Danmark: Østersøens største miljøsvin

Landmændene i Danmark og Tyskland er de største miljøskurke sammenlignet med alle Østersøens landmænd. De udleder mest kvælstof per hektar jordbrugsmark.

Landbruget står for halvdelen af kvælstofindholdet i Østersøen. Udslippet af kvælstof og fosfor fra landbruget medfører blandt andet flere alger i havet. Men det er meget forskelligt, hvor meget de forskellige østersølande påvirker havmiljøet. Det skriver atl.nu.

Rafn

8 kg’s laks fra Østersøen ved Bornholm – fuld af dioxin…
 

Det danske landbrug udleder i gennemsnit 57 kg kvælstof per hektar. Det er mere end 40 gange så meget kvælstof, som rinder ud i vandet fra de estiske og lettiske landbrug.

Forsker på Sveriges Lantbruksuniversitet, Helena Andersson, siger til atl.nu, at der er flere faktorer, der spiller ind i forureningen af Østersøen.

“Der findes ingen enkle svar. De naturgivne forudsætninger som klima og jord er jo forskellige i landene, men der er alligevel et tydeligt mønster: Lande, som har den højeste dyretæthed, står også for det største kvælstofudslip,” siger Helena Andersson. Og det er så den naturlige forklaring på, hvorfor Danmark er det land ved Østersøen, der udleder mest kvælstof.

“Danmark har absolut flest dyr og den højeste kødproduktion, derfor ligger landet også i top, når det gælder kvælstofudslip fra landbruget,” siger forskeren. Tyskland har den næsthøjeste dyretæthed, og dermed også det næsthøjeste kvælstofudslip.

Et andet mønster, som Helena Andersson gør opmærksom på, er, at lande med højt udviklede landbrug belaster miljøet i Østersøen mere, end for eksempel Letland, hvis selvforsyning af kød er meget lav.

“Jo mere korn, kød og mælk et land producerer, desto større er kvælstofudslippet,” siger Helena Andersson.

Danmark mest korn pr. indbygger

Regnet pr. hektar landbrugsjord ligger Danmark helt i front: 1.500 kg. Så meget korn dyrker vi om året for hver eneste dansker, og det gør Danmark til det land i verden, der producerer mest korn pr. indbygger. Det viser FAOs tal for 2007, hvor høsten ellers var forholdsvis lille i Danmark.

I en tid med fødevarekrise er det tankevækkende, at Danmark ligger i spidsen, når det gælder om at producere korn. Sammenligningen gælder vel at mærke ikke kun for de kornarter, vi dyrker herhjemme, men også når man medregner både ris og majs og mere eksotiske former for korn.

Mange andre lande producerer meget mere korn, end vi gør i Danmark, men i forhold til befolkningens og landbrugsarealets størrelse ligger Danmark suverænt i front. Når Danmark hidtil har været ret upåagtet som kornproducerende land, skyldes det, at vi bruger langt det meste af kornet som foder, og Danmark er da også mere kendt for sin store animalske produktion.

Et land som Canada, der har den næststørste produktion pr. indbygger, og er et af de store korneksporterende lande, dyrker “kun” seks gange så meget korn som Danmark, selv om det er et kæmpestort land, så i forhold til landbrugsarealets størrelse er Danmarks kornproduktion langt større og voldsomt meget mere intensiv.

Andre store kornproducerende lande som USA, Kasakhstan, Australien og Argentina dyrker også meget korn pr. indbygger, men i forhold til deres størrelse er produktionen ikke nær så imponerende.

Ungarn er det land i EU, der efter Danmark dyrker mest korn pr. indbygger, mens Frankrig som EU’s suverænt største samlede kornproducent ligger noget længere nede på listen.

Når vi ligger så højt med hensyn til at producere korn, skyldes det, at vi bruger en forholdsvis stor del af landbrugsarealet til at dyrke korn, samtidig med at vi har forholdsvis høje udbytter.

Faktisk er der kun 32 lande i verden, der har en større produktion af korn end Danmark. Store lande som Brasilien og Rusland ligger meget langt nede på listerne, når man sætter produktionen i forhold til landenes enorme landbrugsarealer og store befolkninger.

