Aktuelt 1. kvartal 2024

Contents
  1. “Klimakontrolleret gris” dømt ude
  2. Barium – bare ikke for børn
  3. “Tungere forurenet jord”
  4. Nordic Waste til modangreb
  5. Nye satellitfotos og droneoptagelser
  6. Pesticider lukker rensningsanlæg
  7. Kinesisk Nytår med Norsk Storlaks
  8. Tretten års ulovlig miljøadministration
  9. Nej tak til fredning af Ølst Bakker
  10. Nej tak til hadegave fra Nordic Waste
  11. Ny undersøgelse vedrørende Nordic Waste 
  12. Problemer med at slippe af med vandet
  13. Vild vækst og vandafledning
  14. – Grav lidt dybere, min kære…
  15. Problemer med at holde på vandet
  16. Væk med vandet
  17. Dobbelt forurening fra havbrug
  18. Prisen for at ødelægge miljøet
  19. Prisen på grisen, so to speak
  20. Advokat scorer statskassen
  21. Sindsforvirring på Klippeøen
  22. Til syvende og sidst
  23. Kommunen gendigter manglende tilsynsrapporter
  24. Kommunen dropper bortkørsel af forurenet jord
  25. Miljøstyrelsen dropper ansvaret for Alling Å
  26. Plan E: Alling Å ud i Lilleåen
  27. Problem-eksportør par excellence
  28. Farerne ved Plan E
  29. Kviksølv og barium
  30. Plan A, B, C og D
  31. GEUS: Ingen naturkatastrofe
  32. For stejl og for glat og for tung
  33. Tørre tal om våd jord
  34. Skridende jord og skiftende arbejdsgiver
  35. Jord i skred
  36. Tillid er godt, men kontrol er bedre
  37. Forurenet jord
  38. Miljøprofessor undsiger S-borgmester
  39. Geo-rapporterne fra Nordic Waste
  40. Hastværk på havnen
  41. Randers Havn tjente millioner på Nordic Waste
  42. Ålegræs og skibstrafik
  43. “TØN’s Lov”
  44. Politiet på banen
  45. Tunge tanker om tunge metaller
  46. “Vi har aldrig sagt, at vi ikke vidste det”.
  47. Kommune blæste på advarsler
  48. Skvulp fra lerskålen
  49. Problematikken kort fortalt
  50. Så skred Nordic Waste også…
  51. Methyl-kviksølv
  52. – Hvor er kviksølvet?
  53. Borgermøde i Ølst
  54. Loke og Laksen
  55. Björk på Barrikaderne
  56. Målet er nået – helt uden indsats 
  57. Flere svin på vejene
  58. Spørgsmål 316 til miljøministeren
  59. Spørgsmål 342 til miljøministeren
  60. – Hvem ejer egentlig Nordic Waste?
  61. En TØN omgang
  62. Flom og flyveaske i Alling Å
  63. Jordskred og plastiske lerlag
  64. Megavægt af Microfiller
  65. Ler, Leca og letklinker
  66. En kolos på lerfødder
  67. Ikke raketvidenskab
  68. Nej tak til laks i Gudenåen
  69. Ja tak til spildevand fra Viborg
  70. Ja tak til forurenet jord
  71. What a Waste…

* “Klimakontrolleret gris” dømt ude

Så gik den ikke længere for slagterigiganten Danish Crown, som i 2020 havde taget sig friheden at kalde udvalgte svin for “klimakontrollerede grise.”

Det var de så ikke, har Vestre Landsret netop afgjort. Sådan lød i hvert fald dele af dommen i en civil sag om mulig greenwashing rejst i fællesskab af Klimabevægelsen i Danmark og Dansk Vegetarisk Forening. En principiel retssag, som derfor udløste fri proces til sagsøgerne.

Retten besluttede, at Danish Crown ikke mere må bruge klistermærket med “Klimakontrolleret gris” på sine forpakninger. Det betragtede retten som vildledende – blandt andet fordi der netop ikke var nogen kontrol. Den klimarigtige produktion foregik på frivillig basis, hvilket sjældent svinger med landbrugsproduktion.

Der var således ingen officiel kontrol med den klimarigtige produktion, som ifølge Danish Crown havde mindsket klimaaftrykket med 25% siden 2005. En af producenterne indrømmede da også blankt, at han ikke kunne dokumentere, at hans svin skulle være mere klimavenlige end andre. Det var en ren påstand.

De to sagsøgende foreninger havde også krævet, at Danish Crown skulle lancere en helt ny kampagne som kompensation for den første og misvisende, men det fik de ikke medhold i af retten. Det er således helt i orden at påstå, at ens svin er “mere klimavenlige, end du tror.” Hvem det så end er, der tror hvad. Med jura er det som med politik, der heller ikke altid rimer på logik.

Danish Crown måtte betale en del af sagens omkostninger på 300.000 kroner. Virksomheden beklagede efterfølgende, at man havde været for ivrige og for hurtige med sin kampagne om de klimakontrollerede grise, som man i dag kalder svinene. Det første lyder pænere, selv om forureningen og gyllestrømmen stadig er den samme.


Greenwashing” er et udtryk for, at man præsenterer sine produkter som mere bæredygtige og klimavenlige, end en nærmere undersøgelse kan dokumentere.

At man på denne måde bilder potentielle købere ind, at de med deres køb bidrager til et bedre klima og et bedre miljø, end tilfældet reelt er. Hvilket i disse klimatider kan være ensbetydende med en konkurrencefordel.


1. marts 2024

* Barium – bare ikke for børn

Nye farlige stoffer fortsætter med at vælte ud fra jordskreddet ved fabriksgrunden på Nordic Waste. Og kommunerne hjælper selvfølgelig hinanden med at løse deres problemer.

Randers Kommune hjælper Silkeborg Kommune og naboer med at fastholde Gudenåen i den kunstige Tange Sø, så man ikke behøver at tømme den i henhold til EU’s Vandrammedirektiv.

Som en slags mulig modydelse herfor tager Silkeborg Kommune så imod forurenet jord fra Randers Kommune. Jord, som man ikke ved, hvordan man ellers skal komme af med. Det manglede da bare.

Og så alligevel ikke. Randers Kommune har nemlig påstået, at der blot er tale om “lettere forurenet” jord, som Silkeborg Kommune derfor har taget velvilligt imod. Jord, som kun er “lettere forurenet”, og som derfor uden videre kan bruges i nye anlægsarbejder.

Borgmester Torben Hansen har tidligere kategorisk afvist, at kommunen eksporterer andet end “lettere forurenet” jord fra oprydningsarbejdet. Al jord bliver analyseret, før den forlader grunden, har han udtalt til pressen.

Analyser af den modtagne jord i Silkeborg viser imidlertid noget helt andet. Randers Kommune har nemlig kun analyseret den eksporterede jord for et begrænset antal stoffer og forbindelser. Dem, der måtte indgå i færdige analysepakker. Desværre ikke for grundstoffet og tungmetallet Barium.

I 65 ud af 500 prøver fandt man nemlig et indhold af Barium, som overskred jordkvalitetskriteriet på 100 mg/kg. Disse prøver viste et gennemsnit på 170 mg/kg, og i en enkelt jordprøve fandt man hele 820 mg/kg. Mere end otte gange det tilladelige. Silkeborg Kommune har derfor måttet sige stop for yderligere jord fra Randers. I hvert fald indtil videre.

Og Barium er ikke for børn. Hør blot Miljøstyrelsens egen beskrivelse af dette tungmetal, der her kommer i et meget kort uddrag, dateret 2006:


“Der er rapporteret adskillige forgiftningstilfælde i relation til indtagelse af bariumforbindelser, primært bariumchlorid og bariumcarbonat…

…Da den generelle befolkning primært udsættes for barium via føden, tolereres et bidrag på kun 10% af TDI ved fastsættelse af kvalitetskriteriet for drikkevand…”


I den lille by Ølst, som ligger få hundrede meter fra Nordic Waste, er man forståeligt nok bekymrede. Hvor længe har man været udsat for og påvirket af ikke mindst den hvide Microfiller fra Aalborg Portland, som er blæst rundt af vinden i store dele af 2023.

Den Microfiller, der tilsyneladende indeholder store mængder af tungmetallet Barium fra indholdet af flyveaske? Den, der ifølge sikkerhedsdatabladet kræver både åndedrætsværn og beskyttelsestøj ved håndtering?

Enkelte forældre har allerede været på banen og meldt om mulige symptomer hos deres småbørn. Typisk problemer med fordøjelsen. Der er således næppe nogen vej uden om at teste alle knapt 100 indbyggere i Ølst for mulige virkninger af diverse stoffer fra Nordic Waste.

Det er vel det mindste, kommunen kan gøre for sine skatteydende borgere og deres småbørn, når de sidste nu ikke længere kan lege sikkert udendøre.

1. marts 2024

* “Tungere forurenet jord”

Forkortelsen TDI står for Tolerabel Daglig Indtagelse. Den mængde af et stof, man kan tåle at indtage dagligt. I hvert fald ifølge fagkundskaben.

Miljøstyrelsen har blandt andet på basis af udenlandske undersøgelser fastsat et drikkevandskriterium for tungmetallet Barium på 700 mikrogram Ba/liter. Dette baseret på, at en voksen person på 70 kg dagligt indtager 2 liter vand.

Og da børn jo typisk spiser en hel del mere jord end voksne, blandt andet i haver og på legepladser, er jordkvalitetskriteriet for Barium sat til 100 milligram Ba/kg. Dette baseret på, at et barn på 10 kg i snit indtager 0,2 gram jord om dagen.

Set i det lys kan man undre sig over, at Silkeborg Kommune ifølge Ingeniøren indtil videre har modtaget 40.000 ton jord fra Nordic Waste. Uden først at have analyseret denne jord. Denne mængde jord er brugt til en støjvold beliggende kun få hundrede meter fra en børnehave og en frugtplantage.

Den barium-forurenede støjvold er ganske vist indkapslet i en halv til en hel meter forhåbentlig ren jord. Men denne vold er ikke vandtæt, og det vandopløselige barium vil derfor gradvis vaskes ud med regnvand. Det er uundgåeligt og dermed et problem, man ikke kun har i Silkeborg Kommune, men også alle de andre steder, der har modtaget “lettere forurenet” jord fra Randers.

Måske man burde ændre deklarationen til “tungere forurenet”, når det nu er tungmetaller, jorden er fyldt med. Det vil være både mere retvisende og mindre misvisende.


Barium er et grundstof med den kemiske forkortelse Ba. Et tungmetal, som i større mængder er skadeligt for såvel vandmiljøet som folkesundheden. 

Grundstoffet Barium findes ikke frit forekommende, men er vandopløseligt og indgår derfor hyppigt i forbindelser med andre stoffer. Alle vandopløselige bariumforbindelser er giftige i vekslende grad. I sure miljøer kan bariumcarbonat endda indgå som aktivmiddel i rottegift.

Da Barium er vandopløseligt, spredes det uhyre let i vandmiljøet. Her kan det samtidig indgå i flere nye forbindelser med helt nye virkninger.

Barium fra Nordic Waste stammer primært fra bjergene af hvid Microfiller fra Aalborg Portland. Dette restprodukt fra cementproduktionen er iblandet flyveaske med vekslende mængder af forskellige tungmetaller. Heriblandt Barium.

Tungmetaller er grundstoffer og som sådan unedbrydelige. De vil derfor blive i miljøet, indtil de skylles bort eller sedimenterer ud. Tungmetaller nedbrydes aldrig.


Og endelig: Vi mangler stadig målinger for det farligste tungmetal af dem alle: Kviksølv med den kemiske betegnelse Hg. De tal har været efterspurgt længe og i flere omgange og i flere fora. Men de findes stadig ikke. Kommunen vil ikke undersøge for dem.

– Er man da så sikker på, at der ikke er kviksølv i jorden på Nordic Waste? At man ikke vil analysere for det? Og hvordan kan man i så fald vide det? Når der nu efterhånden er fundet stort set alt andet i den ellers kun “lettere forurenede” jord på fabriksgrunden? 

– Måske tør man bare ikke måle?

1. marts 2024

* Nordic Waste til modangreb

Så kom det længe varslede og ventede modangreb fra ledelsen af Nordic Waste. Den nu konkursramte virksomheds forklaring på, hvorfor jordskreddet slet ikke var deres skyld, men blot en “naturbegivenhed af usædvanlig art”.

Selv om Nordic Waste formelt ikke eksisterer længere, så har advokatfirmaet Gorissen Federspiel netop lanceret et udspil, hvor man henviser til en rapport fra den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI. Rapporten er ikke ny, men blev offentliggjort allerede den 17. januar. Nyt er imidlertid advokatfirmaets tolkning af indholdet.

Nu er advokaterne for Nordic Waste næppe geologer af uddannelse, men de har sakset lidt i rapporten fra COWI og konkluderer på baggrund af denne og dette, at der ligger helt naturlige årsager bag jordskreddet – ikke menneskeskabte. 

Ifølge denne tolkning er det således ikke kun 2,5 millioner kubikmeter fyldjord fra det øverste jordlag, som er skredet på grund af jordpåfyldning. Det er også 0,5 millioner kubikmeter af det oprindelige lerunderlag. 

Ifølge Gorrissen Federspiel har lerjord nedefra presset sig op og ødelagt såvel fundamenter som bygninger på fabriksgrunden. Medarbejderne havde således konstateret adskillige tilfælde af sådanne “grundbrud”, hvor leret kommer fra undergrunden og er sprunget op foran skredfronten, skriver advokatfirmaet.

Advokatfirmaet har dog ikke nogen forklaring på, hvorfor lerbunden pludselig skulle skyde op gennem jordlaget. Hvad der dog kan have udløst denne unaturligt naturlige adfærd. Hvad der som ønsket og tidlligere påstået gør det til en naturkatastrofe.

Gorrissen Federspiels forklaring står dog i skarp kontrast til den, som De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) tidligere præsenterede. Geus konkluderede nemlig, at det var den massive deponering af ny jord på den ustabile undergrund, der udløste jordskreddet. Godt hjulpet på vej af regnen.

Geus konkluderede efterfølgende, at jordskreddet derfor ikke kan betegnes som nogen “naturbegivenhed af usædvanlig, uundgåelig og uafværgelig karakter”, som det så smukt hedder. Geus ville dog ikke pege på nogen konkret virksomhed eller aktivitet som direkte årsag til jordskreddet.

Randers Kommune besluttede imidlertid, at skylden helt og holdent ligger hos Nordic Waste, hvorefter man bestemte sig for at politianmelde virksomheden. Som den først anden politianmeldelse i sagen.

Den første stod vi selv for allerede den 12. december 2023. Læs mere derom længere nede på siden. Den anden indgav kommunen den 1. februar 2024.

1. marts 2024

* Nye satellitfotos og droneoptagelser

Geus har siden suppleret sin første konklusion med satellitfotos og droneoptagelser, der viser en støt stigende aktivitet med jordpåfyldning i løbet af 2023. 

Uvist af hvilke årsager har Nordic Waste siden april 2023 valgt at læsse store mængder jord af øverst oppe på kanten af lergraven – i stedet for som tidligere at placere jorden centralt i graven og jævne den ud her.

Jorden begynder herefter for alvor at skride mod øst. Med udgangen af december 2023 er udviklingen så fremskredet, at jorden når ud over og dækker Gammel Århusvej. Katastrofen er i fuld gang. Ingen ved, om jordskreddet kan stoppes, inden det når husene i Ølst by.

Ingen fagfolk har indtil videre stillet spørgsmålstegn ved rapporten fra Geus, der også bakkes op fra Institut for Geovidenskab på Aarhus Universitet. Her mener man endog, at det er “grænsende til tankeløst”, at Nordic Waste midt under katastrofen har brugt kostbar arbejdstid på at køre ny jord op på toppen af bakken – blot for at lade den flyde ned herfra igen.

Nordic Waste forsvarede sig med, at man handlede “på baggrund af anbefalinger fra geotekniske eksperter”. Det er dog ikke lykkedes at få oplyst, hvem disse eksperter er. Om det er lokale 4AP eller A1, der tidligere har været inde over som rådgivere, eller helt andre.

En af disse virksomheder projekterede sidst på året en høj dæmning af Microfiller, der skulle holde jorden tilbage. Den brast imidlertid under presset fra de skridende jordmasser. Med det resultat, at bjergene af giftig hvid Microfiller blev blandt grundigt op med anden jord på grunden. En klar forværring af situationen og miljøet.

Allerede inden jul var der lokale røster fremme om, at man gik helt forkert til værks med oprydningsarbejdet. At man i stedet for at bortgrave og bortkøre den fremskridende jord længst nede burde bortgrave og bortkøre den tilførte jord øverst oppe. Så presset nedefter ville mindske. Så den mindskede vægt ville få jorden til at flyde langsommere.

Ved at grave jorden væk fra Gammel Århusvej gav man jo blot den skridende jord endnu lettere og mere frit løb. Men det var der ikke stemning for at ændre på. Ingen havde jo tidligere prøvet at håndtere et jordskred af denne størrelse. Den enes mening kunne derfor være lige så god som den andens.

Folk, som arbejdede inde på fabriksgrunden, kunne samtidig fortælle, at her var alt kaos. At der blev flyttet jord på kryds og tværs, så ingen vidste, hvor hvad endte. At jord af forskellige forureningsklasser undervejs blev blandet grundigt sammen. At det hele mest af alt lignede en kinesisk brandøvelse uden styr på noget som helst.

Og alt imens jorden sindigt skred nedefter mod Ølst, fortsatte mandskabet ufortrødent med at fylde mere jord på øverst oppe. Ingen har efterfølgende kunnet forklare logikken i dette. For der har næppe været nogen.

1. marts 2024

* Pesticider lukker rensningsanlæg

Så faldt der langt om længe dom i sagen mellem Stena Recycling og Flux Water ved Slagelse på Sjælland. Retten i Glostrup idømte for nylig Stena Recycling til at betale en erstatning på 27 millioner kroner.

Sagen tog sin begyndelse tilbage i 2019, hvor Slagelse Kommune opdagede forurening fra vandrensningsanlægget, der var ejet og drevet af selskabet Flux Water. Kommunen nedlagde straks forbud mod fortsat udledning og lukkede anlægget, der nu er fjernet helt.

Forureningen var forårsaget af firmaet Stena Recycling, som havde leveret spildevand til rensning hos Flux Water. Stena havde blot glemt at orientere Flux om, at der var pesticider i dette spildevand.

Pesticider, som anlægget ikke kunne fjerne, og som derfor ødelagde såvel bakteriefloraen inde på rensningsanlægget såvel som miljøet nedstrøms anlægget. Dette resulterede i alarmerende høje koncentrationer af de såkaldte neonikotinoider i Tude Å.


Neonikotinoider er gruppe af stoffer, som er udviklet til insektbekæmpelse – med stoffet Imidacloprid som et af de mest anvendte insekticider i verden. Neonikotinoider er især mistænkt for at forårsage massedød blandt honningbier og nævnes altid i forbindelse med den “insekt-apokalypse”, vi har set i USA, og som vi givet også vil se på vor side af Atlanten.

Neonikotinoider har længe været forbudt til udendørs brug i de fleste EU-lande – på grund af de velkendte skadevirkninger. Alligevel har Danmark og en række andre EU-lande givet landbruget dispensation til at fortsætte med brugen. I 2019 besluttede EU dog, at de evindelige dispensationer skal endeligt udfases.


