Sandet og Saltets Ø

Langt ude i Kattegat, hvor det nærmer sig Skagerak, ligger den lille Læsø. Den bliver ind imellem kaldt “Tredje Revle”, da den består af sand, som hele tiden vokser.


Selv om den er lille, har Læsø alligevel to havne: Vesterø Havn, hvor færgen lægger til. Og Østerby havn (her), hvor lystbådene holder til.


Nej, den er ikke lånt fra Disneyland. Det er blot en ganske lille fiskerbåd, som lever af at sætte garn og tejner. Hummeren er Læsøs røde guld.


Læsø er kendt for sine fine og børnevenlige sandstrande, store lyngmarker og smukke solnedgange. Her ses de to sidstnævnte.


Lyngen stortrives på Læsø, der engang var dækket af egeskov. Men hugst af træ til skibsbygning og saltsydning fik til sidst bugt med skoven.


Stairway to Heaven it ain’t. Med nedstigning til en af Læsøs mange fine badestrande. Her er vandet så lavt, at forældre og børn kan tumle frit.


Læsøs solnedgange er kendte og smukke som dem, man kender fra Skagen. Her er der intet til at forstyrre lyset over havet.


Overalt ryger det fra de mange skorstene, der pryder både små og store bygninger. Der fyres for alvor op under saltkarrene!


Der tændes op med importeret brænde fra fastlandet, så saltet kan sydes på god, gammeldags vis. Det sikrer smagen.


Ind imellem stiger Saltets Ånd op af karrene og lader sig se af de tilstedeværende. Det kræver sin mand og stor viden at syde salt.


Det opsamlede salt fra sydekarrene opbevares og tørres i luftige kurve, inden det til sidst kan vejes, emballeres og sendes ud i den store verden.


Den røde farve skyldes de mange mineraler, som saltvandet indeholder. Nogle skal undgås, da de ellers giver saltet en bitter smag.


Close-up af Læsø Sydesalt, når det er finest og klar til forbrugerne. Disse tæller gourmeter og feinschmeckere over den ganske verden.


Syd for Læsø ligger store lavvandede områder, hvor man kan færdes ved ebbe. Herude pumper man koncentreret saltvand op til sydning.


Små øer stikker op af det lave vand. Her finder man store tuer anlagt af gule engmyrer, som med deres appelsinsmag udgør en delikatesse.


Mellem tuerne af gule engmyrer finder man smukke blomster som denne, der kan tåle regelmæssig oversvømmelse med saltvand.


Fra gammel tid har fiskeri været en af de største indtægtskilder på Læsø. Der er ikke mange fisk tilbage efter årtiers fiskeri med bundtrawl.


Hummer er Læsøs Guld. Værdifulde og velsmagende. Da torsken stort set er borte, har hummeren kun få naturlige fjender.


Uventet, men velkommen gæst ved morgenbordet på Læsø


© 2022 Tekst & fotos: Steen Ulnits



Vi er i fuld gang med at ødelægge det hav, som har brødfødt os gennem årtusinder. Vi forurener det med åbne havbrug, hvor alt spildevand fra opdrætsfiskene løber direkte ud gennem netmaskerne. Ud i hav og fjord. Og vi påstår at rense forureningen med muslinger, som kun gør ondt værre ved at koncentrere forureningen.

Debatbogen “HAVmisBRUG” fortæller om de problemer, som fiskeopdræt i dambrug og havbrug medfører. Den fokuserer ligeledes indgående på de misforståede muslinger, som samler forureningen fra et stort vandområde på et lille under og omkring anlæggene.

Området påføres hermed en ny lokal forurening, som ikke var der før. Og som kan måles i form af metertykke iltslugende slamlag under muslingerne. Men heller ikke nok med det:

Ved iltsvind frigøres nyt kvælstof fra bundslammet.

Læs anmeldelserne her.


2022, Forlaget Turbine, ISBN 978-874-0660-760 

424 sider, softcover, 4-farve

Pris kr. 249,95