Aktuelt 3. kvartal 2018

* “Grådighedsrummet” spøger stadig

Vor nye miljøminister Jacob Ellemann-Jensen (V) lider tilsyneladende stadig under den vrangforestilling, at der overhovedet eksisterer et “råderum” til øget forurening af vore indre danske farvande med nye havbrug.

Det gør der ikke. Der eksisterer kun et “grådighedsrum” til nye forurenende  havbrug. Kattegat er i forvejen fyldt til randen med næringssalte og gisper allerede efter vejret.


* – Dyrere at flyve?

– Noget af det værste, man kan gøre for klimaet, er at flyve. Derfor er det en lille smule absurd, at vi betaler rigtig høje afgifter på biler, tog og busser, mens der ikke er nogen afgifter på den kollektive transportform, der udleder mest CO2.

Det siger professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen.

På Christiansborg er der dog ikke megen begejstring for idéen om at gøre flyrejser dyrere. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre vil ikke gøre noget ved flytrafikken, og Venstre afviser fuldstændig at gøre det dyrere at flyve. Transportminister Ole Birk Olesen (LA) fremhæver i en skriftlig kommentar, at EU-landene har aftalt et loft over stigningen af CO2 fra fly, der ikke må vokse efter 2020.

SF er et af de få partier, der – sammen med Alternativet – går ind for at begrænse flytrafikken gennem højere priser:

– Problemet er jo, at flytrafikken står for en meget stor andel af CO2-udslippet. Vi synes, det allerbedste vil være en fælles europæisk indsats, men det har jo fejlet totalt indtil nu. Kvoteprisen er alt, alt for lav, og det virker som om, der ikke er vilje i EU til at gøre noget ved det, siger skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF) til Altinget.

Det koster omkring 70 kroner at udlede ét ton CO2. Det vil sige, at en flyvetur fra København til Rom og tilbage igen koster flyselskabet godt 50 kroner for CO2-udledningen.

– Hvis vi ikke kan finde en europæisk løsning, så burde ligesindede lande gå sammen, og Danmark burde gå forrest. Vi kan ikke lade os stoppe af få lande, der ikke vil gøre noget. Vores tålmodighed er løbet ud, siger Lisbeth Bech Poulsen.

Hun bliver bakket op af den grønne tænketank Concito, som foreslår, at man i første omgang går sammen med de andre nordiske lande for at lægge pres på resten af Europa.

14. juli 2018

* Nye klimaovervågnings-satellitter

NASA’s nye klimaovervågnings-satellitter, som Tesla’s søsterfirma SpaceX lancerede i maj, er snart klar til at holde øje med Jordens isdække, atmosfære og havniveau. Den 13. juni tændte de to klimasatellitter for første gang deres lasere i jagten på at finde hinanden. 

De to lasere vil holde satellitterne forbundet med hinanden, mens de kredser om Jorden. De skal spore ændringerne i afstanden mellem dem forårsaget af variationer i vores planets tyngdefelt. Disse data vil hjælpe videnskabsfolk til bedre at forstå og overvåge det svindende isdække, det stigende havniveau og sågar strømmen af ​​magma under jordens overflade.

Satellitternes forgængere kaldet GRACE anvendte den samme teknik, men de var kun udstyret med et mikrobølgeområde-instrument. De nye GRACE-FO’er har ud over et tilsvarende mikrobølgeområde-system også et eksperimentelt laserinterferometer (LRI) om bord. Denne mission skal dokumentere, at de nye instrumenter kan levere tydeligt mere præcise målinger end hidtil.

NASA’s Kirk McKenzie sagde i den forbindelse, at LRI er et gennembrud for præcisionsafstandsmålinger i rummet. LRI er det første interrumfartøjs laserinterferometer (!) og kulminationen af ​​omkring et årti af NASA- og tyskfinansieret forskning og udvikling. Den kendsgerning, at satellitternes lasere skal finde og logge sig på hinanden over en afstand på 137 miles (220 km), mens de kredser jorden på 16.000 miles (26.000 km) i timen, gør teknologien endnu mere imponerende.

Ifølge NASA viste testen den 13. juni , at rumfartøjets LRI-instrumenter virker som forventet. De var i stand til at linke op på første forsøg og kunne endda sende deres første række data tilbage til jorden. Forskere vil nu tilbringe de næste uger til måneder på at finjustere laserinstrumenterne og sørge for, at de forstår de data, der sendes tilbage.

14. juli 2018

* Beskyt Det Antarktiske Ocean

Krill-industrien (lyskrebs) har netop forpligtet sig til at stoppe med at fiske efter krill i store områder af Antarktis. Det fortæller miljøorganisationen Greenpeace. Trods størrelsen udgør de små rejelignende dyr fundamentet for næsten alt liv i og omkring planetens sydligste ocean – fra de gigantiske blåhvaler til de mindre pingviner og sæler.

– De seneste måneder har vi arbejdet benhårdt på at få krill-industrien til at lytte. Efter banebrydende dokumentation af havbunden ved Antarktis, fredelige protester og massiv folkelig opbakning lykkedes det. 85% af krill-industrien har meldt ud, at de vil stoppe med at fiske, hvor de tidligere har trawlet havet. Det inkluderer de mest sårbare områder, bl.a. i nærheden af pingvinernes levesteder.

– Pingviner og hvaler skal ikke konkurrere om føden med industrielle fiskeflåder. Det har 1,7 millioner personer indtil videre skrevet under på. Uden den folkelige opbakning kan vi ikke opnå så vigtige resultater mod en så magtfuld industri.

– Det er et vigtigt skridt til oprettelsen af verdens største beskyttede havområde at få sat en stopper for krill-fiskeriet. Nu fortsætter vi arbejdet med at nå en global aftale om at beskytte Det Antarktiske Ocean mod alle former for industrielt overfiskeri – bl.a. i kraft af verdens største beskyttede område, der kan blive en realitet allerede senere i år.

Sådan slutter Greenpeace sit glade budskab. Og så må vi bare håbe, at der også er nogen til at holde øje med fiskeriet omkring Antarktis. For det er ikke så ligetil endda. Antarktis ligger jo ikke lige om hjørnet…

14. juli 2018

* Torsken tilbage – fra Kina

Allerede i 2015 rapporterede Sveriges Veterinære Tilsyn (SVT), hvordan halvdelen af ​​torsken, der sælges i Sverige, går via Kina, hvor den indleveres og forberedes. Det er ikke meget anderledes i dag, kan den svenske avis Expressen nu fortælle.

Torsk, der sælges i svenske butikker, er ofte fanget i nærliggende farvande. Men i mange tilfælde sendes fiskene til den anden side af kloden, inden de havner på svenske fisketallerkener. 

Fødevaregiganten Findus er en af ​​de store svenske producenter, der sender torsk fisket i Atlanterhavet til den anden side af kloden, inden færdigvaren atter er tilbage i svenske butikker.

Fordi vi sender hele fisken og får den håndfiletteret i Kina, kan vi bruge mere fiskekød, end hvis det blev indleveret i Europa. Ikke-torskefiletens dele anvendes til andre produkter inden for gruppen, fortæller Maria Svantemark, der er Nordic Sustainability Manager hos Findus.

Transporten til og fra Kina tager 80 dage, og i mellemtiden fryses fisken med dieseldrevne kølesystemer. Energien til denne frysning blev tidligere leveret af kinesiske kulkraftværker, hvis produktion resulterede i store kuldioxid-emissioner.

Ved udgangen af ​​2017 blev der indført en ny miljølovgivning i Kina, som har betydet, at de producenter, vi arbejder med, har skiftet fra kul til naturgas i deres produktion. Det  ser vi som et skridt i den rigtige retning miljømæssigt. Der er i øjeblikket ingen produktionsanlæg til frossen fisk i Sverige, der kan klare den mængde, vi har brug for, og de krav, vi stiller til produktet, siger Svantemark.

Overvejer Findus mon andre foranstaltninger til at mindske klimapåvirkningen, spørger Expressen?

