Aktuelt 4. kvartal 2020

* En kvinde taler ud

Og nej. Det er ikke endnu en krænkersag, der her er tale om. Men nogle gange skal der bare en kvinde til for at skære igennem debatten og sige sandheden.

Denne gang blev det iværksætter Tine Thygesen, som forleden gjorde det i Business Class på TV2 News. Adspurgt om, hvorfor Danmark i dag er verdens største producent af mink, svarede hun kort og kontant:

“Fordi minkavl er forbudt i de fleste andre lande.”

Primært af dyreetiske årsager. Hvor svært kan det lige være at forstå den sammenhæng? Åbenbart så svært, at der skulle en kvinde til udefra for at forklare den undrende omverden den enkle logik bag dansk minkavls internationale “succes”.

Danmark er i sandhed et bondesamfund, hvor produktion og eksport altid kommer før folkesundhed. Blandt andet derfor trækkes vi jo i dag med multiresistente MRSA-bakterier fra svineavlen. De har kostet samfundet millioner af kroner – og indtil flere menneskeliv.

Og nu florerer Covid-19 så på flere og flere danske minkfarme, hvor over en million af de små pelsdyr må lade livet. Smittede såvel som ikke-smittede.

Luk dog det skidt og lad os komme på omgangshøjde med andre lande, som for længst har forbudt denne produktion.

Og lad os samtidig glæde os over, at det blev endnu en kvinde, der ryddede op efter en håndfuld borgerlige mænd med Venstre i spidsen. Dem, der ville belaste Kattegat med endnu flere forurenende havbrug, men som netop er blevet stoppet af tre nye lovforslag fra miljøminister Lea Wermelin (S).

21. oktober 2020

* En krænker krydser sit spor

Og jo. Det er endnu en krænkersag, der her er tale om. Den har blot rødder længere tilbage og et helt andet sted end de seneste krænkersager.

Vi skal helt tilbage til den forrige regering og dennes minister Esben Lunde Larsen (V). Han havde ladet sig lokke af havbrugernes sirenesang om millionstore indtægter og mirakuløse miljømuslinger. Godt hjulpet af partifællen Jacob Jensen (V), der sågar havde en lønnet bestyrelsespost i Musholm Havbrug.

“Det grønne borgerlige alternativ”, som Det Konservative Folkeparti selv kaldte sig, valgte dengang ikke at lade partiets miljøordfører, Mette Abildgaard, tage sig af det danske havmiljøs fremtid. Hun havde udtalt sig lidt for miljøvenligt i sagen om regeringens Landbrugspakke, der jo som bekendt var helt og aldeles baseret på usandheder, skjulte kendsgerninger og ren ønsketænkning.

Så i stedet valgte de Konservative at overlade havmiljøet og havbrugene til partiets nyeste og mest “grønne” medlem, fødevareordfører Orla Østerby (K).

Han bakkede nemlig hellere end gerne op om miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens (V) lovforslag, der ville give de tre danske havbrugsfamilier og det japansk-ejede Musholm A/S mulighed for at etablere nye havbrug i Kattegat samt udvide eksisterende havbrug – mod at lave muslingefarme, der på forunderlig vis skulle trylle de mange tons udledt kvælstof fra havbrugene væk.

Opgaven klarede Orla Østerby på slap line. Under det vigtige samråd i Miljø- og fødevareudvalget holdt han et belærende foredrag, hvor han gav udtryk for, at burørreder opfører sig som vildtlevende ørreder, der svømmer op i åer og vandløb og lægger deres æg, hvorefter den nye generation selv svømmer ud i det store hav.

Inspirationen havde han åbenbart hentet fra det storforurenende japanske havbrug Musholm: 

“Den her virksomhed har ørreder, det er ørrederproduktion, vi snakker om. Denne ørredproduktion starter på land, og når der går noget tid og ørrederne bliver store nok, så går de selv ud i havet, og de har så en produktion ude i havet i de her net, man nu har dem i”.

Sådan lød det friskt og overbevisende, men altså totalt misforstået eller i hvert fald misinformeret fra Orla Østerby.

