Ti år i kajak

shapeimage_3

– Ka’ jakker fiske?

Da jeg for snart ti år siden købte sommerhus på Mols, havde jeg kun et par gange tidligere siddet i en kajak. Men jeg havde aldrig fisket fra én. Da jeg samtidig havde en god kontakt, som så småt var begyndt at importere kajakker fra New Zealand, var der ikke langt fra tanke til handling: Jeg købte ikke én, men hele to stykker, som fik fast plads ved sommerhuset. Én til mig selv, og en anden til gæster.

Det var i de gode, gamle dage, førend Gud og hvermand skulle sejle i kajak. Det var dengang, man kunne sejle i timer og dage uden at møde andre kajakker. Det kan man som bekendt ikke længere. I dag findes der forhandlere over hele landet, som udbyder kurser i kajaksejlads. Og i dag har enhver højskole og efterskole med respekt for sig selv en stak kajakker liggende til brug for eleverne.

I dag er kajakker derfor blevet en selvfølge langs de danske kyster, der egner sig glimrende til netop dette fartøj. Vi har så mange vige og bugter og fjorde, at man altid kan finde beskyttet farvand et eller andet sted i nærheden. Og da kajaksporten ikke er fysisk krævende, ser man flere og flere pensionister, der har fået øjnene op for denne fornøjelse, som kan nydes solo eller i selskab – gerne sammen med ægtefællen eller kæresten.

Er du en rutineret kajaksejler og -fisker, vil du næppe finde meget af interesse i denne artikel, der er tiltænkt begyndere ud i sporten – eller wannabes, der påtænker at springe ud som nye kajaksejlere. Mange har desværre investeret for meget, før de fandt ud af, om det nu også var noget for dem. Dem har jeg en del af i bekendtskabskredsen.

Som en eskimo mellem isbjerge

Jeg skrev engang en lille bog om drengen Kaj, der skulle ud at sejle i kajak med sin far. En bog, som naturligvis fik den geniale titel “Kaj og kajakken”! Den blev nu ikke noget stort salgshit, men Dansk Kano og Kajak Forbund – med sæde i Idrættens Hus – købte alligevel restpartiet til promovering af sporten.

shapeimage_4

Jeg nævner det her, da Kaj – som i virkeligheden hedder Morten – forestillede sig, at han var en eskimo, der sejlede rundt på Grønland mellem turkisblå isbjerge i jagten på smældfede sæler og hvaler. Drenge har jo en forrygende fantasi, der lynhurtigt kan forvandle selv Århus Bugt ud for Hotel Marselis til en øde grønlandsk fjord. En evne, mange voksne mænd – undertegnede inklusive – for øvrigt også har…

Der er nemlig noget helt specielt ved kajakker, som ingen andre fartøjer kan hamle op med: Den nære kontakt med vandet – og så fremdriften, der kun kræver få kræfter. Stille glider man gennem vandet i god fart – i bogstaveligste forstand med røven i vandskorpen. Det giver en nærhed til vandet og dyrene i det, som intet andet fartøj kan hamle op med. Kort sagt er det en fornøjelse at sejle i kajak. Så kan det ikke siges klarere. Og det er ingen sag at se sig selv som eskimoen Kaj!*

Jeg har en enkelt gang haft mulighed for stille at glide frem mellem isbjergene længst inde i bunden af Evighedsfjorden ved Sukkertoppen på Grønland. Det var en smuk oplevelse, som imidlertid varede kort. Vi sejlede tæt op langs en isbræ, der kun kælvede med flere timers mellemrum.

Hvad jeg husker bedst fra den tur var imidlertid ikke den underskønne natur, men den bidende kulde. Det er sin sag at være eskimo i bunden af en lille tyndhudet kajak mellem drivende isbjerge. Pissekoldt er det rigtige ord…

Som en fisk i vandet

Kajakker er geniale konstruktioner, som det har taget inuitterne årtusinder at perfektionere – med brug af naturens egne materialer: Sælskind og rensdyrsener over et primitivt skelet af drivtømmer. Materialer, som kun de færreste af dette lands indbyggere har adgang til.

Heldigvis står producenterne i kø for at sælge hypermoderne kajakker i tung rotationsstøbt plast, håndoplagt glasfiber, kulfiber eller ultralet kevlar. Lettere betyder imidlertid også dyrere. Meget dyrere. Men også meget lettere at transportere til og fra vandet samt op og ned fra biltaget. Man får virkelig, hvad man betaler for. Jo mere man betaler, desto mindre får man for pengene!