– Vi arbejder løbende på at forsøge at reducere miljø- og klimapåvirkningerne på flere måder – fra hvordan råmaterialer tages hånd om, hvordan forbrugerne bruger vores produkter. F.eks. er alle vildtlevende fisk MSC-mærkede, hvilket betyder, at de kommer fra levedygtige bestande og er blevet fanget med minimal indvirkning på havmiljøet. I det forløbne år undersøgte vi miljøpåvirkningen af ​​koncernens egne fabrikker for at fastsætte mål for emissionsreduktioner, slutter Maria Svantemark fra Findus. 

Men torsken skal stadig en tur omkring Kina, før de færdige fileter havner i svenske køkkener. En absurd proces, der nok sparer Findus for nogle kroner. Men som samtidig koster miljøet en voldsom merbelastning af CO2.

Et gigantisk spild af resurser, altså. Lidt á la den danske transport af slagtesvin til Tyskland, hvor der er et par kroner sparet på hver enkelt gris. Den besparelse går så ud over det hjemlige arbejdsmarked, hvor det ene danske slagteri efter det andet har måttet lukke. 

14. juli 2018

* Laksegigant pålagt overvågning

Fiskeriforvalter Anton Rikstad fra Trøndelag Fylke roser overvågningssamarbejde med laksegiganten Marine Harvest om udslip af tamlaks. Han er glad for, at fiskeopdrætsselskaberne nu aktivt støtter forskning i vildlaks:

– Vi, der til daglig arbejder med vildlaks, sætter stor pris på, at tankegangen nu er vendt. Vi har brug for al den viden, vi kan få, så vi er klar til at håndtere bestanden af vildlaks på den bedst mulige måde. Og derfor er opdrætsfinansieringen af ​​forskningen meget velkommen, siger Rikstad til Namdalsavisa.

Marine Harvest indledte for nylig en 2-årig miljøovervågning i otte vandløb efter omfattende udslip af tamlaks på Trøndelagskysten. I alt undslap 106.700 laks. Marine Harvest har accepteret pålægget, og det er i kølvandet på dette, at flere elve i Namdal nu overvåges.

Hvis det opdages, at der er en stor andel af opdrættede laks imellem, indledes der et “udsorteringsfiskeri”, så tamlaksene fjernes. Der indsamles også skælprøver samt etableres overvågning.

– Hvis uheldet skulle være ude, har vi nu etableret et rigtig godt samarbejde med opdrætsselskabet, siger Rikstad beroligende.

– Det manglede da også bare, siger jeg. Det er jo Marine Harvest, som har skabt problemerne. Ene og alene Marine Harvest.

14. juli 2018

* Den endelige afsked

Set i bakspejlet virker det næsten helt spåkoneagtigt, at chefen for den amerikanske miljøstyrelse EPA, Scott Pruitt, blot to dage efter mødet med den kritiske folkeskolelærerinde Kristin Mink vælger at indgive sin afskedsbegæring.

Den blev stilet til hans herre og mester, US præsident Donald Trump. Med skyldig henvisning til Gud og alt det gode, denne allerede har gjort for Trump, Pruitt og USA. Det blev alligevel for meget for EPA-chefen og hans familie, der havde skamredet de mange nye jobmuligheder.

Næsten umiddelbart efter Pruitt’s indsættelse i februar 2017 begyndte beskyldningerne at hagle ned over ham. Og bestemt ikke uden gyldige grunde. Således lagde han hårdt ud med at bruge 43.000 dollars til en modernisering af sit nye kontor. 9.600 dollars alene til møbler og 3.000 dollars på at undersøge kontoret for ulovlig overvågning. – Aner man en begyndende paranoia her?

Endelig brugte han godt 1.500 dollars alene på en håndfuld meget dyre kuglepenne. Og hvor er det nu lige, vi for nylig selv har hørt om noget tilsvarende herhjemme. Der er noget farligt og magisk dragende ved de kuglepenne…

Men ikke nok med det. Som den nye chef for EPA brugte han 163.000 dollars på en førsteklasses charterflyvning til Wimbledon tennis turneringen i England, hvilket næppe havde noget med det amerikanske miljø at gøre. Det havde heller ikke den lejlighed i Washington, som han lejede til spotpris af en oliemogul i vennekredsen.

Han sørgede også for, at hans egen kone fik et godt job som chef for en restaurant og gav nogle af sine kernemedarbejdere en så klækkelig lønforhøjelse, at Det Hvide Hus skulle have været spurgt først.

Og så var der hans egen personlige sikkerhed, som alene det første år kostede amerikanske skatteborgere 3,5 millioner dollars. Så meget pris satte han på sig selv og sin egen sikkerhed…

Jeg ved ikke hvorfor. Men det ligner grangiveligt vor egen statsministers måde at opføre sig på.

7. juli 2018

* Skriften på (restaurant)væggen…

Det er aldrig rart at blive konfronteret med dem, ens beslutninger går ud over. Normalt er det at være politiker jo som at være en general, der i største sikkerhed og langt bag egne linjer sender sine soldater i døden. ”The Bravery of Being Out of Range”, som ex-Pink Floyd’er Roger Waters så rammende har formuleret det.

Men ind imellem går det alligevel galt for både generaler og politikere. Ind imellem bliver de indhentet af og konfronteret med virkeligheden. Den amerikanske miljøstyrelses chef Scott Pruitt, som jo er en olievenlig klimaskeptiker og personligt indsat af præsident Trump, fik for nylig læst og påskrevet af en mere oplyst folkeskolelærer, som tilfældigvis spiste på den samme (økologiske) restaurant som ham. 

Kristin Mink, som lærerinden hedder, havde en masse på hjerte og sit to-årige barn på armen, mens hun fortalte Pruitt, at han bør gå af. Det er jo hendes barn, som skal leve med konsekvenserne af hans beslutninger. Eksempelvis at han netop egenhændigt har godkendt det nervegas-lignende stof Chlorpyrifos (se notits herunder) til sprøjtning af afgrøder beregnet til menneskeføde.

Det er næsten lidt morsomt, at denne scene skulle udspille sig på en økologisk restaurant, hvor man går målrettet efter at fase alle GMO-produkter ud af en sundhedsfokuseret menu. 

Tilsyneladende er Scott Pruitt noget mere omhyggelig med, hvad han selv putter i munden, end hvad han tillader resten af USA at indtage af giftstoffer og tungmetaller…

7. juli 2018

* Trump og EPA sprøjter videre

US præsident Trump og hans amputerede Miljøstyrelse EPA tillader nu stoffet Chlorpyrifos, som er afledt af en nervegas fra Anden Verdenskrig, til sprøjtning af landbrugsafgrøder.

En undersøgelse af gravide kvinder i et landbrugssamfund i Californien viste ellers, at 87% af de ufødte børn havde rester af Chlorpyrifos i deres navlestrenge.

EPA’s videnskabsmænd og -kvinder har længe ønsket stoffet forbudt, da det mistænkes for at være årsag til blandt andet forringet indlæringsevne, autisme og ADHD. Chlorpyrifos er jo udviklet fra en nervegift, så det burde ikke overraske.

Men så gav kemigiganten Dow, der producerer Chlorpyrifos,  én million dollars til Trump’s indsættelse som præsident. Hvorefter Scott Pruitt, der er indsat af Trump selv som ny chef for EPA, straks droppede alle planer om et forbud…

Det minder lidt om Venstres Esben Lunde Larsen, der som noget af det sidste inden sin fyring sikrede landbruget ret til fortsat at sprøjte omkring vore sårbare drikkevandsboringer…

Eller den tyske minister, der i sidste sekund benyttede et regeringstomrum til at forpurre det planlagte EU-forbud mod glyphosat. Ved egenhændigt at stemme imod. 

Eller den afgående columbianske præsident, der som sit sidste dekret fik gennemført en omfattende sprøjtning af illegale marker til kokainproduktion – med RoundUp…

– Gad vide, hvad de tre herrer mon har fået ud af det?