En énstemmig domsmandsret i Glostrup afgjorde, at Flux Water har lidt et tab på 27 millioner kroner, som Stena Recycling nu skal betale. Alle tre dommere var enige om dommen, som er endnu et eksempel på, at der skal ekstra kontrol til, når man beskæftiger sig med jordrensning, genanvendelse og andet.

Det er aktiviteter, der på overfladen kan se grønne og miljørigtige ud. Aktiviteter, som derfor ofte nyder en lokal goodwill, der måske ikke helt er belæg for. 

Jævnfør naturligvis sagen om Nordic Waste ved Randers.

24. februar 2024

* Kinesisk Nytår med Norsk Storlaks

Det Kinesiske Nytår er netop overstået. En begivenhed, der er større og varer længere, end de fleste vesterlændinge helt forstår. 

2024 er tilmed Dragens År, og så bliver det bare ikke større i Kina. Flere kinesere vælger ligefrem at få børn i Dragens År, hvilket ifølge overtroen skulle sikre ekstra stærke og sunde børn.

Det Kinesiske Nytår medfører en kolossal rejseaktivitet inden for landets grænser. Især familemedlemmer rejser gerne på kryds og tværs af det store land for at fejre nytåret sammen med hinanden og en hel masse god mad.

Det sidste glæder man sig især over i Norge. Den norske tamlaks har nemlig formået at tilkæmpe sig en vigtig plads på de kinesiske nytårsborde – billig og let tilgængelig, som den er blevet. 

Og kineserne er ikke kræsne. De stiller ikke spørgsmålstegn ved oprindelsen, selv om netop tamlaks mistænkes for at have været medvirkende til udbredelsen af Covid-19 i både Kina og resten af verden. Måske var det ligefrem her, den opstod.

Men også i Kina tænker de fleste maver hurtigere, end de fleste hjerner kan glemme. I hvert fald har kineserne allerede glemt Covid-19 og taget de norske tamlaks til sig igen. Laksepriserne i Kina er således igen over 100 kroner kiloet – en pris, der med sikkerhed holder Det kinesiske Nytår ud.

Og priserne bare stiger med størrelsen. Udgangspunktet har været 110 kroner for tamlaks i 4-5 kg’s klassen, 125 kroner for fisk på 5-6 kg og hele 140 kroner kiloet for storlaks på over 6 kg. Dette ifølge iLaks.no.

Det Kinesiske Nytår begynder den første dag i den første måned i den kinesiske kalender. Det starter ved nymåne, varer i femten dage og slutter ved fuldmåne med en kæmpemæssig lanternefest og en overdådigt festmåltid.

Det Kinesiske Nytår begyndte i år den 10. februar og slutter den 25. Netop i dag. Med norsk tamlaks på bordet og spisepindene under lanternerne af rispapir.

Mere kommunister er dragerne altså heller ikke i Kina.

I Kina spiser de også tamlaks.

24. februar 2024

Mariager Fjord:

* Tretten års ulovlig miljøadministration

Mariagerfjord Kommune har nu i 13 år tilladt ulovlig udledning af ammoniak til vigtigt naturområde. Nu må det stoppe, mener Danmarks naturfredningsforening.

Med henvisning til sagen om Randers Kommunes håndtering af mudderskredet i Ølst, kan man stille det spørgsmål, om kommunerne er de rette til at behandle større miljøsager?

Hedelund Mælk ApS ved Arden er en af Danmarks største mælkeproducenter og har ifølge det Centrale Husdyr Register 4.164 dyreenheder. Det er langt mere end de 2.413 dyreenheder, som virksomheden har miljøgodkendelse til.

Hedelund Mælk ApS har i to omgange siden 2011 søgt om miljøtilladelse til forøgelse af mælkeproduktionen hos Mariagerfjord Kommune, men begge gange har Miljø- og Fødevareklagenævnet underkendt kommunens sagsbehandling og miljøtilladelse. 

Dette er sket med henvisning til miljøpåvirkningen af det nærtliggende og særligt miljøfølsomme Natura-2000 område omkring Villestrup Ådal. 

Derfor skal kommunen administrere efter den gældende miljøgodkendelse, som virksomheden har i dag. Kommunen har imidlertid intet gjort for at stoppe det, men blot forsøgt at lovliggøre en ulovlighed.

Naturen er hårdt presset af den intensive animalske landbrugsindustri i Danmark, og ikke mindst i den sydlige del af Himmerland, der afvander til den følsomme Mariager Fjord.


Mariager Fjord afgik ved døden i 1997


De fleste forskere og ansvarlige politikere både på Christiansborg og i EU anerkender, at der er behov for at begrænse udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet, og det er sjældent foreneligt med udvidelse af husdyrproduktionen.

Danmarks Naturfredningsforening har derfor skrevet til Ankestyrelsen for at indskærpe overfor Mariagerfjord Kommune, at det er deres pligt som tilsynsmyndighed at sikre, at også denne virksomhed overholder de miljøtilladelser, de har fået. Og ikke dem, de håber på at få i fremtiden.

Derfor har Danmarks Naturfredningsforenings Mariagerfjord afdeling nu klaget til Ankestyrelsen.

Efter tretten års forsømmelse.

24. februar 2024

* Nej tak til fredning af Ølst Bakker

Hvis ikke man kan komme af med sine ting, kan man jo altid give dem væk. Det være sig brugt elektronik eller gammelt tøj eller andet, som nogen kan blive glade for at modtage. i sidste ende kan man sende dem til deponi.

Helt som håbet gik det imidlertid ikke, da ejerne bag Nordic Waste – dem, der med egne ord “giver jorden nyt liv” – prøvede at slippe af med fabriksgrunden i Ølst Bakker. Randers Kommune takkede nemlig nej til denne hadegave fra Danmarks sjetterigeste mand, der forståeligt nok meget gerne ville af med sin giftgrund.

Randers Kommune har bekræftet, at man har fået Nordic Waste fabriksgrunden i Ølst Bakker tilbudt som gave. Med henblik på genoptagelse af den naturgenopretning, man egentlig havde planlagt for hele området. Det havde i hvert fald Århus Amt.

Så sent som i 2016 vendte både Randers Kommune og Favrskov Kommune imidlertid tommelen nedad for en fredning af det unikke bakketerræn. Det havde Danmarks Naturfredningsforening nemlig stillet forslag om.

En fredning ville nemlig have kollideret med den industrielle udnyttelse af området, der i dag har resulteret i landskreddet ved Nordic Waste. Og derfor sagde begge kommuner nej til en fredning.

Ærgerligt, for en fredning villle dels have bevaret det smukke område for eftertiden – dels have sparet det danske samfund for hundredvis af millioner kroner i katastrofehjælp til miljøet og borgerne i Ølst.

Ud over katastrofestedet Nordic Waste er Ølst Bakker kendt for den største forekomst af plastisk ler i Danmark – den, der stadig leverer råstoffer til Leca-produktionen på Hingeværket.

Ølst Bakker er ligeledes kendt for lokaliteten Lysnet, der med sine 131 lerskridende meter er Danmarks niendehøjeste punkt og som sådan absolut et besøg værd.

Fra Lysnet kan man kigge ned til Lilleåen, der lige nu trues af at skulle have vand fra Alling Å pumpet over i sig. Måske.

24. februar 2024

* Nej tak til hadegave fra Nordic Waste

Det er i dag selskabet DSH Recycling, der ejer den jordskredsramte fabriksgrund ved Nordic Waste. DSH Recycling har samme ejer, som også Nordic Waste havde inden konkursen: milliardæren Torben Østergaard Nielsen.

DSH Recycling’s bestyrelsesformand Søren Hansen siger i en pressemeddelelse, at man ingen intentioner har om at fortsætte med kommercielle aktiviteter på den gamle fabriksgrund. Derfor har man tilbudt Randers Kommune at overtage ejerskabet af grunden kvit og frit:

“Vi støtter derfor også Randers Kommunes borgmesters ønske om, at grunden i fremtiden skal bruges til et naturskønt og rekreativt område.”

DSH Recycling ser med egne ord en fordel i en gratis overtagelse for Randers Kommune netop nu. Begejstringen over dette tilbud var dog til at overse i Randers, hvor borgmester Torben Hansen (S) havde følgende kommentar:

“Det siger vi nej tak til, fordi der på grunden og området er en miljøkatastrofe under afværgning, og hvor kommunen har politianmeldt Nordic Waste for en række forhold vedrørende situationen. Vi vil ikke overtage ansvaret for forureningen på den grund, fordi det er forureneren, der skal betale.”

Tilbuddet kom efter konkurserklæringen den 22. januar, hvorefter Nordic Waste ikke længere har haft ansvar for den kostbare oprydning efter det massive jordskred i Ølst Bakker.

Går den, så går den. Men den gik altså ikke. DSH Recycling står stadig som ejer af fabriksgrunden, der her først i 2024 må betegnes som ikke så lidt af et håndværkertilbud. Mere end et aktiv. Med en hel del arbejde tilbage at udføre, førend man overhovedet kan bruge grunden til noget.

Det indså DSH Recycling da også hurtigt efter afslaget på hadegaven fra Randers Kommune. Der var ikke megen fremtid for det lille firma, der havde levet af at servicere Nordic Waste. Og som havde og har samme ejer.

Den 23. februar udsendte DSH Recycling derfor en pressemeddelelse, hvor fremgik, at man nu begærede “rekonstruktion” i skifteretten. Det gjorde man for at redde selskabet fra en truende konkurs.

Det er samme DSH Environment, der stadig ejer DSH Recycling, som også ejede Nordic Waste. Der er således heller ikke noget at hente her.

Endnu et godt eksempel på, at man ikke kan eller skal overlade miljøet til kommunerne. De har hverken viljen eller evnerne.

24. februar 2024


* Ny undersøgelse vedrørende Nordic Waste 

Meget er gået galt i sagen om Nordic Waste. Rigtig meget. Ja, næsten alt.

Derfor er der nu stillet forslag fra en koalition af Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Velfærdslisten, Beboerlisten, Enhedslisten, Lars Axel Nielsen, Bo Rats og Henriette Malland – om en uvildig undersøgelse af hele Nordic Waste forløbet. 

Denne politiske koalition har nu flertal i Randers Byråd. Man ønsker derfor en uafhængig og tilbundsgående undersøgelse af, om direktionen, forvaltningen i øvrigt, borgmesteren, samt byrådet har handlet kritisabelt i forbindelse med sagen om Nordic Waste A/S.

Undersøgelsen skal blandt andet afdække følgende:


  • om Randers Kommunes miljøgodkendelser er udarbejdet i overensstemmelse med gældende ret og endvidere ses at være hensigtsmæssige og have den faglige kvalitet, der kan forventes,
  • om Randers Kommunes tilsyn er sket i overensstemmelse med gældende ret og endvidere ses at være sket på en hensigtsmæssig måde og at have den faglige kvalitet, der kan forventes, herunder om Randers Kommune burde have udstedt påbud eller på anden vis reageret,
  • om Randers Kommune ville have haft grundlag for at udstede påbud eller at reagere på anden vis, hvis tilsyn m.v. var sket i overensstemmelse med gældende ret og på en hensigtsmæssig måde og havde den faglige kvalitet, der kan forventes,
  • om der er indikation for, at usaglige hensyn har været taget i betragtning, herunder bedes det undersøgt, om der ses at være forskel på den måde, som tilsynet med Nordic Waste A/S er varetaget, og den måde, som tilsynet med andre virksomheder er varetaget, herunder udarbejdet tilsynsrapporter og offentliggjort disse under iagttagelse af reglerne herfor,
  • om direktionen, forvaltningen i øvrigt eller borgmesteren har modtaget oplysninger, som de burde have reageret på, herunder bedes det undersøgt, hvilke oplysninger. Herunder oplysninger modtaget i forbindelse med henvendelser fra byrådsmedlemmer og møder med borgere, andre kommuner, offentlige myndigheder, virksomheder, m.v., der er tilgået direktionen, forvaltningen i øvrigt og borgmesteren,
  • om Randers Kommune i det hele ses at have at håndteret sagen korrekt og hensigtsmæssigt, herunder om gældende ret, herunder almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, og god forvaltningsskik ses at være iagttaget,
  • om borgmesteren, direktionen og forvaltningen i øvrigt har håndteret sagen korrekt, herunder i overensstemmelse med gældende ret, og hensigtsmæssigt efter den 19. december 2023,
  • hvem der traf beslutning om at bestille en advokatundersøgelse fra Codex Advokater, og om der var fornøden kompetence hertil, samt om det findes hensigtsmæssigt, at spørgsmålene, om der skulle bestilles en sådan undersøgelse, og hvilket opdrag denne skulle have, ikke blev forelagt byrådet,  
  • om Randers Kommunes kommunikation med Nordic Waste A/S er sket på en måde og har haft et indhold, der findes at være passende for en tilsynsmyndighed,  
  • hvorfor Randers Kommune til at starte med ikke testede den jord, der blev kørt væk, for PFOS, selv om forvaltningen i 2021 gav Nordic Waste A/S tilladelse til at modtage jord med et meget højt PFOS-indhold, og
  • om Randers Kommune har givet Nordic Waste A/S tilladelse til at modtage jord eller andet, der ikke er omfattet af miljøgodkendelserne,  
  • hvor mange breve eller anden information er tilgået borgerne i Ølst, samt hvad har været formålet med informationen,
  • hvor mange borgerhenvendelser har der været fra borgerne i Ølst og hvad har kommunen gjort i den forbindelse,
  • ved tilbuddet om at få NW grunden gratis, hvorfor blev byrådet eller politisk følgegruppe ikke involveret i beslutningen,
  • hvem har opbygget organisationen på pladsen og hvilke kompetencer besidder de enkelte ledere, mellemledere. Hvad har organisationen i det hele taget af forudsætninger for arbejdet. 

Politisk afrapporteres der til byrådet og følgegruppen. Kun byrådet har kompetence til at træffe beslutninger om undersøgelsen. Forslaget behandles på byrådsmødet 26. februar efter styrelseslovens §11.


Kommentar: Randers Kommune har længe været kendt for at have en administration med en ringe kommunikation til et kritisk mindretal i byrådet.

Dette kritiske mindretal har længe sat spørgsmålstegn ved kommunens håndtering af Nordic Waste A/S. Man har i flere tilfælde forudsagt, at det måtte gå galt på et tidspunkt, hvilket det jo desværre også gjorde.

Forhåbentlig kan den milliondyre miljøkatastrofe ved Nordic Waste bane vej for en bedre kommunikation, så miljøet og borgerne i kommunen ikke fremover skal belastes af forudsigelige fejltagelser.


Hedensted:

* Problemer med at slippe af med vandet

I Hedensted syd for Aarhus kæmper man med de stik modsatte problemer af dem, man har i Randers nord for den jyske hovedstad. I Hedensted har man nemlig svært ved at slippe af med forårets store vandmasser.

Også her er problemerne selvforskyldte – forårsaget af et intensivt landbrug, som gennem årene har reguleret og afvandet jorden, så den kunne dyrkes af landbruget. Med det uundgåelige resultat, at jorden har “sat sig” og er sunket så meget, at vandet har svært ved at løbe af markerne.

Der er ikke længere det naturlige fald, som sikrer en naturlig afstrømning. Som kan føre det drænede vand via de kunstige afvandingskanaler ud i det store hav, der uden at kny tager mod det hele – hvis der altså ikke lige er højvande. For så hjælper intet. Det er faldet og tyngdekraften, som bestemmer afstrømningen. Og ved højvande i havet kan åen derfor ikke komme af med sit vand.

Vi kender desværre Hedensted Kommune som et sted, hvor miljøet generelt og vandmiljøet specielt har lav prioritet. Det har vi senest og tydeligst set i sagen om den massive forurening af Horsens Fjord fra havbruget ved Snaptun. Her havde det lokale havbrug længe forurenet fire gange så meget, som det havde miljøgodkendelse til.

I Hedensted Kommune havde man i årevis set gennem fingre med en forurening, som sågar var politianmeldt to gange. Indtil der så for nylig blev fældet dom i den flere år gamle sag – med 125 millioner kroner i konfiskation samt en bøde på 20 millioner. Penge, som firmaet for længst havde ført over i hustruens navn, og som derfor næppe nogensinde kommer til udbetaling.

Endnu en fribillet. Another Free Ride á la Nordic Waste.

Nu er den så gal igen med miljøet i Hedensted Kommune. Nu vil man nemlig grave Gudenåen dybere på dens øvre løb igennem kommunen. Dybere, så vandet kan løbe endnu hurtigere ned til naboerne, der så også bliver nødt til at gøre tilsvarende for ikke at drukne. Sorteper bliver sendt videre ned ad strømmen.

Det var Hedeselskabets oprindelige metode til at gennemtvinge en regulering og afvanding, ingen måske havde ønsket sig eller noget behov for. Før regulering og afvanding.

Man starter ét sted på vandløbet og tvinger så alle lodsejere nedstrøms til også at afvande. Ellers drukner de jo i de nye vandmængder fra naboen opstrøms. Det var sådan, Skjernå blev lagt i lænker så sent som i 1960’erne, hvor man burde have vidst bedre.

– Hensynet til naturen må vige lidt. Nu skal Gudenåen oprenses i bund, lyder mantraet og det skræmmende nye budskab fra Hedensted Kommune. Det fortæller webmediet DKnyt.

17. februar 2024


* Vild vækst og vandafledning

På et netop afholdt møde i Udvalget for Vækst og Klima i Hedensted var en såkaldt “straks-oprensning” af kommunens vandløb på dagsordenen. Udvalgsformand Lars Poulsen fra Venstre mente, at “det nu er på tide at gribe til handling”.

Lars Poulsen (V) mener ganske vist, at Hedensted Kommune selvfølgelig skal overholde vandløbsregulativerne. Han mener imidlertid også, at tiden nu er inde til “handling af en slags, som kommunen indtil nu ellers har holdt sig tilbage med.”

Hvad han så ellers mere specifikt mener hermed. Om det er en trussel mod vandmiljøet eller hvad. Det klør i fingrene på Venstremanden, kan man høre. For at udføre handlinger, Hedensted Kommune indtil videre har afholdt sig fra.

Lars Poulsen (V) mener, at der er nogle håndtag, man kan dreje på inden for rammerne af vandløbsregulativerne. At der er for mange sandaflejringer i Gudenå, som skal fjernes, så vandafledningen kan øges. Det fortæller webmediet DKnyt.

Det er naturligvis en melding, som får det til at løbe koldt ned ad ryggen på alle, der kerer sig om miljøet. Som har brugt årevis på en skånsom vedligeholdelse af vandløbene, så der ikke kun kan ledes vand væk, men også leve dyr og planter i dem.

Lars Poulsen (V) er dog klar over, at de tiltag, der udføres længere opstrøms, også vil have konsekvenser længere nedstrøms. At oprensning og udgravning i høj grad vil kunne mærkes længere nedstrøms, hvor de øgede vandmængder jo havner.

Hans udenbys kolleger mener ellers, at man i videst muligt omfang skal afholde sig fra øget oprensning, der jo blot sender vandet og problemerne videre nedstrøms – mod Skanderborg og Horsens. 

Lars Poulsen (V) mener i stedet, at man også længere nedstrøms må belave sig på tilsvarende oprensningsopgaver, når vandet kommer væltende ned til dem. Med kærlig hilsen helt oppe fra Hedensted.

– Hensynet til faunaen i Gudenåen har haft for stor indflydelse, mener Venstremanden fra Hedensted ikke overraskende. Åen må graves op. Hurtigst muligt.

Hvis altså vandløbsregulativerne tillader det.

De skal nok bare bøjes lidt.

