Aktuelt 3. kvartal 2021

* Ikke meget glimt i den Safir…

2021 har været et sort år for firmaet Atlantic Sapphire, der satser stort på at opdrætte laks i lukkede og recirkulerede anlæg. To store uheld i løbet af året har gjort, at mange har mistet tillid til virksomheden og den børsnoterede virksomheds kommunikation til markedet.

Flere aktieanalytikere mener dog, at man fortsat kan og skal have tillid til det norsk ejede, men amerikansk baserede firma, hvis hovedkvarter ligger i Everglades uden for millionbyen Miami. Og som indtil for ganske nylig havde et dansk pilotanlæg liggende i Hvide Sande. Det satte en nylig brand dog en brat stopper for.

Det hele har stået i iltens tegn for Atlantic Sapphire. Først gik det galt med iltleverancerne i USA, hvor man løb ind i Corona-problemer. Behovet for medicinsk ilt til mennesker i respiratorer landet over gjorde stabile leverancer af industriel ilt til fiskeopdrættet vanskelig.

Og da der siden udbrød brand i anlægget i Hvide Sande, var brandvæsenet nødsaget til at fjerne de brandfarlige iltflasker, som laksene var helt afhængige af. De døde derfor af iltmangel.

Markedsanalytikere mener dog stadig, at Atlantic Sapphire er et godt køb:

– Aktiekursen er faldet 70 procent hidtil i år, hvilket efter vores opfattelse repræsenterer tabt tillid til virksomheden og dens kommunikation til markedet, skrev aktieanalytiker Alexander Aukner i en analyseopdatering fredag.

– Skepsis er dog forståelig, skrev Aukner videre.  Han forventer, at forsikringsudbetalingen efter branden i Danmark (33 millioner dollars) vil være med til at bedre likviditeten for firmaet markant i USA.

28. september 2021

* Laksemilliardærernes Parade

Så er det den tid på året igen: Norge har lavet en opgørelse over sine rigeste mænd (og kvinder), der er publiceret af websitet kapital.no.

Ikke uventet er det laksefarmeren John Frederiksen, som indtager den suveræne førsteplads – med en formue i laksegiganten Mowi på svimlende 114 milliarder norske kroner. 114.000.000.000 kroner tjent på at opdrætte laks og forurene vandet ud for primært Norge og Chile.

På sjettepladsen kommer Gustav Witzøe, hvis virksomhed SalMar i dag er 45,6 milliarder norske kroner værd. På 19. pladsen ligger Inge Berg, hvis Nordlaks ved salg kunne indbringe hende 11,75 milliarder kroner. Helt nede på 22. pladsen ligger en anden velkendt norsk fiskeopdrætter, nemlig Gerhard Alsaker.

Som det plejer at være tilfældet, så ligger flere andre norske laksemilliardærer højt på listen – sammen med oliebaroner, ejendomsmagnater, kvotekonger og andet godtfolk. Den akkumulerede norske formue er steget så meget siden sidste år, at man nu skal have en personlig formue på mindst én milliard norske kroner – for blot at komme med på listen over de 400 rigeste i Norge.

I år er der således 38 laksemilliardærer blandt Norges rigeste 400 personer. Det svarer til, at knap ti procent af Norges rigeste har tjent hele deres formue på at opdrætte laks i Norge og i udlandet. Med massiv forurening til følge.

Man forstår, at det nok er disse talstørrelser, der har fået socialdemokraten John Dyrby Paulsen til at kigge sultent efter de japanske Musholm-millioner.

Jævnfør en kommende notits om kokkelandsholdet.

28. september 2021

* De 77 forsvundne ringbind igen-igen

Der hersker stadig megen mystik om de 77 ringbind med dokumenter fra Hjarnø Havbrug, der er forsvundet sporløst i politiets varetægt. Den dag i dag aner politiet generelt og Sydøstjyllands Politi specielt absolut intet om, hvor de er blevet af. Hvem, der måtte have skaffet dem bekvemt af vejen.

Der er dog næppe megen viden at hente om muslinger i de 77 forsvundne ringbind, som primært udgøres af dokumenter om driften af Hjarnø Havbrug. Altså om produktionen af fisk. Det var ellers meningen, at der skulle produceres muslinger og tang, som kunne optage den udledte mer-forurening fra den fler-doblede fiskeproduktion.

Det blev imidlertid aldrig rigtig til noget – af årsager, der fortaber sig i det uvisse. Men fiskeproduktionen voksede planmæssigt – med en flerdoblet forurening af Lillebælt til følge. Og alle 8,9 millioner tilskudskroner fra GUDP-midlerne blev hævet og fordelt blandt KOMBI-projektets deltagere.

Det var således de manglende muslinger, der fik KOMBI-projektet til at køre helt af sporet og havne i byretten i Horsens. Som for øvrigt netop har sendt sagen videre til landsretten – for her at få afgjort, om man overhovedet kan føre sagen videre, når nu alle de originale dokumenter er forsvundet.

Om bagmandspolitiet i så fald helt må droppe sagen og lade Hjarnø Havbrug beholde de 190 ulovligt tjente millioner – på grund af manglende beviser.

I så fald skal der lyde en stor hyldest til Sydøstjyllands Årvågne Politi.

Det er i så fald ufattelig godt gået…

28. september 2021

* Muslingernes forunderlige økologi

Det lykkedes som sagt ikke KOMBI-projektets deltagere at få gang i de små blå skaldyr, der ellers skulle have ryddet op efter burørrederne. Ejheller tangplanterne ville lege med.

Muslinger specielt er lidt finurlige dyr. De har en kompleks økologi, som forskere på Stockholms Universitet har brugt flere år på at kortlægge. I al korthed kan muslingerne maksimalt optage en tredjedel af de næringsstoffer, de filtrerer fra vandet. Disse indbygges i kødet og kan fjernes ved høst af muslingerne. 

En anden tredjedel udgøres af muslingernes ekskrementer, som deponeres på bunden under og omkring farmen. Med iltsvind til følge, dersom strømmen ikke er stærk og kan sprede forureningen. Og mulig ny frigivelse af yderligere næringssalte fra bunden, hvis der opstår regulært iltsvind her.

En sidste tredjedel af næringsstofferne passer igennem muslingerne og forlader dem i delvis fordøjet tilstand – nu mere biotilgængelige for nye alger end tidligere. Det er denne del, der ofte kaldes for “muslingernes mørketal”, da man ikke kender den reelle effekt heraf.

Ved lavere saltholdigheder kan muslingerne optage endnu mindre kvælstof og fosfor – typisk ned til en fjerdedel af det indtagne. Og da bliver mørketallet endnu højere end en tredjedel. Helt op i nærheden af halvdelen.

Tommelfingerregelen er, at for hvert tons kvælstof og fosfor, man måtte høste fra en produktion, dér havner en lige så stor mængde på bunden under og omkring anlægget. Det er ligeledes vigtigt at forstå, at muslingerne skal høstes, for at der kan fjernes kvælstof. Naturlige muslinger på bunden er skam gode for vandmiljøet, men fjerner ingen næringssalte. Det er en udbredt misforståelse.

Man skal afslutningsvis vide, at man stopper det naturlige flow af næringssalte fra å over fjord til havet, når man anlægger en muslingefarm. Man sætter da en prop i systemet og skaber en helt ny forurening, som ikke var der før. I form af næringssalte, der ellers helt af sig selv ville være forsvundet med vind og strøm ud i havet.

Og introduktion af ny forurening er næppe lovligt i henhold til EU’s Vandrammedirektiv.

28. september 2021

* Muslingefarme spærrer for adgangen

Muslingefarmene breder sig mere og mere, hvor der før var fri plads til at sejle – om det så var i havkajak eller sejlbåd. Sidstnævnte fylder i sagens natur mere, når den for sejl skal krydse op mod vinden.

Først var det linemuslingerne med deres i tusindvis af plastbøjer. De fyldte allerede godt i fjordlandskabet. Nu er det i stigende grad de massive norske “smartfarms”, som fylder op på Limfjorden. De består af flere kilometer flydende plastrør, under hvilke der hænger tre meter dybe net til muslingerne. Tilsammen gør de mange muslingeanlæg den allerede smalle Limfjord endnu smallere.

Turistbranchen vil gerne have, at turisterne kommer til Limfjorden for at nyde en tur på vandet. I den lokale turistbrochure er der således smukke billeder af sejlskibe og havkajakker, men ingen billeder af de gigantiske smartfarms – det seneste skud på stammen af muslingeanæg – som nu truer med at spolere sejlturen og ødelægge mulighederne for en lukrativ turisme på fjorden.

Og det er rigtig ærgerligt, mener mange både turistfolk og sejlsportsudøvere. Netop Limfjorden er med sine mange beskyttede bugter og vige en ideel lokalitet til kajaksejlads, da man her kan sejle milevidt omkring uden på noget tidspunkt at skulle færdes langt fra land. Det er et spørgsmål om sikkerhed, hvis uheldet er ude.

Det ødelægger samtidig ganske oplevelsen af en fri natur, når man pludselig støder på gigantiske smartfarms med kilometervis af flydende plastrør. De er vanskelige at ro udenom, hvis man er i kajak. Og helt umulige at passere, dersom man er i sejlbåd. Da er der i regelen ikke andet at gøre end at stryge sejlet og starte motoren.

Der er helt enkelt ikke plads til at krydse op mod vinden, når der ligger en smartfarm på tværs. En smartfarm, der kan være både to og tre km lang.

28. september 2021

* Søborg Sø tættere på målet

Så er de sidste forhandlinger med de 63 lokale lodsejere med areal inden for projektområdet Søborg Sø, faldet på plads. Det er en kæmpe succes og en vigtig milepæl, som samtidig markerer, at nu kan det egentlige detail- og anlægsarbejde begynde. Søen forventes at fyldes med vand fra 2023.

Et af målene med at genoprette Søborg Sø er at skabe bedre betingelser for det vilde dyre- og planteliv. Med den jordfordeling, som netop er afsluttet, kommer Naturstyrelsen til at eje ca. 488 hektar inden for det samlede pumpelagsareal på 600 hektar. Heraf bliver selve søen på 338 ha. Samtidig slipper lokale landbrugere af med en masse udpint jord, det alligevel ikke kunne svare sig at dyrke længere.

– Det er en god nyhed for naturen og fuglelivet i Nordsjælland og et kæmpe skridt videre i realiseringen af et af vores vigtige naturgenopretningsprojekter. Alle gode kræfter har været sat ind for at få jordfordelingen til at gå op ad frivillighedens vej, og det er især lykkedes i kraft af et godt og tæt samarbejde mellem de lokale lodsejere, Landbrugsstyrelsen, Gribskov Kommune og os i Naturstyrelsen, siger Signe Nepper Larsen, vicedirektør i Naturstyrelsen.

Samtidig med naturgenopretningen bliver der tænkt i rekreative friluftsmuligheder, så besøgende i området kan forvente at få flere naturoplevelser med hjem. Der planlægges et stiforløb hele vejen rundt om søen både for gående, cyklende og ridende, herunder også ud over søens sydvestlige del, her dog ikke for ridende.

Næste skridt er at vælge rådgiver til detailprojektering, og herefter skal de nødvendige tilladelser indhentes fra myndighederne.

Anlægsarbejdet forventes at gå i gang i 2022.

21. september 2021

* Genopretningen af Søborg Sø

• Projektet koster cirka 93 millioner kroner og involverer 63 private lodsejere.
• Naturgenopretningen omfatter et areal på knap 600 hektar. Heraf vil den største del blive en lavvandet sø og resten til ferske enge.
• Genopretningen af søen blev skudt i gang, da projektet blev en del af regeringsgrundlaget i november 2016. Allerede i regeringsgrundlaget blev der lagt vægt på, at genopretningen skulle ske på frivillig basis, og Landbrugsstyrelsens jordfordelingsplanlæggere har lagt puslespillet, hvor landbrugsjord fra 63 lodsejere har skiftet hænder så gnidningsfrit som muligt.
• Rådgivningsopgaven på næste etape i etableringen af Søborg Sø er i øjeblikket i EU-udbud, og inden for de kommende uger vil et rådgivende ingeniørfirma blive valgt til opgaven.
• Selve anlægsarbejdet forventes at starte i løbet af 2022. Forinden skal der indhentes en række tilladelser fra myndighederne efter vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven.
• Der er allerede opnået tilladelse fra Miljøstyrelsen til gennemførelse af projektet.

21. september 2021

* 11 ejendomme opkøbt i Nørreå-dalen

Naturstyrelsen har per 1. september købt 11 ejendomme med tilhørende jord, som skal bruges i forbindelse med et kommende lavbundsprojekt i Nørreådalen.

Naturstyrelsen har brugt 70 millioner kroner på opkøb af 11 ejendomme og 367 hektar jord i Kvorning mellem Viborg og Randers. Det skriver JP Viborg.

Både jord og ejendomme er købt med henblik på at bruge jorden i et lavbundsprojekt i engene syd for Kvorning. Det er en del af udviklingen i Nørreådal, hvor Naturstyrelsen i samarbejde med Viborg Kommune laver en lokal landskabsstrategi for Nørreådalen.

– Vi skal bruge jorden til jordfordeling, og så skal man have noget at bytte med, fortæller skovrider i Naturstyrelsen Himmerland Bendt Egede Andersen.

I forbindelse med retableringen eller genslyngningen af Skjernå måtte staten tilsvarende opkøbe store jordarealer, som man efterfølgende kunne ombytte med eksisterende arealer ved åen.

Så nogen ny praksis er jordombytning bestemt ikke.

21. september 2021

* Dambrug nedlagt – ådal genskabt

Herning Kommune har i samarbejde med Naturstyrelsen genskabt den oprindelige ådal på et nedlagt dambrugsareal ved Haderup nær Karup Å – til stor gavn for livet både i og omkring vandløbet.