7. juli 2018

* Dansk laksefisker omkommet i norske Gaula

Ekstra Bladet kunne for nylig meddele, at en dansk mand var omkommet i Norge. Udenrigsministeriets Borgerservice bekræftede, at det var korrekt:

– Vi kan bekræfte, at en dansk statsborger er afgået ved døden i Norge. Udenrigsministeriet har tavshedspligt i personsager og kan derfor ikke bidrage med yderligere, sagde vagthavende ved Borgerservice til Ekstra Bladet.

Ifølge norske NRK skete tragedien, da manden var ude at fiske laks:

– Der er meget, som tyder på, at han har fået et ildebefindende. Vidner har fortalt, at han pludseligt faldt i elven, og at de fik ham på land og startet genoplivning, før redningspersonalet overtog, fortæller operationsleder i Trøndelag Politidistrikt, Randi Fagerholdt til NRK.

Ifølge mediet modtog politiet anmeldelsen klokken 10.44, og manden blev erklæret død allerede klokken 11.33.

Det formodes, at han ikke bar redningsvest.

7. juli 2018

* Fiskeri Forbudt i Forshaga Forsen

Det er ikke kun i den vestjyske Skjernå, at varmen kan eller bør lukke laksefiskeriet ned. Det er sket i denne forsommer, hvor vandtemperaturen er nået 20 grader. Herefter er det uforsvarligt eller umuligt at fighte og genudsætte fisk som laks og havørred. Mange af fiskene dør efter den behandling i det varme og iltfattige vand.

De høje vandtemperaturer gør også, at fiskene er mere udsatte for svampeangreb. Det ses tydeligt i Gudenåen nedstrøms Tange Sø, hvor vandtemperaturen for nylig rundede hele 25 grader. Her er adskillige fisk observeret med store skjolder.

Samme problem har man oplevet i den midtsvenske Forshagaforsen, hvor man har måttet lukke fiskeriet midlertidigt. Forklaringen er, at såvel laks som ørreder lider under netop svampeinfektioner, der resulterer i store hvide skjolder på huden. 

– Det er mig bekendt aldrig sket tidligere, siger Mikael Jonsson, der ofte besøger Forshagaforsen for at fiske, til Sveriges Radio. Måske den globale opvarmning er en del af forklaringen.

Vandtemperaturen måles tre gange om dagen, og beslutningen om fiskeri eller ikke fiskeri træffes fra dag til dag. Beslutningen træffes af personalet på det lokale sportsfiskecenter i samråd med Forshagaforsens Fiskepleje.

7. juli 2018

* Uro og rurer på Mariager Fjord

Det er ikke kun vandmiljøet, fiskene og fiskerne, som gisper efter vejret i den (alt for) tidlige sommervarme. Det gør også bådejerne på Mariager Fjord.

Bådejerene her er nemlig kommet på et irriterende og kostbart ekstraarbejde. Mange har således bemærket, at deres både i år sejlede elendigt efter kort tid i vandet, og nu er årsagen kommet frem:

En biolog har således oplyst bådejerne om, at varmen, iltsvindet og algedannelserne i fjorden fra Hadsund og ind mod Hobro desværre har givet fjordens rurer helt optimale  forhold. Alle både i vandet er derfor på rekordtid blevet overbegroet med rurer under bunden, på roret og på skruerne. 

En bådejer i Kongsdal havde sin båd på land forleden og skrabte hele 35 kilo rurer af bunden. Det er ikke billigt, når en vognmand med kran skal lave ekstra optagninger og isætninger af bådene for alle i år. 

Når man skraber rurerne af, risikerer man samtidig at ødelægge den anvendte, tilladte og miljøgodkendte bundmaling. En ny omgang bundmaling koster typisk omkring tusind kroner per båd.

Flere har haft båd i Mariager Fjord i op til femten år, og de har aldrig før oplevet noget lignende. Efter hver hele sæson i vandet plejer der kun at være ganske få rurer under bunden. 

Hvis denne nye begroning med rurer skyldes de stadig alt for mange næringssalte i Mariager Fjord, da kan fjordens mange bådejere nu også tælles blandt modstanderne af landbrugets fortsatte udledninger af kvælstof og fosfor.

Til det, der er blevet kaldt “Danmarks smukkeste fjord”.

7. juli 2018