21. oktober 2020

* Kulsort Konservativ tågesnak

Den grønne Østerby havde dog forstået, at lovforslaget gik ud på, at de forurenende havbrugsejere skulle fjerne kvælstof. Han troede imidlertid, at det var snegle og ikke muslinger, der skulle udføre tryllenummeret:

“Det, der er det store problem, får jeg at vide, er, at de sætter også nogle foranstaltninger ud på de her områder for at få fat i det her kvælstof. Problemet er kulturen her, der er så lidt kvælstof, at størrelsen på de her produkter, de bliver ikke særligt store. Men de har udviklet, og de har anlæg ude i havet nu. Det kan man komme ud og se, hvis det her udvalg har lyst til det.

De stiller net op på nogle rør, der flyder i havet, og deres kulturer er bare, at sneglene her er langt, langt mindre end de er i Skive Fjord. Og hvad er så problemet her? Jo problemet er, at der ikke er kvælstof nok. Kvælstofniveauet er meget lavt, hvorimod der i Skive Fjord, som vi nok allesammen ved, har haft høje koncentrater af det her….” 

Citat slut. Rablende kulsort tågesnak fra en nygrøn Orla Østerby, som blandede alt sammen, der overhovedet kunne blandes sammen – om fisk, havbrug og muslinger. Vi kunne således uden videre omsvøb konkludere, at Orla Østerby (K) var en total ignorant, hvad havbrug og fiskeopdræt angik.

Nysgerrige kunne efterfølgende se og høre Orla Østerby brillere med sin store viden på Folketingets TV. Det er i Samrådet om Lov L111 om Marine virkemidler på kortlink.dk/q3hv 

“L 111 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse” blev herefter vedtaget. For stemte 81 (S, DF, V, LA og KF), imod stemte 22 (EL, ALT, RV og SF)


Lovforslaget skaber mulighed for at godkende etablering af nye havbrug eller udvidelse af eksisterende havbrug, hvor ansøgning om miljøgodkendelse ellers måtte afslås under henvisning til lovgivning om vandplanlægning eller havstrategi.

Lovforslaget skaber hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at fastsætte regler om, at havbrug kan godkendes med vilkår om kompenserende marine virkemidler. Lovforslaget udmønter en del af aftalen mellem den tidligere regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en fødevare- og landbrugspakke fra 22. december 2015 og den efterfølgende indgåede aftale af 30. juni 2016 »Dansk akvakultur i vækst«.

Lovforslaget trådte i kraft 1. juli 2017.


* Krænket af en kompenserende musling

Hermed var løbet kørt og loven om kompenserende marine virkemidler (muslinger) vedtaget. Måske var jeg lidt forud for min tid. I hvert fald følte jeg mig dengang virkelig krænket:

– Af en inkompetent eller misinformeret konservativ politiker, der af ren uvidenhed eller mangel på interesse gav vennerne i en stærkt forurenende havbrugsbranche carte blanche til øget forurening af det Kattegat, der i forvejen gispede efter vejret – efter år med forurening, iltsvind, bundvendinger og fiskedød. 

– Af en politiker fra et Konservativt Folkeparti, som foregav at være “Blå Bloks Grønne Stemme”. Fra et parti, som imidlertid gav pokker i miljøet, da Venstre-regeringen pludselig lokkede med ministerposter, ministerbiler, ministerpensioner, magt og indflydelse.

Først da viste de Konservative deres sande ansigt, og dengang følte jeg mig virkelig krænket af deres kollektive politiske hykleri. Personificeret af Orla Østerbye, som siden og nu senest er dukket op i medierne igen. Han havde nemlig i mellemtiden formået at krænke en kvindelig partifælle så meget, at hun gik til pressen med det.

Og det i en sådan grad, at det Konservative Folkeparti selv måtte udsende en pressemeddelelse om det. Heller ikke denne gang af hensyn til miljøet, der ikke har spillet nogen reel rolle hos de Konservative siden Connie Hedegaard. Men af hensyn til et forulempet og krænket kvindeligt partimedlem.