17. februar 2024

* – Grav lidt dybere, min kære…

Det er typisk svært at få ret mange visninger og delinger på artikler om forurening, iltsvind, bundvendinger, fiskedød og andet, ingen rigtig ønsker eller orker at høre om.

Det har jeg en vis forståelse for. Trods den kendsgerning, at det jo er vore egne børn, det går ud over, når vi fortsat vender det blinde øje til. Dem, der jo skal leve med al den elendighed, vi producerer og efterlader til dem. Efter selv at have festet og frådset og levet over evne i vor vilde jagt på evig vækst.

Specielt på den baggrund glæder det mig rigtig meget, at en af mine kritiske artikler om dansk landbrug nu nærmer sig det første tusinde antal delinger. Foruden i tillæg mange tusinde visninger. Det er artiklen “Dig a Little Deeper, Dear” om dansk landbrug og årtiers destruktivt gravearbejde med at udrette vore åer og afvande vore vådområder.

Artiklen indeholder noget nær alt, der er værd at vide om netop dette evigt og lige nu specielt aktuelle emne. Har du ikke læst den tidligere, er det tiden nu. Har du læst den tidligere, vil jeg være glad for en deling af den.

Nogle få klik mere, og den runder som den første artikel nogensinde på www.ulnits.dk de magiske 1.000 delinger:


⌘  Dig a Little Deeper, Dear  


Overskriften på denne artikel er en dansk omskrivning af en amerikansk bog fra 1979, med titlen “Wade a Little Deeper, Dear” og Gwen Cooper som forfatter.


Randers:

* Problemer med at holde på vandet

I Randers nord for Aarhus slås man med de stik modsatte problemer af dem, man har i Hedensted. I Randers vil man ikke gerne af med vandet. I hvert fald ikke lige her og nu.

Her kæmper man i stedet med at holde jord og vand tilbage fra det store landskred ved Nordic Waste lidt syd for Randers. Forurenet vand fra fabriksgrunden, som for alt i verden ikke må nå ud i Alling Å og videre ned til Grund Fjord og det store Natura 2000-område her. Et område udpeget på grund af sit fugle- og dyreliv. Med odderen som en af de truede udpegningsarter.

Siden det store jordskred, der udviklede sig til et regulært landskred, har man kæmpet med at holde det forurenede vand fra fabriksgrunden ved Nordic Waste borte fra Alling Å. Den omkranser fabriksgrunden på få meters afstand og er derfor akut i farezonen for at blive forurenet med alskens stoffer fra Nordic Waste. En så ubegavet placering af en farlig giftgrund, som overhovedet tænkes kan.

For at hindre vandet fra Nordic Waste i at nå ud i Alling Å nedstrøms Ølst by har man anlagt forsinkelsesbassiner, hvor vandet fra fabriksgrunden opsamles, inden det køres bort til rensning. Nu er bassinerne imidlertid ved at være fyldt op. Der arbejdes på højtryk for at bygge dæmningerne højere, så de kan holde mere vand tilbage. Og bygge nye bassiner til de øgede vandmasser.

Lige nu er arbejdet gået i gang med at anlægge et nyt 10.000 m3 bassin, der på sigt skal udvides til 50.000 m3. Her skal overfladevand opbevares, inden det kan pumpes op og sendes videre til rensning hos Vandmiljø Randers. Som noget helt nyt har Randers Kommune besluttet, at de lokale beboere skal orienteres om projektet.

Grunden, hvor det nye bassin skal anlægges, ejes af kommunen, hvilket forenkler sagsgangen meget. Indtil videre ser det desværre ikke ud til, at implicerede borgere, som har måttet lægge jord til hidtidige anlægsarbejder og oversvømmelser, vil blive kompenseret af kommunen.

Det er i det hele taget skræmmende at se, hvad kombinationen af grådige forretningsfolk, vækstglade politikere og inkompetente embedsmænd har kunnet ødelægge på så kort tid. I blind jagt på den vilde vækst og bysbarn nummer 100.000.

Og tilsvarende synd for de mange dygtige folk, der jo også er ansat i kommunen. Men som af diverse politiske årsager ikke får lov til at udfolde deres faglige kompetencer her.

Det var jo ellers det, de er ansat til. Troede jeg da.

17. februar 2024

* Væk med vandet

Advokat Bjarne Overmark, som sidder i Randers Byråd for Beboerlisten, har længe været bekymret for de store mængder vand, der uundgåeligt vil komme fra Nordic Waste. Længe før jordskreddet blev en realitet. Det udtaler han til Dagbladet Politiken.

Bjarne Overmark har regnet ud, at blot et enkelt skybrud over fabriksarealet på Nordic Waste alene kunne fylde 81.000 tanke på hver 1.000 liter. Han konkluderer på den baggrund, at opgaven med at holde alt vand inde på grunden er totalt umulig.

Han kalder i den forbindelse miljøtilladelsen fra 2023 til at rense forurenet jord et “figenblad for den deponering af jorden, der var hovedaktiviteten. Miljøtilladelsen er heller aldrig blevet overholdt”.

Bjarne Overmarks kollega i Byrådet, Enhedslistens Frida Valbjørn, er tilsvarende overrasket over, at Nordic Waste overhovedet har haft tilladelse til at lede spildevand ud i Alling Å:

“Hvis det er rigtigt, er det kraftedeme problematisk”, siger hun diplomatisk til Politiken. Dejligt, når en politiker kan udtrykke sig så klart.

Og hun har virkelig noget at have kritikken i. Nordic Waste har nemlig siden tilladelsen udledt 10 liter dårligt renset spildevand – i sekundet, hver dag, året rundt. Med Randers Kommunes fulde velsignelse. Spildevand fra en giftgrund, som blot har været en tur gennem et par bundfældningsbassiner, inden det blev ledt direkte ud i Alling Å. 

Intet undet, at såvel Alling Å som Grund Fjord gisper efter vejret. Og længe har gjort det. Hvis de ikke allerede er afgået ved døden. Nu kender vi i det mindste én af årsagerne til den markante tilbagegang for flora og fauna i fjorden siden 2018:

Den kommunalt godkendte udledning af spildevand fra Nordic Waste i åen. Men hvem der så har givet tilladelsen, står endnu ikke klart. Èn ting ved vi dog med sikkerhed:

Det hele er endt i Naturpark Randers Fjord, som er en del af Natura 2000-område N14.

Hvor trækfugle i tusindvis hvert år raster på det lave vand.

Det kan vi ikke være bekendt.

17. februar 2024

* Dobbelt forurening fra havbrug

Havplan 2 er i høringsfasen lige nu. I den forbindelse har vi noteret os, at fødevareminister Jacob Jensen (V) jo allerede har taget hul på goderne og fjernet et ellers tidligere fremsat forslag om forbud mod skadeligt bundtrawl og muslingeskrab.

Den kommende Havplan bliver således og sandsynligvis en rendyrket erhvervsplan på lige fod med tidligere udkast. En plan, som prioriterer økonomi frem for økologi. I denne notits fokuserer vi derfor kun på muslingeopdræt, muslingeskrab og bundtrawl, som udgør de mest skadelige fiskeformer i de indre danske farvande.

Vore indre farvande er i dag så hårdt belastet, at de ikke tåler noget yderligere pres. De tåler ikke engang det nuværende. Muslingeskrab og bundtrawl har så store og så negative effekter på havmiljøet, at de slet ikke bør praktiseres nogetsteds i de indre danske farvande. Her er der hverken fysisk plads eller økologisk råderum.


Disse metoder til fangst og opdræt bør derfor fases helt ud og erstattes af mere skånsomme fiskeformer, der tillader havbunden at regenere, fiskebestandene at vokse og ålegræsset vende tilbage. Som lader CO2 blive i havbunden, hvor den ingen skade gør.

En udnyttelse som skitseret i Havplan 2 giver ingen mening, hvis man mener det alvorligt med klima og miljø og agter at leve op til gældende lovgivning på området.


Afslutningsvis undrer vi os over, at der i planen stadig er afsat områder til stærkt forurenende fiskeopdræt. Det er et ofte overset faktum, at udledningen af kvælstof fra havbrug og muslingefarme skal ganges med to, dersom det resulterende iltforbrug skal være sammenligneligt med udledning fra landbrug og spildevand. 

Udledning af kvælstof fra fiskeopdræt og muslingefarme er nemlig dobbelt så skadelig som kvælstof fra landbruget. Organisk forurening med foderrester og fækalier bruger først ilt til forrådnelse, som siden frigiver uorganisk kvælstof, algerne kan optage. Disse resulterer så i det næste iltforbrug ved den efterfølgende forrådnelse af algerne.

Organisk kvælstofudledning fra havbrug og muslingefarme forbruger således dobbelt så meget ilt per kvælstofenhed, som uorganisk kvælstof fra spildevand og landbrug gør. Et ofte overset forhold i debatten, der bestemt ikke taler til fiskeopdrættets fordel.

Samtidig sker udledningen fra opdræt i sommerhalvåret, hvor vandtemperaturen og algevæksten er på sit højeste. Fiskeopdræt i åbne havbrug er derfor den ultimative forurening og bør være helt ude af spil i den kommende Havplan 2.

Det burde være indlysende, at fiskeopdræt overhovedet ikke kan tages i betragtning under de nuværende kummerlige miljøforhold. Heller ikke selv om fødevareminister Jacob Jensen (V) jo har været på lønningslisten hos Musholm Havbrug i flere år. 

10. februar 2024

* Prisen for at ødelægge miljøet

I Danmark kæmper vi mod et statsstøttet landbrug, der i løbet af de seneste årtier har lagt de indre danske farvande øde via overgødskning af markerne med fodermajs og med massive gylleudslip fra svineindustrien. 

Hvad det forringede vandmiljø koster turistindustrien af mistede indtægter og tabte arbejdspladser har ingen regnet på – endnu. Men det er store summer, det drejer sig om. Noget, der snarest bør sættes konkrete tal på.

– For hvem gider leje sommerhus eller booke hotel ved en strand, som flyder med døde alger og lugter af rådne æg. Hvor der ingen fisk er at fange, fordi iltsvind og bundvendinger for længst har slået dem ihjel?

På den anden side af Atlanterhavet, i turiststaten Florida, har man ingen forurenende svinefabrikker at slås med. Her er det i stedet det lokale landbrug og dets massive produktion af sukkerrør, der ødelægger vandmiljøet. Som forårsager massive opblomstringer af giftige eller i bedste fald iltslugende alger.

Den forringede vandkvalitet går ud over en ellers blomstrende turisme, som hver vinter trækker millioner af velpolstrede turister til staten. Det er de berømte “snowbirds”, der hver vinter kommer trækkende ned til solskinsstaten med kulden. De økonomiske konsekvenser af den forringede vandkvalitet er derfor betydelige.


“Snowbirds” er den populære betegnelse for turister, typisk velhavende pensionister, der hver vinter og med sneens komme trækker sydpå fra det kolde Midtvesten til Sydens Sol. De har gode penge med til vinteropholdet.

Man taler mest om Florida ved Atlanterhavet, men Californien ved Stillehavet har en tilsvarende dragende effekt på velpolstrede trækfugle.

Begge stater tager derfor imod de trækkende “snowbirds” med åbne arme. Der er penge i dem.

10. februar 2024

* Prisen på grisen, so to speak

Fortællingen om algeblomst, iltsvind og fiskedød får allerede nu flere turister til at vælge solskinsstaten Florida fra. 

En undersøgelse udført af Captiva Conservation Foundation og en række andre organisationer anslår, at den massive algeopblomstring og følgerne heraf kan resultere i et tab på sammenlagt over 460 millioner dollars for det kommercielle og det rekreative fiskeri alene. Næsten en halv milliard grønne dollars.

Algeopblomstringen kan anslået koste flere end 43.000 arbejdspladser og mere end 5,2 milliarder dollars i tabt lokal økonomisk produktion samt 17,8 milliarder dollars i forringede ejendomsværdier. 

Nu betaler man ikke så meget i ejendomsskat i Florida, så indtægterne herfra forventes kun falde med 60 millioner dollars. Til gengæld vil den afledte værdi af ​​udendørs rekreation og livskvalitet falde med anslået 8,1 milliarder dollars.

Forringelsen af ​​vandkvaliteten i Florida skader således ikke ikke kun miljøet, men truer i høj grad også levebrødet for dem, der er afhængige af kystøkonomien. Dem, der lever af at servicere de varmesøgende turister med alskens vandbaserede aktiviteter.

Det er derfor afgørende for regeringen og de lokale politikere, at man opprioriterer foranstaltninger til forebyggelse af den skadelige algeopblomstring. Kun ved forbedre vandkvaliteten kan Florida fremover sikre bæredygtigheden af ​​sin livsvigtige turistindustri, der kræver rent og klart vand.

Herhjemme i lille Danmark kommer vi til at opleve noget tilsvarende. De indre danske farvande er ved at dø mellem hænderne på os. Hvis de ikke allerede er døde. Dræbt af et statsstøttet landbrug, der ikke vil erkende sit ansvar for udledning af kvælstof.

Det kommer til at koste mange millioner skattekroner og flere tusinde arbejdspladser i kystturismen. Mange flere end dem, det allerede har kostet. Dansk landbrug er en økonomisk katastrofe for alle andre end landbruget selv.

10. februar 2024

* Advokat scorer statskassen

Det tog kun et kvarter. Så havde Undersøgelseskommissionen om Skat ikke flere spørgsmål til tidligere skatteminister Jonas Dahl (SF).

Kommissionen, der nu på syvende år stadig undersøger, hvordan skandalerne i Skat overhovedet kunne ske, behøvede åbenbart ikke at vide mere. Om, hvordan milliarder af skattekroner kunne forsvinde ud af landet – ud i den blå luft.

SF’s Jonas Dahl var blandt de i alt 162 personer, som kommissionen fandt det relevant at afhøre. Den ultrakorte afhøring blev forklaret med, at Dahl jo kun nåede at fungere som skatteminister i 49 dage. Så var det jo nok begrænset, hvad han kunne nå at lave af ulykker, må konklusionen have været.

Men alle afhørte har ret til at få beskikket en bisidder. Også Jonas Dahl. Også selv om han kun blev afhørt i femten minutter. Og man må sige, at den advokat, der blev beskikket for Jonas Dahl, tog sin opgave alvorligt. Uhyre alvorligt.

Således mødte advokat Christian Ditlev Hindkjær op i kommissionen i 112 samfulde dage – de fleste af dagene efter Jonas Dahls afhøring. Og for det har han indtil videre faktureret det danske samfund mere end 3,3 millioner kroner. – Kan han virkelig det?

Det viser i hvert fald en gennemgang af de hundredvis af fakturaer, som de mange beskikkede bisiddere i den historisk dyre Undersøgelseskommission om Skat har sendt ind. Det er Dagbladet Politiken, som har søgt om og fået aktindsigt i de mange anmodninger.

Jonas Dahl (SF) blev for alvor landskendt, da han efter blot 49 dage som minister kunne stille taburetten – med 1,7 millioner skattekroner på lommen. Dog kun halvdelen af, hvad hans beskikkede advokat indtil nu har faktureret staten på selvsamme sag.

Det er i sandhed et rigt land, vi lever i. I hvert fald for ministre på lynvisit og de advokater, der scorer millioner på andres skattesager. Samt ikke at forglemme de minkavlere, der scorer milliarder på afvikling af egne i forvejen forgældede aktiviteter.

Det er langt værre med de ældre, der går for lud og koldt vand på nedslidte plejehjem landet over. Og de psykisk syge, der må vandre rundt uden behandling. Til fare for sig selv og andre. Mens miljøsvinende millardærer slipper gratis afsted fra deres skadelige aktiviteter. Ikke et ord om Nordic Waste.

Listen over svig og svigt er alenlang.

10. februar 2024

* Sindsforvirring på Klippeøen

Viceformand i interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed fra Bornholm, har for alvor været ude med gyllesprederen. I et interview i Altinget har han således kaldt miljøprofessor Stiig Markager, miljøets ven og hadegaven til dansk landbrug, for “sindsforvirret”.

Thor Gunnar Kofoed (V) påstår nemlig, at kvælstof fra landbruget slet ikke er skyld i de massive iltsvind, vi i disse år er vidne til. Som har lagt næsten alt liv i de indre danske farvande øde og mange steder trukket tæppet væk under en ellers lukrativ kystturisme. Krævedygtigt Landbrug i en nøddeskal. Donald Trump har ikke levet forgæves.

Professor Markager selv tager kritikken med ophøjet ro. Han tager det nærmest som “en ros, når udtalelsen kommer fra viceformanden for Landbrug & Fødevarer”. Det skriver Dagbladet Politiken.

Hos Landbrug & Fødevarer bakker man heldigvis ikke fuldt op om den utilregnelige Kofoed fra Klippeøen. Her understreger kommunikationsdirektør Claus Torsted således, at Kofoed jo allerede har givet en uforbeholden undskyldning til professor Markager. Alligevel har Havets Minister, Magnus Heunicke (S), følt sig foranlediget til at komme på banen:

– Det bekymrer mig, at man i landbrugets top ønsker at skabe tvivl om den videnskabelige konsensus. Det giver mindelser om, da tobaksindustrien bekæmpede forskningen i tobaks sundhedsskadelige effekter, udtaler miljøministeren i en skriftlig kommentar. 

Det bekymrer også undertegnede, at Havets Minister ikke som lovet har svunget den kvælstofhammer, han ellers truede med sidste år. Den skulle være faldet i januar, men ingen har hidtil set eller hørt den falde.

– Måske Magnus’ hammer er lige så fyldt med varm luft og kvælstof, som landbrugets udgydelser hidtil har vist sig at være?

Jeg frygter det. Jeg frygter for havmiljøet.

10. februar 2024

* Til syvende og sidst

I en serie af artikler har Sanne Hørup fra Limfjordens Miljøråd taget os gennem muslingejunglen af milliontilskud og selskabslukninger. Mere end 150 millioner tilskudskroner har muslingebranchen hidtil modtaget. Under dække af at rense vandet i vore forurenede fjorde.

Den syvende og sidste artikel i serien er netop gået online på websitet Nejtilhavbrug.dk – med artige tal om brudte løfter og fiktive produktionstal. Sanne Hørup har i flere år haft muslingerne på nærmeste hold og ved, hvad hun snakker om. Hertil bidrager også adskillige aktindsigter hos ikke mindst Fiskeristyrelsen.

Læs mere om, hvordan det tilbage i 2010 lykkedes entreprenante muslingeopdrættere med god hjælp fra Fiskeristyrelsen og Dansk Skaldyrcenter at placere en lokalt forurenende muslingefarm i den lille og lukkede Knebel Vig, der allerede dengang led under manglende vandudskiftning og dårlige iltforhold ved bunden.

Læs også om Danmarks nok mest berømte muslingefarm – Anlæg 112 i Skive Fjord – hvor bunden nu er dækket af et næsten tre meter tykt lag af sort muslingelort. Efter mere end tyve år med “rensende” og kvælstoffjernende muslinger burde netop Skive Fjord have været Danmarks reneste…

Endelig kan Sanne Hørup fortælle om, hvordan Hedeselskabet og dets datterselskab Blå Biomasse forsøgte at bilde borgere og politikere ind, hvor mange muslinger de kunne producere, og hvor meget kvælstof de kunne fjerne med deres kilometerstore “smartfarm” i Venøsund. Dette for at sikre millionstore tilskud til driften.

Spoiler alert: Hedeselskabet har i mellemtiden måttet trække i land og ændre den rosenrøde reklametekst, så den passede bedre med virkeligheden. Nu lyder teksten mere beskedent, at der “kan produceres” og ikke så flot som tidligere, at der “årligt produceres ca. 8.000 tons muslinger”. Måske der snart skal stå “kunne produceres”.

Det første var mest varm luft i tomme skaller. Tiltænkt de millionstore tilskud. De reelle høsttal ønsker man ikke at publicere. Uvist af hvilken grund. De er som altid dækket ind under “forretningsmæssige hemmeligheder”.

Se artiklen på www.nejtilhavbrug.dk

3. februar 2024

* Kommunen gendigter manglende tilsynsrapporter

Nordic Waste blev etableret i en gammel lergrav i Ølst Bakker og miljøgodkendt i 2018.

Virksomheden skulle rense forurenet jord, så den kunne genanvendes i bygge- og anlægsbranchen. Eventuelle rester skulle efter endt rensning deponeres sikkert i den store lergrav med den uigennemtrængelige lermembran underneden.

Siden udgangen af 2017 har Randers Kommune besøgt Nordic Waste og ført tilsyn med virksomheden 24 gange. De 17 af dem i perioden 4. marts 2021 til 9. oktober 2023. Det er usædvanligt mange besøg, hvilket ifølge eksperter indikerer problemer på virksomheden.

Berlingske er dykket ned i rapporterne, som først nu i 2024 er blevet offentliggjort. Kommunen er ellers, som alle andre kommuner, forpligtet til at offentliggøre rapporter fra de udførte tilsyn i Miljøstyrelsens database kaldet “Digital Miljøadministration”. Denne offentliggørelse skal ske senest fire måneder efter kontrolbesøget.

Det er imidlertid ikke sket. I seks år har Randers Kommune ikke offentliggjort én eneste tilsynsrapport fra kommunens 24 kontrolbesøg på Nordic Waste. Det viser et hurtigt kig i databasen. Siden det første tilsyn i 2017 findes der ingen rapporter. De er ikke udarbejdet og eksisterer derfor ikke.

Alligevel vil Randers Kommune næppe blive sanktioneret for de manglende rapporter. Det mener i hvert fald Thomas Budde Christensen, der er lektor og ekspert i miljøtilsyn ved RUC. Kommunen slipper sandsynligvis med en løftet pegefinger.

Hvorfor der ingen konsekvenser vil være af udeladelsen, er der ingen plausibel forklaring på. For hvis der ikke er sanktioner for manglende overholdelse af en lov, hvad skal vi så med lovgivningen? Og hvorfor skulle kommunerne så overholde den?

I Randers Kommune har man dog set skriften på væggen. I hvert fald har man på rekordtid fået “gendigtet” de manglende tilsynsrapporter – baseret på “tilgængelig dokumentation” fra de pågældende tilsyn. Hvad det så end måtte være.

De gendigtede tilsynsrapporter er nu lagt op på kommunens hjemmeside. Alle dateret den 29. januar og bestemt et studie værd.

3. februar 2024

* Kommunen dropper bortkørsel af forurenet jord

Først droppede Miljøstyrelsen Randers Kommune. Og nu har Randers Kommune så droppet yderligere bortkørsel af forurenet jord fra Ølst. Det første er muligvis en konsekvens af det andet:

Miljøstyrelsen har annulleret Miljøskadeloven og dermed overdraget ansvaret for miljøkatastrofen ved Nordic Waste jordskreddet til en af de virkeligt ansvarlige: Randers Kommune, der nu står tilbage med et stort økonomisk ansvar. Et trecifret millionbeløb.

Og nu senest har Randers Kommune så meddelt, at man indstiller yderligere bortkørsel af jord. Der er ikke længere nogen risiko for borgere og boliger i landsbyen Ølst, lyder det. Kommunen lader dog maskinerne stå, så de er klar, hvis situationen skulle forværres igen. Og sparer så millioner af kroner hver dag på ikke at gøre noget.

Kommunen kalder det “et kontrolleret forsøg”. Man mindes kun alt for godt, hvordan selvsamme kommune for blot få måneder siden beroligede bekymrede borgere med, at der netop ikke var nogen risiko for farlige hændelser. Trods ellers adskillige advarsler om observerede jordskred, væltede skorstene og sammenstyrtede fabriksbygninger. 

– Har Randers Kommune mon lige så meget belæg for nu at indstille arbejdet med bortkørsel af forurenet jord, som ingen alligevel længere vil modtage?

Den jord, som ellers antaget og oplyst har vist sig at være langt mere miljøskadelig end blot “lettere forurenet”, som det forlød fra kommunen?

Eller gør Randers Kommune blot en dyd af en nødvendighed, når det nu viser sig, at man alligevel ikke kan komme af med sin forurenede jord til andre kommuner?

Det har jo vist sig, at der er både PFAS, tungmetaller og tjæreholdige stoffer med meget mere i den bortgravede jord, som ifølge kommunen ellers kun skulle være “let forurenet” og dermed let at deponere andetsteds.

Det lader til, at jorden fra Nordic Waste indeholder omtrent alt det, man måtte vælge at analysere den for. Naturligvis bortset fra kviksølv, som man hidtil omhyggeligt har undladt at analysere for.

Det tør man måske ikke.

3. februar 2024

* Miljøstyrelsen dropper ansvaret for Alling Å

Miljøministeren har netop meddelt Randers Kommune, at Miljøstyrelsen med øjeblikkelig virkning ikke længere har myndighedsansvaret for jordskreddet ved Nordic Waste.

Årsagen er, at der ikke har kunnet skabes tilstrækkelig sikkerhedsstillelse i konkursboet. Myndighedsopgaven og det økonomiske ansvar for afværgningen af miljøkatastrofen ved Nordic Waste overgår derfor til Randers Kommune.

Det forlyder samtidig, at regeringen vil gå til finansudvalget med henblik på, at Randers Kommune modtager den del, som er tilbage fra aktstykket på de 205 mio.kr. Restbeløbet bliver samtidig opgjort. Det er til udgifter fra og med i morgen. 

Miljøstyrelsen vil fortsat indgå i projektet med faglig vejledning. Så vidt vides mod betaling til samme timetakst som hidtil. 

Randers Kommunes hidtidige udlæg på 100 millioner kroner er ikke omfattet. De indgår i konkursboet, og der er pt. ingen afklaring af mulighederne for at få dette beløb tilbage. Hvis det ikke lykkes, må skatteborgerne i Randers Kommune selv til lommerne.

I så fald er det ikke forureneren, der betaler – som ellers lovet gentagne gange af trioen statsminister Frederiksen, miljøminister Heunicke og justitsminister Hummelgaard. I så fald var det blot mere varm luft i endnu flere tomme flasker.

Der er allerede lokale borgere fra Randers, som har regnet på, hvad der mon skal lukkes af vuggestuer, børnehaver og plejehjem med flere for at få de spildte penge hjem igen.

Det er dyrt at sove i timen og sidde sit ansvar overhørig, Randers. 

3. februar 2024

* Plan E: Alling Å ud i Lilleåen

Det går ikke så godt med Alling Å ude ved Nordic Waste jordskredskatastrofen.

For mere end en måned siden barslede Randers Kommune med et sæt akutplaner for redning af vandmiljøet i og omkring Alling Å. Et østjysk vandløb, der fortsætter nedefter til først Grund Fjord og siden Naturpark Randers Fjord. Det er herude, al forurening fra Nordic Waste til sidst ender. Til skade for både odder, isfugl, ørreder og rastende fugle i dette Natura 2000-område.

De hårdt pressede borgere i landsbyen Ølst umiddelbart nedstrøms værket har allerede været Randers Kommunes Plan A, B, C og D igennem, men det går ikke helt som ønsket og planlagt. I dag pumpes vandet i Alling Å derfor uden om det giftige jordskred ved Nordic Waste og ud i åen igen.

Det er imidlertid ingen holdbar løsning – i hvert fald ikke i længden eller økonomisk. Randers Kommune er derfor begyndt at fokusere på den frygtede Plan E, der kun var på idé-niveau i Randers Kommunes første sæt akutplaner fra december.

I henhold til Plan E skal alt vand fra Alling Å opstrøms fabriksgrunden pumpes over vandskellet til den lille Vissing Bæk, der siden fortsætter ud i Lilleåen. Der er kun en kilometer fra det ene vandsystem til det andet, og den slags kan jo godt friste svage sjæle med entreprenørblod i årerne og lyst til mere jord i grabben.

I de kommende år – hvor mange vides ikke – skal alt dette vand fra Alling Å ifølge Plan E pumpes over i Lilleåens vandsystem. Det betakker man sig naturligvis for i Hadsten og omegn. Er det ikke nok, at Randers Kommune sviner i sin egen rede? Skal det nu også gå ud over den vigtige Lilleå, som leverer stort set alle havørreder til hele Gudenå-systemet?

Der er adskillige ting, som kan slå fejl eller ødelægge vandmiljøet i Plan E. Den garanterer, at det ikke kun er Alling Å, som lider skade.

Det kommer Lilleåen også til.

3. februar 2024


* Problem-eksportør par excellence

Først sender Randers Kommune sine selvskabte problemer fra Nordic Waste nedstrøms til Norddjurs Kommune. Med strømmen i Alling Å.

Og nu planlægger kommunen så at pumpe overskydende Alling Å-vand over til en helt anden kommune – til den lille Lilleå i Favrskov.

Lilleåen er det vigtigste gydevandløb i hele Gudenå-systemet og leverer i dag havørreder til Gudenåen, Randers Fjord og Djursland.

Det hele sejler i Randers, der nu må eksportere sine aldeles selvskabte problemer til nabokommunerne.


* Farerne ved Plan E

Der er flere ting at tage i betragtning, hvis Randers Kommune vælger at velsigne det fine vand i Lilleåen med det knapt så fine vand i Alling Å.

For det første spiller man i så fald hasard med hele havørredbestanden i Gudenåen. Den lille Vissing Bæk, som ligger blot en kilometer på den anden side af vandskellet til Alling Å, transporterer nemlig sit vand videre ned i Lilleåen, der er det suverænt vigtigste gydevandløb for havørrederne i Gudenåen.

I den forbindelse kan man jo ikke undgå at tænke på vandkvaliteten, når og hvis Lilleåen skal blandes op med Alling Å. I Nordic Waste’s ansøgning om miljøgodkendelse tilbage i 2018, kan man læse følgende om Alling Å:

“Recipienter: Nærmeste recipient er Alling Å med tilløb fra Ginnerup bæk. Vandløbet er beliggende syd for virksomheden. Alling Å er betegnet som et spildevands- og landbrugspåvirket vandløb.”

Endelig er der de rent veterinære problemer. Diverse dyrearter og relaterede sygdomme fra Alling Å-systemet vil uundgåeligt spredes til Lilleåen og Gudenåen. Her tænkes ikke mindst på krebs og krebsepest, som allerede forekommer i Alling Å. Netop Alling Å er kendt for sin store bestand af invasive signalkrebs.

Det er den ene side af sagen. Den kemiske og biologiske. At der nu skal tilføres spildevand og sygdomme til Lilleåen.

Den anden side er den fysiske påvirkning ved øgede vandmængder. Disse vil øge erosionen af bredderne og medføre forøget sedimentering af vigtige gydebanker i vandløbet.

Der står således rigtig meget på spil, hvis Randers Kommune vælger at begave Lilleåen med (spilde)vand fra Alling Å og samtidig begrave gydebankerne i sand og slam.

En flytning af vand fra Alling Å til Lilleåen vil således være halsløs gerning og kun gøre det allerede eksisterende van(d)vid værre.

SF’s naturordfører Marianne Bigum har derfor stillet spørgsmål om plan E til miljøminister Magnus Heunicke (S).

3. februar 2024

* Kviksølv og barium

I en tidligere ansøgning fra Nordic Waste kan man læse, at den i dag så omdiskuterede hvide Microfiller har et vist indhold af kviksølv. Der er endda sat tal på indholdet i ansøgningen.

– Hvordan kan det så være, med de enorme bjerge af netop hvid Microfiller i skred, at kommunen overhovedet ikke har analyseret jord og vand for dette det farligste af alle tungmetaller?

Senest har det så vist sig, at der er store mængder af det giftige tungmetal barium i samme hvide Microfiller. Hidrørende fra den iblandede flyveaske. Det har man heller ikke analyseret for.

Det samme gælder sikkert også adskillige andre stoffer fra Microfiller og flyveaske.

3. februar 2024


* Plan A, B, C og D

I juledagene 2023 barslede Randers Kommune med en masterplan for håndtering af jordskreddet ved Nordic Waste.

Den bestod af fem forskellige scenarier, som alle tager udgangspunkt i den ulyksalige placering af Nordic Waste, kun få meter fra Alling Å, der slynger sig rundt om fabriksgrunden.

Fælles for alle fem scenarier er, at man for alt i verden vil undgå, at vandet i Alling Å kommer i kontakt med den skridende og forurenede jord fra fabriksgrunden. 

Plan A: Tunnellægning af Alling Å. Hensigten med denne plan var at pakke Alling Å ind i en slags stål-sarkofag af spunsplader banket ned langs åen. Håbet var, at en sådan spunskanal kunne holde til, at jorden fra Nordic Waste gled hen over Alling Å. Uden at komme i kontakt med denne.

Plan B: Det viste sig hurtigt, at stål-sarkofagen omkring Alling Å slet kunne ikke modstå presset fra de skridende jordmasser. Kræfterne var for store til selv de kraftigste spunsplader. Det ville blive nødvendigt at rørlægge åen, så den kunne løbe uden om fabriksgrunden.

Plan C: Den oprindelige plan var at rørlægge åen, så den kunne løbe en lang strækning langs med og i ly af Gammel Århusvej. I rør uden mulighed for kontakt med den forurenede jord. Imidlertid kom jordmasserne skridende så hurtigt, at de snart dækkede landevejen helt. Plan C måtte derfor opgives.

Plan D: Her ville man etablere en dæmning ved motorvej E45, så ådalen syd for Ølst by kunne anvendes som forsinkelsesbassin for Alling Å. Vandet kunne da nå at bundfælde, så en del af materialet blev fjernet, inden vandet igen blev pumpet ud i åen. Dette viste sig dog at være vanskeligt at gennemføre.

Plan E: Det sidste og mindst ønskværdige scenarie. Her skal alt vand i Alling Å opstrøms Nordic Waste pumpes over vandskellet til Vissing Bæk, der løber nordpå til Lilleåen, som til sidst munder ud i Gudenåen. Der er kun en kilometer mellem de to vandløb, men det er en løsning med mange negative konsekvenser.


* GEUS: Ingen naturkatastrofe

Da de første meldinger om afgørende landskred på fabriksgrunden ved Nordic Waste dukkede op, havde vi en klar og utvetydig overskrift parat:


“En helt igennem selvforskyldt og aldeles forudsigelig katastrofe”


Den fremsatte vi ikke i bagklogskabens ulideligt klare lys, men fordi vi igennem længere tid bekymret havde fulgt med i, hvad der foregik på den store industrigrund med de voksende bjerge af hvid Microfiller fra Aalborg Portland. Vi havde i lang tid forudset, at det ville komme – baseret på tidligere jordskred i området – men indrømmet:

Vi havde ikke i vor vildeste fantasi forestillet os, at det ville blive stort og fylde meget. At det ville blive til et regulært landskred og ikke blot et stort jordskred. At mere end 3.000.000 ton forurenet jord ukontrolleret ville skride ned over Gammel Århusvej, som blev dækket og ødelagt. På vej mod landsbyen Ølst, som var truet med levende begravelse.

Det havde vi alligevel ikke forestillet os. Det var og er en naturkatastrofe af uhørt omfang. Og så ikke alligevel:

Ordet “naturkatastrofe” blev hurtigt brugt af de ansvarlige eller rettere uansvarlige, som havde forårsaget eller medvirket til katastrofen, der var helt naturlig og aldeles forudsigelig. Så selv om det aldrig ser godt ud at brillere på en dårlig baggrund, så kom vestjyden og skadefryden alligevel op i mig. Dette ud fra ordsproget:


“Egen lykke er godt, men andres ulykke lige godt bedre”


Helt så skadefro er vi vestjyder nu ikke, men alligevel. Vi havde jo spået om og forudsagt det skete, men ingen i hverken kommune eller virksomhed gad lytte til os. Nu var jorden så skredet – trods adskillige advarsler.

Selvtilfredsheden fik endnu en tak opad, da De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) barslede med en udredning af landskreddet i Ølst Bakker – rekvireret af Miljøstyrelsen i forbindelse med sagen, der i mellemtiden var blevet anerkendt i henhold til Miljøskadeloven.

30. januar 2024

* For stejl og for glat og for tung

På GEUS var man klare i spyttet: Jordskreddet i Ølst var ikke nogen naturkatastrofe. Ingen “naturbegivenhed af usædvanlig, uundgåelig (og uafværgelig) karakter”, som det beskrives i rapporten. Det var et helt igennem naturligt landskred.

Årsagen var helt og holdent menneskelige aktiviteter i området. Det var den store og stigende deponering af jord, der “sammen med lergravens fysiske egenskaber og morfologi” var hovedårsag til skredaktiviteten. Fordi “jorden er deponeret på en impermeabel hældende lerflade.”

På godt dansk: Bakken var for stejl og glat til vægten, der var for stor.

Ordene “jordskred” og “landskred” bruges ofte i flæng og kan forvirre lidt. Generelt er jordskred blot betegnelsen for et mindre landskred. Og landskred betegnelsen for et større jordskred. Længere er den såmænd ikke.

GEUS baserede sine konklusioner på ikke mindst fotografisk kortmateriale over området: Ortofotos, skråfotos og satellitfoto, som tilsammen giver et ganske godt overblik over jordbevægelser i terrænet. Dette kombineret med mængden af tilført materiale.

GEUS kunne konstatere, at jordskredsaktiviteten i den deponerede jord begyndte allerede i 2021 og var meget fremskredet allerede i foråret 2023. Jordskreddet udviklede sig også i tørre år som 2021 og 2022, hvilket indikerer, at det ikke var udløst af rekordnedbøren i 2023. Den megen regn formodes dog at have fremskyndet en allerede igangværende proces.

Ejeren af Nordic Waste, Torben Østergaard-Nielsen, kan således ikke gemme sig bag, at det var en uundgåelig naturkatastrofe, der udløste jordskreddet, som udviklede sig til det hidtil største landskred i Danmark.

Det gjorde i stedet hans egne aktiviteter og vægten af de massive mængder tilført Microfiller fra Aalborg Portland.

30. januar 2024


Mere om mængderne af tilført Microfiller og jord her


* Tørre tal om våd jord

Tingene forandrer sig hele tiden ved Nordic Waste i Ølst Bakker syd for Randers. Også internt hos kommunen.

Først var der ingen risiko for alvorlige jordskred. Det var i hvert fald kommunens skriftlige svar på skriftlige spørgsmål om risikoen for jordskred – stillet af bekymrede byrådsmedlemmer i Randers Kommune.

Siden begyndte den plastiske lermembran, som bakkerne hviler på, så at “kvælde”. Sådan hedder det i fagsproget, når leret mættes med vand og ikke kan opsuge mere. Jorden skyder da ryg og ryster skidtet af sig, kunne man sige.

Ved mætning bliver friktionen mellem de forskellige jordlag så lille, at grebet til sidst slipper. Alt afhængig af jordens vægt og landskabets hældning. Jo stejlere bakke og større belastning desto større risiko for jordskred. 

Lerets mættede overflade bliver som det stykke våd sæbe, vi alle frygter fra badeværelset. Eller den berømte bananskræl fra tegneserierne, som alle altid glider i. Et kommende jordskred er da forudsigeligt og uundgåeligt.

Jordskred er således ganske almindelige omkring Ølst Bakker og har været det i årtier. Da jeg for mange år siden arbejdede for Århus Amt og tog faunaprøver i Alling Å, blev vi advaret mod at færdes i bakkerne efter regnskyl. Jordskred var ganske almindelige og kendte også dengang – blot ikke i nær den nuværende størrelsesorden. 

Vi var derfor nogle lokale, som længe bekymret havde set med fra sidelinjen. Som havde set bakkerne af hvid Microfiller vokse med foruroligende hast og lyse op i landskabet som et andet skisportsanlæg. Vi havde set det hvide støv sprede sig med vinden i sommervarmen og lægge sig i græsset rundt om fabrikken.

Efter større regnskyl tog vi derfor ofte turen ad Gl. Århusvej forbi Nordic Waste for at se, om de mange tons tunge skihopbakker af hvidt pulver fra Aalborg Portland nu stadig stod der. 

Det gjorde de året igennem – dog med flere mindre jordskred og underlige lækager fra fabriksgrunden. Den 10. december gik der så for alvor hul på bylden. Kraftig nedbør og tyngdekraften satte da gang i det størst kendte jordskred i Danmarkshistorien.

Vandet fossede ud fra fabriksgrunden – direkte ned i Alling Å, der løber få meter fra fabrikken. Den 12. december meldte vi derfor Nordic Waste til politiet, men det er en helt anden historie, som du kan læse mere om længere nede på denne side.

30. januar 2024

* Skridende jord og skiftende arbejdsgiver

Det store jordskred kom tilsyneladende helt bag på såvel Nordic Waste som Randers Kommune. Trods ellers de foregående advarsler og bekymrede forespørgsler om netop risikoen for jordskred.

I starten vurderede man, at omkring 2.000.000 ton jord var i skred – på vej sydøstover mod Gl. Århusvej. Siden blev mængden opjusteret til 2.500.000 ton, der senest blev  opdateret til 3.000.000 ton. Og måske er der endnu mere på vej. Nogle taler om op til 5.000.000 ton i skred.

Senest blev den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI hyret til opgaven af Randers Kommune, der ikke kunne eller turde vente længere på det lovede udspil fra Nordic Waste. 

Fabrikken havde rømmet området den 19. december og overladt afværge- og oprydningsarbejdet til kommunen. Angiveligt fordi det var for farligt for deres medarbejdere at fortsætte. 

Medarbejderne selv var dog ikke synderligt skræmte af de skridende jordmasser. De accepterede umiddelbart at fortsætte arbejdet med at holde jorden i skak – nu dog med Randers Kommune som ansvarlig arbejdsgiver. 

Måske har de fået et ekstra risikotillæg samt overarbejdsbetaling i julen. Det ved vi ikke. En håndfuld 3F’ere blev dog tilbudt en ekstra månedsløn for at blive – med den klausul, at de havde mundkurv på til 29. januar.

Men vi ved, at det hele indtil videre er løbet op i 41 millioner kroner, som kommunen fakturerede til Nordic Waste. I det lønlige håb, at de ville betale. Og at beløbet i skrivende stund er på vej mod 205 millioner.

Nordic Waste kom efterfølgende selv på banen og varslede deres egen undersøgelse af hele sagsforløbet. Hvis de altså kunne nå det. De mente nemlig at have en ganske anden version end kommunen.

Senest har ejeren bag Nordic Waste, milliardæren Torben Østergaard-Nielsen, som bekendt meldt ud, at man har erklæret firmaet for konkurs. At man er løbet endegyldigt fra ansvaret, der nu ligger tungt placeret hos Randers Kommune.

30. januar 2024

* Jord i skred

Randers Kommune turde ikke længere stole på de lokale spillere, som angiveligt havde rådgivet Nordic Waste om geologien bag og ikke mindst under fabrikken. 

Det var jo angiveligt dem, der havde foretaget de fornødne analyser af jorden og områdets geologi. Altsammen inden der blev givet grønt lys til at tilføre de store jordmængder, som sammen med en kraftig nedbør satte gang i det nuværende jordskred.

Randers Kommune allierede sig derfor klogeligt med den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI, som hurtigt kunne danne sig et  overblik over situationen. I hvert fald et foreløbigt. COWI kunne beregne, hvor store jordmængder der var i skred. Hvor hurtigt de bevægede sig, og hvor langt de ville nå.

I starten af skredet bevægede den opstuvede jord sig nedefter med stor hast, rivende bygninger på fabriksgrunden med sig, inden den opslugte Gl. Århusvej og gjort den ubrugelig.

Jorden bevæger sig stadig, nu dog mere adstadigt og med op mod 40 cm i timen. Jorden flytter sig således omkring ti meter daglig. Jo mere jord der skrider, desto mindre bliver presset ovenfra og dermed hastigheden, hvormed jorden flytter sig.

COWI har analyseret og beregnet sig frem til, at de anslåede 3.000.000 ton jord vil bevæge sig i retning af landsbyen Ølst på østsiden af Gl. Århusvej. Jorden vil følge højdekurverne ned gennem Alling Å-dal og til sidst dække hele byen med jord i fem meters højde.

Til sidst vil jorden finde en ny balance. Når vejret bliver varmere, vil jorden tørre ud og genvinde kontakten med underlaget. Det forventes at var 1-2 år, førend denne balance er opnået.

Vil man undgå, at byen begraves i forurenet jord, må man løbende flytte rundt på de store jordmængder. Dette forventes at ville koste flere hundrede millioner kroner. 

Hvis ikke en milliard eller to, hvis det hele skal væk.

30. januar 2024

* Tillid er godt, men kontrol er bedre

Nogenlunde sådan skal den gamle kommunist Lenin have formuleret det, da han grundlagde Sovjetunionen.

Dette princip kan uden videre overføres til kontrol med forurening. I dag har vi indført egenkontrol rigtig mange steder, og i de fleste tilfælde fungerer det da også efter hensigten. De fleste mennesker er jo som udgangspunkt ordentlige og er sig deres samfundsmæssige ansvar bevidst.

Desværre er der løbende tilfælde, som dokumenterer, at egenkontrol bare ikke virker eller bare ikke er godt nok. Specielt ikke, hvis der er penge at spare ved at lempe lidt på kontrollen. Jo flere penge desto større fristelser. Jo giftigere sager der håndteres, desto større risiko løber man gerne.

Vi har netop set det i sagen om Nordic Waste, hvor kontrollen i mange tilfælde ser meget lemfældig eller mangelfuld ud. Har der været tilsyn, må der også foreligge tilsynsrapporter. Dem har vi endnu til gode at se.

– Har kontrolbesøgene været andet og mere end et fysisk besøg og en snak over kaffebordet? Har de været anmeldte eller uanmeldte. Eller er der blevet udtaget stikprøver og udført analyser? Er forholdene besigtiget og afløbene kontrolleret? Og så videre. 

Det er jo en farlig virksomhed, det drejer sig om. En virksomhed med masser af giftige tungmetaller i jorden. En virksomhed, der hele tiden modtager mere af slagen.

Der har efter alt at dømme ikke været nævneværdig kontrol med, hvad der er blevet transporteret. Hvad der er blevet dumpet. Hvad der er blevet renset (om noget). Og hvor jorden er kommet fra. Og hvor den rensede jord er blevet af?

Lastbilchauffører, som har kørt materiale til Nordic Waste, har ikke altid været trygge ved, hvad de kørte med. Det fortæller de anonymt og såmænd også til politiet, der dog ikke har ønsket at gøre noget ved sagen.

En entreprenør har ringet og fortalt, at man før jul kørte forurenet jord fra Langå Station til Nordic Waste. Det var som påkrævet sorteret i fire grupper efter forureningsgrad. 

Den pågældende chauffør fik angiveligt besked på at dumpe det hele i jordtippen på Nordic Waste. Usorteret. Hvilket efter sigende var helt almindeligt.

Men klart ulovligt.

30. januar 2024


* Forurenet jord

Klasse 1: Ren jord, der frit kan anvendes. I altankasser, haver, børnehaver og til dyrkning af grøntsager.

Klasse 2: Lettere forurenet jord, der kan genanvendes inden for matriklen. Typisk til bygge- og anlægsarbejder.

Klasse 3: Forurenet jord til rensning eller deponering. Klasse 3 omfatter forurenet jord, der i regelen skal renses og/eller deponeres.

Klasse 4: Kraftigere forurenet jord til rensning med eventuelt efterfølgende deponering. Aldrig dumping uden rensning. 

 


* Miljøprofessor undsiger S-borgmester

I Randers har man haft travlt med at vaske hænder i de seneste uger. Med at gøre Nordic Waste og dets ejer Torben Østergaard-Nielsen til den store eneskurk i fortællingen.

Det er uomtvisteligt Nordic Waste, der har det direkte ansvar for katastrofen. Dem, der har sluppet den løbske jord ud fra egen fabriksgrund, hvilket de ingen tilladelse har haft til overhovedet. 

Faktisk har de måtte leve med en “meget, meget skrap miljøgodkendelse”, lød det fra borgmester Torben Hansen (S), da DR spurgte ham. “Der må ikke slippe så meget som et gram vand eller et gram jord” ud fra fabrikspladsen i Ølst Bakker, sagde borgmesteren.

Virkeligheden er desværre en ganske anden. Miljøprofessor Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet har gransket de miljøgodkendelser, som Randers Kommune har givet Nordic Waste, og de ser ikke for gode ud. 

Jeg er ikke enig. Slet ikke” lyder hendes kommentar til borgmesterens egen lovprisning af kommunens arbejde. “Jeg er ikke imponeret. Overhovedet ikke” understreger hun over for DR.

Miljøprofessoren kritiserer over for DR, at Randers Kommune i dens miljøgodkendelse af Nordic Waste overhovedet ikke præciserer, hvilke stoffer der må udledes med regnvand og overfladevand fra fabriksgrunden. 

Der mangler sågar den spildevandstilladelse, som ifølge miljøbeskyttelsesloven skal være en integreret del af miljøgodkendelsen, siger hun.

Ellen Margrethe Basse påpeger endvidere, at Randers Kommune i sin miljøgodkendelse af Nordic Waste har valgt at fortsætte med de gamle grænseværdier fra 2018, hvad tungmetaller i regnvandsbassiner angår. I stedet for at implementere de nyere og langt strengere værdier.

Basse pointerer afslutningsvis, at man jo i forvejen havde alt for meget kobber i Alling Å. Så meget, at der “ikke må udledes så meget som et milligram mere.”

Basse er ikke alene i sin kritik af miljøgodkendelsen og borgmester Hansens udlægning. Lektor i miljøplanlægning på Roskilde Universitet, Thomas Budde, er også klar i spyttet:


“Borgmesteren tager åbenlyst fejl. Der bliver både givet lov i miljøgodkendelsen til at udlede spildevand, samtidig med at Nordic Waste også havde en separat spildevandstilladelse.”


Vi må desværre konstatere, at kontrollen med vandmiljøet sejler i Randers Kommune. Og at dette givet har været medvirkende til, at sagen omkring Nordic Waste har kunnet udvikle sig til den jordskredskatastrofe og tungmetalforurening, vi står med i dag.

En forurening, vi skal slås med i mange år fremover. Og en forurening, vi kommer til at betale for via skatten.

27. januar 2024

* Geo-rapporterne fra Nordic Waste

Næsten lige så længe, som sagen om Nordic Waste har figureret i både den lokale og den nationale presse, har der været referencer til ”geo-tekniske rapporter” om Ølst Bakker, hvor virksomheden ligger eller rettere lå.

Nordic Waste, som har bestilt og betalt rapporterne, har imidlertid holdt indholdet tæt ind til kroppen. De har dog delagtiggjort Randers Kommune i rapporternes indhold. I hvert fald henviser Randers Kommune jævnligt til rapporterne, som man angiveligt har set eller været orienteret om af Nordic Waste.

Nu er rapporterne så dukket op, og der er hele fire af slagsen: De to første er begge fra 2018, hvor Nordic Waste blev etableret. De sidste to fra henholdsvis 2022 og 2023. 

Rapporterne er blevet læst igennem af Peter Stockmarr, der er geotekniker og seniorrådgiver ved konsulentfirmaet SWECO. Hans melding er klar: Nordic Waste har lige fra starten modtaget advarsler om den ustabile undergrund.

Peter Stockmarr fortæller til TV2 News, at alle rapporter indeholder advarsler om den plastiske jord, som Nordic Waste blev bygget på. Og at de er optrappet fra en halv sides advarsler i 2018 til halvanden side i 2022.

Overfor TV2 bekræfter professor i geoteknik ved Aarhus Universitet, Kenny Kataoka Sørensen, at der helt klart er tale om advarsler. Jorden var allerede i skred, og rapporten påpeger direkte, at “store opfyldninger og midlertidige jorddepoter kan forringe stabilitetsforholdene.”

I rapporten fra 2022 understreges dette med følgende klare advarsel:


“Reguleringsarbejder skal gennemføres under stor agtpågivenhed. Dette i forhold både stabilitets- og sætningsforholdene, da de meget fede leraflejringer først er stabile ved meget flade skråningsanlæg. Aflejringerne er stærkt påvirkelige, både ved belastning og aflastning (sætning/hævning). Herudover var det et skærpende forhold, at der stedvist var sket stabilitetsbrud i området.


Citat slut. Det vides ikke, om disse fire rapporter løbende er blevet delt med Randers kommune. Eller om Nordic Waste blot har orienteret kommunen om indholdet eller dele af det.

Det vides heller ikke, om 4AP Geoteknik siden har givet grønt lys for de efterfølgende anlægsaktiviteter på fabriksgrunden: Den massive tilførsel af tung jord og hvid Microfiller fra Aalborg Portland.


Mere om mængderne af tilført Microfiller og jord her


4AP Geoteknik blev grundlagt tilbage i 1978 af fire studiekammerater, der kaldte sig “4 Ansvarlige Partnere” – deraf navnet 4AP.

Virksomheden startede som en afdeling i et rådgivende ingeniørfirma i 1978. I 1981 forsatte den geotekniske afdeling som en selvstændig virksomhed, nu under ledelse af civilingeniør Frede Frederiksen og med navnet 4AP Geoteknik A/S.

Virksomheden er siden 2004 videreført af søskendeparret Peter Frederiksen og Lone Engberg og blev i marts 2023 en del af den engelske RSK Group.

Med udgangspunkt i byen Hadsten nær Randers har virksomheden sit primære forretningsområde i Jylland, men opererer også på Fyn, Sjælland og i de nærmeste nabolande. 

A1 Consult, som er beliggende i Randers, blev umiddelbart før det endelige landskred nyt rådgivningsselskab for Nordic Waste. Måske lidt lige som at skifte revisor kort før årsopgørelsen. Det er uvist, om nogen af de to firmaer nåede at få deres penge før konkursen.

27. januar 2024

* Hastværk på havnen

Det gik stærkt for Nordic Waste, da først jorden var skredet i Ølst. Stærkt med at evakuere materiel og mandskab. Stærkt med at rømme og tømme kontoret på Tronholmen.

Det gik bestemt også stærkt for den kommunalt ejede Randers Havn, da man akut måtte fjerne 25.000 m3 jord fra havnen. Det gik så hurtigt, at man slet ikke nåede at sætte ordren i udbud. Ejheller udtage prøver af jorden, inden den afgik ekspres til Nordic Waste.

I stedet gik jobbet direkte til SDK Shipping, der har samme ejer som Nordic Waste. SDK fik således entreprisen med at køre den pågældende jord væk fra havnen – direkte ud til nu konkursramte Nordic Waste og “jordforbedringsanlægget” i Ølst Bakker. Firmaet bag jordskredet og miljøkatastrofen. Et lukket kredsløb kan man vist godt sige.

Direktør for Randers Havn John Morgen fortæller til webmediet Journalista.dk, at der slet ikke var tid til at sætte ordren i udbud. Derfor valgte man SDK Shipping, som man jo i forvejen kendte godt.

TV2 Østjylland har fået oplyst, at dette oprydningsarbejde på havnen har kostet skatteborgerne i Randers omkring 350.000 kroner. 

Lokalt undrer man sig over, at Randers Havn har hyret ejeren af Nordic Waste til at rydde op efter sig selv: – Skal Torben Østergaard-Nielsen nu spinde endnu mere guld på sin egen forurening?

Sådan gik snakken i hvert fald på havnen.

27. januar 2024

* Randers Havn tjente millioner på Nordic Waste

Endnu en brik i puslespillet om det nu konkurserklærede Nordic Waste falder måske på plads, når man drager Randers Havn ind i billedet.

Randers Havn er ejet af Randers Kommune og har de seneste år været et stort aktiv for kommunen. Radio4 har kigget på tallene og kan konstatere, at hvert tredje skib, som anløb Randers Havn i 2023, kom for at læsse jord af til Nordic Waste. 

Ud af de samlet 1,6 millioner tons gods, som Randers modtog fra sine kunder, var de 600.000 tons på vej til Nordic Waste – med lastvogn det sidste stykke vej fra Randers til Ølst. Tallene viser ligeledes, at de senere års vækst i skibstrafikken udelukkende skyldes transit af gods til Nordic Waste.

Havde det ikke været for denne trafik til Nordic Waste, ville der have været en tilbagegang i skibstrafikken på mere end 20% i perioden 2020-2023. Så på Randers Havn har man naturligvis været glade for handelen med Nordic Waste.

Færdes man regelmæssigt på fjorden, kan man ikke undgå at bemærke den intensiverede skibstrafik. I flere tilfælde blev den forurenede jord sågar lodset direkte på kajen – angiveligt fordi der ikke var ledige lastbiler til den videre transport til Nordic Waste.

Adspurgt om indholdet var svaret, at det kun var “lettere forurenet jord”, der blev lodset på kajkanten – ikke mere forurenet jord. Dette ifølge afsenderens egne opgivelser. Der er angiveligt ikke foretaget nogen stikprøvekontrol af indholdet – med den begrundelsen, at “kommunerne jo har tillid til hinanden”. 

Denne blinde tillid kan dog forekomme direkte farlig, når man hører, at den “lettere forurenede jord” kommer fra så forskellige steder som Holland, Norge og vor egen hjemlige Lynetteholm. Men tilliden har i hvert fald bevirket, at Randers Havn ikke har taget stikprøver af den modtagne jord. Og dermed sparet penge.

Men spørgsmålene melder sig:

– Hvorfor vil man mon disse steder betale dyrt for at komme af med jord, der angiveligt blot er “lettere forurenet”? Som vel i så fald og uden større problemer kunne deponeres mange andre steder?

– Og kan millionindtægterne fra Randers Havn have fået Randers Kommune til at sætte det blinde øje for kikkerten med hensyn til miljøgodkendelser og kontrol?

Svarene blæser i vinden.

27. januar 2024

* Ålegræs og skibstrafik

Den forurenede jord ankommer i tungt lastede skibe, som sætter store bovbølger i den smalle Randers Fjord. Bølger, som gør det vanskeligt for ålegræsset at få fæste i den bare bund, der konstant skylles igennem af vandet. Givet en af årsagerne til, at sidste forårs udplantede ålegræs ikke fik en chance for at slå rod.

Ifølge Radio4’s kortlægning af skibsfarten på fjorden har den kommunalt ejede Randers Havn i løbet af de sidste fire år omsat for mere end 8 millioner kroner på handelen med Nordic Waste. 