I den nordlige del af Herning Kommune er det gamle dambrugsareal ved Staulund Dambrug nu nedlagt og omdannet til en naturperle, hvor Feldborg Bæk slynger sig gennem terrænet – til glæde for naturen.

– Det er fantastisk at se bækken vende tilbage til sine naturlige slyngninger og risle afsted i den nye ådal. Der er ingen tvivl om, at både dyr, planter og de folk der kommer i området, vil få stor glæde af naturgenopretningen, siger Poul Ravnsbæk, der er skovrider i Naturstyrelsen.

Naturgenopretningsprojektet i det midtjyske er blevet gennemført med mere biodiversitet og natur i tankerne. Arealet var nemlig tidligere fattigt på natur, med et nedgravet kanalagtigt vandløb uden variation, og hvor leveforholdene var dårlige for dyr og planter.

I dag ser det markant anderledes ud. Dambruget er blevet fjernet, og Feldborg Bæk, der tidligere blev ledt gennem et kanallignende vandløb, er blevet genslynget, så bækken nu slynger sig naturligt gennem landskabet.

I dag risler vandet rundt i svingene i det 500 meter lange genslyngede vandløb, der fremover får lov til at udvikle sig på mere naturlige præmisser.

Ved siden af bækken er der etableret sølehuller til glæde for kronvildtet, der er lavet insektvolde, udlagt stendynger og dødt ved – og fiskene har fået gydegrus. Alt sammen for at højne naturkvaliteten og skabe større artsrigdom.

Der er desuden fjernet en række invasive arter som kæmpe bjørneklo og rød hestehov, der ellers ville kunne sprede sig og spænde ben for andre arters fremgang.

Naturgenopretningsprojektet er udført af Herning Kommune i samarbejde med Naturstyrelsen, der ejer en del af det naturgenoprettede areal – og en lokal lodsejer, som ejer resten.

Tænk, hvad det kunne blive til, hvis Gudenåen tilsvarende fik lov til at løbe frit…

21. september 2021

* Øget kinesisk kontrol med norske burlaks

Siden man i Kina i foråret fandt Covid-19 på opdrætslaks på et fiskemarked i Kina, har de kinesiske myndigheder strammet kontrollen med importerede norske laks. Den norske fødevarekontrol (Mattilsynet) har således modtaget nye skærpede krav, som trådte i kraft den 10. september:

• Fersk laks skal være pakket i både en indre og en ydre emballage.
• Den indre emballage skal også mærkes med etiket på engelsk og kinesisk.
• Varer, som ikke opfylder kravene om forpakning og mærking vil blive returneret eller destrueret.
• Importørerne er blevet instrueret om at informere udenlandske aktører om de nye regler om forpakning.
• Originalt fødevaresikkerhedscertifikat skal overbringes til myndighederne senest tre dage efter, at eksportpartiet er afleveret. Dersom et originalt fødevaresikkerhedscertifikat mangler, må eksportører via brev garantere, at originalt certifikat tilkommer.
• Som begrundelse for en både indre- og ydre emballage henviser de kinesiske myndigheder til dekret 249, som skal implementeres fra 1. januar 2022).

21. september 2021

* Fisken på disken: En fiskehandler taler ud

---

---

* Nævnet for Videnskabelig Uredelighed

Der er for alvor rav i muslingedammen – specielt på Limfjorden, som allerede er belastet af flere opdrætsanlæg, end godt er.

Notatet om de påstået gavnlige effekter af en stor smartfarm ud for Vensøsund – forfattet af Københavns Universitet (KU) på bestilling fra ejeren af den pågældende smartfarm, Hedeselskabets Blå Biomasse – har skabt en del forvirring. Derfor denne status.

Min gamle studiekammerat Flemming Højgaard Madsen gjorde mig i foråret opmærksom på, at det pågældende notat, forfattet af lektor Bent Vismann fra KU, fagligt set var mere end tyndt og konklusionerne derfor uholdbare.

Specielt overraskende var det, at notatets konklusioner nærmest øjeblikkeligt blev brugt af Blå Biomasse selv, ejeren Hedeselskabet og den nye ejer af Hedeselskabets tidligere rådgivningsselskab Orbicon, canadiske WSP. Til ensidigt at fremme egen fremtidige muslingeproduktion.

Vi besluttede efter nærmere overvejelse at indklage notatet til Praksisudvalget ved KU, Bens Vismanns arbejdsgiver. Praksisudvalget kunne imidlertid ikke tage stilling til klagen, da man ikke råder over nogen faglig ekspertise. Vi sendte derfor klagen videre til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, som kan indkalde faglig ekspertise, hvis de finder det nødvendigt.

Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kvitterede for modtagelsen den 2. juli i år, og vi venter i skrivende stund stadig på en tilbagemelding fra dem. Indtil videre er notatet blot et notat, der ikke har været igennem noget peer review – nogen faglig vurdering udefra. Hvilket kræves før publicering i et videnskabeligt tidsskrift.

Vi vender naturligvis tilbage med nævnets udmelding, når den foreligger. Indtil da kan interesserede læse det oprindelige klageskrift, som siden er udvidet noget, her:

http://www.nejtilhavbrug.dk/Klageskriftet.html

14. september 2021

* 1.428 delfiner slagtet på Færøerne

Efter allerede at have slagtet 615 grindehvaler alene i år, gik de færøske hvalfangere totalt amok i den forgangne weekend. 

En stor flok på 1.428 delfiner blev gennet ind i fjorden ved Skalabotnur, hvor de alle som én blev aflivet på traditionel vis – med en kniv i åndehullet. 

Week-endens massakre bragte Færøernes samlede hvalfangst for i år op over 2.000 hvaler. Og på niveau med den japanske hvalfangst af samme art. Afskyeligt i en tid, hvor presset på vore have er større end nogensinde. 

Mange færinger udtrykker nu også deres foragt for dette massive, meningsløse og middelalderlige massedrab, som ingen længere har brug for, og som nu bør bringes til endeligt ophør.

EkstraBladet har talt med flere kritiske færinger, som mener, at nationen med det seneste massedrab er gået klart over stregen i sin blodrus. 

Det har efterfølgende vist sig, at der slet ikke var givet officiel tilladelse til drabet. Flere af deltagerne havde end ikke licens til grindedrab. Endelig er det blevet påpeget, at der var alt for mange delfiner til alt for gå fangere, og at det derfor tog alt for lang tid at slå dyrene ihjel. 

I det hele taget er der kun skidt at sige om denne episode, der allerede er gået verden rundt. Den færøske laksegigant Bakkafrost har på skrift taget kraftigt afstand fra massedrabet, som han har måttet stå for skud for.

Flere kilder i udlandet har spurgt ind til, om de 1.428 delfiner mon er blevet til laksefoder hos Bakkafrost? Dette med henvisning til, at lokale færinger til pressen har udtalt, at man på de små øer umuligt kunne spise så store mængder delfinkød selv. At en stor del derfor nødvendigvis ville blive destrueret. 

Hvilket man fra hvalfangerside klart har afvist.

14. september 2021

* Det er såmænd ganske ligetil:

Det vakte en del lokal debat, da Danmarks Naturfredningsforenings Limfjordsgruppe sidst i august inviterede lokalpolitikere og lokalpresse med på sejltur på Limfjorden.

Der blev taget bundprøver for øjnene af passagerne på det gode skib “Safari Queen”, og der blev både filmet, fotograferet og lugtet til det slimede sorte bundslam fra muslingefarmene. Stor var overraskelsen derfor, da TV Midtvest valgte overhovedet ikke at bringe noget om forureningen fra muslingefarmene. Hverken i tekst eller billeder.

Muslingefolket havde sneget sig ind i klipperummet på TV Midtvest og fjernet alt om mudder og forurening. I stedet havde man indsat gamle DTU Aqua klip, hvor en sød dame var i gang med at rense Limfjorden med et par små akvarier og nogle blåmuslinger. Man havde også fået en lokal muslingeopdrætter klippet ind, som var utilfreds med, at han ikke måtte udvide sin lokalt forurenede virksomhed.

Mange undrede sig over den totale udeladelse af de indhentede bundprøver, og der blev talt om “journalistisk censur”, “journalistisk lavmål” og “politisk selvmål” med flere andre. Men det er såmænd ganske ligetil:

TV2 (Midtvest) er et borgerligt og semi-kommercielt medie, der naturligvis taler Blå Bloks sag og tækkes deres annoncører. Da valgkampen er lige op over, valgte man altså ikke at vise seerne den virkelige sorte bagside af muslingeopdrættet – det slimede bundslam under anlæggene.

Limfjordsrådet, som ellers skulle have reddet Limfjorden fra at blive til den nuværende Ligfjord, er et politisk organ domineret af partier som Venstre og Dansk Folkeparti. Partier, der våger over landbrugets økonomiske interesser – ikke vandmiljøets økologiske. Limfjordsrådet går derfor også klart ind for muslinger.

JyskFynske medier, der ligeledes er blå og helt kommercielle, gav for nylig fire helsider til en enøjet lovprisning af muslinger på Limfjorden. Som “modstander” havde de valgt DN, hvis præsident flere gange har talt for flere muslinger – dog under kontrol. Den interviewede DN-medarbejder har sågar selv deltaget i en video om muslingeproduktion. Det havde nok været mere interessant for læserne at høre modspil fra en ægte modstander.

Så alle sejl er sat til for at fremme en lille håndfuld virksomheders fremtidige adgang til fortsatte milliontilskud til deres tvivlsomme muslinger. Hedeselskabets Blå Biomasse fik senest tilsagn om 11.391.573 kroner. Bevilget i miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens (V) tid. Inden han stak af til USA.

Ovenstående var tilsyneladende rigeligt til at erstatte dugfrisk sort muslingeslam med gamle DTU Aqua akvarieoptagelser i klipperummet hos TV2 Midtvest. Såre enkelt i virkeligheden. Bare ikke virkeligheden.

Den skulle seerne tilsyneladende nødig se, før de sætter deres kryds til det kommende kommunalvalg. Vover man alligevel et mudderkig, er muligheden her:

(TV2) Midtvest og Mudderet

14. september 2021

* De første tilladelser til tun

De første 15 tilladelser til at lystfiske efter tun og lande den i Skagen Havn fra 6. september 2021 til 20. september 2021 er nu givet. Det skete den 3. september. Baggrunden er, at Danmark helt ekstraordinært har fået byttet 35 tons makrel til en 5 tons tunkvote med Spanien. 

Rammerne for fiskeriet, herunder de nærmere betingelser for tildeling af tilladelsen, fremgår af Bekendtgørelse om lystfiskeri efter almindelig tun i 2021, som trådte i kraft d. 17 august 2021.

Det er besluttet, at kvoten skal fordeles blandt lystfiskere, som med båd og besætning har deltaget i DTU Aqua’s hidtidige mærkningsforsøg. Altså en ganske lille kreds af fiskere, som råder over både store nok til at håndtere de kæmpestore tun, som her mod nord ofte vejer mere end 200 kg.

Ansøgningsmuligheden har været åben for alle deltagere af mærkningsforsøget. Der er derfor også modtaget ansøgninger fra udenlandske fiskere, som kan søge om tilladelse til lystfiskeriet på lige vilkår med danske ansøgere.

Den danske tunkvote på 5 tons udmøntes i 15 tilladelser. De er blevet fordelt ved lodtrækning blandt 49 ansøgninger, der alle opfylder kravene i tunbekendtgørelsen. Én tilladelse giver lov til at fange og lande én tun. Forventningen er, at der fanges og landes 15 tun med en gennemsnitsvægt på omkring 250 kg. 

Tun, der fanges, skal opfylde betingelser for den bevaringsmæssige mindste referencestørrelse. Alle tun, der opfylder denne skal bringes i land. Hvis ikke skal de genudsættes. Forhåbentlig i levedygtig tilstand. 

Såfremt det viser sig, at der er plads på kvoten til at udstede flere tilladelser, vil disse blive fordelt ved lodtrækning blandt de resterende ansøgere, som opfylder kravene. Bliver kvoten opfisket hurtigere end forventet, kan Fiskeristyrelsen afbryde fiskeriet med det samme. Kvoten vil derfor blive fulgt nøje, så der ikke bliver fanget og landet mere end, hvad der er tilladt.

Der har været en del diskussion om det rimelige i at tillade dette fiskeri efter en fiskeart, der har været udryddet helt, men som nu er vendt tilbage igen i en vis målestok. Men både den danske kronprins og den svenske konge har været med ombord og lyst deres velsignelse over det genkomne tunfiskeri.

14. september 2021

* Lithauen viser vandvejen

For et år siden fejrede Litauen sin første fjernelse af en vandkraftdæmning.  For nylig begyndte processen så med fjernelse af den næste dæmning.  

Denne anden dæmningsfjernelse markerer en ny begyndelse for restaurering af floder i Litauen. Projekt blev initieret af Miljøministeriet i Republikken Litauen og ledes og udføres af Salantas’ regionale parkadministration. Man kan kun drømme om, at det danske miljøministerium vil være lige så fremsynet som det litauiske – med fokus på Danmarks længste vandløb, Gudenåen.

Dette nuværende projekt har stor symbolsk betydning i Litauen, da det beviser, at selv store dæmningsfjernelser er mulige. Fra begyndelsen af ​​2021 resulterede nyheden om den planlagte fjernelse af Salantas-dæmningen ikke uventet kraftig modstand fra dele af lokalsamfundet.  

På den ene side er dæmningen og reservoiret beliggende midt i en lille by med knap 2000 mennesker, hvor den har en stærk socioøkonomisk værdi. På den anden side løber floden gennem NATURA 2000-områder og er vigtig for bestanden af havørreder, lampretter og flodmuslinger. 

Kommunen, repræsentanter for lokalsamfundet, fiskere, forskere og repræsentanter for ministeriet for miljø og miljøbeskyttelse fik efterfølgende forelagt fire mulige planer om at genoprette kontinuiteten på floden Salantas.  