Mai Mercado (C) slog hårdt ned på krænkeren. Nu er Orla Østerbye så frataget samtlige sine mange ordførerskaber: Landbrug og Fødevarer; Energi og Forsyning; Landdistrikter og Småøer samt Kommunal, Kirke og Idræt.

Så der bliver nok at se til for Orla Østerbys relativt få partifæller, der nu skal løfte hans ordførerskaber. Læs hele historien her på Altinget:

https://www.altinget.dk/artikel/k-politiker-faar-frataget-ordfoererskaber-efter-graenseoverskridende-adfaerd

21. oktober 2020

* Rackelhanens fader har forladt os

Den svenske fluefisker, fluebinder og stangbygger Kenneth Boström er gået til de evige Fiskevande. 

Han var et både hyggeligt og spændende menneske med en innovativ tilgang til tingene. Dertil en af foregangsmændene for det moderne skandinaviske fluefiskeri, som han var med til at give en egen identitet:

Kenneth var medstifter af tidsskriftet “Flugfiske i Norden”, hvor jeg mødte ham første gang ved det stiftende møde i nordjyske Hvilsom. 

Kenneth Boström var et priviligeret menneske. Arvtager til en gammel familievirksomhed, som han valgte at afhænde, så han kunne følge sin eneste sande kærlighed: Fluefiskeriet. I hjemlandet Sverige såvel som i det store udland.

Han blev fader til syntetfluen “Rackelhanen”, som vel var den første helskandinaviske moderne flue. Som kunne og kan fiskes både vådt og tørt. Og som gav mig min første kildeørred i den lille sydsvenske Stensjöån.

Og så byggede Kenneth Boström sære lange fluestænger i kombineret splitcane og kulfiber. Stænger så lange, at de kunne holde fluelinen fri af vandet, når han vadede dybt. 

Kenneth var nemlig længere end de fleste og kunne derfor vade dybere end stort set alle andre. Jeg kunne i hvert fald ikke følge med og så aldrig andre, der kunne. Der var en sand dødsforagt over ham, når han lagde fra land.

Nu kan Kenneth Boström så gå på vandet helt uden sine ekstralange waders. Han er savnet både i vandet og ved vandet.

Æret være hans minde.

21. oktober 2020

* Flere “Skjulte penge”

I sin anmeldelse af bogen “Skjulte penge” fra 2016 skriver Dagbladet Information blandt meget andet, at ikke mindst forbrugerordfører Karin Gaardsted fra Socialdemokraterne har udvist stor interesse for de små pelsklædte dyr, som udgør kernen i firmaet Kopenhagen Fur’s aktiviteter:


Ifølge bogen, som er skrevet af de politiske journalister Chris Kjær Jessen fra Berlingske og Carl Emil Arnfred fra Jyllands-Posten, er hun en af de politikere, som ser ud til at have deltaget i flest af Kopenhagen Furs arrangementer.

I 2014 talte hun ved virksomhedens generalforsamling.

»I har stor opbakning på Christiansborg, og det har I på tværs af partier. Det så man sidst ved den store modeuge, hvor der stort set ikke var folk på Christiansborg. De var til modeshow,« udtalte hun ifølge bogen.

Da hun året før var i Kina, gæstede hun en stor radiostation for at fortælle om mink, besøgte et indkøbscenter, der solgte pels, dømte i en skønhedskonkurrence og traf en stribe kinesiske politikere. Samtidig fik hun et af sine største ønsker opfyldt – at se den kinesiske mur.

Turen var betalt af Kopenhagen Fur.”


Andelsselskabet Kopenhagen Fur tegnede sig dengang for omkring en tredjedel af Danmarks samlede eksport til Kina, og selskabet sad samtidig på 60 procent af verdensmarkedet. 

Såvidt de tilsyneladende meget nære relationer mellem visse medlemmer af Socialdemokratiet og den dengang (2016) meget lukrative minkavlerbranche. Relationer, der meget vel kan have fået partifællen og fødevareminister Mogens Jensen (S) til at tøve lidt og vente længere med aflivningen af smittede mink, end godt var.

