrifiskeri efter tobis.

– Førhen fik man lov til at fiske en måneds tid, så skulle man monitere for at se, hvor mange fisk der var derude, siger han til Ritzau og fortsætter:

– Nu får man én samlet kvote, og den ser ud til at blive høj. Den bliver meldt ud 1. marts, og man begynder fiskeriet 1. april. Så kan fiskere og fiskemelsfabrikker planlægge sæsonen frem til om sommeren, siger Henrik Høegh.

På minussiden kan nævnes, at der med aftalen bliver skåret i torskekvoterne – med 20 procent i Nordsøen og Skagerrak og med 50 procent i Kattegat. Efter mange års intensivt overfiskeri.

Det betyder, at mange mindre fartøjer bliver afhængige jomfruhummerfiskeriet i Kattegat og Skagerrak. Under forhandlingerne var der udsigt til, at denne kvote ville blive reduceret med ni procent. Men resultatet endte alligevel med at blive status quo – næppe til glæde for fremtidens hummerbestande.

Aftalen betyder desuden, at danske fiskere til næste år vil kunne fange 15 procent flere rødspætter og 22 procent flere sild i Nordsøen. I Kattegat må der næste år fanges 20 procent flere tunger end i år.

– Overordnet er jeg absolut tilfreds med resultatet. Det viser, at når vi kan dokumentere, at bestandene har det godt, er det muligt at tage til EU og få en ordentlig kvote, siger fødevareminister Henrik Høegh.

Og når en fødevareminister er tilfreds med fiskekvoterne, så ser det virkelig skidt ud for fiskebestandene…

15. december 2010

Steen Ulnits

* Ny verdensrekord til Penn

Den er ikke officielt anerkendt endnu, men alt taler for, at den bliver det:

En ny verdensrekord for gulfinnet tun. En fisk på imponerende 405.2 engelske pund, hvilket svarer til godt 184 kg. En fisk, som hermed slår den 33 år gamle verdensrekord, der lød på knap 177 kg.

Det er jo i sig selv en ganske fantastisk fisk. Men endnu mere fantastisk bliver det, når man hører, at den blev fightet og landet på et ganske lille hjul: Et Penn International 30SW. Fisken måtte fightes på fuld bremsekraft, hvilket senere blev målt til 26 pounds. Agnet var en hel sardin agnet på en 9/0 enkeltkrog.

Datoen var 6. december og fangeren amerikanske Mike Livingston fra Californien. Han var taget på en flerdagestur så langt sydpå, at fisken blev landet og måtte vejes i Mexico. Derfor tager det lidt længere tid end ellers at få godkendt rekorden officielt.

Men det bekræfter endnu engang, hvorfor de fleste verdensrekorder indehaves af Penn. De laver helt enkelt hjul, der holder.

16. december 2010

Steen Ulnits

* Miljøvagt – nu også til gylleudslip…

I Nordjylland går fire kommuner nu sammen om at oprette en miljøvagt, der skal rykke hurtigt ud til gylleudslip og lignende forurenende uheld i vandløb og på kyststrækninger.

Miljøvagten vil gå på skift mellem medarbejdere i kommunerne Mariagerfjord, Rebild, Aalborg og Brønderslev, og den fælles vagt rykker ud til uheld i alle fire kommuner. Vagten kan tilkaldes alle dage i ugen.

Miljøvagten er oprettet, fordi myndighederne kræver en øget indsats for at minimere forureningen fra miljøuheld, skriver DR Nordjylland. Miljøvagten håndterer kun akutte forureningssager. Alle andre sager behandles fortsat af de respektive kommuner.

Tjaeh. Det er da en smuk tanke, og forhåbentlig virker den i praksis. Desværre har det flere gange vist sig at være mere end vanskeligt at leve op til egne ambitioner. Det så man tydeligt, da Århus Kommunes biogasanlæg for nogle år siden “flød over” og forurenede Gudenåen med gylle – med alvorlige følger for havørredbestanden.

Ingen anede da, hvem som egentlig havde døgnvagten. Og derfor blev udslippet så stort, som tilfældet var…

Og hvorfor skal det øvrige samfund overhovedet betale for et beredskab over for miljøsvineri forårsaget af private virksomheder, som landbruget jo er? Øvrige forurenende virksomheder skal jo selv betale.

Men det magter landbruget ikke. Det skal også have hjælp til at rydde op efter sig selv…

15. december 2010

Steen Ulnits

* 10 meter bræmmer ikke altid 10 meter brede…

…mener i hvert fald Dansk Landbrug. De kommende 10 meter brede randzoner langs vandløb og søer, som indgår i forliget om Grøn Vækst, lander måske på et andet og mindre antal meter. Det fremgår af det lovforslag om randzonerne, som Fødevareministeriet i dag har sendt i høring.

Forslaget, som er en del af Grøn Vækst-forliget mellem regeringen og Dansk Folkeparti, forudsætter, at der skal udlægges dyrknings- og gødningsfrie randzoner langs “alle ikke rørlagte vandløb og søer større end 100 m2 i landzone”. Det er samtidig fastlagt, at der skal indgå 50.000 hektar landbrugsareal i randzonen, som skal udlægges i en bredde af “indtil 10 meter”.

Den endelige bredde af randzonerne vil imidlertid afhænge af en kortlægning af de bredstrækninger, der er omfattet. Denne kortlægning ventes først afsluttet “medio 2012″, fremgår det af lovudkastet.

I de nye randzoner vil det som udgangspunkt være forbudt at dyrke jorden, herunder at sprøjte eller gøde. Der bliver dog den undtagelse, at det bliver tilladt at anvende arealerne til græsning, og at dyrke vedvarende græs og flerårige energiafgrøder, som f.eks. energipil, elefantgræs, poppel, hassel, ask, rødel, eller præriegræs i randzonerne.

Der er i loven indsat en reduktionsbestemmelse, så ingen lodsejer kan blive pålagt at udlægge mere end fem pct. af sin samlede bedrift som randzoneareal. Hvis de omfattede bredstrækninger overstiger grænsen på fem pct., kan bredden af randzonen reduceres forholdsmæssigt. I princippet til ingenting.

Forslaget berører ikke de eksisterende regler om to meter bræmmer langs de højt målsatte vandløb, som er fastlagt i medfør af vandløbsloven. Men som alligevel ikke overholdes – jævnfør tidligere notits her på siden.

Samtidig med lovens ikrafttræden – som ikke er datosat i lovudkastet – vil der blive indført en støtteordning med kompensation til landmænd, der skal udlægge randzoner på landbrugsarealer. Støtteordningen skal gennemføres under landdistriktsprogrammet og skal godkendes af EU-Kommissionen,

Den kan derfor ikke gennemføres, før de endelige vandplaner er vedtaget og der foreligger et detaljeret kortgrundlag, som kan danne grundlag for støtteordningen.

