Åerne har traditionelt altid betydet meget for dansk lystfiskeri. Det er nemlig her, vore laksefisk fødes – her, at laks, ørreder samt stallinger og helt fødes. Uden vandløbene ingen bestande af laksefisk. Så enkelt er det!
– Men hvor finder vi så de bedstet danske åer? Det gør vi naturligvis primært i Jylland, hvor stort set alle de større danske vandsystemer findes. Vi præsenterer her de ti bedste af slagsen:
1. Brede Å
Den sønderjyske Brede Å er nok den mindst kendte af de ti bedste åer i Danmark. Den blev for alvor kendt, da den store Vadehavsundersøgelse for nogle år siden afslørede, at netop Brede Å er blandt de mest produktive tilløb til Vadehavet.
Således kom Brede Å ind på en klar andenplads, hvad bestanden af opgangsørreder angår. Brede Å blev kun overgået af Ribe Å-systemet med tilløbet Gelså, som har en årlig opgang på over 4.000 ørreder. Med sine 2.000 fisk overgik Brede Å selv Kongeåen, som kun har 650 årlige opgangsørreder.
Men ikke nok med det. Den store opgang sker trods det, at netop Brede Å er den mest maltrakterede af de sønderjyske vandløb. Således er der stort set intet oprindeligt sving tilbage på den store å – dem har landbruget taget gennem tiderne.
Det var da også derfor, at Brede Å blev det første større danske vandløb, som måtte lægge ryg til en vandløbsrestaurering. Her blev godt 2,5 km snorlige afvandingskanal ved Løgumkloster slynget tilbage til mere end 3 km ny å. I forbindelse med genslyngningen fjernede man også de “styrt”, som længe havde spærret for vandrefiskenes adgang til gydepladserne længere oppe i det vidt forgrenede vandsystem.
2. Gudenå
Landets længste vandløb er også et af de mest produktive. Desværre er Gudenåen fiskemæssigt delt op i to skarpt adskilte dele af Tangeværket, som stadig spærrer for fiskenes videre opgang til gydepladserne. Bygningen af Tangeværket betød en total udryddelse af Gudenå-laksen og en samtidig halvering af havørredbestanden.
Havørrederne havde stadig gydepladser tilbage i tilløbene til åen nedstrøms Tangeværket – med Lilleåen som det absolut vigtigste. Laksenes sidste gydepladser ligger i dag på bunden af Tange Sø – begravet under et tykt lag mudder.
Der fanges hvert år rigtig mange laks og havørreder i Gudenåen. Ørrederne er i vid udstrækning selvreproducerende, mens laksene alene skyldes udsætningsarbejdet. Og kan man nøjes med mindre fisk, findes der stadig en god bestand af stallinger i Gudenåens øvre løb – fra Tørring og ned mod Klostermølle ved Mossø.
Stallingerne stammer fra den vestjyske Skjernå og blev udsat i to omgange umidelbart før Anden Verdenskrig. Transporten skete i mælkejunger og på cykel over den jyske højderyg. Iltning af vandet skete med en cykelpumpe!
3. Karup Å
Ingen over og ingen ved siden af Karup Å, når det gælder havørreder – hverken i størrelse eller antal. Den gamle Danmarksrekord på 14,4 kg stammede således fra Karup Å og holdt i flere årtier. Det var da også Karup Å, som senere leverede verdens hidtil største registrerede havørred – en imponerende fisk på 16,3 kg, der ganske vist ikke blev fanget på stang, men fundet død i åen. Som frisk opgangsfisk havde den givet vejet et godt stykke over 17 kg!
Karup Å er stort set hvert år leverandør af de største havørreder, som fanges herhjemme. Her regnes kun fisk større end 10 kg af de lokale eksperter, som har deres gang ved åen dag og ikke mindst nat.
For Karup-ørrederne er nok blandt verdens største, men de er bestemt ikke verdens nemmeste at fange. Statistisk skal der således 17 ture til åen for hver ørred over 4 kg, der kommer på land. De vanskelige fisk skyldes sikkert, at netop Karup Å-ørrederne drager på langfart til ædepladserne i Kattegat og Skagerak. Når de vender hjem igen, har de mistet en stor del af deres hugrefleks.
4. Kongeå
Den gamle grænseå er kendt for at have bibeholdt de fleste af sine mange sving. Mest udtalt er dette i den fredede Kongeå-dal, hvor åen slynger sig afsted, som den altid har gjort det – før landbrugets reguleringer og afvandinger. Her kan man i tilgift opleve gendarmhuse fra den gamle grænsetid, og her kan man hvert år i forsommeren opleve massive klækninger af store majfluer. Det er noget, der for alvor kan få åens bækørreder og stallinger på finnerne!
Længere ude mod Vadehavet er det laks og havørreder, som trækker folk af huse. Her holder den store Sydvestjysk Sportsfiskerforening til, og her fiskes der ivrigt sæsonen og døgnet igennem. Traditionelt er der langt mellem de store havørreder i Kongeåen, men til gengæld er der godt med mindre fisk på 2-3 kg – og flere laks i dag end i mange år.
5. Ribe Å
Er man til havørreder friske fra Vadehavet, er Ribe et af landets bedste bud. Fiskeriet er – uvist af hvilken årsag – ikke så godt som for blot nogle få år siden, men chancerne for bid er stadig gode. Kommer man udefra, er Ribe Vesterå – åen ud mod kammerslusen – åben for køb af dagkort. Er man lokal og en af de heldige, har man adgang til det ellers lukkede stykke af Gelså, som på sin nedre del byder på nogle af landets bedste havørredpladser.
Er man i stedet til bækørreder og stallinger, kan man søge længere opstrøms – op til Gelsåsammenslutningens vand. Her kan man på strækninger ved Bevtoft og Hjartbro med flere træffe på stimer af stallinger, som villigt stiger til en tørflue. Tidligere var det bækørreder, som dominerede heroppe, men stallingerne er slået overmåde godt an efter genintroduktionen i 1990’erne.
6. Simested Å
Nordjyske Simested Å hører ikke til de mest kendte åer i Danmark – trods den kendsgerning, at årets største havørred faktisk tidligere er kommet fra netop denne å med de karakteristiske græsklædte bredder. Det var tilfældet i 1998, hvor rekordfisken vejede imponerende 13,7 kg. Fisken blev taget på et norsk Delfin blink og satte streg under betydningen af de nye fredningszoner i Hjarbæk Fjord, hvor denne å udmunder.
Historisk set har Simested Å altid været leverandør af store havørreder, men anlægget af Virksund-dæmningen og etableringen af Hjarbæk fjord i 1966 trak helt tæppet væk under den fornemme havørredstamme. Det blev helt enkelt for let at sætte garn ved slusen, som var en ny og unaturlig flaskehals for ørrederne.
Til gengæld klarede og klarer bækørrederne sig stadig fint i åens øvre løb, og det er nok dem, Simested Å i dag er mest kendt for. Ikke mindst strækningen ved Ålestrup er landskendt blandt fluefiskere med hang til tørfluer og nymfer.
7. Skjernå
Skjernå er Danmarks lakseå par excellence. Det var her, tobakshandler Dinesen fra København landede Danmarksrekorden i påsken 1954 – en fantastisk blanklaks på ikke mindre end 26,5 kg. Han tog den på datidens favoritagn – en roterende devonspinner – som han fiskede med på det klassiske laksestræk ved Borris.
I dag tages der hvert år nogle få hundrede laks i Skjernå – de fleste af åens naturlige stamme, som har overlevet alle odds. Hertil mange flere, men også langt mindre havørreder.
Skjernå er ikke Danmarks længste, men til gengæld den vandrigeste å i landet. Det ses ikke mindst på tilløbene, som der er rigtig mange af, og mange af dem er rigtig gode fiskevande – specielt hvad stallinger og bækørreder angår.