I det hele taget er “Skjulte penge” en meget læseværdig og bekymrende bog om, hvordan demokratiet undermineres af de mange skjulte penge og frynsegoder, der er i omløb inde på Christiansborg.

21. oktober 2020

* – Er Covid-19 den nye MRSA?

Skiftende regeringer lod den multiresistente svinebakterie MRSA blomstre af hensyn til svineeksporten. Det har kostet flere menneskeliv. 

Fødevareminister Mogens Jensen (S) har været tilsvarende længe om at slå ned på Corona-smittede nordjyske mink tilbage i juni måned. Det kostede også menneskeliv – på nordjyske plejehjem. 

I bogen “Skjulte penge” kan man læse, at netop Socialdemokratiet har tætte relationer til pelsbranchen. Ikke mindst den tidligere forbrugerordfører Karin Gaardsted (S) har gjort et stort stykke arbejde for dank pelsavl – og sig selv. Mere herom senere.

Så måske derfor Mogens Jensen (S) har været lidt sent ude med de nordjyske mink. Han kommer jo også selv fra Mors i Limfjorden, hvor man ikke kun dyrker svin i tusindvis. Men også mink i masser. 

Lad os under alle omstændigheder håbe på, at muteret virus fra de smittede mink ikke når at bringe en kommende Covid-19 vaccine i fare. Hvis virus når at mutere så meget, at en ny vaccine ikke længere virker. Det er en reel risiko, som dagbladet Information har bragt flere artikler om. 

Nogle gange skal der bare en skarpsynet kvinde til for at skære igennem debatten og sige sandheden. Denne gang iværksætteren Tine Thygesen i gårsdagens Business Class på TV2 News.

Adspurgt om, hvorfor Danmark i dag er verdens største producent af mink, svarede Thygesen kort og kontant:

“Fordi minkavl er forbudt i de fleste andre lande.”

Primært af dyreetiske årsager. Danmark er i sandhed et bondesamfund. Hvad vi jo godt vidste. Blandt andet derfor trækkes vi i dag med MRSA-bakterier fra svineavlen. Multiresistente svinebakterier, der koster det danske sundhedsvæsen millioner kroner. Og den danske befolkning flere menneskeliv. 

Og ny senest har tyske forskere så peget på risikoen for en ny pandemi, opstået i de tæt pakkede svinestalde, hvor virus har perfekte betingelser for at mutere til varianter, der kan angribe mennesker.

14. oktober 2020

* Great Barrier Reef halveret

Australiens Great Barrier Reef, verdens største koralrev, har mistet over halvdelen af sine koraller siden 1995. Det skriver BBC.

Samtidig frygter forskere, at en øget blegning af korallerne påvirker deres mulighed for at komme sig negativt. Rekordhøje temperaturer, som forårsagede stor blegning i 2016 og 2017, påvirker fortsat korallerne i dag.

Disse hændelser betyder, at der i dag er færre små koraller på vej og færre voksne koraller, der kan formere sig. En ond spiral er i gang, fortæller Terry Hughes, der er professor i koralstudier ved James Cook University i Australien.

– Det betyder, at overlevelsesevnen i koralrevet, dets mulighed for at komme sig oven på store blegninger, er blevet bragt i fare.

– Vi troede engang, at Great Barrier Reef var beskyttet på grund af dets størrelse. Men vores seneste resultater viser, at selv verdens største og relativt velbeskyttede koralrev nu er i forfald, siger Terry Hughes.

Blegning af korallerne indtræffer, når korallerne oplever stress fra omgivelserne.Det kan eksempelvis skyldes højere vandtemperaturer, som får korallerne til at skille sig af med de mikroskopiske, fotosyntetiske alger, der giver dem deres farve.

Blegning i år har forårsaget mest skade i revets sydlige område. Revet oplevede markant blegning i marts. Det er den tredje større blegning på fem år.