Etableringen af randzonerne forventes at bidrage med en årlig reduktion på op til 2550 ton kvælstof og indtil 160 tons fosfor. Hårdt tiltrængte tons…

15. december 2010

Steen Ulnits

* 1.000 landmænd på vej mod gult kort for antibiotika

Godt 1.000 danske landmænd har nu modtaget høringsbreve fra Fødevarestyrelsen som forsvarsel for de egentlige gule kort med påbud om at reducere forbruget af antibiotika inden ni måneder.

Men kun halvdelen af dem har med sikkerhed brugt for megen medicin.

“Vi har sendt breve ud til to nogenlunde lige store grupper: Ca. 500, der ligger over grænseværdien for forbrug af antibiotika. Og ca. 500, der har fejl i deres data som gør, at vi ikke kan vurdere, om de ligger over grænseværdien,” forklarer dyrlæge Tom Petersen, Fødevarestyrelsen.

Da Fødevarestyrelsen i sommer udsendte varslingsbreve om gult kort-ordningen til en række svineproducenter, som man mente havde et “uforholdsmæssigt stort forbrug af antibiotika,” var der 1.250 landmænd på listen, som alle fik deres navne og adresser offentliggjort af Fødevareministeriet.

At antallet af landmænd, som nu får høringsbreve, er en del færre, tolker Tim Petersen som udtryk for, at landmændene tager problematikken alvorligt.

“Der er meget fokus på antibiotika, og der arbejdes meget på at reducere medicinforbruget,” siger han.

Men landmændene er ikke kun optaget af et minimere deres forbrug af antibiotika. Mange har har også taget fat på en grundig oprydning af de fejldata, der ligger i CHR-registret på mange bedrifter. Op mod halvdelen af de udsendte høringsbreve er til landmænd med oplysninger i CHR-registret, der er åbenlyst behæftede med fejl.

De landmænd, som nu har modtaget høringsbreve, har en frist på 14 dage til at påpege eventuelle datafejl. Herefter vil de egentlige gule kort blive sendt ud.

15. december 2010

Steen Ulnits

* Rige EU-lande stjæler fisk fra fattige U-lande

Professor Ahmed Chérif er tidligere chefforhandler for Mauretanien og har været med til at indgå fiskeriaftaler med EU. I dag har han fortrudt og er præsident for NGO’en Pechecops:

»Mauretaniens regering får mange millioner for at lade spanske og andre europæiske fartøjer fiske blæksprutter og andre profitable arter. Men det er kortsigtet og kommer ikke befolkningen til gode. Befolkningen lider, fordi overfiskeri betyder færre fisk til dem selv, og fordi fiskeindustrien mister job«, fortæller professor Chérif.

Han er i Danmark for at deltage i en Christiansborg-konference om problematikken arrangeret af Oplysningsforbundet DEO (Demokrati i Europa) og Fiskerifagligt Netværk. De påpeger, at rapporter fra blandt andre FN og Verdensbanken viser, at fiskeriaftalerne med ulandene skader mere, end de gavner. 

Da Danmark på fiskeriområdet har mere vægt end på mange andre EU-områder, ville det hjælpe, hvis vi ikke længere ville støtte fiskeriaftalerne, mener Pechecops og de danske organisationer. 

»EU’s fiskeriaftaler fungerer som subsidier, der kunstigt understøtter EU’s fiskeindustri – en industri, der udpiner de livsvigtige fødevareressourcer i udviklingslandenes farvande«, siger Carsten Pedersen fra Fiskerifagligt Netværk.

Han peger på, at EU i sit Green Paper på området indrømmer, at man ikke kan dokumentere, at fiskeriaftalerne har bekæmpet fattigdom. Ifølge NGO’er er det modsatte reelt tilfældet:

»Det er en kamp om ressourcer, hvor udenlandske kæmpetrawlere stjæler maden fra millioner af mennesker i kystsamfundene«, mener Naseegh Jaffer, formand for World Forum of Fisher People, der repræsenterer 40 kystfiskerorganisationer og 10 millioner fiskere i ulandene.

Ifølge chefen for Den Afrikanske Unions fiskeprogram, Nancy Gitonga, udnytter EU, at de afrikanske lande ikke altid er klar over, hvor meget deres fiskeressourcer er værd. Hertil kommer, at EU ofte kræver fiskerettigheder til gengæld for udviklingsbistand. Det er blandt andet tilfældet med Mauretanien, den største af EU-fiskeriaftalerne til en værdi af mere end en halv milliard kroner.

Fødevareminister Henrik Høegh (V) skriver i en mail, at han fortsat vil støtte EU-fiskeriaftalerne, blandt andet fordi de er nemmere at føre kontrol med end private aftaler. Og fordi nogle af fiskeriaftalepengene fra EU er øremærket til at gøre fiskeriet i ulandene mere bæredygtigt.

»Det er helt afgørende for regeringen, at fiskeriet sker på en ansvarlig måde. Fra dansk side lægger vi derfor vægt på, at det kun er de mængder, som befolkningen ikke selv fanger, som EU kan byde på. Vi søger også at sikre menneskerettigheder, demokratirettigheder og arbejdstagerrettigheder«, skriver ministeren.

Det svar er SF’s EU-ordfører, Pia Olsen Dyhr, ikke tilfreds med. Hun kalder derfor fødevareministeren i samråd om sagen. Det skriver dagbladet Politiken.

8. december 2010

Steen Ulnits

* – Hvorfor lige KommuneKemi?

Som almindelig borger i dette land kan det synes helt absurd og uforståeligt, at australsk giftaffald skal sejles 20.000 km om på den anden side af kloden for at blive destrueret. Med de enorme risici, der er for kæntringer, lækager og andet på den lange rejse – til sidst ind gennem de lavvandede og stærkt trafikerede danske farvande. Går noget galt her, vil alt liv være i fare for udryddelse.

Men forklaringen er ganske enkel – som altid, når der er penge involveret. Tidligere miljøminister – dengang kendt som Traktor-Troels, i dag bedre kendt som Trolex – havde lavet en lokumsaftale med sin gode ven, direktøren på KommuneKemi, om at de skulle modtage de store giftmængder og tjene store penge på forarbejdningen af det. En underhåndsaftale eller abe, som Trolex sendte videre til sin efterfølger, Kemiske Karen.

De gode australiere havde i mellemtiden regnet på tingene og var nået frem til, at det vil koste dem omkring 400 millioner kroner at destruere affaldet selv på forsvarlig vis. Og så er det jo fristende at hoppe på, når man får et rigtig godt tilbud fra altid hungrende danske KommuneKemi:

De vil nemlig gøre det for “sølle” 270 millioner kroner. Tallene er ikke officielt bekræftet, men de er heller ikke blevet dementeret af hverken myndigheder eller virksomheder.

