Millioner af Mink i Massegrave


Bogen om “Skjulte Penge”

2020 har for alvor stået i minkens tegn – på den negative måde. Danske minkfarme viste sig at være det rene slaraffenland nye nye mutationer af den Corona-virus, der har hærget det meste af verden i løbet af året og kostet i hundredtusinder af menneskeliv.

Jeg har herunder samlet en række relevante notitser om mink sakset fra årets “Aktuelt” her på www.ulnits.dk:


Minken har rødder langt tilbage i dansk politik. Således anmeldte Dagbladet Information for nogen tid siden en bog skrevet af de politiske journalister Chris Kjær Jessen fra Berlingske og Carl Emil Arnfred fra Jyllands-Posten. “Skjulte Penge” er den ganske rammende titel på bogen, der i 2016 blev indstillet til Cavling-prisen for dybdeborende journalistik.

De to journalister har gravet dybt for at finde ud af, hvordan man som virksomhed køber sig til politisk indflydelse – uden at blive registreret for det. Og hvordan mange politikere gerne lader sig købe til en velvillig indstilling til de selvsamme virksomheder.

I disse Corona-tider er det hyperaktuelt, at forfatterparret har sat fokus på Kopenhagen Fur, der netop repræsenterer den nu Corona-ramte minkavlerbranche. Samt de meget tætte relationer til dansk landbrug generelt og Socialdemokratiet specielt. Et lille uddrag fra bogen:

“Landbrugets flirt med Liberal Alliance vakte ifølge bogen så stor bekymring i Venstre-toppen, at de sammen med De Konservative og Dansk Folkeparti gik til valg på en række initiativer i en såkaldt 16-punktsplan. Landbruget skulle have lov til at bruge mere gødning, randzonerne skulle fjernes, og der skulle tillades flere dyreenheder per hektar jord.

16-punktsplanen hittede blandt landmændene, og Eva Kjer Hansen endte efter eget udsagn »med at have 42 store bannere med sit kontrafej hængende på halmballer hos omtrent 22 landmænd i Sønderjylland.”

Citat slut.

Eva Kjer Hansen (V) lod sig endda ordret diktere af intersseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, som egenhændigt udformede Landbrugspakken. Det kostede hende dog senere ministerposten. De konservatives Rasmus Jarlov havde gennemskuet bedraget og fældede hende efterfølgende som minister.

Senere gik de Konservative selv med i regeringen, og Jarlov fik en ministerpost. Siden hørte vi ikke mere miljøkritik fra ham og de Konservative. Blå Bloks Grønne Stemme forstummede brat, og partiet rettede pænt ind efter Venstre, Løkke, Lunde og dansk landbrug. Ja, de Konservative stemte sågar for flere forurenende havbrug i Kattegat.

“Skjulte Penge” er en læseværdig bog, der som e-bog heldigvis koster langt mindre end de 20.000 kroner, som diverse levebrødspolitikere løbende modtager fra danske producenter af kød, fisk og pels, når der skal føres valgkamp.

Plus naturligvis nogle dyre udlandsrejser.

Det manglede da bare.

7. juli 2020


Mystik omkring mink

Der sker mystiske ting i Nordjylland i denne Corona-tid. På mindre end en måned er mink fra ti minkfarme blevet testet positive for Corona-virus. I alt er der nu konstateret Corona-smitte på 13 minkfarme i Danmark – alle nord for Limfjorden.

Fødevarestyrelsen har mistanke om, at yderligere ti minkfarme i Nordjylland kan være smittet. I så fald er der Corona-smitte hele 23 steder. Dette i tilgift til forårets sager om Corona-smitte fra netop nordjyske minkfarme.

Ingen ved, hvordan dyrene er blevet smittet. Bemærkelsesværdigt er det, at de fleste af de smittede minkfarme befinder sig inden for en radius af blot 20 kilometer fra hinanden. Er det foderet, der bærer smitten? Eller er det personalet, som bevæger sig rundt i det nordjyske og spreder smitten ad den vej?

Anders Fomsgaard er virolog og overlæge ved Statens Serum Institut (SSI). Han bruger lige nu det meste sin tid på at kortlægge de mikroskopiske forskelle i genkoderne på fundne Corona-virus.

Disse forskelle kan muligvis afsløre, hvor lokale udbrud er opstået henne, og hvem der er del af denne smittekæde.

21. september 2020


En kvinde taler ud

Og nej. Det er ikke endnu en krænkersag, der her er tale om. Men nogle gange skal der bare en kvinde til for at skære igennem debatten og sige sandheden.

Denne gang blev det iværksætter Tine Thygesen, som forleden gjorde det i Business Class på TV2 News. Adspurgt om, hvorfor lille Danmark i dag er verdens største producent af mink, svarede hun kort og kontant:

“Fordi minkavl er forbudt i de fleste andre lande.”

Primært af dyreetiske årsager. Hvor svært kan det lige være at forstå den sammenhæng? Åbenbart så svært, at der skulle en kvinde til udefra for at forklare den undrende omverden den enkle logik bag dansk minkavls internationale “succes”.

Danmark er i sandhed et bondesamfund, hvor produktion og eksport altid kommer før folkesundhed og dyrevelfærd. Blandt andet derfor trækkes vi jo i dag med multiresistente MRSA-bakterier fra svineavlen. De har kostet samfundet millioner af kroner – og indtil flere menneskeliv.

Og nu florerer så Covid-19 på flere og flere danske minkfarme, hvor over en million af de små pelsdyr har måttet lade livet. Smittede såvel som ikke-smittede.

Luk dog det skidt og lad os komme på omgangshøjde med andre lande, som for længst har forbudt denne produktion.

Og lad os samtidig glæde os over, at det blev endnu en kvinde, der ryddede op efter en håndfuld borgerlige mænd med Venstre i spidsen.

Dem, der ville belaste Kattegat med endnu flere forurenende havbrug. Men som netop er blevet stoppet af tre nye lovforslag fra miljøminister Lea Wermelin (S).

21. oktober 2020


– Hanherred eller Wuhan Herred?

– That’s the question i disse Covid-19 tider, hvor danske mink nu har overtaget en del af smittespredningen og samtidig bidraget med nye mutationer, der kan bringe udviklingen af en effektiv vaccine i fare.

Ib Ravn, der til daglig er associeret professor ved Aarhus Universitet, gør sig på sin Facebook-profil følgende overvejelser:

– Selvfølgelig er det tragisk for alle nordenfjords, og vi andre skal jo hjælpe vore medborgere med den “nedslående” fremtid til et nyt levebrød. 

Men er hele miseren ikke en mink med en vognstang om, at den idé med at spærre tusindvis af dyr inde i bittesmå bure ikke holder, hverken hvad angår dyrevelfærd, bæredygtighed eller virussikkerhed?  

Det næste vi skal overveje er svineproduktionen, som os, der køber mad hver dag, har et kæmpe ansvar for. Er det rimeligt vi æder kød fremstillet under kz-lignende forhold, der meget vel kan fungere som udklækninganstalt for den næste pandemi?

Hvornår bryder de skrøbelige “økosystemer” i næsten hermetisk tillukkede svinestalde sammen og lækker dødsensfarlige vira ud i samfundet?

Så vidt Ib Ravn. Kloge ord om syge produktionsformer, man kan blive dårlig af bare at tænke på. Produktionsformer, der burde høre en fjern fortid til. Det ser da også ud til, at i hvert fald minkavlen nu afvikler sig selv.

Men svinene bliver sværere at få has på. De er både flere, større og dyrere. Der skal nok endnu en pandemi til, førend vore folkevalgte politikere ser skriften på væggen og bliver sig deres ansvar bevidst.

14. november 2020


En rigtig dårlig forretning

Danske Bank har tidligere udtalt, at mange minkavlere ikke ville overleve ét år mere med de nuværende priser på minkskind, som i løbet af de sidste 5 år er faldet massivt. Dels på grund af manglende efterspørgsel på naturpels, der ikke er politisk korrekt længere. Dels på grund af en stærkt øget kinesisk hjemmeproduktion. 

