Cheminova – en tikkende giftbombe

IMG_0371

Omkring midten af 1960’erne dræbte spildevand fra giftproducenten Cheminova fugle, fisk og skaldyr ude i Vesterhavet og inde i Limfjorden. Det giftige spildevand var udledt direkte i havet ved Høfde 42. Helt oppe ved Hirtshals og Norges sydkyst døde hummere af den udledte gift.

Giften stammede fra kemifabrikken Cheminova, der var og stadig er beliggende på den lange og smalle Harboøre Tange, der adskiller Limfjorden fra Vesterhavet. Her producerede man først og primært Parathion, som for mange er bedre kendt under handelsnavnet Bladan.

Da Bladan blev fundet farligt for miljø og mennesker og efterfølgende blev forbudt, lagde Cheminova produktionen om til primært Glyphosat, som er aktivstoffet i den verdenskendte plantegift Roundup.

Som det fremgår af nedenstående timeline, der venligst er udarbejdet af Bjarne Hansen fra Thyborøn, er der gennem årene udledt eller deponeret enorme mængder af fast eller flydende affald til nærmiljøet. Enten udledt direkte i vandet eller nedgravet i sandet, hvor det stadig ligger. Og hvorfra det let udvaskes af regnvand ovenfra eller indtrængende havvand nedefra..

Fortjenesten ved denne produktion og praksis har gennem årene resulteret i mange, mange millioner i indtjening – et forhold, som ejeren Aarhus Universitet længe havde nydt godt af, men aldrig talt højt om.

For os biologistuderende var det derfor et chock af de helt store, da det for alvor kom frem i medierne, hvem der stod bag Danmarkshistoriens måske største giftforurening. Det var sidst i 1970’erne og først i 1980’erne. Og det var Aarhus Universitet!

En delikat detalje er, at de første produkter fra Cheminova havde rødder direkte tilbage til Anden Verdenskrig, hvor giftene var udviklet af det tyske militær – til brug som nervegasser. De var derfor allerede som udgangspunkt uhyre giftige for såvel planter som dyr.

Det er Bjarne Hansen, søn af den navnkundige Rav Aage, som i dag fører arven efter faderen og kampen for miljøet videre. Du ser den gæve vestjyde på introbilledet og alle de øvrige billeder i artiklen. I baggrunden arbejder en båd med at pumpe sand op til kystsikring.

Billedet umiddelbart herunder er taget ved den navnkundige Høfde 42, hvorfra der udledt giftigt spildevand direkte i Vesterhavet.

© 2018 Steen Ulnits

IMG_0565


Timeline for Cheminova

1938: Cheminova forurener kraftigt i hjembyen Gladsaxe.

1944: Cheminova foræres til Aarhus Universitet – formedelst kr. 300.000.

1945: Grundene i Måløv og Ballerup er kraftigt forurenet.

1951: Efter ballade på Sjælland beslutter Cheminova at flytte til Vestjylland.

1952: Cheminova flytter fra Måløv til Harboøre Tange i det vestligste Vestjylland.

1953: Cheminova opnår tilladelse til at udlede urenset spildevand ved Høfde 42.

1957: Cheminova tillades 3 års deponering af fast kemiaffald ved Høfde 42.

1961: Staten deponerer selv mellem 40 og 70 tons affald i Høfde 42 depotet.

1962: En storm slår hul på det yderste dige. Depotets flydende del forsvinder i havet, hvorfor fugle og fisk dør. Høfde 42 depotet lukkes. Deponering påbegyndes i stedet på Øst Rønland på Harboøre Tange.

1964: Den unge fisker Aage Hansen – bedre kendt som Rav Aage – finder døde fisk og fugle ved stranden ud for Cheminova.

Professor Finn Bro-Rasmussen, DTU, bedes om at analysere fiskene. Han finder dem fyldt med bladan fra Cheminova.

1971: Kystdirektoratet (VBV) graver i depotet. Depotet dækkes med et tyndt lag asfalt. For at dæmpe gemytterne flyttes 1.260 ton kviksølv-forurenet sand til svovldepoterne på Øst Rønland.

1976: En ny storm afdækker igen Høfde 42 depotet.

1981: Der går igen hul på Høfde 42 depotet – med stor fiske- og fugledød til følge. Der flyttes 5.600 ton kviksølv-forurenet sand til tyske Hessen – igen for at dæmpe gemytterne.

1983: 21 års deponering på Øst Rønland stopper. 70.000 ton kemisk affald efterlades helt ud til Limfjorden.

2000: Atter hul på Høfde 42 depotet, men myndighederne hemmeligholder omfanget.

IMG_0469


2006: Depotet ligger nu helt ud til kystlinjen. Stat og amt betaler opsætning af en 580 meter spunsvæg omkring en kerne på ca. 200.000 m3 forgiftet sand. Spunsvæggens levetid vurderes af leverandøren til 15 år (dvs. til 2021).

2013: Cheminova flytter den synlige del – 19.300 ton forurenet materiale incl. sand og beton – fra svovldepoterne på Øst Rønland. En del deponeres på Langøya inde i Oslofjorden. De 40.000 tons såkaldt destillations-remanens omtales ikke.

2015: Omkring Høfde 42 depotet udlægges 55.000 m3 sand. 1.000 ton norsk granit lægges ovenpå depotet for at dække huller forårsaget af stormene “Allan”, “Bodil” og “Egon”.

2015: Cheminova sælges til FMC-Corporation for 10.5 milliarder kroner. Nettoudbyttet på 8.5 milliarder deles mellem Forskningsfonden, aktionærerne og staten. Man er “ikke juridisk forpligtet” til at rydde op efter sig, forlyder det.

Der er således ikke en krone til oprydning efter de voldsomme forureninger, som efterlades på Harboøre Tange.

2016: Aarhus Universitet fritages for sit ansvar for forureningen på Øst Rønland. Trods en milliardgevinst.

2016: Der findes yderligere tre giftområder ved undersøgelse af forureningens omfang på Knoppe Enge mellem Fabrikken og Høfde 42 depotet.

2016: Skilte, der pga. kviksølvforurening advarer mod ormegravning, fjernes på et yderst spinkelt grundlag langs vejen syd for Rønland.

2017: På Øst Rønland findes yderligere 40.000 ton kemisk affald, som Cheminova har ”glemt” at indberette.

2017: Før Folketingets Miljøudvalgs besøg i november måned fjerner Lemvig Kommune og Regionen advarselsskiltene på Harboøre Tange. Man erstatter dem med turistinformation med små piktogrammer, som fortæller:

– På grund af forurening er det forbundet med fare at bade, fiske og opholde sig i området.

2018: Regionen begynder kortlægning af Den Gamle Fabriksgrunds forurening. Igen-igen.

2018: Der pumpes yderligere 440.000 m3 sand op på begge sider af Høfde 42 depotet.

IMG_0544


Er du interesseret i hele historien bag Cheminova-skandalen, kan du ikke gøre noget bedre end at købe og læse bogen “Fisk kan ikke tale“, som på mange faktafyldte sider forklarer stort set alt, der er at vide om den famøse sag.

En sag, som ingen virksomheder eller myndigheder vil tage ansvaret for. Den milliardstore indtjening ville de dog gerne indkassere…

For et overbliksbillede, se nederst i denne artikel


Foreløbig konklusion

1) Ingen tør røre ved eller undersøge området på Øst Rønland.

2) Alle udslip fra Høfde 42 depotet var dømt umulige af eksperter og politikere.

3) Aarhus Universitets Forskningsfond er ude af sagen. Tilbage står staten – skatteyderne – med oprydningen og lokalbefolkningen med belastningen.

4) Af leverandøren er levetiden af Høfde 42 depotets spunsvæg sat til 15 år. Det vil sige, at den bør kunne holde indtil 2021.

Politikere og embedsfolk har dog egenhændigt forlænget den forventede levetid af spunsvæggen med yderligere 25 år.

Så er der en rimelig chance for, at havet med den globale opvarmning og den heraf følgende stigning af vandstanden i verdenshavene selv løser problemet…

Bjarne Hansen,

miljøforkæmper i Thyborøn,

den 16. august 2018

Høfde 42


Herunder et overblik over Cheminova og de kendte giftdepoter:IMG_3090

Klik på billedet for et større foto


Se droneoptagelse fra Høfde 42 af Thomas Kjelds