Koralrev indeholder sammen med regnskove den største artsdiversitet – altså flest forskellige dyre- og plantearter.

14. oktober 2020

* Det danske Nordsøolie-eventyr smuldrer

Det store franske olieselskab Total trak sig forleden fra den danske nordsøolie. Total har mistet tålmodigheden med den danske regering og trækker sin ansøgning om ny efterforskning og udvinding. Klimaminister Dan Jørgensen indkalder nu til politiske forhandlinger, der formentlig vil ende med afblæsning af udbudsrunden

Den franske tilbagetrækning betyder dog ikke stop for den igangværende olie- og gasproduktion i den danske del af Nordsøen. Men den betyder noget nær farvel til forestillingen om at udvide og forlænge efterforskning og produktion i Nordsøen til efter 2050.

Det er i hvert fald, hvad de fleste betragter som konsekvensen af franske Totals nylige beslutning om at trække sig fra den ottende udbudsrunde i Nordsøen. I en situation, hvor det globale oliemarked er præget af recession, prisfald og stor usikkerhed har det franske Total nu mistet tålmodigheden med den danske regering. Som nu i mere end et år har overvejet en kommende udbudsrunde.

– Beslutningen om at trække ansøgningen fra udbudsrunden afspejler et behov for klarhed omkring store investeringer, som har indflydelse på vores langsigtede planlægning.

Sagt af Ole Hansen, der er ansvarlig for udvikling af Totals danske olieaktiviteter.

14. oktober 2020

* Katten om den varme grød 

At der foregår et politisk spil mellem Danske Regioner og Regeringen, kan ingen vist længere være tvivl om.

Regeringen arbejder som en hest for at få udskudt en oprensning af de ti generationsforureninger til næste valgperiode – i samme stil som den tidligere regering gjorde det, i sidste valgperiode. 

Det er min opfattelse, at De Danske Regioner nu spiller med på Regeringens skuespil. De forsøger i samme omgang at få flyttet nogle anlægsudgifter (2.7 mia. kr.) over i puljen for evige driftsudgifter. 

Er der noget, politikere er på vagt over for, så er det driftsudgifter. De er ikke til at slippe af med igen. Det er væsentlig mere spiseligt for politikerne at sluge en anlægsudgift (en éngangs udgift). 

Jeg vil derfor gøre opmærksom på følgende punkter, som bør tages i betragtning – gerne så hurtig som mulig – så regionernes udspil ikke kommer til at fremstå useriøse og hæmme en saglig debat i Folketinget. 

Ingen ved i dag, hvor meget sand/jord der skal renses, og i hvilken grad det skal renses. Derfor kan man ikke forlange, at Krüger og Fortum skal komme med en reel pris. 

Debatten om regionernes drift og anlæg hører ikke hjemme i debatten om generationsforureninger. Den skal aftales i regionernes budgetforhandlinger med staten, på et andet tidspunkt. 

Drop endelig Rønland. Den er og bliver ikke færdig-undersøgt de første ti år, med den fart der er på nu.  Tag den ud af ligningen og spar/udskyd en udgift på 1.000.000.000 kr. ca. 40% af de samlede udgifter.   

I stedet bør der foretages en ”katastrofe-behandling” på Rønland – som man gjorde med Høfde 42 depotet i 2006. Sæt en spunsvæg ud til Limfjorden, så man kan stoppe udsivningen.  

Rønland er med sine 137 hektar. en så stor forurening, at end ikke Regionen kan overskue den, på nuværende tidspunkt.  

Der står på grunden (Rønland) i dag, en stor kemifabrik med op til 1.000 arbejdere, som man ikke ønsker at forstyrre.  

Grundvandet på halvøen Rønland er ikke okkerfarvet eller grumset, som de fleste andre steder. Nej, det er sort som tjære af fortidens hæmningsløse deponeringer i de 1.370.000 m2 sandede jorde ud til Limfjorden.  

* Destillations Remanens

Jeg syntes, at I politikere skal lægge mærke til følgende: At alle de undersøgelser, der er foretaget på Rønland, er fortaget af Cheminova selv i samarbejde med deres konsulentfirma, Miljøstyrelsen. Regionen har først overtaget opgaven med overvågning fra Miljøstyrelsen i 2016.  