Skjernå er uden sammenligning det dyreste af samtlige danske vandløb. Således kostede det rundt regnet 280 millioner kroner at lægge åen tilbage i sine naturlige slyngninger – blot nogle få årtier efter landbrugets regulering af åens nedre løb. Laksefiskene har for længst taget de mange nye sving i besiddelse!
8. Storå
Storåen ved Holstebro er traditionelt Danmarks laksevand nummer to – med registrerede blankfisk på op til 22 kg tilbage fra 1949. Imidlertid har Storå i en årrække været en skygge af sig selv, og fiskeribiologerne mener, at skarverne er endog meget hårde ved de udtrækkende unglaks i den lavvandede Nissum Fjord. Samtidig bliver mange ungfisk ædt af gedder under deres nedtræk gennem den kunstige kraftværkssø ved Holstebro.
Er fiskeriet efter laks og havørred således ikke, hvad det engang har været, så er der stadig fint fiskeri efter bækørreder og især stallinger på åens øvre løb nær Hodsager. Tilløb såsom Tvis Å, Gryde Å og Idom Å er fine fiskevande – Råsted Lilleå længst nedstrøms ligeledes.
9. Varde Å
I de senere år har sydvestjyske Varde Å for alvor gjort sig bemærket som laksevand. I perioder har fiskeriet her været langt bedre end i Skjernå længere nordpå, og fiskene har ofte været store. Største fisk i nyere tid var en imponerende blanklaks på 16,4 kg fra 2000.
Hvor vestjyske åer traditionelt er reguleret med en kammersluse længst ude mod havet, er Varde Å unik ved at have et åbent afløb til Vadehavet længst inde i Ho Bugt. Det betyder, at fiskene altid har fri adgang til åen fra Vadehavet. Det medfører til gengæld også, at vandet kan stå højt helt oppe i Varde by, når der er stormflod i Vadehavet…
Varde Å er pt. på vej gennem et større restaureringsprojekt, som med EU-midler primært skal tilgodese den truede laksefisk snæbelen. Men det er et projekt, som vil komme alle vandrefisk og hele vandsystemet til gode.
10. Vidå
Vor nuværende grænseå er Vidåen – et vidt forgrenet åsystem, der sender alt sit vand ud i Vadehavet ved Højer Sluse. Herude er der virkelig pres på vandet, når en vestenhyler med efterfølgende stormflod banker på. Da stuves vandet op i åen, som så går over sine bredder og efterfølgende sætter mange kældre under vand. Det ved man alt om i Tønder…
Her ved man også, at der i perioden efter storm og højvande kan være mange fisk i åen. Primært havørreder friske fra et nærende ophold i Vadehavets store spisekammer. Havørreder, som året igennem har måttet kæmpe en kamp for ikke selv at blive ædt af de mange sæler herude.
Det lader da også til, at der er en vis sammenhæng mellem gode og dårlig år for sæler og havørreder – at sælpest efterfølgende kan give en større ørredopgang i åen.
Dagkort.dk
I modsætning til vore kyster, hvor fiskeriet er frit for alle, der blot har løst det obligatoriske statslige fisketegn på posthuset, så kræves der i tilgift dagkort eller årskort til åfiskeri, som jo er underlagt den private ejendomsret.
Man kan melde sig ind i den lokale forening, hvis man regner med at gæste det pågældende vand flere gange i løbet af en sæson. Eller man kan købe dagkort i stedet. Dagkort kan købes på campingpladser, benzinstationer, turistbureauer og lignende steder, men langt lettere er det at løse sit fisketegn hjemmefra – i god tid og uden spild af kostbar fisketid.
Det sker ved at taste sig ind på www.dagkort.dk, hvor man så klikker sig frem til det fiskevand, man agter at besøge. Enkelt og effektivt.
© 2009 Steen Ulnits
De ti bedste kystfiskepladser i Danmark
De ti bedste havfiskepladser i Danmark
De tyve bedste lakseelve i Europa
Del denne artikel: