Fiskeriet på de danske søer starter typisk først et stykke hen på året – når foråret har indfundet sig. Til gengæld strækker det sig langt ind i vinteren og stopper faktisk først, hvis isen lægger låg på søerne.
I de såkaldte “vintersøer” topper fiskeriet først, når den første frost har fået algerne til at dø og synke til bunds. Først da bliver vandet klart nok til et effektivt fiskeri.
Geddepremieren finder sted den 1. maj, mens sandarten må vente til den 1. juni, hvor gydningen er overstået. Aborrerne har ligeledes overstået legen, og alle tre rovfisk er nu sultne efter strabadserne.
– Men hvor skal man tage hen for at fange dem? Vi prikker her de ti bedste bud ind på Danmarkskortet:
1. Esrum Sø
En meget smuk klassiker i det nordsjællandske – med udsigt til Gribskov og selveste plænerne ved Fredensborg Slot.
Søen er stor og dyb og ganske klarvandet. Den huser som en af de ganske få danske søer – og den eneste på Sjælland – en bestand af vaskeægte søørreder, som dog har haft det hårdt gennem årene.
Mest kendt er Esrum Sø imidlertid for sine gedder og aborrer, der regelmæssigt når gode størrelser – kilostore for aborrernes vedkommende og 10 kilostore for geddernes. Det bedste fiskeri har man typisk i nordenden, som er den smukkeste – og mindst bebyggede.
Der er tradition for fiskeri med levende agn på Esrum Sø – ofte med løs line, i dag dog med stang og hjul modsat tidligere, hvor man blot havde en løs linespole siddende på rælingen. De levende agnfisk vælger selv, hvor og hvor dybt de vil svømme.
2. Furesø
Furesø har med sin beliggenhed umiddelbart uden for Storkøbenhavn altid tiltrukket sig megen opmærksomhed i lystfiskerkredse. Ud over den meget centrale beliggenhed er der også tale om Danmarks dybeste sø, som sine steder måler ned til 40 meter.
Den er med over 900 hektar en stor sø, der indgår i Mølleå-systemet, og som lettest nås fra Holte-siden – typisk den del af søen, der kaldes Store Kalv. Her ligger mange både, og her starter de fleste lystfiskere deres fiskeri.
Furesøen har med sin centrale beliggenhed gennem årene været genstand for grundige undersøgelser af vandkvalitet og fiskebestand. Spildevandsudledningen er i dag begrænset, så søen nu har det rigtig godt – til glæde for såvel gedder, aborrer og sandarter.
3. Fussing Sø
Denne store sø ligger ved hovedvejen mellem Randers og Viborg – godt gemt af vejen mellem store bakker og høje skrænter. Søen lider under voldsom algeblomst i sommermånederne, hvor vandet er ganske uklart. Til gengæld lider den ikke under noget hårdt fiskepres, idet kun en håndfuld både må ligge på søen – og bredfiskeri er ikke tilladt.
Der er således god plads på søen, som huser en fin bestand af ikke mindst gedder, aborrer og store brasen. Gedderne fanges ofte i vigen bag den gamle slotsruin, mens aborrerne fanges spredt over hele søen. Et stort antal sunkne tømmerstokke i søens vestende – resultatet af en tidligere storm – øver også stærk tiltrækning på de sortstribede fisk.
Uheldigvis er det ikke tilladt at bruge påhængsmotor på Fussing Sø – uheldigvis, da søen ligger øst-vest og dermed meget udsat for den fremherskende vestenvind. Det kan give meget lange arme at ro hjem, hvis man er nået helt op i østenden…
4. Glenstrup Sø
Med vanddybder på helt ned til 24 meter hører Glenstrup Sø ved Hobro til Danmarks dybeste. Det er en lang og smal sø, som strækker sig i øst-vestlig retning. Søen er 4,5 km lang og op til 1 km bred.
Østenden præges af markante bakker og en stenbund, der strækker sig langt ud i vandet. Nogle af søens mest produktive skrænter og banker findes netop her.
Vestenden er til sammenligning flad og lavvandet. Det ses tydeligst i søhalsen ved Holmgårde, hvor det lave vand er dækket af en yppig vegetation – noget, søens gedder holder meget af. I gydetiden såvel som resten af året.
Glenstrup Sø deles på midten af Gettrup og Glenstrup Odde, som her rækker deres arme ud mod hinanden. Området imellem og omkring disse to odder hører til de mest produktive, når det gælder trolling efter gedde, aborre og ørred. Her er vandet meget dybt, og her findes sommeren igennem et markant springlag, hvor fiskene altid kan finde en passende lav vandtemperatur – og masser af føde til at klare dem igennem sommervarmen.
5. Hald Sø
Hald Sø nær Viborg har altid været kendt som en af Danmarks dybeste, reneste og smukkeste søer. Her kunne man i de skønnest tænkelige omgivelser komme i kontakt med de altid lunefulde søørreder, som stortrivedes i det kolde og næringsfattige vand.
Søen er stor – omkring 3,5 kvadratkilometer – og meget dyb. Således er den knap 35 m på det dybeste sted, hvilket gør den til Danmarks næstdybeste sø. Den lagdeles derfor om sommeren, hvorved det iltfattige bundvand isoleres fra iltrigt overfladevand og til sidst bliver helt iltfrit.
Op gennem 60’erne og 70’erne modtog søen store mængder urenset spildevand fra dels de omkringliggende byer og landbrug, dels dambrug med udløb i søen. De mange næringssalte gav grobund for søens alger, der døde og sank til bunds i så store mængder, at søens bund nogle steder hævede sig op til fire meter.
Den smukke Hald Sø var helt enkelt ved at dø, da amtet i 1985 iværksatte et storstilet redningsprojekt, hvor store mængder ren ilt blev pumpet ud i søens bundvand – med det formål at binde søens store fosformængder, så algerne ikke længere kunne blomstre op og gøre vandet uklart. I dag ser fremtiden derfor lysere ud for Hald Sø end i mange år.
6. Jels Søerne
De smukke Jels søer ligger i den nordlige del af Ribeå-systemet. Det er relativt klarvandede søer, som fra den lille Oversø over Midtsø til den store Nedersø huser en god bestand af gedder – noget, som ikke mindst tyske lystfiskere sætter pris på. Lokale sønderjyder har nemlig mere hang til sølvtøj i åerne og ved kysten.
Der er gennem årene taget rigtig mange rigtig store gedder i Jels søerne – mange over de magiske 10 kg. Den største registrerede vejede 15,5 kg og daterer sig tilbage til 1986.
Når vandet forlader Jels søerne, bliver det først til Jels Å, som siden forener sig med den noget større Nørreå og bliver til den blandt tørfluefiskere så kendte Gram Å.
7. Jul Sø
Det midtjyske søhøjland byder på et sandt hav af små og store søer, som er kædet sammen i et netværk, det godt kan være svært at finde rundt i.
De fleste større søer administreres af Silkeborg Fiskeriforening, som interesserede søfiskere naturligvis bør melde sig ind i. Foreningen råder over et antal strategisk placerede både med fiskeret. Det gælder således de lavvandede og brilleformede Agnsøer, Almind Sø, Borre Sø, Ellesø, Julsø, Lillesø, Silkeborg Langsø, Thorsø, Uglsø og Ørnsø.
Julsø med det nationale klenodie Himmelbjerget er naturligvis den mest kendte – dertil en af de største i landet. Det er en dyb sø, som rummer mange fiskearter, men som er mest kendt for sine velvoksne sandarter, der lettest fanges netop nu – i juni.
8. Mossø
Midt i Søhøjlandet, mellem Skanderborg Sø i øst og Silkeborg Søerne i vest, ligger den store Mossø. Fælles for alle disse søer er, at de er skabt under sidste istid, altså for 10-15.000 år siden.
Mossø er Jyllands største og Danmarks tredjestørste sø med en længde på små 10 km og en bredde på knap 2 km. Arealmæssigt dækker søen 16,9 km2. Middeldybden er 9 m med største dybde på 22 m. Mossø er således ikke blot stor af overflade – den indeholder også rigtig meget vand.