Og hvem vil ikke gerne spare 0,13 milliard kroner? Så til helvede med risiko og miljø…

3. december 2010

Steen Ulnits

* Kemiske Karen på retræte

Irak havde deres Kemiske Ali, og nu har vi så fået vores egen Kemiske Karen. Ak ja…

Sagen startede tilbage i 2008, i Botany Bay, der ligger lidt uden for Sydney, Australien. Den største industri i Botany Bay er den kemiske verdenskoncern ICI, Imperial Chemical Industries, der nu under navnet ORICA Australia Ltd. er ved at blive godt og grundigt kendt som hjemstedet for det 10.-15.000 tons store affaldsdepot af såkaldt HCB1-kemikalieaffald. 

Affaldet blev til i årtierne efter 1950/55, og er i dag suppleret med yderligere ca. 50.000 tons af kemikalieforurenet jord. Derved svarer det til de kemikaliedepoter, der blev skabt i Danmark i samme periode ved den jyske vestkyst ­ nemlig Cheminova’s på Harboøre Tange og Grindstedværket/Danisco’s i Kærgaard Klitplantage. Det første er af samme farlighed og det andet af samme størrelsesorden som ORICA’s HCB-affald.

Men mens de danske depoter med Klitdirektoratets tilladelse blev skabt ved nedgravning og påfølgende mulighed for udsivning til havet, blev ICI’s HCB-affald holdt inden for firmaets arealer. Det blev efterhånden lagt i tønder, der dog gradvist tærede igennem, så problemer som grundvandsforurening, naturødelæggelse og udsivning til det nærliggende hav stort set blev som i Danmark.

Kommunekemi har på grund af den i dag stærkt begrænsede anvendelse kun meget begrænset erfaring med HCB-relaterede stoffer. Det er f.eks. oplyst, at man i året 2009 kun har behandlet ca. 35 kg HCB i form af fyrværkerimateriale, der er beslaglagt efter eksplosionsulykken i Seest.

Det må derfor være Kommunekemi’s opgave konkret at dokumentere, at anlægget og forbrændingsfaciliteterne vil være opgaven voksen, også når det drejer sig om så voldsomme mængder, som det her er tilfældet. Flere hundrede gange mere.

Heldigvis ser det ud til, at Kemiske Karen i form af miljøminister Ellemann nu er ved at bøje af for presset. I hvert fald er transporten udskudt på ubestemt tid…

3. december 2010

Steen Ulnits

* Svin på forventet efterbevilling

Mere end fire års strid om svineproduktion og gyllelugtgener er nu afgjort. Miljøklagenævnet meddelte for nylig, at en miljøgodkendelse udstedt af Ringsted Kommune ophæves med et års varsel. Dermed står svineproducenten Kim Kjær Knudsen fra Allindemaglegården med et gevaldigt problem, skriver Dagbladet Ringsted.

Da svinebonden for to og et halvt år siden fik godkendelsen til at udvide svineproduktionen til mere end det dobbelte, gik han nemlig i gang med at opføre et staldanlæg til 25 millioner kroner. Produktionen er gået i gang for længst, og Miljøklagenævnets afgørelse kan derfor få store konsekvenser.

Kim Kjær Knudsen ønsker ikke at kommentere afgørelsen, før han har drøftet den med sin landbrugskonsulent. Men da han gik i gang med at bygge, var han klar over, at der var klaget til Miljøklagenævnet. Det var derfor på eget ansvar, han alligevel gik i gang.

“Jeg vurderede, at den risiko turde jeg godt løbe,” sagde han, da Dagbladet spurgte til sagen for to uger siden.

Sammen med kommunen har han nu et år til at få en ny godkendelse på plads. Om det kan lade sig gøre, er endnu for tidligt at sige, men Miljøklagenævnet påtaler flere fejl, som kommunen vil skulle rette.

Så kender vi det liberale danske landbrug igen. Og hvis det ulovlige svinebrug alligevel gøres lovligt, så kender vi også vor borgerlige regering igen.

Ingen love gælder nemlig landbruget, når det virkelig gælder…

3. december 2010

Steen Ulnits

* Grynt 2010 A/S: Mere svineri på Overgaard

Nu er det ikke længere nok, at man på Overgaard Gods ved udmundingen af Mariager Fjord pløjer giftigt byggeaffald ned i de bølgende kornmarker. Nej, der skal mere svineri til. Med 6.000 søer samlet på Overgård Gods vil ni svineproducenter udvikle Danmarks (hidtil) største svineproduktion.

Det gigantiske staldanlæg skal producere godt 200.000 smågrise om året, der skal fedes op hjemme i svineproducenternes egne slagtestalde i området. Niveauet svarer til halvdelen af storfarmen Poldanors produktion i Polen.

Svineproducenterne, der har stiftet selskabet Grynt 2010 A/S, sendte for nylig en miljøansøgning af sted til Randers Kommune. De forventer, at projektet bliver godkendt i løbet af andet halvår 2011. Derefter skal investeringen i omegnen af 150 mio. kr. gerne give de første producerede grise i 2012.

Ifølge Poul Erik Nielsen fra Grynt 2010 A/S fik projektudviklerne en henvendelse fra Overgård Gods for et år siden efter, at de i flere år havde sonderet mulighederne for en passende placering. Han kalder etableringen ved Overgård for den bedst mulige:

“Deroppe er der så meget luft omkring os,” siger han og forklarer, at de skal bygge nye stalde til de 5.000 søer, mens Overgårds nuværende kapacitet til 1.000 søer bliver regnet med ind i projektet.

Initiativet til projektet blev i første omgang taget tilbage i 2006, hvor et par svineproducenter og en dyrlæge Hadsten området ville udtænke en såkaldt “alt ind-alt ud” produktion, der kunne lette smittepresset på en egn, hvor svinene i forvejen står tæt. Jeg går ud fra, at man mener grisene? Eller?

Den nye storskalaproduktion betyder en udvidelse af dansk svineproduktion på 1.000 søer, idet projektdeltagerne allerede har 4.000 søer hjemme på deres bedrifter.

Flere af svinebønderne bliver ramt af 2013-problematikken med krav om løsgående søer og får dermed flyttet smågriseproduktionen væk fra umoderne anlæg.

I den kommende tid skal der regnes nærmere på projektet, og der skal indhentes tilbud fra banker og kreditinstitutter.

Måtte det ikke lykkes at stable projektet på benene. Mariager Fjord er forvejen hårdt belastet, og hvor skal al gyllen blive af?

Skal blive spændende at se, hvad den fattige Randers Kommune beslutter…

17. november 2010

Steen Ulnits

* 4 millioner i EU-støtte til fødevareministeren

Det er yderst bekymrende, at 12 ud af EU’s 27 landbrugsministre, der sammen bestemmer over et årligt budget på næsten 400 mia. kr., har tæt tilknytning til landbruget og selv er tidligere landmænd, landbrugslobbyister eller ansatte i landbrugsvirksomheder.

Det skriver Christel Schaldemose (S), der er medlem af Europa-Parlamentet, i et debatindlæg i Jyllands-Posten.

“Man skal ikke sætte ræven til at vogte gæs, lyder et gammelt mundheld. Men bør man så sætte landmænd og landbrugslobbyister til at afgøre Europas fælles landbrugspolitik? Det lyder umiddelbart som en dårlig idé, men det er ikke desto mindre sådan, virkeligheden ser ud,” konstaterer Christel Schaldemose i indlægget.

“Flere af dem er – ligesom vores egen minister på området – selv landmænd. Mon ikke det påvirker deres holdning til landbrugsstøtten, at de selv nyder godt af den? Den danske fødevareminister Henrik Høegh har for eksempel fået mere end fire mio. kr. i støtte fra 2000 til 2008, viser en ny rapport fra organisationen EU Transparency. org,” skriver Christel Schaldemose.

“Men set i lyset af, hvor svært det er at ændre så meget som et komma i landbrugspolitikken, er det bekymrende, at de, som vi ønsker sætter landbrugsstøtten ned, selv lever af den,” mener den socialdemokratiske Europa-Parlamentariker.

Dansk landbrug fremfører gang på gang, at de selv ønsker landbrugsstøtten nedsat. Men – og det er jo synd for dem – de kan ikke komme igennem med det i EU…

Sandheden er jo, at dansk landbrug lige så lidt som landmændene i de øvrige EU lande ønsker støtten nedsat. Det er blot politisk spin at sige det – og helt gratis, når der nu ikke er den mindste fare for, at støtten fjernes.

Tænk da også, om danske landmænd skulle til at klare sig selv – som andre virksomheder. Det ville de aldrig kunne klare. De har været på støtten i så mange år, at de ikke længere aner, hvad det vil sige at tjene sin egen løn.

17. november 2010

Steen Ulnits

* Biodiversitet for EU-landbrugsstøtte

Miljøminister Karen Ellemann (V) vil have danskerne til at hjælpe med at holde tal på landets plante- og dyrearter. En ny strategi skal sikre naturens mangfoldighed, skriver Berlingske Tidende.

Ministeren vil have hjælp til at stoppe den voldsomme forarmelse af naturen som industri, byudvikling og landbrug har medført i efterkrigstiden. Derfor appellerer Karen Ellemann nu til landets naturelskere.

“I enhver 3. klasse i folkeskolen kan man efterhånden få god besked om den globale opvarmning. Men truslen mod verdens biodiversitet har ikke fået samme folkelige bevågenhed. Biodiversitet er et lidt akademisk begreb, som ikke har samlet folk i samme grad. Det vil jeg gerne gøre op med. Kampen for naturen skal være en folkesag. For jo mere vi kender truslen, jo mere vil vi gøre for at stoppe den,” siger miljøministeren.

Hun understreger, at den folkelige overvågning skal være supplement til den professionelle fra eksempelvis Danmarks Miljøundersøgelser. Hun bebuder samtidig en intensiveret indsats for genudsættelse af dyrearter i den danske natur.

“Fødevareminister Henrik Høegh og jeg er enige i, at landbrugsstøtten i stigende grad skal målrettes natur- og miljøformål,” siger Karen Ellemann.

Flotte ord, men ikke et eneste om, hvordan det skal effektueres. Lad os se nogle resultater.

17. november 2010

Steen Ulnits

* EU-støtte flytter mod øst

En del af EUs støttemilliarder skal sandsynligvis flyttes fra Vesteuropa til Østeuropa, når der snart indledes reformforhandlinger i Bruxelles.

“Danmark ønsker en aftrapning af landbrugsstøtten, men det er ikke på dagsordenen i resten af EU. Derfor er vi nødt til at arbejde med en Plan B, som handler om at udvikle landbrugsstøtten på en måde, der gør den mere acceptabel for befolkningen. Det kan eksempelvis ske ved at gøre en del af støtten betinget af, at landmændene løser opgaver i forhold til klima, miljø og natur,” siger fødevareminister Henrik Høegh ifølge Jyllands-Posten.

Visse-vasse og snik-snak. Sandheden er jo, at dansk landbrug lige så lidt som landmændene i de øvrige EU lande ønsker støtten nedsat. Det er blot politisk spin at sige det – og helt gratis, når der nu ikke er den mindste fare for, at støtten fjernes.Lobbyister i Bruxelles mener, også at støtten skal ommøbleres og gavne naturen.

“Udenfor Danmark er diskussionen om aftrapning stort set død. De seneste års fødevarekriser og voldsomme prisudsving på råvarebørserne har øget politikernes interesse for at stabilisere produktionen ved at sikre landmændene en vis indkomst. Det er sandsynligt, at støtten bevares, men gøres delvist betinget af, at landmændene drejer produktionen i en retning, der gavner miljøet og klimaet,” vurderer Jacob Bagge Hansen, der er afdelingsleder for Landbrug & Fødevarer i Bruxelles.

Opgørelser fra OECD viser, at skatteborgere og forbrugere i EU i alt støtter med 750 mia. kr. i støtte til landbruget. Disse opgørelser medregner blandt andet, at toldmurene omkring EU fortsat udløser en betydelig indirekte erhvervsstøtte i form af kunstigt høje fødevarepriser.

Den samlede støtte bliver næppe reduceret væsentligt det kommende årti, men flytter formentlig østover. Under de nuværende regler modtager landmænd i eksempelvis Danmark langt mere støtte pr. hektar end landmænd i Østeuropa. En fuldstændig udjævning vil koste danske landmænd op mod 2,5 mia. støttekroner om året.

Det ventes, at EU-kommissionen vil præsentere et afbalanceret udspil, der anbefaler en gradvis, begrænset udjævning.

17. november 2010

Steen Ulnits

* Danmark på vej mod EU-retssag

EU er blevet grundigt træt af at vente på det fodslæbende Danmark, når det gælder et renere vandmiljø. Danmark er langt bagefter med at vedtage nye vandmiljøplaner, og landet læner sig nu op ad en EU-retssag.

EU’s miljøkommissær, Janez Potocnik, har derfor sendt en “begrundet udtalelse” til den danske regering, hvori Danmark “tilskyndes til at forelægge sine vandplaner”. Udtalelsen kommer efter en såkaldt “åbningsskrivelse” i juni og er sidste advarsel før en regulær retssag ved EU-domstolen.

Vandplanerne skulle have været vedtaget senest 22. december 2009. Men på det tidspunkt havde VK-regeringen end ikke sendt planerne i offentlig høring. Det betyder, at planerne, der skal give renere vand i søer, åer, fjorde og undergrund, bliver mindst halvandet år forsinket.

EU’s vandrammedirektiv er meget vidtgående og kræver, at medlemslandene sikrer “god økologisk kvalitet” i både grundvand og overfladevand i 2015. Hvis den danske regering ikke leverer et tilfredsstillende svar til EU-Kommissionen inden to måneder, kan sagen havne ved EU-Domstolen.

Miljøminister Karen Ellemann fra Venstre sendte for kort tid siden et udkast til vandplanerne i høring. Der er seks måneders frist til indsigelser, og derefter skal de endelige planer udarbejdes.

Med dagens advarsel fra Bruxelles er Danmark kommet i tvivlsomt selskab med Belgien, Cypern, Grækenland, Malta, Portugal og Slovenien. At tænke sig, vi er sunket så dybt. Danmark, der bryster sig af at have vedtaget verdens første miljølov i 1973.

Men hvad kan man ellers forvente sig efter ti år med en bonderegering ved roret? – Flere ufinansierede skattelettelser måske?

3. november 2010

Steen Ulnits

* Dyrkningsfri bræmmer respekteres stadig ikke

Det burde være til at finde ud af – være let at tage to store skridt svarende til to meter. Men alligevel er reglen om to meter dyrkningsfri bræmmer langs alle vandløb og søer den regel, der hyppigst overtrædes af alle de regler, der som følge af den såkaldte “krydsoverensstemmelse” kan give fratræk i hektarstøtten.

Det viser en opgørelse fortaget af FødevareErhverv over de 10 mest overtrådte regler i 2009. Året før var bræmmereglerne nummer to på listen. De 10 mest overtrådte regler har ført til 989 sanktioner til landmænd. Heraf omfatter manglende bræmmer langs vandløb 156 sanktioner.

Reglerne om to meter brede dyrkningsfri bræmmer langs alle højt målsatte og naturlige vandløb og søer har været gældende siden 1992, påpeger specialkonsulent Heide Buur Holbeck.

Hun gætter på, at årsagen til at bræmmereglerne topper listen over overtrådte regler er et skærpet tilsyn fra kommunernes side, men hun påpeger, at bræmmerne på to meter skal være der – uanset kommunalt tilsyn eller ej.

“Mange overtrædelser af reglerne sker, når andre foretager jordbearbejdningen, eksempelvis en ny medhjælper eller en maskinstation, der måske ikke er opmærksom på bræmmereglerne,” siger Heidi Buur Holbeck.

Alle vi an dre er dog udmærket klar over den virkelige grund: At tilsynet med det danske vandmiljø er reduceret til noget nær ingenting af den siddende regering – med det resultat, at landmænd uden reel risiko for at blive opdaget kan pløje helt ud til vandløb og søer.

Formålet med de to meter dyrkningsfri bræmmer er dels at reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor fra markerne – dels at sikre mod udskridning af brinken som følge af færdsel med store maskiner tæt på vandløbet.

Bræmmen skal måles fra vandløbets allerøverste kant – altså derfra, hvor skråningen ned mod vandløbet begynder – og ind i marken.

3. november 2010

Steen Ulnits

* Laveste antal svin i ti år

Bestanden af svin er i Danmark er pr. 1. oktober 2010 opgjort til 12 mio. dyr.

Det er ifølge Danmarks Statistik det laveste antal svin i Danmark i ti år. Alene siden tællingen i juli for bare tre måneder siden er bestanden faldet fem procent, korrigeret for sæsonudsving.

Bestanden er faldet med hele 14 procent, siden den toppede for tre år siden. En glædelig nyhed set med miljøets øjne. Jo færre svin desto mindre gylle desto færre alger desto mindre iltsvind i fjord og hav. Jo færre landmænd og svinebønder desto bedre vandmiljø. Såre enkelt.

Antallet af slagtesvin over 50 kg er på tre år gået 20 procent tilbage, og for fravænnede svin under 50 kg er tilbagegangen på 14 procent. For søer og pattegrise har tilbagegangen været på cirka 8 procent.

Antallet af smågrise og slagtesvin skal ses i forhold til den store eksport af levende svin til udlandet, hvoraf Tyskland aftager 80 procent. Eksporten af levende svin var i 2009 på 8,3 mio., hvoraf 83 procent var smågrise.

Den totale produktion af svin, det vil sige slagtninger og eksport af levende dyr, var ifølge Danmarks Statistik 27,7 mio. svin i 2009.

Måtte tilbagegangen fortsætte…

27. oktober 2010

Steen Ulnits

* Forbud mod brug af bredspektret antibiotika

Det er desværre ikke længere kun i udenlandsk kyllingekød, man stadig oftere finder de såkaldte ESBL-colibakterier, som har udviklet resistens mod især den bredspektrede antibiotikatype cefalosporiner. Nu findes bakterierne også i 11% af de danske slagtesvin.

Det viser nye tal fra det statslige program for overvågning af antibiotikaresistens, Danmap, skriver foodculture.dk.

“Heldigvis er det stort set kun i svinenes tarmsystem, at bakterierne forekommer, mens det kød, som forbrugerne kan købe, har et meget lille indhold af bakterierne. Og det er oftest nogle andre typer, end dem der rammer mennesker,” siger chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer Jan Dahl til foodculture.dk.

Udviklingen af de resistente bakterier skyldes især brugen af bredspektret antibiotika af typen cefalosporiner.

“Derfor har Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion allerede 1. juli 2010 udstedt et brancheforbud mod brugen af denne type antibiotika, og vi forventer, at det vil betyde et fald i forekomsten af de resistente bakterier, siger Jan Dahl.

Jo, danske svin er sandelig sunde. De strutter stadig af penicillin. Og med den nuværende Venstre-regerings velsignelse vil de bare fortsætte med det…

27. oktober 2010

Steen Ulnits

* Ungarn: Den blå Donau rød af aluminium

700 indbyggere i den ungarske landsby Kolontar har været evakueret fra deres hjem på grund af risikoen for endnu en slambølge fra de store spildevandsreservoirer.

Nu har de imidlertid fået lov at vende hjem, men forud ligger stadigvæk et stort arbejde for miljøteknikerne. Ikke alene har husene i byen set bedre dage. Der er også stadig en sundhedsrisiko forbundet med både det våde og tørre mudder, som kan blæse rundt og ind i folks luftveje.

Således viste målinger først på ugen, at støvniveauet i luften var tre gange højere end maksimumgrænsen, og det kan tage årtier at gøre jorden brugbar igen.

Først skal mudderet fjernes manuelt, og derefter følger alle de giftige smårester. En del af mudderet vil størkne undervejs og sprede mere af det giftige støv, og det skal alt sammen skovles op på lastbiler og fragtes til et nyt, sikkert og formentligt også ret dyrt deponeringsanlæg.

Dernæst skal ingeniørerne finde ud af, hvor meget muldjord, der er forurenet, og ikke mindst definere begrebet “for forurenet”. Er mulden blot beskidt, skal den fjernes, men skal jorden renses helt, bliver det en meget bekostelig affære.

20. oktober 2010

Steen Ulnits

* Vanskelig oprensning

Miljøingeniør og professor på Lihigh University i Pennsylvania Wei-xian Zhang mener, at det bedste ville være, hvis de ungarske myndigheder simpelthen byggede et nyt deponeringsanlæg tæt på det forurenede område, og fik skovlet det meste derind med det samme.

»På den måde kan man fjerne 95 procent og rense de sidste 5 procent,« siger han.

Alligevel kan det blive svært at få ram på den forurening, der er sivet ned i jorden. Kuldioxiden kan selv neutralisere jorden hen ad vejen, men det vil tage rigtig lang tid – adskillige årtier. Så kan man prøve at neutralisere pH-værdien ved at tilføje syre, men ifølge professor og civilingeniør på Carnegie Mellon-universitet, David Dzombak, kan man ikke rigtigt komme af med kviksølv og arsenik på den måde.

En amerikansk geolog fra Indiana University Bloominton foreslår så at neutralisere slammet ved hjælp af kulstofbinding – en metode, han pudsigt nok selv har patent på. Slammet har en pH-værdi på mellem 11 og 13, og det stærkt basiske materiale kan hurtigt skade levende celler. Derfor skal denne pH-værdi ned, fortæller geologen Chen Zhu til engelske The Engineer.

»Vi foreslår, at man sænker pH-værdien ved at blande bauxit-resterne med andre typer industriaffald, f.eks. den vandbaserede saltlage, som bliver tilovers ved olie- og gasproduktion ­ og så kuldioxid,« siger Chen Zhu.

Tilbage på Lihigh University er Wei-xian Zhangs hold i gang med at udvikle en løsning, hvor specialcoatede nanopartikler kan finde metaloxidpartikler dybt nede i jorden, binder sig til dem og forhindrer dem i at synke længere ned og ramme grundvandet.

En anden løsning, der har været på banen, er at bruge aerogel, som en professor fra det private forskningsuniversitet i Ohio, Case Western Reserve University, var på banen med som oprydningsmetode efter olieudslippet i den mexicanske golf tidligere på året. Aerogelen mener professor David Schiraldi kan fungere som små svampe og separere giftige metaller fra jord og vand på samme måde, som de efter oliekatastrofen skulle skille olien fra vandet.

17. oktober 2010

Steen Ulnits

* Ufatteligt: Genåbning af fabrikken…

De fleste rensemetoder er desværre for dyre og utilgængelige for ungarerne, hvor også de 5.400 indbyggere i nabobyen Devecser er ved at vende hjem igen, efter der er blevet bygget forstærkende stendiger rundt om reservoirerne. Frygten var ellers, at en ny revne ville få endnu større arealer af reservoiret til at vælte endnu giftigere slam ned over ikke alene Kolontar, men også de omkringliggende områder.

Desuden har fabrikken, der var kilde til slammet, The Aluminium Production and Trade company, på mirakuløs vis fået lov at åbne igen fredag, om end den er blevet sat under administration af myndighederne i de kommende to-tre år, skriver BBC.

Imens undersøger efterforskere, om aluminiumsfabrikken overholdt sikkerhedsprocedurerne, eller om de overfyldte reservoirerne og godt var klar over, at der var en risiko for kollaps.

Flere end 150 mennesker blev såret og ni dræbt, da 700.000 m3 rødt spildevandsmudder skyllede ind over byen Kolontar mandag den 4. oktober. Og videre ud i den ungarske del af Donau floden.

“An der schönen blauen Donau” er således en saga blot.

Den er ræverød i dag…

17. oktober 2010

Steen Ulnits

* U-land i EU: Massiv forurening af Donau

Den 4. oktober skete så det, mange havde frygtet og en del ligefrem forventet:

Digerne omkring et af de mange giftdepoter i de gamle østlande og nuværende EU-lande brød sammen. I Ungarn løb 700.000 m3 giftigt rødt aluminiumaffald ud gennem de ødelagte diger og forurenede både land og by. Ni mennesker blev dræbt, 150 såret og flere end 5.000 mennesker evakueret fra byen Kolontar.

Og hvorfor skulle dette så ske – trods masser af advarsler fra miljøfolk i hele verden? Jo, fordi EU var så udvidelsesliderlig (under Anders Fogh Rasmussens ledelse), at man så stort på problemerne. Man lempede derfor helt bevidst på miljøkravene, så de nye lande kunne komme ind og EU blive større. Så vi kunne spille lidt mere med musklerne over for storebror USA…

Og hvad har vi så ellers fået ud af det? Jo, vi er først blevet oversvømmet af kriminelle østeuropæere, der plyndrer danske hjem, og nu har vi så også fået svinet en af Europas største floder til med giftigt slam fra de gamle østbloklande…

En stor tak skal derfor lyde til Anders Fogh Rasmussen og hans medsammensvorne i Danmark og EU.

15. oktober 2010

Steen Ulnits

* Ål i sokkerne – og kælderen…

I alt 175 kilo levende ål fordelt i et stort kar i haven og et brusende betonbassin i kælderen åbenbarede sig for Fødevarekontrollens Rejsehold, da tilsynsførende for nylig kom på kontrolbesøg i et privat parcelhus i Nordjylland.

Fiskeren, som havde fanget ål igennem mange år, fragtede efter fangst dyrene hjem til adressen, hvorfra han solgte dem levende. Selv om manden havde licens til at fange ål, så havde han ikke papirerne i orden til at sælge ålene fra det hjemmelavede dambrug.

Kontrollen fandt sted på baggrund af tip til Fødevarekontrollen, og fiskeren kan nu se frem til en bøde for manglende autorisation og manglende egenkontrol.

Kontrollanterne lod dog nåde gå for ret, og gav fiskeren lov til at beholde de uautoriserede ål:

– Vi betragtede det på linje med, hvis han havde haft dem gående i et hyttefad ude i fjorden. Han kan enten sælge ålene på fiskeauktionen eller til et firma, som er autoriseret til at håndtere den slags – eller han kan spise dem selv. Men han må ikke sælge dem til private, siger Tim Rasmussen Schjoldager, som var med på kontrolbesøget.

Ifølge Tim Schjoldager er det ikke noget særsyn, at ålefiskerne tager ålene sig i levende tilstand, og har dem gående i bassiner på land.

Det er normalt inden for ålebranchen. Men man kan sige, det der ikke er så normalt i den her sag er, at det ikke var i autoriserede lokaler. Dem, vi har kendskab til, som gøre det, har normalt tingene i orden, siger han til Ekstra Bladet.

Det er blevet mere almindeligt i de senere år, at ålene bliver taget med på land. Tidligere havde fiskerne ofte ålene gående i hyttefade i havnen, men i dag er risikoen for, at ålene bliver stjålet så stor, at mange ikke vil risikere det.

Så hellere ål i sokkerne – og kælderen…

12. oktober 2010

Steen Ulnits

* Torsken tilbage – tilsyneladende

For få år siden blev torsken nærmest erklæret uddød i Østersøen af især svenske biologer. Nu bekræfter EU-biologer, at der er sket en voldsom stigning i bestanden af torsk i både Østersøen og den nordlige del af Nordsøen:

– Det virker grotesk, at torsken det ene år erklæres for uddød, og der så myldrer med dem et par år senere, siger formanden for Bælthavets Fiskeriforening Allan Buch.

Formanden for Sydvestjysk Fiskeriforening Jesper Juul Larsen finder det glædeligt, at biologerne nu kan se, at torskebestanden vokser. Både Allan Buch og Jesper Juul Larsen ser på baggrund af de nye analyser frem til højere kvoter for torsk fra nytår.

I den forbindelse må man ikke glemme, at torsken i de indre danske farvande stadig har det rigtig skidt – efter mange års overfiskning med alt for store fartøjer.

Vi må heller ikke glemme, at Greenpeace jo for nylig dokumenterede, hvordan nordsjællandske trawlfiskere regelmæssigt og aldeles åbenlyst fisker ulovligt – inde i torskenes fredede gydeområder…

12. oktober 2010

Steen Ulnits

* Ålekvabber med dievorter!

Ålekvabben er en fantastisk, men meget overset og ofte ugleset fisk. Rusefiskerne ser den som en ringe erstatning for den ægte vare – ålen. Og mange lystfiskere ved ikke rigtig, hvad de skal gøre med den, hvis de fanger én.

Det er synd, for ålekvabber er dels meget velsmagende – dels aldeles unikke blandt vore fisk. Ålekvabber er nemlig levendefødende, hvilket er et meget avanceret træk rent evolutionsmæssigt. Ålekvabben er da også den eneste levendefødende fisk i Danmark.

Verden har længe vidst, at ålekvabben føder levende unger. Men videnskaben har altid undret sig over, hvordan ålekvabben sørger for ilt og næring til sit afkom, mens det endnu ligger inde i bugen på den. Nu har en ren tilfældighed givet os forklaringen. Det var lektor Peter Vilhelm Skov fra DTU Aqua, som fandt frem til den. Han var i færd med at dissekere en drægtig ålehvabbehun, da han skulle bruge et næsten fuldt udviklet foster til fotografering. Under dissektionen lægger han mærke til, at nogle af ungerne tilsyneladende sad fast på nogle udposninger i moderens bughule. 

Lektor Skov gik i gang med at undersøge fænomenet nærmere og fandt frem til, at hunnens udposninger eller follikler på mange måder minder om pattedyrenes dievorter. Folliklerne producerer nemlig en transparent væske, som er karakteristisk ved et højt indhold af såvel protein som bakteriehæmmende enzymer – á la dem, man kender fra pattedyrenes mælk. 

Og her gik vi og troede, at det var let og ukompliceret at være fisk. At fisk er nogle simple skabninger…

12. oktober 2010

Steen Ulnits

* På laksefiskeri med Ruslands præsidenter

Der er i stigende grad fokus på det russiske laksefiskeri på Kola halvøen. Siden jeg var der første gang i 1990, er fisketurismen nærmest eksploderet, og det har bragt såvel lokal velstand som stigende fokus på beskyttelsen af atlanterhavslaksen her.

Nu er interessen for Kola nået helt op på højeste plan. I sidste måned hev Ruslands præsident Medvedev nemlig et par dage ud af sin travle kalender og besøgte Ponoi elven for at kaste fluen ud. Med held. Han krogede og landede nemlig tre laks, heraf en blank og nystegen fisk på 7,5 kg.

Præsident Medvedev ved nu af personlig erfaring, hvad den lokale fisketurisme drejer sig om. Han ved derfor også, hvilke interesser og ressurser, der står på spil i det høje nord. Og hvad der bør gøres for at sikre laksens fremtid heroppe.

Da den islandske præsident for nylig var på besøg i Moskva, mødtes han med præsident Medvedev og diskuterede verdenssituationen med ham. Der var fokus på spørgsmål som grøn energi, global opvarmning og nye skibsruter i den nordligste del af Atlanterhavet.

Ved den lejlighed udtrykte Medvedev ønske om snart at besøge Island. – Måske øjner han lidt mere laksefiskeri midt i sin travle hverdag? Det skal i så fald være ham vel undt!

Tidligere på sommeren lod Ruslands forrige præsident Putin sig fotografere i bar overkrop i Sibiriens solbeskinnede ødemarker – med fiskestang i hånd og på jagt efter taigaens store taimen laks.

Og da Putin og Medvedev er gode venner hjemme bag Kremls tykke mure, blæser der givet mildere vinde for den russiske sportsfisketurisme!

3. oktober 2010

Steen Ulnits

* Farlige ferskvandsfisk

Ferskvandsfisk fra danske søer er så fyldt med giftige stoffer, at bestanden kan tage varig skade og fiskene i nogle tilfælde er sundhedsfarlige at spise.

Det viser en helt ny undersøgelse af seks danske søer, som Danmarks Sportsfiskerforbund har fået udarbejdet hos Fødevarestyrelsen. Miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund, Jens Thygesen, kalder tallene foruroligende:

– Hvem ved, om det vi ser, kun er toppen af isbjerget? I søer, der fødes af grundvand, kan giftstofferne jo være mange år undervejs. Undersøgelsen bekræfter soleklart, at der er behov for langt mere dybtgående undersøgelser af vores søer og de forureningskilder der – ud over kvælstof og fosfor ­ er med til at ødelægge søerne, udtaler han i en pressemeddelelse fra Danmarks Sportsfiskerforbund.

I undersøgelsen er otte store fisk (sandarter, gedder og brasen) testet for en lang række tungmetaller, chlorpesticider og PCB’er . I ét tilfælde, en stor sandart fra Tuel Sø, overskred fisken EU’s grænseværdier for kviksølv. Fisken var altså reelt for giftig til at spise ifølge EU’s standarder.

Ingen andre fisk i undersøgelsen overskred grænsen for spiseegnethed, og er altså ikke farlige for mennesker at spise. For fiskene selv ser situationen til gengæld aldeles alvorlig ud:

Flere af dem overskred de gældende sundhedskriterier og indeholdt så store mængder dioxinlignende PCB-stoffer, at de ligger langt over den sundhedsgrænse, som den europæiske OSPAR Kommissionen har udstukket.