Transporterne til Nordic Waste har således været lidt af et guldæg for den kommunalt ejede Randers Havn. Og måske også været medvirkende til, at Nordic Waste er blevet ekstra lempeligt behandlet af Randers Kommune. Det vil tiden vise.

Djævelens advokat spørger fra sidelinjen, om det mon kan have gjort Randers Kommune medansvarlig i forureningssagen fra jordskredet i Ølst – at kommunen uomtvisteligt selv har bidraget med forurenet og ukontrolleret jord til Nordic Waste og endda tjent gode penge på det?

Endnu et af de mange spørgsmål, der blæser i vinden efter det store jordskred. Som vi forhåbentlig får svar på i løbet af det kommende eller måske nærmere: De kommende år. For så lang tid vil det efter alt at dømme tage at komme til bunds i sagen.

Og så er der det evigt tilbagevendende spørgsmål: Såvel Nordic Waste som Randers Kommune har gentagne gange understreget, at man kun modtager lettere forurenet jord. At det kun er denne jord, der er deponeret i Ølst Bakker. At det derfor kun er lettere forurenet jord, som nu er på vej mod Ølst By.

Men hvis Nordic Waste kun modtog lettere forurenet jord, hvorfor har virksomheder i ind- og udland så været vilde med og villige til at betale dyrt og transportere langt for at dumpe det harmløse affald i et stort hul i Ølst Bakker?

Det virker ikke rigtig plausibelt.

27. januar 2024


* “TØN’s Lov”

»Vi skal være en partner, man kan stole på. Vi skal være ordholdne. Vi skal gøre det, vi siger, og sige det, vi gør« 

Torben Østergaard-Nielsen til ITWatch


* Politiet på banen

Den 12. december sidste år tog min nabo Henrik Leth og jeg ud til Nordic Waste. For Gud ved hvilken gang i 2023.

Vi kunne straks se, at den var rivende gal – at Nordic Waste næppe levede op til deres miljøgodkendelse om ikke overhovedet at udlede vand i åen. Da vi kom hjem fra turen, meldte vi derfor Nordic Waste til politiet.

Seks dage senere, den 18. december, modtog vi så bekræftelse af vor anmeldelse med behørig angivelse af journalnummer og indhold. Dertil denne lidt kryptiske besked:


“Vi har videresendt sagen til Randers Kommune, idet kommunen er særmyndighed på miljøområdet. Kommunen kan efterfølgende vælge at anmelde forholdet til politiet. Østjyllands Politi foretager sig for nærværende ikke yderligere i sagen.”


Citat slut. Lidt kryptisk, idet det jo netop var selvsamme Randers Kommune, der havde udstedt miljøgodkendelsen til Nordic Waste. Som nu skulle vurdere, om de vil indgive anmeldelse til selvsamme politi. Af den virksomhed, de selv havde givet miljøgodkendelse til – trods mange lokale protester.

Det er en kompliceret verden, vi lever i, så vi trak på skuldrene. Der var vist ikke meget mere, vi kunne stille op. Katastrofen i Ølst var jo i fuld gang og området derude helt afspærret. Vi kunne blot følge med fra sidelinjen – på via drone og landsdækkende TV.

Men så kommer overraskelsen. Om formiddagen den 19. januar ringer telefonen. Det er politiet i den anden ende.

En venlig politiassistent gør mig opmærksom på, at jeg jo står som medunderskriver på en politianmeldelse mod Nordic Waste. Han gør mig samtidig opmærksom på, at politiet ikke har tænkt sig at henlægge sagen.

Efter et høfligt farvel modtager jeg en mail med den pågældende politibetjents navn, adresse og øvrige relevante data.

Det hele skete samtidig med, at ejer Østergaard stak af fra regningen og erklærede Nordic Waste konkurs. Og justitsminister Hummelgaard efterfølgende erklærede krig mod Nordic Waste.

En af de sjældne gange, hvor jeg ligefrem blev glad for at høre fra politiet. Og så mere end en måned efter anmeldelsen.

Som gode naboer fejrede vi seancen med nogle dråber fin Angostura i et godt glas!
 
24. januar 2024

* Tunge tanker om tunge metaller

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet understregede i sagen om oliespildevand fra sydsjællandske RGS Nordic, at tungmetaller i spildevand bare ikke forsvinder af sig selv. Som megen anden forurening jo ellers gør.

Tungmetaller er grundstoffer og dermed ikke nedbrydelige. De kan over tid indgå i en masse nye forbindelser – nogle mere miljøskadelige end andre. Ingen af dem gavnlige på nogen måde. Kun skadelige. De seneste målinger fra Nordic Waste – foretaget af kommunen selv, understregede DR – viste adskillige tungmetaller. 

Da vi for snart et år siden og på eget initiativ tog faunaprøver henholdsvis opstrøms og nedstrøms for Nordic Waste, stod én ting lysende klart: Opstrøms for Nordic Waste var der godt med tanglopper i faunaprøverne. Nedstrøms var der ingen.

Faglitteraturen er fyldt med undersøgelser, som indikerer, at tanglopper ikke trives med tungmetaller i større mængder. Specielt ikke kobber. Det hæmmer deres fysiske adfærd og reproduktion. Fatalt, da netop tanglopper året rundt udgør basisføde for vandløbets fisk. Ikke mindst i de kolde vintermåneder, hvor insektlivet er i hi.

Vor bekymring blev dengang affærdiget af Randers Kommune med, at kobberet jo meget vel kunne stamme fra den opstrøms beliggende E45 motorvej. Hvad forklaringen herpå så kunne være.

Nu viser de seneste vandprøver så, at kobberet sandsynligvis stammer fra Nordic Waste. Således blev der umiddelbart efter jordskreddet målt et kobberindhold i vandet på op til 25 gange den maksimalt tilladte grænseværdi. 

Det kom vist ikke fra E45 altsammen. Men passede godt med de visuelle indikatorer fra udkanten af fabriksgrunden. Her dukkede nemlig i det tidlige forår 2023 grønne plamager op med det udsivende vand fra fabrikken. 

Det blev dengang affejet med, at det blot var harmløse alger. De grønne plamager var dog farlige nok til hurtigt at blive fjernet med en slamsuger. Men de blev aldrig analyseret af kommunen.

Og så lige en gentagelse: – Hvad er der blevet af målingerne for kviksølv?

24. januar 2024

* “Vi har aldrig sagt, at vi ikke vidste det”.

Dagbladet Politiken har lagt Rådhuspladsen og den københavnske stenbro bag sig og været smut i Randers for at besøge krigsskuepladsen Nordic Waste. 

Politiken havde sat kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt stævne og stillede ham relevante  spørgsmål om selvsamme Nordic Waste og relationen til Randers Kommune.

Politiken: En gruppe borgere og byrådsmedlemmer advarede for et år siden om risikoen for jordskred. Burde kommunen ikke have vidst det?

– Vi har aldrig sagt, at vi ikke vidste det, svarer Jesper Kaas.

Hvorfor har I så alligevel godkendt anlægget?


– Hvis virksomheden fremlægger dokumentation, i dette tilfælde med en geoteknisk rapport og alt muligt andet, for, at den har styr på det og kan håndtere det, så er vi nødt til at lægge det til grund.

Så kan det godt være, at nogen i offentligheden er bekymrede. Så kan vi spørge igen. 

Men hvis vi ikke har nogen mistanke om, at det, virksomheden kommer med, ikke er korrekt, så har vi ingen hjemmel til at sige, at vi ikke stoler på dem. Sådan er miljølovgivningen.


Siger altså Jesper Kaas til Politikens udsendte. I svar til bekymrede borgere siger kommunen generelt, at hvis virksomheden selv siger, tingene er i orden – så er de også i orden. Men er de nu også det?

Man mindes kommunisten Lenin, grundlægger af Sovjetunionen, og hans legendariske læresætning: “Tillid er godt, men kontrol er bedre”.

Rusland har netop fejret 100-året for Lenins død. Ikke et ord om, hvad den gamle kommunist  måtte have ment om Putin og Ukraine. Men måtte de kloge ord på et eller andet tidspunkt nå helt til Randers. 

Tillid rækker desværre ikke langt nok i Ølst Bakker.

Kontrol er meget bedre.

24. januar 2024

* Kommune blæste på advarsler

Det ser desværre ikke ud til, at Randers Kommune har taget indkomne advarsler fra Ølst alvorligt. 

Uddrag af korrespondance mellem bekymrede byrådsmedlemmer og Randers Kommunes afdeling for Udvikling, Teknik og Miljø, dateret den 17. april 2023:


“Derudover har forvaltningen modtaget en række billeder, der viser ler skred inde på virksomheden. Hertil kan forvaltningen oplyse, at forvaltningen er bekendt med ler skreddet fra tilsyn på virksomheden. 

Det er leret under adgangsvejen til jordtippen, der har forskubbet sig som følge af grundens beskaffenhed af ren plastisk ler og en samtidig stor lastvognstrafik. Forvaltningen har fået oplyst af virksomheden, at de har geoteknikere på sagen.

Det skal understreges, at der ikke er tilknyttet nogen risiko for forurening i forbindelse med ler skredet.

Den omtalte hvide microfiller, som omtalt overfor, skal bruges til kalkstabilisering af arealerne indenfor lokalplan 705. Geoteknikerne ser i øjeblikket på, om det også kan anvendes ved vejanlæg på grunden.

Det er i øvrigt en teknik som Vejdirektoratet anvender.”


Citat slut. Det er svært at distancere sig fra tanken om, at det største og mest kostbare jordskred i Danmarkshistorien kunne have været afværget, dersom man blot havde taget advarslerne alvorligt og foretaget en ekstra kontrol og besigtigelse.

De omtalte geoteknikeres rapport om situationen har vi stadig ikke set noget til. Den, der må have givet grønt lys for det fortsatte arbejde med jordpåfyldning. Trods advarslerne fra lokale beboere og arbejdere på fabrikken. 

– Men den rapport findes vel et eller andet sted?

Efterskrift: Det gjorde den. Ikke én, men hele fire af slagsen. To i etableringsåret 2018, samt to mere i 2022 og 2023. Udarbejdet af den lokale rådgivningsvirksomhed 4AP Geoteknik. Meget mere herom senere.

24. januar 2024

* Skvulp fra lerskålen

Dagbladet Politiken har besøgt krigsskuepladsen ved Nordic Waste. Her er deres indtryk fra besøget, som skete i en frostkold vintertåge:

“Forestil dig en kæmpe skål af ler. Fyld den med slagger fra forbrændingsanlæg, boremudder fra norske oliefelter, havneslam fra København, sand, som har ligget under minkgrave, og forskellige typer jord med vekslende grader af forurening, herunder olierester.

Tilsæt en ordentlig portion vand, så indholdet bliver til mudder. Tip derefter skålen, til det begynder at skvulpe over, fordi du ikke længere kan holde den oprejst. Afspil så filmen i slowmotion, og forestil dig konsekvenserne.”

Sådan står det at læse i Politiken. Garneret med stemningsfyldte, men dystre og dystopiske fotos fra noget, der ligner et kryds mellem Månen og en ukrainsk krigsskueplads.

Anbefalet læsning, men desværre kun for abonnenter.

24. januar 2024


* Problematikken kort fortalt

“Man privatiserer indtægterne og socialiserer omkostningerne.”

Thomas Bernt Henriksen, Berlingske på TV2 News


Steve Miller: “Take the Money and Run”


* Så skred Nordic Waste også…

Efter en måneds venten skete det, de fleste vist havde forventet siden jordskredets start:

Nordic Waste er nu stukket af fra regningen og har erklæret sig selv konkurs. De omkring 15 millioner i aktiekapital rakte som en skrædder i helvede.

I hvert fald når man ser på de godt 40 millioner kroner, som Randers Kommune allerede har betalt. Og de 200 millioner, som staten har krævet garantistillelse for. For slet ikke at tale om de 2 milliarder, det hele meget vel kan løbe op i.

Som en slags plaster på såret har ejer og milliardær Torben Østergaard-Nielsen (TØN) etableret en “klimafond” til de efterladte. En fond på 100 millioner kroner, hvoraf halvdelen skal gå til lokale beboere og lodsejere, som har været besværet af afværge- og oprydningsarbejdet. Sikkert med henvisning til, at det angiveligt var den rekordstore nedbør, som udløste katastrofen. Og ikke menneskelige eller administrative fejl.

En vred miljøminister Heunicke (S) og en ditto justitsminister Hummelgaard kritiserede på det netop afholdte pressemøde i politisk set sjældent stærke vendinger, at TØN havde stukket halen mellem benene og efterladt regningen til de efterladte – skatteborgerne. At TØN havde et moralsk ansvar, selv om han måske ikke havde et juridisk.

Tidligere blå justitsminister og TV-kommentator med meget mere, Hans Engell (K), måtte efterfølgende give sine røde ministerkollegaer en løftet pegefinger. Dette på TV2 News. Hans Engell satte straks fingeren på et meget ømt og betændt punkt, nemlig Randers Kommune og dens håndtering af sagen som myndighed. Det er jo kommunen, der har givet Nordic Waste den nuværende miljøtilladelse.

– Har Randers Kommune mon svigtet sine egne forpligtelser. – Har man helt overset “forsigtighedsprincippet” i sagen om Nordic Waste? Og har kommunen ført det tilstrækkelige tilsyn med en farlig giftvirksomhed som Nordic Waste?

– Har Randers Kommune sovet i timen ved tanken om de mange arbejdspladser og dejlige skattekroner? Eller har Nordic Waste i virkeligheden blot drevet sin forretning i henhold til de tilladelser, den har fået af en varm og villig kommune?

Hans Engell har fat i noget af det, som kommende retssager med garanti vil bruge megen tid og mange kræfter på at afdække.

Det bliver en kold vinter i Randers. Og et forsømt forår.
 
På mere end én måde.
 
19. januar 2024

* Methyl-kviksølv

Vi har desværre stadig ikke set måleresultater for kviksølv fra Nordic Waste. Hvorfor er der ingen forklaring på.

Methyl-kviksølv er en organisk form af uorganisk kviksølv. Det opstår, når mikroorganismer i vand og jord omdanner uorganisk kviksølv til organisk methyl-kviksølv.

Methyl-kviksølv er en særligt toksisk eller giftig form af kviksølv, der er fedtopløseligt og derfor let kan akkumuleres i fødekæden.

Methyl-kviksølv krydser let fra blodbanen til hjernen og akkumuleres i fedtvævet her. Det kan påvirke neuronerne og forstyrre deres normale funktion, hvilket kan føre til neurologiske symptomer. Nervesvækkelse, som vi har set forfærdelige eksempler på i japanske Minamata.

Langvarig eksponering for høje niveauer af kviksølv kan resultere i symptomer som ukontrolleret rysten, nedsat koordinationsevne, hukommelsesproblemer, kramper og i alvorlige tilfælde permanent skade på nervesystemet.

Gravide kvinder og børn er særligt sårbare over for kviksølvens neurotoksiske virkninger. Det kan hæmme fostres og børns udvikling og skal derfor undgås for enhver pris.

Det er således uhyre vigtigt at overvåge og begrænse udslip af uorganisk kviksølv, så man undgår dannelse af organisk methyl-kviksølv.

Vi er derfor nødt til at have måleresultater for kviksølv fra Nordic Waste.

Allerbedst naturligvis, hvis de ikke viser noget.

19. januar 2024

* – Hvor er kviksølvet?

Ikke overraskende viste kommunens nyligt offentliggjorte vandmålinger fra Nordic Waste og Alling Å, at der var og sikkert stadig er masser af tungmetaller i vandet.

Fælles for bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink er, at der blev målt stærkt forhøjede værdier umiddelbart efter jordskredet den 20. december og det påfølgende udslip til Alling Å. Herefter klinger tallene ud til sidste prøvetagning den 29. december. I hvert fald ifølge kommunens egne målinger.

Vi kan kun håbe, at denne udvikling fortsætter. Men samtidig frygte, at regnskyl og snesmeltning vil bidrage med nye toppe for udvaskning af de stoffer, der er undersøgt for. Time will show. Stadig mangler der også BI5 for den første måling. Et tal for det biokemiske iltforbrug. Og en vigtig parameter, når store mængder iltforbrugende jord skylles ud i åen.

Flere af de opgivne tal er langt over gældende Miljøkvalitetskrav: Den højeste koncentration af et forurenende stof, der ikke vurderes at give skader på vandmiljøet. Overskrides miljøkvalitetskravene, kan vandmiljøet ikke leve op til Vandrammedirektivets krav om “god økologisk tilstand”. Et EU-krav, der gælder fra 2028. Det er 28 år efter direktivets vedtagelse.

For kobber og zink er værdierne alarmerende høje. Lige netop kobber er kendt for at være hæmmende for krebsdyr som tanglopper – fiskenes suverænt vigtigste fødeemne i åen i de kolde vintermåneder. De er følsomme på grund af deres hyppige skalskifte.

Og så er der lige indholdet af kviksølv, som tilsyneladende slet ikke er målt. I hvert fald er tallene intetsteds at finde i det offentligt tilgængelige materiale fra Randers Kommune.

– Er der ikke målt for kviksølv, som jo er en af de farligste af tungmetallerne? Eller ved kommunen i forvejen, at der ikke er kviksølv ved Nordic Waste? Og hvor ved man så det fa? Eller frygter man bare at finde det?

Et oplagt spørgsmål til det nyligt afholdte borgermøde i Ølst. Men desværre ét, der ikke blev besvaret. Og der er stadig ingen data på kommunens hjemmeside.

19. januar 2024

* Borgermøde i Ølst

Den 16. januar havde Randers Kommune inviteret borgere i Ølst til et informationsmøde om situationen ved Nordic Waste. Det skete på Brusgaard.

Inden mødet blev jeg kontaktet af DR P1, som ville have en kommentar. Jeg havde udtrykt kritik af Randers Kommunes vandmålinger, som netop var offentliggjort.

– Stolede jeg ikke på kommunens tal? lød spørgsmålet fra den morgenduelige studievært.

Generelt er det ikke hensigtsmæssigt eller tillidsvækkende, at kommunen selv har foretaget målingerne. Det burde have været en uvildig instans uden interesse i resultaterne. Eksempelvis Miljøstyrelsen, som jo allerede er inde over. Så der ikke efterfølgende kan stilles spørgsmålstegn ved tallene fra modparten Nordic Waste.

Derfor var DR da også omhyggelige med at tilføje følgende i deres Breaking News tekster på TV: “Det viser målinger, som kommunen selv har stået for.”

Det betyder ikke, at tallene er forkerte eller misvisende. Blot at de er taget af samme myndighed, der har været kraftigt involveret i hele forureningssagen. Og som derfor må formodes at have en vis særinteresse i resultaterne – om de er gode eller dårlige for kommunen. Om indsatsen er lykkedes.

– Lidt som at klage til politiet over politiet, foreslog studieværten spøgende. Han spurgte afslutningsvis, hvorfor jeg var så konspiratorisk over for Randers Kommune. – Havde jeg nogen grund til det?

Det havde og har jeg naturligvis. Sidste år stillede bekymrede byrådsmedlemmer kommunen det skriftlige spørgsmål, om der var risiko for kritiske jordskred på Nordic Waste. Hertil svarede Randers Kommune skriftligt, at det var der ikke. Og gjorde så ikke mere ved det. Ingen yderligere undersøgelser.

I dag sidder vi så midt i landets største jordskredskatastrofe nogensinde. En katastrofe, der indtil videre har kostet kommunen mere end 41 millioner kroner. Penge, scom vi ingen garanti har for nogensinde at få tilbage.

 Jeg er selv skatteborger i Randers Kommune og er alene derfor meget utilfreds med kommunens håndtering af sagen.