Dansk minkavl har haft gyldne år med stor indtjening. Men det er nu fortid.  I 2015 eksporterede vi ifølge Danmarks Statistik for 11 mia. kroner minkpels, mens eksporten i 2019 var mere end halveret til blot 5 mia. kroner. Danske minkavlere havde i gennemsnit et underskud på 0,7 mio. kroner i 2019. 

Det skal derfor blive interessant at følge, om det ender med kompensation eller ekspropriation. For mange minkavlere vil begge dele være en rigtig god mulighed for at slippe helskindet ud af den gæld, de har oparbejdet de seneste år. I 2019 kom den enkelte danske minkavler som nævnt ud med et underskud på 700.000 kroner i snit. Ingen af dem havde overskud. Enkelte gik endda konkurs.

Den nuværende bragesnak om fremtiden for dansk minkavl minder på mange måder om den pågående udtagning og braklægning af uproduktiv landbrugsjord. Primært i allerede afvandede vådområder. Her drejer det sig jo heller ikke om hverken klima eller miljø, som det jo retteligen burde. 

Det drejer sig naturligvis udelukkende om at få flest mulige kroner ud af det. Mange landbrugere er jo også minkavlere, og man er vel et liberalt erhverv. I hvert fald lige indtil de mange dejlige millarder i EU-støtte skal udbetales.

Så lukker liberalismen kortvarigt øjnene og tager imod.

14. november 2020


Mink og ammoniak

Der har ikke været talt så meget om minkavlens massive udledning af ammoniak. I hvert fald ikke før nu.  

Nu viser det sig nemlig, at den pågående aflivning af omkring 15 millioner mink vil være yderst gavnlig for luftkvaliteten specielt og miljøet generelt i Danmark. Det er forskere fra såvel Aarhus som Københavns Universiteter enige om.

Ammoniakudledning fra de åbne minkfarme skader nemlig for det første den natur, der ligger i umiddelbar nærhed af farmene. Og for det andet bidrager udledningen også til luftforurening og er derved medvirkende årsag til over 4.000 for tidlige dødsfald i Danmark hvert år. Dette ifølge Miljøstyrelsen.

En nedlukning af minkproduktionen vil således give den ammoniakfølsomme natur et betydeligt løft. Ikke mindst truede orkideer og følsomme lobeliasøer i sandede næringsfattige områder vil nyde godt af mindre ammoniak i luft og nedbør. 

Men ikke nok med det. Faktisk betyder aflivningen af alle mink, at Danmark med ét slag vil kunne leve op til EU-kravet om at nedbringe ammoniakudledningen fra landbruget med 24 procent. Noget, som vi fra dansk side ellers ville have haft uhyre svært ved at leve op til.

Flere af landets førende eksperter vurderer således, at regeringens beslutning om at aflive alle danske mink alene vil være nok til at bringe ammoniakudledningen tilstrækkeligt ned fra 2021.

Og nok derfor var man fra mange sider overraskende villige til at ofre og afvikle minkproduktionen. De blev ofret, så resten af landbruget kan forurene videre. Men skal nu kompenseres med milliarder af skattekroner. Vi ved samtidig, at enkelte minkavlere allerede er søgt udenlands – blandt andet til Grækenland.

Spørgsmålet er så naturligvis, om erhvervet genopstår herhjemme på et tidspunkt. Hvis man altså valgte at spare livet for et lille fåtal avlsdyr. Godt 50.000 har været nævnt. Af nogle som “gemt” i Østeuropa.

Men det er nok de færreste, der har fantasi til at forestille sig, at dansk minkavl nogensinde vil nå samme absurde omfang som inden Coronaen. 

Med 17 millioner mink i de åbne trådbure har dansk minkavl nemlig været storleverandør af både ammoniak og Covid-19. 

Godt, vi slap af med begge dele.