– Selv om OSPAR’s grænseværdier kun er vejledende og ikke lovkrav, er det bestemt ikke godt, når vi her ser, at fiskene i væsentlig grad overskrider kriteriet. Det har vist sig at kunne medføre højere dødelighed, dårligere forplantning, svagere immunsystem samt hormonforstyrrelser blandt fiskene, udtaler Tore Christian Svendsen, der er forsker i miljøkemi på Ålborg Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser.

3. oktober 2010

Steen Ulnits

* Arsenik og gamle kniplinger i nyt regi

– Det er den giftigste jordprøve, jeg nogensinde har set!

Sådan sagde en ekspert i DR-programmet 21 Søndag for nyligt, da han blev præsenteret for prøver fra firmaet Collstrops industrigrund i Brabrand ved Århus. Også Collstrop-grunden nær Esrum Sø har tit været genstand for debat – også her på denne side – og nu efterlyser fagforbundet 3F tidligere ansatte, der kan fortælle om arbejdsmetoderne på pladsen.

– Der er på grunden fundet tromler med det stærkt forurenende stof arsen. Disse tromler er hensynsløst blevet fyldt op i en mose på grunden. I lighed med dokumentationen fra grunden i Århus er grunden i Hillerød aldrig blevet ryddet for giftigt affald fra produktionen, siger Michael Liesk fra 3F Frederiksborg.

Han fortæller, at der også er blevet anvendt krom og kobber på fabrikkerne.

– Stoffer, der er meget giftige. Stofferne kan give skader på mennesker som kræft, fosterskader, genetiske skader, luftvejsskader, nyreskader og nerveskader for blot at nævne nogle af de mange katastrofale følger, der kan være forbundet med at arbejde på fabrikkerne, fortsætter han og fortæller, at stofferne er blevet anvendt fra begyndelsen af 1960 og frem til midt i 90’erne.

Nu vil 3F gerne i kontakt med folk, som har arbejdet på en af fabrikkerne, transporteret affald eller har været med til nedgravning af affald på grunden.

– Vi har en formodning om, at ansatte og andre, der har været i berøring med giftstofferne og som har pådraget sig skader, aldrig har fået anmeldt eller anerkendt skader, siger Michael Liesk.

3. oktober 2010

Steen Ulnits

* Vadehavet bliver til nationalpark

Miljøminister Karen Ellemann (V) har nu godkendt den endelige bekendtgørelse om Nationalpark Vadehavet, som vil blive indviet af Prins Joachim – det lokale indslag – og miljøministeren lørdag 16. oktober 2010.

Nationalparken udgør i alt cirka 146.600 hektar og omfatter Vadehavet, vadehavsøerne, Skallingen, Varde ådal, Marbæk-området og dele af marsklandet bag digerne på fastlandet.

“Det er en stor dag for dansk natur, da Vadehavet ubetinget er et af vores vigtigste naturområder. Jeg er sikker på, at den nye nationalpark bliver en stor attraktion for befolkningen i området og et trækplaster for turister,” siger miljøminister Karen Ellemann.

Den nye nationalpark har opbakning fra alle folketingets partier på nær Enhedslisten, som ikke fandt forslaget ambitiøst nok. Vi andre må så håbe på, at denne nationalpark ikke blot bliver endnu en fis i en hornlygte – endnu en inddragelse af natur, der alligevel og i forvejen er underlagt beskyttelseslovgivning. Så regeringen på bekvem vis kan pryde sig med endnu nogle gratis laurbær at hvile på.

På baggrund af høringssvarene har Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund og digelagene fået en plads i nationalparkens bestyrelse. I forvejen er en række øvrige organisationer og myndigheder repræsenteret i bestyrelsen.

3. oktober 2010

Steen Ulnits

* Vindkraft er vejen frem

Det er egentlig ret fantastisk: Nu har regeringens egne eksperter netop konkluderet, at vindkraft er vejen frem. Fantastisk, for næste konklusion bliver vel, at jorden er rund? Fantastisk, for ingen tidligere regering har gjort mere for at bremse vindkraften end netop den nuværende. Svend Auken så fremtiden stå i vindmøllernes tegn, men alt, hvad Svend Auken stod for, aftvang had og modstand fra regeringen. Som så bestemt ingen vindmøller skulle have. Mere kul derimod.

Men regeringens egne eksperter har nu nået den konklusion, alle normalt begavede mennesker for længst havde nået – at vind er vejen frem. Bedre sent end aldrig, men alligevel. Mange millioner skattekroner senere – og med en lusket Lomborg som lig i lasten.

Danmarks skal blive et grønnere samfund ved at opstille langt flere store vindmøller. Det konkluderer eksperterne i regeringens Klimakommission ifølge flere centralt placerede kilder, skrev Politiken søndag. Kommissionen fremlægger på tirsdag sin længe ventede rapport, der skal vise, hvordan Danmark kan skrue markant ned for forbruget af olie, kul og gas og få sin CO2-udledning ned mod nul. En rapport, som ifølge regeringen bliver pejlemærket for den kommende klima- og energipolitik.

Klima- og energiminister Lykke Friis (V) er slet ikke i tvivl om, at Danmark i de kommende år skal bygge langt flere store havvindmølleparker:

“Vind er det eneste, der kan levere de enorme mængder el, vi får brug for, når vi skal være uafhængige af olie, kul og gas. Og selv om jeg også stadig ser potentiale på land, er det i høj grad havvindmøller, vi skal fokusere på. Effektiviteten er simpelthen langt større på vand, hvor det blæser langt mere”, siger Lykke Friis til Politiken.

Formanden for Klimakommissionen, professor Katherine Richardson, vil ikke udtale sig om rapportens anbefalinger før på tirsdag. Men i de foredrag, hun har rejst rundt med den seneste tid, har hun understreget, at vi ikke har brug for nye typer teknologi inden for vedvarende energi – netop fordi vi har havvindmøller.

Konklusionen er kontroversiel herhjemme, fordi strøm fra havvindmølleparker i øjeblikket er relativt dyr. Både i Dansk Folkeparti og internt i regeringspartierne er det blevet kritiseret, at strømmen fra den kommende havvindmøllepark ved Anholt vil koste 105 øre per kWh – mod en cirkapris på den nordiske elbørs på under 35 øre.

Men Lykke Friis påpeger, at prisen på strøm fra Anholtmøllerne vil falde i de kommende år. Desuden er ministeriet ved at ændre udbudsbetingelserne for at skabe mere konkurrence og lavere priser.

“På lang sigt er der ingen tvivl om, at det kan betale sig at satse stort på havvindmølleparker. Også fordi det vil skabe mange job, ikke mindst hvor der er allermest brug for det, i Udkantsdanmark”, kvidrer Lykke.

Aldeles forudsigeligt kom Bjørn Lomborg straks på banen. Og lige så forudsigeligt med meldingen om, at det bliver alt for dyrt for Danmark…

Så kender vi ham igen!

3. oktober 2010

Steen Ulnits