Det er jo ikke lang tid siden (2018), at vi fandt yderligere 40.000 tons såkaldt “destillations remanens” på Rønland Øst, som Cheminova og Miljøstyrelsen havde ”glemt” at indberette og oplyse offentligheden om. 

Stop derfor udsivningen og gem den en tid. Den indeholder sin egen miljøgyser og vil forbavse og forskrække de kommende generationer, når de tager hul på den opgave. 

Gå derimod i gang med de tre forureninger, som er klar: Høfde 42 depotet/Den gl. Fabriksgrund og Kjærgaard Klitplantage. 

Politikerne trækker tiden – uden noget fagligt grundlag. Sidste år var det flere pædagoger i børnehaver, der blev undskyldningen for ikke at rydde op. I år bliver det klima og Corona.  

Der vil altid være et flertal i Folketinget for, at udskyde en oprensning af de 10 generationsforureninger. De store forureninger er nemlig demografisk placeret, hvor de er, for at gøre det lettere og mere smertefrit (vælgermæssigt), når der skal træffes negative beslutninge, omkring de store forureninger. 

Det er vores lod. Men lad henrettelsen foregå hurtig og smertefrit.

Med venlig hilsen,

Bjarne Hansen – Vesterhavsgade 5 – 7680 Thyborøn 

Info: “Destillations remanens” er betegnelsen for den ikke-fordampede rest fra en destillationsproces. Altså fast eller flydende affaldsmateriale, der efterfølgende skal deponeres.


* Tørre Corona-tal, der tæller

Følelser er svære at håndtere. Officielle tal er lidt nemmere at have med at gøre:

I Danmark har vi pt. 665 Corona-dødsfald ud af en befolkning på 5,822 millioner. 

En dødelighed på 0,00011.

I USA har de pt. 218.000 Corona-dødsfald ud af en befolkning på 328,3 millioner. 

En dødelighed på 0,00066.

De tørre tal viser således, at Corona-dødeligheden i Trump’s USA er seks (6) gange højere end i Frederiksens Danmark.

Årsag og virkning kan man så diskutere herfra, og til Solen brænder ud.

De tørre tal derimod ikke.


* Iltsvindet breder sig

Det går rigtig skidt med det danske vandmiljø. Års fremgang er vendt til tilbagegang med Landbrugspakken og dens øgede udledning af specielt kvælstof. I de seneste 12 år har iltsvind kun én gang før ramt et tilsvarende stort område i september.

Den inddæmmede Hjarbæk Fjord, som afvander til Limfjorden, er blandt andet hårdt ramt af et voldsomt iltsvind med frigivelse af dræbende svovlbrinte. Næringsstoffer fra primært det omgivende landbrug kombineret med svag vind og høje vandtemperaturer har givet optimale vilkår for iltsvind overalt i de indre danske farvande.

Iltsvindets udbredelse er den seneste måned vokset med over 1.000 kvadratkilometer, så det samlede areal med iltsvind nu dækker 4.400 kvadratkilometer. Der var kraftigt iltsvind i knap 30 procent af dette område. Det viser den seneste iltsvindsrapport, som Aarhus Universitet har lavet på baggrund af Miljøstyrelsens målinger i perioden 20. august til 23. september.

De hårdest ramte områder var Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt med tilhørende sydøstjyske fjorde samt Det Sydfynske Øhav. Adskillige steder blev der registreret iltfrie forhold i bundvandet og frigivelse af den giftige gas svovlbrinte. Flere steder er der målt nærmest iltfrie forhold fra bunden og 20-25 m op i vandsøjlen.

Det er rigtig meget og en udvikling i den helt forkerte retning.

7. oktober 2020


pastedGraphic.png

* Største udbredelse i 12 år

Årsagen til den store udbredelse af årets iltsvind er ifølge Miljøstyrelsen, at temperaturen i bundvandet er relativt høj for årstiden, og at vinden i perioden har været ret svag.