14. november 2020


Hasard med folkesundheden

Dagbladet Politiken har netop afsløret, at Fødevarestyrelsen fra juni til september i år bevidst nedtonede risikoen for, at mink smitter mennesker med Corona. 

Det har fået såvel eksperter som regeringens støtteparti Enhedslisten til at lange hårdt ud efter styrelsen for uansvarlig omgang med folkesundheden. 

Professor i klinisk mikrobiologi ved SDU, Hans Jørn Kolmos, advarer om, at styrelsens nedtoning kan have betydet, at smitten er steget mere end nødvendigt:

– Det er et problem, fordi det kan betyde, at hverken almindelige borgere, minkfarmere eller andre myndigheder er klar over, hvor stor risikoen er, når de skal forholde sig til faren for smitte, siger han til Politiken.

I 2015 eksporterede vi ifølge Danmarks Statistik for 11 mia. kroner minkpels, mens eksporten i 2019 var nede på 5 mia. kroner. Danske minkavlere havde i gennemsnit et underskud på 0,7 mio. kroner i 2019. 

Så det er en branche, der allerede var i fuld gang med at aflive sig selv, inden Corona-virus kom til. En branche, der har haft sin tid, men som tiden er løbet fra. Og en branche, for hvem en total nedlukning kom som en gave fra himlen, der kunne redde dem ud af gældsfælden.

Set i dette lys er det komplet uforståeligt, at regeringen længe har holdt hånden over en allerede hensygnende branche. At man på denne måde har gamblet med folkesundheden.

En medvirkende årsag hertil har givet været, at formanden for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, jo selv var minkavler. 

14. november 2020


Jyske mink og smittede østarbejdere

Hvis du har undret dig over den Covid-19, der med lynets hast har bredt sig til jyske minkfarme og mennesker med, så har Dagbladet Børsen nu en rigtig god forklaring.

For mens Danmark i foråret var hermetisk nedlukket og vi danskere skulle vaske hænder, afspritte alting, holde afstand til hinanden og bære mundbind, da væltede det ind i landet med østarbejdere – helt uden kontrol med, om de var smittede eller ej.

Det ungarske luftfartsselskab Wizz Air havde således fire ugentlige ruter ind og ud af Billund. Maskinerne var fyldt med østarbejdere til danske slagterier, gartnerier – og minkfarme. Især sidstnævne benyttede sig af den billige østeuropæiske arbejdskraft.

Man hentede på denne måde tusinder af medarbejdere fra smitteplagede lande i Østeuropa – uden den mindste kontrol med, om de var smittet med Covid-19. Utroligt, at det kunne lade sig gøre. Til sidst blev Martin Merrild – der var formand for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer og minkavler – da også selv ramt af Coronaen. Det samme gjorde dyrene i hans vestjyske minkfarm.

Inden da havde minkavler Merrild flere gange besøgt Christiansborg for at diskutere og sikre den fortsat billige arbejdskraft til produktionen. Han udgjorde dermed en potentiel smittekilde for det Folketing, der også blev ramt af Covid-19.

England har netop lukket helt for indrejse fra Danmark. Man frygter her, at den muterede danske minkstamme af Covid-19 virus skal lægge hindringer i vejen for udviklingen af en effektiv vaccine, man i flere måneder har arbejdet med at udvikle.

Meget tyder på, at fødevareminister Mogens Jensen (S) har ventet alt, alt for længe med at få aflivet samtlige danske mink, så man kan stoppe smitten.

Måske den danske udgave allerede er i Østeuropa.

Den såkaldte “Cluster 5”.

7. november 2020


Exit Mogens Jensen (S)

Mogens Jensen (S) blev den 8. minister til at forlade det skizofrene Miljø- og Fødevareministerium på bare 10 år. Det er bare ikke nemt at forene så diametralt modsatte interesseområder som landbrug og miljø, der jo trækker i hver sin retning. 

Minksagen endte som forventet af de allerfleste med at koste Mogens Jensen jobbet som fødevareminister. Han valgte at gå selv, inden han blev præsenteret for et mistillidsvotum fra regeringens støttepartier.