Dybdemæssigt er Mossø opdelt i to bassiner – et lille og lavvandet vestligt samt et stort og meget dybt østligt. De to bassiner er delt af en lavvandet tange, der fra Emborg Odde strækker sig næsten helt over til sydsiden.
Mossø er en af Danmarks artsrigeste søer – trods sit uklare vand. Til de mest kendte sportsfisk hører sandarten, hvis bestand i Mossø svinger meget fra år til år.
9. Skanderborg Sø
Indtil de seneste år har Skanderborg Sø altid stået i skyggen af sin storebror, Mossø. Men i dag er Skanderborg Sø på det nærmeste verdenskendt i lystfiskerkredse.
Er man til det fredfyldte fiskeri efter fredfisk, er søen nemlig i verdensklasse. Her er der en sand overflod af skaller og brasen, hvoraf mange brasener kan blive flere kilogram tunge. Det er således ingen tilfældighed, at hele tre nye verdensrekorder er blevet sat netop her siden 1994 – den seneste på næsten 150 kg fisk!
De mange fredfisk i søen danner også grundlag for en stor bestand af rovfisk – her specielt sandarter, som klarer sig godt i Skanderborg Sø’s uklare vand. De største vejer i dag over 10 kg. Fisk på 1-3 kg er der mange af, hvis blot man kan finde frem til dem.
Søen er meget varieret i sin udformning – relativt fladvandet og derfor fyldt med bugter, vige, odder og småøer. Det giver grobund for et rigt og varieret fugleliv, der bestemt er med til at gøre en tur på Skanderborg Sø til en god oplevelse – uanset fangstresultatet.
10. Tystrup Bavelse
Tystrup og Bavelse er to markante langsøer, som indgår i det tunneldal-system, der strækker sig fra Næstved til Sorø. De er dannet for omkring 15.000 år siden i slutningen af sidste istid. Søerne er omgivet af et storslået landskab af højtliggende og meget kuperede moræneflader, og de gennemstrømmes af Sjællands længste, mest vandførende og fiskerigeste å – Susåen.
Man fornemmer historiens vingesus, når man bevæger sig ud i det pastorale sydsjællandske herregårdslandskab. Det var her, Peder Oxe i 1500-tallet indførte karpeopdræt på sit gods Gisselfeld – en teknik, han havde lært under sin landflygtighed i Tjekkoslovakiet. Og herfra, karpen siden er spredt til store dele af Danmark.
Fangstchancerne er gode den dag i dag, hvor søerne primært er kendt for deres gode bestand af gedder og sandarter.
Læs mere om Danmarks Bedste Fiskevande på www.steenulnits.dk
Fiskeretten
De danske søer er underlagt den normale private ejendomsret – forstået på den måde, at det er lodsejeren, som også ejer fiskeretten. Den kan han så beholde for sig selv, leje ud til private eller overlade til en forening at administrere. Foreningen kan så videresælge fiskeriet – ofte inklusive bådleje.
Det er i regelen det letteste at melde sig ind i den lokale forening, som har fiskeretten, hvis man regelmæssigt vil fiske i en bestemt sø. Det er både billigst og bedst. Vil man bare prøve søen en enkelt gang, kan man ofte leje sig ind via en lokal tankstation. I mange år har Q8 været førende på dette felt, men andre tankstationer er også kommet til.
Endelig råder den danske stat – via Skov- og Naturstyrelsen – over en lang række danske søer. I mange år har disse søer været lukket for fiskeri – ofte af hensyn til jagten – men i de seneste år har styrelsen åbnet flere og flere af disse søer for den danske befolkning. Fiskeriet er derfor frit – det kræver ikke noget fiskekort.
Det er dog stadig et ufravigeligt krav, at man har løst det obligatoriske fisketegn hos staten.
© 2009 Steen Ulnits
De ti bedste kystfiskepladser i Danmark
De ti bedste havfiskepladser i Danmark
De tyve bedste lakseelve i Europa
Alle artikler har været trykt i Morgenavisen Jyllands-Posten
Del denne artikel: