“Galileo” i luften

Europa er langt om længe blevet træt af at være afhængig af det amerikanske GPS- system til satellitnavigation og positionsbestemmelse. “Galileo” er svaret.

Mange lande i Europa har længe været utilfredse med, at USA suverænt styrer det satellitbaserede Global Positioning System-system (GPS), der nu er blevet noget nær verdensstandard til navigation og positionsbestemmelse.

Omloeb

Først var der den manglende præcision, som Bill Clinton dog forbedrede i 2000 ved at fjerne den indbyggede “scrambling” af signalet og deraf følgende misvisning. Dernæst var der utilfredshed med, at USA pludselig og uden varsel kunne finde på at slukke systemet i urolige dele af verden.

GPS-systemet baserer sig på 21 satellitter plus 3 i reserve, der er bragt i kredsløb om Jorden i en højde af 23.000 km. Ved at modtage signaler fra mindst tre af disse satellitter kan en GPS-modtager på Jorden med få meters nøjagtighed udregne den eksakte position, kurs og hastighed.

De såkaldt “geostationære” TV- og kommunikationssatellitter hænger hele 36.000 km oppe – ikke i kredsløb, men fast over et bestemt sted på Jorden.

Europæisk uafhængighed

Især Frankrig havde længe været stærkt utilfredse med USA og deres skalten og valten med GPS-systemet. De ønskede militær uafhængighed i tilfælde af konflikter i europæiske interesseområder. De ønskede sig deres eget satellitsystem, og de gik i flere år med planer om, at Europa skulle udvikle sit eget system – præcis som russernes noget ustabile GLONASS.

Satellit

Frankrig har endvidere udtrykt ønske om et system, der er mere nøjagtigt end det amerikanske – som kan bestemme en position med en nøjagtighed på få centimeter i stedet for få meter.

Det europæiske svar på GPS og GLONASS har lige fra starten gået under navnet “Galileo” – opkaldt efter Galileo Galilea, der i sin tid var en kendt videnskabsmand. I lang tid var flere EU-lande skeptiske over for en sådan satsning og et sådant rumkapløb. Det var tilfældet med Tyskland, England, Holland og Danmark.

Men nu har Tyskland på det netop afsluttede topmøde i Barcelona sagt ja til projektet, og dermed føjet Frankrig. De sidste tvivlere rettede derefter hurtigt ind, så den fælleseuropæiske udvikling kunne komme i gang.

EU ønsker at beherske denne teknologi, som den ligeledes lærte at beherske konstruktionen af avancerede fly i Airbus-samarbejdet. USA skal ikke være ene på dette fremtidens felt, der oprindelig var rent militært, men som nu har vundet indpas i store dele af hverdagen. Som navigationssystem i først skibsfarten og nu senest bilindustrien.

Det forventes, at Galileo vil koste skatteborgere i EU omkring 25 milliarder kroner. Det forventes at stå klar om fire år.

© 2002 Steen Ulnits