De høje temperaturer øger omsætningen af døde alger og dermed iltforbruget. Den svage vind fremmer lagdelingen af vandsøjlen og begrænser samtidig tilførslen af friskt, iltet vand fra overfladen til bunden. Udbredt iltsvind forudsætter desuden en forudgående stor tilførsel af næringsstoffer.

Iltsvindet har fået en større udbredelse og intensitet i Aarhus Bugt, det nordlige Bælthav, Lillebælt og de sydøstjyske fjorde samt Storebælt, Smålandsfarvandet og det sydlige Kattegat. På flere lokaliteter var der frigivelse af den giftige gas svovlbrinte fra bunden, hvilket dræber alt levende.

Der var udbredt et overvejende kraftigt iltsvind i et sammenhængende område fra det sydlige Lillebælt helt ned i bunden af Kiel Bugt og fra Femern Bælt til bunden af Lübeck Bugt. I enkelte områder er der dog sket en forbedring af iltforholdene. Det gælder blandt andet i Limfjorden, Mariager Fjord og Ringsgaardbassinet i Det Sydfynske Øhav.

Iltsvindets udbredelse i september 2020 var på niveau med udbredelsen i september 2016 og gennemsnittet for september 1989-2009. Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande i september var godt 30 procent større end i august og godt 150 procent større end på samme tidspunkt sidste år.

Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande udgjorde knap 4.400 km2 midt i september. Midt i august var tallet 3.300 km2. Sidst i juli var knap 800 km2 ramt af iltsvind. Der er således lang vej til opfyldelsen af kravene om en “god økologisk tilstand” i EU’s Vandrammedirektiv fra 2000.

Ulovlig forurening fra Hjarnø Havbrug i Lillebælt, gødningskatastrofen fra havnebranden i Fredericia specielt samt Landbrugspakken fra den forrige regering generelt har ikke gjort vejen kortere.

7. oktober 2020

* Braklagt – for anden gang…

Landbrugets udledninger af drivhusgasser er ikke faldet siden 2005, og med utilstrækkelige CO2-reduktioner i andre sektorer peger pilen nu på bønderne:

De kulstofrige lavbundsjorder skal hurtigst muligt ud af drift.

Det er to skridt frem og to tilbage. I årene efter 1992 blev omkring 150.000 hektar dansk landbrugsjord nemlig taget ud af drift. Det skete som led i EU’s braklægningsordning, søsat på grund af den tids voksende kornlagre i Europa.

Braklægningen var ikke en miljøordning, men mange steder var det de dårlige jorde, herunder kulstofrige lavbundsjorder, der blev braklagt og forvandlet til natur. Områder, der i forvejen ofte var drænet, da de ellers ikke kunne dyrkes. Braklægningen betød blandt andet reducerede CO2-udledninger fra disse jorde. Samt et tiltrængt pusterum til den hårdt pressede danske natur.

I 2007 ophævede EU imidlertid og desværre braklægningsordningen. Kornlagrene var i mellemtiden skrumpet ind, og på kort tid pløjede danske landmænd derfor mere end 100.000 hektar braklagt jord op igen-igen, så den kunne dyrkes. Ellers kunne de ikke hæve fortsat støtte. En på den tid endnu ikke påagtet klimagevinst forsvandt med denne gendyrkning af de braklagte arealer.

Nu skal landmændene så til at gentage øvelsen. De skal atter udtage store arealer af produktion – denne gang netop af hensyn til klimaet. Ikke af hensyn til natur eller miljø. Og det vil ske i kapløb med tiden, hvis det skal være med til at sikre det danske mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030.

Det bliver ikke nemt at nå.

7. oktober 2020

* Havplan uden plan for miljøet

For fire år siden vedtog Folketinget – under den daværende borgerlige regering – at der skulle udarbejdes en Havplan for udnyttelsen af de danske farvande. En plan, som skal træde i kraft 31. marts 2021. 