Derfor sviner de heller ikke miljøet til i nær samme omfang som det højt berømmede danske landbrug.

Kristen Touborg (SF): – Pinligt

Torsken er ikke længere i stand til at formere sig ret mange steder i Østersøen, fordi udledningen af kvælstof påvirker indholdet af både ilt og salt i vandet. Og det kan fisken takke det danske landbrug for, som i gennemsnit udleder 57 kilo kvælstof per hektar, hvilket er mere end noget andet land i Østersø-regionen.

»Hvor er det pinligt, at vi i Danmark prøver på at gøre os til et grønt land, som vil gå foran, når det så viser sig, at vi er de største syndere«, siger SF’s Kristen Touborg, som er repræsentant for Nordisk Råd, fødevareordfører og tidligere landmand.

Han har før været opmærksom på problemet, selv om han har hørt både landbruget og den borgerlige regering sige, at det ikke betyder så meget, fordi Danmark ikke har så meget udslip til Østersøen.

Men de nye tal viser det stik modsatte:

»Det her er væsentlig værre, end man har formodet før«, siger han, og beder nu ministeren om en redegørelse. Kristen Touborg vil nu have svar på, hvad regeringen har tænkt sig at gøre ved problemet.

»Min opfattelse er, at regeringen vil gå ud og lave restriktioner og til gengæld slippe landbruget fri. På den måde laver de på den ene side skarpere regler i nogle områder, mens de løsner meget op og giver lov til større produktion på den anden«, siger han.

Selv om han støtter restriktioner på særlige områder som for eksempel følsomme vandløb, mener han ikke, at det er en god ide. Ifølge Kristen Touborg forurener landbruget ikke kun i Østersøen.

»Jeg er specielt bekymret for den kvælstofudledning, der slippes ud i luften. Og jeg synes, at nu når vi netop står over for en generel fornyelse af vandmiljøhandlingsplanen til efteråret, er det på tide – og et behov for – at vi få revurderet området samtidig«, siger han.

© 2009 Steen Ulnits


Efterskrift:

“Helcom” er en forkortelse for “Helsinki Commission”, som er en såkaldt mellemstatslig kommission, der styrer og administrerer Helsingfors-konventionen. Helcom, som er grundlagt tilbage i 1974,  arbejder for en bedre beskyttelse af det maritime miljø i hele Østersø-området.

Til medlemslandene hører Danmark, Sverige, Finland, Estland, Letland, LithauenRusland, Polen og Tyskland samt Europakommissionen.

Dansk Landbrug har det med at fortælle, hvordan det er de mange lande omkring Østersøen, som bidrager med størsteparten af kvælstoftilførslen til de indre danske farvande – til Øresund, Storebælt, Lillebælt og Kattegat. Det er jo bekvemt at kunne give skylden til de baltiske lande, så man selv kan svine videre.

Imidlertid ved vi nu, at der ganske vist tilføres store mængder kvælstof fra Østersøen. Men vi ved også, at vandet i Østersøen har en opholdstid på 25-30 år, inden det er løbet videre vesterud og nordpå til Danmark og Svenrige.

Den kendsgerning betyder, at en meget store del af kvælstoffet fra Østersøen er biologisk inaktivt, når det ankommer. Det er bundet til humuspartikler, som først skal nedbrydes, før det bundne kvælstof kan frigives og bruges af alger i Kattegat og Skagerak.

Summa summarum: Vi modtager meget kvælstof fra Østersøen, men det kan kun i begrænset omfang bruges af algerne. Det kvælstof, vi selv udleder fra landbrug og havbrug, er derimod i en biologisk let tilgængelig tilstand – klar til at fodre algerne med.

Og hvad måske værre er: Det kvælstof, der udledes fra havbrugene, udledes præcis i algernes vækstsæson – i sommerhalvåret. Modsat kvælstoffet fra landbruget, der primært udledes i vinterhalvåret, hvor algerne ikke er så aktive.

Vi kan derfor konkludere, at kvælstof (og fosfor for den sags skyld) udledt fra havbrug er så skadeforvoldende på vandmiljøet, som noget kan være.