Man valgte til sidst at fjerne dæmningen helt.  En af de primære årsager var økonomien, da kommunen manglede de økonomiske ressourcer til at renovere dæmningen og oprense reservoiret regelmæssigt.  En anden årsag var økologisk, da fjernelsen vil genoprette forbindelsen til 46 kilometer af Salantas-floden og dens bifloder.

Udover fjernelsen af ​​dæmningen er der planer om at anlægge tre kunstige gydebanker og et stort vådområde inden for den restaurerede elvstrækning.  

Dette projekt er en del af handlingsplanen og implementeringen af ​​vandsektorudviklingen for 2017-2023 i Litauen.  Efter 4 års diskussioner og forberedelser er processen med at fjerne dæmningen ved at tømme reservoiret startet og vil fortsætte i hele september.

Igen: Man kan kun drømme om, at det danske miljøministerium vil være lige så fremsynet som det litauiske. Med fokus på Gudenåens frie løb og fjernelsen af Tange Sø.

14. september 2021

* Trusler fra “store mænd”

Ind imellem ligner dansk politik mest af alt en sandkasse. Bevares. Børnene, der leger i den, er da lidt større end normalt, men truslerne fyger ind imellem over sandet. Tag nu blot landbrugsforhandlingerne.

Forhandlingerne om en grøn landbrugsaftale går nu i gang i Folketinget. Regeringen har lagt op til en bred aftale over midten, men i Politiken truer fødevareminister Rasmus Prehn (S) nu Venstre med, at der skal ligge en aftale klar indenfor en måned. Ellers finder han flertal alene i rød blok:

– Vi har haft næsten 60 møder. Vi har besvaret 671 spørgsmål. Venstre har stillet 340 spørgsmål. Vi har boret alle muligheder ud. Vi kan se, at der er en meget påtrængende klimakrise. 

Hvis Venstre alligevel begynder at være skeptiske, trække tiden og smyge sig udenom, så må jeg lave en aftale med dem, der vil lave en aftale, sagde Rasmus Prehn for nylig til Politiken. Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, tror imidlertid, at Rasmus Prehn blot bluffer:

– Det tror jeg ikke, at han tør. Det er bare et forsøg på at spille stor mand, sagde han til Politiken.

Han har ellers lige selv spillet stor mand. Uden at ane det mindste om, hvad han talte om. Det skete, da  han proklamerede, at han ville bringe muslingeopdrættet helt i front i forhandlingerne, hvad angår landbrugets kvælstofudledning.

Men muslingeopdræt forurener jo blot vore danske fjorde yderligere i stedet for at rense dem. Og det hjælper jo ikke hverken landbrug eller vandmiljø.

Traktor TRolex er næppe helt den store mand i det her sand…

7. september 2021

---

* Hårdt om havbrug

“I flere år har skiftende regeringer med de såkaldte vandplaner ønsket at reducere i udledningen af kvælstof til de danske have. 

Målsætningen er, at vi skal fra 56.000 ton til 36.000 ton over en ti-årig periode. 

Derfor giver det heller ingen mening, hvis der nu alligevel er planer om at etablere flere havbrug.”

Professor Bo Riemann, Aarhus Universitet til DR Østjylland

---

* (TV2) Midtvest, Mudder og Muslinger

Mandag den 23. august havde Limfjordsgruppen under Danmarks Naturfredningsforening inviteret til sejltur på Limfjorden. Solen skinnede fra en klar himmel, og vind var der ingen af. 

Formålet med sejlturen var at give inviterede politikere og presse et førstehåndsindtryk af det stigende antal muslingefarme på fjorden. Samt formidle viden om disses negative effekt på vandmiljøet. 

Med ombord var SF-politiker Signe Munk, som med bopæl på øen Fur er godt kendt med vandmiljøet på Limfjorden. Hun gik sammen med TV2 Midtvest ombord på det gode skib “Safari Queen” i Hvalpsund. 

Vel ude ved Mogenstrup – med Jeppe Aakjærs kunstnerhjem rundt om næste hjørne – stødte en anden båd til. Ombord på den var lokale Sven Hørup, som havde inviteret Skives 1. viceborgmester Peder Christensen (S) på sejltur og bundprøvetagning ud for Linemuslingeanlæg 112.

De entrede “Safari Queen” med dugfriske bundprøver fra anlæg 112. Her kunne presse og politikere på nærmeste hold se og lugte bunden under en Smartfarm. Kulsort slimet bundslam, som kun muslinger kan lave det. De mest modige ombord lugtede endda til det.

7. september 2021

* Medie i Muddergrøften

Men det mudder var åbenbart for meget for TV2 Midtvest. I hvert fald mente redaktionen efterfølgende ikke, at disse billeder skulle vises for seerne. Det var for stærke sager. Derfor klippede man i stedet til en gammel optagelse fra DTU Aqua, hvor en sød kvinde var i færd med at rense Limfjorden – med lidt blå muslinger i to små akvarier.

Herefter blev der klippet til et interview med en fisker, som ikke var tilfreds med de gældende bestemmelser på fjorden. Som ikke kunne få tilladelse til at dyrke flere forurenende muslinger. På grund af det moratorium, som fødevareminister Rasmus Prehn har måttet indføre efter en syndflod af nye ansøgninger.

Jeg var selv med ombord på “Safari Queen”, og jeg så siden, hvad der kom ud af anstrengelserne på TV. Ikke et eneste ord om eller billede af forureningen fra muslingeanlægget. Af det sorte bundslam ved anlæggene. Ikke ét eneste.

TV2 Midtvest havde tydeligvis en helt anden dagsorden med hjemmefra. End DN’s Limfjordsgruppe havde haft med sin invitation. Man fornemmede klart, at muslinge-lobbyen var rykket ind og havde overtaget klipperummet. Kommunalvalget venter forude, og så gælder jo alle kneb. 

Læs en sober journalistisk reportage fra turen i Skive Folkeblad

Se de forbudte billeder af det sorte bundslam 

I enhver krig er sandheden det første offer. Og her var det TV2 Midtvest, der førte kniven. Trist, at journalistikken nu er nået helt ned i muddergrøften. Bogstavelig talt.

– Måske det var to røde politikere i én båd på en blå Limfjord, der fik TV2 Midtvest til at gå helt i sort og undsige sandheden?

7. september 2021

---

* Havplanen alene et politisk produkt

“Det er sørgeligt, at man lander en havplan så langt fra indhold, forudsætninger og intentioner i lovgrundlaget. 

Det efterlader alle med en klar opfattelse af, at samtlige høringssvar vil blive ignoreret, da havplanen alene er et politisk produkt og ikke baseret på det faglige grundlag, som ellers er en integreret del af loven om den danske havplan.”

Professor Bo Riemann, Aarhus Universitet i Altinget

---

* Det Store Tag-Selv Bord

Det er beskæmmende for det danske demokrati, at en udsultet og handlingslammet Miljøstyrelse nu må lade branchen undersøge og evaluere sig selv.

Det er således vanskeligt at forestille sig, at DHI’s Mads Birkeland, som selv var involveret i Hjarnø-skandalen, der kører ved retten netop nu – bedst kendt som “Sagen om de forsvundne 77 ringbind” – vil gå ind og lukke tidligere samarbejdspartnere.

Læs gerne artiklen om “KOMBI-projektet“, hvor DHI var partner

Lige så vanskeligt er det at forestille sig, at DTU Aqua’s Jens Kjerulf Petersen vil udtale sig negativt om de muslingefarme, han senest selv har plæderet for i DCE-rapporten om marine virkemidler. Efter i 12 år privat at have været meddirektør af et firma, som solgte udstyr til netop muslingebranchen.

Der er tale om to personer og instanser så inhabile, som nogen kan være i disse sager. Hvem har mon fundet dem frem som garanti for, at intet vil blive ændret? At forureningen fremover kan fortsætte som hidtil?

Begge medvirker i et nyt fælles projekt fra DTU Orbit. Formålet med projektet er at udvikle et koncept til vurdering af miljøkonsekvenserne af 18 danske havbrug, der er beliggende inden for eller i nærheden af ​​beskyttede Natura-2000 områder.

Havbrugene har eksisterende tilladelser til at producere fisk på deres nuværende lokalitet, men tilladelserne udløber 2020-21, og der kræves en fuld konsekvensanalyse for at forny disse tilladelser.

DTU Orbit projektet har til formål at udvikle et koncept til vurdering af virkningerne af fiskeopdrættet – “i en kontekst, hvor tab af næringsstoffer fra bedrifterne er inkluderet i den nuværende forvaltning af vandområder i henhold til EU’s vandrammedirektiv”, som det så smukt hedder.

Der skal foretages individuelle vurderinger af alle havbrugene. Projektet vil bruge en af DHI’s egne beregningsmodeller som hovedværktøj kombineret med en ålegræsmodel udviklet af DTU Aqua. Hertil en vis portion dataindsamling i felten.

Forhåbentlig er det ikke samme DHI-model, som blev brugt til at frikende det næsten 3.000 tons store kvælstofudslip fra havnebranden i Fredericia…

7. september 2021

* – Udtag nu de lavbundsjorde!

Opfordringen kommer fra professor Stiig Markager, der er specialist i næringssalte og vandmiljø.

Mange kender Stiig Markager fra den spektakulære og netop afsluttede retssag, hvor interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug havde stævnet ham for “ærekrænkende udtalelser” om tilstanden af det danske vandmiljø.

En sag, som Bæredygtigt Landbrug for nylig tabte med et brag, der gav genlyd landet over. For ikke blot frikendte retten Stiig Markager for anklagen. Den slog tilmed fast, at forskere som ham endda har en forpligtelse til at bruge deres faglige viden og deltage med netop den i samfundsdebatten.

Nu er Stiig Markager derfor på banen igen. Mere aktuel end nogensinde. De danske fjorde brillierer efterhånden med faste iltsvind sidst på sommeren og først på efteråret. Nyt her i 2021 er, at de første iltsvind allerede dukkede op først på sommeren – den 10.  juli for at være helt præcis – ved Valsted nær Nibe i den nordligste del af Limfjorden.

Et pludseligt og spektakulært iltsvind gjorde med ét det lille fiskerleje landskendt – med triste billeder i pressen af purpurrøde svovlbakterier, døde fisk i massevis og skrigende måger overalt. 

Professor Stiig Markager, som har moniteret Limfjorden og dens tilstand i mange år, fortæller, at vandmiljøet her kun er blevet dårligere siden 2011. Trods alskens aftaler, der ellers skulle sikre den “gode økologiske tilstand”, som EU’s Vandrammedirektiv kræver. Markager siger til fagbladet “Ingeniøren”, at problemet næppe kan løses af teknisk vej:

“Det helt afgørende er, at vi skal have reduceret kvælstofudledningerne fra 61.000 ton i dag og ned til 36.600 ton. Det er en reduktion på 40 procent, vi skal have, og det er jo voldsomt. Det er en stor udfordring, og det er da også utænkeligt fra mit perspektiv, at man kan løse det her med tekniske løsninger”.

28. august 2021

* Ny definition nødvendig

Det var ellers det, som dansk landbrug havde forestillet sig og drømt om:

Nogle smarte tekniske løsninger, som med et fingerknips kunne rette op på det hele, så vi kunne fortsætte udledningerne som hidtil. Løsninger, som imidlertid slet ikke findes endnu.

Professor Stiig Markager mener, at en god del af løsningen er udtagning af de såkaldte lavbundsjorde. Men at definitionen på lavbundsjord nødvendigvis må gøres bredere end hidtil. Til “Ingeniøren” siger han:

“Vi skal simpelthen have taget landbrugsjorde ud af drift, og her snakker vi en skala, der hedder 15-30 procent. Det er lavbundsjord, men det er meget mere end det, man kalder lavbundsjorde i dag, hvor man har en grænse, der hedder, at hvis der er mere end seks procent kulstof i jorden, så betegnes det som lavbundsjorde”.

Alle arealer, hvor der er mere end to procent kulstof i jorden, er gammel mosejord. Her har jorden har været våd, og så bliver den iltfri. Gamle planterester nedbrydes derfor ikke, men ophobes i stedet i jorden. Det er en mekanisme, som findes rigtig mange steder. Og dermed er der rigtig megen jord, som med rette kan kaldes lavbundsjord.

Der er desværre ingen hurtige løsninger her. For selv om vi stopper al udledning af næringsstoffer til vandmiljøet, og selv om vi braklægger alle lavbundsjorde, så vil der gå adskillige år, før vi ser den ønskede effekt. Der ligger helt enkelt så mange næringssalte ophobet i bundvand og bundsediment i danske fjorde – efter årtiers udledning af urenset spildevand fra by og land – at disse vil blive frigjort til omgivelserne i mange år fremover. Over de næste 10-30 år.

Det kan lyde af meget, men er det ikke – i hvert fald ikke sammenlignet med Østersøen, hvor man regner med en tidshorisont på helt op til 300 år, hvis den skal genoprettes. Så galt står det til med vandmiljøet i dette ferske eller brakke indhav.

Professor Markager mener, at 15-30 % af det nuværende landbrugsareal skal udtages for at få nedbragt udledningerne tilstrækkeligt. Så vi atter kan opleve et sundt vandmiljø i og omkring Danmark.

Det er nogle svære landbrugsforhandlinger, som venter forude…

28. august 2021

* Om at Snyde med Skydefugle

Der er så lidt naturligt vildt tilbage i landbrugsDanmark, at jægerne må ty til samme metode som lystfiskerne: Opdræt og udsætning af de såkaldte “skydefugle” til øjeblikkelig nedskydning.

Tilladelsen til at opdrætte og udsætte gråænder til jagt er imidlertid kommet i fare. Der bliver nemlig udsat mellem fem og syv gange så mange ænder, som der bliver indberettet til jagtstatistikken. Og det er ulovligt.

En undersøgelse fra Aarhus Universitet har netop afsløret, at den lovpligtige indberetning halter voldsomt bagefter virkeligheden, og det har naturligvis givet modstandere af andeudsætning vind i sejlene.

AAU-rapporten fra 2019 viser, at der blev indberettet 60.000 ænder til Miljøstyrelsen, sådan som reglerne kræver, at de bliver. Men at det virkelige tal lå et sted mellem 334.000 og 386.000 opdrættede skydefugle i form af opdrættede gråænder. 

Fire ud af fem opdrættede og udsatte ænder bliver således ikke registreret, som de skal. Det har fået den fremtidige udsætning af skydefugle i form af gråænder til at hænge i en tynd tråd. Det skriver bladet “Jæger”, som er medlemsblad for Danmarks Jægerforbund.

“Sagt på godt jysk er det godt nok træls, at en mangeårig dansk jagttradition med udsætning af gråænder nu risikerer at komme i fare, fordi jægerne ikke har respekteret den aftale, der er indgået ved sidste udsætningsforlig, om at indberette deres udsatte fugle”.

Det udtaler formanden Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen, i “Jæger”.

Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og Friluftsrådet har netop anbefalet miljøminister Lea Wermelin, at udsætning af gråænder til jagtformål stoppes helt med udgangen af 2022.

Jægerforbundet, Landbrug & Fødevarer og Dansk Skovforening mener dog, at det bør være muligt at holde fast i andeudsætningen, hvis man får ryddet op i ulovlighederne: 

Den tilsyneladende meget udbredte praksis med at udsætte mange gange flere ænder, end der bliver registreret.

Uanset antallet af opdrættede skydefugle – det være sig gråænder, fasaner eller agerhøns – som udsættes i naturen, så skal de indberettes til Miljøstyrelsen inden for en uge. Indberetningen sker via styrelsens hjemmeside.

Læs meget mere i artiklen om “skydefugle”

28. august 2021

* – Skyd dem og grav dem ned!

I en artikel i “Jæger, der er medlemsbladet for Danmarks Jægerforbund, besvarer formanden spørgsmålet om, hvorfor de danske ulve forsvinder fra jordens overflade uden at efterlade sig spor.

– Det giver ingen mening at benægte, at der blandt os jægere findes mennesker, som kan finde på de her grove overtrædelser af vores lovgivning. Det være sig forgiftningssager, ulovlig udsætning, krybskytteri og drab på ulve.

Ordene stammer fra Jægerforbundets formand Claus Lind Christensen, som i en artikel i bladet Jæger stiller sig selv spørgsmålet: “Skyder jægere ulve?”

Og det svarer formanden selv ja til. Han giver dermed selv svaret på, hvorfor flere danske ulve er forsvundet sporløst. De er hverken kørt over, vandret tilbage til Tyskland, døde af sygdom eller alderdom. Ulvene bliver simpelthen skudt af jægere med jagttegn og riffelbevis. Og givet gravet ned, så de ikke kan spores.

Tilbage på året vakte det en del postyr, da forskere fra Aarhus Universitet fortalte, at ni totalfredede ulve siden 2012 var forsvundet fra det danske landkort. Hermed var der vakt begrundet mistanke om, at (nogle) danske jægere systematisk var i gang med at udrydde ulven herhjemme. 

I en videnskabelig artikel begået af danske og tyske forskere konkluderede man, at en stor del af de sporløst forsvundne ulve er blevet dræbt af mennesker.  En statusrapport fra den nationale overvågning af ulve viste tidligere på året, at blot én enkelt ulv var opført som ”død af naturlige årsager” mellem 2012 og tredje kvartal af 2020.

I samme tidsrum kunne man konkludere, at ikke færre end ni ulve var forsvundet sporløst. De var hverken udvandret, påkørt eller havde lidt en naturlig død. 

De var antageligt skudt og gravet ned, så de ikke kunne findes.

Måske på opfordring.

28. august 2021

* Ulvedrab for åben skærm

Der er kun ét kendt tilfælde af ulvedrab i Danmark. I april 2018 blev en ung hunulv således skudt og dræbt på en mark ved Ulfborg. For åben skærm.

Det skete kort tid efter, at tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen for rullende kameraer havde præsenteret sin mening og sit bud på en løsning af det dengang stadig nye ulveproblem i Danmark:

– Skyd dem og grav dem ned!

Det var budskabet i TV2 News & Co med Lasse Sjørslev som den noget rystede vært. Den slags opfordringer til åbenlyse ulovligheder havde han ikke ikke lige svar på. Det havde han ikke oplevet før.

En ældre vestjysk jæger tog kort efter Uffe Ellemann-Jensen på ordet og skød så den første danske ulv i 200 år gennem vinduet på sin 4-hjulstrækker. Nær byen med det yderst passende navn “Ulfborg”.

Skudepisoden blev filmet og episoden politianmeldt, da der var to vidner helt tæt på drabet. Gerningsmanden blev efterfølgende idømt 40 dages betinget fængsel for ulvedrabet. Ulven mentes på det tidspunkt at have unger hjemme i hulen. Hvad der siden skete med dem vides ikke. 

Men tankevækkende, at såvel opfordringen til ulvedrab som det efterfølgende drab skete for åben skærm. Med navn på begge de involverede personer. I artiklen i “Jæger” forstår formanden godt, hvis nogle af hans medlemmer bliver stødt over at blive sat i bås med ulvedræbere. 

Claus Lind Christensen opfordrer afslutningsvis jægerne til kigge indad og luge ud blandt brodne kar i egne rækker. Det er nok en rigtig god idé.

Læs meget mere om ulve i Danmark i artiklen her.

28. august 2021

* “Ligfjorden”

Blæsten går stadig frisk over Limfjordens vande, men under overfladen ser det værre ud end nogensinde. Vi er nået så langt ned på miljøranglisten, at Limfjorden nu af mange kaldes “Ligfjorden”. 

Dette på grund af det hvide “liglagen” af svovlbakterier, som dækker den sorte og iltfri mudderbund i store dele af fjorden. Dybder over tre meter er uden højere liv rigtig mange steder. Og millioner af vandmænd dominerer overfladevandet.

Data for miljøtilstanden i Limfjorden fra 1985 til 2003 blev i 2006 analyseret for sammenhænge i forhold til næringsstoftilførsler og klima. De fundne empiriske modeller blev dengang anvendt til at opstille en række scenarier for miljøtilstanden i fjorden ved ændringer i tilførsler af kvælstof og fosfor. 

Resultaterne viste, at der var sket en langsom forbedring af fjordens miljøtilstand i perioden som følge af reduktioner i næringsstoftilførslerne. Men også at der var en betydelig tidsforsinkelse. 

På afgørende punkter, såsom udbredelsen af iltsvind og ålegræs, var der endnu ikke sket nogen fremgang. Tværtimod var tilstanden på disse områder forværret. 

Antagelig skyldtes tidsforsinkelsen og den manglende effekt på udbredelsen af iltsvind og ålegræs, at der er ophobet store puljer af næringsstoffer og organisk stof i sedimentet. Puljer, der til stadighed frigives til vandmiljøet ved iltsvind.

Scenarieberegninger viste i 2006, at en reduktion af de årlige tilførsler til 12.000 tons for kvælstof og 360 tons for fosfor antagelig var et minimum for opnåelse af en acceptabel miljøtilstand i fjorden. En yderligere reduktion skønnedes dengang nødvendig, hvis fjordens miljø atter skulle komme i balance. Eksempelvis til omkring 10.000 tons for kvælstof og 300 tons for fosfor.

I mellemtiden har vi så fået Limfjordsrådet, som er en politisk organisation med dybe rødder i landbruget omkring fjorden. Som i dag organiserer Danmarks største koncentration af svineproducenter – med direkte gylleafløb til Limfjorden.

Det landbrug, som i dag bærer hovedansvaret for fjordens elendige miljøtilstand. Og for, at Limfjorden har det i dag dårligere end nogensinde.

21. august 2021

* 50.000 tons limfjordsmuslinger

Limfjordsrådet plæderer nu for, at milliarder af såkaldte “miljømuslinger” skal rense Limfjorden for års udledning af næringssalte fra ikke mindst landbruget.

Fremover skal der således årligt høstes 50.000 tons muslinger i Limfjorden. I hvert fald hvis det står til Blå Biomasse med flere, der står klar til at levere.

Limfjordens Miljøråd (LM) er Miljøets Vogter, hvor Limfjordsrådet er Landbrugets Beskytter. Limfjordens Miljøråd har derfor kigget på tallene fra Blå Biomasses store smartfarm ved Venø Sund og regnet lidt videre på dem. 50.000 tons er nemlig ganske meget – specielt da hvis man sammenligner med, hvad Blå Biomasse hidtil har høstet. Det er der kommet følgende interessante regnestykke ud af:

Limfjordens Miljøråd har lagt de registrerede 2020-høsttal for muslinger fra de fem anlæg sammen. Det blev til i alt 2.397 ton høstede muslinger. Registreret som “fraførte”.

Produktionen er foregået på 297 rør. Hvert rør har således leveret ca. 8 ton. Det vil derfor kræve 6.250 rør at producere de proklamerede 50.000 ton.

Det svarer til ca. 63 Smartfarms med hver 100 rør, hvilket vil fylde 63 gange de tilladte 20 hektar per anlæg.

Det bliver i alt 1.260 hektar eller 12.600.000 m2, hvilket svarer til 1.764 fodboldbaner af international størrelse (105 x 68 = 7.140 m2)

1.764 fodboldbaner vil fylde rigtig meget på den mange steder lange og trange Limfjord. De vil gøre det rigtig besværligt hvis ikke umuligt for både den kommercielle skibsfart og den rekreative sejlads på fjorden. For slet ikke at tale om den lokale forurening fra de mange milliarder “miljømuslinger”.

Er der anden produktion, som ikke er registreret, så er dette jo en kærkommen lejlighed for Blå Biomasse til at korrigere ovennævnte regnestykke fra Limfjordens Miljøråd.

21. august 2021

* Juli satte historisk varmerekord

Her i den kolde og nærmest efterårsagtige august måned kan det være svært at huske, hvor varmt det egentlig var i juli måned. Da gispede vi ellers nærmest efter vejret og badede, som gjaldt det livet. 

Nu kan meteorologerne så sort på hvidt dokumentere, at juli virkelig var en varm måned. Faktisk var forgangne måned den varmeste juli, som nogensinde er målt. Den amerikanske vejr- og klimamyndighed Noaa konstaterer således, at juli var den varmeste måned nogensinde målt på verdensplan: Med 15,77 grader blev sidste års rekord skubbet af pinden med en enkelt hundreddel.

Der er dog ikke total global enighed om den verdensomspændende temperaturstigning. Forskellige myndigheder kan måle forskelligt, alt afhængig af hvor deres nationale målestationer er placeret. Således når EU’s vejrorganisation Copernicus frem til, at juli kun var den tredjevarmeste måned nogensinde. 

På begge sider af Atlanten er organisationerne dog aldeles enige om, at trenden kun går én vej: Det bliver varmere i hele verden.

21. august 2021

* Er Danmark virkelig et grønt foregangsland? 

Den globale opvarmning bekymrer tilsyneladende ikke danske politikere. I hvert fald har statsminister Mette Frederiksen ikke nævnt FN’s stadig dugfriske dommedagsrapport om klimaets tilstand med ét eneste ord.

Klimaminister Dan Jørgensen argumenterer ellers for, at vi i Danmark har sat os et af verdens mest ambitiøse klimamål. Det er den kanin, danske politikere altid trækker op af hatten, når emnet kommer på bordet.

Danmark er kendt for at gå foran i den grønne omstilling. I hvert fald når vi selv skal sige det. Vi mener, at vi trods vor beskedne størrelse kan vise hele verden, hvordan man omstiller den til et mere bæredygtigt samfund. 

Og vi kan jo af samme årsag ikke gøre meget andet end det, for vores egen begrænsede hjemlige reduktion gør jo ingen nævneværdig forskel for den samlede verdens udledninger. 

Sådan plejer vi at argumentere, og det kan ingen sige noget imod. Men kigger vi os selv nærmere i kortene, kniber det noget mere med den grønne indsats. Meget mere. Kigger vi nemlig på udledningen per indbygger, ser det ikke for kønt ud:

Danmark udledte således i 2018 hele 5,76 ton CO2 pr. indbygger. Det er 28% højere end verdensgennemsnittet.

Ganske vist er vi ikke et olieland som den mellemøstlige ørkenstat Qatar, der hæmningsløst udleder astronomiske 32,42 ton pr. indbygger. Sammenligner vi os med dem, tager den danske klimabelastning sig jo rigtig godt ud.

Men kigger vi i stedet på lande, vi normalt ynder at sammenligne os med – eksempelvis Sverige, Schweiz og Frankrig – da syner den danske klimabelastning ikke længere helt så grøn og miljørigtig. Tallene fra 2018 ser nemlig således ud, målt i ton CO2 per indbygger:

• Sverige (3,54)
• Schweiz (4,4)
• Frankrig (4,62)
• Danmark (5,76)
• Rusland (11,3)
• Saudi Arabien (15,27)
• USA (15,24)
• Australien (15,48)
• Canada (15,50)
• Kuwait (21,32)
• Quatar (32,42)

Danmark ligger således mere end ét ton over det globale gennemsnit på 4,48 ton CO2 per indbygger, hvilket er 28% højere. Det skyldes i høj grad en landbrugsproduktion, som er langt større, end vort beskedne areal og indbyggertal kan bære.

De nye reduktioner fra Danmark findes i høj grad gennem pseudoløsninger som plugin-hybride biler, der stadig bruger masser af fossile brændstoffer på distancen. Biomasse, som fortsat er vores største såkaldt grønne energikilde – trods det faktum, at den har vist sig at være meget lidt grøn, når det kommer til stykket. Samt endelig skyhøje grønne forhåbninger til teknologiske løsninger, der endnu kun er på tegnebrættet.

Så der er adskillige gode forklaringer på, hvorfor vi ikke ligger bedre placeret på verdenskortet, hvad klimabelastning per indbygger angår, end tilfældet er. Men det forklarer slet ikke, hvorfor vor egen selvopfattelse ligger langt højere, end tallene fortæller. Vi har end ikke førerpositionen i sigte.

Kilde: World Bank/ Carbon Dioxide Information Analysis Center

21. august 2021

* Kilometervis af blomsterstriber

Den danske natur har det dårligere end nogensinde. Men nok netop derfor har vi også flere blomsterstriber end nogensinde. Det er en form for afladshandling fra et samfund, hvor natur og miljø er presset helt i bund. Lidt blomsterstriber langs vejkanterne kan der lige blive til. Og pænt ser det da også ud. Bierne er glade for al den hjælp, de kan få. For hver en dråbe nektar i rabatten.

Blomsterstriber er således en ting af nyere dato. I starten satsede man kortsynet på ét-årige striber, som blev sået om foråret og slået om efteråret. Nu har vi dog lært, at striberne helst skal være flerårige. Bedst som jordbierne er flyttet ind og har slået rod, blev vegetationen mejet ned igen. Derved blev blomsterstriberne til farlige økologiske fælder – i stedet for tiltrængt hjælp til naturen.

Suverænt størst naturværdi er der således i de flerårige blomsterstriber. Det er ikke raketvidenskab. Det er landbruget, som har jorden, og som sår blomsterstriberne – eller får nogen til at gøre det.

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har høstet (!) følgende “produktionstekniske erfaringer” i de allerseneste år:

• Blomsterstriber og blomsterbrak fungerer som “tankstationer”, hvor humlebier, sommerfugle og insekter kan hente pollen og nektar i sommerperioden.
• Flerårige blomsterstriber har højere naturværdi end ét-årige, da omlægning af striberne kan betyde, at det dyreliv, der er trukket til, kan gå til grunde igen. 
• Den uheldige effekt kan mindskes, hvis man f.eks nøjes med at omlægge halvdelen af tiltaget i en rotationsordning, så man hvert år efterlader et uforstyrret område.

Blomsterstriber er nu senest også blevet en forretning. LandbrugsAvisen kan således fortælle om den 17-årige Anton Petersen, som med base på Sjælland allerede har fræset og sået ikke mindre end 104 km blomsterstriber. Han er med sikkerhed sjællandsk mester.

Anton Petersen selv er dog ikke sikker på, om han nu også er indehaver af Danmarksrekorden i blomsterstriber. De sjællandske såstriber er nemlig beskedne 1,25 meter i bredden, mens man i Nordjylland sår med lidt større armbevægelser. Her er blomsterstriberne nemlig hele 3 meter i bredden. Noget, Anton Petersen derfor vil tilnærme sig i fremtiden. Blomsterstriberne er jo kommet for at blive, ser det ud til.

De er således til at tage og føle på, blomsterstriberne. I min egen naturhave på Mols slår jeg kun sjældent græsset, hvilket passer både mig, græsset, mine blomster og havens mange bier og sommerfugle overordentlig godt. Gift er der selvfølgelig aldrig blevet brugt.

Hvor svært kan det lige være at være vild i varmen. Året rundt. Lad bare naturen passe sig selv.

Det er jo det, den er bedst til.

21. august 2021

* Perseiderne kommer!

Hvert år i august kommer meteorsværmen Perseiderne forbi Jorden, hvilket resulterer i et sandt festfyrværkeri af stjerneskud.

Helt op mod 100 af slagen og i timen kan man være heldig at se, dersom vejret er til det – klart, skyfrit og med så lidt måneskin som muligt. Og netop i år er månefasen gunstig for at se meteorsværmen. Den er nemlig i tiltagende, og der er stadig langt til fuldmåne.

Perseiderne er opkaldt efter stjernebilledet Perseus, hvorfra de mange stjerneskud kommer. De kan være svære at få øje på, men kig mod øst og find det store “W” ved navn Cassiopeia. Det er ganske nemt at spotte, og kigger man opefter i den retning, vil man også se stjerneskuddene fra Perseiderne.

Men Perseiderne stammer ikke fra stjernebilledet Perseus. De stammer i stedet fra kometen Swift-Tuttle, der passerer forbi Jorden og er synlig herfra én gang hvert 133. år. Så lang tid tager det nemlig denne komet at gennemføre én bane rundt om Solen. 

Sidste gang dette skete, var i 1992, hvor vi var mange, der så den – mange stjerneklare aftener i træk. Men selv om kometen altså forsvandt igen for snart 30 år siden, så efterlader hver passage så meget stjernestøv, at vi oplever Perseiderne hvert eneste år. 

Og når planet Jorden passerer igennem dette støvspor fra Swift-Tuttle, da kommer små partikler ind i Jordens atmosfære, hvor de brænder op – synlige som stjerneskud. 

Ifølge den internationale Meteor Organization IMO vil Perseiderne være mest aktive fra 17. juli til 24. august. IMO oplyser, at regnen af stjerneskud i år toppede natten til 11.-12. august, hvor man kunne se op til 60 skud i timen – hvis ellers himlen var mørk nok. 

Det bedste tidspunkt at se stjerneskud er altid mellem midnat og daggry. Og i år var Månen med os stjernekiggere, idet den ifølge IMO kun var 13% fuld, da meteorsværmen er på sit højeste. Altså kun mellem en syvende- og ottendedel fuld. Det garanterede mange synlige stjerneskud – når vejrguderne ellers åbnede op.

På TV2 News fik man desværre det indtryk, at stjerneskuddene kun forekommer sammen med kometen – hvert 133. år. Det passer heldigvis ikke, da meteorsværmen kommer forbi hvert eneste år. Dermed også i år.

14. august 2021

* Slut med MSC-sild i Østersøen

Industrifiskeriet efter sild i Østersøen mister nu sin MSC-certificering. Bestanden ligger i dag på et faretruende lavt niveau.

Organisationen MSC certificerede i 2020 en stor del af silde- og brislingfiskeriet i Østersøen, Det Botniske Hav og Den Botniske Bugt – som værende bæredygtigt. Dette på trods af kendt viden om, at fisketrykket er steget, og at de kystnære fangster er blevet stedse dårligere i de seneste år. 

Stærkt medvirkende hertil har været, at Sverige desværre har et system, som gør det muligt for store industrielle trawlere at gå meget tæt på kysten, selv inden for trawlgrænsen.

Svenske Sportfiskarna har i det forgangne år flere gange påpeget, at der er sket en systematisk fejlrapportering af fangster fra industrifiskeri og en kraftig reduktion i fangsternes gennemsnitlige størrelse. 

Sportfiskarna har påpeget det urimelige i et system, hvor fangsterne går til industrielle formål i stedet for til konsum. I de seneste måneder har der således været rapporteret katastrofalt dårlige fangster i det kystnære fiskeri langs Norrland. 

Det er et fiskeri, som traditionelt forsyner hjemmemarkedet med råvarer til nationalspisen surströmming. 

14. august 2021

* ICES og MSC

Svenske Sportfiskarna har flere gange tidligere indsendt kommentarer til MSC miljømærket for industrifiskeri i Østersøen. Sportfiskarna har påpeget, at mærket er og længe har været baseret på et helt forkert grundlag.

Da International Council for the Exploration of the Sea (ICES) i slutningen af ​​maj offentliggjorde sine anbefalinger for 2022, måtte man konstatere, at sildebestanden i Østersøen stadig var under stort pres. At bestanden er nede på et alt for lavt niveau.

Siden statistikken først blev ført i 1974, anslås det, at bestandenes størrelse er faldet med mere end 80%.  Bestandssituationen er forværret støt siden 2014; fisketrykket har ifølge ICES været for højt siden 2015, og bestanden er faldet til under referenceniveauet.

Dette har nu ført til suspension af MSC-certificeringen.  Alt i alt betyder det, at sild fra Østersøen med tilstødende områder ikke må sælges som MSC-certificerede efter 15. september i år.

Men industrifiskeriet efter dem fortsætter tilsyneladende ufortrødent. Så hvad betyder ICES anbefalinger og MSC-mærket overhovedet?

14. august 2021

* Landbaserede laks i Skagen

Skagen by har længe været på vej på lakselandkortet. Ikke med noget vandløb, for dem har de ingen af så langt mod nord. Men inde på land i Skagen Salmon’s recirkulerede opdrætsanlæg på Buttervej. Altsammen formedelst investeringer på 300 millioner kroner.

Det er et projekt, som har været lang tid undervejs, men som nu nærmer sig færdiggørelse i et 19.000 m2 stort anlæg i et af Skagens industrikvarterer. Det er ikke Danmarks første af slagen, for længere sydpå i Hvide Sande og Hirtshals er man også godt igang. Men Skagen er landets nordligste facilitet og vil givet vedblive at være netop det.

Landbaserede lakseopdræt er udset til at være afløseren for det totalforurenende fiskeopdræt i åbne, flydende netbure, hvorfra al forurening uundgåeligt ledes ud i det omgivende farvand. Uden mulighed for at rense det for foderrester, fækalier, antibiotika og andre stoffer.

Det nye lakseopdræt i Skagen ejes i fællesskab af Astrid Fiskeri A/S, Petri Holding ApS og Sustainable Food Invest, som siden 2019 har investeret i mere jord, så projektet kunne realiseres og udbygges. En af investorerne, Jens Petri, udtaler til TV2 Nord:

– Igennem vores andre investeringer i landbaseret opdræt af fisk – herunder ikke mindst laks – ved vi, at den ret så komplekse produktionsform, det er at producere i saltvandsmiljø, kan lykkes.

Vi må håbe, han får ret. Fiskeopdræt i saltvand er nemlig langt mere kompliceret og risikofyldt end fiskeopdræt i ferskvand. Det høje svovlindhold i saltvand rummer således en permanent risiko for dannelse af giftig svovlbrinte. Og akut fiskedød.

Skal fiskeopdrættet i Danmark have en fremtid, da er det oppe på land. I recirkulerede anlæg. Det er BAT – Best Available Technology. Til havs har vi allerede de totalforurenende havbrug, som ikke kan rense deres spildevand.

De er WAT – Worst Available Technology.

14. august 2021

* Miljørigtige laks

Lakseopdrættet i åbne havbure langt til havs kritiseres ofte og med rette for ikke at være bæredygtigt eller miljørigtigt.

Det er de tre investorers plan, at det nye anlæg i Skagen skal være både bæredygtigt og miljørigtigt. Det skal producere laks med så lille en miljøbelastning som muligt, ligesom der anvendes ikke nogen form for medicin. Dette dog undtaget én enkelt standard vaccine.

Den kommende lakseproduktion i Skagen medfører, at der pumpes vand ind fra Skagerrak. Herinde forbehandles det for at elimere virus og bakterier. Herefter pumpes vandet ind i en række bassiner, hvori laksene vokser sig store.

I bassinerne kan livsvigtige parametre som iltindhold og pH-værdi med flere reguleres nøje, så laksene trives. Anlægget genskaber samtidig den naturlige strøm i vandet, som laksene instinktivt orienterer sig imod. Dette betyder ifølge investorerne, at laksenes kødstruktur og smag ligger helt i top. De er populært sagt i god kondition – stik modsat mange andre havbrugslaks, der bevæger sig mindre og derfor ophober langt mere fedt i kroppen.

Affaldsproduktet fra lakseproduktionen er slam, som afsættes til Skagen Rensningsanlæg, hvor det indgår i biogasproduktionen. Investorerne bag lover, at der ikke vil blive hverken støj- eller lugtgener fra den meget lukkede produktionsform. Det er problemer, man har kæmpet med andre steder i dansk lakseproduktion på land.

Investorerne i Skagen-anlægget ejer samtidig 33 procent af virksomheden Danish Salmon i Hirtshals. De øvrige 67 procent  blev i april i år overtaget af to store japanske selskaber. Som vi også kender det fra Musholm i Storebælt, der i dag er 100% japansk ejet. 

Investorerne forventer at skabe 20 nye arbejdspladser i det nye Skagen lakseopdræt.

14. august 2021

* Suderen en suveræn nummer ét

Alle nationer har deres favoritfisk, når det gælder lystfiskeri. Fisk, som er almindeligt forekommende og vidt udbredt de pågældende steder.

Amerikanerne har deres bass, og australierne har deres barramundi. Irerne har deres havaborre, som vi har vores havørreder. Det er der intet underligt i. Det ville være mere underligt, hvis det ikke forholdt sig sådan.

Tager vi lande med en lang kystlinje – eksempelvis Norge – samler interessen sig naturligvis om de fisk, der findes her og lokalt har deres største udbredelse. Det samme gælder Danmark, der trods sin lidenhed har omkring 7.500 km kystlinje. Her dominerer kystfiskeriet da også helt naturligt.

Det kommer derfor som en overraskelse for de fleste, at den undselige suder pludselig har indtaget førstepladsen som den mest populære sportsfisk i lystfiskeriets hjemland Storbritannien. Det var jo her, fluefiskeriets vugge stod for et par hundrede år siden. Her, fluefiskeriet i mange år fokuserede helt på laks og ørreder i strømvande. Hvor man ligefrem så ned på andre fisk.

Nu viser en ny undersøgelse fra de gæve briter, at suderen med de rubinrøde øjne og fløjlsbløde finner pludselig har skubbet alle konkurrenter til side – sågar også den blandt medefiskere ellers utroligt populære skalle. Havfiskeriet omkring Irland og Skotland er ligeledes i verdensklasse, men heller ikke det har kunnet slå suderen af førstepladsen.