Det er bare for dumt.

19. januar 2024

* Loke og Laksen

Min gamle ven på Island, nu afdøde Orri Vigfusson, stiftede tilbage i 1990 organisationen North Atlantic Salmon Fund, forkortet NASF. Håbet var dengang, at NASF skulle blive redningen for vildlaksen i Atlanterhavet. 

Ideen og konceptet var, at NASF skulle samle penge ind til opkøb af kommercielle laksekvoter på åbent hav. Med disse kvoter købt op ville de voksne og gydemodne laks kunne nå helskindet tilbage til deres fødeelve og her sikre bestanden.

Naive som vi var dengang, troede vi også, at det spirende opdræt af tamlaks i flydende netbure kunne være medvirkende hertil. Tamlaksen ville blive så billig, at det ikke længere kunne lønne sig at fiske efter den langt til havs. Var ræsonnementet.

Det gik som bekendt anderledes. Men det lykkedes Orri at få daværende Prince Charles og nuværende King Charles, selv aktiv laksefisker som sin mor Queen Elizabeth, til at bakke aktivt op om projektet og den praktiske indsamling af penge til opkøbene.

NASF var og er aktiv på mange  forskellige fronter, herunder opkøb på åbent hav, lokale kvoteopkøb og beskyttelse af kritiske habitater til lands. Det er dog kampen mod åbne havbrug på Island, der senest har tiltrukket sig mest opmærksomhed.

For den vilde laks på Island blev 2023 nemlig et dårligt år. Det uundgåelige skete, da tusindvis af opdrættede laks slap ud af havbrug ved Vestfjord. Det er den nordvestligste del af Island – den, der peger mod Grønland. De undslupne tamlaks begyndte snart efter at dukke op i fangsterne – som strejfere i flere af sagaøens kendte lakseelve.

Det skete desværre umiddelbart før gydningen for den vilde laks. Den velbegrundede frygt var og er derfor, at de genetisk inferiøre tamlaks skal blande sig med de oprindelige vildlaks og på den måde udvande det årtusindgamle genetiske materiale på vulkanøen.

Udslippet af de mange tusinde tamlaks udløste derfor stor forargelse i den islandske befolkning. Ikke færre end 3.000 mennesker mødte op til en demonstration foran det islandske parlament og krævede, at åbne havbrug blev forbudt i Island. 

Læs mere om North Atlantic Salmon Fund i artiklen her. 

19. januar 2024

* Björk på Barrikaderne

“Laks og Uld er Islands Guld”. Sådan lyder det på sagaøen i Nordatlanten, hvor rødglødende lava ved Grindavik netop nu konkurrerer med sølvblanke laks om turisternes gunst.

Den internationalt kendte islandske sangerinde Björk er også på barrikaderne og kræver nu de åbne havbrug lukket. Hun er miljøbevidst og ønsker ikke, at den vilde islandske laks skal lide samme kranke skæbne som den norske vildlaks.

Björk er kendt verden over som den lille islandske trold med strithåret og den store stemme. Herhjemme kender vi hende nok bedst for samarbejdet med danske Lars von Trier i filmen “Dancer in the Dark”. Et clash mellem to meget forskellige kunstnere med meget store egoer. Og en ganske anderledes film som det synlige resultat.

De mange undslupne tamlaks fra havbrugene har som sagt invaderet flere lakseelve på Island og nu fået Björk med mange flere andre kendisser op på barrikaderne. Det har fået modstanden mod de store udenlandsk ejede havbrug til at stige. Nu er 70 procent af den islandske befolkning således imod havbrugene. Kun 10 procent er for.

NASF arbejder lige nu hårdt for, at en lovændring om fiskeopdræt vil kunne finde sted i foråret 2024. Islandske myndigheder har da mulighed for helt at forbyde de åbne havbrug eller som minimum regulere opdrættet på en måde, der sikrer den vilde atlanterhavslaks og Islands biodiversitet. 

Vi må håbe, det lykkes. Islændingene var advaret i god tid, men valgte alligevel at køre over for rødt. Trods mange advarsler og dokumenterede katastrofer verden over. De islandske vikinger lod sig lokke af den norske sirenesang og tillod opdræt af tamlaks i fjordene. Med de første store udslip allerede sket.

Island er således ikke længere et jomfrueligt land eller farvand. Den norske laksesyge er rykket ind, og den er ikke til at få ud igen. Den er nemlig styret af en af de værste af de syv dødssynder: Grisk grådighed.

Og den kan ikke behandles med selv den stærkeste antibiotika.

Læs gerne historien om “Loke og Laksen” her.

19. januar 2024

* Målet er nået – helt uden indsats 

Så lykkedes det klimaminister Lars Aagaard (M) på rekordtid at nå i mål med et af sine klimamål. Endda helt uden at gøre noget for det. Uden at det kostede nogen en krone.

Han brugte tilsyneladende samme metode, som hans egen partiformand Lars Løkke Rasmussen – dengang Venstre, nu Moderaterne – brugte til lancering af den landsskadelige Landbrugspakke i 2016. Talfifleri og fusk med forudsætningerne.

En metode, som overnight nedsatte udledningerne af kvælstof fra landbruget og dermed muliggjorde et øget gødningsforbrug. Vi har alle set, hvordan det efterfølgende gik – med rekordstore iltsvind i den forgangne sommer.

Nogle agroforskere fra Aarhus Universitet har genberegnet nogle i forvejen luftige tal, og pludselig var vi i mål med det første af klimamålene. Overnight. Uden at have løftet så meget som en finger – bortset naturligvis  fra den på tastaturet. 

Der viste sig ved genberegning at være færre lavbundsjorde end tidligere antaget. Og dermed helt automatisk et mindre udslip af CO2. Den var jo allerede sluppet ud. Man havde ventet for længe. Venter vi bare længe nok, fordufter også det sidste. Helt uden vor hjælp.

Hokus pokus. Ingen grund til yderligere tiltag, der kunne belaste det i forvejen tungt bebyrdede og højt besungne danske landbrug. De dygtige folk bag iltsvind, bundvendinger og fiskedød. 

Fødevareminister Jacob Jensen (V) var naturligvis begejstret også over den kærkomne klimagave fra klimaminister Lars Aagaard (M). Han valgte også straks at tro på talmagien, der jo passer helt perfekt ind i hans kram. 

Jacob Jensen var jo selv med til at vedtage den fatale Landbrugspakke. Sammen med Lars Løkke, Esben Lunde og andre blåsorte politikere med foragt for miljøet.

Det var jo netop derfor, Løkke & Co allerførst nedlagde de besværlige amter. De interesserede sig nemlig alt for meget for miljøets velbefindende. Og det går jo ikke i et moderne vækstfikseret samfund.

Ret skal dog være ret. En af agroforskerne bag Landbrugspakken, Jørgen E. Olesen, advarer nemlig om, at en ny rapport om lavbundsjorde allerede er på vej. En rapport, som måske peger i modsat retning.

Jørgen E. Olesen gør opmærksom på, at de resterende lavbundsjorde udleder mere CO2, end man hidtil har regnet med. Og at det store regnestykke derfor meget vel kan gå i nul og ende i status quo.

Dansk landbrugspolitik er mere luftig, end godt er. Synd, at man efter Landbrugspakken og Oksekødsrapporten ikke længere tør stole på agroforskerne fra Aarhus Universitet.

Information’s Jørgen Steen Nielsen formulerer det så enkelt og ligetil, at vi alle kan forstå det:

“Landbruget er kommet for sent.

Landbruget skylder.”

12. januar 2024

* Flere svin på vejene

En milepæl blev nået – for nylig og på de danske landeveje:

Eksporten af levende danske smågrise overhalede for første gang landbrugets leverancer af smågrise til danske slagterier. 

Der er helt enkelt penge at tjene for svinebaronerne ved at sende de kære små på charterrejse over grænsen – med enkeltbillet til tyske slagterier.

Dansk landbrug, som hvert år modtager milliarder af tilskudskroner, har valgt at droppe danske slagterier til fordel for tyske – så de nu selv kan tjene endnu flere penge. 

Denne praksis har gennem årene resulteret i lukningen af flere danske slagterier – senest med nedlæggelse af Danish Crowns store anlæg i nordjyske Sæby. Det kostede alene 800 lokale arbejdspladser.

Man kan næppe klandre svinebaronerne, at de gerne vil tjene flere penge end blot indkassere statsstøtten. Og at de derfor sender deres smågrise levende til slagtning i udlandet. Men man kan med fuld rette kritisere regering og folketing for overhovedet at tillade dette. Det er ikke i orden.

Det kan vi ikke være bekendt, som Dronning Daisy nok ville have sagt det. Det er jo ikke kun smågrisene, man eksporterer. Det er også danske arbejdspladser, der sendes ud af landet. Med store omkostninger for de kommuner, der her mister værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter.

Mens svinebaronerne endnu engang scorer kassen, efterlader de Danmark med oceaner af svinegylle og de indre danske farvande med algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød. 

Det er altid en dårlig forretning at stå for den laveste del af værdikæden. En langt bedre forretning er det i stedet for at forædle produkterne, hvilket hidtil har været vejen til dansk eksportsucces. Med Lurpak, Danish Bacon og Danish Crown som gode eksempler.

Niels Jespersen, der er redaktør på Netavisen Piopio, formulerer det ganske præcist med disse ord:

“Vi har brug for et landbrug, der bidrager positivt til samfundet. Og ikke et, der søger hurtige gevinster på bekostning af både miljø og arbejdspladser.”

12. januar 2024

* Spørgsmål 316 til miljøministeren

Folketingets miljøudvalg har netop udbedt sig ministerens besvarelse af spørgsmål 316, der lyder således:

– Vil ministeren i forlængelse af jordskredet i Randers ved jordbehandlingsvirksomheden Nordic Waste besvare følgende spørgsmål? Der henvises til artiklen ”Efter jordskred: – Det tager måske år”, TV2 Østjylland.dk, den 31. december 2023.

– Hvilke planer har regeringen for at afdække tilsvarende behov for klimatilpasning øvrige steder, hvor der opbevares forurenet jord, hvor et vådere klima kan føre til vandmætning af lerjord, jordskred og miljøskader på natur og vandmiljø?

– Vil der blive opryddet og foretaget foranstaltninger til genopretning af miljø- og naturtilstanden, og vil udgangspunktet være, at forureneren betaler?

– Hvilke konsekvenser vil det have for landbrugets forurening og forurening fra renseanlæg m.v., hvis jordskredet medfører øget forurening af Randers Fjord og vandmiljøet i øvrigt, herunder grundvandet (uanset, at det på nuværende tidspunkt ikke er en drikkevandskilde)?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Bigum (SF).

12. januar 2024

* Spørgsmål 342 til miljøministeren

Folketingets miljøudvalg har efterfølgende udbedt sig ministerens besvarelse af spørgsmål 342, der lyder således:

– Vil ministeren i forlængelse af jordskredet i Randers ved jordbehandlingsvirksomheden Nordic Waste besvare følgende spørgsmål? Der henvises til siden ”Tema: Jordskred ved Nordic Waste”, DR.dk. 

– Kan ministeren oversende en oversigt over, hvilke stoffer Nordic Waste har haft miljøtilladelse til at modtage i den forurenede jord?

– Har Nordic Waste haft importtilladelse til import af forurenet jord fra andre lande? Hvis ja, hvilke lande og hvad har været begrundelsen for at tillade import af forurenet jord?

– Har Nordic Waste også modtaget slagger? Og hvis ja, har det været opbevaret sammen med den forurenede jord, eller er det blevet holdt adskilt? 

– Hvilke handlemuligheder har Miljøstyrelsen og Randers Kommune ift. at undgå, at det bliver skatteyderne, der betaler, i tilfælde af at virksomheden går konkurs? Herunder, vil ministeren arbejde for at holde enkeltpersoner i ejerkredsen erstatningsansvarlige?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

12. januar 2024

* – Hvem ejer egentlig Nordic Waste?

Efter de store jordskred i Ølst Bakker på fabriksgrunden ved Nordic Waste har der været spekuleret meget i, hvem der mon skal betale for oprensning og oprydning efter en miljøkatastrofe, vi aldrig tidligere har set magen til i Østjylland.

Jyllands-Posten er dykket ned i arkiverne og har fundet frem til, at det var forretningsmanden David York, som tilbage i 2018 stiftede de to selskaber Nordic Waste A/S og datterselskabet Recycling A/S.

Formålet var det ædle at rense forurenet jord og genbruge den rensede jord til nye bygge- og anlægsarbejder. Under det smukke, men desværre totalt misvisende slogan:

“Vi giver jorden nyt liv”

En stor del lettere forurenet jord skulle dog deponeres i den gamle lergrav, og det viste sig at være en rigtig god forretning. I hvert fald leverede Nordic Waste i 2021 et overskud efter skat på mere end 18 millioner kroner. Nordic Waste selv har ifølge seneste regnskab en egenkapital på 16,5 millioner kroner.

Det langt større Fredericia-firma SDK Freja fattede i 2022 interesse for Nordic Waste og købte det i en milliardhandel. SDK Freja ejede allerede en del af Nordic Waste, men overtog ved handelen 70 % af selskabet og dermed aktiemajoriteten.

Ifølge webmediet CleanTechWatch hævede ejerne af Nordic Waste flere millioner, inden det nuværende jordskred blev kendt. – Måske de allerede da vidste, hvor galt det stod til i Ølst Bakker og derfor ville ud i tide?

Ovennævnte David York havde i hvert fald ikke lyst til at udtale sig om sagen, da Finans fangede ham på telefonen. “Er der noget af det, jeg siger til dig, du ikke kan forstå?”, var hans afsluttende kommentar.

Det forlyder i den forbindelse, at den nuværende hovedejer (TØN) måske heller ikke (længere) er så tilfreds med handelen.

12. januar 2024

* En TØN omgang

SDK Freja, som i dag disponerer over aktiemajoriteten i selskabet, blev tilbage i 2020 i en milliardhandel købt af forretningsmanden Torben Østergaard-Nielsen.

Han er mest kendt for at være landets sjetterigeste og for at have grundlagt virksomheden Dan-Bunkering, der blandt meget andet sejler med olie. Hele imperiet er i dag forankret i moderselskabet USTC – en forkortelse for “United Shipping and Trading Company”.

Torben Østergaard-Nielsen, der går under tilnavnet ”TØN”, er kendt for at holde lav profil omkring sig selv og sin familie. Ikke mindst sine to døtre, der i dag er medejere af UTSC. Dette ud fra devisen, at den der lever skjult, lever godt.

TØN kom dog for alvor i mediernes søgelys, da UTSC i 2021 via datterselskabet Dan-Bunkering og Bunker Holding blev dømt ansvarlige for at have brudt EU-sanktioner.

Dan-Bunkering havde nemlig i årene 2015 til 2017 solgt 172.000 tons brændstof til russiske kampfly, der indgik på præsident Assads side i krigen i Syrien. Stik mod sanktioner, som var udstukket af EU og koordineret med USA.

Dan-Bunkering blev sammen med Bunker Holding idømt en bøde på 30 millioner kroner. Dets direktør slap dog med fire måneders betinget fængsel.

Den nuværende hovedejer af Nordic Waste er således ikke ubekendt med at færdes på kanten af loven. Ind imellem altså også på den forkerte side. Han er kendt for sit firmas uofficielle motto, der har leveret godt i de forgangne år:

At man ikke må lyve, men at man heller aldrig skal fortælle mere end højst nødvendigt.

Det er måske det, vi ser udspille sig i Ølst Bakker netop nu.

12. januar 2024

* Flom og flyveaske i Alling Å

Sommeren igennem har bekymrede borgere kunnet iagttage en lind strøm af tungt læssede lastbiler fra Aalborg Portland og Randers Havn – alle med kurs mod jordrensningsanlægget “Nordic Waste” ved Ølst Bakker syd for Randers.

“Vi modtager jord og gendanner råstoffer” skrev Nordic Waste om sig selv og sine aktiviteter, da verden endnu var ny og alting stadig godt. Indtil for ganske få år siden. Inden jorden ganske som forventet skred under fabriksanlægget. Inden Nordic Waste med minuts varsel trak stikket og forlod området. Efterladende ansvaret for de store giftbjerge med cement, kvarts og flyveaske med meget mere til Randers Kommune.

Vi ved fra de sikkerhedsdatablade, som har fulgt transporterne, at den hvide microfiller, der sommeren igennem har fået Ølst Bakker til at ligne et internationalt skisportssted, indeholder store mængder giftig flyveaske. Stoffer, som kræver åndedrætsværn og sikkerhedsdragt ved håndtering.

Flyveaske er et restprodukt fra forbrænding af primært kul og kan indeholde både dioxin, tungmetaller og andre skadelige stoffer. Flyveaske kan være uhyre giftigt og skal derfor opbevares i lukkede og overdækkede systemer, så det ikke kan flyve (!) væk igen.

Flyveaske må således ikke opbevares åbent som i Ølst – med åbenlys risiko for spredning til omgivelserne via vind og regn. Der har tilsyneladende ingen kontrol hermed været overhovedet. Trods flere bekymrede henvendelser til Randers Kommune.

Vi har derfor set, at det hvide pulver med vinden og sommeren igennem er spredt over hele området – til gene for lokalbefolkningen, der ikke har været orienteret om indhold og farlighed. Som har måttet indånde støvet. Og som har måttet vaske det ætsende støv af deres biler, for at lakken ikke skulle skades. 

Vi ved ikke, hvilken betydning dette måtte have haft for folkesundheden i området. Vi ved dog, at vi sandsynligvis har et nyt lokalt Cheminova under opsejling.

5. januar 2024

* Jordskred og plastiske lerlag

Det har været svært for både borgere og byrådsmedlemmer at få oplyst, hvad der egentlig er i de enorme mængder forurenet jord og hvid microfiller, der sommeren igennem er kørt til og tilsyneladende deponeret på den nu rømmede fabriksgrund ved Nordic Waste.

Vi ved dog, at der er tale om store mængder giftig flyveaske. Vi ved imidlertid ikke, hvilke andre giftstoffer der måtte gemme sig i jordmasserne ved Nordic Waste. Jord, som Randers Kommune med flere gennem årene har været yderst beredvillige til at bidrage med. Der har nemlig været rigtig gode penge at tjene.

Tilsyneladende på ulovlig deponi, da Nordic Waste i lang tid ikke har haft aktive faciliteter til at rense den modtagne jord. Alligevel er man efter alt at dømme fortsat med at modtage og fakturere forurenet jord og microfiller i tonsvis. Skibslast efter skibslast. Lastvognstog efter lastvognstog.

Tilsyneladende til dumpning i den gamle lergrav, hvilket man ikke hverken havde eller har tilladelse til. Når der nu ikke længere forefindes faciliteter til den lovede rensning. En deponi, hvis vægt skal regnes i tusindvis af tons. Og en vægt, der konstant har øget presset på de underliggende jord- og lerlag.

Der lægges i Nordic Waste’s ansøgning om miljøgodkendelse vægt (!) på microfillerens ekstra høje vægtfylde på hele 2,7, som skulle gøre materialet ekstra brugbart til opfyldning under fabrikspladsen. Der til sidst måtte give efter under presset fra den tunge trafik og de dumpede lastvognslæs. Det var kun et spørgsmål om tid, førend det ville ende galt.

Vi ved ikke, hvor mange tons forurenet jord, hvid microfiller og giftig flyveaske, der i løbet af året er kørt ind på fabriksgrunden ved Nordic Waste. Til deponi. Eller kørt ud igen i renset tilstand  – “nyttiggjort” og klar til ny anvendelse. Det er et helt separat regnstykke, som skal blive spændende at få belyst. 