Den nuværende socialdemokratiske regering har bebudet politiske forhandlinger om planen, før den sendes i offentlig høring til november. Alligevel har partierne i Folketinget endnu ikke modtaget en linje om planen på skrift, og flere af dem tvivler derfor på, at tidsplanen kan holde.

Samtidig er de grønne organisationer bekymrede for, at den nye Havplan – som de har fået den beskrevet på nogle møder, senest i august – vil have et alt for stort fokus på vækst alene og alt for lidt på natur. Dette selv om udgangspunktet ifølge loven om Havplanen er, at den skal være miljømæssigt bæredygtig.

– Forslaget lægger op til udviklingszoner for forskellige erhvervsformål. Jeg spurgte, om der ikke skulle være udviklingszoner for naturbeskyttelse, men det skulle der ikke, siger biolog Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening om mødet i august.

I WWF Verdensnaturfonden efterlyser Thomas Kirk Sørensen, der er leder af havsektionen, en samlet analyse af presset på havmiljøet og dermed havets økologiske bæreevne. Det mener han ganske naturligt burde lægges til grund for havplanen.

Det var reelt Troels Lund Poulsen (V), som stod bag kun at indkalde industrien til at komme med indspark til Havplanen. Grønne organisationer og alle andre med interesse for havets arealer og tilstand blev bevidst holdt uden for. Vi må derfor konkludere, at forskellen er ens, om det så var Lund eller Lunde, der stod ved roret.

Stor ros derfor til organisationen Bæredygtig Kystkultur for at have samlet vores østjyske kystkommuner, så disse kan komme med et samlet indspark til planen. De vil ikke holdes udenfor længere, når deres egne havområder skal udnyttes til samfundsnyttige formål.

Eller udbyttes af privatøkonomiske interesser. Ikke et ord om havbrug eller miljømuslinger her. Men det er ikke mindst dem, det drejer sig om.

7. oktober 2020

* Mælk på flaske – direkte til døren

Hvis man som jeg er gammel nok, da vil man kunne huske de gode gamle dage, hvor den nymalkede mælk blev afhentet i junger hos den lokale landmand og derfra kørt til det lokale mejeri. Hvor man selv hver morgen tog mælken ind, som den hjemlige mælkemand havde stillet uden for døren – i flaske med kapsel af metalfolie på. 

Om vinteren måtte vi ind imellem dele mælken med de gråspurve og musvitter, som kom først. De lærte nemlig hurtigt at pikke hul i kapslerne, så de kunne komme til fløden øverst oppe. Noget tyder på, at de gode gamle dage kan være på vej tilbage:

Flere britiske forbrugere valgte nemlig under forårets Corona-nedlukning at få mælken bragt direkte til døren. Den fornødne infrastruktur hertil er der nemlig stadig mange steder i England og Skotland. Den traditionelle britiske mælkemand, som leverer mælk på flasker direkte til forbrugeren, fik derfor travlt under forårets nedlukning af England. Efterspørgslen efter mælk leveret til døren steg betydeligt.

Før nedlukningen fik 527.000 britere leveret mælk til døren, og da efterspørgslen var størst, steg tallet til 716.000. Hvor det før Covid-19 primært var ældre borgere, som fik mælken leveret direkte til døren, blev der under nedlukningen registreret en markant stigning blandt yngre borgere og børnefamilier.

Ifølge en britisk Gallup-måling valgte 70 procent at få mælk leveret direkte til døren for at støtte den lokale handel under krisen. 54 procent valgte hjemmelevering, fordi det var lettere end selv at skulle ud i det smitteramte engelske samfund og handle ind.

Hjemmeleveringerne faldt dog noget efter ophævelsen af de første restriktioner. Alligevel håber de britiske mælkemænd på, at en del af den øgede efterspørgsel kan bevares fremover. Man håber blandt andet på, at de yngre forbrugeres syn på klima og bæredygtighed vil få dem til også fremover at vælge mælk leveret i flasker på biler, der kører på strøm.

Mælk leveret i flaske direkte ved døren koster nemlig mere end mælk hentet i karton i det lokale supermarked.

7. oktober 2020