Alt dette ifølge en interessant artikel fra engelske Angling Times, der lister aborren på andenpladsen og skallen på tredjepladsen. Længere nede på Top Ti listen ligger gamle klassikere som karpen og gedden.

7. august 2021

* Danmarks første havplan

I slutningen af marts i år kunne en stolt erhvervsminister Simon Kollerup (S) præsentere den første havplan nogensinde for de danske farvande.

Med erhvervsministerens egne ord skal havplanen både styrke den grønne omstilling, beskytte naturen og sikre, at der fortsat er plads til de maritime erhverv. Planen skal gælde i op til ti år. Han forklarede dengang, at Danmarks samlede havareal på 105.000 km2 i dag anvendes til blandt andet fiskeri, søtransport, energiindvinding, naturbeskyttelse og rekreative aktiviteter.

Den nye havplan skal tage højde for alle disse aktiviteter, og den kom i seks måneders høring, hvor der vil være god tid til at diskutere planen og komme med input. Mente i hvert fald erhvervsministeren selv.

Andre partier i Folketinget er ikke helt så begejstrede. De mener, at fremlæggelsen af havplanen er et udslag af både hastværk og demokratisk underskud. Alene det faktum, at høringsperioden blev placeret midt hen over sommerferien er godt bevis herpå. Og det ved såvel regeringen som Simon Kollerup udmærket.

Samme trick benyttede Esben Lunde Larsen (V) jo også gerne i sin korte tid som fødevareminister, inden han måtte flygte over Atlanten til USA. Her lå skolernes efterårsferie også bekvemt placeret i en sagsbehandling.

En så stor og omfattende plan som havplanen, der skal gælde de næste ti år, kan og skal naturligvis ikke hastes igennem.

Men går den, så går den jo.

7. august 2021

* Ti års Hasarderet Hastværk

Med Danmarks første havplan lægges der op til, at havarealet fremover administreres via zoner udlagt til ét eller flere formål. Havområderne opdeles i fire zonetyper: Udviklingszoner, natur- og miljøbeskyttelsesområder, særlige anvendelseszoner og generelle anvendelseszoner.

Havplanen blev sendt i 6 måneders offentlig høring den 31. marts 2021. Men planen fik midlertidig retsvirkning allerede fra den dag, den sendtes i høring. Det kunne simpelthen ikke gå hurtigt nok med at tromle planen igennem, hvorfor den blev udstedt som Danmarks første digitale bekendtgørelse på www.havplan.dk. Så minister Kollerup her kunne få et attraktivt “first” til sit CV.

Udformningen af Danmarks første havplan er baseret på følgende hovedelementer:

• Havplanen er blandt Europas mest ambitiøse på havvind og understøtter Danmarks erhvervsmæssige styrkeposition inden for den grønne omstilling. En væsentlig del af havarealet udlægges til kommende havvindmølleparker og energi-øer.
• Havplanen tager hensyn til havmiljøet. Der er allerede i dag havområder, der er omfattet af naturbeskyttelse, og havplanen afspejler udpegningen af nye beskyttede områder for at opnå god miljøtilstand i Nordsøen og Østersøen omkring Bornholm og nye fuglebeskyttelsesområder udpeget i habitatbekendtgørelsen.
• Havplanen lægger vægt på, at der fortsat er gode vilkår for dem, der i dag agerer på havarealet. Det gælder bl.a. fiskeriet, søtransporten og forsvarsaktiviteter, men det gælder også fx fritidssejlere og andre, der bruger havet til rekreative formål.
• Havplanen indeholder ikke arealudlæg for fiskeri, der ligesom sejlads vil kunne foregå overalt i de danske farvande, med mindre der er særlige områdespecifikke restriktioner efter anden lovgivning.
• Havplanen udlægger ikke nye arealer til olie og gas og afspejler den brede politiske aftale om Nordsøens fremtid.
• Havplanen har til gengæld udlagt næsten 5.000 km2 til forurenende opdræt og ødelæggende bundskrab af blåmuslinger.

7. august 2021

* 5.000 km2 udlagt til muslinger

Det sidste nævner nævner erhvervsminister Simon Kollerup ikke med ét eneste ord. Han siger imidlertid følgende, som straks bringer tankerne tilbage til den tid, hvor han var en entusiastisk fortaler for flere forurenende havbrug i Kattegat:

”Jeg er stolt over at kunne præsentere vores udspil til Danmarks første havplan. Vi skal passe på vores natur, og derfor er jeg glad for, at vi med planen reserverer 30 procent til beskyttede områder, samtidig med at vi sætter skub på den grønne dagsorden med kommende energiøer og havvindmølleparker. Med planen giver vi en forudsigelighed, så både borgere, myndigheder og virksomheder kan anvende de danske farvande optimalt.”

Havplanen er efter havplanloven gældende fra den dag, den blev sendt i høring. Og den udstedes som en digital bekendtgørelse, da det som nævnt ikke kan gå hurtigt nok for regeringen at få planen gennemført. Havplanen kan findes på www.havplan.dk, hvor man kan se et areal næsten på størrelse med Fyn og Lolland-Falster udlagt til muslingeopdræt og muslingeskrab.

Det er aktiviteter, der af den altid fiskeriglade nordjyske erhvervsminister Simon Kollerup (S) betragtes som “grønne” og gavnlige for miljøet. Selv om al anden forskning end lige den hjemlige danske (læs: nordjyske) påpeger de mange problemer, der er i forbindelse med netop opdræt og bundskrab af muslinger.

Parallelt med havplanen sendes forslag til nye beskyttede naturområder i høring. Så vidt vides bliver de reelt blot på halv størrelse af det, som man ellers havde lagt op til. Men det får vi først at vide senere. Måske når det er for sent.

Det skal blive spændende at se, hvad man i EU siger til Kollerups nye planer for ødelæggelse af de danske farvande.

Om man i Bruxelles også finder udvidelse af muslingeskrab miljøfremmende.

7. august 2021

* Stiig Markagers frifindelse

Byretten i Hillerød havde følgende at sige om frifindelsen af professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet:

“Henset til sagens karakter og formålet og medlemskredsen ifølge vedtægterne for Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug har Landsforeningen for Bæredygtigt
Landbrug den fornødne retlige interesse i søgsmålet.

Stiig Markagers påstand om afvisning tages derfor ikke til følge.

Det følger af straffelovens § 267, stk. 1, at der foreligger en ærekrænkelse, hvis der fremsættes eller udbredes en udtalelse eller anden meddelelse eller foretages en handling, der er egnet til at krænke nogens ære.

Om en udtalelse er egnet til at krænke nogens ære beror – ud fra en almen målestok – på udtalelsens indhold og den kontekst, den er fremsat i.

Stiig Markagers udtalelse er baseret på en forskningsanalyse af data og er fremsat i forbindelse med den offentlige debat til en berettiget varetagelse af en væsentlig samfundsmæssig interesse. Den er ikke – hverken efter sit indhold eller den kontekst, den er fremsat i – udtryk for forhold, der kan tilregnes Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug eller dets medlemmer som subjektivt dadelværdigt.

Udtalelsen er derfor ikke egnet til at krænke nogens ære, hvorfor Stiig Markager frifindes.

Retten bemærker, at universiteterne efter universitetsloven har til opgave at udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater. Universiteterne har forskningsfrihed og skal værne om deres og den enkeltes forskningsfrihed, og forskningsresultaterne skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet.

Universiteterne skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.”

---

Citat slut. Såvidt byretten i Hillerød om sagsanlægget fra Bæredygtigt Landbrug. Utroligt, at retten ikke blot afviste at tage sagen. Set udefra ligner det jo bare “unødig trætte” for nu at bruge et udtryk, der er lige så nutidigt som rettens “dadelværdigt”. Og spild af god landbrugsstøtte fra EU.

Dommen understreger, at Stiig Markager som universitetsansat ikke blot har ret til at ytre sig. Nej, han har ligefrem pligt til at deltage i debatten med den viden, han som fagperson har.

Vi kan med denne dom givet se frem til flere faglige og saglige indspark fra Stiig Markager i debatten om det danske vandmiljø. 

Og færre “trættekære” sagsanlæg fra Bæredygtigt Landbrug.

7. august 2021

* Svingdøre og troværdighed

Som mange andre danskere har jeg med stigende undren set på, hvordan danske toppolitikere – ofte endda ministre – den ene dag tjener det danske folk, som har vist dem tillid ved at vælge dem ind på tinge. For så dagen efter at bruge den folkevalgte position som springbræt til højt lønnede poster i det private erhvervsliv. For kan man virkelig det?

I Danmark kan man. I bananrepublikken Danmark har vi stadig ikke indført karensperioder eller noget obligatorisk lobbyregister. Der er derfor en lang række eksempler på tidligere ministre og topembedsmænd, som i de seneste år er skiftet direkte fra Slotsholmen til højtlønnede topposter i det private erhvervsliv. Med de interessekonflikter det uundgåeligt medfører.

Dette kan “potentielt medføre interessekonflikter,” påpeger nu EU-Kommissionen i en ny rapport. I Danmark har vi modsat EU-systemet og mange andre lande ingen karensperiode for politikere, ministre eller andre offentligt ansatte, der ønsker at skifte side. Ejheller noget obligatorisk lobbyregister, så man kan se, hvem der måtte lobbyere for hvad…

I Danmark kan man derfor frit skifte fra centraladministrationen til private organisationer eller virksomheder. Det forklarer professor Anne Rasmussen, som har den imponerende titel af “forsker i svingdørslobbyisme” ved Københavns Universitet, i en ny rapport.

Hun forklarer til Dagbladet Information, at Danmark skiller sig ud fra resten af EU ved, at vi har “ufatteligt lidt regulering sammenlignet med EU-systemet selv”. Her er der eksempelvis meget klare regler for karensperioder for kommissærer, der måtte “springe ud” fra en folkevalgt stilling i EU til en endnu bedre lønnet stilling i det private erhvervsliv.

Den nye EU-rapport viser, at mere end en tredjedel af alle danske ministre og departementschefer, som sad på offentlige poster i perioden 2009- 2019, fik private jobs inden for selvsamme år, de stoppede i det politiske system.

Til de mest kendte “svingdørspolitikere” hører:

Lars Christian Lilleholt (V), der var klima,- energi- og forsyningsminister fra 2015 til 2019, takkede ja et privat job hos affaldskoncernen Marius Pedersen – mindre en uge efter, at han havde været minister. 

Han ser selv ingen interessekonflikter i skiftet. Tværtimod finder han det udelukkende positivt, at erhvervslivet kan få gavn af den indsigt i det pågældende arbejdsområde, som tidligere ministre og folketingsmedlemmer har opbygget.

Bjørn Bisserup, der var forsvarschef fra 2017-2020, ser heller ingen problemer i sit seneste jobskifte fra det offentlige til det private:

– Jeg overholder sådan set reglerne, siger den tidligere forsvarschef. Uden dog at uddybe, hvad han egentlig mener med “sådan set”…

EU-rapporten nævner blandt andet, at “fraværet af regler efter ansættelsen og afkølingsperioder for ministrene forbliver uadresseret på trods af flere eksempel på svingdøre”.

28. juli 2021

* “Svingdørspolitikere”

Der mangler ikke eksempler på kendte politikere, som har ladet sig lokke af en højere løn og større frihedsgrader end dem, de lod sig vælge ind til ved tidligere folketingsvalg. Et lille, men repræsentativt udpluk fra de seneste år:

Karen Hækkerup (S) forlod i 2014 jobbet som justitsminister for at blive direktør i Landbrug & Fødevarer, kort efter at hun havde kørt sig i stilling som fødevareminister.

Brian Mikkelsen (K) stoppede som erhvervsminister i 2018 for at blive direktør for Dansk Erhverv. Han havde inden da offentligt meddelt, at han var åben for tilbud.

Bjarne Corydon (S) stoppede som finansminister i 2015 og fik straks en toppost i konsulentfirmaet McKinsey, som han i sin ministertid havde hyret til en række opgaver.

Karsten Dybvad (S) blev administrerende direktør i Dansk Industri i 2010 – efter fem vellønnede år som departementschef i Statsministeriet.

Jakob Axel Nielsen (K) blev i 2010 direktør i firmaet Aleris Privathospitaler, samme år han stoppede som sundhedsminister.

Gitte Lillelund-Bech (V) var forsvarsminister frem til 2011. Hun trådte i 2013 ud af Folketinget for at blive lobbyist i et firma, der arbejdede på at sælge fly til det danske forsvar.

Henrik Sass Larsen (S) blev i 2020 direktør i brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde, DVCA – efter at han tidligere havde været erhvervsminister.

Det er markant, at der ingen Venstrefløjs-politikere er at finde blandt de upålidelige folkevalgte. Her dominerer socialdemokraterne – med de konservative på en klar andenplads.

EU-Kommissionen henviser til antikorruptionsorganisationen Greco, der i 2019 konkluderede, at regulering af “svingdørsfænomenet kunne forebygge potentielle risici for interessekonflikter og misbrug af information knyttet til denne praksis”.

Professor Anne Rasmussen konkluderer afsluttende på EU-rapporten, at “noget kunne tyde på, at der kunne være en eller anden form for gevinst i at ansætte folk, der tidligere har været inden for murene”.

Det må man vist give hende ret i…

28. juli 2021

* Esben Lunde direktør for Tro og Bæredygtighed

Den tidligere Venstre-minister Esben Lunde Larsen er nu kommet nærmere Himlen end nogensinde. Det beretter Dagbladet Ringkøbing-Skjern, hvorfra den eksilerede minister selv stammer.

Herude blandt indremissionske landmænd og deres koner er man typisk ganske stolte af bysbarnet fra Stauning. “Han har gjort meget godt for egnen”, lyder det ofte i skudsmålet. Trods en ellers lang række såkaldte møgsager, som ikke mindst EkstraBladet regelmæssigt refererer til.