Den kommende tid vil afsløre, hvad der ligger bag de enorme mængder microfiller, som var planlagt deponeret i fabriksgrunden. Om der alene her var store penge at tjene på modtagelse af giftigt affald – kamufleret som “nyttiggjort” byggemateriale.

Det er et regnestykke med sin helt egen interessante berettigelse.

5. januar 2024

* Megavægt af Microfiller

Vi ved fra Nordic Waste’s ansøgning om miljøgodkendelse,  at man planlagde 790.000 m3 microfiller anvendt alene til anlæg af fabrikspladsen. 79.000 m2 “stabiliseret” i i 10 meters dybde. De ti meter angiveligt for at sikre fæste på det lerede underlag.

Microfilleren er meget tung og har angiveligt en vægtfylde på hele 2,7. Det er rigtig mange ton yderligere belastning af den plastiske undergrund: 2.133.000 ton for at være helt præcis.

Geologer kender alle formationen Ølst Bakker syd for Randers. Lokaliteten repræsenterer nemlig den størst kendte enkeltforekomst af plastisk ler i Danmark. Ølst Bakker er derfor skolelærdom for alle geologer og mange andre videnskabsfolk med.

Allerede da jeg for Århus Amt indsamlede faunaprøver fra Alling Å, var vi advaret om risikoen for jordskred i Ølst Bakker – specielt efter regnvejr. Vi holdt os derfor nede i å-niveau, når vi færdedes i området. Vi skulle ikke risikere liv og lemmer, når vi nu var advaret af lokale med Leca og letklinker i bagagen.

Vi kunne dengang glæde os over en lille, men stedvis hurtigtstrømmende å, der ganske vist løb uklar året rundt på grund af den kalkholdige undergrund. Men som alligevel husede en rigtig god bestand af store majfluer, der trivedes fint i den lerede vandløbsbund. Rødplettede ørreder med.

Leret i Ølst Bakker er interessant på mange måder. Nogle interesserer sig for leret på grund af dets spændende geologiske historie og unikke fysisk-kemiske egenskaber. Andre ser de økonomiske muligheder i udnyttelse af lerlaget til produktion af letklinker og andet til byggeindustrien. Nu senest også til deponi af farlige stoffer.

Men området er notorisk ustabilt og vanskeligt at færdes sikkert på. Jordskred er velkendte og regelmæssige efter regnskyl og snesmeltning, der får den løse overjord til at slippe den faste lerjord underneden, når denne svulmer op og “kvælder” ved vandmætning.

Alene derfor kan man undre sig såre over placeringen af et anlæg til forarbejdning af giftig forurenet jord – midt i de notorisk geologisk ustabile Ølst Bakker.

Det virker helt igennem idiotisk. Mildt sagt.

5. januar 2024

* Ler, Leca og letklinker

“Leca Danmark” blev grundlagt tilbage i 1938, hvor firmaet udviklede den første letklinke, der lige siden er produceret og markedsført under “Leca” navnet. I dag dog på udenlandske hænder.

Leca fremstilles af opgravet og brændt ler, hvilket resulterer i lette, ekspanderende og stærkt isolerende lerkugler. Materialet er så let og luftigt, at kuglerne flyder. Det ser man tydeligt i Alling Å, som gennem årene har transporteret rigtig mange tabte lerkugler til Grund Fjord – båret af strømmen.

Dagens alt for aktuelle ulykkesfugl Nordic Waste ligger i østjyske Ølst Bakker få km syd for Randers. Placeret i en lerskrænt, hvor man i mange år gravede ler til produktion af netop letklinker som Leca.

Leca fås som løse kugler eller præformede byggeblokke. Interesserede kan med fordel læse mere om de mange mulige anvendelser af Leca i en fin lille guide, der kan bestilles hos firmaet.

5. januar 2024

* En kolos på lerfødder

Ølst Bakker er kortlagt geologisk i flere omgange. I nyere tid af Århus Amt og Region Midtjylland. Så vidt vides senest i 2011, hvor regionen bad GEUS om at foretage en såkaldt “råstofgeologisk” undersøgelse af forekomsten af plastisk ler i Ølst Bakker.

Hele området er kendt for sit løse jordlag, der typisk dækker de øverste to til fem meter af undergrunden. Herunder kommer så et massivt og mange meter tykt lag af plastisk ler, der i bedste fald er stabilt og ugennemtrængeligt for nedsivende stoffer. Som derfor og i bedste fald kan betragtes som velegnet til opbevaring af giftigt affald.

Det er dog velkendt blandt geologer og fra litteraturen, at plastiske lermembraner som den ved Ølst Bakker netop er plastiske. De bevæger sig med undergrunden og kan ved tørke udvikle revner og sprækker, som nedsivende vand med samt gifte og sprøjterester kan sprede sig igennem. I værst tænkelige fald til drikkevandet fra Kristrup Vandværk, der rækker ind i den øverste del af fabriksområdet ved Nordic Waste.

Man behøver ikke være geolog for at forstå dynamikken omkring og baggrunden for jordskred i områder som Ølst Bakker. Er der tilstrækkeligt med vand i jorden, mættes denne på et tidspunkt. Det kan på vores breddegrader typisk ske efter pludselig snesmeltning eller voldsomme regnskyl.

Når jorden er mættet med vand, mindskes den friktion mellem den løse overjord og det faste underlag, som holder overjorden på plads. Lerlaget “kvælder” og løfter sig, mens friktionen mindskes. Jordskredet udløses nu helt automatisk af tyngdekraften, og skaden er sket. Jorden er skredet og fortsætter, indtil vandindholdet igen falder, jorden atter tørrer og vægten mindskes.

Jo mere overjorden belastes – det være sig med tung trafik og/eller deponeret jord – desto større bliver risikoen uundgåeligt for jordskred. Og jo stejlere bakkerne er, desto lettere udløses jordskreddet.

5. januar 2024

* Ikke raketvidenskab

Det, der foregår lige nu ved Ølst Bakker, er således ikke raketvidenskab. Men det kræver ganske megen uvidenhed eller bevidst ligegyldighed fra de ansvarlige myndigheder at overhøre så mange advarsler i så lang tid.

Ølst Bakker er således velkendt for sine mange jordskred, der gør området ustabilt og vanskeligt at færdes i. Jordskred, som har eksisteret og været almindeligt kendte i flere årtier. Alene derfor kan man undre sig såre over placeringen og miljøgodkendelse af et anlæg til forarbejdning af giftig forurenet jord netop her.

Det virker komplet idiotisk og ikke kun set i bakspejlet eller bagklogskabens altid ulideligt klare lys. Det, der i skrivende stund udspiller sig ved Nordic Waste i Ølst Bakker, ligner således en totalt selvforskyldt og aldeles forudsigelig miljøkatastrofe. Det skulle bare regne nok. Vi var derfor flere, som bare ventede på den uundgåelige katastrofe efter årets skybrud.

For øvrigt en katastrofe, vi slet ikke kender konsekvenserne af endnu. For vi ved ikke, hvad der gennem årene er gemt og glemt i den gamle lergrav. Og hvad der fremover vil dukke op fra dybet af giftigt stads. Det har både virksomheder og myndigheder i mellemtiden både gemt og glemt. Grundigt.

Vi har løbet pressen på dørene i de seneste år, men forgæves. Katastrofen skulle desværre indtræffe først, førend pressen fattede fornøden interesse for sagen. Førend man tiltroede den interesse nok til tilstrækkeligt mange klik på nyhedssiderne.

Nu er der heldigvis adskillige dygtige journalister på sagen, som øjner en Cavling-pris forude. Hvis det altså lykkes dem at grave hele sandheden bag Ølst Bakker, Nordic Waste og Randers Kommune op.

Jeg er således fortrøstningsfuld. Første omgang er nemlig vundet: At sætte spot på det gigantiske miljøproblem, der ligger gemt i Ølst Bakker og nu truer både Alling Å, Grund Fjord, Randers Fjord og Norddjursland.

Miljøstyrelsen har nu erklæret forureningen ved Nordic Waste for en “miljøskade” efter Miljøskadeloven, hvilket udløser forskellige tiltag og muligheder

Meget mere herom senere.

5. januar 2024

* Nej tak til laks i Gudenåen

Jeg har nu været bosat i Randers by i snart tyve år. I den tid har jeg i stigende grad undret mig over den pågående udvikling eller rettere afvikling af området.

I 2023 har Randers by haft royalt besøg af både dronningen og kongeskibet, hvilket kastede glans over byen. Samt senest miljøministeren, hvis besøg desværre skete på en noget tristere baggrund.

Miljøministeren udtalte under sit besøg i juledagene, at jordskreddet ved Nordic Waste syd for Randers er en “tikkende bombe” under vandmiljøet, som vi slet ikke har set konsekvenserne af endnu. Helt ud i Kattegat.

Randers var tidligere kendt for at være Laksens By – fordi Danmarks længste vandløb, Gudenåen, udmunder i netop Randers. Med etableringen af Tangeværket i 1924 blev der imidlertid sat et endegyldigt punktum for den oprindelige Gudenålaks. Dens sidste og vigtigste gydepladser ligger nu på bunden af den kunstige Tange Sø. Dækket af et tykt slamlag.

Bevares, der fanges stadig laks i Gudenåen, for der sættes stadig opdrættede laks ud i åen. Men det er et regulært og ganske kostbart Put & Take fiskeri, som udelukkende skyldes udsætning af opdrættede laks i Brusgaard. 

Man kunne jo naturligt og naivt tro, at man i Laksens By gerne så laksen tilbage i Gudenåen. Vel at mærke den naturlige og selvreproducerende vildlaks, som vil blive et stort aktiv for ikke blot Randers, men også alle andre kommuner op langs åen.

Men Randers Kommune har aldeles uforståeligt sagt nej tak til en tømning af Tange Sø og efterfølgende retablering af Gudenåen, så vilde laks atter kan få adgang til deres gydepladser. Her vil man hellere tækkes politikere i Viborg Kommune end borgerne i Randers by. Uvist af hvilken grund.

Randers Byråd med borgmester Torben Hansen (S) vil hellere tækkes Venstre og Wilbek i Viborg, end egne borgere i Randers by. Der ligger ellers en guldgrube – økonomisk såvel som økologisk – og venter, hvis Danmarks nationale vandløb Gudenåen atter får lov at flyde frit. Uden en kvælende prop i form af et kunstigt vandkraftmagasin med det misvisende navn “Tange Sø”.

Hvis søen tømmes og Gudenåen føres tilbage til det oprindelige løb, får man helt automatisk en naturlig buffer for de store vandmængder, som fremtiden vil bringe. En ådal, som allerede er fyldt op med et vandkraftmagasin, har ingen kapacitet til at optage yderligere vand og dermed hindre oversvømmelser af nedstrøms beliggende områder.

Samtidig har landbrugslandet Danmark i dag den mindste andel af uberørt natur i hele Europa. En trist rekord og en kendsgerning, som en retablering af Gudenåen og tømning af Tange Sø med ét vil kunne ændre markant.

Men mere natur med plads til mere vand ønsker Randers Kommune ikke at bidrage til. Uvist af hvilken grund. Man er mere til Nordic Waste modellen med forurening af Alling Å.

31. december 2023

* Ja tak til spildevand fra Viborg

Denne uforståelige behagesyge i Randers har senest givet sig udslag i, at renset spildevand fra Viborg nu planlægges ledt ud i Gudenåen. Så Viborg Kommune kan spare penge til anlæg af nye rørføringer. 

Dette spildevand, som bestemt ikke er rent, passerer siden ud gennem den i forvejen hårdt belastede Randers Fjord, inden det til sidst når Kattegat ved Naturpark Randers Fjord. 

Netop mundingen af Randers Fjord er i forvejen et af de hårdest ramte områder i Danmark, hvad angår iltsvind. Det skyldes naturligvis, at landets længste vandløb undervejs modtager store mængder spildevand fra de mange byer og kommuner er langs åen. Spildevand, hvis iltforbrug tærer hårdt på miljøet ude i Kattegat.

Det er en udvikling, der kun vil blive værre ved udledning af yderligere spildevand fra Viborg Kommune. Som så endda ryger lukt gennem en af Randers Kommune udpeget Naturpark, der er kendt som en international fuglelokalitet med mange tusinde rastende, trækkende og overvintrende fugle fra hele Nordeuropa.

Helt konkret ønsker Viborg kommune at bygge knap 50 km nye spildevandsledninger, som så kan føre renset spildevand fra Viborg til Randers – så man undgår at udlede det i Limfjorden, men i stedet kan hælde det ud i først Nørreå og Gudenåen, siden Randers Fjord og senest Kattegat.

Professor Stiig Markager, som alle kender fra TV og årets iltsvindskatastrofe, finder det naturligvis godt, hvis man kan undgå tilledning af spildevand til den hårdt belastede Limfjord. Han mener dog, at man skal være uhyre forsigtig med at pumpe massive nye mængder spildevand ud i Nørreåen og Gudenåen.

Professor Markager advarer om, at nye næringsstoffer vil give øget algevækst. I å-systemer er det specielt de lange og trådformede alger, der kan være en belastning for økosystemet. Vandplanterne kan blive overbevokset med kvælende alger.

Markager finder det langt bedre, dersom vandet i stedet ledes ud i et åbent havområde – som det allerede sker ved Mariager Fjord, så denne ikke belastes yderligere. Men det er selvfølgelig billigere bare at hælde det hele ud i Nørreåen og herfra sende det videre til Gudenåen og Randers Fjord.

I forvejen har Randers Kommune presset citronen til det yderste for overhovedet at kunne leve op til de mest basale arealkrav omkring udpegning af naturparker. Så man nu kan bryste sig af at have en ægte Naturpark i kommunen. Pyntet med lånte fjer. Og helt uden at byde på nogen reel ny natur.

Synd bare, at Naturpark Randers Fjord nu skal tilføres yderligere forurening helt oppe fra Viborg. Som om det ikke var nok med den, vi allerede selv leverer og modtager fra andre. Der skal åbenbart mere til.

– Er der mon en forklaring på det?

31. december 2023

* Ja tak til forurenet jord

Man skulle synes, at det var nok at modtage spildevand fra hele Gudenåens store opland. Men nej. Nu importeres der også store mængder forurenet jord fra Ålborg og København med flere andre steder til jordrensningsanlægget Nordic Waste lige syd for Randers. 

Det meste ankommer med skib til Randers Havn, hvor det enten omlæsses direkte på lastbiler eller i første omgang ender på kajkanten. En guldgrube for havnen, som er ejet af kommunen. En aktivitet, som skaber indtægter og arbejdspladser. Desværre også en aktivitet, som ikke er uden bagside. 

Gang på gang losses forurenet jord direkte på kajkanten. Direkte ud til Gudenåen. Gang på gang vasker regnskyl forurenet jord direkte ud i Gudenåen, hvorfra det fortsætter ud igennem Randers Fjord for til sidst at ende i Kattegat ved Naturpark Randers Fjord.

Vi ved ikke, hvad den forurenede jord indeholder af miljøskadelige stoffer. Men vi ved med sikkerhed, at al jorden er forurenet i lettere eller højere grad. Det er jo derfor, man bekoster dyr transport fra nær og fjern til jordrensningsanlægget i Ølst Bakker. Hvor man tilsyneladende kan rense eller deponere jorden billigere end noget andet sted i landet?

Og hvad sker der mon, når og hvis der går hul på den plastiske lermembran under værket? Når gift fra den forurenede jord gennem sprækker i lerlaget i så fald når ned til grundvandet ved Kristrup? Giftens og vandets veje er uransagelige.

– Har Randers Kommune mon sat penge til side til den forestående oprydning, der vil koste og allerede har kostet mange millioner. Nogle af de mange penge, som Randers Havn i løbet af året har tjent på at modtage de store mængder forurenet jord?

– Eller er det Nordic Waste, som har forpligtet sig kontraktligt til at bekoste gildet? Eller løber de bare fra regningen? Indtil videre har man i hvert fald standset betalingerne og opsagt de fleste medarbejdere.

TV2 spurgte kort før jul borgmester Torben Hansen (S), hvorvidt Nordic Waste har en forsikring, der dækker omkostningerne ved katastrofen.

Hertil svarede borgmesteren: “Det håber jeg da”.

Håbet er desværre nok giftiggrønt. 

31. december 2023

* What a Waste…

Så fik Randers Kommune sin helt egen og aldeles selvforskyldte miljøkatastrofe, der virkelig har sat Ølst Bakker på Danmarkskortet. Selv midt i  juletravlheden.

Julefreden nægtede pure at indfinde sig, da jorden for alvor skred  under fabriksgrunden på Nordic Waste. Ironisk nok et anlæg, der ellers havde brystet sig af at rense forurenet jord og dermed forbedre miljøet. Faktisk var der næsten ingen ende på, hvor godt det skulle blive. Nu står resterne af Nordic Waste så selv tilbage som en af de helt store miljøsyndere. Efterladende et gigantisk oprydningsarbejde.

I løbet af det sidste års tid er skibslast efter skibslast og utallige lastvognstog med tonsvis af forurenet jord endt hos og dumpet på fabriksgrunden ved Ølst Bakker syd for Randers. Til sidst kunne den plastiske jord i bakkerne ikke længere holde til det kolossale pres fra den megen tilkørte jord, men måtte give efter.

Til myndighedernes store overraskelse. Adspurgt direkte havde Randers Kommune nemlig afvist eller nedtonet risikoen for, at noget sådant kunne ske. Risikoen var ifølge kommunen meget lille.

Nu truer et jordskred på hele 2,5 millioner ton jord så med at forurene Alling Å, der løber eller rettere løb få meter fra fabriksgrunden på Nordic Waste. Et jordskred udløst af den meget regn. Et jordskred, der kan få katastrofale følger for såvel selve Alling Å som Grund Fjord og Randers Fjord, hvor det nu stærkt forurenede vand med sikkerhed ender. Vand løber som bekendt kun én vej: Nedad.

Trods de mange skybrud, som DMI løbende har varslet og advaret om, fortsatte man ufortrødent med et køre forurenet jord med meget mere på bakkerne. Til sidst gav undergrunden efter, og jorden begyndte at skride. Nordic Waste prøvede først at bygge en dæmning, der imidlertid ikke kunne holde de skridende jordmasser væk fra Alling Å, som løber få meter fra fabriksgrunden.

Man gik derfor i gang med at bygge en stålarmeret spunsvæg, som kunne overdække åen langs fabrikken i tilfælde af yderligere jordskred. Den kunne imidlertid heller ikke holde til presset. Nordic Waste valgte derfor at forlade den synkende skude og overlade arbejdet til Randers Kommune.

Kommunen prøvede først at bruge Gammel Aarhusvej til at beskytte åen, men heller ikke det lykkedes. Den gamle hovedvej blev brudt igennem af de vandrende jordmasser, hvorfor man gik i gang med næste nødplan:

At etablere et stort “vådområde” opstrøms hovedvejen og herfra pumpe vandet bort. Det, vi andre kalder en oversvømmelse. “Vådområde” lyder dog bedre. I skrivende stund vides ikke, hvordan dette arbejde er skredet (!) frem.

Men julefreden har i hvert fald ikke indfundet sig ved resterne af Nordic Waste. Nu taler man i Randers Kommune om Miljøskadeloven og den danske implementering af Miljøansvarsdirektivet. Det kan blive rigtig stort.

Se de mange billeder i fotoreportagen her.

24. december 2023