IMGP0294-leveled

Rigtige havkajakker er lange, smalle og superlette. Det er dyre sager for entusiasten, der gerne tager på langtur og overnatter undervejs. Som har brug for en hurtig kajak, der er virkeligt søstærk, men som samtidig er let at bære op på stranden ved landgang. Da lærer man hurtigt at sætte pris på en vægtforskel i 5-10 kg’s klassen – hvis man altså har pengene…

Mine egne to kajakker er produceret i rotationsstøbt ABS plast fra new-zealandske Perception. Det er robuste sager, som taler ganske mange knubs, men som med 21 kg stykket heller ikke er deciderede letvægtere. Man lærer hurtigt at sætte pris på 4-hjulstrækkerens evne til at komme tættest muligt på vandet…

Jeg valgte at få begge mine “Acadia” kajakker monteret med ror, som kan være en behagelighed på lange ture, hvor man krydser åbne havområder i sidevind. For mit eget vedkommende har det imidlertid vist sig, at jeg aldrig bruger roret. I stedet bander jeg hver gang over, hvor meget det fylder, og hvor ofte det er i vejen. For slet ikke at tale om merprisen, der er ganske overvældende.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at langturssejlere har glæde af roret. Men er man som undertegnede en simpel dagturssejler, der sjældent kommer mere end nogle få sømil hjemmefra, så er roret kun til besvær. Mener altså jeg.

Som en fugl på taget

Man lærer desværre også hurtigt – og på den hårde måde – at lige netop 4-hjulstrækkere er høje og derfor besværlige at laste kajakker på. Heller ikke her vokser træerne ind i himlen. Bedste bil til transport af kajakker er derfor af typen Suzuki SX CombiBack, der er lav trods sit 4-hjulstræk. Så får man det bedste af begge verdener. En bil, der med sit 4-hjulstræk kan nå helt ned til vandet. Og en bil, der ikke er højere, end at man ubesværet kan få kajakken op på og ned fra biltaget.

Som allerede nævnt bliver man hurtigt ét med vandet i sin kajak. Forhåbentlig dog uden at få hovedet under. Men faktum er, at man lettere bliver accepteret af dyr, fugle og fisk, når man lydløst kommer glidende i sin kajak – end når man som vadefisker kommer traskende gennem det lave vand. Det giver mulighed for helt fantastiske naturoplevelser, som er få andre end lige netop kajaksejlere forundt.

Eksemplerne er utallige. Da kajakken kan flyde på 10 cm vand, kan man med den komme ind på steder, hvor ingen andre fartøjer når. Jeg har oplevet multer i 2-3 kg’s klassen, som er hoppet helt ud af vandet, når jeg har forskrækket dem på få meters afstand. Mange er også de skarver, som uopmærksomt er dukket op af vandet få meter fra kajakken – for blot at dykke igen i rekordfart. Skræmt af synet af kollegaen i kajakken.

IMGP0320-leveled

Så er der anderledes ro over sælerne. Der var dem, der flintrede rundt i vandet under kajakken på Anholt – helt ude ved Totten, som nordøstspidsen hedder. De var uendeligt nysgerrige og havde næppe set mange andre kajakker. Sjovest var dog den sæl, der stille gled med strømmen på Randers Fjord, indtil den kun var nogle få meter fra min kajak. Så rettede den sig sindigt op og gled elegant baglæns ned i vandet. Det var der stil over!

For et par år siden lå jeg på det lave vand over Skødshoved Flak – ikke langt fra sommerhuset. Da ser jeg pludselig en hel masse langbenede fugle stå inde på det ganske lave vand under land. Det var som et gensyn med flamingoerne i Afrika. De lange ben og tynde kroppe flimrede i sommervarmen, mens jeg forsigtigt arbejdede mig ind mod dem. Men hver gang jeg kom ti meter tættere på, rykkede de grå fiskehejrer tilsvarende længere væk. Jeg kom aldrig rigtig tæt på, da vandet til sidst blev for lavt. Men en fin oplevelse var det – kun muliggjort af kajakken.

Konklusion

Konklusionen er enkel: Alle typer fartøjer har fordele og ulemper, som gør dem mere eller mindre egnede til fiskeri. Nogle skal have en rigtig trailerbåd med fast skrog under fødderne for at være tilfredse – planende både med en lang rækkevidde. Andre foretrækker flyderingen, som er billig og uhyre let at transportere. Og atter andre kan ikke leve uden deres elskede pontonbåde, som de mener er ideelle til alt fiskeri. Endelig er der kanoer og kajakker, der fylder ganske meget, men som let kan transporteres på biltaget.

Ti år i sidstnævnte har overbevist mig om, at kajakker bestemt ikke er ideelle fartøjer til at fiske fra. Dertil sidder man helt enkelt for dårligt og kan ikke vende sig uden først at skulle vende hele kajakken. Man har heller ikke begge hænder fri til fiskeri, som man har det i eksempelvis en pontonbåd.

Opankring er ligeledes et besværligt og risikabelt foretagende fra en spinkel kajak. Men kajakken har mange andre fordele, som vejer i dens favør. Lav vægt og rimelig pris, ikke mindst. Men mange overbeviste fiskere har alligevel monteret udstyr på deres kajakker, som i pris langt overstiger kajakkens egen.

For mig personligt er kajakker herlige fartøjer – til at sejle i. Til nød kan man også fiske fra dem.

Men det er seriøse kajakfiskere næppe enige med mig i…

© 2012 Steen Ulnits