Lokalavisen fra Ringkøbing-Skjern kan nu fortælle, at deres bysbarn netop er blevet forfremmet til Direktør for Tro og Bæredygtighed i den dansk støttede og grønne tænketank “World Resources Institute” (WRI). Efter en karriere som rådgiver for ingen ringere end Vatikanet – i sager om tro, sundhed og byggeri.

Det var WRI, der overtog eller måtte aftage Esben Lunde, da Lars Løkke var nødt til at sende ham i landflygtighed. Efter rigtig mange fejlskud med landbrugspakke, havbrug, kvotekonger og andet godt. Så mange, at Løkke efter alt at dømme ikke længere turde have Lunde gående frit inden for rigets grænser.

Lundes nye arbejdsområde i WRI er ganske vist “Tro og Bæredygtighed”. Men hans egen tro viste sig desværre ikke at være så bæredygtig herhjemme. Derfor måtte han flygte til Guds Eget Land.

Vi må håbe, det går ham bedre i USA, end det gik ham herhjemme. Så han kan forblive permanent på den anden side af Atlanten. Dér passer han bedre ind rent politisk.

Jeg tager ind imellem et tilbagekig på nedenstående samråd i Folketinget – for lige at genopfriske havbrugssagen fra 2016-2017 lidt. Anbefales på alle planer – ikke mindst det jordiske:

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/l111/samspm/d/index.htm

– Må din Gud være med dig, som den katolske irske komiker Dave Allen altid sluttede sine shows.

28. juli 2021

* Fråds med ferskvand

Når det gælder fråds med ferskvand – her specielt drikkevand – falder tanken umiddelbart på den internationale fødevaregigant Nestlé, hvis vandindvinding udgør et permanent problem flere steder i Nordamerika.

Men vi skal såmænd ikke længere end til Vestsjælland for at finde lignende problemer med retten til og brugen af drikkevand og fiskevand. Vi skal til Tissø, som er Danmarks fjerdestørste ferskvandssø, og som i stigende grad leverer vand til ikke blot fisk og fiskere, men også industrier som Novo Nordisk og og datterselskabet Novozymes.

I Kalundborg mener sportsfiskerne, at disse to industrier belaster miljøet i Halleby Å, når de indvinder overfladevand fra Tissø i stedet for at bruge det dyrere grundvand. Halleby Å er afløbet fra Tissø og påvirkes derfor direkte, når Kalundborg kommune tillader tørstige industrier som Novo at indvinde vand fra søen.

Det har man gjort nu i flere år, men problemet er for alvor kommet i fokus efter en ny ansøgning om yderligere vandindvinding fra Novo Nordisk og Novozymes.

Kalundborg kommune er som udgangspunkt positiv, da det jo er meget store arbejdspladser, det her drejer sig om.

Miljøorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Dansk Ornitologisk Forening er tilsvarende imod. Her mener man, at konsekvenserne for miljøet bliver alt for store. Og at grundvand derfor vil være en bedre løsning.

Disse tre organisationer savner en samlet faglig vurdering af vandindvindingens påvirkning af naturen omkring Tissø og Halleby Å.

Venstres Jacob Beck Jensen, som er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Kalundborg kommune, er overrasket over den nye uenighed. Han troede, man var enige.

Men det var man altså ikke, fortæller Enhedslistens Niels Erik Danielsen. Partiet har nu ifølge TV2 Øst formuleret fem konkrete spørgsmål om vandindvindingen fra Tissø til miljøministeren.

28. juli 2021

* Brislingekassen åbnes på klem

Har man hørt Fiskerinoteringen i gamle dages Radioavis, vil man givet have hørt om “Brislingekassen” – sikkert uden at vide, hvad det er, og hvor den ligger. Nu rører kassen igen på sig, lyder det fra Fiskeristyrelsen.

Langs den jyske vestkyst er der i månederne juli, august, september og oktober fastsat et område kendt som Brislingekassen, hvor der indtil nu har været forbud mod fiskeri efter brisling. Dettte for at beskytte sildene, der optræder som bifangst i fiskeriet efter brisling.

Data fra moniteringsfiskeri gennemført i 2014-2015 viste imidlertid, at der ikke længere var begrundelse for at opretholde Brislingekassen. Desuden har data påvist, at vægtandelen af sild i stikprøver var højere uden for kassen end indenfor. På baggrund af en biologisk vurdering har det i EU derfor siden 2017 været tilladt at fiske brisling i Brislingekassen – midlertidigt.

Der er nu behov for flere data med henblik på at tilvejebringe grundlag for både at opretholde dispensation til fiskeri samt træffe beslutning om en permanent ophævelse af Brislingekassen. 

Fra den 19. juli og i perioden indtil den 31. oktober 2021 er der således indført krav om prøveudtagning i fiskeriet efter brisling i Nordsøen. Prøverne skal anvendes som datagrundlag i forbindelse med udarbejdelsen af en permanent ophævelse af den såkaldte Brislingekasse – det lukkede område ud for den jyske vestkyst, som historisk har haft til formål at beskytte ungsild.

Prøveudtagningen skal sikre et data- og sammenligningsgrundlag af fangster af sild i brislingefiskeriet både inden for og uden for kassen.  Fiskerne skal tage prøverne med i land, hvorefter DTU Aqua vil indsamle og analysere prøverne.

Dette moniteringsfiskeri vil blive gentaget i 2022 og 2023.

28. juli 2021

* Læserbrev i Randers Amtsavis

“Den 27. juni har landboformand Niels Hjort et indlæg, hvor han plæderer for brugen af muslinger til vandrensning.

Det er han ikke alene om. Det samme gør hans kolleger i landets øvrige Venstre-kommuner. De drømmer alle om at bruge muslingerne til det svinefoder, som de er blevet lovet fra Aarhus Universitet.

Det er imidlertid en gammel myte, at muslinger renser vandet. Det gør de kun, hvis de høstes og fjernes. Bagsiden er samtidig, at de hyperfiltrerende blåmuslinger afleverer lige så meget kvælstof og fosfor på bunden under anlæggene, som de optager. I form af ny organisk forurening.

Muslingerne koncentrerer helt enkelt forureningen fra et meget stort vandområde på et lille bundareal under anlæggene. Det har forskere ved Stockholms Universitet længe vidst og dokumenteret.

I Limfjorden kan enhver ved selvsyn se, hvordan det livgivende ålegræs forsvinder, når muslingerne kommer til. Drager man fra den muslinge-inficerede Skive Fjord og ind i den muslingefrie Lovns Bredning, da bliver vandet pludselig klart og fint med ålegræs. I modsætning til det grumsede vand og den slimede bund i Skive Fjord.

Professor Borum fra Københavns Universitet har ligefrem udtalt, at det er “fagligt uansvarligt at lave anlæg til muslingedyrkning i et i forvejen stærkt belastet område med lav vandudskiftning”.

Det er samtidig en myte af nyere dato, at der kan produceres så mange muslinger, at det kan svare sig at lave mel til foderbrug. Det har vi endnu til gode at se. Blå Biomasse, som er et datterselskab af Hedeselskabet, vil ikke ud med tallene, der næppe er noget at prale af. Men BB har netop præsenteret et årsregnskab, der ikke ser lovende ud:

Årets underskud lyder på 1,381 millioner kroner, og samlet har Blå Biomasse passiver for 43,082 millioner kroner. Derfor har BB da også netop været ude med et rigtig godt tilbud til danskerne:

For to milliarder kroner over 10 år vil Blå Biomasse påtage sig at rense de danske fjorde og havområder for landbrugets udledninger af næringssalte. I hvert fald en del af dem. Og BB vil gøre det med milliarder af muslinger i kilometerstore norske “smartfarms”.

Det vil give 800 nye arbejdspladser, påstår BB. Det er 797 flere end de tre, Blå Biomasse har nu efter fem års arbejde med millioner af støttekroner.

De to milliarder kroner skal naturligvis betales af skatteborgerne. Ikke af landbruget, som ellers løbende leverer langt størstedelen af forureningen.

Steen Ulnits og Flemming Højgaard Madsen”

21. juli 2021

* Midlertidigt stop for muslinger

Fra 1. juli 2021 kan man ikke længere indsende nye ansøgninger om tilladelser til opdræt af muslinger og østers. Et midlertidigt stop for ansøgninger skal give tid til at etablere et nyt regelsæt, der tager mere hensyn til en række miljøparametre. Det fortæller fødevareminister Rasmus Prehn i en pressemeddelelse af 30. juni 2021

“Der skal styr på reglerne for muslingeopdræt. Derfor indfører minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, nu et midlertidigt stop for nye ansøgninger til opdræt af muslinger og østers.

Behovet for et nyt kig på reglerne er opstået på grund af bekymringer for muslingeanlæggenes påvirkning af havmiljøet. Der er nemlig en stigende interesse for at opføre flere anlæg samtidig med, at nye metoder gør det muligt at koncentrere langt flere muslinger på anlæggene.

– Der er en stor interesse for at opdrætte muslinger i øjeblikket, især i Limfjorden. Men det nuværende regelsæt tager ikke tilstrækkelig højde for de udfordringer, der kan opstå miljømæssigt, når der kommer flere anlæg med langt flere muslinger koncentreret ét sted.

– Derfor indfører jeg et midlertidigt stop for nye ansøgninger, så vi kan gentænke regelsættet og planlægge, hvor der skal være skaldyrsopdræt, siger fiskeriminister Rasmus Prehn.

Ministeren sætter en tyk streg under midlertidigt, for der er også rigtig mange gode grunde til at opdrætte muslinger. De bidrager nemlig til at fjerne kvælstof og gøre vandet rent og klart. 

Samtidig er de en sund spise, der passer ind i de nye klimavenlige kostråd. På den anden side er der lige nu en sparsom viden om, hvordan det påvirker havmiljøet at have en stor koncentration af muslinger samlet, som giver restaffald på havbunden.

– Vi skal sikre den rette balance mellem muslingeopdrættenes påvirkning af havmiljøet med ønsket om at bruge dem til at fjerne kvælstof og give danskerne mulighed for at spise flere klimavenlige muslinger. Så jeg håber, at produktionen stiger i de kommende år.

– Men den kommende periode bruger vi på at gentænke regelsættet for opdrætsanlæg sammen med erhvervet og interessenterne på området, så vi rammer den helt rette balance, siger Rasmus Prehn.

I øjeblikket behandler Fiskeristyrelsen 16 ansøgninger om muslingeopdræt. De er ikke indbefattet af det midlertidige stop.”

21. juli 2021

* Tal og fakta om muslingeopdræt

• Der er pr. juni 2021 ca. 60 opdrætsanlæg i Danmark, heraf er ca. 10 hobbyanlæg.
• Fiskeristyrelsen behandler i øjeblikket 16 ansøgninger om nye opdrætsanlæg.
• De fleste anlæg er placeret i og ansøges om de beskyttede indre dele af Limfjorden.
• Der har været en stærkt stigende interesse for opdræt og kulturbanker siden 2020.
• Fiskeristyrelsen modtog i august 2020 39 ansøgninger om nye kulturbanker.
• Kulturbanker er navnet på områder, hvor muslingeyngel fra smartfarms udlægges.
• Kulturbanker skal efterfølgende skrabes, når yngelen har vokset sig spisestor.
• Kulturbanker medfører således samme ødelæggelse af bunden som muslingeskrab.
• Regeringen foreslår i sin nye Havplan knap 5.000 km2 udlagt til opdræt og skrab.
• Det er et område, som næsten svarer til Fyn og Lolland-Falster tilsammen.
• Det midlertidige stop gælder alle typer opdrætsanlæg i vandsøjlen pr. 1. juli 2021.
• Samtidig indføres et midlertidigt stop for nye ansøgninger til kulturbanker.

Et pudsigt sammenfald: Da den tidligere Venstre-regering tilbage i 2018 åbnede op for ansøgninger til nye forurenende havbrug i Kattegat ud for Djursland, modtog man 38 ansøgninger. Den nuværende regering har modtaget 39 ansøgninger om nye muslingeanlæg.

21. juli 2021

* Svenske dioxiner

EU’s kraftige reduktion af det højst tilladelige dioxin-indhold i fødevarer er endnu ikke slået igennem i Sverige. I hvert fald har det endnu ikke ført til lavere svenske grænseværdier for fødevarer. Eksempelvis fisk fra Østersøen, hvor Sverige har haft en undtagelse i næsten 20 år. 

Europa-Kommissionen undersøger stadig de nye fødevaregrænseværdier:

– Vi er i lidt af et limbo lige nu, fastslår Emma Halldin Ankarberg, som er toksikolog og risikovurderer hos Fødevarestyrelsen. Hun siger, at hun og andre inden for den nationale fødevareadministration afventer EU-undersøgelser af, hvordan EFSA’s skarpe reduktion vil slå igennem på forskellige grænseværdier:

– EFSA understreger tydeligt, at menneskers eksponering for dioxiner skal reduceres, og at der er behov for endnu større indsats mod de kilder, der udsender dioxin.  Kostrådene er bare fine, det vigtigste er at reducere niveauet i miljøet, siger Emma Halldin Ankarberg.

I dag anbefaler Fødevarestyrelsen, at børn, unge og kvinder i den fødedygtige alder såvel som gravide og ammende kvinder undgår at spise fede fisk fra Østersøen, Vänern og Vättern oftere end to til tre gange om året.  Andre mennesker frarådes at spise fisk herfra mere end en gang om ugen.

Desværre overholder mange ikke disse kostråd. Enten kender de ikke til dem. Eller de finder dem ikke vigtige nok til at overholde.

Om Sverige ønsker sig en fortsat undtagelse fra grænseværdien for dioxin i fede fisk fra Østersø-området, er det endnu for tidligt at sige. Beslutningen om at ansøge om en undtagelse træffes af regeringen via Ministeriet for Handel og Industri. Herfra meddeler man, at spørgsmålet skam følges, men at reduktionen ikke har givet anledning til nye overvejelser om den svenske undtagelse.