– Det er klart, at det er helt nødvendigt for mig at have tillid fra Folketingets partier i forhold til at udøve mit erhverv. Det er min vurdering, at jeg ikke længere har den fornødne opbakning blandt Folketingets partier, udtaler Mogens Jensen til DR.

Mogens Jensen blev udnævnt som fødevareminister, da Socialdemokratiet overtog regeringsmagten i 2019. Knap halvandet år som minister blev det således til på CV’et.

Regeringens redegørelse for forløbet omkring minksagen ventes først offentliggjort i næste uge. Støttepartierne har imidlertid fået et resumé, som de allerede har diskuteret på gruppemøder.

På et pressemøde 4. november sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at alle mink i Danmark skulle aflives. Dette med den begrundelse, at Corona-virus havde muteret i smittede mink, og at dette kunne lægge hindringer i vejen for udvikling af en effektiv vaccine mod Covid-19.

Få dage senere kom det dog frem, at der slet ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink i Danmark. Alligevel valgte regeringen at fortsætte – på en forventet efterbevilling, der imidlertid lod vente på sig.

Først mandag aften i denne uge indgik regeringen, Enhedslisten, De Radikale, SF og Alternativet en aftale, der skal sikre det nødvendige lovgrundlag til at aflive alle mink.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har efterfølgende besluttet, at Miljø- og Fødevareministeriet splittes op. Der kommer nu et særskilt Miljøministerium, som ikke blot er et appendix til Fødevareministeriet. 

Ny fødevareminister bliver socialdemokraten Rasmus Prehn, der allerede har vist sig kampklar over for landbruget. Lea Wermelin (S) fortsætter som miljøminister – nu forhåbentlig med udvidede beføjelser.

21. november 2020


Minken og den manglende velfærd

Der tales i disse Corona-plagede tider rigtig meget om, hvor utroligt synd det er for minkavlerne, at de ikke længere må bedrive deres velorganiserede dyreplageri. Som de ellers har gjort i årtier. I lighed med svineproducenterne.

Der tales ikke helt så meget om, hvor synd det egentlig er for minkene at blive opdrættet – udelukkende for, at andre skal kunne gå i deres pels. Hvor mange lidelser de små iltre pelsdyr må igennem, før de bliver gasset og pelset og sendt til Kina. 

Der tales om muligt endnu mindre om, hvorfor Danmark mon har været den største producent af mink i hele verden. Det blev som tidligere nævnt en kvindelig iværksætter, Tine Thygesen, der i Business Class på TV2 kom med det uhyre enkle, men ikke så velsete svar på dette spørgsmål:

– Fordi minkavl er forbudt i de fleste andre lande…

Ja, der er ikke meget at være stolt af her. Men kun de færreste danskere har nok været klar over de chokerende forhold, som millioner af mink i årevis har levet under herhjemme – efter fuldstændig legal dansk standard:

Trådbure på 30 x 70 centimeter giver minken en femtedel kvadratmeter, hvor den i naturen boltrer sig på land og i vand på territorier á 2 kvadratkilometer. Et areal, der er 10 millioner gange større end buret. Ti millioner gange.

Min egen farfar havde en minkfarm, hvor jeg som knægt fik lov til at fodre de hidsige småfyre med halvrådden skidtfisk direkte fra havnen. Jeg husker tydeligt de tykke læderhandsker, som var fast inventar ved burene. Husker også, at de enkelte mink i hans farm havde betydeligt mere plads, end de har i vore dages pelsfabrikker.

Man forstår kun alt for godt, hvorfor de indespærrede mink flygter ved først givne lejlighed. Mink lever naturligt ved og i vandet, har en vandskyende pels og svømmehud mellem tæerne. De er fremragende svømmere, der snildt kan fange ørreder i disses rette element. Men i en moderne minkfarm kommer dyrene aldrig i nærheden af andet vand end det, de selv drikker.

Ved først givne lejlighed flygter indespærrede mink derfor ud i friheden – ud i den danske natur, hvor de kan gøre stor skade på dyre og fugle, inden de selv dør derude. De er jo ikke født eller opvokset i det fri, så de har ikke haft nogen til at lære dem at klare sig dér. 

Denne trafik slipper vi heldigvis helt for nu, hvor alle mink er aflivet – og nogle millioner gravet ned på uforsvarlig vis. Blot for at komme op igen – helt af sig selv…

28. november 2020


Minken, medierne og milliarderne

Såvel danske som udenlandske medier har kastet sig over den danske Minkgate med glubende appetit. Fra meget forskellige politiske ståsteder og med meget forskellige dagsordener. Mere eller mindre godt skjulte.

Der diskuteres grundlovsbrud og folkesundhed og ekspropriation. Der grædes salte tårer for åben skærm og spekuleres mere skjult i, hvordan man får flest mulige penge ud af situationen. Alle har en mening om minken, men ikke alle er lige kvalificerede. 

Det er heller ikke alle myndigheder, der har kvalifikationerne i orden. Havde de haft det, ville regeringen næppe have udstedt ordre til aflivning af alle mink – uden at have lovhjemmel til det. Miljøstyrelsen ville næppe heller have gravet de døde og smittede mink ned blot 200 meter fra en klarvandet badesø – når nu reglerne foreskriver 300 meter. Og så videre.

– Og hvor mange penge skal en minkavler egentlig have i kompensation for at spille hasard med folkesundheden?

Minkavlerne mener selv, at de skal have 27 milliarder kroner. En debattør i Politiken har regnet sig frem til, at det svarer til 9 millioner kroner til hver enkelt ansat. Hvilket må siges at være out of this world for en branche, der alligevel var på vej til at dø ud. 

– Hvorfor skal farmerne have en erstatning så stor, at Mærsk kunne have opført Operaen 10 gange for samme pris? Og hvorfor skal vi på @radio4dk høre, at en minkavler skam godt vidste, at lovgivningen bag aflivningen ikke var i orden. Men alligevel og med kyshånd tog imod trekvart million kroner i bonus for hurtig aflivning?

Men ser man bort fra jura og økonomi, så har der heldigvis også været lidt til lattermusklerne. På Twitter hittede hashtagget #MinkToo ikke overraskende. Samme sted kunne man med henvisning til en klassisk sketch med engelske Monty Python læse dette indlæg:

“Nobody expects the Danish minkuisition.”

Et ganske morsomt opslag, der var tiltrængt midt under en ofte hidsig og følelsesladet debat. Her kunne man også, så langt borte som på det store medie USA Today, læse følgende om den danske minkskandale:

“Dead mink infected with a mutated form of COVID-19 rise from graves after mass culling.”

Man ser billedet for sig. Ikke ligefrem den reklame for Danmark, som statsminister Mette Frederiksen nok havde håbet på, da hun gav ordre til aflivning af samtlige danske mink. Af hensyn til folkesundheden og det danske omdømme i udlandet.

7. december 2020


⌘ ⌘ ⌘

Læs gerne artiklen “Et Satanisk Mesterværk“, hvis du vil vide mere om Miljøstyrelsen og dens rolle i minksagen.

⌘ ⌘ ⌘


Efterskrift

2020 blev året, hvor den danske minkavl endegyldigt blev aflivet. Med den fulgte også aflivningen af omkring 15 millioner mink, der nu ikke længere kan bidrage med nye mutationer af Covid-19 virus. Eller fortsat udslip af ammoniak.

Kineserne, der gennem årene har været de største aftagere af danske minkskind, har dog allerede udtalt interesse for engang i fremtiden at investere i danske mink.

Avlet i Danmark. Med billig østeuropæisk arbejdskraft. Og risiko for nye mutationer.

Guderne forbyde, at dette sker.

© 2020 Steen Ulnits


Bogen “Skjulte Penge” kan fås som e-bog på Saxo.com

Prisen er kr. 149,95