 – Regeringen har selvfølgelig bemærket EFSA’s risikovurdering og følger spørgsmålet.  Intet forhandlingsarbejde for at ændre de fælles grænseværdier i EU er i øjeblikket i gang. 

– Det er for tidligt at sige, hvilke konsekvenser EFSA’s risikovurdering og en gennemgang af grænseværdierne kan have for den svenske undtagelse og de nuværende diætretningslinjer, svarer Anders Wannberg, som er ministeriumsekretær i ministeriet for handel og industri.

Så svenskerne får nok lov at leve med de høje dioxin-værdier i fede fisk et godt stykke tid endnu. De må jo kunne tåle dioxin-doserne bedre på deres side af Sundet…

21. juli 2021

* Nyt stort pukkellakseår

Pukkellaksen har en livscyklus på to år og forekommer derfor i størst antal hvert andet år. Baseret på foreløbige rapporter om fangst af pukkelaks i havet og undersøgelser af gydning fra to år siden er der grund til at forvente en ny stor opgang af pukkellaks i norske elve i år .

I det indeværende år yder det norske miljøagentur derfor støtte til bekæmpelse af pukkelaks i overensstemmelse med forslagene i den tidligere nævnte handlingsplan. Det betyder, at elvene i Finnmark prioriteres med hensyn til fiskeri. Der lægges derfor særlig vægt på fiskeriet i den store og vidt forgrenede Tana-elv.

– Lokale lystfiskere og erhvervsfiskere gør allerede en meget vigtig indsats for at bekæmpe pukkelaksen. Uden deres uvurderlige indsats ville udfordringerne være endnu større og vanskeligere at løse, siger direktør Ellen Hambro fra det norske miljøagentur til webmediet iLaks.no

Miljøagenturet foreslår, at der oprettes en national kompetencegruppe til bekæmpelse af pukkelaks. Miljøagenturet mener, at en sådan gruppe bør bestå af repræsentanter fra statsadministrationen, forskningsmiljøet og lokale aktører. Vigtige opgaver for en sådan national kompetencegruppe vil være at lave regionale planer for opfiskning af pukkellaks, koordinere foranstaltninger og anbefale udstyr til fangst af pukkellaks i de enkelte floder.

Handlingsplanen foreslår også konkrete fangstmetoder.  Flydende ristefælder nær flodmundingen betragtes som den bedste løsning for små og mellemstore elve. Sådanne fælder fanger alle vandrende fisk og giver minimal skade på lokale fisk, der skal genudsættes.  Her kan både pukkellaks og undslupne opdrætslaks sorteres fra og fjernes.  

Andre relevante fiskemetoder er vod og garn så langt nedstrøms som muligt, mens brugen af drivgarn eller faste redskaber kan være effektivt i rolige partier længere opstrøms. Metoderne skal tilpasses hver enkelt elv og dens karakteristika, hvis de skal være effektive.

Fangst af pukkelaks ude i havet er en mindre egnet foranstaltning. Her vil der nemlig være stor risiko for bifangst af atlantiske vildlaks samt lokale havørreder på vandring tilbage til  gydepladserne oppe i elvene. Fisk, som fanget i garn ude i havet ikke vil kunne genudsættes med nogen rimelig chance for at overleve.

21. juli 2021

* En ny pukkel af laks…

Det norske miljøagentur forventer igen i år en masse uønskede pukkelaks i elvene. Så mange, at der nu foreslås en separat handlingsplan til løsning af problemet.

Pukkelaks er en invasiv art i Norge, hvor den kan skade naturligt hjemmehørende fiskearter og anden biologisk mangfoldighed.  Pukkellaksen, som er oprindeligt hjemmehørende i tilløb på begge sider af Stillehavet, stammer fra store udsætninger til kommercielt fiskeri på Kola-halvøen i Rusland.

På vegne af det norske miljøagentur har statslige NINA (Norsk Institut for Naturforskning)  i samarbejde med myndighederne i Troms og Finnmark udarbejdet en handlingsplan mod de pukkelaks, der netop nu invaderer elvene i nord. Således blev der på en enkelt dag i Varangerfjorden fanget op mod 1.000 pukkellaks. Fisk, som vejede mellem 1 og 2,5 kg.

På baggrund af den foreslåede handlingsplan har det norske miljøagentur afgivet sine anbefalinger til prioritering af foranstaltninger mod pukkelaks til Klima- og Miljøministeriet, hedder det i en pressemeddelelse.

Man frygter, at den invasive pukkellaks kan udgøre en trussel imod den i forvejen truede norske vildlaks. Dels som mulig fødekonkurrent for elvenes ungfisk – dels som mulig konkurrent for de voksne vildlaks på gydepladserne. 

Fra naturens hånd er den pukkelryggede stillehavslaks mange gange mere talrig end vor hjemlige atlanterhavslaks. Pukkellaksen er én ud af fem vidt forskellige arter af stillehavslaks, hvor atlanterhavslaksen kun tæller den ene art.

14. juli 2021

* Til kamp mod pukkellaksen

Handlingsplanen fra NINA foreslår primært, at der gennemføres et målrettet fiskeri efter pukkelaks i området fra Tana til Grense Jakobselv. Altså længst mod nord i den norske Finnmark. Dette indebærer fiskeri i 15 elve. I både 2017 og 2019 havde elvene i den østlige Finnmark det højeste antal gydende pukkellaks.

Ellen Hambro, som er direktør for det norske miljøagentur, finder det vigtigt at målrette indsatsen mod den invasive pukkellaks mest muligt: 

– Hvis det lykkes os at opfiske de fleste af pukkelaksene i den østlige Finnmark, etablerer vi en bufferzone mod flere pukkellaks fra Rusland.  Dette vil være et vigtig skridt for at hindre spredning af pukkelaks til det vestlige og sydlige Norge, siger hun.

Mange af laksebestandene i Tana-elven er allerede kraftigt reduceret og stærkt truede. Baseret på meget dårlige prognoser for lakseopgangen er det besluttet at stoppe alt fiskeri efter laks heroppe i år. Hvilket som en uheldig bivirkning indebærer minimal fangst af pukkelaks gennem almindeligt fiskeri. Det er derfor vigtigt at gennemføre særlige foranstaltninger for fiskeriet i den store Tana-elv.

I de seneste år har pukkelaksen spredt sig til nye områder. I 2017 blev de fleste pukkellaks fanget i det østlige Finnmark, mens den invasive stillehavslaks i 2019 også optrådte i både den vestlige Finnmark og Troms. 

Det anbefales derfor at udarbejde beredskabsplaner for elve i det vestlige Finnmark, Troms og Nordland.

14. juli 2021

* Forbud mod havbrug i Ildlandet

En historisk dag og beslutning for den argentinske del af Ildlandet længst nede i Sydamerika:

Tierra del Fuego, som Ildlandet hedder på spansk, har netop ved lov forbudt lakseopdræt i havbrug. Den beslutning gør Argentina til det første land i verden, som siger klart nej til forurenende lakseopdræt.

I den sydligste del af Argentina er Tierra del Fuego det sidste mulige sted, hvor det gigantiske lakseopdræt kunne etablere sig og øge den skadelige produktion yderligere. En produktion, som allerede har ødelagt havmiljøet flere steder nabolandet Chile, og som derfor også ville kunne påvirke miljøet i farvande i Beagle Channel negativt.

Kanalen, der er opkaldt efter skibet “Beagle”, er kendt for sine store tangskove. “Beagle” er navnet på det havundersøgelsesskib, som opdagede kanalen mellem Stillehavet og Atlanterhavet tilbage i 1831. Det skete med den britiske flådeofficer og meteorolog Robert Fitz Roy ombord. Han indså hurtigt, at han var sejlet ind i et enestående farvand – en ud af de kun tre søveje, der forbinder de to oceaner.

I den 240 km lange og kun få km brede Beagle kanal findes stadig en meget stor biodiversitet. Forskere mener, at netop Beagle er hjemsted for op mod halvdelen af alle tangskove i Argentina.

Den brødføder i dag to landsbyer, hvis indbyggere er gået sammen med nationale miljøgrupper for at stoppe ødelæggelser som dem, vi allerede har set i Chile. Så de også fortsat vil kunne leve af det rige havmiljø i Beagle kanalen.

Tommel op til Argentina for ikke at have gået i nabolandet Chiles fodspor. Da ville der hurtigt blive fyldt op med forurenende havbrug og massive udslip af sultne tamlaks.

14. juli 2021

* Muslinger og Iltsvind

Så er Miljøstyrelsen klar med sommerens første iltmålinger. Generelt ser det stadig rimeligt ud her først på sommeren, men to steder er det allerede galt:

Det gælder Skive Fjord og Risgaard Bredning, som kendetegnes af mange muslingefarme. Her er der nemlig allerede nu målt moderat iltsvind. Man gyser ved tanken om, hvad det kan blive til senere på sommeren, når iltsvindene for alvor sætter ind.

Igennem snart et par årtier har vi ellers fået tudet ørerne fulde om, at muslinger renser vandet. At vi derfor ikke kan få muslinger nok i vore farvande. I dag ved vi, at det helt enkelt ikke passer. At det ofte er stik modsat. At muslinger kun under de rette omstændigheder kan være med til at rense vandet for de alger, som gør det uklart og efterfølgende giver iltsvind ved bunden.

I mange tilfælde tilfører anlæggenes milliarder af filtrerende og fordøjende muslinger nemlig lokalområdet en organisk forurening, som slet ikke var der før. Muslingerne koncentrerer helt enkelt forureningen fra et stort vandområde på bunden under og omkring farmene.

Så jo flere muslingeanlæg, der etableres, desto mere forurening og iltsvind bliver der lokalt. Og jo flere muslingeanlæg desto mindre ålegræs. Det vokser helt enkelt til i alger og kvæles. Det ser vi nu efter tyve år med de muslingeanlæg, der ellers blev påstået kunne rense vandet for næringsstoffer fra primært landbruget. 

Lokalt fungerer det desværre stik modsat, når der ingen strøm er til at fjerne forureningen. Det kan vel være, at muslinger ikke har følelser. Men det er en kendsgerning, at de som alle andre levende væsener har en fordøjelse. Og at en hel tredjedel af de frafiltrerede næringsstoffer kommer ud igen som ekskrementer.

Området under og omkring anlæggene bliver derfor mere og mere forurenet, hvis der ikke er en frisk strøm til at fjerne denne forurening. Bunden bliver dækket af et tykkere og tykkere sort slamlag dækket af et hvidt liglagen af svovlbakterier. Ålegræsset, som kræver lys for at trives, begroes af alger, kvæles og forsvinder.

Følg gerne DSF’er og DN’er Niels Jørgen Asbech på en øjenåbnende kajaktur på Skive Fjord og Lovns Bredning. Det ene sted bød på grumset vand og fedtede planter. Det andet på klart vand og bølgende ålegræs.

Gæt selv, hvor af de to steder der var blå muslinger. Og hvor der var grønt ålegræs. Ellers tag med på en tur i kajak og læs beretningen her:

http://www.nejtilhavbrug.dk/Muslinger_renser_da.html

14. juli 2021

* “Velkommen til fremtidens landbrug”

Den altid myreflittige miljøjournalist Kjeld Hansen har begået en ny bog. Den har titlen “Velkommen til fremtidens landbrug” og er opfølgeren til “Farvel til dansk landbrug”, som også udkom på Gads Forlag – i 2019.

---

Den nye miljøbog fra “Grønne Kjeld”, som han hedder blandt venner, samler op, hvor forgængeren sluttede af  – i en umiddelbart mere positiv tone. “Velkommen” lyder jo altid pænere end “Farvel”, så alene det lægger jo op til noget mere positivt.

Men tag ikke fejl: Der mangler ingen advarsler om kommende død og ødelæggelse i denne bog. Den er derimod fyldt med facts om kommende problemer i fødevareproduktionen samt – heldigvis – masser af gode konkrete bud på, hvordan udviklingen herfra og vejen frem i stedet bør være.

Men vi kan lige så godt vænne os til, at ord som pandemi, zoonose, mRNA-vaccine, kontakttal og positivprocent med flere lignende bliver hverdagskost.

Og at fremtidens kød ikke kommer fra en ko eller so, der må lide i en kummerlig stald, før den til sidst må lade livet i en pøl af blod. Men i stedet er skabt ud fra særlige stamceller i miljøvenlige og højteknologiske kødfabrikker.

Den fremtid er der allerede, og den er positiv for både miljøet og dyrevelfærden.

Afslutningsvis blot dette citat fra bogens grønne omslag, der ganske vist prydes af en lyserød grisetryne. Det er jo trods alt Kjeld Hansen, der har siddet bag tasterne til endnu en læseværdig bog. Omend også denne ret skræmmende:

“Internationalt er der ingen tvivl: 

Fremtidige pandemier vil dukke op oftere, sprede sig hurtigere, skade verdensøkonomien mere og dræbe flere mennesker end covid-19. Med mindre der sker en transformerende ændring i den globale tilgang til håndtering af smitsomme sygdomme.”

“At det blev netop coronavirus, der lagde en hel verden ned, betragter virologerne som en tilfældighed. Den næste pandemi er allerede under opsejling, og det bliver en influenza A-virus. Med al sandsynlighed vil den spredes fra svinefabrikkerne, og ingen kan forudsige, hvor dødelig den kan blive. Sidst den ramte verden, kostede den 500.000 mennesker livet.

Prisen for billigt flæsk kan blive skæbnesvanger høj, hvis vi tøver for længe. Velkommen til fremtidens bedste landmænd.”

• “Velkommen til fremtidens landbrug”
• 224 sider, ingen illustrationer
• 16 siders kilderegister
• 2021 Gads Forlag 
• Pris kr. 249,95

14. juli 2021